id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
maalfrid_f2ec5e99f4834ddfcda8e7682582f445278c7eeb_29
|
maalfrid_kulturradet
| 2,021 |
nn
|
0.373
|
balansekunst 28 Morten Traavik var i Nord-Korea då det vart bråk om "Honest John – let's be honest".
|
firdafolkeblad_null_null_19810529_76_41_1_MODSMD_ARTICLE16
|
newspaper_ocr
| 1,981 |
nn
|
0.939
|
Grendeutval for Årebrot-krinsen. 13 menneske frå krinsen var med på motet i Årebrot skule 15. mai, der det vart skipa grendeutval for Årebrot, Nærøyane Øog Terdal. Nils Nydal leia møtet. Det møtte ikkje nokor, frå Terdal, Øog møtelyden meinte ein må komme attende til spørsmålet om Terdal skal sokne til dette grendeutvalet. Eventuelt må folk i Terdal få velje om bygda skal hoyre saman med Årebrot Øog Xæ røyane. Møtet gjekk inn for at grendeut valet skal vere samansett av ein frå Terdal, ein frå Nærøyane Øog tre frå Årebrot. Til grendeutval vart valde Kjellaug Seljestokken, Vidar Pedersen, Håkon Årebrot, Sigbjørn Holser. Øog Arthur Nord. Personlege varafolk (i same rekkjefølgje): Ing rid Anne Lise Ander sen, Bjarne Holstad, Solfrid Faye Øog Jostein Skår.
|
wikipedia_download_nbo_Kattarock_142258
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.904
|
Fil:Lady_moscow_Kattarock_2008.jpg|thumb|Lady Moscow på Kattarock 26. januar 2008. '''Kattarock''' er en endagsrockefestival som en gang i året arrangeres på frivillig basis av elevene ved Oslo katedralskole, og har vært siden 2014 en del av Kattateateret. Kattarock ble arrangert, muligens for første gang, allerede i skoleåret 1989-1990. Blant artistene var Sløggers, Polyester og Distant Echoes. I sin nåværende inkarnasjon oppsto festivalen i 2004 som et kreativt forsøk på å samle inn penger til å leie en antikk rullestol som skulle brukes som rekvisitt i Kattateaterets oppsetning ''Tre søstre''. Kattarock styres av et eget produksjonsstyre som velges nytt hvert år, bestående av hovedsjefer og ansvarlige for de enkelte andre gruppene. Arrangementet har de siste årene rommet over 200 publikummere og rundt ti band. Bandene har som regel tilknytning til Katta ved at en eller flere i bandet går eller har gått på skolen selv. I tillegg er det alltid noen få mer kjente band som også får spille. Scenen var opprinnelig i treningsrommet innenfor kantina på skolen, men de senere årene har den vært i øvre gymsal. I 2015 ble Kattarock avholdt i nedre gymsal, og på grunn av ønsker fra skolens ledelse var Kattarock 2016 i skolens aula. * Cuttin' * KAVJT:
|
maalfrid_846654e7300a07a0be2932015f80b4a21927e6f4_19
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
no
|
0.476
|
Karkkikatu OY, Kärsämäentie 35, SF- 20360 Åbo, FI AS Bergen Patentkontor, Postboks 1998 Nordnes, 5817 Bergen Sukkertøy. FI, 2002.08.23, T200202313 2003.04. Crossbeam Systems Inc, 200 Baker Avenue, Concord, MA 01742, US Bryn Aarflot AS, Postboks 449 Sentrum, 0104 Oslo Computerhardware og software, herunder computerhardware og software vedrørende datakommunikasjon. 2003.04. Osram-Sylvania Inc, 100 Endicott Street, Danvers, MA 01923, US Actio-Lassen AS, Postboks 1880 Nordnes, 5817 Bergen Elektriske ledninger, kabler og koblinger, koaksiale kabelkonstruksjoner, konnektorer og deler til forannevnte varer; produkter til antenner for motorkjøretøyer. 2003.04.
|
firdafolkeblad_null_null_19900816_85_57_1_MODSMD_ARTICLE18
|
newspaper_ocr
| 1,990 |
nn
|
0.516
|
Politiet i Florø må framleis betale parkeringsavgift til kommunen. Formannskapet har samrøystes vedteke å avslå ein søknad frå politi mcstcren om å få sleppe å betale for tre av dei fem reserverte parker ingsplassane som politiet har i sentrum. Politiet betalar ei årleg av gift på 2000 kroner for kvar parkeringsplass.
|
maalfrid_8b1face1f02e759651e067c50163a68dbf6d66b7_10
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.864
|
Side 11 til styret, som sørger for at seksjonseierne får den merverdiavgiftskompensasjon de har rett til. Etter merverdiavgiftskompensasjonsloven § 3 ytes kompensasjon for merverdiavgift ved kjøp av varer og tjenester fra registrerte næringsdrivende. Loven § 4 første ledd angir videre at det kun ytes kompensasjon i den utstrekning anskaffelsen skjer til bruk i den kompensasjonsberettigde virksomheten. Det fremgår av Prop. 1 LS (2016-2017) at forslaget innebærer at borettslag og eierseksjonssameier skal være omfattet av merverdiavgiftskompensasjonsordningen når det gjelder oppføring og drift av boliger. Løsøre i boligene, slik som møbler, tekstiler og annet husholdningsutstyr, er ikke ment å omfattes av ordningen. Det samme gjelder mat og drikkevarer som konsumeres av beboerne. For å tydeliggjøre dette, foreslår Finansdepartementet at denne avgrensningen presiseres i forskriften. Det vises til forslag til merverdiavgiftskompensasjonsforskrift ny § 7a nr. 3. Som nevnt i punkt 2.3 ovenfor skal grunnlaget for kompensasjonskravet kontrolleres og attesteres av revisor. Videre foreligger en vid opplysnings- og dokumentasjonsplikt. Finansdepartementet ser ikke grunnlag for å gjøre unntak fra dette regelverket for borettslag og seksjonseiere. Nedenfor knyttes noen merknader til hvordan dette må løses for borettslag og eierseksjonssameier. Borettslag er regnskapspliktige. Borettslagsloven har videre krav om at alle borettslag, uansett størrelse, skal ha en eller flere statsautoriserte eller registrerte revisorer. Merverdiavgiftskompensasjonslovens krav til regnskap og kontroll samt krav til kontroll og attestasjon fra revisor synes derfor ikke å by på administrative utfordringer for borettslagene. Det legges til grunn at oppfyllelsen av disse forpliktelsene vil være en oppgave for styret.
|
maalfrid_c85ea919c25d706ebaf76b8a47f8a79b4aada4f4_9
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
en
|
0.915
|
K. SUJATHA RAO* In 2012, the Chatham House established a Working Group on Health Financing, of which I was a member, to deliberate on a global framework for health financing (Røttingen., 2014) (reference to paper by McIntyre., 2017). Intensive discussions and exhaustive studies brought out 20 recommendations. Of them three were important points emphasizing the need for countries to (i) ensure a minimum public spending of USD 86 per capita and at least 5% of the country's gross domestic product (GDP) for providing universal access to a package of essential health services; (ii) explore the scope available to mobilize domestic resources through better management; and (iii) shift focus in international cooperation toward health system strengthening that enhances equity. Read together these recommendations call on nation states to shift their attention toward enhancing public welfare by prioritizing health in their development agenda and demonstrating a greater political will to do whatever needs to be done. The articles in this volume provide a detailed exposition of these findings, that if implemented, could lead to a profound reduction in the overall global burden of disease. It is illustrative to evaluate the applicability of these critical recommendations to a country like India that accounts for almost a fifth of the global disease burden. India ranks among 15 countries in the world where public spending on health is about 1% of the GDP. Such a level of spending has been constant in India over the past seven decades, whether its annual GDP growth rate was less than 3% or over 7%. As per the latest estimates, India spends 4.0% of its GDP on health or USD 54 per capita. Of this, only 1.2% of GDP or USD 16% is public spending, while 2.7% of GDP or USD 37 per capita is out-of-pocket expenditure. Such regressive spending patterns help explain India's inability to contain disease and improve population health. These levels and this pattern of spending also explain why *Correspondence to: K. Sujatha Rao, Former Union Secretary, Ministry of Health & Family Welfare, Government of India, Plot 153, Prashasan Nagar, RD 72, Jubilee Hills, Hyderabad-500033, Telengana, India. Email: ksujatharao@outlook.
|
maalfrid_0e541a281d76534528636e639dc8a9e7b1bef2f4_121
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.794
|
(111) (210) 19975475 (151) 1996.12.20 (180) 2016.12.20 (220) 1997.06.26 (540) (541) (730) WPB Water Pump Bearing GmbH & Co KG, Industriestrasse 1-3, D-91074 Herzogenaurach, DE (511) Klasse:6 Unwrought and partly wrought common metals and their alloys, especially iron and steel, goods made of these, namely ringe, rolling elements, like balls, rollers and needles made of steel, balls made of brass, bearing housings made of steel or grey cast iron, sheaves, pulleys. Klasse:7 Antifriction bearings, plain bearings, parts thereof and accessories thereto, namely rings, sleeves, washers, cages and retainers, bushes, shells, inserts, bearing parts all as parts for machines for forming and processing of metal, wood, plastics, paper and stone; seals (metal) for bearings, shaft seals, bearing housings, sheaves and pulleys, crankshafts, machinery components, especially couplings, free wheels, transmissions, belt, gear and chain-drives and parts thereof, gear wheels and gear boxes, cardan joints and parts thereof, machine tool spindles, axles, (machines parts), shafts, wheels, castors, rollers and pulleys, cam rollers, guide rollers, belt tensioners, piston pins and rods, rod ends, retaining rings, springs (machine parts), pumps, pumps for lubrication and cooling, parts thereof, namely water pump spindle bearings, textile machinery and components, namely spinning and twisting spindles, drafting rollers, treadle rollers, tensioning rollers, cam followers, spindle inserts, centering devices, false twisting devices, tension and guide pulleys, support rollers, shaft rollers, idler pulleys, pendulum weighting arms, top apron cradles, top rollers, bottom roller bearings, contact roller assemblies, open-end spinning spindles; cooling water pumps. Klasse:12 Bearings for vehicles and their components; readyto-operate pre-assembled mountings for land vehicles; all aforesaid goods in this class with exception of bearings for axles and axle units, suspensions, wheels and brakes of road vehicles. Klasse:17 Seals made of rubber and plastics, sealing rings and disks. (450) 2011.03.14 (111) (210) 200009613 (151) 2000.06.08 (180) 2020.06.08 (220) 2000.08.10 (540) (541) (730) GATC Biotech AG, Jakob-Stadler-Platz 7, D-78467 Konstanz, DE (511) Klasse:1 Chemicals used in industry and science, in particular chemicals for biotechnological research and genomic analysis such an reagents, especially buffer solutions, nucleotide solutions, antibody solutions, blocking solutions. Klasse:9 Scientific and instructional apparatuses and devices, in particular measuring and analytical instruments for biotechnological research and genomic analysis. Klasse:42 Industrial and scientific research, in particular in the held of biotechnology and for diagnostic purposes, including research and developmental work, measurements and analyses. (450) 2011.03.
|
maalfrid_98cf881ab9aca276c186a1c140c03497626c0977_9
|
maalfrid_nokut
| 2,021 |
no
|
0.696
|
Hensikten med en garanti- eller forsikringsordning er at studentene skal være sikret erstatning dersom fagskolen frivillig eller pålagt brått stanser en utdanning. NOKUT forventer at en tilbyder som har fagområdegodkjenning, iverksetter tiltak som gjør det mulig for studentene å fullføre den påbegynte fagskoleutdanningen i de tilfeller en utdanning stanses midt i et løp. NOKUT og Kunnskapsdepartementet har ikke utarbeidet spesifikke krav for hvordan en slik ordning skal være. NOKUT legger på dette tidspunktet til grunn at ordningen som et minimum skal dekke innbetalte skolepenger for utestående utdanning innen fagområdet. Ordningen Bårdar Akademiet AS beskriver dekker dette. NOKUT vil i dialog med sektoren komme fram til mer spesifikke krav for garantiordningen. Disse må ta hensyn til studentenes rettigheter på en tilfredsstillende måte, samtidig som det ikke stilles urimelige krav ovenfor fagskolene som kan være til hinder for den positive utviklingen som fagområdegodkjenning vil ha for sektoren. NOKUT forutsetter at Bårdar Akademiet AS videreutvikler garantiordningen i tråd med de krav som NOKUT fastsetter. Ja, kravet er oppfylt. NOKUT forutsetter at Bårdar Akademiet AS videreutvikler garantiordningen i tråd med de krav som NOKUT fastsetter.
|
maalfrid_dca9894d803fde9c14254bd6c99c577a356a3acd_1
|
maalfrid_nlr
| 2,021 |
da
|
0.102
|
pH NS-EN 13037 4,9 Densitet NS-EN 13040 kg/m 20 Ledningsevne NS-EN 13038 mS/m 2,5 Fosfor CAT mg/l 1,5 Kalium CAT mg/l 7,5 Kalsium CAT mg/l - Magnesium CAT mg/l 5,0 Natrium CAT mg/l 4,5 Svovel CAT mg/l 14±11 Jern CAT mg/l 0,4 Kobber CAT mg/l 0,2 Mangan CAT mg/l 2,0 Sink CAT mg/l 0,4 Bor CAT mg/l 0,2 Molybden CAT mg/l <0,05 Aluminium CAT mg/l 0,2 Nitrat-N CAT mg/l 0,3 Ammonium-N CAT mg/l 4,5 Kjeldahl-N Kjeldahl mg/l 30 Tørrstoff NS-EN 13040 g/l 95 Organisk innhold NS 2890 g/100 g 99,7 C/N >100 Arsen-total HNO3 mg/kg TS <1 Sink-total HNO3 mg/kg TS 10 Bly-total HNO3 mg/kg TS <1 Nikkel-total HNO3 mg/kg TS <0,5 Kobber-total HNO3 mg/kg TS 0,75 Kadmium-total HNO3 mg/kg TS 0,044 Krom-total HNO3 mg/kg TS <0,5 Kvikksølv-total HNO3 mg/kg TS <0,01 *
|
maalfrid_956ea757fd76e1b20a67c0b798021aaa83344fb8_11
|
maalfrid_helsedirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.883
|
å støtte kommunene i arbeidet med å ruste seg til å gjennomføre de valgte tiltakene, slik at disse får ønsket og varig effekt (bygge opp en god "grunnmur"). Kompetansekartlegging og -planlegging er et viktig element i dette arbeidet. Det veiledningsmateriellet som utarbeides skal tilgjengeliggjøres på egnet måte for det regionale støtteapparatet og kommunene. Dette handler både om valg av kommunikasjonskanaler og -form. Man bør i størst mulig grad kanalisere materiellet ut via eksisterende, digitale kanaler (se pkt 3.1). På bakgrunn av SOF sitt generelle ansvar for samarbeid med og veiledning av USHT, vil SOF ha et ansvar for direkte veiledning av USHT også i forbindelse med Leve hele livet. I meldingen står det beskrevet at kommunene skal ta stilling til løsningene i reformen og planlegge hvordan de vil utforme og gjennomføre dem lokalt. Kommunene vil som en del av reformarbeidet, bli tilbudt støtte og veiledning til lokalt planarbeid. Et sentralt hjelpemiddel i denne forbindelse er etablering av en nasjonal portal, ressursportal.no. Nasjonal ressursportal er en videreføring av prosjekt «analyse og planlegging i helse- og omsorgstjenesten i kommune», et prosjekt som har pågått siden 2011. De kommunale tjenestene er sammensatte og kompliserte og krever et bredt kunnskapsgrunnlag for styring og planlegging. I Norge er den en rekke dataleverandører, forskningsaktører og andre som publiserer relevant styringsinformasjon som kan være til nytte for kommuner. Utfordringen ligger i at informasjonen er spredt i mange portaler og nettløsninger som gjør det tidkrevende og vanskelig å finne frem til god styringsinformasjon. Målet med ressursportal.no er å samle og tilgjengeliggjøre relevant styringsinformasjon innenfor sektoren på ett sted. Ressursportal.no er en arbeidsflate for tilgang av anonymiserte data og relevant styringsinformasjon som vil bidra til en tilrettelagt og samlet kunnskap for styring og planlegging av helse- og omsorgstjenesten. Portalen skal sørge for en mer effektiv tilgang til relevante data. Ressursportal.no kan gjennom etablering av nasjonal portal legge til rette for å gi gevinster i form av: Raskere og mer effektiv bruk av styringsinformasjon Bedre styring og planlegging av helse- og omsorgstjenesten Bedre beslutningstøtte for ledere og planleggere Kunnskapsbaserte tjenester og riktig ressursbruk Arbeidet med å videreutvikle ressursportal.no til et nasjonalt verktøy organiseres som et delprosjekt. Ansvaret er lagt til Fylkesmannen i Trøndelag. Gjennom prosjektet skal det utvikles innhold, funksjonalitet og veiledningsmateriell/støttefunksjoner. Prosjektet berører flere aktører og gjennomføres i samarbeid med blant annet fylkesmenn, fylkeskommunen, kommuner, sentrale forskningsaktører, helseforetak mfl. Fylkesmannen i Trøndelag vil legge frem konkret prosjektplan innen 15. januar 2019. Det skal settes ned en arbeidsgruppe, en referansegruppe og en styringsgruppe. Første versjon av en nasjonal nettportal skal foreligge innen 1. juni 2019. Erfaringer med bruk av verktøyet gjennom 2019 må brukes for å vurdere behov for revisjon i løpet av høsten 2019. Ressursportalen vil være et viktig verktøy i dialogen mellom Fylkesmannen og kommunene, se punkt 2.2.2.
|
maalfrid_dc14c89f9c93db0dc7156baa3f7b63ca13cf3686_29
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
fr
|
0.186
|
1.20. 1Gjelder areal på enheter med korn og oljevekster til modning i 1989 eller 1999. 2 I 1988 ble fosformengden oppgitt i kg uten desimal. Landbrukstelling 1989, Jordbrukstelling 1989, Statistisk sentralbyrå. http://www.ssb.no/jt1999/ . Driftsenheter som tilførte fosfor til korn og oljevekster til modning Gjennomsnittlig tilført mengde fosfor. kg/dekar Driftsenheter etter mengde tilført nitrogen 0,1-0,9 kg/dekar 1,0-1,4 kg/dekar 1,5-1,9 kg/dekar 2,0-2,4 kg/dekar 2,5- kg/dekar 1988 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 185 2,3 2.. 395 2.. 2 861 929 1998 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 919 2,0 164 214 833 1 418 290 0211 Vestby . . . . . . . . . . . . . 124 2,4 3 9 11 72 29 0213 Ski . . . . . . . . . . . . . . . . 137 2,2 5 4 24 88 16 0214 Ås. . . . . . . . . . . . . . . . . 122 2,2 6 3 25 65 23 0215 Frogn. . . . . . . . . . . . . . 59 2,2 : : 7 36 13 0216 Nesodden . . . . . . . . . . 25 1,9 : : 7 15 : 0217 Oppegård . . . . . . . . . . : : : : : : : 0219 Bærum. . . . . . . . . . . . . 41 2,1 : : 9 20 7 0220 Asker . . . . . . . . . . . . . . 32 1,8 : 7 8 12 : 0221 Aurskog-Høland . . . . . 488 2,0 18 30 186 224 30 0226 Sørum . . . . . . . . . . . . . 251 2,0 14 21 67 126 23 0227 Fet . . . . . . . . . . . . . . . . 113 2,2 5 9 40 49 10 0228 Rælingen . . . . . . . . . . . 24 1,8 : 4 12 : 3 0229 Enebakk. . . . . . . . . . . . 115 2,2 4 4 29 57 21 0230 Lørenskog . . . . . . . . . . 23 1,8 3 : 9 8 : 0231 Skedsmo . . . . . . . . . . . 59 1,7 8 8 18 22 3 0233 Nittedal . . . . . . . . . . . . 52 2,0 : 5 18 23 : 0234 Gjerdrum. . . . . . . . . . . 81 2,0 : : 20 46 8 0235 Ullensaker . . . . . . . . . . 281 2,0 18 16 66 155 26 0236 Nes. . . . . . . . . . . . . . . . 501 2,0 18 36 169 240 38 0237 Eidsvoll. . . . . . . . . . . . . 179 1,8 26 22 52 68 11 0238 Nannestad. . . . . . . . . . 172 1,9 18 16 47 73 18 0239 Hurdal . . . . . . . . . . . . . : 1,9 : 4 : 8 3 0301 Oslo . . . . . . . . . . . . . . . 17 2,7 - 4 5 5 3 - 49 dekar. . . . . . . . . . 332 1,9 24 43 134 105 26 50 - 99 " . . . . . . . . . . . 525 1,9 37 58 188 203 39 100 - 199 " . . . . . . . . . . . 817 1,9 57 54 265 379 62 200 - 399 " . . . . . . . . . . . 814 2,0 36 44 165 470 99 400 - " . . . . . . . . . . .
|
maalfrid_2366a35fc6c21599cf9c2c4b0cea20099603c126_5
|
maalfrid_miljodirektoratet
| 2,021 |
nn
|
0.436
|
www.miljødirektoratet.no/en www.miljødirektoratet.
|
maalfrid_8e84c16f99f2bd2b540739aa0b25516dee44f421_1034
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021 |
no
|
0.723
|
Renteinntekter 1000 Lignings-ABC 2011/12 4.2.1 Utgangspunkt Alle lån fra personlig skattyter til selskap som nevnt i vil i utgangspunktet omfattes av reglene, se henholdsvis emnet , og emnet ,. 4.2.2 Unntak Reglene gjelder ikke – renter av mengdegjeldsbrev – renter av innskudd i bank – renter av innskudd i samvirkeforetak, jf. FSFIN § 5-22-1 annet punktum. Som mengdegjeldsbrev anses norske og utenlandske obligasjoner som utstedes i sammenheng og med lik tekst og som skal eller kan registreres etter lov 5. juli 2002 nr. 64 § 2-1 og § 2-2 (verdipapirregisterloven) og som etter sin art normalt kan være gjenstand for omsetning i organiserte markeder, se FIN 19. januar 2007 i Utv. 2007/456. 4.3.1 Oversikt over beregningen For hver enkelt måned skal det foretas en beregning av grunnlaget for ekstrabeskatningen. Ved beregningen tas det utgangspunkt i faktisk påløpt rentebeløp i kalendermåneden (linje 1 i oppstillingen nedenfor). Har den personlige skattyteren flere utlån til samme selskap, skal lånene sees under ett. Ved utlån til flere selskaper skal det skje en separat beregning av ekstrabeskatningen for hvert enkelt selskap. Dette grunnlaget reduseres med skattesatsen for alminnelig inntekt, normalt 28 % (eventuelt 24,5 % for skattytere bosatt i Nord-Troms og Finnmark). Det gjøres så fradrag for skjerming. Grunnlaget for ekstrabeskatningen for den enkelte måneden beregnes som følger: Det er ikke anledning til å overføre ubenyttet skjerming fra måneder der den effektive renten er lavere enn skjermingsrenten. 4.3.2 Skjermingsfradraget Skjermingsfradraget settes lik lånesaldoen ved månedens begynnelse multiplisert med månedens skjermingsrentesats. Ved låneopptak i løpet av kalendermåneden brukes lånesaldoen ved opptaksdatoen. Ved flere låneopptak av samme selskap samme måned, brukes lånesaldoen ved siste låneopptak. Dette gjelder uansett om det er et nytt lån eller økning av et allerede eksisterende lån. Eksempel Person A gir et lån til selskap B den 10. januar på kr 100 000. Den 25. januar gir A et nytt lån til selskap B på kr 50 000. Grunnlag for skjermingsfradrag for A denne måneden vil således være kr 150 000. Ved utstedelse av fordring til underkurs skal lånesaldoen beregnes ut fra utstedelseskursen. Ved kreditorskifte i løpet av kalendermåneden, skal skjermingsfradraget tilordnes den som er kreditor den datoen lånesaldoen beregnes, normalt ved månedens begynnelse. Faktisk påløpt rentebeløp - Alminnelig inntektsskatt (faktisk påløpt rentebeløp x skattesats for alminnelig inntekt) - Skjermingsfradrag (lånesaldo x skjermingsrenten x 1/12)
|
maalfrid_6d2f37f496e132342ae52228203e4e51340ed135_3
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
en
|
0.898
|
Functioning of the European Union, a separate exercise on a new comprehensive framework for the protection of personal data in the EU. The Council is presently considering the draft negotiating directives for an EU-US agreement on the protection of personal data when transferred and processed for the purpose of preventing, investigating, detecting or prosecuting criminal offences, including terrorism, in the framework of police cooperation and judicial cooperation in criminal matters. As these negotiations are expected to establish the ways in which the two parties may ensure a high level of protection for fundamental rights and freedoms when transferring or processing personal data rather than the actual substance of such data transfers or processing, this communication does not cover this initiative. This section provides an overview of the European Union's instruments regulating the collection, storage or cross-border exchange of personal data for the purpose of law enforcement or migration management. Section 2.1 focuses on measures currently in force, under implementation or consideration; section 2.2 concerns initiatives set out in the Stockholm Programme Action Plan. It provides information on the following aspects of each instrument: –Background (whether the measure was proposed by Member States or the Commission); –Purpose(s) for which data are collected, stored or exchanged; –Structure (centralised information system or decentralised data exchange); –Personal data coverage; –Authorities with access to the data; –Data protection provisions; –Data retention rules; –State of implementation; –Review mechanism. 6 COM(2010)252, 26.5.2010. 7 COM(2010)171, 20.4.2010 (Stockholm Programme Action Plan). 8 In the European Union's former third pillar concerning police and judicial cooperation in criminal matters, Member States and the Commission shared the right of initiative. The Amsterdam Treaty integrated the areas of external border control, visas, asylum and immigration into the Community (first) pillar, where the Commission enjoyed the exclusive right of initiative. The Lisbon Treaty has eliminated the Union's pillar structure, reaffirming the Commission's right of initiative. In the areas of police and judicial cooperation in criminal matters (including administrative cooperation), however, legislation may still be proposed on the initiative of a quarter of the Member States.
|
maalfrid_9d7856b260bcca80f62055bc0327e4d5acd1a961_48
|
maalfrid_riksrevisjonen
| 2,021 |
no
|
0.793
|
55 Dokument 3:5 (2018–2019) Rapport Spørreundersøkelsen til pasient- og brukerombudene viser at kommunene trenger bedre kunnskaper om vurdering av samtykkekompetanse og oftere bør avklare om den eldre er samtykkekompetent: • På spørsmål om kommunenes ansatte har god kunnskap om avklaring av samtykkekompetanse, er det bare ett ombud som mener dette gjelder alle / de fleste kommuner. • To ombud mener alle / de fleste kommuner avklarer om den eldre har samtykkekompetanse, når det er nødvendig. En gjennomgang av tilsynsrapporter om bruk av tvang i sykehjem viser blant annet at • vurderinger av samtykkekompetansen ikke blir gjort systematisk • det er lite kunnskap om betydningen av samtykkekompetanse og vurderingen av denne • det ikke alltid finnes skriftlige rutiner eller etablert praksis for hvem som har ansvaret for å vurdere og avgjøre om pasienter mangler samtykkekompetanse • det er eksempler på at det går fram av pasientjournaler at pasienter har demens eller kognitiv svikt, men at pasientenes samtykkekompetanse ikke er vurdert I Helsedirektoratets veileder om saksbehandling er temaet samtykkekompetanse i liten grad berørt, men det vises i veilederen til kommentarutgaven til pasient- og brukerrettighetsloven (rundskriv) som gir mer informasjon. Direktoratet har utviklet et e-læringskurs om samtykkekompetanse, som er tilgjengelig for alle på internett. Samtykkekompetanse er også et tema alle embetene har tatt opp i dialogen med kommunene i 2016 eller 2017, ifølge spørreundersøkelsen til fylkesmennene. På bakgrunn av kartleggingen av den eldres situasjon, behov og ressurser skal kommunen vurdere om det skal tildeles helse- og omsorgstjenester, og eventuelt hvilke tjenester. Kommunens beslutning er et , som formidles til den eldre gjennom et brev hvor det skal gå fram om kommunen har innvilget eller gitt avslag på tjenester, og hva som er begrunnelsen for vedtaket. Saksgjennomgangen viser at vedtakene om hjemmesykepleie ofte er ufullstendig begrunnet. Vedtakene gir lite informasjon om hvilke fakta som er lagt til grunn, og hvilke vurderinger kommunen har gjort av brukerens behov: • I minst halvparten av vedtakene mener de sakkyndige at det bare i noen eller liten grad går fram hvorfor de tildelte tjenestene er forsvarlige ut fra en helsefaglig vurdering. • I like mange saker mener de at relevante fakta bare i noen eller liten grad går fram av vedtaket. Også i avslagssakene er et flertall av vedtakene ufullstendige, selv om fakta og begrunnelser kommer noe bedre fram i disse sakene enn i innvilgelsene av hjemmesykepleie. I noen vedtak vises det til kriterier og vilkår for å få ulike typer tjenester, uten at det er forklart hvordan de er brukt. Det refereres for eksempel til at søkeren ikke oppfyller kriteriene for å få institusjonsplass, uten at det står hva kriteriene er, eller hvorfor de ikke er oppfylt. 39) Tre ombud svarte «noen kommuner», sju svarte «få eller ingen», og fire svarte «ingen formening». 40) Seks ombud svarte «noen kommuner», to svarte «få eller ingen», og fem svarte «ingen formening». 41) Et enkeltvedtak er en avgjørelse som gjelder rettigheter eller plikter til en eller flere bestemte private personer, og som treffes under utøving av offentlig myndighet, jf. forvaltningsloven § 2 første ledd bokstavene a og b. Dersom helse- og omsorgstjenestene vil vare i to uker eller mer, skal det fattes et enkeltvedtak.
|
maalfrid_a956de8a1d8dd9f5fc6066498713c0642b771452_3
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.976
|
The beauty of mindfulness training is that it transcends beyond yoga styles. I needed to have skills that would help me get motivated to continue despite the lockdown. I taught myself the basics of the practice and how to apply them in this Covid-19 lockdown. This coping strategy can be learnt by anyone who is interested. The beauty with this is that meditation brings calm and focused attention to the endless stream of thoughts floating through in one's mind. This strategy enabled me to have reduced stress, strengthened immune system since I have not had severe allergic reactions due to weather changes, and increased productivity in everyday life. I discovered a greater sense of overall well-being and "purpose" in life. Mindfulness meditation helped me gain a peaceful and stable mind, which improved most areas of my life eg: Mental, emotional, and even spiritual. 1.3.2 During this time of Covid-19, I chose to also dedicate each day to write a poem. Since the March 30 to 11May 2020, I have daily written down a poem. My poems have featured different topics including, the pandemic, weather, trees, birds, the Oslo fjord, the immune system to name but a few. Writing poems is known to have several benefits, which include improved cognitive function, learning new words, finding new ways to articulate thoughts and good feelings for the brain. In addition, it also helps heal emotional pain, express love, affection, leads us to greater self-awareness, and provides a gift of inspiration and or education to others. I used poetry writing as a deeply therapeutic practice. In fact, therapeutic benefits from my personal experience included a broad range of emotional and intellectual benefits that were useful for my personal growth. Moreover, I greatly experienced self-improvement, emotional or psychological coping and developing relationships furthering my career — including careers outside of the writing field. Shortly after the university had just closed, and before restrictions to visit the cabin were issued, I had a chance of learning about the Norwegian "hytte" life. I got in contact with one of my research colleagues who has a "hytte" in Nordmarka. I learnt that "
|
maalfrid_d33c08705cdcff83d4075493965c13d56e200db8_25
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.941
|
Purposes and Principles of the United Nations". It is on this basis first constructs the presumption about the Council´s intention. Over the course of the three cases, this concept of between human rights norms and the norms stemming from the Security Council is developed. sets out the basic premise that the interpretation "most in harmony and avoids conflict with" with human rights norms must be chosen. further expands on the concept with support of VCLT Article 31(3)(c), ECHR case law and the ILC study group´s report. Citing the same sources, establishes an interpretation of the Security Council resolutions in a "spirit of systemic harmonisation". We saw that the ICJ endeavored to understand the Council´s role under the Charter to properly interpret its resolutions. In this way, the ECtHR has a wider lens. It seeks to not only understand the Council´s functions and limits within the UN system, but also its role in the wider geopolitical framework of international law as a whole, including the Council´s relationship to the Court itself. The primary effect of the "spirit of harmonisation" is that the Court can avoiddeclaring a conflict of norms. When the ECtHR is faced by a confrontation of norms between the rules of the ECHR on one side and the provisions of a Security Council resolution on the other, it can at the outset choose between two results with arguably equally detrimental effects. The first would be to defer to the Council and give primacy to its resolutions as per Articles 103 and 25 of the UN charter, which would undermine the Court´s role as guarantor of respect for human rights. On the other hand, declaring a breach of the ECHR-rule in spite of Article 103 and in defiance of the Council, would undermine the Council´s effectiveness as the world´s primary political organ, and upset the presumed hierarchy of norms in international law. Not least, the second path would be tantamount to exerting judicial review over the Council. This is not a power the Court has, although there is a certain precedence in the CJEU case. Here, the European Court viewed the domestic measures implementing a Security Council resolution allowing them the competence to give precedence for those measures over UN law. In contrast, the ECtHR is somewhat hesitant to tackle the resolutions head on, and expressly emphasize that it is "not its role to seek to define authoritatively the meaning of provisions of the Charter of the United Nations" and "not its role to pass judgement on the legality of the acts of the UN Security Council". It is therefore maybe unsurprising that the ECtHR in these cases chose the third path in interpreting the resolutions in the light of, and in harmony with human rights obligations. One could argue it is an elegant solution in a difficult dilemma, as it enables the Court to (i) protect the individual´s human rights in the given case, (ii) provides domestic courts with a path to doing the same and (iii) works as a counterweight to the Council´s virtually unchecked powers and a needed incentive for political accountability. 121 Sicilianos (2017) p. 123 Al-Jedda v. UK (76) 124 Al-Dulimi v. Switzerland (139)
|
digistorting_1884_part2_vol-a_part1
|
parliament
| 2,021 |
da
|
0.699
|
mtsgrcendfen, Kristians Amt. . . . . . . 30 000,oo 4. Bambleveien, Bratsbergs Amt ... . 32000,oo 5. Vestlandske Hovedv ei. Lister og Mandals Amt 29 500,oo 6. Brcendaafen—Kleveland, Lister og Mandals Amt .... 39000,00 7. Koperviks Bro, Stavanger Amt . . . 900,oo 8. Ranebergveien, Stavanger Amt . . . 30 900,oo 9. Haukelidveien, Synbre Bergenhus Amt 10 000,oo 10. Trengereidveien, Syndre Bergenhus Amt. 10 000,oo 11. Eidfjordveien, Syn bre Bergenhus Amt 30 OOO.oo 12. Bredheimsveien, Nordre Bergenhus Amt 30 000,oo 13. Strynsveien, Nordre Bergenhus Amt . . 30 600,°o 14. Geirangerveien, Romsdals Amt . . 94 200,oo 15. Totalsum. . 2 659 676.4», Hvilket er Kr. 261 4OO,oo mere end i den Kongelige Proposition forstagsvis opfsrt, men Kr. 7 00o,o<> mindre end Overstagssummen for indeværende Byggeperiode. Til den nye Arbeidsdrift, fom af Komiteen forestaaes 'for Byggeperioden 1883—1886, vil der altfaa i det Hele udkrceves Kr. 2 659 678,49 eller med et rundt Tal Kr. 2 660 000,°°. Efter Komiteens Formening kan der imidlertid ikke blive Spsrgsmaal om, faaledes fom af Departementet gjort (cfr. Prp. Pag. 15), i denne Periode at fore til Ndgift famtlige de med de opforte Anlceg forbundne Omkostninger; henimod Udgangen af en foregaaende Periodes sidste Budgettermin, faa maa Arbeidsplanen fremtidig fom hidtil ordnes paa faadan Maade, at en Del Restarbeider fra en foregaaende Periode henstaa til Udfyrelfe i iste Termin af den ncestfylgende Byggeperiode. Saaledes har Forholdet hidtil været, og faaledes vil det af praktiste Henfyn formentlig fremdeles komme til at stille fig. I Henhold til de i Dokument No. 88 Punkt 13 herom meddelte Oplysninger fta Veidirektyren, vil, med en Arbeidsvirkfomhed fom den nuvcerende, de ved Arbeidsperiodens Udgang gjenstaaende Restarbeider passende kunne anstaaes til et Belyb af ca. Kr. 230 000,00, medens Belybet af de ved famme Tidspunkt endnu ikke indbetalte Distriktsbidrag vedryrende Periodens Anlceg i Henhold til en Beregning, fom nedenfor vil blive opgjort, vil andrage til ca. Kr. 220 000,oo. Der vil altfaa vcere god Anledning til — hvad man af budgetmcessige Henfyn maa anfe for fcerdeles ynsteligt — ved Ovgjyret af Budget for Treaars-Perioden at lade henstaa af de fammes Anlceg vedryrende Arbeids-Udgifter et Belyb, der netop fvarer til den Indtcegt af Distriktsbidrag, fom, uagtet den hyrer Perioden til, dog først vil indstyde i den nceste Arbeidsperiode. Komiteen vil altfaa gaa ud fra, at af ovenncevnte Arbeids-Udgifter, Kr. 2 660 000,oo, et Belyb af Kr. 220 000,oo vedryrer de Restarbeider, som vil henstaa til Udfyrelse i iste Budgettermin af Arbeidsperioden i 1886—89; tilbage bliver altfaa til Anvendelse i Perioden 1883—86 Kr. 2 440 000,00, hvilket er Kr. 42 000,oo mere end den kgl. Propositions tilfvarende Belyb. Efter saaledes at have sixeret den Sum, hvortil de famlede Anlcegs-Omkoftninger i Treaaret vil andrage, stal Komiteen, inden den opgjyr Budgettet for hvert enkelt Aar, af ovenncevnte Omkostninger fyrst udfondre den Del, der stal udredes af de interesferede Distrikter felv, og derncest redegjyre for, hvormeget af disse Distriktsbidrag, der i hvert af Periodens 3 Aar vil indflyde i Statskasfen. Distriktsbidragene til de i den kgl. Prp. opfyrte Anlceg udgjyr Kr. 616 603,«o herfrå gaar ifylge Komiteens Indftilling for de 7 Anlceg, hvorved Komiteen har foretaget Reduktioner " 40 490,oo Igjen. . Kr. Sth. Prp. Jtf 10. "" Om Vevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1865 til Neiarbeider m. N. derimod tilkommer ifølge Komiteens Indftilling for de 15 Anlceg, Hvortil af Komiteen er opfort mere end i den kgl. Prp. ... Kr. 122 580,ao Totalsum af Distriktsbidrag . . Kr. 698 693, 8 o Distriktsbidragene indbetales i Søki af 3 Aar med en Trediel a årlig fra og med det Aar, hvori Arbeidet paabegyndes, og vil som Folge deraf, i Overensstemmelse med den af Departementet anstillede summariske Beregning, komme til at indflybe i Statskassen omtrent saaledes: Kr. 1883-1884 70 000,00 1884—1885. 70 000 4- 106 001» = 176 000,co 1885— 1886.70000+106000+57000=233 000,oo 1886—1887. 106 000 + 57 000= 163 000,oo 1887—1888 57 000,oo Sum . . Kr. 699 OOO.oo Foruben Distriktsbidragene vil man, under Forudscrtning af en Udligning paa Matrikulstylden og Byerne af samme Størrelse som den nuvcerende, i hver af Treaarsperiodens Budgetterminer kunne fore til Indtcrgt et Belob af Kr. 5l2 000,oo, hvoraf Kr. 384 000,oo udlignes paa Matrikulsiylden og Kr. 128 000,oo paa Byerne, efter det indbyrdes Forhold mellem disse, som den i Prp. Pag. 33—34 indtagne Tabel udviser. De samlede Arbeidsomkostninger for Treaarsperioden vil ifplge foranstaaende andrage til Kr. 2 440 000,oo; fordeles dette Belpb paa de 3 Aar overensstemmende med den af Departementet opftillede Plan (cfr. Prp. Pag. 15), vil deraf falde paa Budgetterminen 1883-1884 Kr. 600000,00 " — 1884—1885 " 900 000.00 — 1885—1886 " 940 000,oo Tilsammen. . Kr. 2 440 OOO.oo" Videre anftrer Komiteen: "For Budgetterminen 1883—64 vil udkrceves: Kr. Kr. a. Til Arbeidsudgifter. . 600 000,oo d. Til Vedligehold, Underfogelser m. V. . . Kr. Til Dcekkelse heraf vil haves: a. Udligningen paa Matrikulstylden og Byerne. .... 512000,oo b. Distriktsbidrag . . . 70 000,oo 582 OOO.oo Altsaa udkommer. . Kr. 93 OOO.oo som det Belob, der for Budgetterminen Iste Juli 1883 til 30te Juni 1884 vil udkrceves forn Tilskud af Statskassen til det almindelige Veivcesen (Tilsvarende Belob i den kgl. Prp. er Kr. 96 333,34). For Budgetterminen 1884—1885 vil udkroeves: Kr. Kr. a. Til Arbeidsudgifter. . 900 OOO.oo d. Til Vedligehold, Undersogelser m. V. . . 75 000,oo 975 OOO.oo Til Dcekkelse heraf vil haves: a. Udligningen paa Matrikulstylden og Byerne 512 000,oo b. Distriktsbidrag . . . 176 OOO.oo 688 000.00 Altsaa udkommer . . Kr. 287 OOO.oo som det Belob, der efter en forelobig Beregning kan antages at ville udkrceves for Budgetterminen iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 som Tilstud af Statskassen til det almindelige Veivcesen. (Tilsvarende Belob i den kgl. Prp. er Kr. 296 333,34). For Budgetterminen 1885—1886 vil udkrceves: Kr. Kr. a. Til Arbeidsudgifter.. 940 000,oo b. Til Vedligehold, Undersogelser m. V. . . 75 OOO.oo 1015 000,oo Til Dcekkelse heraf vil haves: a. Udligningen paa Matrikulsiylden og Byerne 512 000,00 b. Distriktsbidrag . . . 233 000,oo 745 000,oo Altsaa udkommer . . Kr. 270 000.00 som det Belob, der antagelig vil udkrceves for Budgetterminen Iste Juli 1885 til 30te Juni 1886 som Tilstud af Statskassen til det almindelige Veivcesen. (Tilsvarende Belob i den kgl. Prp. er Kr. 263000,oo). 1884 Sth. Prp. M 10. Om Nevilgning fot Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. V. Det vil af foranstaaende Opgjpr ftemgaa, at den af Komiteen foreflaaede Forøgelfe af det kongelige Budgetforstag ikke vil medføre noget større Tilstud af Statskassen end ved Regjeringens Forstag forudfat, ligefom ogsaa, at dette Resultat skyldes den Omstcendighed, at Komiteen forudfcetter en mindre Del af Overstagssummen først oparbeidet i Iste Bubgettermin af den ncrstfølgende Byggeperiode, i Overensstemmelse med den Arbeidsplan, fom hidtil har vceret befulgt, og fom forments at burde opretholdes af praktifle Henfyn." Departementet har intet Vcesentligt at ermbre mod den af Storthinget fattede Beslutning, idet, hvad angaar det til Grund for samme liggende Budgetopgjyr, Arbeidsdriften antagelig vil kunne anordnes overensstemmende med de Forudfcrtninger, hvorpaa det fees at vcrre bygget. Forpvrigt forbeholder Departementet sig fenere at komme tilbage til det efter Komiteens Indstilling stede Opgjør, forfaavidt der for at bane Adgang til at opfsre Anlceg til et samlet BelB, der med mellem Kr. 2 og 300 OOO,oo overstiger det Kgl. Budgetforstag, ikke er bevilget et tilfvarende større Beløb fom Tilstud af Statskassen, men er tåget Henfyn til den Beholdning, som ved en Budgetperiodes Udlob i Regelen maa kunne forudscettes tilstede, for at ikke Arbeidsdriften under Omdreiningstiden mellem Terminerne stal maatte standfe. hertil fornødne Midler haves bevilgede og de af Storthinget opstillede Aetingelser om Bidrag fra vedkommende Distnkters Side ere eller blive opfyldte. Angaaende Anvendelfen af de under Post B No. 53 og 54 givne Bevilgninger til Veiarbe> der i Nordlands og Tromsø Amter, der ikke som de øvrige bevilgede Beløb ere ncermere bestemt ved selve Bestutningen, vil man andrage om, at det naadigst paalcrgges Departementet senere at indkomme med Forstag. I Henhold til Foranførte, der af Statsraadets øvrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes, indftilles underdanigft: ... ; 1. At den af Storthinget under 16de Juni 1883 fattede Bestutning om Bevilgning til Vei.vcesenet for Tidsrummet fra Iste Juli 1883 til 30te Juni 1684 naadigst befales tågen tilfølge. 2. At Departementet for det Indre naadigst bemyndiges til at foranstalte ivcerkfatte de i ovenncevnte Bestutning omhandlede Veiarbeider, forfaavidt fornødne Midler til Arbeiderne ere bevilgede og de af Storthinget opstillede Vetingelser om Bidrag fra vedkommende Distrikters Side ere eller maatte blive opfyldte. 3. At det naadigst paalcrgges Departementet for det Indre senere at indkomme med underdanigst Foredrag angaaende Anvendelse af de i Storthingets Bestutning Post L No. 53 og 54 til Veiarbeider i Nordlands og Tromsø Amter uden ncermere Betegnelfe af Anvendelsen givne Bevilgninger. Stii. Prp. MM Om Nevilgning for Tibsrummet fra iste Juli 1884 til 30te Juni 1685 til Veiavbeiber m. 85. Skrivelse af l 8de Juni 1883 fra Veidirektoren til Indredepartementet angaaende Plan for Arbeidsdriften ved Veivcrfenet i TreaarSperioden 1883—t886. Fra Veidirektøren. Under Forudscrtning af, at Distriktsbidragene til de af indevcerende Aars Storthing bevilgede Veianlceg er eller vil blive tilfredsstillende ordnede, tillader jeg mig — efter at have erholdt Underhaandsmeddelelfe fra Departementet som Svar paa min Forespørgsel af 9de Juli 1883, vedlagt at oversende et Udkast til Fordeling af de bevilgede Beløb i indevcerende Budgetperiodes tre Aar, hvorved er forudsat, at et Beløb haves udisponeret ved Budgetterminens Ende i Lighed med, hvad der i de fenere Aar har fundet Sted og i Overensftemmelse med Veikomiteens Indstilling. Der er til Anvendelfe i Iste Aar bevilget Kr. 600 000,oo. Af Bevilgningen 1880- 83 Kr. 2 666 400,oo er der ved Budgetterminens Udløb anvist ca. Kr. 2 468 000,0°, hvorefter der saaledes af den celdre Bevilgning haves uanvist ca. Kr. 198 000,«o som tillagt indevcerende Aars Bevilgning Kr. 600 000,oo udgjør en Sum af Kr. 798 000 at anvise Iste Budgetaar foruden Beholdningernes Vcerdi. I denne Forbindelse stal jeg tillade mig at meddele, at der i Tidsrummet fra Iste Juli 1881 til Iste Juli 1882 er anvist paa Veifondet ca. Kr. 975 000,oo, og fra Iste Juli 1882 til Iste Juli 1883 ca. Kr. 949 00O,oo. Kristiania den 18de Juli 1883. Det Kongelige Indredepartement. Der vil altfaa i indevcerende Aar haves en omtrentlig Kr. I60 000,oo mindre Sum disponibel til Veiarbeidsdrift end i de foregaaende Aar, medens i nceste Aar vil haves Kr. 900 000,0° til Disposition eller noget over Kr. 1OOOOO,oo mere end i indevcerende Budgetaar. Dette vil igjen felvfplgelig medføre nogen Ujevnhed i Arbeidsvirksomheden og Vanstelighed i en pkonomist Fordeling for alle Anlcegs Vedkommende. Skulde det derfor vife sig udover Foraaret nceste Aar, at Arbeidsdriften enkelte Steder har krcevet en Gang, end udelukkende budgetmcessige Henfyn skulde tillade det, har jeg efter de med det Kgl. Departement førte Forhandlinger Haab om, at der til enkelte Anlceg maatte kunne staffes til Disposition noget større Summer end i Planen opført. Det kan synes at vcere saa meget mere Grund herfor, som der allerede i forrige Budgetaar er anvist ikke ubetndeligt Beløb paa Redstabsbeholdningens Vcerdi til stere Veianlceg, som nu enten maa omposteres eller betales af de efter den nye Bevilgning for dette Aar disponible Kr. 600 000,oo. Efter Rapporten fra iste Kvartal 1883 er Redstabsbeholdningernes Vcerdi for Terminen 1877 —80 fat til ca. Kr. 40 000,oo og for 1880—83 til ca. Kr. 143 OOO,oo, Sum Kr. 183 000,«o. Forstud paa disse forudscettes tilstaaet — faavidt fornødiges — af de celdre Bevilgninger. "** Stti. Prp. M 10. Om Aevttgning for TidsrumMt frc, iste Itlli 1884 til 30te Juni 1C85 til »eiarbnil«r M. «. Stii. Prp. X 10. 18M Om Nevilgning for TidSrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. ». m Sth. Prp. M 10. Om Vevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1834 til 30te Juni 1885 til Veiardeider m. V. Sth. Prp. Jtf 10. Om Nevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. V. Vilag 4. Indre-Dcpartnnentcts underdauigste Indstilling af t2te Februar 1883, som ved Kongelig Refolution af samme Dato naadigst er bifaldt. (Foredraget af Statsraad I en f en). Til Veiarbeider i Tromsø Amt bevilqedes for Veibudgetperioden 1877 —1880, foråt anvendes efter Deres Majestcrts ncermere Beftemmelfe, et af .... Kr. 64 000,°° Ved Kongelige Refolutioner af 2den August 1877, 19de Juli 1878 og 8de September 1879 er Heraf disponeret henholdsvis Kr. 32 940,oo, Kr. 23 350,oo og Kr. 5 900,oo, tilfammen " 62 19O,oo altfaa staar tilbage Kr. i 810,oo For Veibudgetperioden 1880 —1883 er i samme Biemed bevilget .... Kr. 80000,0» Deraf er ved Kongelige Refolutioner af 30te August 1880, 16de Juni 1881 og 10de Oktbr. 1881 disponeret henholdsvis Kr. 20 000,00, Kr. 9 000,oo og Kr. 41 000,oo, tilfammen " 70 000,oo altfaa staar af denne Bevilgning tilbage Kr. 10000,oo Fra Veidirektsren har Departementet nu modtaget en Skrivelfe, dateret iste Februar 1883, indeholdende Forstag angaaende Anvendelfen af det hele førstnævnte og en Del af det fidstncevnte gjenstaaende Beløb. Denne Skrivelfe indtages her faalydende: "Til Veianlceg fra Vvrevand til Sov ei en i Salangen er af de til Veiarbeider i Tromsø Amt bevilgede Midler tilladt anvendt: a. ved Kongelig Refolution af 11te Decemher 1875 (Storthingsforhandl. 1877, Sth. Prp. No. IO Pag. 3) Spd. 2 365 -- Kr. 9 460,o» b. ved Do. af 2den August 1877 (Storthingsforhandl. 1878 Sth. Prp. No. 10 Pag. 17) " 32 940,oo tilfammen Kr. 42 400,oo udgjørende den Sum, hvortil Anlcegget da var kalkuleret. Senere er til Anlcrggets Fuldførelfe endvidere tilladt anvendt: c ved Kongelig Refolution af 19de Juli 1878 (Storthingsforhandl. 1879 Sth. Prp. No. 10 Pag. 27). . " 2 500,oo 6. ved Do. af 8de Septbr. 1879 (Storthingsforhandl. 1880 Sth. Prp. No. 10 Pag. W), ,■* •,• • • ,. 5 900.00 Jålt er altfaa disponeret til Anlcegget en Sum af Kr. 1884 Sth. Prp. M 10. Om Vevilgnjng fyr TidZrummet frst Iste Juli 1864 til 30te Juni 1895 til Veiarbeider m. Ifølge Skrivelse fra Ingeniør Tygen af 2den December 1882 vil imidlertid til Anlceggets Fuldførelse udkrceves end yderligere en Sum af Kr. 5 350,oo eller med Frådrag af Redstabsbeholdningens antagelige Vcerdi ved Anlceggets Slutning, Kr. 450,oo, en Sum af Kr. 4 900,oo, hvoraf Kr. 1500,oo forklares at tiltrcenges i Slutten af Februar eller Begyndelfen af Marts Maaned til Fremkjøring af Grus, og Nesten til Arbeidets Fuldførelse i Begyndelfen af Juni Maaned førstkommende. At Overarbeidelsen er større end tidligere beregnet forklares i samme Skrivelse at strive sig derfrå, at Vaarflommen i 1881, som paa Grund af svære Snemasser var uscedvanlig stem, gjorde adMig Skade paa baade Veidcekket og Veilegemet. Forøvrigt har Overarbeidelsen, som for meddelt, sin vcesentligste Grund deri, at man har vceret nødt til at anbringe meget stcerkere Veidcekke end det, som oprindelig var paaregnet, da dette ikke vilde have modstaaet en saa svcer Fcerdsel med Temmer- og Trcrmaterialier som den, der sinder Sted paa ncrvnte Vei. At forudse dette paa Forhaand var ikke godt, da man ingen sikre Data havde at støtte sig til i saa Henseende, saasom Strcekningen nedover langs Vvrevand og Nedrevand før heromhandlede Veis Anlceg var ufremkommelig undtagen om Vinteren. En betydeligere Del af Overarbeidelsen har sin Grund i, at den beregnede Sum til Administration har vist sig altfor knap. Idet jeg i Henhold til Ovenstaaende herved tillader mig at andrage om at erholde disponeret til Anlcrgget det Belob, Kr. 4 900,oo, fom nu anfees fornedent til fammes Fuldfprelfe, vil jeg ikke undlade at fremhceve min Frygt for, at heller ikke dette Belpb vil vise sig tilstrcekkeligt, idet navnlig Forholdene ved Snelpsningen i Våar lettelig kunne blive faadanne, at Efterarbeider vil udkrceves. Nogen Forhpielse i Belpbet sinder jeg dog ikke at burde bringe i Forstag. Med Hensyn til det forestaaede Belobs Udredelfe stal jeg gjøre opmcerkfom yaa, at man endnu har i Behold udisponeret af Bevilgningen for et Belob af Kr. 1 81O,oo (cfr. Etorthingsforhandl. 1880 Eth. Prp. No. 10 Pag. XV) samt af Bevilgningerne for 1880—83 et Bele>b af Kr. 10 000,°o (cfr. Etorthingsforhandl. 1882 Sth. Prp. No. 10 Pag. 17). Som Følge heraf forestaaes disponeret til heromhandlede Anlceg: 1. den ovenncevnte Rest af Bevilgningen 1877—80 ... Kr. 1 81O,oo 2. af Bevilgningen 1880—83 . " 3 O9O,oo tilfammen Kr. 4 9OO,oo, hvorefter der altsaa af sidstncevnte Bevilgnmg vil gjenstaa udisponeret Kr. 6 9l0,o°, hvoraf yderligere fornødne Midler til Anlceggets Fuldførelse i Tilfcelde vil kunne tages. I Bestutning af 23de Juli 1672 (approberet i Henhold til Formandstabslovens § 39 ved Kongelig Refolution af 2den August 1877) har Satangens Herredsstyrelfe overtaget Udgifterne til Grund m. V., samt vedtaget at udrede en Tiendedel as de øvrige Omkostninger ved det hele Anlceg. Ved denne Bestutning er opfyldt de Betingelser, som er opstillet for Anvendelsen af Bevilgningen 1877 —80. Ligeoverfor Bevilgningen af 1880—83 er imidlertid denne Vedtagelse ikke tilstrcekkelig, idet denne Bevilgnmg er betinget af, at Distriktet foruden Udgifterne til Grund m. V. yder en Femtedel af de øvrige Udgifter. Paa Grund heraf har Salangens Herredsstyrelfe under 4de Juli 1882 fattet en Tillcegsbestutning om Udredelfe af dette høiere Bidrag. En Udstrift af denne Bestutning med Amtmandens Paategning af 29de Juli 1882 vedlcegges hoslagt. Sluttelig vil jeg ikke undlade at bemcerke, at der ved et af de Anlceg, hvortil Midler er tilladt anvendt af Tromsø-Bevilgningen for 1877—80, nemlig de med Hjemmel i Kongelig Refolution af 19de Juli 1878 udførte Broer over Reifenstrømmen og Skøelven i Tranø Herred, haves en Overfkridelfe, stor Kr. 26,45; men jeg har ikke troet det fornødent at forestaa noget Beløb af de ovenncevnte udisponerede Kr. 1 81O,oo anvendt til Dcekkelfe heraf, da idenne Overstridelfe mere end balanceres af Befparelfer paa andre af de Arbeider, hvortil er disponeret Midler af famme Bevilgnmg (cfr. herom min Fremstilling til Veibudgettet 1883—1886 Pag. 19)." Sth. Prp. M 10. im Dm Bevilgnmg for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. V. Departementet flutter sig Forstag og vil anbefale afgivet naadigst Bestemmelfe i Overensstemmelfe dermed. I Henhold til Foranfprte underdanigft: naadigst tillades mod det af StortHinget bestemte Bidrag anvendt: 1. Af de af Storthingene i 1877 til 1879 til Veiarbeider i Tromsø Amt bevilgede Midler et Belpb af Kr. 1 810,oo 2- Af de af Storthingene i 1880 til 1882 i samme Memed be« vilgede Midler et Belpb af indtil " 3 090,oo Kr. 1884 Sth. Prp. M 10. Om Bevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1834 til 30te Juni 1385 til Veiarbeider m. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Innstilling af 29de Mai 1883, som ved Kongelig Refolution af 9de Juni 1883 naadigst er bifaldt. Chefen for Departementet for det Indre, Statsraad I e n f e n, har underdanigst foredraget Følgende: Departementet stal herued tillade sig at afgive underdanigst Foredrag angaaende Disposition af den endnu udisponerede Del af de for Treaarsperioden 1880—1883 bevilgede Midler til Fremme af Veiarbeider i Nordlands Amt: Man har herom modtaget en Forestilling fra Veidirektøren af 16de Mai 1883, faalydende: «Af det Beløb, Kr. l30 000,oo, der udenfor Bevilgningen til Veianlcegget i Hatfjelddalen er bevilget for Treaarsperioden 1880—1883 til Veiarbeider i Nordlands Amt, er ved Kongelige Refolutioner af 26de Juli 1880, 3de Januar 1881 samt 28de Mai 1881 og 3die Juni 1882 disponeret tilsammen Kr. 114 070,oo, altsaa staar igjen udisponeret Kr. 15 930,oo, kfr. den i Storth.-Forhandl. 1883, Storth. Prop. No. 10 Pag. 162 aftrykte tabellariste Oversigt over de for Budgetterminerne Iste April 1872 til 30te Juni 1883 givne Bevilgninger til Veiarbeide i Nordlands Amt og disse Bevilgningers Disposition. I min Skrivelse til det Kongelige Departement af 2den Mai 1882, der som en Del af det Foredrag, der ligger til Grund for nysncevnte Kongelige Refolution af 3die Juni 1882 findes aftrykt Pag. 35—41, i ovenciterede Prop. No. 10 for 1883, havde jeg, som det vil erindres, foruden de Arbeider, hvortil Midler ved RefolU' tionen blev tilladt anvendt, endvidere anbefalet Disposition af Kr. 11 377,oo til Veianlceg fra Tollaabro til Troaabro i Beieren. Det Kongelige Departement fandt imidlertid, at den foreliggende Bestutning om Vedtagelse af Bidrag ikle var og antog derfor, at det maatte udstaa med at trcrsse Beftemmelse om Disposition af Midler til dette Anlceg, indtil Sagen ordnet (se 1. c. Pag. 41). Efter at jeg i Hensigt at føge erhvervet naadigst Beftemmelse om Anvendelsen af den resterende Del af Nordlandsbevilgningen havde henvendt mig til Amtmanden i Nordlands Amt med Forespørgsel om, hvorvidt ny Bestutning af Beieren Kommunebestyrelse var fattet, meddelte Amtmanden, at Kommunebestyrelsen i Møde af I2te Juli 1882 havde bestuttet Sagen udfat i Paavente af, at Plan for Anlcegget skulde blive Kommunebestvrelsen forelagt. Efterat derpaa Forstaget ved Skrivelse af 12te April 1883 var Amtmanden oversendt, har jeg nu modtaget en Skrivelse fra Amtmanden af 24de April 1883, hvori han overensstemmende med en samtidig fremsendt Forestilling fra Amtsingeniøren af 16de April 1883 anbefaler, at det udisponerede Restbeløb af Bevilgningen med Forbigaaelse af Veianlcegget i Beieren anvendes faaledes: 1. Til Fortscettelse af Veianlcegget paa Langøen Kr. I0 000,oo 2. Til Fortscettelse af Veianlcegget Hemnces— Korgen . . . " 5 930,oo Tilsammen Kr. 15 930,oo Som Grund til at forbigaa Anlcegget i Beieren anfører Amtsingeniøren i sin ncevnte Forestilling, at Distriktet i de feneie Aar har lidt større Tab, hvorved Kommunens økonomiste Evne er bleven betydelig forringet, og at det underhaanden er bleven ham meddelt, blandt andre af Kommunens Ordfører, at Distriktet neppe forliden formaar at udrede de Omkostninger, der ville vcere forbundne med Anlceg af Vei, ligefom at der har vceret rettet Forefpørgsel til ham, om ikke Distriktsbidraget istedenfor at udredes med Penge skulde kunne indløses med Arbeide in natura. Stii. Prp. M 10. Om Nevilgning for TidsruinMl fra Iste InN'1834 til 30te Juni 1935 til Beistrbejder M- P. efterat der ved Kongelig Refolution af 5te April 1879 var bleven tilladt anvendt til Veianlceg fammesteds Kr. 5 000,00, androg om, at Anlcegget ikke maatte blive ivcerksat, da Kommunens mislige økonomiske Tilstand gjorde det vansteligt at udrede det vedtagne Bidrag (kfr. min Skrivelfe til det Kongelige Departement af 2den Mai 1882). Amtmanden udtaler i Tilslutning hertil, at han med Amtsingeniøren maa vcere enig i, at det under de nuvcerende Forhold, blandt andet efter det uheldige Udfald af Lofotftstet, stiller sig tvivlsomt, om Beierens Kommune for Tiden er istand til at paatage sig noget Offer til Fremme af Veiarbeider i Distriktet. Efter disse Oplysninger maa ogsaa jeg slutte mig til den Mening, at der ikke af Bevilgningen for indevcerende Treaar bør anvendes noget til Beieren. Med Hensyn til den foreslaaede Disposition af Kr. 10 000.00 til Fortfcettelfe af Veianlcegget paa Langøen hidscettes af Amtsingeniørens Skrivelse følgende: "Dette Anlceg har vceret drevet kontinuerligt siden 1879, og inden Hadsel er nu oparbeidet Strcekningen fra Kvalsklbogen til Haukences, en Lcengde af ca. 22 km. I Sortland paa Langlen vil Fortscettelsen paa Strcekningen fra Risebro til Bygdences, en Lcengde af ca. 1? km., til Hosten antagelig blive fcerdigarbeidet, tildels ved privat Arbeide. Mellem Haukences og Risebro gjenstaar 5 250 m., der er beregnet til at koste Kr. 9 394,oo. Nåar denne Strcekning bliver oparbeidet, vil Sortland scettes i Forbindelse med Hadsel, og man vil paa Langoen have en sammenhcengende Veilcengde af ca. 44 km." Idet Henvises til den ovenciterede tabellariste Oversigt og de der angivne Kongelige Nesolutioner, hvoraf vil sees, at der til Veianlcegget paa Langlen inden Hadsel hidtil er tilladt anvendt af Bevilgningen 1877—1880 og 1880—1883 ialt Kr. 44 270,00 og inden Sortland (til Broer og Stikrender mellem Risebro og Bygdencrs) Kr. 8 200.00, tilsammen Kr. Fortfcettelfe af Veianlcegget paa Langøen inden Hadsels Herred med en rund Sum, Kr. 10 000,00. Fornøden Bidragsvedtagelfe foreligger formentlig i Hadsels Herredsftyrelsers Bestntninger af 26de April 1877 og Iste Mai 1678, der omfatte det hele Anlceg fra Grønning om Sandnces til Sortlands Grcendfe ved Risebro, og som ved Kongelig Refolution af 28de Mai 1881 ere approberede i Henhold til Formandstabsloven § 39. Med Henfyn til den forestaaede Bevilgning til Fortfcettelfe af Veianlcegget Hemnces —Korgen stal jeg under Henvisning til det underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for Kougelig Refolution af 3die Juni 1682 og fom sindes aftrykt i tidtncevnte Storthings Proposition No. 10 for 1883 Pag. 35—42 tillade mig at gjenkalde i Erindringen, at det Belob af Kr. 25 600,oo, der ved ncevnte Refolution tillodes anvendt til Paabegyndelse af dette Veianlceg, var beregnet til Udførelse af: 1. Bro over Gangvikelven og Oparbeidelfe af Vei derfrå til Atterbrams Sohus, kalkuleret til Kr. 5 600,oo 2. Bro over Vjerkaelven, oprindelig kalkuleret til Kr. 14500,00, men efter et af Amtsingenioren under 20de April 1832 paa Grundlag af fornnede Underfogelser afgivet forelDbigt Overslag opfort med. . " 20 000,oo Tilsammen ovenncevnte Kr. 25 600,oo. De Omstcendigheder, der foranledigede Overslagets Forhoielfe — blandt hvilke jeg iscer vil fremhceve Vanstelighederne ved Brokarrenes Fundamentering — have under Arbeidet vist sig at medføre endnu større Omkostninger. Allerede i Skrivelse af 17de Februar 1683 meddelte Amtsingenioren, at der antagelig til Arbeidernes Fuldforelfe vilde paakrceves en Tillcegsbevilgning af Kr. 4 000,oo og androg om, at der maatte blive erhuervet Refolution for Anvendelse af dette Belob. 1884 Sth. Prp. M 10. Om Bevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1684 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. V. Overstag kunde gives, at indsende et saadant, ledsaget af Redegjørelse for Aarsagerne til Overstridelsen. Noget Svar paa denne Skrivelse er endnu ikke indløben; men saasnart dette ster, stal Departementet derom erholde Meddelelse. Amtsingeniørens ovenncrvnte Skrivelse til Amtmanden, hvori han forestaar anvendt til Veianlcegget Hemnces—Korgen det Beløb,Kr. 5 930,°°, der bliver tilovers af Bevilgningen, nåar Kr. 10 000,°° anvendes til Langøanlcrgget, indeholder ingen Oplvsning om, hvorvidt det er Meningen, at dette Beløb tiltrcenges til Fuldførelfe af de Parceller, der vare forudfatte udførte ved den til Anlceggets Paabegyndelfe disponerede Sum. Da Anlcegget formentlig i ethvert Fald vil blive at fortscette i nceste Termin, og da de disponerede Midler nu ere opbrugte, medens Arbeidet ikke uden stort Tab kan'standses, vil jeg anbefale, at der til Fortfcettelfe af Veianlcegget Hemnces—Korgen allerede nu tillades anvendt fom af Amtsingeniøren og Amtmanden forestaaet det ncevnte Reftbeløb Kr. 5 930,na. Distriktsbidraget antages ordnet ved Hemnces Herredsstvrelfes Bestutninger af 2lde Oktober 1876 og 10de Januar 1881. Ieg tillader mig faaledes at forestaa, at der ftges erhvervet Kongelig Resolution for Disposition af den gje» staaende Del af Bevilgningen til Veiarbeider i Nordlands Amt for indevcrrende Treaarsperiode faaledes: 1. Til Fortfcettelfe af Veianlcrg paa Langlen i Hadfels Prcestegjeld . . Kr. 10 000,°° 2. til Fortfcettelfe af Veianlcrg i Hemnces Prcestegjeld mellem Hemnces Hovedsogn og Korgens Annexfogn ... " 5 930,°° tilsammen Kr. 15 930,o° Amtmandens Skrivelser af 17de Marts og 24de April 1883 vedlcegges med Bilag". Departementet vil tillade fig at anbefale Afgivelfe af naadigst Resolution overensstemmende med Veidirektprens Forstag. Hvad navnlig angaar den forestaaede Anvendelfe af Kr. 5 930,°° til Fortfcettelfe af Veianlcegget Hemnces—Korgen, stal man bemcerke, at dette Veianlcrg, nåar man lcegger til Grund den forhsiede Overstagssum til Broen over Bjerkaelven (Kr. 20 000,°°) i det Hele var anflaaet til Kr. 43 800,°°, hvoraf> som af Veidirektpren anfsrt, er disponeret Kr. kfr. det af Veidirektøren citerede Aftryk i Storthings-Proposition No. 10 1883 Pag. 37—38. Foruden den af Veidirektøren omhandlede eventuelle Overstridelse ved de i Gang vcerende Arbeider stulde altsaa til Arbeidernes Fuldførelfe paakrceves Kr. 18 200,00. Ifølge de til vedkommende Storthingsbevilgning knyttede Betingelfer stal vedkommende Distrikter udrede Erstatning for Grund og Gjerdehold, herunder indbefattet Erstatning for Grustag i Anledning af Veianlceggene samt for anden Iordstade udenfor Veilinien, fom ved disse foranlediges, famt derhos udrede en Fjerdedel af de øvrige medgaaende Omkostninger. Dette Bidrag er for de her omhandlede Anlcrgs Vedkommende vedtaget ved Bestutninger af Hadfels og Hemnces Herredsstyrelfer, faaledes fom i Veidirektprens Skrivelse angivet, idet dog bemcerkes, at for Hemncesanlceggets Vedkommende hprer hid, foruden de af Veidtreftøren attførte Bestutninger af 21de Oktober 1876 og 10de Ianuar 1881, tillige en af Hemnces Herredsstyrelse under 20de Januar 1877 fattet Bestutning, kfr. det citerede Aftryk Pag. 13? anden Spalte. Da Kommunen ved disse Bestutninger vil kunne paaføres Udgifter for et lcengere Tidsrum end 5 Aar, tiltrcenge Bestutningerne forfaavidt naadigst Approbation i Henhold til Formandstabslovens § 39. Departementet vil derfor tillade sig at anbefale saadan Approbation meddelt. I Forbindelse med denne Sag vil Departementet tillade sig at andrage om naadigst Beftemmelse angaaende Dcekkelse af Overflridelser ved 2de Veiarbeider i Nordlands Amt, hvortil Midler er tilladt anvendte af de for den noermest forudgaaende Treaarsperiode 1877—80 bevilgede Midler. Det ene af disse Arbeider er A nlceg a f Vei fra Farstad til Borgefjord i Borge Her red. Ved Kongelig Resolution af 5te April 1879, der tilligemed Departementets til Grund for samme liggende underdanigste Foredrag sindes aftrykt i Storthings-Forhandlinger for 1880 Bind 2 a, Storthings-Proposition No. 10 Pag. I_VII, blev til dette Arbeide tilladt anvendt Kr. 20 000,oo, hvortil samme var kalkuleret. Anlcegget, som nu er udfort og regnstabsmcessig afstuttet, har krcevet en Sum af Kr. 21 765,3i, altsaa medført en Overstridelse af Kr. 1765,»i. Sth. Prp. M 10. "" Om Bevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1664 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. B. Skrivelfe af 23de November 1882 vansteligere Grusforhold famt vansteligere Adgang til den for Broer og Stikrender fornødne Sten end ved Overstaget forudfat. Det andet Arbeide, ved hvilket de for Treaarsperioden 1877 —80 disponerede Midler have vist sig utilstrcekkelige, er de i Henhold til Kongelige Resolutioner af 7de Oktober 1874, 19de Juli 1878 og 5te April 1879 udforte 15 Broer paa Andk»en i Dvergbergs Prceftegjeld. Til disfe Arbeider var ved de ncevnte Refolutioner tilladt, anvendt henholdsvis Kr. 6 600,oo, Kr. 5 400,oo og Kr. 3 800,oo, tilfammen Kr. 15 800,o«. I Henhold til Skrivelfe fra Veidirektoren af 19de December 1882 er der udenfor denne Sum anvist til disse Broarbeidcr et Beløb af Kr. 2 400,on, fom i Skrivelfen angaves antageligen at udkrceves til Fuldførelfe af disse Arveider, der ikke endnu ere regnstabsmcessigen afstuttede. Med Hensyn til Aarfagerne til denne Overstridelse anfprer Veidirektpren, at Arbeidsforholdene paa Andøen i det Hele have vceret meget vanskelige, og henviser forsvrigt til en Skrivelfe fra Amtsingeniprcn af 8de December 1882, hvori oplyfes, at ftere af Brokarrene have lidt Skade ved Isgang, at den ualmindelige Snevinter 1880—81 ligeledcs befkadigcde flere af Broerne — uagtet Forholdsregler vare trufne derimod —, famt endvidere, at de ufcedvanlig prekcere Arbeidsforhold paa Andpen nødvendiggjorde Hentning af Arbeidsfolk fra andre Steder mod høi Dagløn, og at Transportforholdene have vist sig upaaregnet vanskelige, da al Transport maa foregaa tilføs, hvorved man er udfat for Veirligets Nstadighed, Andfjordens ubercgnelige Vindforholde famt prisgivet Opsiddernes urimelige Forlangender. Departementet stal bemcerke, at Hensynet til Arbeidsdriftens jevne Gang har gjort det nødvendigt at lade de heromhandlede Bele>b udrede, forinden naadigst Refolution om Tilladelse til sammes Disposition kunde erhverves. Man vil underdanigst anbefale, at Beiøoene, tilsammen Kr. 4 165,3i, tillades førte til Udgift af de for Treaarsperioden 1877—80 bevilgede Midler til Veiardeider i Nordlands Amt. Nordlands Amt efter ncermere Kongelig Bestemmelfe, — tilladt anvendt Kr. 5000,00 til Pa abe gyndelse af Veianlceg fra Fufke til Kosmo i Skicerftad Prcestegjeld, hvilket Veianlceg, som oplyst i den ovenindtagne Skrivelfe fra Veidirektøren, efter tfedkommeride Herredsstyrelses Vnfle ikke er kommen til Udførelse. Da det heller ikke vides, at Herredsstyrelfen i den feneste Tid har fattet nogen ny Bestutning sigtende til Fremme af dette Anlceg, og da en ny Budgettermin og Arbeidsperiode er ncerforestaaende, faa at i Tilfcelde Midler af den Bevilgning, der for famme forventes, kunne forudfcettes at blive disponible for dette Anlceg, vil Departementet anbefale, at der afgives naadigst Bestemmelfe om, at Beløbet ikke bliver at benytte til det Memed, hvortil det oprindelig bestemtes, men at deraf de ovenncevnte Overstridelfer dcekkes. A. At det udisponerede Restbeløb, Kr. 15 93O,oo, af de forTreaarsperioden 1880—1883 bevilgede Midler til Fremme af Veiarbeider i Nordlands Amt naadigst tillades mod det bestemte Bidrag af Distriktet anvendt faaledes: 1. Til Fortfcettelfe af Veianlceg paa Langøen i Hadfels Prcestegjeld Kr. 10 000,oo. 2. Til Fortfcettelfe af Veianlceg i Hemnces Prcestegjeld mellem Hemnces Hovedfogn og Korgens Annerfogn Kr. 5 93O,oo. B. At de af Hemnces Herredsstyrelfe under 21de Oktober 1876, 20de Januar 1877 og 10de Januar 1881 fattede Bestutninger om Bidrag til det ovenncevnte Anlceg mellem Hemnces og Korgens Sogne i Henhold til Lov om Formandfkaber paa Landet af 14de Januar 1837 § 39 naadigst approberes, forfaavidt Kommunen derved paafpres Udgifter for et lcengere Tidsrum end 5 Aar. C. At det Beløb, Kr. M Sth. Prp. Jfi 10. Om Bevilgning fot Tidsrummet fro Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiardeider m. V. >.', !!' 7'-oT:d.i,j d Ui r.rr.i m i: f; aiK c ; ln !>>-.; ..hi/; j:I dvj j,nimjn&tfiT 7ot wiiiijjiiuitt' ikke bliver at benytte hertil, men at deraf, mod det ved Storthingets Bestutninger bestemte Bidrag af Distriktet naadigst tillades anvendt: 1. Farstad til Borgefjord i Borge Prcestegjeld Kr. l 765,3i. 2. Til Dcekkelfe af Overflridelse ved de i Kongelige Resolutioner af 19de Juli 1878 og 5te April 1879 omhandlede Broanlceg paa Andøen i Dvergbergs Prcestegjeld indtil Kr. 2 400,oa. Sth. Prp. JS 10. m Om Nevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m, V. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indftilling af 25de Juli 1883, der ved Kongelig Resolution af 9de August 1883 naadigst er bifaldt. Chefen for Departementet for det Indre Statsraad Jensen, har underdanigst foredraget Fplgende: I det af sidste Storthing bevilgede Veibudget er for Treaarsverioden 1883—1886 opfort til Fremme af Veiarbeider i Tromsø Amt, hvor det maatte sindes hensigtsmcessigt, uden ncermere Angivelfe af de enkelte Arbeider, et Belpb af Kr, 80 000,°° paa Betingelfe, at Distriktet overtager Udgifterne til Grund m. V. samt udreder 7 5 — en Femtedel — af de ewrige medgaaende Omkostninger. Ifplge Kongelig Resolution af 22de Juni 1883, ved Hvilken sidste Storthings Bestutning om Bevilgning til Veivcesenet naadigst blev befalet tågen tilfe>lge, har Departementet at indkomme med underdanigst Foredrag angaaende Anvendelse af ovenncevnte Bevilgning til Veiarbeider i Tromsp Amt. Angaaende Anvendelfen af en Del af samme har man fra Veidirektpren modtaget en Skrivelse, dateret 18de Juli 1883, der er faalvdende: "Under Henvisning til min Fremftilling i Veibudgettet 1883—86 Pag. 159—161 med Henfyn til Bevilgning af Veianloeg i Tromsø Amt tillader jeg mig hoslagt at overfende den med Amtmanden i Tromsø Amt fyrte Korrefpondance. Efter denne fremgaar, at Amtmanden i Skrivelfe af 4de Juni har toenkt at forestaa for Amtsformandflabet fplgende: ; ''I5 Til Broer og Stikrender paa oparbeidede Veie i Maalselven indtil . . Kr. 2. Til Veistykket Lyngseidet — Pollen Kr. 10 000,00 3. Til Veistykket Storstennces — Sagelvvand . . " 18 000,oo 4. Til Veistykket Foshaugbro — Ioratverelo " 9 500,oo Kr. 48 000,oo samt at man forbeholder sig senere at afgive Erklcering om Anvendelse af de resterende Kr. 32 000.00. Herpaa har jeg under 22de Juni udtalt mine Tvivl om Berettigelsen af flere af de enkelte Veianlceg, hvorefter han under 25de Juni har tele* graferet faaledes: "Holder paa Maalselven—Bardo. Er fremdeles mest tilboielig Udscrttelse Hinds, men kan bert rette mig efter Hr. Direktørens Mening. Men dog faafald stemme for, at noget ogfaa stal bestemmes til Reifen, hvor Veianlcrg ligefaa nodvendigt og berettiget som Hmdø. Kan derfor forestaa 10 000.°° Hindø, 10000,00 Reisen, 12 000,00 indtil videre udisponeret." Efter vedlagte Telegram af 14de Juli har Amtsformandstabet forestaaet Veibevilgningen anvendt faaledes: 1) Broer og Stikrender paa oparbeidede Veie i Maalselven ...... Kr. 10500,oo 2) Lyngseidet-Pollen " 10 OOO.00 3) Storstennaes—Sagelv . . . " 19 000,oo 4) Foshaug—Ioratverelv—Bardo " 9 500,oo 5) Sørreifen — Trane» til Veien Maalselven " 1884 Sth. Prp. Jtf 10. O'n Bevilgning for fra Iste Juli 1384 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider «f. 6) Hindoen-Trondences. ... Kr. 15000,oo ?) Uforudseede Udgifter . . . . " 1000,oo Ieg har fremdeles Tvivl om, hvorvidt Veianlcegget Ssrreisen—TraW til Veien: Maalselven er blandt de fortrinsvis berettigede inden Amtet, og om der ikke kunde voere ligefaa god Grund til at anvende noget i Nordre Reifen. Veinettet i Maalselven er i Forhold til andre Steder i Amtet faa komplet, at det stulde synes mindre fornpdent at faa et nyt AfTøo til Sørreifen. Da der efter den under Dags Dato indsendte Arbeidsplan ikke vil kunne vcere Anled- til i .Tromsø at, anvende mere end Kr. 20000,00 af den nye Bevilgning i iste Budgetaar, formenes i ethvert Fald, at det kunde vcere nok, om der fattedes Refolution for de tre Anlceg, hvorom Amtmanden, Amtsformandstabet ø<j Veidirektøren er enige, nemlig: 1) Broer og Stikrender i Maalselven, 2) Lyngseidet—Pollen, 3) Storftennces—Sagelven, til et f amtet Beløb af Kr. 39 500,oo. oo.= .-.. Pact famtlige disfe Steder er Veiarbeidsdriften paagaaende fra forrige Budgettermin, og det gjcelder derfor kun deres Fortfcettelfe." Efter hvad der faaledes er udtalt af Veidirektøren, Amtsformandstabet og Amtmanden, stutteri Departementet sig til den Fordeling, hvorom Vedkommende for Tiden sees at vcere enige, nemlig. af tilfammen Kr. 39 500,oo til følgenbc tre Anlceg, hvortil Midler tidligere ere disponerede af Veifondet, nemlig: 1. Broer og Stikrender paa tidligere oparbeidede Veie i MaalselvenKr.10 500,ao. Ved Hjcelp af dette Velsb i Forbindelse med de ved Kongelig Refolution af 30te August" 1880 til samme Diemed disponerede Kr. 20 000,00, ant a ges disse Arbeider nemlig at kunne fuldfpres. J &'£, Lyngseidet —Pollen i Lyngens tzerred Kr. 10 000,oo. Dette Anlcrg, hvortil tidligere ved de -kongelige Refolutioner af 16de Juni og 10de Oktober 1881 er tilladt anvendt tilfammen Kr. 17 000,oo, antages efter de feneste Oplvsninger at ville koste omtrent Kr. 45 000,00. Efter hvad Amtmanden anfprer, vil V&MM Lettelse tilveiebringes for Fcerselen langs Lyngsfjorden. 3. Veianlcegget Storftennces— Sagelvvand i BalsfjordensHerred Kr. I9 000,oo. Dette Anlceg, hvortil tidligere ved kongelig Resolution af 10de Oktober 1880 er tilladt anvendt Kr. 17 000.0», vil efter det sidste Detailforstag koste ca. Kr. 35 800,00. Det opførte Beløb er altfaa i rund Sum, hvad der omtrentlig vil udkrceves til Anlcrggets Fuldførelfe og kommer Overstaget ncermere end det af Amtmanden først opførte Beløb. Kr. 18 000,00. Amtmanden har om dette Veistykke anført, at det, for at kunne gjøre nogen betragtelig Nytte, fnarest muligt bør føges fuldt oparbeidet. Om det tilstødende Veistykke i Balsfjord: Skjoerret—Storftennces, der er anstaaet til at koste omkring Kr. 31 200,oo, udtaler Amtmanden, at det ikke er fuldt faa paatrcengende fom dette og derfor faar udstaa indtil Videre. Med Henfyn til Distriktsvedtagelfen stal Departementet bemcerke, at fornodent Bidrag for de heromhandlede Arbeider i Maalselven, Lyngen og Nalsfjordens Herreder er vedtaget ved tidligere Beflutninger af vedkommende Herredsstyrelser, nemlig ved Maalselvens Herredsstyrelfes Beflutninger af 9de September 1875 og 20de Oktober 1879, hvoraf den ferstncrvnte er naadigst approberet ved kongelig Refolution af 19de Juli 1878, famt ved Lyngens Beflutning af 26de August 1879, approberet ved kongelig Refolution af 16de Juni 1881, og ved Balsfjordens Bestutninger af 22de September 1873, 8de Oktober 1879, 14de Januar 1880 samt 7de jIuni 1881, famtlige approberede ved kongelig Resolution af 10de Oktober 1881. Departementet tillader sig fore»vrigt at henvise til de underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for de ovenncevnte kongelige Refolutioner af 30te August 1880 famt 16de Juni og 10de Oktober 1881, hvorved Midler tidligere ere disponerede til disse Anlceg, og som ere trykte som Bilage ved Veibudgetpropositionerne for 1881—82 og 1882-83 (kfr. Storth. Forhdl. 1881 Bind 2. a Storth. Prov. No. 10, Pag. 19—21 og Storth. Forhdl. 1882, Vind 2, Storth. Prop. No. 10, Pag. 12—18). Angaaende Anvendelsen af Resten af det i Storthingsbestutningen af 16de Juni 1883 opførte Beløb, Kr. 40 500,oo, vil Departementet have senere at indkomme med underdanigft Fore- 'i:V; : : /.V,; /'."'■) rV» ' .F Mt tnØbfofcbS lii teri ji:jj£ b. L .ii i8 ; I ili', 3t|I Kj ? lii: mniuZ >o r ::j;;r,)i .vC n. Om Nevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1835 til Veiarbeider m. V. I Henhold til Foranftrte, der af Statsraadets svrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes, indftilles underdanigft: At der af de af Storthinget i 1883 til Veiarbeider i Tromsø Amt bevilgede Midler naadigst tillades mod det bestemte Bidrag af Distrikterne anvendt: 1. oparbeidede Veie i Maalselvdalen indtil Kr. 10 500,oo — ti tusinde fem Hundrede Kroner. 2. Til Fortfcettelse af Veianlcrgget fta Lyngseidet mod Pollen i Lyngens Herred indtil Kr. I0 000,oo — ti tusinde Kroner. 3. Til Fortfcettelse af Veianlceg fra Storftennces til Sagelvvand i Balsfjordens Herred indtil Kr. 19 000,oo — nitten tusinde Kroner. 1884 Sth. Prp. M 10. Om Bevilgning for Tidsrummet fra Iste 3ulijl834 til 30te Juni 1365 til Veiarbeider m. Skrivelse af lite Oktober 1883 fra Veidirektpren til Indredepartementet angaaende Indhentelse af Oplysninger vedkommende Chausstebaner. Med min Skrivelse af 12te September 1833 tillod jeg mig at oversende et af Kontorchef Fenger-Krog afvigte Vinter i den polytekniste Forening holdt Foredrag om Chausssebaner og bebudede ved samme Leilighed min senere Udtalelse med Hensyn til, hvad der formentlig fra Veivcesenets Side bør gjøres i Anledning af dette vigtige Spørgsmaal. Det vcere mig tilladt at minde om, at ifølge en mig under 4de April 1863 meddelt Instrux for en Reife til Schweitz stulde jeg der vcefentlig studere Sne- og Stenstred, men ogsaa undersøge andre Ting, der kunde antages at vcere af Interesse for Veivcrsenet,- saavidt Tid og Adgang gaves, og blandt andet tillige søge indhentet Oplysninger angaaende Benyttelsen af Jernspor for almindelig Kjøretraftk paa Landeveie. I min Rapport om Reifen af December 1864 sees Pag. 29 — Storthings Dokument No. 70 1865— dette Epørgsmaal omhandlet, og navnlig er her henvist til et Par Forfattere, hvoriblandt Profesfor Culmann i Zurich, der allerede dengang havde udgivet en omfattende Betcenkning om Sporveie (Strasfenbanen), hvortil jeg tillod mig at henvife. Efter de senere førte Forhandlinger om, under hvis Embedsvirksomhed Behandlingen af Sporveissporgsmaalet maa ansees at ligge, har jeg faaet den Opfatning, at denne formentlig vigtige Gren af vort Kommunikationsvcrsen efter Departementets Opfatning vel nornnest bør siges at fortere under Iernbanevcesenet, hvorfor jeg personlig ikke har lagt andet Arbeide paa denne Sag end det, der maatte vcere en Folge af min Stilling som Medlem af Ingeniorkommisfionen og af den Kongelige Iernbanekommission af 1874 famt Iernbanekomite af 1882. Da imidlertid daocerende Arbeidsbestyrer i Veivcesenet, nu Ingeniørkaptein I. Wille, i Aaret 1878 erholdt Stipendium for i Udlandet at Nudere militære Anliggender, erholdt han ogsaa herfrå Anmodning om, saavidt Tid gaves, at have fin Opmcerksomhed henvendt paa Spørgs' maalet om Benyttelse af Chaussser til Sporveie og Systemets Anvendelighed paa vore Forholde; i sin Rapport herom havde han ved Uddrag af tekniste Vcrrker givet en Bestrivelse af Broalthalerbanen samt berettet om sin Besigtigelse af Chauseeanlcegget fra Cassel til Wilhelmshøhe, (fe Kontorchefens vedlagte Fremstilling om Chausssebaner Pag. II). En Chaussse frembyder hos os som Regel en Friktionskoefficient af y 85 a V 30 (de bedste franste Chaussser l / i0 )\ en Jernbane derimot) '/«ga, hvoraf vil stjønnes, at man med den samme Kraft paa horizontal Bane kan transportere 10 Gange faa meget paa Jernbane som paa en Chaussee. Paa Grund af den overordentlige Betydning, Sporet saaledes har for Transportgevinsten, har jeg forestaaet, hvad der ogsaa er bleven befulgt, at tracere Veianlcrgget Sandefjord—Gogsjø paa en saadan Maade, at Vet senere muligens kan gaa over til delvis Sporvei, ligesom det er det Kongelige Departement bekjendt, at der paa Veianlcegget gjennem Toten, saaledes som af Kontorchefen forestaaet, agtes anvendt Tracs, Stigninger og Kurver, forsaavidt dette kan ste inden de Groendser for An» lcegsomkostningerne, som maatte ansees berettigede for dette Chaussseanlceg — saa Veien senere for en vcefentlig Del eventuelt kan benyttes for Anloeg af en Chausssebane, hvorhos ogfaa Bredden er fat til 5,5 m. Stii. Prp. M 10. 1884 Om Pevilynina for Tidsrummet fta Iste Iftli 1884 til Z0te Juni 1885 til Veiarbeider nz. P. igjennem det hervcrrende forholdsvis flade Terrcen foraarfager; den forogede Bredde, 1 m., agtes imidlertid benytlet som Fortoug; cfr. Storth. Prop. No. 10, 1883, Veidirektorens Fremstilling Pag. 50. — I Forbindelse hermed bor dog ncevnes, at det i sin Tid ogsaa var under Bchandhandling at planere Veianlcrgget gjennem Skreia delvis fom for en almindelig Jernbane, hvilken Ide i 1877 blev gjort til Gjenstand for Undersogelse af Kontorchef Fenger-Krog med Bistand af Ingenior Riiber; men man fandt Terrainet faa gjennemgaaende kostbart, at Befolgelse af Iernbanelinien endog for kortere Dele vilde medfore faa ganste vcefentlig forogede Planeringsudgifter for Veilinien, at Ideen maatte opgives; cfr. Storth. Prop. No. 10, 1874, Veidirektorens Fremstilling Pag. XV, og Storth. Prp. No. 10, 1877, Veidirektorens Fremstilling Pag. 47. Forholdet stiller fig altfaa helt anderledes, efterfom Sporgsmaalet er om en almindelig Jernbane eller en Chaufsebane, da fidstncevnte kan traceres med langt mindre Krumningsradius end forstncevnte, og endvidere om Terrainet er kostbart eller billigt, idet et for Veianlcrg billigt Terrain fom Regel heller ikke frembyder vcefentlige Hindringer for Balg af Iernbane-Kurver og Stigninger, brugbare for Chausfeebane*). I Betragtning af, at der vil medgaa forholdsvis meget lang Tid, inden Landet faar fit Beinet fcerdigt, seiv om man bygger efter det nugjceldende mere indskrcenkede Udstyr for Veianlceggene, sinder jeg det tvivlsomt, at den ovenfor Tanke, at forene Veie med Chauseebaner, vil faa nogen omfattende Anvendelse hos os, felv om fenere Underfsgelfer og Behandling stulde godtgjore, at Tanken lader sig i Almindelighed praktifk gjennemfore; thi jeg tror nemlig ikke, at der kan blive Sporgsmaal herom ialfald paa de fleste af de allerede byggede Veie, da disses Bredde som Regel er for liden til begge Syftemers Anbringelse, hvilket derimod kan ste paa de større udenlandske Iste Klasses Chaufser, hvis Bredde nu, efter at Iernbanerne have overlaget den storste Del af Gjennemgangstrasiken, er mere end tilstrekkelig for den tiloversblevne lokale Kjoretrafik. *) cfr. iMigt Veiprojeltet: Kilefjord—Vyglandsfjord — fe Storth. Prop, No. 10, 1883, rens Fremstilling Pag. 96 m. fig,, hoor samme Ide delvis er gjennemftrt. At jeg i enkelte Punkter kan have en fra Kontorchefen afvigende Mening, er — i en Sag fom denne — ganste naturligt, ligesom jeg tror, at Kontorchefen vil kunne modificere sit Standpunkt i nogen Grad, om han kunde faa Anledning til at studere Forholdene ncermere paa de Steder, hvortil han har henvist. Af perfonlig Erfaring faavel fra min Stipendiereife i 1863 i Schweitz fom min med det Kongelige Departements Bifald foretagne Reise i Skotland i 1881 ved jeg, af hvilken overordentlig stor Nytte og Betydning det er for Ingeniorer faavel som Andre at se, hvorledes man andensteds har gjennemfortIdeer og lost Sporgsmaal, der ere af Interesfe for Ens Kald; thi derved udvides Blikket til Gavn faavel for ham felv fom for den Gjerning, han tjener. Derfor har jeg ogfaa sammen med de ovrige Direktorer for Statens offentlige Arbeider under 22de December 1881 undertegnet et Andragende om Opforelfe for Fremtiden paa Statsbudgettet af Kr. 6 000,00 til Reisestipendier i sin Almindelighed for de ved Statens offentlige Arbeider anfatte Ingeniorer. Da nu Spsrgsmaalet mere fpecielt gjcrlder Veivcefenet, tillader jeg mig som at henlede det Kongelige Departements Opmcrrksomhed paa, om der ikke stulde vcere Grund til at staffe Kontorchefen, der ikke har vceret udenlands, siden han for over 25 Aar siden afstuttede sit tekniste Hsistolestudium, en Anledning til ncermere at studere paa Stedet de overmaade vcerdifulde og interessante Ovlysninger, han har tilveiebragt om Chausfsebaner m. V. for ncermere at kunne godtgjore, i hvor stor Udstrcekning der kunde vcere Opfordring til at tåge Henfyn til faadanne Vaneanlceg ved fremtidige Anlceg af Veie gjennem Distrikter, hvis Trasikforhold ikke ere af den Betydning, at en almindelig Jernbane er berettiget, medens en Chausfeejernbane eller terticer Bane muligens der kunde vcere paa sin Plads. Det fremgaar nemlig af det allerede Foreliggende, Hvor ringe Trafik der sammenlignelsesvis foregaar paa de norste Jernbaner mod Udlandets, hvilken Omstcendighed selvftlgelig taler stcerkt for at bygge og drive Jernbaner faa billigt fom muligt, faalcenge man famtidigt fremdeles opfylder de Betingelfer med Henfyn til Transportevne og Transportsikkerhed, fom der ialmindelighed krceves af en Jernbane. Ieg sinder saaledes fuld Aarsag til paa det Bedste at anbefale Ham til en saadan Stipendiereise. Sth. Prp. M 10. Om Vevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1834 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider w."'«l. Det bemcerkes, at jeg er vidende om, at ftere af de af Hontorchefen omhandlede Baner tidligere ere befarede af norste Iernbaneingeuiorer; men jeg fluide anse det meget onsteligt, at Forholdene toges under Overveielse ogsaa af en Veiingenior, navnlig da der jo fom anfort her tillige er Sporgsmaal om, i hvilken Grad man fremtidigen bor bygge vore Veie ined ncevnte Hensyn for j2ie. $t§ kan faaledes noevne, at Sagen anfees for at vcere af praktiss Betydning ligeoverfor Planlceggelfe af Veianlcegget fra nordre Aurdal til Bagn, hvorom henvifes til Amtmanden i Kristians Amts Skrivelfe til Departementet af 20de September 1883, hvormed fulgte fom Bilag min Skrivelfe til Amtmanden af 11te September 1683 om Underfogelfe for Kanalvcefenets Regning af Scenkning af Beina i Henstgt at billiggjore et Veianlceg langs Elven, hvilket kan vcere berettiget under Forudscrtning af, at man i sin Tid paa samme kommer til at lcegge Spor. Ifølge det kongelige Departements Skrivelfe af 2den Juli 1883 har Amtmanden i Nedences Amt under 15de Juni 1883 andraget om ny Underfegelfe af Veianlceg mellem Vennesland og Iveland, i hvilken Forbindelse jeg tillader mig at minde om, at jeg som Medlem af Jernbanekommissionen og senere har udtalt mig for esi Iernbanearm til Kilefjord; cfr. Storth. Prp. No. 10 1833, Fremstilling Pag. 105—107 om Valg af Limen om Hcegland. Dette Veifpprgsmaal formenes ievrigt at staa i saa noer Sammenhceng med Jernbanespørgsmaalet, at det synes at vcere rimeligt, at man bor soge at klargjore sig Sporgsmaalet, om hvorvidt det kan anfees onsteligt i muligst Gxad at tracere Veien saaledes, at den delvis fenerehen kass benyttes af den eventuelle Jernbane enten fom Chausseejernbane eller som terticrr Jernbane. Herom flal jeg iovrigt tillade mig at udtale mig ncrrmere efter tilendebragt Linieopgang indevcrrende Host. Efter det Anforte vil det Kongelige Depar» tement bemcerke, at jeg anfer det for at vcere i faavel Veivcrfenets fom Landets Interesfe, at Kontorchef Fenger-Krog erholder Stipendium til at studere Chaus6ebanerne m. V. i Holandet for derefter at kunne tilveiebringe Materialier til Bedommelsen af Sporgsmaalet om, hvorvidt nogen Forandring i Veibygning med hvad dertil tvorer bor foretages paa enkelte fremtidig bl)ggendes Veilinier. Med Hensyn til Storrelsen af det Velob, som antages at ville medgaa til Kontorchefens eventuelle Reise, er det ikke godt paa Forhaano at give nogen bestemt Udtalelse; men da Reisen formentlig bor udstrækkes til Landene Alperne, hvor Kontorchefen i det Hele tåget ogfaa vil kunne have Anledning til at gjore mange for Veivcesenet gavnlige Studier og Iagttagelser, skulde jeg anse det onsteligt, om hans Reise kunde tillades udstrakt til et Tidsrum af 17 2 a 2 Maaneder, og Udgifterne derved blive dcekkede paa en lignende Maade, fom tidligere er bleoen benyttet ved en Reife, fom Assistent ved Havnedirektorembedet. Hr. Ingenior L. Meyer, foretog i Aaret 1880, hvorom jeg stal tillade mig at henvife til en paa Foranledning erholdt og i Gjenpart vedlagt Skrivelfe af 20de Maris 1880 fra den Kongelige norste Regjerings Marine- og Postdepartement ttl Havnedirektoren. Sluttelig tillader jeg mig at forestaa, at, da Sagen vedrører saavel Jernbane- som Veivcesenet, der tilstaaes ham Fribillet paa famtlige norsse Statsbaner med Tilkjendegivelse af Formaalet for hans Reise, hvorefter det maaste ogsaa kunde lade sig gjøre at flasse ham lignende Fribillet paa de udenlandfle Jernbaner til Ind« strcenkning af Udgifterne ved en saadan Neise. Kristiania den 11te Oktober 1663. Sth. Prp. M 10. mi Om Nevilgning for Tidsrummet fra Iste Juli 1884 til 30te Juni 1885 til Veiarbeider m. V. Sth. Prp. No. 11. (1884). Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmærker i Budgetaaret 1ste Juli 1884 til 1ste Juli 1885. Finants- 013 Told-Dcpartcincntets undcrdanissstc Indstilling af 31te Januar 1884, som ved Kongelig 3ccsolution af saiumo Dato naadigst er lnfaldt. (Foredraget af Statsraad Schweigaard). Departementet tillader sig herved at fremkomme med nnderdanigst Foredrag angaaende den Afgift af stemplet Papir, som antages at burde svares til Statskassen i Budgetaarct fra iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. 1839. Paa samtlige de nwvnte Storthing opgjordes imidlertid Statsbudgetterne, uden at nye Skattcfundamcnter toges til Hjcelp, og Afgiften af stemplet Papir blev fastsat overensstemmende med de tidligere gjceldende Negler. Paa de 5 forste af de ncevnte Storthing kom ingen af de ovcnncrvnte Kongelige Propositioner under endelig Behandling; derimod behandledeZ Lovforslaget om Tillceg til Stempelloven af Odelsthingene i 1682 og 1883, men bifaldtes ikke. For ncrste Bndgettermin vil Statsbudgettet kunne ballanceres uden Anvendelse af nye Skattepaalceg; de ovenncevnte Propositioner om udvidet Stempelbesiatning foreslaaes derfor ikke paany fremsatte for foistkommende Storthing. en Lov omfattende de Bestemmelser i den tidligere Lovproposition, som ikke staa i Forbindelse med den paatcrnkte Udvidelse af Stempelbestatningen, men alene indeholder forstiellige deraf uafhcengige Wndringcr i den nugjceldende Stempellovgivning. Dette Forsiag nodvendiggjor imidlertid ingen Forandringer i dell for indevoerende Budgetaar gjceldende Stempletpapirtarif. Regjeringen oversendt en af Foged i Valders Heyerdahl til vedkommende Storthingskomite indgiven Forestilling angaaende en forandrct Stempletpapirstarif. I denne Forestilling henleder Forsiagsstilleren Opmcrrtsomheden paa "Onstcligheden af, at Stempletpapirstarifen herefter blev faadan, at derfor hvert Kr. 100 Dolumentsum krawedes Papir til Kr. No. 1 paa Kr. 1 blev for Sum indtil og med Kr. 100 (og mindre Papir burde ei haves) 2 " " 2 derfrå — " 200 " 3 " " 3 — — " 300, hvortil nu krceves Papir paa Kr. 4, 4 " " 4 - —' " 400 0. s. V. " 200 " " 200 . — — " 20 000, hvortil nu Papir for Kr. 160 " — " " 800 - — " 80 000, " 040 " — " " 1 000 — — — " 100 000, — — " 800 " '_ ; " " 2 000 — — — " 200 000, — — " Nummerfolgen kunde —heder det videre i Forestillingen — faloe bort uden for de i Stempletpapirsloven for visse Klasser af Dokumenter ncevnte Nummersorters Vedkommende (man kom snart til at bencevne Papiret blot efter Tazten: Gnkrones Papir, Trekrones Papir ete.). For dette Slags Dokumenter vilde Papirstazten da blive lidt hoiere end nu, hvillet ogsaa gjcelder for Dokumenter paa Smaasummer. Men denne Stigen blev for liden til at foles. Derimod blev Stigningen stcerk for storre Summer; men det er jo ved Skatteligninger Regel, at en storre Sum sial svare forholdsvis mindst ligesaameget i, Afgift som en mindre, og den er da heller ingen Ubillighed.. Ved den antydede Forandring vilde Indtcegten , af Stempletpapir stige med et ganste belydeligt Velob, hvad jo Statskassen nu trcenger til, og det vilde ste paa en. let Maade uden nye Skattebestemmelser: det blev blot Taxten, som forandredes. For Landbefolkningen i det Store tåget vilde Stigningen ncesten ikte foles, medens den vilde vcereglad ved at faa Papirtaxten ordnet.paa en, lettere overstuelig Maade end nu, da Tazten endda, mcerkeligt nok, kun er en Gjenganger fra det celdre Myntsystem, som ikke passer til vort ncervcerende. Det vilkaarlige Sprang i -Halten ester Dslervcerdien og uden noget bestemt Forhold til den paagjcrldende Sum er vanskelig at erindre og i cg for sig ugrei. fordetmeste maa bede sig Papir tilstillet pr. Post, tåger Fril cif, hvor dyrt Papir der tiltrcenges, faa Frem- og Tilbagesenden af Penge og Papir meget ofte sinder Sted til itte liden Uleilighed. Tab kan derved ogsaa underliden forvoldes. Vlev derimod Papirstazten som ovenfor antydet sat til et gjennemgaaende og bestemt samt tlart Forhold til Summen, vilde cnhver let erindre det og de nuvcerende hyppige Irringer ganske falde bort. Men det vcesentligste Hensyn er sclvfolgelig den paa den antydede Maade let ivcerkscettelige og navulig for mindre Formnende lidet folelige Forogelse as Statsindtagten. Stigningen vilde formcutlig udgjore omtrent 1 U Del af Stempletpapirsintraderne: Kr. 470 000, altsaa ca Kr. 110 000." Departementet har indhentet Stempletpapirforvalterens Udtalelse angaaende denne Forestilling og tillader sig nedenfor at hidscrtte samme: "Forsaavidt Stempelpapir-Afgiften bestemmes af vedkommende Dokuments paalydende Sum, udgjor den ester den gjceldende Tarif, som bekjendt, gjennemsnitlig noget over 4 /c pCt, af denne Sums Storrelse. Afgifteu staar nemlig for hvert Tarif-No.,,paa en uvoesentlig Undtagelse for de 3 laveste Ho, ncer, noiagtigt i ncevnte Procent- Forhold til, den hoieste af de Summer, for hvilke vedkommende'Taxtbelob gjcelder, og, centen bliver altsaa storre for de ovrige under samme No. Sth. Prp. No. 11. 1884 Ang Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Budgetaaret Iste Juli 1884 til lste Juli 1885. Ester Foged Heyerdahls Forstag vllde $l> gisten udgjore ubetydeligt over 1 pCt. giellnemsnitlig. Hvad angaar den uafhangig af Sum. i Dolumentet ved Stempellovens § 3 bestemte Stempclafgift, da vilde Forstaget vceseutlig forrykte det lnwcrrende Forhold, idet Afgiften for Dokumenter, hvortil Papir af lavere Tarif-No. — til og med No, 5 — er forordnet, vilde foroges, og omvendt for Dokumenter paa Papir a f hoiere No. vilde nedscrltes — i begge Netninger i desto storre Grad jo mcrc Tarif-Numeret er fjernt fra Overgangspunktet — mellem No. 5 og No. 6. Forogclseu vilde dog her vare betydeligt ooerveiende paa Grund af den ulige storre Mangde Dokumenter, som hore under de lavere Papir-Tazter. Ieg har paa Grundlag af Stcmpelpapirforbruget i 1882 gjort et Overstag over det forogede Belob, hvortil Stempelpapirintraderne vilde uaaet, om ?lfsatningen var foregaaet under en Tarif som den forestaacde. paa den Maade, at Summen as de ftere Taztbelob ester den sidstncrvnte Tarif,/som hvert af den gjceldende Tarifs Numere, henfeet til Dokumenters paalydende Sum, omfatter, er sammenlignet med vedlommende gjceldende Taxtbelob, tåget et tilsvarende Antal Gange. Ester det,fundne procentvise Forhold har jeg da foroget det Belob, hoortil Stempelpapir af hvert Numer er udbragt, 3)et bemarkes dog, at jeg herved har maattet lade ude af Betragtning Nedscettelse i Intraderne, eli Tarif, som den forcstaaede, vilde bevirket for de i Stempellovens § ucevnte Dokumenter, for hvilke hoiere Papir end No. 5 er forordnet. Nogen vccsentlig Indstydelse paa Nesultåtet kan dette dog ikke have. Forovrigt har jeg lun ester et lost Sljon kunnet fordele de af de lavere Papirnumere iudvundne Belob paa Dokumenter, som erc stenlpelpligtige ester Lovens § 3, og paa Dokumenter, hvis Stenrpelafgift er beregnet efter paalydende Sum. Overstaget viser folgende Nesultater: , ; For det lluvccrellde Papir No. 1 u Kr. 0,35. stnlde overalt til Kr. J,o>, Forogelse 300 pCt. . Afsietningen i 1*82 .Kr. 4 200,00 vilde da uaael omtr. Kr. 17 000,00 For Ro, 2 k Kr. 0,50 slu lde bruges til Dokumenter , , .. . , ester Stempel!oveus § 3 Papir til Kr. 2,00., ,. og til andre Dokumenter Papir til Kr. 1,00../._ . Forogelse henhvldsvis 300 pCt. og 100 jp(£t. , ,. . Afscrtniug .-,3 000,00 auslaaes at vilde blevet -. 9 000,00 For No. 3 a Kr. 1,00 ffulde bruges Papir, heuholds- ■. vis til Kr. 3,00, og Kr. 2,00.,, Forogelse. 200. ■ , pCt. og 100 20500,00 , -?'■ 09000,00 For No, 4 a Kr. skulde bruges Papir.henhplds-, . . , • , ■: vis til Kr. 1,00, Kr. 2,00 og Kx. 3,qo. For-., ,., ogelse fra 0 til 100 M... Asscetning . * 5 600,00 -, 8 500,00 For No, 5 a jfr. 4,oo ffulde bruges Papir henholds- .. . .. » • :. ; ,. vis til Kr. 0,00,09 til Kr. 3,00 — for en • , .... - ..; mindre Del — samt Kr. 4,oo og Kr. 5,oo. ; v For en minhre Del Formindstelse, derhos Forogelse as indtil 25 pCt. . . . ,. .. . - 13 000,00 *. t 15 000,oo Fvr disse 5 Numere udkommer da en Stigning fra Kr.53 500,oo — Kr.119 500,oo '' eller en Forogelse af Kr. 64 500,oo, det er as 121 pCt. For den gjceldende Tarifs No. 6 skulde Afgiften gjeunemsnitlig svare til Velobet as de foreslaaede No, 6—10. For de hoiere Numere vilde indtrcede en Stigning, som for No. 7 vilde udgjore omtrent 8 pCt. -' J ' ; l - " 8 -— mellem 12 og 13 pCt. * - " 9 — omtrent 15 pCt: ■ ' 1884 Sth. Prp. No. 11. Ang Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelincerker i Bugetaaret Iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. og ved No. 14 vilde naa op til omtrent 20 pCt. og derefter langfomt gaa til omtrent 23 pCt. for hvert Tarifnumer. For Papir af No. 1—5 var Affetningen i 1882 som anfort Kr. 53 500,oo, der anstaaes efter den forestaaede Tarif til omtr. Kr. 116 500,(xj - — - - 6 — — — " 16 500,00 — — " 10 500,00 - - - - 7 til 13 - — — " 105 000,00 — " 121000,00 - — - - 14 - 20 - — — " 78 000,00 - — .. 93 000,00 - — - -21 - 32 - " 76 000,00 " 92 000,00 - — - -33 - 50 — — — " 09000,00 — — " 84 000,00 — - - 57 og derover — — " 32 000,00 — — " 39 000,00 I det Hele stulde altsaa Afgiften stige fra Kr. 430 000,00 til omtrent Kr. 504 000,00 eller med Kr. 134 000,oo, det er 31 pCt. Overstaget viser altsaa en adftilligt storre Forogelse af Afgiften ved den forestaaede Tarif, end Forstagets Forfatter har antaget, at den vilde indbringe. Han har i den Forklaring, han har knyttet til sit Forstag, beinerket, at Papirtaxten dcrved vilde stige sterkt for Dokumenter paa sterre Summer, men derimod lun vilde blive lidt hoiere end nu for Dokumenter, stempelpligtige efter Lovens § 3, og ligefaa for Dokumenter afgiftspligtige efter Sum, nåar denne er liden. Og i denne Henfeende udtales: "Men denne Stigen blev for liden til at foles", og videre gjeres fenere i Forllaringen den almindeligcre Bemcerkning: "For Landbefolkningen i det Store tåget vilde Stigningen nesten ikke foles". Som det vil sees, forholder det sig vistnot saa, at Stempelafgiften ester Fvlstaget vilde stige i et tiltagende Forhold fra Tarif No. 0 og ovover; men for de laveste Numere, nemlig No. 1, 2 og 3 samt for en Del for No. 4 vilde Stigningen vcere ganste uforholdsmessig, og for et enkelt Slags Dokumenter, hvorfor er forordnet Stempelpapir No. 5, nemlig for Testamenter, vilde en Forogelse af 25 pCt. foles sterkt. Ten store Masse, som gaar iud under de 4 laveste Tarifnumere, bestaar iscer af Dokumenter, som benyttes i privat Rettergang og af Udstrifter samt Attester af Embedsprotokoller, iscer Retsprotokoller. Af Stempelpapir No. 3 vilde Afgiften antagelig gaa op til mere end det tredobbelte Bclob af, hvad ellers noget enkelt Tarif-Numer vilde give. Stempelafgift, fom nu legges paa Overdragelfesdoknmentcr vedkommende fast Eiendom. Foged Heyerdahl paabcraaber sig, at man for den forogede Afgift, hans Forstag vilde paabyde, ialfald tildels vilde finde Trost i, at Papirtaxten blev ordnet paa en lettere overlluelig Maade end nn, da Taxten, fom han siger, mcerkelig nok kim er en Gjenganger fra det eldre Myntsystem. Denne Bemcerkning grunder sig paa en Misforstaaelse, da Taztens Delelighed med 4 alene har sin Grund i, at Afgiften i det Store tåget er fat til 4 Kr. af 500 Kr. paalydende Sum. Det ncrvnte Forhold 4 /o er fra gam mel Tid vel tjendt. Nåar der tages feil af, hvvr dyrt Papir der for Tilfeldet behoves, kommer dette efter min Erfaring nesten altid deraf, at man forelobig haaber at kunne hjelpe sig med Papir for en mindre Doknmentsnm, end det ved endeligt Opgjor vedkommende Handelen viser sig, at der fornodiges. De cgentlige Forbrugere af Stempelpapir forlange faagodtsom altid ved Kjobet deraf Papir til Dokument paa en angiven Sum, og Tarifnumeret nevnes almindeligvis itke engang. Stii. Prp. No. 11. 1884 Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelnnerker i Audgetaaret Iste Juli 1684 til Iste Juli 1885. Tarifen kunde affattcs saaledes, at man med Lethed med lidt Kjendstab W den med Bestemthed kunde regne sig til Prisen paa Stempelpapir af hvert Tarifnumer; men stal man ikke faa et aldeles overvcrldende Antal Pnssatser, saaledes fom Fogcd Heyerdahls Forslag vilde medfore, maa man vistnok indrette Tarifen saa, som nn steet, at Taxtcrnc, eftersom de stige til hoiere Velob, komme til at omfatte storre og storre Feiter med Hensyn til de Summer, hvoraf Afgiften beregnes. Ieg tror forresten, det vilde vcere onsteligt, at Tarifen blev bragt til almindclig Kundstab paa en mere tilgjangelig Maade end nn ster. Zllitagelse af den forcstaaede Tarif vilde lede til, at Hovcdoplagct af Stempelpapir med den nngjcrldende Vegnendsning for samme inaatte vcrre forsynet med 2 000 forskjellige Sorter Papir, og hos Forhandlerne vilde man komme til at holde Oplag af almindeligvis ikke under 90 indtil 540 forskjellige Sorter. Omkostningcrne ved Forvaltningen vilde selvfolgelig dcrved foroges, og ligcsaa Nesikoen, forsaavidt man ved saadan Forogelse af Sorternes Antal nodvendigvis maatte hos Forhandlerne holde Oplag af fterdobbelt storre end nu paakrceves, og ialfald for de storre Forhandlere betydelig vanskcliggjore for ikke at sige afskjare Adgangen til at have fuld Oversigt over Papirbeholdningen." Departementet anser det tilstra-kteligt at henvise til denne Udtalelse fra Stcmpletpapirfolvalteren, til hvilken man intet Vcrsentligt har at tilseie. Man er folgelig medStemplctpapirforvalteren enig i, at Forstaget er ganske usiikket tit at tjene til Grnndlag for en Revision af Tariffen. Det hviler, som i StempletpapirforvalterensVctocnkning paavist, i flere Henscender paa Misforstaaelser og feilagtige Forudscrtninger med Henspn baade til de Principer, som ligge til Grund for Affattelsen af den gjceldende Tarif, og til Virkningerne af den gjennenlgribende Omarbeidelse af denne, som Forstagsstilleren anser for onstclig. Det hidrorer saaledes bl. a. fra manglende Kjendstab til holdene, nåar han gaar ud fra, at den gjceldende Tarif er "en Gjenganger fra det crldre Myntsystem." Herom henvises til Stk. Prp. No. 7 for.1876 og Storthingets Bestutniug af 26de Februar f. A. Omregulering af Tarifeu, som Overgangen til det nye Myntsystem gjorde nodvendig. Forovrigt er Departementet med Stempletpapirforvalteren enig i Hensigtsmcrssigheden af, at Stempletpapirtarifen soges bragt til almindelig Kundstab forudcil, som nn, gjennem Lovtideilden, ogsaa paa anden Maade, som er stikket til at gjore den let tilgjengelig for Publikum, Herpaa vil Departementet vcrre betcenkt. Departementet tillader sig at forestaa, at der sremsettes naadigst Propositiou til Storthinget om Gjentagelse for ncrste Budgettermin af de for indcverende Termin gjceldende Bestcmmelser om Afgift af stemplet Papir. Stcmpclafgiften har ester Frådrag af Omkostninger indbragt i: Vudgetaaret 1878—79 Kr. 377 000,00 1870—80 - 511000,00 — 1880—81 - 380 000,00 1881 — 82 - 405 000,00 1882—83 - 395 000,00 clleriGjeunemsnit for alle 5Aarca, Kr. 415 000,00. I 1683 andrager Nettoindtagten dcrimod, saavidt den hidtil har tunnet opgjores, kun til ca. Kr. 370 000,a». Omkostmngerne ved Stempletpapirforvaltningen androgc under deilnes gamle Ordning i Femaaret 1875—79 til ca. Kr. 23 000,00 aarlig, deri indbefattet Lonninger. Ester denne Opfteborsels Omordning fra iste Januar 1880 have Omkostningcrne i de tre Budgetaar udgjort: 1880-81 1861-82 1882-63 Lonninger Kr. 7 000,0o Kr. 7 000,00 Kr. 7 000,00 Anstaffelse af Papir, Trykning m. V. . . - 4111,00 * 5 217,00 - 5197,00 Provision til Forhandlerne. - 7074M - 7 687,00 - 7 161,00 TilsammenKr.18185,00 Kr. 19 901,00 Kr. 19 658,00 Med Henfyn til Ndgifterne i 1880—81 erat mcrrke, at der til Anstaffelse af Papir kun medgik ca. Kr. 2 800,00 (mod scedvanlig Kr. 3 500,oo å 4 000,00) af den Grund, at der havdes en Beholdning af Papir tilovers fra en foregaaende Termin. I 1680 udgjorde Omkostningerne ca. str. 18 700,00, i 1881 ca. Kr. 1884 Sth. Prp. No. 11. Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Vudgetaaret Iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. 1882 ca. 20 500,00; i 1883 antages de derimod kun at have udgjort ca. Kr. 18 3Q0,oo, hvilken Nedgang tildels fra, at der ogfaa i dette Aar er anstaffet noget mindre Papir end fcedvanligt (for ca. Kr. 2000,00), men tildels ogfaa fra det formindstede Salg af Stempletpapir, idet Forhandlernes Provision som Folge heraf er gaaet ned. I de to sidste Budgetforstag var som Bruttoindtcrgter af Stemftelafgiften opfort Kr. 940 000,00 hvoraf den cne Halvdel antoges at kuune paaregnes som Indtcegt af de «eldre Afgiftssatsser og den anden som Indtcegt af den forestaaede Udvidelse af Stempelbestatningen. Af Storthinget er Indtcegten for indcvcerende ligesom for de to nccrmest foregaaende Budgetaar efter tilsvarende Veregning opfort med Kr. 470 000,00. Da Indtcegten i de sidste Aar imidlertid ikke har belobet sig til saa meget og navnlig i de tre sidste Budgetterminer gjennrmsnitlig ikke har udgjort fuldt Kr. 420 000,00 Brutto, antages den heller ikke for kommende Budgettermin at tunne paaregncs med noget vcesentlig storre Belob. Departementet vil forestaa, at den opfores med Kr. 425 000,00. I sidste Bndgetforstag (Stii. Prp. No. 38) bleve Omkostningerne under Forudfcetning af uforandrede Afgiftsbeftemmelfer anstaaede faaledes: 1. Lonninger: Til Stempletpavirforvalteren Kr. 5 000,00, Stempletpapirkontrolloren Kr. 1 200,00 og Stempletpapirkommisfccren Kr. 800,00 tilsammen . . . . Kr. 7 000,00 2. Anskaffelse af Papir, Trykning med Videre ...... - 5 000,00 3. Provision til Forhandlerne - 8 500,00 Tilsammen Kr. 20 500,00 Dette Overstag, der ogfaa ligger til Grund for Storthingets Bevilgning for indevcerende Budgettermin, antages for kommende Termin kun forfaavidt at burde undergaa Forandring, som Provision til Forhandlerne, under Hensyn til den lavere Anscettelse af Salget af stemplet Papir, antages at kunne scettes til Kr. 8 000,00. Paa den anden Side vil Departementet i Anledning af det oven omhandlede Forstag om Forandringer i Stempellovgivningen, der blandt Andet gaar ud paa Indferelfe af Stempelmcerker, andrage om, at der maa blive opfort et passende Belob til Anskaffelse as et storre Parti Stempelmcerker. de tre sidste Budgetforstag har der hertil vcrret opfort Kr. 10 000,oo ved hvilket Anstag det har vcrret forudsat (tfr. Sth. Pip. No. 35 for 1881 S. 2), at der burde anstaffes paa en Gang 300 Ris Papir, fom var beregnet at ville give 77.3 Million Stempelmcerker Af Hensyn til den meget mere indsircenkede Anvendelse, der vil vcrre for Stempelmcerker, nåar Stempelbestatmngens Omraade ikke udvides, sinder Departementet det imidlertid denne Gang tilstra'tkeligt, at der forelobig anstaffes 150 Ris Stempelpapir, og vil derfor lun forestaa opfort Kr. 5 000,00 til Anstaffelse a f Stempelmcerker. saaledes talt opfort med Kr. 25 000,00. Af Stempler til Stempelmcerkerues Tvykning haves der allerede en tilstroekkelig Forsyning. De ere, som i tidligere Propofitioner oplyst, i sin Tid anstaffede for straz at kunne scette Trykningen igang, om den forstaaede Udvidelse af Stempelfkatten bifaldtes af Storthinget. Saafremt Forstaget om Aarsferiernes Afstaffelse bifaldes af Storthinget, ville Omkostningerne ved det stemplede Papirs Fabrikation i det Hele formindstes endel, idet man da undgaar den nu nodvendige Kassation af den usolgte Beholdning af hver Serie. Nogen saadan Formindskelse paaregner Departementet dog ikke allerede for nceste Budgetaar, da det forste Oplag, fom trykkes, maa blive af omtrent samme Storrelse som for. Departementet vil efter det Anforte tillade sig at forestaa, at der paa det forstkommende Storthing forelceggcndes Budgetforstag opfores: 1. Som Bruttoindtcegter af stemplet Papir og Stempelmcerker .... Kr. 125000,00 2. Som Ndgifter vedkommende det stemplede Papir og Stempelmcerker: a. Lonninger .....", 7 000,00 d. Udgifter ved Papir samt Trykning af stemplet Papir og Stempelmcrrker m. V. .... . " 10 000,00 c. Provision til Forhandlerne ...... " 8 000,00 Kr. 25 000,00 I Henhold til Foranforte tillader Departementet sig underdanigst at • '•"' Sth. Prp. No. 11. 1884 Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papw og Stempelmcerker i Budgetaaret Iste Juli 1884 til iste Juli 1885. indstille: 1. At det naadigst maa behage Dercs Majestcrt at bifalde og med hoieste Ullderskrift forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til Storthinget angaaende Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmarker i Vudgetaaret fra iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. 2. Papir og Stempelmcrrker: a Indtcegter Kr. 425 000,00 b. Udgifter: 1. Lonninger .... h 7 000,00 2. Anskaffelse af Papir samt Trykning af stemplet Papir og Stcmpelmcerker m. V. " 10 000,00 3. Provisjon for Forhandlingen " 8 000,oo Tilsammen Udgifter Kr. 1884 Sth. Prp. No. 11. Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Budgetaaret Iste Juli 1864 til Iste Juli 1885. Hans Kongelige Majestets naadigstc Proposition til Norgcs Niges Storthing angaacndc Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelnurrkcr i Vlldgctaaret fra Iste Inli 1884 til 1ste Juli 1885. Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Vcndcrs, Gjore vitterligt: Ved hoslagt at lade folge Finants- og Told- Departementets nndcrdanigstc Indstilling om Sagen Hans Kongelige Majestert forbliver og Jndest velbevaagen. stuldc Hans Majestet naadigst iildbyde Storthinget til at fatte V e s l u t n i n g om Afgift til Statskassen as stemplet Papir og Stempelmcerler i deil frmrnenbe Vudgettermin overensstemmende med vedlaglc Udkast. Givct paa Kristiania Slot den 31te Iannar 1884, Under Vor Ha and og Nigels Segl. Sth, Prp. No. 11. 1884 Ang, Nfgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Vudgetaaret Iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. til Bestutning angaaende Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Budgetterminen fra Iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. Tarif. No. i til 25 Dre til det Dokument, som ei lyder paa mere end 50 Kr. " 2 " 50 , tii det Dokument, som lyder paa mere end 50 " og ikte over 100 Kr. " 3 " 1 Kr. — — — 100 " — 150 " " 4 " 2 " — — - 150 " - 250 " " 5 " 4 " - — — 250 " - 500 " ., 6 " 8 " — — — 500 " — 1 000 " ., 7 " 12 " — — 1 000 " - 1 500 " " 8 " 16 " — - — 1500 " — 2 000 " ., 9 ., 20 " — — — 2 000 " — 2 500 ., " 10 " 24 " — — 2 500 " - 3 000 " " 11 " 28 " — — — 3 000 " — 3 500 " " 12 " 32 " — — — 3 500 " — 4 000 " " 13 " 36 " — - — 4 000 " — 4 500 ", " 14 " 40 " — — — 4 500 " — 5 000 " " 15 " 44 " - — — 5 000 " — 5 500 " " 16 " 48 " — — — 5 500 " — 6 000 " " 17 " 54 — — — 6 000 " — 6 750 " " 18 " 60 " — — — 6 750 " — 7 500 " " 19 " 66 " — — — 7 500 " — 8 250 " " 20 " 72 " — — — 8 250 ., - 9 000 " " 21 " 78 " - — — 9 000 " — 9 750 " " 22 " 84 " — — — 9 750 " - 10 500 " " 23 " 90 " — • — — 10 500 " — 11250 " " 24 " 96 " — — — 11 250 " — 12 000 " " 25 " 104 " — — — 12 000 " — 13 000 " " 26 " 112 — — — 13 000 " — 14 000 " " 27 " 120 " — — — 14 000 " — 15 000 " " 28 " 128 " — — — 15 000 " — 16 000 " " 29 " 136 " — — — 16000 " — 17 000 " 1884 Sth. Prp. No. 11. Ang. Afgift til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Budgetaaret iste Juli 1884 til Iste Juli 1885. No. 30 til 144 Kr. til det Dokument, som lyder paa mere end 17 000 Kr. og ikte over 18 000 Kr. " 31 " 152 " — — — 18 000 " — 19 000 ., " 32 " 160 — — — 19 000 " — 20 000 " " 33 " 172 " — — — 20 000 " — 21 500 " " 34 ,, 184 " — — — 21 500 " — 23 000 " " 35 .. 196 — — — 23 000 " — 24500 " " 36 " 208 " — - * T" f I U 50 ° " ~~ 26 00 ° " " 37 " 220 " — — — 26 000 " — 27 500 " " 38 " 232 " — — — 27 500 " — 29 000 " " il<3 i 244 " — — .■ •: ■ — 29 0W " 30 500 " " 40 " 256 , V — — : — 3,0500, — 32 000 " " 41 " 272' " — — — 32 000 " — 34 000 " " 42 " 288 " — — — 34 000 " — 36 000 " " 43 " 304 " — — — 36 000 " — 38 000 " " 44 " 320 — — — 38 000 " — 40 000 " " 45 " 336 " — — — 40 000 " — 42 000 .. " 46 " 352 " - — — 42 000 if — 44 000 " " 47 " 372 — — — 44 000 " - 46 500 " " 48 " 392 " — — — 46 5Oo " — 49 000 " " 49 " 412 " — — — 49 000 " - 51500 " " 50 " 432 " — — — 51 500 " — 54 000 " " 51 " 456 " — — — 54 000 " — 57 000 " " 52 " 480 " — — — 57 000 " — 60 000 " " 53 ., 504 " — — — 60 000 " —. 63 000 " " 54 " 528 " — — 63 000 " — 66 000 " " 55 " 556 " — — — 66 000 " — 69 500 " " 56 " 584 " — — — 69 500 " — 73 000 " " 57 ," 612 " — — 73 000 " — 76 500 ., " 58 ., 640 " — — — 76 500 " — 80 000 , " 59 " 672 " — — — 80 000 " — 84 000 .. " 60.-"■ 704 — — — 84 000 " — 88 000 " " 61 ., 736 " — — — 88 000 " — 92 000 " " 62 " 768 " — — — 92 000 " — 96 000 " ., 63 " 800 ., — — — 96 000 " — 100 000 " " 64, " 848 " —,, — — 100 000 ., — 106 000 " " 65 " 896 " — — — 106 000 " — 112 000 " " 66 " 944 " — — — 112 000 " — 118 000 " " 67 " 992 " — — — 118 000 " — 124 000 " " 68 " 1040 " — — — 124 000 " — 130 000 " " 69 " 1 088 " — — — 130 000 " — 136 000 " " 70 " 1 136 " — - — 136 000 " — 142 000 " " 71 "1184 " — — — 142 000 " — 148 000 " " 72 .,1232 ., — — — 148 000 " — 154 000 " " 73 " 1 280 " — — — 154 000 " — 160 000 " " 74 " 1 344 " — — — 160 000 " — 168 000 " " 75 "1408 " — ; ... , — — 168 000 " — 176 000 " " 76 .,1472 " , — — 176 000 " — 184 000 " " 77 " 1 536 " —,, — — 184 000 " — 192 000 " Sth. Prp. No. 11. 1884 Ang Afgijt til Statskassen af stemplet Papir og Stempelmcerker i Budgetaaret Iste Juli 1884 til iste Juli 1885. No. 78 til i 600 Kr. til det Dokument, som lyder paa mere end 192 000 Kr. og ikle over 200 000 Kr. " 79 " 1680 " — — — 200 000 " — 210 000 " " 80 " 1 760 " — — — 210 000 " — 220 000 .. " 81 "1 840 " — — 220 000 " — 230 000 .. " 82 " 1920 " — — — 230 000 " — 240 000 ., " 83 " 2 000 " — — 240 000 " — 250 000 " " 84 " 2 080 — — — 250 000 " — 260 000 " " 85 " 2 160 " — — — 260 000 " — 270 000 " " 86 " 2 240 — — — 270 000 " — 280 000 " " 87 " 2 320 " — — 280 000 " — 290 000 .. " 88 " 2 400 " — — — 290 000 " — 300 000 " " 89 " 2 480 " — — — 300 000 " — 310 000 " " 90 " 2 600 " - — — 310 000 " — 325 000 " " 91 ,,2 720 — — — 325 000 " - 340 000 " " 92 " 2 840 — — — 340 000 " — 355 000 " " 93 .,2 960 ., — 355 000 " — 370 000 " " 94 "3 080 — — 370 000 " — 385 000 " " 95 " 3 200 " — — — 385 000 " — 400 000 " " 96 " 3 360 " — — — 400 000 " — 420 000 " " 97 " 3 520 — — 420 000 " — 440 000 " , 98 "3 720 " — — 440 000 " — 465 000 " " 99 " 3 920 " — — — 465 000 " — 490 000 " " 100 .,4 120 " — ,— 490 000 ., — 515 000 " " 101 ,,4 320 — — — 515 000 " — 540 000 " " 102 " 4 560 — — — 540 000 " — 570 000 " " 103 " 4 800 " — — 570 000 " — 600 000 " " 104 ,,5 010 " — — — 000 000 " — 630 000 " " 105 " 5 280 " — — — 030 000 " — 660 000 " " 106 " 5 560 " — — 060 000 " — 695 000 " " 107 " 5 840 " — — 095 000 " — 730.000 " " 108 ,,0 120 " — — — 730 000 " — 765 000 " " 109 " 6 400 " — — — 765 000 " — 800 000 " " 110 " 6 720 — — — 800 000 " — 840 000 " " Hl " 7 040 " — — — 840 000 " — 880 000 " " 112 ., 7 360 - — — 880 000 " — 920 000 ., " 113 "7 680 " — — — 920 000 " — 960 000 " " 114 "8 000 — — — 960 000 " —1000 000 " " 115 ,,8 400 " — — — 1000 000 " —1050 000 " " 116 ,,8 800 " — — — 1050 000 " — 1 100 000 " og saa fremdeles Kr. 400 for hvert Antal af Kr. 50 000, som Summen er hoiere end Kr. 1 100 000. 1884 Sth. Prp. No. 11. Ang. Sth. Prp. No. 12. (1884). om Kongeriget Norges Hypothekbanks Virkfomhed i Aaret 1883. Direktionen har herved den Wre, overensstemmende med det ved Lov af 18de September 1851 om Oprettelse af en Hypothekbank i § 16 givne Paalceg, at fremsende dens Beretning om det 32te Aar af Hypothekbankens Virkfomhed. I Henhold til § 5 i Reglementet for Hypothekbankens Laanekontorer har Direktionen i Aarets Lob stillet folgende Belob til Naadighed for ethvert af Laanekontorerne, efterat man ved Udgangen af hver Maaned har faaet Opgave over de Belob, der ansoges, og de Belob, der ifølge gjcrldende Laaneregler kunne udlaanes: I. Andragender om Laan. Til Hypothekbanken er i det forlobne Aar indkommet 3 571 Andragender om Laan til «Beløb Kr. 9 662 366,oo. tz Heraf er fra Vyer og Ladesteder 408 Andragender om Laan til Beli»b Kr. 1 169 12O,oo med Pant efter Kr. 264 592,oo i Bygninger, hvis Assurancesum udgjor Kr. 4 560.250,»». Af disse ere et Antal af 343 Stykker, hvis Assurancesum udgjør Kr. 3 922 540,°o, taxerede for Kr. 3 680 590,°°. Af de anftrte 408 Andragender falder paa: Hovedscedet 309 Andragender til Belob Kr. 955 700,o° med Pant efter Kr. 189 605,oo i Bygninger, huis Asfurancefum udgjør Kr. 3 74142O,oo; et Antal af 282 Stykker med Assurancesum Kr. 3 447 050,oo er taxeret for' Kr. 3 127 200,oo. Laanekontoret i Bergen 76 Andragender til Belob Kr. 135 34O,oo med Pant efter Kr. 24 279,o° i Bygninger, hvis Assurancesum udgjør Kr. 456 24O,oo; et Antal af 50 Stykker med Assurancesum Kr. 317 51O,oo, er taxeret for Kr. 421 89O,oo. Laanekontoret i Trondhjem 12 Andragender til Belob Kr. 36 83O,oo med Pant efter Kr. 35 363,oo i Bygninger, hvis Asfurancefnm udgjør Kr. 211 86O,oo; et Antal af 2 Stykker med Asfurancesum Kr. 7 250,oo er taxeret for Kr. 10 000,oo. Laanekontoret i Tromse» 11 Andragender til Beiøo Kr. 41 25O,oo med Pant efter Kr. 15 345,oo i Bygninger, hvis Assurancesum udgjør Kr. 150 730,oo; et Antal af 9 Stykker med Assurancesum Kr. 150 730,»° er taxeret for Kr. 121 5OO,oo. De 65 Stykker Audragender med Assurancesum Kr. 637 710,00, der ikke ere bilagte med Taxter, kunne anscettes til en med deres Assurancesum omtrent ligestor Vcerdi, og samtlige som Pant tilbudne Byeiendommes Vcerdi kan saaledes anstaaes til omtrent Kr. 4 318 000,oo. Det anfogte Beløb, tillagt de foregaaende Hceftelser, udgjør Kr. 1433 712,oo. Med Hensyn til Fordelingen henvises til medfolgende Tabel No. 1. Det vil deraf fees, at 60 Andragender til Beløb Kr. 302 800,oo ere fra Kristiania By, 177 Andragender til Beløb Kr. 523 200,oo fra de øvrige Byer i Kristiania Stift, 10 Andragender til Veløb Kr. 31 400,oo fra Byer i tzamar Stift, 129 Andragender til Beløb Kr. 212 840,oo fra Vyer i Kristianssands Stift, 9 Andragender til Beløb Kr. 20 800,oo fra Vyer i Bergens Stift, 12 Andragende til Belod Kr, 36 830,oo fra Byer i Trondhjems Stift samt II Andragender til Beløb Kr. 41 250,oo fra Byer i Tromsø Stift. Fra Nigets Landdistrikter er indkommet 3 163 Stykker Andragender oni Laan til Beløb Kr. 8 493 246,oo mod Panteret efter Kr. 1835 045,oo i Landeiendomme, hvis Matrikulfkyld udgjor 6 369 Daler 1 Ort 23 Skilling, 14 Kjør 7 3 Faar. Af disse ere et Antal af 2 127 Stykker med en Matrikulstyld af 3 765 Daler 4 Ort 16 Skilling samt 10 Kjør 42/3 Faar taxerede for Kr. 24 053 527,oo. Af de anførte fra Landdistrikterne indkomne 3 163 Stykker Andragender falder paa: Hovedfcedet 2 303 Andragender til Beløb Kr. 7 035 700,oo med Pant efter Kr. 1 685 186,oo i Eiendomme, hvis Matrikulstyld udgjør 5 036 Daler 3 Ort 17 Skilling; et Antal af 1698 Stykker med Matrikulstyld 3 243 Daler 4 Ort 16 Skilling ere taxerede for Kr. 21 332 320,oo. Laanekontoret i Bergen 569 Andragender til Belsb Kr. 824 038,oo med Pant efter Kr. 117 894,oo i Eiendomme, hvis Matrikulstyld udgjør 950 Daler 4 Ort 17 Skilling; et Antal af £14 Stykker med Matrikulstyld 269 Daler 3 Ort 4 Skilling ere taxerede for Kr. 1 202 337,oo. Laanekontoret i Trondhjem 184 Andragender til Beløb Kr. 396 588,00 med Pant efter Kr. 77,965,oo i Eiendomme, hvis Matrikulstyld udgjør 315 Daler 16 Skilling; et Antal af 125 Stykker med Matrikulstyld 196 Daler 12 Skilling ere taxerede for Kr. 905 115,00. Sth. Prp. No. 12. im Om HypotHetbanken. Laanekontoret i Troms» 107 Andragender til Belsb Kr. 236 920,oo med Pant efter Kr. 4 000,oo i Eiendomme, hvis Matrikulstyld ndgjør 66 Daler 2 Ort 21 Skilling samt 14 Kjør 2 / 3 Faar; et Antal af 90 Stytter med Matrikulstyld 56 Daler 1 Ort 8 Skilling, 10 Kjør 4 3 / 3 Faar ere taxerede for Kr. 613 755,oo. For de 1036 Stytter Andragender med Matrikulstyld 2 603 Daler 2 Ott 7 Skilling, 3 Kjor 4 Faar, hvilke ikke ere bilagte med Taxter, kan en Middelpris af Kr. 2 000,oo pr. Skylddaler antages, hvorefter disse Eiendommes Vcerdi kan anstaaes til omtrent Kr. 5 208 000,00; den samlede Vcerdi af alle fom Pant tilbudte Landeiendomme kan altfaa anfcettes til omkring Kr. 29 261000,°«. De paa disse Eiendomme ansøgte Laan, tillagt de foregaaende Hceftelfer, ndgjør Kr. 10 378 291,oo. Den gjennemfnitlige Størrelse af de tilbudte Panters Matrikulstyld er 2 Daler 1 Skill. Med hensyn til Fordelingen mellem de forstjellige Landdistrikter henvises til medfølgende Tabel No. 1, hoor det fra ethvert Thinglag indkomne Antal Andragender samt det fra ethvert Amt ansøgte Laanebelob sindes anført. Det fees deraf, at der er indkommet: Fra Akershus Amt 403 Andragender til Beløb Kr. 1 360 800 " Smaalenenes do. 354 — " 1023 960 " Hedemarkens do. 351 — .. 1301 200 " Kristians do. 142 — " 397 750 " Buskeruds do. 293 — " 986 700 " Jarlsberg og Laurvigs do. 248 " 943 450 " Bratsbergs do. 183 "- 460 600 " NedenEs do. 152 " 350 000 " Lister og Mandals do. 177 " 211 240 " Stavanger do. 297 — " 448 368 " Søndre Bergenhus do. 130 " 177 080 " Nordre Bergenhns do. 129 " 181740 " Romsdals do. 71 " 86878 " Søndre Trondhjems do. 84 — — " 141 100 " Nordre Trondhjems do. 42 " 185 460 " Nordlands do. 45 " 158 550 " Tromsø 00. 53 - * " 70 250 " Finmarkens do. 9 8 120 Tilsammen fra Landet 3 163 Andragender til Beløb Kr. 8 493 246. Samtlige 3 571 Andragender gaa altfaa ud paa Laanebeløb af Kr. 9 662 366,00 i Eiendomme, hvis Vcerdi kan anstaaes til omkring Kr. 33 579 000,™. II. Vevilgning af Laan. Af de fra 1881 tilbagestaaende uafgjorte 11 Stytter Andragender om Laan til Be.lsb ,., ,1., ,-, Kr. 83 500 ere: 1. forceldede 6 Stytter til Beløb Kr. 31300 2. frafaldte ,-• i ~. — ;-..., . . . , r - 30000 3. bevilgede 3 —med — . ./. . • i i';-^ Ji ; 5 800 og herpaa afflaaet ..... " 1400 4. tilbagestaaende uafgjort 1 — til — " 15 000 Tilsammen 11 Stykker til Beløb Kr. 1834 Sth. Prp. No. 12. Dm HypotHekbanken. Kr. 3 434 130 ere: 1. forceldede 153 Stkr. til Velst» Kr. 453 400 2. frafaldte 17 " - - " 20 920 3 bevilgede 1091 " med — " 2 627 070 og tyxvaa afstaaet " 273 990 4. helt afflaaede 45 " - — " 53 550 5. tilbagestaaende uafgjorte ... 5 " - — " 5 200 Tilfammen 1311 Stkr. til Belsb " 3 434 130 Af oe i 1883 indkomne 3 571 Stkr. Andragender om Laan til Belsb . " 9 662 366 ere: 1. forceldede 65 Stkr. til Belob Kr. 161500 2. frafaldte 14 " - — " 30 600 3. helt afflaaede 143 " - — " 269 370 4. bevilgede 2 949 " med — " 7 081 108 og herpaa afstaaet " 477 588 5. tilbagestaaende uafgjorte ... 400 " til — " 1642 200 Tilfammen 3 571 Stkr. til Belsb " 9 662 366 Tilfammen er altfaa i 1683 bevilget Laaneandragender: 1. Af de fra 1881 tilbagestaaende 3 Stkr. med Belsb " 5 800 2. —-— 1882 1091 —-— " 2 627 070 3. Af de i 1883 indkomne 2 949 — -— " 7 081108 4. Hertil kommer de fra 1882 henstaaende uafhentede . . 1 075 Bevillinger til Velsb " 2 588 870 hvortil i 1883 i Tillceg er bevilget " 29 300 Tilfammen 5 Stkr. til Belob Kr. 12332148 Heraf ere: 1. forceldede 755 Stkr. til Velob Kr. 1538 528 2. frafaldte 77 —-— " 234 650 3. udbetalte 3 296 —-— " 7 944 510 4. nedfatte med " 81 100 5. henstaaende uafhentede .... 990 —-— " 2533360 Tilfammen 5 118 Stkr. til Beleb " 12 332 148 Fordelingen af de i Lobet af 1883 udbetalte Panteobligationer vi! fees af medfolgende Tabel, Bilag No. 2, som tillige vifer de pantfatte Eiendommes Brandtaxt, Matrikulstyld, dereS Vcerdi og de foregaaende Hcrftelfer, Alt fcerstilt for hver By og hvert Thinglag. •) Heraf er bevilget: Ved Laanekontoret i Bergen 777 Stkr. Andragender med NelB Kr. 1052 543 —-— i Trondhjem 183 " —-— " 314 810 —-— i Tromss 97 " —-— " 8th. Prp. No. 12. ,884 Om HypotHekbanlen. 1884 Sth. Prp. No. 12. Om HypotHekbanken. Med Hensyn til Panteobligationernes Størrelse, da ere: 16 Stkr. under Kr. 400 246 " netop " 400 668 " over " 400 indtil Kr. 800 609 " — " 800 — " 1 200 330 " — " 1 200 — " 1 600 324 — " 1 600 — " 2 000 145 " — " 2 000 — " 2 400 114 " — " 2 400 — " 2 800 143 " — " 2 800 — " 3 200 88 " — " 3 200 — " 3 600 161 " — " 3 600 — " 4 000 235 " — " 4 000 — " 6 000 104 " — " 6 000 — " 8 000 61 " — " 6 000 — " 12 000 30 " — " 12 000 — " 16 000 7 " — " 16 000 — " 18 000 8 " netop " 20 000 2 " — " 22 000 1 " — " 25 000 1 " — 26 000 1 " — " 32 000 1 " — " 37 000 1 " — " 80 000 Tilsammen 3 296 Stkr. Panteobligationer. Til Belysning af, hvorledes Hypothekbankens udestaaende Pantefordringer ere fordelte, medfolger fom Bilag No- 3 en Opgave herover, scerstilt for de enkelte Amter og Byerne. 111. Udbetaling as Panteobligationer. I 1883 er udbetalt Panteobligationer: Ved Bankens Hovedfcede til Belød Kr. 6 666 400,oo " Laanekontoret i Bergen " 896 050,oo " — i Trondhjem " 263 610,oo " — i Tromss " 118 450,00 Tilsammen Kr. 7 944 510,oo De udbetaltes til Kurs 99 pCt. med " 7 865 064,90 $aa Rabat-Konto for Pantobligationer, Aargang 1883 anfortes Kr. 79 445,io forn et Passivum, der bliver at afstrive og tåge til Indtcegt efterhaanden som Rabatten indvindes ved de fremtidige Afbetalinger. IV. Afhoendede Hypothekbaulobligationer. Af Hypothekbankobligationer solgtes i 1883 folgende: 1. Her i Landet i Af Serie 1882 . Kr. 472 000,oo — 1883 " 3 240 800,oo Kr. §th. Prp. No. 12. m Om HypotHelbanlen. Overfores Kr. 3 712 800,oo 2. I Hamburg: Af Serie 1882. Kr. 486 000,00 — 1883 " 510 000,oo ■■<•.«' " 996 000,00 3. I Bremen: Af Serie 1883 " 37 600,oo Tilfammen Kr. 4 746 400,oo Her i Landet solgtes: Kr. 2 608 800,oo til pari Kurs for Kr. 2 608 800,oo " 1104 000,oo til samme Kurs -f- 1 pro mille Kurtage " 1102 896,oo Kr. 3 712 800,oo udbragte til Kr. 3 711696,oo I Hamburg solgtes: Kr. 486 000,oo til Kurs 99 3 / 4 pCt. for Reichsm. 545 383,12 " 510 000,oo til pari Kurs - 573 750,oo Reichsm. 1 119 133,i2 -i- Stempel — 10,80 Kr. 996 000,oo udbragtes til Reichsm. 1119 122,32 fom, efter de til de forstjellige Salgstider gjceldende Kurfer, bogfprtes med Kr. 997 218,io. I Bremen solgtes: Kr. 37 600,oo til pari Kurs for Reichsm. 42 300,oo, fom blev inddraget og bogfort med Kr. 37 663,65. Ifolge Ovenstaaende afhcendedes Hypothekbankobligationer til Bele>b Kr. 4 746 400,oo hvoraf Kr. 3 712 800,oo udbragtes til Kr. 3 711696,oo 996 000,00 —-— " 997 218,io 37 600,oo —-— " 37 663,65 Kr. 4 746 400,oo udbragtes til " 4 746 577,8* De overfkydende Kr. : 177,84 vedkommer Rabat-Konto for Hypothekbankobligationer, navnligen faaledes: Kr. 351,58 er krediteret Rabat Konto for Hypothekbankobligationer af Serie 1883, som et ved Salg af Obligationer af denne Serie udover pari Kurs indvundet Belsb. " 173,?4 derimod anfort fom given Rabat ved Salg af Hypothekbankobligationer af Serie 1882. Kr. 177,84. Ved midlertidig Anbringelfe af de faaledes indkomne Laanemidler til en lavere Rente end den, der svares af Banken af de solgte Obligationer, var forbundet et Rentetab, der kom i Betragtning ved Bestemmelsen af de Kurser, hvorefter Panteobligationer i Aarets Lpb udbetaltes. Dette Rentetab, hvis Belsb anfsrtes med Kr. 40 000,oo, er ved Opgjer af Bankens Status betragtet fom Rabat af de solgte Hypothekbankobligationer, og salder deraf Kr. 31 926,5i paa 1883 Aars Serie og " 8 073,49 " 1882 — Som kommen i Betragtning ved Bestemmelsen af Udbetalingskursen for Panteobligationer og altfaa dcekket med Rabat af faadanne, er Bell»bet derhos bogfort fom Rentegodtgjprelfe for HypotHekbanken ved at lages til Indtcrgt paa Interesfe-Konto. V. Behaldning aj ufolgte Hypothelbanlobligationer. Ifolge forrige Aars Beretning eiede Hypothekbanken ved Udgangen af 1882 Hypothekbankobligationer til Beleb Kr. 1 131 600,oo Som Serie for 1883 er udstedt Hypothekbankobligationer til Belpb " 7 632 000,oo Kr. 8 763 600,00 Af til Indfrielfe udtrukne, men endnu ikte til Betaling forfaldne Obligationer indvexledes ved Salg af Hypothekbankobligationer " l8 800,oo der bogfortes fom fowvrigt tilbagekjobtes i 1683 ingen Hypothekbankobligationer. Kr. 8 782 400.oo Der afhoendedes, fom attført " 4 746 400,oo Kr. 4 036 OOO.oo Af Hypothekbankens Beholdninger amortiferedes i 1883 " 64 400,oo Beholdningen af Hypothekbankobligationer ved Aarets Udgang var altfaa Kr. 3 9716OO.00 hvilket stemmer med Hovedbogens Balance-Konto, der udvifer: Af Serie 1863 Kr. 72 000,oo — 1865 " 400,oo . — 1867 " 400,oo — 1869 " 12 400,08 — 1870 " 14 000,00 — 1872 " 6 000,oo — 1873 " 4000,00 — 1877 " 6 400,oo — 1882 " 4 400,oo — 1883 " 3 851600,oo Tilfammen Kr. 3 971600,oo VI. Maanedlig Oversigt over Udbetalingen af Pantelaan og Salget as Hypothelbankobligationer. Af ftlgende Tabel fees Fordelingen af de indkomne Pantobligationer og af de afhcendede Hypothekbankobligationer i de forstjellige Maaneder i Aarets Lsb. Sth. Prp. No. 12. im Om Hypotekbanken. VII. Aarets Obliglltions-Serie. Serien for 1883 bestaar af folgende Litr. og No.: 1200 Stkr. Litr. A No. 1 til Kr. 1 200,00 a Kr. 4 000,oo Kr. 4 800 000,oo 1 200 " " B " 1 " " 1 200,oo a " 2 000,00 " 2 400 000,oo 1080 " " F " 1 " " 1080,oo a " 400,oo " 432 000,oo 3 480 Stkr. Obligationer lydende paa Kr. 7632000,oo Til Amortisation af denne Serie, der amortiseres med Veo Del aarlig, bliver folgende Antal af Obligationer af hvert Litr. at ndtrcekke til Indfrielfe hvert Halvaar: Af Litr. A a Kr. 4 000,oo 10 Stkr. " B a " 2 000,oo 10 — .. " F a " 400,oo 9 — Fyrste Nentetermin var Iste Juli 1883 for Haluaaret fra iste Iannar, og forsle Amortifationstermin er iste Januar 1884. fJ VIII. Bankens samlede Obligationsgjoeld og den i Aarets Lob stedfnndne Amortisation. Ifølge Regnstabet for 1882 udgjorde Obligations-Kreditorernes famlede Belob Kr. 63 919 000,00 Som Serie for 1883 er udstedt Hypothekbankobligationer til Bele>b " 7 632 000,00 Kr. Overfort Kr. 71 551 000,oo I 1883 er, overensstemmende med Amortisationsplan for de udstedte Eerier, amortisere! " 2 825 600,oo Igjen Kr. 68 725 400,oo hvilket er konform med tzovedbogens Valance-Konto. Af de foranforte amortiferede Obligationer til Bell»b " 2 825 600,oo og de tidligere amortiferede, ved Udgangen af 1882 endnu uafhentede. . . " 84 800,oo tilfammen Kr. 2 910 4OO,oo ere udbetalte: 1. Her i Landet: Ved Hypothekbankens Hovedfcede Kr. 1 289 900,oo " Laanekontoret i Bergen " 29O800,oo " — i Trondhjem " 61200,oo " Filialafdelingerne af Norges Bank paa de Steder, hvor HypotHekbanken ikke har Kontorer . " 56 800,oo 2. Ved Den Danste Landmandsbank, Hypothek- og i Kjebenhavn " 32 400,oo 3. Gjennem I. P. Suhr & @øn i Kjøbenhavn, dersteds og i Hamburg " 418 800,oo 4. Ved Conrad Hinrich Donner i Hamburg " 196 IOO.oo 5. Gjennem L. Behrens & Eohne i Hamburg .... " 412000,oo 6. Ved Nemisfe fra Bremen o: indvexlede mod folgte Obligationer " I2 000,oo 7. Tilfaldne HypotHekbanken " 64 400,oo Kr. 2 834 400,00 8. Lovende ved Aarets Udgang " 76 OOO.oo Tilfammen ovenfor anfe»rte Kr. 2 910 400,oo IX. Affklivning paa de Bankens ObligationsMld vedkommende Rabat-Konti. Ifølge Beretningen for forrige Aar henstod ved Udgangen af famme paa Rabat-Konii for Hypothekbankobligationer til Belob. Kr. 61 561 200,oo Kr. 2 667 698,04 I 1883 tilkom, som før anført, for Obligationer af Serie 1882 til Belob " 958 000,00 Kr. 8 073,49 + " 173,74 " 8 247,28 og af Serie 1883 til Belob " 3 788 400,oo Kr. 31 926,5i -r- " 351,58 " 31574,93 Kr. 66 307 Kr. 2 707 520,80 De senere end Iste Januar 1883 til og med Iste Januar 1884 til Indfrielse forfaldne Hypothekbankobligationer udgføre et samlet Beløb af. . . . " 2813200,oa Overføres Kr. 63 494 400,oo Kr. §th. Prp. No. 12. m , Dm HypotHekbanken. Overfort Kr. 63 494 400.°° Kr. 2 707 520,8° Den forholdsvis beregnede Rabat deraf er " 132 660.8? fom er fort til Udgift i Regnstabet. Igjen Kr. 63 494 400,°° Kr. 2 574 859,93 hvilket stemmer med Hovedbogens Balance-Konto, der udviser blandt Aktiva: Paa Nabat-Konto for Hypothekbankobligationer af Serierne til 1878 inklusive til Belob Kr. 30 125 200,°° Kr. 1 506 260.°° - Serie 1879 —-— " 6 540 800,°° " 457 941,9° - — 1880 —-— " 9 401600,°° " 464 870,18 - — 1881 — -.— " 5 750 000,°° " 45 783,34 - — 1882 —-— " 7 909 200,0° " 68 602,85 - — 1883 —-— " 3 767 600,°° " 31401,57 Kr. 63 494 400,°° Kr. 2 574 859,93 X Bankens samlcdc Tilgodehaoeude hos Pantedebitorcr og den i Aarets Lob stcdfuudne Afgang derpaa. Ved Hovedfcrdet udvifte Kontoen for Pantedebitorer ved Udgangen af 1882 en Saldo af . . Kr. 57 082 080,82 I 1883 er udbetalt Panteobligationer til Belob " 6 666 400,°° hvorhos ved Salg af indkjobte Panter gjenoptoges Pantefordringer . . . . " 12 786,7° Kr. 63 761267,52 Heraf er tilbagebetalt et Velob af Kr. 4 503 455,05 Derhos er affort Bankens Pantefordringer i 10 i Regnstabsaaret indkjobte Panter " 13 502,7° Af de i Aarets Lob udbetalte Panteobligationer overfprtes til Laanekontoret i Bergen fom famme vedkommende " 12 000,°° — " 4 528 957,75 Saldoen var altfaa ved Udgangen af 1883 Kr. 59 232 309,7? Hertil kommer den i Beretningen for 1882 ncevnte paa separat Konto bogforte Pantefordring " 14 000,°° hvorpaa ingen Afbetaling har fundet Sted i 1883. Kr. 59 246 309,?7 Ved Laanekontoret i Bergen udvifte Kontoen en Saldo ved Udgangen af 1882 af . . Kr. 5 284 894,4? I 1883 udbetaltes Panteobligationer til Belob " 896 050,°° og erholdtes overdraget fra Hovedfcrdet de ovenanforte . " 12 000,°° Kr. 6 192 944,4? .,r. ... .,;.:• Overfores Kr. 6192944,47 Kr. 59 246 309,7? Overfett Kr. 6 192 944,4? Kr. 59 246 309,4? Heraf er tilbagebetalt et Beleb af . . . Kr. 287 764,25 samt affatt, som 2de i Regnstabsaaret indkjobte Panter vedkommende. . . " 1 710,25 " 289 474,50 hvorefter Saldo ved Udgangen af 1883 var " 5 903 469,9? Ved Laanekontoret i Trondhjem udviste Kontoen en Saldo ved Udgangen af 1882 af . . Kr. 1720 957,4° I 1883 tilkom udbetalte Panteobligationer til Beleb . . " 263 6l0,oo Kr. 1984 567,40 Heraf er tilbagebetalt " 118 240,30 hvorefter Saldo ved Udgangen af 1883 var , " 1 866 327,io Ved Laanekontoret i Tromse udviste Kontoen en Saldo ved Udgangen af 1882 af . . Kr. 438 497,15 I 1883 tilkom udbetalte Panteobligationer til Veløb . . " U8 450,oo Kr. 556 947,i5 Heraf er tilbagebetalt ........ Kr. 22 i59, 2 o og afført, som 2 indkjobte Panter vedkommende " 458,oo 22 617,20 hvorefter Saldo ved Udgangen af 1883 var Kr. 534 329,95 Hertil kommer en paa separat Konto opfort Pantefordring " 320,oo fom Laanekontoret i Regnstabsaaret har erhvervet gjennem Indfrielfe af en Obligation, der paahvilede en pantftillet Eiendom med Prioritet foran Hypothekbanken. " 534 649,95 Hypothekbankens Pantefordringer beløb sig altfaa ved Udgangen af 1883 til Kr. 67 550 75G,?9 Ved Bankens Hovedfcrde var ved Udgangen af 1682 ifølge Beretningen for samme Aar Antallet af Pantefordringer 34 695 Stkr. I 1883 er udbetalt Panteobligationer til et Antal af . 2 447 — for delte Panter modtoges nye Obligationer 10 — derhos tilkom gjennem Salg af indkjpbte Panter 3 — og gjenoptoges, fom i sin Tjd udgaaede af Nummerrcekken ved Panternes Indkjob 5 — 37 160 Stkr. I Aarets Lob indfriedes Panteobligationer til et Antal af. . . . 1 921 Stkr. og udgik formedelst Panternes Indkjeb 11 — hvorhos oversettes til Laanekontoret i Vergen fom dette vedkommende 4 — —- 1 936 — Antallet af Pantefordringer ved Hovedfcedet ved Udgangen af 1883 var altfaa . 35 224 Stkr. '.-'«' ■:,.;,,; Overfsres 35 324 Stkr. Sth. Prp. No. 12. im Dm HypotHekbanken. Overfort 35 244 Stkr. Ved Laanekc>ntoret i Bergen var Antallet af Pantefordringer ved Udgangen af 1882, som i Beretningen anfort 5 101 Stkr. I 1883 er udbetalt Panteobligationer til et Antat af 634 — og modtaget for delte Panter samt ved Overforsel fra Hovedscrdet 9 — I Aarets Lob indfriedes 150 Stkr. og affortes formedelst Panternes Indkjob 3 — 153 — Antallet af Pantefordringer var altsaa ved Udgangen af 1883 5 591 40 815 Stkr. Ved Laanekontoret i Trondhjem var Antallet af Pantefordringer ved Udgangen af 1882 691 Stkr.. og i 1883 er udbetalt 147 Stkr., tilsammen 838 Stkr., i 1883 indfriedes 22 Stkr.; Antallet af Panteobligationer ved Udgangen af 1883 var altsaa 816 - Ved Laanekontoret i Tromsø var Antallet af Pantefordringer ved Udgangen af 1882 324 Stkr., og i 1883 er udbetalt 68*) Stkr., tilsammen 392; der indfriedes 2 Stkr. og affsrtes formedelst Indkjob af Panterne 2 Stkr.; igjen ved Udgangen af 1883 var altsaa 389 — Antallet af Pantefordringer var saaledes ved Udgangen af 1883 42 020 Stkr. Det samlede Beleb af indbetalte Nestkapitaler af Panteobligationer og hvad der forovrigt udenfor de ordincere Afdrag afbetaltes paa Pantelaan ndgjorde Kr. 2 249 814,o«. Deraf er indbetalt ved Hovedscedet Kr. 2 097 708,oo, ved Laanekontoret i Bergen Kr. 96 812,oo, ved Laanekontoret i Trondhjem Kr. 54 150,oo og ved Laanekontoret i Tromsl» Kr. 1 144,oo. Som Renter af Pantedebitorer er indbetalt: ved Hovedfcrdet Kr. 2 790 584,5l - Kontoret i Bergen " 268 746,04 - — i Trondhjem " 84 757,33 i Tromsp " 24 036,62 Kr. 3 168 124,50 og haves tilgode: ved tzovedfcedet Kr. 1 364 OOO.oo - Kontoret i Bergen " 123 000,oo - — i Trondhjem . . . " 26 000,oo — i Tromse» . . . . " 7 000,oo " l 520 000,00 Kr. 4 688 124,50 For de Dele af de til Indtcegt beregnede Forstudsrenter af Pantedebitorer, der ved Negnstabsaarets Udgang endnu vare uoptjente, er ifølge derover formerede Beregninger i Regnstadet affat fom Passivum Kr. 808 500,oo Drages fra ovenanforte famlede Belob af de i Aarets Lob indbetalte og ved dets Udgang tilgodehavende Renter Kr. 4 688 124,50 1. de ved Udgangen af 1882 tilgodehavende Renter . . Kr. 1 453 OOO.on Overfores Kr. 1 453 000,oo Kr. *) Hen indbefattet den for ncrvnte paa separat Konto bogftrte Panteobligation. 1884 Sth. Prp. No. 12. Om Hypothekbanlen. Overfort Kr. 1 453 000,oo Kr. 4 688 124,5» 2. Forstjellen mellem de ved Udgangen af 1883 afsatte Forstudsrenter Kr. 808 500,oo og det lignende Belob ved Udgangen af 1862 " 772 OOO.oo — " 36 500,00 eller tilfammen " 1 489 500,oo faa fees de i Aarets Søb indvundne Renter at haue udgjort Kr. 3 198 624,50 XI. Den stedfundne Afstrivuing paa de Bankens Pantefordringer vedlommende Rabat-Konti. Ifolge Beretningen for forrige Aar henstod ved Udgangen af famme paa Nabat-Konto for Panteobligationer til et famlet Belob af . . . Kr. «4 526 429,84 Kr. 2 807 400,48 I 1883 tilkom Panteobligationer til et Belob af . " 7 944 510,oo " 79 445,io Kr. 72 470 939,84 Kr. 2 886 845.58 De i Aarets Søb skeie Afbetalinger ni. v. udojøre et Belob af " 4 93*4 503,05 for hvilke Rabat er afstrevet og tåget til Indtcegt i Regnstabet med " 240 082,34 Igjen Kr. 2 646 763,24 fom Rabat af Pantefordringer til Beleb Kr. 67 536 436,79, hvilket stemmer med Hovedbogens Balance-Konto, der udvifer blandt Passiva: Paa Rabat-Konto for Panteobligationer af Aargangene til 1878 inkl. til Kr. 29 309 831,34 Kr. 1 528 921,44 " Aargang 1879 —-— " 7 093 360,25 " 480 387,40 " —-— 1880 —-— " 8 899 812,80 " 374 549,28 " —'— 1881 —-— " 6 929 954,45 " 109 870,35 " —=— 1882 —-— " 7 400 306,70 " 74 003,06 " —-— 1883 —,— " 7 903 171,25 " 79 031,?i Kr. 67 536 436.?3 Kr. 2 646 763,24 XII. Indljsbte Panter. Af Panter solgtes ved Hovedfcedet 72 Stkr., ved Kontoret i Bergen 20 Stkr., ved Kontoret i Trondhjem 3 Stkr. og ved Kontoret i Tromso 3 Stkr., tilfammen 98 Stkr. HypotHekbanken maatte lade sig tilstaa 14 Stkr., nemlig ved Hovedfcedet 12 Stkr. og ved Kontoret i Bergen 2 Stkr. Af de 13 Stkr. Panter, fom Bunken ifølge Beretningen for 1882 eiede ved Aarets Udgang, og de 14, fom indkjebtes i 1883, tilfammen 27 Stkr. indkjobte Panter afhcendedes i 1883 9 Stkr. HypotHekbanken eiede faaledes ved Udgangen af 1883 18 Stkr. Panter, hvoraf 2 Stkr. ere beliggende i Bergens Kontors Laanedistrikt, 2 i Tromsø Kontors Laanedistrikt og de øvrige henhørende under Hovedfcedet. Som Tab ved Salg af indkjøbte Panter var at føre til Udgift i Regnstabet Kr. 2 911,79. XIII. Indftielsen aj Rentecoupons og deres Udbetalingssteder. Renter af Hypothekbankobligationer have udgjort: 1. For Serie 1852: 125de Koupon af Kr. 39 300 Kr. 393 126de — " .. 19 600 " 196 2. For Serie 1853: 121de — " " 79 200 " 792 122de — " " 65 600 " 656 123de — " " 52 900 " 529 124de — " " 38 900 " 389 Kr. 2 366 3. For Serie 1854: 117de — " " 89100 Kr. 891 118de — " " 80 300 " 803 119de — " " 71400 " 714 120de — " " 62 200 " 622 3 030 4. For Serie 1855: 113de — ' " " 119 200 Kr. 1192 114de — " " 110 800 " 1108 115de — ,. " 102 300 " 1023 116de — " " 93 500 " 935 " 4 258 5. For Serie 1856: 109de " " 270 000 Kr. 2 700 110de — " " 254 800 " 2 548 111te — " " 240 000 " 2 400 112le — " " 224 800 " 2 248 ti 9 896 6. For Serie 1357: 105te — " " 204 400 Kr. 2 044 106te — " " 194 400 " 1 944 107de — " " 186 000 " 1860 108de — " " 176 000 " 1 760 " 7 608 7. For Serie 1858: 101ste — " " 933 200 Kr. 9 332 102den — " " 696 000 " 8 960 103die — " " 861600 " 8 616 104de — " " 824 400 " 8 244 35 152 8. For Serie 1859: 97de — " " 992 800 Kr. 9 928 98de — " " 959 600 " 9 596 99de — " " 926 800 " 9 268 100de — " " 893 600 " 8 936 " 37 728 9. For Serie 1860: 93de — " " 179 200 Kr. 1792 94de — " " 173 200 " 1732 95de — " " 169 600 " 1 696 96de — " " 164 000 " 1640 " 6 860 10. For Serie 1861: 46de — " " 1200000 Kr. 27000 47de — " " 1 133 200. " 25 497 " l8é4 $th. Prp. Ho. Is Dm HypotHekbanken. 11. For Serie 1862: 43de Koupon af Kr. 1458 000 Kr. 32 805 44de — " " 1384 800 " 31158 Kr. 63 963 12. For Serie 1863: 41de — " " 2 200 000 Kr. 49 500 42de — " " 2 100 000 " 47 250 96 750 13. For Serie 1865: 37te — " " 2 340 000 Kr. 52 650 38te — " " 2 250 000 " 50 625 103 275 14. For Serie 1867: 31te — " " 1041600 Kr. 23 436 32te — " " 1008 000 " 22 680 " 46 116 15. For Serie 1868: 29de — " " 1927 200 Kr. 43 362 30te — " " 1 868 600 " 42 048 " 85 410 16. For Serie 1869: 27de — " " 1680 000 Kr. 37 800 28de — " " 1632 000 " 36 720 74 520 17. For Serie 1870: 25de — " " 1613 200 Kr. 36 297 26de — " " 1 569 600 " 35 316 — " 71 613 18. For Serie 1871: 23de — " " 1794 000 Kr. 40 365 24 de — " " 1748 000 " 39 330 n 79 695 19. For Serie 1872: 22de — " " 1440 000 Kr. 32 400 23de — " " 1404 000 " 31590 " 63 990 20. For Serie 1873: 19de — " " 2184 400 Kr. 49 149 20de - " " 2 133 600 " 48 006 " 97155 21. For Serie 1875: 16de — " " 3 132 000 Kr. 70 470 17de — " " 3 064 000 " 68 940 " 139 410 22. For Serie 1877: 13de — " " 4 116000 Kr. 92 610 14de — " " 4 032 000 " 90 720 " 183 330 23. For Serie 1878: 10de — " " 3 494 400 Kr. 78 624 Ilte — " " 3 427 200 " 77 112 " 155 736 24. For Serie 1879: 9de — " " 6 657 600 Kr. 149 796 10de — " " 6 599 200 " 146 482 " 298 278 25. For Serie 1880: 7de — " " 9 568 000 Kr. 215 280 8de — " " 9 484 800 " 213 408 — " 428 688 26. For Serie 1881: 5te — " " 5 850 000 Kr. 131625 6te — " " 5 800 000 " 130 500 " Sth, Prp. No. 12. im Om HypotHekbanken. 27. For Serie 1882: 3die Koupon af Kr. 8 044 400 Kr. 180199 4de — " " 7 976 800 " 179 478 Kr. 360 477 28. For Serie 1883: Iste — " " 7 632 000 Kr. 171 720 2den — " " 7 632 000 " 171720 " 343 440 Tilfammen Kr. 3 113 955 Nåar hertil lcegges 10 Stkr. til udtrukne Obligationer henhorende Koupons, der manglede ved Obligationernes Indfrielse og derfor opfertes som lebende " 157 samt de ved Udgangen af 1882 uafhentede Renter " 1 378 257 udkommer Kr. 4 492 369 Heraf ere: 1. udbetalte her i Landet: a. ved Bankens Hovedfcede Kr. 1 117 320 d. " Laanekontoret i Bergen " 270 287 0. " — i Trondhjem " 35 989 6. " — i Tromsø " 2 331 e. " Filialafdelingerne af Norges Bank paa de Steder, hvor Hypothetbanken ikke har Kontorer . " 78 179 2. udbetalte ved Danste Landmandsbank, Hypothekbank og Vexelbank i Kjobenhavn Kr. 71 973 3. udbetalte i Kjobenhavn og Hamburg gjennem d'Hrr. I. P. Suhr & Son " 263 241 4. udbetalte ved Conrad Hinrich Donner i Hamburg . . " 42 827 5. udbetalte ved L. Behrens & Eohne i Hamburg, hvoraf Kr. 14 841 indfriedes i Paris " 969 912 6. tilfalder Hypothekbanken " 222 417 " 3 083 476 Der er saaledes forfaldne lpbende Koupons til Beleb Kr. 1408 893,oo Til det foranfprte Banken tilfaldne " 222 417,oo maa lcegges: 1. Rentegodtgjerelser erlagte af Kjsbere af Hypothekbankobligationer for medfulgte Koupons for det lebende Halvaar .... Kr. 12 520,8» 2. Banken tilfaldne Andele af fratagne Koupons for det løbende Halvaar ved Salg af Hypothekbankobligationer " 38l72,sa — " 50 693,48 De Banken i 1883 tilfaldne Renter af Hypothekbankobligationer udgjpre altfaa Kr. 1884 Sth. Prp. No. 12. Dm HypotHelbanlen. XIV. Dislontovillfamheden. Hypothekdankens Diskontovirkfomheb fees af folgenbe Tabel: Anwllet af be i Aarets £øb biskonterebe Papirer var 22 Stkr. Diskontoprcrmien beregnedes efter 5 pCt.; be biskonterebe Papirer have ncrsten ubelukkenbe værer Vexelobligationer. Den inbbetalte Diskonto har ubgjort Kr. 5 643,7* Deraf er Konto sammen meb uoptjente Forskubsrenter af Panteobligationer affat meb en runb Sum " 1 500,oo Igjen Kr. 4143,74 Nåar hertil Icrgges til Inbtcegt føtte " 2 000,oo font er hvab ber veb Ubgangen af 1882 afsattes for uoptjente Diskontoprcemier, saa fees ben inbvunbne Diskonto at have ubgjort Kr. 6 143,7* Sth. Prp. No. Is. im Om HypotHelbanken. XV. Ind- og udbetalte Renter forskjellige Konti veakommende. Renter af Indlaan i efterncevnte Banker udgjorde: i Norste Kreditbank Kr. 7 274,33 i Kristiania Bank- og Kreditkasse " 30 653,50 i Norges Banks Filialafdeling hersteds " 3 582,84 i Kristiania Sparebank " 564,33 i Bergens Kreditbank n 25 629,38 i Bergens Privatbank " 24 107.8° i Nordenfjeldfke Kreditbank i Trondhjem n 4 248,07 Kr. 96 060,25 og af Indlaan hos 2 Handelshuse hersteds " 28 371,27 Kr. 124 431,52 Af Summer, fom ved Bankens 3 Laanekontorer foranftaltedes indlaant i forstjellige Banker og Handelshufe, havdes folgende Renteindtcegt: ved Kontoret i Bergen af Indlaan i Bergens Kreditbank, Bergens Privatbank og Norges Banks Filialafdeling i Bergen .... " 4 574,35 ved Kontoret i Trondhjem af Indlaan i Trondhjems Privatbank " 5 981,?° ved Kontoret i Tromso af Indlaan i Tromsl» Sparebank og hos nogle Handelshufe dersteds " 997.2? Kr. 135 984,84 Af uinddragne Summer af gjennem d'Hrr. L. Behrens & Sohne i Hamburg og Den Danste Landmandsbank i fin Tid folgte Hypothekbankobligalloner havdes, paa Konto med dem, en Renteindtcegt af " 18 349,43 Som Saldo af Renter i lobende Regning med 2 udenlandste Komfioncerer havdes en Indtcegt af Kr. 213,45 I Regning vedkommende Salget af et af Banken indkjobt Pant og i Opgjsr med en Kjsber af Hypothekbankobligationer faldt en Indtcegt af Renter Kr. 26,44 Af den i Beretningen for 1882 ncevnte i famme Aar fom Tilsiud til Grundfondet modtagne Statsobligation, hvis Restbelyb ved Aarets Udgang var Kr. 565 400,oo erlagdes de i Regnstabsaaret forfaldne 2 Terminer, hvorved er afdraget paa Kapitalen " 9 500,oo og dens Restbelpb udgjor • • \, Kr." 555 900,oo Ifolge Storthingsbestutning af 28de Marts og kongelig Refolution af 4de April 1883 er endvidere fom Tilstud til Grundfondet modtaget en Statsobligation af paalydende Beløb Kr. 500 OOO.oo Ved Betaling i Regnstabsaaret af Iste halvaarlige , ,: Termin er herpaa afdraget " 4 000,oo' og Restbelebet er .......... :/;. , ; . . Kr. 496000,oa Statso.bligationsfondet udgjorde altfaa ved Udgangen af 1883 Kr. Stii. Prp. No. 12. Om Hypothelbanken. De af ovennoevnte Statsobligationer betalte Renter belsb sig til . Kr. 36 587,,5 hvoraf i Regnstabet for 1882 kom til Indtcrgt som Aaret vedkommende . . " 7 917,78 Igjen Kr. 23 669.4? som betalte Renter for 1883. Renter fra Udlsbet af de betalte sidstforfaldne Terminer til Aarets Udgang udgjsre og ere i Opgje»r af Bankens Status beregnede til Indtcegt med " 13 l76,eo De Regnfkabsaaret vedkommende Renter af Statsobligationsfondet udgjsre altfaa Kr. 41 846,°7 De lovbestemte Renter til Statskassen af Grundfondet udgjorde for 1883 Kr. 360 010,42 som betaltes den 5te Januar 1884. Som Agio af Konti med Bankens udenlandfle Kommissioncerer havdes en Udgift af Kr. 4 283,88 XVI. Renteoversluddet. Jålt er altfaa som Renter tilfaldne Hypothekbanken: 1. Renter af Pantedebitorer Kr. 3 198 624,50 2. —-— Hypothekbankobligationer " 273110,48 3. —-— diskonterede Papirer " 6143,74 4. —-— Indlaan i forstjellige indenlandste Banker og hos nogle Handelshufe hersteds og i Tromso " 135 984,84 5. — j— i Regning vedkommende Salget af et af Banken indkjobt Pant og i Opgjsr med en Kjsber af Hypothekbankobligationer " 26,44 6. —-— af uinddragne Summer af folgte Hypothekbankobligationer i Regning med 2 udenlandste Kommissioncerer " 18 349,43 7. —-— i anden lydende Regning med udenlandste Kommissioncerer . " 213,45 8. —-— af Statsobligationsfondet " 41846,o? 9. Den i beregnet Rabat af udbetalte Panteobligationer indbefattede Godtgjerelse for det ved Laanemidlers midlertidige Anbringelse havte Rentetab (se ovenfor under VI, Afhcendelfe af Hypothekbankobligationer) " 40 000,oo Kr. 3 714 298,95 medens de af Banken udbetalte eller ved. Aarets Udgang styldige Renter udgjsre: 1. Til Betaling af forfaldne Koupons Kr. 3 113 955,oo 2. Renter til Statskassen af Grundfondet " 360 010,42 " 3 473 965,42 hvilket giver et Renteoverstud af Kr. XVII. Oversigt over Aarets Udgifter. Udgifterne ved Hypothekbankens Bestyrelse have udgjort: Ved Hovedsoedet: 1. Ll<nnmger til Direktionen Kr. 12 600,oo 2. — Bankens Betjente: A. Kasfekontoret: Kassereren: ©age Kr. 6 000,oo og som Godtgjorelse for muligt Tab ved Pengetcelling " 500,oo " 6 500,oo Iste Assistent for 11 Maaneder til 30le November: Gage med Tillcrg a Kr. 2 160,oo aarlig. ... Kr. 2 273,33 Gratiale for 1882 " 320,oo " 2 593,33 Underkassereren fra Iste til 31te December aarlig Kr. 3 600,oo . . " 300,oo 2den Assistent Kr. 1 200,oo og Tillceg " 200,oo " 1400,oo 1 midlertidigt antagen Assistent " 1200,oo B. Bogholderkontoret: Bogholderen , 5 000,oo Iste Assistent Kr. 2 640,oo Tillceg " 480,oo og Gratiale for 1882 " 320,oo " 3 440,oo 3 Assistenter, hver Kr. 2 160,oo Tillceg. . . " 400,oo og Gratiale for 1882 " 320,oo 3 X Kr. 2 880,oo — " 8 640,oo 1 Assistent Kr. 1 600,oo og Gratiale for 1882 " 160,oo " 1760,oo 1 Assistent Kr. 1 200,oo Tillceg " 200,oo og Gratiale " 160,oo " 1 560,oo 1 Assistent " 1200,oo For Extraarbeide, navnligen ved Renteberegninger i Anledning Opgjor af Bankens Status ved Udgangen af 1882, samt til en Vikar for Assistenterne i Søbet af et Par Sommermaaneder ... " 706,oo C. Sekretariatet -> Sekretcrren " 6 000,oo Iste Assistent Kr. 2 160,oo og Tillceg " -., 400,oo " 2 560,oo 2 Assistenter hver " 2 l60,oo og Tillceg " 320>oo ituur >. 2 x Kr. 2 460,oo Kr. 1 midlertidig antagen Assistent Kr. 1 440,oo For Extraarbeide . . " 1680,oo D. 2 Reviforer, hver Kr. 1 200 " 2 4OO,oo 3 Assistenter ved Revisionen hver Kr. 960,oo . " 2 88O,oo Iste Bud " 1 104,00 2det Do " 1 200,oo E. Vartpenge til forhenvcerende Sekretcer Koren . . " 2 OOO.oo Uobetalt med Kr. 73 123,4, Ved Laanekontoret i Bergen: A. Lonninger til Bestyrelfen: Rest af disse fra forrige Aar Kr. 700,oo og for 1883 " 3 600,oo Kr. 4 300,oo B. Llmninger til Kontorets Betjente: Kassereren " 3 000,oo Sekretceren tilgodehavende Rest for forrige Aar Kr. 125,oo og for 1883 " 2 500,oo " 2 625,oo Bogholderen fra 16de August til Aarets Udgang a Kr. 2 000,oo aarlig " 750,oo 1 Assistent tilgodehavende Rest fra forrige Aar Kr. 30,oo og fra Iste Januar til 15de August a Kr. 1 200,oo aarlig " 750,oo " 780,oo 1 Assistent fra Iste Januar til 15de August a Kr. 720,oo aarlig " 450,oo 1 Assistent fra 16de August til 31te December a Kr. 500,00 aarlig " 187*50 For Extraarbeide " 60,oo 1 Revifor Kr. 600,oo og fom bevilget Godtgjsrelse for Assistance i 1882 og i 1883 indtil Iste Mai ... " 416,65 " 1 016,65 l Assistent ved Revisionen fra Iste Mai 1683 til Aarets Udgang a Kr. 400,oo aarlig " 266,64 ,v ,, 13 435,79 ■ ' ■ ; i ' Ved Laanekontoret i Trondhjem: A. Lonninger til Bestyrelfen Kr. 3 600,oo B. — " Kontorets Vetjente: Kassereren " 2 000,oo Vogholder og Sekretcer " l 500,oo Revisor " 400,oo ■rk Udbetalt med " Sth. Prp. No. 12. 1884 Om HypotHelbanken. Laanekontoret i Tromso: A. Lonninger til Bestyrelfen Kr. 1 800,oo B. — " Kontorets Vetjente: Kasserer, Sekretcer og Vogholder " 1 500,oo Revisor " 300,oo Vudet " 96,00 Kr. 3 696,oo Kr. 97 755,25 3. Omkostninger ved Fabrikationen as Hypothekbankobligationsserien for 1883 " 5 599,46 4. Administrationsudgifter, ester Frådrag as godtgjorte Avertissementsomkostninger o. a. d.: Ved Hovedscedet og i Udlandet Kr. 17 971,99 " Laanekontoret i Vergen " 1984.58 " Laanekontoret i Trondhjem " l 296,78 " Laanekontoret i Tromsø " 685,96 " 21939,3i Kr. 125 294,02 XVIII. Gevinst- og Tabs Konto. Hvpothekbankens Indtcegter har ester Foranstaaende udgjort: 1. Renteoverskud Kr. 240 333,», 2. Rabat, indvunden gjennem de paa Pantefordringer stete Afbetalinger . " 240 082,8* Kr. 480 415,87 og Udgifterne have vceret: 1. Rabat, udredet eller forfalden til Udredelse gjennem Indfrielse as til Amortisation udtrukne Hypothekbankobligationer . . Kr. 132 660,8? 2. Udgifter ved Bankens Bestyrelse " 125 294,02 3. Agio as Konti med udenlandste Kommislioncerer. . " 4 283,38 4. Paa Hypothekbankgaardens Konto: Den i Beretningen for forrige Aar ncevnte forandrede Indredning, hvortil ved Storthingsbestutning af 16de Februar og kongelig Resolution as Iste April 1882 bevilgedes Kr. 22 000,oo, er fnldftrt i 1883. Udgifterne derved have andraget til Kr. 20 737,02 hvorpaa i 1882 ifølge Beretningen u for famme Aar betaltes i Forsiud " 14 000,oo Renten er betalt i 1883 med . Kr. 6 737,o« Udgifterne ved forstjellige Reparationer af Gaarden og til Skatter og Brandkontingent m. m. udgjorde " 6 382,22 —— " 13119,24 Overføres Kr. 275 357,5! Kr. 480 415,»? im Stii. Prp. No. 12. Om Hypothekbanken. Overfort Kr. 275 357,5i Kr. 480 415,8? 5. S$aa Inventariet er afstrevet scrdvanlige 10 pCt. for Slitage " 1327,22 6. Som tabt ved Salget af indkjobte Panter kom til Udgift " 2 911,79 " 279 596,52 Hypothekbankens Virkfomhed i 1883 har faaledes givet et Overstud af Kr. 200 819,35 XIX. Balance. Hyv othekbankens Aktiva: Pantedebitorer ved Hovedfoedet Kr. 59 232 309,?? — " Kontoret i Bergen " 5 903 469,9? — " — i Trondhjem " 1866 327,io — " — i Tromsø " 534 329,95 Kr. 67 536 436,79 — " Hovedfoedet paa feparat Konto " 14 OOO.oo — " Kontoret i Tromss paa separat Konto " 320,oo Tilgodehavende Renter af Pantedebitorer: Ved Hovedfcrdet . . . . ' Kr. 1364 OOO.oo " Kontoret i Bergen " 123 000,oo " — i Trondhjem " 26 OOO.oo " — i Tromsø " 7 OOO.oo " 1 520 OOO.oo Obligations Fond: Af Serie 1863 Kr. 72 000,oo — 1865 " 400,00 — 1867 , 400,oo — 1869 " 12 400,oo — 1870 " 14 000,oo — 1872 " 6 000,oo — 1873 " 4 000,oo — 1877 " 6 400,oo — 1882 " 4 400,oo — 1883 , 3 851 600,oo " 3 971 600,oo Statsobligalions Fond af 1882 Kr. 555 900,oo Do. 1883 " 496 000,oo " 1 051 900,oo Tilgodehavende Renter af Statsobligationsfondet. " 13 176,eo Paa Interims Konto for Hypothekbankobligationer til Amortifation .... " 198000,oo indfriede Rentekoupons " 184 034,oo Paa Rabat Konto for Hypothekbankobligationer: Af Serierne til 1878 inklusive Kr. 1 506 260,oo " Serie " 1879 — " 457 941,99 — -— 1880 — " 464 870,18 1881 — " 45 783,8* —-— 1882 — " 68 602,85 —-— 1883 — ....... " 31401,5? " Sth. Prp. No. 12. m Om HypotHelbanken. I Den Norste Kreditbank Kr. 189 631,45 " Kristiania Bank- og Kreditkasse " 468 952,95 " Norges Banks Filial hersteds " l 653 582,84 " Kristiania Sparebank " 16 688,n " Bergens Kreditbank " 470 779,41 " Bergens Privatbank " 479 254,78 " Nordenfjeldste Kreditbank i Trondhjem " 188 406,98 " Norges Banks Filial i Tromso " 150 000,oo Kr. 3 817 296,52 " Bergens Privatbank til Disposition for Laanekontoret i Bergen Kr. 132 674,34 " Bergens Kreditbank fom indlaant af Laanekontoret i Bergen , 38 736,95 ■ — " 171411,29 " Trondhjems Privatbank fom indlaant af Laanekontoret i Trondhjem . . " 165 782,7: " Tromsø Sparebank som indlaant af Laanekontoret i Tromso " 50 577,79 Beholdning af diskonterede Papirer - , 121 700,oo Kasfebeholdning ved Hovedfcedet . Kr. 13 100,73 — " Kontoret i Vergen " 7 812,09 — " — Trondhjem " 1 971,85 — " — Tromsø " 1615,34 " 24 500,oi Hos I. P. Suhr & Søn i Kjøbenhavn DKr. 424 2'19,99 " 424 249,99 " Den Danste Landmandsbank. Hypotheb og Vexelbank fammesteds 70 415,9 9 " 70 415,99 " L. Behrens & Sohne i Hamburg Nmk. 83 2 224,«« " 739 754,67 " Conrad Hinrich Donner fammesteds " 138 545,34 " 123151,4i tyaa Konto pro Diverfe ved Hovedfcedet Kr. 772 806,73 " Kontoret i Bergen. . . . " 1 629,73 " — Tromsø . . . " 5 216,33 779 652,79 Tilgode i Hypothekbankkommissioncer Bys Dsdsbo, der er under Skiftebehandling " l 992,07 Paa Forstuds Konto for Pantedebitorer " 255,89 —-— diskonterede Papirer " 3,20 Paa Interims Konto for «anviste Omkostninger ved Pantefordringer ... " 55,42 —-— med Laanekontoret i Tromsø " 90,oo Hypothekbankgaarden • • " 132 000,00 Inventariet ved Hovedfcedet Kr. 8 701,60 " Kontoret i Bergen " l 519,32 " — Trondhjem " 936,06 " — Tromsø " 788,oi " 11 944,99 Papir til Obligationsfabrikation " 4 733,i° Indkjobte Panter ved Hovedfcedet Kr. 20 177,i5 " Kontoret i Bergen " 1856,88 " — Tromsø " 458 3 oo — " 22 492,08 Kr. Hyv o th elb anken s Passiva: Hypothekbankens Grundfond var den 31te December 1882 Kr. 8 100 000.00 I 1883 tilkom ved Statstilstud " 500 000,00 Kr. 8 600 000,oo Obligations-Kreditorer: Serie 1853 Kr. 38.900 — 1854 " 62 200 — 1855 " 93 500 — 1856 " 224 800 — 1857 " 176 000 — 1858 , 824 400 — 1859 " 893 600 — 1860 " 164 000 — 1861 " 1 133 200 — 1862 1 384 800 — 1863 " 2 100 000 — 1865 . " 2 250 000 — 1867 " 1 008 000 — 1868 " 1 868 800 — 1869 " 1 632 000 — 1870 " 1 569 600 — 1871 " 1 748 000 — 1872 " 1 404 000 — 1873 " 2 133 600 — 1875 " 3 064 000 — 1877 , 4 032 000 — 1878 " 3 427 200 — 1879 ....... " 6 599200 — 1880 " 9 484 800 — 1881 " 5 800 000 — 1882 " 7 976 800 — 1883 " 7 632 000 " 68 725 400,oo Paa Amortisations Konto: Serie 1855 Kr. 6 000 — 1858 " 2 400 — 1861 " 8 000 — 1862 " 2 400 — 1863 " 10 800 — 1865 " 2 000 — 1868 " 400 — 1870 " 400 , ,"•; ,;, — 1871 " 4400 — 1872 " 2000 — 1875 " 2 400 — 1877 " 2 400 — 1878 " 4 000 — 1879 " 2 400 Overfort Kr. 50 000 Kr. Stø. Prp. No. 12. Om Hypothetbanten. Overfort Kr. 50 000 Kr. 77 325 400,00 Serie 1880 " 5 600 — 1881 " 10 000 — 1882 " 10 400 — " 76 000,00 Forfaldne lobende Koupons " 1 408 893,oo Paa Rabat-Konto for Panteobligationer: Aargangene til 1878 inklusive Kr. 1528 921,44 Aargang 1879 " 480 387,4° — 1880 " 374 549,28 1881 " 109 870,35 — 1882 " 74 003,06 — 1883 " 79 031,71 " 2 646 763,24 Afsatte Forskudsrenter Kr. 810 000,oo Afsatte Renter til Statskassen " 360 010,4» En Pantekreditor i Vankens Tomt " 395,6» Norges Bank som Pantekreditor i et af HypotHekbanken kjobt Pant.... " 1 880,oo Paa Konto for indlpbne Remisser: Remisser til BetaliUg af Pantelaansterminer, der endnu ikke vare beregnede eller bogferte ved Aarets Udgang " 10 883,92 Paa Konto pro Diverfe: Remisser for folgte Hypothekbankobligationer, til Afregning Iste Januar 1884 Kr. 450 000,oo I Regning med Forskjellige " 2 170,6 3 452 170,6 3 Hypothekbankens Overflud var den 3lte December 1882 Kr. 233 l70,94 og er i 1883 indvundet " 200 819,35 " 433 990,29 Kr. Kristiania den 15de April 1884. T. H. Aschehoug. I. Sverdrup. Iorgen H. Heftye. Thr. Poulsen. Antal Lllllneandragendcr samt be fra de enkelte Byer og Amter anftgte LaanebcW- Fra Kristiania 60 Andragender til Beløb Kr. 302 800 " Drebak 3 — .. 5 800 " Hvidsten 2 — — " 3 900 " Moss 15 48 700 " Sarpsborg 9 — — " 32 900 " Fredriksstad 12 — " 20 900 " Fredrikshald 11 - 22 000 " Kongsberg 2 — . " 2 600 " Henefos 5 — — " 21200 " Vestfossen 2 — — " 4 400 " Drammen 38 — — " 160 000 " Holmestrand 1 — — " 2 500 " Svelvik 7 — " 6 000 " Holmsbo 1 — — " 800 " Filtvedtstrand 1 — " 400 " Horten 6 " 7 600 " Tønsberg . . t 15 — — " 68100 " Sandefjord 15 — — " 55 600 " Laurvig 31 — — " 58 800 " Stavcern 1 — " 1000 Fra Byer i Kristiania Stift. . 237 Andragender til Kr. 826 000 " Hamar 5 — — Kr. 16 500 " Kongsvinger 3 — " 9 300 " Gjøvik 1 " 5 000 " Lillehammer 1 — — " 600 Fra Byer i Hamar Stift . . 10 Andragender til Beløb " 31400 " Skien 10 — Kr. 25 300 " Porsgrund 8 — — " 11700 " Brevig 10 — — " 15 800 " Stathelle 1 — — " 400 " Langefund 2 — — " 1 400 Overføres 31 Andragender til Belob Kr. 54 600 Kr. Sth. Prp. No. 12. Om HypotHetbanlen. Overfett 31 Andragender til BelB Kr. 54 600 Kr. 857 400 Fra Kragerp 6 —. — " 8 700 ,> Arendal 1 — — " 1000 " Grimstad 10 — — " 14 900 " Risør 9 — ,; 6 800 " Lillesand 2 — — " 9 000 " Kristianssand 1 — — " 600 " Flekkefjord 2 — " 2 700 ,, Egersund 4 — — " 4 750 .. Sogndal 1 - — " 1200 " Sandnces 4 — " 5 250 " Stavanger 44 — — " 85 240 " Skudesnceshavn 4 — — " 2 850 " Kopervig 1 — — " 800 " Haugesund 9 — " 14 450 Fra Byer i Kristiansands Stift 129 Andragender til Beljsb " 212 840 " Aalesund ....... 5 — Kr. 15 600 " Flore» 4 — — " 5200 Fra Byer i Bergens Stift . . 9 Andragender til " 20 800 " Kristianssund 3 — — Kr. 6 350 " Trondhjem 8 — " 27 080 " Namsos 1 " 3 400 Fra Byer i Trondhjems Stift 12 Andragender til Belob " 36 830 " Bodø i — — Kr. 4 000 " Tromsø 7 — — " 21750 " Varde» 3 — — " 15 500 Fra Byer i Tromso Stift . . li Andragender til Belød " 41250 Tilfammen fra Byerne 408 Andragender til Beløb Kr. 1 169 120 Fra Akers Thinglag 20 Andragender " Åster — 14 — " Bcerum — 15 — " Ncesodden — 9 — " Kraakstad — 23 — " Aas og Fron — 23 — " Vestby — 13 — " Skedsmo — 17 — r^,i " Nittedal — 20 — " SØMM — 19 — 0 ■'' ■■■"■Vi::> " Urstoug — 15 — " Høland — 30 — " Fet - 28 - " Overført 264 Andragender. Fra Ullensaker Thinglag 34 — " Nces — 27 — " Gjerdrum — 12 — " Nannestad — 13 — " Hurdalen — 24 — " Eidsvold — ' 29 — Fra Akershus Amt 403 Andragender til Belsb Kr. 1 360 800 Fra Haabyl Thinglag 10 Andragender. " Vaaler — 5 — " Rygge - 10 — " Raade — 22 - " Onsø — 21 — " Tune - 17 — " Varteig — 20 — " Borge — 9 — " Hvaløerne — 3 — " Glemminge — 16 — " Ide _ 8 - " Aremark — 12 — " Berg - 8 - " Skjeberg — 22 — " Rakkestad — 37 — " Eidsberg — 23 — .. Rsdences — 9 — " Skibtvedt - 19 — " Spydeberg — 15 — " Astim — 27 — " Trygstad - 41 — Fra Smaalenenes Amt 354 — — 1023 960 Fra Vaaler Thinglag 10 Andragender. " Aasnces — 26 — " Hof - 19 - " Grue — 34 — " Brandvold — 20 — " Vinger — 22 — " Søndre Odalen — 28 — " Nordre — — 13 — " Eidsflogs — 36 — " Elverums — 7 — " Trysild — 21 — " Aamodt — 1 — " Store Elvedalen«- 2 — " Lille — — 10 — " Dore Rendalen — l — " Yttre — — 5 — jy/ : " Tynset — 14 — t u ■•)••:ff : o Overføres 269 Andragender. 757 Andragender til Beløb Kr. Stii. Prp. No. 12. Om Hypvthelbanken. Overfort 269 Andragender. 757 Andragender til Beleb Kr. 2 384 760 Fra Talgen Thinglag 15 — " Kvikne — 4 — " Leiten - 1 — " Romedal — 22 — " Stange — 9 — " Vangs — 20 — " Ringsaker — 10 — " Nces — i - Fra Hedemarkens Amt 351 ,,1301200 Fra Lesje Thinglag 5 Andragender. " Lom — 12 — " Vaage — 5 — " Nordre Fron — 2 - " SMdre — — 5 — " Ningebo — 2 — " Gausdal — 4 — " Faaberg — 3 — " Birid — 3 — " Vardal — 3 — " Vstre Toten — 8 — " Vestre — — 11 — " Jevnaker — 11 — " Gran — 14 — " Spndre Land — i — " Nordre — — 4 — " Vangs - 4 — " Vstre Slidre — 8 — " Vestre — — 10 — " Nordre Aurdal — 20 — " Syndre — — 7 — Fra Kristians Amt 142 — — " 397 750 Fra Hole Thinglag 12 Andragender. " Norderhov — 30 — " Aadalen — 2 — " Aals — 8 — " Hols — 2 — " Gols — 4 — " Nces — 18 — " Rollag HVceglid- 1 — " Flesberg — 8 — ,; " Sandsvers — 32 — " Ekers — 60 — " Modums — 30 — " Sigdals — 3 — " Lier - 51 - Overpres 261 Andragender. 1250 Andragender til Belob Kr. 18,4 Stii. Pr|* No. 12. Om Hypothetb anken. Overfort 261 Andragender. 1 250 Andragender til Belob Kr. 4 083 710 Fra Rl»ken Thmglag 13 — " Hurum _ 19 — Fra Busteruds Amt 293 - — ,,986 700 Fra Skouger Thmglag 5 Andragender. " Strømmens — 13 — " Sande — 15 — " Hof .- 4 - " Botne — l — " Vaale 8 — " Borre — 7 — " Ramnces — 30 — " Andebo 20 - " Sems — 25 — " Retters - 11 " %\ømø — 1 — " Stokke - 14 — " Sandeherred — 46 — " Tjodling — 9 — " Hedrum — 13 — " Brunlaugnces — 8 — " Laurdals — 18 — Fra Jarlsberg og Laurvigs Amt. . 248 — " 943 450 Fra Bamble Thmglag 6 Andragender. " — 2 — " Skaade» — 6 — " Drangedal — 20 — " Gjervens — 14 — " Eidanger — 5 — " Solums - 28 - " Holdens — 6 — " Bs - 17 - " Lunde — 5 — " Saude — 20 — " Hitterdals — 4 — " Hjertdals — 15 — " Silgjords — 5 — " Hvideseid — 4 — " Nisfedals — 6 — " Laurdals — 9 — . " Mo — 3 — " Moland eller Fyrrisdals — 4 — " Vinje - 3 - " Roulands — 1 — Fra Bratsbergs Amt 183 — — 460 600 Overfores . I 974 Andragender til Belyb Kr. Sth. Prp. No. 12. I884 Om HypotHekbanlen. Overfort 1 974 Andragender til Belob Kr. 6 474 460 Fra VegaardsheiensThiuglag l Andragende. " Holt - 1 — " Dybvaag — 1 — " Sondeled" — 13 — " Gjerrestad — 11 — " Viestad — 27 — " Omlid — 1 — " Vstre Molands - 17 - " Landing & Fjære — 38 — " Sands — 27 — " Veigusdals — 5 — " Hordncrs — 6 — " Ose - 2 - " Valle — 2 — Fra Nedencrs Amt 152 — — 350 000 Fra Lerkjcers Thinglag 17 Andragender. " Heddelands — 1 — " Vjellands — 3 — " Nordre Undals — 5 — " Sondre — ' — 19 — " Aaseralds — 8 — " Odde — 7 — " Vvrebo — 4 — " Segne — 2 — " Hcegbostad — 7 — " Lyngdals — 19 — " Helvigs — 29 — " Kvinnesdals — 18 — " Flekkefjords — 6 - " Bakke - 13 — " Siredalens — 19 — Fra Lister og Mandals Amt. ... 177 " 211240 Fra Soggendals Thinglag 13 Andragender. " Lunde — 19 — " Hellelands & Birkrems — 16 — " Egersund s — 18 — " Thime & %i) — 8 — " §aa — 20 — " Gjesdals — 7 — " Klep — 20 — " Hoilands — 15 — " Haalands — 23 — " Hetlands — 21 — " Hole — 5 — Overfores 185 Andragender. 2 303 Andragender til Belob Kr. 1884 Sth. Prp. No. 12. Om HypotHelbanlen. Overfort 185 Andragender. 2 303 Andragender til Velob Kr. 7 035 700 Fra Strands Thinglag 11 — " Nennest — 8 — . " Finno — 2 — " Aardals — 1 — " Tysvcer — 13 — " Skudesnces — 13 — " Avaldsnces — 16 — " Torvestad — 13 — " Hjelmelands — 8 — " Icelfe — 3 — " Skjolds — 4 — " Sand og Sovde — 6 — " Vikedals — 6 — " Ncerstrands — 8 — Fra Stavanger Amt I97 — — ,,448 368 Fra Fjcelbergs Thinglag 7 Andragender. " Etne — 3 — " Skonevigs — 6 — " Finaas — 20 — " Stordoens — 1 — " Fjcere — 1 — " Fitje — 3 " Kvindherred — 3 — " Strandebarm — 1 — " Tysnces — 5 — " Os 4 — " Fuse — 1 _ " Fjelds - 1 — " Fane - 2 — " Aarstads — 9 — " Sunds — 6 " Vangens — 2 — " Ullensvangs — 1 " Iondals — 2 — " Vikors — 4 __ " Lindaas — 8 __ " Mangers — 16 — " Hammers — 7 " Hosangers — 9 — " Haus — 7 _ " Roldals — .. 1 __ Fra Sondre Vergenhus Amt ... 13<* — — 177 080 Fra Gulens Thinglag 7 Andragender. " Ladviks — 2 — n Viks — 2 - ia Andragender. 2 730 Andragender til Belob Kr. Stii. Prp. No. 11 m Dm Hypothetbanken. Overfort li Andragender. 2 730 Andragender til Belob Kr. 7 661148 Fra Lcerdals Thinglag 1 — " Iostedals — 1 — " Marifjcerens — 5 — " Solvorns — 6 — " Sogndals — 12 — " Norums — 5 — " Aurlands — 4 — " Lekang ers — 4 — " Tjugums — 1 — " Astevolds — 1 — " Yttre Dale — 2 — " Bremanger — 16 — " Brandso — 10 — " Ferde — i — " Davikens — 23 — " Stat - 12 — " Horningdals — 1 — " Eids — 3 — " Gloppens — 2 — " Bredheims — 1 — " Stryns — 4 — " Indvikens — 3 — Fra Nordre Bergenhus Amt.... 129 — — " 181740 Fra Ulfstens Thinglag 2 Andragender. " Vanelvens — 6 — " Sando — 1 — " Voldens — 4 — " Vestnces — 6 — " Romsdals — 3 — " Ncesset — 3 — " Sunds — 2 — " Vaago — 3 — " Kvcernces — 13 — " Gimnces — 6 — " Thingvolds — 6 — " — 1 — " Rindals — 2 — " Sund als — 8 — " Surendals — 1 — " Aure — l — " Tusterens — 3 — Fra Romsdals Amt 71 — — " 86 878 Fra Drkedals Thinglag 7 Andragender. " Rennebo — 2 — " Opdals — 3 — Overfores 12 Andragender. 2 930 Andragender til Belob Kr. im Sth. Prp. No. 12. Om HypotHekbanken. Overfort 12 Andragender. 2 9,30 Andragender til Beløb Kr. 7 929 760 Fra Horg Thinglag 1 — " Aalens — w — " Borspstogns — 1 — " Byncesfet — 3 — " Klcebo — 2 — " Selbo — 8 — Strinden — 3 — " Hevne — 2 — " Ritsens — 2 — " Hitteren — 5 — " Vrlandets — 23 — " Aafjords — 6 — " Bjørnør — 5 — " Frøiens — 1 — Fra Søndre Trondhjems Amt ... 84 — — 141100 Fra Nedre Stordals Thinglag 5 Andragender. " Vvre — — 2 — " Aasens — 1 — " Skogns — 9 — " Levanger — 7 — " Vcrrdalens — 2 — " Lexvigens — 1 — " Mosvigen & Vcerrans — 1 — " Inderøens — 3 — " Sparbu — 5 — " Overhaldens — 1 — " Ncerø, Kolvereid og Vigtens — 2 — " fiefø — 2 — " Fladanger — l — Fra Nordre Trondhjems Amt ... 42 — — " 185460 Fra Bindalens Thinglag 6 Andragender. " Brønø — l — " Alstahoug — 8 — " Ncesne — 2 — " Gildestaal & Beierens — 5 — " Bods — 1 — " Skjcerstad & Saltdalens — 8 — " Foldens — 1 — " Stegen & Lødingens — 1 — " Ofotens — 2 — Overføres 35 Andragender. Sth. Prp. No. 12. Om HypotHelbanken. Overfort 35 Andragender. 3 056 Andragender lii Belob Kr 8 256 326 Fra Buksnces & Hols Thinglag 7 — " Valberg, Gimso & Borge — 2 — " Vaagens — 1 — Fra Nordlands Amt 45 — " 158 550 Fra Trondences Thinglag 1 Andragende. " Trano — 2 — " Lenvig — 19 — " Maalseloens — 10 — " Tromsosundet — 8 — " Balsfjord — 10 — " Karlso — 1 — " Lyngens — 2 — Fra Tromso Amt 53 — — " 70 250 Fra Alten H Talvig Thinglag 7 Andragender " Hasvig — 1 — " Kjeldvik — l — Fra Finmarkens Amt 9 — — " 8120 Tilsammen fra Landet 3 163 Andragender til Belpb Kr. 8 493 246 — " Byerne 408 — " 1 169120 I det Hele 3 571 Andragender til Belob Kr. mi Sth. Prp. No. 42. Om HypotHekbanken. Stii. Prp. No. 12. l88é Om Hypothekbanken. 1884 Stii. Prp. No. is. Om Hypothekbanten. Stii. Prp. No. 188t Sth. Prp. No. 12. Om HypotHekbanken. Sth. Prp. No. 12. Om HypotHekbanlen. '** Sth. Prp. No. 12. Dm HypotHekbanken. Sth. Prp. No. Il i8M Om HypotHekbanken. 1884 Sth. Prp. No. 12. Om Hypotekbanken. Sth. Prp. No. 12. m Om HypotHekbanken. 1881 Stii. Prp. No. 12. Dm Hypothekbanken. Sth. Prp No. 12. 18M Om HypotHekbanken. Sth. Prp. No. 12. im Dm HypotHelbanlen. " Sth. Prp. No. 12. OmffHypotH ekb anken. Retapitulati 0 n. over, hvorledes HypothekbankenS udlaante Kapituler ere fordelte i de forstjellige Amter og Byer. 884 Sth. Prp. No. 12. Om HypotHelbanlen. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af 29de April 1884, fom ved Kongelig Reftlution af 10de Mai 1884 naadigst er bifaldt. Chefen for Finants- og Tolddepartementet, Statsraad Reimers, har underdanigst foredraget folgende: Hypothekbankens Direktion har under 15be April d. A. i Overensstemmelfe med Lov af 18de September 1851 § 16 afgivet Beretning om Bankens Virksomhed i Aaret 1883. Denne Beretning tillader Departementet sig herved underdanigst at forelcegge Deres Majestcet, idet man anholder om, at den maa befalcs tilstillet det nu forsamlede Storthing. Man tillader sig at hidscette folgende Uddrag af Beretningen: I tzenhold til § 5 i Reglementet for Hypothekbankens Laanekontorer har Direktionen i Aarets L»b efterhaanden stillet folgende Belpb til Raadighed for ethvert af Laanekontorerne, efter at den ved Udgangen af hver Maaned har faaet Opgave over de Laanebelob, der anfsges, og de Belsb, der ifølge gjældende Laaneregler kunne udlaanes: Til Laanekontoret i Bergen Kr. 899,OOO,oo " — i Trondhjem " 292,000,00 " — i Tromsp " 221,000,oo Tilsammen Kr. 1,412,000,oo Af Laaneandragender er i det forlsbne Aar indkommet: fra Byer og Ladesteder et Antal af 408 Andragender om Laan til Bele>b Kr. 1 169 120,oo " Landdistrikter 3163 — — — " 8 493 246 oo Tilsammen 3 571 Andragender om Laan til Bewb Kr. 9 662 366,oo Heras salder: Paa Hovedscedet 2 612 Andragender til Belob Kr. 7 991400,oo " Bergens Kontor 645 — — " 959 378,oo " Trondhjems Do 196 — — " 433 418,oo " Tromss Do 118 — — , K 278 170,oo Tilsammen 3 571 Andragender til Beløb Kr. Sth. Prp. Ho. 12. im Om Hypothelbanten. I de ncermest foressaaende 5 Aar indkom af Laaneandragender fra hele Riget: Aar 1878 . . . . 3 007 Andragender om La an til Belob Kr. 7 128 340,o° " 1879 ........... 5728 — — — , " 19028320,oo " 1880' 4 407 — — " 12 808 840,oo " 1881 4007 — " 11 460690,oo " 1882 3331 — — — " 8943850,oo De Eiendomme, der tilbodes som Pant ved de i 1883 indkomne Andragender, havde tilsammen antagelig en Vcerdi af ca. Kr. 33 579 OOO.00 og vare forud behceftede med Kr. 2 149 637,00. Ved Aarets Begyndelse henstode uafgjorte fra de foregaaende Aar: 1322 Andragender om Laan til Velob Kr. 3 517 630,oo Lcegges , hertil de i 1883 indkomne 3 571 — — — " 9 662 366,oo og fra Summen 4 893 Andragender om Laan til Belob Kr. 13 179 996,oo drages og frafaldte 256 — — " 727 720,oo har Nesten 4 637 Andragender om Laan til Bewb Kr. 12 452 276,oo foreligget til Behandling i 1883. Heraf er afgjort 4 231 — - 10 789 876,oo Ved Aarets Udgang stod saaledes tilbage uafgjort 406 Andragender om Laan til Belpb Kr. l 662 400,oo, hvoraf 1 Andragende fra 1881 til Belob Kr. 15 000,oo, 5 fra 1882 til Belob Kr. 5 200,oo og 400 fra 1883 til Belob Kr. 1 642 200,oo. Til Sammenligning oplyfes, at der tidligere har staaet uafgjort ved Udgangen af: Aaret 1878 . . 2 001 Andragender om Laan til Belob Kr. 6 183 460,oo " 1879 3 830 — — — " 12 237 200,oo " 1880 2 539 — — " 7 578 370,oo " 1881 2 851 — — " 8 298 050,oo " 1882 1322 — — — " 3 517 630,oo Ved Udgangen af 1882 henstod af de indtil da bevilgede Laan uafhentet Kr. 2 588 8?0,oo De i 1883 bevilgede Laan udgjor " 9 743 278,oo Tilsammen bevilget Kr. 12 332 l48,oo hvoraf ved Hovedscedet Kr. 10 800 870,oo ved Laanekontoret i Bergen " 1 052 548,oo " — i Trondhjem " 314 810,oo " — i Tromss ... :-:. .............. " 163920,oo Kr. Overfort Kr. 12 332 I48,oo Nåar man fra dette Belob brager de i 1883 foroeldede og frafaldte Laanebevilgningers samt stedfundne Nedsoettelsers Belob " l 854 278,oo har Resten Kr. i0 477 870,oo forestaaet til Udbetaling i 1883. Heraf er for 3 296 Obligationer udbetalt " 7 944 510,oo og ved Aarets Udgang henstod faaledes af bevilgede Laan uafhentet ... Kr. 2 533 360,0° Af de i 1883 udbetalte Pantobligationer er udbetalt: Ved Bankens Hovedfcede til Belob Kr. 6 666 400,00 " Laanekontoret i Bergen til Belob " 896 050 3 oo " — i Trondhjem — " 263 610,o» " — i Tromso — " 118 450,oo Tilfammen Kr. 7 944 510,oo Af Obligationernes Belob falder paa: 1. Kristiania By 2,09 pCt. 2. Andre Byer i Kristiania Stift 5,i? " 3. Smaalenenes Amts Landdistrikt 14,4i " 4. Akershus — — 15,28 " 5. Hedemarkens — — 11,98 " 6. Kristians — — 3,43 " 7. Busteruds — — 9,86 " 8. Jarlsbergs og Laurviks Amts Landdistrikt 9,94 " 9. Byer i Hamar Stift 0,56 " 10. Bratsbergs Amts Landdistrikt 4,37 " 11. Nedences — — 3,40 " 12. Lister og Mandals — — 2,33 " 13. Stavanger — — 6,06 " 14. Byer i Kristianssands Stift 1,72 " 15. Sondre Bergenhus Amts Landdistrikt 1,94 " 16. Nordre — — — 2,21 " 17. Byer i Bergens Stift 0,33 " 18. Romsdals Amts Landdistrikt 0,65 " 19. Sondre Trondhjems Amts Landdistrikt 1,44 " 20. Nordre — — — 1,09 " 21. Byer i Trondhjems Stift 0,24 " 22. Nordlands Amts Landdistrikt 0,88 " 23. Tromso — — 0,53 " 24. Finmarkens — — , 0,05 " 25. Byer i Tromso Stift 0,04 " 100,oo pCt. Ved de udbetalte Obligationer er givet Pant ncestefter foranstaaende Hceftelfer til Belob Kr. 1352 586,oo i Eiendomme til en antagelig Vcerdi af Kr. 34 130 550,oo. Samtlige de i 1883 erhvervede Pantobligationer udbetaltes til en Kurs af 99 pCt. med Kr. 7 865 064,90. Sth. Prp. No. 12. Om HypotHelbanlen. i Akershus Amts Landdistrikt er udlaant ca. 12,5? pCt. - Smaalenenes —-— " 12,7? " - Hedemarkens —-— " 12,so " - Kristians —-— " 5,02 " - Busteruds —-— " 6,44 " - Jarlsberg og Laurviks —-— " 8,73 " - Bratsbergs —-— " 3,83 " - Nedences —-— " 2,6o " - Lister og Mandals —- — " 1,95 " - Stavanger —- — " 6,09 " - de svrige Amters —-— " 3,53 " Tilsammen i Landdistrikterne altsaa ca. 75,83 pCt. i Kristiania er udlaant ca. 13,77 pCt. - Drammen —-— " 1,41 " - Fredriksstad —-— " 1,13 " - Rigets ovrige Byer . . —-— " 7,86 " Tilsammen i Byerne altsaa ca. 24,i? " -- 100,«o Ved Udgangen as 1882 eiede Banken Hypothekbankobligationer til et Beleb as Kr. 1131600,on Som Serie for 1883 er udstedt Hypothekbankobligationer til Belob .... " 7 632 000,o° Kr. 8 763 600.00 Af til Indfrielse udtrukne, men endnu ikke til Betaling forfaldne Obligationer indvexledes ved Salg af Hypothekbankobligationer " 18 800,09 der bogftrtes fom tilbagekjobte: forovrigt tilbagekjobtes i 1883 ingen Hypothekbankobligationer. Kr. 8 782 400,oo I 1883 er deraf amortiferet . Kr. 64 400,oo og afhcendet " 4 746 400,oo " 4 810 800,00 Ved Udgangen af 1883 var altsaa Beholdningen af Hypothekbankobligationer Kr. 3 971 600,09 Af de i 1883 afhcendede Hypothekbankobligationer af Belob. ... " 4 746 400,99 er Kr. 3 712 800,00 solgt her i Landet og efter en Gjennemsnitskurs af 99,9? pCt. udbragt til Kr. 3 711 696,oo " — 99K 000,00 solgt i Hamburg efter en Gjennemsnitskurs af 99,88 pCt. for Reichsmark 1119 122,32, der efter gjceldende Kurfer bogfsrtes med " 997 218,i9 " — 37 600,00 solgt i Bremen til pari Kurs for Reichsmark 42 300, fom udbragtes til " 37 663,65 er Kr. 4 746 400,oo udbragt til Kr, 4 746 577,84 Ved midlertidig Anbringelse af de faaledes indkomne Laanemidler til en lavere Rente end den, der svares af Banken af de folgte Obligationer, var forbundet et Rentetab, der kom i Betragwing ved Bestemmelfen af de Kurfer, hvorefter Pantobligationer i Aarets Lpb udbetaltes. Dette Rentetab, hvis Belob med Kr. Status betragtet fom Rabat af de folgte Hypothekbankobligationer. Som dcrkket ved Rabat af Pantobligationer er Bele>bet derhos bogfsrt som Rentegodtgjerelse for HypotHekbanken ved at tages til Indtoegt paa Interesse-Konto. Den hoieste Kurs, hvortil Bankens Obligationer i 1883 folgtes, var 100 vCt., den laveste 99% pCt. Til Sammenligning hidscettes folgende Opgave over hsieste og laveste Salgskurs i de ncermest foregaaende 5 Aar: Hpieste Kurs. Laveste Kurs. 1678 . . . 93,5o pCt. 93,oo pCt. 1879 . . . 96,50 " 9'2,oo " 1880 . . . 100,00 " 94,49 " 1881 . . . 100,oo " for alle Salg 1882 . . . 100,oo " 99,75 pCt. Obligationskreditorernes samlede Tilgodehavende udgjorde ved Udgangen af 1882 Kr. 63 919 000,00 Som Serie for 1883 er udstedt Hypothekbankobligationer til Belpb .... " 7 632 000,00 Tilsammen Kr. 71 551 000,oo I 1883 er amortiseret " 2 825 600,oo Ved Udgangen af 1883 udgjorde saaledes Obligationskreditorernes Tilgodehavende Kr. 68 725 400,oo tyaa Nabatkonti for Hypothekbankobligationer henstod ved Udgangen af 1882 Kr. 2 667 698,64 I 1883 tilkom Rabat af Serie 1882 Kr. 8 247,23 " — 1883 " 31 574,83 " 39 822,i6 Tilfammen Kr. 2 707 520,8° Rabatten af de senere end Iste Januar 1883 til og med Iste Januar 1884 til Indfrielse forfaldne Obligationer er ført til Udgift i Regnstabet med et forholdsvis beregnet Belob af " 132 660,8? Igjen Kr, 2 574 859,93 Pantedebitorernes Konti udviste ved Udgangen af 1882, nåar bortfees fra en paa feparat Konto opfort Pantefordring, stor Kr. 14 000,oo, en Saldo af 40 811 Stkr. Pantobligatiover til Belob Kr. 64 526 429,84 I 1883 er, som ovenfor forklarer, udbetalt 3 296 — Pantobligationer til Belob " 7 944 510,oo Ved Salg af Panter, der vare indkjl»bte af HypotHekbanken, gjenoptoges 5 — celdre Pantobligationer og tilkom 3 — nye Pantobligationer, tilsammen til Veløb " 12 786,?o Derhos modtoges 15 — nye Pantobligationer for delte Panter. Mfammen 44 130 Stkr. Pantobligationer til Belob . Kr. 72 483 726,5* A f Pantegjoelden tilbagebetaltes: Ved Hovedfcedet .... Kr. 4503455,05 " Laanekontoret i Bergen " 287 764,25 " Do. i Trondhjem. . " 118 240,80 " Do. i Tromsp. . . " 22159,20 Kr. Sth. Prp. No. 12. 1884 Om HypotHekbanken. Overfort 44 130 Stkr. Overfort Kr. 4 931 618,8° Kr. 72 483 726,54 Derhos assortes Bankens Pantobligationer i de i Regnstabsaaret indkjobte Panter , 15 670,95 " 4 947 289,75 Et Antal af 2 095 Pantobligationer udgik som helt indfriede og 16 formedelst Indkjeb af Panterne, tilfammen 2 111 — Obligationer. Disfes Antal ved Udgangen af 1883 var altfaa 42 019 Stkr. og deres famlede Belob Kr. 67 536 436,7 9 deraf ved Hovedfcedet 35 Stkr. af Belob Kr. 59 232 309,?? — Laanekontoret i Bergen 5 591 —-— " 5 903 469,9? — Do. i Trondhjem 816 —*— " I 866 327,io — Do. i Tromso 388 —-— " 534 329,95 Tilfammen 42 019 Stkr. af Belob Kr. 67 536 436,79 Hertil kommer to paa feparate Konti opfMe Pantefordringer af Belob " 14 32O,oo fom Hypothekbanken har erhvervet gjennem Indfrielfe af Obligationer, der paahvilede to pantstillede Eiendomme med Prioritet foran Hypothekbanken Hypothekbankens Pantefordringer belob sig altfaa ved Udgangen af 1883 til Kr. 67 550 756,79 Udenfor de ordinære Afdrag afbetaltes i Aarets Lob paa Bankens Pantelaan Kr 2 249 814,oo. Paa Rabatkonto for Pantobligationer henstod ved Udgangen af 1882 Kr. 2 807 400,48 I 1883 tilkom Rabat for de i Aarets Lob udbetalte Pantobligationer med et Belpb af " 79 445,io Tilfammen Kr. 2 886 845,58 Rabat af de i Aarets Le>b stete Afbetalinger m. V. er afstrevet og tåget til Indtcrgt i Regnflabet med , " 240 082,34 Igjen Kr. 2 646 763,24 Af Panter folgtes i Aarets Lob 98 Stytter, nemlig 72 ved Hovedfcedet, 20 ved Kontorel i Bergen, 3 ved Kontoret i Trondhjem og 3 ved Kontoret i Tromso. Hypothekbanken har maattet lade fig tilflaa 14 Stykker, nemlig ved Hovedfcedet 12 Stykker og ved Kontoret i Bergen 2 Stykker. Af de 13 Stykker Panter, fom Banken ifølge Beretningen for 1882 eiede ved Aarets Udgang, og de i 1883 indkjobte 14, tilfammen 27 Stykker, afhcendedes i 1883 9 Stykker med famlet Tab Kr. 2 911,79. Ved Aarets Udgang eiede Banken faaledes 18 Stykker Panter, hvoraf 2 Stykker ere beliggende i Bergens Kontors Laanedistrikt, 2 i Tromsø Kontors Laanediftrikt og de ovrige henhorende under Hovedfcedet. Af de i 1883 udbetalte Renter af Hypothekbankobligationer er omtrent 49,o? pCt. udbetalt her i Landet, 10,37 pCt. i Kjobenhavn, 32,85 pCt. i Hamburg, og 7,21 pCt. tilfaldt Hypothekbanken. I 1882 udbetaltes omtrent 49,59 pCt. her i Landet, 12,9» pCt. i Kjobenhavn, 33,i8 pCt. i Hamburg, og 4,30 pCt. tilfaldt Hypothekbanken. Ved Aarets Udgang udgjorde de hos Pantedebitorerne udestaaende Renterestancer Kr. 1 520 OOO.oo. Bankens kontante Behaldning har voeret gjort frugtbringende dels ved Diskontering, dels ved Indlaan i Den norske Kreditbank, Kristiania Bank og Kreditkasse, Norges Bank, Kristiania Sparebank, Bergens Kreditbank, Bergens Privatbank, Nordenfjeldfle Kreditbank i Trondhjem, Trondhjems Privatbank, Tromso Sparebank, hos to Handelshufe i Kristiania, nogle Handelshuse i Tromse, Landmandsbanken i Kjobenhavn og et Bankierfirma i Hamburg. Af diskonterede Papirer havdes ved Udgangen af 1882 en Behaldning af Kr. 155 700,oo I 1883 er diskonteret " 314 000,oo Kr. 469 700,oo I Aaret er indfriet " 348 000,00 Beholdning ved Aarets Udgang Kr. 121 700,00 Som Renter har Banken ialt indvundet Kr. 3 714 298,95 medens de af Banken udbetalte eller ved Aarets Udgang styldige Renter, derunder indbefattet Renter til Statskassen af Grundfondet, udgjore " 3 473 965,42 hvilket giver et Renteoverskud af Kr. 240 333,5» Bankens Indtcrgter og Udgifter stillede sig i det forl>bne Aar faaledes: Indtcegter. 1. Renteoverskud Kr. 240 333,5» 2. Rabat, indvunden gjennem de paa Pantefordringer stele Afbetalinger . " 240 082,»* Kr. 480 415,87 Udgifter. 1. Lemninger: a. Ved Hovedfcedet: 3 Direktprer a Kr. 4 200,°o Kr. 12 600,oo Kassereren (Gage 6 000,oo, Godtgjsrelse for Tab ved Tcelling Kr. 500,oo) " 6 500,oo Sekretceren ' " 6 000,oo Bogholderen " 5 000,00 Underkassereren fra Iste til 31te December a Kr. 3 600 aarlig .... " 300,oo 1 Assistent (Gage Kr. 2 640,oo, Tillæg Kr. 480,oo, Gratiale for 1882 Kr. 320,oo) < " 3 440,oo 3 Assistenter (Gage 2 160,oo , Tillceg Kr. 400,oo, Gratiale for 1882 Kr. 320,oo) " 8 640,oo 1 Assistent (Gage 2 160,oo, Tillceg Kr. 400,oo) " 2 560,oo 2 Assistenter (Gage Kr. 2 160,oo, Tillceg Kr. 320,oo) " 4 960,oo 1 Assistent (Gage med Tillceg fra Iste Januar til 30te November a Kr. 2 160,oo -I- 320,oo aarlig Kr. 2 273,»», Gratiale for 1882 Kr. 320,oo) " 2 593,»» 1 Assistent (Gage Kr. 1 600,oo, Gratiale for 1882 Kr. I60,oo) .... " 1 760,oo 1 Assistent (Gage Kr. 1 200,oo, Tillceg Kr. 200,oo, Gratiale Kr. 160,oo) " 1 560,oo 1 Assistent (Gage Kr. l 200,oo, Tillceg Kr. 200,oo) " l 400,oo 1 Assistent " 1 200,«o 1 midlertidig antagen Assistent " 1 440,oo 1 midlertidig antagen Assistent " i 200,oo Extr a arbeide m. V " 2 386,oo 2 Revisorer a Kr. 1 200,oo " 2 400,oo 3 Assistenter ved Revisionen a Kr. 960,oo " 2 880,o« Overfsres Kr. Sth. Prp. No. 12. im Om HypotHelbanken. Ov erfsrt Kr. «8 819,3, Iste Bud " 1104,00 Idet Bud " 1 200,oo Vartvenge til forhenvcerende Sekretcer Koren " 2 000,oo Udbetalt med . . Kr. 73 123,42 b. Ved Laanekontoret i Bergen: 3 Bestyrere (Rest for 1882 Kr. 700,oo, for 1883 a Kr. 1 200,oo) Kr. 4 300,oo Kasfereren . " 3 000,oo Sekretceren (Rest for 1882 Kr. l25,oo, for 1883 Kr. 2 500,00) " 2 625,00 Bogholderen fra 16de August til 31te December a Kr. 2 000,00 " 750,oo 1 Assistent (Rest for 1882 Kr. 30,oo, fra Iste Januar til 15de August a Kr. 1 200,oo aarlig, Kr. 750,oo) . . . " 780,oo i Assistent fra iste Januar til 15de August a Kr. 720,oo aarlig " 450,oo 1 Assistent fra 16de August til 31te December a Kr. 500,oo aarlig " 187,50 Extraarbeide " 60,oo 1 Revifor (Gage Kr. 600,oo, bevilget Godtgjorelse for Assistence i 1882 og i 1883 indtil Iste Mai Kr. 416,65) . " 1 016,65 i Assistent ved Revisionen fra Iste Mai til 31te December a Kr. 400,oo aarlig " 266,64 " 13 435,7 9 (hvoraf vedkommer 1882 Kr. 855,oo). c. Ved Laanekontoret i Trondhjem: 3 Bestyrere a Kr. 1 200,oo Kr. 3 600,oo Kasfereren " 2 000,oo Bogholder og Sekretcer " 1 500,oo Revifor " 400,oo udbetalt med " 7 500,04 d. Ved Laanekontoret i Tromso: 3 Bestyrere a Kr. 600,oo Kr. 1 800,oo Kasserer, Sekretcer og Bogholder . . . " 1 500,oo l Revifor " 300,oo 1 Bud " 96,oo " 3 696,oo Tilfammen Kr. 97 755,25 2. Omkostninger ved Fabrikation af Obligationsferien for 1883 Kr. 5 599,46 3. Administrationsudgifter her i Landet og i Udlandet, efter Frådrag af godtgjorte Avertisfementsomkoftninger m. m " 21 939,3i 4. Rabat, udredet eller forfalden til Udredelfe gjennem Indfrielfe af de til Amortifation udtrukne Hypothekbankobligationer " 132 660,8? 5. Agio af Konti med udenlandste Kommissioncerer " 4 283,38 6. Udgifter vedkommende Bankens Gaard: Den i Beretningen for 1882 ncevnte forandrede Indredning af Bankens Lokaler, hvortil ved Storthingsbestutning af 16de Februar og kongelig Overfores Kr. 262 238.2? 1884 Sth. Prp. No. 12. Om HypotHekHcmken. Overfort Kr. 262 238,2? Resolution af Iste April 1882 bevilgedes Kr. 22 000,°°, er fulbfori i 1883 med en famlet Udgift af . Kr. 20 737,°2 hvoraf er ført til Udgift i 1682 " 14 000,°° Til Udgift i 1883 Kr. 6 737,°2 Udgifter ved forstjellige Reparationer af Gaarden, til Slatter og Brandkontingent m. V . . " 6 382,22 " 13 119,24 7. 10 pCt. Afgang paa Inventariet " 1 327,22 8. Tab paa Konto for Salg af indkjobte Panter " 2 911,79 Tilfammen Udgifter . . Kr. 279 596,52 Indtcegterne have fom ovenfor anfort udgjort " 480 415,87 Kr. 200 819,35 tzyvothekbankens Overfludskonto er faaledes bleven krediteret .... Kr. 200 819,g5 fom tillagt Saldoen pr. 31te December 1882 " 233 170,94 giver Kr. 433 990,29 Grundfondet udgjorde ved Udgangen af 1882 Kr. 8 100 000,°° og er i 1883 foroget ved Statstilstud med " 500 000,°° hvorefter det den iste Januar 1884 udgjorde . , Kr. 8 600 000,°° Ved Aarets Udgang udgjorde Bankens: A. Aktiva. 1. Pantedebitorer Kr. 67536436,79 Do. paa to feparate Konti " 14 320,°° 2. Nenterestancer hos Pantedebitorer " 1 520 000,°° 3. Beholdning af Hypothekbankobligationer af Serierne 1863, 1865, 1867, 1869, 1870, 1872. 1873, 1877, 1882 og 1883 , 3 971 600,°° 4. Statsobligationsfond af 1882 og 1883 " 1 051 900,°° 5. Tilgodehavende Renter af Statsobligationsfondet " 13 176,6° 6. tyaa Interimskonto for Hypothekbankobligationer til Amoriifation . . " 198 000,°° 7. Paa Interimskonto for indfriede Nentekupons " 184 034,°° 8. tyaa Rabatkonto for Hypothekbankobligationer " 2 574 859,93 9. Indestaaende hos forstjellige Bankindretninger og hos de udenlandste Kommissioncerer " 5 362 640,3? 10. Beholdning af diskonterede Papirer " 121 700,°° 11. Kasfebeholdning ved Hovedfcedet og Laanekontorerne " 24 500,°i 12. Konto pro Diverfe ved Hovedfcedet og Laanekontorerne i Vergen og Tromsø " 779 652,79 13. Tilgode i Hypothekbankkommissioncer Bys Dødsbo, der er under Skiftebehandling . « 1992,°? 14. Paa Forstudskonto for Pantedebitorer " 255,89 15. Paa Forstudskonto for diskonterede Papirer " 3,2° Overføres Kr. Sth. Prp. No. 12. 188 * Om HypotHetbanlen. Overfort Kr. 83 355 071,65 16. Paa Interimskonto for uanviste Omkoftninger ved Pantefordringer . . " 55,42 17. Paa Interimskonto med Laanekontoret i Tromso " 90,oo 18. Bankens Gaard og Inventarium . . " 143 944,9» 19. Papir til Obligationsfabrikationen . . " 4 733,ia 20. Indkjobte Panter " 22 492,03 Kr. 83 526 387,ig B. Passiva. i. Skyldig til Grundfondet Kr. 8 60O00O,oo 2. Obligationskreditorer " 68 725 400,oo 3. Paa Amortifationskonto " 76 000,oo 4. Forfaldne lobende Kupons " 1 408 893,oo 5. Paa Rabatkonto for Pantobliqationer " 2 646 763,24 6. Affatte Forstudsrenter " 810 000,oo 7. Affatte Renter til Statskasfen " 360 010,42 8. En Pantekreditor i Bankens Tomt " 395,69 9. Norges Bank fom Pantekreditor i et af de indkjobte Panter " l 880,oo 10. $aa Konto for indlobne Remisfer " 10 883,92 11. tyaa Konto pro Diverfe " 452 170,63 12. Paa Overstudskonto " 433 990,2» Kr. 83 526 387,ig Angaaende de ved HypotHekbanken gjceldende Lsnningsforholde stal Departementet under Henvisnina tit de derom i Forbindelfe med Departementets underdanigste Foredrag angaaende Aarsberetningerne for 1881 og 1882 meddelte Forklaringer oplyfe, at man, foranlediget ved en fra Kasfereren famt Bogholderen og Sekretceren ved Laanekontoret i Trondhjem gjennem Kontorets Beftyrelfe til Hypothekbankens Direktion indfendt og af Bestyrelfen og Direktionen anbefalet Forestilling, i Henhold til § 3 i det ved Kgl. Refolutioner af 19de November 1881 og ilte April 1883 givne Reglement for Laanekontorerne har fra Iste Januar d. A. at regne forhoiet Lonningerne for Kasfereren til Kr. 2 400,oo og for Bogholderen og Sekretceren til Kr. 2 000,oo. Samtidig har man derhos efter et fra Revifor ved det ncevnte Laanekontor indfendt og af Hypothekbankens Direktion anbefalet Andragende forhoiet hans Lon fra Kr. 400,oa til Kr. 800,00 (hvorimod han fremdeles fom tidligere felv har at staffe fig den fornodne Asfistence ved Revifionen). For Revisor ved Laanekontoret i Bergen er Lønnen allerede tidligere, fom bebudet i Departementets underdanigste Foredrag af 24de April f. A., forhoiet til Kr. 600,oa aarlig, hvorhos der er bleven anfat en Assistent ved Revifionen med Lon Kr. 400,oo. ' Med Hensyn til Bankens Lonningsforholde stal Departementet fowvrigt bemcerke, at Direktionen i Forbindelfe med en efter Foranledning af Departementet afgiven Betcenkning om de ved HypotHekbanken anfatte Funktioncerers Indlemmelse i Pensionskassen for Statens Bestillingsmcend under 24de December fidstl. har bragt i Forslag et fast Lonningsregulativ for de underordnede Betjente ved Bankens Hovedfcede. Noget Lsnningsregulativ for Betjentene ved Filialafdelingerne anser Direktionen det for Tiden ikke hensigtsmoessigt at bringe i Forstag, idet man endnu har for liden Erfaring om, hvorledes Forholdene ville stille sig ved disse Indretninger. Det fremfatte Forstag til Lonningsregulativ har Departementet ikke troet fer Tiden at burde tåge under Behandling. Betjentenes Indlemmelfe i Pensionskasfen, som imidlertid, da det tillige omfatter en Flerhed af andre Bestillingsmcend og Betjente, ikte endnu har tunnet udredes faa fuldstcendigt, at Sagen kan foreloegges tidligere end for nceste Aars Storthing. Departementet vil ogsaa have for Vie, hvorvidt Tiden da maatte vcrre kommen til at fremkomme med Forstag til endeligt Lønningsregulativ for Laanekontorernes Funktionoerer. Departementet tillader sig at anholde om, at en Gjenpart af ncervcerende underdanigste Indstilling befales tilstillet Storthinget. I Henhold til foranforte, der af Statsraadets ovrige Medlemmer i det Vcesentlige tiltrcedes, indftilles underdanigft: At Finants- og Tolddepartementet naadigst bemyndiges til at oversende Storthinget den af Hypothekbankens Direktion afgivne Beretning om Bankens Virkfomhed i 1883 tilligemed en Gjenpart af ncervcerende underdanigste Indstilling. Sth. Prp. No. 12. ,88 Om HypotHelbanlen. Sth. Prp. No. 13. (1884.) Ang. Eftergivelse af Justitssagsomkostninger for Hans Christiansen Hegli af Inderøens Sorenskriveri. Den Kongelige Norske Regjerings underdanigstc Iliostilling af 27de November rev ved Kongelig Resolutiou af 5te December 1883 n a ad i g st er bifaldt. Chefen for Iustits- og Politi-Departementet, Statsraad Jenssen, har nnderdanigstforedraget Felgende: Hans Kristiansen Hegli af Indewens Sorenskriveri anspger nnderdanigst om Eftergivelse af de hans Hustru Ingeranna Berntsdatter ved Underretsdom af 9de Inni d. A. ilagte Iustitssagsomkostninger. Ved ncevnte Dom blev bemeldte Ingeranna Berntsdatter, der er 32 Aar gammel og ikke for tiltalt eller strasiet, i Henhold til Straffelovens Kapitel 23 § 19 ilagt en Bod af Kr. 40,oo til Statskassen for i afvigte Vinter at have sultefodret 2 Kaarkreaturer. Sagens iDmstcendigheder ere i det Vcrsentlige folgende: I April Maaned d. A. i Stod for i Henhold til ForeningenZ Statnter at taxere 2de Kaarenke Anne Storkersdatter tilhorende Kreatnrer. De fandt da disse Kreaturer saa magre, at de ikke kunde tåge nogen Tart paa dem, for de ftk Dyrlcegens Erklcering om, hvorvidt Dyrene led af nogen Sygdom. I denne Anledning tilkaldtes Amtsdyrlcrgen, som cfterat have besigtiget Kaarkreaturerne fandt sig foranlediget til at indgive til Inderoens Foged en den 26de April d. A. dateret Anmeldelse, hvori anfortes, at han ved sin Ankomft til Nold fandt de omhandlede Kreaturer, det ene 6 og det andet 10 Aar gammelt, i den Giad magre, at de neppe formaaede at reife sig og frembøo fuldstcendig Udseendet af et med Hud betrukkct Skelet, og at han, da ingen Sygdom knnde opdages, hvorfra Dyrenes elendige Tilstand kunde udledes, faite sig forvisfet om, at her var ovet Sultefodring i hyi Grad. reiste Iustitssag er det oplyst, at de 2 omhandlede Kjors Eierinde, der skal vcere i en Alder af ca. 86 Aar, havde vceret sengeliggcnde siden for Jul, medens Angjceldende havde foreftaaet Kreaturernes Rogt og Kaarenkens Datterdotrc, 3die og 4de Vidne, havde beforget Melkningen. Disse Vidner have angaaende "Stillingsmaaden" Morgen og Aften forklaret, at for Jul fik Kaartreaturerne Foderbotte (fugtet Ekkerho) om Morgenen, dertil ustaaret Byghalnr og om Aftenen nstaaret Byghalm med lidt Ho; ester Jul sik de derirnod ingen Foderbotte om Morgenen, men Havrehalm med lidt Ho, ligcsaa om Aftenen. Det lugtcde ai Halmen — siger Vidnerne —- hvilket muligens kan - have sin Grund deri, at Tåget paa Uohuset var saa daarligt, at det kan have dryppet paa den. 3die Vidne har tilfoiet, at Melken tog stadig af udover Vaaren, og at Kjorene allerede for Jul begyndte at blive magre og aftog siden mere og mere i Huld. Vionet talte til Angjceldende herom, men fik til Svar, at nåar Kjorene ikke vilde spise Halm, fik de gjore, hvad de vilde. 4de Vidne har ogsaa bemcerket, at det forekom hende, at Kaartreaturerne fik saa smaa Tappe, mindre end de andre Kjor, og da hun betlagede dette for Angjceldende, blev denne blot "arg" paa hende. De forncrvnte Tartmcend have fom 6te og 7de Vidner forklaret, at de intetsteds cllers have sundet saa magre Kreaturer, saa den" maa have vceret yderst tarvelig, ja uforsvarlig. Under Forhoret (8de Mai) fandt de, at Kaarkreaturerne vare komne sig betydelig, siden de for omtrent 3 Uger siden besigtigede dem. Forhorslagrettet erklcerede, at Kaarkrcaturerne og den Ko, der stod ved Siden af disse, var "aldeles uforsvarlig" magre, Kaarkrcaturerne dog uden Tvivl uslest. At "Stillingen" i Vinter maa have vceret yderst siet, antoge de derfor som aldeles givet. Lagrettet under Iustitssagen (30te Mai) erklcerede, at den celdste af Kaarkjerene dengang vistnok var magrere end de andre Kjor, men at Kjorene ofte ikke ere federe, nåar de slippes ud om Vaaren. Anfogeren har som Iste Vidne forklaret, at han i Vinter havde tilstrekkelig Foderbeholdning, idet han endog solgte ca. 30 Voger Ho, men at han var ubekjendt med, livordan Fode Kreatnrerne havde faaet, da hans Hustru havde stelt i Fjoset i hele Vinter. erkjende, "at de vare af et mindre behageligt Nose ende;" men de havde imidlertid ingen Moie med at reise sig, saa det ikke forekom ham, at der forelaa nogen Grusomhcd ved Mishandling eller overhovedet nogen Grund til retslig Paatale. Han har derhos forklaret, at han sinder det sandsynligt, at Kjorene ere blevne magre som Folge af, at de ikke vilde tåge til sig det Foder, som gaves dem, og at han ogsaa sinder det rimeligt, at hans Hustru, der er uvant med Kreaturstel, kan have forregnet sig lidt med Hensyn til Vcerdien af det Foder, hun har givet Dyrene. Angjceldende, der ialt vcesentligt bar forklaret sig overensstemmende med sin Mand, har erkjendt Rigtigheden af, hvad 3die og 4de Vidne har udsagt om "Stillingsmaaden" Morgen og Aften samt tilfoiet, at hun desuden gav Kaarkreaturene Foderbotte baade til Middags og tilkort, saa at de i det bele tåget bleve stillede 4 Gange om Dagen. Kaarkrearurene have imidler id ikke villet spise Halmen, men blot fortceret Hl'et. At det lugtede noget af Halmen, har hun anseet rimeligt, da Kornloen var fuld af Mus. Hun har derhos erkjendt, at 4de Vidne sagde til hende, at hun maatte give Kaarkjorene mere Mad, hvad hun ogsaa gjorde; ligeledes har hun indrommet, at Kaarkjorene ere kommet sig i Tiden mellem Dyrlcegens Besigtigelfe og Forhoret, famt at de ere for magre'; men dette har hun tilskrevet sin Ukyndighed i Fjosstel. Den Angjceldende ilagte Mulkt Kr. 4O,oo er betalt. De hende ilagte Sagsomkostninger, noajør ifølge Meddelelse fra vedkommcnde Foged de Referent ogForsvarer tilkjendte Salarer, af Belob henholdsvis Kr. 6O,oo og Kr. 40,oo. I sit Andragende har Anspgeren med Hensyn til sin Formuesforfatning oplyst, at han foruden Gaarden Nold, hvorpaa han imidlertid skylder ca. Kr. 4 400,oo, et Belsb, der antagelig langt overstiger dens Vcerdi, eier en Bescetning af 1 Hest, 3 voxne Kjer og nogle Smaakreaturer, det allernoduendigste 2øåøxe og kun nogle ubetydelige Gjenstande af Kjore- og Iordbrugsredstaber, saa at han har vceret nodt til at hjcelpe sig frem ved Laan. Videre har han anfort, at han har en Iø3 Gjceld af ca. Kr. Sth. Prp. No. 13. 1884 Ang. Eftergivelsc of Iustitssagsomtvstningcr for Hans Christiansen Hegli af Inderoens Sorenflriveri. Gaarden, hvis Huse i den Grad ere forfaldne, at hverken Bescetning eller Avling kan siges at vcere bjerget, sandsynligvis ikke vil komme op i en saa hoi Pris, at hans Gjceld kan dcrkkes. Sogneprcesten til Stod har efter derom indhentet Oplysning hos paalidelige Folk i Bygden troet at kunne udtale fom den almindelige Mening, at Anse»geren vanskelig vil kunne magte at udrede Sagens samtlige Omkostninger, da han baade har betalt sin Gaard dyrt, har et i Forhold til Gaardens Størrelse betydeligt Kaar at udrede og et Sparebankslaan paa antagelig Kr. 1100,oa at forrente og afdrage. Sogneprcesten tror derfor at burde anbefale ham til at flippe at udrede ialfald en større Del af Omkostningerne. Lensmanden i Stod har erklceret, at Anssgerens økonomiske Stilling er saadan, at han vanstelig kan udrede Sagens samtlige Omkostninger uden ved Hjcelp af andre, hvorfor Lensmanden anbefaler Andragendet. Fogden i Indersen og Amtmanden i Nordre Trondhjems Amt have ligeledes anbefalet Andragendet til naadigst Indvilgelse. Departementet fender ligeledes at kunne anbefale Andragendets Indvilgelse. I Henhold til Foranforte, der af StatZraadets ovrige Medlemmer i det Voesentlige tiltrcedes. indftilles underdanig st: At det naadigst maa behage Deres Majestoet at bifalde og med hoieste Understrift forsyne vedlagte Udkast til naadigst Proposition for forstkommende Storthing om, at Hans Christiansen Hegli af Inderoens Sorenstriveri eftergives de hans Hustru Ingeranna Berntsdatter ifylge Underretsdom af paahvilende Iustitsfagsomkostninger. 1884 Sth. Prp. No. 13. Ang. Eftergwelse as Iustitssagsomkostninger for Hans Christiauftn Hegli af Inderoens Sorenstrivcri. Hans Kongelige Majestoets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing om, at Hans Christiansen Hegli af Indewens Sorenstriveri eftergives de hans Hustru Ingeranna Berntsdatter ifslge Underretsdom af 9de Juni 1883 paahvilende Iustitssagsomkostninger. Hans Christiansen Hegli af Inderoens Sorenstriveri eftergives de hans Hustrn Ingeranna Berntsdatter ifolge Underretsdom af 9de Inni 1883 paahvilende Institsfagsomkostninger. Givet paa Stockholm Slot den 5te December 1863. Sth. Prp. No. 13, 1884 Ang. Eftergivelse of Iuftitsjagsomkostninger for Hans Christiansen Hegli af Fndersens Sorenstriveri. Sth. Prp. No. 14. (1884). Angaaende Reglement for Pensionsvæsenet ved Karl Johansværns Værft. (Kfr. Sth. Prp. No. 42 for 1883). Den Kongeliqc Norstc Regjerings underdanigste Indstilling af 27de November 1883, som ved Kongelig Nesolution af 5te Deccnlber 1883 naadigst er bifaldt. For Storthinget i 1883 blev der fremfat naadigst Proposition angaaende Reglement for Pensionsvcefenet ved Karl Iohansvoerns Vcerft. Propositionen med det til Grund for samme liggende Regjeringsforedrag er trykt som Sth. Prp. No. 42 for 1883, hvoraf et Exemplar vedlcrgges. Propositionen blev ikke tåget under Nehandling af sidste Storthing, hvorfor Departementet tillader sig at foreslaa samme uforandre! gjentåget for kommende Storthing. At det naadigst maa behage Deres Majestcet at bifalde og med hsieste Underskrift forsyne vedlagte Udkast til fornyet naadigst Proposition til Storthinget om et Reglement for Pensionsvcesenet ved Karl Iohansvoerns Vcrrft. Hans Kongelige Majestcets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing om fornyet Fremscettelse af Kongelig Proposition af 16de Februar 1883 angaaende Reglement for Pensionsvcesenet ved Karl Iohansvoerns Bcerft. 3)i Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders - Gje»r e v it t er l i g t: sidste Storthing blev tågen under Behandling, stillde Hans Majenæt ved at lade folge Gjenpart af den Norstc Negjerings underdanigste Indstilling i Sagen herued paany indbyde Storthinget til at fatte Beslutuinq i denne Sag overensstem«lende med den ncrvnte Propofition. Jndest oelbeuaagen. Sth. Prp. No. 14. 18M Ang. Reglement for Pensionsvoesenet ved Karl IoHansvtrrns Varst. Sth. Prp. No. 15. (1884). Ang. Frafaldelse af Ansvar, decideret af Odelsthinget i 1882 og 1883 i Anledning af to til Prof. L. Dietrichson og Dr. Y. Nielsen udbetalte Beløb. (Kfr. Sth. Prp. No. 50 for 1883). Deil Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 14de Dccember 1883, fom ved Kongelig Ncsolution af 22de December 1883 naadigst er bifaldt. for Departementet for Kirke- og Undervisningsvcefenet, Statsraad Hertzberg, har nnderdanigst foredraget Folgende: For Storthiuget i 1883 blev der fremsat naadigst Proposition om Frafaldelse af Ansvar, decideret af OdelZthinget i 1882 i Anledning af et Belob af Kr. 200,00, der var udbetalt Prof. L. Dietrichson for 2det Halvaar 1878 som Gageforhoielse, samt et Bele»b af Kr. 480,00, udbetalt Dr. J. Da denne Proposition ikke blev tåget under Behandling af Storthinget i 1883, tillader Departementet sig at foreslaa samme gjentaget for nceste Etorthing. Udbetalingen af den for Prof. Dietrichson ved Kgl. bestemte Gageforhsielfe vedblev ogsaa i Iste Halvaar 1879, og ved Behandlingen af Statsrevisionens Antegnelser til Statsregnstabet for 1878—79 har Odelsthinget i 1883 ved Antegnelfens 10de Post No. 7 c decideret: "De til Prof. L, Dietrichfon for Negnstabsaaret 1879 fom Gage formeget udbetalte Kr. 250,m bliver at tilsvare." I Henhold til, hvad der er anfprt i Departementets underdanigste Indstilling af 9de Marts 1883, der ligger til Grund for den for samme Aars Storthing fremsatte Proposition om Frafaldelse af Ansvar i Anledning af ncevnte Gageforhk<ielfes Udbetaling i Ldet Halvaar 1878, skulde Departementet andrage om, at der i Forbindelse med Gjentagelse af Propositionen af 1883 tillige maa blive fremsat Proposition angaaende Frafaldelfe af Anfvar i Anledning af det senest udbetalte BelDb. in d st i l l e s n n d e r d a n i g s t: At det naadigst maa behage Deres Majeftcet at difalde og, med hoiefte Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Propositian til Storthinget om ? decideret af Odelsthinget i 1882 og 1883, for et af tilsammen Kr. 930,oo, hvoraf Kr. 450,00 er ndbetalt Prof, L Dietrichfon fom forhoiet Gage i Henhold til Kongelig Nefolution af 2den Septbr. 1878, ug Kr. 480,oo fom Honorar til I)i\ 2). Sth. Prp. No. 15. i** Ang af Ansvar i Anledning to til Prof. L, Di°trichson og Dr. U. Nielsen udbetalte Nel<,' Hans Kongelige Majestets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing angaaendc Frafaldelse af Ansvar, decideret af Odelsthingct i 1882 og 1883 i Anledning af to til Prof. £. Dietrichson og Dr. I. Nielsen udbctalte Bclob. x?i Oscar, af Guds Naade Konge til Norge ag Sverige, de Gothers og Vendcrs, Gjøre vitterligt: om Frafaldelse af Ansvar, decideret af Odelsthinget i 1882 og 1883, for et Belob af tilfammen Kr. 930,oo, hvoraf Kr. 450,oo er udbetalt Prof. L, Dietrichfon fom forhyiet Gage i Budgetaaret 1878—79 i Zenhold til Kongelig Nefolution af 2den Septbr. 1878, og Kr. 480,oo fom Houorar til Or. I Nielfen for Assistance ved Bestyrelfen af den ethnografiste Samling i iste Halvaar 1878. og Dndest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 22de Deeember 1883. 1884 Sth. Prp. No. 15. Ang Frafaldelse as Ansvar i Anledning 10 til Prof. Sth. Prp. No. 16. (1884.) Ang. Eftergivelse af Justitssagsomkostninger for Carl Sommer af Næs Sorenskriveri. Tcn Kongelige Norske Regjeringo underdanigste Indstilling a f I8re Dccembcr 188o, der ved Kongelig Ncsolutiou af 4de Januar 1684 uaadigst er bifaldt. Chefen for Iustits- og Politi-Departelnentet, Statsraad Jensen, har underdanigst foredraget Følg ende: Malermester Karl Sommer af Nces Sorenstriveri ansoger underdanigst om Eftergivelse af de ham ifølge Underretsdom af 28de Oktober 1882 paahvilende Iustitssagsomkoftninger. Ved denne Dom dlev Ansøgeren, der er 53 Aar gammel og ikke vides tidligere tiltalt eller straffet, for uagtsomt Manddrab (Straffelovens Kapitel 14 § 26) tilfunden Fcengfel paa Vand og Vrød i 4 Dage samt tilpligtet in solidum med en Medtiltalt at betale Sagens Omkostninger. Om de ncermere Omstcendigheder ved denne Forbrydelse har Anse>geren under Sagen i det Vcesentlige forklaret, at han i forrige Aar (1882) af 2det Vidne, Husmand under Gaarden Syndre Ullershoug i Nces, havde laant et Gevær, fom han i Slutningen af Juni Maaned samme Aar leverede tilbage til 2det Vidnes 30aarige Datter, iste Vidne, hvem han meddelte, at Gevceret var ladet; hertil svarede Iste Vidne, at hun da ikke vilde have noget med det at gjøre; var Knaldperle paa, sagde Iste Vidne, at hun skulde hcenge det op. 'Med Hensyn til, at han leverede Gevceret ladet med Hagl fra sig, har Angjceldende oplyst, at han ingen Knaldperle yavde til at udstyde Ladningen med, samt at han heller ikke kunde kradse Ladningen ud, da der manglede Kradser paa Ladestokken. Videre har Ansugeren forklaret, at han engang ifjor Sommer traf 2det Vidne, til hvem han ogsaa sagde, at Gevceret var ladet, men at denne kun sagde: "Ia, det kan vcere det samme". Baade Iste og 2det Vidne have imidlertid med Bestemthed paastaaet, at de ikke kunne erindre, at Ansogeren har udtalt sig for dem saaledes fom af ham forklaret, hvorhos Iste Vidne har tilføiet, at Alt, hvad hun erindrer, er, at Ansøgeren takkede for Laanet af Gevceret med Bemcerkning, at han havde vceret paa Skoven efter en Høg. Strax efter at Ansøgeren var gaaet, tog hun Gevceret og hcengte det paa sin Plads. Hun har videre forklaret, at hun er sikker, at Ingen har rørt Gevceret fra den Tid hun hcengte det op og indtil den 9de August f. A. medtiltalte 23aarige Julius Martinfen Ullersfallet og 4dc og 5te Vidne, henholdsvis 15 og 17 Aar gamle Gutter, kom ind i det Vcerelfe, hvor Gevceret hang paa Vceggen, for at fpife Frokoft. Hans Gulbrandsen opfordrede da 4de Vidne til at tåge Gevceret ned, idet han sagde, at han vilde vise Medtiltalte, at dette ikke duede noget, da det ikke engang var istand til at slaa af Knaldperler. Hans Gulbrandsen klikkede med Hanen, uden at der var Knaldhcette paa, men hvor mange Gange erindrer ikke Medtiltalte. Denne tog da Gevceret fra Hans Gulbrandsen, og da sagde denne, der var i Besiddelse af Knaldperler: "Du kan friste Gevceret; jeg skal scette Knaldperler paa, og Du stal se, at det ikke er istand til at staa Knaldperlen af". Knaldperle blev da fat paa, og Medtiltalte pwvede nu Gcnceret 2 eller 3 Gange, uden at Knaldperlen vilde gaa af. Medtiltalte tog da Knaldperlen af og underflate Gevceret, og da han faa Rust paa dette, leveredc han Knaldperlen tilbåge til Hans Gulbrandsen med de Ord, at denne vilde gaa af, derfom der ikke var faameget Rust paa Gevceret. Efter denne Dtring trak Medtiltalte paa Aftrcekkeren, for at Hanen stulde falde ned, uden at underspge, om denne stod i Helspcrnd eller Halvspcend, og Skuddet gik da i det Samme af og lige i Hovedet paa Hans Gulbrandfen, der strax afgik ved Døde». Forhørslagrette har anseet det rimeligt, at der har siddet FcengsatZ paa Pistonen. henholdsvis Kr. 35,oo og Kr. 70,00 samt Udgifterne ved Straffens Exekntion Kr. 3,20, tilfammen Kr. 108,20. Anføgeren har i sit Andragende bemcerket, at det blot er et Sammentrcef af uheldige Omstcendigheder, der har kastet det juridiske Ansvar for dln indtrufne Ulykke paa ham, og at det antagelig vil sindes at vcere altfor haardt, om han siulde blive nedt til ogfaa at udrede Sagens Omkostninger, faameget mere fom han deroed vilde blive en okonomist ruineret Mand. Lensmanden i Nces, der har attesteret, at Medtiltalte er aldeles uformuende, har anført, at Anspgeren, der er Familieforsoger, tjener til det daglige Ophold, og at hans Eiendele neppe ere vcerd mere end et Par Hundrede Kroner. Amtmanden i Akershus Amt har erklceret, at han sinder, at der er' overveiende Grund til at anbefale Eftergivelse af Aktionsomkostningerne. Departementet sinder at burde tiltrcede Amtmandens Erklcering. I Henhold til Foranforte, der af Statsraadets ovrige Medlemmer i det Vcesentlige tiltrædet, indstilles underdanigft: At det naadigst maa behage Deres Majestcrt at bifalde og med Understrift forsyne vedlagte Udkast til naadigst Proposition for ksrstkommende Storthing om, at Carl Sommer af Nces Sorenftriveri eftergives de ham ifølge Underretsdom af 28de Oktober 1882 paahvilende Iustitssagsomkostninger af Beleb Kr. 108,». Sth. Prp. No. 16. «w Ang. Eftergivelse af Iustitssagsomkostninger for Carl Sommer af Nces Sorenftriveri. Hans Kongelige Majestoets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing om, at Carl Sommer af Noes Sorenstnveri eftergives ham paahvilende Iustitssagsomkostninger. 3) i O s e a r, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjore vitterligt: Carl Sommer af Nces Sorenfkriveri eftergives de ham ifolge Underretsdom af 28de Oktober 1882 paahvilende Iustitssagsomkostmnger af Bele<b Kr. 108,20. Givet paa Stockholm Slot den 4de Januar 1884. Under Vor Haand og Rigets Segl. D s c a r. (L. B.) 1884 Sth. Prp. No. 16. Ang. Eftergivelse af Iustitssagsomkvstninger for Carl Sommer af Ncrs Sorenflriveri. Sth. Prp. No. 17. (1884.) Ang. Lønninger og Alderstillæg for de paa Jernbaner og Dampskibe ansatte Postexpeditører og Postassistenter. Den Kongelige Norske Negjrrings nnderdanigste Indstilling af 18bc Deccmber 1883, der ved Kollgelig Rcsolution af 4de Januar 1884 naadigst er bifaldt. Cl)efen for Marine og Past-Departementct, Statsraad Johansen, har underdanigst foredraget Folgende: Overensstemmende med, hvad der er ndtalt i det nnderdanigste Foredrag, der ligger til Grund for det Kongelige Bndgetforstag vedkommende Postvcefenet for Terminen fra Iste Inli 1883 til 30te Juni 1884 (Sth. Prp. No, 1, Hovedpost IX, Kap. 0, P. 39) vil Departementet tillade sig at fremkomme med Forslag til en Omregnlering af Lsnningerne for de paa Jernbaner og Dampskibe ansatte Postexpediwrer. Lonningerne for disse Funktioncerer ere blevne bestemte til forstjellige Tider, efterhvert som Oprettelsen af nye Postlinier eller Postgangens Udvidelfc i celdre Ruter har paakrcevet fowget Personale, hvoraf det har vceret en uundgaaelig FjZlge, at Lonninger for Funktioncerer med vcesentlig samme Arbeide og Ansvar ere blevne noget. forskjellige. Den Klasse Tjenesteincend, hvorom her er Tale, tceller for Tiden 67, hvoraf 12 dog kun tjenstgjøre en Tid af Aaret; fremdeles med Postliniernes Forflerelfe at ville fowges. Departementet skulde derfor anse det onsteligt. at deres Lonninger nu kunde blive ordnede ester et bestemt Regulativ og paa eu saadan Viaade, at de kom til at staa i bedre Overensstemmelse baade med hinanden indbyrdes og med Tjenestens storre eller mindre Besvcerlighed samt Stillingens Vetydenhed. Med disse Hensyn for Vie vil Departementet derfor — foruden de nuvcerende Sønninger til en Bestårer af Kristiania Omkarteringskontor, Kr. 3 400 aarliq, samt til 2 Expeditsrer ved samme Kontor, hvilke forestaaes bencrvnte Iste og 2den Undervestyrer, Kr. 2 400 og Kr. 2 000 aarlig, — tillade sig at foreslaa folgende Klasser af faste Sønninger: Erpeditorer: Iste Lonningsklasse Kr. 1 800 aarlig. 2den " 1500 — 3die — " 1 200 — Assistenter: IsteLonningsklasse Kr. 1000 aarlig. 2den — " Ved denne Inddeling har man lagt de for Bestillingerne nn bestemte Lønninger til Grund, idet det ti! enkelte Lønuiugers Indrangering under disfe Klasfer vil vcrre nødveudigt at foretage følgende Afrundinger: -I. Ved Kristiania Omkarteringskontor foreflaaes en af de nuvcerende Gager forhoiet fra Kr. 1 400 til Kr. 1 500 aarlig. Gagerne for det ved Kristiania Omkarteriugskoutor ansatte Personale bleve vistnok regulerede af sidste Storthing; men Departementet antagcr dog ikke, at denne Omstcendighed bør stille sig hindrende iveien for nu at foreslaa den ncevnte Forhøielfe, idet den tilsigtede Enhed i Gageregulativet ellers ikke vil kunne opnaaes. Dels paa Grund af den i det Hele stedfe tiltagende Brevmcengde, dels paa Grund af, at en Del af den Post til Amerika, fom hidtil har vceret dirigeret over Søpoftkoutorerne, for Eftertideu vil blive udvexlet gjennenl Kristiania Omkarteringskontor, vil det derhos vcrre uødveudigt at skaffe dette mere Arbeidsbjcrlp. Man vil derfor tillade sig i Budgelforslaget at opføre Løn til en nu Expeditør af 3die Lønningsklasse. 2. De for Expeditsrerne paa Postdampskibene mellem Kristiania, Kristianssand og Bergen bestemte Lmminger, hvoraf for Tioen 2 beregnes ester Kr. 108 maanedlig og fi efter Kr. 88 maanedlig, foreslaaes, faaledes fom antydet i Budgetforflaget vedkommende Postucesenet for Terminen fra Iste Juli 1883 til 30te Iuni 1884, beregnede efter Kr. 100 maanedlig. 3. For Gxpeditelrerne ved Selpostkontorerne No. I (Hamburg— og No. 2 (Kristianssand—Frederikshavn) foreslaaes forhoiede fra henholdsvis Kr. 1 738 og Kr. 1 680 ttt Kr. 1 800 aarlig. Departementet antager nemlig, at Lonningerne for disse Expeditsrer, der forestaa Udvexlingen af Post direkte med Udlandet, og som altsaa have vcefentlig det samme Arbeide, bør anfcettes til famme Beljsb. 4. For Expeditsrerne paa Dampfkibene mellem Trondhjem og Tromss (Hammerfest) samt i Lofoten og Nesteraalen ere Louningerne afrundede fra Kr. 1 440 til Kr. 1 500 aarlig, husrhos 5. Lønning erne for Poftassistenterne i Ruten mellem Trondhjem og Tromsø (Hammerfest) foreslaaes afrnndede fra Kr. 960 til Kr. 1 000 aarlig. Som en egen ny Lønningsklasfe har man opført Asfistenter med en Aflønning af Kr. 600 aarlig, i hvilken Anledning man stal bemo-rke Følgende: Saalcenge der kun befordredcs Post paa Smaalensbanens vestre Linie, blev Tjenesten besørget as 4 Postexpeditører. Da den østre Linie ogsaa aabnedes for almindelig Traftk, og Poftbefordring der blev etableret, anfattes der en femte Postexpedilør. Erfaring vifer imidlertid, at Tjcnesten paa Smaalensjernbanens begge Linier vanfkelig kan beførges af disfe 5 Postexpeditører, og at der i en ncer Fremtid maa staffes mere Arbeidshjcelp. Man har herued tcenkt Tjenesten ordnet faaledes, at Forrelningerne paa begge Linier blive at bestride af 4 Expeditører og to Asfistenter, hvilke sidstes Tjeneste i Tilfcelde vcesentligst vil blive anvendt paa den østre Lime. For de ncevnte Asfistenter ansees den anførte Løn af Kr. 800 aarlig at veere passende. Den her antydede Omordning vil dog, i TUfælde, først kunne ivcerkscrttes ved iudtr«dende Ledighed i en af de nuvcereude Expeditørposter. Paa de mellem Kristiania og Tromsp (Hammerfest) farende Dampstibe har der hidtil ikke været anfat Postexpeditprer, forfaavidt angaar Strcekningen mellem Kristiania og Trondhjem, idet Postfagerne til og fra Postanstalterne i denne Del af Nuten har vceret distribuerede af vedkominende Dampskibes Officerer. Med disse Skibe sendes der tor Tiden baade Bankopost og almindelig Brevpost i onUrent famme Udstrcekning fom med de Ivrige postfsrende Dampstibe til Postananstalterne i Nuten, og Departementet sinder det derfor onfkeligt, at Posten ogfaa paa ncronte Strcekniug ledfages og cxpederes af en Posttjenestemand, Paa Grund af, at disse Skibe ikke have optaget alle de scedvanlige Post-Anlobssteder, og der fom Følge heraf haves lcengere Tid til Erpedition af Posten til hvert enkelt Sted, antager man, at yngre Perfoner ville fyldestgjørende kunne besørge Tjenesten. Man vil derfor tillade sig i Budgelforslaget at Løn til 3 Assistenter af 2den Lonningsklasfe til Postens Expedition paa heromhandlede Dmupfkibe paa Etrcrtuingen mellem Kristiania og Trondhjem. Sth. Prp. No. 17. "84 Ang. Lonninger og Alderstillcrg for de paa Jernbaner og Dampstibe cinsatte Postexpeditsrer og Postassistenten. kunne besorges af Assistenter med saadan Aflonning. Foruden at inan maa antage, at Assistenter med Aftonning, som ouenfor omhandlet, fyldestgjorende ville kunne bestride Tjenesten i Ruter, hvor Forretningerne ikke krcener fuldt oppvet og folgelig kostbarere Personale, maa man ogsaa anse en saadan Ordning af Tjenesten forsaavidt heldig, som de nordende Assistentposter i Tilfcelde ville danne en god Forskole for de Personer, der aspirere til Anscettelse i bedre aflonnede Stillinger i Postetaten. Som et tjenligt Middel til at sikre Etaten den forøølne Tilgang af dygtige og paabdelige Folk vil man i Lighed med, hvad der for adstillige andre offentlige Tjenestemcend er bestemt, for de af Lonningsklasserne paa Kr. 1800 Kr. 1 500 og Kr. 1 200, der gjore Tjeneste det I) e l e Aar ved o m k a r t e r e n d e P o s t e x p edi ti on, foreslaa Alderstillceg, nemlig ester 5 Aars Tjeneste Kr. Kr. 200 aarlig. Optjeningen as Alderstillegget har man tcenkt for de allercde ansatte Funktioncerer burde regnes fra Iste Juli 1884 og senere fra Anfa'ttelfesdagen. For det Tilfcelde, at en Funktioncer under Optjeningen af Alderstillcegget gaar over enten til hoiere eller lanere Lonningsklasfc, for hvilken Alderstillceg er bestemt, vil man forestaa Tjenestetiden i den tidligere Lonningsklasse regnet med til Erhvervelse af Alderstillcegget. Man undlader i denne Forbindelse ikte at demcerke, at man for herefter anscettende faste Postexpeditprer, der gjore Tjeneste det hele Aar, agter at gjore Forbehold oin, at de skulle vcere sorpligtedc til, om det maatte forlanges, at gjore Indskud i en Pensionskasse. Departenientet tillader sig ester disse Benicerkninger at Hidseette en tabellarist Frenlstilling af, hvorledes det foreslaaede Lpnningsregulativ stiller sig, seet fra budgetmcessigt Standpilnkt: 188* Sth. Prp. No. 17. Ang. Lenninger og Alderstillcrg for de paa Jernbaner og Dampstibe ansatte Posterpeditorer og Postassistenter. Sth. Prp. No. 17. 18M Ang. Lonninger og Alderstillcrg fur de ftaa Jernbaner og Dampstibe ansatte Postexpeditorer og Postassistenter. 1884 Sth. Prp. No. 17. Ang. Sth. Prp. No. 17. 188 * Ang. Lsnnmgcr og Alberstillag for be paa Jernbaner og Dampftibc ansatte Postexpebitorer og Postassistenter. Det ovenfor ncevnte Forhold veb Sybbanens Poftexpebition famt ben Omstoenbigheb, at ber paa enkelte Jernbane- og Dampstibspostlinier endnu ikke har tunnet ttableres fulbstcenbig omkarterenbe Poftexpebition, gjor, at bet forestaaebe Regnlativ ikke i fnlb Ubstrcekning, i Tilfcelbe, firar, vil knnne bringes i Anvcnbelfe. Meb ben nn bestaaenbe Etat for Vie og iberegnet ben forestaaebe Forogelfe af Perfonalet, vil bet nye Regnlativ, fnlbt gjennemført, fom bet af ovenstaaenbe fremgaar, mebføre fom Ubgift til be faste Lønninger i alt Kr. 90 937,50 mob for inbevcerenbe Termin bevilget Kr. 87 926,oo. bcrepebc efter bo nuvcermbe Lonningsfatfer, anbrage til Kr. Til Hviltet Br lsd Alberstillceggene i Aarenes £øb gjennemsnitsvis ville anbrage, laber sig selvfølgelig vansteligt anauie. De Fnnttioncerer, ber cfter Forslaget, fnibt gjennemført, stnlbe knnne opnaa bisfe, ere 47. Om Systemet meb Alberstillæg allerebe nn havbe været gjælbenbe, vilbe af be nn anfatte Postexpebitorer, regnet efter Anscrttelsen, for Tiben 10 have vceret berettigebe til 10 Aarstillcegget og 10 lil 5 Aarstillcrgget meb et samlet Veløb af Kr. 3 000 aarlig. 1884 Sth. Prp. No. 17. Aug. I HenHold til Foranforte, der af Statsraadcts ovnge Medlemmer i det Vcrsentlige til' At det naadigst maa behage Dercs Majestcet at bifalde og med hsieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til naadigst Proposition til Stortliinget angaaende Lonninger og' Alderstillceg for de paa Jernbaner og Dampfkibe ailsatle Poslexpeditprer og Post' Sth. Prp. No. 17. mi Ang. Sønmnger og Alderstilllrg for de paa Jernbaner og Dampfiibe ansatte Postexpeditorer og Postassistenter. Hans Kongelige Majestlets naadigste Proftosition til Norges Riges Stortying angaaende Lonninger og Alderstillceg for de paa Jernbaner og Dampstibe ansatte Postezpeditsrer og Postassistenter. Vi Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige de Gothers og Venders, Gjore uitterligt: Ved at lade folge Gjenpart af den Norske Regjerings underdanigste Indstilling i Sagen, skulde Hans Majestcrt indbyde Norges Riges Storthing til at fatte folgende B e f l n t n i n g: Storthinget samtykker i: 1. Al Lonningerne for de paa Jernbaner og Dampstibe ansatte Posttjenestemcend sra iste Inli 1884 eller smere efter fornoden Afgang blandt det nuvcrrende Personale bestemmes faaledes: For Bestpreren ved Kristiania Omkarteringskontor Kr. 3 400,oo " Iste Underbestvrer ved do. " 2 400,oo " 2den do. -ved do. " For Postexpeditlirer af Iste 2øn» ningstlasse Kr. 1 800,00 " Postexpeditorer af 2dcn do, " 1500,oo " Postexpedit<Zrer af 3die do. " 1 200,00 " Postassistenter af Iste do. " 1000,oo " Postassistenter af 2den do. " 800,oo 2. a) At de Postexpediterer af Iste, 2den og 3die Lsnningsklasfe, der gjore Tjeneste det hele Aar ved omkarterende Postexpedition, ester 5 og 10 ta* Tjeneste, for de allerede ansatte at regne fra iste Juli 1884 og for smere anscettendes fra Anfcrttelsesdageu, erholdc Alderstillceg, henholdsuis Kr. 100,oo og Kr. 200,00 aarlig. d. At ved Overgang enten til hoiere eller lavere Lsuningsklasse, for hvilken Alderstillæg er bestemt, Tjenestetiden i den tidligere Lonningsklasfe regnes med til Erhvervelse af Alderstillegget. Givet paa Stockholm Slot den 4de Januar 1884. Under Vor Haand og Rigets Segl. 1884 Sth. Prp. No. 17. Ang. Lsnnmger og Alberstillcrg for de paa Jernbaner og Dampstibe ansatte Postexpeditsrer og Postassistenter. Sth. Prp. No. 18. (1884.) Ang. Laurvigs Bøgeskovs Overtagelse som Statseiendom. Den Kl>llgeligr Norske Regjerings ttnderdanigstc Indstilliug af 21 oe December 1883, der ved Kongelig Resolution af lde Januar 18S4 naadigst er bifaldt. Chefen for Finants- og Told-Departementet, Statsraad Schweigaard, harnnderdanigst foredraget Fslgende: I en nnderdanigst Forestilling til Hans Majestcrt Kongen har Kammerherre Treschow fremsat Tilund om nden Vederlag at overdrage til den norske Stat Eiendoinmen "Lanrvigs Bogeskov." Forestillingen er vateret 14de Marts 1883 og saalydende: "Blandt de mig som Eier af det forrige Lanrvigs Grevstad tilhl«rende Eiendomme er den saakaldte "Lanrvigs Be>gestov", nn beliggende inden Lanrvigs Byes Grcendser. Skoven har en Udstrcekning af ca. 3000 Ar og cr.efter kyndigt Skjon ansat til en Vcerdi af mindst Kr. 40 000,oo. Denne Be«geskou er as Lanrvigs Indvaanere altid bleven betragtet som en Pryd for Byen og er fra de tidligste Tider benyttet som en Lyststov og et yndet Tilflngtssted om Sommeren, hvor ogsaa offentlige Sammenkonister stedse have sundet Sted. Det vil as vedlagte Bilag No. 1 ogsaa sees, at Lanrvigs Kommune i 1820 benyttede Anledningen til nnder davcerende Forhandlinger med Grevskabseierne angaaende Byens Grcendser m. v. at erhverve sig en Net til at se Skoven bevaret. Da det, efterat jeg i 1874 havde undergivet Skoven forstlig Behandling, viste sig at vcere en absolut Nsduendighed at drage Onlsorg for dens Foryngelse, ledede dette til en ny Overenskomst med Lanrvigs Kommune af 81te December 1874, der vcefentlig havde til Henfigt at afgive den Garanti for, at Kommunens Ret ikke ved Hugsten i Skoven skulde krcenkes, men som desuden ogsaa indwmmede flere nye Rettigheder, hvorom normere henuises til vedlagte Afflrift (Bilag No. 2). i "Den Norske Stats" Eie og saaledes blev undergivet den kyndige Behandling, som altid vil haves til Naadighed, nåar Skoven er henlagt nnder Statens Forstvcesen som en Statseiendom. Ieg tillader mig derfor herved nnderdanigst at tilbyde Eiendommen nden Vederlag som en Gave til "Den Norske Stat" ined Forbehold af de Laurvigs Kommune tilhorende Nettigheder og paa den Betingelse, at den aldrig af Staten maa afhcendes. Skulde dette Tilbud blive modtaget, vil jeg tillige have ndtalt det §3nske — nden at der deri er ment at indeholdes nogen Forvligtelse — at det ved Skovens Forvaltning fremkomne Nettondbytte fortrinsvis bliver anvendt til Skovens Bcdste, saasom dens Forstjonnelse og Vedligeholdelse." De i Forestillingen ncevnte Bilage ere: 1. Affkrift af et Udtog af Laurvigs Byes Naadstlleprotokol, forfaavidt angaar Forhandlinger i Borgersamling den 18de Febr. 1820. 2. Affkrift af Overenskomst mellem Lanrvigs Komnnlne og Kainmerherre Treschow af 31te December 1874. De ncevnte Doknmenter indtages her: Grevstabets Eiere, DHerr. Kammerraad Falch, Provst Sartz og Kasserer Verre Gether, var paa egne og Medeiers, DHerr. Mathias Sartz' Bpgetrcrer til Vcrrkernes Redstaber, saafom Hammerstafter, Frostetrcrer, Shyllert-Evner og deslige; hvorimod de vedtage, at den i foranferte Henfigt for Byen attraaede Begestovs Grcrndse maa vcrre Strcekningen oveafor Byen Lauroig paa begge Sider af Veien og frem til Christian Falchenbergs nnvcrrende Bolig; derfrå lige ned til Farris og frem til den saakaldte ostre Eievei. Uvdertcgnede Lanrvigs Kjobstads Magistrat og Formandstab paa Laurvigs Kommunes Vegne, og Kammerherre F. W. Treschow som Eier af Fritzoe Vcert og de til Laurvigs Grevflab hsrende Eiendomme, Gjøre herved vilterligt og erklcere: Da der ved den under 28de Oktober 1810 paabegyndte og 18de September 1820 slnttede samt ved hoieste Nesolntion af lite April 1821 approberede og 3ftte ncestefter thinglcrste Opgangsforretning over Lanrvigs Byes Grcendfer er bleven truffet en Overenskomst mellem Byen og Grevstabets daocerende Eiere blandt Andet ineo Hensyn til den saakaldte Bogestov hersteds; Og da der ved denne Overenskomst er betinget visse Nettigheder for Byens Indvaanere med Hensyn til denne Skov og visse Indskrcrnkninger med Hensyn til Eierens Naadighed over den; Samt da der om det derved opstaaede Netsforhold og Anvendelfen af bemeldte Overenskomst tildels vlellem Parterne har herstet nogen Meningsforfkjel, fom begge enste afgjorte. om mnligt, nden Domstolenes Mellemkomst; Saa er det, at Parterne herved som Tillcrg til, og til Tydeliggjorelse og ncermere Bestemmelse af ovennoevnte oprindelige Overenskomst vedtage ftlgende yderligere Bestemmelfer, der skulle vcere gjcrldende for ncrrvcrrende og efterfolgende Eiere af Bsgestooen: 1. Laurvigs Byes Indvaanere stulle have fri og ubehindret Adgang til at fcerdes i Bogefkoven nnder faadant Opfy», fom Kommnnen niaatte anordne. 2. Kommunen stal have Net til paa egen Bekostning at vedligeholde de nu havende Veie og til i Skoven at opfpre saadanne let flytbare og aabne Bygninger, fom pasfe for Stedets Bestemmelse som offentlig Lystflov. Sth. Prp. No. 18. mi Ang. Laurvigs Bsgesiovs Overtagelse som Statseiendom. Forsaavidt saadanne Bygninger atlraaes opforte andetsteds, end tuben den nu dertil i Brug tagne Omkreds, udvifes deu fornodne Plads dertil af Eie ren. Endvidere stal det u«re Kommunen forbeholdt, om den faa maatle onste, at erholde udvist Gruud til Opforelfe af Bolig for en Opfynsmand. 3. Bevcrrtning med Spife og lldftjcrnkning af Drikkevarer finder Sled ved de Perfoner, i den Udstrcrkning og mod den i Bykasfen indfludende Afgift, fom Kommunen bestemmer. 4. Koncerter, offentlige Forlystelser, Sammenkonlster eller Fester tilstedes i den Udstrcekning, fom Komnluneu bestemmer. 5. Kommunen pligter for egen Regning at holde Gjcerderne i forsvarlig Stand. Til Anlag af nye Veie, der fornodige Hngst, udkrcrves Eierens Samtykke. ti. Forfaavidt Kommnnen vil benytte fin Ret til ved Bidrag at stytte Bsgefkovens Forfkjonnelfe, underrettes Eieren derom, og har han da Valget imellem at ndfore Arbeidet felv ved Hjcelp af Bidrags, eller at overlade Udforelfen lil Konlmunen under af ham antaget Tilsyn. 7. Eieren derimld er bereltiget til at foretage den til Skovens Bedligeholdelse nodvendige Hugst. Denne Hugst bliver da at indrette i Overensstemmelse med de forskjellige Foranstaltninger, der er nodvendige lil Skovens Bevarelfe og med det i den oprindelige Overenskomst betingede Hovedhenfyn, at Skoven ikke maa nedfceldes eller forhugges, dog at det tillige ved Hugsten fkal tages Hen fyn lil, at Skoven ikke alene nu, men ogfaa for Fremtiden bevares fom Lystfkou for Byen Laurvig. Nåar Eiereu agter at foretage faadan Hugst, stal han i betimelig Tid lade de Troer, han vil sælde, ndblinke og 14 Dage, fsrend Hugsten foregaar, underrette Kommnnebestyrelsen om den steede Udblinkning, Skulde da denne finde, at ouenanforte Henfyn til Skovens Bevarelfe vilde blive krcenkede ved den paawnkte Hugst, har den Ret til at tilkalde en forstkyndig Mand, . der i Forening med Eierens Forstniand har endelig at afgjsre, hvilke Trcer der maa hugges. I Tilfcelde af Uenighed opnceune disse felv en Ovmand, der ogfaa maa vcere forstkyndig. Opmand, afgjores ved Lodkaftning. Det er en Betingelfe for Bcnyttelfen af foranncevnte Ret, at Kounnnnebestyrelfen inden Udgangen af de 14 Dage uuderretter Eieren om, at den vil gjore Brug af samme og snarest mnlig lilkalder den forstkyndige Maud. Endvidere stal Eieren vcere beretliget til, om hau lil Skovens Bevarelfe finder det nodvendigt, at lade enkelte mindre Dele af Skoven affpcerre enten til bedre Opelstning af Ungfkoven cller til Eaaning 04 Planlning. Til yderligere Oplysning om den omhandlede Skoustrcekuings Forhold til Laurvigs Kommune tillader man fig af et Sagen fylgende Aftryt af Dokunienter, der forelaa ved Forhandlinger i Laurvigs Kommunebeflyrelfes Mpde den Iste November 1878, at hidstrtte nedenstaaende Redegjyrelfe fra Laurvigs Magistrat af 8de Oktober 1878: "Foraulediget af det cerede Formaildfkabs Skriuelfe af 27be f. M. har Hr. Kammerherre Treschow i skriuelfe af 2den ds. tilbndt at ouerdrage Konnnnnen Lanrvigs Begefkou for en Sum af Kr. 40 000,oo og forourigt paa uogle ncrrmere Betingelfer. Magistrateu fkal ledfage Tilbudet ined folgende Oplusninger: Ta der i Aaret 1819 opstod Sporgsmaal onl at soge Buens Grcendfer oinregnlerede, greb Byens kommunale Antoriteter og Greuskabets Eiere Anledningeu til saintidig at slutte Astale om forftjellige indbyrdes Rettigheder og Forpligtelfer. Der blev i dette Viemed den 18de Febrnar 1820 holdt en Borgerfainling, huor man med Greufkabets Eiere enedes om, at Bogefkouen ikke maatte nedftrldes eller forhngges og at det skulde vcrre Byens Indvaanere overladt at bidrage til dens Opelfkning og Fredning, hvorfor Greuskabets Eiere forbeholdt fig Adgang til at hugge til Redskader ved Vcerket. (Se Bilag No. I). Overenskomsten gav i Tidens Søb Anledning til forskjellige Tvisteinaal, saaledes om Hvem der havde Retten til at andringe Telte eller Bygninger, om For»iandsi'abet kunde anordne Musik og Restauration nl. V. I et enkelt Tilscelde opstod Proces, vistnok ikke ined Greoftabets Eier, men med en, der udledede sin Ret fra denne, nemlig P. I. & P. Berg, som havde kjobt en Parcel af Vjsgcskoven. 1884 Sth. Prp. No. 18. Ana., Laurvigs Vogefiovs Overta gelse som Statseieudom. at hngge til Vcerkets Brug. Ved upaaanket Underretsdom af 19de Februar 1856 blev de Indstcevnte frifundne. Bcerkets Brug. at kjsbe Vpgeskoven for Byens Regning, indhentede Formandfkabet en Betcenkning fra Hsiesterets-Advokat Bergh, der gik ud paa, at Overenskomsten af 1820 efter fine Udtryk vistnok ikke gik videre end til at hjemle Byen den negative Fordring, at Eierne skulle staane Skoven, Ret til at scrrdes sammesteds, samt Adgang til mindre betydelige, rent sorstlige Forfoininger med Henfyn til Skovens Beuarelse og Opelstning. Af Ordlyden kunde han ikke finde nogen Ret for Kommnnen til at arrangere Mnsik eller etablere Restaurations-Pavillon, men nåar hensaaes til, hvad der rimeligvis bavde været Meningen i 1820, synes det ikke ganske uautageligt, at der har vceret tilsiglet, at Byens Indvaanere skulde kunne benytte Skoven som Lystpark med mindre strengt afgrcrnsede Rettigheder, end den lidet fnldkomne Redaktion af Ouerenskomsten ligefrem efter strengeste Ordlyd tilsagde, huorfor ogsaa den h<rudede Sceduane antagelig vilde blive at respektere, udeu at han dog ncrrmere eller bestemtere kunde udtale sig. Omtreut samtidig erhvervede Formandfkabet fra Forstmester Horbye en paa noiagtig Underssgelse grundet Vcerdsceltelse af Bsgeskoveu. Arealet blev opgivet til 293 Maal Jord. Troeerne taxeredes faaledes: 20 000 Kubikfod Skibstommer a 24 st Spd. 4 000 Audet grovt B<?getDnlmer, tildels stikket til Gavntroe og dels knu til Brcrnde, 2 718 Favne a 4 Spd. 10 872 Naaletnrr stikket lil Sagtømmer. . — 175 Mindre Boge- og Naaletrcrr ... — 938 Spd. 15 985 Jorden, der med Undtagelse af den mod Bogeligaden hceldende Skraaning fandtes af forlrinlig Art, vcerdsattes til — 3 000 Tilfammen Spd. 18 985 eller med rundt Tal Spd. 19 000. Da man var kommen faavidt, afbrod Eieren Underhandlingane, livorefter han under 25de Inni 1874 meldte Formandfkabet, at han agtede at fcette Skoven under forstmcrssig Drist. I Skrivelse af 30te f. M. udtalte Magistraten sin Mening orn, hvorledes Kommunen nndcr faadan Eventualitet burde forholde sig, idet man dog forudfkikkede den Bemcrrkning, "at de Foruiklinger, hvortil Retsforholdet mellem Komnlnnen og Vcriket med Henfyn til Bsgestoven giver Anledning, ikke kunne ventes ljernede nden ved Kjob af Voerkets gjenhauende Rettigheder til Bogestoven. Dette vilde upaatvivlelig vcere i begge Parters Iuteresfe, og ikke mindst i Fritzo Vcrrks, da Udstrcrkningen af Byens Rettigheder er faa stor og det Biemed, hvori de ere stiftede, af saadan Beskaffenhed, at Hr. Treschow deri vil stode paa vcrsentlige Hindringer for en sordelagtig Drift. Ieg forudfcrtter vistnok, at det er de kommunale Autoriteters Vnste at gjore disse Hindringer saa faa som muligt, men denne Velvillie er neppe tilstnrkkelig til at fjerne alle Vanskeligheder." Formandfkadel beuirkede nu en Reprcefenlant be slutning af 7de August 1874 om Benlyndigclse lil at kjøde Bogefkoven for 5 000 Spd, eller en aarlig Afgift af 250 Spd. Herpaa oilde Eieren ikke indlade sig. Man skred derfor til at foge Forholdet ordnet gjennem en ny Ouerenskoinst med Kammerherre Treschow, assluttet 31te December 1874 i Henhold lil Reprcesentanlbestutnnlg af 21 de f. M. (Se Bilag No. 2). Kommuneus Rettigheder med Hensyn til uhindret Adgang til at kunne etablere Bevcertning, ordne Forlystelser og Sammcnkomster, anbringe visfe Slags Bygninger m. m. ancrkjendtes og prceciseredes. Derhos aftaltes Regler med Hensyn til Hugsten, deriblandt at Eieren i Tilfcrlde skulde udblinke de Troer, han vilde hugge, for at Kommunen, om den saa syntes, kunde tilkalde eu forstkyndig Mand, der i Forening med Eierens Forstniand kunde afgjsre Hugsten. Da Hugst fyrste Gang skulde ske, i Hosten 1875 benyttede Kommunen den hcromhandlede Ret. Den tilkaldte Forstmester, Fleischer-Selmer, afgav den Erklcermq, at den da ved Udblinkningen bebudede Hugst ene kunde vcere at betragte som en Indledning til en Rcekke sterre Hugster, og at saadanne vare nødvendige for at bevare Bpgeskoven og navnlig for, at den Ungsk>v, der endda ikke var fsrkuet, kunde fremvoxe og trives. Sth. Prp. No. 18- ls84 Ang. Laurvigs VsgeflovD Overtaqelfe jom Statseiendom. Som bekjendt blev et Par Aar as Eieren foretagel større Hugster. For at undgaa en hyppigere Brug af Stioir henvendle man sig — ester Overlæg med Hr. Treschow — til Skovdircktoren for at erhverve en bestemt Plan for Skovens Behandling gjennem et leengere Tidsrnui. Refultatet heraf ligger i vedlagte Erkleering af IGde April d. A. Skovdirektoren, der sinder, at de foretagne Hugster have været beiøiede, paapeger, at den heldigste Losning vilde vcere, at Konumuien erhveruede Bøgeskoven til Eiendom. Snbsidialiter antyder han lvende Alternativer, nemlig: e it t e n at fordele Hugsten af de større Trær, der have lidspillet siu Rolle jom Frotreer og nn ove et skadeligt Tryk paa Eftervarten, over et tangere Tidsrum f. Er. I denne Stilling staar Sagen, og det er under disse Omstcrudigheder, at Kammerherre Treschows ovennaunle Tilbad paa Formandfkabets Foranledning er frcmtomnlet. Det siden 1874 passerede synes at bestyrke den da af Magistraten udtalte, og mt al Skovdirektøren tiltraadte Mening, at Vnnstelighederne fsrst kunne ventes fjernede ved Kjed af Bsgeskoven. Denne Anstuelse vil neppe blive bestridl. Man forudser dog, at btr vil blive reist Indvendingei* mod Antagelsen af det foreliggende Tilbud, og at Kjobesummens Størrelse i faa Henfeende vil blive paaberaabt. Man tror nu ikke, at nogen vil kunne paastaa, at den er ouerdreven Ijøi, eller at det skulde være umuligt ved en hensigtsmcessig Drist at udbringe hvad ber behøoes til Forrenlning og vcl endog til Afdragning af den forlangte Sunt. Derimod kan det — og vistnok med fnld Foie — anfores, at Koinmnnen, hvis den beflntter sig til Kjsbet, ikte gjer Haudelen i produktivt Viemed, idet den, nåar den er bleven Eier af Skoven, vil komme til sorst og fremst at pleie den fom Lystfkov og med dertil svarende Udgifter, medens Hensynet >il en indbringende Drift kommer til at staa i Baggrnnden. Det forekommer Magistraten, at Spprgsinaalet paa denne Maade vil stille sig som en Bevilgnings-Sag, altsaa om, hvurvidt Kommunen har Raad til at ofre en 2—300 Spd. mere limde vel neppe seli) nnder ugunstige Omsteendigheder blive Sporgsmaal — paa et Anliggende, der, om det end ligger ndensor de sædvanlige kommunale Behov, dog synes at indeholde et specie lt Kald for denne By. En anden Indvending, der kan forndsees at ville blive gjort mod Kjobet, er den, at den besta aende Ordning, hvorued Byens Indvaanere have Adgang til Skoven og der have Forlystelser, Musik osv., i vcesenllige Hensicnder lilsredsstiller det rimelige Behov. Tet staar heller ikke til at nægte, at Byens Netligheder i biefe Hensecnder ere adslillig bedre sikrede og noingtigere bestemte ved Till. end ved den oprindelige. Da imidlerlid Eiereu tun har Pligteu tit at skaane den naturlige Trcebestand, men ikke til at opelsle Skov ved hen sigl snleessige Foranstaltninger, vil Lanruigs Bogeskov under det nllveerende Forhold ingensinde kunne ventes bragt i den Stand, son» Byens Indvaanere ønske, ug hvis den i Fremtiden kom i en anden Eiers Haand, Utide dens Udseende blive «lisligere end for Tiden. Men under enhver Omsteendighed vil dens Overgang til Kommunen gjøre en Ende paa Forhandl inger, hvorved Kommunens bedste Kveester spildes paa stadig lilbageuendende og Disputer nled dens storste Statteyder o>n saa at sige huerl enkelt Tra> i Skoven." Dcn i Magistratms foraustaaende Skrivelje omhandlede Sag foritoges til Bechernblirni. i Laurvigs Fornlandstabs Møde den 2ode OUobtv 1876, og beslnttedes da forelasst Reprcefentantfkabet med saadan Indstillmg: "Mod I Slemme — Hr. L. Schmidt — sinder Formandskabet ikke for Tidm Fme til at erhverue som Eieadom for Kommunen, dels fordi Pluraliteten i Koutratten as 31te December 1874 sinder Kominnnens Rettigheder til Aegefloven fnldt betrygget, og dels fordi man sinder de nuucerende Tidsforholde altfor ugnnstige til at anvende en saa betydelig Sum af Kommunens Midler i her oinhandlede j2ien«d, hvorhos der bør lcvgges Mcrrke til, at Betalingeu fordres erlagt kontant. Pluraliteten indstiller derfor til Kommunebestyrelsen at fatte folgende Beslntning: Til Indkjob af Laurvigs Skov beuilgech for Tide» Intet". 1884 Sth. Prp.--No. 18. Ang. Laurvigs Bogestovs Overtagelse jom Stalseiendom. forblev efter delte fremdeles i Hr. T4'efchows Besiddelse, uden at fornyet forhandling mellem ham og Laurvigs kommunale Myudigheder angaaende dens Overdragelse til Kommunen erfares at have fundet Sted, forinden Eieren fremsatte det foranførte Tilbud om Bøgeskouens Overdragelse uden Vederlag til den norske Stat. Departementet har i Anledning af delte Tilbud, af Hensyn til det for Overdragelsen stillede Villaar og den Servitut, der paahviler Bøgeskoven til Fordel for Laurvigs By, indhentet Erklcrringer om Sagen fra Skovdirektøren faavelsom fra Amtmanden i Jarlsberg og Lanrvigs Amt samt fra Laurvigs Magistrat ag Kommunebeftyrelse. Skovdirektorcns Erklcrring i Sagen, dateret 18de April 1883, er saalydende: "Nnder 9de dennes har det kongelige Departe ment forlangt min Erklcering angaaende Kammerherre Treschows Tilbud om at overdrage det Offentlige den faakaldte "Laurvigs Bsgeftov". I Anledning hernf stal jeg tillade mig at udtale, at hvis der havde været Sporgsinaal on» at indkiobe Skoven for offentlig Regning, vilde jeg af flere Grunde ikke tunnet tilrande dette, men da det er Hr. Treschows Hensigt at overdrage Staten Skoven fom Gave, er jeg ikke i Tvivl om, at Tilbudet dor modtages. Skoven udgjor, som af Hr. Treschow oplyft, omkring 30 Hektar (ca. 300 Maal) af første Klasses Skovvnnd med fortrinlig Reproduktion. Uagtet i de sidste Aar en Del af de udvorede Trcrer af Hensyn til Ungstoven ere borttagne, indeholder Skoven dog endnu efter Forftmester Aars's Opgivende til mig 8 a 900 store, for en stor Del overmodne Trcrer foruden flere Partier med udmcrrket smuk, middelaldrende og ung Skov i normal og ganske sluttet Bestand. Den Omstcrndiglied, at Skoven stal tjene til Lyststov for Laurvigs By og behandles i Overensstemmelse dermed gjor selvfolgelig en ikte uvcrfentlig Indstrcenkning i Eiendommens Benyttelfe, og bevirker, at Skoven ikke kan give det Udbytte, som nåar den var fri for denne Servitut; men den hindrer dog ikke Skovens Tilgodegjsrelfe, da Vieren er berettiget til at foretage den Hugst, fonl er nodvendig for Skovens Vedligeholdelse. Foryngelse efterhaanden borttages, om end dette her maa ste med større Forsigtighed og langsommere, end man under andre Omstcrndigheder havde anseet fordelagtigt; men det Materiale, som erholdes, er faa vcerdifuldt, og Affcrtningen saa let, at der kun stal en ganske ringe Hugst til for at give Udbytte. Saaledes har Forftmester Aars for mig oplyst, at et eueste i sidste Aar hugget Trcr blev udbraqt til Kr. lBO,oo, og Gjeunemsnitsvcrrdien cif de ndvoxede Trcer maatte efter hans Formening mindst anstaaes til Kr. 69,00 a 80,00 pr. Stykke. Hugsten af et Par eller endog af et eneste Trcr vil saaledes antagelig vcere tilstrcrkkelig til at da>kke alle med Skovens Forvaltning forbundne Udgifter. Om det maaste end ikke kan paaregnes, at Skoven vil give det Offentlige noget stort Udbytte, forekommer det mig paa den anden Side uivivlsomt, at dens Bcsiddelse ikke vil medføre nogen Udgift; jeg kjender vistnok ikke Størrelsen af de paa Eiendommen faldende Skatter, men ifølge Lov af 15de April 1882 § 17 kan Formuesog Indtcrgtsfkat ikke paalcrgges Staten for de den tilhorende Eiendonnne, og ined den Begrcendsning, som Udligningen af Grilndskattcn ved ncrunte Lov har faaet, vil denne formentlig ikke kunne blive betydelig. Nogen Stovvogter eller Opsynsmand tiltrcrnges ialfald for Tiden ikke, da Kommnnen lonner en saadan, ligesom alle Laurvigs Indvaanere ere interesserede i Skovens Bevarelfe og med Omhyggelighed uogter paa, at den ikke lider Overlast. Ligesaalidt vil Skovens Forvallxing medføre nogen ncevnevcerdig Udgift for det Offentlige, enten den henlcegges nnder Forstmesteren i Drammens Distrikt, inden huis Grcendfcr Skoven er beliggende, eller — hvad der maaste vilde vcere held»gere — under Forstmesteren i det Kristiansandske Distrikt, som bor i Skien, da begge disse Forstmestre hverl Aar i andre Forretninger ere en eller flere Gange i Laurvig. Heller ikke kan det antages, at Skovens Indlemmelse dlandt de uuder det offentlige Forstvcesen hørende Skove vil medføre fcrrcgne Vanskeligheder; vistnok lcegger, som berørt, den paa Skoven hvilende Servitut Hiudringer i Veien for Eierens fri Benyttelfe af samine, men det er kun en forholdsvis ringe Del af Skoven, som helt optages ved Bybefolkningens Benyttelfe, den allerstørste Del generes lidet eller intet deraf. Sth. Prp. No. 18. 183 * Ang. Laurvigs Vegestovs Overlagelse som Statseiendom. Trefchow i Anledning af nogle af dennes Forstmester paatcenkte Hugster, fom fandtes nodvendige af Henfyn til Skovens Foryngelfe; men efter at faavel Kommunebestyrelfen fom Byens svrige Indvaanere har havt Anledning til cit overbevife sig om Hensigtsmcrssigheden af de trilfne Foranftaltninger, har den ikke gjort nogen Indvending mod de fenere i ikke faa ganfke ringe Udstrcekning ivcerkfatte Hugster, og der er ingen Grund til at antage, at Kommunebestyrelfen vil stille sig anderlcdes ligeoverfor det Offentlige. Saalcenge Skoven forbliver i den nuvcerende Eiers Besiddelfe, er der vistnok ingen Fare for dens Bevarelfe, ligefom ogfaa den Net, fom Kommunen har til at begrcendfe Eierens Disposition over Skoven, synes at stulle sikre den mod Bdelceggelfe; men desuagtet maa det dog antages, at Skovens Bevarelfe vil vcere sikrere i Statens end i eu Privatmauds Eie; thi utcenkeligt er det ikke, at Forholdene faavel fra Eierens fom Kommunens Side kan forandre ug til Skade for Skovens fortfatte Bestaaen. Ogfaa for Kommunen synes det at maatte veve til Ford cl, at Skoven ovcrgaar til Statens Eie, aldenstnnd den ikke felv kan konime i Besiddelfe af famme. Fra et almindeligt forstligt Standpunkt betragtet kan det vistnok vcere temmelig ligegyldigt, enten den heromhandlede Skov bevares eller ikke, og af den Grund kan dens Erhvcrvelfe heller ikke for det Offentlige va>re af nogen fcerdeles Betvdning. Men bortfeet fra de rent cesthetifke Henfyn, vil dens Erhvervelfe dog ikke vcere uden Interesfe, da det Offentlige ikke er Eier af nogen Bk»gefkou, fraregnet nogle mindre Holt, fom forekommer paa enkelte Embedsgaarde i Grevfkaberne, Da den omhandlede Bsgefkoven paahvilende Servitut ikke er til Hinder for Skovens Bevarelfe og heller ikke ligefrem hindrer dens Tilgodegjorelfe, og det synes utcenkeligt, at Kommunen stnlde ville opgiue nogen af sine Nettigheder, fom af Kammerherre Treschow udtrykkelig er den forbeholdte, sinder jeg ikke, at der er Grund til at foge den af Hr. Trefchow med Kommunen trasne Overenskomst forandret eller modisiceret". Udsigt til dennes Vedligeholdelfe og Forstjonnelfe gjennem dens Udbylte. Det forekommer Magiftraten, at Staten har fuld Grund til at fremhjcrlpe denne Ordning, da det Viemed, i hvilket Kammerherre Trefchow faa liberalt afstaar en vcerdifuld Eiendom, baade er fmukt og almennyttigt. Idet Vtagistraten henholder sig til Skovdirektørens foranstaaende Erklcering, er Magistraten navnlig enig deri, at famtlige kommunale Autoriteter ville komme til trolig at arbeide fammen med Forftvcefenet. Magistraten udtaler derhos den bestemte Formening, at dette til enhver Tid vil kunne faa dcekket Drifts- og Adminiftrations-Udgifterne, endog om disfe beregnes paa den rundeligfte Maade. Sluttelig oplyfes, at Bsgefkoven ligger indenfor Byens Grcendfer, og i Lighed med Grevfkabets audre Eiendomine ingen Grundstat til Byen fvarer. Laurvigs Kommunebestyrelfe har ertlceret, at den vil anfe det heldigt, at Laurvigs Bllgefkou gaar over i Statens Besiddelfe paa de af den nuvcerende Eier i hans foranfsrte Forestilling af 14de Marts 1883 angivne Betingelfer. Amtmanden i Jarlsberg og Laurvigs Amt flutter sig til Laurvigs Magistrats Erklæring, idet han tilfoier, at Hr. Treschow ved sin Optrceden ham at have gjort sig fortjent til Tak og Anerkjendelfe. Ogsaa Departementet er enigt i, at Kammer- Herre Treschows Tilbud med ErtjendtltgHed høv modtages. Man sinder i saa Henseende i det Vcesentlige at kunne henholde sig til Skovdirektarens Udtalelser. Bogestovens Overtagelse som Statseiendoni vil vistnok ikke kunne ventes at bringe det Offentlige nogen direkte Fordel af Vetydning, baade fordi Staten i sine Dispositioner over Skoven vil vcrre i vcesentlig Grad bunden ved den Servitut, som paahviler den til Fordel for Laurvigs By, og fordi det Offentlige ogfaa uden alt Henfyn til det af den nuvcerende Eier derom udtalte Vnste vilde sinde sig forpligtet til at anvende dens Nettoafkastning fortrinsvis til dens Vedligeholdelfe og Forskjsnnelfe fom Lyststov. Denne Side ved Sagen bor efter Departementets Mening dog ikke tillcegges nogen vcefentlig Betydning ved Afgjsrelfen af Sporgsmaalet om, hvorvidt man bøx benytte den Anledning, fom nu bydes til at erhverve Bygestoven fom offentlig Eiendom. 1884 Sth. Prp. No. 18. Ang. Laurvigs Bsgestvvs Overtagelse som Statseiendom. Offentlige, bør yde sin Medvirkning til en Ordning, hvorved Bevarelsen af "Laurvigs Bogeskov", Norges smukkeste og eneste større B<?geskov, sor alle Tider sikres. Nogen Uogift vil paa den anden Side Skovens Forvaltning ikke paafore Staten, idet man, efter hvad Skovdirektoren derom har oplyst, kan gjore sikker Regning paa. at Foroaltningsomkostningerne, der i sig selv ikke ville blive betydelige, ville inere end dcekkes af dens Afkastning. Det er allerede oplyst, at Bogestoven efter Lov om Bykommnnernes Skattevoefen af 15be April 1882 § 17 a er fritaget for Formues- og Indtcrgtsfkat, og lignende Fritagelfe vilde vistnok efter Lovens § 5, 6te Pasfus, i ethvert Fald blive indrommet den ogfaa for Eiendomsfkattens Vedkommende. Efter en i Aaret 1819 affluttet og ved hoieste Refolution af 6te April 1821 approberet Ouerenstomst mellem de davwrende Grcvstabseiere og Lauruigs Komnluue er imidlertid famtlige Grevfkabets paa Byells Grnnd beliggende Eiendomme fritagne for Grundskat, og denne Fritagelse, der indrommedes til Vederlag for endel Grnndasstaaelser m. v. Eiendomsskat, uafhceugig af nogen ny Indrommelfe fra Kommunen. Departementet vil saaledes nnderdanigft anbefale, at Staten modtager Kanunerherre, Treschows Tilbnd. Men paa Grund af det til Ouerdraqelsen knyttede Vilkaar, at Bsgestoven aldrig af Staten maa afhcendes, saavelsom af Henfyn til, hvad ovenfor er forklaret om, at den ikke kan ventes al ville blive nogen lukrativ Eiendom for det Offeittlige, anser Departementet det rettest, at Storthingets Samtykke til dens Overtagelse som Statseiendom erhverves. Man tillader sig derfor at andrage om, at der for forstkommende Storthiug fremscettes naadigst Proposition om Meddelelfe af faadant Samtykke. I Henhold lil Foranfor»e, der as Statsraadets ovrige Medlemmer i det Vcesentlige tiltrædes, in dsti lles un derdanigst: Statsc i end om. No. 18. ,S84 Ang. Hans Konqeliqe Majestoets uaadissste Propofition til Norges Riges Storthing anczaaende Laurvigs Bssseftovs Overtagelse som Statseiendom. Vi Oscar, af Gllds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, G j ø r c v itterligt: Ved hoslagt ot lade Gjenpart af den Norske Regjerings mlderdanigste Indstilling om Sagen stnlde Hans Majestcet naadigft iuddyde Norges Storthing til at fatte folgende Beflntning: modtager det as Kammerherre Treschow gjorte Tilblid om llden Vederlag at overdrage dcn norske Stat Eiendommen "Laliruigs med Fordehold af de Lauruigs Kommune ved Overenskomst af I8de Februar 1820 og Bite Ter em be r 1874 tilsikrede Nettigheder med Henfyn til Skovens Venyttelfe og Berarelfe som Lysifkov for Vyen Lauruig og med Forpligtelfe for Stålen til aldrig at afhcrnde Skoven. Under Vor Haand oa, Rigets Segl. Oscar (L. 3.) 1884 Sth. Prp. No. 18. Sth. Prp. No. 19. (1884). Den Norfle Regjerings ulidcrdanigste Indstilling af 24de Dccember 188.1, som ved Kongelig Ncsolution af 4de Januar 1884 naadigst er bifaldt. for Fiuants- og Told-Departementet, Statsraad Schweigaard, har underdanigst foredraget Folgende: I Anledning af Deres Majestcets naadigste Propofition af 22de Januar 1883 fattede Storthinget under 28de Februar f. A. følgende Veslntning, der ved naadigst Nesolutiou af 17de Marts na'stefter bleu tageu tilfølge: I. Storthiuget uedtager følgende Lønningsregnlativ samt Bestemmelfer angaaende Godtgjørelfer for det ved Tiluirkning af Brcrndevin og Malt ansatte Kontrolpersonale for Tidsrummet fra Iste Juli 1883 til Iste Juli 1884: A. Lønningsregulativ. 1. De fem Overkontrollører ved BrceudevinZog Malttilvirkningen oppebcere følgende aarlige Løn: Overtontrollørerne i iste og 2det Distrikt hoer Kr. 3 800,00, Overtontrolløren i 3die Distrikt Kr. OverfontroUøreme i 4be og 5te Distrikt huer Kr. 2 880,00. 2. De femten Undertoutrollorer, der ere antagne paa Aaremaal, nyde i aarlig Løn Kr. 1 200,00. 3 Underkoutrollorer, ber ere antagne paa Aaremaal til at fore Tilsyn med anmeldte Vrcendevinsbrcenderier ogMalterier, erholde, fornden deres Aarslsn, en scerstilt Godtgjsrelse af Kr. 4,00 for huer Dag, hvori de gjøre Tjeneste, derunder indbefattet, hvad Brcendeuinsbrcenderierne angaar, mellemkommende Sondage og Helligdage, paa hvilke Brcenderiets Drift standfer. 4 Underkontrollører, der uden Anfcettelfe paa Aaremaal gjøre felvstcrndig Tjeneste, erholde i Løn Kr. 6,00 daglig paa samme Maade beregnst fom under No. 3 anført. 5. Kr. 4,oo for hver Dag, hvori de gjøre Tjeneste, deri for Brcendevinsbrcrnderiernes Vedkommende ikke indbefattet mellemkommende Spndage og Helligdage. 6. der udfendes for at opdage og forebygge Overtrcedelfer af Lovgivningen om Tilvirkning famt om landvcerts Indfsrfel af Brcendevin og Malt, erholde i Løn Kr. 10,00 daglig. Udfsres faadan Tjeneste af nogen oppebcerer han istedetfor disfe Kr. 10,00 den Dicetgodtgjelrelfe, fom under ncestfolgende Post No. 1 er bestemt. , B. Bestemmelfer om Godtgjorelfe for Neiseudgifter. 1. Overkontrollprer tillcrgges faadan Skydsgodtgjsrelse, som i Lov af 3die Juni 1874 § 2 er bestemt for Tjenestemcend af 3die Klasfe, og faadan Dicetgodtgjsrelse, som i samme Lovs § 19, kfr. § 20, er bestemt for Tjenestemcend af 4de Klasfe. 2. nyde faadan Skydsgodtgjørelfe, fom i ovenncevnte Lovs § 2 er bestemt for Tjenestemcend af 4de Klasfe, samt derhos, forfaavidt Reifen udgje<r 40 Kilometer eller mere,faadanDicetgodtgj»3relfe, fom i samme Lovs § 19, kfr. § 20, er bestemt for Tjenestemcend af Ote Klasse. Underkontrollsrer, hvis Dagpenge lede, medens de ere paa Reifer for at opdage eller forebygge Overtrcedelser af Lovgivningen om Brcendeoinsbrcending og Malttilvirkning. II. For Budgetaaret fra iste Juli 1883 til Iste Juli 1884 bevilges: a. Til Bestridelfe af Udgifterne ved Koutrollen med den lovlige Tilvirkning af Brcendevin og Malt Kr. 120000,00 b. Til Udgifter ved Forfeiuinger for at opdage og forebygge ulovlig Tilvirkuing famt ulovligIndfl»rfel landvcerts af Brcendevin og Malt 3 000,oo Tilfammen Kr. 123 000,00. Departementet stal underdanigst tillade fig at foreflaa, at ovenanfsrte nugjceldende Le»n-ningsregulativ famt Bestemmelfer om Neifeudgifters Godtgjsrelfe for Kontrolperfonalet uden Forandring forelcegges Storthinget til Beflutuing for Budgetterminen 1884—1885. Af uedeustaaende Opgave vil erfares, huad Udgifterue ved Koutrollen med den lovlige Tilvirkuing af Brceudeoiu og Malt have udgjort i de 5 sidste Budgettermiuer, og hvad der til famme efter vedkommende Budget aarlig er bevilget: Udgifter i Budgetterminerne: Aarlige LMninger. Andre Udgifter. Tilfammen, Aarlig bevilget. 1878—79: Kr. 34 490,00 Kr. 96 100,00 Kr. 130 590,00 Kr. 130 000,00 1879—80: - 34 760,00 - 74 800,00 - 109 560,00 - 125 000,00 1880—81: - 34 760,00 - 83 090,00 - 117 850,00 - 125 000,00 1881—82: - 34 540,00 - 79 200,0(» - 113 740,00 - 125 000,00 1882-83: - 34 590,00 ca. - 78 100,00 - 112 690,00 - 125 000,00. For indevcerende Termin er beuilget Kr, 120000,00; for den kommende Budgettermin vil man forestaa opfort Kr. 115 000,00. Opgave i Lighed med en, der ovenfor er meddelt for den ordincere Kontrols Vedkommende. Udgifter i Budgetterminerne: Aarlig bevilget: 1878—79: Kr. 2 530,00 Kr. 5 000,00 1879—80: " 2 700,00 " 5 000,00 1680—81: " 2230,00 " 3 500,00 1881—82: " 1900,00 " 3 500,00 1882—83: "ca.1 700,00 " 3 000,00. Sth. Prp. No. 19. 1884. Ang. Ljlnningsregulativ etc. for Kontrolpersonalet ved Brcendevins- og Malttilvirkningen. For indevcerende Budgettermin er bevilget Kr. 3 000,00, med hvilket Veleb disse Udgifter antages at kunne opfisres ogsaa for ncrste Budgettermin. I Henhold til Forattfsrte, der af Statsraadets Ivrige Medlemmer i det Vcesenllige tiltrcedes, ittdstilles underdanigst: 1. At der paa det Budgetforslag, der forelcegges det føuft sammentrcedende Storthing, «aadigst befales opført: a. til Udgifter ved Kontrol med den lovlige Tilvirkning af Broendevin og Malt Kr. 115000,00 d. Forfsininger for at opdage og forebygge ulovlig Tilvirkning samt ulovlig Indfsrsel landvcerts af Vrcrndeviu og Malt . Kr. 3 000,00 Tilsammen Kr. 118 000,00. 2. At det uaadigst maa behage Deres Mche« stcet at bifalde og med hoieste Understrift at forsyue vedlagte Udkast til en naadigst Propositiott til Norges Niges Storthing angaaende Lsnttittgsregulativ og Bestemmelfer om Reiseudgifters Godtgjsrelfe for Koutrolpersottalet ved Brcendevins- og Malttilvirtningen. 1884. Sth. Prp. No. 19. Ang. LMningsregulativ etc. for Kontrolpersonalet ved Brcendevins- og Malttilvirlningen. Hans Kongelige Majestlrts naadigste Proposition til Norges Riges Storthing angaaende Lonningsrcgulativ og Besteminelser om Reiseudgifters Godtgjorelse for Kontrolpersonalet ved Brcrndevins- og Malttilvirlningen. Oscar, af Guds Naade Kouge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjore vitterligt: Sagen stulde Hans Majestcet inddyde Storthinget til angaaende Lonningsregulativ samt Bestemmelser om Reiseudgifters Godtgjorelse for de ved Tilvirkningen af Brcendevin og ansatte Tilsynsmcend for Tidsrummet fra iste Juli 1884 til Iste Juli 1885 at fatte Beflutuing overensstemmende med vedlagte Udkast. Hans Kongelige Majestcet fordliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Raabe og Indest veldeuaagen. Givet paa Stockholms Slot den 4be Januar 1884. Under Vor Ha and og Riges Segl. 81 Kierulf. Sth. Prp. No. 19. l8«4? Ang. Lpnningsregulativ ele for Kontrolpersollalet ved Brcrndevins' ttl Lonningsregulativ samt Bcstcnnnelscr om Neiseudgifters Godtgjorclse for de ved Tilvirkningm af Bramdevin og Malt ansattc Tilsynsmlrnd for Tidsrummet fm lste Juli 1884 til lste Juli 1885. A. Lønnings regnlativ: 1. De fem Overkontrollorer ved Vrccndevinsog Malttilvirkningen oppebcrre aarlige Lon: Overkontrollorerne i Iste og 2det Distrikt hver Kr. 3 800,00, Overkontrollaren i 3die Distrikt Kr. 3 400,00, Overkontrollørerne i 4de og ste Distrikt hver Kr. 2 880,00. 2. De femten Underkontrollprer, der erc antagne paa Aaremaal, nyde i aarlig Løn Kr. I 200,00. 3. Underkontrollører, der ere antagne paa Aaremaal til at fore Tilsyn med anmeldte Brcendevinsbrcenderier og Mattener, erholde, fornden deres Aarslon, en fcrrstilt Godtgjorelfe af Kr. 4,00 for hver Dag, hvori de gjore Tjeneste, dernnder indbefattet, hvad Brcendevinsbrcenderierne angaar, mellemkommende Sondage og Helligdage, paa hvilke Brcenderiets Drift standfer. 4. erholde i Lon Kr. 8,00 daglig paa samme Maade beregnet, som nnder No. 3 anfort. 5. Opsynsmcend, der gjore Tjeneste under dagligt Tilsyn af en Kontrollar, erholde i Løn Kr. 4,00 for huer Dag, hvori de gjøre Tjeneste, deri for Vrcendevinsdrcenderiernes Vedkoinmende ikte indbefattet inellenlkommende Sondage og Helliadage. f>. Underkontrollører, der udfendes for at opdage og forel'ygge Ouertrcedelfer af Lovgivningen om Tilvirkning famt om landvcerts af Vrcendeuin og Malt, erholde i Løn Kr. 10,00 daglig, saadan Tjeneste af nogen Overkontrollpr, oppebcerer han istedetfor disse Kr. 10,00 den Dicetgodtgjorelse, som nnder ncrstfplgende Post No. 1 er bestemt, B. Vestemmelser om Godtgjørelfe for Neisendgifter: 1. 1884 Sth. Prp. No. 19. Ang etc for Kontrolpersonalet ved Nrcrndeuins- og Malttilvirkningen. § 2 er bestemt for Tjenestemcend af 3die Klasse, og saadan Dioetgodtgjyrelse, som i samme Lovs '§ 19, kfr. § 20, er bestemt for Tjenestemcend af 4de Klasse. 2. Dicetgodtgjorelse, som i samme Lovs § 19, kfr. § 20, er bestemt for Tjenestemcend af 6te Klasse. Denne Dicetgodtgje>relse tilkommer dog Mc Underkontrollorer, hvis Dagpenge lobe, medens de ere paa Reiser for at ovdage eller forebygge Overtrcedelser af Lovgivningen om Brcrndevinsbrcrnding og Malttilvirkning. Sth. Prp. No. 19. 1884. Ang. LMningsregulativ etc. for ztontrolpersonalet ved Bicendevins- og Malttilvirkningen. Sth. Prp. No. 20. (1884). l. Statens Eieudumme ved Udgangeu aj 1880* II. Eieudomme, af den i 1862 asssivne Fortclzuclse eller Supplementet til samme, omfattende Tidcn iudtil Udgausscn aj 1867. III. Eieudomme, om hvilke det er bestemt, at de stulle ajhlendcs, med Oplysning om, hvad der i den Auledninst er foretaqet. Optagite ncb Finants- og Told-Departementets Foranstaltning i Henhold til Atorthingets Vestuwing af 22de Juni 1880 og Kongelig Resolution cif 24de Iannav 1881. JNd hold. Pag, Finansdepartementets Foredrag af 24de December 1883 VII I. Fortegnelse over Statens Eiendomme ved Udgangen aj 1880. I. Under Departementet for Kirte- og Undervisningsvcrfenet hcnhorende Giendomme. A. Oslo Bispegaard 1 B. Eidsvoldsbygningen 1 C. Stiftsarkivbygningen i Trondhjem 2 D. Skolebygningen Bethlehem (Stiftsartiv i Bergen) 2 E. Trondhjems Dpvstnmweinstitut 2 F. Universitetets Eiendomme: I. Teien Gaard 3 II. Universitetsbygningerne 5 III. Det kemiste Laboratorium 8 IV. Det astronomiske Observatorium 10 G. Den Kongsbergs offentlige Fattigvesen Eiendom "Paastegaarden" 11 II. Under Departementet for Inftits- og Politivesenet henhorende Giendomme A. Strafarbeidsanstalterne: 1. Akershus Strafanstalt 11 2. Kristiania Tugthus 13 3. Bergens Do 15 4. Trondhjems Do : 16 5. Bodsfcrngsiet 18 B. Medicinalvoesenets Eiendomme: 1. Det gamle Rigshospital med Fpdselsstiftelse» 19 2. Det nye Rigshospitals-Anlcrgs Eiendomme 22 3. Sindssygeasyler: a. Gaustad Sindssygeasyl 32 d. Egs Do !'...!... 37 c. Rotvolds Do 43 4. Anstalter for Spedalfle: a. Lungegaardshospitalet i Bergen 46 b. Pleiestiftelsen for Spedalste No. 1 ved Bergen 47 c. Reknoes Pleiestiftelse for Spedalste i Molde 48 d. Reitgjcrrdets Pleiestiftelse for Spedalste ved Trondhjem 49 5. Iordemoderstolen og den dermed forbutldne Fpdselsstiftelse i Bergen 51 6. Kvarantceneindretningen i Kristianssand 52 7. Pag- III. Under Departementet for det Indre henhorende Eiendomme. A. Embedsgaarde 54 B. Den hoiere Laudbrugsstolc paa AaS 56 C. Huse, opfMe eller mdfjøbte i Anledning af Opsynet under Lofotfisteriet 60 D. En Anpart af Gaarden Ramsaa i Dverbergs Prcrstegjeld, Nordlands Amt 61 E. Veivcrsenets Eiendomme 61 F. Kanalvcrsenets Do 68 IV. Under Finants- og Told-Departementet henhorende Eiendomme. A. Eiendomme, der ere stillede til Hs. Majestcrt Kongens Disftofitiou: I. Det kongelige Slot med Tilliggender 64 II. Slottets Eiendom ved Holmen 66 III. Det kongelige Palcr og Palcrhavei' 67 IV. Gaarden No. 11 Store Strandgade (Fideikommisgaardeu) i Kristiania 67 V. En Staldbygning ... 68 VI. Bygdo Kongsgaard med Oscarshal 68 B. Storthingsbygningen 69 C. Departementsgaarden 78 D. Den gamle Umversitetsgaard eller "Maribogaarden" 74 E. Stiftsgaarden (Stiftoretsgaarden) i Kristiania 76 F. Den forrige liotheksgaard eller "Haz,'thausgaarden" 77 (x. Ovnen paa Vippetangen 77 H. Iustitspladsen Galgeberg i Kristiania 77 I. Tomterne bag Universitetet , 78 J. Trondhjems Stiftsgaard 79 K. Statsraadsafdelingens Gaard i Stockholm 80 L. Kongsbergs Sølvverk og Mynten 82 M. Toldvoesenets Eiendomme hk; N. Statens Almenninger 127 0. De for Statens Regning indkjpbte Skoveiendomme og andre til Brug for Skovvlrsenet erhvervede Eiendomme 14; P. Statens Jordegods 164 V. Under Arme Departementet henhgrende Eiendomme. A. Krigsstolen r, 1 :, B. Artilleribrigaden 177 C. Akershus Fcrstniug 1h;5 v. Oscarsborgs Do 194 E. Exercerpladsen Gardermoen 200 F. Iste Akershnsiske Brigades Distriktskommando .. 214 G. 2deu Do. Do. Do. 280 H. Kristianssaudste Do. Do. 234 I. Berg enste Do. Do. 242 .1. Trondhjemste Do. Do. 240 K. Den geografiske Opmaaling og det statististe Eeutralbureau 261 VI. Under Marine og Post»Departementet henhorende Eiendomme. A. Earljohausvcrrns Boerft 263 B. Torpedovcrsenets Eiendoiume ved Trobatsuud 279 C. Fredriksverns Verft 279 P, Kristianssands Do 283 E. Bergens Do 285 F. Trondhjems Do 287 G\ Fyrvcrsenets Eieudonnuc : 288 H. Pag J. Redningsvcrfenets Eiendomme 322 K. Havnevesenets Do. 322 L. Post-, Telegraf- og Skndsvcrseuets Eiendomme 323 II. Fortegnclje over Eiendolnme, udgaaede af den i 1862 afssivne Forteguelse eller Supplementet til samme, omfattende Tiden indtil Udgangen af 1867. I. Eiendomme, heichorenoe under Departementet for Kirke og Uuderuisniilsssuesenet 339 II. - Iustits- oss Politi-Departementet 340 III. — - ■ Departementet for det Indre 342 IV. - Finants- og Told-Departementet 3-12 V. > Arme-Departementet 36-1 VI. — - Marine- og Post-Departemeutet 368 III. Fortegnelse over Eiendomme, om hvilke det er bestemt, at de stnlle afhcendes, med Oplysning om, hvad der i den Anledning er foretaget. 1. Under Dcvartementet for Kirke. oss UndervisninssOvcrsenct 371 II - Instits- oss Politi-Departementet 372 III. — Departementet for det Indre 372 IV. — Finants- og 372 V. — Arme-Departemcutet 373 VI. — Marine- og Post-Dcpartementet " 8tb. Prp. No. 20. (1884). Den Norske Regjerings uuderdanigste Indstilling af 24de Deccmber 1883, som ved Kongelig Refolution af 4de Januar 1684 naadigst er bifaldt. Chefen for Finants- og Told-Departementet, Statsraad Schweigaard, har underdanigst foredraget Folgende: Under 22de Juni 1880 fattede Storthinget fplgende Bestutning: "Regjeringen anmodes om at meddele nceste eller et derpaa folgendeStorthing en fuldstcendig Forklaring angaaende Statens Eiendomme, asiattet i det Vcrsentlige overensstemmende med Statsrevisionens Bemcerkninger til Fortegnelsen over Statens Eiendomme af 1862. Lignende Fortegnelfe anmodes Regjeringen om i den folgende Tid hvert 3die Aar at afgive til Storthinget." I de i Bestutningen omhandlede Bemcerkninger fra Statsrevisionen, hvilke sindes indtagne i Storth. Forh. for 1878, Bind 4 — v. - 1 Pag. 156 flg., hvoraf man tillader fig at vedlcrgge et Aftryk, er det udtalt som pnsteligt, at fremtidige Fortegnelser, foruden fuldstcrndig Opgave over og Bestrivelse af famtlige Staten paa vedkommende Tidspunkt tilhorende Eiendomme, tillige indeholde Forklaring om den i Mellemtiden siden forrige Fortegnelse stedfundne Til- og Afgang samt vcesentligere Forandringer og endelig Opgave over de Eiendomme, om hvilke det er bestemt, at de stulle afhcendes, med Oplysning om, hvad i den Anledning er foretaget. Departementet stalforelobig oplyse, atfomden foranncevnte Fortegnelse af 1862, der er afgivet i Henhold til Storthingsbestutning af 10de Novbr. 1859 og Kongelig Refolution af 26de s. M. af 5te Januar 1827 og 15de Februar 1845 og grundede paa derom af Storthingene i 1821, 1824 og 1842 fremfatte Anmodninger. Ester Anmodning fra Statsrevisionen, hvem den i 1862 afgivne Fortegnelse efter Storthingets Bestutning var overfendt til Indstilling, blev derhos i Forbindelse med Besvarelser til de af Statsrevisionen udfcerdigede Antegnelser til ncrvnte Fortegnelse under 11te April 1872 fra dette Departement tilstillet Statsrevisionen bl. A. et Supplement til Fortegnelsen af 1862, omfattende Tiden indtil Udgangen af Aaret 1867. Dette Supplement er indtaget i ovenncevnte St. Rev. v. 1 for 1878. Foranlediget ved Storthingets ovengjengivne Bestntning af 22de Juni 1880 blev det ved Kongelig Refolution af 24de Januar 1881 naadigst paalagt dette Departement gjennem vedkommende Autoriteter at indhente de Oplysninger, der vare fornodne til Istandbringelfe af den nye Fortegnelfe over Statens Eiendomme. Overensstemmende hermed har Departementet ved Henvendelse til vedkommende Departementer samt Overpvrighederne erhvervet de fornodne Oplysninger. Man tillader sig hermed at forelcegge Deres Majestcet et Aftryk af den ved Hjcrlp af de faaledes tilveiebragte Materialier og af de Oplysninger iovrigt, hvoraf Departementet er i Besiddelfe, istandbragte Fortegnelse over de Eiendomme, der tilhorte Staten ved Udgangen af 1880, ligesom man ligeledes i Aftryk vedlcrgger 2de af Departementet udarbeidede Fortegnelser, den ene over Eiendomme, der ere udgaaede af den i 1862 forfattede Opgave eller af det i St. Nev. 1878 D. i meddelte Supplement til samme. den anden over Eiendomme, om hvilke det er bestemt, at de stulle afhcendes, med vedføiet Forklaring om, hvad der i den Anledning er foretaget. Opgaverne omfatte ligefom tidligere alene Statens faste Eiendomme. De opførte Eiendomme ere ligefom i de tidligere afgivne Fortegneljer ordnede efter de Regjerings-Departementer, under hvis Bestyrelse de henhøre. Statsalmenningerne, som ikke vare opførte i Fortegnelsen af 1862, ere nu medtagne; for at tilveiebringe en i forstmcessig Henfeende fyldestgjørende Bestrivelfe af disse, er Fortegnelfen for dette Affnits Vedkommende meddelt af Skovdircktøren. — Fortegnelfen af 1862 var tilføiet et Anhang, indeholdende Forklaring over det Statens Jordegods, der ikke havde fundet Plads i Fortegnelsens øvrige Afsnit, vcrsentlig omfattende saadant Gods, der behandles ovcrensstemmende ined Lovene af 20de August 1821, 4de Aug. 1827 og 5te Aug. 1848 og saaledes i Regelen efterhaanden bliver at afhcende til Indtcrgt for Statskassen. Disse Eiendomme ere nu anførte under Finants- og Tolddepartementet, under hvis Bestyrelse de henhøre. Man skal forøvrigt i denne Forbindelse bemcerke, at man ligesom i forrige Fortegnelse har forbigaaet de i Almenninger beliggende Pladse og Fistevande, da de som naturlige Appertinentser tilhøre Almenningerne, samt at man ikke har medtaget de Gaarde, hvoraf Staten kun har Net til løs Landskyld, medens Proprieteten (Bygselen) tilkommer Private. Ligeledes har man ganste udeladt den Staten tilhørende Jord i Finmarken, der bliver at behandle overensstemmende med Bestemmelserne i Lov af 22de Juni 1863. Embedsgaarde ere kun medtagne, forsaavidt som de ere udlagte af Statens Gods. I det til Grund for den ovenanfprte Kongelige Refolution af 24de Januar 1881 liggende underdanigste Foredrag af 11te ncestfpr udtalte Departementet, at man Intet fandt at erindre imod, at Fortegnelfen over Statens Eiendomme affattedes i det Vcefentlige ovcrensstemmende med den af Statsrevisionen anbefalede Form, men forbeholdt med Hensyn til Storthingets Anmodning om, at der i den fplgende Tid hvert 3die Aar stulde afgives en lignende Forlegnelfe, ncermere at udtale sig om dette Punkt i Forbindelse med den underdanigste Indstilling, ved hvilken den nye Fortegnelse forelcegges Deres Majestcet. Fortegnelser over Statens Eiendomme optages med noget lcengere Mellemrum, medens der med kortere Mellemrum afgives et Supplement, der vifer den i Mellemtiden stedfundne Tilgang, Afgang og vcefentligere Forandringer. Departementet medgiver, at Hensynet saavel til Storthingets Kontrol med Statseiendommenes Forvaltning fom til det Ønskelige for Administrationen i til enhver Tid at have fuld Oversigt over Statens Eiedomnie ajør det onskeligt, at der noget hyppigere end hidtil afgives fuldstcrndige Fortegnelser over disse. Man anser det ligeledes ønjMigt, at der engang for alle fastsettes bestemte Mellemrum for Afgivelsen af saadanne Fortegnelser. Nåar uuidlertid Storthinget i den ovenncevnte Beslutning har udtalt sig for, at Fortegnelserne afgives hvet 3die Aar, kan Departementet ikke finde dette hensigtsmcessigt og heller ikke npdvendigt. Det vil nemlig af de nu afgivne Fortegnelser sees, at uagtet der er hengaaet over 20 Aar siden Afgivelsen af sidste fuldstcendige Fortegnelse og over 10 Aar siden Afgivelsen af Supplementet til denne, ere de Forandringer ved Tilgang og Afgang, som Statens Eiendomme i dette Tidsrum have undergaaet, af forholdsvis mindre Omfang; bortfeet fra det faakaldte Statens Jordegods beståa Forandringerne vcefentligst i Tilgang af nye Eiendomme. Det kan derfor forudfees, at man med et Mellemrum af kun 3 Aar mellem hver ny fuldstcendig Fortegnelse vilde faa Fortegnelser, der for den allervceseutligste Del alene bleoe Gjentagelser af de ncermest foregaaende. Og nåar det saa paa den anden Side erindres, at de nu afgivne Fortegnelser ere af et overmaade betydeligt Omfan; og have medført et dertil svarende scerdeles betydeligt Arbeide, saa vil det sees, at man med den af Storthinget antydede Termin vilde paalcegge de administrative Myndigheder et Arbeide og ved de voluminøje Fortegnelfers Trykning paafpre Statskassen Udgifter, hvis Størrelse ikke vilde staa i rimeligt Forhold til den Nytte, som en saa hyppig Afgivelse af disse Fortegnelser kan antages at ville medføre. Som ovenfor antydet, anser Departementet det derfor for den hensigtsmcessigste Ordning, at fuldstcendige Fortegnelser over Statens Eiend omme optages med et noget lcengere llettenrntm, medens der med kortere Mellemrum afgives et Supplement, der vifer den i Mellemtiden stedfuudnc Tilgang, Afgang og vcefentligere Forandringcr. Hvad Lcengden af disse Niellemrum angaar, antåger Departementet, at alle Hensyn ster Fyldest, nåar man fastscetter en Termin af 15 Aar for Affattelfen af de fuldstcendige Fortegnelser og 3 Aar for Supplementerne til disse. Overensstemmende hermed vil Departementet andrage om at blive meddelt Paalceg om at lade fremtidige Fortegnelser over Statens Eiendomme affatte. Det antages hensigtsmcessigt, at Fortegnelser og Supplementer forelcegges hvert forsteStorthing ester nyt Balg. Supplement til de nu afgivne Fortegneiser vil da forste Gang blive at affatte ved Udgangen af Aaret 1884 og at forelcegge Storthinget i 1886, medens ny fuldstcendig Fortegnelse affattes ved Udgangen af Aaret 1896. Man tillader sig at andrage om, at en Gjenpart af ncervcerende underdanigste Foredrag samt af den naadigste Refolution, hvortil samme maatte give Anledning, befales tilstillet Storthinget i 1884. I Henhold til Foranfprte, der af Statsraadets pvrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes. indstUles underdanigst: Aftryk af de af Departementet affattede 3de Fortegnelser, nemlig: a. Opgave over Statens Eiendomme ved Udgangen af Aaret 1880. . fc>. Do. over Eiendomme, udgaaede af den i 1862 afgivne Fortegnelse eller Supplementet til samme, omfattende Tiden indtil Udgangen af 1867. c. Do. Oplysning om, hvad der i den Anledning er foretaget. 2. At det naadigst paalcegges Finants- og Tolddepartementet hvert 15de Aar til Forelceggelfe for Storthinget at foranstalte affattet lignende fuldstcendige Fortegnelser vedkommende Statens Eiendomme og i Mellenirummene mellem hver saadan Fortegnelse hvert 3die Aar et Supplement, indeholdende Oplysninger om den siden sidste Fortegnelse stedfundne Tilgang, Afgang og vcesentligere Forandringer vedkommende samme. 3. At en Gjenpart af ncervcerende Indstilling wmt af den naadigste Resolution, hvortil samme maatte give Anledning, naadigst befales tilstillet Stortbinget i 1884. Fortegnelse over Statens Eiendomme ved Udgangen af 1880. I Under Departementet for Kirle- h Undervisningsdlrfenet henhsrende Eiendomme. (Fortcgnelsen af 1842 Side 8, Fortegnclsen af 1845 Side 4 og ssortegnelsen af 1862 Side 1 — I A) bestaar af to Dele, nemlig en Houedbygning. flere Aarhundreder gammel, med Jdermure af omtrent 0,8 m.s Tytkelse, og en Tilbygning, ligeledes af Sten, opfprt i Aarene omkring 1820. Hovedbygningen er omtrent 38% m. lang og Tilbygningen omtrent 15'/, rn. Begge Bygninger have to Elager og indcholde tilsammen 16 Vcrrelser forudenIBryggerhns, Drengestue, Nulle bod, flere Kjceldere, Kjokken, Spisekammer, Klcedekammer og Loft. De Vispegaarden meget forfaldne Udhuse (en Bindingsvcerksbygning — hvori Stald, Fjos, Lade m. m —, et Stabur og et Bordstur) ere ved Auktion den 14de Mai 1881 borlsolgte til Nedrivelse for Kr. 660,00 idet der nemlig, i Tilfcrlde af/'at ny Vispebolig skal opf«?res, maa bygges nye Udhufe, og den Tomt, hvorpaa de gamle vare opforte, desuden for en større Del skal udlcegges til Gade. Til Vispegaarden hører Have og Iordvci af samlet Areal omtrent 1,5 ha. (Tillcegsfortegnelfen af 1872 I 0 Side 66) beliggende 7 kra. fra Eidsvolds Jernbanestation. Den bestaar af: 1. Hovedbygningen, en stor Trcebygning med to Etager, rummelige Kjceldere og en Loftetage. I Bygningen ftndes 26 Beboelfesvcerelfer, hvoraf 18 ere forsynede med Kakkelovne, samt et Bibliothekvcerelse med Lcrsekabinet og den faakaldte Rigssal i 2den Etage, hvor Nigssorsamlingen i 1814 holdt sine JØtøder, og som tjener til Opbevaringssted for "Eidsvolds-Galleriet", der er en Samling af Portrcetter af ncevnte Rigsforsamlings Medlemmer. *) Ifølge Kongelig Resolution af 20de Juni 1882 er Oslo Bispegaard for Tiden under Ombygning efter en af Arlitelt Thrap-Meyer udarbeidet Byggeplan (jfr. Storth. Forh. for 1882, Sth. Pip. No. 57, der bifaldtes ved Storthingets Besiutning af «te Juni s. A). 2. Tvende Sidebygninger (Pavilloner), fmaa Trcebygninger med to Etager, der hver indeholde 4 Beboelfesvcerelfer og Kjokken og benyttes af Opfynet. Hovedbygningens Altan blev i 1879 underkastet en Reparation, der med Frådrag af Vcrrdien af endel gammelt Kobber m. m. androg til Kr. 741,48. Hovedbygningen er i god Stand, ligeledes den ene (fondre) Pavillon, medens den anden (nordre) Pavillon ikke i sin nuvcerende Forfatning er beboelig, men vedligeholdes faaledes, at den bevares fra at forfalde. Den benyttes af Opfynet fom Udhus. Bygningen omgives af et Parkanlceg, der med Hustomterne udgjor omtrent 2 ha. (Tillcegsfortegnelfen ai 1872 I E Side 66) er opfprt af Grnndmur med Bordtag tcrkket med Skifersten. Gesims og Tagrender ere af ildfast Materiale. Den bestaar af to Etager og er 7,8 m. l)øi, 18,2 m. lang, 10 m. dyb. En Floi mod Nord paa 1 Etage er 5,6 m. hoi, 11,8 ro. lang og 6,3 m. dyb og en Do. mod Syd — ligeledes med 1 Etage — 5,6 m. hoi, 7,5 m. lang og 5,2 m. dyb. Den 2 Etages Bygning bestaar af et Num med Reoler til Arkivfagerne. De to Fløte indeholde Forstue, to Kontorvcerelfer og et Udpakningsvcrrelfe, alle med Kakkelovne, famt Trappeopgang til Morklofterne. Bygningen, der blev fcerdig i 1866, har kostet omtrent Kr. 28 000,00, iberegnet Tomten, der udgjor 513,2 m. a Alt er i god Stand. D. Skolebygningen "BethIehem" der er bestemt til at ombygges og indredes til Lokale for et vordende Stiftsarkiv i Vergen, indkjMes i 1880 for Kr. 20 000,00 i Henhold til Storthingsbestutning af Iste Juni f. A., befalet tåget tilfolge ved Kongelig Refolution af 3die Juli ncestefter. Bygningen, fom tidligere tilhprte Nykirkens Sogns Fattigstole, er en ifoleret meget folid to Etages Graastensbygning af 17,1 m.s Lcengde og 8,3 m.s Bredde. Den indeholder i forste Etage 2 Vcrrelfer, Kjøkken, Spiskammer og 2 Gange; i 2den Etage 4 Vcerelfer og Gang. Bygningens Tagvcerk og Loftsbjcelker ere kassable og dens Dore og Vinduer i daarlig Forfatning; men er den i god Stand. Til Bygningen borer en indgjcrrdet Gaardsplads. Bygningen er midlertidig bortleiet, indtil dens Omdannelfe til Arkivlokale bliver ivcrrkfat*). E. Trondhjems Dsvstummeinstitut. (Till«gsfortegnelsen af 1872 I F Side 66). Denne Eiend om, der er beliggende mellem Vstre Gade og Gartner Gade i Throndhjem, bestaar af: a) En toetagestzovedbygning, 38m. lang, 12 m. bred og 9Vzm.hoi. Den indeholder i nederste Etage 9 Vcerelfer og 1 Kjokken, der benyttes til Skolevcerelser, Lcesevcerelfer, Bolig for økonomen og Spisestue, og i Etage 10 Vcerelfer og 1 Kjokken, der tjener til Bolig for Bestyreren, Sovesal forPigerne og Skolevcerelfe, famt paa Loftet 2 Kvistvcerelfer, hvoraf et benyttes til Sovefal for Gutterne. *) Skolebygningen "Nethlehem" er for Tiden under Ombygning til Arkivlokale ftoetages Arkivbygning V' med flrrfiilt Tilbygning) efter en af Arkitekt von der Lippe udarbeidet Plan. Se Storth. Forh. for 1883, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 11, Tit. 3, Indst. S No. 153, Vestutning af 22de Juni 1883, befalet tågen til Fplge ved Kongelig Nefolution af 13de Juli f. A. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Kirke-Departementet. b) To Udhusbyguinger, hver ca. 27 m. lange, 7 m. brede og 3 2 / 3 m. hoie. Alle Bygninger ere af Sten, og Hovedbygningens vestre Vceg er cementeret. Bygningens Opforelse, der foregik i 1855, har kostet Kr. 40 000,00. Ved Taxtforretning, afholdt lite December 1879, blev Grund med Bygninger ansat til en Vcerdi af Kr. 60 000,00 — sexti Tusinde Kroner. c) Den til Eiend ommen horendeTomt, paa hvilken de under Lltr. a og b ncevnte Bygninger ere opforte, blev i Aaret 1851 indkjobt for en Kjobesum af Kr. 4 800,00 og udgjorde da 00 a. I 1805 blev et Stykke, stort 310 ni. 2 afstaaet til Trondhjems Kommuue for en Kjobesum af Kr. 1 130,07. Tomten, der indeholder en Gaardsplads og en Have, udgjor altsaa nu 50 a. 90 w. F. Universitetets Gendomme. (Fortegnelsen af 1862, Side 1. Till«gsfortegnelsen af i872, Side 65). I. Tl>icn Gaard, Matr.-No. 139, L.-No. 186 a i ostre Akers Prcrftegjeld, Har nu, efterat den største Del af Eiendonlmen er Henlagt under Kristiania By, en Skyld af 17 Skylddaler 2 Ort 17 Skilling tilbage paa Landets Grund. Gaardens Areal udgjsr 13 910 a. 23 m. a hvoraf 890 a. 47 ni. 2 benyttes til Hovedgaarden og den botaniske Have. Til de vestre og ostre Portstuer 4 — 21 — -— Den tidligere af Bergslpkkens Eier forpagtede Lpkke Havnebakken kaldet 140—45 —- — Den ved Kontrakt af 25de August 1794 til Kjpbniand af Kristiania Frantz Bruun bortforpagtede Lokke, Engelsborg kaldet 544 - 95 --— der er faldt tilbage til Universitetet ved Enkefru Roshauws (den fidste gjenlevende af Kjobmand F. Bruuns Born) Død. Veie og Fortouge paa Toiens Grund 004 a. 2 ni. 2 Forpagtuiugslokker 94 l 75 —-— der ere bortforpagtede paa visse Personers Levetid, og som falde tilbage til Universitetet, efterhaauden soul Forpagtningstiden udlober. Af disse ere nu kun 2 tilbage, nemlig: a. Vankbogholder Fangens Lokke, af Areal 686 A. 41 m. 2 , ved Kontrakt af 31 Januar 1800 bortforpagtet til davcerende Kjobmand af Kristiania O. Brede paa hans. Hustrus og Borns Levetid mod aarlig Afgift Kr. 170,00. Af Bredes Born lever nu kun Enkefru Professorinde Stenersen; og b. Youngs eller den saakaldte Rosenbergs Lokke, af Areal 257 a. 34 m.°; ved Kontrakt af 18de Januar 1805 bortforpagtet til davcerende Kjobmand af Kristiania, Iorgen Joung paa hans, Hustrus og Borns Levetid mod aarlig Afgift af Kr. 04,00. Af Youngs Born lever uu Grosferer N.. Young, Enkefru Assessorinde Brnun og Enkefru Zipllner. Professorlokker. Sth. Prp. No. 20. GLeiibomme under Kirke-Departementet. der overensstemmende med den Kongelige Refolution af 10de August 1835 ere udlagte til Professorl^kker. ArvefceltelMr, af Areal . . . ... . ..'.:. 2S14 — 51 —-— Den saakaldte Kolerakirkegaard af Areal ...... 68 — 51 —-— der i Medhold af heieste Resolutioner af 15de Oktober 1850 og 10de- September 1852 er afgivet til Kristiania Kommune mod aarlig Afgift af Kr. 109,60. — ——— Tilsammen 13 910 a. 23 m.* Den aarlige Indtcegt af Forpagtnings- og famt af Kolerakirkegaarden udajor Kr. 920,40. Paa Hovedgaarden er en enetages Hovedbygning opfort af Laft, udvendig bordklcedt og målet, 2 Sidebygninger, Stald, Fjos, Ladebygning og Skurbygning, hvilke Bygninger benyttes af den botaniste Haves Direktar, Professor Schnbeler, den botamste Gartner, Gartnersvenden og Husmanden. Disse Bygninger ere brandtaxerede for . Kr. 43 500,00 I Haven ftndes en Drivhusbygning, til hvis Opforelfe i 1869 beuilgedes 10 700 Spd. eller Kr. 42 800,00, af solid Mur med zinktcrkkede VraM »'■'•• » -' gavle, paa hvis Midtparti' er anbragt et Taarn, 2,66 w. hpit over Tåget og 3,33 m. i Firkant, tcrkket med Zink. Bygningen med ivcerende Inventarium, deriblandt Dampkjedler i Kjelderne, er brandtaxeret for " 58 000,00 I Haven findes cndvidere en ny Drivhusbygning, til hvis Opfprelse i 1874 bevilgede 8 250 Spd., opfart af solid Mur med Gesimser af Mur, tcekket med dobbelt Glas, indlagt i Iernsprosser, undtagen Midtpartiet og Frontespicen, der er tcrkket med Bord og glaceret Sten. Bygningen med ivcerende fast Inventarium, hvoriblandt 1 muret Formeringskasse, 1 større muret og cementeret Vandbassin, 2 indmurede Dampkjedler i Kjelderen med tilhprende Varmrprledning, dels af Kobber og dels af Jern, Vlomsterstativer af Jern med Skiferplader, er brandtaxeret for Kr. 31 500,00 De tre i Fortegnelsen af 1862 ncevnte Drivhuse samt Palmehnset ere nedrevne og erstattede ved de 2 heromhandlede nye Drivhuse. Brandtaxten for samtlige Hovedgaardens Bygninger samt Drivhusene bliver saaledes ' Kr. 133000,00 Ved Indkjorslerne til Toien er opfprt 4 Husmands- eller Portnerstuer, hvoraf de 2 mod Trondhjemsveien af Grundmur og de 2 mod Sprligaden af Laft, tilsammen brandtaxeret for ,..,..;..'.. .,.,,". . Kr. 10400,00 Paa Professorlpkkerne ftndes fplgende Universitetet tilhprende Bygninger: 1. Paa Professor Monrads Lokke (Bpgelokken kaldet): 1 gammelt !i < enetages Vaaningshus og 1 Ladebygning, dels af Laft, dels af Bindingsvcerk, brandtaxeret for Kr. 2 900,00 2. Professor Bangs Lokke (Bellevue eller Mellem-Tpien): 1 toetages Hovedbygning, 1 Udhusbygning, 1 Bryggerhusbygning og 1 Ladebygning af Laft og udvendig bordklcedt, tilsammen brandtaxeret for " 17000,00 3. Professor Brandts Lokke (Keyserlokken): Sth. Prp. No. 20. Gtrnbomme und« Kiric-Departnnetttet. Poteteskjcrlder opført af Grundmur, Hvorover Laft af bordklcedt Bin- > dingsvcerk, 1 Ladebygning af Bmdingsvcerk, der paa den vestre Side er tilbygget et Skur af bordklcedt Bmdingsvcerk . l .'ivMti •/.."••■ i;2 240,00 4. Professor Winges Lokke (forhen Chr. Boecks): en 2 etages Hovedbygning af Tømmer, 1 Husmandsstue af Temmer samt en Ladebygning, opfprt af bordklcedt Bmdingsvcerk " 4 400,00 5. Professor F. W. Bugges (tidligere Professor Holmboes) Lokke: 1 enetages Vaaningsbygning af Tømmer, 1 Ladebygning, ligeledes af Tømmer " 9 600,00 6. Professor Schiibelers Søkke: 1 Vaaningshus af Tømmer med en aaben Forgang under ,samme Tag samt 1 Ladebygning, opført af bordklcedt Bmdingsvcerk, tilsammen . . . " 3 000,00 7. Professor Munsters Løkke: 1 gammel brostfceldig Husmandsstue af Tømmer ved Sørligaden. " 850,00 8. Professor Schiøtts (forhen Professor Heibergs) Løkke: 1 Hovedbygning opført af Grundmur. Denne Bygning staar ved en aaben Gang i Forbindelse med 1 Vaaningshus af Bmdingsvcerk med Fakmur, desuden 1 Vedstur samt en Ladebygning af bordklcedt Pindingsvcrrk .... " 8000,00 9. Professor Mohns (tidligere Casparis) Løkke: 1 Vaaningshus af Tømmer samt en Udhusbygning, opført af bordklcedt Bindingsvcerk " 1800,00 10. Professor Rygh's (forhen Profesfor Aschehougs) Løkke: 1 Ladebygning af Tømmer " 1200,00 11. Profesfor Lochmanns Løfke: 1 gammel Husmandsstue af Tømmer, samt 1 Ladebygning af bordklcedt Bmdingsvcerk .... " 3 800,00 Brandtaxten for santtlige paa Professorløkkerne vcerende Bygninger udgjør saaledes . . . . . . . . . .... i '. o.: Kr. 54 790,00 II. Universitetsbygningerne, opførte ifølge kongelig Refolution af 18de Januar 1839, bestaar af 3 fcerstilte Bygninger, nemlig: •<;,;• 1. Bibliotheksdygningen, .., 2. Muscebygningen, .<,.--. 3. domus academica, . w\-.■, ; ,. ■■-.■■.■ og fom beliggende paa Universitetets Tomt :, 4. den kemifke Professors Vaaningshus, , , ./, :•/?•,,,. 5 Gymnastikbygningen og 6. 2 Skurbygninger, hvori den faakaldte Tunebaad og Vitingestibet opbev^res. 1. Bibliotheksbygningen: er opført i 2 Etager foruden Kjcrlder- og Mesanin-EtageN. Kjcrlderetagen afgiver foruden Num til Oplag af Brcrnde tillige Num til Opbevaring af Hvalskeletter for Universitetets zootomiste Samling. Iste Hovedetage indeholder: Vestibule, Udlaansvoerelse, Lcesevcerelse, BibliothekarenZ Arbeidsvcerelse, ildfast Num til Opbevaring af Manuskripter og viatigere Dokunienter, Amanuensernes Arbeidsvcerelse, 3 store Bibliotheksale, der gaa i Galleriafdelinger, saavel gjennem Iste og 2den Hovedetage som Mesaninetagen, med Gallerier 'og fast anbragte Neoler rundt alle Vcegge, 1 Hovedtrappe fra Gulvet til øverste Neoletage, 17 smaa i Vcrggene indlagte Trapper samt en Hovedtrappe fra Kjcelderen til Loftet. I 2den Hovedetage er foruden Bibliothekfalene 4 Vcerelser og 1 Korridor." Sth. Prp. No. 20. Gtciibonime under Kirke-Departementet. Mesaninetagen indebolder foruden Bibliotheksalene 1 Forgang, der fyrer md til Galleriet. I Bygningen er Port med Portrum, 3 store Indgangsdpre samt en stor Fritrappe af huggen Granit, forsynet med 2de Kandelabre med Gaslygter*). opfert i 2 Etager foruden Kjcelder- og Vlefaninetagen, indeholder Lokaler for Forelcesninger og Samlinger, henhprende til det medicinste, anatomiske, zoologifle, zootomiske, botaniste, mineralogiste, fysiske og fysiologist-kemiste Studium. Kjcelderetagen indeholder en overhvcelvet cementeret Vestibule, 3 Forgange, 4 do. med Trapper, hvoraf de to til Loftet, de 2 til Mesaninetagen, 1 Korridor gjennem hele Bygningen,'forsynet med Cementgulv, 27 forstjellige Vcrrelser, hvoraf 3 Bolig for den anatomifie Betjent, 2 Arbeidsvcerelfer for Konservator ved den anatomiffe Samling, 3 Dissektions- og Prceparationsvcerelser, 1 Forstue, 3 Disfektions og Prceparationsvcerelser for de) zootomiske Arbeider, 3 til Opbevaring af Praparater og Skeletters Rengjoring, 1 til Opbevaring af Spiritus for Samlingerne, 1 Bryggerhus, 2 til Henscetning af Cadavere og forstjellige Anatomikammeret tilhorende Rekvisita, samt 5 Vcerelser, der tidligere benyttedes af det metallurgifle Laboratorium, men som nu er disponeret faaledes, at 2 ere afgivne til Opbevaring af den teknologiske Modelsamling, 1 (nu Auditoriet No. 33) til de mathematiske Forelcesninger, 1 til Aftrcedelfesvoerelse for Professorerne og 1 for det fysiske Kabinet. Endvidere det kemiske Laboratoriums gamle Lokaler, der i Aaret 1875 bleve anvendte til Udvidelse og Omdannelse af det fysiologist-kemiske Laboratorium til et fysiologisk Institut under Bestyrelse as Prof. Worm- Miiller, kun med Undtagelse af 2 mindre Num i Kjcelderen, der bleve afgivne til Brug for den mineralogiske Samling. Til Oppudsning og Indredning af disse Lokaler blev i 1875 bevilget 2 300 Spd. Iste Hovedetage indeholder i Vestibulen, der gaar gjennem alle Etager, med 14 Zinkspiler og 4 store Spiler af huggen Gramt, 6 Lob Trapper af Granit med Gelcender, en stor Fritrappe, ogsaa af Granit, og 4 Kandelabre med Gaslygter. I denne Etage er: Samlingsvcrrelfe for det medicinste Fakultet, for Censur ved medicinsk Examen, og opbevares her tillige de chirurgiste og obstetriciste Instrumentjamlinger; 1 Mellemvcerelse, det medicinste Auditorium, Arbeidsvcrrelse for den anatomiske Docent, Auditorium, fornemmelig for anatomiste Foredrag, hvilket Vcerelfe gaar gjennem begge Etager, 4 Vcerelser for den zootomiste Samling, 1 Do. *) Ijplge Kongelig Resolution af I3de Juli 1883 og Storthingets Bestutning af 22de Juni ncrstfpr er der nu i Vibliothelsbygningen indrettet en ny Lcrsesal, overdcrklet med Glastag, ligesom det nuvcerende Portrum mod Frederiks Gade er omdannet til Entre med Trappe og Til Nygnin» gens Opvarmning er anstaffet et Varmeapparat, hvortil et fcerstilt Kjedelhus er oftftrt bag Vygnin: gen — Alt i ret Voefentlige overensftemmende med Bulls og CivilingeniM Holters Tegning og Overstag. 8ll>. Prp. No. 20. Eiendomme under Kirke.Departementet. et Vcerelje til Opftilling af fysiste Instrumenter, 3 Vcerelser for den fysiste Instrumentfamling, 4 Vcerelfer for det fystologist-kemiste Institut. 2den Hovedetage indeholder: Auditorium for medicinste og botaniske Foredrag, 1 Vcerelse for den farmakologiske Samling, Auditorium, ncermest for zoologiste Foredrag, den zoologiste Docents Arbeid sv cerelfe, Lcrfevcerelse for de Studerende, der benntte zoologiste Samlinger, 5 Vcerelfer med Gallerier for den zoologiske Samling, 2 Arbeidsvcerelser for Docenten i Fysiologi og Bestyreren af den zootomifle Samling, Arbeidsvcrrelfe for den botanisse Docent, 2 Vcerelfer for den botaniste Samling. Auditorium for Forelcesninger over Mineralogi, 5 Vcerelfer med Galleri for Mineralfamlingen, 3 Do., der tidligere benyttedes til den teknologiste Modelfamling, samt Auditorium til Foredrag over Mekanik og Bergfabriklcere, ere nu afgivne til den ethnograftste Samling. I Mesanin Etagen er 9 Vcerelfer, der indeholde Gallerirum i de tilsvarende Vcerelser i 2den Hovedetage. 1 Vcerelse til Opbevaring af Skind for den zoologiste Samling, i Do. til Udstopning af Do. 2 Pakvcerelser for den zootomiste Samling, 1 Do. for den botaniske Do., 1 Do. for Mineralfamlingen, 4 Vcerelser, der for Tiden benyttes til den ethnograftste Samling. 3. Domus acadernica er ligeledes opfprt i 2 Etager foruden Kjcelder- og Mefaninetagen og indeholder foruden Boliger for Universitetets Kvcestor samt for Vagtmesteren 9 Auditorier (det 10de afgivet til Myntkabinettet, fe nedenfor) for de theologiste og juridifle Forelcesninger og for Forelcesninger i latinsk og grcest Filologi, de osterlandste og nyere Sprog samt i Historie og Filosofi, Festivitetssal med Forvcrrelse, 4 Vcerelser, Bo- Ug for Universitetets Vagtmester. 1 Aftrcedelfesvcrrelfe for Universitetets Pedel og Hjcelpebud, samt 3 Vcerelser, der tidligere vare Bolig for Universitetets Pedel, men nu ere afgivne til Brug for Professor Bjerknes ved de af ham anstillede hydrodynamiste Forfog samt Lokaler for Antikvitetsfamlinger og Myntkabinettet. 1 Bygningens Kjcelderetage er Port med Portrum, Trappegang gjennem alle Etager lige til Loftet, 4 Kjokkener, 2 Spiskammers, Bryggerhus, Rullebod og Kjceldere samt under Feftivitetssalen Opbevaringsrum for Brcende og Kul. Fprste Etage indeholder: Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Kirke-Depcirtementei. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Kirke-Departementct. kemiste Apparater 6 472 Spd. samt yderligere Tilstud til Gas og Vandledning 540 Spd., HvorHos der til et Varme- og Ventilationsapparat ved samme Laboratorium bevilgedes indtil 9 000 Spd., fom ligeledes skulde udredes af Universitetskassens hos Oplysningsvcesenets Fond tilgodehavende efterhaanden opfamlede Beholdning. I 1875 bevilgedes derhos et yderligere Tilstud til Udgifterne ved Opfprelfen af Laboratoriet samt ved den nye Bygnings Indredning m. v. 5 030 Spd. Bygningen indeholder foruden 2 Hovedctager en Kjcrlderetage og en Loftsetage. 1. Kjcelderetagen indeholder: Vcrrksted, Vadstevcrrelfe, Kulrum, Dampkjedelrum, Metallurgiste Laboratoriums Materialrum, Do. Do. Rum for Smelteovne, Ved- og Kulrum, Rum for Udvadsininger, Rum for Ved og Kul, Madkjcelder for Vagtmesteren, Iskjcelder, Svovlvandstofrum, Ved- og Kulrum, Materialrum, Syrekjcelder, Rum for Pakkasfer. 2. iste Hovedetage indeholder: Metallurgifl Auditorium og Modelsamlwg, Professors Kontor, Professors Laboratorium, Vcerelse til Guld- og Splvprpver, Metallurgist Laboratorium, Vagtmesterens Volig, Assistentens Volig, Rum, midlertidig benyttet af Vagtmesteren, Vagtmesterbolig, ,s. Metallurgifl Laboratoriums Vcrgtvcerelfe, , Privet, , ■• , Rum for ildsfarlige Stoffe, , , Gasanalyfe-Vcerelse, Privet, Vcratvcerelse, Rum for synthetiste Arbeider, Rum til Smelteovne og større Apparater, .,, , , l(mi^mhn h£ < ••?*■■• 3. 2den Hovedetage indeholder: «stentens ; iru]^V)f^ni eh , , m « 9 , f , m " Vestyrerens Kontor, , ll » I( , ll " l " t(l p ,"j u< 9. Laboratorium for Bestyreren, Do. for Viderekomne, Laboratorium, Rum til Smelteovne og større Apparater, Do. for Udvikling af ildelugtende Gasarter, Do. for Glas og Porcelain, Vcegtvcerelfe, Prceparatfamling, Materialrum, Laboratorium for kvalitativ Analyfe, Profesfors Laboratorium, Profesfors Kontor, Rum til Opbevåring af Prceparater. 4. Lofts-Etagen indeholder: Rum for fpektralanalytiste og fotometriste Forfpg, 1 Auditorium, forpvrigt blot Loft. Samtlige Bygninger med Undtagelfe af Skurhufene ere opfprte af folid Grundmur i alle udvendige Vcegge, de 3 Universitetsbygninger famt det kemifke Laboratorium paa Sokkel af hugget Granit, og ere samtlige 3 Universitetsbygninger tcrkkede med Iernplader og paa det kemiste Laboratorium og de 2 Bagbygninger med blåa Tagsten. Skurhufene ere tcekkede med Asfaltpap. De ere alle forsynede med Gasledninger og dertil horende Apparater. I den almindelige Brandkasse ere de assurerede for fplgende Belpb: 1. Muscrbygningen Kr. 489 200 2. Domus academica " 311 900 3. Vibliothekbygningen " 198 600 4. Den kemiste Docents Volig. . . " 29 240 5. Gymnastikbygningen " 20 440 6. Skurbygningen for Tunebaaden . " 2 600 7. Det kemiste Laboratorium ... " 197 400 8. Stakittet langs Universitetsgaden. " 4 400 9. De pvrige Stakitter " 3150 Kr. 1 256 930 Med tilhprende Gaardspladfe indtage famtlige Bygninger et Areal af 9 074 m.' hvortil kommer Bagtomten, der udgjor , . 10 330 " Det kemiste Laboratoriums Tomt, hvoraf bebygget Grund 1 267 " og den ubebyggede . 5 292 " Universitetets hele Grund bliver faaledes 25 963 m.", hvoraf der svares Grundstat for den bebyggede Del eller 10 341 m.' og Lpkkestat af det Dvrige. iv. Det aftronomifie Observatorium, op fort af Grundmur i 2 Etager med Taarn, hvis Tag er bevcegeligt, har 2 Floibygninger, ligeledes med bevcegelige Tage. Bygningen indeholder 19 Vcerelfer, 3 Kjokkener med Komfurindretning, 1 Vestibule med Galleri i 2den Etage, Spiskammer og Aflukker. Obfervationstaarnet har paa pstre og vestre Side en dels med Bly, dels med Iernplader tcrkket aaben Altan. Taarnet ligesom ogsaa de paa Vestibulens begge Sider voerende Flpie benyttes til Obfervationer og i Forming med 2 Forvcerelfer til Opbevaringssted for Instrumenter. 8 Voerelser med Kjokken m. v. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Kirle-Departementet. benyttes som Familiebolig for Professor Fearnley mod en aarlig Leie af Kr. 400,00, 4 Vcrrelser med Kjpkken benyttes som Familiebolig af Observator Geelmnyden, hvorhos Vagtmesteren tillige har Bolig i Bygningen, nemlig et Vcerelse og Kjokken. I Ncerheden af selve Observationsbygningen er en Udhusbygning, indeholdende Tjenervcerelft) Vognstur, Rullebod, Brcendeflur, Hestestald og Fcehus. Den til Observatoriet hprende Iordvei er overdraget Profesfor Fearnley mod at udrede Skatterne af famme. Det magnetiske Observatorium, ovfart i Nord for selve Observatoriet udmuret Bindingsverk med stadt Tag, indeholder blot et Vcerelse med en Forgang. Refraktorbygningen, der i Medhold af Kongelig Resolution af 6te August 1855 er paa Observatoriets Grund i Ncerheden af det magnetiste Observatorium, af Grundmur og med bevcegeligt Tag, hvori en til Observatoriet anskaffet Refraktor er opstillet. Det Hele er br ndtaxeret for Kr. 67 880,00. G. Den Kongsbergs offentlige Fattigooesen tilhorende Eiendom "Paaslegaarden". Matr.-No. 222, Denne Gaard er en toetages, tpmret og tegltcekt Bygning, brandtaxeret i Aaret 1880 for Kr. 4 000,00 og indeholdende i iste Etage, foruden en Bod, 7Vcerelfer med 5 Kakkelovne og 2 Kogeovne samt i 2den Etage 5 Vcerelser med 4Kakkelovne og en Skorsten. Den toetages Udhusbygning bestaar af Bagerstue, Vedskur, et Vcerelse med Kakkeb ovn samt 2de store Rum til Inventariers Opbevaring. Gaarden benyttes «delukkende til Bolig for gamle Fattiglemmer. II. Under Departementet for Instits- og Politivlrsenet henhsrende Eiendomme. A. Strafarbeidsanstalterne. *) 1. Akershus Strasanstalt. a. Kronvrindsetts Krudttaarn, opfort af Graasten, 22 m. langt og 18,8 m. bredt. I Bygningens pverste Etage er indrettet 8 Celler; Siden Udgangen of 1880 er der foregaaet vesentlige Forandringer tned Hensyn til Fcrllesstrafanstalternes Lokaler og deres Anvendelse, navnlig ved Kristiania Tugthus, der nu er «delukkende Kvindeanstalt, og ved Trondhjems Tugthus, hvis Afdeling for Kvinder i 1881 blev nedlagt, og nn benyttes til Op. tagelse af Mandsfanger. hvcelvet Rum, der tidligere Har vieret Sovelokale, men i de sidste Aar er benyttet til Arbeidslokale, d. Den nordre Strafanstaltbygning, der er opfsrt af Grundmur, 53,7 m. lang, 9,4 m. bred og 5,6 m. l)øt i 3 Etager, Har en Midtgang og 2 store Vcerelfer i Hver Etage, hvilke benyttes til Arbeidslokaler. Paa Bygningens nordre Side er et grnndmuret Privet. c. En Tilbygning paa forncevnte Bygnings øftre Side, kaldet den nye Strafanstaltbygning. Den er en toetages grundmuret Bygning med Loftetage, 25,1 m. lang, 12,5 m. bred og 5,6 m. høi, og indeholder 6 store Rum, en stor Sal i Loftetagen samt Gang. Rummene i denne Bygning benyttes til Arbeidslokaler. Under en Del af Bygningen er 4 hvcrlvede Kjcelderrnm, hvoraf et benyttes fom Opvarmningskammer, hvorfra de pvrige Rum i Bygningen opvarmes med varm Luft. Som hørende til denne Bygning kan henregnes 2 Latriner af Grundmur i Vinkelen, hvor den steder til Bygning litr. b. Langs Nordsiden af Bygningen er et bordklcedt og tegltcrkt Halvtag paa Stolper anbragt over Stenstiberiet. d. Et til den under litr. c attførte Bygning stødende i 1851 opført og i 1867-1868 udvidet Mastinhus, hvori er anbragt to Dampkjedler samt en i 1875 anskaffet ny tidsmcessig Dampmastine, til hvilken af Storthinget i 1875 blev bevilget Spd. 2 150, tredens der til fammes Anstaffelse medgik 2 454 Spd. 61 h. (Supplementet til Fortegnelsen for 1862 II, A, 1, c.) e. Den søndre Strafanstaltbygning med en Udbygning til Latriner er opført af Grundmur, 41,7 in. lang, 11 m. bred og 5,3 m. høi med 3 Etager. Bygningen indeholder en Midtgang, 9 Vcerelfer — hvoraf 5 benyttes fom Soverum, 3 som Sygestuer og 1 som Kontor for Prcesten — famt 5 Celler og Lokumer. Bygningen, der i 1873 delvis nedbrcendte, undergik i 1874 en større Reparation med en Udgift af 935 Spd. 44'/2 h, der blev efterfludsvis bevilget af Storthinget i 1875. f. Den gamle Zovedvagt og Den er opført af Grundmur, en Etage høi med Loft. Den er 18,2 m. lang, 15,1 m. bred og 3,8 m. høi og her 1 Entre, 1 Gang, 8 Vcerelfer, 4 Alkover og Kjøkken (hvoraf 1 Vcrrelfe og 1 Alkove paa Loftet), hvilke benyttes fom Bolig for Underinfpektøren og Vcerksmefteren. Til Bygningen hører'et grundmuret Privet og et lidet Vedstur af Bord. g. En af Sten opført toetages Bygning (Kontorbygning) 15,1 m. lang, 10 m. bred og 6,9 m. høi. Den indeholder 8 Vcerelfer og Kjøkken og benyttes til Bolig for Regnstabsføreren, Kontorer for Overinspektøren og Regnstabsføreren samt til Pakrum og Arkiv. Bygningen har 3 Kjceldere, af hvilke den ene.er indrettet til Vryggerhus. l». Et i 1861 opført enetages grundmuret tzalm-,' Kul- og Vedmagafin 62,8 m. langt, 10,7 m. bredt og 5,6 m. høit. i. Et Stenhuggerfkur, opført i 1862 og udvidet i 1863. (Supplementet til Fortegnelfen for 1862 II. A. i, i). k. En Ovjynsbetjentbolig, der er opført i 1863 af Grundmur og bestaar af en tretages Langbygning — 37,7 m. lang, 10,4 m. bred og 11 m. høi — og to Fløibygninger, hver 9,1 w. lang, 9,1 m. bred og 11 m. høi. Den indeholder 26 Boliger for Opfynsbetjente, bestaaende hver af et Vcerelse og Kjøkken, samt 2 Bekvemmeligheder paa 3 Vcerelfer og Kjøkken, der ere overladte Overinspektørens Kontorbetjent og Regnstabsførerens Assistent mod en af Iustits-Departementet bestemt Godtgjørelfe. Til hver Bolig hører fcerflilte Afdelinger paa Loftet og i Kjoelderne; i disse sidste, der ere overhvcelvede, er tillige indrettet 3 Bryggerhuse og en Rullebod. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iustits-Departementet. Bygningen hører et Privet og et Vedstur, begge af bordklcedt Bindingsvcerk. (Supplementet til Fortegnelsen for 1862 H A 1, 2). 1. En Kirke- og Kjøkkenbygning, opfvrt i 1866 og 1867 af Grundmnr. Bygningen, der er 20,1 ra. lang i Gjennemsnit, 9,7 a 10,4 M. bred og 11,3 M. hpi fra Sokkelen, indeholder: i. en overhvcelvet Kjcelderetage med 6 Rum,■ hvoraf 5 benyttes til Opbevaring af Brcende og Viktualier og 1 optages af 2 indnmrede Dampkjedler. 2. i iste Etage Kogeriet med tilhprende Lokaler og et Badevcerelfe, tilsammen 5 Rum. 3. i 2den Etage Kirkelokale med Sakristi og Skolevcerelse. (Bygningen er anfprt i forncevnte Supplement under A 1, 3). ra. Et Grisehus, opfsrt i 1877, med 3 Vcegge af Husets Opforelfe har kostet Kr. 389,83, hvilke ere udredede af de til Bygningernes Vedligeholdelfe bevilgede Midler. 2. Kristiania TngtHus. a. Hovedbygningen til Storgaden, en toetages grundmuret Bygning med Mellemvcrgge af Bindingsvcerk. I denne Bygnings sindre Del har Overinspektøren og Underinspektøren deres Boliger og UnderinspektjZren og Negnskabsforeren deres Kontorer; den midterste Del indtager Kirken, over hvilken der er 2 Sovevcerelser forKvindefangerne; i dens nordre Dels underste Etage bor Vcerksmesterinden, Budet og Portneren, ligesom der ftndes et stort Vcerelse til Gaarden til Modtagelse og ring af privat Bast, og i 2den Etage findes 4 Fabrikvcerelfer. Paa Loftet er indrettet 2 Sovevcerelser for Kvinder. Hovedbygningen har 2 ligeledes grundmnrede Flsie, hvoraf den nordre indeholder i 2den Etage 2 Sygestuer, i Iste Etage 2 Arbeidsvcerelfer og paa Loftet 1 Sovev<erelse, samt Lokumer, og den søndre Kontor for Overinspektøren, Bolig for en Opfynsbetjent, Kje<kkenlokale, en liden Pakbod for Underinspektpren samt Pakbod for Portneren i en liden Tilbygning. Under Hovedbygningen med Flpie findes flere Kjcelderrum. b. En til Gaarden parallel med Hovedbygningen beliggende gammel Bindingsvcerksbygning, der indeholder Kontor for Prcesten og et dertil swdende lidet Vcerelse, Boliger for Spisemesteren og 1 Opsynskvinde, 2 Num, hvori den Del af Nattevagten, der ikke er paa Post, hviler, 1 lidet Vcerelfe for Kjskkenbetjenterne, 1 Reserve-Kjpkkenlokale, samtlige Magasiner fur Bespisningen, samt Veierbod og Loft, hvor Kvindefangernes private Klceder opbevares. c. En gammel enetages Bindingsvcerksbygning ved Hovedbygningens søndre Ende, hvori en liden Rullebod, set lidet Kontor for Butikbestyreren og for Resten Magasinrum for Bodsfcengflets og Akershus Strafanstalts Fabrikata. å. En i 1831 opført stor grundmuret Fangebolig med tilhsrende Gaardspladse. Af denne Bygning benyttes den nordre Del af Kjcelderen dels til Opbevaring af Materialier, dels til Basten og den søndre til Tsrrekjcelder for privat Bast. Hele Iste og 2den samt Halvdelen af 3die Etage benyttes, med Undtagelfe af det fornpdne Lokale til Kontor for Fabrikmesteren og hans Assistent, som Fabrikvcerelser, den anden Halvdel af 3die Etage og en Del af 4de Etage som Sovelokale for Kvindefanger. Den pvrige Del af 4de Etage indeholder 20 Celler for Kvindefanger og 1 Skolevcerelse. I Bygningen sindes tillige Lokumer. Den i Bygningen tidligere vcerende Dampmaskine med Kjedler er flyttet til et nyt opfprt grundmuret Maskinhus (fe nedenfor under ra). e. En grundmuret Farveribygning med tilhprende Tprreplads. I Bygningens ullderste Etage ftndes Farveri, 1 Vcerelse for Pressestue og Lokum; Sth. Prp. No. 20. Eiendommc under Illstits-Departcmentet. El age benyttes fom Magasin for Snedkervarer, 3die Etage b enyttes ikke for Tiden; i 4de Etage opbevares indkomne Mandsfangers Kloeder. f. Et lidet grundmuret Hus i Overinfpektprens Have, hvilket benyttes af Overinspektøren. F. En grundmuret toetages Smedjebvgning, hvori 4 Esser og et lidet Filevcerksted i Iste Etage og i 2den Etage et stort Opbevaringsrum. h. Et lidet Lysthus af Trcr i Underinspekwrens Have. i. En gammel Bindingsvcerksbygning med Skur, der benyttes til Stald og Vognremisse. En Del af denne Bygning, hvori var anbr..gt Grisehus, blev paa Grund af dens faldefcerdige Tilstand i sin Tid nedrevet, yvorefter i Stedet blev af en Del Affaldssten fra Stenhuggeriet samt kasseret Mursten opfprt et lidet grundmuret Hus, der nu benyttes til Grisehus. Udgifterne herved er udredet af det til Bygningernes Vedligeholdelfe bevilgede Beløb. k. En i 1844 opført grundmuret fireetages Fangebolig med Gaardsplads, der benyttes til Sovelokaler for Mandsfangerne med Undtagelse af et Vcerelse, der er afgivet til Sygestue og et lidet Rum til Vagtvcerelse. Denne Bygning blev i 1869 med en Udgift af 346 Spd. 102 h forlcenget i alle 4 Etager, indtil den stpdte sammen med den nedenfor under litr. 1 anftrte Bygning. Storthinget i 1869 havde hertil vilget 350 Spd. 1. En i 1846 opfsrt fireetages grundmuret Bygning (vestre Bygning) med Gaardsplads. I denne Bygning findes Skomager-, Skrcrdder- og Snedkervcrrksted, Vceverier og 1 Skolevcrrelse for Mandsfanger. I 4de Etage af denne Bygning er der i 4875 indredet 16 Celler for Mandsfanger med en Udgift af 1 264 Spd. 27'/» h, deri beregnet Vcerdien af det af Fangerne ydede Arbeide, 579 Spd. 84 h. Af Storthinget i 1875 var til dette Arbeide bevilget 800 Spd., deri ikke indbefattet Vcerdien af Fangernes Arbeide. Under begge de sidstncevnte Bygninger er Kjcrldere, der benyttes til Vasteri, Tprrevcerelse, Malervcerksted og Opbevaringsrum. m. Et i 18*7?3 opført grundmuret Maflinhus. Paa dets Sted stod tidligere et gam, melt toetages Bindingsvcerksstur (se Fortegnelsen af 1862 II B. 1, rn.). I Bygningen, der har kostet 1 865 Spd. 73 tz mod- af Storthinget i 1869 og 1872 bevilgede 2 270 Spd., er anbragt en efter Bevilgning af Storthinget i 1869 anflaffet Dampmastine med tilhprende Kjedler, ligefom der i samme sindes et Stampelokale og et Tprrelokale. n. Et toetages Bindingsvcerksstur med indvendig Bordklcedning, der benyttes til Opbevaring af Trcematerialier og fom Magasin for famtlige fuldfcerdige Fabrikater. Det i samme tidligere vcrrende Snedkerskur er nedrevet for at give Plads for det ovenfor omhandlede Mastinhus. o. Et Skur af famme Bygningsmaterial, hvori opbevares Stenkul og forstjellige Sager, der dels ikke benyttes til enhver Tid, dels ansees kassable. p. Et af Stolper og Bord opført Skur til Opbevaring af Uld. q. Et toetages Bindingsvcerksstur, hvoraf underste Etage benyttes som Oplagssted for Trcekul, forstjellige Sorter Jern og Staal og andet til Smedjen henhprende, og 2den Etage fom Tørreloft for flere af de i Tugthufet boende Familier. r. En grundmuret Bygning til Opbevaring af Halm. 8. En grundmuret enetages Bygning til Storgaden. Bygningen er ifølge Kongelig Re« solution af 24de Juli 1876 indrettet til Fcellesudsalg for Strafanstalterne i Kristiania, idet Bygningens 2de Vcerelser er forenet til et stort Udfalgslokale. Loftet, der ved en Vindeltrappe er sat i Forbindelse med Udsalgslokalet, benyttes som Lagerrum. I umiddelbar Forbindelse med denne Bygning er opført en ud- og indvendig panelet Bindingsvcerksbygning, der benyttes til Lagerrum. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iuftits-Departementei. af Fcellesudfalget, hvortil af Storthinget i 1877 efterstudsvis blev bevilget Kr, 5 200,00, er medgaaet Kr. 4 773,33. Under Bygningen er to Kjceldere; i den ene er Tugthufets Hovedgasometer, i den anden opbevares forstjellige Raamaterialier. t. Et paa Stenhuggertomten i 1861 opfort Skur. u. Den faakaldte Dietrichstomt, der ikke er storre end et almindeligt Gaardsrum, benyttes nu til at udstille Salgsgjenstande fra Bodsfcengstet og Akershus Strafanstalt. v. En Grosserer Joung afkjobt Tomt, der benyttes til Stenhuggeri. w. En i 1861 indkjobt Tomt, der er benyttet til Udvidelfe af Stenhuggertomten. x. Den faakaldte Natmandshaug, der benyttes til Opbevaring af Ved, kasferet Halm m. m. y. To smaa Iordstykker, der benyttes til Haver for Overinfpektoren og Underinfpektoren. z. Bag Smedjen er der i 1877 bygget et lidet Bindingsvcerksflur med udvendigBordklcedning til Opbevaring af Fabrikata fra Bodsfcengstet og Akershus Strafanstalt. Udgiften er udredet af det til Bygningernes Vedligeholdelfe bevilgede Belob. æ. I 1863—65 er om Tugthufets Tomt opfort en Ringmur af Graasten med Dceksplader af huggen Granit. 3. Bergens TugtHus. ».. Et i 1848 opfM toetages Vaaningshus af Tpmmer, der beboes af Overinfpeklpren, Underinspektpren og 2 Vagtmestere. Det indeholder i det Hele 12 Vcerelser — deriblandt Kontor og Arkivrum — samt 3 Kjpkkener og nogle ubetydelige Udrum. Foran og bag denne Bygning er der 2 smaa Gaardspladse. b. Fangebygningen, en gammel toetages Graastensbygning med 2de Fløte, af hvilke den sydlige i 1848 blev forlcenget med en toetages Tilbygning af Tømmer. Til Bygningen horer en 354 m. a stor Fangegaard (Forgaarden). I Bygningens nordre Floi er Kirken, i dens 2den Etage er et Arbeidsrum og derover under Spcrrrerne et Soverum. Mellembygningen indeholder i Iste Etage en Gang, et Betjentvoerelfe og 2de Arbeidsrum, i 2den Etage en Gang, 3 Arbeidsvcerelfer og et Kontor for Underinfpektoren og paa Loftet et Vagtvcerelfe, en Sovebarakke og et Rum til Opbevaring af Beklcrdnings- og Inventariegjenstande. I sondre Floi er i forste Etage 2 Gange, et Vcerelfe for Proest og Klokker samt 1 Sygestue, i 2den Etage en liden Gang og 1 Arbeidsvcerelse og paa Loftet et Sovevcerelse og 1 Vagtvcerelfe. Den forncevnte Tilbygning af Tommer indeholder i Iste Etage et Vcerelfe, der benyttes til Arbeids- og Soverum for gamle og fygelige Fanger og i 2den Etage et Arbeidsvcerelfe. Under Mellembygningen er 2 Kjceldere, hvoraf den ene benyttes til Kjokken og den anden til Smedjevcerksted og til Opbevaringsrum for Brcende, Kalk m. m. I Kjokkenet er et lidet afpanelet Aflukke til Kontor for Spisemesteren. c Et tømret toetages Hus (det i Fortegnelfen af 1862 under II B. 3, c omhandlede Pakhus). I Aaret 1873 blev denne Bygning, der laa endel ud i Gaden, flyttet nogle Alen tilbage og indretlet til Udfalgslokale for Tugthuset, hvortil af Storthinget i 1872 var bevilget 718 Spd. For den afgivne Tomt fik man Erstatning i en ved Siden liggende Nosttomt. I Iste Etage er en liden Gang, et Udsalgslokale og et lidet Vcerelfe for Udfcrlgeren; det ovrige af Bygningen benyttes til Opbevaringsrum for Fabrikata. d. Ildhuset, en Bindingsvcerksbygning, opfort i 1868 istedetfor den i Fortegnelfen af 1862 (under II B 3, d) anforte, der var raadden. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iustits-Deftartementet. Materialier. I 1873 blev Bygningen forhpiet noget og det derved fremkomne Rum indrettet til Snedkervcerksted. [Hertil var [af Storthinget i 1872 bevilget 515 Spd. 97 h. Ved Ildhuset er et Gaardsrum kaldet Mellemgaarden stort 494 m.*. e. En liden Bod af Bindingsvcerk til Opbevaring af forsijellige Materialier og Inventariegjenstande. f. Eii i 1849 af Bindingsvcerk opfprt Bod, der benyttes til Oplag af Fabrikata og enkelte Materialier, til Tprring af Klceder og til Opbevaring af Fpdemidler. De under Litr. « og k ncevnte Voder ligge i den faakaldte Baggaard, der, iberegnet disses Grund, udgjpr ca. 1 420 w.', og omfatter den i Supplementet til Fortegnelsen for 1862 under II B, No. 3 som VlegepladZ m. v. opforte Tomt. g. Et enetages Vaaningshus af Tpmmer, der benyttes af Tugthusets Spisemester. Det indeholder 1 stort og 2 meget smaa Vcerelser, 1 Kjokken samt et lidet Kvistvcerelse. Under Bygningen er Kjcelder. li. En liden Bod«af Bindingsvcerk, der hprer til Spisemesterens Bolig og benyttes til Opbevaring af Brcrnde. i. En i 1875 af Grundmur opfort toetages Cellebygning ca. 13,3 w. lang og 8,7 w. bred. Den indeholder i Iste Etage 6 Celler og i 2den Etage 4 Celler og 1 Betjentvcerelfe. Under Bygningen ftndes Kjcelder. Til Bygningens Opfprelfe, hvortil af Storthinget i 1874 og 1875 blev bevilget tilsammen 6 500 Spd., er medgaaet 5 967 Spd. 54 tz. k. Et ligeledes i 1875 opfort Materialskur af Bindingsvcerk, ca. 16,8 m. langt og 10 a 10,7 m. bredt, hvilket tjener til Opbevaring af Trcematerialier. Til Skurets Opfprelse er medgaaet 497 Spd. 7 tz mod af Storthinget i 1875 bevilgede 500 Spd. 1. En af et Stengjcerde omgiven Have, 617,4 m. a stor, der benyttes af Overinspek- Wren, kfr. Supplementet til Fortegnelsen for 1862 II B. 3. rn. Eiendommen No. 10 i 18de Rode, der udgjpr ca. 1830 m. a , deri indbefattet den Grund, hvorpaa Bygningerne Litr. F og li samt i og k staar. En Del af denne Tomt benyttes til Have for Spisemesteren, medens den Ivrige ubebyggede Del benyttes til Oplagssted for Trcematerialier og Brcrnde samt Affald fra Vcerkstederne og pvrige Lokaler. 4. TrondHjems Tugthus. a. Mandsafdelingen. 1. En Hovedbygning med Sidebygning mod Kongens Gade, og sammenhcrngende Flpibygninger og Bagbygning, Alt opfprt dels af Temmer, dels af Bindingsvcerk, i 2de Etager. Af disse Bygninger afgiver Hovedbygningen"med en Del af pstre Flpibygning Familiebolig for Overinfpektpren samt Kontorer for Regnstabsfpreren, og indeholder i Iste Etage 5 Vcerelser, Kjpkken, Spisekammer, Vedbod, Privet, et i 1878 til Vryggerhus indrettet Rum samt en Rullebod. 2den Etage indeholder 7 smaa lave Rum, der dels ere indrettede til Sovevcerelfer og dels til Klcedekamre. I Hovedbygningen er desuden paa Mørkloftet et lidet Kvistvcerelse og under endel af Bygningen Kjcelder. Sidebygningen med en Del af vestre FlMyguing og en parallel med denne beliggende anden mindre Flpibygning famt en Bagbygning indeholder i Iste Etage Udsalgslokaler, Kontorer for Overinspektøren, Vagtstue for Opsynsbetjentene og Vagtmesterne, Kontorer for Underinspektpren, Voerksmesteren og Prcesten, 2 Sovelokaler for Fanger, et størn Arbeidslokale samt et lidet Rum for Natvcegterne. Sth. Prp. No. 20. Eundomme under Iustits-Pepartementet. Sygestuer, 1 Rum til Opbevaring af Modeller, 1 Vagtstue, 1 Skolevcerelse, 2 Arbeidslokaler samt Kontor for Lcegen. Loftetagen, der tidligere var indrettet til Celler for Kvindefanger, anvendes nu til Opbevaringsrum for Anstaltens forstjellige BeHoldninger af InventarieNenstande. Resten af der ere adstilte fra de foran bestrevne Dele af samme ved 2 ca. 3,1 ra. brede og for endel overbyggede Gjennemgange, famt Baqbygningen indeholder i iste Etage 7 Arbeidslokaler og i 2den Etage 9 Sovelokaler samt Anstaltens Kirke, der indtager endel af Bygningens begge Etager. Under Floibygningerne sindes Kjcrldere, hvori er indrettet Badevcerelse, Vafleri og Torrerum. Til ovenncevnte ostre Floibygning stoder et i 3 Etager opfort Hus, der, efter tidligere at have været Stampelokale, i 1863 blev indredet til Fangelokaler, men nu benyttes til Lagerrum for fcerdige Fabrikater. Iste Etage bestaar af hel Mur, 2den og 3die Etage af Bindingsvcerk. Huset er den samme Bygning, som omhandles i Supplementet til Fortegnelsen for 1862 under II, B, 4 a. 2. En mod Kongens Gade lige ved Siden af den under No. 1 ncrvnte Sidebygning beliggende Tommerbygning i 2de Etager med tilhorende Ndhusbygning af Bindingsvcerk med Fakmur. Den benvttes af Tugthusets økonomi og indeholder i Iste Etage Kjokkenindretning, 1 Anretningsvcerelse samt Kontor for Spisemesteren og i 2den Etage 4 mindre Rum til Opbevaring af forstjellige Inventariegjenstande. Under Bygningen er Kjcelder med Bageri. Udhnsbygningen indeholder 3 Voder, Loft og Kjcelder. 3. En grundmuret Bygning, indeholdende 12 Fangeceller. Morkloft og Kjceldere under hele Bygningen. 4. Et grundmuret Lighus med Kjcelder og Morkloft. 5. En gammel Bindingsvcerks Bygning, der, efter hvad Overinfpektoren oplyfer, tidligcre har vceret Materialbod og Stampelokale, men nu tjener til Opbevaring af Brcende og Kul, med Loft indrettet til Opbevaring af Halm og Sogrces, hvorhos en Del af Bygningen er indrettet til Grisehus. Til Bygningen er foiet (i 1861) et aabent Brcendestur. 6. En Havestue af Bindingsvcerk, panelet og oliemalet, der benyttes af Overinfpektoren og indeholder 2de Rum. 7. En Stolpebod opfort i 3 Etager af Tommer og panelet med Bord. Den afgiver Plads for Anstaltens forstjellige BeHoldninger af Proviantforter og Arbeidsmåterialier m. V.; kfr. forncevnte Supplement II B, 4 g. 8. Gaardspladfe, 7 i Tallet, Hauge ca. 15 a. og Blegeplads ca. 10 a. 9. Et paa Kalvstindet beliggende Jordstykke. (I Fortegnelsen af 1862 under Bogstav i opfort som 2 Stvkker). 10. 2de til ostre Floibygning stodende Grundstykker, henholdsvis 37,0 m. og 18,8 rn. lange og hvert 10 m. bredt, ifolge Fcestesedler af 28de Januar 1836 og 3die Januar 1857 leiede til Tugthuset mod en aarlig Afgift af tilsamnien 26 Spd. Det ene af disse Grundstykker benyttes til Bevcegelsesplads for Fangerne; paa det andet er det under 1 ncevnte 3 Etages Lagerhus opfort. d. Kvindeafdelingen. Denne Afdeling bestaar af folgende Bygninger, der tidligere have henhort til den nu nedlagte Trondhjems Fcestnings Strafanstalt: 1. En toetages Fangebygning af Mursten, 20,7 ra. lang og 7,5 ra. bred. Den indeholder 8 Fangevcerelser med ligesaamange Priveter og 2 Centrums- eller Vagtvcerelfer, samt paa Loftet 4 ordincere Celler og 2 morke Celler. Den er opfort i Fortegnelsen for 1862 under II A, 3, a. 2. iste Etage af en muret 11,3 ra. lang og 7,5 ra. Sth. Prp. No. 2D. Eiendomme under Iuftits-Departementet. Bryggerhus, Rullebod og Strygevcerelse. Bygningen er i Fortegnelsen af 1862 opfprt under II A, 3, d under Navn af Fangelasarettet og indeholder nu 2 Etager; 2den Etage benyttes udelukkende af Militcrretaten. 3. En toetages Bygning mod Kongens Gade, 22,6 m. lang og 9,4 m. bred, med Iste Etage af Tpmmer og 2den Etage af Vindingsvcerk. Bygningen, der er opfprt i Fortegnelsen for 1862 under II A, 3, c, har 10 Vcerelser og 2 Kjvkkener, der benyttes til Kontorer for Overinspektør, Prcest, Lcege og Vcerksmesterinde samt til Bolig for Opsynet, og har derhos Kjcrldere og Loft. Et af Rummene er indredet til Kapel for Kvindefangerne. 4. En toetages Bindingsvcerks-Bygning indeholdende Opbevaringsrum for Kvindeafdelingens Materialier og andre Gjenstande famt 3 Latriner og nmret Gjedselkjcrlder. Et af de i Fortegnelsen af 1862 under II A, 3, d opwrte Latriner er stpifet. 5. Eu toetages Stolpebod af Laflevcerk, 5,3 m. lang og 9,7 rn. bred, opfvrt i forncevnte Fortegnelfe under II A, 3, e. A nm. Det i Fortegnelsen af 1862 under II A, 3, f opfprte Vandspring med Kum er stDifet, Bygningerne under samme Post Sitr. g—1 samt den Tomt, der er betegnet som omgivet af disse Bygninger og af et 4 Alen HM Plankegjcerde, er afgivet til Brug for Militcrretaten. 5. Bodsfangstet. Fcrngselsbygningen, beliggende indeufor en Ringmur, er en sireetages Murbygning, bestaaende af 4 fra udgaaende nemlig og 3 Fcengselsflpie. Forvaltningsflpien indeholder i Iste Etage (Kjcelderetagen) 1 Visitations- og Paaklcedningsvcerelse, 1 Badevcerelse, begge til Brug ved Fangers Modtagelse, 1 Lig- og Obduktionsvcerelse, 2 Korrektionsceller, 2 Varetcegtseeller og 2 Magasinrum; i 2den (Stage: Kontorer for Infpektionen, Direktøren, Prcesten, Lcererne, Underinfpektpren, Kassereren og Forvalteren samt et Klcedesmagasin; i 3die Etage: Kontor for Lcegen, 5 Sygeceller, 1 Medicinkjpkken og Sovevcerelser for Underinspekteren, Vagtmesteren og Opsynsbetjentene; i 4de Etage: Kontor for Vcerksmesteren, Material- og Fabrikatrum for Vcerksmesteren, Forvalteren famt for Skrcedderafdelingen, et Lakervcerelfe, et Vcerelse for Modelfamlingen samt et Skolevcerelse, og paa Loftet 4 Opbevaringsrum. Hver Fcengfelsflpi er i Midten gjennemstaaret af en overhvcelvet Korridor, til hvilken paa begge Sider i 3 Etager Fangecellerne jtøde, 14 paa hver Side i hver Etage, tilfammen i hver Fløi 84 Rum, hvert paa 24,7 rn 3 . Centralhallen, fra hvilken de 3 Korridorer udgaa, benyttes til Gudstjenesten. I Iste Etage under Centralhallen og Fcengfelsfloierne er Kul- og Vedrum, Kjpkken med Dampkogeapparat, Anretningsrum, 4 Materialrum for Mastinmesteren, 3 Rum til Farveri, 5 Rum til Vaskeri, 2 Korrektionsceller, 9 Celler til Smede- og Gjprtlerarbeide, 7 andre Arbeidsrum, forstjellige Opbevaringsrum for Levnetsmidler, Materialier og Inventariefager, 6 Badeceller m. m. Lofterne i alle 3 Fcengfelsftpie benyttes til Opbevaring af Materialier til Arbeidsdriften og Inventariefager samt VcerktM, der forliden ikke benyttes. Foruden Fcengselsbygningen ligger indenfor Ringmuren: 1. Et Vedstur af Vindingsvcerk og Bordpaneling opfprt til Materialskur under Fcengslets Opfprelfe. 2. En Ndhusbygning af Vindingsvcerk og Bordpaneling, opfprt i 1876 for Kr. 2 470,90 (mod bevilgede Kr. 2 600,00); den indeholder Lade, 1 Rum til Agerbrugsredskaber m. v., 3 Rum til Kul og Ved, 1 Rum til Desinfektionspulver, 1 wmret Grisehus. 3. Kr. 1 381,06, ifølge Bevilgning af 1876; den er delt i 2 Rum, hvoraf et benyrtes til Potetes og et til Grøntfager. Udenfor Ringmuren ligger til Høire af Hovedindgangen Bolig for Direktøren, til Venstre Bolig for Prcesten, hver bestaaaende af 7 Vcrrelfer (hvoraf 2 Kvistvcerelser) samt Kjøkken, Kjcelderrum og Udhusbygninger. Imellem disse Boliger er Portbygningen, med Boliger for Forvalteren, Underinfpektøren, Vagtmesteren, Kokken, Budet og Portneren, tilfammen 17 VeboelfeZvcerelfer og 4 Kjøkkener. Af Fcengslets Iordvei udenfor Ringmuren (noget over 500 a.) er en liden Del overladt Betjentene, 2 Stytter anvendte til Haver for Direktøren og Prcesten: paa omtrent 280 a. dyrkes Korn, Potetes og Grcrs for Fcengstets Regning, Resten er udlagt til Veie og Trcevlantninger. B. Medicinalvoesenets Eiendomme. 1. Det gamle RigsHofpital og Fsdselsstiftelseu. (ssortessnelsen af 1862, III, F. 1.) Til Rikshospitalet hører: a. En toetages Trcebygning med Kjcelderetage paa Hjørnet af Akersgaden og Hofpitalsgaden med 107 stsrre og mindre Vinduer og 47 Kakkelovne. Bygningen indeholder 18 Sygevcerelfer, 3 Forsamlings- og Visitvcerelser, 1 Poliklinikvcerelse for Hudsygeafdclingen, 6 Vcrrelfer, Kjokken, Pigekammer og et Lokum for Direktoren, 2 Kontorvcerelfer for denne og for Kasfereren, 1 Overgangkonevcerelfe, 1 Gangkonekjpkken, 1 Voerelje for Oldfruen, 1 Inventarievcerelfe, paa Loftet 3 Gangkonevcrrelfer, 1 Malervcerksted (forhen benyttet til Torring af Linned), i Kjcelderetagen 2 Vcrrelfer med Kjøkken for en Portner, en Sygeoppasfer og 2 Bud famt 1 Vcerelfe med et lidet Forvcerelfe til Kontor for Forvalteren. Forandringen af Indredning til Bolig og Kontor for Direktoren samt til Kontor for Forvalteren er bestemt ved Kongelig Nesolution af 32de Mai 1875. Udgifterne derved vare anslaaede til Kr. 1 800,00 å 1 920,00, men udgjorde efter Regnskabet Kr. 1 673,00. b. En toetages grundmuret Bygning med Kjelderetage. Den vender mod Grubbegaden med den ene Langside og mod Gaardspladsen med den anden. Den har 130 større og mindre Vinduer, hvoraf 4 Kvistvinduer, og 72 Kakkelovne, hvoraf 12 Kobberovne i Badeindretningen, der opvarmes ved Damp. Bygningen indeholder 25 Sygevcrrelfer, 1 Operationsstue, 8 Vcrrelfer for Kandidater, 1 Vcerelfe tilligemed 1 Ventevcerelfe for Polikliniken, 1 Overgangkonevcerelfe, 3 Gangkonekjøkkener, 2 Vifitvcerelfer, 1 Elektriforvcerelfe, 1 Forfamlingsvcerelfe, famt i Kjcelderetagen 2 mindre Sygevcerelfer for urolige Syge, 1 Hovedkjokken, 1 Vcerslse for Husholdersken, 1 Do. for Husjomfruen, 2 Do. for Kjokkenpigerne, 1 Spifevcerelfe for Tjenere, hvoraf er afdelt Kontar for Proviantstriveren, 2 Vcrrelfer og Kjøkken for Forvalteren, 1 Vcerelfe til Underføgelfe af ny indkomne Syge med 1 dertil hprende Badevcerelfe, 1 Vcerelfe for 4 Portorer famt Karbadindretningen, der indeholder 1 Kjedelrum, 10 Badevcerelfer og 1 Ventevcerelfe. Paa Loftet er indrettet 2 Kvistvcerelser for Tje-, nere, nemlig 1 i 1872 for 4 Diakonisser og 1 i 1877 for 2 Sygeoppassere og 1 Bademand. Udgifterne ved disfes Indretning ere bestridte af de til Bygningernes Vedligeholdelfe bevilgede Midler. Bygningen er til Betryggelfe i Ildebrandstilfcelde delt i 3 Dele ved 2 opover Tåget gaaende Brandmure, der igjennem alle Etager ere forfynede med Iernporte. Forandringer fiden 1862 i Benyttelfen af de enkelte Rum er foraarfaget ved Oprettelfen af de kirurgiste Polikliniker, ved Reservelcegernes Overflytnmg til Fan? gengaarden, ved Ansoettelse af 8 Kandidater istedetfor før 6, samt ved Forandring og tildels Forpgelse af Betjente og Tjenere. c. En enetages grundmuret Bygning til Dampbad ved den sydlige Ende af oen under Litr. d. ncevnte Bygning. Den Har 13 Vinduer og 4 Kakkelovne. Dampbadet forivnes med Damp fra Kjedlen. Bygningen indeholder 6 Vcerelser, hvoraf de 2 benyttes som Damprum. d. En enetages grundmuret Latrinbygning. Til af disse 2Bygninger bevilgede Storthinget i 1848 Kr. 13 800,00. e. En enetages grundmuret Udhusbygning paa Hjornet af Hofpitalsgaden og Grubbegaden med 53 Vinduer og 8 Kakkelovne. Denne Bygning indeholder 1 Kjcelder, 3 Madboder, 2 Arbeidsvcerelfer for Profektor og hans Assistent famt 1 Lcesevcerelse, 1 Sektionsstue, 3 Ligstuer, Vadfleri med Tprrerum og Rullebod, en liden Oliekjcrlder, 1 Snedkervcerksted og 1 Vcerelse til Skidentpi. f. Et i Baggaarden beliggende grundmuret Skur til Brcende og Inventarium. I dettes nordre Del er indrettet 1 Tjenervcerelse og 1 Baderum med Ildsted for Hudsygeafdelingen, medens Snedkervcerkstedet og Oliekjelderen ere anbragte i den under Litr. e ncevnte Bygning. Til denne Bygning bevilgede Storthinget i 1851 Kr. 10 080,00. g. Et i Baggaarden ligcledes beliggende SprDitehus og Vognstur af Standervcerk med Bordklcedning. FjJrstncevnte Del af denne Bygning er opfort i 1858 med en Udgift af Kr. 266,53, og den anden i 1863 for Kr. 243,33. Huset benyttes nu udelukkende som Vognstur for Hospitalets 2 Sygevogne, efterat Byen har faaet sin Sprpite tilbage. h. En ligeledes i Baggaarden beliggende liden Latrinbygning for Hudsygeafdelingen omtrent 1,88 m. i Kvadrat og bygget af Standervcerk med Bordklcedning. Det opfprtes i 1879, efterat det i Forbindelse med Renovationshuset forhen benyttede Lokmn havde maattet slpifes paa Grund af Stank i et Par af Sygevcerelferne. Udgifterne ved Opfelrelsen er udredet af de almindelige Vedligeholdelsesudgifter. i. Et Skur paa Stolper med Tag, tcekket med Pap. Det opfattes efter Direktionens Bestemmelse i 1872 mellem Trceerne i Haven til Dcekning for Syge i Regnveir, nåar de om Dagen bares ned fra Sygevcerelferne i den frie Luft, og kostede Kr. 600,00. I 1876 anbragtes der Gulv og en Fodpaneling i dette Skur samt bevcegelige Vcegge af Seildug, saa at det siden den Tid har afgivet permanente Sygepladse i Sommermaanederne for 16 kirurgiste Syge, medens Murbygningens Sygevcerelfer repareredes. Udgifterne herved ere afholdte af de til Bygningernes Vedligeholdelfe i Budgettet opfprte Midler. k. Den Pastor Fangen forhen lilhprende Gaard No. 42 i Akersgaden, bestaaende af en toetages Bygning med 21 Fag Vinduer og 8 Kakkelovne, indeholdende 9 Vcerelser, hvoraf 3 Kvistvcerelser paa Loftet og 2 Kjpkkener, samt 1 Udhusbygning med 3 Vcerelser og Kjokken. Hovedbygningen benyttes til Bolig for 2 Refervelceger samt for Fyrboderen med Familie, og Udhusbygningen til en Proviantflriver, der ligeleledes har Familie. Eiendommen indkjchtes i 1852 for Kr. 18 400,00. 1. Den Landhandler Sabro forhen tilhprende Gaard No 40 i Akersgaden, bestaaende af en toetages og en enetages Bygning, adflilte ved en liden Gaardsplads. De have tilfammen 25 Fag Vinduer og 7 Kakkelovne og indeholde 7 Vcerelser og 2 KjMener, nemlig i Hovedbygningen 3 Vcerelser for Syge, 2 Do. for Sygepleierster og i Kjokken; den enetages Bygning har 2 Vcerelser, der nu benyttes til den médicinste Poliklinik, og 1 lidet Kjekken. Eiendommen indkjobtes i 1852 for Kr. 21 600,00. m. Et Vrcende- og Kulstur paa Stolper med Tag, tcettet med Tagsten, bygget i 1864 med en Udgift af Kr. 1 020,80. Det er opfsrt paa den Tomt, Hvor den i 1861 indkjsbte Gaard No. 11 i Grubbegaden havde ligget, efterat denne i 1863 ved Auktion var solgt til Bortflytning for Kr. 240,00 med Frådrag af Auktionsomkostninger Kr. 26,97 (se Supplementet til Fortegnelsen af 1862, III F 1). Til Fsdselsstiftelsen fører: n. En toetages grundmuret Bygning med Kjcelderetage, beliggende mod Akersgaden og i Linie med Rigshofpitalets Trcebygning, fra hvilken den er adstilt ved Hovedindkjørselen. Den har 49 Vinduer og 22 Kakkelovne samt indeholder 8 Vcerelser for Varselkvinder, 2 Vcerelser for Neservelcegen, 1 Kontor for Overlcegen, 2 Vcerelser for Overjordemoderen, 1 for Pleiekonen, 1 for de vagthavende Lceredotre, 1 Accouchprvcrrelse, nu tillige Explorationsvcerelse, 1 Forsamlingsvcerelse, 1 Daabsvcrrelse med 1 Forvcerelse og 1 Kjokken, samt i Kjcelderetagen 2 Vcerelser med Kjok? ken for Assistenten hos Rigshofpitalets Forvalter, forhen benyttet af Hospitalets Bademester, 1 Gangkonevcerelfe, 2 Inventarievcerelfer, 1 Torrevcerelse med Desinfektionsrum og 1 Kjokken. Fe<dfelsstiftelfen er adstilt fra Nigshospitalet ved et med Murvcerk omgivet Gaardsrum. o. En toetages grundmuret Bygning, beliggende lige overfor den forrige og bestaaende i en Paabygning af Fodfelsstiftclsens forrige Udhusbygning og et Bornehospital, hvilke begge ere forenede under et Tag og saaledes nu danne en Bygning. Den af Fodselsstiftelsen benyttede Del af denne, der vender mod Stiftelsens Gaardsplads, har 9 Vinduer og 6 Kakkelovne og indeholder 6 Vcerelser, nemlig 3 for Varselkvinder, 1 Lcesevcerelse og 2 Vcerelser for Stiftelsens 2 Kandidater, hvoraf det ene tidligere benyttedes til Exploration, der nu foregaar i Hovedbygningen. Bsrnehospitalets Andel i denne Bygning vender mod Hospitalets Have, har 14 Fag Vinduer og 8 Kakkelovne og indeholder 7 Sygevcerelser, hvoraf de 2 sidell 1879 benyttes til Polikliniken, samt 1 Vcrrelse for Pleiekonen. Paabygningen af Fodselsstiftelsens Udhusbygning udfortes i Forbindelse med en Forandring af Kjcelderetagen og Iste Etage i Stiftelsens Hovedbygning, til hvilke famtlige Arbeider Storthinget i 1848 bevilgede Kr. 8 000,00 (foruden Kr. 1 200,00 til Leie af Lokale under Byggearbeidets Udf»Zrelfe). Til Opforelfe af Bprnehofpitalet bevilgede Storthinget i 1851 Kr. 7 296,00 (foruden Kr. 1 200,00 til Inventarinm). Foran Rigshofpitalets Trcebygning og Fodselsstiftelsens Hovedbygning er til Akersgaden anbragt 2 fmaa Haver, adstilte fra Gaden ved et Iernstakit, og foran Rigshofpitalets Murbygning ligeledes en liden Have med Iernstakit til Grubbegaden. Desuden har.Nigshospitalet rummelig Gaardsplads med Springvand og Basfin famt en stor med Trcer beplantet Promenadeplads, der paa 3 Sider er omgivet med et Plankevcerk. Bygningerne kan ikke siges at vcrre i god Stand, da det meste Trcevcerk, der horer til Indredningen, saafom Vinduer, Døre, Trapper og tildels Gulve, ere temmelig medtagne af 2Elde og Brug og tiltrcenger for en at ombyttes med nye til Bygningernes fremtidige Benyttelfe. Derhos ere Tågene paa Trcebygningen, den store Murbygning og Fodfelsstiftetsens Hovedbygning faa utcrtte, at Sne og og Regn trcenger ind paa Lofterne i Uveir, nåar det blcefer, ligefom og Skorstenene i Fpdselsstiftelfens Hovedbygning ere br^stfcrldige. Ifplge Storthingets Bestutning af 27de April 1872 og Kongelig Refolutionlaf 5te November ncestefter er Rigshofpitalets og Fpdfelsstiftelsens famtlige Bygninger udmeldte af den almindelige Brandforsikringsindretning og saaledes nu ikke asfurerede. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Iustits-Deftartementet. *) I Supplementet til den i 1862 udgivne Forteguelse over Statens Eiendomme til Udgangen af Aaret 1867 Pag. 76 er disse Eiendommes samlede Areal opftrt med 108 799 Hl Al. (42 836 in.'.) z,For° stjellen af 1 266 D Al. (498 in.') fremkommer derved, at der af de under 20de December 1864 opmaalte 29 443 D Al. (11592 rn. 2 ) af LMe No. 96 kun er erhvervet 28177 Q M. (li;094 rn. 2 )' idet et scrrstilt beregnet Stykke paa 1266 D Al. (498 rn. 2 ), der skulde udlcrgges til Nordal Bruns Gade, ikle er stjj<det til Staten, men altsaa udlagt as Scrlgerne (I. Meyers Arvinger). Heraf omfatter nu Matr.-No. 32 til Pilestrcedet et Areal af .... 39 520,63 m.« medens den pvrige Del 1 601,65 m. 2 ved Kartforretning af 22de September 1874 er framaalt Eiendommen til Pilestrcedet og givet nyt Matr.-No. 19 til Holbergs Gade. Den sidstncevnte Del af Eiendommen, der er ubebygget, begrcendses mod Nord af Stensberg-Gaden 50,04 m., mod Øft af Sofies Gade 15,10 ni., mod Sydost af Holbergs Gade 41,09 m., mod Sydvest af Matr.-No. 21 til Holbergs Gade 30,16 m. og mod Vest af Matr.-Nr. 18 til Stensberg-Gaden 23,84 m. Grunden Matr.-Nr. 32 til Pilestrcedet degrcendfes mod Øst af Langes Gade i en Lcengde af 125,24 m., mod Syd af Nordal Bruns Gade 156,85 ni., mod Vest af Pilestrcedet 182,57 w., mod Nordvest af Holbergs Gade 125,48 rn. I Nord stoder Tomten mod Naboeiendommene Matr.-No. 14 og 16 til Holbergs Gade samt Matr.-No. 23 til Ullevoldsveien, der ved en 3,76 ra. bred Vei er stilt fra nysncrvnte Eiendomme. Hospitalets Grund mellem disse Grcendser danner et Plateau, der mod Langes Gade er omtrent i Niveau med Gaden, men mod Nordal Bruns Gade og Pilestrcedet hcever sig indtil omtrent 4,07 m. over disse Gaders 3tiveau og er faavel mod disse Gader som mod Holbergs Gade ved stcerke Profilmure, udfprt af Gramt og Graasten. Plateauet har fra Nordal Bruns Gade en Stigning mod Nord til Nordsiden af den kirurgiske Afdelings Bygninger af dels 1 paa 24, dels 1 paa 30. Bag den kirurgifke Afdelings Bygninger hcever Terrainet sig til Nabotomterne i forstjellige Heider fra 5,01 til 9,41 ra. Mod Holbergs Gade Wiger Tomten dels Gadens Stigning, dels hcever den sig over denne. Adgang til Tomten haves fra Holbergs Gade, fra Langes Gade og fra Nordal Bruns Gade. Paa denne Del af Tomten er fra Hosten 1874 til Udgangen af Aaret 1880 opfort folgende Bygninger: en Administrationsbygning, tre Bygninger for den medicinfle Afdeling, tre Bygninger for den kirurgiske Afdeling, en Bygning for Hudsyge, en Kjokkenbygning og en Bygning, bestemt til pathologisk-anatomisk og kemisk Laboratorium. Angaaende disse Bygninger har Arkitekten, Hr. Schirmer sen., under 24de August d. A. meddelt folgende Oplysninger: Administlationsbygningen — en Hjornebygning — har Facade mod Nordal Bruuus Gade 50,19 rn. og mod Langes Gade 30,59 rn. Bygningen er paa en Kjcelderetage af 3,13 m.s Hoide opfort i 2 Etager, hver 3,76 m. hoi, hvortil kommer paa Grund af Terrainets Heldning fra Langes Gade til Pilestrcedet en Mezzaninetage attbragt paa hver Side af Portrummet i den vestre Ende af Bygningen, hvorfra Indkjorfelen til Tomten. Bygningens overbyggede Areal udgjor 841,37 rn. 2 . Hovedindkjorfelen i v estre Ende af Bygningen er overhvcelvet, har Port mod Gaden og Gaarden og Gulvareal 94,49 rn. ,J . Til Portrummet stoder paa venstre Side Vagtvcerelset for Portneren med Dor mod Gaden 25,59 rn. 2 . Ved en liden Forgang med Udgang til Gaarden og Opgang til Mezzaninetagen er Portnerens Kjokken stilt fra Vagtvcerelset. I Mezzaninetagen er Portnerens Familiebekvemmelighed, bestaaende af 2 Vcrrelser a 25,59 ni.*, 2,82 ra. hoie. Ved Portrummets Hoire Side i Kjcrlderetagen, hvis Gulv dog her ligger over Gadens Terrain, er et Modtagelsesvcrrelfe for ankommende Syge, 25,98 rn. 2 med tilstpdende Badevcerelfe, 17,71 m. 2 . Den overhvcelvede Kjcelderetage har en Midtkorridor og en Sidekorridor gjennem Sidefloien med tilfammen 103,94 rn. 2 Gulvflade. Hertil stoder mod Syd: 1 Badevcerelfe for Direktøren 17,71 ni. 2 Gulvflade; 2 Kjcelderrum a 17,71 rn. 2 ; 1 do. til Bryggerhus 35,43 ra. 2 ; 2 do. til Strygerum og Rulle a 17,71 rn. 2 ; 1 do. 27,56 rn. 2 ; Til Korridorens Nordfide fwder: 1 Trapperum med Adgang fra Portrummet 27,56 rn. 2 , 1 Privet 17,71 rn. 2 ; 1 Rum med Ndgang til Gaarden 17,71 rn. 2 ; 2 Kjcelderrum a 17,71 w. 2 ; i Rum med Kjceldernedgang og Opgang til fsrste Etage 17,71 ni. 2 ; 1 Kjcelderrum 39,37 rn. 2 . Til Korridoren gjennem Bygningens Sidefløi stoder til hoire Side:, 3 Kjcelderrum a 14,17 w. 2 ; 1 Bryggerhus med Stryge- og Nullerum 42,52 rn. 2 ; 1 Kjcelderrum 17,71 rn. 2 ; 1 Trapperum, hvori en Trappe, der forer ned til Gaarden og op til Direktorens Bolig, famt paa Loftet 11,02 rn. 2 ; 1 Privet 2,76 rn. 2 . Fra Midten af Portrummet, der danner Hospitalets Hovedindgang, forer paa hoire Side en Trappe af Gramt til den overhvcelvede Korridor i for ste Etage. Den gaar gjennem hele Bygningen i 2,51 rn. Bredde med 91,34 rn. 2 Gulvflade, afgrener sig ved den ostre Ende gjennem Sidefloien (28,35 rn. 2 ) og ender ved Kjokkentrappen til Direktorens Bolig. Til Hovedkorridorens sondre Side stoder: 1 Vcerelfe med 25,98 m. 2 Gulvflade; 2 do. tilfammen 53,94 rn. 2 ; 2 do. — 53,94 rn. 2 ; 2 do. — 59,85 ni. 2 . Til Hovedkorridorens nordre Side stoder: 1 Trapperum til anden Etages Bolig for Refervelceger 27,56 rn. 2 ; 1 Vcerelfe 17,71 rn.*; 2 do. tilfammen 53,94 rn. 2 ; i Rum med Udgang til Gaarden, Nedgang til Kjcelderen og Opgang til Direktørens Bolig i anden Etage 17,71 rn.*; 2 Vcerelfer tilfammen 39,37 m.V Til Floiens Korridor stoder mod $ft: 4 Vcerelfer tilfammen 62,99 ra. 2 ; 1 Kjokken 12,60 rn.'; 1 Vcerelfe 10,63 rn. 2 ; og 1 Rum 6,29 ra. 2 . I anden Etage foreftndes fplgende Vcrrelser og Ivrige Rum: 1 Rum ved Direktørens Trappegang 17,71 rn. 2 ; Korridor, der stoder til samme 14,17 ni.'; 1 Voerelse 40,95 rn. 2 ; 1 do. 47,24 rn.*; 1 do. 23,62 rn. 2 ; 2 do. å 17,71 rn. 2 ; 1 Korridor i Floibygningen med Kje<kkentrappeopgang og Privet 52,36 m. 2 . Til dennes ostre Side stoder: 2 Voerelfer a 29,92 ni. 2 ; 1 do. 15,74 ni. 2 ; l Kjokken 29,92 IN. 2 ; 1 Spisekammer og et Pigekammer, tilsammen 16,54 rn. 8 . Den ovrige Del as anden Etage, hvortil den foranncevnte Trapveopgang forer fra Portrummet, er optaget as 1 Trappegang 27,56 ni. 2 ; 1 Korridor og Loftstrappe, tilsammen 62,99 in. 2 ; 2 Vcerelser tilsammen 76,39 ni. 2 ; 2 do. — 65,35 in. 2 : 3 do. — 57,08 Ni. 2 ; 3 do. — 57,08 ni. 2 ; 2 do. — 31,50 in. 2 . Vcerelserne i forste Etage stulle benvttes til Kontorlokaler for Hospitalets Funktioncerer, Examensvcerelfer, Bibliothek og Arkiv, samt til Bolig for en Reservelcege og endel af den underordnede Betjening. Anden Etage er optaget af Boliger for Direktoren og 4 Reservelceger. Bygningens Loft er afdelt i flere Rum, bestemt til Torkeloft og Boder til de forstjellige Funktioncerer, der bebo Huset. Parallel med Nordal Bruuns Gade og 30,12 rn. derfrå mod Nord ligger Hospitalets MedicinskeAfdeling,der bestaar af den vestre og pstreSygehusbygning, hvoraf hver er 27,45 ni. lang og 18,50 in. bred, famt en Midtbygning, 23,21 in. lang og 18,50 rn. bred. Begge Sygehusbygningcr ere forbundne med Alidtbygningen ved tvende Buegange med Hovedindgange mod Syd og Udgange til Gaardsrummet mod Nord. Hver af disse Forbindelsesgange er 15,05 ni. lang, 5,02 in. bred. Hele Komplexen banner et overbygget Areal af 1 597,32 in. 2 . Samtlige tre Bygninger ere opforte paa en 3,14 ni. hoi Kjcelderetage, hvis Gulv ligger 31,3 em. over Fortougene i tvende Etagers Hoide, hver Etage efter 4,54 ni.s Hoide i Lyset. Til hver af Bygningerne forer en 2,51 in bred Trappe fra Forbindelseskorridorerne til forste Etages Korridor. I hver Bygning forer en Trappe af Granit med Trin af 2,19 ni.s Bredde fra forste til anden Etage, bestaaende af 30 Trin med Potest, en Trappe af Granit fra forste Etages Korridor til Gaarden og en Trappe af Granit til Kjcrlderetagen. I Midtbygningen forer desuden en Trappe til de Kjoeldere, der paa Grund af Terrainforholdene ere anbragte under Bygningens saakaldte forste eller Kicelder-Etagen. Kjcrlderetagen, samtlige Korridorer og Trapperum ere overhvcelvede. Trende Trcetrapper fore fra Bygningernes anden Etage til Loftet. Den ostre Sygehusbygnings Kjcelderetage har en opvarmet Midtkorridor gjennem hele Bygningens Lcengde, 3,14 in. bred, med Udgang til Gaarden mod $st og Indgang til Privetet mod Veft. (82,68 in. 2 Gulv). Til Korridorens sondre Vceg stoder 6 Num a 20,08 in. 2 bestemt til Beboelse for Vetjemngen. Mod Nord stoder til Korridoren: 1 KjMen 20,08 rn. 2 ; 2 Kjcelderrum a 20,08 rn. 2 : 1 Rum til Trappenedgang til Gaarden og til Kjcelderetagen 27,56 rn.«; 2 overhvoelvede og oementerede Rum under Sygesalenes Priveter, tilsammen 19,68 rn. 2 ; Til ostre Sygehusbygnings forste Etages overhvcelvede og opvarmede Korridor med 55,12 w. 2 Gulv stoder mod Vst en Sygesal med 143,71 rn. 2 Gulv, belyst ved 5 Vinduer, 2 mod Syd, 2-mod Nord og 1 mod Dst og opvarmet med tvende Ovne. Ved Siden deraf foreftndes et Privet med 0,30 rn. 2 Gulv. Mod Syd stoder til Korridoren: 2 Vcerelser a 24,01 in. 2 ; 1 do. med 2 Fag Vinduer og 51,58 ni. 2 Gulv; Mod Nord tilstoder Korridoren: 2 Rum a 3,94 in. 2 ; Trappegangen til anden Etage 30,32 rn. 2 ; Under Trappegangens Potest er anbragt et overhvcrlvet Rnm 7,87 rn 2 ; 1 Kjokken 24,01 rn. 2 ; 1 Privet 6,3 m. 2 ; 1 Baderum 12,99 rn. 2 ; 1 Linnedrum 9,84 rn. 2 . Til samme Sygehusbygnings anden Etages opvarmede Korridor 26,77 rn. 2 Gulv stoder mod Øst og Vest 2 Sygesale af samme Størrelse og Indretning som den nysncevnte i forste Etage, tilsammen med 287,41 ni. 2 Gulv med 2 dertil horende Priv eter a 6,3 ni 2 . Den vestre Sygesal har e<Udgangsdor til Platformen over Korridoren, der forbinder Sygehusbygningen med Midtbygningen. Til Korridoren stoder mod Syd 2 Vcerelser a 25,59 rn. 2 , mod' Nord Hovedtrappen 30,32 ni. 2 , 1 lidet Kjokken og en Trappeopgang til Loftet, tilsammen 7,87 ni. 2 Den vestre Sygehusbygning er i Form og Storrelfe overensstemmende med den her bestrevne ostre Sygehusbygning. I Korridorens Kjcelderetage, der forbinder den ostre Sygehusbygning med Midtbygningen, er anbragt tvende Priveter (tilsammen 26,77 in. 2 ) til Brug for Betjeningen med Entré fra Sygehusbygningen og Midtbygningen samt med Adgang fra Gaardsrummet. Til Forbindelseskorrid orens forste Etage stoder mod Syd en Terrasse af 122,84 ni. 2 , forbunden med Trappe af Gramt med 6 Trin. Fra Terrassen forer 4 Trin ned til Terrainet. Paa Forbindelfeskorridorens Nordside forer en Trappe af 9 Trin til Gaardsrummet. Fra Forbindelseskorridorens Midtparti 35,43 ni. 2 forer en Trappe af 8 Trin til den tilstodende Sygehusbygnings forste Etage og en lignende Trappe til Midtbygningens forste Etage. Platformen over Korridorens anden Etage forbinder Sygehus, og Midtbygningerne. Forbindelfeskorridorerne mellem Midtbygningen og ostre samt vestre Sygehusbygninger ere i Form, Indretning og Gulvflade lige. Til Midtbygningens Kjcelderetages Korridor 68,9 rn. 2 Gulv stoder mod Syd 5 til Beboelse for Betjeningen bestemte Vcrrelfer, 1 27,56 in. 2 , 4 a 25,59 in. 2 , mod Vest og Bst Priveterne for Betjeningen og mod Nord 2 Kjokkener a 25,59 ni. 2 og 2 Rum a 25,59 ni. 2 samt Trappe med Udgang til Gaarden og Adgang til Kjcelderen 30,32 in. 2 . ' Til forste Etages opvarmede Korridor 68,9 rn. Sygevcerelser med tilsammen 129,93 rn. 2 ©ufo, mod Nord 4 enkelte Vcerelser a 23,62 rn. 2 og en Trappegang 30,32 rn. 2 samt et overhvcelvet Rum 7,09 ni. 2 under Trappens Potest. Til anden Etages opvarmede Korridor 68,9 m. 2 stoder mod Syd 2 Sygevcerelser a 53,55 m* og 1 do. a 27,56 rn. 2 , mod Øst og Vest Udgang til Forbinde!- sesgangenes Platformer, mod Nord Hovedtrappegang 30,32 m. 2 , Loftstrappe 5,91 m. 2 , 1 Kjotken 12,99 m. 2 og 1 Rum for Gangloner 12,99 rn. 2 , 1 Sygevcerelse 19,69 rn. 2 , 2 Rum til Overgangkoner 25,59 m. 2 og 10,23 m. 2 samt et Aadevcerelse 15,75 rn. 2 . Lofterne over Tygehusbygningerne og Midtbygningen ere afdelte i Boder til Opbevaring af de Syges %ø\ m. m. 94,11 ia. fra den medicinste Afdelings nordre Front er den chirurgifke Afdeling opfprt. Den bestaar af en Midtbygning af 33,88 m. Lcengde og 18,82 rn. Bredde, Til hver Side deraf mod Øst og Vest en Mellembygning 10,04 rn. lang, 5,33 rn. bred, bvori over Terrasser, hver med 81,89 in. 2 Gulvflade, er Hovedindgangene til de tilswdende Svgebygninger og Midtbygningen. Til Mellembygningerne, hver 53,55 rn. 3 Gulv, stoder mod Nord paa hver Side et Privet for Betjeningen 14,17 rn. 2 Gulv. Fra Mellembygningerne er Udgang med Trappe til Gaardsrummet mod Nord, mod Vest og Øst Indgangene til Sygehusbygningerne og Midtbygningen. Den ostre Sygehusbygning med Sygefale har en Lcengde af 30,08 ni. og en Bredde af dels 18,82, dels 10,35, dels 15,69 rn. Den vestre Sygehusbygning har samme Form og Storrelse som den ostre. Det hele overbyggede Areal udgjor: For Midtbygningen . . . . . . . 699,64 ni." " vestre Mellembygning 68,51 " " ostre do. 68,51 " " vestre Sygehusbygning. . . . . 518,54 " " ostre do. 518,54 ,. 1873,74 rn. 2 Samtlige Bygninger ere opforte i 2 Etager, hver med 4,55 in, Hoidc i Lyset over en Kjcelderetage af 3,14 ni. Hoide, hvis Gulv ligger 1,25 ni. under Bygningens Fortoug. Kjcelderetagen, Priveterne, faintlige Korridorer og Trappernnl ere overhvcelvede. Gjennem Midtbygningens Kjcelderetage, gaar en Korridor 106,3 ni. 2 Gulv, til hvis sondre Side stader 6 Rum a 24,80 in. 2 , 1 Kjcelderopgaug med Forhalle, hvorfra Dor til Gaardsrummet 49,60 ni. 2 . Til Korridorens Nordside stoder 6 Rum a 21,66 rn. 2 , 1 Rum til Opvarmning af Operationssalen og 1 Num, stort 40,95 ni. 2 Gjennenlgang under ostre og vestre Forbindelfesbygning fra Midtbygningen til Svgchusbygningerne, tilsammen 81,89 rn. 2 . 2 Pudretrum under forste Etages Priveter 23.62 rn. 2 . Kjcelderrummene under ostre og vestre Sygehusbygning beståa af: en Korridor a 37,41 in. 2 — 74,80 ni. 2 Gnlv, hvortil mod Syd stoder paa hver Side 3 Rum a 22.84 x 3 X 2 rn. 2 = 137,04 rn. 2 Gulv. Mod Nord tilstoder i hver Bygning: 1 Rum med Kjceldertrappe og Udgang til Gaarden 27,56 in. 2 x 2 — 55,12 rn. 2 . 2 Rum a 19,69 X 2 X 2 — 78,76 in. 2 . 4 RUM a 14,17 X 4 X 2 = 113,36 in. 2 . 5 Beboelsesrnm i hver Bygning a 14,17 X X 2 — 141,74 ni. 2 . 1 Trappegang i hver Bygning a 14,17 X 2 — 28,35 rn. 2 . 1 Pudretrum i hver Bygning a 14,17 X 2 — 28,35 in. 2 . Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under IustitS-Departementet. Fprste Etage: 2 Mellemdygninger eller Forbindelsesgange mellem Midtbygningen og begge Sygehusbygninger med Indgange til disse Bygninger a 40,95 m.*. 2 Priveter for Betjeningen a 12,60 m.*. Til Midtbygningens opvarmede Korridor i hele Bygningens Lcengde, 3,14 rn. bred, 106,30 m.*, stoder mod Syd 6 enkelte Sygevcrrelser a 25,98 m.* og en Trappegang til anden Etage med Udgang til Gaarden 54,33 rn.*, mod Nord 3 Rum for den chirurgiske Klinik, bestaaende af: et Ventevcerelse 26,77 m.«, et Underspgelsesvcerelse 50,79 rn. 2 , et Vcerelse for Professoren 25,20 ni.*. 4 Rum for Vienkliniken, bestaaende af: et Ventevcrrelfe 26,77 ni.*, et Undersogelsesvcerelse 50,78 rn.*, et Vcerelse for Professoren 25,20 rn.*, et mprkt Vcerelse til Undersogelse med Dienspeil 27,56 rn.*. Til begge de anforte Ventevcerelser stoder mod Nord en aaben Forhalle 23.62 in.*. 2den Etage: Til den opvarmede Korridor i 2den Etage, 106,30 m. 2 ©ul», stoder mod Syd 5 Sygevcrrelser a 25,98 m.*, i Kjokken med tilstodende Rum for Gangkone 25,99 m.* Hovedtrappen 54,33 rn. 2 , mod Nord 6 Vcrrelfer a 22,05 rn. 2 for Syge samt til Opbevaring af Instrumenter m. V. til Brug i den tilstodende Operationsfal, 1 Trappegang til Loftet 9,84 rn.*, 1 korresponderende Vcerelfe dertil 9,31 m. 2 , 1 Forvcerelse til Operationssalen 9,45 m.*, l Operationsfal, 6,59 m. hpi, 79,92 rn.* Gulv, med Gallerier, der afgive Plads til 80 a 90 Tilhorere. Deri et stort Vindu med Speilglasruder. Den ostre Syge.husbygni ng. Iste Etage: Indgang fra Forbindelfesbygningen til Korridoren 41,34 m. 2 Gulv, til hvis sondre Side stoder 1 Sygevcrrelse 55,12 m.' Gulv, i do. 26,77 m.' — Til Korridorens nordre Side stoder: 1 Trapperum 33,08 rn. 2 , 1 Rum for Gangloner 23,62 rn.", 1 Kjokken 11,81 m. 2 , 1 Baderum 11,81 m. 2 . Til Korridorens ostre Smalside stoder 1 Sygesal 159,85 in.', belyst ved 3 Vinduer og opvarmet ved tvende Ovne. Til Sygesalens ostre Ende, adstilt ved en Dobbeltbue, stoder et Rum med et Fag Vindu og Ovn 20,48 rn. 2 og dertil igjen mod Nord et Privet 15,75 in.", mod Syd et Trapperum, der forer baade ned til Gaarden og op til Loftet 15,75 rn. 2 . 2den Etage: Til den opvarmede Korridor 41,34 m. 2 stoder paa fondre Side 1 Sygevcrrelse 55,12 m. 2 og l Sygevcrrelse 26,77 m. 2 . Til Korridorens nordre Side stoder et Trapperum 33,08 ni. 2 , 1 Rum for Gangkone 23,62 m. 2 , l Kjokken 11,81 m. 2 og 1 Baderum 11,81 m. 2 . Til Korridorens ostre Smalside stoder 1 Sygefal overensstemmende med den i forste Etage 159,85 m. 2 med tilftodende Rum 20,47 rn. 2 samt et Privet mod Nord 15,75 rn. 2 og et Trapperum mod Syd 15,75 rn. 2 . Stft. Prp. No. 20. Eiendomme under Iustits«Departementet. Den vestre SygeHusbygning er i Stprrelfe, Form og Indhold fuldkommen i Overensstemmelse med den ostre SygeHusbygning. Lofterne over Sygehusbygningerne ere afdelte i Boder (med Hylder) til Opbevaring af Inventarium og de Syges %øl tyaa Tomtens vestre Side til Pilestrcedet ligger Hudsygeafdelingen, en Bygning, hvis Fayade fra Syd til Nord er 51,91 rn. lang og fra Vest til Dst 18,82 ra. bred, hvortil kommer mod $ft tvende fremfpringende Forhaller foran Indgangsdorene, hver 5,49 m. lang og 3,61 rn. bred. Bygningen har faaledes et overbygget Areal af 1016.98 m.\ og er opfort paa en 3,14 m. høi Kjcelderetage i 2 Etagers Hoide. Hver Etage har en Hpide i Lyset af 4,55 m. Fra begge Forhaller forer Trapper ned til Kjcrlderne og op til første Etage. Bygningen er i Midten delt i tvende lige store Dele, mod Syd bestemt for Kvinder, mod Nord for Mcrnd. Kjcelderetagen, samtlige Korridorer og Trappehusene ere overhvcelvede. Begge Hovedtrappernes Trappetrin ere udfprte af Gramt, 2,20 m. brede. Den ene Trappe forer til Afdelingen for Maend, den anden til Afdelingen for Kvinder. Kjcelderetagen eriMidten delt ved en Korridor efter hele Bygningens Lcengde med en Udgangsdpr ved hver Ende af Bygningen, en mod Syd og en mod Nord, 157,49 rn. 1 Gulvflade. Mod Vest stoder til Korridoren 12 Rum, hver med 21,66 rn. 8 Gulv. I de to midterste af disfe er anbragt Apparat til Opvarmning af Badevand og en liden Dampkjedcl til Brug for tvende Dampfkabe. Mod Øst stoder til Korridoren 4 Rum a 21,66 rn. 2 , 2 Priveter a 16,54 m. 2 , 2 Num med Trappelob til Kjcelderen og til Iste Etage a 27,56 m. 2 samt 2 Badevcrrelser med 4 Badekar og 2 Dampfkabe a 43,31 rn.*. Bygningens Iste Etage: I Afdelingen for Kvinder en Korridor 11,76 m. lang, 3,14 m. bred, 37,02 m. a Gnlv. Hertil stoder mod Vest 2 Vcerelser og 1 Kjokken, hver a 23,62 m. 2 , mod Bst 1 Hovedtrappe 30,32 rn. 2 , 1 Privet i Hoide med Trappepotesten 17,72 m.', 1 Kjokken 17,72 m.", l Sygevcerelse 47,24 m.' og mod Vest 1 Sygesal, belyst ved 5 Vinduer og opvarmet ved tvende Ovne, 154,34 m.' Gulv. » . I Afdelingen for Mcrnd en Korridor 3,14 rn. bred, 37,02 m.' Gulv, hvortil mod Vest stoder 3 Vcerelser a 23,62 m.\ mod W 1 Trappegang 30,32 m.', 1 Privet i Hoide med Trappepotesten 17,72 m.', 1 Forsamlingsvcerelse 47,24 m. Mod Syd stoder Korridoren til et Vcerelse for Poliklinik 79,93 m. 2 Gulv. Fra Korridorens nordre Smalside kommer man til en Sygesal belyst med 5 Vinduer og opvarmet med tvende Ovne 154,34 m. 2 . Bygningens 2den Etage: I Afdelingen for Kvinder 1 Korridor 37,02 m. 2 , hvortil mod Vest stoder 3 enkelte Vcerelser a 23,62 rn. 8 mod Nord Trappen til Loftet 11,81 rn.*, mod Bst en Trappegang, 30,32 rn. 2 , 1 Kjokken 19.69 m. 2 , 1 Sygevcerelse 47,24 m. 2 og 1 Rekonvalescentvcerelse 49,60 m. 9 samt mod Vest en Sygesal som i forste Etage 154,35 m. 2 . I Afdelingen for Mcend 1 Korridor 37,02 rn.', hvortil mod Vest stoder 3 Vcrrelser a 23,62 rn. 2 , mod Syd Trapperum til Loftet 11,81 m. 2 , mod $st Trappegangen 30,32 m. 2 , i Kjokken 19,69 m. 2 og l Sygevcerelse 47,24 m. 2 , mod Nord en Sygesal som i forste Etage 154,35 m. 2 . Ligeoverfor Hudsygeafdelingens øffre Del og i 17,52 m. Afftand d erfra, 18,82 rn. fra den medicinste Afdeling og.57,10 m. fra den chirurgiste Afdeling er opfprt Hospitalets Kjokkenbygning. der er 27,92 m. lang, 19,29 m bred med et overbygget Areal,af 532,71 m.' og indeholder en Kjcelderetage 3,14 m. hpi, hvis Gulv ligger 2,20 m. under Terrainet, — samt 3 Etager over Kjcelderetagen af 3,70 m.s Hpide i Lyset. Kjcrlderetagen, samtlige Rum i første Etage, Korridorerne, Trapperummet og Kjokkenet ere overhvcrlvede. Trapperne ndsprte as Granit. Kjcelderetagen har en Midtkorridor i hele Bygningens Lcengde 106,30 m. 2 Gulv. Mod Syd af Korridoren 2 Proviantkjceldere a 25,59 rn.', 1 Melkekjcelder 25,59 m.', 1 Trapperum fra Kjøkkenet til Kjcrlderen 25,59 m. 2 , 1 Kjcelderrum 23,62 m. 2 . Mod Nord af Korridoren Hovedtrappen 25,59 rn. 2 , 1 Kjcelderrum 21,66 rn. 2 , 1 Viktualiekjcrlder 51,18 rn. 9 , 1 Privet med Udgang til Gaarden 7,87 rn. 2 , 1 Kjcelderrum 16,93 rn. 2 . Bygningens Iste Etage: Til Midtkorridoren 59,06 m. 2 , med Indgang fra Gaarden mod Vest med Rum foran Kjøkkenet til Udlevering af Maden støder mod Syd og Øst: 1 Rum for Proviantfkriveren 28,35 rn. 2 Gulv. 3 Do. til Spisekammere og Arbeidsrum for Husholdersken a 28,35 m. 2 . 1 Trapperum fra Kjcelderen til Iste Etage 12,60 rn. 2 . X Spisevcerelse 12,60 m.'. 1 Kjekken, der gaar gjennem 2 Etager, 88,58 rn. 2 Gulv. Til Midtkorridoren støder mod Nord: Trapperummet 30,32 m. 2 Gulv. 1 Opvadskningskjøkken 56,30 m. 2 . Udgang til Gaardsrummet med Vindfang 26,77 m. 2 , hvortil støder mod Øst et Privet 7,87 M.' og et Kjedelhus ved Siden af Kjpkkenet med Udgangsdør mod Øst 17,72 rn. 2 Gulv. .; Bygningens 2den Etage: Til Midtkorridoren, — 55,12 na.' Gulv — stoder mod Syd 4 Beboelsesrum for Piger og tzusholdersten a 27,56 rn. 2 , i Trapperum fra Iste til 2den Etage 12,99 rn. 2 , 1 mindre Vcerelse 12,99 m. 2 , mod Nord Trappegangen 30,32 m. 2 , 3 Beboelsesrum a 24,80 ni. 2 , samt 1 Do. a 23,62 m. 2 . Bygningens tredie Etage: Til Midtkorridoren gjennem hele Bygningens Lcengde, 82,68 m.' 1 , støder paa nordre Side 5 Beboelsesrum for Betjente å 27,56 m.* og et Trapperum 30,32 rn.*, hvilket fører til Loftet, der er afdelt i 4 Voder til Opbevaringsrum. Til sondre Side støder 4 Rum å 27,56 m." og 1 å 58,27 m.«, bestemt for Oldfruen, til Reparationsvcrrelse og Lingeriet. Nordvest for den kirurgiske Afdeling med Adgang til samme Afdelings nordre Side og med fcerskilt Indkjørsel fta Holbergs Gade ligger Det p athologisk-anatomiske og kemijke Laboratorium, en Bygning, der bestaar af: a. en Frembygning mod Sydvest til Pilestrcedet, 33,10 m. lang, 11,53 m. bred med et Fremspring af 0,94 m. i Midten og af 11,29 m. Lcengde, bestaaende af e.< Kjcelderetage 3,76 m. hoi, en Hovedetage 4,08 m. høi samt en Mezzaninetage af 3,14 M. Høide. d. en Mellembygning af 10,35 m. Lcengde og 11,29 m. Bredde med en Kjcelderetage af 3,76 m. Høide og en Hovedetage af 4,08 m. Høide. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iuftits-Departementet. c. en Bagbygning mod Nordost, 15,69 rn. lang, 9,41 m. bred, med en Kjcelderetage 3,76 m. t)øi og en Hovedetage 7,84 m. høi. Samtlige Bygningers overbyggede Areal udgjsr 660,27 rn. 2 . Kjcelderetagen og Trappegangen er overhvcelvet. Hovedtrappen og en Sidetrappe er udfprt af Gramt, en Trappe af Trce. Frembygningens Kjcrld<retage har scerstilt Indgang fta Gaarden og indeholder Entrs, 2 Beboelsesrum for Laborantkarlen og Fyrbf>deren med Kjøkken, tilsammen 86,62 m. 2 , 1 Korridor 25,20 m. 2 , til hvis fydøstre Side støder en Trappegang fra Kjcelderen til Loftet, 16,54 m. 2 , 1 Rum til Varmeapparat for Opvarmning af Vand, 16,54 rn 2 ., 1 dertil stødende Rum, 37,80 rn. 2 . Fra Korridoren mod Nordvest trceder man ind i et Rum med Privet, 14,17 rn. 2 og til 2 Rum bestemt til kemiste Underfpgelfer, tilfammen 70,87 rn. 2 . Fra Korridoren fører mod Nordost enDpr til MidtbygningensKjcelderrum, bestaaende af en Entrv, 7,09 m. 2 , i hvis venstre Side er Udgangsdpr til Gaarden og paa høire Side et Kulrum under Hovedtrappen, 21,65 m. 2 . Til Entrsen støder et Gjennemgangsrum til Transport af Lig. 15,75 rn. 2 . Derfra fører en Dø.r til Trapperummet, hvori stal anbringes en Heiseindretning for Lig fra Kjcelderen til Iste Etage, 19.69 rn. 2 . Til Trapperummets venstre Side stpder Ligkjcelderen under Obduktionssalen, 66,14 rn. 2 og til Trapperummets sydpstre Side et Opbevaringsrum, 15,75 rn. 8 Ved Siden af Ligkjcelderen er et Begravelfeskapel, 39,37 m. 2 med Udqangsdør til Gaarden. Hovedetagen: I Mellembygningen fører Hovedtrappen, 25,59 m.\ fra Gaarden op til 2den Etage. Fra Trappens øverste Po test fører en Dør til venstre til Frembygningens Lokaliteter, en Dør til høire til Lokaliteterne for Obduktionen m. m. Frembygningen bestaar af en Korridor, belyst fra Trappegangen, 44,10 m. fl Dertil støder til høire en Forelcesningsfal, 107,09 m. 2 , der gaar gjennem begge Etager og er 7,84 m. høi. Den opvarmes med 2 Ovne. Til Korridoren støder endvidere et Arbeidsvcerelfe for de Studerende, 40,95 m. 2 , og et kemifk Laboratorium, 37,80 m. 2 . Dertil støder Professorens Arbeidsvcerelfe, 29,53 m.« og ved Siden deraf er Asfistentens Arbeidsvcerelfe, 29,53 rn. 2 . Samtlige disfe Vcerelfer ere forfynede med Ledninger for koldt og varmt Vand. Til Korridoren støder fremdeles en Trappegang, der ferer ned til Kjcelderetagen og til Mezzaninetagen, 16,54 rn. 2 . I Mezzaninetage'n er anbragt Lokaler for det pathologiste Museum, bestaaende af en Gang, 29,14 ni.*, der betrcrdes fra Trapperummet, og stal benyttes til Opstilling af Prceparater. 1 Hertil støder mod Sydost et Rum, 107,09 ro.*, og et, 57,48 rn. 2 , begge til Opstilling af Prceparater. Paa Loftet over denne Del af Bygningen er anbragt Vandbeholdere, hvorfra det varme Vand ledes til de forstjellige Rum. Fra Hovedtrappens Potest i Hovedetagen fører en Dør til høire til Obduktionssalen og de tilstødende Rum, nemlig: 1 Entr», 19,69 rn. 2 , fra hvilken en Dør til høire fører til et Rum, belyst fra oven, hvorfra en Trappe og en Heis fører ned til Ligstuen i Kjcelderetagen, 19,69 m.\ Til dette Rum støder mod Sydost 1 Rum til Arbeidslokale for en Laborantkarl og Opbevavaring af Glas til Prceparater m. m.. 19,69 rn. 2 . Mod Nordøst for Trapperummet trceder man ind i Obduktionssalen, 135,84 m. 2 , der er 7,84 m. høi, belyst med 7 store Vinduer, opvarmes ved 2 Ovne og ligesom det foran ncevnte Rum forsynet med Ledninger for varmt og koldt Vand. Til Opvarmning af Sygevcerelserne og samtlige Beboelsesvcerelser er anbragt Ventilationskakkelovne, hvorigjennem den frists Luft indledes og ved hvilke i Forbindelse med Ventilationsindretninger i Vinduer og Mure Ventilationen foregaar. Gasledninger ere indlagte i samtlige Bygninger til Belysning af Trapper, Gange, Kjokkener, Badevcerelser, Operationssalen, Obduktionssalen og Forelcrsningsvcrrelser*). ♦ Samtlige de anfprte Bygninger mangle en Del af Indredningen, og ere Udgifterne faaledes ikke endelig afstuttede. Bygningerne ere opfprte i Henhold til de Kongelige Refolutioner af 24de Januar 1874, 23de Januar 1875, 12te Februar 1875, 23de December 1875, 20de April 1876, 3die Februar 1877, 28de Januar 1878, Iste Februar 1879 og 3die Februar 1880 i Forbindelfe med de Kongelige Refolutioner af 3die Juni og 19de August 1874, 26de April 1875, 29de Juni 1876, 30te April 1877, Iste April 1678, 28de Juni 1879 og 3die Juli 1860. Af de paa Tomten ved dens Indkjob staaende gamle Bygninger, fpeciftcerede i Supplementet til den i 1862 udgivne Fortegnelfe over Statens Eiendomme, omfattende Tiden indtil Udgangen af Aaret 1867, Pag. 76 og 77, er den faakaldte Gartnerbolig paa Nedre Bakkehufet folgt ved Auktion den Iste August 1880 for Kr. 565,00 og nedrevet. Gjenftaaende er altfaa endnu Bygningerne paa £tøre Bakkehufet, bestaaende af en toetages Laftebygning,.med Kjcelder og Kvistetage, en Udhusbygning og et Bordstur. 3. Sindsfygeajyler. a. Gaustad Sindssygeasyl. (Fortegnelsen af 1862 III F 2). A. Asylets Bygninger. De flelte af dets Bygninger ligge i en Klynge, for stprste Delen indefluttede af en Ringmur. Adstilt fra disfe ligger Direktprboligen i SO., Keglebane og Prcrstebolig m. v. i SV. og Ishus samt Lighus og Brcendestur i Nord. Den indenfor liggende Husklynge deler sig i 2 aldeles lige Sidedele, fom forbindes ved en for begge fcelles Midtdel. Alt, fom ligger i Øst for den mod Syd vendende Hovedindgang, er bestemt for Kvinder. Alt paa venstre Side for Mcrnd, og i Midten ligger den fcrlles Vkonomibygning, Vasteindretning, Magafinhus og Portnerstue. Bygningerne for de Syge paa begge Sider ere forenede med dcrkkede Buegange, der paa den ene Side ere aabne mod $st, paa den anden Side mod Vest, og adstilte ved 141,74 m.' Spadferpladfe. Hvor disfe Spadferpladfe støde mod de ydre Omgivelser, ere de begrcendsede af en nedfcenket Mur, der tillige i Forening nied et kort Jernstakit omgiver Bygningen A. Mellem Bygningen Å 09 Al lober et Iernstakit, mellem begge Celleafdelingerne et aabent Skur af Troe. Desuden hprer til hver af Celleafdelingerne Spadferpladfe, fom omgives af 2,82 m. hoie Graastensmure. 1. Vkonomibygningerne. a. Den fcrlles faakaldte "Vkonomibygmng" er et toetages Hus med et hoit Taarn paa Sydsiden og er forbundet med Sygeafdelingerne L og Li ved 3 enetages Halfe eller Flpie. *) Og i Tilfalde i de ftprre Sygevarelser (lfr. Sth. Prp. No. 64 for 1880). Etager; desuden indeholder Nygningcn i 3den Gtage en stor Festsal, hvis ene Flei ligger i Taarnet, A Va'relser med Kjpkken for Reservelcegen, 2 for Oldfruen, 2 for Overkokken, 2 for Assistentlcegen, Gang og Entre. Iste Etage tilligemed de 2 Floie indeholder Fadebnr, Spiskannner, Vastekjk»kken, Pigekammer, Vcerelfe for Underhnsholdersten, 5 Vcerelfer og Kjokken med Spiskammer for Forvalteren, 3 Kontorer og 1 Ventevcerelfe. 1 Aftrcedelfesvcerelfe for Prcesten er i Taarnets 3bie Etage. I Kjcelderetagen er, fornden Kja»ldere til Opbevaring af Grpnfager og Viktualier, Rulle' og Strygebod for Forvalter og Nefervelcrge, Bryggerhns, Vcrrksted for Sadelmageren og Bagerovn. h. Portnerboligen, et enetages Hus, der indeholder 3 Kvistvcrrelfer, fom benyttes af Tjenere, 1 Vcerelfe og Kjokken for Portneren, 1 Gang famt Kjceldere. Imellom dette Hus, og Sygebygningerne A og A 1 ligger et beplantet Gaardsrum med et Vandbafin af huggen Gramt. a Vafkehnset, der fornden det egentlige Vasserum kun indeholder 1 storre Vcerelfe, der bruges til Strygebod, 1 mindre med et HurtigtorringZapparat, 2, der beboes af Vafkepigerne, og desnden et Rum til en Dampkjedel, fom forfyner Vaskeriet og Vadehusene i C og C i med varmt Vand. I en i 1858 for det af Storthinget 20de August 1857 bevilgede Vyggofond opfort Tilbygning er Torreloft, Rullebod, Linnedmagasin, Skomagervcrrksted, Snedkervcerksted og Vcerksted for Mastinisten. (1. Et Magasinhus yaa 1 Etage, oftfort i 1858 for famme Byggefond, med 2 Magasinrum nedenunder og 2 paa Loftet. e. Et aabent Sknr af Trce mellem Eelleafdelingerne D og Dl. Benyttes dels til Op - lag af Nrcende og Kul, dels til Opbevaring af Vord og Planker m. v. f. Direktprboligen, omtrent 37,64 m. i SO. for den koindelige Sygeafdeling, bestaar af: Vaaningshufet, der foruden Entre og Gang indeholder i 2den Etage 6 Vcrrelfer og Baderum og i nederste Etage 3 Dagligvcerelfer, I Pigekammer og 1 Korridor. I Kjelderetagen er Bryggerhns, Drengestue, Rullebod og Kjcldere. En Flpibygning, hvori er 1 Kjokken med Spiskainmer og Madbod, 1 Kvistveereise, Stald, Fjys, famt Vogn- og Brcendestur og Foderloft. I SV. for den mandlige Afdeling: g. En Keglebane af Trce, opfprt i 1865 for Kr. 2 080,00 h. Prceste- og Gartnerbolig m. v., opfart i 1875 og 1876 for en famlet Udgift af 23 099,37 Hvortil ved Indredninger i 1877 kommer et yderligere Belpb af " 936>72 ialt Kr. 24 036,09 Bygningen, et enetages Hus med Loft- og Kjcelderetage, er opfort af Gramt og Mursten, med Schweitzertag og i Vinkelform; Hovedfaoade og Indgang mod Vest. Loftetagen indeholder foruden rnmmelige Tprrerum 1 Vcerelfe mod Syd med Ve randa, bestemt til Studervcerelfe for Prcesten; desuden 2 halvfcerdige Rum i Husets nordre og pstre Ende. Hovedetagen, der er delt i Midten ved en Gang, indeholder paa hpire Side af Indgangen 3 Vcerelfer og Kjøkken til Brug for Prcesten. I Leiligheden paa modfvarende Side, der er denne aldeles lig, er 1 Vcerelfe og Kjpkken midlertidig overladt Prcesten til Soverum, 1 Vcerelfe beboes af Gartnerasfistenten, og 1 er bestemt til Herberge for Tilreisende. I Sideflpien, der vender mod Syd, findes 3 Vcerelfer og Kjøta, fom beboes af Gartneren. Kjcelderetagen (i 2,51 ms Hoide) indeholder foruden Kjcelderrum for Prcrft og Gartner m. v. 2 Vcerelfer til Brug for Gaardskarlene og Lcegdslemmerne, 1 Bryggerhns, i Vafkerum famt Strygevcerelse og Rnllebod. Sth. Prp. No. 20. Eiendcmnne under Departementet for det Indre. Del af Gartnerboligen er dechos indrettet et VcextHus med fremspringende Glastag, Varmekanal og Kulrum samt Planterum. Til denne Bygning bevilgedes i 1875 og 1876 i Henhold til en tidligere udarbeidet Kalkule budgetmcessig et samlet Velob af Kr. 20 000,00. Men paa Grund af stigende Priser paa Materialier og ArbeidslM samt paa Grund af forstjellige Forbedringer i den oprindelige Byggeplan medgik det foran ncevnte Belpb. I Skoven lige bag Asylets Bygninger: i. Lighus, der indeholder 1 Ligstue og 1 Obduktionsrum k. Et Ishus af Trce, begge optørt 1859 for del 20de August 1857 bevilgede Byggefond, og 1. Et Brcrndestur af Trce paa Stolper, indhegnet med en 2,82 m. hpi Bordvoeg, opfort i 1861 for Kr. 2 000,00. 2. Sygelokalerne. a. Bygningen A, for rolige, mandlige Syge af bedre Forpleining, indeholder i 2den Etage en Sal, 12 Vcerelser og 1 Korridor, der gaar gjennem hele Bygningen. I nederste Etage er en Entre, 1 Sal, 12 Vcerelser, 1 Korridor og 1 Privet. b. Bygningen Al, paa den anden Side, for rolige, kvindelige Syge af bedre Forpleining, er denne aldeles lig. a Bygningen B, for rolige Mcend af simpel Forpleining, indeholder i 2den Etage en Forfamlingssal og 5 Sovesale samt 1 Korridor, og i nederste Etage 1 Arbeidsvcrrelfe, 1 Spisesal, 3 Sovesale, 1 Korridor og 1 Privet. I Kjcelderetagen er der hvcelvede Rum til Opbevaring af Brcrnde, Redstaber o. A. cl. Bygningen Li, for rolige Kvinder af simpel Forpleining, er denne aldeles lig. 6. Bygningen C, for urolige Mcend, indeholder i 2den Etage 1 Forfamlingssal, 4 Sovesale, 1 Vogtervcerelse og 1 Korridor og i Iste Etage en Arbeidssal, 9 hvcelvede Vcerelser og 1 hvcelvet Korridor, her blev i 1860 Forsamlingsvcerelset betydelig udvidet og ved Tilbygning indrettet 1 Lokum og 1 Vasterum. Forandringen kostede Kr. 6 000,00. Samtlige Vinduer i denne Bygning ere forfynede med en enetages Ierngitter. Under en Del af Bygningen er et hvcelvet Kjcelderrum til Brcrnde. I Tilbygning ere 2 Badevcerelfer og 2 Paaklcedningsvcerelfer. f. Bygningen C1, for urolige Kvinder er (nåar undtages de i 1860 ved Bygning C gjorte Forandringar) denne aldeles lig. g. En Eellebygning (D og E) paa 1 Etage, bestaaende af 2 Flpie, bestemte for rasende og urenlige Mcend. Den indeholder 2 Forsamlingssale (hvoraf den ene er tilbygget i 1860 for en Udgifl af ca. Kr. 2 000,00, 2 Vogtervcerelser, 1 Tprrerum, 1 Baderum, 13 Celler og 1 gjennem hele Bygningen lpbende Korridor med Galleri. I Kjcelderetagen ere to størn hvcelvede Rum, hvori Fyrkjedler til Cellernes Opvarmning samt til Badevand er anbragt. h. En aldeles lignende Eellebygning (vi og Ei), dog uden Tilbygning, for rafende og urenlige Kvinder. Her sindes tillige et Vaskeri for Celleafdelingerne. Alle de hidtil bestrevne Bygninger, undtagen Ishus, Vedfkure og Keglebane, ere opfprte af Mursten og huggen Gramt og Sygelokalerne A, Al, B, Bl og C, Cl tilligemed den saakaldte samt Direktprboligen og Portnerstuen tcrkkede med Skifersten uden Underlag af Nord; Keglebanen tcekket med Tjcerepap. De ovrige Bygninger ere tcekkede dels med blåa glasferet, dels med rød Tagften og Bordtag, nåar undtages Vkonomibygningens Taarn samt Celleafdelingerne, der ere tcekkede med Zink. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme nnder Iustits-Departementet. Zink, da Asfalttcekningen befandtes i høi Grad mislig. Omtcekningen kostede ca. Kr. 8 000,00. Asylets Oplysning foregaar ved Gas, ledet fra Kristiania. En egen 3-toms Vandledning, der udtages omtrent 900 Alen nord for Afylet, forfyner det med Vand; ligeledes findes Kloakledning. Paa den vestlige og sydvestlige Kant af Afylet ligger Planteskolen og Asylets Kjøkken og Urtehave m. v. samt Forvalterens Have. Udenfor Bygningen Al er en Park og Neservelcegens Have. Paa den østlige Side er en Have, bestemt til Frugthave. Direktørboligen omgives af Direktørens Frugt- og Kjøkkenhave. En gammel Frugthave, der har tilhørt den faakaldte Chefsgaard, er tillagt Prceste- og Gartnerboligen. B. Asylets Iordeiendomme. 1. Bygningerne. a. Et toetages Vaaningshus af Trce, gammelt og brpstfcrldigt, indeholdende i Iste Etage 3 Voerelser til Brug for Avlskarlen med Kjøkken og Pigekalnnler, i 2den Etage et Vcerelse, der benyttes af Avlskarlen. Forresten er den umdredet. b. En Udhusbygning, opfprt i 1858 for det den 20de August 1857 bevilgede Fond, dels af Gramt, dels Mursten, dels Bindingsvcrrk. Den indeholder Stald til (3) fremmede Heste, Brcendestur, Slagtebod, Fjes til 50 Stk. Storfce, Sorpekammer, 1 Vcerelse for Kvcegrelgteren, Stald til 12 Heste, 1 Scelekammer, 1 lukket Vognskur, 1 do. aabent til Arbeidsredskaber, Tcerskelade, Foderrum, Potetes-, Turnips- og Gjodselkjceldere. a Et Grisehus af Granit med Overrum af Bindingsvcerk, opfort for det den 20de August 1857 bevilgede Fond, indeholdende 9 støne og mindre Griserum med cu Fodergang samt 3 Springvand. 6. En toetages Stolpebod med 2 Afdelinger i Iste og Kornbinger i 2den Etage. e. En gammel Smedie. f. Et aabent firkantet Hus, opført i 1868 af Bindingsvcerk til Torring af Myrjord for Kr. 620,00; benyttes for Tiden til Sommerfjps. Det egentlige Somrnerfjøs, der tillige benyttedes til Pudrethus, blev i 1878 efter Foranstaltuiug af Indredepartementet nedrevet og flyttet til en Tomt i Skoven nogle Hundrede Alen Nord for Afylet til udelukkende Brug for Pudrettilvirkningen. Arbeidet udfprtes med en Udgift af ca. Kr. 400,00. Dette Hus opfortes i 1859 vcefentlig af brugbare Materialier efter nedrevne gamle Hufe, og er Arbeidsudgifterne, saavidt vidcs, indbefattet i de til Byggearbeider i 1858 og 1859 bevilgede og anvendte Kr. 60 000,00. g. En gammel brøstfceldig Fremhusbygning omtrent 125,48 m. Syd for Avlsgaarden med 3 Vcerelser og Kjpkken, beboes af Maskinisten. h. En Udladebygning af Trce, beliggende paa det saakaldte Sirgenjorde, med 2 Høinni, Tcerskelade, Underlåve og Halmskur. i. En do. af Bindingsvcerk, beliggende i SO. for Asylets Bygninger, med 1 Hprum indkjøbt i 1860 for Kr. 1 920,00. k. En do. af do., opført paa den forhenvcerende Plads Nordstoven, med Hørum og Indkjørsel. Kostede Kr. 2 340,00. 1. Et Skur af Bindingsvcerk, beliggende ved det under k ncevnte Lade, indeholdende for Arbeidere og Stald. Opført i 1860 for. ca. Kr. 400,00. m. Et Bryggerhus, ved Siden af den under Litr. g ncevnte Fremhusbygning, opført i 1868 med en Udgift af Kr. 920,00. Huset indeholder et større Vcerelse med Bagerovn; desuden 2 mindre Vcerelser og Kjøkken, der er anvist Asylets Bud til midlertidig Beboelse. n. Et Vedskur i Bryggerhusets umiddelbare Ncerhed, af Bindingsvcerk, opført i 1870 for Kr. 400,00. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Iustits-Departementct. En ny Plads kaldet Tuggerud eller Myren, et Stykke i Syd for de gamle Tuggerudhuse, hvorpaa i 1869 er opført: o. En Stuebygning af Tømmer, uden Panel og Maling, hvori 2 Vcerelser med Kjøkten og Entré samt 2 Kvistvcerelser; beboes af en Husmand og en Vogter, fra og til ogsaa af et Par Syge. p. En Ndhnsbygning fammesteds, af Bindingsvcerk, med Fjøs, Stald, Lade og Vedram. Huseue opført med en famlet Udgift af ca. Kr. 2 000,00. q. En ndhnsbygning til Pladfen Løkken, med Stald, Fjøs, Hølade og Vedbod, opført i 1870 med en Udgift af Kr. 800,00. . En ny Plads, kaldet Smiferud, ca. 62,7 w. i øst for Tuggerud, hvorpaa i 1872 er opført: r. Et tømret Vaaningshus, panelet og målet indvendig og udvendig, indeholdende 2 Vcerelser og Kjøkken famt Entré og 2 Kvistvoerelser, er anvist Asylets Bogholder, der modtager sindsfyge Damer, tif Brug og Beboelse. Til Huset hører 39,37 a. Jord, hvoraf 11,81 a. er udlagt t l l Have. s. En Udhusbygning fammesteds, med Fjøs, Lade og Brcendeflur. Husene er opført med en famlet Udgift af ca. Kr. 4 400,00. 2. Iordveien. a. CHefsgaarden Wre-Gaustad, Matr.-No. 41, Lpbe-No. 50, af Skyld 6 Spd. 23 h, paa hvilken Asylets Tomt beftnder sig. Kjpbt af Staten efter Storthingsbestutnmg af 1845 for Kr. 20 199,77. Den paa Sydsiden liggende Del, "Havnen" kaldet, fkyldfat for 74 tz, er i 1858 ifølge Kongelig Resolution af 30te Mai 1858 magestiftet til Kasserer Kreyberg mod 20 Maal Udmark, beliggende bag Asylet og siyldsat for 30 h. Den tilbagevcrrende Skyld udgjpr altsaa 5 Spd. 2 Ort 21 h. b. 3 Parceller af Søndre- eller Vstre- Gaustad, Matr.-No. 41, Løbe-No. 51 c, d, g, af Skyld tilfammen 3 Spd. 23 tz, indkjobte efter Storthingsbestutnmg af 20de August 1857 for tilfammen Kr. 39 424,63. c. Gaarden Vestre-Gauftad med Pladfen Skjceggerud, Matr.-No. 40, Lpbe-No. 49, af Skyld 11 Spd. 2 Ort 4h, tilligemed Teigens 3 Pladfe (Tuggerud, Lpkken og Nordstoven), Matr.-No. 39, Lpbe-No. 48, af Skyld 3 Spd. 12 tz og Gaustad Ødegaard, Matr.-No. 38, Lpbe-No. 47, af Skyld 7 Spd. 1 Ort 15 % tilfammen af Skyld 21 Spd. 4 Ort 7 h, kjpbte efter samme Storthingsbestutnmg for Kr. 104 000,00. Endvidere er for Asylets egne Midler mdrjøbt ifølge Kongelig Resolutt on af 6te April 1859 den Mgtefolkene Knud Narvefen og Karine Gundersdatter Gaustad tilhprende Del af Søndre- eller >2stre-Gaustad, Matr.-No. 41, Lobe-No. 51, af Skyld 1 Spd. 2tz, for en Kjøbefum af Kr. 16 000,00, og ifølge Kongelig Refolution af22de Decelnber 1860 den Direktør Sandberg tilhørende Del af samme Gaard, Løbe-No. 51 s, af Skyld 3 Ort 18 h, for en Kjøbesnm af Kr. 16 255,03. De til Afylet henlagte Iordeiendomme udgjøre faaledes i famlet Skyld 32 Spd. 1 Ort 23 h og ere indkjøbte for Kr. 195 879,43. Nåar undtages den nordre Del af Pladfen Løkken, stor 2,46 ha. og ca. 98,<u a., der er tillagt den nye Tuggerudplads, og hvoraf svares en Afgift af respektive Siv. 80,00 og Kr. 60,00 aarlig, er hele det samlede Areal af dyrket Mark ca. 98,43 ha. un. derlagt Asylets egen Drift. Heraf er dog 7,48 ka. anvendt til Byggetomt og Haver for Asylet, huorhos 11,02 ka. forliden benyttes ttl Havnegang. Til Eiendommen hører en temmelig god Hjemhavn, stor 63,98 ka., som dog paa langt ncer er tilstrekkelig til Asylets nuvcrrende Bescrtning. Den tidligere til Havn udlagte Plads stor 3,93 ka., er nu paa Grund af dens Beliggenhed for største Delen henlagt under Asylets Dyrkning. Skoven, der udgjør 261,53 Ka. forupdne Bygningsmaterialier; men den er af siet Bonitet og voxer for største Delen meget langsomt. I den gjennem Eiendommen strømmende Sognsvands- (eller Frogner-)Elv er der Anledning til Anlcrg af Sag- og Møllebrug. Paa Eiendommen findes Kalkbrud, Granitbrud og Sandindtag. Af Risværkets Eier (Sognsvandsledningens Interesfentikab) tilkommer Asylet som Eier af Gaustad Ødegaard (ifølge Arvefcestestjøde af I2te April 1809) en aarlig Afgift af Kr. 60,00. Denne Afgift tilligemed en aarlig Godtgjørelse af Kr. 60,00 for Tilladelse for Interesfentskabet til at have Ledning over Asylets Grund er dog eftergivet, saalcenge en mellem Asylet og ncevnte Interessentstab oprettet Kontrakt af 24de Mai 1865 angaaende Afbenyttelfe af Bandet i Frognerelven staar ved Magt. Paa Rissagen haves Ret til Skur af 4 Tylter 7 å 8 Al. Tømmer aarlig. Forresten henvises angaaende Bygningernes Enkeltheder til Direktørens Generalberetning for 1856 og angaaende Iordeiendommen og dens Benyttelfe til Generalberetningen for 1858. De oprindelig ved Asylets Anlceg opførte Afyl-Bygninger med Tomt have kostet Kr. 783 892,00. De i 1858 og 1859 opførte Bygninger, tilhørende dels Afylet, dels Asylets Iordeiendomme, have kostet Kr. 60 000,00. De ved Indkjøbet af Iordeiendommen medfulgte og endnu ikke nedrevne Huse (B 1, Litr. a, d, e, g og h samt Vaaningshuset til den under B 2, Litr. c ncevnte Plads Løkken) ere taxerede for et famlet Beløb af Kr. 15 800,00. De senere indkjøbte eller opførte Huse og Tilbygninger (A 1, Litr. g, h og 1, A 2 Litr. e ogg samt B 1, Litr. f, i, k 1, m, n, o, p, q, r og s) have kostet tilsammen Kr. 49 916,00. De Asylet tilliggende Iordeiendomme ere indkjøbte for et famlet Beløb af Kr. 195 879,43, heri dog indbefattet de nedrevne Huse samt de ovenfor ncevnte Hufe til Vcerdi Kr. 15 800,00. Alle Afylets og Iordveiens Huse henstaa nu ifølge Storthingsbeslutning uassurerede. b. Eg Sindsfygeasyl. Eg Sindsfygeasyl er opfprt paa Gaarden Eg ved Kriftmnssand. Eiendommen, Matr.-No. 664 a, med tilliggende Pladse Matr.-No. 664 a 1, 664 a 2, 664 a 3, 664 a 4, 664 c og 664 e under Kristicmssands Bys Iurisdiktion, blev ifølge Kjøbekontrakt af 4de December 1876, approberet ved Kongelig Refolution af 20de Januar 1877 og thinglcest 10de Februar f. A., indkjobt af Staten for en Kjpbesum af Kr. 124 000,00, hvoraf Kr. 112 000,00 for Indmarken og Kr. 12 000,00 for Skoven; efter Udftedelse af Skjpde, dateret og thinglcest 29de September 1877, overtoges Eiendommen af Staten Iste Oktober f. A. En Kristians sands Indvaanere tilkommende Grcesningsret i Gaardens Indmark og Udmark blev udlpst med en Udgift for det Offentlige af Kr. 1 600,00. Herefter heftede der ved Kjpbet blot 2 Fcestekontrakter paa Eiendommen, af hvilte den ene, Scheies Fcrste, er bortfaldt ved Fcefterens Død efter Kjpbet, en begrcendfet Veiret for Eieren af det fra Eiendommen udstilte Teglvcerk, Net til Vedligeholdelfe af 3 paa Eiendommens Grcendfe eller i dens Skov opstemmede Vande, Ret til Sandlag efter Udvisning paa bestemt Sted, alt til Teglvcerkets Drift; en Konvention om Veiret for Eg over Matr.-No. 665 uuder Kristiansfands Iurisdiktion mod visse Forpligtelser med Hensyn til Veiens Vedligeholdelfe m. m. og endelig en ved Kongelig Reskript af 13de Juni 1781 paalagt aarlig Afgift til Kristiansfands Magistrat af Kr. 160,00. WW*V'&\1 Asylets Istandbringelse er bevilget Kr. 778 800,00. Eiendommen strcekker sig fra Kristiansfands Bys (den bebyggede Dels) nordøstre Hjørne mod Nord langs Torrisdalselven og paa den nordligste Del af Indmarken, Storemoen, ere Bygningerne opførte. A. Afylets Bygninger. Disse beståa af 2 fra Nord mod Syd parallelt lobende Bygninger i en Afstand fra Hinanden af 88 in., den pstlige for Kvinder, den vestlige for Mcend. I Fronten mod Syd midt imellem disse ligger en Bygning, der tjener til Adminiftrationen, og bag denne en Bygning for økonomien. Administrationsbygningen er forenet med Sygeafdelingerne paa hoer Side ved en 3,14 rn. l)øi Mur ined Indkjørselsport, og Sygeafdelingerne ere bagtil forbundne med hinanden ved et overdcekket Vedstur, hvorved felve Afylbygningerne danne en fuldstcrndig aflukket Firkant, hvis Fayade mod Syd er 113 rn. og mod §2 st eller Vest 103 m. Sygeafdelingerne ere udvendig omgivne af Haver og ere forbundne med Vkonomibygningen ved en overdcekket, mon forovrigt aaben Gang. Bag denne Firkant ligger Lighus og lidt lcengere mod Nord Ishus, Drivhus og Keglebane samt ved Foden as Egsheien et Styrtebadehus. I Sydoft ved Afylets Brygge i Torrisdalselven ligger et Kumbadehus. 1. Dkonomibygningerne: a. Administrationsbygningen er 39,6 rn. lang med fremfvringende og forhpiede Sidepartier og Midtparti, hvor Hovedindgangen dannes af en Vestibule. Bygningen har 2 Etager, fom begge efter Lcengden gjennemstjceres af en Korridor. Iste Etage indeholder tilvenstre 1 Ventevcerelse. 4 Kontorer samt 1 Magasin for Forvalteren, tilhpire 2 Vcerelfer for Portneren, 1 for Budet samt 5 Vcerelser med Pigekammer, Kjpkten og Spisekammer for Forvalteren. 2den Etage indeholder 7 Vcerelser med Kjelken og 2 Spisekammere for Direktøren. 2 Vcerelfer for Assistentlcegen samt 5 Vcerelser, Pigekammer og Kjøkken med Spisekammer for Reservelcrgen. Paa Loftet ftndes foruden 1 Madbod og flere Klcedeskammere 5 Koistvcerelser. I Kjcelderetagen er der foruden Kjcelderrum, af hvilke 2, der ere bercgnede til Opbevaring af Grønsager, ere hvcelvede, 1 Rulleog Strygevcerelse for Funktioncererne samt 1 overhvcelvet Bryggerhus. Over Kjceldernedgangen er Bislag af Trce. I begge de bagre Hjørner ere Priveter indrettede i begge Ctager. b. Dkonomibygningen er 47,0 rn. lang og har 2 Etager samt forhøiedeSidefløie bagtil. Dens fordre Del (12,6 in.), der er fmalere og lavere end det øvrige, indeholder i Iste Etage 1 Skolcvcerelfe, 2 Vcerelfer med Klcedekammer for Husholdersken samt et Aftrcedelsesvcerelse for Prcesten, i 2den Etage 1 Kirkesal; den er paa Sydsiden forfynet med et 12,6 in. høit Taarn af Jern. Forøvrigt indeholder Bygningen i Iste Etage Kjøkken, Spisekammer, Skyllekjokken, 1 Spisevcerelse for Betjeningen, 1 Vadsteri, 1 Tørkeri med Hurtigtørreapparat, 1 Snedkervcerksted og i østre Sidefløi et Isolationsvcerelse for fmitsomme Sygdomstilfcelde; i vestre Sidefløi noget lavere end den øvrige Iste Etage 1 Smedevcerksted med et tilstødende mindre Num og i en Mezzaninetage ovenover disse: 2 Vcerelser for Huskart, Fyrbøder og Lampepudfer. I 2den Etage er der 2 Magasinrum for Levnetsmidler, 2 Vcerelfer for Oldfruen, 1 Vcerelse for Kjøkkenpigerne og 1 Vcerelse for Vadskepigerne med tilhørende Klcedekammere, 1 Strygevcerelse, 2 Linnedmagasinrum, 1 Skrceddervcerksted og 1 Skomagervcrrksted; i den østre Sidefløi 1 Sygevcerelse for Betjeningen med 1 tilstødende mindre Rum samt i den vestre Sidefløi 2 Vcerelser for Mastinisten. Loftet er foruden til Klcedekammere og 2 større Reservevcerelser i Sidefløiene indredet til Tørreloft, til hvilket der fra Vadskeriet fører en Heisemoretning. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme røtbu* Instits-Departementet. overhvcelvede Kjcrlderrum til Opbevaring af Grpnsager og Levnetsmidler samt 1 ildfast Rum for Lysolien. I en liden med Kulrum forsynet Tilbygning paa Vestsiden af Dkonomibygningen ftndes i Sousterrcrnet 2 Dampkjedler, hvorfra Kjpkkenet, Skyllekjokkenet, Hurtigtprreapparatet, Vadfleriet, Tprreloftet samt Vadevcerelserne for Sygeafdeling B oq C $aa begge Sider forsynes med Damprpr. c. Lighufet, der ligger 10,9 m. bag Veosturet, indeholder 1 Ligstue, 1 Obduktionsvcerelfe og 1 Arbeidsvcerelfe. d. Ishuset, der ligger i Vinkelen mellem Grcendselinien mod Teglvcrrket og Teglvcerksbcekken, er muret af Graasten under Jorden og har teglstendcekket Tag; nedenunder er 2 Isrum og 1 Madbod, og paa det ovenover disse lagte Plankegulv foregaar Indtransporteringen af Isen. e. Drivhuset, i Vest for forrige, liggende i Asylets Kjøkkenhave, indeholder et varmt, et tempereret og et koldt Rum, hvilke sammen med den 4de Afdeling af Huset, Hpnseriet, opyarmes ved en Varmtvandsovn med derfrå udgaaende Nprledninger. Bygningen har paa Nordsiden en Indhegning af Staaltraadgitter for Fjcrrkrceet. f. Keglebanen, der danner en ottekantet Pavillon med derfrå udgaaende overdcrkket Bane, ligger i Vest for IndkMselen til Gaardsbruget; den er af Trcr og toekket dels med Tagpap, dels med galvaniferede, bplgeformede Iernplader. g. Styrtebadehufet, a f Troe, med Styrt og Dusche, er beliggende ved Foden af Egsheien og indeholder 1 Afklcedningsvcerelse og 1 Badevcerelse. h. Kumbadehuset, af Trcelemmer til at tåge fra hverandre, er beliggende i Elven ved i. Asylets Brygge, ligeledes af Trcr paa nedrammede Pcele. k. Vedfkur af Troe mellem begge Afdelinger D; for 800 Favne Ved. 2. Sygelokalerne danne paa hver Side en 103rn. lang Bygning, der i fin fydlige Ende har ell mod Administrationsbygningen (Afdeling A) og lcrngere mod Nord end udåd (Afdeling C) fremfpringende Sideflsi. Den bestaar af 4, ved Brandgavle og Ierndsre adflilte, Afdelinger: A for rolige Syge af Iste Forpleining, B for rolige Syge af 2den Forpleining, C for urolige og stadig Opfigt troengende Syge, v for voldsomme eller meget besvcerlige Syge. De 3 første Afdelinger have 2 Etager, Afdeling D, der ligger nordlig st, 1 Etage. Afdelingerne paa Mandssiden betegnes Am, Lm, Cm, Dm; paa Kvindefiden Af, Bf, Cf, Df. Am indeholder i Iste Etage 3 Vcerelser og Kjpkken med Spisekammer for Overvogteren, 1 Skyllekjpkken, 1 Dagligvcerelse, 1 Havestue og en fremfpringende Veranda af Troe paa Sydsiden. 2den Etage har 5 Voerelfer og 1 Vogtervcerelse. I Kjcelderen er Kjoelderrum for Overvogteren. Al har i Iste Etage 2 Voerelfer for Overvogtersten, 1 Vogtervcerelse, 1 Dagligvcerelse, 1 Havestue og 1 Veranda af Troe. I 2den Etage ftndes 6 Sovevoerelfer. Begge A-Afdelinger have i en Udbygning mod Gaarden Privet i Iste og Styllevadst i 2den Etage. Samtlige Ivrige Sygeafdelinger ere lige paa Mands- og Kvindefiden. Brn og Bf indeholde i Iste Etage 1 Spifevcerelse, 1 Dagligvcerelse, 2 Sovevoerelser, hvoraf 1 for legemlig Syge, 2 Enevoerelser, 1 Skylleksokken, 1 Badevcerelse og 1 Afklcedningsvcerelse for Afdeling A, 1 Badevoerelfe med 1 Afklcedningsvcerelse for Afdelingerne B og C. 2den Etage indeholder 5 Sovevoerelfer og 3 Enevcerelfer. I et Fremspring mod Gaardspladsen ftndes i Iste Etage Privet, i 2den 1 Rum med Skyllevadst. , ■,: Cm og Cf har i Iste Etage et korridorlignende Dagligvcerelse, 2 Sovevoerelfer med 1 Vogtervoerelfe mellem, 2 Enevcerelfer og 1 Skyllekjpkken. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iilsnts-Deftartementet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iustite-Departementet. den nu i Iste Etage indebolder 3 Vcrrelser og Kjpkken for Agronomen, 3 Vcerelfer for Gaardsdrengene, Fjpsmand og Budeie famt 1 Bryggcrbus. 2den Etage, der deles i Midten ved en Gang, fom ender i en Altan, indeholder tilvenstre 3 Vcerelfer og Kjptken og tilhoire 4 Vcrrelfer. Trappegangen ligger i en Udbygning mod Gaardspladfen. b. En Stolpebod i 2 Etager; i ovre Etage er indrettet Kornbinger. Af Trw. c En Bygning, ogfaa bygget af tildels gamle Trcematerialier, indeholdende 2 Priveter, Vedstnr, Refervestald for 3 tzeste famt I Rum for Haveredredfkaber. li. En Vinkel by gni ng, der i 2den Etage indeholder Hplade; i Iste Etage er i den ene Floi 1 Stald for 6 Heste og 1 Fjos med 42 Baafe; i den anden Flm ftndes 1 Rum til Selvhedningskasferne, 1 Rum til Sagflis, 1 Redfkabsbod, 1 Refervefjps med 3 Baafe og Kalvebinge, 1 Rum til Rensning og Tcerstning af Korn famt paa begge Sider af dette en Kornlade, gaaende gjennem begge Etager. Vvre Etage dannes af Bord med 20 mm. Mellemrum; Hufet er forpvrigt af Trce, men Stald og ere murede med 1 m. (i Bunden 2 m.) tykke Granitmure og forfynede med Ventilationsaabninger famt-3 Luftpiber. Begge Fjofe faavelfom Stalden have Murftensgulv og cementerede Aflsbsrender for Gjodfelvåndet famt Springvand. e. i Grifehus, bygget af rod Mursten, ottekantet, med Foderrum og Vandfpring i Midten; Gulvet er dobbelt, det ovre af Planker med Mellemrum, det undre cementeret med Hcrld mod det i Midten anbragte Kloakror. Det rnmmer 30 Svin og er omgivet af en indgjcrrdet Plads. f. 1 Gjodfelvandskum, muret af Granit og tagdcekket, bag Fjofet. g. 1 Gjodfelfkur fammesteds, af Troe, tagdcekket, men forourigt aabcnt. b. 1 Slagterb od af Trce danncr en liden Tilbygning paa Bagsiden af Laden, i. l Smedje med Vcerkfted, Kulrum og Privet, bygget af Trce, tcekket med Teglsten; ved Foden af Egsheien. k. 1Pudrethus i2 Etager; i nedre Rum danner Fjeldvceggen 3 Vcegge og Bunden, det tjener til Blanding og Opbevaring af Pudretten. Vvre Rum, af Trce, tjener til Opbevaring og Blanding af den torre Myrjord og Kalk. Beliggende lidt oppe i Egsheien. l. Pladfen Solberg, ved Baneheien, bestaar af 1 Vaaningshus i en meget brostfceldig Forfatning, indeholdende 3 Vcerelfer og Kjokken med tilbygget Fjosrum for 2 Kjor og Vedstur, udleies paa Aaremaal. m. Egplads ved Solbergbcekkens Udlob i Elven, ligeledes i mindre god Forfatning, indeholder 2 Vcerelfer og Kjokken. Er hidtil beboet af Arbeidere ved Anlcegget, men bliver fenere staaende ubeboet. Vandforfyningen til Afylet og Gaardsbruget ster fra 4 paa Egsheien opstemmede Vande, af hvilke de 2 nederste, der ligge paa Afylets Grund, ere henholdsvis 75,0 og 82,0 m. over Afylets Tomt og ved en ca. 627,0 rn. lang 105 mm.s Iernrorledning fore Våndet til dette. De to ovre Damme ligge lige ved Grcendfen af Asylets Eiendom paa den under Byen horende Gaarden Grims Udmark; men ved Bestutning af Kristiansfands Reprcefentantfkab er der tilstaaet Afylet uopfigelig Dcemningsret i den, hvorfor en Gang for Alle er betalt Kr. 1 000,00; de ligge 88,00 og 94,0 m. over Tomten og staa i Forbindelse med hverandre faavelfom med de nedre Damme ved aabne Render. Nedslagsfeltet til disse 4 Damme, der tilsammen kunne rumme 162 600 bl. Vand (de to nedre 65 300 dl., de to ovre ca. 97 300 bl.) er ca. 7,87 ba., paa hvilket der efter den hervcerende Regnmcrngde (ca. 1 m.) kan samle sig 833 800 bl. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Instits-Deftartementet. i Gjennemsnit 550 Kl. daglig eller 200 000 Kl. aarlig. Ryrledningen er op over den bratte EgsHei dcekket af en Graastenstraftpe med 179 Trin. Tomten for Asylets og Gaardsbrugets Bygninger bestaar af ct 1,3 — 1,6 rn. tykt Lag grovere og finere Grus, d.runder et gjennemfnitlig 3,4 m. tykt Lag Kvitsand, hvorunder ligger et over 16 rn. mcegtigt Lag af Blaaler, der under den pstligste Del af Cf var saa blød, at Bygningen blev fundamenteret paa Pcele af 15 in. Dybde, ovenpaa hvilke Grundmurlaget af Sten er 10 rn. Hele Byggetomten er drccneret, saa Bunden ved de senere Underspgelser har vist sig aldeles tør og fast. For at afstjcere alle fra Egsheien tilstrpmmende Vandaarer er anlagt en Hoveddrceneringsgrpft 50 rn. vestenfor Mandsafdelingen fra Egsbcrkken til Teglvcrrksbcekken. Den gamle Vei fra Byen til Eg er udbedret og fører i en Lcengde af 1 569 rn. fra øvre Fcergested ved Byens nordpstre Hjørne over en ikke liden Hei til Asylet. 235 rn. syd for dette gaar der af en Vei til Gaardsbruget, hvilken ogsaa fortfcetter sig op under Egsheien til Smedjen, samt sender en Afstikker veft og nord om Asylet ned til dettes Brygge ved Torrisdalselven. Fra Vedsturet til Bryggen er 265 rn. Ved Bryggen kan Pramme faavelfom den lille Dampbaad, der befarer Elven, lcegge til. Foruden de omgjcerdede Hav er rundt Sygeafdelingerne ligger foran Af en Fcelleshave for de Syge. Langs Veien paa famme Side er Haver for Reservelagen og Forvalteren og paa Elvestetten Have for Direktøren. Tilvenstre for Indkjørselen til Afylet langs Egsbcekken sindes et gammelt Parkanlcrg, der vil blive udbedret. Mellem Afylet og Gaardsbruget ligger Planteflole og Asylets Kjøkkenhave samt foran Gaardsbrugets Hovedbygning Have for Kasserer, Gartner og Agronom. I Haverne, hvor Jordsmonnet endnu er magert og stcerkt fandholdigt, indlcrgges Vandledninger. 2. Iordveien. Iordveien, der som ncevnt strcekker sig fra Byens nordøstre Hjørne langs Elven op til Gaarden Prcrstøen i en Lcengde af ca. 4 280 rn., hvorfra gaar 1 000 rn., der tilhøre det fra Eiendommen udstilte Teglvcerk og 312 m. for det derhen hørende Nedre Blokkedal, altfaa en famlet Lcengde af 2 968 rn langs Elven. Terrcenet stiger op til den vestre Grcendse, der i en Strcekning af 4 400 rn, stiller Eiendommen fra Matr.-No. 665 under Kristianssands Iurisdiktion og senere fra Gaarden Grims Udmark. Eiendommens største Bredde, fra Asylets Brygge ret vestover, udgjør ca. 1 000 rn.; herfrå fmalner den jcevnt af til begge Ender. Elven gaar de fleste Steder langs Eiendommen med mere eller mindre stcerk Strøm, uden at egent' lig nogensteds synes Fare for Skjcering. Indmarken udgjør 40,21 Ka., hvorfra gaa Byggetomter, Have og Veie. Udmarken udgjsr 146,12 Ka. Den dyrkede Mark bestaar for det meste af stcerk fandholdig, i nemsnit ca. 0,21 rn. dyb Madjord, i Dalene mere myrlcendt; i disse er der tildels frodig Vegetation af Løvtrceer, ister af Eg. 7,58 Ka. af Indmarken ere under Byggeperioden fuldstcendig drcenerede; men Jorden er i større eller mindre Grad udmagret og vil antagelig først om flere Aar komme i Hcevd. Ud marken, der for en stor Del bestaar af bratte og tildels ulcrndte Heier, for det meste bestaaende af Kalksten og Granit, er i den sydlige Del aldeles stovbar efter Udhugst og Lyngsvedning, men har lcengere oppe større, taalelig godt med Furu bevoxede Partier. I disse Dele, hvor der for faa Aar siden, medens de brugtes til Betesmark for Kreaturer, fandtes liden eller ingen Smaaflov, er oer nu tildels rig Fremvcext af Ungflov af Furu og Løvtrceer. Flere større Myrstrcrkninger staffe tilstrcekkelig Myrjord til Asylets Pudret. behandling og til Gaardsbruget. Paa et Sted ved Elvebredden er fundet S kj ce l m e rgel, paa et andet Sted Støbefand. Ved Veistillet føndenfor Afylet finoes et godt L ert ag. En nedlagt Sølvgrube danner Grcendfen mellem Teglvcrrkets nordlige Del og Mylets Skov nede ved Elven. Asylet har ingen anden Nabo i Ncerheden end det fra Eiendommen udstilte Teglvcerk, hvis Grcendse gaar lige forbi Ishufet og i kun faa Meters Afstand fra Lighuset og fra Sygeafdelingens nordøstre Hjørne. Den bortfcrstede Plads Dvre Blokkedalen er en ca. 173 ni. lang og 12 m. bred Iorostrimmel, der danner det øverste Eiendommen tilherende Stykke ved Elven og langs Gaarden Prcestøen. c. Rotvold Sindssygeasyl. A. Asylets Bygninger. Disse beståa as en mod Syd vendende Administrationsbygning, der i begge Ender er sammcnbygget med to, Hinanden lige, i Nord og Syd løbende Sideflpie, hvori Lokaler for de Syge, paa den ene Side for Mcend, paa den anden for Kvinder. Midt imellem Sideflpiene, bag Administrationsbygningen, ligger og yderst mod Nord forbindes ©ibeftøtene ved et mod Gaarden aabent, men forpvrigt overdcekket Vedstur. 1. Administrationsbygningen er et toetages Hus med en over Midtpartiet anbragt tredie Etage. I nederste Etage tilhøre for Indgangen er Modtagelfesvcerelse, et Expeditionsrum for Lcegerne, hvor tillige Bøger og Instrumenter opbevares, et Kontor for Direktpren, et for Forvalteren og et for Kasfereren, 2 Vcerelfer for Asfistentlcegen og 1 Vcerelse for Budet, tilvenstre for Indgangen er 2 Vcerelfer for Portneren og Familiebekvemmelighed for Forvalteren, bestaaende af 4 Vcerelfer, Pigekammer og Kjekken. I anden Etage ftndes 2 Familiebekvemmeligheder, en for Direktøren, bestaaende af 7 Vcerelfer og Kjskken, og en for Refervelcegen af famme Stprrelse og ligedan indrettet som Forvalterens Bekvemmelighed. I tredie Etage er et større Lokale for Gudstjenesten, 2 Gjcestevcerelfer og Lofter for Familierne. 2. Vkonomibygningen, et toetages Hus, har 2 mindre Ndbygninger; i den ene mod 0\t ftndes 2 Damp kjed ler og et Oliegasvcerk; den anden Udbygning, fom vender mod Nord, indeholder Sektionsrum og Ligstue. Den fydligste Del af Vkonomibygningen indtages af 3 over hverandre liggende Forraadskamre. Bag disse er Kjpkkenet, hvori Kogningen foregaar ved Hjcelp af Damp. I Forbindelse med Kjpkkenet staar et Udleveringsrum, hvorfra Maden gjennem Vinduesaabninger udsendes til de paa hver sin Side liggende Afhentningsrum. Disse Rum staa ved doekkede Gange i Forbindelse med Sygelokalerne. Ved Siden af Kjpkkenet ftndes Skyllekjpkken, Spifekammer og Melkekammer. Bagenfor Kjøkkenet ligger Vasteri og Tørkerum, begge forfynede med Rprledning fra Dampkjedlen: desuden ftndes 2 mindre Rum, hvoraf det ene tjener til Smedie, det andet til Bolig for Fyrbpderen, I 2den Etage er mod Vest Linnedmagasin, Strygestue og Rullestue, mod Øst 2 Vcerkstedrum. Desuden ftndes i 2den Etage Vcerelse for Oldfruen, for Husholdersten, for Kjøkkenpigerne og for Vastepigerne. I en liden Mellemetage over Smedien og Fyrbpderens Vcerelse er et Vaderum for Funktioncererne og Syge paa bedre Forpleining famt Paaklcedningsvcerelse. 3. Sygelokalerne, der ligge paa hver sin Side af Administrations- og ere ens indrettede for begge Kjøn. Bygninger forenede ved lukkede Gange, en (A og B) for rolige Syge, en (C) for Syge, der uden at voere voldfomme, tiltrarnge en neiagtigere Vevogtning, og en (D) den faakaldte Eelleafdeling for Syge, som i længere Tidsrum vise Hang til Voldsomhed og Vdeloeggelse. Bygningen A 09 B har 2 Afd eling er, nemlig en mindre A for bedre Forpleining og en sterre B for almindelig Forpleining. I nederste Etage har A et sterre Fcrllesvcerelfe og ved Si. en 2 mindre Beboelsesvcrrelser for Overvogter eller Overvogterste; desuden findes 1 Vogtervcerelfe med Komfnr, Springvand og Bast, samt 1 Isolationsrum for Syge under forbigaaende Udbrud af Voldsomhed. I 2den Etage er 5 Sovevcerelser for 1 eller 2 Personer. Afdelingen B for rolige Syge paa almindelig Forpleining har i nederste Etage et 11,9 m. langt, 6,3 m. bredt Fcellesvcerelse famt et 18,2 rn. langt, 3,8 m. bredt Svisevcerelse, som tillige tjener som Gjennemgangsrum. I samme Etage er 2 Sovevcerelser for legemlig Syge, fantt et Skyllekjpkken og et Isolationsrum. I 2den Etage er en 2,21 m. bred Korridor og 4 sterre Sovevcerelser. I Kjcelderetagen under denne Afd eling paa Mandssiden er Snedker- og Malervcerkstedet. I Overgangen mellem Bygningerne A, B og, C er Badevcrrelse med Paaklcedningsvcerelse. Bygningen C har i nederste Etage et 18,2 m. langt, 3,8 ra. bredt Opholdsrum for de Syge og i 2den Etage et lignende 13,8 ra. langt og 3,8 ra. bredt. Ved Siden af disfe findes i begge Etager to store Sovevcerelser, indbyrdes adstilte ved et mellemliggende Vogtervcerelfe. I iste Etage er desuden Skyllekjokken og Ifolationsrum. Lofterne i A, B og C ere indrettede til Opbevaringsrum for Klceder. Bygningen D, der kun har sn Etage, har langs den ene Side en 2,21 ra. bred Gang og ved Siden af denne 12 Isolationsrum (Celler), desuden et Forfamlingsvcerelse 1 Vogtervcerelse og 1 Badevcrrelse. Cellerne ere 4,27 ra. lange, 2,66 ra. brede og 2,97 ra. heie. I Overetagen er en Observationsgang, nogle Loftrum og 1 Gavlvcerelse. I paa Mandssiden er scerskilt Vaskeri med Terkeindretning. Bygningerne afsluttes ved et sterre Vedstur, der forener begge Afdelinger I) og bagtil begrcendser Arbeidspladsen for de syge Mcend, der ikke deltage i friere Udarbeide. Til alle Afdelinger here soerskilte Haver. Alle ovenbestrevne Bygninger med Undtagelse af Vedskuret er opfert af Teglsteu og tcekket med Skifer. Bygningerne ere opferte med en samlet Bekostning af Kr. 481 600,00. Asylets Oplysning ster ved Hjcelp af Oliegas, hvortil haves eget Gasvcerk i Vkononlibygningen. Afylets Vandforfyning sker gjennem en omtrent 1 500 ra. lang, 0,1 ra. Rerledning fra en sterre for Asylet tilveiebragt paa Naboeiendommeu Vvre Rotvold beliggende Vanddam. Denne, der ligger 37,6 ra. hpiere end Asylet, holdes fyldt gjennem en Tilleoningsgreft fra en heiere oppe liggende sterre Opsamlingsdam. B. Asylets Iordeiendom. 1. Bygningerne. a. En toewges Hovedbygning, 31,4 m. lang, 8,2 m. bred, indeholdende Vterelser til Agronom, Gartner, Fjosmand, Maskinist med Familier, salnt for Tjenere og Arbeidsfolk, Loftrum og Kjcelder. b. En Bindingsvcerks bygning, 15,1 m. lang, 7,5 w. bred, inddelt i 4 Rum, der anvendes til Opbevaring af Gaardsbrugets og Havens Redstaber, til Vedbod og til Opbevaring af Belysningsolie m. m. c En Bindingsvcerksbygning, 8,8 rn. lang, 5 rn. bred, inddelt i 3 Rum. Den benyttes til Hønsehus. d. Fjøsbygning af Teglstensmur med Overbygning af Bindingsvcerk til Holoft. Fjpsel er 34,5 m. langt, 11,3 rn. bredt og indeholder Plads til 50 Kjer. Under Fjøset er to overhvcelvede Kjceldere, der benyttes til Oftbevaring af Grpntsager og Potetes. I den ene Ende af denne Bygning er indrettet en Stald til fremmede Heste, indeholdende 3 Spiltoug. e. En Ladebygning af Bindingsvcerk, i den ene Ende. hvor Bindingsverket er uofylot med Teglstensmur. indrettet til Stald med Plads til 8 Heste. Bygningen er i det Hele 30,1 rn. lang og 11,3 rn. bred og indeholder Vognremisfe, Korn- og Tcerflelade, Halmrum m. m. f. Et Svinehus af Bindingsvcerk udfyldt med Sten, 12,6 m. langt, 9,4 m. bredt. g. En Stolpebod af Tpmmer, 9,4 rn. lang, 6,9 rn. bred. h. En Smedie af Bindingsvcerk, 5,6 rn. lang, 5,6 rn. bred. i. Et Gjødfelflur. Ved Ssen er en Bmdingsvcerks Bygning, 28,2 rn. lang, 11,3 rn. bred, der benyttes til Opbevaring. af Ved, Olie og Kul, og er opfprt med en Bekoftning af Kr. 998,53. Ved Siden Heraf er et lidet Baadnpft. En Keglebane med Pavillon opfprt dette og forrige Aar med en famlet Bekoftning af Kr. 1 300,00. Lcengere mod Syd er en Iordkjcelder til Opbevaring af Is. 2. Jord v ei en. a Gaarden Nedre Rotvold, Matr.-No. 89, Lpbe-No. 176 % 1, i Strinden, af ny Skyld 14 Spd. 19 Skill., udgjpr den nedenfor Kongeveien fra Trondhjem til Levanger beliggende Del af den tidligere Gaard af famme Navn og indeholder ca. 67,5 Ka. hvoraf ca. 40 Ka. dyrket Jord. Den blev med alle derpaa staaende Bygninger indkjøvt for Kr. 60 000,00. Under Gaarden Hører 3 Husmandspladfe: Sørtrøen, Rotvoldbjerget og 1 uden Navn. For de 2 fyrste betales en aarlig Afgift af Kr. 19,20, for den sidste Kr. 8,00. b. 28,6 Ka. of Vstre Rotvold (den paa den søndre Side af Landeveien beliggende Del af den oprindelige famlede Eiendom Nedre Rotvold). Den indkjobte Del er ved Skyldfcetningsforretning af 18de Juni 1873 anfat til en Skyld af 4 Spd. 8 Skill. Denne Iordeiendom, fom sik Navnet Nedre Rotvold, indkjobtes for en Kjpbesum af Kr. 20 000,00. c Marienlund, Matr.-No. 89, Lpbe-No. 176 a lb, af Skyld 4 Skilling, indkjobt 26de August 1874 for en Kjobesum af Kr. 8 000,00. Stedet indeholder kun et lidet Parkanlcrg, som med paastaaende Bygninger benyttes af Direktøren. Bygningerne beståa af en entages Hovedbygning, 9,4 ni. lang, 4,4 rn. bred, indeholdende 3 Vcrrelser samt 2 Vcerelser i Kvistetagen. I Forbindelse med Vaaningshuset staar en Tilbygning af Planter, 3,1 ni lang, 3,1 in. bred, indeholdende Kjøkken og Spifekammer. Disse Bygninger bleve brandforsikrede den 6te Mai 1865 for Kr. 3 880,00, men ere, som Asylets øvrige Bygninger, for Tiden ikke brandforsikrede. 2 smaa Udhusbygninger, vcerdsat til Kr. 200,00. Den Marienlund omgivende Park og Haveanlceg udgjør ca. 0,8 Ka Asylets øvrige Haver indtager uden Hensyn til Parkerne et med Statit omhegnet Areal af 2,1 Ka. 4. Anftalter for Spedalfie. a. LungegaardsHospitalet i Bergen. Lungegaardshospitalet er beliggende paa en af Staten fra Gaarden Lungegaarden ved Lungegaardsvandet indkjsbt Mark, hvoraf omtrent V, er afqivet til dets Benyttelfe. Hospitalets oprindelige Areal udgjorde 23 054,28 rn. 2 , skyldsat for 2 Daler, ug har kostet Kr. «072,00; ved en i de sidste Aar foretagen Udfyldning paa Fjceregrunden er indvundet 4 331 m.\ hvortil har været bevilget og forbrugt Kr. 3 540,00. Den Del af Arealet, som ikke optages af Bygningerne, er udlagt til Have samt til Grcrsvolde, der afgiver Hp til et Hestefoder. Bygningerne ere: 1. En toetages muret Bygning, hvorunder 16 Kjcelderrum, af hvilke 1 benyttes til Dampkjokken for Hospitalet, 2 til Madvarelager, 4 til Karbaderum, 2 til Kulboxer, 2 til Opbevaring af Brcrndeved, 1 til Skomagervcerksted, 1 til Poteteslager, 1 til Vaskeri, 1 til Laboratorium og 1 til Desinfektionsstabet. iste Etage indeholder Korridorer med 2 Ovne samt 13 Ovnsvcrrelser, af hvilke 6 swrre Sygevcerelser, 1 mindre do,, 2 Arbeids- og Spisevcerelfer, 1 Kontor for Forvalteren, 1 Apothek, 1 Forsamlingsvcerelse og 1 Pigevcerelse. 2den Etage indeholder Korridorer med 2 Ovne samt 14 Ovnsvcerelser, af hvilke de 6 benyttes til Sygevcerelser, 2 til Arbeidsvcrrelser, 1 til Laboratorium, 1 til Bibliothekvcrrelse, der tillige benyttes som Kontor for Overlcegen, 1 til Pigevcrrelse, 2 til Drengevcerelse og 1 til Vcerelse for Spisemesteren. Loftet har 3 Rum, hvoraf 1 benyttes til Torreloft, 1 til Opbevaring af Lemmernes Gangklcrder og Tei og 1 til Magasin for Beholdningerne af Inventarium, Beklcedningsmaterialier etc. 2. En enetages wmret Bygning, indrettet til Ligstue i 2 Rum samt til Vasteri og Dampbad. 3. 2 tpmrede Latrinbygninger. 4. En enetages Trcrbygning, udvendig beklcrdt med Mursten. Under Bygningen er 6 Kjcelderrum (ikke 7 fom anfprt i forrige Befkrivelfe), som benyttes til Kjekkener, Spise- og Forraadskammere til Overlcegen og Forvalteren samt til Pigevcerelse for Forvalteren. Stueetagen har Gang og 6 Vcerelfer, af hvilke de 4 benyttes af Overlcegen og de 2 af Forvalteren. Loftet har 2 Ovnsvcrrelfer med Kamre. Det ene Vcerelfe benyttes af Forvalteren, det andet af Overlcegens Pige. 5. Et tomret Hus ved Søm benyttes til Hestestald, Rum for Kjpreredstaber og til Holoft. «. Et Standervcerks Hus ved Spen benyttes som Kullager. Dette Hus blev flyttet og Udvidet i 1874—75. 7. Portnerbolig, en Trcrbygning, hvori Gang og 1 Vcrrelse med Sovekammer. Ovenncrvnte Bygninger have ialt kostet Kr. 204181,57. Til den omtalte Flytning og Udvidelse af den under No. 6 omhandlede Bygning blev i 1874 bevilget Kr. I 920,00. 8. En Spbadebygning, hvori 4 Rum for varme Karbad (Sobad) famt 1 Afklcrdningsvcerelse med Badebasin. Denne Bygning blev opfort i 1269 og kostede Kr. 5 050,00. 9. Et Privet i Ncerheden af Bygningen under Post 4 er ovfprt famtidig med denne og kan have kostet Kr. 100,00. (Scerfkilt Konto over denne lille Bygning førtes ikke). 10. Et Skur til Opbevaring af Planter. Bevilgning dertil (1872-73) Kr. 400,00. 11. En mindre Smedie, opført 1876—77. 12. Et Ishus, opført 1878—79. Begge sidstncevnte Bygninger, Hvortil ingen scerskilt Bevilgning er begjæret, er opfe<rt voesentlig af Hospitalets egne Folk og har kostet ca. Kr. 450,00. Bygningerne 1 — 6 var tidligere forsikrede i Brandkassen for Kr. 149 560,00. Nu ere samtlige Bygninger uassurerede. b. Pleieftistelsen for Spedalste No. 1 ved Bergen. Pleiestiftelfen for Spedalske No. 1 bestaar af: 1. En toetages Trcebygning. Etage indeholder 21 Sygevcerelfer, 2 Arbeidsvcerelfer, 1 Skolevoerelse og Kirken. Underste Etage indeholder foruden 3 vcerelfer og 1 Spifevcerelse 23 Vcerelfer, hvoraf 16 anvendes til Sygevcerelfer, 2 til Pigevcerelfer, 1 til Drengevcrrelfe, 2 til Kontorer og 1 til Apothek. I Gangen er afdelt Rum til Opbevaring af Linned. I begge Etagers Gange er tilfammen 40 afdelte Num til Opbevaring af Lemmernes Gangklceder. Kjcelderetagen indeholder 1 Kjpkken med tilstpdende Rum for ca. 200 Tpnder Kul, 2 i Klcedevasseri, 1 Viktualiekjcrlder og 1 Desinfektionsrum, alt under Midtpartiet. Under Flmene er 2 Viktualiekjceldere, 2 Vedrum, 2 Kulrum, Snedkervcerksted, Op' lagsrum for Bord og Trcrmaterialier samt Pakrum til Iordolie og forskjellige Inventariegjenstande. Loftet er afdelt til Torre- og Rulleloft, Klcedeloft for Tjenerne, Pakloft og til Lemmernes Klcedeskifter. Til Betryggelfe i Ildsvaade er denne Bygning delt ved tvende opover Tåget gaaende Brandmure, der gjennem alle Etager er forsynet med Iernporte med Undtagelse af den ene, hvori paa Loftet ingen Gjennemgang er. 2. En enetages Trcebygning foran Hovedbygningen (No. 1). Den benyttes af Forstanderen og indeholder i Stueetagen 4 Vcerelfer, Kjøkken og Spisekammer. Paa Loftet 1 Kvistvcerelse med Sideskraakamre, 1 Klcedekammer og 1 Pigevcrrelse. Kjcelderetagen bestaar af en Portnerstue, 1 Nullebod, 2 Madkjceldere og en Vadstekjcelder. 3. En enetages Trcebygning, ligeledes foran Hovedbygningen. Den indeholder i Stueetagen 5 Vcerelfer, hvoraf 1 benyttes af Forstanderen, 1 af økonomen, og 3 er fra Iste Juli d. A. indrommet Lcegen til Bolig. Kjcelderetagen indeholder 3 Rum, som benyttes til Opbevaring af Beklcednings- og Inventariefager. Paa Loftet: 1 Klcedekammer famt 1 afpanelet Tprreloft for Forstanderen. 4. En Vestibule af Standervcerk mellem de to sidstncevnte Bygninger med Indgangsport og Trappeopgange. 5. En enetages Trcebygning i Baggaarden. Den indeholder Ligstue med Obduktionsvcerelse, 3 Badevcrrelser, 2 Kurstuer for Skabsyge samt 2 Gjennemgange til 6. 2 Latriner, opfprte af Standervcerk. 7. En Standervcerks Bod ved Soen, hvori er Hestestald, Skjul for Kjoreredstaber, famt Oplagsrum for ca. 1 800 Tønder Stenkul. 8. En Brygge, opfprt af Sten. Bygningerne, der ere nyopftrte i 1857, have kostet ialt Kr. 177 202,53. Stiftelsen har to Gaardsrum, det ene mellem Hovedbygningen No. 1 og de under 2 og 3 ncrvnte Frembygninger, indhegnet med Iernstakit, og det andet mellem Hovedbygningen og den under No. 5 ncevnte Bygning, indhegnet med Trceftakit. Stiftelsen er beliggende paa og tillagt en Del af den Staten tilhmende Lungegaardsmark, og udgjpr Arealet 24 411 m." *); alt heraf, der ilke er bebygget og anvendt til Gaardsrum, er udlagt til Have og Parkanlceg. Tomten har kostet Kr. *) I Fortegnelsen over Statens Eiendomme af 1862 er Stiftelsens Areal opgivet til 60 905 Kv. Alen (ca. 23,980 va.*). Forskjellen 1 095 Kv. Alen eller 431 m. 2 er indvundet ved en Tid efter anden foretågen Opfyldning af Fjcrregrunden ved Lungegaardsvandet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme Ander Ilistiis-Devavtementet. o. Relnlrs PleieMelfe for Spedalste i Molde. Den egentlige Pleiestiftelfes Bygning, der Har koftetKr, 128474.77 er en toetages Trcebygning med 5 Flpie, Har nedenunder 8 sterre og 4 mindre Sengevcerelfer, 2 store Arbeids- og Spifevceretter. Kjekken med Spiskammer og Vadstekammer samt Forhal og de sontødne Korridorer. I 2den Etage findes det samme Anlal ligedannede Vcerelser som nedenunder, Kontor for Forstanderen og Loegen samt fiinnebkammer. De to største Vcerelser i 2den Etage ere Sengevcrrelser. I 2den Etage as Kjøkkenfløien benyttes det største Vcerelse til Arbeidsvcerelse, medens de to til dette stødende ganste fmaa Rum benyttes, det ene til Sengevcrrelse for Fyrbøderen og det andet til Opholdssted for Nattevogtersterne. De smaa Sengevcrrelser i begge Etager nyttes dels af Inspektøren til Kontor (1), dels til Tjenervcerelser (3), til Syvcerksted (1) og dels til Henlceggelfe af Syge. I 2 af de i vcerende Fløie, der ere opførte af Mursten, er Trappegange til 2den Etage og sindes Priveter til begge Etager. Under disse Fløie er Privetkjcrldere, hvori der i 1871 blev nedlagt cementeret Murstensgulv, hvori er nedlagt Jernbanestinner, hvorpaa Privetkasserne løder. Denne Forbedring af Gulvet i Privetkjcelderne har andraget til Kr. 626,90. I Kjcelderetagen ftndes fcerstilt Rum for Dampkjedelen, Vadfleriet, Vadevcrrelfer til begge Kjøn, Rullebod og 4 andre Rum til Opbevaring af Victualier og andet. Det ene af de sidstncevnte 4 Rum har vceret benyttet til Badevcerelfe for Stiftelsens Funktioncerer samt for Private, der, mod en Betaling af 50 Øre pr. Bad, øniker at erholde varme Vandbad i Stiftelsen. Under hele Bygningen gaar en muret Kloakrende, der efter at vcere forenet saavel med den fra Vadskeriet som fra Priveterne sørende Kloat, udulunder «ede i Soen ved Lavvandsmcrrket. I Vadskeriet blev i 1871, til Forebyggelfe af, at Damv og Fugtighed skulde virke ødelceggende paa det over Vadskeriet vcerende Kjøkken, indlagt Murstenshvcelv, muret paa gamle Jernbaneskinner, ligesom der blev nedlagt Murstensgulv, soget med Cement, Dette Arbeides Kostende beløb sig til Kr. 848,80. Lofterne, hvortil Hovedtrappe fører fra Konidorerne, ere alle luftige og lyfe. De over Sidefløiene benyttes til Tørring af Klceder, medens Loftet over Midtftøien og Kjøkkenfløien benyttes til Opbevaring af forstjellige Inventariefager. Saavel i Kjcelderetagen som i begge Etager af Bygningen er anbragt Vandledning fra Byens Vandvcerk med Kraner i tilstrcrkkelig Mcrngde. I Gaardsrummet er 2de Brandkummer, i Parken et Vandbassin, der blev bygget i 1873 og kostede Kr. 267,00. I Baggaarden 1 Kulkjcelder. Paa Stiftelfens vestre Fløi er under Opførelfe en Kulbod. Kapellet og Inspektørboligen er, som anført i Supplementet til Fortegnelsen af 1862, en toetages Trcebygning af lige Høide med Hovedbygningen, har neden« under 4 Vcerelfer, Kjøkken, Spiskammer, en Gang og et lidet Kot, benyttes af Infpekøren til Beboelfesleilighed. 2den Etage danner Kapellet, der ved en dcekket Gang staar i Forbindelfe med Hovedbygningens 2den Etage. Paa Mørkloftet, der ikke benyttes til andet, er anbragt Kirkeklokken fra gamle Neknces Hofpital. Kjcelderetagen har Bryggerhus og Kjcelderrum. Saavel Bryggerhufet fom Iste Etage er forfynet med Vandledning. Denne Bygning har kostet Kr. 15 200,00. Samtlige Bygninger, saavel Hovedbygningen som Kapellet, er tcrkket med sort lasseret Teglsten, og blev i November Maaned f. A. omtaxeret. Taxtsummen udgjør Kr. 158 260,00. Stiftelsens I ord eiend om, der har kostet Kr. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iuftite-Departementet. uforandret sideu forrige Indberetuiug, blev i Aarene fra 1872 — 1875 omhegnet med et Stakit eller Gjcerde af Trce. Det indenfor ncevnte Indhegning — paa øvre Side a f Hovedveien — vcerende Areal, cirka 1,77 ha., fom ikke er benyttet til Bygningstomter, Gaardsplads, Kulplads, Veie og Kirkegaard, cr anvendt til Anla»g af Park. Fra crldre Tid havde Byens Folk Net til at benytte den gjennem Stiftelsens Eiendom fprende Kjorevei, fra Hovedveien ud til Naboernes Eiendom. Denne Net blev i 1876 ophcrvet laaledes, at Stiftelsen anlagde en Kjørevci paa Stiftelsens Eiendoms øjtre Kant, og flyttedes det da opforte Gjcerde cirka 2 rn. tilbage, ind paa Stiftelsens Areal. Veien blev paa den mod Naboeiendominen (Netncrs Gaard) stodende Kant forsynet med Varegfcrrde. Anbringelsen af Gjcerdet og Varegjcrrderne har andraget til vel Kr. 1 100,00. Paa den til Ndvidelfe a f Kirkegaard udlagte Del af Eiendommen er optaget 2 W. dybe Grpfter til Aftedning af Grundvandet. Grofternes Optagelse og Gjenscetning med Sten har andraget til Kr. 175,00. En Del af Eiendommen paa nedre Side af Hovedveien, stor 921 in.', er bortbygstet til 2 Opsiddere. Den :lbie a f de i forrige Fortegnelfe ncrvnte Opsiddere har nn srasagt sig sin Bygselret; Tomten er ryddiggjort og Grnnden indtagen under Stiftelfen. Den ikke bortbyqflede Del af Arealet paa nedre Side af Hovedveien er nu bleven forbedret ved Opforelse af en Varemur for at forhindre Ssens Indtrcengen. Derved indvandtes omtrent 14,70 a. Jord, der nn er opfyldt og planeret. Det faaledes ind' vundne Jordstykke har vceret anvendt dels til Dyrkning af Poteter og dels til Grcesplcrn. Varemuren, der blev opfprt i 1873, androg til 1 725,in; m. 3 og Kostende! til Kr. ! 97,07. Stiftelfens famlede Areal udgjjsr for Ncerva>reude 27 300 rn.*. Tilslut bemcerkes, fom anfyrt i sidste Beretning, at Brugen af gamle Rekua's Grulld og Nvgninger frenldeles er overdraget Pleiestiftelfen og at dis<e Bygninger, ved den i November Maaned f. A. afholote Omtaxtation, blev brandasfureret for Kr 11 850,00. 1, Den egentlige Stiftelsesbygning (cfr. Fortcgnclfen af 1862 No. 1) ev en Murbygning med 5 Flvie — Alt i to Stotocerk; den Har nedennnder 14 stprre og 8 mindre Sengevcerelfer, 2 store Arbeids- og Spifevcerelfer, 5tjokten med Sftisckammer samt Forhal og fornpdne Gange; i pverste Stokvcrrk, der har netop samme Antal Vcerelser som nedre, sindes Kirke eller rettere Kapel. Saavel nedennnder som ovenpaa fornpdne Priveter. Nedennnder har et af Vcerelserne vceret benyttet til Kontor for Forvalteren, et til Viktualierum, et ftprre og et mindre til Bolig og Kontor for Bkonomen og ovenpaa ligeledes et til Kontor og Apothek for Forstanderen og Lcrgen. Forsvrigt har Betjeningspersonalet vceret anvist fornodent Rum i nogle af de mindre Vcerelser i begge Stokvcerk. Lofterne, der ere rummelige og lyse, anvendes til Nulle- og Tprreloft for Klceder og til Opbevaring af forfljellige Inventariesorter. I Kjcelderen findes særskilte Rum for 2 Dampkjedler (1 Reserve-) og Kul, for begge Kjpns Bade samt for Opbevaring af Viktualier og Andet, deriblandt særskilt Melkekjelder med Vandbastn for Melkeafkjpling. Hovedbygningens Opfprelse har kostet Kr. 265 760,00. Ifplge scerflilt Bevilgning blev i 18™/™ Gavlvceggene reparerede og Gavlerne forandrede, hvortil medgik Kr. 2880,00; Tågene over begge Trappeopgange, Hvor der paa Grundas den tidligere Konstruktion havde vceret anbragt Zinktag, som aarlig bestadigedes af de der anfamlede Snemasser. Disse Arbeider fuldfprtes i 1879 for en famlet Sum af Kr. 11 965,23. Ifølge scerstilt Bevilgning tilbyggedes i 18"/?9 nyt Privet paa Kvindesiden, og det gamle ombyggedes til Isolationsrum for sindsfyge Spedalske, et i hvert Stolvcerk; ovenpaa indrededes tillige Vogtervcerelfe. Samtidig afdeltes og indrededes desuden til samme Brug 2 tilswdende mindre Sovevcrrelser i hvert Stokvcerk tilligemed den tilftpdende Del af Korridoren. Disse Arbeider udfMes for Kr. 5 235,00. I 1880 tilbyggedes, ligeledes ifølge Bevilgning, nyt Privet paa Mandssiden, og det gamle indrededes: i Iste Stokvcerk til Vasteri, i 2det Do. til Vcerelse for Linnedpigen og Linnedrum, og ved Elevator qjennem begge Stokvcerk saltes Vaskeriet og Linnedrummet i Forbindelse med Rulle- og Torreloftet paa Kvisten. Disse Arbeiders samlede Kostende var, iberegnet det fornodne saststaaende Inventarium, ca. Kr. 7 200,00. 2. Forstanders og Lceges Bolig (cfr. Fortegnelsen af 1662 No. 2) er en 2 Stokvcrrks panelet Tømmerbygning, der i hvert Stokvcerk har 4 Vcerelfer foruden Kjokken med Spifekammer og et lidet Pigekammer. Paa Morkeloftet er i 2 Vcerelfer. I Kjcelderen findes, foruden 2 Viktualierum, 3 Bryggerhusrum, hvoraf et med aabent Ildsted og Bagerovn og et med indmuret Gryde. Denne Bygning har kostet Kr. 15 400,00. 3. Til denne Bolig horer et lidet Udhus (cfr. Fortegnelsen af 1862 No. 3) af Stcendervcerk, hvori Madboder, Rullebod, Vedrum og Priveter, opfort for Kr. 1 800,00. 4. En Bolig for Stiftelsens Gaardskarle (cfr. Fortegnelfen af 1862 No. 4) med Portnerstue, tillige Skomagervcerksted, bestaar af et lidet Bindingsvcrrks panelet Hus, der indestutter 2 fmaa Vcerelfer og Kjokken famt Kjcelder. 5. Et Bindingsvcerks panelet Udhus (cfr. Fortegnelfen af 1862 No. 5), hvori Stald for Stiftelfens 4 Heste med Holoft samt Redstabsrum og Privet. Denne Bygning tilligemed den foregaaende (No. 4) fandtes paa Tomten, da denne indkjobtes af Staten, og ere indbefattede i Kjobesummen for famme. 6. En Murstensbygning (cfr. Supplementfortegnelfen af 1867 No. 6), der nedenunder indeholder 2 Rum eller Vcerelfer, Ligftue og Snedkervcerksted. Det midterste til Viktualier bestemte Rum blev nemlig stpifet som fugtigt og uhensigtsmcrssigt beliggende, da det laa ved Siden af Ligstuen og lige bag ved Privetet, og tillagt Snedkervcerkstedet, der var forlidet. Ovenpaa er Tørrdoft. 7. En Bygning for Svinene (cfr. Supplementfortegnelfen af 1867 No. 7) af Stcendervcerk med udvendig Paneling og oliemalet. Ovenpaa er Loft for den Halm, som tiltrcenges til Svineholdet. Denne og den foregaaende Bygning (No. 6) ere opfprte i 1863 efter scerssilt Bevilgning for tilsammen Kr. 4 756,00. 8. En Bygning (cfr. Supplementfortegnelfen af 1867 No. 8) af Stcrndervcerk med Paneling og oliemalet. Ved en Mellemvceg er den afdelt i 2 Rum for Ved og Stenkul. Den er opfort i 1867 og kostede Kr. 1000,00. 9. En Ladebygning af Stcendervcerk, panelet og oliemalet med Tcerskelaave nedenunder og Kjorebro i ROvceggen, opfprt efter Bevilgning i 1872 for Kr. 1 520,00. Denne Bygning er beliggende paa Eiend ommen "Sommerro". Samtlige Huse ere tcekkede med Skiffersten undtagen No. 8, der kun har Bordtag, og No. 9, der er tcekket med Spaan. Den oprindelige til Anstalten indkjpbte Jord indeholder 4,92 ha. og har under Navn af Reitgjcerdet eller Karlseng fom No. 66, L.-No. 201b en gammel Skyld, stor 1 Daler 1 Ort 10 Skilling og ny Do. 1 Daler 3 Ort 3 Skilling. ha. optages af Bygningerne, Veiene, Gaardspladsene, Haveanlceggene og Trcrplantningerne samt Blegevoldene. Kjsbesummen udgjorde Kr. 6 800,00. Til Eiendommen fører Vandledning fra og gjennem en ncerliggende Gaards Marker. Mellemrummet mellem de 2 Nasins er nu gjennemgravet og borttaget indlil ca. 1 ui.s Hpide fra Bunden, faa .der nu kun er et stort Basin med et Indtag i hver Ende, begge fra flere Kilder. Ledningen forfyner nu Hovedbygningen og Stalden og siden 1864 Funktioncerboligen med nogenlunde rigeligt og meget godt Vand. Omkring den oprindelig indkjpbte Jord er opfprt et folid Storgjoerde med Furustolper, der blev fcrrdigleveret Hpsten 1866 for Kr. 1 600,00. Under Reitgjoerdets Pleiestiftelse er midlertidig henlagt den oprindelig til Tomt for et vordende Sindssygeasyl for en Kjobesum af Kr. 13 600,00 foruden Omkostninger ved Kjobets Afflutning m. V. for Statskasfens Regning indkjobte Eiendom Sommerro i Strinden (cfr. Storth. Forh. for 1878, 4de Del, St. Rev, D. I. Pag. 141 og 153). Eiendommen bestaar af 2 Parceller, nemlig Matr.-No. 66, L.-No. 201 ab, af gammel Skyld 1 Daler 1 Ort 8 Skilling og ny Do. 1 Daler 2 Ort 16 Skilling, og Matr.- No. 66 L.-No. 201 a. a af gammel Skyld 2 Daler 2 Ort 16 Skill. og ny Do. 3 Daler 11 Skill. Dens Areal udgjor ca. 13,48 ha. Jorden er for det Meste af god Kvalitet, den er nn for Stprstedelen opgjodstet og drcrneret. Den har i 1880 afgivet 2 000 Vog Hp, 43 Tdr. Byg, 20 Tdr. Havre og 8 Tdr. Poteter samt 280 Vog Halm. Tveriover Eiendommen er anlagt Kjprevei. 5. Iordemoderstolen og den dermed forbundne Fsdselsstiftelse i Vergen. Eiendontmen, der er beliggende i Byens sydostlige Del, har mod Raadhuspladsen i Vest en Fasade af 22,5 rn., mod Skostrcedet i $st 29 rn., dens Dybde er 44 m. Mod Syd og Nord vender den til Privateiendomme. Stiftelsen bestaar af fplgende Bygninger: 1. En stor toetages Hovedbygning med Falden mod Raadhuspladsen og Bagsiden mod den store Gaardsplads; dens Dybde er 11,6 rn. Underetagen er af tyk folid Graastensmur, 2den Etage dels af Trcevterk, dels af cementeret Murvcerk. Bygningen er oliemalet og i det Hele i meget god Stand. Underetagen deles ved en bred Gjennemgang — med Opgang til 2den Etage — i tvende Dele. Paa den ene Side er Leilighed for Overlcegen, bestaaende af 3 Vcrrelser og et mindre Rum, der benyttes til Strygevcerelse o. L. Paa den anden Side er Stiftelsens Kontor samt 3 rummelige Vcerelser for Eleverne og et mindre for Portnerfken. 2den Etage er ved en Korridor efter Husets Lcengde delt i 2 Dele; der er 7 meget gode oliemalede Barselvcerelser med 10 Sengepladse og et Vcrrelse med et lidet Soverum for Overjordemoderen, 1 Daabsvcerelse. 2den Etage har 2 Nedgange. Ovenpaa er et stort rummeligt Loft med et Vcerelfe for Underjordemoderen. & En brandfri Kjcelderbygning med tvende Vcerelser ovenpaa, Klcedekammere og Pakrum samt Loft med et Pigevcerelse. Denne Bygning vender mod Nord og er forbunden med Hovedbygningen ved en mindre Mellembygning, hvori Kjokken for Overlcrgen, der ogsaa benytter et lidet Vcerelse over samme. Kjcelderne ere i udmcerket, men Overbygningen i middelmaadig Stand af gammelt Trcevcerk. 3. En grundmuret toetages Bindingsvcerksbygning, der udgaar fra Hovedbygningen mod Syd ligeoverfor Kjcelderbygningen. En Gang med Trappe fører fra Daabsvcerelset ned til Overjordemoderens Kjskken; indenfor dette et Pigevcerelse. Fra den ncevnte Trappe er ogsaa Nedgang til Gaardspladsen. I nederste Etage sindes Ild- og Bryggerhus samt Rullebod. denne Bygning ligge Priveterne; den er i det Hele slet indreltet og temmelig forfalden. . Det sydostlige Hjorneparti af Tomten optages af en Bygning dels af Eten, dels af Trce, der forbinder den fydlige Sidebygning med den nye .Bygning (mod Vst). Dens 2den Etage benyttes til Lcefevcerelfe, fom vender ud mod Skostrcedet nled Fasade i Flngt med den nye Bygning, fanit et stort Tprreloft. I nederste Etage er Ved-Kjceldcr og Ligstue. 4. Den nye Tilbygning er opfprt af Mursten i 2 Etager og med en Gavletage. Fa- vender mod. Skostrcedet, dens anden Side mod Oaardspladfen, der ogfaa gaar ind imellem denne Bygning og den mod Nord venoende Sidebygning. Fra Gaardspladsen er en bred Udgang til Skostrcedet under Bygningen. Den<j Dybde er 12 ni. I Iste Etage er Kjokkener og Spifekamre for Stiftelsen og økonomen, Badeucerelfe, Drengevcerelfe famt et stort Vedrum. Desuden et Par fmaa Rnm til Opbevaring af Toi for Stiftelfen, der skal til Vask. I 2den Etage: 3 Vcereljer for Vkonomen, 2 for Refervelcrgen, 1 for Stiftelsens Husholderfke samt Spisevcerelse for Eleverne-, dette stoder til Lcesevcerelset; begge disse vender ud til en Gang, hvortil ogsaa stoder et Sygevcrrelse; Trappe leder fra Gangen ned til Gaardspladsen. Hovedopgangen er fra den under Bygningen omtalte Gang; desuden er der Udgang fra Kjokkenet til Gaardspladsen. I Loftsetagen er den ncevnte Gavlbygning med 2 store, ved en Gang avskilte meget gode Sygevcerelser. Paa begge Sider gode rummelige Lofter; fra det ud til Stostrcedet veudende Sygevcerelse er der Udgang til det sydlige Loft og derfrå til Gaardspladsen. Et mindre Loftsrum findes ogsaa over det vestlige mod Gaardspladsen vendende Sygevcerelse. En stor Trappe leder fra Loftetagen ned til 2den Etage. Eiendommen indkjobtes for Statskassens Regning Aaret 1863 og kostede i indredet Stand Kr. 42 200,00. En i 1874 foretagen Ombygning af Naboens Hus mod Nord foranledigede en Udgift af omtrent Kr. 160,00 for at skaffe Hovedbygningens 2den Etage Ventilation. Af Storthillgene i 1875 og 1877 bevilgedes de fornodne Midler til Ovforelse af en Tilbygning af Mur til Fodselsstiftelsen samt Forandring af Hovedbygningen for at indrettes til Beboelsesleilighed for Iordemodereleverne, Udgifterne til den nye Bygning belob sig til Kr. 39 700,00 og Omforandringen af den gamle Bygning til Kr. 1 419,00. Stiftelsen i dens nuvcerende Stand vil herester have kostet Staten Kr. 83 325,00. 6. Kvarautceueludretuiugen i Kristiausjand. Indretningen er anlagt paa den samme tilhorende Oddero; dens Bygninger beståa i: Indenfor Enceinten: 1. Lafaretbygning No. 1, en toetages Tommerbygning med Korridor af Bindingsvcerk foran begge Etager, indeholder 8 Vcerelser og 2 Kammere samt 2 Kjoklener. Under Bygningen er en temmelig stor Kjcelder. Omkring Lasarethet er ct 2,51 rn. hoit Plankevcerk med 2de dobbelte Porte; indenfor Hegnet en Brond med en Pumpeindretning. 2. Latriner opforte i 1876 for Kr. 112,00. 3. Lasarethbygning No. 2, bestemt til Observationskvarantcene af samme Storrelse og Bygningsmaade fom No. 1, indeholder 8 storre Vcerelser samt 2 Kjokkener; under endel af Bygningen en Kjcelder. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Iuftite-Deftartementet. Onkring dette LasavetH er ligeledes et 2,51 rn. høit Plankevcerk med dobbelt Port og en Dør. 4. Latriner, opfprt i 1876 for Kr. 112,00. 5. Kjcrldcrcn under det bortfolgte Vastehus, en gammel hvcrlvet Krudtkjcelder, der nu staar uden Tag. 6. Pakdod No. 1, enetages af Bindingsvcrrk og udmurede Fag, med Loft og Kjelder; i den sidste opbevares Kvarantcenevcrsenets Vaade med Inventarium. 7. BN)ggen udenfor Pakbod No. 1 er nybygget af Sten i Cement i 1868 for et Beløb af Kr. 600,00. 8. En 72 Trin lang Stentrapfte ined folid Ncrkvcrrk af Tømmer; nedenfor famme er ny Brygge af Sten opført i 1868 for et 23eføb af Kr. 403,80. 9. Dødbryggen, denne er i daarlig Forfatning, men benyttes ikke. 10. Vagthns, 5,96 ni. langt og bredt afVindingsvcerk med Mur i Fagene, i Iste Etage, bestaar af 1 Forstue, I Vagtvcrrelfe og et ved Siden af disfe under et Tag ucrrende Rum. Bygningen er bordklcedt, har Spcervcerkstag, fom er teglhcellgt. Hertil Brpnd med Pumpe og Latrine. Dette blev i November 1879 paa Foranleduing overdraget Kvarantcenevcefenet af Ingeni^r-Detacheinentel. Enceinten dannes af en ca. 3 m. høi folid Graastensmur med 2 dobbelte Porte og en Dør, famt paa en mindre Strcekning af et hpit Plankevcerk med en Dør. Udenfor Enceinten: 1. Vaaningshus, en mindre toetages Bindingsvcrrks Byguing med ud lnuede Fag, iudeholder 5 Vcrrelfer forudeu Kjøkken og Spijekammer. 2. Brcendeflnr af Vindingsvcerk, opført som Tilbygning til Vaaningshuset. 3. Brønd med Pumpe. 4. Hølade af Vindingsvcerk, fyldt med Tømmer, og Fcrhus, fom blev opført fra nyt i 1876. laftebygget for en Sum af Kr. 677,73. 5. Latriner. 6. Vagthufet ved Kvarantcenehavnen, indeholdeude 2 Vcerelfer foruden Kjøkken og Aflukke. 7. Brønd. 8. Latriner. 9. indhegnet med tilhørende lidet Kalkhus. Kirkegaardsbryggen blev i 1872 opført fra nyt af Sten for Kr. 480,00. 10. Pakdod No. 2. paa store Blegerø, enetages af Vindingsvcerk og udmurede Fag med et stort Loft. I vestre Eude af Pakhus No. 2 blev i 1872 opført en Desinfektionsovn med Pibe af Jern. Til dens Qpførelfe er i 1872 bevilget Kr. 2 000,00; men da man dermed ikke flap ud, blev der til Fuldførelfeu videre forlangt Kr. 400,00; hvormeget heraf medgik, kan ikke oplyfes da Regnstabet ikke er ført faaledes, at dette heraf tan fees. 11. Parloiret, anlagt paa en Brygge udenfor Kristiansholms Fcestning, er ved Kongelig Refolution af 5te Januar 1859 midlertidigen overladt Landmilitceretaten til Benyttelfe fom Badehus. Samtlige Bygninger ere teglhcengte, bordklcedte og euten malede eller tjcerebredte. Iordveien paa Odderøen, der formedelst Vens bjergrige Befkaffenhed kun er ubetydelig, benyttes af Kvarantcrneindretningens Opfynsmand. 7. Beterincertomten. Denne Tomt, der er beliggende ved Akershus Fceftnings Glade paa Svdsiden af Raadhusgadens vestlige Del, blev i 1826 indkjøbt fra Kristiania Kommune til Plads for en Peterincerindretnmg for en Kjøbefum af Kr. aarlig Afgift af Kr. 48,00 til Grundstykkets forrige Forpagter). Tomten ndgjorde ifølge et i Aaret 1844 optaget Kart 48,23 a. Heraf blev ifølge Kongelig Resolution af 18de Juni 1862 den til Ivcerkscettelse af en besluttet Regulering af den øvre (vestlige) Del af Raadhusgaden og af Piperviksbakken i Kristiania fornødne Del, ca. 858,31 ni.', paa visse Villaar afstaaet til Kristiania Kommune. Tomtens Grcendser bleve senere ved en i 1867 efter Armedepartementets Ordre foretagen Revifion af famtlige Karter over Fcestningerne og deres Territorier for nogen Del omregulerede, hvilken Omregulering vedtoges af Indredepartementet under 30te Marts 1868. Endvidere har Storthinqet i 1881 efter naadigst Propofition (Storthingsforh. for 1881, 2 Del d, £th. Prp. No. 17) samtykket i, at den til Ivcerkscettelse af en yderligere Regulering af den øvre Del af Raadhusgaden fornødne Del af Veterincertomten (foruden en Del af Akershus Foestnings Grund) overdrages til Kristiania Kommune, mod at denne i Vederlag herfor til Staten overdrager et Byen tilhørende Grundstykke ved Veterincrrtomtens Nordvestfide, hvilket henlcegges til Veterincertomten. VedOpmaalingsforretning af 28de April 1881 er ncevnte til Raadhusgaden udlagte Del af denne Tomt befunden at vcere 592,94 m.', medens det Areal, der af Byens Grund tillcegges Veterincertontten, er udmaalt til 417,64 m.\ Med Henfyn til de ncermere Vilkaar for Htagessiftet henvises til Justisdepartementets underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for Kongelig Refolution af 13de November 1880 angaaende Fremfcettelsen af ovenomhandlede naadigste Proposition. Tomten, der efter de angivne Forandringer skulde uogjøre ca. 3 790 ni. 8 , blev i 1861 ifølge Overenskomst mellem Indredepartementet og Armedepartementet overladt Landmilitceretaten til midlertidig Brug, indtil den maatte blive at anvende til Anlcegget af en Veterincerindretning, mod at Militceretaten udreder de paa Tomten hvilende Afgifter. En Del af Tomten har fiden 1872 betingelsesvis og indtil Videre vceret overladt Kristiania Kommune til Beplantning m. v. III. Under Departementet for det Indre HenHsrende Eiendomme. A, Embedsgaarde. i. Embedsbolig for Amtmanden i Nordlands Amt, der blev indkjobt ifølge Kongelig Resolution af 22de November 1842, og overdraget det Offentlige ved Skjpde af 6te Juni 1843, bestaar af: a. et i Bods By beliggende VaaningshuZ No. 8 med Udhusbygninger. Vaaningshuset er tømret, bordklcrdt og målet samt forsynet med Tagtcekning af Skifer. Det har 2de Gtager med 2 Kjaeldere; i den nederste Etage ftndes 6 Beboelsesvcerelser, Kjpkken og Spisekammer, i 2den Etage 8 Beboelses■ i■• . vcrrelser. Bygningen er fremdeles i mindre god Forfatning, og Reparationerne have vceret indstrcenkede til de absolut nødvendige for Gaardens Vedligeholdelse. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Iuflits-Deftartementet. UdHusene ere: Ko- og Hesteftald med Lade og Vedskur, dels af Tømmer, dels af Bindingsvcrrk, Vognremisse af Bindingsvcerk, tpmret Udhus og Stabur, alle malede, bordklcedte og torvtcekkede. Til Huset hører Gaardsrum og Have. b. En Part af den til Bodp By grcrndfende Gaard Rpnnig, Matr.-No. gl. 40, nyt 17, af Skyld gl. 1 Vog, ny 1 Ort 8 tz, hvorpaa avles omtrent 20 Tdr. Potetes og omtrent 30 Skpd. Ho. Her findes ingen andre Bygninger end en Bindingsvcerks Holade. 2. Embedsboligen for Stiftamtmanden i Tromss Stift, der blev indkjpbt til Embedet ifølge Kongelig Refolution af 30te Marts 1848, er beliggende omtrent midt i Byen Tromsp, under Matr.-No. 47, og beftaar af en Hovedbygning og 3 Udhusbygninger. Hovedbygningen, der er af Trce og tcrkket med Tagsten, har 2 Etager med Kjcelder; i den Iste Etage findes 4 Vcerelfer, i den 2den 4Vcerelfer og i Loftetagen ligeledes 4 Vcerelfer. I 1870 blev der til Hovedbygningen opfort en Tilbygning af Tommer, 9,1 m. lang, 3,5 m. bred og 2,5 m. høi, indeholdende Spifekammer, Melkebod, Klcedeskammer' og Bistag; det celdre Spifekammer og Bistag bleve stoifede. Dette Byggearbeide medførte en Udgift af henved 350 Spd. eller Kr. 1 400,00, til hvis delvife Bestridelfe der ved Kongelig Refolution af 3die December 1870 blev paaheftet Embedet et Laan, stort Kr. 1200,00. UdHusene ere: en Bryggerhusbygning og en Stolpebod, begge af Trce og med 2 Etager, samt en dels af Tømmer, dels af Bindingsvcerk opført ligeledes toetages Bygning, indrettet til Vognremisfe, Stald for 2 Heste og 3 Kjør, et Rum for Svin, Vedstur og Høloft. Udhufene, der før vare tcekkede med Ncever og Tørv, bleve i 1866 tcekkede med Tagsten. Samtidig blev Vandledning indlagt til Hovedbygningen og Bryggerhufet. Til Bestridelfe af Udgifterne herved blev der ved Kongelig Refolution af 14de September 1866 paahceftet Embedet et Laan, stort 290 Spd. eller Kr. 1 160,00. Samtlige Bygninger ere bordklcedte og malede. Tomtens Areal er omtrent 1654 rn.", hvoraf en Del er afgjcerdet til Have. I 1874 blev et celdre Plankevcerk om Tomten, hvilket var brostfceldigt, nedrevet og et nyt opført. Dette nye Plankevcerk, der i en Lcengde af 25,73 rn. er 2,98 m. og i enLcengde.af 14,43 m. 1,88 ui. høit, er under Brandtaxt fat til en Vcerdi af 130 Spd. eller Kr. 520,00. Til Dcekkelfe af Udgifterne ved dette nye Plankevcerk og af de Kr. 200,00, der ikke dcekkedes ved det i 1870 i Anledning af Tilbygningen paa Hovedbygningen optagne Laan, stort Kr. 1200,00, er hidindtil ikke føgt om Laan. Ved Brandtaxt af 24de Oktober 1874 bleve famtlige Bygninger med Plankevcerk brandforsikrede for 5 860 Spd. eller Kr. 23 440,00. Den celdre Brandtaxt var 5 180 Spd. eller Kr. 20 720,00. Hovedbygningen er et af de celdste Huse i Tromsø Vy, og Udhusbygningerne ere ogsaa gamle og nu tildels lidet tidsmcessige; men forresten ere de godt vedligeholdte. 3. Embedsboligen for Stiftamtmanden i Kiiftianssand er en toetages Hovedbygning, opført af Bindingsvcerk og Mur famt bordklcedt. Den har Kjcelder, 8 Vcerelfer i Iste og 7 Vcerelfer i 2den Etage, Kjøkken og Spifekammer, famt i Gavlerne 3 Vcerelfer. Bygningens nederste Etage er mod Gaden bleven forfynet med nye Vinduer. Udhufene ere: en i Forbindelse med Hovedbygningen staaende Borgestue med 2 Vcerelfer for Tyendet; en ny Bygning, opført af Bindingsvcerk og Planter, hvori Bryggerhus, Rullebod, Stald og Lokumer; en Bygning, hvori Fjøs, Vognremisfe, Madbod m. rn;; et gammelt Brcendefkur. Vygningerne ere vel vedligeholdte. Et Trcegjcerde omkring Forgaarden er om* byttet med et Ierngitter. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Departementet for det Indre. Det til Stiftamtmandsboligen Landsted Fladen (ogfaa kaldet Lund), Watr.-No. gl. 1, nyt 43, Lche-No. 159 a, af Skyld gammel 5 l8 /i<>3 Engl., ny 4 Ort 1 h, bestaar af et Jordstykke paa 15740 m* Størrelse. Her findes en enetages Hovedbygning, hvis midterste Del er af Tpminer og begge Ender c>f Bindingsvcerk og Mur, og som indeholder 6 Vcerelser, og ovenpaa en dobbelt Kvist med 2 Va*. reiser samt desuden 1 Vcerelfe i hver Gavl. I en tilstodende Sidebygning er Kjokken, Spisekammer og Pigekammer. Desuden ftndes Stald til 3 Heste, Fjos til 3 Kjer, Vognremisse m. m. samt en ny opfert Iskjcelder. 4. Vmbedsboligeu for Amtmanden i Stavanger Amt er en toetages Hovedbygning af Tpmmer, indeholdende 14 Vcerelser forudeu Kjpkken og Spisekammer. I Kjcelderen er anbragt et brandfrit Arkivrnm. Derhos findes et Udhns og et Lysthus. Tomten, til hvilken Oplysningsvcesenets Fond tilkommer Proprieteten, blev indkjpbt i 1667 for 2 000 Spd. eller Kr. 8 000,00, der udrededes af et Stavanger Amtmands-Embede for en tidligere folgt Embedsgaard (Stokke) tilliggende Fond. Til Opfe«relse af Bygningerne, Haveanlceg m. V. er der ved Kongelige Resolutioner af Iste Juni 1867 og 9de Juli 1869 tilstaaet Laan af det ved Salg af Statens Gods dannede Laanefond til Veføb 5 400 Spd. eller Kr. 21 600,00, der af Amtmanden forrentes med 4 pCt. og afdrages med 2 pEt. aarlig. I 1879 er Gas- og Vandledning indlagt i Bygningen. OmkottniN' gerne herved indtil et Belpb af Kr. 465,60 ere ved Kongelig Nefolution af 22de Decemder 1879 tilladte udredede af Amtmandsembedsgaardssondets Rentefond. B. Den Hsiere sandbrugsslole i Aas. (Fortegnelsen af 1862 Side 13—14 og Supplementet Tide 69 70). A. Stolegaardens I ordvei. 1. Aas forhenvcerende Prcrstegaard af Skyld 27 Daler 1 Ort 10 fj, 2. Tidligere 4 styldfatte V rug af Gaarden Vollebcrt, nemlig: Vollebcek, Vold, Kjcerringjordet og nordre Soraas, hvilke tilfammen har en Skyld af........... 17 3 " 33 " Disse Eiendomme er i 1861 sammenfpiede til 1 Brug under Navnet Aas med Vollebcek med en samlet Skyld af 45 Daler " h'rs 9 h, hvilken Skyld nn ved Revisionen er foreslaaet nedfat til . 40 — 2 " 5 " Den samlede Eiendoms Areal udgjer: Indmark ca. 131,4 ha Skov og Havnegange " 135 " Haver og Hustomter " 18 . 4 Husmandspladse (Huset, Loppehullet, Kaia og Frydenbonq) . ,,-,:>., ,'.Z3-3_.«_ Gjør ca. 3 i 0,3 ha. Hertil kommer: Pladsen Vwnnerpd, der fra crldre Tider (1846) er overladt til den nuvcerende Kirkesanger i Aas, saalcenge han indehaver denne Nestilling, mod en aarlig Afgift af Kr. 80,00 . . . . ,."....'.. " 9,5 " En Mose "20 " Diverse «dyrkbare Iordstykker paa Eiendommen, bestaaende af Bergknauser og Stenrps o. l. til et Areal af ■••_•_«_! 9 ' 8 " Areal-Indholdet af den samlede Iordeiendom bliver altsaa tilsammen ca. 349,6 ha. Af Eiendommens oprindelig bortfcrstede Husmandspladse og Tomter (med et samlet Areal af 59,6 ha.) ere fplgende inddragne under Landbrugsstolegaardens Ind« mark ved Udgangen af Aaret 1660: Aakebakken ca. 12,3 ha. Grina " 0,3 " Enuftuen " 5 " SøraasHytten " 2,6 " Høibraaten " " Tilfammen ca. 23,7 ha7~ Af disse ere ca. 15 ha. blevne benyttede til Havnegang. Ovenncevnte Mose, hvis Grcendser mod de tilstpdende Eiendomme Vstby og Askim endnu ikke er fuldkommen bestemt, blev afgrpftet i Aarene 1873—1876 med ca. 18 000 ui. større og mindre aabne Grefter, der kostede Kr. 2 180,10. Efterat Afgreftningen var foregaaet, er Mosen bleven besaaet med Furufre» i en Udstrcekning af ca. 4 ha. (Hvoraf ca. 2,6 ha. tillige er paafprt Grus til Saaningen), Hvilket har kostet Kr. 604,79. Man har forelpbig tcenkt at ophpre med Befaaningen i videre Udstrcekning, indtil man faar fe Resultatet af det hidtil gjorte Forfpg i denne Retning. B. Skolegaardens Bygninger. 1. En muret 2 Etages Hovedbygning med Kjcelder-Etage, 39 rn. lang og 12,6 m. bred mod Syd. I Kjcelderetagen er for Tiden 7 Kjcelderrum, 1 Melkebod, 1 Spifekammer, 1 Kjokken, 1 Spisestue og 5 Kammere for Gaardens og Vkonomens Tjenestepersonale. I Iste Etage ftndes 19 Vcerelfer (hvoraf 10 benyttes til Eleverne, 1 Samlings- og 1 Spifevcerelfe, 1 til Laboranten og 4 til økonomen). I 2den Etage 20 Vcerelfer (hvoraf 10 til Elever, 1 til Bibliothek og 9 er Bolig for Direktpren) samt Kjpkken og Spisekammer, der tilhører Direktørens Bekvemmelighed. I Loftetagen findes 4 Kvistvcerelfer, (hvoraf 2 indehaves af Direktøren, 1 er Bolig for Elever og 1 er affat til Modtagelfe af Fremmede, der ankomme til Skolen). 2. En muret 2 Etages Fløibygning i Nordost mod Hovedbygningen, 26 m. lang og 11,3 m. bred, hvilken indeholder: 6 Kjcelderrum. I Iste Etage: 5 Vcerelfer samt Kjøkken, hvilke benyttes til Elevernes Undervisning (1 Forelcrsningsfal, 1 Tegnesal, 3 Vcerelfer famt Kjøkkenet til Laboratorium). I 2deu Etage: 8 Vcerelfer, Kjøkken og Spisekammer for 2 Lcerere famt Skolens Tilfynskommisfion. Paa Loftet findes 4 Kvistvcerelfer for Gartneren og en Landbrugskemiker. 3. En muret 2 Etages Fløibygning i Sydost for Hovedbygningen — ligeoverfor den anden Fløibygning. af samme Størrelse som denne, forfynet med Kjcelderrum, hvoraf det ene benyttes til Stryge- og Rullevcerelse for økonomen og samtlige Familier ved Skolen. I første Etage findes 8 Vcerelfer, 2 Kjøkkener, 2 Spifekammere til Bolig for Kasferer, Fuldmcegtig famt 1 Vcerelfe til Kontor. I 2den Etage er 8 Vcerelfer, 2 Kjøkkener, 2 Spifekammere, (Bolig for 2 gifte Lcerere). Paa Loftet findes 4 Kvistvcerelfer (af hvilke de 3 er Elevvcerelfer og det 4de foreløbig afgivet til Benyttelfe for den ene af de i 2den Etage boende Lcerere). I Medhold af Storthingsbestutning i Aaret 1875 blev der indlagt Vandledning til 3 Kjøkkener for Lcerere og Kasferer, hvilken kostede Kr. 177,57. 4. En 1 Etages Vcerkstedsbygning af Bindingsvcerk med murede Tag, 37,6 m. lang og 10,7 , w. bred, er beliggende i W mod Hovedbygningen eller ligeoverfor samme. I denne ftndes 7 Rum for Snedkervcerkfted, Smedie, Bager- og Vaflerum, 1 større Arbeidsrum til Opbevaring af, diverfe Sager for Experimentalfeltet m. m.; 1 indenfor samme beliggende Kammer. tyaa Loftet et Arbeidsvcerelse med Kakkelovn for Haandvcerkere; forpvrigt tjener Loftet til Opbevaringsrum for Snedkervcerkstedets Trcematerialier m. m. 5. En stprre Kornbod med 3 Lofter af Laftevcrrk, beklcedt og målet, 28 Al. lang, 11 l h Al. bred. Tjener ogfaa til Opbevaring af diverse andre Gjenstande. 6. 2 mindre Stolpeboder for Husholdningsbehov, opfort af Tømmer, beklcedt og målet (benyttes af økonomen og Direktøren). 7. En målet Privetbygning af Bindingsvcerk, beliggende i Sydvest mod Hovedbygningen. 8. En målet Maddod af Bindingsvcerk (forhen Privetbygning) til en af Lcererne. 9. En Vedbod, 25 m. lang, 10 m. bred, af Bindingsvcerk med Bordklcedning og målet. (Af denne har Økonomen faaet overladt et scerstilt afdelt Rum til sit Vedforraad). 10. Et målet Tørkehus af Bindingsvcerk med Lemmer paa begge Lcengdesider, oprindelig opført for Fabrikation af Drcensrør. Benyttes nu til Opbevaring af diverse Troemateria lier, Brcende m. m. Ogsaa en Sirkelsag-Indretning findes her. Begge disse 2 sidste Bygninger er med sine nordre Gavler forenede ved en Bordvceg, til hvilken støderi 11;. 4 Priveter af Bindingsvcerk og Bordklcedning under et og samme Tag. 12. Et Vognstur af Bindingsvcerk og Bordklcedning til Kjoretøier og Redstaber, 37,6 m. langt, 12,5 m. bredt, med 2 større og 4 mindre Voder. Det ene af de to større Rum er afdelt til Rum for en Dampkvcern. I de øvre Etager findes Korn- og Tørkelofter. Bygningen er målet. 13. Et grundmuret Grifebus af Mursten, 15,1 m. langt, 9,1 m. bredt. (DaSkolen har ophe>rt med Grisehold, er der for største Delen er opraadnet, borttåget og Huset benyttet til Opbevaring af Turnips). 14. En Ladebygning af Bindingsvcerk, 75,29 m. lang, 14,1 m. bred, beklcedt med Bord og målet. Den har langs gjennem hele Huset »en Kjørebro, som staar i Forbindelse med Trcevene over Stald og Fjøs, saaledes at Foderet ogsaa kan indkjøres $aa dem. 15. En Staldbygning, 39 m. lang, 13,8 m. bred, af Mursten; den har 20Spiltoug og 1 Følrum paa Forsiden; paa Bagsiden findes 4 Rum, hvoraf 2 tjener til Plads for Følhopper og syge Heste, 1 Rum til Opbevaring af Diverse, og 1 do., der blev indredet i Aaret 1873—1874 til Fjøs for 20 Ungdyr m. m. Denne Indredning, hvortil havdes Storthingets Bestutning i 1873, koftede 882 Spd. 9 h (Kr. 3 528,30). I Bygningen findes ogsaa et Scrlekammer. 16. En Fjøsbygning af Mursten, 39 m. lang, 13,8 m. bred, blev i Medhold af Storthingets Beflutning i 1873 omindredet i Aarene 1873—1874 paa Grund af tiltagende Sop, der havde odelagt det meste af Trcevcerket, hvilken Indredning kostede Kr. 3 065,23. Baafene, der fer gik i Rader paa tvers af Bygningen, er nu anbragte i 2de Rader efter Husets Lcengde saaledes, at Kreaturerne staa med Hovederne mod hinanden, adstilte ved en mellemliggende Fodergang, paa hvilken er anbragt en Skinnegang til Transport af Foderet. Spilrenderne, der opfanger Exkrementerne og Urinen, ere cementerede, og i disfe anbringes tor Myrjord, der opfanger al Urinen og fammenblandes med Gjødselen. Nåar Myrjorden er gjennemtrukket af Gjodselvcesken, føres den samlede Masse ved Hjcelp af 2de Rader Skinnegange, forsynede med Vendefliver, ud til Gjødselstedet. Endvidere findes der 12 afdelte Binger for Kalve, og Fjøset afgiver Plads for 60 klavebundne Dyr. Stald- og Fjøsbygningen staar i Forbindelse med og danner Fløie til Ladebygningen. Den aabne Firkant, som paa 3 Sider begrændses af '" Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Departementet for bet Inbre: Halvdelen ad Gangen, og blev den sidste Del tilbygget i 1879. Den koster ca. Kr. 9U0,00 og rummer ialt ca. 650 Skpd. Hp og Halm. 25. En mindre Stolpebod af Tpmmer uden Bordklcedning, 4,5 m. lang og 4 m. bred. Den er opfprt af en af Skolens Loerere og Kasfereren af en dertil overladt og nedrevet gammel Bygning paa Pladfen Aakebakken, da disfe. ikke havde nogen udvendig Bekvemmelighed. 26. En Pakbod for Haven til Indpaknwg af bestilte Troer og Havefager m. m. famt til Opbevaring af diverfe Materialier for Haven, 18,8 m. lang og 6,3 m. bred, opfprt Hssten 1867 af Bindingsværk i en Afstand af 15 m. i Nord for det gamle Drivhus. Det blev tagtcekt med Pap i 1879. Trcematerialierne til denne Bod var forhen benyttet til et midlertidig opfprt Fjos i Anledning af den ondartede Lungesyges Udbrud blandt Kreatnrbesaetningen paa Skolen. 27. To Gjedfelfkur af Bindingsvcerk uden Sidevcegge over Gj»?dseltomten, opfiZrt i Medhold af Storthingsbeflutning i 1873. De er 31,4 rn. lange og 8,8 m. brede, tagtcekte med Teglsten og forsynede med Tagrender af Blik til Afledning af Overvandet. Disse paabegyndtes i Budgetaaret 1872— 1873 og blev fcerdige i 1876 famt kostede tilfammen Kr. 2 482,73. 28. Et Redstabsstur af Bindingsvcerk med aabne Vcegge og Spaantag, 8,4 m. langt og 9,1 m. bredt, hvortil en Bevilgning gaves af Storthinget i 1874 af 86 Spd. (Kr. 344,00). Skuret blev fcerdigt i Budgetaaret 1876—77 og kostede Kr. 226,20. 29. Et Avnerhus bag Ladebygningen, opfsrt i' 1878 af Bindingsvcerk med paafp:grede Lcegter og Bordtag; kostede Kr. 248,60. Det er 10,7 m. langt og 5,6 m. bredt. 30. Et Hus strax i Ncerheden af Vognstjulets pstre Gavl til Opbevaring af et Lokomobil, der bruges til Tcerstning og Grppning m. m., 4,7 m. langt og 3,5 m. bredt, opfprt i 1878 af Bindingsvcerk med Bordpaneling og målet. Det kostede Kr. 213,87. Da der ifølge Storthingsbevilgning i Aaret 1878 blev anstaffet et Lokomobil til Skolen, og man ikke havde nogen dertil pasfende Plads at opbevare dette paa, maatte Hufet opfpres. Til ovenftaaende Bygninger kommer endnu: 31. To for Tilvirkning af Brcendtorv, opfprte det ene paa og det andet ved Kanten af Aasmofen. Disse, der blev fcerdige i Budgetaaret 1876—77, ere opfprte af Bindingsvcerk med aabne Vcegge og forfynede med Bordtag, og knytter sig til Storthingsbevilgning i Aaret 1875, stor Kr. 600,00. De kostede Kr. 616,73. Den i Aaret 1859 opfprte Teglovn til Brcending af Drcenswr er nu fammenfalden og ubrugbar, ligefom Iskjcelderen er nedreven paa Grund af dens dåarlige Forfatning. C. Huse opfsrte eller indljsbte i Anledning af Opsynet under Lofotfifleriet. Disse Huse, der ikke have vceret optagne i tidligere Fortegnelser over Statens Eiendomme, ligge paa en af Staten bygstet Grund i Dvre Svolvcer og beståa af: 1. Et Skpitestur, som rummer 4 Skpiter med Inventarium, opfart 1860 for en Sum af 1 447 Spd. (Kr. 5 788,00). 2. Et mindre Baadstur til en stor Listerbaad, opfart 1866 for en Sum af 300 Spd. (Kr. 1 200,00). 3. En Borgestue, indeholdende l Vcerelfe, 1 Kjpkken og 1 Loft, indkjpbt 1875 til en Pris af 50 Spd. (Kr. 200,00). 4. Et Vaaningshus, indeholdende 4 Vcrrelser, l Kjpkken og 2 Kvistvcerelser samt et Udhus, indeholdende Vedbod, Madbod og Fjøs til 2 Kreaturer, opført 1860 for en Sum af 800 Spd. (Kr. 3 200,00). Udgifterne ved samtlige Huses Opfprelse eller Anskaffelse ere udredeoe af Bevilgningerne til Opsyn ved Lofotfisteriet, for No. 1 og 4's Vedkommende overensstemmende med Forudsaetningen ved de til dette Opsyn for Budgetterminerne 1857—60 og 1860—63 givne Bevilgninger, kft. vedkommende Budgetforstag. Den under No. 3 anforte Borgestue, der har vceret benyttet som Logis for Opfynets Mandskaber, er indkjobt efter Bemyndigelse af Departementet (i Skrivelfe til Opsynschefen af 29de Juni 1874). Det under No. 2 omhandlede mindre Baadfkur er af vedkommende Opfynschef nden scerstilt Bemyndigelse. I denne Anledning har han i Beretningen om Lofotfisteriet for 1867 anfprt, at det tidligere opforte Oplagsskur (anfort under No. 1) havde vist sig at vcrre forlidet. D. En Anpart af Gaarden Ramsaa i Dvergbergs Prlrstegjeld, Nordlands Amt. indkjobt i 1872 i Anledning af Kulboringerne paa Andpen efter Bevilgning af samme Aars Storthing. (Storth. Forh. for 1872, Iste Del, Storth. Prp. No. 1 C, Side 68, 2den Del, Storth. Prp. No. 48, 6te Del, Side 241 og 7de Del Side 42). Eiendommen, der er af Skyld 1 Daler 12 Skill., blev kjobt for Kr. 6 400,00. Paa Eiendommen findes ftlgende Huse: 1. Et Vaaningshus, hvis Opforelse for Statens Regning til Brug under Kulhoringen har kostet omtrent Kr. 3 200,00; 2. En Smedie, opfprt af Bord; 3. Et Maflinhus og 4. Et Lokum. Vaaningshufet er i nogenlunde god Stand, medens Husene No. 2 og 3 ere i daarlig Forfatning. E. Veivesenets Eiendomme. Veivcesenet Har folgende Eiendomme, af Hvilte ingen har været medtaget i tidligere Fortegnelser over Statens Eiendomme, da Erhvervelfen eller Istandbringelfen først efter disses Ufgivelfe har fundet Sted. I. En Fjeldstue med Tilliggende paa Haukelidfjeld, i Vinje Prcestegjeld, Bratsbergs Amt. (Søndre og nordre Voxlid, Matr.-No. 98, L.-No. 134 d og 136 d, af Skyld 3 Ort 7 Skill., rev. 1 Daler 10 Skill.) Med Hensyn til Hjemmelen for dette Anlcrg henvifes til Storthingsforhandlinger for 186 5—6 6, 3die Del, Proposition No. 7, Pag. 73; 8de Del, Pag. 315, 327—28; 10de Del, Pag. 56 og Storthingsforhandlinger 18 71, 2den Del, Propositron No. 29; 6te Del, Pag. 19 og 7de Del, Pag. 18, samt Storthingsforhandlinger 18 74, Iste Del, Proposition No. 1 C, Pag. 14; 6te Del, Indstilling 8 No. 21 og 7de Del, Pag. 22. Bygningerne ere: a. Hovedoygning. Grnndmuret Laftebygning, 15,4 rn. lang og 8,1 m. bred, bestaaende af 1 muret Kjcelder, 3 Vcerelser med Gang og Trappe, samt Kjokken og Spisekammer i Iste Etage, og 3 Voerelser med Gang i 2den Etage. 2den Etage er kun Kvistetage. Huset er tcekket med Bordkloedmng og Tagpap. d. Udhuset, en Bindingsvcerksbygning, indeholdende nedenunder Fjps og Stald og ovenpaa Lade, Vognremisse og Madbod. c Lokum. Den Halve Del af Hovedbygnmgen og Fjpfet er bygget for de af StortHmget i 18*V6« og 1871 bevilgede 2 330 Svo., hvoraf til Indkjpb af Beitet Hustuftene er medgaaet ca. 740 Spo., altfaa Rest til Bygmngerne 1 590 Spd. = Kr. 6 360,00; den anden Del af Hovedbygnmgen er en fra Peianlcegget over Haukelidfjeld opflyttet Arbeidsbarakke, der endnu delvis benyttes af Veivcesenet, men hvis øvre Del er indredet for Reifende. Noget foerstilt Regnfkab for Udgifterne ved denne Del af Hovedbygnmgen haves ikke og vil fræve uforholdsmcessigt Arbeide at tilveiebringe; men Voerdien antages i Lighed med de ovrige medgaaede Udgifter til Hufene at kunne fcettes til Kr. 2 000,00, hvorefter Hufenes famlede Vcerdi udgjpr omtrent Kr. 8 400,00. Det for Storthingets Bevilgning af 1874 erhvervede Kjcrlabeite har kostet 750 Spd., begge Beiter altfaa tilfammen I 400 Spd. = Kr. 5 960,00. Til Fjeldstuen hprer fcrdvanligt Inventarium. 2. En Fjeldstue m. V. i Lomsfjeldene. Med Henfyn til Hjemmelen henvifes til Storthingsforhandlinger 186 8 — 6 9, 3die Del, Proposition No. 14, Pag. 65; 8de Del, Indstilling 3 No. 49, Pag. 184, og 3 No. 59, Pag. 266; 10de Del, Pag. 37, Storthingsforhandlinger for 187 2, 2den Del, Proposition No. 10, Pag. 19 og 35; 6te Del, Indstilling 3 No. 62, Pag. 202 og 7de Del, Pag. 27—28 famtStorthingsforhandlinger 187 7, 2den Del a, Proposition No. 10, Pag. 52; 6te Del a, Indstilling 3 No. XIII og 7de Del, Pag. 55—56. Bygmngerne ere: a. Selve Fjeldftnen, en tømret Bygning paa Mur, 16,31 m. x 8,15 rn. Første Etage bestaar af 2 større Stuer, 3 Kamre og Gang. 2den Etage beståa r af 4 Vcrrelser og Gang. b. Fjøs og Ladebygning med muret Gjødfelkjoelder. Den ncermest omkring ovenncevnte Bygninger liggende Vlark, ca, 5,4 ha., er indhegnet. c Et mindre muret Nøjt ved Grotlidvandet. cl. Et ftørre do. Do. ved Breidalsvandet. e. Stavbrcekkens FjeldHytte (mod Geiranger), en liden tømret Bygning med Indgangsfval af Bindingsvcerk. Bygningen bestaar af et større Vcerelse samt et Kammer. Den irnder Bygningen befindtlige Kjcrlder bruges fom Fjøs. Af den i 1869 og 1872 til Skiakerveien med Fjeldstneanlceg givne Bevilgning er til Fjeldstuen i Grotliden og Stavbrcekkens Bygninger m. V. medgaaet omtrent Kr. 7 000,00. Af Bevilgningen i 1877 er der ved Flytning af den i Polmoen staaende Arbeidsbarakke og til Udstyr af Fjeldstuen medgaaet ca. Kr. 5 000,00. Dennes Vcerdi stulde saaledes udgjøre Kr. 12 000,00. Desuden hører der til Fjeldstuen den betydelige Beitestrcekning i Breidalen, se det i Veidirektørens Fremstilling til Veibudgettet 1874—77, Sth. Forh. 1874, Bind 2, Sth. Prop. No. 10, Pag. XVII indhcrftede Kart, hvorefter Fjeldftuens Eiendom omfatter enStrcekning af ca. 130 km. 2 ; denne er ikke fcerstilt flyldfat eller vcerdfat, idet den i det allervcefentligfte er stjcrnket Staten. Til Fjeldftuerne hører fcedvanligt Inventarium og desuden en Skydskjcerre og en Baad. 3. Tvende Veivogterboliger ved Iemtelandsveien. Med Henfyn til Hjemmelen henvifes til Sth. Forh. 1865—66, Iste Del, Sth. Prop. No. 3, Bogstav C, Pag. 104—108; 8de Del, Pag. 137 og 10de Del, Pag. 40. Boligerne ere følgende: a. Veivogterboligen paa østre Insvolden (Iste eller øftligfte Parcel af Iemtelandsveien), indeholdende Vaaningshus, bestaaende af 1 Stue, Kjøkken og Loft, med tilhørende Udhusbygning, nemlig Fjøs for 2 Kjør og nogle Smaafce. Pladsen, der er beliggende i Ins Statsalminding, er med paaftaaende Huse erhvervet for Kr. 130,00. Stuebygningen er ifølge vedkommende Veiinspektors Skrivelse af 15de April 1881 gammel og brpftfceldig, men Fjpfet i god Stand, b. Veivogterboligen paa Vaterholmsbro (4de eller vestligste Parcel af Iemtelandsveien). Den Plads Vaterholmsbro, paa hvis Grund denne Veivogterbolrg er beliggende, er ved Dokument, thinglcest 16de Juli 1870, uopfigeligt bortfcestet til det Offentlige mod en aarlig Afgift af Kr. 60,00. Samtidig blev Pladfens Hufe overdraget det Offentlige for Kr. 240,00, hvorefter der til Reparation m. V. blev anvendt Kr. 289,60, saaledes at Bygningerne ialt kom til at koste Kr. 529,60. Hufene bestaar af: 1. Et Vaaningshus, indeholdende Stue og Kjokken med Forgang samt i 2den Etaae et Sovevcerelse og Klcedeskammer. 2. Udhusbygninger, bestaaende af Fjos for 2 a 3 Kjpr og nogle Smaafce, Stabur, Vedstur og en mindre Fcrrdesstald. Samtlige Bygninger ere gamle, men godt vedligeholdte. F. Kanalvlrsenets Eiendomme. 1. Kulleseidtanalen i Fina as Herred, spndre Bergenhus Amt, dannet ved Udminering og Gjennemgravning af Eidet mellem Saxeidbugten paa Bsmmelpens ostre Side og Bunden af Histenfjord paa dens vestre Side. I Forbindelse med Kanalen er opfMt en Opsynsmandsbolig, hvortil tilligger et fra Gaarden Hilde i 1856 indkjpbt Jordstykke, stort 2,02 da., hvoraf omtrent 50 a. er indhegnet med Stengjcerde. Foruden Hovedbygningen med 2 Vcerelser, Kjpkken, Kammer og Bod ftndes der et Ndhus med Vedstur, Fjps, Privet og Hploft. 2. Sluse og Reguleringsdam ved Sundfossen i Eidsvolds Herred, Akershus Amt. Slufen er muret og plankeklcedt. Reguleringsdammen bestaar af en temmerlaftet og stenfyldt Bunddam, hvorpaa laftede og stenfyldte Kar med tilhprende lose Brobjcelker og Naale. I Forbindelfe hermed er opfort Bygninger, nemlig: a. Opsynsmandsbolig, bestaaende af et laftet Vaaningshus med 3 Vcerelser, Kjpkken og Kjcrlder og et til samme bygget Skur af bordklcrdt Stcendervcerk, indeholdende Gang, Brcendeflur og Privet. Til Boligen horer et ved Expropriation fra Eidsvolds Prcestegaard i Forbindelse med Slusetomten i 1855 erhvervet Jordstykke paa omtrent 30 a. b. Et Naalehus af bordklcedt Stcendervcerk, der ligefom Opfynsmandsboligen er istandbragt famtidigt med Reguleringsvcrrket, men ved Forglemmelse ikke er medtaget i de tidligere Opgaver. c. Senere er opfprt et Materialskur af bordklcrdt Stcendervcerk. Omkostningerne ved dette udgjorde Kr. 302,08, der ved Kongelig Resolution af 9de Marts 1867 blev tilladt udredet af de til Oprensning af Elvedrag m. V. paa Budgettet opfarte Midler. 3. En Reguleringsdam m. V. ved Morkfos i Trygftad Prceftegjeld, Akershus Amt. Dammen bestaar af en Stenjett6e som Bunddam og en bevcegelig Dam med Fermetter. Det Kanalvcesenet tilhprende Areal udgjpr i det Hele ca. 40 a. Jord foruden en Strand nordenfor Damvogterboligen. Denne Bolig er wmmerlaftet og indeholder 4 Vcerelser, KjMn og Pigekammer; til Boligen hprer Have (2 Maal) en Udhusbygning. Udhusbygningen, der indeholder Fjps, Hploft, Vedbod, Privet er ligesom Redstabssturet, af bordklcrdt Stcendervcerk. opforte Lcendse ovenfor Morkfos. Disse Bygninger have tilsammen kostet omtrent Kr. 1 250,00. 4. En Dam over Ula-Elven i Sels Sogn af Vaage Prcestegjcrld i nordre Gudbrandsdalens Fogderi, opfprt i Viemed at forhindre det i Elven gaaende Materiales Oplcrgning nedenfor i Dalen ved Ulas Ndlpb i Langen til Hinder for AflBet fta den ovenfor liggende Landstrcekning (Selsmyrene). Denne Dam er opfprt af tort Murvcerk i Aarene 1878 og 1879 for Kr. 20 000,00. Med Hensyn til Hjemmelen henvises til Sth. Forh. 1877, Iste Del, Sth. Prp. No. 1 C, Pag. 86, 6te Del a, Pag. 214, 7de Del, Pag. 31. lV. Under Finants- og Tolddepartementet HenHorende Eiendomme. A. Eiendomme, der ere stillede til Hans Majestat Kongens Disposition. I. Det Kongelige Slot med Tilliggeuder. (Fortegn. 1835 S. 3, 1845 S. 72, 1862 S. 25. St. Rev. D 1 for 1878 S. 3, 21 og 77). 1. Slotsbygningen, der er opfprt af Grundmur, bestaar af en Hovedbygning, 100,3 rn. lang, 34,4 rn. bred og 21,9 rn. hoi, i 3 Etager foruden Kjcelderetage og en Mezzamn- eller Loftetage> samt 2 $løi bygning er, 41 rn. lange, 13,7 rn. bred og 15,6 m. Høie, i 2 Etager foruden Kjcelderetagen. Saavel Hoved- som Fle<ibygningerne ere forsynede med flade Tage, belagte med Iernplader. Den hele Bygning indeholder Vaaning for Hans Majestcet Kongen med tilstjZdende Festivitetslokaler, en Vaaning for Hendes Majestcet Dronningen, samt Vcerelser oprindelig bestemte for Hans Kongelige Hpihed Kronprinsen og for 3 yngre Kongelige Personer. Slottet har derhos Vcerelser for de tjenstforrettende Damer og Herrer samt for Betjeningen foruden Kjpkkener, Konditori, forskjellige Slags Kjceldere, Magasiner og Kontorer. I den nordre Flpi er et Kapel med 2 Siderum. De forberedende Arbeider til Slotsbygningens Opfprelse paabegyndtes i 1824. Den egentlige Opforelse begyndte i 1834 og afsluttedes i 1848. I Aarene 1824— 1827 havdes en Udgift af ca. Kr. 53? 600,00 til Indkjob af Grunde og disses Ryddiggjprelse, til Planering og Tomtens Beredning og til Materialier, Maskiner, Stenbrydning m. v. I Aarene 1828—1833 var Udgiften Kr. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme under Departementet for det Indre. Staldbygningen og Portstuerne m. v) samt tilMbleringen Kr. 1 818 000,00, Hvoraf til Msblementj i 1846-48 Kr. 240 000,00. Tilsammen altjaa ca. Kr. 2 370 000,00, heri Me medregnet Ndgifterne i 1842—1848 til Indkjpb af forskjellige Eiendomme til Veie omkring Slotsanlcrgget samt til Udvidelse af Slotsparken m. v. af Belob ca. Kr. 841 500,00. 1 Begyndelsen af 70-3larene undergaves Bygningen efter Forstag fra en ved Kongelig Nesolution af 18de Juli 1871 nedsat UndersMelseskommission en gjennemgribende Reparation, der efter Fortlaringerne til Statsregnstaberne for 1872—77 kostede omtrent Kr. 89 400,00. Efter Bevilgning af Storthingene i 1876 og 1877 blev i Aarene 1876—78 endel Forandringer foretagne i Bygningens Indredning, idet navnlig den ildfaste Trappe i fydpstre Hjorne blev nedtaget og det derved indvnndne Rum i alle Etager indredet til Vcerelser, hvorhos blev anbragt en Heifeindretning for Serveringen fra Kjælderen, ligefom Hovedopgangen blev indklcedt. Udgifterne herved androg til Kr. 92 200,00. Der er indlagt Gasledning i Slottet og Parken. 2. Vagtbygniugen, opfprt i Budgetterminen 1645 —48, af Tommer med ind- og udvendig Bordklcedning, forsynet med Bordtag, tcekket med Skifer, er 10,3 m. lang og og 10,1 m, bred og ind eh old er 2 Vcerelser til Befalingsmcend og 1 Rum til Vagtmandftabet samt 1 Arrestrum. 3. Et Stur (Suppl. af 1867 Pag. 77 No. 2), opfprt af Bindiugsvcerk med Bordklcedning og Skifertag, 5,65 m. langt, 5 m, bredt, afdelt i 2 Num, hvoraf det ene benyttes til Brcrnderum for Vagten, det andet til Kulbod for det Kougelige Kjokkeu. 4. Isljoelder, opftrt af Graastensmur, 12,2 rn. lang og 8,7 rn. bred. 5 a Forvlllterbolig, hvortil Hovedbygningen paa den ved Kongelig Resolution af28dc Mai 1845 indkjybte Jakobsens Lfikke er indredet. Den er af Tømmer, ind- og udveudig bordklcrdt, tcekket med Bord og rod Tagsten. Bygningen, der beboes af Slot?- forvalteren, er 15,6 ni lang, 10 m. bred og indeholder 4 Vcerelser, Kjokken og Pigekammer. Paa Loftet er af Slotsforvalteren paa egen Bekostning indredet 2 Vcerelser, Gange og forskjellige Loftsrum. d. Ud husbygning, opfort af Bindingsvcerk med Bordklcrdniug, 6,8 m. laug, 3,7 rn. bred, afdelt i 3 Num. 6 a. Staldbygning, opfort i Budgetaaret 1845—48, er af Grundmur. Hovedbygningen, der er 42,6 rn. lang og 14,5 m bred, indeh old er Stald til 38 Heste samt Foderloft; i de 2 toetages Floibygninger, der hver er 15,9 ni. lang og 11,5 rn. bred, haves 15 Bcerelfer til Staldbetjeningen, foruden Redstabskammere og 2 mindre Vognremisser. Bygningen er tcekket med Bord og blåa glasseret Tagsten. I 1873 indrededes en saakaldt Vinterstald til 12 Heste med en Bekostning af Kr. 2 697,67. Den fendre Floibygning beboes forliden af en af Slottets Opsynsmcend og af Enken efter en af de tidligere Opfynsmcend. d. Vognskur, opfort af Gruudmur, tcekket med Bordtag og Pap, 29,6 m. langt, 10,6 in. bredt, indeholder et stort Num til Kjoreredskaber og derhos 2 Brcendesblre. c Skurbvgning af Grundmur med Bordtag, tcekket med Skifer, 13,7 in, lang, 10,1 in. bred, har 3 Num til Materialier og andet Brug samt Priveter. 7 a. Gartnerbolig, hvortil er anvendt Hovedbygningen paa Lokken Sommerro (Fortegu. af 1845 S. 75, Litr. v). Det er en toetages Tømmerbygning, med ind- ogudvendig Bordklcedning, tcekket med Bord og rod Tagsten, er 6,8 in. lang, 5,6 in. bred. I underste Etage er et Blomstervcerelfe og Kjokken; i 2den Etage er en Stue og 2 smaa Kammere, hvilken Leilighed er bestemt til Bopcel for Slotsgartneren, men fom nbeboelig ikke benyttes. (Bygningen er i 1881 solgt og bortflyttet). Sth. Prp. No. 20. Eiendomme ander Finants- og Told-Departementet. d. Drivhus, op fort i 1874 —78 istedetfor det tidligere Drivhus, der fom kasser et solgtes i 1878. Bygningen, til hvis Opfprelfe der af Storthinget i 1874,1875 og 1878 bevilgedes de fornodne Midler, har kostet Kr. 23 600,00; den er med Tomt 19,56 m. lang, 15,67 rn. bred samt af forskjellig er opført af Grundmur og Icrtket med Tagsten, forsynet med Varmeapparat og Knlrum i Kjcelderen, Varmtrum og Overvintringsrum i iste Etage og et Vcerelse i 2den Etage. c Hns af Trcevcrrk til Arbeidsklokken (1851—54). 6. Pa vil lon af Trcevcerk, tcrkket med Zinkplader (1854—57). 8. 3 Portnerhuse, opforte i 1845—48, ere af Tommer med ind-og udveudig Bordkla'dning, tcekkede med Bord og glasseret Tagsten samt forsynede med Biflage foran Indgangsdorene. De 2 ved Drammensveien beliggende ere 8,1 in. lange, 6,2 in. brede, og indeholder hvert 2 Vcerelser og Kjøkken. Portnerhuset ved Parkveien er 7,2 rn. langt og 5,6 m. bredt og har tun 1 Vcerelse og Kjokken Disse Huse beboes af 3 af Slottets Opfynsmcend. Til hvert af Portnerhufene bører et tcekket Brcendeskur. Slottets gamle Vandledning fra Akerselven er slpifet, og Slottet forfynes nu med Vand fra Byens Ledning. Slottets Park, der er indhegnet med Slorgjcerde, har et Areal af 231 697 ru.'. Den faakaldle Studenterlnnd indeholder 11448 in.';.med Hensyn til denne Tomt bemcrrkes, at ifolge Kongelige Nefolntioner af 18de Januar og 17de Oktober 1839, famt ifølge Skjode, udfcerdiget af den davcerende Slotskommission til Universitets-Bygniugskommissionen, dateret 22de September 1846, maa et Stykke af samme, udgjorende 3 402 m. 2 , modsvarende den aabm Plads mellem de 3 Uniuersitetsbygninger, ikke bebygges. I Lunden er der af Privatmamd opfprt en Nestauratious- og en Mufikpavillon, der kunne krceves fjernede, faafnart det af det Offentlige forlanges. Eieren af den ene Pavillon refunderer Grnnd- og Lokkestat af Lunden. Over Slottets famlede Eiendomme optoges i 1869 Kart, der er beroendc i Slottets Arkiv. Anmcrrknina. Om de i sin Tid i Anledning af Slotsbygningens Opforelse indkjobte Eiendomme, der senere ved Salg eller Overdragelse uden Vederlag ere fraskilte Slottets Territorimn, er Forklaring meddelt i Fortegnelsen af 1845 Pag. 76 under No. III famt i St. Nev. 1) 1 for 1878 Side 3—6. Af de Eiendomme eier Staten saaledes nu udenfor Slotsparken og Studenterlnnden alene de nedenfor under Litr. A No. II og Sitr. J omhandlede Grundstykker. De paa Eiendommene ved deres Erhvervelse forhaandenvcerende eller i Anledning af Byggearbeidet midlertidig opsorte Bygninger ere dels nedrevne, dels solgte til Bortflyttelse, alene med Undtagelse af den nuvcerende Gartnerbolig og Forvalterbolig, se ovenfor samt Fortegn. af 1845 Side 73 fg. og St. Rev. D 1 Side 6. ll. Slottets Eiendom ved Holmen. (Fortegnelseu af 1862 Pag. 27, St. Rev. v. I. for 1878 Pag. 5, 77 og 142). Eiendommen, hvis Betegnelse er Matr.-No. 2, Stubben, udgjør 12 235,40 m. 2 , heri indbefattet et Fjeld bencevnt Tyveholmen. Af det oprindelige Areal, der udgjorde omtrent 19 Maal, afgaves i sin Tid i Henhold til Storthingsbestutning af 19de Marts 1863 og Kongelig Resolntion af 9de Mai ncestefter den Del, der ikke fornodigedes til Slottets eget Brug, til Afbenyttelse for Landmilitceretaten. Arealet udgjorde omtrent 17 Maal og den Del, som Slottet beholdt for sit eget Brug, indeholdt altsaa ca. 2 Maal eller 20 a. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departementet. Med Hjemmel af StortHingsbestutning af 3die Mai 1871 og Kongelig Resolution af 28de Oktober samme Aar blev ved Skjode af 23de August 1872 til Akers mekanisse Vcerksted overdraget et Areal (No. 2 B Stubben), stort 4 019,70 in. 2 til Anlceg a f en Tordok. Som Vederlag for Afstaaelfen forpligtede Vcerkstedet sig til paa den gjenvcrrende Del af Statens Eiendom at udfore forskjellige Arbeider, hvoriblandt Anlceg af en Brygge og Kjorevei til samme, Udfyldning af den indre Del af den til Statens Tomt stodende Bugt og af det ncermeste Terrcen indenfor Etrandlinien, Flytning af endel Staten Bygninger m. V. Staten blev derhos indrommet Fortrinsret til Benyttelfe af den anlceggendes Tprdok. I Henhold til den med Vcerkstedet indgaaede tilstjodede derhos dette Staten et Areal (M.No. 1, Stubben), ifplge Opmaalingsforretning af i2te December 1871 stort 315,8 rn. 2 . Et af Vcerkstedet paa Tomten Nedstabshus er Staten tilhprende. Ligeledes findes paa samme en Brygge. lll. Det kongelige Palce og Pallrhaven. (Forteguelse 1825 Pag. 4, 1845 Pag. 77, 1862 Pag. 27, St. Rev. v. I fur 1878 Pag. 77). 1. Palcrct, hvis Tomt udgjor 2 250 m.' 2 , er en gruudmurct Bygning i en Etage, dels med Kjcelderetage, dels med hpi Kja'ldermur. Den har Fayade mod 3 Gader, nemlig Store Strandgade, Prinsens Gade og Lille Strandgade. Mod Nabotomten er opført en Bagbygning i 2 lave Etager. Hovedbygniugens Faoader have folgende Lcengder: mod Store Strandgade 53,2 rn., mod Prinsens Gade 40,1 rn. og mod Lille Strandgade 59,5 m.; Bygningens Dybde mod disse trende Gader udgjor respektive 8,9, 10,0 samt 8,9 å 10,3 rn. Bagbygningen er i Gaardsrummet 21,6 m. lang og dels 8,8, dels 14,4 m. dyb. Hoiden er overalt 5,8 m. Palceet indeholder 2 Beboelsesleiligheder til Brug for de Kongelige Herstaber, 5 Vcerelser til Damer eller Herrer samt, 14 Værelfer til Betjeningen foruden 3 Kjokkener, Konditori, Vryggerhus og Rullebod, samt Kjceldere, Magasinrum og Aflukker og Lokale til Vagten. I Gaarden er indlaat Vand- og Gasledning. I Palceet er Overhofmesterinden hos Hendes Majestcet Dronningen, Chefen for Hans Majestcet Kongens norske Hoff orv altning og Oldfruen ved Palceet indrpmmet Bolig. Palceet er ved seneste Brandtartforretning af Aaret 1879 vcerdsat til Kr. 116 000,00. 2. Pallrhaven grcenser til Lille Strandgade, Prinsens Gade, Palcebryggen og Egeberg & Ko.s Tomt. I Haven er opfort en Bygning i 1 Elage med Gavl mod Lille Strandgade; den er 26,2 rn. lang, 5,6 m. dyb og 3,1 m. l)øi, tcekket med Bord og Tagsten. Bygningen indeholder 1 stor Sal, 3 mindre Vcerelser og 1 Kjokken. 1 Vcrrelse med Kjokken benyttes af den ved Palceet anjatte Vagtmester. De pvrige Num ere afgivne til Lokale for Kobberftik- og Haaudtegningssamlingen. I Havens sydvestre Hjsrne er opftrt en Pavillon af Grundmur. tcekket med Blikplader. Seneste Brandtaxt for disse Bygninger udgjor Kr. 11 390,00. A nm. Det Kongelige Palce blev ved Bemt Ankers Testamente af 19de December 1801 bortfljoenket til offeutligt Brug og derefter ved Skjfide fra Administrationen i det Ankerste Fideikommis overdraget Staten til Brng for Kongen og hans Efterkommere. - lV. Gaarden No. 11 i Store Strandgade (Fideilommisgaarden) (Fortegnelse af 1825, Pag. 5, 1815 Pag 77, 1882 Pag. 27, St. Rev. v. I for 1878 Pag. 78). blev indkjpbt for Statskassens Regning ved Auktion den 15de Juli 1824. lave Etager). Tomten udgjor 455 m. 2 . Gaarden indeholder i det Hele 31 Voerelfer med Ildsteder, 2 samt Bryggerhus, Kjcrldere og Aflukker. I Gaarden er indlagt Vand- og Gasledning. Gaarden er afgivet til Bolig for Chefen for Hans Majestwt Kongens norske Hof. V. En Staldbyguing, (Fortegnelse 1862. Pag. 31 I No. 4). opfjZrt paa endel af den forrige Bibliotheksgaaros Tomt mellem ovre og nedre Slotsgade. Bygningen, der er opfprt af Bindingsvcerk og udfyldt med Mnrften, indeholder Num for 26 Heste. I en liden Sidebygning er indredet Scelekammer og Latriner. Desuden har Palcret Dispofition over Iste Etage af en paa famme Tomt beliggende 2-Etages Binding svcerks Bygning (Fortegnelfe af 1862, I No. 5), hvori 4 Vognremisfer for Hans Majestcrt Kongens Kjoretoier, samt Iste Etage af det forrige kemiske og fysiske Laboratorium (Fortegnelfe af 1862 I No. 3), indeholdende 6 Vcrreiser, hvoraf 3 ere indrettede til Kjokkener. V!. Bygds Kougsgaard med Oslarshal. (St. Rev. v. I for 1878, Pag. 78). Eiendommen, der tidligere bencevntes Ladegaardsoens Hovedgaard, men hvis Ravn nu i Henhold til Kongelig Refolution af 28de Februar 1877 er Bygdo Kongsgaard, er i Henhold til Storthingsbestutning af 21de Februar 1863 og Kongelig Refolution af 25de samme Maaned indkjobt for en Kjobesum af 80 000 Spd. (Kr 320 000,00) for at afgives til Brug for den regjerende Konge; den har Matr.-No. 248 og 249, L.-No. 335, 336, 337, 338 aab, 344 og 345 i Akers Thinglag, med en samlet Skyld urevideret 31 Spd. 26 h, revideret 25 Spd. 6 h. Iordveien bestaar efter et i 1864 optaget Kart af 1 786 Maal, hvoraf 733 Maal dyrket og dyrkbart. Resten Skov og Impedimenter. Af den dyrkede Mark er ca. 159 Maal udlagt til Have og Park. Endel af den dyrkede Jord er meget grund og mindre god. Bygningerne paa Hovedgaarden ere: En Hoved bygning, opfort af Trce i Aar 1691, gammel og forfalden, indeholder 11 Vcerelser med Kjokken og Entre nedenunder, samt 6 Kvistvcerelser ovenpaa. Efter et i 1867 optaget fagkyndigt Skjon vilde det koste mindst Kr. 24 000,00 at bringe den i endog kun beboelig Stand uden anden Forbedring eller Forstjonnelse. Bygningen er senere istandsat, saa den kan bruges til Sommerbolig. En Vk on om bygning, indeholdende Beboclfesnun for Brugsfuldmcegtig og Tjenestefolk, Smedie og Snedkervcerksteder etc. En Udhusbygning, bestaaende af grundmuret Fjps, samt Stald, Lader og ovrige for Iordbruget nødvendige Num af Tømmer og Bindingsvcerk. Denne Bygning blstaarhovedsageligt af gamle Aygninger, der i 1866 ved et af Hans Majestcets private Ka-se givet Laan, stort Kr. 4 916,00, ombyggedes og forandredes til sin nuvcerende Form; hertil horer ogfaa et Stabur. Paa Eiendommen ligger det Kongelige Lyftstot Os kars hal med tilhorende Kjokkcnbygning og Vagtmefterbolig; ligeledes 2 Drivhuse og en Gartnerbolig. Ingen af disse Bygninger ere assurerede. Paa Kongsgaardens Grund er med Hjemmel af Kongelig Refolution af 2den Marts 1876 tilladt opfort for privat Regning det saakaldte Bygdp Kapel, der tilfører Bygds MenigHed og betjenes af Vestre Akers Sogneprcest; Grund anlagt en Spbadeanstalt samt ovført endel Villaer og den saakaldte Hovestue (en fra Telemarken Hidflyttet Stuebygning), hvilke samtlige ere bekostede af Hans Majestcrt Kongens Civilliste og ikke vedkomme Kongsgaarden fom Statseiendom. Den til Eiendommen henhprende Forpagtningsafgift af Fiskeriet langs Hovedgaardens Strand udgjsr Kr. 32,00 aarlig. Eiendommen Stromsborg, M.-No. 249, L.-No. 338, 341, 342 og 343 Litra D og II., af Skyld urevideret 4 Ort 21 h, revideret 1 Daler 3 Ort 15 tz, der ved Skjode af 15de Juli 1876 er tilhjemlet Hans Majestcet Kongen, er ved en af Hans Majestcrt under 2den Juni ncestfyr udfcerdiget Deklaration som Gave annekteret Vygdp Kongsgaard som Statseiendom. B. Storthingsbygningen. (Fortegnelse 1862. Side 31, St, Rev. D. I., Side 23 og 79). Nyt Matr -No. 22 i Karl Iohansgade med tilliggende Tomter. Til Tomt blev indkjsbt Eiendomme for en Kjobesum — efter Frådrag af Salgssummen for de $aa samme vcrrende Bygninger — af tilsammen Kr. 387 153,00. Hvad der af de indkjobte Eiendommes Grund ikke er benyttet til Tomt for Storthingsbygningen, er udlagt til offentlig Gade eller Plads. 2lf disse Eiendomme blev den saakaldte Huseiertomt, den nuvcerende Eidsvoldsplads, indkjobt for at sikreStorthingsbygningen en smuk og passende Omgivelse; ifølge Skjøderne maa den ikke bebygges, og nye Anlceg og Trceplantninger paa Tomten eller Forandringer med de allerede bestaaende maa ikke ftnde Sted, uden at Planen dertil i Forveien er approberet af Kongen. Storthingsbygningen paabegyndtes Sommeren 1860 og fuldftrtes ved Udgangen af Aaret 1866 med en famlet Udgift af Kr. 875 558,00. Storthingsbygningen ligger — fri paa alle Sider — paa Skraaplanet mellem Akersgaden og den foran Bygningen, gjennemsnitlig omtrent 5 m. lavere liggende Huseiertomt, samt mellem Carl Johans Gade og Storthingsgaden. der vender mod den fra Nord mod Syd fvagt straanende Huseiertomt, vifer paa en 2,50 a 3 m. høi, muret Terrasse en stor Rotunde af omtrent 26 m. ydre Diameter og 17 m. Høide til Tagkanten samt to smale 19 m. fremfpringende, 10 m. brede og 16 a 18 m. Høie Sidefløie, i en Afstand af 6,90 m. $aa hver Side af Rotunden. Fasadens Lcengde er altfaa omtrent 60 m. Hovedindgangen til Storthingets Lokaler, bestemt for festlige Anledninger, er i Rotundens Underetage og bestaar af en Portikus med 9 Arkader, indenfor hvilke et lige Antal Glasdøre føre til en stor Vestibule — henimod 160 in. 2 stor. Portikus med Arkaden er omtrent 68 m. 2 I Forfiden af den venstre (sydvestre) Fløis Kjcelder er Indgang og Opgang til endel Komitevcerelser samt til Kontorer for Statsrevisjonen og i Forsiden af høire (nordvestre) Fløis Kjcelder er Indgang og Trappe for Storthings- og Odelsthingsprcefidenter, samt for Kontorchefens Bolig. I Iste Etage af disse Fløie ere ogsaa Indgangsdøre fra Terrassen, hvortil føre tv korte Kjøreramper, afsluttede til begge Sider ved svcere Piedestaller med Løver af Granit. Sidefanaden mod Karl Johans Gade har en Lcengde af 63,7 m:" 1 %aa Midtpartiet ere 3 Porte til Publikums Vestibule (59 m. 2 ), hvorfra føre 2 Trapper op til Gallerierne for Storthings- og Lagthingsfalen. I Vestibulens Bagside er en Port for Gjennemkjørsel til Storthingsgaden. Fayaden mod samme har paa det Ncermeste samme Anordning som den sidstncevnte, kun noget simplere i Midtpartiet, med blot en Port. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Deftartementet. Indgange med Trapper, den ene til dagligt Vrug for Storthingsmcrndene; den anden Trappe i yjorne er afspcrrret og Trapperummet i Hovedetagen i 1876 indrettet til Latriner med en Udgift af Kr. 2 169,60. Paa den lavere Bygtting for Rigsarkivets Kontorer, der forener begge Storthittgsbygningens Floie mod Akersgaden, og hvis Midte springer frem cirka 4 rn., ere to Porte, af hvilke den eNe benyttes af Rigsarkivets Embedsmcrnd og Betjente og den anden for Modtagelsen af Artivalier. Dettne Midtbygning dcekker Underetagerne af den Med samme forenede lille Rotunde af 20 ra. Diameter, der ligger midt imellem Sideflpie af samme Dimensioner og Udseende som Floiene paa Hovedfa<^adcn. Den lille Rotunde, den bagre Midtbygning og tilstodende Sideflpie af Hovedbygningen indcslutte to Gaardsrum, hvert omtrent 169 rn. 2 ; midt i Bygningen er et Gaardsrum, omtrent 179 rn. 2 , der bringer Lys og Luft til den store Bygningsmasse mellem begge Rotuuder, og i hvilket Ventilationsstorstenen er opfort. Hele Bygningens bebyggede Areal udgjor, fraregnet de ncevnte 3 Gaardsrum og Terrassen paa Forsiden, omtrent 2 677 ra. 1 . Til Bygningen horer ogsaa, som udtåget af den til samme Tomt, et Haveanloeg (omtrent 591 ra.*) mellem Bagfayaden og Akersgaden. Storthingsbvgningen og det til samme horende beplantede Grundstykke paa Bygningens Østside langs Akersgaden samt Terrassen paa Vestsiden af samme har ifolge Kristiania Bys Matrikul et famlet Arealindhold af 12 401'/' O Alen (4 882 rn. 2 ). hvoraf 8 927 □ Alen (3 514 ra. 2 ) bebygget og 3 474 y 2 □ Alen (1368 ra. 2 ) ubebygget Grund. De Storthingsbygningen omgivende, Staten tilhsrende Grunde, der ikke skulle bebygges, men udlcegges til offentlig Gade eller Plads, ere: paa Sydsiden et Stykke, begrcrnfet af Akersgaden, Prinsens Gade*), Nedre V old gade og den forlængede Storthings gade, samt paa Vestsiden af samme den nuvcerende "Eidsvoldsplads", M.-No. 24 Karl Johans Gade, der overstjceres af Nosenkrantzgaden og begrcenses af Storthingsbygningens Terrasse, Storthingsgadcn, Univerfitetsgaden og Karl Johans Gade. Disfe Grundstykker ndgjore ifølge Kristiania Bys Matrikul tilfammen 47 6957a D Alen eller 18 779 ra. 2 . Storthingets Lok aler. De hertil horcnde Forretningsvcerelser indtage hele Hovedetcigen samt Mellemctagen i nordvestre og sydvestre Flpi og have saagodtsom alle fri Indgang. Fra den store Vestibnle paa Forsiden forer Hovedtrappen først i et 5 ra. bredt Lob og saa i to til modsatte Sider forende 3,14 ra. brede Lob med Vinduer til Midtgaarden op til en ca. 2,50 ra. bred Korridor rundt Midtgaarden. Storthings- og Lagthingssalen, sammes Forfamlingssal, Va>relset for udlagte Sager og det tilsvarende store Komitevcerelse paa den anden Side af Storthingssalen samt Forsamlingssalen og paa modsatte Side af Bygningen Restaurationsvcerelset have alle Udgange til den store Korridor. Til en Arm af samme er ogsaa lldgang fra Statsraaderncs Vcerelse. I Midten bag Lagthingssalen ligger Budcues Vcerelfe. Til begge Sider af Budenes Vcerelse ere anbragte to smale Servicetrapper, der gaa lige fra Midtgaarden op til Hovedetagen og Gallerietagen. Endelig er foruden til de forncevnte 4 Trappegange i Floiene til Hovedetagen Udgang fra Hovedetagens Korridorer til en af Publikums Trapper samt til en Trappe ncer Midten af Fayaden mod Storthingsgaden, hoilke ogsaa fore lige op til Gallerietagen. *) Gaarden No. 33 Prinsens Gade er inbftøfct cif Kommunen, nedrevet og ndlagt til offentlig Plads i Forbindelse med de Staten Tomter. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Dcftartcmentet. Trappeopgange. Alle Korridorer ere ovcrhvcelvcde og Gulvet cementeret. I Hovedetagen opvarmes de ved Varmtvandsledning, fom forpvrigt opvarmer de to store Sale, Vcerels»! for udlagte Sager, Restanrationsva'relset og Budenes Voerelfe. Storthingsfalen opvarmes af et i 1874 mcd en Udgift af 14 604 Spd. 93 h anlagt Varme- og Venlilationsapparat med 2 Danlpkjedler, Ventilator med Vandmotor og Ventilationsstorsten. I alle pvrige Vcrrelfer ere Kakkelovne. Rcstaurationen og Vudenes Vcerclfe have kun indirekte Belysning gjennem Vinduer til den store Korridor. Storthingets Forfamlingsfal optager Midtpartiet af Fayaden mod Karl Johans Gade og staar gjennem Vcrrelfet for udlagte Sager i Forbiudelfe med Storthingsfalen. Storlhingsfalin har Formen af en forlccngct Halvcirkel med koncentrifk og i fvag Stigrnng anordnede Lcenestole og Pulte, parvis anbragte med bevcegcliae Taburetter. Prcrfidentpladfen er i Ncerheden af Midtpunktet, og paa begge Sider ere paa Vagfiden ved Gulvet Stalsraadets og Neferenternes Loger famt oventil Loger for Fremmede og for Damer. Et Galleri med to Rcekker Skranker og en Vcrnkerad for tilfannnen 300 Perfoner er anbragt over de store Salsvinduer med en Ncrkke mindre Vinduer i Grupper af tre over hvert af hine. Lagthingsfalen er anbragt i den pstlige lille Notundes Hovedetage og i det Hovedfagelige af samme Form og Anordning fom Storthingsfalen, dog med den Forfkjel, at Galleriet ber ikknn optager Fladfiden famt indeholder Pladfe for omtrent 130 Perfoncr. Hovedetagens famtlige Korridorer og Trappegange holde tilfainmen i Areal omtrent 616 rn. 8 , og Vcerelferne omtrent 1 534 rn. 8 , fordelte faalcdes: Antal. Ztiim. Gnlvareal. Hoide i Li)set 1. Storthingsfalen med Loger 348 rn. 8 9,10 m. 1. Lagthingsfalen " do 172 " 7,30 " 1. Forsamlingssalen 147 " 6,90 " 1. Vcerelfe for ndlagte Sager 69 " 4,39 " 1. Restauration 63 " 3. Vibliothek 63 \- 18 + 29 = 110 " 1. LagthingetZ Forfamlingsfal 49 " 1. Statsraadsoccrelfe 32 " — 2 store Komiteocerelfer 54 + 59 = 113 " 5. Komiteocerelfer 175 " 4. Prcefidentvcerelfer, hvoraf 1 Forucrrelfe, tilfannnen .... 117 " 2. Sekretariatet 63 " 1. Trykte Sager 32 " 1. Neferenternes Formamd 29 " Den store 5torridor til Jdertoi. I Mellemetagen haves fplgende Num: I fydvestre Floi og Midtparti mod Storthingsgaden: 4 Komiteocerelfer å 29,5 = 118 rn. 2 3,30 rn. 3 do. a 20*) = 60 " 3,14 " I Mellembngningen mod Eidsvoldsplads: 2 Komiteocerelfer . a 55 rn. 2 = 110 " 3,15 " 1 Arkivrunr, overhvcelvet og ildfast, over Hoveduestibulens Portikus med Trappe til denne 68 " 2,50 " I nordvestre Floi mod Karl Iohansgade: 4 Komiteocerelfer å 29,5 rn. 8 = 118 " 3,30 " *) Indredet tilligemed 3 Bcerelser i Iste Etage i en Del af Rigsarkivet i 1879 wed en Udgift af Kv. 5 277,20. Paa Loftet i Midtpartiet mod StortHingssalen: Gulvareal. Hpide i Lyset. 1 Vcrrelse for Referenter . 64 m. 2 2,50 m. 1 fotografisk Atelier med tre Pakrum, tilsammen 124 " I Kjcelderen mod Storthingsgaden: 4 Vcrrelser for Vagtmesteren med Kjøkken, tilfammen omtrent . 120 " 2,50 ,. og desuden Vryggerhus. I Kjcelderen mod Karljohansgade: 2 Vcerelfer, der benyttes af Bogbinderen og til Oplag af Papir ( 19n 2 2 Vcerelfer med Kjøkken til Bolig for Varmemesteren, tilf. . . ( " /0 " I Kjcelderen mod Eidsvoldsplads: 1 Dampkjedelrum med 2 Dampkjedler med tilhorende Kulkjcelder ndenfor Bygningen under Terrasfen. 1 Kjedelrum for 2 Varnitvandskjedler med tilhprende Kulkjcelder udenfor Bygningen under 1 Kjcelderrum under Vestibulen, hvori Varmefpiralerne, Ventilator med Motor ere opstillede. Foryngt benyttes 2 Kjcelderrum til Priveter og Pisfoirer samt flere til Vedrum. I Iste Etage mod Karl Johans Gade er i 1875, efterat Kanaldirekwrens Kontorer vare fraflyttede denne Etage, indredet Kontorchefens Bolig, bestaaende af 5 Vcerelfer med Kjokken, Entree og Aflukker, tilsammen 118 4-55= 173 m. 2 , 3,30 ra, hpi Tilsammen 54 Num foruden 3 Kjokkener og forskjellige underordnede Rum. Statsrevisionens Lokaler. Disse optage Iste Etage i sydvestre Floi og Midtpartiet mod Storthingsgaden og beståa af: 4 Vcerelfer i Floietl å 32 rn. 2 128 m. a 3 do. i 3)tidtpartiet h 20 m. 2 60 " huortil kommer 1 Vcerelfe i Facaden mod Eidsvoldsplads paa 55 " Tilfammen 243 m. 2 Nigsarkivets Lokaler: Disfe optage den ftprste Del af Iste og nemlig i de ostre Flpie, i Midtpartiet mod Karl Johans Gade, under Lagthingssalens Notnnde samt endelig Rummene bagom den store Vestibnle og uuoer Hovedtrappen. Disfe Rum optage tilfammen omtrent 1060 m 2 Gulvareal i hver af de to Etager, der kun ere adstilte ved et let Bjelkelag og forbundne ved 4 Servicetrapper. Ved Brandmure med Ierndklre deles Arkivruntmene i 5 adfkilte Afdelinger, alle Jderdpre ere af Jern, alle Rum overhvcelvede, og Gulvene i Iste Etage beståa af Cementgnlve paa Kjcrlderhvcelv. Der er nu opstillet 10126 m. og den tilbagevcerende Del af Lokalet tiltrcenges til Plads for Ordning, faaledes at en yderligere Forogelfe af Hylderne ikkc vil kunne ste i nogen vcefentlig Mon. Imod Storthingsgaden haves et fcerfkilt afdelt brandfrit Rum for de vcerdifuldeste Arkivalier. I den lavere Midtbygning mod Akersgaden er Arkivets fem Kontorvcerelfer over et til Acodtagelfe og Sortering af Arkivfager bestemt større, overhvcelvet Rum, samt over en ved Eiden deraf liggende Bolig for Arkivets Bud, bestaaende af 2 Vcerelfer med Kjøkken. Kontorvcerelfernes Areal er 208 m. 2 , Budboligeus Areal 56 m. *) Disse Kulkjcrldcre ere cwlagte i 1879 med en Udgift af Kr 2 233,00 , og Kjedlerne have erholdt r^gsortcrrende Apftarater i 1880 med en Udgift af Kr. 2 086,42. **) I 1878 blev for en Udgift af Kr. 4 074,40 oftstillet 79 Reoler. Latriner ere indrettede ved Portene mod Akersgaden mellem disse og de tilstodende Flpibygninger. Kjoelderne benyttes for en Del til Vedrum, men ere for Stochedelen ubenyttede af Henfyn til det overliggende Arkivs Brandsikkerhed. C. Departementsgaarden under Matr.-No. 15 i Tronningens Gade i Kristiania, beliggende mellem denne Gade. Toldbodgaden og Prinsens Gade, indeholder et Areal af 2 959 in 2 og indbefatter egentlig 3 Gaarde, nemlig: 1. En grundmuret toetages Hovedbygning (a) (Fortegn. 1825 Pag. 5, 1845 Pag. 77, 1862 Pag. 28) mod Prinsens Gade og Dronnmgens Gade, med.tillMende Sidehus (b) af Bindingsverk og Mur i 2 Etager og en grundmuret Bagbygning (c), 3 Etager hor. Af disfe indeholder: a. Hovedbygningen i nederste Etage 10 Voerelser, der venyttes af Finants.T>epartementet (Hjornevcerelset er i 1875 delt i 2 mindre Voerelser), samt et ildfast Num til Opbevaring af Vcerdipapirer. 2 Vcerelser, der benyttes af Laane- og Diskonteringskommisfionen i Kristiania. 1 Do,, der benyttes fom Expeditionslokale for Zahlkassereren, samt 1 Portrum, 2 Forstuer og 2 Trappegange, Etage, der benyttes af Finantsdepartementet, indeholder 14 Vcrrelfer, 1 Forvcrrelse samt Gange. Under Bygningen mod Dronnmgens Gade sindes Kjceldere, der benyttes til Oplag af Brarnde. b. Sidehuset indeholder i nederste Etage 1 Arkivrum samt 3 Vcerelser med Kjok' ken, Bryggerhns og Vod for Finansdepartementets Bud; i overste Etage har Finantsdepartementet 3 Vcerelser, 1 Arkivvcerelse samt Gang. c En Del af Baghuset, der er indrettet som Pakrum, benyttes af Zahlkassereren og Finantsdepartementet; endvidere findes i denne Bygning et Portrum, dcr tjener som Gjennemgang til Nabobygningen, en Trappe føreiide til den gamle Storthingssals Galleri, et Vcerelfe i Iste Etage, der benyttes som Arkivrum, et Vcerelse i 2den Etage, der benyttes af Finantsdepartementet, samt et Arkivaflukke i 3die Etage. Hele Bygningen indeholder faaledes ialt 35 Vcerelser, nåar de til Arkiver benyttede Rum ikke medregnes. I Gaarden er et Vandspring og et Pissoir. ;,> : 2. Den forrige saakaldte Storthingsgaard (Fortegn. af 1825 Pag. 6, 1845 Pag. 78, 1862 Pag. 28). Den beftaar af en Hovedbygning (a) mod Dronnmgens- og Toldbodgaden, som stoder nmiddelbart til den foregaaende Bygning (i a) og st a ar i Forbindelse med den. Den er 2 Etager hpi, opfort dels af Grundmnr, dels af udmuret Bindingsverk. En liden enetages Bygning af udmuret Bindingsvcerk (b) imod Toldbodgaden og .li m 2etages Sideftoi inde i Gaarden af Grundmur (c). Af disse indeholder: a. Hovedbygningen i nederste Etage et Portrum mod Dronnmgens Gade, 1 Gang, 4 Vcerelser og et muret ildfast Rum, der benyttes af Zahlkassereren i Forbindelse med hans i 1 a beliggende fornoevnte Expeditionslokale, Alt beliggende paa den ene Side af Portrummet og paa den anden Side af dette Trapperum, 7 Vcerelser og et Pakrum, der Alt benyttes af Kirkedepartementet. I pverste Etage Gange og 14 Voerelser med et muret ildfast Rum. der ligeledes benyttes af ■nmiimM i;,;;; %aa Loftet er indrettet 4 Kviftvcerelfer, der benyttes til Arkiver, og i Kjoelderen er indrettet 2 Vcerelfer med Kjskken for KirkedepartementetZ Vud; forpvrigt ftndes under Bygningen 1 Bjcrlkekjcelder og 2 hvcelvede Kjceldere, der ud leies. Samtlige forncevnte Bygninger bleve i 1863 forsynede med Bordtag med en Udgift af 1343 Spd. h. I den lave Bygning mod Toldbodgaden ftndes 2 Bterelfer og KMen, fom be->'><■' nyttes af Statfekretariatets Bud, og et Portrum, der benyttes fom Bod. a Sidebygningen indeholder i nederste Etage en Gang med Trappe, 3 Vcerelfer for Kirkedepartementet famt Arkiv, Alt beliggende paa den ene Side af et Port' rum, der dannor Fortfcettelfe af det til 1 c horende Portrum, og paa den anden Side en Vedbod og en liden Forgang med 2 Vcerelfer, der benyttes til Stempling af Papir. I pverste Etage ftndes den gamle Storthingsfal med Galleri, der benyttes fom Refervelokale, nåar de enkelte Kontorer maa ryddiggjores i Anledning af Reparations- og Oppudsningsarbeider; Lagthingsfalen, hvis Galleri er afdelt fra Salen ved en Trcevceg, faaledes at denne nu benyttes fom Kontor for Skibsmaalingen i Forbindelse med 2 Sidevcerelfer (celdre Komitevcerelfer). Desuden ftndes et Pakrum. « •'■ I det til disfe Bygninger t)ørende Gaardsrum er et Vandfpring og en liden Bygning med 12 Lokumer. Gaarden indeholder i det Hele 38 Vcerelfet.' - Sidebygningen erholdt i 1869 Bordtag under Tcekningen. 3. Gaarden No. 13 i Toldbodgaden, (Fortegn. af 1845 Pag. 78, 1862 Pag. 28) af Areal 341 m. 3 . Den bestaar af en 2 Etager hpi Hovedbygning med 2 Sidebygninger, den ene med et tilbygget Trapperum **). '■^ Hovedbygningen indeholder i nederste Etage 3 Vcerelfer, hvoraf 2 benyttes fom Arkiv for Kirkedepartementet og 1 fom Arkiv for Finantsdepartementet, 1 Gang og 1 Trappe; i overste Etage en Forstue med 3 Vcereljer, der benyttes af Kirkedepartementet. I pstre Sidehus ftndes i nederste Etage 2 Vcerelfer med et lidet Kjokken, der benyttes fom Bolig for et Bud, og i Etage 1 Vcerelfe, der benyttes af Kirkedepartementet, famt et Pakrum. Vestre Sidehus benyttes til Pakrum og Arkiver. Bygningerne, der ere opforte af Bindingsvcrrk, ere meget fkrpbelige. Til Gaarden horer et VognfiUt. ;; > D. Den gamle Universitetsgaard elltr (Fortegn. af 1825 Pag. 7, 1845 Pag. 1, 1862 Pag. 29) under Matr.-No. 20 Prinfens Gade i Kristiania, har Fayade, foruden til denne Gade, endvidere til Kongens Gade og til Nedre Slotsgade. Den indeholder et Areal af 1088 rn. 2 og bestaar af den store Hovedbygning eller Forhus med Fayade til de ovenncevnte 3 Gader og en Sidebygning inde i Gaarden. 5,h. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departementct. Hovedbygningen er af Grundmur til Oaden, men af Bindmgsvcerk mod Gaarden med Undtagelse af de i 1866 tilbyggede Trapperum, der ere af Grundmur. Desuden er inde i Gaarden opftrt en liden Nindingsvaerks Tilbygning til Priveler samt et Vedskur, bestaaende af et Tag paa Murpillarer med lpse Grinder imellem. Da Hovedbygningen er opfprt i et Bakkeheld, har den paa de forstjellige Sider et ulige Antal Etager, idet den Side, som vender imod Kongens Gade og den nedre Del af Faoaden mod Prinsens Gade, har 3 fulde Etager, hvorimod den pore Del mod denne Gade kun har 2 fulde Etager og en Kjcrlderetage. Mod Slotsgaden har den ligeledes 2 fulde Etager og Kjcrlderetage. Sidebygningen i Gaarden har 3 Etager. 1. Af Hovedbygningen indeholder den Del, som vender mod Kongens Gade: a. I fyrste Etage: til Gaden 3 Vcerelser og Entree og til Gaarden 2 Vcrrelser og Entree samt en Gang. .. h. I 2den Etage: til Gaden 4 Vcerelser og til Gaarden 2 Vcrrelser. a I 3die Etage: ligeledes til Gaden 4 Vcerelser og til Gaarden 2 Vcerelser. Mod Prinsens Gade: å. I Iste Etage: 1 Vcrrelse, Portrum samt Volig for Revisionsdepartementets Bud, bestaaende af 3 Vcerelser med Kjokken (i 2 Vcrrelser ere Gulvene belig. gende noget under Gadens Niveau) og Trapperum, der er tilbygget i 1866*), da det celdre Trapperum blev indrettet til 2 Vcerelser i hver Etage. e. I 2den Etage: 7 Vcerelser, alle til Gaden. Til Gaarden en lang Gang. s. I 3die Etage: 7 Vcrrelser og en Gang som i 2den Etage mod Slotsgaden. g. I Iste Etage: 3 Vcerelser og Entree, samt paa den anden Side af den Gang, der forer ad en Trappe tvcert igjennem denne Del af Bygningen ncermest Toldbodgaden, 4 Vcerelser, hvoraf 3 for Tiden benyttes af Matrikuleringskommissionen og 1 af Selstabet for Norges Vel. h. I 2den Etage: foruden en ved Opgangstrappen værende liden Gang 3 Vcerelser og Entree ncermest Prinsens Gade og 4 Vcerelser paa ben anden Side af Gangen< Samtlige Vcerelser vende mod Gaden. I Kjcelderetagen mod Prinsens Gade ere 3 Vcerelser med Kjokken, der benyttes som Bolig for Marincdepartementets Bud, tilligemed 4 Pakrum. I Kjcelderetagen mod Slotsgaden er 2 Vcrrelfer, der benyttes som Arkiv og til Opbeuaring af Frhucerker. Desuden til Gaarden 3 Arkivrum. Paa Loftet er der indrettet 6 store, laasfcerdige Arkivrum mod Prinsens og Kongens Gade og 2 saadanne mod Slotsgaden, Hvilke alle imidlertid af Hensyn til Bygningens, fcerlig Bjcelkelagenes Svaghed, ikkun maa benyttes i ringe Udstrcekning **). Uilder Bygningen mod Kongens Gade findes en stor, hucelvet Kjcelder, der benyttes til Vedrum, samt to smaa Husholdningskjcrldere for Budene. 2. Sidebygningen inde i Gaarden indeholder i Iste Etage 1 Bryggerhus, 1 Arkivrum og 1 Trapperum gjennem alle Etager; i 2den Etage 1 og 1 Arkivrum og i3die Etage 2 Arkivrum. Paa Loftet er der indrettet 2 Arkivrum. ' m<vn ,!,>) Ven hele Gaard indeholder saaledes ialt 53 Vcerelser, hvoraf 46 Vcerelser benyttes af Revisfionsdepartementet, famt 13 Pakrum og Arkiver, foruden de paa Lofterne afdelte Rum. Desuden findes 2 Kjokkener og 1 Bryggerhus. I Gaarden er et Vandspring og et Pissoir. *)3 Henhold til Departementets Samtykte af 12te September 1866 er med en Udgift af 860 Spb.92tz opftrt et nyt Trappernm og det gamle Traftpernm indredet til Vcrrelser, 2 i huer Etage. **)2)e Ivrige Vjcrlkelag bleve forstarkede i 1876 og 1877. ***) 2>e Ivrige Rum i denne Bygning kunne paa Grund af dens lette Byguingsmaade ikle benyttes som Kontorer. Stii. Pr\i. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departementet. *) I Bygningen er i Aaret 1865 med Departementets Samtulle af 28de Marts 1865 foretaget den For. midling, at en Melleuivag i 2bcn <$taQt cr borttaget, faaledes at Bcrrelsernes Antal, der i Aaret 1862 var 6, nn tnn er 5. Ointostningcrne hermed i Forbindelse med Oppndsning af Salouerne 500 Spd. **) I 1863 blev Salens Loft hcevet og Orkester indrettet paa Loftet i Hovedbygningen, hvorhos de 2 .fta* binetter, der før benWedes af Orkesteret, bleve opftudsede til Benyttelfe ved Fester. Alt med en Ud. gift af 666 Spd. 80 si. ***)£>«! <eldre Stald er i 1880 afdelt faaledes, at en Del beuyttes fom Vedbod. Sth. Prp. No. 20. nuder Finants< on, Told-Deftartementet. F. Den forrige BibliotHelsgaard (Fortegnelse af 1825, Pag. 5 og 7, 1845, Pag. 2, 1862, Pag. 31). eller den saakaldte Haxthaus-Gaard, No. 19 i Raadhusgaden i Kristiania med tilstpdende Bygninsser og Tomt. Den indbefatter ftlgende Bygninger: 1. Den egentlige Nibliotheksgaard, af Grundmur, i 2Etager. Den er i Henhold til Kongelig Refolution af 13de Juli 1860 midlertidigen overdragen Landmilitceretaten til militcrrt Sngehus. I Iste Etage er et Modtagelfesvcerelse, et Expeditionsvcerelse, et Rekonualescentvcrrelse, et Vcerelfe for Inspektionsunderofficeren, 2 for Sygeoppasserne, et Kjokken, et Ligruin. I anden Etage er 6 Sygevcerelfer, et Bade' vcerelfe og et Inventarierum. ' 2. Den forrige Anatomikammerbygning, opført af Bindingsvcerk, i 1 Etage indeholdende 4 Beboelfesvcerelfer, Pigekaminer, Kjøkken famt 2 Pulterkammere og et Klcedeskammer, Den tjener til Bolig for Underlcegen ved det militcere Sygehus. 3. Det forrige chemifke og phyfifke Laboratorium, beliggende mod Vvre Slotsgade, en 2-Etages grundmuret Bygning, hvis nederste Etage, der er bestemt til Bolig for de til de kongelige Stalde henhjZrende underordnede Betjente, indeholder 6 Vcerelfer, hvoraf 3 ere indrettede til Kjpkkener. Etage benyttes af Stiftsouerretten og indeholder 5 Vcerelfer, bestemte til Forsamlingsvcerelser for Rettens tvende Afdelinger og til Kontorer for Justitssekretceren, en Entree, en Netssal og et Forsanllingsvcerelse for Sagforerne. Paa Loftet er indrettet 2 Vcerelfer og Kjøkken for Rettens Bud samt Loftsrum. Under dette Bygningskomplex l)øre ogfaa de foran under Litra A. v. omhandlede Bygninger. G. Ovnen paa Vippetangen er en udenfor Akershus Fcestningsmur paa Vippetangen opfprt Ovn til Brug ved Tilintetgjorelse af indloste Stats- og Hypothekbankobligationer med Kupons. Den indtager omtrent 2,51 m. 2 og er forsynet med en 7,50 m. høi Pibe og Jerndør samt Indhegning. Ovnen blev paa Foranledning af Kommandantskabet med Departementets Samtykke af 12te Oktober 1878 flyttet fra sin tidligere Plads, der var pstlig for dens nuvcerende Beliggenhed, med en Udgift af Kr. 150,00. H. Iustitspladsen Galgeberg i Kristiania. . <-'. (St. Rev. D I for 1878, Pag. 52, 82 og 142.) Staten har fra gammel Tid af vceret Eier af den i Oslo beliggende, saakaldte Iustitsplads Galgeberget, der tidligere benytledes til Rettersted og Exekutionsplads. Efterat Eiendommen ved den i 1857 stedfundne Udvidelfe af Kristiania var henlagt under denne Byes Territorium, inddeltes den i forskjellige Grundtart-No., nemlig gl. Matr.- No. 3, 5, 34 og 36 i Galgebergsgaden foruden en ubetydelig Tomt under Matr.-No. 32 i samme Gade. Parcellerne, hvorpaa tildels stode Husebygninger, tilhørende Private, vare bortfcestede dels mod aarlige Afgifter til Statskassen, tilsammen beløbende sig til 6 Spd. 90 h, dels uden nogen Afgift, og med Forpligtelse for vedkommende Fcestere til, naarsomhelst det Offentlige maatte forlange det, at besørge Tomterne ryddiggjorte. De saaledes bortfcestede Tomter havde et Fladeindhold af noget over 13 000 Kv.-Alen. Efterat det ved Storthingsbestutning af 20de Januar 1866 samt de kongelige Resolutioner af 8de MartZ og 10de November s. A. Sth. Prp. No. 20. Eiendllinme under og Told-Departementet. er overladt til Tomt for Universitetets kemiste Laboratorium (fe foran Pag. 8), dog faaledes, at en 10 Alen bred Strcekrnng paa hver Side af Grcrnfen mellem de to Tomter ikke sial bebygges, men udlcegges til Gade. , ! v.s:.y.:;"i v,;r,i) jr.vi/.r,: . i;^ Det tredie af de ovenncevnte Grundstykker, der begrcendfes af St. Olafs Gade, Fredriks famt Chr. Augusts Gade, har Matr.-No. 1 Fredriks Gade og indeholder ifolge den foran omhandlede Opmaalingsforretning af 22de April 1869 et Areal af 1 200 ro. 8 . tyaa denne Tomt er med Finants-Departementets Samtykke anbragt et Monument over Komponisten Halfdan Kjerulf. — afgivet Lokaler for Hans Majestcet Kongen med Suite og Tjenerskab, for Hendes Majestcet Dronningen med Hofstat og Betjening, samt de Kongelige Pnnser med Fplge. Stiftsgaarden tjener desuden til Embedsbolig for Stiftamtmanden, der benytter begge Etagers nordre Del. Ved Kongelig Resolution af 26de August 1857 er der indtil Videre indrpmmet den Tilsynshavende ved Bygningen istedetfor Godtgjorelfe i Penge fri Bolig i Stiftsgaarden mod at betale Bidrag til Vagtmesterens Lon med mindst Kr. 144.00 aarlig samt med Forpligtelse til i paakommende Tilfcrlde at udflytte. Den Tilsynshavende er nu anvist Bolig i Bygningens sondre Floi, Vagtinesteren i dens nordre. Indkjørselen til Gaarden dannes af en aaben Plads, dvortil ved Overretsdom af 19de Mai 1879 i Proces mellem Staten og Trondhjems Kommnne Forstncrvnte er tilkjendt udelukkende Eiendomsret. Af dette Grundstykke er i 1879 af det Kongelige Finants- og Told-Departement til Nabogaardens Eier afstaaet et Areal af ca. 20 m. 2 , under Betingelse af, at vedkommende opforer en mod Stiftsgaarden oendende Mur af mindst 9,41 rn. Høide. Dette Arbeide er i 1880 udfort. Stiftsgaarden er herved paa den farligfte (sondre) Side betrygget mod Antcendelse i Ildebrandstilfcelde. Eiendommens famlede Grundareal udgjor ca. 6 693 m 2 . Til Stiftsgaarden cmfees at høre Statens Andel af de saakaldte Kalvskindsløkker, 3,15 ha., af lwilke Indtcegten tilfalder Stiftamtmanden, og hvoraf 1,18 ha. er bortfestet til Byggetomter ifolge Kongelige Resolutioner af 10de December 1850. 27oe Januar 1858 og 23de April 1859, medens Resten 1,97 ha. er bortforpagtet paa Aaremaal. K. Statsraadsafdelingens Gaard i Stockholm. (St. Rev. v. I for 1878, Pag. 82 og 143). Matr.-No. 28, Adresse No. 1 i Kvarteret Blasieholmen (Det saakaldte "Norske Ministert)otel"), rnbkjøbt i Henhold til Storthingsbeslutning af 11te Mai 1868 oa. kongelig Resolution af 2den Juni samme Aar for Kr. 240 000,00 til Lokale for den norske Statsraadsafdeling. Eiendommen, hvis Tomt, efterat deraf i Medhold af Storthingsbestutning af Ctc Mai 1874 og kongelig Resolution af 23de s. M. er afhoendet 3 363 Kvadralfod, udgjpr 33 600 svenske Kvadratfod, bestaar af: 1. En Hovedbygning, 116 svenske Fod lang og 32 Fod bred, i 3 Etager foruten en høi Kjoelderetage, samt 2 hvoraf den ene er 65 Fod lang og dels 37, dels 44 Fod bred i 4 Etager, og den anden 79 Fod lang og dels 15. dels 27 Fod bred i 3 Etager samt en Kvistetage. Disse Bygninger, der ere opforte af Grundmur og tcrkkede med Iernplader, afgive Bolig for Statsraadsafdelingens Medlemmer samt Lokale for dens Kancelli og den ved samme ansatte Vagtmester tilligemed en Portner. Bygningerne indeholde 64 Vcrrelser, hvoriblandt 14 tildels meget smaa Tjenervcrrelser, 6 Kjtzkkener, Bryggerhus, Vaske-, Stryge- og Rullestuer samt et Scelekammer tilligemed fornpdne tildels overhvcelvede Kjceldere. Alle Beboelsesleiligheder ere forsynede med Gas» og Vandledninger, ligesom Kancelliet, samtlige Trapper og Portgange med Gasledning. 2. En Sidebygning i Vinkel med den under No. 1 sidst ncrvnte Flpibygning, 80 Fod lang og 20 Fod bred, af Grundmur og tcekket med Iernplader, indeholdende nederst Vognremisfe, 6 Aflukker til Klofetter, en Bod til Brandstukningsredffaber samt endel andre Voder og i 2de lave Loftsetager siere Voder og Vedrum. 3. En Sidebygning i Vinkel med sidstncrvnte Bygning, 24 Fod lang og 20 Fod bred, af Grundmur og tcekket med Iernplader, hvori nedenunder Staldrum til 4 Heste og ovenpaa samme Hploft. ;>,>. \ ,-........... ■,].]' 4. Staldgaarden, 9 Fod langt og 20 Fod dybt, af Grundmur og tcekket.med Iernplader, Hvori henftilles Affaldskasser og Gaardsredstaber m. m. 5. Et Haveanlceg foran Hovedbygningens Fasade, omgivet af et 173 Fod langt Jernstakit paa Granitfokkel. 6. En Flpibygning i Flugt med den under No. 1 først ncevnte paa 4 Etager. Den er 87,6 Fod lang og paa en Strcekning af 20 Fod 43 Fod og for« pvrigt 27 Fod bred, af Grundmur og tcekket dels med Teglsten, dels med Iernplader, er opfprt i 2 Etager samt forsynet med en Kvistetage. iste Etage indeholder 10 Vcerelser og 1 Aflukke, der i Almindelighed udleies fom Kontorlokaler med 2 Vcerelser til hver Leilighed. I 2oen Ctage er indrettet en Familiebetvemmelighed paa 7 Vcerelser med Kjøkken, Serveringsrum og Spisekammer, som tilligemed 3 Loftsrum paa Kvisten er tilstaaet Expeditionssekretcrren ved Statsraadsafdelingen som Embedsbolig. Bygningen er forsynet med til samtlige Bekvemmeligheder og med Vandledning. 7. En i Flugt meo den under No. 1 sidst ncevnte Floibygning paa 3 Etager og en Kvistetage. Den er 73 Fod lang og 27 Fod bred, af Grundmur og tcekket dels med Teglsten, dels med Iernplader, i 2 Etager og en Kvistetage, hvoraf iste Etage indeholder 2 Vcerelser, som bortleies, i Vaske- og 1 Strygerum, 5 Aflukker til Klosetter og 4 Vedboder. 2den Etage destaar af 6 Vcerelser og 1 Kjokken, som bortleies i Almindelighed til de 2de Fuldmcegtige ved Statsraadsafdelingen, og Kviftetagen indeholder 4 smaa Loftsruni, hvoraf 2 ere overladte Kopisten ved Statsraadsafdelingen, og de ovrige ere Pnlterkainxier og Opbevaringsrum. Vandledning er indlagt i Bygningen. 8. To Bygninger (forhen Portnerboliger) paa 1 Etage, beliggende mellent de tvende fidstncrvnte Bygninger, af Grundmur og tcekkede med Iernplader, hver 25 Fod lang og 13 Fod bred, og mellem disse Indkjorselsport fra Blasieholmsgaden, tcekket med Iernplader. Hver af disse Bygninger indeholder et med Gasledning forsynet Vcerelse med en liden Forstue, som udleies. Det Gaardsrum, der indestuttes af de under No. 6, 7 og 8 navnte Bygninger, er ved jet 68,4 Fod langt Plankevoerk med Indkjprfelsport stilt fra Hovedbygningens med tilhprende Floies Gaardsrum. Ovenstaaende Bygninger med Undtagelse af de under No. 6, 7 og 8 ncevnte, ere brandforsikrede for Kr. 256 000,00, og Forsikringsafgiften er for alle Tider erlagt. Den under No. 7 ncevnte Bygnings Grundvold er svag; men forMrigt er Bygningen ligesom samtlige de andre Bygninger i god Stand. Ved Sammenligning mellem ncervcerende og den celdre Forklaring angaaende Statsraadsafdelingens Gaard viser det sig, at den ovenfor under No. 3 ncevnte Sidebygning er 44 Fod og regnet sammen med det under No. 4 ncevnte aabne Skur 35 Fod kortere end den tilfvarende Sidebygning (No. 3) i den celdre Forklaring. Dette kommer deraf, at sidftncevnte Bygning i en Lcengde af 35 Fod var optyrt yaa den Tomt af Staldgaarden, som i Henhold til ovenncevnte Storthingsbeslutning og kongelig Resolution blev afhcendet i 1874 for en Salgssum af Kr. 33 360,00. Til de Reparationer og Forandringer af den gjenstaaende Del af Bygningen samt af den oveufor under No. 2 ncevnte Sidebygning, som blev nodvendige paa Grund af den skete Afhcendelse, antages at vcere medgaaet ca. Kr. 5 000,00, i>: - Fremdeles viser sig den Forfljel mellem den celdre og ncervcerende Forklaring, at den ovenfor under No. 6 ncevnte Fløibygning er 14,6 Fod lcengere og paa en Strcekning af 20 Fod 16 Fod bredere end den tilfvarende Bygning (No. 5) i den celdre Forklaring. Aarsagen er, at den heromhandlede Fløibvgning med Hjemmel af kongelig Reso(ufø* M, PprWm, som før fandtes mel ■hi(Ut i ,'!'.,', •••il !>'.-'!!' :!;•(" i;*.''r! ;,'. :;'•■; lem samme og Hovedbygnmgen, og i hvilken Forlcengelse er bleven indrettet: i nederste Etage 2 Vcerelfer og 1 Astukke og i 2den Etage 1 Sovevcerelse, 1 Serveringsrum og 1 Kjokken med Spifekammer famt en fcerfkilt Kjokkentrappe fra Gaardsrummet. Endnu flere Uoverensstemmelfer mellem begge Forklaringer ere tilstede med henfyn til Antallet og Bestaffenheden af Vcerelfer og andre Lokaler i de ovenfor under No. 6, 7 og 8 ncevnte Bygninger; men herfor er det formentlig ikke nodvendigt at gjore ncermere Rede, da de tydeligt nok fremgaa af Forklaringen. Den forandrede Indredning og Reparationerne ere foretagne med Hjemmel af den tidtncrvnte Stortbingsbeflutninq af 6te Mai 1874 og de kongelige Resolutioner af 23de Mai 1874 og 5te Mai 1875. Udgifterne derved have udgjort, for Floibygmngernes Vedkommende ca. Kr. 37 935,00 og for de ovenfor under No. 2 og 3 ncevnte Udhusbygninger i Staldgaarden ca. Kr. 5 000,00. L Kongsbergs Sslvvoerl og Mynten ved Udgangen af Marts Maaned 1881. (Sr Fortegn. af 1823 Pag. 59, 1845 Pag. 91, 1862 Pag. 33 og 37, St. Rev. D. 1 for 1878 Pag. 33, 53 og 83). A. Grube- og Pulvoerlsdristen. I. Ved Armen og Kongens Grubers Dagaabninger: L..No "?§69. tart No. 1. A. I. 1. 738 SkydfeHus, opfort af Tommer, under Bordtag, 6,59 m. langt, 2,51 m, bredt, gamnielt og daarlrgt, taxeret for Kr. 40,00. 2. — 2. Skur over Kongens Grubes ostre Dagaabning, under Bordtag, taxeret for Kr. 160,00 (er i Fortegnelsen af 1869 feilagtig benoevnt Roste over Dagaabningen af "Armen Gmbes Hoveddrift".) 3. — 3. Tcekning over Kongens Grube, ikke taxtvcerdig. II. Ved Fredriks Stoll: 1. A. II. 1. 737 Vaaningshus af Tommer, 15 m. langt, 8 m. bredt, 3,6 m. hoit, indrettet til Bolig for Overstigeren i fondre Revier, indeholdende 4 Vcerelser og 2 Kvistkamre, alle med Ovne, Kjokken med Kogeovn og Gang. Paa Vestside» en ny Gang 2,5 m. lang, 1,5 m. bred og 3 m. hoi. Taxeret for Kr. 3 600,00. 2. — 2. Bruggerhusbygning af Tommer, 8,78 m. lang, 6,11 m. bred, 2,35 m. hoi, indeholdende Bod, Klcedeskammer og Bryggerhus, har 1 Kakkelovn og 1 Kogeovn, taxeret for Kr. 1000,00. 3. — 3. Udhus af Tommer og Bindingsvoerk, 8,94 m. langt, 8,15 m. bredt, 2,82 rn. hoit, anvendes til Stald, Lokum og Gang, taxeret for Kr. 600,00. 4. — 4. Bergftue (Zechenhus) af Tommer i 2 Etager, 19,76 rn. lang, 8,16 m. bred, 6,43 m. hoi, indeholdende 5 Vcerelfer og Kjokken med 6 Kakkelovne, taxeret for Kr. 4 200,00. 5. — 5. Bergftue (Zechenhus) af Tommer, 11,76 m. lang, 7,84 m. bred, 2,97 m. hoi, indeholdende 2 Vcerelfer med Kakkelovne og Kjokken, taxeret for Kr. 2 000,00. 6. — 6—8. Udhus af Tommer, 20,86 m. langt, 5,65 n\. bredt, indrettet til Stald, Material- og Ertshus under fcrlles Tag, taxeret for Kr. 1200,00. 1' ■ -*- ■ 9. Stiger- og Natftigerbolig af Tømmer, 8 m. lang, 7,84 rn. bred, 2,66 rn. hoi, indeholoer 3 Vcerelfer, hvori Kakkelovne, paa Veftsiden en liden Gang, taxeret for Kr. 1400,00. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og ToldDepartementet. 8. A. II. 10. 737 Kontorbygning af Tominer, 7,68 m. lang, 7,37 m. bred, 3,61 m. Hoi, indeholdende Kontor og 2 Boder samt i Roftet 2 Kvistkamre, har 4 Kakkelovne, tareret for Kr. 1000,00. 9, - II&13 Skur af Bindingsvcrrk, 15,53 m. langt, 7,84 m. bredt, 6,11 m. hoit, i 2 Etager, anvendes til Materialskur. Ved Nordsiden Loknm, 7,84 rn. langt, 4,08 m. bredt, under samme Tag. Taxerede for Kr. 1040,00. 10. 14. Sproitehus af Bindingsvcrrk, 6,59 m. langt, 4,54 m. bredt, 3,14 m. hoit, tareret for Kr. 200,00. 11. • 15. Kulhus af Bindingsvcrrk, 8 m. i Q, 3,76 m. hoit, Bygningen er forkortet sideu Fortegnelsen af 1869, taxeret for Kr. 480,00. 12. — 16. Smedie af Bindingsvcrrk med Mur, i siet Forfatning, 19,29 m. lang, 8,31 m. bred, 3,45 rn. hoi, indeholdende 2 Rum, det ene med 1 Kakkelovn, taxeret for Kr. 3 000,00. 13. — 17. Iernbod af Bindingsvcrrk, bordklcrdt og tegltcekt, 10,51 m. lang, 7,53 m. bred, 2,51 m. hoi, taxeret for Kr. 400,00. 14. — 18. Scheidehus af Bindingsvcrrk, 32 m. langt, 14,43 m. bredt, 3,14 m. hoit, vaa nordre Side et Lokum, og ved vestre Endevcrg er 2 Ertshufe, det ene fagmuret, 5,02 m. i □ og 3,14 m. hoit. Taxt Kr. 7 200,00. 15. 19 Krudthus af Bindingsvcrrk, 3,66 m i □, taxeret for Kr. 40,00. 16. — 20 Vastehus med en liden Hjulftue og Lokum, anvendes som Felspukvcerk, er opfort af Bindingsvcrrk med bord- og tegltcekt Tag, 12,08 m. langt, 11,76 m. bredt, 2.51 m. hoit. Taxt Kr. 800.00. 17. (nyt istedetf. 12). Stavstur, nyopfort af Bindingsvcrrk, 5,02 m. langt, 3,66 m. bredt, 2,51 m. hoit. Taxt Kr. 60,00. III. Ved Fredriks Stolls (Armen Grubes) Pukvcrrk: 1. A. III i. 736 Pukhus af Tommer paa hoi Stenmur, 15,06 rn. langt, 13,17 m. bredt, 4,07 m. hoit. Ved Bstfiden tomret Hjulftue, 13,17 m. lang, 3,76 m. bred, 7,52 m. hoi. Heri Vandhjul med Udvexling, 4 Pukfelter, Trykpumpe og flere Sumpe til Opfamling af Slig. 2 Ovne. Taxt Kr. 10 000,00. 2. — 2. Slemmings- eller Vastehus af Tommer, 15,30 m. langt, 15,06 rn. bredt, 3,17 m. hoit. Ved Bftsiden en tomret Hjulftue, 7,52 m. lang, 3,76 m. bred. Heri Vattdhjul med Axe og 4 Stodherde. I Roftet er 2 Kvistkamre. Bygningen har 2 Ovne. Taxt Kr. 3 200,00. 3. — 4—6. Tommer- og Bindingsverkshus, 28,23 m. langt, 5,65 m. bredt, 2,50 m. hoit, indrettet til Slighus, Proberstue, Zechenhus og Lokum. I Bygningen er Proberovn og 2 Kakkelovne. Taxt Kr. 1200,00. 4. — 8. Kah over Gabe Gottes Grubes Dagaabning, et Bindingsvcrrks Skur under bordklcrdt og tegltcrkt Tag, 9,46 rn. langt, 5,80 m. bredt, 2,82 m. hoit. Taxt Kr. 300,00. 5. Kah over sondre Gabe Gottes Grubes Dagaabning, et Bindingsvoerks Skur, 11,12 m. langt, 8,30 m. bredt, 1,25 rn. hoit, under bord- og tegltcekt Tag. Taxt Kr. 400,00. 3 &' J " Nyt Skatte- L.-Nc, tegnHeaf den i Fortegnelsen af 1869 under A II 15 opførte Bygning, 15,68 m. langt, 8,15 m. bredt, 3,76 m. HM. Tart Kr. 1600,00. IV. Ved Christians Stoll i Saggroenden: 1. A. IV, 1. 734 Natstigeruagthus over Christians Stolls Mundloch, as Tommer og Bindingsvcerk, 7,84 ni. langt, 5,02 m. bredt, 3,14 m. høit, har 2 Vcerelser med Kakkelovne og Kjskken. Paa Vestsiden en Svalgang 3,76 rn. lang, 1,72 m. bred, 3.14 m. høi. Tart Kr. 960,00. 2. — 2 Bindingsvcerks Skur foran Mundlochet, 11,92 m. langt, 7,06 m, bredt, 2,82 m. høit. Taxt Kr. 160,06. 3. 6. 729 Bergstue af Tømmer (den ostre), 29,80 m. lang> 12,86 m.. bred, 5,80 m. høi, er i Iste Etage indrettet til 6 Vcerelser, 2 Kjøkkener med Gang, i Røstet til 3 Vcerelser, Kjøkken, Gang samt 4 Aflukker. Indeholder 9 Kakkelovne. Bygningen, der er opført i 1869—1871, er taxeret for Kr. 16 000,00. 4. Bergstue af Tømmer (den vestre) af samme Dimenswner som L.-No. 3, men Rummene i Røstet ikke suldstcendigt indredede. Bygningen er opført i 1870 og 1871. Tart Kr. 14 000,00. 5. Kontorbygning af Tømmer, 17,56 m. lang, 7,84 m. bred, 5,65 in. høi, indrettet til 4 Vcerelser, 2 Gange, 2 Kvistvcrrelser, har 4 Kakkelovne. Opført i 1872 og 1873. Taxt Kr. 6 000,00. 6. Udhus af Bindingsvcerk (vest for No. 5, nord for No. 4), 12,70 ni. langt, 5,49 ni. bredt, 3,92 in. høit, indrettet til Lokumer, 2 Skur, 1 Rum og 1 Gjødselkjcelder; opført i 1872. Taxt Kr. 800,00. . 7. Smediebygning af Murften, 25,10 in. lang, 10,98 in. bred, 3,14 in. høi, er indrettet til Smedie, Hjulstue og har 3 Runi. Heri 2 Esser, Vandhjul med Tilbehør. Omtrent % Dele af Røstet er af Jern; forøvrigt er Tåget tcekket med Asfaltpap. Opført i 1873 og 1874. , Taxt Kr. 14 000,00. 8. Scheidehus i 4, men i Vceggene forbundne, Afdelinger med hver sit Tag. Bygningen er opført i 1872—1874 og bestaar af nedenncevnte Afdelinger: a. Ty hus af Mur og Bindingsvcerk, 35,76 in. langt, 9,56 ni. bredt, gjennemsnitlig 3,76 in. høit. Taxt Kr. 4 000,00. b." Scheidehus af Mur og Tømmer 43,29 in. langt, 11,29 in. bredt, 4,54 in. høit, har 2 Piber, Varmeapparat og 1 Kakkelovn. Taxt Kr. 20000,00., o. Ertsopbevaringshus af Mur, 8,16 in. langt, 9,55 in. bredt, gjennemfnitlig 3,45 in. høit. Taxt Kr. 1800,00. 6. Felshus af Mur og Tømmer, 8,93 rn. langt, 11,29 m. bredt, gjennemsnitlig 4,39 in. høit, har 1 Kakkelovn og Pibe. Taxt Kr. Bygningens samlede Taxt altsaa Kr. 28200,00. 9. Kulhus af Bindingsvcerk, 7,53 in. langt, 5,00 in. bredt og gjennemsnitlig 2 in. høit, er opført i 1879 af Materialier fra de paa Fortegnelfen af 1869 under A. IV 3 og 4 ncevnte Bygninger. 10. — 7. 725 Bergmefterboligen: a. Hovedbygningen af Tømmer, 15,68 in. lang, 8,76 in. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme nnder Fmants- og Told-Departementet. *''££j l & t ' Skatte-3,70 in. Høi, har 5 Vcerelser, 2 Kvistkamre, alle med Kakkelornte, Kjøkken med Kogeovn og Gang. Taxt KQ 5 60fyoO: b. Sidebygning as TøninM og Gindingsvcerk, 18,19 rn. lang) 6,02 rn. bred, 2,09 rn. hyi, indeholder Bryggerhus med gerovn, Drengestue med Kakkelovn, Bod etc. med lAang. Tart Kr. 1900,00. a Staldbygning af Temmer og Bindingsvcerk, 10,98 in. lang, < 5,02 rn. bred, 4,71 rn. høi, indrettet til Stald, Fjos, øloft samt Vedskur af Bindingsvcerk (der er 5 in. langt, 4 in: bredt, 3 in. hølt). Tart Kr. 1080;00; d. Stolvebyh af Tømmer, 3,48 rn; lang, 3,70 in. bred, i,88 in 1 . hyi. Taxt Kr. 240,00. y. Skur paa Veftsiden af Litr. b, opfyrt i 1875 af Bindingsvcerk, 10,98 in. langt, 5,64 in. bredt, 1,88 in. høit, anvendes til Lokum etc. Taxt Kr. 80,00. 726 f. Udhus af Tømmer og Bindingsvcerk, 12,23 in. langt, 5,02 in. bredt, 3,i4m. høit, indrettet til Lade og Laave og indeholder paa Dstfiden 2 Skur. Taxt Kr. 320,00. 11. A. IV. 8 725 Zechenhus af Tømmer, 10,35 in. langt, 6,74 in. bredt, 2,66 in. høit, har 2 Vcerelser med Kakkelovne og Kjykken. Taxt Kr. 700,00. 12. 728 Christians Stolls Pukvcerk, opført i 1871, tymret og tegltcekt, bestaar af: a. Pukningshufet 19,4 rn. langt, 14,7 rn bredt; i Midten af dette Hus fittdes Hjulstue med fcrrstilt Røst samt 1 Vandhjul og 6 Pukfelt med 18 Stempler. b. Slemmingshuset, 31,9 rn. langt, 17,0 in. bredt. Langs øftre Vceg Ruin til 2de Vandhjul. 8 Stødherde med Tilbehør. Taxt for a og d Kr. 16000,00. 13. — 9a 727 a. Bergstue af Tømmer, 10,98 in. lang, 5,65 in. bred, 3,29 rn. høi, indrettet til 2 Vcerelfer med Ovne og Proberstue (før Kjøkken) med Proberovn. Hufet er forandret siden Fortegnelfen af 1869, idet en af famme i 1878 er flyttet til Kisgruben. Taxt Kr. 1400,00. h h. Materialfkur af Bindingsvcerk, 7,53 in. langt, 3,76 in. bredt, 2,03 in. høit. Taxt Kr. 100,00. c. Slighus, opført i 1877 af Bindingsvcerk, 16,31 in. langt, 9,41 in. bredt, 2,98 in. høit. Tart Kr. 2 600,00. Litr. c er tcekket med Pap, a og d tegltcekte. 14. — 11 726 Stald af Tømmer, 6,74 in. lang,, 5,49 in. bred, 3,14 in. høi; paa vestre Side en Tilbygning 3,45 in. i Kv., tegltcekt. Taxt Kr. 280,00. Itz .w.i 12 Pladsen Blaarudsletten (forhen tilhørende Halvor Heia). a. Vaaningshus af Tømmer, 7,84 in. langt, 5,65 in, bredt, 2,82 rn. l)øit, har 2 Pcerelfer med 1 Kakkelovn og Kjøkken. Taxt Kr. 680,00. b. Ndhus af Tømmer, 13,48 rn. langt, 5,33 ur. bredt, 1,88 ni. høit, indrettet til Laave, Lade, Fjøs og Skur. Taxt Kr. 160,00. Til Pladfen hører et Par Smaaløkker, der midlertidig -benyttes af \u Wj n-: jm. i søndre Revier. '" Sth. Prp. Ho. 20. Eiendomme under Fmants- og Told-Departemeutet. Skatte-16. A. IV. 13 732 Gaarden Br.-No. 725. Bygningen er foran opfort under No. 11. Til samme Horer Iordvei samt en Grceslokke. 17. — -■ 14 a. Den halve og sMdre Del af Br.-No. 726 i Saggrcrnden med Bygninger og de til samme horende Tomter og Urtehave, samt den sondre halve Del af en saakaldt Hjemlokke og 3 andre Lokker (den ene Aasen kaldet). b. Den halve og nordre Del af Br.-No. 726, samt den nordre og halve Del af Hjemlokken, en Grceslokke, Elvelokken kaldet, en Do., Nordlokken kaldet, alt i'Saggrcrnden. 18. — 15 Pladsene Lindaas og Lia i Saggrcrnden. 19. — 16 Gaarden Br.No. 728 med Bygning, Grund og Have i Saggrcenden. 20. 17 Pladsen ovre eller nordre Lindaas med Bygninger i Saggrcrnden. Eiendommene No. 17 —20 inkl. benyttes til Tomter, Berghalde og til Iordvei for Bergmesteren. 21. 18 723 Plads Bommen Gr.-No. 652, Br.-No. 723 i Saggrcrnden. Eiendommen er overgaaet til Forstvcesenet som Tilholdssted for Arbeiderne ved Gabe Gottes Sag. (Den paa Fortegnelfen af 1869 fom Litr. b ncevnte Bygning er nedrevet). 22. — 19 Materialstur for Gruberne, beliggende paa sondre Side af Kobberbergselven (Sandsvcer), 24,46 rn. langt, 10,04 rn. bredt, 3,76 m. hoit. Ikke taxeret. V. Ved Blaarud Skjcerp: (De paa Fortegnelfen af 1869 under A. V. opforte Eiendomme udgaa nu famtlige, kfr. Opgaven over udgaaede Eiendomme). VI. Ved Gottes Hulfe in der Noth Grube: 1. A. VI. 2 739 Kulhus af Bindingsvcerk, under bord- og tegltcekt Tag, 11,45 rn. langt, 8,16 rn. bredt, 4,39 rn. hoit. Tart Kr. 640,00. 2.< 4 Bergstue af Bindingsvcerk og Tommer, tegltcekt, 17,88 rn. lang, gjennemfnitlig Bredde 6,11 rn., 2,66 m. hoi, indrettet til Stald, Redstabshus og 1 Vcerelse, hvori 1 Kakkelovn. Taxt Kr. 560,00. 3. — 5 En Bindingsvcerks Bygning, bordklcedt og tegltcekt, 11,7 rn. lang, 8,0 m. bredt, 3,5 m. høi, anvendes til Ovbevaring af Tommer. Taxt Kr. 240,00. 4- — 6 Smedie af Bindingsvcerk, bordklcedt og tegltcekt, med Esfe, 8,2 rn. lang, 5,1 rn. bred, 3,0 rn. hoi. Taxt Kr. 280,00. VII. Bygninger paa Fjeldet: 1. A. VIII. 1 Bergstue ved lille Jakobs Dam, tomret og med Bordtag, 3,8 m. lang, 3.8 rn. bred, 2,1 rn. hoi, ikke taxeret, antages vcerd ..' Kr. 100,00. 2. — 2 Bergstue ved Kongens Dam, tomret og med Bordtag, 4,4 m. lang, 3,8 m. bred, 2,1 m. hoi, ikke taxeret, antagelig vcrrd Kr. 100,00. ,, : . Vill. Ved Haus Sachsen Grube: 1. A. IX. 1 741 a. Vaaningshus af Tommer, 18,51 m. langt, 9,41 rn. bredt, 3,60 rn. hoit. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under FinantK- ofl Told-Departementet. Nyt *'f°- ,j F°"' Statte- L.-N° sneise af ren i nordre Revier og forresten af Vcerket. Bestaar af 1 Etage med 5 Vcerelfer, Kjpkken og Gang, indeholder i Rostet 3 Kviftkamre. I famtlige Vcerelfer er Kakkelovne og i Kjokkenet Kogeovn; paa Nordsiden en Gang. Taxt Kr. 4 840,00. b. Udhus af Tjsmmer og Bindingsvcerk til Gang paa Nordsiden af Litr. a, 7,84 m. langt, 6,59 rn. bredt, 2,82 rn. høit, ind" rettet til Bryggerhus med Bagerovn og Bryggerpande famt 1 Vcerelfe med Kakkelovn. Opfort i1870. Taxt Kr. 1000,00. 2. A. IX. 2. 741 Stolpebod af Temmer, 6,27 rn. lang, 5,33 rn. bred, 3,70 rn. høi. Tart Kr. 320,00. 3. — 3.og4. Udhus af Tømmer og Bindingsvcerk, 18,50 rn. langt, hvoraf 12,23 in. er 6,27 rn. bredt og Resten 11,61 ni. bredt; 3,76 in. høit, indrettet til Fjos, Stald, Lokum og Skur, Taxt Kr. 1800,00. 4. — 5. Smedie af Bindingsvcerk, fyldt med Mur med rappet Himling famt tegltcekt Bordtag, 8,16 in. lang, 7,53 ni. bred, 3,14 in. høi, indeholder 1 Esfe, Taxt Kr. 840,00. 5. — 6. Kulhus af Bindingsvcerk med Kulbro, Bygningen bordklcedt og tegltcekt, 7,53 in. langt, 6,27 in. bredt, 5,02 in. høit, Taxt Kr. 440,00. 6. — 7.og8. Stald af Tommer, 8,16 in. lang, 6,74 ni. bred, 2,51 in. høi, med Tilbygning af Bindingsvcerk til Opbevaring af Brandredstaber og Materialier — Tilbygningen 6,59 in. i □, 2,51 m. høi, Taxt Kr. 480,00. 7. — 9. 12. Zechenhus (Bergstue) af Tømmer og Bindingsvcerk, 20,86 in. langt, hvoraf 6,59 har en Bredde af 7,53 m., 6,90 har en Bredde af 10,19 rn., og Resten en Bredde af 6,74 rn. Gjennemfnitshøiden paa Wsiden er 3,14 m. og yaa Vestfiden 2,04 m. tyaa Wfiden er 2 fmaa Udbygninger (Biflag). I Bygningen er 3 Vcerelfer med Kakkelovne, Kjøkken, Bod, Gang, Skur. Af de 3 Vcerelfer eller Rum er det midterste tilbygget i Slutningen af 1869 mellem de 2de andre Rum og dertil benyttet de nedrevne Bygninger ved Elfe Stoll. Taxt Kr. 1 760,00. 8. — 13. Skur af Bindingsvcerk, ottekantet, 11,92 m. i Gjennemfnit, 3,92 m. høit, forhen Hestegspel, nu Vtaterialfkur, Taxt Kr. 320,00. 9. — 14. Kah over Gruben Erkeengel Michael, af Bindingsvcerk, 7,53 m. i Q 4,71 m. høit, Taxt Kr. 800,00. 10. — 15. Kah over Haus Sachfen Grube, af Bindingsvcerk, 7,84 m. langt 7,53 m. bredt, 4,86 m. høit. Tart Kr. 400,00. 11. 16. Lokum af Bindingsvcerk, 3,76 m. langt, 3,14 rn. bredt, 3,14 m. høit, Tart Kr. 80,00. 12. Krudthus af Tømmer, opført i 1874, 2,82 m. i D, 2,20 m, høit, Taxt Kr. 80,00. 13. Hjulstue af Tømmer og Mur for Fordringshjulet, opført i 1869, 15,69 in. lang, 5,80 in. bred, 14,12 m. høi, hvoraf Mur 6,29 rn.; ovenpaa Bygningen er et Taarn med zinkbelagt Tag (2,51 in. i Q 2,18 m. høit), Taxt Kr. 4 960,00. 14; Skur over Fordringsdrummerne, af Bindingsvcerk, opført i 1876^ 21,95 m. langt, Middelbredde 5,65 m., Middelhøide 7,53 m., '' "< ••'■ Taxt Kr. 1400,00. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og' Nyt IfllAIJF Skatte-15. A. IX. 741 Scheidehus, opført i 1876 for endel af Materialier fra Gottes Hulfe Grubes gamle Pukvcerk, beftaaende af 3 Bygninger, forbundne i Vceggene, men med hvert sit Tag, nemlig: a. Scheidehus af Temmer i 2 Rum, 20,08 m. langt, 10,07 m. bredt, 4,08 m. t)øit, har 2 Kakkelovne. d. Tyhus af Bindingsvcerk og Mur, 11,29 m. langt, 6,27 m. bredt, 2,51 rn. høit. c Ertshus af Graastm, 4,39 m. i Q, 2,20 m. høit, Tåget beklcedt med ildfaft Pap. Taxt for den hele Bygning Kr. 8500,00. Hufene under No. 8, 10 og 14 have Bordtage nden Sten, de øvrige Bygninger (nndtagen No. 15. c.) tegltoekte Tage. B. Hyttevoesenet. 1. B. 1. 61 a. Smeltehytten, opført af Graaften og forsynet med tegltcekt Bordtag, udgjør i en Lcengde af 34,51 m. 2 Etager og. i en Lcengde af 18,82 m. 1 Etage, idet Bygningen er opført mod en Bakke. Hpiden af den ostre Del af Bygningen er 7,52 m., og af den vestre Del 4,07 m. Bredden er 20,70 m. Omtrent midt i Bygningen og efter Lcrngden er opført fra Fjeldgrunden af et Mtrnwd; i 6,09 m. i Bredde, der i nederste Etage er 32,6 m. langt, bovedsagelig af Graasten og indeholdende Rum for 4 Schachtovne, 1 Drivovn og 1 Gasovn. Ovenpaa er opført et Murvcerk af Klinksten 26,3 ln, langt, hvori er Schachtovnenes Opscrtningsrum og deres i 2 Etager fordelte Støvkamre samt 1 Finbrcendingsovn og 1 Krcedsovn med tilhørende Støvkamre; ligeledes er opført 1 til førstncevnte Ovn stødende Rum, Finbrcrndingsstuen. I Bygningen er forøvrigt i nederste Etage 2 Materialboder, 1 Drivovnftue> 1 stort Rum til Oplcegning af Hytteprodukter santt 1 Rum med m Trappeopgang til 2den Etage og en Opheisningsindretning. I 2den Etage samt i Fortscettelsen af denne Etage, hvor Bygningen kun er en Etage, er foruden Gange 6 Bcrrelser, hvoraf 1 Proberstue, Sølvkammer, Slighus, delt i 12 Rum, 1 stort Bestiktningsloft, samt '/Trappeopgang til Loftet, hportil støder 2 Kjørebroer. I Bygningen 9 Kakkelovne. Taxt (20de April 1872): Kr. 49 200,00. A n m. De to Materialboder (Afdelinger i nederste Etage) ere borttagne i 1881 og 1882, og da er ogsaa indbygget nyt Befliktningsgulv paa Iernbjcrlker og Vcurhvcelv. h. Sidebygning til Syd fyr Bygningen Litr. a, opført dels af '»:'«.''. '. Graasten, dels af Mursten, med tegltcekt Bordtag, 22,58 m. lang, 9,41 m. bred, 3,45 m. høi; indeholder Hjulstue med 2 Vandhjul og Opheisningsmastine, Smedie, Smedevcerksted > i -■-■> 1 Rum med en Knufemaskine, X. Rum med Eylinder-Blce- hvor en stor Vandsump er anlagt. , Under Bygmngm. Stb. Prp. No. 20. Nnt *-* m °- ' F°r- S tatte- So tegnelseaf Mo. Maskineri for Driften af Knufekvcernen. Bandet til Sumpen føres gjennem en 119,9 m. lang Trcerende. I Bygningen er 2 Kakkelovne. Taxt Kr. 5 600,00. c Bindingsvcerks.iMuH 13,00 m. langt, 4,60 m. bredt, 2,5 m. høit. Den ovrige Del af dette Skur (anfort i Fortegnelfen af 1669 B. 1. c.) er nedrevet fom forfaldent. Taxt Kr. 280,00. 2.. B. 2. 61 Laboratorium, en 2 Etages Bygning, hvoraf nederste Etage er opfprt af Graaften, 2den Etage af Mursten, med tegltcekt Bordtag, 12,55 m. i □, 6,59 m. hoi. I Iste Etage er 4 Rum til Laboratorium samt 1 Gang med Trappeopgang til 2den Etage, der bestaar af 6 Rum til Kontorer m. V. famt 1 Gang. I Bygningen er 8 Kakkelovne. Taxt Kr. 10 000,00. 3. 3. Kulhus paa Grundmur, i en Lcengde af 30,7 m. af bordklcedt Bindingsverk og i en Lcengde af 15,1 m. af Tommer, 9-laftet, 16,63 m. bredt, 7,63 m. hott. Gjennem Lcrngden af Bygningen, der bestaar af 5 Runt, er opfort en Bod, hvortil forer 2 Kjorebroer. Taxt Kr. 8400,00. 4. 4. Rostehus af Slagsten og Bindingsvcrrk, 25,01 m. langt, 12,70 m. bredt, 6,27 m. hoit. Denne Bygning er i 1872 ombygget med noget større Dimenfioner. Taxt Kr. 5 320,00. 5. & .'jJ' Slig- og Kishus, af Slagsten, paa 4,39 m. dybt Graastensfundament, — 25,25 m. langt, 12,55 m. bredt, 4,39 m. hoit med Kjore«■;■■: bro i Røstet, Taxt Kr. 8 800,00. Samtlige Bygninger tegltcekte. Til Smeltehytten hører desuden Oplagstomter samt 2 Urtehaver, der benyttes af Hyttemesteren. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finanis- og Told-Departementet. Nyt s..N°. i For. Skattejraflrevet fig Ret til at opfpre Huse, broende Braate eller paa anden Mllllde opgjpre Ild Paa de ncrvnte Lakker. Samme %ovpligtelse paahvilex ogsaa Eieren af Ll»kken No. 172, D. Mynten. 1. E a. 49. a. Vacmingshus af Tømmer i 2Elager, 18,03 m. langt, 12,86 m. bredt, 6,27 m. t)øit. Iste Etage indeholder 5 V«relser med Kakkelovne, Kjpkken, Gang og 2 Ruin, i 2den Etage er 4 Vcerelser med Kakkelovne, Kjskken med Kogeovn, Gang, Spisekammer og 2 Rum. I Kjcrlderetagen er derhos Brnggerhus med Bryggepande, Bod, Gang og 3 Kjceldere, hvoraf 2 ere overhvcrlvede og forsynede med Ierndore. Taxt Kr. 10200,00. b. b. Udhus af Bindingsverk med oliemalet Bordklcedning, 21,33 m. langt, hvoraf 18,51 m. har en Bredde af 7,84 m. og Resten en Bredde af 3,76 m. HKden i den vestre Side 2,04 m. og i den øffre Side 5,17 m. Indrettet til Ved skur og Lokum. Taxt Kr. 1 200,00. c c Smediebygning af Bindingsverk, tildels udfvldt med Mur, 13,80 m. lang, hvoraf 1,88 rn. har en Bredde af 8,78 m. og Resten er 6,42 m. bred, 3,14 m. høi, anvendes til Smedie, Punsiestue og Bod. Taxt Kr. 1200,00. d. d. Verkstedbygning, ovført af Graastm med Graastens Brandgavl og tegltcekt Bordtag, 31,37 m. lang, 13,49 m. bred, 3,16 m. høi i vestre, men 7,21 m. høi i østre Side. I Bygningen er Vcerksted, hvori en dobbelt Glødeovn, 4 Valsevcerker, 3 Durchsnit og 1 Randvoerk, Prcegstuen og Dreiervcerkstedet, hvori 3 Uhlhorn-Presser, 1 Svingpresse og 2 Dreierbcenke, 1 overhvcelvet Smeltestue, hvori 2 Digelovne, 1 Vagtstue, 1 Proberstue med 1 Proberovn og 1 Kontorvcerelse. Under Bygningen er en Kjoelder i 2 Rum, hvori Udvexlingerne for Driftsmastinerne, samt 1 Rum for Beitsning af Broncemynt. I Bygningen 4 Kakkelovne. Tart Kr. 34 000,00. e. e, Hjulstue af Mur paa østre Side af Litr. a, 21,33 m. lang, 4,23 rn. bred, 3,45 m. høi over Grundmuren. Tåget dannes hovedfagelig af Kummen for Driftsvandet. Huset er afdelt i 2 Rum, i hvert 2 Vandhjul med Hjulftokke og 1 Kakkelovn med Pibe. Taxt Kr. 1800,00. t. s. Hvidglødningsstue af Graasten med Brandgavler, 6,90 m. lang, 5,64 m. bred, 3,14 m. høi. Heri Glødeovn med Apvarater til Myntblanketternes Beitsning. Taxt Kr. 1600,00, g. g. Udhus af Tømmer og Bindingsverk, forlcenget i 1878, nu 15,37 m. langt, 6,90 m. bredt og gjennemsnitlig 2,96 m. høit, indrettet til Stald,. Foderrum, Fjøs, Gang og Vognremisse. Taxt Kr. 840,00. Til Litra a hører en liden Urtehave, til Litra d ledes Våndet gjennem en lcengere Rende. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og ToldDeparymentet. E. Bygninger, som ille henhsre under nogen aj de foranfsrte Iudretninger og heller ille vedkomme Sslvvoerlets Forstvaesen. *-fLi%r' Skatte-1. Fla. 2. a. Tømmerbygning i 2 Etager, 19,14 m, lang, 9,72 rn. bred, 6,27 m. høi. I Iste Etage er 4 Kontorvcerelser med afdelt Gang, og i 2den Etage 5 Vcerelser og Gang, har ialt 8 Kakkelovne. Bygningen tiltrcenger Reparation. Bygningen er tegltcekt. Taxt Kr. 5 400,00. b. b. Murbygning, opført i 1879, overhvcelvet, 6,2? m. lang, 4,39 m. bred, 3,76 m. HK og indrettet til brandfrit Rum for Opbevaring af Penge, Dokumenter og Arkivsager, under Halvtag af ildfast Pap og med Ierndore, der fløder til Litra a. Tart Kr. 2 280,00. 2. 2 3. Det forhenvcerende Arresthus og Politikammer: a. a. Vaaningshus af Tømmer i 2 Etager, 25,10 m. langt, 11,61 m. bredt, 5,65 m. høit. I Iste Etage er 8 Vcerelfer, 2 Kjøkkener, 2 Gange og 2 Aflukker, i 2den Etage er 11 Rum og 2 Gange med ialt 10 Iernkakkelovne, 1 Kogeovn og 2 Skorstene, hvoraf den ene til Opvarmning af Rummene i 2den Etage. I Kjcelderetagen er Bryggerhus med Bryggepande og 2 Kjceldere, hvoraf den ene er overhvcelvet. Taxt Kr. 10800,00. b. b. lldhus af TMmer og Bindingsverk, 19,03 m. langt, 4,07 m. bredt, i en Lcengde af 8,16 m. og Resten 7,68 m. bredt, 3,14 m. HM, udvendig bordklcedt og målet, samt for en Del ombygget i 1877—78, idet de øvrige til denne Komplex hørende Bygninger ere nedrevne og dels solgte, dels anvendte til Istandscettelse af Vcerket tilhørende Indretninger i Byen. Taxt Kr. 1200,00. Litra a og d have tegltcekte Bordtage. Litra a tiltrcenger Reparation. Til F 1 og 2 hører fcelles Gaardsrum, Vandpost samt Have. 3. 3. 4. Bergseminariet, der benyttes fom Bolig for Iste Direktør og til Opbevaring af Vcerkets gamle Arkiv. a. a. Vaaningshus af Tømmer i 2 Etager, 33,88 m. langt, 17,70 m. bredt, 7,21 m. høit. I Iste Etage er 12 Vcerelfer med Kakkelovne, Kjøkken med Kogeovn og Komfur, afdelt Gang samt Spisekammer. I 2den Etage, hvis nordre Halvdel ikke er fuldftcendig indredet, men benyttes til Arkiv for Vcerket, er 3 Rum med 2 Kakkelovne og 1 Strygeovn. Den søndre Del har 6 Vcerelfer, hvoraf 1 afdelt tillige til Gang og Klcedesrum, samt 2 Gange i Midten. Vcerelserne ere forsynede med Kakkelovne. Under Bygningen er afdelt Kjcelder, og paa Veftsiden er 3 med Zinkplader tcrkkede Svalgange, hvoraf den ene er Kjoeldernedgang. Taxt Kr. 18000,00. b. b. Grundmuret og overhvcelvet Bygning, forhen Laboratorium, 10,51 m. lang, 8,78 m. bred, 3,76 m. høi, benyttes til Madbod og Iskjcelder. Taxt Kr. 3000,00. c c 2-etages Tømmerbygning, 8,16 m. lang, 7,53 m. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og ToldDeftartementet. Nyt Slåtte. ' <: it; un,» 11 T>f<!in 7 lintf! itil tnns , nnmiifm''' L..No te Kq f wxtNo. 4,71 m. hyi. I Iste Gage er Bryggerhus og afdelt Drengestue med 1 Kattelovn, i 2den Aage er 2 Rum. I-Bryggerhuset er Skorften, Bagerovn og Bryggepande. Taxt Kr. 1 260,00. 3. F. d. cl. 2-etages Tømmerbygning i 4 Rum, 7,84 m. lang, 7,53 rn. bred, 4,39 m. høi, udvendig bordklcedt. Taxt Kr. 800,00, e. c. Udhus af Bindingsvcerk med oliemalet Bordklcedning, 27,60 m. langt, hvoraf 4,70 rn. har en Bredde af 9,41 rn., 7,37 m. en Bredde af 7,37, og Nesten en Bredde af 4,70 rn., 3,45 rn. høi, indrettet til 2 Skur og 2 Lokumer, hvoraf 1 tcekket med Zinkplader. Taxt Kr. 1 600,00. 5. l. Udhusbygning af Tømmer og Bindingsvcerk, 16,31 m. lang, hvoraf 10,98 har - en Bredde af 5,33 m., og Resten en Bredde af 10,04 rn., m. (Lcengden er formindstet siden Fortegnelfen af 1869). Indrettet til 2 Stalde, Fjes og 2 Lokumer med Gjpdfelkjcelder. Taxt Kr. 1 560,00. g. g. Lysthus af Bindingsvcerk, 3,45 m. i Q 3,14 m. høit. Taxt Kr. 280,00. Tågene paa famtlige Hufe ere tegltcekte. Til Eiendommen hører 1 Urte- og Frugthaue, samt 1 Grcesløkke (opførte i Fortegnelfen af 1869 under Litr. h og i). 4. 4. 280 Materialhufet: a. a. Tømmerbygning i 8 Rum og Gang lamt med Lofter. 22,58 m. 10,04 rn. bred, 4,08 rn. høi, Taxt Kr. 3200,00. d. d. Tømmerbygning i 6 Rum og Gang, 26,35 m. lang, 14,74 m bred, 3,45 m. høi. Taxt Kr. 3 800,00. c. c Murbygning i 2 Rum, 8,78 m. lang, 5,64 rn. bred, 2,03 m. . høi, indrettet til Kunftfedtkogeri med indmuret Gryde. Taxt Kr. 1600,00. Alle Hufe tegltcekte. 5 ' ■.'.' 5. 383 Magasinhufet: V Tømmerbygning under bord- og tegltcekt Tag, 58,03 ni. lang, 14,62 m, bred i østre, 16,00 bred i vestre Side, 6,27 m. høi, indeholder nu 30 Rum (nogle Vcegge ere borttagne siden Fortegnelfen af 1869), 3 Gange, der gaa gjennem alle 3 Etager. Under Bygningen er 3 Kjceldere, hvoraf 1 overhvcelvet. Nedgang til Kjcelderetagen fra Sval paa Vstfiden. Taxt Kr. 20 700,00. \.'■'. 6, ,6. 55 a Snedkervcerkstedet: a. a. Vcerkstedbygning af Tønmer, udvendig bordklcedt og målet, 15,37 rn. lang, 2,99 rn. bred, 3,45 rn. høi, har 1 større og 1 mindre Vcerelfe, Gang og et lidet Aflukke, 2 Kakkelovne. ;j j;:,, Taxt Kr. 2120,00. b. I?. Skur af Bindingsvcerk i 4 Rum, 25,56 m. langt, 9,09 m. bred, 2,98 m. høit, udvendig oliemalet Bordklcedning paa , : 3 Sider. Taxt Kr. 1000,00. <$. Skur af Bindingsvcerk i 1 Rum, 15,68 m. langt, 9,25 m. .br%3,l4 'jftjiØt. Mt Kr. 720,00. Sti? Prp. No. 20,3 Eiendomme under Fi,mnts- og Told^Peftartementet. *»< t 2U5r St°..°. .""iwm«h o m" tegnelse as , ,«, 6. F. 6. d. d. Skur af Bindingsvcerk i 1 Rum, 15,53 m. langt, 9,41 m. bredt, 3,14 m. hsit. Taxt Kr. 720,00. Samtlige Huse ere tegltcekte. Til Snedkervcerkftedet horer en sterre Oplagstolut, hvoraf en Del indkje»btes i 1850 (Kongelig Resolution 12te Juli 1850). 7. 7. 55b Skydshus for den ovre Dam over Langen: Bindingsvcerksbygning, 7,00 w. lang, 4,08 m. bred, 2,98 m. hoi, under tegltcekt Tag. Taxt Kr. 280,00. 8. 8. 62 Gamlemollen: De herunder i Fortegnelsen af 1869 omhandlede Bygninger ere nedrevne i 1877—78; paa sammes Tomter og med delvis Benyttelfe af de gamle Bygningers Materialier er i 1878 opfort: a. Bindingsvcerks-Bygning, 10,35 m. lang, 4,39 m. bred, 2,51 m. hoi, indrettet til Cirkel- og Kapfag med 2 Blade, Remskiver, Turbin og Bcenke. Taxt er ikke afholdt. d. Bindingsvcerks-Bygning, 15,06 m. lang, 8,78 m. bred, 3,11 m. hoi, indrettet til Vedstur, der beuyttes af Snleltehytten. Taxt er ikke afholdt. Begge Hufe ere tegltcekte. Til Gamlemollen horer Vand fra baade den ovre og nedre Dam over7Laugen. A nm. Angaaende Dammene over Langen ved Nybrofosfen i Kongsberg henvifes til, hvad derom er anfort i Fortegnelfen af 1862 S. 35 No. 29. 9. 9.526 Fyrhuset paa Scheidemanshaugen: Tommerbygning under bord- og tegltcekt Tag, 10,51 m. lang, 8,47 m. bred, 2,98 m. hoi, har 3 Vcerelser med Kakkelovne, Kjokken og Skur. Bygningen med tilhorende Have er overladt til en Arbeiderfamilie, der er pligtig til at holde Ild til Tcending af Faller for Vcerkets Arbeidere. 10. Kisgruben: a. Hjulstue af Tommer paa hoi Grundmur, 8,17 m. lang, 5,07 m. bred, 4,96 rn. hoi, ikke taxeret. d. Smedie af Bindingsvcerk, 6,20 m. lang, 3,69 w. bred, 2 w. hoi, ikke taxeret. c Zechenhus (Bergstue) af Tommer, 6,54 m. langt, 4,54 m. bredt, 3,24 m. hoit, ikke taxeret. Bygningen Sitr. c er opfort i 1878, og til samme er anvendt Halvdelen af et Vaaningshus af de i sin Tid ved Saggrcenden ved Christians Stoll indkjobte Eiendomme (A. TV. 13 i nceruce rende Fortegnelse); Litr. b er ligeledes flyttet til Kisgruben fra Christians Stoll; Litr. a er oMmret, tcekket og forsynet med Tagpap i 1878, og i det folgende Aar er i famme indbygget et 18 Fods Vand hjul med 0,6 m. Krumtap. A nm. Den i Fortegnelfen af 1869 (S. 108) omhandlede Bortforpagtnmg af Grynmolletomten er nu hcevet. Tomten er i 1879 forfynet med ny Indhegning og er beplantet. Sth Prp. No. 20. Eiendnmme under Finants- oss Told-Deftartementet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finauts- og Told-Departementet. 5. a. Stuebygning af Tommer 10,2 rn. lang og 8,5 m. bred. 3 Rum nedenunder samt 1 Kvistvcerelse, Hvilket sidfte benyttes af Overforfter og Forstbetjent, har 3 Kakkelovne og 1 Kogeovn. b. Stolpebod 5,9 in. lang, 4,5 rn. bred. c. Sommerfjos 5,7 m. — 5,3 m. — d. Fjos og Stald 8,9 m. — 6,4 m. — e. Ladebygning 11,3 m. — 7,2 m. — f. Bryggerhus 7,3 m. — 5,1 m. — 6. Gaardparten nedre eller nordre Med hei, nyt Matr.-W., 114, L.-No. 483, af Skyld l0 Sk * @Qnb§r,ær Thinglag, er bortfat paa Aaremaal for Kr. 60,00 i aarlig Afgift. Areal 15,4 ha. a. Vaaningshus i 3 Rum med 1 Kakkelovn, 9,8 rn. langt, 9,1 rn. bredt. b. Ladebygning med Stald, 11,2 rn. lang, 6,6 rn. bred. c Fjos, 6,7 m. langt, 5,6 m. bredt. d. Veofkur, 7,0 m. langt, 5,2 m. bredt, v. Sommerfjos, 5,4 m. langt, 5,1 m. bredt. 7. En liden Lokke — 14 Maal - ued Siden af fondreMedhei. Benyttes af Forstbetjenten i fendre Distrikt. 8. Gaardparten nedre Bromyr, nyt Matr.-Ro. 139, L.-No. 581, af Skyld —^ —q~P) Xcci x Sandsvoer Thinglag. Benyttes af Forftbetjenten i nordre Forstdistritt. Areal Indmark ca. 7,3 ha. HavneHage ca L 9,4 — "~16,7 ha. Til Gaard en Hore folgende Bygninger: a. Vaaningshus, 14,4 m. langt, 9,4 m. bredt. Har 4 Vcrrelfer og Kjskken, Gang og Spisekammer famt 1 Kvistvcerelfe. 5 Kaktelovne og 1 Kogeovn. b. Bryggerhus og Drengestue, 13,8 ni. langt, 5,2 in. bredt. Heri 1 Kakkeloon, 1 Bn)ggepande og Bagerovn. a Stolpebod, 5,0 in. lang, 4,5 rn. bred. d. Fjos og Stald, 7,8 ni. langt, 7,3 ni. bredt. e. Ladebygning, 11,9 in. lang, 8,8 in. bred og under famme Tag en Bindingucerksbygning, 7,5 rn. lang, 4,4 in. bred, der benyttes fom Vognskur. 9. PladsHaugen,nytMatr.-No. 114, L.-No. 490, af Skyld Sandsli oer Thinglag, bortbygstet paa Brugerens og Kones Levetid for aarlig Afgift Kr. 2,13. Areal 1,5 ha. Husene ere: a. Vaaningshus, 7,4 in. langt, 5,7 in. bredt i 3 Rum. Paa Nordsiden et Skur. b. Fjos 4,1 rn. — 3,9 in. — c. Fjos 6,9 rn. — 5,2 in. — d. Ladebygning 6,6 in. — 4,3 in. —. Paa Nordsiden en Skiku. Iordeiendomme indkjobte for de til Servituters Aflosning paa Vcerkets Skove bevilgede Midler: I Lindbo Skov. 10a. Plads Viermyr, nytMatr.-No. 137, L.-No.364, af Skyld *"*"' , 8 ?" * !ffl rtg ' ' \ v rev. 1 Ort 22 Skilling i Flesberg Thinglag, indkjobt ved Tvangsauktion i 1867 - Skjodet dateret 17de Juli 1867 — for ialt 253 Epd. 8 h eller Kr. 1012,27. Af Husene er Stolpeboden solgt for Kr. 36,00 og Ladebygningen for Kr. 24,00. Staldbygningen har man ladet ftaa til Benyttelse under Skovdriften. nedrevne og udvifte, til Brugsberettigede. Plaofen, som med Sæter udgjor 12,6 ha., er udlagt til Skov og tildels beplantet. Ondnu bortfcettes Dele af Pladsen til Slaat — i 1880 for Afgift Kr. 4,00 og Forpligtelse til at vedligcholde Gjcerdet. 10b. Bjornskytterplads, L.-No. 367,af 10rt 18 Skilling, L.-No. 368, af Skyld 9 Skilling, i Flesberg Thinglag. Meo Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 11te indkjobt for Kr. 1400,00. — Skjodet dateret 22 /n 71. Areal med en SceterlDkke 24,9 lia,. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af u / n 71 udlagt til Skov og tlldels beplantet. De gamle 'is* Huse nedrevne Stalden solgt for Kr. 20,00. Husene forovrigt dels udvifte til Brugsberettigede, dels opgjorte til Kul. Bortsattes eNdnu i 1860 til Slaat for Afgift Kr. 4,00 og Forpligtelfe til at vedligeholde Gjcerderne. 10a Gaarden Lindb o, Matr.-No. 137/L.-No. 363, af Skyld 2 Daler 4'Ort i Flesberg Thinglag, der ved Skjpde af 6te Mai 1876 indkjobtes for Kr. 5 200,00, er med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af 10de Maris 1880 uden anden Brugsret end en begrcenfet Havneret magestiftet mod den i Stengelsrud og Gravningens Skove brugsberettigede Gaard nordre Stengelsrud, hvorom mere nedenfor. (No. 20e). 106. Pl ad fen Aafen eller Helgesbraaten, Matr.-No. 137, L.-No. 366, af Skyld 2 Ort 11 Skilling i Flesberg Thinglag. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 10de Marts 1880 indkjobt for Kr. 2 000,00. Areal 5,7 ha. Pladfens Huse eve: . a. Stuebygning rn. lang, 13 Omhverv hoi, tegltcekket. • i..,'Z \ . •> b. Stolpebod 5,6 m. — 9 — do. ur-yu c. Ladebygning 10,0 m. — 16.;. '-+-.,'> — do. , cl. Stald 4,3 m. — 10 —', -.ikke tegltcekket. s. Fjps 5,6 m. — 8.., ; -rr- ! — do. f. Vedflur 5,0 m. — 8 - — do. ■> •,:;,(,» :•■"•: g. Sauehus- 5,0. m. — 8 — y —;.: do. h. Sommerfje<s, ■■■■> : :; •; .■:.:■■.;.■. . d«. .•:: i ;;.. i. Fjos paa Sceteren j ■■■ ■ *• .:;.-.! ; :/-■ ■:; Pladsen havde fuld Brugsret i Lindbo Skov. Den vil antagelig snart blive solgt uden Brugsret til Trcevirke. .'<;l'':U\):<j'l' ;'.■ •' •. - ; : .' V! 'JVO ,Vr.'. ,. l ' ;- •■;■ , > . i;i!..i;-'; . s: . I Iondals Skov. , , (( . . Ila. G aard parten Jon dalen (Dunfernd), nyt Matr.-No. 136, L.-No. 345 a, afSkyld ■->' urev. 2 Daler 1 Ort 5 Skill. . '< , _,. i /:i: ,0.0 V ! » rev. 1 Daler 1 Ort 19 Skill7 l Flesberg tndhcht i 1868 før Kr. 4 800,00. — Skjode dateret 15de Mai 1868.— Gaarden bruytes af Eier indtil 14de April 1869. Af Arealet, der udgjorde . . .■■'. Indmark 25)6 ha. SkovHage 27,0 ha. .j.'.'!: . !!,.;)!'••;;•;' s)'.-y ■:; , , ■- ..:. ■,:■ , ■ -, ;,.x ■,.;', - !■ 52,6 ha. 1 ,! er Indmarken solgt (se Opgave No.-2); de gjenvterende 27,0 ha. ndlagte til Skov. Uh. Plads Bon/lHagen, Matr.-No. 136, L.-No, 361, af Skyld 1 Ort 10 Skilling, Thinglag. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af */, 1871 indkjpbt for Kr. 1000,«0. Okjsdet dateret 16de November 187U Areal 6;?5 håi "V. Pladsen "er, udlagt til Skov, men bortfcettes endnu til Slaat og Havning — i 1880 , for Kr. I600 0Q , Forpligtelse til at holde Gjcerderllc vedlige. De usle Huse nedirevjie og tibrnfté tU ." " Stt. ftp.qM. I Fulsebakke, Lia og Moensceterskov. 12. Pladsen ovre Bakke, nytMatr.-No. 140, L.-No. 582s, afSkyld «rev. 14 ®jjl ' rérnb. 18 Skill. i Sandsvcer Thinglag. Areal 2,6 Ka. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 4de Juni 1863 indkjpbt for Kr. 6 16,40, deri iberegnet Skjedningsomkostninger. Skjode af 4de Juli 1863, thmglcest 8de f. M. I Medheifkovene. 13 a. Plads Kjerringmyr eller Snedkerplads, Matr.Ro. 114, L.No. 492 a, . r~* urev. 8 Skilling . ~ . _ _,,. , . t -. * . "«",. * al Skyld y eoib 19 Skilling l @anb§uær Thmglag, mdhcht t 1866 for Kr. 480,00 med Ret for Soelgeren til for sin og Kones Levetid at bruge Pladfen nwd Afgift Kr. 2,00 famt til i Brugstiden at hugge Brcrndeved og Gjcerdesfang efter Udvisning. Skjede af 6te Novbr. 1866, thmglcest 15de f. M. Areal 4,? ha. Til Pladfen horer folgende Bygninger: 1. Vaauingshus, 8,6 m. langt og 5,3 m. bredt, 2. Fjos, 6 m. i Q 3. Bryggerhus, 9,9 x 3,1 m. 4. Smedje, 5,2 x 4,4 m. (bruges til Lade). 5. Sommerfjos, 4,7 x 3,3 ni. 13d. Krugland Sceter, L.-No. 526 i Sandsvcer Thinglag. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 23de September 1869 indkjobt for Kr. 280,00. Scelgeren beholdt Hufene til Bortflytning. Scetervolden er udlagt til Skov og nu beplantet. Skjodet dateret 16de December 1871. I Landsvcrrksfkov. 14. PladfenKvcerna eller Kvcernbakken, Matr.-No. 107, L.-No. 453, af Skyld llVPfl ~S f\ fe —WtTfc * Sandsvcer Thinglag. Med Departementets Samtykke i Skrivelfe af 2den Mai 1868 indkjobt med Sceter for Kr. 1 400,00. Skjodet dat. 9de Mai 1868. Areal 1,8 Ka. Indmark og en Skovhage. Indmarken er overladt Forstbetjenten i fondre Distrikt til Brug og Skovhagen langs Kobberbergselven udlagt til Skov. I Bcever Skov. 15. Svendsplads eller Finnebraaten, Gr.-No. 934, Skattetaxt-No. 621 B. iBcevergrcenden i Kongsberg, med Finants-Departententets Samtykke i Skrivelfe af Ilte April 1868 indkjobt for Kr. 2 000,00. Af Eiendommen fvares til Statskasfen en aarlig Grundleie af Kr. 3,60. ©kjøde af 12te Mai 1868, thmglcest den 18de f. M. Pladfen er midlertidig bortfat afgiftsfri til en Memo, for at han stal fore Tilfyn med Skoven. Areal omtr. 9,4 Ka. Hufene ere: a. Vaaningshus 13,0 m. langt, 7,3 m. bredt d. Vedfkur , 5,1 m. — 4,4 m. — c Ladebygning 9,2 m. — 5,7 m. — I 24de September 3880 taxerede cl. Fjos ... 6,4 m. — 6,1 m. — | for Kr. 1800,00. e. Bryggerhus . 5,5 m. — 4,5 m. — f. Sommerfjos 4,5 IN. — 4,3 IN. — 16. Balfodplads, Brf.-No. 626, Gr.-No. 949 i Bcevergrcenden i Kongsberg, med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfer af 19de Juli 1867 og 3die December 1868 indkjobt for Kr. 800,00. Af Eiendommen fvares til Statskasfen en aarlig Grundleie af Kr. 4,80. Skjode af 13de December 1867, thmglcest 7de September 1868. Areal 13,5 Ka. Udlagt til Skov, tildels beplantet. Slaatten endnu i 1880 bortfat mod Forpligtelfe til at holde Gjcerderne vedlige. Sth. Prp. Nd. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departementet. I Strengelsrud og Gravningens Skov. 17. Plads lille Fuglemyr, L.-No. 617B.2, afSkyld °^^ tUn Hegna,L.-No. 558B, afSkyld *SandsvcerTHinglag, med Finants- Departementets Samtykke i Skrivelse af 29de Januar 1866 indkjpbt for Kr. 2000,00. Skjpde dateret og thinglcest den 15de Marts, 1866. Areal, Fugleplads iberegnet, 7,9 ha. 18. Plads Langeid, L.-No. 561, af Skyld i Sandsvcer THinglag. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af 11te April 1868 md' kjøbt for Kr. 1440,00. Scelgeren forbeholdtes Ret til at bruge Pladfm til den 14de April 1869. Skjodet dateret 24de April 1868. 9,2 ha. Hufe: a. Stuebygning 9,8 m. lang, 6,5 m. bred med en Tilbygning, huoriKjpkken ogBagerovn. d. Fjps . . 5,6 - 4,7 — a Ladebygning 9,0 — 6,4 — d. Stalo . . 5,3 — 4,3 — e. Vedstur . 5,0 — 4,7 — Pladfen er bortfat afgiftsfrit til en Mand, for at han stal fpre Tilfyn vcefentligst med de Brugsberettigedes Fcerd i en Del Skove. " ev,, , «- s. oa»****-» ,. urev. 1 Ort 3 Still.,'! M.-No. 145 i Sands-19. P lads Tv cerlien, L.-No. 577, afSkyld «1 «*• r f ' ' rev. 21 Sklll. l vcer Thmglag. Sho™ ano z r~* rw urev. 8 Skill. | de dateret 27de April - Braaten, - 578, af Sftjlb Areal 7,7 ha. Indkjoot for Kr. 1 200,00 i HenHold til Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af 11te April 1868. Pladfen er udlagt til Skov og beplantet. Slaatten bortfattes i 1880 mod Forpligtelfe til at vedligeholde Gjcerdet. Af de daarlige Hufe blev Laden udvist til en Brugsberettiget mod Skovleie Kr. 6,00 istedetfor Tommer i Skoven, Stuen ligefaa mod Skovleie Kr. 6,00. De ovrige Hufe udviftes fom Brcendeved til Brugsberettigede. 20a. Plads nedre Smaaland, Brf.-No. 594, Gr.-No. 551, i Kjennerudgrcenden i Kongsberg. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af 11te April 1868 indkjobt for Kr 2 000,00. Skjodet dateret 11te Juli 1868. Areal 25 ha. Pladfen er udlagt til Skov og for største Del beplantet. En Del bortfat til Slaat i 1880 mod Forpligtelfe til at vedligeholde Gjcerdet. 20d. Aafen eller Skarpeplads, Brf.-No. 592, Gr.-No. 549 I i Kjennerudgrcenden Aafen — 590, — 550 J i Kongsberg, med Finants-Departementets .Samtykke i Skrivelfe af 7de April og 6te September 1873 indkjobte for tilfammen Kr. 1400,00. Areal 7 ha. Pladfene havde 2de fulde Brugsretter i Stengelsrud Skov uden Udvisning. De omtrent vcerdilofe Hufe bleve ifølge Direktionens Skrivelfe af 9de Marts 1874 nedrevne og uduiste fom Brcendeved til Brugsberettigede. Pladfene ere udlagte til Skov og tildels beplantede. Slaatten bortfattes endnu i 1880 for Kr. 16,00 og Forpligtelfe til at vedligeholde Gjcerdet. 20c. Gaarden nordre Stengelsrud, Brf.-No. 574, Gr.-No. 565 i Kongsberg. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 10de Marts 1880 erhvervet ved Mageflifte mod Gaardm' Lindbo (fe foran No. 10 c). Areal 20 ha. Bygninger: a. Et gammelt tegltcekket VaaningsHus, d. c. En Bygning, inddelt til Stald og Fjps, ikke tegltcekket. d. En Bygning, inddelt til Vedstur og Vognskur, do. De ovrige mange Huse ere efterhaanden nedraadnede og ikke igjen opforte. Gaarden havde fuld Brugsret i Stengelsrud Skov uden Udvisning. Den forrige Eier forbeholdtes ved Magestiftet Ret til at bruge og bebo Gaarden indtil 6te Mai 1881. li. Sagbrugene. 1. Gabe Gottes Sag, Skattetaxt No. 721: a. Tommerbyning, 8,6 m lang, 6,4 in. bred, inddelt i 2 Vcerelser og Kjokken. Bolig for Sagmesteren. Ved Taxt af 28de Januar 1878 taxeret for . . . .' Kr. 960,00 b. Udhus af Bindingsvcerk, 6,2 m. langt, 3,1 m. bredt, opfort i 1879 istedetfor for det forraadnede celdre Skur, indrettet til Skur og Lokunt " 200,00 c Sagbygningen, nybygget i 1876 istedetfor den celdre forfaldne Sag. Den nye Sag er opfort af Bindingsvcerk paa forhoiet og forlcenget Grundmur. Den er 19,7 m. lang og 8,3 m. bred. Har Turbin til Driften af 2 Opgangs- samt Cirkel- og Kapfag, hvortil Driftsvand fra den forhoiede Dam. Taxt 28de Januar 1878 6 000,00. Ved, Sagen er en Bordtomt, Tommervcelte og Vandfald. 2. Iondals Sag. Ombygget i 1863 af Bindingsvcerk paa Graastensmur. Sagbygningen, 17,1 m. lang og 7,5 m. bred, har 2 Sagrammer (en Silke- og en Kantsag) og er tegltcekket. Til Sagen horer Bordtomt, Tonlmervcelte og Vandfald. Hertil horer ogsaa et Zechenhus (Bergstue) af Tommer og Bindingsvcerk, 8,1 m. lang og 6,0 m. bred, hvori en Kakkelovn. 3. Et Vandfald med tilliggende Sagtomt, Kullebund og Vcelte ved Gjellerudelven i Flesberg Thinglag. Vandfaldet benyttedes i celdre Tider af Solvvcerket til Drift af en Sag — Gjellerudsagen. Solvvcerkets Ret til dette Vandfald var tidligere noget tvivlfom; men i 1865 kom man til Enighed derom med de tilgrcensende Eiere. De til Vandfaldet horende Tomters Grcenfer ere nu bestemte og Solvvcerkets Eiendomsret fikret ved Dokument af 23de September 1865. Vandfaldet er bortforpagtet mod aarlig Afgift Kr. 4,00 og med et Aars Opfigelse. ni. Stovene. I Flesberg Thinglag. 1. Lind b o Skov, L.-No.369 under nyt Matr.-No.137, af Skyld ' ' ' J rev. 1 Dal. 1 Ort 19 Skrll. Efter Kart, optaget i 1873, omfatter Skoven i Udmark et Areal af 1006,7 ha. Myr og Vand. . 63,9 " igjen 942,8 ha. Hertil indkjsbte og udlagte Pladse Viermyr med Sceter, Lindboplads og en Del af Bjornstytterplads , . , 26,3 " 969,1 ha. I denne Skov have nu kun 2 Pladse Ret til fornsdent Hustommer, Brcendeved og Gjcerdefang, hvorhos Eieren af Gaarden Lindbo famt 3 Pladse have Havneret. a. Korbo Skou: Areal Udmark (Kart optaget 1865) 1 562,2 ha. Heraf Snaufjeld . . . 450,0 ha. Myr 62,2 " - 512,2 " Igjen Skov 1050 ha. 4 Pladse og 1 Sceter have Ret til Vygnmgstommer, Brcendeved og Gjcerdefang samt Havneret i Skoven, 1 Skoven eier Sylvvcerket Pladsen Helgevandspukvcerket, ved Skyldfcetningsforretning, afhjenllet ved Sandsvcer Thing den 15de November 1869, ftyldfat for 9 Skilling. Areal 2 ha. Huse: Stuebygning 5,2 ni. laug, 4,1 ni. bred. Udhus 7,6 . — 7,3 " — Fj0s 3,5 " - 3,5 " — Pladsen er bortsat til en Vedhugger mod aarlig Afgift. b. Med hei Skov: Udmarkens Areal (Kart optaget i 1868) 930,7 ha. Heraf Snaufjeld 170,8 ha. Vand 29,9 " ———— 200 7 Igjen Skov . 730 ha. 3 Pladse og 1 Sceter have Ret i Skoven til Bygningstommer, Vrcendeved og Gjcerdefang famt Havn. I denne Skou eier Solvvcerket, foruden de under I. 5, 6, 7, 9 og 13 a ncrvnte, endvidere: Pladsen Veamyr, en liden Rydningsplads, skyldlagt den 15de November 1869 med Skyld 12 Skilling, Areal 3,4 ha. Hufene ere: Vaaningshus 6,7 m. langt, 5,0 m. bredt. Madbod 4,1 ., — 3,4 " — Sommerfjos 4,5 " — 4,2 " — Lade 5,0 " — 3,8 " — FjM 6,0 " - 4,8 " Pladsen er tilbygstet en Vedhugger mod Afgift. a Efsetbakke Skov. Udmarkens Areal (Kart optaget i 1868) 747,2 ha. Deraf Vand 29,0 ha. Snaufjeld og Myr . 140,0 " 169,0 " Igjen Skou 578,2 ha. 2 Pladse og 1 Sceter Have Ret i Skoven til Bygningstommer, Brcendeved og Gjcerdefang samt Havn. I denne Skov eier Sl<lvvcerket: 1. En liden Rydningsplads, der ved Fceftefeddel af 27de Januar 185? var tilbygstet Ole H. Braaten paa Levetiden. Da han i 1872 døde, faldt Pladsen tilbage til Vcerket. Pladsen, der har et Areal af 20 a., er udlagt til Skov. 2. En liden Rydningsplads (Stensrud), tilbygstet Arne Bendsen pa.a hans og Kones Levetid. Areal 14 a. Pladsen har 1 Kjøtte og ikke flere Huse. '«-'. :: "' d. Kruglano Skov: Udmarkens Areal (Kart opt. i 1869) 580,7 ha. Deraf Vand, Myr og Snaufjeld 65,8 " ,: 5 Pladse Have Ret i Skoven til Bygningswmmer, Brcendeved og Gjcerdefang samt Havn. Den tidligere brugsberettigede Krugland Sceter har Vcerket indkjobt. (Ift. under I. 13 d). e. Brunstad Skov: Udmarkens Areal (Kart optaget i 1875) 2 627,4 ha. Herfrå Vand og Myr . . . 332,7 ha. Snaufjeld . . . . 460,0 " 782,7 " — Igjen Skov 1844,7 ka. 4 Scetre har i Skoven Ret til Bygningstommer, Brcendeved og Gjcerdefang. f. Dvre Barmen Skov er anfort under III 6. 8. Landsvcerk Skov, L.-No.430b, under nyt M.-No. 107, af Skyld 2 ± s |j|' Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfe af 5te Februar 1878 er Udstiftning foretaget med de Brugsberettigede i denne Skov i Henhold til Lov af 12te Oktober 1857 § 4. Udstiftningsforretningen blev afsluttet den 5te Juni 1880 og af alle Parter vedtagen, for Solvvcerkets Vedkommende i Henhold til Finants-Departementets Skrivelfe af 3die September 1880. Skovens Udmark var efter Kart, optaget i 1869: Skov 657,8 ha. Vand, Myr og Snaufjeld 94,5 " 752,3 ha. Ved Udfkiftningen er tillagt de Brugsberettigede omtr. 298,5 ha. Skov, 30,0 " Myr og Snaufjeld 328,5 ha., der er beregnet til 241 ha. Skov af middels Bonitet. Solvvcerket har beholdt omtr 423,8 ha. Hvoraf Myr, Vand og Smaafjeld ca. ... 64,5 " — Igjen Skov 359,3 ha. I Skoven Havde 24 Brug og 3 Scetre Ret til fornodent Trcevirke famt Havn. Det bemcerkes, at Udstiftning ikke er udfort med Henfyn til Havneretten. Solvvcerket er forbeholdt Ret til at tåge Rofentorv i en Strcekning, fom er tillagt en af de Brugsberettigede. Ved Udstiftningen er bestemt, at der i den Solvvcerket tillagte Del af Skoven stal udvifes til de Brugsberettigede ialt 252 Tylvter Tommer gjennemsnitlig 10 Alen 7" Top, samt at der fra Solvvcerkets Behaldning af Ved ved Gabe Gottes Hcengste for en bestemt Pris stal udleveres fornoden Brcendeved til 1 Brug i 9 Aar " 5 do. i 12 — " 3 do. i 13 — " 5 do. i 14 — " 2 do. i 15 — " 2 do. i 16 — " 2 do. i 18 — " 1 do. i 25 — Pladfen Kvcerna er attført under I, 14. 9. B ce v er Sk o v, L.-No. 655, under nyt M.-No. 137, af Skyld — m ™'\ r l \ T%*- J J rev. 1 Dal. 3 Ort 21 Sklll. Udmarkens Areal (Kart optaget i 1865) omtrent 620 ha. Hvoraf Snaufjeld og Myr omtrent . . . . . 20 " Igjen Skov 600 ha. Gaarden Bcever og 36 Pladse samt 2 Scetre have i Skoven Ret til Trcevirke og Havn. I Skoven eier Splvvcerket: Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fmants- og Told-Deftartementet. o «wrV ? L \ anfprt under I, 15 og 16. 2. Balfodplads. ) 10. Sten gels rud Skov, L.-No. 617 b, under nut Matr.No. 145 i urev. 1 Daler 4 Ort 16 Skill. ar ll) rev. 2 Dal. 4 Ort 12 Skill. 11. Gravningens Skov, L.-No. 616, under nut Matr.-No. 144 f ~* rs urev. 1 Ort 12 Skill. "' n;lD rev. 2 Dal. " Ort. 19 Skill. Udmarkens Areal (Kart optaget i 1867 og 68) udgjor for Stengelsrud Skovs Vedkommende . . 929,6 ha. Hertil indkjoote Pladse (Aasen, Smaaland, Moen) . . . 33,2 " 963,0 ha. Herfrå Snaufjeld, Myr og Vand .... 263,0 " Igjen Skovgrund 700 ha. Gravningen Skov har et Areal af . . . . 445,0 ha. Herfrå Vand og Myr 15,0 " 430,0 ha. Hertil 2 udlagte Pladse (Fuglemyr og Tvcerlien) 15,6 " — Tils. Skovgrund 445,0 ha. 25 Brug have i disse Skove Ret til Trcevirke og Havn. Solvvcerket eier i disse Skove, foruden de under I, 17, 18, 19, 20 a, 20 b og 20 c cmforte Pladse, endvidere Pladsen S a g a (Moen eller Nilseplads) af Areal 1,2 ha. med en Kjøtte og et aldeles forfaldent Hus, ved Kontrakt af 2den Oktober 1869 bortsat til Hans Kittilsen mod aarlig Afgift Kr. 8,00, samt Pladsene Tangen og Lokkeplads, resp. 15 ha. og 7,5 ha. store. Begge de 2 sidstncevnte Pladse bruges af Peder Paulsen paa hans og Kones Levetid. Solvvcerket kjobte ved AuMon af 18de December 1848, approberet ved kongelig Resolution af Iste Marts 1849, Gaarden Stengelsrud med Stengelsrud og Gravningens Skove for Kr. 22 664,00. Ved Auktion af 18de August 1849 solgtes igjen Gaarden Stengelsrud for Kr. 4 260,00. 12. Vftre Laugerud Skov, L.-No. 503b. under nyt Matr.-No. 117, af f f . urev. 1 Dal. 1 Ort 7 Skill. v rev. " Dal. 4 Ott 12 Skill. Udmarkens Areal (Kart optaget i 1864) . . 32,0 ha. Derfrå exproprieret for Jernbanen . . 1,0 " Igjen 31,0 ha. Hertil Lafterplads udlagt til Skov 1,8 " 32,8 ha. Herfrå Myr 1,0 " — Igjen Skov 31,8 ha. Solvvcerket eier i denne Skov Pladsen Lafterplads, Areal 1,8 ha., som var bortsat paa Levetid til Knud Lafter, der eiede Hufene. Med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelse af 17de Februar 1870 indlostes Pladsen med Huse ved Deklaration af 26de Februar 1870 for Kr. 120,00. Pladfen er udlagt til Skov og beplantet. Gaarden Laugerud med Skov kjpbtes af Vcerket ved Auktion den 16de Mai 1840 (Approbation ved Kongelig Refolution af 3die Septbr. 1840) for Kr. 14 995,73, hvorefter Gaardens Bygninger med Iordvei igjen folgtes i 1841 for Kr. 12 484,00. I Kongsberg Bys Iurisdiktion. 13. 1. Bergstadens Skov. Udmarkens Areal (Kart optaget i 1865) . ' . 1 380 ha. Heraf Snaufjeld ca. 200 ha. Vand og Mur nedenfor Skovarcrndsen 80 " 280 ~ Igjen Skov 1100 ha. Byens Indvaanere havne sine Kreaturer i Skoven. ForMrigt ingen Servituter. Anmcerkning. Som Eier af nogle i Saggrcenden for Grubedriften efterhaanden erhvervede Pladse, der oprindelig havde Brugsret i Hedenftad Sameiestov i Sandsvcer Thinglag, blev ved denne Skovs Udstiftning — begyndt 30te September 1869, sluttet 13de Juni 1870 — tillagt Splvvcerket nogen Grund og Skov i og ved Saggrcenden. Areal (Kart ovtaget i 1876) 43,6 ha Herfrå Vand og skovbare Dele 12,4 " 31,2 ha. Hvortil kommer Andel af Pladsen, Skattetaxt- N0. 732, Blaarudsletten, som med Hjenimel af Kongelig Nesolution af 27de Novbr. 1875 iudkjchtes for Kr. 1600,00, idet Indmark og Huse tillagdes Gruberne og Skoven efter Taxtvcrrdi Kr. 800,00, tillagdes Forstvcesenet med 3,4 " altsaa Skov 34,0 ha. IV. Flfldniugsvoesenet. Sslvucerket ansees eneberettiget til at ovtøre Damme i Laugens Bielve fra Udlvbet af Vergeelven til Kongsberg. 2de af Laugens Bielve ansees SiZlvucerket tilhprende, og Flpdning i disse foretages ikke af Fremmede uden Direktionens Tilladelfe. Disse Elve ere: A. Kobberbergselven, der gjennemløber Solvvcerkets søndre Forstdistrikt og har med Bielve Indretninger: 1. Damme for Iordetjern, Tuetjern, Mevandet og Villingbuvandet, alle gamle og forfaldne og af liden Betydning. 2. Hengsvandsdam Hoveddam, nybygget i 1852, er i god Stand; den er 40,0 w. lang, 6,0 rn. bred og 6,0 m. høi. 3. Kolfjo-Dam, nybygget i 1864, er i god Stand. Den er 137,0 ra. lang, 5,4 ra. bred og 2,6 m. høi. 4. Vxne-Dam, nybygget i 1860, er i god Stand. Den er 144,0 ra. lang, 5,0 ra. bred og 2,6 ra. l)øi. 5. Hjervetjern-Dam, nybygget i 1863, er i god Stand. Den er 32,8 ra. lang, 3,6 ra. bred og 2,6 ra. ljøi. Alle disfe ere tpmrede og stenlæssede Damme. 6. Helgevands-Dam. En gammel i det ganile Solvvcerks Tid opfprt Stendam med Rorenfcet. Den var faldt sammen i Midten, hvorfor Midtstykket i 1861 bleu oprevet og tilbygget af Tømmer med Stenlcesning. Den er i god Stand , . og er 31,5 ra. lang, 8,0 ra. bred og 3,0 ra. hoi. u 7. Carlstjern-Dam, nybygget 1856. Dammen staar paa daarlig Grund. bygget af Tømmer med Stenlcesning og er 17,0 m. lang, 3,3 m. bred og 2,3 m. Hpi. 8. Buvands-Dam (eller Braatevands-Dam) bestaar af 2 Dele; den ene eller nordre Del blev nybygget i 1862 og er 20,0 m. lang, 3,0 iri. bred og 1,5 rø. hsi, i god Stand. Den sondre Del blev bygget i 1873 og er 44,4 m. lang, 2,0 in. bred og 1,6 ni. hoi. 9. Bristemyr-Dam, bygget i 1862, er i Den er 60,0 m. lang og2/>,n. hoi. Disse Damme have Aflob til Kobberbergselven, hvori er foretaget saavel Sprcengningsarbeider soni Bebygninger. Flodningsgodset fores ned til Gabe Gottes Sag og Veduplag, hvor det opsamles og landtages ved 2de til Kar stottede Hcrngsler, huoraf det puerste ligger ved "Vvre-Dam", der er81,0 m. lang, og det nederste ved "Mellem-Dammen", der er 78,0 rn. lang. Desuden haves "Nedre-Dam", der er Indtagsdam for Sagen og er 55,0 m. lang. Til Benyttelfe fom Zechenhns (Arbeiderhus) for Hcrngfle og Sag er for Tiden overdraget Forstvcefenet til Brug Vaaningshufet paa den i fin Tid for Gruberne indkjobte Plads Bommen. Hufet har Skattetaxt No. 723 og er af Tommer og . Bindingsvoerk, 9,4 m. langt, 7,5 m. bredt og 2,8 m. hoit. Det er inddelt til 2 Vcerelfer, hvori Kakkelovne, Kjokken, Skur og Loknm. Taxeret 21de Septeuiber 1880 for Kr. 1000,00. B. Iondals elv en, der gjennemlober Solvucerkets nordre Forstdistrikt, har med Bielue folgende Indretninger: 1. 2de Damme for Vuvandet, Hoveddamme, begge i god Stand, nemlig a. Sondre Dam, nybygget i 1861, 62 rn. lang, 4,5 m. bred og 2 m. hoi, b. Nordre Dam, nybygget i 1863, 56 rn. lang, 6/> rn. bred og 3,5 m. hoi. 2. 2de Damme for begge Posttjern, ikke af fynderlig Betydning, staa paa daarlig Grund, ere utcrtte, nemlig: a. Nordre Posttjern Dam, bygget for 1860, 19 m. lang, 3 m. bred og 2,5 m. hoi. b. Sondre Porttjern Dam, bygget for 1860, 36 rn. lang, 3 m. bred og 2 m. hoi. 2. Juliane Marie Dam. Bestaar af 2de Dele: a. Den ostre Del, opfprt i 1863 af Tommer, 26 m. lang, 3,0 m. bred og 2,3 m. hoi. b. Den vestre Del, en gannnel Stendam fra det gamle Solvvcerks Tid, 91 m. lang, 7,5 m. bred og 3 m. hoi. 4. Rua eller Flesteuold Dant, gammel og af liden Vetydning. 5. Lindbo Dam, do. do. Disfe Damme have med Undtagelfe af No. 5 Aflob til Iondalselven. Ved Iondals Sag og Vedoplag landtages Flodningsgodfet ved tvende Hcrngster, hvoraf det nedre blev nybygget i 1864 og stottes til fnlaa 6uc d'Alber. Det ovre bestaar blot af en los Arm, fom kastes over, nåar den tiltrcenges. Ved Sagen Indtagsdam. C Solvvcerket floder for Tiden ikke i andre af Laugens Bielve, idet Vedleverandorerne selv maa skaffe Veden frem til Langen eller — for Tilfcelde til Vergen og Lyngdals Vasdrag, hvori Foreninger for Fcellessiodning ere dannede. For Lyngdals Vasdrag er under 16de Februar 1881 med Finants-Departementets Samtykke i Skrivelfer af 28de Januar og 21de 3)iarts 1881 dannet en Forening for Fcellesstodning i Henhold til Lov af 26de August 1854. Til denne Forening er overleveret Vasdragets samtlige Damme og Indretninger, som alle vare betalte ved Repartition paa Flodningsgodfet med Undtagelfe af 10 aarlige Terminer å Kr. 137,87 af Omkostningerne ved den i 1862 foretagne Ombygning af Hoveddammen, Vatnekyn Dam. Blandt de af Foreningen vedtagne Vetingelser forekommtr derfor) at Foreningen i 10 Aar aarlig stal godtgjore Solvvcerket Kr. og nåar Foreningen skulde blive ophcrvet, igjen kan indtroede i alle dets nuhavende Rettigheder i Vasdraget. D. I Laugens Hovedvasdrag, hvor ogsaa Flpdningen udfores af en i 186? dannet Fcellesflydningsforening, havdes 1 Vardam af Temmer og Sten, 1 Burkedam samt 15 3?0 løknde Alen Ledningslcendser, gjorte af Tømmer, og 1 653 lobende Alen do., gjorte af Stcenger. Disse Indretninger bleve ved Forretning af 13de Oktober 1869 med Finantsdepartementets Samtykke i Skrivelse af 26de Juli 1869 afgivne til ovre Laugens Fcellesftodningsforening. Overdragelsesdokumentet er dateret 22de November 1869 og indeholder bl. A. folgende Betingelser: 1. Indlosningssummen beregnes efter 7a Skilling pr. lobende Alen af de af Stcenger gjorte Lcrndfer, 2 Skilling pr. lobende Alen af de af Tommer gjorte Lcendser, 36 Skilling pr. lobende Alen af en stenlcesset Burkedam, og 60 Skilling pr. lobende Alen af stenlcesset Tommerdam. 2. Indlosningssummen med 5°/o Nente erlcegges i 10 paa hverandre folgende Aar, hvergang med Vio. I Langen Elv ved Kongsberg har Solvvcerket folgende Indretninger: 1. Stadshcengstet, der stottes til 14 Kar og 12 due d'Alber, hvorfta 7 Ierntraadtauge ere fcestede i Land. Fra Hcengslet forer fornodne Ledningslcendfer til Sortering af Ved og Tommer. Paa Elvens vestre Bred haves Oplagstomter for Lagterved, Tommer og Stcenger. Paa disse Tomter haves folgende Bygninger: a. Redstabshus af Bindingsvcerk, 8,7 m. langt, 5,6 m. bredt, 27de September 1880 taxeret for Kr. 400,00. d. Bindingsvcerks Skur (Martehus) 30 m. langt, 8 rn. bredt, 27de September 1880 taxeret for Kr. 1200,00. Istedetfor et paa Stadshcengstets Kar No. 8 opfort lid et Bindingsvcerks Vagthus, fom Vinteren 1880—81 nedreves, blev det ligeoverfor samme paa Elvens vestre Bred i 1861 opforte Vagthus af Tommer 5 m. langt, 4 m. bredt, ved Taft af 28de September 1880 taxeret for Kr. 240,00, flyttet hen til Kar No. 8 og opsat der. 2. Sorteringshcengslet, bygget i 1867 strår ovenfor Stadshcengslet, stottet til 8 d«c d'Alber. Omkostningerne ved Anbringelsen udgjorde Kr. 978,28, der ere refunderede ved en Afgift af den Laft, som ikke indtages i Kongsberg, men udstikkes til Laurvig; paa samme Maade refunderes ogsaa de aarlige Vedligeholdelsesudgifter. Ved dette Sorteringshcengste, der ved en Ledningslcendse er sat i Forbindelse med en i Stadshcengstets ovre Ende anbragt Udstikningsaabning, udstikkes al Last, som ikke skal indtages i Kongsberg, men flodes videre nedover. Ved en anden fra Hcengslet anbragt Ledningslcendse fores Lagterveden for en Del ind til Laugens vestre Bred langs de ovre Vedoplagstomter. Begge disse Ledningslcendser stottes til nogle enkeltvis nedrammede Stokke. Med Storthingets Samtykke — Sth. Prop. No. 11 1873 — indkjobtes ved Skjode, dateret 30te August 1873 for Kr. I 400,00 en 188 m. lang og 6—19 rn. bred (i det Hele omtrent 1 570 m.') Landstrimmel med tilhorende Strandret langs Elvens vestre Bred ved Sorteringshcengstet. M. Toldvoesenets Eiendomme. U Fredrikshalds Toldfted. I. Ved Toldftedet. a. Toldbodbygningen, Matr.-No. 8 a i Fredrikshald, toetages Stenbygmng> mdeholdende: , " , ;(J ," 0I ',' ' Sth. Prp. No. 20. aj a .ufr .irn .ure Ziendomme under Fincmis- og Told-Departementet. I første Etage to Vagtstuer,2 Varebehandlingsrum og 3 Pakhusrum. I anden Etage 4 Kontorvcerelser og en Beboelsesleilighed, bestaaende af 4 Vcerelfer, Kjpkken m. V., der benyttes af Toldinspektoren. Beboelsesleiligheden blev indredet i 1870 med en Bekostning af Kr. 746,93, der udrededes fom tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. Bygningen er udfat for at fynke i den nordre Ende, hoor Grunden fvigter, men er forovrigt i god Stik og Orden, d, Toldbodens Udhus, Matr.-No. 7 c, en ved Langbryggen beliggende toetages Bindingsucerksbygning, indeholdende Vedfkur og Baadstur m. V. II. Ved To ldftationen Sponviken. a. Told betjent boli gen, en i 1855 opfort enetages Vaaningsbygning af Laftvcerk med 5 Vcerelser og Kjykken m. V. b. En Ud husbygning, hvori Sobod og Vedfkur (af Laftucerk) famt Privet (af Bindingsvcrrk). c En Brygge (tpmret Brokar). Eiendommen har en Udstrcekning af 842 m.', hvoraf bebygget 221,75 m.'. Benyttes af den i Distriktet stationerede Krydsbetjent. III. Ved Gravningsfund, Hvaloerne. Et Udkigshus, opfort af Bindingsucerk i 1877 for Kr. 120,00 af de til tilfceldige Udgifter ved Toldvcefenet bevilgede Midler. For Grunden betales til Eieren af Nedgaarden Kr. 4,00 aarlig. Det i Fortegnelfen af 1862 under Litra c omhandlede Rodsveiens eller Sagbankens Vagthus med Tilliggelfer er folgt ved offentlig Auktion i 1863 i Henhold til Storthingsbestutning af Iste November 1862, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Resolution af 29de s. M., for Kr. 728,00. Den ene af de i Fortegnelfen af 1862 ncevnte 2 Brygger i Sponviken er efter Opgivende bortrevet ved en Storm uden at vcere erstattet med nogen ny. 2. Sarpsborgs Toldsted. a. Toldbodbygningen, Matr.-No. 77 i Sarpsborg, toetages Murstensbygning, inde- Holdmde i fprste Etage en Vagtstue og et Vcerelse, der benyttes til Pakhus og Veierbod, og i anden Etage 3 Kontorucerelser, 1 Vcerelse for Undertoldbetjentene og et Arkivrum. b. En Bindings- og Murocerks Udhusbygning. c Baad- og Vedfkur af Bindingsvcrrk. d. Toldbodbryggen, ovfsrt af Sten, med de til samme hk»rende Tomter, hvoriblandt det saakaldte Slcebested i Sannesund, hvis fremtidige Brug er overladt Sarpsborgs Kommnne mod en aarlig Afgift af Kr. 4,00 til Tolducesenet og med Ret for dette til der at have sine Baade henliggende. Bygningerne og Bryggen ere i god Stand. De under Litra a og d nEvnte Bygninger ere opforte i Aarene 1865 og 1866 og har kostet Kr. 10 775,27, huoraf Kr. 8 200,00 var bevilget af Storthinget 1862 —63. Differencen dcekkedes ved, hvad der indkom ved Salget af de vaa Tomten staaende gamle Bygninger, nemlig de i Fortegnelfen af 1862 under Litra a omhandlede famt en ester Bevilgning af Storthinget i 1857 for Kr. 1 200,00 indkjpbt Udhusbygning med den til samme horende Grund. Salget foregik ved offentlig Auktion i 1864 og indbragte Kr. 2808,00. Det i Fortegnelfen af 1862 under Litra b omhandlede Pakhus solgtes i 1869 til Bortflytning for Kr. 180,00 og i dets Sted opfortes det under Litra c ncevnte Skur for et Omkostningsbelch af Kr. 794,00, der udrededes fom tllfceldig Udgift ved Toldvcefenet. Toldbodbryggen blev i 1867 ombygget med en Udgift af Kr. 1800,00, der udrededes fom tilfceldig Udgift ved Toldvoesenet. Toldbetjentboligen paa Ncesoen (se Fortegnelsen af 1862 Litra d) blev i Henhold til Storthingsbeslutning af 30te Oktober 1868, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Resolution af 28de November s. A., solgt ved offentlig Auktion i 1870 for Kr. 1400,00. 3. Fredrilsstads Toldsted. I. Ved Toldftedet: a. Toldboden, nyt Matr.-No. 37 i Wre Fredriksstad, toetages Murbygning, indeholdende: I første Etage 6 Vcerelser, hvoraf 4 benyttes til Kontorer og 1 til Opholdssted for Rorskarlene, og det 6te til en Vcegt for mindre Sagers Fortoldning samt Bryggerhus. I anden Etage en af 7 Vcerelser og Kjokken beftaaende Beboelsesleilighed, der benyttes af Toldkassereren. Til denne Bygning horer Bygningerne Litra b og c. b. En Udhusbygning af Trce og c. Et Vognfkur. d. Tolovakhuset, Matr.-No, 96 i Dstre Fredriksstad, en grundmuret enetages Bygning i 2 Ruin, beliggende i den saakaldte Indhegning mellem Kommandant- og Mellembryggen. 6. En til Toldpakhuset horende Brygge af Graastensmur, 44 m. lang. De under Litra 6 og e nceunte Bygvcerkers Grund er med Forbehold af Ret til denne m. V. afgiven af Militceretaten. II. Paa Torg au ten: Et Udkigshus, et Bindingsucerks Skur, der er opfsrt i 1876 til Brug for Krydsucesenet for Kr. 100,00. Bygningerne ere i ret god Stand. Det i Fortegnelsen af 1862 under Litra b omhandlede Toldvagthus er i Medhold af Storthingsbeslutning af 30te Oktober 1868, befalet tåget til Folge ved Kongelig Resolution af 28de November f. A., folgt i 1869 ved offentlig Auktion for Kr. 4. Moss Toldsted. I. Ved Toldstedet: Nedennoevnte Bygnmger ere opftrte paa en af Moss Kanal- og Havnekommission fcestet Tomt, Matr,-No. 430. Toldvoesenet Har afgiftsfri Adgang til den tilstsdende Brygge. a. Told bod en, enetages Murbygning, Huori 6 Kontor- og Vagtvcerelser, Arkiv, Varebehandlingsrnm og Pakhus. I det Vcesentlige i god Stand. b. En Udhusbygning af udmuret Bindingsucerk, hvori Vedrum m. V. Inogenlunde god Stand. II. Ved Toldftationen Laurkullen: a. En toetages Hovedbygning af Tømmer, hvori 5 Vcerelser og Kjpkken med en Sidebygning, hvori Kjøkken og et Vcerelfe m. V. b. En Ud husbygning af Tømmer og Bindingsverk, indeholdende Vedrum m. V. Bygningerne ere i god Stand. Denne Eiendom, hvortil horer omtrent 10 936 m.' Jord, benyttes af en af Distriktets Krydsbetjente. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme under Fmcmts- og Told-Departementet. 5. Drsbaks Toldsted. 2. Toldpakhufet, en toetages tomret Bygning, hvori foruden Veierbod og 3 Pakhusrum er indrettet et Kontor og et Vagtvcerelfe. b. Toldbodbryggen af Trcr, 28 m. lang. c Brcendefkur med Privet (ikke opfort i Fortegnelsen af 1862; det der ncevute Skur stod paa den solgte Hustomt, fe nedeufor). Bygningernes og Bryggens Forfatning er ret god. Af den tilhorende Grund er i Henhold til Storthingsbeflutning af 4de April 1866, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Resolutiou af 28de f. M., den faakaldte Toldboolokke med Hustomt og en Del af den tilstodende Grund folgt ved offentlig Auktion i 1876 for Kr. 880,00, hvorhos en liden Del, bestaaende af Fjeld, omtrent 52 rn.' x Udstrcrkning, i 1876 for Kr. 20,00 er folgt til den tilgrcendsende Grunds Eier. Den tilooersvcerende ubebyggede Grund har en Udstrcrkning af henimod 630 m." foruden en ca. 13 m. lang, til Bryggen sydende Strandtomt. 6. Kristiania Toldsted. a. Kontorbygningen, Matr.-No. 1 blandt Spboderne, en toetages Murbygning, opført formentlig i 1790, indeh old ende, foruden Vestibulen, i Iste Etage 7 og i 2den Etage 10 Vcrrelser, der samtlige benyttes til Kontor- og Vagtvcrrelfer, hvorhos der i Loftetagen er indredet 2 Kvistvcerelser, hvoraf det ene benyttes til Opbevaring af Inventariesager og det andet til Reserve-Arbeidsvcrrelse for Undertoldbetjentcne. b. Det sterre Toldpakhus No. 2a i Prindsens Gade, en toetages Murbygning, opfort i 1846—1850, indeholdende i Iste Etage Vestibule, et stort Varerum, 3 Varebehandlingsrum, hvert med et tilstodende Rum, samt en til Kommunens Benyttelse afstaaet Veierbod og i 2den Etage ligeledes Vestibule og et stort Varerum samt 5 andre Rum. Loftetagen er afdelt i 2 Rum. a En toetages Murbygning paa den sydlige Side af Toldboden, No. 13 blandt Spboderne, opfort i 1824, indeholdende i Iste Etage et Varebehandlingsrum og 2 Expeditionsrum og i 2den Etage 2 Rum, der tjener fom Refervelokaler. d. Et faakaloet Shed eller Skur paaIernfmler med Ierngesimsbjcelker og Udfyldning af Porte mellem Soilerne. e—f. To toetages tomrede Pakboder, den faakaldte nordre og fpndre Bod, No. 2, 3, 4, 5 og 6 blandt Boderne ere adfkilte ved en 2,30 m. bred Gang, hvori er anbragt Priveter, men ere for 2den og 3die Etages Vedkommende fatte i Forbindelfe med hinanden ved en tversover Gangen anbragt Korridor. Nordre Bod indeholder i hver Etage 6 Rum samt et Loft, der er delt i 2 Etager, hvoraf den nederste med 6 og den overste med 3 Rum foruden Gange. Sondre Bod med i Iste Etage 5, i 2den Etage 4 og i 3die Etage 8 Rum, hvorhos Loftet er delt i 2 Etager, Iste med 8 og 2den med 5 Rum. Byguingernes Forfatning angives nu efter en i Aaret 1876 foretagen Reparation, og nåar Henfyn tages til deres 2Elde, at vcere ret god. g. Hjorringbryggen, bygget paa Trcekar, og dens Forlcengelfe "Pcelebryggen", af Trce, beliggende ret ud for det ovenfor omhandlede Shed. h. Toldbodbryggen, bygget paa Trcekar, ret ud for Kontorbygningen. i. Stenb ryg g en, udenfor det storre Toldpakhus. Mellem denne Brygge og Toldbodbryggen er anlagt en Stenkai med et mindre Slcebested. Her er tillige et Bindingsvcerks Skur, hvori en Brovcegt, opfort i 1878 for Kr. 1 658,76, der udrededes af de af Storthinget famme Aar til tilfceldige Udgifter ved Toldvcefenet bevilgede Midler. Folgende Arbeider, nemlig: Forlcengelfe og Reparation af Hjorringbryggen (ved Opftrelfe af den ovenfor ncevnte Pcelebrygge) faaledes at den blev fat i Forbindelfe med Toldbodbryggen; Forandring og Reparation af det lille Stenpakhus; Sth. Prp. Mo. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departementet. Indredninger og Reparationer af Kontorbygningen og de to Trcepakboder (Litr. e og f) famt Reparation og Maling af Skuret ved Hjprringbryggen bleve efter Bevilgning af Storthinget i 1876 i Aarene 1876 og 1877 udforte med en famlet Udgift af Kr. 28 396,07. Med Bevilgning af Storthinget i 1877 foretoges i 1877 og 1878 en Reparation og Forandring af det store Stenpakhus famt Reparation af Hjorringbryggen med et famlet Kostende af Kr. 21 516,49. k—1. To treetages laftetomrede Pakhufe ("Iernboderne") No. 7 og 8 blandt Soboderne, der ere fatte i indbyrdes Forbindelfe, faaledes at de nu ere at betragte fom eet Pakhus. Hver Etage er delt i 10 Rum; Loftet er delt i 2de Etager, hvoraf den nederste med 10 og den pverste nied 3 Rrnu. Efterat der af Storthinget i 1875 var bevilget Kr. 80 000,00 til midlertidige Foranstaltninger til Afhjcelpelfe af Mangelen paa Pakhusrum ved Kristiania Toldbod, bleve disfe Pakboder indkjobte famme Aar for en Kjobefum af Kr. 84000,00, hvorhos der til deres Indredning for Tolducrsenets Brug m. V.medgik Kr. 8168,20. Den stedfundne Overfkridelfe-godkjendtes af Storthinget i 1877. Bygningernes og Bryggernes Forfatning er i det Hele tåget god. Dog bemcerkes foruden hvad der ovenfor under Litr. e—f er anfprt, at Tåget paa det store Stenpakhus er mindre tilfredsstillende, og at det i famme Bygnings Iste Etage anbragte Kubbegulv delvis tiltrcenger Reparatiou. Toldbodbryggen er gammel, men vel vedligeholdt. De i Fortegnelfen af 1862 under Litr i og k anforte Tolduagthufe i Oslo og Lakkegaden ere i Medhold af Storthingsbeflutning af Iste November 1862, befalet tagen tilfolge ved Kongelig Refolution af 29de f. M., folgte ved offeutlig Auktion i 1863 for henholdsvis Kr. 4 700,00 og Kr. 2 480,00. De i famme Fortegnelfe under Litr. omhandlede 2de Tomter i Pipervigen ere i 1870 exproprierede for Kristiania-Drammensjernbanen for en Sum af Kr. 19 514,50. 7. Drammens Toldsted. I. Ved Toldstedet: Paa den Toldvcesenet tilhorende Grund, stor 15 313,7 m.", paa den saakaldte Toldbody, Grund Matr.-No.310 paaStrMsp, er opført de nedeufor undera til e ncrvnte Bygninger: a. Toldkontorbygningen, opfsrt af Mur og bestaaende af en høi Kjcelderetage, hvori 3 hvcelvede Pakhusrum ,og 3 Brcenderum, og en Hovedetage, indeholdende, foruden Vestibule, 10 Vcerelser, der benyttes til Kontorer og Vagtvcerelser. d. Et grundmuret Pakhus, bestaaende af 3 Rum og et Loft. c En Veierbod af Grundmur, indeholdende 2 Rum og et Loft. d. Et Baadnoft. e. En Stcendervcerksbygning, der benyttes til Priveter. f. Toldbodkaien, af Sten. De i Fortegnelfen af 1862 under Litr. a om haud lede Bygninger med Unotagelfe af Vaadnostet nedbrcendte i 1870. Efter Bevilgning af Storthinget i 1876 ere de ovenfor uuder Litr. a og c anfprte Bygninger opforte fra nyt af paa famme Sted fom de oeldre Bygninger. Omkostningerne herved famt ved en famtidig foretagen Forandring af Pakhufet, der er fat i Forbindelfe med Veierboden, Bryggens Ombygning m. V., hvilke Arbeider fuldfortes i 1878, har belobet sig til Kr. 103,915,00. Til Ombygning af det under Litr. d noevnte Baadnpst er af Storthinget i 1881 fom tilfceldig Udgift bevilget Kr. 800,00. Sth. Prp. No. 20. Viendomme under Finants- og Told.Departementet. afstaaet et Areal af omtrent 184 a. for en Erstatningssum af Kr. 16 912,40. Toldvcesenets gjenhavende Grund udgjor 15 313,7 m. 2 Den i Fortegnelsen af 1862 under Litr. 6 omhandlede Toldstationsbygning paa Bragernces nedbrcendte i Aaret 1866, hvorefter Tomten som nodvendig for Omregulering af det ved denne Leilighed nedbrcendte Strog blev overladt til Drammens Kommune mod Forpligtelse for denne til istedet for samme at afstaa til Toldvcrsenet en anden for dette tjenlig Tomt af tilsvarende Udstrcekning og Vcerdi. Det uuder Litr. e i samme Fortegnelse omhandlede Vagthus paa Tangen nedbrcendte i 1870 og er ikke fenere gjenopfort. Fcestet af den til samme horende Grund blev af Toldvcrsenet opsagt i 1872. g. Eiendommen Gr.-No. 132 paa Stromso, af Areal omtrent 3 327 m.'. Tenne Eiendom indkjobtes i 1873 i Forbindelse med den paa Opsiden af Gaden liggende Hovedbygning med tilliggende Grund i Anledning af en paatcenkt Flytning af Toldboden for Kr. 48 000,00, hvilket Indkjob godkjendtes ved Storthingsbeflutning af 28de Marts 1874. I Henhold til samme Storthingsbestutning og Kongelig Nesolution af 14de April 1874 blev derefter den paa Opsiden af Gaden liggende Del af Eiendommen solgt underhandcn for Kr. 28000,00. Den ovrige Del af Eiendommen paatcenkes afhcrndet til Vestbanerne, hvis Direktion derom har vakt Motion. II. I Ladestedet Svelvig: a. Toldbetjentboligen paa Grund Matr.-3io. 135, en grnndmuret enetages Bygning, indeholdende 4 Vcerelser, Kjokken og 2 Kjceldere samt 2 Kvistvcerelser. b. En Udhusbygning af bordklwdt Bindingsvcerk, indeholdende Vedstur m. m. Benyttes af en af de i Svelvig stationerede Undertoldbetjente. c og6. 2 P akhusbyg ninger, begge af Mur, det ene med 2 og det andet med 3 Rum, hvoraf det ene benyttes til Veierbod. e. Et Toldvagthus i Svelvig paa Grund-No. 129, en enetages Laftbygning indeholdende 2 Vcerelser og en Gang, opfort i 1878 efter Bevilgning af famme Aars Storthing med en Bekostning af Kr. 3 730,00 istedetfor det gamle Vagthus (Fortegnelsen af 1862 Litr. h). f. Et Ba ad- og Vedhus, af Bindingsvcerk og bordklcedt. g. og h. 2 Brygger, af Trcebolvcerk, hvoraf den ene ved Pakhusene og den anden ved Vagthuset; i Forbindelse med sidstncevnte Brygge staar en liden Stenkai. Ikke ubetydelige Neparationsarbeider tiltrcenges ved Bygningerne a tit d; den ene Brygge er temmelig forfalden. 8. Holmestrands Toldsted. I. Ved Toldftedet: Tolderlpkken, en tildels bortfcestet og af Fcesterne bebyggetIordlod i Holmestrand, hvoraf til Toldvcrsenet svares Afgifter, hvis famlede Belob, efterat en Del af Grunden er exproprieret til Grevstabsbanen, udgjk»r Kr. 110,60 aarlig. Afgiften tilfaldt tidligere den forrettende Toldinspektor og Toldkassereren (se Fortegnelsen af 1862). II. Ved Rpdtangens Toldstation: a. Toldbetjentboligen, en toetages Tømmerbygning, hvori 9 Vcerelser og é KMener. b, c, d og e. Brcendeskur, Madbod, Fjys og Lade, alle af Troe. Denne Eiendom tjener til Bolig for Undertoldbetjenten og de to Rorskarle i Rodtangen. I Et Vagthus, opfort i 1875 med en Bekoftning af Kr. 640,00, der udrededes fom tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme under Finants» og Told-Departementet. g. En Brygge, opfort i 1863 for Kr. 400,00, der udrededes fom tilfoeldig Udgift ved Toldvcesenet. Bygmngerne, undtagen Brcendesturet og Vagthuset, ere i maadelig Stand. 9. Hortens Toldsted. En Tomt, stor 1083 in.', der i Henhold til Kongelig Refolution af 19de Juli 1878 ved Magestifte er erhvervet mod Afstaaelse af det Grundstykke, hvorpaa Toldbetjentboligen var beliggende. Ifplge Storthingsbeslutning af 25de Februar 1879, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Refolution af 5te April ncrstefter, er den i Fortegnelfen af 1862 ncevute Toldbetjentbolig med tilhorende Grund, der efter Mageskiftekontratten igjen blev overdraget Toldvcefenet mod en aarlig Afgift af Kr. 60,00, sanime Aar folgt for Kr. 3 200,00. 10. Tsnsbersss Toldsted. I. Ved Toldftedet: a. Told kont or bygning en, Matr.-No. 17 i Tonsberg, en toetages Murbygning, indeholdende i Iste Etage Pakhusruni, Veierbod og Vagtstlle for Rorskarlene og i 2den Etage 4 Kontorvcrrelfer samt Vagtstue for Undertoldbetjentene. Til Bygningen horer et Privet af Bindingsvcerk. b. T'oldpakhufet, en enetages Murbygning, a Et Ved f ku r af Bindingsvcerk. d. Toldbodbryggen af Tommer. II. Bed Vallo Toldftation: 9.. Hovedby gni ngen, et enetages Vaaningshus af Tommer, indeholdende 6 Vcereiser, Kjokken og Kjcelder; tjener til Bolig for den i Vallo stationerede Undertoldbetjent. b. En Bygning af Tommer med Vagtstue, 2 Vcerelfer og 2 Kjokkener; den tjener til Vagtlokale og Bolig for de to paa Vallo stationerede Rorskarle. a En Udhusbyguing af Bindingsvcerk, hvori Bryggerhus m. m. å. En Pakhusbygning, hvori 1 Num og Loft. v. En Trcebrygge. Til Eiendommen horer en liden Have, der benyttes af Personalet. Pakhuset og Bryggen ere opforte i 1875—1876 i Henhold til Bevilgning af Storthinget i 1875 med en Bekostning af tilsamnien Kr. 4 520,00. Den celdre Brygge odelagdes af Storm i 1874. Ul. Ved Ierso Toldftation (paa Husoen): a. En Ho vedbygning af Trce, indeholdende 4 Vcerelfer, Kjokken og Kjcelder. b. En Udhusbyguing af Trce, hvori Vagtstue, Fjos og Vedfkur m. V. Denne Eiendom, hvortil horer en liden Have, tjener til Bolig for den i Ierso stationerede Undertoldbetjent. c. Et Udkigshus af Bindingsvcerk, opfort i 1874 med en Bekostning af Kr. 60,00 udredet fom tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. IV. Ved Toldstationen i Aarosund: a. En Hovedbygning af Trce med 5 Vcerelfer, Kjokken og Kjcelder; den tjener til Bolig for den i Aarosund stationerede Undertoldbetjent. b. En mindre Bygning, ligeledes af Trce, med 2 Vcerelfer og Kjokken samt Vedskur af Bindingsvcerk; oen beboes af den ene af de i Aarosund stationerede Rorskarle. , c. En Udhusbygning af Tommer og Bindingsvcerk, hvori Fjos, Stald og Brcenderum m. V. 6. En Brygge af Trce. M. tfp. no. s. Et UdligsHus. Til denne Eiendom lie»rer en liden Have, der benyttes af Stationsbetjenten. Udkigshuset er opfprt i 1866 med en Bekostning af Kr. 88,00, udredet som tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. V. Ved Sandosund paa Ven Vasser: a. En enetages Hov eo bygning af Trce med 6 Vcerelfer, hvoraf 2 Kuistvcerelfer, samt Kjcelder og Kjøkken; beboes af den i Sandosund stationerede Nndertoldbetjent, h. En Sidebygning af Temmer, hvori Vagtstne, et lidet Kammer og Bryggerhus m. V. e. En Udhn s b vgni n g af Temmer og Vindingsvcrrk, hvori Madbod, FjB og Brcendefkur. d. Ell Brygge af Sten. 6. En Udkigshytte, ovfort i 1880 med en Vekostning af Kr. 70,00, udredet fom tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet, Eiendoinmen, bvortil borer en Have, tjener til Bolig for den i Sandsslllld stationerede Undertoldbetjent. Ved flere af de til dette Distrikt hprende Vygninger klages der over Kulde i Vcerelserne; enkelte Niangler tiltrcenges ndbedrede. 1 11. Sandefjords Toldsted. Ved Toldstationen i Kjcerringuig: a. En enetages Tømmerbygning, hvori 3 Vcerelfer, Kjokken og Vryggerbus samt et Kuistucerelse. .Bygningens Forfatning er maadelig. , b. En Udhusbygning, opfprt i 1878 for Kr. 600,00, der ndrededes af de til tilfceldige Udgifter ved Toldvcefellet bevilgede Midler. Eiendonlmen, huortil horer en liden Have, beboes af den i Kjerringvig stationerede Undertoldbetjent. a En Baadbrygge af Trcr, opfort i 1864 for Kr. 88,00, udredet som tilfceldig Udgift ved Toldvceseuet. cl. Et Udkigs hus, opfprt i 1870 vaa faslet Grund for Kr. 80,00, udredet som tilfceldig Udgift ved Toldvcrfenet. 12. Laurvigs Toldsted. I. Ved Toldstedet: a. Told v oden, No. 33 og 34 i Laurvig, en Mnrbygning, indeholdende i Kjcelderetagen et Vagtvcerelse og 3 Ntaterialvcerelser, i Houedetagen 6 Vcerelfer til Kontorer og Arkiv og i Loftetagen en stor Sal og et mindre Vcerelse. d. Ei Ved skur, ovfprt i 1874 istedetfor det i Fortegnelsen af 1862 ncevnte, med en Bekostning af Kr. 700,00, der er udredet som tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. a Nordre Toldvakhus, en Trcebygning, indeholdende 7 Rnm. d. Syndre Toldvakhus, ligeledes af Trce, indeholdende i en Etage 3 Rum, opført i 1863 med en Udgift af Kr. 3 200,00, der vare bevilgede af Storthinget 1862 —63 istedetfor den mindre af de i Fortegnelssn af 1862 nnder Litr. b omhandlede Pakb/>der, der blev nedreven. Til Eiendommen hyrer en Havetomt. Hovedbygmngen er i Forhold til sin 2Elde god, men vil formentlig snart tiltrcenge en Del Reparationer. Pakhusene ere gode. 6. Toldvagthuset ved Frjtzpelven Matr.-No. 343, en Tømmerbygning, hvori 3 Vcerelfer og et Udkigsvcerelse samt en Veierbod. :•'■••■ IT. Ved Fredriksvcerns Toldftation: ■'• ■■■'' a. Sth. Prp. No. 20. Clendomme under Finants' og ToldDepartementet. Vcrrelfer samt Pakhusrum. Den benyttes nu udelukkende af Toldvoefenet. I god Stand, b. En Bedding af Sten og Sand (ikke opfort i Fortegnelfen af 1862). En i Aaret 1862 i Nevlunghavn opfort Toldbetjentbolig er i Medhold af Storthingsbeslutning af 19de Februar 1876, befalet tågen tilfslge ved Kongelig Refolution af 2den Marts s. A., solgt underhaanden i 187? for Kr. 1800,00. 13. Brevigs Toldfted. a. Toldboden, Matr.-No. 1 i Brevig, en toetages Tømmerbygning, hvori 3Koutorer, 1 Arkiuvcerelfe, 2 Familiebekvemmeligheder, hver paa 6 Vcerelfer og Kjokken m. V., samt Kjcrlderrum, hvoraf en Del benyttes til Pakhusrum. Familiebekvemmelighederne benyttes til Bolig for Toldkassereren samt for den ved Toldftedet stationerede Overtoldbetjent. Overtoldbetjentens Bekvemmelighed blev indredet i 1866, hvorved samt ved et i Forbindelse dermed foretaget Reparationsarbeide Omkostningerne udgjorde Kr. 2 048,00, der udrededes som tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. b. En Tømmerbygning, hvori Bryggerhus og Brcendeflur m. V. (Fortegnelfen af 1862 Sitr. a). c En Tømmerbygning, hvori Vagtftue, Materialbod, Pakbod'' og Brcrndestur og nogle udvendige Bekvemmeligheder. (Litr. c og d i Fortegnelfen af 1862). d. En liden toetages Pakbod af Tømmer, der benyttes til Madbod. (Litr. b i Fortegnelfen af 1862). e. Et Brcendeflur, ovført i 1880 uden Udgift for Toldvcrfenet istedetfor det gamle, der nedreves for at give Plads for nedenncevnte Veianlceg. f, Toldbodbryggen af Sten, der er ombygget i 1870 med en Bekostning af Kr. 6 104,00 i Henhold til Bevilgning af Storthinget 1868—69. Nåar undtages en Del af Bygningen Litr. b ere Hufene i god Forfatning, hvad Trcrvcerket angaar, men tiltrcenge Maling. Bryggen er i god Forfatning. Til Toldvcesenets Eiendom horer en Have (ikke ncevnt i Fortegnelfen af 1862) samt et Jordstykke, kaldet Orangeriet, der er bortleiet mod en Afgift af Kr. 8,00 aarlig og en Lastetomt, der er bortleiet for Kr. 50,00 aarlig. Af Eiendommens Grund er der i 1878 til et af Brevigs Komnnlne udfprt Veianlceg exproprieret 173 m.' af Haven og 75 m. * af Gaardsrummet. 14. Porsgrunns Toldsted. a. Toldboden, No. 151 i Porsgrund, en enetages Tommerbygning, indeholdende 5 Kontorvcerelfer og en Kjcelder. d. Vagtftuebygning, hvori 2 Vcerelfer og et Inventarierum. a Et Pakhus, en Tømmerbygning, hvori 3 Pakhusrum m. V. 6. En Skur bygning, dels tomret, dels af Bindingsvcerk. e. Et Baadhus af Stcendervcerk. 5. En Brygge, dels af Tømmer, dels af Sten. Stenbryggen er opført i 1872 i Stedet for den nordre Del af den i Fortegnelfen af 186$ omhandlede tømrede Kai. Omkostningerne ved dette Arbeide i Forbindelfe med Reparation af Pakhufets Grundmur udgjorde Kr. 1915,00, der udrededes som tilfceldig Udgift ved Toldvcrfenet. Ved Hovedbygningen ligger en Have. Den under Litr. d ncronte Bygning er meget brøstfceldig; Trcebrvggen vil fnart tiltrcenge Fornyelse; de øvrige Bygninger ere i nogenlunde god Stand. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Tolb-Departementet. 15. Stiens Toldsted. a. Toldboden, en toetages Murbygning, der indeholder 8 til Kontor- og Vagtlokale benyttede Vcerelfer og foryvrigt Pakhusrum samt 1 til Benyttelse for det offentlige Vcegt- og Maalndsalg udleiet Rum. b. Et Brcende- og Baadskur af Bindingsucerk, opftrt i 1869, med en Vekostning af Kr. 1065,00, der udrededes fom tilfceldig Udgift ued Toldvcefenet. c En liden Bindingsvcerks-Bygning (Privet). d. En Kai af Graastensmur paa Pilotage. Toldbodbygningens Murocert er tildels udfat for Fugtighed og dens Tag utæt (fe Storthings Prp. No. 1 D 1881, Pag. 60—61). Forøvrigt ere Bygningerne og Bryggen i forfvarlig Stand. 16. Langefunds Toldsted. a. Toldboden, No. 85 i Langefund, en enetages Tømmerbygning, opfyrt i 1869 efter Bevilgning af Storthinget 1868—69 istedetfor den i Fortegnelfen af 1862 under Litr. a No. 1 ncevnte gamle Bygning med en Bekostning af Kr. 4 887,00. Den indeholder 4 Vcerelfer, der benyttes til Kontorer og Arkivrum. b. Eu toetages Pakhusbygning, indeholdende foruden Pakhusrum et i 1877 med eu Bekostning af Kr. 368,00, der udrededes som tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet, indredet Vcerelse for Rvrskarlene famt Vedbod. c Et Baadnøft af Bindingsvcerk. d. En paa tømrede Kar opført Brygge, hvorpaa er opfsrt en Vagtstue. e. Et Havestykke, ca. 31,5 m.' stort, hvis Salg bestemtes ued Storthingsbeslntning af 30te Oktober 1868 fammen med ftere andre Eiendomme, er indtil uidere overladt Langesunds Kommune til Afbenyttelse som offentlig Plads. s. Et paa Tangeaasen opfort laftbygget Vagthus. Bygningerne ere i god Stand. Bryggen har lidt noget af Orm. Den i Fortegnelfen af 1862 under Litr. a No. 4 omhandlede Udhnsbygning samt en Graastenskjcelder er i Henhold til Storthingsbeslutning af 30te Oktober 1868, befalet tågen tilfslge ved Kongelig Refolution af 28de November s. A., solgt ved offentlig Auktion i 1869 for Kr. 560,00. 17. Kragers Toldsted. I. Ved Toldftedet: a.. Toldbodbygningen, No. 48 iKragew, en toetages Tømmerbygning, hvori 10 Vcerelfer, Kjøkken og Spifekammer m. V-, der benyttes dels til Kontorer for Toldkasfereren og Overtollbetjenten, dels til Bolig for Toldkasfereren. Til Bygningen, der er gammel, strøbelig og uhenfigtsmcesfig indrettet, hører nedenncevnte Bygninger Litr. d og c b. En enetages Bygning, indeholdende Bryggerhus af bordklcedt Tømmer og Brcendefkllr af Bindingsvcerk, hvilke støde umiddelbart til hiuanden med fcelles Mellemvceg. Denue Bygning er i Fortegnelfen af 1862 opført som 2 forskjellige Bygninger. c. En Stenbygning, hvori Stald og 2 Pakrum m. V. Til Bygningerne hører en indhegnet Baggaard og en Have paa ca. 394 m.'. 6. En Tømmerbygning, hvori Pakhus og Veierbod m. V. e. En dels af Tømmer, dels af Bindingsvcerk opfsrt Bygning, hvoriVagtstuer for Undertoldbetjentene og Rorskarlene famt Pakrum og Vedbod. f. En Trcebrygge. De under Litr. a og b ncevnte Bygninger ere gamle, uhensilgtsmcessige og strobelige; de øvrige ere i nogenlunde god. Stand. II. Ved Toldstationen paa <Sfaadø: a. En enetages Houedbygning af Trce, indeholdende 5 Vcerelser og Kjokken m. V., der beboes af den paa Skaade» stationerede Undertoldbetjent. b. En Udhusbygning af Bindingsverk. c. Norskarlboligen af Trce, indeholdende 4 Vcerelser og Kjøkken, cl. En Ud hus bygning af Bindingsvcerk, hvori Vedstur m. V. e. Et Ba ad hus af Bindingsvcerk. f. Et Vagthus af Bindingsvcerk. g. En Brugge af Sten. Disse Bygninger, der sarntlige ere i god Forfatning, ere i 1876—77 dels flyttede fra Portar Toldstation (se Fortegnelsen af 1862 Litr. e), dels byggede fra nyt, efter Bevilgning af Storthinget i 1876. Omkostningerne udgjorde i det Hele Kr. 7 034,53, hvoraf til Indkjob af Tomt Kr. 488,00. III. Ved Portørs Toldstation: a. En Tomt af Udstrcekning ca. 968 m.'. b. Et Udkigshus, der er opfort paa Naboeieudommen. 18, Rissr Toldsted. ' i. Ved Toldstedet: .». Told bod bygningen. No. 147 og 148 i Rispr, en toetages Bygning af Mur med Granitfokkel, indeholdende i første Etage 1 Veierbod og 4 Pakhusrum og i 2den Etage 7 Kontor- og Vagtucerelser. b. En Udhusbygning af panelet Spcervcerk, indeholdende Materialbod og Brcenderum m. V. Disse Bygninger ere efter Bevilgning af Storthinget 1862—63 opforte i Aarene 1861—1864 paa de i 1861 afbrcendte Bygningers Tomt (se Fortegnelsen af 1862 Litr. a). Omkostningerne udgjorde Kr. 24 282,00. c Toldbodbryggen, af Sten, ombygget i 1874—76 med en Betostning af Kr. 3 027,00, der er udrevet af de til tilfceldige Udgifter ved Toldoeseuet beuilgede Midler. Bygningernes og Bryggens Forfatning er god. II. Ved Lyngor Toldstation: ,,. En Hovedbygning af Tommer, indeholdende 3 Vcerelser, Kjokken, Spisekam,ner, 3 Kvistvcerelser -samt en Kjcelder. b. En U d h u s b y gn i n g af Tømmer, hvori Madbod, Vcaterialbod og Brcendefkur m. V. c En Stenbrygge og en dels af Sten, dels af Bolucerk opfort Brygge. d. Et Udkigshus af Planker, opfort i 1880 for Kr. 370,00, udredet fom tilfceldig Udgift ved Toldocefenet. Bygningerne og Bryggerne ere for den storste Del i god Stand; den sidstncevnte Brygge treenger dog snart Reparation. 19. Tvedestrands Toldsted. Ved Toldstationen Boroen: , ,; a. Et Va anings hus af Tømmer, indeholdende 3 Vcerelser, Kjokken, 2 Kvistvcerelser, Kjcelder m. V.; beboes af den i Boroen stationerede Undertoldbetjent. d. En Udhusbyguiug af Trce, indeholdende Rullebod, Madbod, Vedbod og Fcehus m. V. Til Eiendommeu horer ca. 50 a. Grund, hovedsagelig Fjeld, hvoraf ca. 10 a. tølhOVrønftihirø). Eiendomme under Finants- og TaldDepartementet. er opdyrket til Have. Eiendommen beuyttes af den i Vorpen stationerede Undertoldbetjent, c Et Udkigshus af Trce. d. En Brygge af Trce og en Do. af Sien. Vygningerne, der ligge paa fcestet Grund, bleve i 1865 flyttede fra Kalusen i Henhold til Bevilgning af Storthinget i 1862—63. Omkoftningerne heroed udgjorde Kr. 3 411,00. Deil i Fortegnelfen af 1862 under Litr. c anforte Rorskarlbolig med tilhorende Grund bleo i Medhold af Storthingsbeflutniug af 4de April 1866, befalet lagen tilfolge ued Kongelig Resolution af 28de f. M., solgt ued offentlig Auktion i 1867 for Kr. 628,00. 20. Arendals Toldsted. I. Ved Toldstedet: a. Toldbodbygningen, Matr.-No. 226a i Arendal, en toetages Tømmerbygning med Kvist og Sidebygning, indeholdende 13 Vcerelfer famt Kjokken, Kjcelder, Bryggerhus og Pakhusrum m. V. Den Del af Bygningerue, der ikke benyttes til Kontorer, Vagtstiler og Pakruvl for Toldvcefenet, tjener til Fanuliebolig for Toldkasfereren. Bygningernes Forfatning er mindre god. d. En Brygge af Bolvcerk, der er i god Stand. Ell i 1857 nl paatcenkt Alllceg af ny Toldbod indkjobt Eiendom, Viatr.-No. 226b i Arendal, hvorpaa er opfort (c—e): c En treetages Pakbod med Loftrnm og d. En toetages D o., begge i meget daarlig Forfatning, samt: , e. En Brygge af Trce, i god Stand. Pakboderne ere tildels bortleiede. II. Ved Mcerdo Toldftation: , a, Toldbetjentboligen, eit toetages Tonlmerbygning, indeholdende9 Vcerelfer, af hvilke imidlertid 4 i overste Etage ere nindredede, famt Kjokken og Spifekaillmer. d. &n Fjosbygning af Trce. , c. Brcendefkur af Trce. d. Vagthus. e. Brygge llied Brodcekke af Trce og Kar af Graasten. Bygningerne ere meget daarlige, Bryggen i god Stand. Eiendommen, hvortil hprer et Grulldstykke, beftaaende af Fjeld og udyrket Mark, benyttes af den i Mcerdo stationerede Undertoldbetjent. III. Ved Eandvigens' Toldftation: a. Toldvagthufet, hvori et Vagwcerelfe famt 3 Vcerelfer og Kjokken, der benyttes af den i Sandvigen stationerede Rorskarl. b. En Ved bod af Trce c. En Brygge af Graasten med Trcedcekke. (Den under d ncevnte Vedbod og Bryggen ere ikke opforte i Fortegnelseii af 1862'. Bygningernes og Bryggens Forfatning er god. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og ToldHeftartementet. 21. Grimstads Toldsted. I. Ved Toldftedet: a. Toldbodbygningen, No. 261 i Grimstad, en toetages Trcrbygnwg, indeholbende i første Aage Vagtstue og Pakhusrum og i anden Etage 3 Kontorvcerelser. d. A Pakhus af Mur. c En Udhusbygning af Bindingsvcrrk. d. En Brygge af Tømmer. Bygningerne ere i det Hele i god Stand; dog er den under Litr. a anførte noget funket. Disse Bygninger ere i Henhold til Bevilgning af Storthinget 1865—66 i 1867 og 1868 med en Bekostning af Kr. 23 600,00 ovførte dels paa den Toldvcefenet tidligere tilhøreilde Tomt CFortegnelfen af 1862 Litr. a), dels paa en efter Bevilgning af famme Storthing for Kr. 7 760,00 og en aarlig Afgift af Kr. 12,00 indkjøbt Eiend om. Den i Fortegnelfen af 1862 nnder Litr. a oinhandlede Pakbod solgtes til Bortflyttelfe ved offentlig Auktion i 1867 for Kr. 288,0<\ II. Ved Toldftationen Hesnces: a. Toldbetjentboligen, en toetages Tømmerbygning med 5 Vcerelfer og Kjøkken. b. Et Vedfkur af Bindingsvoerk. c En Brygge af Træ, der i 1880 er ombygget med et Kostende af Kr. 180,00, udredet fom tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. Eiendommen, hvortil hører et lidet Jordstykke, der tildels benyttes som Urtehave, er bortleiet til den i Hesnces antagne leiede Krydsbetjent. 22. Lillesands Toldstcd. a. Toldbodbygningen, No. 1, Gr.-No. 98 i Lillesand, en toetages Tømmerbygning, indeholdende 2 Kontorvcerelser og 1 Vagtstue samt Pakhusruin og Veierbod (Litr. d i Fortegnelfen af 1862). d. En dels af Trce, dels af Sten opført Brygge, der i 1880 er undergaaet en Hovedreparation og delvis Ombygning, hvis Kostende, Kr. 1 700,00, er udredet fom tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. Bygningen og Bryggen ere i god Stand. Den i Fortegnelfen af 1862 under Litr. a om hand lede Bygning med Tilliggender er i Henhold til Storthingsbestutning af Iste November 1862, befalet tågen tilfølge ved Kongelig Nesolution af 29de s. M., solgt ved offentlig Anktion i 1865 for Kr. 16 888,00. 23 Knstianssands Toldsted I. Ved Toldstedet: a. Toldboden, en toetages Murbygning, i huis øverste Etage er 6 Vcerelfer, der benyttes til Kontorer og Vagtvcerelfer; i Iste Etage er indrettet Pakhusrum. d. En enetages Veierbod af Sten, der er tilbygget Toldbodbygningen. c En enetages Pakbod med Veierbod og Fortoldningslokale af Bindingsvcerk (i Fortegnelfen af 1862 opført sammen med den under Litr. d ncevnte Brygge). d. En Bin dings vcrrks bygning, hvori Vedfkur m. V. e. Moes forrige Gaard, et toetages Vaaningshus, hvori 5 Vcerelfer og 2 Kjøkkener, og 2 Udhusbygninger, samt en Have (Fortegnelfen af 1862 Litr. 6). Er for Tid en bortleiet til Kristiansfands Børs- og Handelskomite. Ovenncevnte Bygninger ere opførte paa Matr.-No. 465 d. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Flnants- og Told.Departementet. til StortHingsbestutning af 4de April 1866, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Resolution af 28de f. M, folgt ved offentlig Auktion den 2den August 1866 for Kr. 4080,00. f. Eiend ommen Matr.-N o. 484 c med et tretages tømret Pakhus. g. En Stenbrygge, pact Matr.-No. 465 d, 83,4 m. lang og ca. 9,4 m. bred, hvorpaa den under Sitr. c ncevnte Pakbod er opfort. h. En Stenbrygge vaa Matr.-No. 484c med et Areal af 334,9 rn ". Efter Bevilgning af Storthingene i 1873 og 1874 er i de folgende Aar den ovenfor under Litr. g (i Fortegnelfen af 1862 nnder Litr. d) ncevnte Brygge repareret og delvis ombygget famt en ny Stenkai opfort paa den ene af de i samme Fortegnelse under Litr. 6 omhandlede Bryggers (Fistebryggens) Plads og en anden af disse Brygger (Laugmandsbryggen) optagen. Til disse Arbeider, der fllldfprtes i 1878, medgik Kr. 20 600,00. Den under Litr. c ncevnte Pakbod er i 1876 givet 11,3 m. Forlcengelfe med et Kostende af Kr. 1 760,00, der udrededes som en tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. Alt er vel vedligeholdt. II. Ved Flekkero Toldstation: 2. Toldbetjentboligen under Gaarden Movig i Flekkew, en toewges Tommerbygning, indeholdende 8 Vcerelser og 3 Kjokkener m. V. d. En Stolpebod af Laft. c En Tømmerbygning, hu ori Bryggerhns og Vedstur. d. Et Vedskur af Bindingsvcerk. e. En Fjøsbygning af Tømmer. s. En Stenbrygge med en udenfor liggende Molo. Bryggen er ombygget og Moloen opfort i 1865 med et Kostende af Kr. 545,00, der udrededes som tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. Eiendommen, hvortil horer nogle smaa Grundstykker, tjener til Bolig for Undertoldbetjenten og de to i Flekkero stationerede Rorskarle. Bygningerne ere gamle. III. Ved Ny Hellesunds Toldstation: a. Et enetages Vaaningshus af Reisvcerk med 5 Vcerelfer, Pigekammer og 2 Kjskkener. b. En Bryggerhusbygning af Reisvcerk, hvori Vedskur. c En Stenbrygge. Alt er i vel vedligeholdt Stand. Denne Eiendom indkjobtes i 1871, hvorefter Bygningerne og Bryggen opfortes fra Nyt af. Udgifterne ved Indkjpbet og Bygningernes Opforelse, hvortil Midler vare bevilgede af Storthingene i 1868—69 og 1873, androge til Kr. 7 835,00. 24. Mandals Toldsted. a. Toldboden, No. Ila i Mandal, en toetages Murbygning med Pakrum og Veierbod i forste Etage og Kontorlokaler i anden Etage. b. 2 Udhusbygninger af Bindingsvcerk, indeholdende Vedstur, Latriner m. M. c. Toldbodbryggen, der i 1879 ombyggedes og forandredes til Stenbrygge med en Bekostning af Kr. der udrededes af de til tilfceldige Udgifter ved Toldocesenet bevilgede Midler. Sth Prp. No. 20. Eienbomme under.Finants» og Tolb«Departementet. 35. Farsunds Toldsted. I. Ved Toldftedet: a. Toldbodbygningen, No. 13 i Farsund, en toetages Trcebygmnq, Hvori 4 Kontorvoerelser, Vagtstue nied Forvcerelse, Pakhusrmn, Varebehaudlinqsrum samt en Fannliebekvemmelighed, bestaaende as 5 Vcerelser oss Kjokten m. V., der benyttes af Overtoldbetjenten. - b. Et Toldvagthus af Tsnimer. ■ . • •" Disse Bygninger ere i god Stand. ,c. Toldbodbryggen, af Trce, der i 1863 bleu ombygget med en Bekostning af Kr. 1336,00, der udrededes fom tilfceldig Udgift ved Tolducesenet. Bryggen begynder at blive brsstfceldig. II. Ved Udhaunsftationen Korshavn: Et Va gt hus af Temmer, i god Stand. III. Ved Udhavnsftationen Lodshaun: Et Vagthus af Temmer, i god Stand. 1 Fortegnelfen af 1862 er under Litr. c anfort 3 Vagthnse istedetfor 2. 26. Flekkefjords Toldfted. I. Ved Toldstedet: 2. To ldboden, No. 255 i flekkefjord, en toetages Trcrbygning, i huis anden Etage er 6 Kontor- og Vagtvcerelser, medens forste Etage er indrettet til Pakhusrum og Veierbod. I eit Sidebygning, ligeledes af Trce, er Baadnost og Vrcenderlun m. V. I god Forfatning. b. En Brygge af Sten med Pceleucerk, opfort i 1876 i Henhold til Storthingets Bevilgning af 15de Matts 1875 med en Bekostning af Kr. 9 918,00. II. I Udhavnen Rasvaag: ..., ■: •■. .?• Et Vagthus af Trce. III. I Udhaunen Engelsholmen: Et Vagthus af Trcr. Den i Fortegnelfen af 1862 under Litr. b nceunte Tomt er i Atedbold af Storthingsbestutning Iste November 1862, befalet tågen tll Folge ued Kougelig Refolution af 29de f. M., solgt ved offentlig Auktion i 1863 for Kr. 384,00. 27. Sogndals Toldsted. 2 fm a a Told vagt bufe af Trcr. det ene i Ncegefjord og det andet paa Sogndalsstranden. 28. Egersunds Toldsted. Et lidet Udkigshus af Planker paa Kompasfjeldet paa Egerpen/ I ganske god. Stand. . 29. Stavangers Toldsted, I. Ved Toldstedet: a. Toldboden, No. 603 og604, en enetages Murbygning med bvcrlvede Kjoeldere, der tjene til Pakhusrum. Hovedetagen indeholder 7 Kontor- og Vagtvcerelser samt 1 Pakvcrrelse. b. Toldvakhuset, en toetages Murbygning. indrettet til VarebeHandlingsrum. 2oen Etage har kun et Runi, Med Pakhufet ftaar i Forbindelse en liden Flpibygning, indeholdende Priveter m. Nt. Dverste Etage af denne tidligere toetages Bygning er i 1866 nedtaget og i Forbindelse dermed en Vagtstue indredet i Toldbodbygningen med et samlet Kostende af Kr. 1004,00, der udrededes som tilfceldig Udgift ved Toldvcesenet. Mellem Pakhufet og Toldboden er et ganske lidet Skur, der tjener til Opbeuaring af Aarer og andre Nedfkaber m. V. Bygningerne ere gode og i det Voesentlige solide. c. Toldbodbryggen, af Sten, bestaaende af de to i Fortegnelsen af 1862 nnder Litr. a. og b fcerfkilt ncevnte Stenkaier. En Del af denne er udsat for Synkning. d. Et bordklcedt Bindingsvcerks-Nost, beliggende i Nyhaun, af meget usolid Bygningsmaade. Huset er i 1868 uden Udgift for Toldvcesenet flyttet fra Sandvigen til en med Departementets Samtykke ved Magefkifte erhvervet Tomt i Nyhavn. II. Ved Tananger Toldftation: .i. Toldbetjentboligen, en enetages Tommerbygning, indeholdende 3 Vcerelfer, Kjpkken og Spifekammer m. V. 1>. En liden Udhusbygning (en Hooedbyguingen tilbygget Floi), c Et Baadnoft. Denne Eiendom med en tilhorende liden Have benyttes af den i Tananger stationerede Undertoldbetjent. d. En Stenbrygge. e. Et Ud kigshus paa Gaarden Moglednstad. III. Ved Toldstationen paa Tungencrs: a. En Tømmerbygning, indeholdende i forfte Etage 4 Vcerelfer og 2 Kjokkener og i Kvistetagen 2 Vcerelfer og Kjokken. b. En Udhus bygning af Stcrndervcrrk, a Et Udkigshus. cl. En Stenbrygge. Af disse Bygninger, der benyttes af Stationens Nestyrer og 2 faminesteds stationerede Rorskarle, er i 1865 den under Litr. a ncevnte flyttet fra Hvidingso og indredet famt de under Litr. b og c ncevnte Bygninger opforte i Henhold til Bevilgning af Storthinget 1862—63. Omkostningerne ildgjorde Kr. 4107,0", hvoraf til Indkjob af Tomt Kr. 280,00. IV. tyaa Hvidingsp: Toldvcesenets 2de gjetthavende Tomter, store respektive ca. 1014,0 og 208,0 m.* samt et Udkigshns sammefteds. 30. Skudesnlrshavns Toldfted. a. Toldbetjentboligen i Skndesnceshavn, en enetages Tommerbygning med 4 Vcerelser og Kjpkken samt 2 Kvistvcerelser. Huset, der er gammelt og hvori meget Tommer er ormstukket, tiltrcenger enkelte Reparationer. b. Et Sohus af Stcendervcerk, hvori Madbod, Brcenderum m. V. Ved en i 1867 foretagen Reparation blev af de 2 i Fortegnelsen af 1862 ncevnte Brygger den ene borttagen og den anden overbygget ved en Forlcengelfe af Sohufet. c. Et Udkigshus paa Stangfjeldet, der er opfprt i 1857 med en Bekoftning af Kr. 248,00 (udeladt i Fortegnelfen af 1862). Eiendommen, hvortil fører en liden Have, benyttes af den i Skndesnceshavn stationerede Overtoldbetjent. Sth. Prp. No. 20. Eiendmnme under Finnnts- oss 3o!d°Dcpartementet. 31. Haugesunds Toldfted. Ved Hoievarde Toldftation: a. Toldbetjentbygningen, en enetages Tsmmerbygning, wdeholdende 9 Beboelsesvcerelser og 4 Kjokkener m. V. b. Et Udhus. c Et Baadnost. 6, Landgangsbrygge med Baadhavn. En Del Reparationsarbeider tiltrcrnges. Bygningen tjener til Bolig for det ved Hsievarde stationerede faste Perfonale, 1 Undertoldbetjent og 3 Rorskarle. 32. Bergens Toldfted. I. Ved Toldstedet: a. Toldboden, 2den Rode No. 16 i Bergen, en toetages grundmuret Bygning, hvis Iste Etage optages dels af ildfaste Kjcelderrum, der benyttes til Opbevaring af flydende Varer, dels af Lokaler for Overtoldbetjentene, Undertoldbetjentene og Norskarlene. Anden Etage indeholder Kontorer for Toldinfpektoren, Toldstriveren og Toldkasfereren, famt en af Toldinfpektpren benyttet Familiebekvemmelighed. Hertil horer et Par Latriner, et lidet Vedhus famt en liden Have. b. Sondre Brygge, helt af Sten, ca. 70 m. lang, ca. 15 rn. bred. c Sondre Pakhus, bygget af Planter med udvendigBordkledning ogbeliggende paa ovennceunte Stenbrygge. Det indeholder 3 Expeditionsboder og Pakrum, famt paa Loftet Arbeidsrum og Vedbod. I Aarene 1865 og 1866 er, efterat dertil af Storthinget i 1862—63 var bevilget de fornodne Midler, Opfyns- og Vagtlokaler indrettede i Hovedbygningen, og de Rum, fom dertil havde vcrret benyttede i fondre Pakhus, indrettede til Expeditions- og Pakhusrum. Omkoftningerne hcrued androge til Kr. 10 556,00. d. Nordre Brygge, ca. 115 m. lang, hvoraf den faakaldte Langbrygge med Forlcengelfe, ca. 71 m. lang, er bygget af Trce og den ovrige Del, ca. 44 m. lang, af Sten. e. Nordre Pakhus, af Planter med Bordklcedning, beliggende paa Nordre Brygges Stenkai. Den indeholder 3 Expeditionsrum famt Pakrum. Saavel langs fondre fom nordre Pakhus, hvilke ligge hver paa sin Side af den faakaldte Toldbodhavn, lobe bedcekkede Soilegange. I 1870—1873 er nordre Toldbodbrygge forlcenget med en 43,9 m. lang og 16,0 m. bred Stenkai, paa hvis inderste Del Pakhufet er flyttet ud, hvorhos dette blev forlcenget ved Indklcedning af den paa dets ydre Ende anbragte Soilegang. Til disfe Arbeider famt Reparation af Langbryggen m. V. blev overensstemmende med Bevilgning af Storthinget 1868—1869 anvendt Kr. 58 800,00. I 1873 er der indrettet et nyt Varebehandlingsrum i nordre Pakhus m. V. med et Kostende af Kr. 3076,00, der udrededes fom tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. I 1878 blev Langbryggen ombygget og udvidet og i Forbindelfe dermed Pladfen indenfor fondre Pakhus brolagt. Arbeidernes Kostende, Kr. 3 441,00, er udredet som tilfceldig Udgift ved Toldvcefenet. 5. En liden Bygning af Stcendervcerk med Bordklcedning. g. Et Baadnoft af Stcendervcerk med Bordklcedning. Tågene paa Toldbodbygningen og fondre Pakhus, Langbryggens Bolvcerk og Pcelevcerket under Nostet ere i daarlig Forfatning; forovrigt ere Bygningerne og Bryggerne i det Vcefentlige i god Stand. II. Ved Slettens Toldftation: a. Toldbetjentboligcn, en enetages Tømmerbygning med 9 Beboelsesvcrrelser, Kjokken og Spisekammer. Af den tilliggende vcesentlig af Fjeld bestaaende Grund er en liden Del af Stationens Personale opdyrket til Have. Bygningen, der er i god Stand, benyttes til Bolig for det sammesteds stationerede Toldpersonale, 1 leiet Undertoldbetjent og 3 Rorskarle. d. Et B a ad n ost af Stcenderocerk med Slcebebro af Trcr. c. Landgangsbrygge af Sten med Baadhaun. III. Ved Toldftationen Mofterhavn: ,a. Toldbetjentboligen, opfort efter samme Tegning som Bygningen ved Sletten og forsynet med de samme Bekvemmeligheder. Benyttes til Bolig for det ved Mofterhavn stationerede faste Toldpersonale, 1 leiet Undertoldbetjent og 3 Rorshik. d. Baadnost af Stcenderocerk med Slcebebro af Sten. a En Brygge af Sten. d. Et Udet Udkigshus. Hovedbygningens Vinduer og Tage ere mindre gode. Det i Fortegnelsen af 1862 under Litr. 5 ncevnte Konsumtionsh us i store Sand vigen er i Medhold af Storthingsbeslutning af 4de April 1866, befalet tågen tll Folge ved Kongelig Resolution af 28de f. M, solgt ved offentlig Auktion i samme Aar for Kr. 2100,00. Den i famme Fortegnelse under Litr. g ncevnte Gaard, sondre Ielleftad, er i Medhold af Storthingsbeslutning af 24de September 1861, befalet tågen tilfolge ved Kongelig Refolution af 3die Marts 1866, solgt i 1866 for Kr. 2 880,00. 33. Aalesunds Toldsted. I. Ved Toldftedet: Toldkontorbygningen, Matr.-No. 4 i Aalesund, en toetages Tommerbygning, indeholdende 5 Kakkelovnsvcerelser, en Brcendesval m. V. Benyttes til Kontorer og Vagtstuer. b. En Udhusbygning afBindingsvcerk. a Toldpakhus af Mur, indeholdende en Expeditionsbod samt 4 Pakrum og et Loft til Opbevaring af Gods. d. En Stenkai. c En Lanogangskai af Planter, f. Et Baadnoft af Bindingsvcerk med Baaddrag eller Platting. Bygningerne og Stenkaien ere i brugbar Stand. Plankekaiens Underbygning vil snart vcere forraadnet. Til Eiendommen ligger den Toldvcesenet tilbygstede Plads Stodences med Hostette samt en Tomt, der hidtll har vceret bortleiet tll Oplagstomt. II. Ved Valderhoug Station: a. En Tommerbygning, hvori 4 Kakkelovnsvcerelser, Kjokken og Spisekammer m. V. Hertil horer to Tomtestykker. d. Et Baadnost. Benyttes af de 2de paa Valderhoug stationerede Rorskarle. Det i Fortegnelsen af 1862 under Litr. d ncevnte Vaaningshus med Tilliggelser er i Medhold af Storthingsbestutning af Iste November 1862, befalet tågen til Folge ved Kongelig Resolution af 29de s. M., solgt ved offentlig AuAon i 1864 for Kr. 12 020,00, og den under Litr. e omhandlede Eiendom, Gaarden Roren, er i Henhold til Storthingsbestuwing af 30te Oktober 1868, befalet tågen til Folge ved Kongelig Resolution af 28de November s. A., solgt ved offentlig Auktion i 1869 for Kr. 6440,00. 34. Molde Toldsted. a. Toldboden, Matr.-No. 14 d i Molde, en toetages Trcebygning, indeholdende i Ifte Etage Vagtstue, Pakhusrum og Veierbod og i 2dm Etage 3 Kontorucerelser samt 4 uindredede Rum, der benyttes til Arkivrum og Opbeuaring af Invmtariesager og Brcende m. V. Indkjobtes i 187? i Henhold til Bevilgmng af Storthinget f. A. for Kr. 6 021,00. I 1879—1881 er foretaget en Ombygning, der efter det endnu ikke reviderede Regnstab har kostet Kr. 2 324,00. Dette Belob er ligefom de under Sitr. b anforte Kr. 1 400,00 udredet fom tilfcrldig Udgift ved Toldvcefenet. b. En af Graasten opfprt Brygge, der er bleven fcrrdig i 1881 og hvis Kostende udgjør Kr. 1400,00 foruden det for Tilfyn. med dette og ovenncevnte Byggearbeide ubbe talte Honorar Kr. 200,00, Den i Fortegnelfen af 1862 omhandlede Toldbetjentbolig paa harpen er i Henhold til Storthingsbeflutning af 27de Februar 1871, befalet tågen til Felge ved Kongelig Refolution af 18de Marts ncestcfter, folgt ved Auktion i 1871 for Kr. 1000,00. 35. Knftillnsfunds Toldsted. a. Toldboden, Matr.-3io. 50 i Kristiansfund, en toetages Viurstensbygning med Floibygning. Den indeholder 2 Vagtvcerelfer, 4 Kontorvcerelfer, 2 Pakhusrum og et Varebehandlingsrum m. V. b. En enetages Trcebygning, hvori Baadnpst og Vedfkur m. V. c. En Stenkai, 31 rn. lang og med et Fladeindhold af ca. 382 m.'. Bygningerne og Kaien ere i det Hele i god Stand. Til Eiendommen horer et indhegnet Stykke Fjeldgrund med Grcesplcen, stort ca. 550 m.'. Bygningerne ere efter Bevilgning af Storthinget 1862—63 opforte i Aarene 1865 —1868 paa den i Fortegnelfen af 1862 under Litr. c omhandlede Eiend om med en Bekostning af Kr. 76 936,00. heri indbefattet et Belob af Kr. 4 220,00, der indkom ved Salget af de gamle Bygninger famt en Hauetomt. I 1876—1877 er Toldbodkaien udbygget ved Opfyldning af den tidligere Pir ined en fom tilfceldig Udgift udredet Bekostning af ca. Kr. 2 301,00. Ved Kongelig Refolution af 2den August 1877 er ca. 195 m. 2 af Toldbodens Tomt afstaaet til Kristiansfunds Kommune til Gadeudvidelfe. 6. En Tomt eller Sogrund (kfr. Storthings-Forhandlingerne 1859—60 3. No. 3 Pag. 369 flg.) Det i Fortegnelfen af 1862 under Litr. a ncevnte Vagthus er folgt ved offentlig Auktion den 2den December 1873 for Kr. 288,00. , 36. Tiondhjems Toldsted. a. Toldbodbygningerne paa Bratoren, No. 91 iKjobmandsgaden,tilfammendan- tilfammendannende en afstuttet Bygningsftrkant og bestaaende af: 1. Et grundmuret toetages Pakhus med Kjcelder, hverEtage udgjor eet Rum. Opfort efter Bevilgning af Storthinget 1862—63 i Forbindelse med en Tilbygning til den umiddelbart nedenfor ncevnte Bygning i Aarene 1863 og 1864 med en Bekostning af tilfammen Kr. 20 000,00 paa famme Tomt som den i Fortegnelfen af 1862 ncevnte fondre Floi, der blev nedreven fom brostfceldig. 2. En grundmuret enetages Bygning med Morkloft. indeholdende en Vcegtbod og en Bod, hvorigjennem toldbehandlede Varer bringes ud. 3. En enetages Graaftensbygning med Morkloft, der er adskilt fra den foregaaende ved et Portrum og anvendes til Behandling af Transitvarer. (De to sidstncevnte Bygninger udgjore den i Fortegnelfen af 1862 omhandlede vestre Floi). Sth. Prp. No. 20. &ieui»oimue under Finants- og ToldDepartementet. 4. En Laftucerksbyguing eller egerttlig et Komplex af gamle Trcebygning er, opfprte til forskjellige Tider og sanllede under et fcelles Tag (i Fortegnelsen af 1862 betegnet fom nordre og ostre Floi), indeholdende 2 Expeditionsrnm, Vareindpakningsbod, Kontorer for Pakhusforvalteren, Ouertoldbetjentene og Undertoldbetjentene, Vagtstue for Rorskarlene famt forskjellige Paklofter og Pakrum, en overbygget Losfekai famt flere overbyggede Gange in. V. Paa Bygningens Nordside er en ubebygget Grund, 27,21 m. lang og 4,08 m. bred, der tildels bruges fom Kjorevei fra de tilstodende Expeditionsboder. De ovenncevnte Bygnmger ere i god eller ialfald brugbar Stand. b. Toldkammerbygningen, No. 89 i Kjobmandsgaden, en enetages udueudig bord., kloedt Laftbygning med 2 Kontorvcerelfer for Toldinfpektoren, 3 fot Toldkasfereren og et Arkivrum. Tommeret i Bygningen er temmelig medtaget af 2Elde, og Bygningen er ogfaa forovrigt tildels i mindre god Stand. c. Sondre Pakhus, No. 87 i Kjobmandsgaden, en af Laftvcerk og tildels Neisvoerk opfort Bygning med 2 Etager og en Loftetage. Den til Elven stodende Ende af Bygningens Underetage danner en aaben Gang, der tjener til Losfekai. Iste og2den Etage er inddelt i 6 og Loftetagen i 7 Rnm famt Gange. Bygningen er i brugbar Stand; men en Del af Bindingsvcerket i en Vjderuceg og af Bordbeklcrdningen er mindre godt. å. Nordre Pakhus (Bratorvagten), No. 6 a, i Fjordgaden, en enetages Bygning af Graastensmur, indeholdende 7 Rum i Hovedetagen og 4 i Loftetagen m. V. Til Bygningen horer et Bindingsvcerks Skur og et Gaardsrum. Pakhufet er i brugbar Stand, Skuret i maadelig Forfatning. De under Litr. o og 6 anforte Bygnmger ere erhvervede i 1875 i Henhold til Bevilgning af Storthinget i 1874; den forstncevnte kjobtes af G. P. Meisterlin for en Kjobefum af Kr. 14 000,00, og den sidstncevnte er af Militceretaten mod et Vederlag af Kr. 5 200,00 afgivet til Toldvcefenet. Af den Bratorvagten tilliggende Grund er i Henhold til Kongelig Refollttioil af 23de November 1877 ca. 39 m." overdraget til Trondhjems Konnnune paa Betingelfe blandt Andet, at denne enten til det Offentlige overdrager et lignende Areal eller udbetaler Stykkets Vcerdi. e. Nedvagtbygningerne, No. 2 i Boldgaden, bestaaende af: 1. En to et ag es Tommerbygning, indeholdende i Iste Etage Pakbod famt 2 Bcerelfer og Kjokken og i 2den Etage 7 Vcerelfer og Kjokken. 2. Et enetages Pakhus af Bindingsvcerk, hvori 1 Pakhusrum, Mørkloft m. V. 2 Vcerelfer og Kjokken m. V. ere bortleiede og et Vcerelfe overladt Trondhjems Kommune til Opbevaring af Redstaber til Druknedes Redning. 3 Vcerelfer have vceret benyttede af Toldvcefenet til Vagtlokale. Bygningerne tiltrcenge adfkillige Udbedringer. f. Ihlevagtens Toldftation: Et B aadnoft, No. 42 i Sandgaden, opfort af Bindingsvcerk. med to tilhorende fmaa Skur og Slcebebro. (Af de i Fortegnelfen af 1862 under Litr. å anforte Bygnmger. Den storre Tommerbygning er i 1862 folgt til Bortflytning for Kr. 200,40). Nostet og Slcebebroen ere i nogenlunde god Stand; Skurene ere i maadelig Forfatning. 37. Levangers Toldsted. , : I Henhold til hoiefte Refolution af 31te Marts 1847 er der paa den faakaldte Torvalminding udvist Toldvcefenet en Byggetomt, ca. 17,6 m. paa den ene Side og ca. 25,1 m. paa den anden, hvoraf fvares en aarlig Gmndafgift af Kr. 31,37. Sth. Prp. No. 20. Eimdomme nuter Fmants- og Told-Departemeutet. 38. SteMcers Toldfted. £0 ved Udmaalingsfdrretning af 17de Juli 1860 udviste Tomter ere ued Fceftebrev af 3die December 1860 overlagne Toldvcrfenet, Ven sne langs Elven til Bygg«- tomt for et ToldpakHus,' stor ca. 840,6 rn. 2 , mod en aarlig Grundleie af Kr. 25,30; den ilnden i det fydoeftlige Zjorne af det ligeoverfor beliggende Kvartal, ca. 7,5 rn. lang, ca. 25 ui. dyb. Denne Tomt er fcestet fra den Tid, den bliver bygfelledig. Den samlede aarlige Grundleie vil udgjjZre Kr. 33,30, hvortil kommer en Indfceftningssum en Gang for alle lig den aarlige Grundleie. 39. Namsos Toldfted. Gt Baadno!t af Vmdingsvcerk beliggende vaa en af Toldvcrfenet i Henhold til Kongelig Refolution af 21de November 1846 fcestet Tomt, hvstaf fuares en aarlig Afgift af Kr. 20,00. De i Fortegnelfen af 1862 omhandlede Bygninger nedbrcendte den 27de Juni 1872, og af disfe er alene Baadnostet gjenopfort famme Aar med en Bekostning af Kr. 800,00, der er udredet af de til tilfceldige Udgifter ved Toldvcesenet bevilgede Midler. Den ubebyggede Del af Grunden er bortleiet for Kr. 68,00 aarlig. 40. Bods Toldfted. a. Et Toldpakhus, No. 144 i Bodo, opfort af Tømmer med en Hovedetage, inddelt i 5 Rum, og en Loftetage. b. En Kai (Platting) af Tømmer. Pakhuset med Brygge er efter Beuilgnurg af Storthinget 1875 opfort i 1876 paa en af Bodø Kjøbstadsgrund ved Fcestefeddel af 16de December 1872 fcestet Grund med en Bekostning af Kr« 11 200,00. Loftetagen er Udleiet til Telegtafvcesenet for en aarlig Leie af Kr. 200,00. il. Tromss Toldfted. å. Told kontorbygningen, en Tømmerbygning/ indeholdeltde 5 Vcerelser, der benyttes til Kontorer og VagtstUer. h. Et Vedfkur af Bindingsvcerk. c Toldpakhufet, en toetages Tømmerbygning, hvori tillige Veierbod famtTransitbod og Vedrum. å. En til Pakhuset ftødende enetages Bygning af Vindingsvcerk med 1 Rum, der benyttes til Transitbod (ikke opført i Fortegnelfen af 1862). s. Kai af Pcelevcerk, bestaaende af 4 Dele, nemlig den saakaldte Langkai, Kranekaien, Smalkaien og Fladkaien. Bygningerne og Kaien ere i det Hele i god Stand. Det i Fortegnelfen af 1862 under Litr. c omhandlede Vagthus er folgt underhaanden i 1869 for Kr. 140,00. Den i famme Fortegnelse under Litr. cl anførte Eiendom er i Medhold af Storthingsbestutning af Iste November 1862, befalet tågen til Følge ved Kongelig Refolution af 29de f. M., solgt ved offentlig Auktion i 1863 for Kr. 4800,00. 42. Hammerfest Toldfted. a. Toldbodbygningen, Matr.-No> 19 i Hammerfest, en Tømmerbygning, indeholdende i Iste Etage Varebehandlingsboder og Varerum og i 2den Etage 3 Kontorvcerelfer, Vagtstue, Arkivrum samt Varerum. h En Fladbrngge paa Stolper med Plankegulv. Denne Eiendom indkjøbtes i 1869 i Medhold af Storthingsbestutning af 7de November 1868 for Kr. Sth. Prp. No. 20. EiendoniM under Finants- og Told-Departementet. Toldvoesenets Brug medgik et Belpb af Kr. 10191,00. Omkostmngerne dcekkedes ved et af StortHinget bevilget Belpb af Kr. 9 200,00 i Forbindelse med, hvad der indkom ved Salg af de gamle Bygninger med Grund (der i Fortegnelsen af 1862 ere anførte under Sitr. a og b), nemlig et Belch af Kr. 22 440,00. a Et li det Vagt hus med et Vcerelfe og en Forgang. d. Et Baadnpft af Bindingsvcerk. s. 2 Bedding er (H elding er) til Landfcetning af Krydsfartoierne. De under Litr. c, d og e anforte Byavoerker ere beliggende paa Fuglenlrs. Det i Fortegnelfen af 1862 nnder Litr. f anforte Vagthus er i 1874 ifolge Finants-Departementets Bestemmelse solgt ved offentlig Auttiou for Kr. 755,00. 43. Vards Toldsted. a. Told kontorbygning en. No. 145 i Vardo, en toetages Tommerbygning, indeholdende 3 Kontorvoerelfer, 1 Vagtstue, et Skur af Bindiugsvcerk med Brceuderum m. V- Denne Bygning er i Henhold til Bevilgning af StortHinget 1873 bleven paabygget i 1875 med en Udgift af Kr. 3 140,0". b. Toldpakhuset, No. 175 i Vardo, bygget af Planter og bordklcrdt famt indeholdende to Etager yver med 4 Rum. c En Kai langs Pakhufet, bygget paa Stolper og dcekket med Planter. Toldpakhufet, der fuldfortes i 1875, er opfort med en Bekostning af Kr. 19 200,0»» efter Bevilgning af Storthingene 1862, 1873 og 1874. Bygningernes og Bryggens Tilstand er god. cl. 2 Grundstykker, No. 52 og 177 i Vardo, begge bestaaende af Sognmd, det ene ca. 31,4 in. i Firkant og det andet ca. 31,4 in. langt og ca. 15,? in. bredt, hvilke ere Toldvcesenet uden Erlceggelse af Kjobesmn eller Afgift tilhjemlede ved Grundbreve af 12te Juni 1854 og Iste Oktober 1862. (Ikke opforte i Fortegnelfen af 1862). 44. Vads» Toldsted. I. Ved Toldstedet: a. Toldpakhuset, en Tømmerbygning med 2 Etager med tilhorende Fladbrygge og Stenkai. b. En Kai af Tømmer. c En Toldkontor- og Vagtstuebygning af Tominer med 4 Vcerelser og Vedstur i en Etage. Samtlige Bygvoerker ere i forsvarlig og brugbar Stand. H. Paa Roavvegjedde i Polmak: En Opsynsbetjentbolig, opført i Henhold til Kongelig Refolution af 7deMarts 1868 med en Udgift af Kr. 928,00. N. Statens Almenninger. (Se Fortegn. af 1823 Side 68 fg., af 1849 Side 99 fg. St. Rev. O. I. for 1678, S. 55 og 143), Akershus Amt. Dvre Romerikes Fogderi 1. Gjerdrum Statsalmenning indeholder hovedfagelig Gran i yngre Aldersklasser og kan anscettes til en Storrelse af 2 500 ha. Terrcenet bestaar af en Rcekke og sydlpbende Aasrygge, Hvis mellemliggende Dale dcekkes af Vasdrag og Myrer, men hvis Sider eller Lier i Almindelighed danne god Skovgrund. Det hele Gjerdrums Prceftegjeld angives brugsberettiget i Almenningen. Sth. Prp. No. 20. Gienoomme under Finants- og Told-Departementet. 2. Ullensaker Statsalmenning er ca. 365 ha. stor, hvoraf over halvdelen er afbrcendt. Den yvrige Del er besat med omtrent 40 Aar gammel Naalestov, der dog kun har smaa Dimensioner, da Skovgrunden er tor Sand og Sten og uden Vand i Overfladen. Brngsret paastaaes af det hele Prcestegjeld; men Almenningen har i omtrent 20 Aar uceret fredet for Hugst. 3. Holter Alm enn ing s Skovmark og uproduktive Areal anscettes til respektive 1 700 og 200 ha. Almenningen paastaaes imidlertid af de Brugsberettigede at ucere Nygdealmenning og behandles for Tiden som faadan. Hedemarkens Amt. Nordre Werdalens Fogderi 4. Nendalens sondre Statsalmennings Skov bestaar ncrstenudelukkende af for en stor Del sentvoz-cnde Naalestov i alle Aldersklasser. Paa store Strcekninger er Jordbunden odelagt ved Skovbrande. Driftsforholdene saavel til svensk som til norsk Vasdrag er vanskelige. Paa Rydningspladsen Snertens Grund ftndes et Forsthus og et Forraadshus. Brugsberettigede er 16 Rydningspladfe fornden endel Sætre. Alnienningens Storrelse er 18 762 ha., hvoraf 16 874 ha. besat med Skov. Almenningen er overflodig til Brugsrettighedernes Tilfredsftillelse. 5. Rendalens nordre Ålmenning, beliggende omkring den sl)dlige Del af Fcrmnndsoen. indtager et Areal af omtrent 1 079 km,*, hvoraf imidlertid den storste Del optages af Vand, Fjeld og Myr. Den stovbcerende Mark antages at ndgjore omtrent 7 3 af Arealet eller ca. 325 km.' Bestanden, der hovedsagelig bestaar af Naalestov l Furu), er paa Grund af Almenningens hoie Beliggenhed tildels af daarlig Verterlighed. Denne indeholder dog ogfaa en betydelig Rigdom paa yngre og celdre Skov, tildels af god Beskaffenhed. De i Almenningen boende Opsiddere ere ncrsten alle Bygselmcrnd under Roros Vcerk, hvem Almenningen er overladt til Brug. Ogsaa Selveierne i Alnienningen have Brngsret. Se forovrigt angaaende heromhandlede Ålmenning "Indberetning fra den ved Kongelig Refolution af 11te Januar 1875 nedsatte Kommission til Undersogelse af Noros Kobbervcerks og Statens indbyrdes Forhold med Hensyn til Vcerkets Skovvcesen". 6. Den Tolgenske eller Tolgen-Fcemundske Statsalmenning, hvori Roros Vcerk ligeledes har Vrugsret, er Skoven paa begge Sider af Fcemundsoen fra Rendalens Ålmenning i Syd til Grcendfen mod Trondhjems Stift i Nord og optager en Strcekning med en Bredde og Lcengde af gjennemsnitlig omtrent 28 km, og et Areal af omtrent 844 km.", hvilket for en Del optages af Vand (en Del af Fcemundsoen) og for en overveiende Del af nogent Fjeld. Skovmarken antages neppe at ndgjore l / 10 af den hele Ålmenning. Forovrigt henvifes til ovenncevnte Roroskommissions Indberetning. 7. Fold alens Ålmenning, der optager den ovre Del af Foldalen, indeholder omtrent lige meget Birke- og Furustov, hvilken sidste er saa tyndhugget, at de opkommende nye Planter ncrsten alle drcrbes igjen af Veiret paa Grund af Mangel paa Ly. Birkestoven reproducerer sig derimod nogenlunde godt ved Froplanter. Antallet af de Brugsberettigede, der beståa af de inden Almenningen liggende Gaarde saavelsom Fjeldstuerne Ierkin og Kongsvold, er 141 til Husbehov samt 23 til Sceterbrug. Skovmarken anslaaes til 3 000 ha. Kristians Amt. Nordre Gudbrandsdalens Fogderi. 8. Leer og Bceverdalens Ålmenning; den stovbeuoxede Del, der udgjor 23 km.', bestaar foruden af noget Ungfurustov hovedsagelig af til Ungftov altfor meget reduceret Birkestov. Brugsberettigede ere 118 Gaarde med Husniandspladse. 9. Stk Prp. No. 20. Eiend omme under Fmants- og Told-Departementet. spredte toptprre Furuer bevorede inderste Bund af Visdalm. Dens Del udgjor 0,18 km.' 10. Vaardalens Ålmenning Har kun noglefmaa, men ved Fredning godt tilvorede Levninger af Furu- og Birkestov igjen langs Ottavandets Nordside, men er for ftprste Delen afstouet. Den fkovbevoxede Del udgjyr 3,6 km.'. Brugsberettigede til Husbehov 85, til Slrterbrug 23. 11. Findalens Ålmenning; den stovbevorede Del, udgjprende 10 Km.', bestaar af nng Birkefkov med meget god Reproduktion i omtrent en Mils Lcrngde famt af nogle reproduktionslyfe og uvcexterlige Furustovrefter. Brugsberettigede til Husbehov 34 og til Sceterbrug 41. 12. Nordherreds Ålmenning danner en med ovenncevnte Vaardalens Almenning fammenhcengende indtil for faa Aar siden fredet og derved betydelig forbedret Birkestovstrcrkning af ca. 4 km. Lcengde langs Foden af Fjeldsiden paa Vaageuandets nordlige Side. Det flovdcrkkede Areal udgjsr 1,8 Km." Brugsberettigede til Husbehov 106 og til Sceterbrug 7. 13. Stordalens og Langmarkens Alnienning begynder ca. 5 å 6 km. fpndenfor Vaagevandet og strcekker sig i ca. 45 km. Lcengde indtil Valdersflyen. Den er stovbevoxet i ca. 33 Km. Lcengde med Furu med det scedvanlige Birkeskovbcelte ovenfor famme. Den stovbevoxede Del af Almenningen udgjor 215 km.' V«rten er overalt meget fen: men Reproduktionen ypperlig overalt, hvor Eftervcexten ikke mangler Ly mod Nord. Brugsberettiget er hele Vaage Hovedfogn med sine 221 Gaarde og over 100 Scetre i felve Almenningen foruden Husmandspladfene. I Almenningen er i Henhold til Indre- Departementets Skrivelfe af 27de Mai 1878 opbygget et Hus til Brug for Forstvcefenet med en Bekostning af Kr. 1156,00. 14. Lord alens Ålmenning er fkovfaft i 17 km. Lcengde ovover Lordalen famt ca. 3 km. bred i den nederfte Del med jevnt aftagende Bredde. Hovedbestanden er dels Furu (ca. 16 km.'), fornemmelig vexterlig Ungstov, dels en stor Del Birk. Den stovdcekkede Del udgjpr 38,7 km.'. Brugsberettigede ere 102 Gaarde med 51 Pladfe og 31 Scetre. 15. Dovrefjelds Ålmenning, mellem Fokstuen, Hjerkin og Foldalens Almenning, indeholder blot Levningerne af en i Forriden flere' Gange stsrre Birkestovstrcekning. Skovens Ndstrcekning er 24,7 km.' Brugsberettigede er 58 Gaarde, 67 Pladfe og 12 Scetre. 16. Dalfidens Ålmenning optager en paa Lesjedalens ostlige Side beliggende Sceterdal, der i omtrent 17 km. Lcengde er jevnt bevoxet med Birkefkov og i sin nederfte Del tillige med lidt fpredt reproduktionslps Furufkov. Brugsberettigede er 89 Gaarde, 44 Pladfe og 50 Scetre. Den stovbevorede Del af Almenningen udgjsr50km.' 17. Grimsdalens Ålmenning mellem Dovreveien og Rondane indeholder en fmal Birkeftrimmel paa Dalens Sydside af omtrent 17 km. Lcengde og nogle fmaa fpredte Birkepartier paa Nordsiden. Brugsberettigede ere 44 Gaarde og Pladfe famt 45 Scetre; men Skoven benyttes for Tiden kun af disfe sidste. Den stovbevorede Del af Almenningen uogjsr 38,5 km.' 18: Nordre Kolloens Ålmenning indbefatter forskjellige Strcrkninger med for ftsrste Delen fmaa, udvoxet og reproduktionslos Furufkov og har kun en forholdsvis ubetydelig Del vcexterlig Nngstov. Den stovdcekkede Del udgjor 17,03 km. '. Brugsberettigede til Husbehov 45 og til Sceterbrug 36. j!0, Ssudre Gudbrandsdalens Fogderi. .,.,,.,",'« \$n Eotniyge,fl,s og Atnedalens, Ålmenning bestaar for det meste af Furustov med liden Reproduktion og omtrent en Trediepart Birkestov. Den stovdcekkede Del af Almenningen udgjyr 53 Km.'. Brugsberettigede til Husbehov 33. 20. Hirkjplens Ålmenning har en meget myrlcendt og lidet reprodukti.ons' kraftig Skovmark med Vasdrag (Hiraaen) til Atna. Skoven bestaar hovedfagelig af Furu og Gran, men ogsaa for en stor Del af Birk. Vcexten er sen og Vestokningen tynd. i>å skovdcekkede Areal udgjsr 26Va km. 2 . 32 brugsberettigede Scetre. 21. Im sd a lens Ålmenning indtager en Skovdal, bevoxet med Furu og Gran med det scedvanlige Birkebcelte oventil. Vcexterligheden er dels fen, dels middels og Reproduktionen daarlig; men Almenningen har adstillige gode Uugstovpartier. Det skovbevoxede Areal udgjj?r 82 ! /a km. 2 . Brugsberettigede til Husbehov og Sceterbrug ere 13 inden Almenningen liggende Gaarde, Pladse og Scetre, hvorhos Ringebo Hovedsogns Gaardbrugere anse sig brugsberettigede, stjont de paa Grund af den afsides Beliggenhed faktisk ilke «døve nogeu Brugsret. 22. z2iers Ålmenning, med Vasdrag til Glommen, bestaar omtrent for 3 /« af Birkefkov og for 7* af Granskov, denne sidste i Almenningens nedre Del ncermest Ringsakers Almenningsgrcendse. Birkeskoven reproducerer sig fcrrdeles stcerkt ved Froplanter, hvorimod Granstoven er meget medtaget og kun reproducerer sig laugsomt. Det skovdeekkede Areal udajør 87 km. \ I Almenningen ligge 155 brugsberettigede Scetre. 2 3. Gausdals Statsalmenning strcekker sig paa Vestsiden af Dokelven ca. 17 km. ned til Dokfloioset. Foruden af temmelig betydelige Birkestovstrcekninger bestaar den af en nogenlunde skovfast Furu- og Granlid, som i den sterre og nordlige Del, i hvilken Gausdplerne har Brugsret, er meget tyndhugget, indeholdende alle Aldersklasser mellem hverandre, derhos i det Hele lidet vcexterlig og mangesteds myrlcendt; den mindre, fydlige Del, hvortil Torpens Sogn har Brugsret, er derimod i bedre Stand, og Skoven afbrydes her ikke af Myrer eller myrlcendt Grund. Almenningen er utilftrcrkkelig til Brugsrettighedernes Fyldeftgjsrelse. Den skovdcekkede Del af Almelmiugen udgjpr 46'/» km. 2 . 24. Gausdals Vestfjeldsalmenning bestaar af vidtwftige Fjeldftrcekninger nordenfor ovenomhandlede Ålmenning. Store Vidder ere bevoxede med fuld Birkestov, forovrigt er Skoven HM forstjelligartet, men er overalt cegte Fjeldstov, idethele lidet vcerterlig og reproduttionskraftig. Om Eiendomsretten til Almenningen Herster Tvivl, idet Gausdolerne paastaa, at den er Bygdealmenning. Ligeledes herster der Tvivl om Brugsrettighederne; for det Fyrste benyttes den imidlertid efter de for den approberede Regler kun af de inden» den liggende fcrrdeles talrige Scetre. Almenningens Udstrcekning er 535 km. 2 , hvoraf 136 km. * stovdcekket. 25. Rogne og V old bo "Sameie" i Are Slidre, der efter nogen Tids Fredmng Har reproduceret sig betydeligt, mdbefatter forskjellige Birkestoustrlekninger mellem Vandene Vgdin, Fuldsend og Fjelddokken. Skovarealet ca. 2 600 ha. Brugsberettigede til Sceterbrug 160. ,i 26. Vestre Slidre Fjeldalmenning wdeholder Birkestovftrcekmnger til et Areal as idetmindste 1800 ha.; dens Egenstab af Statsalmenning er imidlertid ikte erkjendt af de Brugsberettigede. Brugsberettigede til Sceterbrug 401. ■•.•;...i ..:■: . ,y; S ,r,n 27. Bangs og Renlids "Sameie"'. Skovmarken udgM omtrent 3000 ha.; det er imidlertid ogsaa med Hensyn til denne Skovstrcekning omstridt, hvorvidt den tilhører Staten. Brugsberettigede til Husbehov 241, til Sceterbrug 160. , Ssndre Bergenhus Amt. ;■• Hardanger og Bos Fogderi. 28. Vossevangens (Vangens) Ålmenning, en ca. 140 a. Sth. Prp. No. 20. Eiendomnie under Finants,-, og Told-Departementet.. Postueien og i Ncrrheden af Kirken. Jordsmonnet er mager Sandjord, hvorpaa der vorer ubetydeligt Grces. Endel af Strcrkningen er optaget af et ikke ganske ubetydeligt Antal Vaaningshuse, tildels med tilliggende smaa Haver, og af en Mcrngde Hestestalde. Resten af Almenningen benyttes af Almuen, nåar den famles til Kirke, Thing eller andre Møder, famt nåar den i andre Anliggender befinder sig paa Stedet (fom maa ansees for Distriktets Sentrum). Hertil fynes Almueu ved Alders Tids Brug at have erhvervet Ret. Bebyggelsen er efterhaanden ncrsten bleven bymcrssig, og endel af de bebyggede Tomter, navnlig de sseste af Staldtomterne, ansees af vedkommende Foged at vcrre Staten frahcevdede. 29. Ev angers Ålmenning, beliggende i Evangers Thinglag og Sogn af Vos Prcrstegjeld ved Evangervandets øvre Ende og tcet ved Kirken, er en ubetydelig for Elvebrud og tildels Oversuømmelfe udsat skovløs Strcrkning, hvis vcrsentligste Del bestaar af en mellem Vosseelven og en Bugt af Evangervandet udstikkende Halvø, paa hvilken Postveien fra Vos ender ved en Brygge i Våndet. Paa Almenningen, font har sandig, stenet og til Dyrkning lidet stikket Jord, findes nogle smaa opdyrkede Ager- og Engstykker samt nogle Huse, Boder og Røster-, sorøvrigt har den ligesom Vangens Ålmenning fra gammel Tid af vcrret benyttet af Almuen under dens Reifer dels som Veite, dels fom Oplags- og Samlingsplads. Endel af Tomterne, hvoraf ingen Afgift har vcrret svaret, navnlig af Msttomterne, paastaaes af vedkommende Besiddere at vcrre hcevdede. 30. Bolstad ørens Ålmenning i samme Thinglag og Sogn ligger ved Bundelt af Bolstadfjorden i Ncerheden af Vosseelvens Udlød. Postveien fra Evangervandets nedre Ende hører her op. Paa Almenningen, som forhen har lidt Skade ved Elvebrud, og nu er af ubetydelig Udstrcrkning, er der, uagtet dens tørre, sandige Jord, opdyrket et Par Engstykker> som ere bortforpagtede. Resten af Almenningen — nogle Hus- og Nøsttomter undtagne - har vceret optaget af Almuens Trafik, idet Almuen ligefaavel paastaar at have Brugsret til denne Alvieuning \mvi til de 2 foranncrvnte. 31. Opheims Ålmenning i Ovheims Gogn af Vossestrandens Prcrstegjeld er den betydeligfte af disse Strcekninger og den eneste, paa hvilken der findes lidt Skov. Den ligger meget hoit til Fjelds med Heldning fra Solen, afsides i Sognets sydostlige Del paa Grcendsen af Aurlands Prcrstegjeld i Sogn, og er tidligere opgivet at vcere ca. 22 km. lang og 8 \sxri. bred, men for en stor Del bestaaende af nøgne Fjeldtinder. En skyldfat Rydningsplads, Moldbakken med Brandscetstol og en Havnestrcekning, Prindsebotten, ere imidlertid bortsolgte, den fyrste for henved 40 Aar siden og den sidste ved Resolution af 24de April 1852. Den tilbagevcerende Del af Almenningen, hvori befinder sig Pladsene Høirusten og Lyngfoeter samt Scrterdalen Grindeflaaten, forklares af vedkommende Forstmester at vcere ca. 4 km. lang og 600 å 900 rn. bred og at indtage de Høifjeldet ncrrmeste Strcekninger af Lien. Jordbunden bestaar af Sand, hvorover et Lag Lyngjord. Vcrrtforholdene ere over det Hele yderst daarlige. Havnestrcekningerne paa Fjeldet ansees for ikke at vcere gode. 32. Kinferviks Ålmenning, af urevideret Skyld 1 Ort 4 Skill., er en tør, sandig og stovlys, angivelig omkring 200 rn. lang og 65 m. bred, ca. 160 a. stor, stad Strcrkning, beliggende omkring Kinferviks Mrke i Ullensvangs Prcrstegjeld. Den har af den kirkefpgende Almue fta gammel Tid af vceret benyttet fom Vandingsplads, og tidligere anvendtes den tillige til Exercervlads. Paa Almenningen hviler derhos den Forpligtelse at renholde og, saaofte det ttltrcenges, at opvarme en Almuen tilhorende paa famme ftaaende Borgestue. Med Hensyn til de under No. 28—32 omhandlede Almennmger er det i Henhold til Lov af 3die Mai 1873, ved Storthingsbestutning af 16de s. M. og Kongelig Resolution af 6te August ncestefter bestemt, at de stulle afhcendes tll Indtcrgt for Statskassen eller, forsaavidt angaar de Strcekninger, som det af Hensyn til den almindelige Fcrrdsel maatte ansees utilraadeligt at lade overgaa til privat Eiend om, overdrages til vedkommende Kommuner uden Vederlag for at udlcrgges til offentlig Vei eller Plads. Sogns Fogderi. Her har Staten 5 Skovalmenninger, nemlig Sogndals, Lyfters, Aurlands, Aardals og Lcerdals, samtlige beliggende ved Sognefjordens indre Forgreninger. De vare alle ved Forstvcefenets Overtagelfe af Aestyrelfen i 1867 faa overmaade ilde medtagne af Rovhugster, at Stateu for Tiden ingen Indtcegt har af Skoven. De ere derfor ogfaa alle, bortfest fra en ubetydelig aarlig Hugst i Aurlands Ålmenning, indtil videre fredede. Samtlige Almenninger ere af stor Betydning for de omgivende Bygdelags Forfyning med Trcevirke. 33. Sogndals Statsalmenning, ogsaa kaldet Drogen, er, skjønt Lcendet i Almenningen er meget brat, scerdeles stikket til Frembrmgelfe af Skov, ifoer Furu, der er Skovens Hovedtrceart, idet Vcerterligheden er god, hvorfor ogfaa Bestanden, stjønt endnu ung, er betydeligt forbedret efter nogle Aars Fredning. Skovens Areal udgjør 268,3 Ka. foruden 9,1 Ka. tildels stovbevoxet Indmark, der bortforpagtes mod Kr. 4,00 aarlig Afgift. Grugsberettigede ere foruden Størstedelen af Sogndals Hovedfogn endel Brug i Kaupangers Annexfogn. 34. Lyfters Ålmenning, der med Henfyn til Lcende, Jordbund, Trcrartfamt Trceernes Alder og Vcexterlighed er temmelig lig den foregaaende, har ligeledes kommet sig meget betydeligt i de forlobne Fredningsaar. Arealet udgjor 895,4 ka., hvoraf 2 ka. Indmark. 34 a 35 Gaarde ere brugsberettigede, tildels kun efter Udvisning og mod Afgift. Paa den ouennceunte Indmark, der bortforpagtes mod Kr. 4,00 aarlig Afgift, har det Offentlige et Fjos og en Lade i tarvelig Forfatning. I Afgift af en opfigelig Havneret oppeboerer det Offentlige ligeledes Kr. 4,00 aarlig. 35. Aardals Almennings Størrelse anslaaes til 7 u 800 ka., hvoraf mindst Halvdelen er nogent Fjeld. Den er paa Grund dels af overdreven Skadehugst, dels af Skovbrand .den daarligste af Statsalmenningerne i Sogn. Trcearten er hovedfagelig Furu og Birk famt Vcerterligheden tildels ret god. Hele Aardals Prcestegjeld anfees fra gammel Tid brugsberettiget, dog mod Afgift til Statskassen for udvist Furutømmer. ,36. Au r lands Statsalmenning adstiller sig i to vcefentlig forskjellige, dog fammenhcengeltde Houeddele, nemlig Kyststrcekningen, der paa et Terrcen af bratte med Stenurder opfyldte Styrtuinger og Skraaninger kun har sparsom Troevegetation, samt en trang Fjelddal, Nordheimsdalen, der paa en Strcekning af gode % Mil er stovbevoxet, hovedfagelig med Furu, og hvori paa Grund af den besvcerlige Adkomst ftndes mere udvoren Skov end i alle Sogns ovrige Statsalmenninger tilsammentagne. Vcexten er imidlertid ikke over middels, ligesom Reproduktionen — tildels dog paa Grund af Gjedehold paa en Almenningsplads — er mindre god. Oprindelig var kun Halvdelen af Prceftegjceldet, nemlig Aurlands Skibrede (Vangens og Flaaens Sogne) brugsberettigede til Almenningens Skov; men af Nceroens Skibrede har Underdals Sogn, havt uhindret Brug i Almenningen mindst fra Aarhundredets Begnndelfe og Bakke Sogn i over 50 Aar. Almenningens Udftrcrkning er 2 817,16 ka., hvoraf ca. 1000 ka. aldeles uproduktive. 37. Lcerd als Statsalmenning bestaar af I, dog lun ved korte Afstande adflllte Teige, der samtlige rcekke fra Fjeld til Fjcere. Teig No. 1, beliggende paa Lcrrdalsfjordens Nordostside, er paa Grund af sin yderlig flette Forfatning ikke maalt. Teig No. 2, paa Fjordens Sydvestside, udgjor 143,1 ha. Teig No. 3 er i alle Henseender den bedste og udgjpr 1 798,6 ha., hvori dog er indbefattet en omtvistet Strcekning paa ca. 89 ha. Lcendet er overalt stcerkt skraanende og derfor tildels udfat for Sten- og Snestred; imidlertid maa dog '/' a 7, af Arealet anfees taalelig velstikket for Frembrmgelfe af Skov. Bestanden, der for Tiden mere bestaar af Lov- end Furustov, er paa Grund af tidligere voldfomme Skovodelceggelfer meget ringe i Forhold til Arealet; Sth. Prp. No. 20. Viendomme under Finants- og Tol^DepaUWesstet. Fredningens Begyndelse, da Vcexterligheden er nogenlunde god, været tilfredsstillende. Brugsberettigede til Almenningens Skov ere Tonjums og Hauge Sogne. Fra Alders Tid har der vceret svaret en liden Afgift for Hugst af Tømmer, der alene kunde hugges efter Udvisning. I Teig No. 3 ligger Pladfen Hausehalfen med Indinark, 185 a., og en Scrter vold, 91,5, a., og hvoraf svares en aarlig Afgift af 3 Skjcepper Byg. Paa Pladsen eter det Offentlige 1 Udlade, samt paa Sceteren 1 Stue, 1 Fjøs, 1 HølM, 1 liden Bod og 1 ny Lade. 1 Laxevarp bortleies mod Kr. 12,00 aarlig. Guldals Fogderi. 38. Ferags eller Nøios øftre Ålmenning, Hvortil Roros Vcerk anser sig eiendoulsberettiget, men som as Roroskommissionen ise under No. 5) antages at vcere Statsalmenning, indbefatter hovedsagelig det fra Nord mod Syd gaaende vide Dalfore i det pstlige Noros, nemlig fra Aursundsjpens sydestlige Ende (Aursundsbotten) omkring Sperne Rpragen, Feragen, Langtjernet og Fcemundsjoens Nordende til Stiftslinien. Strcekningen, der har en Lcengde af over 22 Km. og et Areal af omtrent 584 Km.', af hvilket det med Naalestov bevoxede Felt af Konimissionen antages at udgjore henved '/" samt en Hoide over Havet af omtrent 690 m., indbefatter paa en forholdsvis liden Undtagelse ncer Rpros Herreds hele Areal af Naalestov og udgjor den vcerdifuldeste og i forstlig Henseende vigtigste Del af Herredets Skovterritorium. 39. Roros vestre Ålmenning, bestaaende af Bergstadens ncermefte Omgivelser, Strcekningen videre ostefter Hitter—Dybfjo—Langen—Dalen og de store Fjelduidder mellem denne og Aursundsjoen samt endelig den ostenfor Skogaasen indtil ostre Almemungs Grcrndse paa Vestsiden af Feragsjpen liggende Fjeldftrcekning mellem Haadalen og Hitter— Dybsj«»—Langen—Dalen. Den hervcrrende Skov er noesten udelukkende Birkeflov, idet der forovrigt kun ftndes endel spredte og ubetydelige Levninger af Furu. 40. Rpros nordre Ålmenning omfattede oprindelig hele Arealet nordenfor Aursund Sjo mellem Rigsgrcrndsen i Vst og Herredets Grcendse mod Aalen i Vest, men er efterhaanden betydelig indstrcenket ved private Dispositioner. Af denne Strcekning, hvoraf enkelte Dele boerer særskilte 3tavne, saasom Hydsjoens, Rugeldalens, Vaarvoldenes, Grl<nhaugens, Aursunds, Borscetdalens og store og lille Mollingdalens Almenninger, er endel, saasom Hydfiøens Ålmenning, at betragte som udstilt fra samme, tildels med det Offentliges Samtykke, andre Dele ere optagne af de inden famme liggende Selveierbrug, hvis Besiddere anse sig eiendomsberettigede til de ubetydelige Skovpartier mellem Eiendomniene. Denne saavelfom den under foregaaende No. opforte Ålmenning, hvis ubetydelige Skov saagodtsom alene beftaar af Birk, der tjener til Fyldeftgjorelse af Nygdens Behov for Brcendematerial og afgiver noget Bergsved for Rsros Voerk, har Rproskommissionen anseet at vcere uden forstlig Interesse for Staten. 41. Holdens Ålmenning, ■■ ■• 42. Killingdalens do., ,, .,<., 43. Guldalens do. og 44. Hefjedalens do. ere samtlige beliggende i Aalens Herred og beståa, bortfeet fra en Smule Granstov i Hefjedalens Ålmenning, udelukkende af Birkestov. Vcexterligheden i disse Almenninger, der ligge lige op mod Hpifjeldet, er paa Grund af det haarde Klimat daarlig. Brugsberettiget er Almuen i Aalens Herred. ]u \i n -;Y 45. Nfteraaens Ålmenning i Holtaalen bestaar hovedsagelig af Renmosefjeld famt Havnegang til Sceterbrug. De 5 hervcrrende Scetre maa hente Trcevirke til Brcendsel fra private Skove, idet Almenningens Birkestov er odelagt, 46. Dragaas Ålmenning i Holtaalen og Singsaas har en Bestand hovedsagelig af Naalestove (mere Gran end Furu) famt ogfaa en Del Birk i alle Aldersklasser samt med middels Tilvcext. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme under Fiuants. og Told-Departementet. omstridt, oves faadan af nceften alle Gaarde i Holtaalen (85 Bmg) samt af 41 mden Almenningen liggende Brug i Singsaas. Almenningens Udstrcekning anflaaes til 28 000 ha., hvoraf Halvdelen uproduktivt. 47. Samsjøens Ålmenning i Singsaas, bestaaende af hoitliggende Fjelde og stcerktstraanende Lier eller Myrer med daarligt Lcende, indeholder mest Fjeldfkov af Gran og Furu med fea Vcext, dog ogfaa lidt Tømmer. Kun nogle Scrtre ere brugsberettigede, hvorfor Almenningen er overflødig til Behovet. Arealet ca. 3 000 ha., Hvoraf fkovdcekket 500 ha. 48. Nekaadalens Ålmenning i Singsaas indtager en Hoifjeldsdal med gammel Fjeldfkov af Birk og lidt Gran og med fen og meget daarlig Vcext. Kun Scetre ere brugsberettigede i denne Ålmenning, der omtrent er tilstrcekkelig for disse. Størrelsen ca. 9 000 ha., hvoraf ca. 500 fkovdcekket. 49. Søndre Soknedals Ålmenning bestaar as aabne Dale og Skovliermed vide Høifjelde og tørlcendt Terrcen. Den stcerkt forhugne Bestand af Birk, lidt Furu og Gran indeholder, foruden lidt Tømmer, kun ung Skov. Vcerten dels fen, dels middels. Alinenningen er utilstrekkelig til de mange Brugsberettigede. Størrelsen ca. 20000 ha., Hvoraf fkovdcekket 5 000. 50. Vestre Soknedals Ålmenning Har foruden Høifjelde og Fjelddale kun et niindre lavere Dalføre og en Bestand, bestaaende af daarlig Birkefkov famt lidt Furu og Gran med sen og daarlig Vcext. Almenningen er utilstrekkelig. Størrelsen ca. 6 000 ha., hvoraf 1000 fkovdcekket. 51. Taagaa Ålmenning i Budals Annex udgjør en høitliggende og jevntstraanende, dog tildels niyrlcendt og stad Fjeldside, bevoxet med Furu og Gran, hvoraf en Del grovt Tømnler. Vcexten dels iniddels, dels fen. Brugsret, der tilkommer en eller to Scetre, paastaaes ogfaa af nogle af de ncermeste Gaarde. Arealet ca. 600 ha., Hvoraf de 300 fkovdcekket. 52. End al ens Ålmenning i Budals Annex bestaar as et aabent, Høitliggende Dalføre med Høifjelde og med fandig, tentmelig tørlcendt Jordbund. Bestanden, Birk og tildels Furu, hvoraf lidt Tømmer, har middels eller fen Vcext. Almenningen er utilstrcekkelig til de mange brugsberettigede Scrtre og Gaarde. Arealet ca. 14 000 ha., hvoraf fkovdcekket 4000. 53. Budals Ålmenning i Støren udgjør et større Dalføre med omliggende Høifjelde med en betydelig, tildels fpredt Bestand af Birk og lidt Furu med mestendels fen Vcext. Almenningen er omtrent tilstrcekkelig for de Brugsberettigede, 1 Gaard og mange Scetre og Slaatter. Arealet ca. 9 000 ha., hvoraf fkovdcekket 3 000. 54. Tiller Ålmenning i Støren bestaar mest af Fjeld og hoitliggende Myter og kun ved Tillerbcekken og Langvand af bedre Skovland. Bestanden, Gran, Furu og Birk, er nu mestendels tynd og forhugget, men Vcerten i de lavere egentlige Skovstrpg middels og tildels god. Brugsret paastaaes foruden af Scrtre af nogle Gaarde i Bygden. Arealet ca. 5 000 ha., Hvoraf 1 000 stovbevoxet. Strinden og Selbo Fogderi. 55. Naalbogens Ålmenning i Selbo udgjor et myrlcendt, fladt, temmelig Hoitliggende Dalftre med maadeligt Lcende og har en Bestand — hvori endel Tommer — af mest gammel og toptor Gran og Furu med fen og fpredt Vcext og lidet Ungstov. Brugsberettiget er kun en Sceter, hvorfor Almenningen er overflødig for Behovet. Arealet ca. 600 ha., Hvoraf fkovdcekket 200. 56. Spruugens Ålmenning i Selbo bestaar af en Strimmel Hsifjeld og aabne Forscenkninger med daarligt Lcende og indeholder ubetydelig, tildels gammel Fjeldstov af Birk, Furu og Gran med meget fen Vcext og nceften ingen Nngsiov. Kun nogle faa Scrtre ere brugsberettigede. Arealet ca. 1 600 ha. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Finants- og Told-Depttrtementet. 57. No ltd alens Ålmenning i Selbo bestaar af Høifjeld med Sceterdale og har daarligt Lcende samt liden Skovmark. Bestanden, Birk, Gran og Furu, er vcesentlig Fjeldskov, men indeholder dog, skjønt tidligere ilde medfaret, noget Tønlmer. er sen og spredt og Eftervcexten liden. Kun de mange Scetre og Slaatter ere brugsberettigede. Arealet ca. 28 000 ha., hvoraf skovdcekket 3 000. 58. Husdals Ålmenning i Børsen indeholder mest Hpifjeld og Myrer; kun et større Dalftre er nogenlunde godlcendt. Bestanden, Gran, Furu og Birk, paaHoiderne meget, hente»rket, i Dalen for en stor Del gammel, tildels sluttet Skov. I Hoiderne er Vcexten daarlig, i Dalene derimod middels og tildels god, dog med sparsom Efterncext. Almenningen er overflødig til at fyldestgjore de Orugsberettigedes Nekvisitioner. (Ved Overretsdom af 23de Novnnber 1874 ere Vprsens Gaardbrngere kjendte berettigede til i Almenningen efter specielle Bevillinger af Overovrigheden at erholde Udvisning til Hugst af Trcematerialier til Husbrug). Størrelsen anscettes til 3 600 ha.,, huoraf 1 400 ffovbevoxet. 59. Byncessets Ålmenning, der ligger ca. 160 m. over Havet, bestaar for en mindre Del af Fjeldheier og Nesten Aafer med middels Lcende. Bestanden, bestaaende vcesentlig af Gran, har paa Grund af Fredning vceret i betydelig Opkomst i de sidste 12 Aar, Vcexten middels eller god. Storrelsen ca. 800 ha., hvoraf skovdcekket 500. 60. Malvik Ålmenning i Strinden bestaar af noget Hpifjeld og mange Vtyrer, men forstorstedelen lave Skouaaser med mindre Dale og megen Skovmark, Bestan den Gran og Furu, i de fjerllere, hoiere Partier gammel og spredt Skov nted sen Vcext, lavere ned tildels nogenlunde sluttet, mest ung Skov af god eller middels Vcrxt. Det er tvivlsomt, hvorvidt Almueu tilkommer nogen Brugsret i Almenningen; der betales Rekognition af Aavirket. Størrelsen anstaaes til 2 900 ha., hvoraf 1 900 skovbeooxet. 61. Haukaas Ålmenning i Strinden er med Hensun til Jordbund, Bestand og Bcexterlighed omtrent af samme Beskaffenhed som Malviks Ålmenning, dog er den stcrrkere forhugget i de lavere Strpg. Med Henfyn til Brugsretten gjcrlder det sannne sonl ved foregaaende No. anfort. Arealet anslaaes til 800 ha., hvoraf fkovbevoxet 500. Fosens Fogden. 62. Aafjordens Ålmenning bestaar af Heier, Hoifjeld og Myrer og kun fmale Dalforer med Skov, indeholdende Gran, Furu og Birk i spredt, tildels gamniel Be= stand med for det meste fen og kort Vcext, Lcendet er daarligt. Almenningen er mere end tilstrekkelig til de Brugsberettigede. Arealet ca. 15 000 ha., Hvoraf skovdcekket 3 000. 63. Bjprnyrs Ålmenning indeholder paa et middelmaadigt, veirhaardt Terrcen af Heier, Hoifjeld og Myrer samt et Dalfpre med Svlaadale en mestendels gammel Bestand af Gran, Furu og Ljsvstov, dels spredtftaaende, dels dog ogsaa bedre Partier. Skoven, der har vceret mishandlet paa forfkjellig Maade, har tildels fen Vcext, wen er overflødig til Brugsrettighedernes TilfredsMelse. Stprrelsen anslaaes til 17 000 ha., hvoraf skovdcekket 5 000. Nordre Trondhjems Amt. Stør- og Blrrdllleus Fogderi. I de nedenfor under No. 64—67 famt 74—80 noevnte Eiendomme existerer kun Brugsret til Sceterbehov. a. Vcerdalens Prcestegjeld. ->'.'■, 64. Lexdalen, Skoven indtager et Areal af ca. 2 000 ha.*) *) Arealangivelferne for Nordre Trondhjems Amt gjcrlder det stovdoetlede Terrwn. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og ToldHepllrtementet. Del Hpitliggende, og bestaar vcefentlig af Gran og enkelte med Furu samt Birk opimod Skovgrcendsen; har flere vcexterlige Lier og Dalstrog foruden nogle Strcekinnger gammel, tildels bestadiget TMmerstov. Adkomsten befvcerlig. Nogle Slaatter ere bortbygslede. 65. Maltfaa. Skovens Areal ca. 1100 ha. 350—400 in. over Havet. Blanding af Furu og Gran i maadelig Bestand og af maadelig Vcext. Vcefentlig celdre Skov. Befvcerlig Adkomst. 66. Kvcerndal. Skovens Areal ca. 1500 ha.; vcefentlig Gran famt Furu paa Hsideryggene. Adstillige toptorre Trceer paa Grund af hoi Alder.. Vcextforholdene mindre gunstige. 67. Svarthovd. Skovens Areal ca. 290 ha., vcefentlig Gran, endel Furu og Birk, liden Vcexterlighed og befvcerlig Adkomst. Tommerfkoven gainmel, tildels bestadiget og toptor. 68. Volhougen. Skovens Areal ca. 800 ha., vcefentlig Granfkov. Vcexterlig- Heden god, Adkomsten let. Ingen Tsmmerstov. Hele Skoven under Fredning. Skovens fremtidige Afkastning vil kun afgive en Brøkdel af de Brugsberettigedes Behov. 69. Smaafceteraafen. Skovens Areal ca. 35 ha., vcefentlig Granstov med god Vcext. Adkomsten let, ingen Tommerstov. Afgiver en vcefentlig Del af de Brugsberettigedes Behov af Brcende. 70. Indal. Skovens Areal ca. 1200 ha., vcefentlig Granflov. Vcexterligheden meget god for enkelte Strcekningers Vedkommende, ellers maadelig. Ingen Tommerstov. Adkomsten let. Afgiver en vcefentlig Del af de Brugsberettigedes Behov af Brcende. 71. Hoaas. Skovens Areal ca. 1100 ha., vcefentlig Granfkov, enkelte store Furuer. Eftervcexten fparfom, Toinmerforraad kun til de Brugsberettigedes Behov, men noget Vedstov til Salgs. Adkomsten let. 72. Ramsa as. Skovens Areal ca. 450 ha., vcefentlig Granfkov og nogen Furu i Hoiderne. Naalestovens Eftervcext fparfom. Loufkoven frodig. Adkomsten nogenlunde let. Intet Tommerforraad. Afgiver en liden Andel af de Brugsberettigedes Behov af Brcende. 73. Tromsdal. Skovens Areal ca. 180 ha., vcefentlig Granfkov i frodig Vcext. Adkomst let. Ingen moden Tommerstou. Afgiver en vcefentlig Andel af de Brugsberettigedes Behov af Brcende. d. Vvre Stordalens Prceftegjeld. 74. Renfjy. Skovens Areal ca. 340 ha., vcefentlig Gran, endel Furu og Birk, liden Vcexterlighed og befvcerlig Adkomst. Tommerstoven gammel, tildels bestadiget i Roden og hyppig toptør. 75. Bruaas. Skovens Areal ca. 1000 ha., vcefentlig Gran med fparfom Indblanding af Furu, tildels god Vcexterlighed og nogenlunde let Adkomst. En større Del af Tømmerfkoven gammel og veirbidt, toptør med Rodfkade. 76. Ro a a. Skovens Areal ca. 540 ha., vcefentlig Gran af tildels god Vcerlerlighed og nogenlunde let Adkomst. Den hugbare Tommerskov er gammel og tildels toptør. 77. Vigd en. Skovens Areal ca. 550 ha., ligeledes Granfkov med enkelte Furuer, maadelig Vcexterlighed og tildels let Adkomfftu >• - "61 78. Elgvadsfos. Skovens Areal ca. 1300 ha., vcefentlig Granfkov med fparfom Eftervcext. Adkomsten tildels let. Endel moden, tildels toptør og bestadiget Tømmerfkov. I HenHold til Kongelig Refolution af 18de November 1865 blev en Skovstrcekning, der formentlig tidligere har tilhørt denne og den foregaaende, Vigdens, Almenning, men om hvilken et Vindikationsføgsmaal antoges at ville stille fig tvivlfomt, indkjøbt for Kjøbefum 100 Spd. (Kr. 400,00). 79. Sonvadsfos. Skovens Areal ca. 300 ha., blandet Bestand af Gran og Furu, liden VexterligHed. Adkomsten befvcerlig. Endel gammel Tømmerstov. _..,,.... 80. Sonen. Skovens Areal ca. 600 ha. BlandetBestand af Gran og Furu, liden Vexterlighed. Adkomsten befvcerlig. Endel modne Tommertrceer. c Skogns Prceftegjceld. 81. Lynnm. Skovens Areal ca. 120 ha. Granstov i nogenlunde kraftig Vcext. Adkomst let. Ingen Tommerfkov. Abfolut Fredning af Skoven. Vil komme til at afgive et Bidrag til de Brugsberettigedes Behov. 82. Gronningen. Skovens Areal ca. 1700 da., voefentlig Granstov med Furufkov paa Hoiderne. Voertforholdene mindre gunstige. , Adkomsten befvcerlig. Endel moden Tovlmerskov. Afgiver en vcesentlig Del af de Brugsberettigedes Behov faavel af Brcrnde fom af Tommer. I Henhold til Kongelig Refolution af 10de Juli 1865 blev 5 Stytter af denne Ålmenning, hvilke ikke antoges med Held at kunne forfoges vindicerede for det Offentlige, erhvervet for Kjobefum Kr. 1 120,00. 83. Vrndal. Skovens Areal ca. 240 ha., voefentlig Granstov med nogen Furu. Vexterligheden vmadelig. Adkomsten let. Endel modne Tommertrceer. Afgiver et vcefentligt Bidrag til de Brugsberettigedes Behov. , . 84. Migen. Skovens Areal ca. 220 ha., voefentlig Granstov i god Vcext. Adkomsten let. Intet Forraad af modent Tommer. Fredet. Vil komme til at afgive et vcefentligt Bidrag til de Brugsberettigedes Behov. d. Frostens Prcestegjeld. i: 85. Frostens Statsallmenning. Skovens Areal ca. 700 ha., blandet Gran- og Furustov i god Vcert. Adkoinsten let. Intet Forraad af moden Tommerstou. Fredet. Vil afgive et vcefentligt Bidrag til de Brugsberettigedes Behov. e. Nedre Stordalens Prcestegjeld. 86. Skatvold. Skovens Areal ca. 400 ha., vcesentlig Granstov i god Væri Adkomsten let. Endel modne Tommertrceer. Fredet. Vil ligeledes komme til at afgive et vcefentligt Bidrag til de Brugsberettigedes Behov. 87. Bor a as. Skovens Areal ca. 160 ka., voefentlig Granstov i god Vært. Adkomsten befvcerlig. Endel modne Tommertrceer. Afgiver en ubetydelig Del af de Brugsberettigedes Behov. 88. Lex dal. Skovens Areal ca. 2 200 ka., vesentlig Granstov med Furustov paa Hoiderne. Vcexterligheden tildels god. Adkomsten dels let, dels besvcerlig. Endel moden Tonnuerskov. Afgiver en voefentlig Andel af de Brugsberettigedes Behov faavel af Ved som Tommer. Indersens Fogdeli,,, BrugsrettigHederne for famtlige Stats eiend omme i dette Fogderi beståa tun i Slaatog Havmngsret ifolge Bygfelsedler, gjcrldende for Brngernes Levetid. I de Par Tilfcelde, hoor noget andet gjcelder, er det Fornodne anfort ved vedkommende Eiendom. a. Finliernes Prceftegjeld. 89. Finliernes ostre Statsskov. Skoven indtager et Areal nf ca. 4000 Havet. Den bestaar af Gran og Birk, mindre vceMlig undtagen paa mindre Stnrkninger; for det meste gmmnel, tovbruddm og rodraadden. AdkoMsten befvcerlig. Vasdragene hovedfagelig lobeNde mod W. Her er den vet bebvggede Plads Murumoen med ubetydelig Iordvei, paa hvilken drives Kvcegavl og tildels Iordbrng. '''•$&'• er bortfcestet paa BrtlgersNs'Levetid mod aarlig Afgift. 90. Finliernes veftte Statsfkov. Skovens Areal ca. 5000 ha. Beliggenhed fom nckstforegaaende. Bestaar af Gran og Birk og en liden Del Furu. Skoven er for det meste gammel og udvoren, mindre vcerterlig, lidet Ungstov. AdkoMsten vanskeliga Vasdragene flvdende ostover til'Sverige med Undtagelfe af med Udlob til Namfen. Her sindes Pladfene: Nyborg, nogenlunde bebygget med uMydelig Jordvei, Afgift Kr. 8,00 aarlig. Arvaslien, vel bebvgget med ubetydelig Iordvei; Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og Told-Departemesitet. Afgift Kr. 4,00, Baasdalen, maadelig bebygget, ubetydelig Iordvei; aartig Afgift Kr. 8,00. i-;.-; -.,■,, . .*,...-,. ..-,..,..■ , : ■;■ . i: : ; ..,,, , 91. Limingdalen eller Limfjeldet. Skovens Areal ca. 500 ha. Hoide over Havet 4—500 m. Middelaldrende, vcexterlig Gran. Vasdragene føre til Sverige. Adkomsten ubekvem. Inden Stroekningen sindes den daarlig bebvggede Plads Limingdalen med ubetydelig Iordvei; aarlig Afgift Kr. 4,09. 92. Nodsjyhallen og Undingslien. Skovens Areal ca. 500 ha. og Hoide over Havet ca. 400 m.; bevoxet med middelalders vcerterlig Gran; Adkomsten er besvcerlig. Vasdragene fore til Sverige. En Gaard er brugsberettiget. b., Sparboens Prcrftegjeld. 93. Sollifjeld. Skovens Areal ca. I 500 ha. Beliggenhed ca. 300 m. over Havet. Furu, Gran overveiende middelalders, ujevn Bestand, maadelig Vcrrt. 94. Kjes bu. Skovens Areal ca. 2 500 ha. Beliggenhed 250—300 m. over feawt Furu, Gran, overveiende Gran, en større Del gammel, tommerfor og tildels vcexterlig, middelalders Skov. ■. > : ,♦. • .;;•■ 96. Roknedalen. Skovens Areal ca. 800 ka. Beliggenhed 250—300 rn. over Havet. Blanding af Furu og Gran, dels ung, dels gammel Skov, daarlig Vcrxt, maadelig Reproduktion. 96. Volhougen. Skovarealet ca. 200 ha., beliggende 250 —300 rn. over Havet. Ungskog voesentlig Gran, tildels Birk og Furu, maadelig Vcext. Ingen moden Tommerfkov. 97. Baabu. Skovens Areal ca. 1100 ha., vcesentlig Granskov med Furu vaa Hoiderne famt enkelte Birkelier. Vcerterligheden maadelig. Adkonisten tildels besvcerlig. Endel gammel bestadiget, toptor Skov. a Inderoens Prcrftegjeld. 98. Heten. Skovens Areal ca. 200 ha. 250—300 rn. over Havet. Skoven af famme Art og Befkaffenhed fom Volhaugen. Heller ikke her moden Tommerfkov. En Rydningsplads af yderlig flet Befkaffenhed floifet. .; ...,.;).,,■ 6. Snaafens Prceftegjeld. 99. Roknedalen. Skovens Areal ca. 5000 ha.,, beliggende 250—400 m. over Havet. Fum, Gran, Birk, fremherfkende Gran, dels gammel, dels ung Skov afmaadelig Vcert. Fremdriften bekvem og Flodningsvasdragene gode. To Skovhufe og en Stald til Benyttelfe under Driften. : .. ;; " .- ICO. Ismenningen. Skovens Areal ca. 700 ha., 250—400 m. over Havet. Storsteparten Gran, Fjeldbirk, middelaldrende og ung Skov af god Vcext, tildels tcet Bestand. Fremdriften bekvem, Vasdragene gode, men Flodningen lang. 101. Storaafen. Skovens Areal ca. 5000 ha., 2—300 m. over Havet, vcefentlig bevoxet med Furu, Pirk og Gran fom Blanding; glisfen, langfom Vcext. Fremdriften til Vasdragene bekvem, men lang Flodning og maadelige Vasdrag. ,.,,, 102. Luru. Skovens Areal ca. 9000 ha. 250—500 m. over Havet. Furu, Gran og Birk,, dels fom Blanding, dels fom ren Bestand, dels fom moden, tommerfor Skov, dels middelaldrende, forholdsvis lidet Ungfkov, tildels tcet Bestand og god Vcext. Fremdriften til Vasdrag nogenlunde let. To Skovhufe med Stald til Benyttelfe under Driften. . ;|1 ,' j( ...",'. ■>\'".*\'X-\ , >\' > m-> 103. Strinden. Skovens Areal ca. 900 ha. Hoiden over Havet 50—200 m. Furu, Gran fom ren Bestand, dels ung, dels middelaldrende Skov, tildels glisfen og langfomt voxende, men for en mindre Dels Vedkommende tcet Bestand med god Vcext. Fremdriften til Vasdraget nogenlunde let, daarlige Vasdrag. ,. 104. Bangfjo., Skovens Areal ca. 500ha., 350—500 m. over Havet. Furu, blandet med Gran; Mddelaldrende, glissen Skov, daarlig Reproduktion Tjlvcext. Sth. Prp. No. 20. Ziendomme under Finants- og Told-Deftartementet. Fremdriften letvindt, Flodningen lang og kostbar. Fire Skovhuse med Stald til Benyttelse under Driften. 105. Gaundal, Holdern og Gjcevsjoen. Skovens Areal ca. 800 Ka., 4—500 m, over Havet. Furu, Gran og Virk; glissen Fjeldskou, daarlig Reproduktion og Tilvcext. Fremdriften besvcerlig. c Beitstadens Prceftegjeld. 106. Ror- og Langvand. Skovens Areal ca. 900 Ka., Hoide over Havet 250-350 m. Furu, Gran, Birk, dels som Blanding, dels fom ren Bestand, vliddelaldrende og ung Skov i tildels god og vcexterlig Bestand. Fremdriften bekuem tll gode Vasdrag. 107. Furudal og Fiuvold. Skovens Areal ca 3000 Ka., Hoide over Havet 3—400 m. Fremherfkende Gran som ren Bestand, for det meste ganlmel, tmnmerfor, glissen Furuskou, tibet Ungskov, maadelig Bært. Fremdrift og Flodning besvcerlig til maadelige Vasdrag. Inden Alulenningen sindes den ubebyggede Plads Suarkmo. Lideu Iorduei, Afgift Kr. 20,00. 108. Ris li og Sandvand et. Skovens Areal ca. 2000 Ka.; for det meste Ungstov, beftaaende af Birk og Gran af god Vcext, tildels tommerfor Granstuu, i ren Bestand eller blandet med Furu. Fremdriften besvcerlig. Flodning som i foregaaeitde Skov. 109. Orv old. Skovens Areal ca. 500 Ka., 250 m. over Havet. Skoven for det meste ren Gran, tildels Blanding af Furu og Gran af god Vcext og temmelig tcet bestokket. Fremdriften letvindt til et besvcrrligt Vasdrag. f. Stods Prceftegjeld. 110. Stod Statsskov. Skovens Areal ca. 1800 Ka., 250 m. over Havet. Skoven bestaar dels af Furu, dels af ren Gran, vcesentlig celdre Aldersklasser, for en Del Ungskov; nogenlnnde let Fremdrift til udmcerkede Vasdrag. g. Jtteroens Prcrftejeld. 111. Sliper Skov iMosvikens Annex. Skovens Areal ca. 900 Ka., vcesentlig Granskov med Indblanding af Fnrn sanit paa enkelte Hoidedrag udelukkende Furu med nogen Indblanding af Birk. Vcexterligheden god, Adkomsten noget befvcrrlig. 112. Ska v dal i Mosvikens Anncx. Skovens Areal antagelig 350 Ka., ucrfentlig Granstou samt nogle Birkelier. Vcexterligheden god. Adkonisten let. 113. Sandsceter Skov i Vcerans Annex.- Skovens Areal ca. 1500 ha. vcesentlig Granskov med enkelte Furuer og nogle Birkelier. Vcexterligheden maadelig. Adkomsten tildels besvcerlig. Namdalens Fogderi. a. Grongs Prceftegjeld. 114. THomasvandet. Skoven indtager et Areal af ca. 1100 ha. Den,beftaar af Gran og Furu samt ubetydelig og ucrrdllos Lovskov af Birk, Rogn etc. Alle større Dimensioner ned til Bygningstsmmer borthugget. Adkomfteu besvcerlig. Drives til Vefsens Vasdrag, som er ganste velskikket for Flodning. Inden Strcekningell ligger Pladsen af samme Navu, hvilken er mindre godt bebygget, og hvorpaa drives Kvcrgavl samt ubetydeligt Agerbrug. Den er bortfcrftet paa Brugerens Levetid mod aarlig Afgift Kr. 1,60. Om Eiendomsretten til Pladsen og Skoven verserer Sag med det engelske Kompagni i Vesien, der har udhugget Strcekningen. Ved Underretsdom er samme tilkjendt Staten. Pladsen skyldsat saavel i Vefsen som i Namdalen. 115. Smala as en. Skovens Areal ca. 5 600 Ka. Bestanden bestaar af Gran og Furu samt noget vcerdilps Lovstoo. Endel af Strcekningen er udhuggen paa samme Maade som No. 114. Vcexterlighedeu daarlig, Adkomsten besvcerlig. I den uhugne Del er Skoven rodraadden og Granen iscer ofte toptor. nemlig den af det engelste Kompagni udhugne Del, men forresten til Namsens Vasdrag, som ogsaa her er taalelig velstikket for Flodning. Fremdriften er i Almindelighed let. Den inden Strcekningen liggende Plads er daarlig bebygget og benyttes til Kvcegavl samt ubetydeligt Agerbrug. Den er bortfcestet paa Brugereus Levetid mod aarlig Afgift Kr. 1,00. Endel af Strcekningen, som grcendser til Thomasvandets Strceklling, er sammen med denne Gjenstand for Tvist med Kompagniet i Vefsen. Dette har bortfcestet en ny Plads i Strcekningen, Storkjpnli. 116. Mellingen. Skovens Areal ca. 7 000 ha. En Del af Etrcekningen er gjennemhugget ved Forftvcesenet, en liden Del udhugget fom No. 114. Den største Del «rørt, gammel, rodraadden og toptør Fjeldskov, VcexterligHeden daarlig; drives til Namsen, dels direkte, dels ad god, flsdbar Bielv. Fremdriften i Almindelighed let, Adkomsten befvcerlig. Pladfen Mellingen er godt beliggende far Kvcegavl og Ferfkvandsfifkeri; ncesten intet Agerbrug. Bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Kr 4,00 aarlig; maadelig bebygget. En Skovstue er opfort i Gaardens Skov for Driften. En mindre Del af Eiendommen er omtuistet under den ved Thomasvandet ncevnte Sag. 117. Sandaamo. Skovens Areal ca. 3 000 ha.; bestaar af Gran og lidt Furu, iblandet vcerdiløs Løvstov. VcexterligHeden gjennenlfnitlig daarlig, for mindre Strcekningers Vedkommende forholdsvis god, ca. '/» af Strcekningen gjennemhugget af Forstvcefenet i Løvet af de sidste 5 Aar. Resten gammel, meget raadden Skov. Drives til Namsen Elv, for det meste direkte, for en mindre Del ad Sandaaen, der med liden Bekostning antages at kunne gjeres nogenlunde velstikket for Flodning, Freindriften i Almindelighed let, tildels brat. Adkomsten befvcerlig. Paa Pladfen drives Kvcegavl, men intet Agerbrug. Den er bortfcestet paa Levetid mod Kr. 1,67 aarlig famt er vel bebygget. 118. Fosmoen. Skovens Areal ca. 1500 ha. Bestaar af Gran og noget vcerdilps Lovstov. VcexterligHeden god for mindre Strcekningers Vedkommende, ellers daarlig. Ca. '/« af Strcekningen er gjennemhugget ved Forstvceseuet. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namsen. Fremdriften til Vasdraget tildels lang, men fordetmeste let. I Strcekningen ligger Pladfen Fosmoen, der er vel bebygget, og paa hvilken drives Kvcegavl og lidt Agerbrug; den er bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Afgift Kr. 1,34 aarlig. En mindre Strcekrnng af Skoven er omtvistet med Eieren af den tilstodende Plads Flottedalen. 119. Brcekken. Skovens Areal ca. 800 ha. Bestaar af Gran og lidt Furu. VcexterligHeden daarlig. Gjennemhugget ved Forstvcefenet for 6—10 Aar siden. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namfen, dels direkte, men for den største Del ad Brcekvaselven, som er nogenlunde vel stikket for Flodning. Fremdriften til Vasdraget i Almindelighed let. Paa Pladfen Brcekken, der er bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Kr. 2,00 aarlig Afgift, og fom er taalelig velbebygget, drives Kvcegavl, men ncesten intet Agerbrug. 120. Smaavandene. SkovM Areal ca. 800 ha. Bestaar af Gran og lidt Furu. VcexterligHeden daarlig. Gjennemhugget ved Forstvcefenet for 8—12 Aar siden. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namsen ad Tunsjoelven, som er mindre god for Flpdning. Fremdriften til Vasdraget i Almindelighed let. Paa den i Strcekningen liggende vel bebyggede Plads Smaavandene drives Kvcegavl, men ncesten intet Agerbrug. Den er bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Kr. 1,34 aarlig. 121. Strompdalen. Skovens Areal ca. 1000 ha. Bestaar af Gran og lidt Furu. VcexterligHeden yderst daarlig. Gjennemhugget af Forstvcefenet for 2 -7 Aar siden. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namfen ad Bielven Lindfeklev, der er daarlig for Flodning. Fremdriften til Vasdraget let. Paa den inden Strcekniugen liggende Plads, der er vel bebygget, drives Kvcegavl, men intet Agerbrug. Bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Kr. 1,34 aarlig. 122. Brcendmoen. Skovens Areal ca. 2880 ha. Bestaar af Gran og Furu. VcexterligHeden for det meste daarlig. Gjennemhugget ved Forstvcefenet en Del for 12—15 Aar, en anden Del for 1—2 Aar siden. gammel og daarlig Skov. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namsen ad diverse Bielve, der for største Delen ere vel skikkede for Flødning. Fremdrifteit til Vasdraget let. Paa den daarligt bebyggede Plads, som ligger inden Strcekningen, drives Kvcegaul og ubetydedeligt Agerbrug. Bortfcestet paa Brugerens Levetid mod Kr. 4,00 aarlig. 123. Tromsfjeldet. Skovens Areal ca. 100ka. Bestaar af Furu og Gran. Vcexterligheden daarlig. Skoven tildels gammel. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namsen ad Tromselven, som er taalelig god for Flodning. Fremdriften let. Erhvervet ved Ordningen af en gammel Grcendsetvist med Gaarden Kjeldmoen ifølge Overenskomst af 20de Februar 1880. De ovenncevnte Strcekninger No. 114—123 samt Eiendommene Vestre Finuolden og Namftad (under Stats eiend omme under Forstvcesenets Bestyrelse No. 72 og 73) udgjore de nu i Statens Besiddelse vcrrende Rester af den tidligere Namse Ålmenning; de ere alle hpitliggende, 2—400 rn. over Havet. 124. F old alen. Skovens Areal ca. 700 hu. Hoide over Havet ca. 400 m. Bestaar af Gran og Furu. Vcexterligheden meget daarlig. Gammel, toptor Fjeldstov. Adkomsten besvcerlig. Drives til indre Folden-Fjord ad Kongsmoelven, som i sit oure Lob er meget daarlig for Flodning. Fremdriften til Vasdraget let. Ndhugget Skov. Bruges af og til til Sceterhavu af nogle Gaarde paa Hoilandet mod ubetydelig aarlig Afgift. 125. Fiska a. Skovens Areal ca. 300 Ka. Hoide over Havet ca. 300 m, Bestaar af Gran og Furu. Vcexterligheden daarlig. Gammel affceldig Fjeldskou. Adkomsten besvcerlig. Drives til Namsen ad Fiskaaen og Bjoraaen. Flodningen omtrent umulig. Fremdriften til Vasdraget let. Uhugget Skov. Bruges til Sceterhavn af to Husmcend under Gaarden Rosendal. 126. Svartkjon. Skovens Areal ca. 300 ha. Hoide over Havet ca. 400 m. Bestaar af Gran og Furu. Vcexterlighed daarlig. Adkomsten besvcerlig. Drives til Salsvandet gjennem Skrovstadelven, en daarlig Flodningselv. Fremdriften til Vasdraget let. Gammel, affceldig uhuggen Fjeldskou. Bruges til Slaat og Sceterhavn af nogle Gaarde paa Hoilandet mod aarlig Afgift. 127. Atmdalen og Ekorndalen. Skouens Areal ca. 800 ha. HKde over Havet 2—400 m. Beståa r af Gran og Furu, gammel og glissen. Adkomsten besvcerlig. Drives til Vetterhusbotten (en Arnt af Namsenfjord) ad Almdalselven og til Namsen Elv gjennern forskjellige Bielve, der mestendels ere ustikkede for Flodning. Fremdriften til Vasdragene tildels besvcerlig. Uhugget Skov. Eieudmumen indeholder en stor Strcekning Snaufjeld og Myr (ca. 14 000 ha.) og bruges af flere Beboere fra Overhalden til Sceterbrug mod aarlig Afgift. En Del af denne Eiendom ligger inden Namsos Prcestegjeld. 128. Bangsjo. Skovens Areal er 880 ha. Hpide over Havet 3—400 m. Vcexterligheden yderst daarlig. Bestaar af Gran og Furu. Glissen Fjeldstov. Drives til Bogna Elv, som er velskikket for Flodning, for en mindre Del til Namsen ad Bielve. Den største Del er gjennemhugget af Forstvcesenet for 2—3 Aar side». Fremdriften til Vasdraget let. Benyttes til Slaat og Sceterbrug af en stor Del Gaarde i Grong og Overhalden mod aarlig Afgift. Om en mindre Del tviftes med Gaarden Skistads Eiere. En Del af denne Statsstov ligger i Overhaldens Prcestegjeld. b. Overhaldens Prcestegjeld. 129. Vesteraa. Skovens Areal ca. 2 600 ha. Høioe over Havet 1—400 m. Bestaar af Gran og tildels Furu samt Louskov. Vcexterligheden for en Del af Strcekningen forholdsvis god, ellers daarlig. Adkomsten nogenlunde let (ca. I 1 /» Mil fra Bygden). Drives for en Del til Vesteraaen, som salder i Namsen og er ganske god flpdbar, for en Del til Bogna, dels ad Sandaaen med for det meste let Flødmng. Fremdriften til Vasdragene noget lang, men uden fcerdeles Vansteligheder. Den største Del af Strcekningen gjennemhugget af Forstvcesenet for 10—12 Aar siden. Sth. Prp. No. 20. Tiendomme under Finants- og Told^Depsttemeutet. opfprt 2de StovstUer! I Strekningen liggir ftere Slaatter og Scetre, bortfcestede til forskjellige Beboere i Overhalden mod aarlig Afgift. 130. Lande god. Skovens Areal er ca. 2600 ha. Høideover Havet 1—40$ ni. Bestaar af Gran og Furu. Vcexterligheden for en Del af Strcekningen god, ellers dåarlig. Adkomsten nogenlunde let (ca. 11 km. fra Bygden). Drives til Bogna, dels direkte, dels ad Sandaaen med let Flydning. Fremdriften til Vasdraget almindelig let. Uhuggst Skov/ Flsre Dpstddere fra Overhalden og Namsos Herreder have Sletter og Sætre i EiendomMen mod aarlig Afgift; Fleré Scetre benyttes dog ikke nu. iBi; Jittfjjjn. Oksvens Areal ia. 400 ha, Hpids over Havet 2-400 rii. Bestaar af Gran og Furu, tildels gammel Fjeldstov. Voertertightden for den første Hel daarlig. Adkomsten nogenlnnde let (ca. 11 km. fra Bygden). Drives til Scrmkelvsn, -som er daarlig for Flødning. Frenldriften til Vasdraget let. I Strcekningen have nogle Oeboere af Namsos Herred Scetre og Slaatter. Gaarden Scevik har Udhngftret i en Del af Strcekningen til 26de Novenlber 1882. I Anledning af en Grcendfetvist om en Del af heromhandlede Ålmenning uttbetaltes i Henhold til Kongelig Refolution af 28de Marts 1874 af Skoukjobsfondet en Sum af Kr. 1600,00 (400 Spd.) for Anerkjendelse af Statens Viendomsrst til fanuiie. En Del af denne Eiendom ligger i 3iamsos Prcestegjelb<. c. Kolvsreids Prcestegjelb. 132. Mjøsundvandet eller Oplø. Skovens Areal ca. 1800 ha. Høide over Havet 1—300 m, Bestaar af Gran og Furu, mest gammel Fjeldstov. Vcrxterligheden for største Delen daarlig. Adkomsten temnielig befvcerlig. Drives til Oplc» Fjord ad Oplø Elv, der er ganske god flødbar. Fremdriften til Vasdraget tildels brat, men kort. Paa Pladsen Mjosnnduandet drives ubetydelig Kvcegavl og Agerbrug. Den er bortfcestet paa Brugerens Levetid niob Kr. 8,00 aarlig. Daarlig bebygget. 133. Le>uscth. Skovens Areal ca. 5 ha. Hyide over Havet lndtil 50 m. Bestaar af nogle enkelte forkrøblede Naaletrcer og lidt forkroblet Lpvstov. Vcexterligheden yderst daarlig. Adkomsten let. Strcekningen er i Grunden kutt et Eugslet, der bruges af Gaarden Horuereid i Koluereids Herred inod aarlig Afgift. 134. Grønlandet. Skovens Areal ca. 20 ha. Hpide over Havet 2-300 rn. Bestaar af Gran, Furu og Løvfkov. Vcexterligheden yderst daarlig. Adkomsten befvcerlig. Fremdriften omtrent umulig. Bruges til Sceter af Gaarden Foldereids Opsiddere mod aarlig Afgift. Neppe mere Skov end til Sceterbruget. Nordlands Amt. Saltens Fostderi. a. Gildeskaals Prcrstegjeld. 135. Sundfjorddals Statsskov, indeholdende ca. 1500 ha. Skovmark samt et uproduktivt Areal af 2 000 ha. Skoven for en mindre Del daarlig afvoren Furu, forovrigt Birk af alle Aldersklasfer og af bedre VestasieuHed. b. Beierens Prceftegjeld. 136. Veierensmed Ramfkjel Statsfkov. Denforste indeholder 7617,2 ha. Skovmark samt 10 879,2 ha. uproduktivt, og Ranlskjcl Skov 934,1 ha. Skovmark samt 979,6 ha. uprodilktivt. Overveiende Birkeskov med i det Hele god VcexterligHed og af alle Aldersklasser. 24 Rydningsmceild og 4 Forpagtere ere brugsberettigede i Skoven. c $odø Prcrstegjeld. 137. Hcegvasbottens med Stordalens Statsskov, ca. 800 ha. Skovmark og 1 200 ha. uproduktivt. Skoven bestaar for en mindre Del af daarlig afvoxen Furu, forovrigt af Looskov af bedre Beskaffenhed og i alle Aldersklasser. 138. Mistfjordens med Bagncessets Statsskov, ca. 900 ha. Skovmark og 1500 ha. uproduktivt. Skoven er af samme Beskaffenhed som ovennoevnte Statsskov. h. Tysfjordens Prcrstegjeld. 153. Hellemobottens Statsfkov, ca. 400 ha, Skovmark og 100 ha. uproduktivt. Overveiende vcexterlig Barstov. 154. Mandfjordens Statsskov, ca. 120 ha. Skovmark og 120 ha. uproduktivt. Overveiende Lovstou, som er ret ucexterlig. Forsvrigt gammel og uuoerterlig Furu. 155. Grundfjordens Statsskov, ca. 80 ha. Skovmark og 80 ha. upW duktivt. Skoven som i foranstaaende Statsskov. 156. Tysfjordens Statsskov, ca. 200 ha. Skovmark og 40 ha. uproduktivt. Udelukkende vcerterlig Levstov. i. Lodingens Prcestegjeld. 157.' Tre mindre Skouteige i Edfjorden, nemlig Aspencrs, Edfjordbund og R onna, ca. 500 ha. Skovmark og 120 ha. uproduktivt. Ooerveiende L«Zvstov med mindre god Vcexterlighed. 2 Nydningsmcend brugsberettigede. j. Ofotens Prcestegjeld. 158. Ballangens Statsskov, (herunder indbefattet Borsvandets, Sjåafjelds, Balncesfets og Ballangsmarkens Statsstove) ca. 3000ha. Skovmark og 4 000 ha. uproduktivt. Skoven som i foranstaaende Statsskov. 20 Rvdningsmcend samt 2 Forpagtere brugsberettigede. I Skoven ligger derhos en for Tiden ubeboet Plads. 159. Melkedalens Statsskov (herunder indbefattet Melkevasdalens og Hjertvandets Statsskov), ca. 4 000 ha. Skovmark og 5 000 ha. uproduktivt. Overveiende mindre vcexterlig Barskov i alle Aldersklasser. 2 brugsberettigede Rydningsmcend. 160. Sjomens>.(Elvegaardsmarkens) Statsskov, ca. 1200 ha. Skovmark og 1200 ha. uproduktivt. Overveiende vcexterlig Barskov i alle Aldersklasser; 1 brugsberettiget Rydningsmand. 161. Bogens (Bogmarkens) Statsskov, ca. 200 ha. Skovmark og 300ha. uproduktivt. Overveiende taalelig vcexterlig Lovskov; ellers gammel og uvcexterlig Furu,. 162. Tjellemarkens Statsskov skal kun beståa af en mindre Strcekning, meftendels besat med forkrpblet Birk og derfor af ubetydelig Vcerdi. ':il J. > '' 'i • >:. :,| . • ' . ■ r ' ' j ■ ; ; 'il '.•.:>. , >;>>■■; U- , ■;'■! •.-.' '■■"■ '■ : --AY,\ •■: ■■ -i'j ''■'■'ill'': Tromso Amt. Senjen og Tromso Fogderi. ".".• h) \ .,,..,. ,163. Vasbrunna, -f 164. Renvandets, .,,,.,; • : >,\.,\ . ,,, ; u:., .,-.,- !(j 165. Storjords samt . . > 166. Skardals Almenninger, i Hvilke de tilgrcendsende Gaarde har ooet Brug ester Udvisning, indeholde kun Birk. 167. R osv old Ålmenning har celdre Furustov med god Gjenvcext. 168. Tagelvdals Ålmenning. Gammel Furustov med nogen Gjenvcext samt stcerkt indblandet med Birk. Den oprindelige Beboer i Tagelvdalen har, saavidt vceret berettiget til Hugst her; af Andre antages Rekognition at burde betales. ">" > 169; Dividals,' ■"'< [ "' i '\ ' >l 'l H70.l, Frihedslids ftmt ' ! ' Jlljh " 171. Lillevands Almenninger Have en Bestand af gammel Furufkovmed liden Gjenvcext samt stcerkt indblandet med Birk. ,.u mrslR2. R o s t a d s A l m en ni n g> ligeledes gammel Furuskog stcertt bland et mo» Birk, Har nogen Gjenvcext. .«juifijitMJKk-yjud m * Sth. Prp. No. 2a. Eiendomme under Finants- og Told--Dkftartementet. 173. Slumpen Ålmenning, gammel Furuskov, mestendels ndhugget samt «den Gjenvcext. 174. Lunds samt 175. Gratangen Almenninger, beståa udelukkende af gammel Birkeskou. De inden sidstncevnte Ålmenning liggende Rydningspladse øve Brug her. 176. ttraufjordens Ålmenning. 3Eldre Furuskov, indsprcrngt med Birk. Paa enkelte Steder er Gjeuvcrxteu ret god. Ogsaa her poe Rydningspladsene Brug i Virkeskouen, hvorimod Flirumaterialierne klln afgives mod Rekognition eller scelges paa Noden. 177. Tagelvdal (vestre). Wldre Fnrnskov, stcerkt indsprcrngt med Birk. 178. Rusten. Vcexterlig Ungfuruskou samt noget Birk. 179. Tjosnces, 180. Meseltmo samt 181. Divimo indeholde celdre Fnrnskov med god Gjenvcext. 182. Sletten, 183. Stenvold og 184. Sv est ad have en Bestand af celdre Fnrnskov nied nogen Gjenvcext. 185. Uleberg. Gammel Fnrnskov, stcerkt indsprcengt med Birk og ingen Gjenvcext. 186. Karlstad indeholder celdre Fnrnskov med nogen Gjenvcext. 187. Sorskoven. Gammel Fnrnskov, stcerkt blandet med Birk og med liden Gjenvcext. 188. Langfosmo. Vcexterlig Nngstov af Furn. Samtlige de nnder No. 177—188 nceunte Skove bave oprindelig tilligget Ryb« ningspladse af samme Navn, men ere ved Salget af disse fraskilte samme. . Finmarlens Amt. (Nåar undtages endel mindre Skovstrcekninger i Alten, der ere gaaede over til Private, er Staten Eier af al saavel Birke- som gunijlo» i dette Amt). Mens Fogderi. 189. Skovene i Loppen og Vx.fjord beståa ndclnkkende af Birk, der med Undtagelse af den i Vxfjordbnnden er af vderst daarlig Beskaffenhed. 190. Talviks Skove (i det egentlige Talvik, Lerbotten, Korsfjord, Komagfjord og Lcerrisfjord) indeholde saagodtsom ndelnkkende Birk af mindre god Vcext. 191. Nafsbotten i Altens Herred bestaar af gammel Furuskov med ringe Gjenvcext. 192. Trangtfardalen indeholder i sin ovre Del gammel daarlig Fnrnskov, i den nedre derimod Ungskov. 193. Tverelvdalen, mestendels gammel Fnrnskov, delvis med god Gjenvcext. 194. Nedre Alten. Ren Furnbestand af midlere Alder og god Vcext. 195. Kvcenvig og Skoddevarre. Gammel Furuskov af ringe Vcerdi og uden Gjenvcext famt stcerkt blandet nied Birk. 196. Storelvdalen. Paa Moerne velstuttet vcexterlig Furubestand; i Liderne er denne stcerkt blandet med Birk. 197. Eibydalen og pvre Alten. Mestendels Furuskov af midlere Alder og god Vcext. Paa Moerne optrceder Furuen i ren Bestand eller noget indblandet med Birk. 198. Mathisdalen. Gammel Furuskov med liden Gjenvcext og stcerkt blandet med Birk. 199. I Kautokeino findes endel Birkestove. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fincmts- og Told-Departementet. Hammerfest Fogden. 200. Refsbotten og 201. Reppesfjord indeholder udelukkende Birkestov af blandet Bestassenhed. 202. Vargesund og 203. Fagervik og Ersuik har lidet ucexterlig Birkestov. 204. Oyfjord og Skrufjord, 205. Sandobotten samt 206. Kvalp indeholde Birkeskove af daarlig Beskaffenhed. 207. La x elv en. Den Merste Del af Dalen bestaar af Furuskov af frodig Vært i alle Aldere; den nedre og Soen ncrrmest liggende Del derimod af frodig Birkestov. 208. Vfterbotten og 209. Br en elv er besat nied gammel Furufkov uden Reprodnktion. 210. Stabursnces. Lidet vcexterlig Furuskov af midlere Alder. 211. Porsangerfjorden. I de yderste Sidefjorde er Skoven liden og fortrøblet; lcrngere inde i Fjorden ret vcexterlig, men af ringe Udstrcekning og faaledes ikke tilstrcekkelig for Beboernes Behov. Tauens Fogden. 212. Tanafjorden. Udelukkende Birkestov, der i de yderste Sidefjorde er lidet vcexterlig; i Vestretanen, Smalfjord og Lerpollen derimod kraftig Gjenvcext. 213. Tanadalen. VcexterligBirkestov indtil en Afstand af 176 km. fra Som, da Furuen degvnder at optrcede i blandet Bestand. 214. Karasjok og Anarjok. I Karasjoks Dalfore danner Furustoven med Afbnidelse af Birkestov et fra 627—2 510 m. bredt Bcelte langs begge Dalsider i en Udstrcekning af 121 km. Her er opfort Tonnnerhytter ved Biruasgjedde og Aagotlil til Brug for Forstfunktioncererne paa deres Reiser. Langs Anarjok, der danner Grcendsen mod Finland, har den blandede Birke- og Furuskov en Udstrcekning af 132 km. 215. Laxefjorden. Udelnkkende Birkestov. I Ifjord og Lebesby af vcexterlig Beskaffenhed, ellers langfomtvoxende. Varangers Fogderi. 216. Varangerbunden. Birkestove, der i den indre Del af Fjorden ere vcexterlige, ellers daarlig Vcext. 217. V ad so. Virkestove, der for største Delen have vcerct fredede siden 1869, af underordnet Betydning. Beliggenheden ud mod Havet og Hoiden over famme er vcesentlig hinderlig for Skovens Trivsel. 218. Pasvikdalen. , Vcexterlig Furuskov af alle Aldere, dog mestendels celdre Skov. Strcekker fig langs den russiske Grcendse med Afbrydelfe af Virkestove op ca. 75 km. 219. Sandnces. Ncermest Soen Birkestov, lcengere op blandet med Furu; modstoder forncevnte Skov. 220. Iarfjord. Udelukkende Birkestov af ganske god Vcext. 221. Jakobselv, 222. Kjofjord og 223. Bugofjord indeholde Birkestov af mindre god Vcext. 224. Nceiden og Munkelvdalen. Ubetydelig Furuskov med ringe Tilvcext cg af daarlig Bestastenhed; Birkestoven derimod frodig. 225. Syltefjorden. Disse sandsynligvis Verdens nordligste Skove beståa udelukkende af Birk. De ere lidet vcexterlige og i stcerk Tilbagegang. A n m. I ovenftaaende Opgave har man fundet det ufornodent at medtage de Staten tilhorende Fjeldstrcekninger. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fincmts- og Tolb-Departementet. Vrug for Stovvlrfenet erhvervede Eiendomme. (Se Sth. Nev. D 1 for 1878 Side 17 og 70). Akershus Amt Vvre Romerikes Fossderi. 1. HaugersceterSkov,Matr.-No. 130, L.-No. 365 a og bi Ullensakers Thinglag, af Skyld 2 Dal. 1 Ort 6 Still. Denne Skoveiendom er indkjobt i Henhold til Kon gelig Refolution af 10de Juli 1865 for en Kjobesum af 3 700 Spd. (Kr. 14 800,00) foruden Iordafgift til Statskassen af ca. 4 Spd. (Kr. 16,00). Arealet udgjor 203,9 da., hvoraf ca. 9 da. dyrket Iordvei, som med de dertil horende.Huse benyttes af en Skovvogter mod en aarlig Forpagtningsafgift af Kr. 120,00. Hufene beståa af en Hovedbygning, Stabur, Ladebygning, Stald og Fjos, Vedstur, Badstue og Sommerfjos; de ere gamle med Undtagelfe af Ladebygningen, der er opfort af det Offentlige med en kontant Udgift af 15 Spd. (Kr. 60,00). 2. Helgebogstad Skov, Matr.-No. 177, Lobe.No. 336 i Ullensaker THinglag, af Skyld 1 Dal. 6 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 31te Marts 1866 fom en Del af Gaarden Helgebogstad, Matr.-No. 177, af Skyld 3 Dal. 18 Skill. Kjobesummen for den famlede Eiendom var 2 130 Spd. (Kr. 8 520,00). Ved Auktion den 25de Oktober 1870 bortfolgtes Storstedelen af Iordveien med Huse for 1 635 Spd. (Kr. 6 540,00), hvoraf 335 Spd. (Kr. 1 340,00) for Avlingen og Brugen af en Lokke i 2 Aar. Salget blev approberet ved Kongelig Refolution af 29de April 1871. Resten af Iordveien, en 3 da. stor Lokke, der tilstoder Skoven, er udlagt til denne. Skovens Udstrcrkning er 56,5 da; den hcenger fammen med den ovenncrvnte Haugerfcrterstov. 3. Grinden Gaard, Matr.-No. 129, L.-No. 366 i Ullensaker THinglag, af Skyld 12 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Nesolution af 28de April 1866 for en Kjobesum af 279 Spd. 97 Skill. (Kr. 1 119,23) famt Iordafgift til Statskassen af 3 Spd. 14 Skill. (Kr. 12,47). Eiendommen er beliggende mellem Ullensakers Statsålmenning, som den i 1844 er bleven frasolgt, og Haugersceter Skov; den udgjor 7 da. og har ingen Husebygninger. Af Eiendommen har den forrige Eier Ret til at brnge 80 a. for sin og Kones Levetid mod at have Tilsyn med Nesten, der er udlagt til Skov. 4. Hovindfjeldet, M.-No. 138, L-No.319b i Ullensakers THinglag, af Skyld 1 Dal. 1 Ort 15 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 16de November 18?1for en Kjobefum af 800 Spd. (Kr. 3 200,00). I enLarngde af '/? Fjerding (1,4 km.) stoder Eiendommen, der er 97 da. stor, til Haugerfceter Skov. 5. Elstadmoen, Matr.-No. 183, L.-No. 341 q i Ullensakers THinglag, af Skyld 3 Ort 23 Skill. Matr.No. 184, L.-No. 343 6, af Skyld 4 Ort. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 8de Marts 1873 for en Kjobefum af 1 322 Spd. 72 Skill. (Kr. 5 290,40). Eiendommen er beliggende ca. 1889 m. fra Haugerfcrterstov og er 66,1 da. stor. Den tidligere Indmark, ca. 10 da., er udlagt til Skov. Ingen Huse medfulgte i Handelen. 6. Elstadbraaten, M.-No. 183, L.-No. 342 h i Ullensakers THinglag, af Skyld 3 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 13de Juli 1877 for en Kjobefum af Kr. 180,00. Eiendommen er beliggende mellem foranncrvnte Eiendom og Jernbanelimen og er omtrent 2,4 da. stor. Husene er Scelgerens Eiendom. 7. Et Skovstykke under Elftad, Matr. No. 183, L.-No. 342m iUllensakers THinglag, af Skyld 2 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 25de April 1878 ved Magefkifte mod en ca. 60 a. stor Strimmel af ovenncrvnte Helgebodstad Skov. Stykket er beliggende inden Elstadmoen Skov og udgjpr ca. 75 a. Det famlede Areal af de under No. 4—10 ncrvnte Eiendomme, som med Und. tagelse af de 3 sidste ligge i Sammenhceng indbyrdes og med Ullensakers Statsalmenning, er saaledes 433,6 da. Grcendserne mellem de enkelte Eiendomme ere nn udslettede. Den største Del af Skoven var ved Indkjøbet mere eller mindre udhugget, tildels snauhugget, hvorfor den for Tiden er vcesentlig besat med yngre Skov; endel modent Tømmer haves dog. Flere Stykker Snaumark ere heldigen opforstede ved Plantning. I Regelen er Skovens Vcext paa disse Eiendomme god og Jordbunden egnet for Skovavl med Undtagelse af nogle hundrede Maal Mofemyr, for huilke intet tilstrcekkeligt Afløb har kunnet flaffes. Hedemarkens Amt. Hedemarkens Fogderi. 8. Stange Prcestegaardsskov, Stange THinglag. Bestaar vcrsentlig afNaalestov i alle Aldersklasser med tildels fortrinlig Reproduktion, men er stcrrkt belastet med Brugsrettigheder, nemlig til 2 Prcestegaarde, Stange Prcestegaard og Stange Kapellangaard, den sidste i Henhold til Kongelig Resolution af 26de Juli 1315, og 31 Kusmandspladse. Skoven, der gjennemskjceres af Hedemarksbanen og i de fenere Aar er gaaet tjendelig fremad, har let Drift til Mjpsen. Den er 1 055 ha. stor, Hvoraf 685 ha. skovdcekket; i de sidste Aar Har den af og til kunnet afgive noget Tommer tilsalg. 9. Nomedals Prcestegaardsskov, Nomedals THinglag, Matr.-No.54, £.- No. 72 a. IndeHolder vcrsentlig Naaleslov i alle Aldersklasser med tildels fortrinlig Vcext og afgiver Tømmer og Ved til Salg. Driftsforholdene er nogenlunde gode. Brugsret har Prcrstegaarden med 7 Husmandspladfe. Udstrcekningen er 640 ha., hvoraf ca. 50 ha. uproduktivt. Skoven er meget mere end tilstrcekkelig til de Vrugsberettigedes Behov. Søndre Vsterdaleus Fogderi. 10. Hvarstad Skov, Elverums THinglag, Matr.-No. 56, L.-No. 133 1:, af Skyld 4 Ort 5 Still. Den blev ved Salget af Chefsgaarden Hvarstad i Henhold til Hoieste Resolution af 24de Marts 1876 bibeholdt for Staten, bestaar af 2 Teige, tilsammen udgjorende ca. 84 ha. Skoven, der vcrsentlig er Naaleflov i yngre Aldersklasser. Har god Vcext og let Drift og er fri for Brugsrettigheder. Se nedenfor Side 165. Kristians Amt. Nordre Gudbrandsdalens Fogderi. 11. Fjeldftuen Hjerkins Udmaalingsfkov, Lesje THinglag. Udmaalt fra Dovrefjelds Ålmenning. Skoven bestaar af Fjeldbirk og er af Udstrcekning betydelig stprre end fornpdent for Fjeldstuens egen Forsyning; men Skovens Reproduktion af Rodssud er paa Grund af den stcrrke Havning omtrent ingen; derimod kommer endel ny Skov op af Frpplanter. Udstrcekning maafke 2 500 lia. Se nedenfor Side 324—25. 12. Fjeldftuen Fogstuens Udmaalingsfkov, Lesje THinglag. Udmaalt fra Dovrefjelds Ålmenning. Skoven er ligeledes blot Fjeldbirkefkov: paa Grund af for stcerk Havning og Skovbundens myrlcendte reproducerer den sig omtrent aldeles ikke. Udstrcekningen er heller ikke støne, end at Skoven antageligen blot vilde vcrre tilstrcekkelig til Fjeldstuens Vedforsyning. Se nedenfor Side 323—24. 13. Romundgaards Skov, Vaage THinglag, Matr.-No. 235, L.-No. 314c af Skyld 3 Ort. Mellem Laurgaard og Rustebakken. Den er for 1000 Spd. (Kr. 4 000,00) indkjpbt i Henhold til Kongelig Resolution af 28de April 1866. Skoven udgjpr 304,4 ha.; men heraf er blot ca. 200 ha. stovfast og bestaaende vcesentlig aftcel Ungstov af Furu og endel Gran. VcexterligHed er middels. Sth. Prp. No. 20. Steiibomtne under Finauts- og Told-Departementet. 14. Hammerskov, Vaage THinglag, L.-No. 3d af Skyld 4 Ort 3 Skill. og Sv es kov, Vaage THinglag, L.-No. 25 c, af Skyld 4 Ort 13 Skill. Disse to Skove udgjore en sammenhoengende Strcekning i Ottadalen. Skovene ere mdrjøbtø for 2 100 Spd. (Kr. 8 400,00), i Henhold til Refolution af 5te Juni 1875. Arealet udgjpr 63,9 ha. Skoven, hvis Reproduktion er soerdeles villig, bestaar foruden af endel udvoxede eller gamle Troeer egentlig blot af toet og vcexterlig Ungstov af Furu af alle Aldersklasser indtil Stiks Størrelse. Sondre Gudbrandsdalens Fogderi. 15. Hunderfkoven, Mers THinglag, Matr.-No. 2, L.-No. 2 f, af Skyld 2 Daler 2 Ort 4 Skill. Denne Skoveiendom er i Henhold til Kongelig Resolution af 22de Marts 187? i idtjøbt for 7 300 Spd. (Kr. 29 200,00). Dens Areal udgjør 193,4 ha. Skoven bestaar paa lidt noer vcefentlig af jevn og toet Ungstov af omtrent 7 3 Gran og 7 3 Furu af middels Voexterlighed og foerdeles villig Reproduktion. For Stsrstedelen er Størrelsen fra Stik indtil smaat (tildels ogsaa almindelig stort) Vygningstpmmer. Skoven ligger soerdeles beleilig til for det stovfattige Oiers Proestegjelds Forsyning. I Skoven har 3 Husmandspladse i 25 Aar fra Indkjpbet Ret til Ved og Gjcerdefang af tort og Affald. Valders Fogderi. 16. Vie Skov, Vangs THinglag, Matr.-No. 74, L.-No. 135, af Skyld 4 Ort 6 Skill. 17. Vie Skov, Vangs THinglag, Matr.-No. 74, L.-No. 134, af Skyld 4 Ort 18 Skill. Disse Skove i Henhold til Konqelig Resolution af 29de August 1863 for 500 Spd. (5ir. 2 000,00). Skovene, der ere beliggende ved den pverste Del af Vangsmjssen, udgjsr 107,5 ha.'s toet og vcexterlig Unggranskov, hvoraf dog endel er voxet op til stort Tømmer. 18. Store Rogns Skov, Vangs THinglag, Matr.-No. 57, L.-No. 103, af Skyld 12 Skill. I Henhold til Kongelig Nefolution af 27de Mai 1871 , indkjpbt for 150 Spd. (Kr. 600,00). Skoven er ca. 25 ha. stor og grcendfer til andre offentlige Skove. Den er godt bevoxet med meget vcexterlig Furuskov af indtil smaat Bygningstpmmers Størrelse, tildels også a større Trceer. 19. Tveitehag ens Skov, Vangs THinglag, Matr.-No. 80, L,-No. 143 cA af Skyld 2 Ort 9 Skill. Indkjøbt i Henhold til Kongelig Resolution af 4de Juli 1868 for en Kjebesum af 450 Spd. (Kr. 1 800,00). Skoven destaar af ualmindelig hurtigvoxende Gran i toet Bestand af indtil Bygningstpmmers Størrelfe og udgjor ca. 35 ha. 20. Hamre Skov, Vestre Slidre THinglag, Matr.-No. 57, L.-No. 115 a, af Skyld 3 Daler 11 Skill. I Henhold til Kongelig Resolution af 27de November 1875 indkjpbt for en Kjpbesum af 2 500 Spd, (Kr. 10 000,00). Skoven udgjgr 40,3 ha. og bestaar af Gran og for endel ogsaa Furu i forstjellige Aldersklasser med idetheletaget middels Vcext og Reproduktion, vcefentlig af smaat Bygningstpmm ers Størrelse. Bestand - tcetheden er temmelig forstjellig fta aaben til tcetsluttet. 21. Viker Skov, Vestre Slidre THinglag, Matr.-No 58, L.-No. 117a, af Skyld 1 Daler 1 Ort 21 Skill. Indkjpbt i Henhold til Kongelig Resolution af 31te Juli 1875 for en Kjobesum af 1 500 Spd. (Kr. 6 000,00); den er 22,2 ha. stor og bestaar hovedsagelig af toet Unggran af indtil smaat Bygningstpmmers Størrelse. Vcext og Reproduktionsforholde gode. 22. Neste Skov, Vestre Slidre THinglag, Matr.-No. 59, L.-No. 118a 1 b, af Skyld 2 Daler 4 Ort 17 Skill. IndkjM i Henhold til Kongelig Resolution af 28de Mai 1875 for en Kjebesum af 3 500 Spd. (Kr. 14 000,00), udgjpr 73,6 ha. og er kun med en smal Teig adflilt fra noevnte Viker Skov. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fincmts- og Told-Departemeiltet. Gran, men ogfaa af faavel crldre fom yngre Partier i de forstjelligste Tcethedsgrader og med meget forsijelligartede Vcext- og Neproduktionsforholde ligefra uvcexterlig til frodig Vcext. 23. Fyllen Skov, nordre og fendre. Vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. L.-No. 89 a b i, af Skyld 2 Daler 1 Ort 15 Skill. Skov, Vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 43, L.-No. 90d. 1. d, af Skyld 1 Daler. Disse to Skove ere indkjobte i Henhold til Kongelig Refolution af 22de Februar 1873 for en Kjobefum af 2 950 Spd. (Kr. 11800,00); de udgjor en ca. 150 ha. stor fammenhcengende Skovstrcekning, der tilstoder vestre Slidre Prcestegaardsstov. 1 Plads har for nuvcerende Brugers Fcestetid Ret til Nrcende af tørt, Asiald og Top, ligefom en lignende Ret tilkommer 4 Sætre i Skoven for en Tid af 5 Uger om Aaret. Den bestaar udelukkende af Gran i alle Aldersklasser med idetheletaget god Vcext og middels Bestandstcrthed. 24. Braaten, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 43, L.-No. 90e, af Skyld 4 Ort. Denne Eiend om er i Henhold til Kongelig Refolution af 27de Mai 1871 md« kjobt for 500 Spd. (Kr. 2 000,00). Denvartidligere en Husmandsplads under Vestre Slidre Prcestegaard og har 33,2 ha. Hjemmark, hvoraf ca. 8,5 ha. dyrket og en Sceter, hvoraf en Del er skovbevoxet. Skoven paa Pladsen og Scetereu bestaar af Unggran af idetheletaget middels Vcexterlighed. Iordveien og Hufene bruges paa Aaremaal fom Lon af Skovvogteren over denne famt nogle andre offentlige Skove. Hufene ere gamle og i daarlig Forfatning og bestaar af en toetages Hovedbygning, 1 Fjos, 1 Stald, 1 Lade, 1 Badstue og 1 Kvcrrnhus. 25. Vidsteteigene, vestre Slidre Thinglag, Matr.-Nu. 73, 74, L.-No. 147 a 1 a 2, 150 a i a 1 b, af Skyld 2 Ort 14 Still., og Nogudokteigen, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 73, 74, L.-No 146 a 2, 147 c 2, 148 f 2, 148 g 2, 149 d 2, 150 d 2, af Skyld 12 Skill. Teigene udgjore en sammenhcengende Strcekning i ostre Slidre Vasdrags Dalføre, tilfammen 8,9 ha.; de ere indkjobte i Henhold til Nesolutioner af 28de Mai og 15de Juni 1875 for tilfammen 750 Spd. (Kr. 3 000,00). Skoven er Ungskov af Gran og Furu i toet Bestand, men sentvoxende, fordetmeste af Storrelfe fra Stik til fmaat Bygningstpmmer. Den blev stcerkt mcdtaget af en Orkan den 13de Oktober 1879- 26. Nebnesfkovkomplexet: - a. Nedre Rebnefkov, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 79, L.-No. 165d 166 b, af Skyld 4 Daler 23 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 20de April 1872. Kjobesnm 4 000 Spd. (Kr. 16 000,00). b. Bvre Rebnefkov, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 79, L.-No. 165a2, 165 b 2, 166 a 2, af Skyld 2 Daler 10 Skill. og Husastolen, vestreSlidre Thinglag, Matr.-No. 79, L.-No. 167 a 2, af Skyld 8 Skilling. Disse to Teige ere indkjpbte i Henhold til Kongelig Refolution af 9de Mai 1874 for en Kjobefum af 1 500 Spd. (Kr. 6 000,00) og udgjor sammen med ncestforegaaende Teig 232,4 da. c Rebneshusteigen, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 79, L.-No. 167 a 1. b af Skyld 2 Ort 13 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 6te Februar 1875 for en Kjsbefnm af 300 Spd. (Kr. 1 200,00), stor 13,7 ha. d. Faufketeigene, vestre Slidre Thinglag, 80, L.-No. 169a Id, af Skyld 1 Daler 1 Ort 7 Skll., og L.-No. 170 d 2, af Skyld 1 Ort 12 Skill. Indkjchte i Henhold til Kongelig Refolution af 5te April 1873 for en KjBesum af 950 Spd. (Kr. 3 800,00). Areal 48,4 da. e. Forrestraa og Vdegaardsteigen, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No-81, L.-No. 171 al b, af Skyld 4 Ort 5 Skill. Indkjobte i Henhold til Kongelig Refolution af 9de Juli 1874 for en Kjpbefum af 500 Spd. (Kr. 2 000,00). Areal 26,6 ka. f. Dotten, vestre Slidre Thinglag, Matr.-No. 81, L.-No. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Fincmts- og ToldDepartementet. Skilling. Indkjobt i Henhold til Kongelig Nesolution af 28de Marts 1874 for en Kjobe. sum af 140 Spd. (Kr. 560,00). Areal 7,3 da. g. Loteigen, vestre Slidre THinglag, Matr.-No. 81, L.-No. 171, af Skyld 1 Ort 23 Skilling. Indkjobt i Henhold til Kongelig Nefolution af 31te Mai 1873 for en Kjobesum af 600 Spd. (Kr. 2 400,00). Areal 36,2 da. Komplexet udgjor altfaa tilfammen 364,6 ha. og Kjobesummen 7 960 Spd. (Kr. 31 840,00). Den deles omtrent i Midten ved en ca. 314 m. bred Teig, fom endnu ikke Har vceret at faa tilkjobs, men er forresten scerdeles vel arronderet, da den paa det ncermeste udgjor en regelmcesfig Firkant. Den bestaar af de midlere Aldersklasser af Gran og Furu, Hvoraf den sidste Trceart er overveiende, omtrent 7» af Ndstrcekningen i fuldt flnttet Bestand, '/« middels tcet og 7» i daarlig Stand (mest paa Grund af Myr). Vcexterligheden er idetheletaget middels hurtig, og Neproduktionen udmcerket, ifcer i Furustoven. 27. Nordtorpbergene, Wre Slidre THinglag, Matr.-No. 110, L.-No. 243 af Skyld 3 Ort I Skill. i henhold til Kongelig Nesolution af 10de Juli 1879 for Kjobesum Kr. 6 000,00 og indeholder antagelig 45 da. Skov samt derhos en liden Iordvei vaa omtrent 2 da. med fslgende Huse, der ere i taalelig god Stand: 1 toetages Hovedbygning, 1 Fjps, 1 Stald, 1 Lade, 1 Ildhus, 1 Badstue, 1 Udlade, 1 Kvcernhus. Skoven bestaar af Furu med lidt Gran nederst ved Vasdraget (ostre Slidre Hovedvasdrag), alt i tcet Bestand og af de midlere Aldersklasser indtil udvoxet. En stor Del af Skoven er sentvoxende, Resten af middels Vaxterlighed. Pladfen bruges af en Skovvogter paa Aaremaal. 28. Stendeskoven, Nordre Anrdals THinglag, Matr.-No. 52, L.-No. 165 b, af Skyld 1 Dal. 2 Ort 11 Skill. Indkjobtes i Henhold til Kongelig Nesolution af 24de Februar 1872 som en Del af Chefsgaarden Stende for en Kjobesum af 2 509 Spd. (Kr. 10 000,00). I Henhold til famme Nefolution afhcendedes derefter Gaardsbruget med Pladfene og endel Birkestov tilfjelds for en Kjobesum af Kr. 10 020,00. Den for Staten beholdte Del af Skoven er 118,1 da. stor, jevnt bevoxet med temmelig tcet og vcexterlig Unggran og for en mindre Del opimod Fjeldet blandet med Birk. En ikke saa liden Del af Skoven har allerede naaet smaat BygningstommerZ Storrelse. Skoven led adstilligt ved Stormen i 1879. 29. Forsodegaarden, nordreAurdals THinglag, Matr.-No. 80, L.-No. 232 f, af Skyld 16 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Nesolution af 5te April 1873 for en Kjobesum af 600 Spd. (Kr. 2 400,00). Skoven er delt i to ncer hinanden liggende Teige, af hvilke den ene hcenger jammen med ncestfolgende Teig. 30. Vikens Teig, nordre Anrdals THinglag, Matr.-No. 80, L.-No. 232 c 2, af Skyld l Ort 2 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Nesolution af 29de Juli 1874 for en Kjpbesum af 300 Spd. (Kr. 1 200,00). Disse tre Teige udgjor et samlet Areal af 19,6 da. med blandet Ungflov af Gran og Furu i tcetteste Bestand og af forskjellige Aldersklasser op til smaat Bygningstommers Storrelse, idetheletaget ualmindelig god og vcerdifuld. Vcexterligheden middels. 31. Lundsmyrfkov, nordre Aurdals THinglag, Matr.-No.- 93, L.-No. 261 c, Matr.-No. 94, L.-No. 262 d, 263 d, 265 c, af Skyld 2 Ort 14 Skill. Denne Skoveiendom er indkjobt i Henhold til Kongelig Nesolution af 14de Mai 1872 for en Kjobesum af 1 000 Spd. (Kr. 4 000,00). Den har et Areal af 65,1 da. og danner en fammenharngende Strcekning med Fogedgaarden Lunds Skov, der tilhører Oplysningsvcefenets Fond. Skoven bestaar udelukkende af Gran og er af to Slags, nemlig omtrent Halv< delen temmelig uvcexterlig eller meget sentvoxende og den anden Halvdel scerdeles vcexterlig; men Bestandtcetheden er paa en liden Myr ncer i begge Slags Skov omtrent saa stor, som den kan vcere. Skoven begynder at blive tommerfor. 32. Sprnm Skov, nordre Aurdals THinglag, Matr.-No. 96, L.-No. 279 al. d. af Skyld 1 Ort 13 Skill. Indkjpbt i HenHold til Kongelig Resolution af 28de Marts 1874 for en Kjchesum af 500 Spd. (Kr. 2 000,00). Den har et Areal af 23,2 ha. Dens øverste Halvdel er temmelig tyndhugget Gransiov (Kvistgraner) af korte Dimensioner, den nederste er temmelig tcet Gran- og Furustov af god Vcext og snart oppe i smaat og middelstort Bygningst^mmer. 33. Pollaoen, nordre Aurdals Thinglag, Matr.-No. 109, L.-No. 343 c, af Skyld 18 Skill. Indkjøbt i HenHold til Kongelig Resolution af 27de Mai 1871 for en Kje>besum af 350 Spd. (Kr. 1 000,00). Den er en tcrt ved Fogedgaardsskoven liggende 19 da. stor Skovteig og er tcet bevoxet med sentvoxende Furustov af alle Aldersklasser, hvoraf adskilligt har naaet smaat Bygningstsmmers Størrelse. Bnsteruds Amt. Busteruds Fogderi. 34. Billingstad Skov, Mkens Thinglag, Matr.-No. 64, L.-No. 6 b, af Skyld 4 Dal. l Ort 21 Skill. Denne Skov blev ved det i HenHold til Kongelig Resolution af 10de November 1871 stedfundne Salg af Chessgaarden Billingstad bibeholdt for Staten. Den indeholder jevnt vcrxterlig dels middelaldrende, dels gammel Naalestov og har afgivet noget til Salg samt er fri for Brugsrettigheder. Størrelsen anslaaes til 100 da. Se nedcnfor Side 165. Lister og Mandals Amt. Listers Fogderi. 35. Snnde, Flekkefjords Thinglag, Matr.-No. 103, L.-No. 432 al, af Skyld 2 Dal. 3 Ort 2 Skill. I HenHold til Kongelig Resolution af 6te Mai 1876 indkjcht for 1 000 Spd. (Kr. 4 000,00). Bestanden, der bestaar af Naalestov, er dels Ungflov i forskjellig Alder, dels celdre Heiestov paa grnndt Lcende. Arealet ca. 25 da. 36. Fladen, Flekkefjords Thinglag, Matr.-No. 81, L.-No. 358, 359, 360, af Skyld 4 Ort 18 Skill. I HenHold til Kongelige Nesolutioner af 11te August 1875 og 30te April 1877 indkjchte for Kjobcsummer, respektive 330 Spd. (Kr. 920,00), 250 Spd. (Kr. 1 000,00) og Kr. 2 000,00. Eiendommen bestaar af 8 lia. tildels vaadlcendt og stenet Indmark med ret god Jord og 25,8 da. Udmark, besat med Naalestov af yngre Alder. Her findes 2 Baaningshufe, 3 Lader, hvori Fjøs, samt et Sommerfjøs, hvoraf det ene Vaaningshus og Sommerfjofet er i ret god Stand, medens de pvrige Huse cre mindre gode. 37. Store Drange, Flekkefjords Thinglag, Matr.-No. 82, L.-No. 365, af Skyld 2 Dal. 3 Ort 17 Skill. Iudkjsbt i HenHold til Kongelig Resolution af 11te August 1875 for 1700 Spd. (Kr. 6 800,00),- udgjor ca. 8 da. Indmark god Jord og 56 ba. Udmark med for Størstedelen Naalestov af forstjellig Alder famt har følgende Hufe, hvoraf de fleste ere i god Stand: 1 Vaaningshus, 1 Fjøs, 1 Lade, 1 Tørkehus, 1 Stolpebod, 1 Kvcernhus, 2 Udstaatlader, 1 Sommerfjøs samt Andel i Baadnøst og Sag. 38. Oust ad. Flekkefjords Thinglag, Matr.-No. 102, L.-No. 422 a 1, 422 dl, af Skyld 2 Dal. 1 Ort 1 Skill. Indkjøbt i HenHold til Kongelig Refolution af 11te August 1875 for 1700 Spd. (Kr. 6 800,00) og bestaar af ca. 8 da. Indmark for det meste temmelig daarlig Sand- og Grusjord famt ca. 20 da. Udmark, besat med Naalestov af forskjellige Alders- og Vcrxtforholde. tzusene ere 1'/, Vaanings- og 1 Udhusbygning i god Stand samt 1 gammel Lade og 1 Slaattelade i daarlig Forfatning. 39. Kyrrefjord, Helvik Thinglag, Matr.-No. 70, L.-No. 221 a 1, af Skyld 1 Dal. 4 Ort 19 Skill., L.-No. 221 b 2, af Skyld 1 Dal. 4 Ort 11 Skill. Kongelig Rejolution af 5te Mai 1875 om TiMgetagelfe af StortHingets Vestutning des angaaende indkjobt for 3 000 Spd. (Kr. 8 000,00). Efterat derpaa i Henhold til Kongelig Rejolution af 28de September 1878 et Eiendommen tilhprende Jordstykke var bleven mageskiftet mod et under et andst Brug i Gaarden Kyrrefjord hprenoe Udmarksstykke, udgjsr nn det Offentliges Eiendom 4,1 ha. Indmark med et Jordsmon af Muld og lidt Myr famt ca. 35,5 ha. Udmark, bestaaende af Lyngmark med Underlag af Gnis samt noget bart Fjeld. Indmarken benyttes til Planteskole og Ndmarken til Skovanlceg. Her ftndes 1 Vaaningshus i god Stand samt en Lade i daarlig Forfatning, Stavanger Amt. Ilrdereu og Dalernes Fogderi 40. Planteskolen ved Sandnces: a. Sandved, Høilands Thinglag, Matr.-No. 44, L.-No. 173 h og 174 b, af Skyld 18 Skill. Indkjpbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 31de Inli 1868 for 403 Spd. 24 Skill, (Kr. 1 612,80). Areal ca/ 80 a. b. Bruland, Høilands Thinglag, Matr.-No. 4/!, L.-No. 172a, af Skyld 23 Skill. IndkjKt i Henhold til Kongelig Refolntion af 25de April 1876 for 635 Spd. 8 Skill. (Kr. 2 540,27). Areal ca. 90 a. c Dftraat, Hålands Thinglag, Matr.-No. 41, L.-No. 149 b, af Skyld 1 Ort 13 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolntion af 16de Juni 1877 for Kr. 3 150,00. Arealet ca. 1,5 ba. Det samlede Areal af ovenncevnte tre Eiendonnne, hvis Vcrrdi anslaaes til Kr. 10 000,00, udgjpr faaledes ca. 3,2 ba. Til Planteskolen hører desnden for ncrrvcerende ncestfolgende Jordstykke (d). å. Et Jordstykke under Planteskolen. Bortforpagtet til Eieren af Nabogaard Sandved i Henhold til Kongelig Refolntion af 17de Juli 1872. Areal ca. 95 a. Paa Planteskolen er opført en liden Kontorbygning med et Voerelse samt et Nedskabsskur. 41. Statens Plantningsfelt paa Icederen: a. Mykleb oftad, Hpilands Thinglag, Matr.-No. 24, L.-No. 82 c, af Skyld 7 Skill. Indkjøbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 22de November 1873 for 80 Spd. (Kr. 320,00). b. Espeland, Hmlands Thinglag, Matr.-No. 25, L.-No. 86b, c, af Skyld i Daler 4 Skill. Indkjøbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 18de Mai 1876 for 2 230 Spd. (Kr. 8 920,00). c Myklebostad, Hålands Thinglag, Matr.-No. 24, L.-No. 84 d, af Skyld 10 Skill. Indkjpbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 2den December 1876 for 120 Spd. (Kr. 480,00). d. Myklebostad, Høilands Thinglag, Matr.-No. 24, L.-No. 83 b, af Skyld 1 Daler 2 Ort 3 Skill. Indkjpbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 13de Juli 1878 for Kr. 7 600,00. s. Myklebostad, Hpilands Thinglag, Matr.-No. 24, L.-No. 84b, af Skyld 2 Daler 9 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolntion af 13de Juli 1878 for Kr. 8 800,00. f. Myklebostad, HMands Thinglag, Matr.-No. 24, L.-No. 84 6, af Skyld 17 Skill. Indkjøbt i Henhold til Kongelig Refolntion af 8de Septbr. 1879 for Kr. 1 000,00. Det famlede Areal af ovenncevnte Eiendomme, hvorpaa foretages et større Skovanlceg, udgjør omtrent 300 ba. Heraf optager Indmarkerne, der bortleies mod Kr. 320,00 aarlig Afgift, ca. 15 ba. Udmarkerne ere meget magre, for det meste lyngbevoxede samt ganske afssovede. Husme ere omtrent af famme Størrelse og Indretning som de i Lyseklosterkredsen (se nedenfor under No. 44). Sondre Bergenhus Amt. Ssndhordlands Fogderi. 42. Anuglen og Anpart af Midtoen, Tysnces THinglaq, Matr.-No. 170, L.-No. 454, af Skyld 4 Daler 2 Ort 4 Skill. (8). Indkjobt i HenHold til Kongelig Resolution af 2den September 1878 for Kr. 1U 240,00. Eiendommen, der er beliggende paa en Vgruppe, udgjpr 109,8 ha,., hvoraf Indmark, iberegnet en Husmandsplads, 8,2ha. Denne Iordvei bruges af en Skovvogter mod Udredelfe af det Eiendommen paahvilende Kaar. Skovens Hovedtrceart er Furu af rast Vcrxt. Skovgrunden er kalkholdiq og staar for de fleste Strcekningers Vedkomniende adstilligt over det almindelige. Paa Eiendommen ftndes et Scet tarvelige Hufe. 43. Scelpen, Tysnces Thinglag, Matr.-No. 169, L.-No. 451, af Skyld 3 Daler 2 Ort 8 Skill. Indkjobt i HenHold til Kongelig Refolution af 2den September 1878 for Kr. 8 000,00. Eiendommen, der fom den foregaaende er beliggende paa en V og fom med Henfyn til Bestand og Skovgrund er af famme Befkaffenhed fom denne, udgfor 65,3 ha., hvoraf Indmark, indbefattet Part i en Husmandsplads, 7 ha. Indmarken bruges uden Afgift af en Forpagter, der udreder Kaaret paa Eiendommen. Om Hufene gjcelder det famme foln under foregaaende Ro. anfort. Nordhordlands Fogderi. 44. Lyfeklofter-Komplexet: a. Frifkoven, indkjobt i HenHold til Kongelig Refolution af 23de November 1872 for 1 500 Spd. (Kr. 6 000,00), besta ar af: 1. Saufkaret, Os Thinglag, Matr.-No. 8, L.-No. lid, af Skyld 2 Ort 12 Sklll. 2. Bofceter, Do. " — Ile, — 1 Daler 10rt 20 — 3. Npdlien Skov, Do. — " — Ilk, — " — 4 — " — d. Ulven Skov, indkjobt i HenHold til Kongelig Resolution af 8de Marts 1873 for 3 600 Spd. (Kr. 14 400,00), bestaar af: 1. Ulven, Os Thinglag, Matr.-No. 51, L.-No. 142, af Skyld 7 Daler 18 Skill. 2. Vaccinen, — " — 143, 1 — 11 — 3. Vag td a len, — — 144, — 3 Ort 23 — a 22 famtidig indkjpbte Eiendomme, nemlig: 1. Nygj crrdet, Fane Thinglag, Matr.-No. 70, L.-No. 201 b, 202 b, af Skyld 4 Ort 9 Skilling. 2. Rpdlien, Os Thinglag, Matr.-No. 8, L.-No. 116, af Skyld 16 Skilling. 3. Hatlelien, — " — Ile, — 1 Ort. 4. Bkland, — — 25/ — 40 — 2D. 2O. 13 Skill. 5. Nordftronen, — 26, — 41a, 1"4" 9 " 6. - .. — 42 a, - 1 " 4 " 10 " 7. - - - " — 43 a, — 1 " 3 " 5 " 8. - " — 44 a, — 1 " 3 .. 9. - " - 45 a, 4 " 22 " 10. Stølen, " - (41-45) d,— 1 " 4 " 11. Bjerkhaugen — " — (41— 45)c,— 20 " 12. Skibeviken, " — (41 -4b) d,— 1 " 13. Strønefkorpen— " — (41-45) f,— 14 " 14. Strpnespen. — — " — 46, 15 " 15. Askvik, — — 23, — 34, — 2 " 2 " 8 " 16. Askvik, - 35, - 1 " 2 " 13 " 17. Do. - 36, - 2 " 1 " 17 . " 18. Hildershavn, — 37, — 1 " 11 " Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fmants- og Told-Desiartementet. 19. Hofland, Os Thingl., Matr.-No. 32,L-.No. 68, afSkyld 2D. I 0.17 Skill. 2«. Do. — 69, - 2 " 1 " 22 " 21. Skeie, <- 33, - (71-75) d, - 2 " 17 " 22. Indre Moberg, — — 50, — (138—141)p,— 2 " 15 Tisfe 22 Eiendomme ere indkjchte i Henhold til Kongelig Refolution af 3Ne Marts 1873 for 9 300 Spd. (Kr. 37 200,00), nemlig: 6. S orf tr onen Ga ard. Os Thmglag, Matr.-No. 27, L.-No. 48, af Skyld 2 Daler 2 Ort 18 Skilling. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 25de Oktober 1873 for 1 2(10 Spd. (Kr. 4 800,00) famt med Overtagelfe af et Kaar. e. Folgende til Lysetlofter Gods forhen horende Eiendomme: 1. Skeie, Os Thinglag, Matr.-No. 33, L.-No. 71a, afSkyld 1 $.4 0. 2 Skill. 2. Do. - " - 72 a, 1 " 4 " 11 " 3- Do. .. ~ 73 a, 1 " 4 " 17 " 4- Do. " - 74 a, - 1 " 4 " 11 " 5- Do. " 75 a, - 1 " 3 " 3 " fi. Grinde v old, — 35 — 79, — 2 " 3 " 9 7. Grindevold, " — 80, 2 ,' 3 "" 14 " 8. Forstrønen, — 24, — 38, — 1 " 20 Disfe Eiendomme ere indkjobte i Henhold til Kongelig Refolution af 3die Juni 1874 for 4 300 Spd. (Kr. 17 200,00). s. Folgende ligeledes til Ly sek tofter forhen henhorende Eiendomme: 1. Ytre Tun, Os Thinglag, Matr.-No. 36, L.-No. 81, afSkyld 1 D. 4 O. 20 Skill. 2. Do. " 82, 1 " 4 " 20 " 3. Indre Tun, . — 37, 83, 1 " 4 " 20 " 4 - Do. " - 84, 1 " 4 " 20 " 5. Lien, 79 — 208, — 2 ., 4 " 15 " Indkjpbte i Henhold til Kongelig Refolution af 3die Juni 1874 for 2 500 Spd (Kr. 10 000,00). Det hele Lyfekloster-Komplex har et Fladeindhold af omtrent 3 000 da., hvoraf 2 300 ha. produktivt Skovland. Resten, 700 ba., er dels mindre produktiv Skovmark, dels Myrer, deriblandt ret vnrdifulde Torvmyrer af stor Udstrcrkning og bekvem Beliggenhed, dels Exercerplads, 38,6 ba., og delsIndmark, htoiltrn fidste anflaaes til 100 ba., hvoraf dog adstilligt af faa flet Bestaffenhed, at den mere egner fig til Skovland. Uaqtet noget reduceret fiden Indkjobstiden er Antallet af Brugere paa den famlede Eiendom endnu 44. De aarlige Afgifter belobe fig til Kr. 900,00 foruden Kr. 1 600,00, der udredes af Militcervcefenet for Erercerpladfen paa Ulven. Her har dette opført. Barakker, men forpvrigt, tilhprer paa endel Nøst og Smaahytter nær, famtlige Hufe paa Eiendommen det Offentlige. Disfe ere forpvrigt fmaa og lidet vcrrdifulde. En Bygfelmands Vaaningshus bestaar i Almindelighed af 2 middels store Stuer med Kjokken imellem; over begge Stuerne er i Regelen Loft, da Spoerstuernes Antal er aftaget. Ladebygningen, hvori fcrdvanlig er indtomret under famme Tag Fjøs, Btalt* og Fetarehus, bestaar af Reifevcerk med Bordkledning. Af andre Hufe forekommer hyppig et lidet Ildhus, fjeldnere et Stabur. Husmcendenes og Strandsiddernes Hufe ere i alle Henfeender mindre. Vaaningshufet har faaledes sjelden mere end en Stue. Samtlige Brugere pligte at holde sine Huse i aabodsfri Stand ved Hjoelp af Materiale fra Skoven. Skoven, der er mangedobbelt voerdifuldere end de smaa og ringe Indmarker, Har en Heldig BeliggenHed for de stovlpse Kyststrpgs fremtidige Forsyning paa et ftemfludt Hjerne mellem Kors- og Bjørnefjorden; den var meget udhuggen ved Overtagelsen; i de siden denne forlpbne faa Aar er den imidlertid allerede bleven mere forbedret, end man kunde vente, saalcenge Brugerne fremdeles ere faa talrige i Antal. Hovedtrcrarten er Furu. Vcexterligheden er efter Stedets BeliggenHed god eller middels. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- oss Told-Deftartementet. ere i Regelen noget korte, fom Tilfceldet stedse er med Trcrr, der ere opvoxede i rum Bestand i Spdistrikterne. 45. Asks koven: Aarstad Thinglag, Matr.-No. 1, L.-No. Iss, af Skyld 1 Daler 2 Ort 19 Skilling. Indkjobt i Henhold til Kongelig Resolution af 28de Oktober 1876 for 5 350 Spd, (Kr. 21 400,00). Eiendommen, der er beliggende paa Asføenllkm. nordenfor Bergen, er ca. 150 ha. stor og uden Indmark eller Slaat. Trcrarten er næsten udelukkende vcrxterlig Furu. Nordre BergenHus Amt. Sogns Fogderi. 46. Tjugums eller Betlefjordens Bygdealmennina, Lekangers Thinglag, L.-No. 96 b., af Skyld 12 Skilling. Indkjpbt i Henhold til Kongelig Resolution af 11te September 1877 for Kr. 2 400,00. Den udgjpr V» af Thingestads mod Slutningen af forrige Aarhundrede solgte Statsalmenning og er hovedfagelig befat med voexterlig I Skovteigen, der er 68,1 ha, stor, er kun en Almenningsplads, i Hvis Indmark og Huse det Offentlige eier */», brugsberettiget. Sond- og Nordfjords Fogderi. 47. Bjor nes <et er, Brandso Thinglag, Matr.-No. 112, L.-No. 251, af Skyld I Dal. 10 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 13de Juni 1874 indkjBt for 500 Spd. (Kr. 2 000,00). Indmarken, udgjorende 5,3 ha., er af daarlig Beskaffenhed, og Ndmarken, der er fcelles med det Oplysningsvcrsenets Fond tilhorende Brua L.-No. 250, udgjor 108 ha. Hovedtrcearten i Skoven, der har en ung Bestand og middels Vcexterlighed, er Furu. 48. Bjprnefceter, Brandso Thinglag, Matr.-No. 112, L.-No. 252, af Skyld 1 Ort 16 Skill. I Henhold til Kongelig Resolution af 17de November 1879 indkjobt for Kr. 2 720,00. Den har ligeledes en daarlig Indmark paa 7 ha. og en Udmark, der udgjor 60,4 ha. Om Skovens Beskaffenhed gjcelder det samme som ved foregaaende No. anfort. 49. Brandsoskoven, Brandso Thinglag, Matr.-No. 74, L.-No. 184 a 2, 185 a 2, af Skyld 2 Dal. 4 Ort 1 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Resolution af 16de Juni 1877 som en Del af Gaarden Brandfo, Matr.-No. 74, L.-No. 184 og 185 a i Brandfp Thinglag, af rev. Skyld 4 Dal. 3 Ort 13 Skill., for en Kjobesum for den samlede Gaard af Kr. 12 400,00. I Henhold til Kongelig Resolution af 25de April 1878 er derpaa Gaardens Iordvei med en Del af Skoven mod et Mellemlag til det Offentlige af Kr. 3 200,00 magestiftet mod ncestfolgende Eiend om Brandfosundet. Skoven, hvis Hovedtrceart er Furu, har en middels Vcrxterlighed, en Bestand, der ogsaa indeholder oeldre Partier, samt et Areal af 91,4 ha. Til Eiendommen Horer en ubetydelig Husmandsplads, Mcekevik, hvis Bruger har livsvarigt Fceste. 50. Brandfpsundet, Brandso Thinglag, Matr.-No. 74, L.-No. 184b, 185 b, af Skyld 3 Ort 1 Skill. Eiendommen er, som foran bemcerket, erhvervet ved Magestifte mod en Del af den indkjøbte Gaard, Brandft. Skoven, hvis Hovedbestand er Furu af ung Alder, har en middels Vcrxterlighed samt et Areal af 33,3 ha. Den titte Indmark er tilligemed de derpaa vcerende smaa Huse bortforpagtet paa 5 Aar. De foran ncevnte 4 Eiendomme i Smd- og Nordfjords Fogderi ere beliggende paa Halvsen Klavelandet, der begynder : / 2 Mil ostenfor Ladestedet Flow i Kinns Prcrstegjeld. Forpagtningsindtcegten af samme udgjsr for Tiden Kr, 60,00 aarlig. 51. Moskoven, THinglag, Matr.-No. 47, L.-No. 134b, af Skvld 6 Dal. 1 Ort I4Sk. I Henhold til Kongelig Resolution af 25de Marts1872 indkjM for 2 200 Spd. (Kr. 8 800,00). Den er 281 ha. stor; Sth. Prp. No. 20. Liendomme under Finants- og Told-Deftartementet. hovedtagelig bestaar af Furil, er meget god, men Bestanden ung. Her ftndes to Husmandspladfe, hvis Brugere fvare en aarlig Afgift af Kr. 16,00. 52. H ellebuft, Ytre Dales Thinglag, Matr.-No. 104, L.-No. 235, af Skyld 6 Dal. 3 Ort 22 Skill. I Henhold til Kongelig Refolntion af 3die Juni 1874 indkjobt for 2 600 Spd (Kr. 10 400,00). Eiendommen bar en Udmarksstrcekning paa 253,9 ba., hovedfagelig befat med Furu af meget ung Alder og middels Vcexterlighed. Indinarken, der udgjor 12,4 ha. og er bebygget til fuldt Gaardsstel, er bortforpagtet paa 10 Aar. Her ftndes to Husmandspladfe med livsvarigt Fceste for Brugerne famt et Sagbrug. 53. Solheim, Ytre Dales Thinglag, Matr.-No. 96, L.-No. 220 a 1, af Skyld 2 Dal. 4 Ort, L.-No. 220 a 2, af Skyld 2 Dal. 4 Ort 1 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Refolution af 3die Juli 1875 for henholdsvis 800 Spd. (Kr. 3 200,00) og 900 Spd. (Kr. 3 600,00). Skoven, der har et Areal af 248,4 ba., er hovedfagelig befat med Ungfuru af meget god Vcexterlighed. Indmarken, der er af middelmaadig Befkaffenhed, udgjør 12,4 ba. og er ligefom paa Hellebnst bebygget til fuldt Gaardsstel, men meget fmaat, idet Vaaningshusene endog ere gamle Rpgstuer. Iordveien med Hufe ere bortforpagtede paa 10 Aar, de hervcerende to Husmandspladfe derimod paa Brugernes Levetid. 54. Ho fl a nd. Ytre Dales Thinglag, Matr.-No. 101, L.-No. 229, af Skyld 4 Tal. 4 Ort 2 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 17de Juni 1876 rnbkjøbt for 2 100 Spd. (Kr. 8 400,00). Eiendommen har en Uomark paa 361,5 ba., hovedfagelig bestokket med Furustov af middels Vcexterlighed og som tildels indeholder celdre Partier. Indmarken, udgjorende ca. 10 na., og de derpaa staaende Hufe ere af famme Befkaffenhed fom ved foregaaende No. anfprt og bortforpagtet paa 7 Aar. Ogfaa her ere to Husmandspladfe med livsvarigt Fceste. Den famlede Forpagtningsafgift af de under No. 52—54 noevnte Eiendomme udgjpr Kr. 248,00 aarlig. 55. Svorteigen, Eid og Hornindals Thinglag, Matr.-No. 42, L.-No. 85 d, af Skyld 19 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 iudkj»bt for 176 Spd. 90 Skill. (Kr. 707,00). 56. Kongsvik, Eid og Hornindals Thinglag, Matr.-No. 44, L.-No. 88a, af Skyld 4 Ort 16 Skill. I Henhold, til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 indkje>bt for 1 200 Spd. (Kr. 4 800,00). 57. Kongsvik, Eid og Hornindals Thinglag, Matr.-No. 44, L.-No. 88 b, af Skyld 1 Ort 4 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af Iste April 1878 mdkjpbt for Kr. 4 800,00. Her haves et fuldt Scet Hufe til Gaardsdrift, ret gode, men fmaa og forovrigt efter Bygdens Skik. 58. Indre Furufjerdings Skovteig, Eid og Hornindals Thinglag, Matr.-No. 8, L.-No. 18 d, af Skyld 4 Skill. Eiendommen blev i Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 mdkjøbt for 1 010 Spd. (Kr. 4 040,00) fammen med Kjosfkoven, der atter paa Odel er frataget det Offentlige mod Losningsfum Kr. 4 000,00 foruden det famme hos Scelgeren tilkommende Erstatningsbelpb Kr. 1 400.00. 59. Florefkoven, Indvikens Thinglag, Matr.-No. 96, L.-No. 278 a, af Skyld 1 Dal. 3 Ort 1 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 indkjobt for 2 000 Spd. (Kr. 8 000,00, fenere frataget det Offentlige paa Odel mod Udlosningsfum 2 115 Spd. (K< 8 460,00) foruden Erstatningsbelob af Scelgeren 677 Spd. 92 Skill. (Kr. 2 711,00), men atter indlpst for det Offentlige i Henhold til Odelslovens § 30 mod Wsningsfum Kr. 4 160,00. 60. 3 Skovteige under Gaarden Haugen, Indvikens Thinglag, Matr.- No. 98, L.-No. 280 d, af Skyld 1 Ort 1 Skill., L.-N. 280 c, af Skyld 1 Ort 1 Skill., L.-No. 280 d, af Skyld 1 Ort 1 Skill. Teigene ere i Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 indkjobte for tilfammen 647 Spd. (Kr. 2 588,00). 61. Maurhaugen, Indvikens Thinglag, Matr.-No. 99, L.-No. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fiuants- og Told^Dcpartemnitet. 1 Dal. 20 Skill. I Henhold til Kongelig Resolution af 24de Februar 1872 indkjobt for 1 200 Spd. (Kr. 4 800,00). Paa denne Eiendom 1 Sag, 1 Kvcern, 1 Ildhus og et Foderhus, alle ubetydelige 62. Fald eid haugens Sko v teig, Indvikens Thinglag, Matr.-No. 93, L.-No. 275 k. af Skyld 18 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 for 84 Spd. (Kr. 336,00). 63. Ny be». Indvikens Thinglag, Matr.-No. 95, L.-No. 277, af Skyld 2 Dal. i Ort 6 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 24de Februar 1872 indkjpbt for 1800 Spd. (Kr. 7 200,00). Her findes af Bygninger 1 Kvcern, 1 Cirkelfag og 1 Tk»rkeftue. 64. Haugen. Indvikens Thinglag, Matr.-No. 98, L.-No. 280a, af Skyld 1 Dal. I Ort 1 Skill. I Henhold til Kongelig Resolution af Iste Juli 1872 indkjcht for 550 Spd. (Kr. 2 200,00). De forncevnte Eiendomme i Eid og Hornindals samt Indvikens Thinglage (Svorteigen — til sidstncevnte Eiendom Haugen), ligge langs den Vei, fom forer fra Faldeide til Hornindals Kirke, og danner et paa lidt ncer fammenhcengende Skovkomplex, der fom Skovbrug drives under et. Skoven, hvis Bestand foruden en Del L5vskov hovedsagelig bestaar af Furu, og hvis Vcexterlighed paa Dalens Solside er god, paa Skyggesiden middels, var udhuggen, da den blev indkjobt, hvorfor der vil hengaa lcengere Tid, fyr den atter bringes i fuld Hcevd. Skovens Areal udgjor tilfammen for alle Eiendomme 857,9 ha., hvortil kommer et Snes ha. Indmark, for en stor Del befat med Lpv- og tildels Furufkov. Til Komplexet hyrer to Husmandspladfe med livsvarigt Fceste. Den aarlige Indtcegt af de paa 5—15 Aar bortforpagtete Indmarker, Slaatter og Pladfe udgjpr Kr. 117,20. Romsdals Amt. Romsdals Fogderi. 65. Statens Planteskole ved Molde. Planteskolen er anlagt paa et Hertil paa indtil 25 Aar fra 14de April 1878 forpagtet Stykke Jord af Gaarden Reknoes. Her er i Henhold til Kongelig Resolution af 22de Marts 1879 med en Bekostning af ca. Kr. 2 200,00 opfprt et Kontor- og Redstabshus af Stavvcrrk og Tømmer med Bordklcedning. Sondre Trondhjems Amt. Ortedals Fossderi. 66. Fjeldftnen Kongsvolds Udmaalingsfkov, Opdals Thmglag. Denne Skov, bestaaende af Fjeldbirk, er vel stor nok i Udftrcekning; men da den ved mislig Behandling er reduceret blot til Ungstov, er det befundet nsdvendigt indtil videre delvis at frede famme. Arealet kan muligens anscettes til 800 ha. 67. Fjeldftnen Drivstuens Udmaalingsfkov, Opdals Thinglag. Denne Skov, ligeledes bestaaende af Fjeldbirk, er meget mere end tilstrcrkkelig til Gaardens Forfyning, hvorfor ogfaa i famme har været udvist Trcevirke til Kongsvolds Forfyning. Paa Drivelvens vestlige Side sinder paa Grund af den sparfommere Havning en ret livlig Foryngelfe Sted. Skovmarkens Udftrcekning anflaaes til 1 600 ha. Nordre Trondhjems Amt. Stsr- og Vcrrdalens Fogderi. 68. Ins eller Suls Ålmenning, Vcerdalens Thinglag, Matr.-No. 283, L.-No. 374, af Skyld 1 Dal. 1 Ort 21 Skitt. Tider vceret anfeet for Statens Eiendom og blev, da det efter de fremkomne Oplysninger stillede fig hejst usikkert, om den for det Offentlige vilde kunne vindiceres, i Henhold til Kongelig Refolution af 25de Februar 1863 erhvervet for en Kjebefnm af 1 050 Spd. (Kr. 4 200,00). Skovens Areal udgjor ca. 400 ba., vcefentlig Gran samt Furu paa Hoiderne og nogle Birkelier; en betydelig Del overmodne, toptorre Trær. Besvcerlig Adkomst. Paa den inden Almenningen beliggende Fjeldstue Sandviken drives Kvcegavl samt ubetydeligt Iordbrug. Fjeldstuens samt Vejvogterboligen? Behov af Trcevirte leveres fra Statsskoven uden Godtgjorelse. Indewens Foa. 69. Haugdal, Sparbo Thinglag, Matr.-No. 76, L.-No. 92a, af Skyld 4 Ort 2 Skill., L.-No. 93 a, af Skyld 3 Ort 22 Skill. og Redtelde, Sparbo Thinglag, Matr.-No. 75, L.-No. 91 a, af Skyld 1 Ort 12 Skill. Disfe to Skoveiendomme ere i Henhold til Kongelig Refolution af 6te September 1878 indkjobte ved Auktion for Kr. 12 500,00. Skovens Areal er ca. 350 da.. Heiden over Havet 1—200 w.; vcefentligt bcstaaende af Gran, ubetydeligt Birk og Furu. Skoven er forstorstedelen middelalders, desuden endel Ungstov. Vcerten er fcrrdeles god, Fremdriften let og Vasdragene gode. Endel modent Tømmer. 70. Myrskarfkoven, Snaafens Thinglag, Matr.-No. 113, L.-No. 132 li, af Skyld 1 Ort. I Henhold til Kongelig Nefolution af 22de Marts 1873 indkjobt for en Kjobefum af 750 Spd. (Kr. 3 000,00). Skovens Areal udgjor ca. 200 ba., Beliqgenhed 250 m. over Havet; dels ren Gran,, dels Blanding af Furu og middelaldrende Gran, for en Del vcexterliq. Fremdriften nogenlunde, Vasdragene ligefaa. Endel moden Tpmmerstov. 71. Grcesaamo, Snaafens Thinglag, Matr.-No. 132. L.-No. 156. af Skyld 1 Ort 13 Skill. Indkjobt i Henhold til Kongelig Resolution af 9de Februar 1878 folen Kjobesum af Kr. 3 400,00. Skovens Areal ca. 800 ha, beliggende midt i Luru Statsskov, 350 m. over Havet; dels Blanding af Furu og Gran, Birk, dels ren Gran, maadelig Bestand og Tilvcext. Fremdriften let, lang Flodning, men gode Basdrag. Endel moden Tommerstov. En Gaard er brugsberettiget i 25 Aar fra 1878 at regne. Namdals Fogderi. 72. Vestre Finvolden, Grongs THinqlag, Matr.-No. 58, L.-No. 146b, Qf Skyld 11 Still., og Matr.-No. 58, L.-No. 147 b, cif Skyld 10 Skill. Denne Eiendom er ligesom den ncestfplgende erhvervet ved Magestifte i Henhold til Kongelig Resolution af 28de Oktober 1871. Skovens Areal er ca. 900 ba. Den bestaar af Gran og Furu. Vcexterlighed for det meste daarlig. Adkomsten befvcerlig; drives til Namsen ad Brcekvaselven og Finvoldbcekken, der begge ere nogenlunde velstikkede for FIpdning. Fremdriften til Vasdraget i Almindelighed let. I Strcekningen ligge 3 Pladse eller Gaarde, som ikke tilhpre Staten, men som have Husbehovsret i Skoven. 73. Na ms tad, Grongs Thinglag, Matr.-No. 58, L.-No. 148 a, af Skyld 12 Skill. Se foregaaende Eiendom. Skovens Areal er ca. 880 ba.; den bestaar, af Gran, for en Del gammel og meget raadden, og vcerdilos Lovstov. Vcerterligheden for det meste daarlig. Drives til Namfen, for en ubetydelig Del til Brcekvaselven. Fremdriften i Almindelighed let, tildels noget brat. Adkomsten befvcerlig. Inden Eiendommen ligger Pladfen Namstad, som tilkommer Brugsret til Husbehov i Skoven, og som ikke tilhprer Staten. 74. Dstre Finvolden, Grongs Thinglag, Matr.-No. 59, L.-No. 149, af Skyld 1 Ort 16 Skill. I Henhold til Kongelig Resolution af 22de Marts 1873 mdkjpbt for en Kjebesum af 550 Spd. (Kr. 2 200,00). Skovens Areal udgjor ca. 930 ha.; den bestaar af Gran og lidt Furu famt vcerdilos Lovstov. Vcexterligheden for det meste daarlig. Udhugget i 1872—73 til 8 Alens 8 å 9 Toms. Drives til Namfen Elv dels direkte, dels ad Sandaaen. Fremdriften i Almindelighed let. Adkomsten be fvcerlig. Strcetningen indeholder to vel bebyggede Pladfe, der ifølge Kjobekontrakten ere bortfcestede paa Brugernes og deres Borns Levetid uden Afgift. Indmarken udgjor ca. 6 h&. Nordlands Amt. Saltens Fogderi. 75. To Brug i Gaarden Sondre Iunkersdal, Skjcerstad og Saltdalens Thinglag, Matr.-No. 151, L.-No. 408 a og 408 h, af Skyld 1 Dal. 3 Ort 12 Skill. Indkjebte i Henhold til Kongelig Nefolution af 2den September 1878 for tilfammen Kr. 7 200.00. Vrugene omfatte 202,1 ha. Skovmark og 89,3 ha. Slaatteland. %aa Grund af Eiendommens frosthaarde Beliggenhed er den ikte egnet for Agerbrug, hvori" mod den er fcerdeles stikket for Fædrift. Den er taalelig godt bebygget. Brugene ere bortforvagtede paa Aaremaal for tilfammen Kr. 180,00. Til Bruget 408 d horer en beboet Plads, der bortforpagtes mod Kr. 8,00 aarlig. 76. Forftvcrfenets Sagbrug i Saltdalen, Skjcerstad og Saltdalens Thinglag. Bruget ligger paa det i 1864 af Gaarden Lien indkjobte faakaldte Boraancrs med Ret til et Vandfald i Boraaen og Lcendfefceste paa Gaarden Sundby. Sagbruget med tilhorende Indretninger, hvoriblandt en Smedie, til en Vcerdi at Kr. 9 000,00. Tromso Amt. Senjen og Tromss Fogderi. 77. B o n n cr s P l a d s, Maalselvens THinglag. Pladsen ligger overst i Salangsdalen og er af Henfyn til Lappeforholdene inbfjø&t for offentlig Regning. Iordveien er for Tiden bortforpagtet. Skovbestanden Bnk. 78. Indicet, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 214, L.-No. 457, af Skyld 6 Skill. Birkeflov af blandet Befkaffenhed. Rydningsplads. 79. Strpmskroken, Maalselvens Thinglag. Kun Birkestov til Pladfens Behov. 80. Sletten, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 203, L.-No. 446, af Skyld 10 Skill. Frodig Birkefkov af alle Aldere. 81. BjorklidZ og I Maalselvens I Begge med stor og vcexterlig Furustov af be-83. Elvfkiftnces Skove > Thinglag j tydelig Udstrcekning. 83. Ag lap nes — Do. Kun Ungfkou. 84. Finkroken Do. Saagodtfom fuldstcendig udhugget afEieren. 85. Li v elt en — Do. Delvis udhugget. Den tilbagevcerende Skov for Storstedelen ung. I foranncevnte 5 Skove er det Offentlige forbeholdt Hugstret. 86. Kirkesnces eller Kirkem o ens Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 40/ L.-No. 206 a 1, af Skyld 15 Skill. Indkjobtes i Henhold til Kongelig Nefolution af 16de Januar 1861 fom en Del af Gaarden af famme Navn for en Kjpbefum for den den hele Gaard af 3 500 Spd. (Kr. 14.000,00). I Henhold til Kongelig Nefolution af 4de Mai 1872 er derpaa Iordveien med paastaaende Hufe og tilliggende to Birkestovstrcekninger fom L.-No. 206 h bortfolgt for 700 Spd. (Kr. 2 800,00). Skoven bestaar af crldre. Furustov med god Gjenvcrxt og noget Birk.', 87. Chrif ti anemo, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 188, L.-No. 254 b, af Skyld 5 Skill. Har celdre Furustov blandet med Virk. Rydningsplads. Sth. Prp. No. 20. tSienbomme under Finants- og Told-Departementet. 88. Rydningens Skov, Maalselvens THinqlag, Matr.-No. 174, L -No. 240 b, af Skyld 3 Still. I Henhold til Kongelig Rejolution af 16de November 1861 erhvervet ved Mayestifte mod et Mellemlag fra det Offentliges Side af 50Spo. (Kr. 200,00). Magestiftet bestaar i, at Staten istedetfor den samme ved Salget af endel Gaarde forbeholdte Ret til Furufkoven har erholdt fuld Eiendomsret til en ncermerc bestemt Strcekning. Bestanden er celdre Furustov, stcertt indsprcrngt med Birk samt med liden Gjenvcrxt. 89. Nordre og Spndre Iselvmoens Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 43, L.-No. 209 a &b, 2, af Skyld 1 Skill. Erhvervet i Henhold til Kongelig Resolution af 29de November 1862. Vtageskiftet som ncestforegaaende. Bestanden ligesaa. 90 Søndre Rognmoens Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 179, L.-No. 245 b, af Skyld 1 Skill. Magestiftet som ved foregaaende i Henhold til Kongelig Resolution af 29de November 1862 mod et Mellernlaq fra det Offentliges Side af 40 Spd. (Kr. 160,00). Wldre Furnfkov med god Gjenvcrxt famt noget blandet med Birk. 91. Dividals og Se» r li Skov, Matr.-No. 183, L.-No. 249 a 2 og 249 d 2, af Skyld 3 Skill. Magestiftet fom ved foregaaende i Henhold til Kongelig Resolution af 25de Februar 1863. Bestanden oeldre Furustov med nogen Gjenvcext. 92. Maukstads Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 186,L.-No. 252 a 2, 252 b 2, af Skyld 4 Skill. Magestiftet som ved foregaaende i Henhold til Kongelig Refolution af 7de November 1863. Voexterlig Ungskov af Furu, noget blandet med Birk. 93. Aafens Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 33, L.-No. 404 b. af Skyld 10 Skill. Magestiftet fom ved foregaaende i Henhold til Kongelig Resolution ,af 7de November 1863. LEldre Furustov med god Gjenvcrxt og noget Birk. 94. Kirkemo Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 54, L,-No. 420 b, af Skyld 10 Skill. Magestiftet som ved foregaaeude i Henhold til Kongelig Resolution af 31te Marts 1866 mod Mellemlag til det Offentlige af 50 Spd. (Kr. 200,00). Ifølge Kontrakten tilkommer der Medkontrahenten Ret til al havne paa det Offentliges Eiendom med et begrcendfet Antal Kreaturer i Tiden fra 15de August til Michaeli. Bestanden er celdre Furustov med god Gjenvcext. 95. Iutulstad Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 187, L.-No. 253b, af Skyld 4 Skill. I Henhold til Kongelig Refolution af 19de Februar 1872 erhvervet ved Magestifte. Bestanden er celdre Furustov med god Gjenvcext. 96. Le»vbergs Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 175, L.-No. 241 b, af Skyld 3 Skill. Magestiftet som ved foregaaende i Henhold til Kongelig Resolution af 31te Marts 1866. 3Eldre Furustov med god Gjenvcext og noget Birk. 97. Eggens med Blaabjergets Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.- No. 38, L.-No. 180 a 2 og 180 d 2, af Skyld 1 Or ti4 Skill. Magestiftet som ved foregaaende i Henhold til Kongelig Resolution af 31te Marts 1866. Mdre Furustov med nogen Gjenvcext. 98. Tagholmbugts Skov, Maalselvens Thinglag, Matr.-No. 53, L.-No. 85 a 2 og 85 b 2, af Skyld 1 Ort 15 Skill. Magestiftet fom ved foregaaende i Henhold til Kongelig Refolution af 20de November 1869. Vcrxterlig Ungstov, noget blandet med Birk. 99. Skjcervpgodsets Skove, SkjcervpThinglag. Skjcervogodfets Skove, af famlet Skyld 16 Dal. 3 Ort 12 Skill., indkjpbtes i Henhold til Kongelig Resolution af Iste September 1866 for Kjpbesum 11000 Spd. (Kr. 44 000,00). Sth. Prp. No. 20. Eiendomme imoer Finants- og Told-Deftartementet. De beftaar af: a i Reisen: 1. Olderskog, Skjcervø Thinglag, Matr.-No.76, L.-No. 160, af Skyld 2 Ort 20Skill, Her sindes kun Lpvstov, 2. RMelv, Skjoerve Thinglass. Matr.-No, 83 L.-No. 170, af Skyld 2 Ort 8 Skill 3. Reielelv, 83, — 171 a & b — 2 " 8 " 4. Pafkabut. 84, 172 — 2 " 16 " 5. Mofkodalen, 85, - 173 a &b — 2 .. " ., 6. Kjeldern, — 86, - 174 a & b 3 " 8 " 7. Potka, 87, - 175 1 " 20 " 8. Potka, 87, 176 - 1 " 20 " 9. Vinnelys, — 88, - 177 3 " 8 " 10. Marjastilla eller Holmbo, - - 101 — 301 d — 1 " 12 " 11. Hallen, — 101 - 301 e — 1 " 12 " 12. Sappen, — 156 303 1 " 16 " De under 2—12 ncrvnte Eiendomme have ikke ubetydelig Furustov, vcefentliq celdre, med god Gjenvcrxt. I Lierne jamt indsprcengt i ftndes en temmelig betydelig Vicengde Birt. 13. Tprfosncrs, Skjcrrvp Thinglag, Matr.-No. 157, L.-No. 304, af Skyld 1 Ort 6 Skill 14. NyledellerNyelvholm,— 158, — 305a&b — 4 " 16 " 15. Elvevold, — 95,-184 — 3 " 8 " Her findes et Saqbrng. Gaarden benyttes as Sagmesteren ved dette saml as Distriktets Skovfoged. De under 13—15 ncrvnte Eiendomme have kun Lpvstov. 16 Reisens Ålmenning med Roieldalen, Skjcervo Thinglag, Matr.-No. 101, 2.-No. 301 a, af Skyld 4 Dal. 3 Ort 2 Skill. Bestanden er celdre Furuskov af bety' delig Udstrcetning med delvis frodig Ungskov. Paa Lavlandet er Bestanden temmelig ren, medens den oppe i Lierne er adstillig blandet med Birk. b. i Kvcenangen: 17. Nordbotten, Skjcervo Thinglag, Matr.-No. 31, L.-No. 79, af Skyld 1 Ort 16 Skill. 18. Nordbotten, 31, — 80, — 1 " 16 " 19. Kvcenangsbotten, — — 32, — 81, — 4 " " " Eiendommene 17—19 have kun ubetydelig Furuskov, men noget Birk. 20 Ålmenning, Skjcervp Thinglag, Matr.-No. 33, L.-No. 302, af Skyld 1 Dal. 3 Ort 8 Skill. Furuskov af alle. Aldre med tildels god Gjenvcext. Kun delvis ren Bestand, west blandet med Birk. 21. Indre Strømmen, Skjcervø Thinglag, Matr.-No. 34, L.-No. 82,af Skyld 2 Ort 2 Skill. 22. Indre Strømmen (Løkvik) - - 34, - 83 — 2 " 2 " 23. Indre Strømmen (Toppelbugt) 34, — 84 — 4 " 4 " Eiendommene 21—23 have udelukkende Birkestov. Det til Skjcervøgodset hørendeLaxeftskeri i Reisenelv bortforpagtes foren aarlig Afgift af Kr. 200,00. Ved Seima i Reifendalen eier det Offentlige en Tømmerhytte. 100. Skydsmo, Ibeftads Thinglag, Matr.-No. 193. L,-No. 436, af Skyld 10 Still. Den Pladien tilliggende Furustov beftaar af yngre vcexterlige Aldersklasfer. Birkestoven tildels gammel. Rydningsplads. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants' Finmarlens Amt. Allens Fogderi. 101. Me a minde. Altens THinglag. Slaat No. 2 under Matr.-No. 568, L-No. 1067. Veiminde, af Skyld 4 Faar, i Henhold til Kongelig Refolution af 23de November 1872 indkjpbt for 60 Spd. Kr. 240,00). Eiendommen er en Slaatte, delvis .bevoxet med Birk. 102. Slaatten Na l lo v ar rein o en tneb Forfæt og-Nygjcerdet, Altens THinglag, Matr.-No 323, L.-No. 802 i Alten, af Styld '/% Heft, 2 Kjer og 2 Faar, blev i Henhold til Kongelig Rejolution af 23de November 1872 indkjpbt for tilsammen 650 Spd. Kr. 2 600,00). Ved Auktioner, afholdte21de September og 7de Oktober f. A., er endel paa Eiendommen staaende Hufe og Gjcerder bortsolgte for 161 Spd. 36 Still. (Kr. 645,20) famt i Henhold til Kongelig Resolution af 31te Juli 1875 Forfcets Jordvei for 107 Spd. (Kr. 788,00). Den for det Offentlige beholdte Del af Eiendommen er bevoxet med god Furusiov samt lidt Levskov. 103. Iordpladsen Ensomheden, Altens THinglag. Matr.-Nr. 567, L,-No 1066, af Skyld 4 Faar. I Henhold til Kongelig Refolntion af 23de November 1872 indkjcht for 100 Spd. (Kr. 400,00-, Ikke stovbevoret. 104. Sjerragenta, Altens THinglag, Matr.-No. 42, af Skyld 2 Faar. I Henhold til Kongelig Re.'olution af 4de Januar 1873 indkjobt for 115 Spd. (Kr. 460,00). En Slaat, delvis bevoxet meo Furu og Birk. 105. Chriftinalcend c, Altens THinglag, Matr.-No. 483, L.-No. 082, af Skyld 2 Faar, I Henhold til Kongelig Refolntion af 4de Iannar 1873 indkjobt for lo Spd. (Kr. 40,00). Delvis bevoxet med ung Furustov. 106. Nedre Kjosrno, Altens THinglag, Matr.-No. 691. I Henhold til Kongelig Refolntion af 24de Mai 1873 indkjobt for 25 Spd. (Kr. 100,00). Ligeledes delvis bevoxet med ung Furustov. 107. Grcendfedalen under Kroken, Altens THinglag, Matr.-No. 367. I Henhold til Kongelig Resolution af 6te Juni 1874 indkjobt for 10 Spd, (Kr. 40,00), er en Slaatte, bevoxet med Birk. 108. England, Altens THinglag, Matr -No. 409, af Skyld 1 Ko. I Henhold til Kongelig Refolntion af 3die Januar 1874 indkjcht for 120 Spd. (Kr. 480,00), er delvis bevoxet med ung vcexterlig Furu. 109. Rolig heden. Altens THinglag, Matr.-No. 665, L.-No. 1166, af Skyld 2 Faar. J Henhold til Kongelig Resolution af 29de Juli 1874 indkjcht for 25 Spd. (Kr. 100,00), er ikke skovbevoxet. 110. Slaatten Goskainag, Altens THinglag, Matr.-No. 286-292, af Skyld 1 Ko. I Henhold til Kongelig Refolution af 22de Marts 1875 for 70 Spd. (Kr. 280,00), har en Bestand voefentlig af Furustov af frodig Vcrxt. 111. Iordftykkerne Rispa, Øen og Bjornhullet, Altens THinglag. 1 Henholo til Kongelig Resolution af 31te Juli 1875 inokjobte for 70 Spd. (Kr. 280,00): de ere bevoxede med blandet Birk og Furustov. 112. Plads Romsaasmoen, Altens THinglag, Matr.-No. 731, af Skyld 2 Faar. I Henhold til Kongelig Resolution af 29de Juni 1876 indkjobt for 80 Spd. (Kr. 320,00); er dels Skatteland, dels vesat med frodig Ungstov af Furu. 113. Altengaard, Altens THinglag,^Matr.-No. 72, L.-No. 6a af Skyld 2 Kjor. I Henhold til Kongelig Refolntion af 5te Januar 1878 for Kr. 4 000,00. Eiendommen har en Furubestand af fortrinlig Vcrxt og Bestaffenhed. Af endel Strandsiddere svares en Afgift af Kr. 16,00 aarlig. 114. S ommersoetei en, Altens THinglag, Matr.-No. 31, L.-No. 2 Faar. . I Henhold til Kongelig Resolution af 2lde December 1878 indkjpbt for Kr. 660,00, er bevoxet med ret frodig Ungstov. Tanens Fogderi. 115. Skov lyst, Tanens Thinglag, L.-No. 218, af Skyld 4 Faar. Eiendommen blev efter fcerstilt Bevilgning af Storthinget indkjobt for en Kjpbefum af 1 000 Spd. (Kr. 4 000,00) til Bolig for Forstassistenten i Tanen. Den udgjor ca. 2,6 ha. Jord, Hvorpaa ftndes Paaningshus, Fjos, Stabur og Hisbod. P. Statens Jordegods udenfor det i foranstaaende Opgaver omhandlede. (Se Fortegn. af 1862 Anhang S. 106 fg.) Anmcerkning. Opgaven omfatter i det vcefentlige Jordegods, der behandles overensstemmende med Lovene af 20de August 1821, 4de August 1827 og 5te August 1848. Man har forbigaaet de i Almenningerne udenfor Salten, Lofoten og Vesteraalen famt Senjen og Tromsp Fogderier beliggende Pladse og,Fiskevande. Videre er ikke medtaget de Gaarde, hvoraf Staten kun har Ret til los Landskyld, medens Proprieteten (Bygfelen) tilkommer private. Ligeledes er udeladt den Staten lilkommende Jord i Finmarken, der behandles overensstemmende med Beftemmelserne i Lov af 22de Juni 1863 (Staten eier her al Jord, som ikte af famme er afhoendet). Embedsgaarde ere kun medtagne, forfaavidt som de ere udlagte af Statens Gods. Ide oss Marker Fogderi. Svinesund, Bergs Thinglag, gl. Matr.-No. 180, nyt 17, L.-No. 20, af gl. Skyld \ X U Lpd., ny 3 Ort 14 SkA, revid. 3 Ort 18 Skill. Af Eiendommen er Fcergemanden ifølge Kongelig Resolution af 6te August 1729 fritagen for at fvare Landssyld, aarlig Tage og andet Paalceg. I Iordebogen er Eiendommen anfprt blandt Statens Gods, men bemcerkes her, at der ved Skjpde af 20de April 1841, thinglcest 21de Februar 1842 fra P. Mpller er overdraget Finantsdepartementet uden Vederlag et Stykke Mark omtrent 400 m. 2 til derpaa i fornodent Fald at opfore de nodvendige Bygninger for en Fcergemand og Postmester. Moss og Tune Fogderi. Fredfkjcer, Rygge Thinglag, gl. Matr.-No. 117, nyt 53, L.-No. 74, af gl. Skyld 2 Skpd., ny 8 Dal. 12 Skill., revid. 5 Dal. 4 Ort. Chefsgaard. Aker og Follo Fogderi. Blegoen, Akers Thinglag, nyt Matr.-No. 241, L.-No. 328, af ny Skyld 3 Ort, revid. i Dal. 6 Skill. Bortforpagtet. Nakholmen, Akers Thinglag, nyt Matr.-No. 242, L.-No. 329, af ny Skyld 1 Dal. 9 Skill., revid. 1 Dal. 1 Ort 2 Skill. Bortforpagtet. Grcesh olmen, Akers Thinglag. nyt Matr.-No. 243, L.-No. 330, af ny Skyld 2 Ort 10 Skill., revid. 3 Ort 16 Skill. Bortforpagtet. Ramberg, Akers Thinglag, nyt Matr-No. 244, L.-No. 331, af ny Skyld 1 Ort 5 Skill., revid. 2 Ort 6 Skill. Bortforpagtet. Hcegholmen, Akers Thinglag, nyt Matr.-No. 245, L.-No. 332, af Skyld ny 15 Skill., revid. 1 Ort 9 Skill. Bortforpagtet. Lind sen, Akers Thinglag, nyt Matr.-No. 246, L.-No. 333, af ny Skyld 1 Dal. 4 Ort 13 Skill., revid. 2 Dal. 4 Ort 3 Skill. Bortforpagtet. Galteskjcerene, Akers Thinglag, nyt Matr.-No. 251, L.-No. 349, afny Skyld 4 Skill., revid. 13 Skill. Bortforpagtet. Stl<. Prp. No. 20. Hovedpen, Akers THinglag, nyt Matr.-No. 247, L.-No. 334, af ny Skyld 5 Dal. 3 Ort 14 Still., revid. 6 Dal. 2 Ort 1 Skill. Kaholmen, Aas THinglag, nyt Matr.-No. 79, L.-No. 87, af ny Skyld 3 Ort 18 Skill., revid. 3 Ort 20 Skill. De sidstncevnte to Eiendomme ere afgivne til Landmilitceretaten og bruges uden Afgift. Se Eiendomme under Armedepartementet Litra Ba og C. Ved hoieste Resolution af 15de April 1823 blev det bestemt, at Verne i det indre af Kristianiafjorden (Matr.-No. 328—334) af militcere Henfyn indtil videre skulde vcere undtagne fra Realisation, og de have fenere vceret bortforvagtede efter for hver Gang erhvervet hoieste Resolution, med Undtagelfe af HovedoeN, der er afgivet til Landmilitceretaten. I Fortegnelfe af 1862 er den urev. Skyld for L.-No. 329 feilagtig opgivet til 1 Ort. Ved en Forglemmelfe ere Galteskjcrrene ikke medtagne i Fortegnetfe af 1862. Vinger og OdalenS Fogderi. Tråa f tad, nordre, Vingers THinglag, gl. Matr.-No. 115, nyt 41, L.-No. 353, af gl. Skyld 1 .hud 6 Skind, ny 3 Dal. 4 Ort, revid. 3 Dal. 4 Ort 20 Skill. Tillagt Kommandanten paa Kongsvinger Fcrftning fom Embedsgaard. Se Eiendomme under Armedepartementet Litra F. Hedemarkens Fogderi Berg, pftre, Ringsakers THinglag, gl. Matr.-No. 71, nyt 58, L.-No. 78, af gl. Skyld 2 Skpd. 5 Lpd., ny 14 Dal. 2 Ort, revid. 13 Dal. 2 Ort 18 Skill Chefsgaard. Ihle, veft re, Stange THinglag, gl. Matr.-No. 8, nyt 136, L.-No. 176, af gl. Skyld 2 Skpd., ny 12 Dal. 3 Ort 6 Skill., revid. 10 Dal. 1 Ort 19 Skill. Chefsgaard. Ssndre Vsterdalens Fogderi. Sondre Hvarftad Skov, Elverums THinglag, nyt Matr.-No. 56, L.-No. 133 k, af ny Skyld 3 Ort 23 Skill., revid. 4 Ort 5 Skill. Ledig. I Fortegnelfen af 1862 var den hele Eiendom L.-No. 132 c og 133 a feilagtig opfort med 4 Spd. 2 Ort 1 Still, istedetfor med 4 Spd. 1 Ort 17 Skill. Ssndre Gudbrandsdalens Fogderi. Pladfen Kulftad, nordre, Ringebo THinglag, gl. Matr.-No. 189, L.-No. 268, af ny Skyld 2 Skill., revid. 19 Skill. Bortbygstet. Pladfen Kulftad, midtre, Ringebo THinglag, gl. Matr.-No. 189, L.-No. 269, af ny Skyld 3 Skill,, revid. 1 Ort 5 Skill. Vortbygflet. Pladfen Kulftad, fondre, Ringebo THinglag, gl. Matr,-No. 189, L.-No. 270, af ny Skyld 3 Skill., revid. 14 Skill. Bortbygstet. I Fortegnelfen af 1862 ere disfe 3 Eiendomme feilagtig betegnede med L.-No. 168, 169 og 170. Busteruds Fogderi. Billingstad, Rokens THinglag. nyt Matr.-No. 64, L.-No. 6b, af ny Skyld 3 Daler 4 Ort 21 Skill, revid. 4 Daler 1 Ort 21 Skill. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Fincmts- oss Told-Departementet. Numedals og Sandsvers Fogderi. Steg, THinglag, gl. Matr.-No. 41, nyt 45, L.-No. 154, af gl. Skyld 7 Lpd., ny 2 Daler 30 Skill., iernb. 2 Daler 23 Skill. og L.-No 155, af gl. Skyld 2 Lpd,, ny 8 Skill., revio. 22 Skill, Indkjpbt til Klokkergaard ifølge Kongelig Resolution af 18de November 1854 istedetfor den forrige Klokkergaard Dybedal i Sandsver. Jarlsbergs Fogdcri. Tangsrpd, Sem THinglag, nyt Matr.-No. 69, L.-No. 151, af ny Skyld 4 Ort 9 Skill., revid. 3 Ort.3 Skill. Vortforpagtet. Har forhen vceret underlagt Sems Lens m ånds bestilling. Eiendommen er solgt i 1883. Bergan, Vorre THinglag, L.-No. 149. Vortforpagtet. Tilligger Lensmandsbeftillingen i Borre. Oprindelig Eiendommen Tangsrod, men ikke scerstilt skyldsat S kj eldre med tilliggende 5 Wtero THinglag, nyt Matr.-No. 135, 289, af ny Skyld 10 Skill., revid. 20 Skill, Vortforpagtet. Har forhen vcrret underlagt Nplero Lensmandsbeftilling. Solgt i 1882. Disse 3 Eiendomme vare ikke optagne paa Fortegnelsen af 1862. Mandals Fogderi. Oddernces Kongsgaards Fifkeri, Odde THinglag, nyt Matr.-No. 52 / L.-No. 208, af gl. Skyld I"/»™ Engl., ny 1 Ort 2 Skill. Vortforpagtet. Lundsmyren, Odde THinglag, nyt Matr.-No, 43, L-No. 159b, af gl. Skyld 6 Engl., ny 1 Daler 1 Ort 4 Skill. Vortforpagtet. Ifolge Kongelig Rejolution af 20de August 1864 skulle disse to Eiendomme ikke scrlges til Indtcegt for Statsgodsfondet, men fom en Del af den til Brug for Med. lemmerne af Kristianssands Stiftsdirektion i sin Tid udlagte Embedsgaard behandles efter de for Embedsgaarde i Almindelighed gjceldende Bestemmelser. Ilrderen og Dalernes Fogderi. Th i me. Ly THinglag, gl. Matr.-No. 6—14, nyt 26, L.-No. 125, af gl. Skyld 8 Spand, ny 1 Daler 19 Skill, revid. 4 Ort 12 Skill. Udlagt til Klokkergaard. Ifplge Kongelig Refolution af 8de April 1848 Staten tilmagestiftet mod den forrige Klokkergaard nordre Kalleberg (Kongelig Refolution af 19de April 1819). Guldals Fogderi. '/2 Del af Rappiens Scrtervold og Myrfletten i Aaferdalen, Singsaas THinglag, nyt Matr.-No. 104, L.-No. 125 a, af ny Skyld 2 Skill., rev. 6 Skill. Bygselledig. Vil blive bortfcestet paa Fcesterens og Hustrus Livstid. */3 Del af Storvolden og '/> Del af Lovlien, Hjeringflettet i Hnnddalen, Singsaas THinglag, nyt Matr-No. 110, L.-No. 131», af ny Skyld 19 Skill., revid. 1 Ort 2 Skill. Bygselledig. Vil blive forspgt solgt ved offentlig Auktion. Solgt i 1883. Eiendominen, huis oprindelige urevid. Skyld var 2 Ort 20 Skill. frasolgtes i 1844 og 1849 2 Parceller, af Skyld resp. 1 Ort 6 Skill. og 19 Skill., tilsammen 2 " 1 " Restskylden udgjpr saaledes — Ort 19 Skill. ikke som i Fortegnelsen af 1862 feilagtig anfert 1 Ort 6 Skill. Lpvaasen, Holtaalens THinglag, nyt Matr.-No. 46, L.-No. 73, af ny Skyld 8 Skill., revid. 1 Ort 19 Skill. Bortbygstet. Grpthammeren og Lisbetfoetten, Holtaalens THinglag, nyt Matr.-No. 44, L.-No. 69, af ny Skyld 23 Skill., revid. 10 Skill. Bortbygstet. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme ltnbet' Saltens Fogderi. SorHvidfors, Ofotens Thmglag, nyt Matr.-No, 6, L.-No. 17, af ny Skyld 2 Ort 20 Skill., revid. 1 Ort 20 Skill. Bortbygstet. Solgt i 1883. Fjeld kr og en, Ofotens Thinqlaq, nyt Matr. No. 9, L,-No. 20, af ny Skyld 2 Ort 20 Skill,, revid. I Ort 20 Skill. Bortbygstet. Solgt i 1883. Nedre Hartvigvand, Ofotens Thinglag, gl. Matr.-No. 43, nyt 100. L.-No. 107 og 109, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 4 Ort 6 Still., revid. 2 Ort 20 Still. Bortbygstet. Vestre Strpmsnces, Ofotens Thinglag, gl. Matr.-No. 11, nyt 63, L.-No. 138, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 1 Dal I Ort 2 Skill., revid. 1 Dal. 5 Skill. Bortbygstet. Lillevig, Ofotens Thinglag, gl. Matr.-No. 13, nyt 66, L.-No. 143, af gl Skyld 18 Mrk., ny 1 Ort 21 Skill., revid. 1 Ort 11 Skill. Bortbygstet, - Forsaa, Ofotens Thinglag, gl. Matr.-No. 90, nyt 82, L.-No. 175, af gl. Skyld 12 Bpd,, ny ?> Ort 18 Skill., revid. 2 Ort 18 Skill. Bygfelledig Spprgsmaalet om Eiendommens Salg har udstaaet paa Grund af en Grcendfetvist med Naboeiendommen Lengences. Kalvaafen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No, 109, L.-No 211, af ny Skyld 3 Ort 7 Skill., revid. 1 Dal. 1 Ort 14 Skill. Bortbygstet. Kalvaafen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 109, L.-No. 212, af ny Skyld 3 Ort ? Skill, revid. 1 Daler 3 Skill. Bortbygstet. Kalvaafen, Ofotens Thinglag, nyt Matr,-No. 121, L.-No. 239, af ny Skyld 2 Ort 12 Still, revid. 2 Ort 9 Skill. Bortbygstet. Djup vatne, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 130, L.-No. 248, af ny Skyld 2 Ort !2 Skill,, revid. 3 Ort 5 Skill. Bortbygstet. Søndre Tuen, Ofotens Thinglag. nyt Matr.-No. 133, L.-No. 251, af ny Skyld 4 Skill., revio. 1 Ort 11 Skill. Bortbygstet. Nordre Tuen, Ofotens Thinglag, nyt Matr-No. 134, L.-No. 252, af ny Skyld 4 Skill,, revid. 1 Ort 11 Skill. Bortbygstet. Hullet, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 135, L.-No. 253, af ny Skyld 8 Skill., revid, 9 Skill. Bygfelledig. Har forgjceves vceret forfogt folqt. Eiterelvmo, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 138, L.-No. 256, af ny Skyld 2 Ort, revid. 2 Ort 16 Skill. Bortbygstet. Bakken, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 139, L.-No. 257, af ny Skyld 1 Ort, revid. 1 Ort 9 Skill. Bortbygstet. Nedre Haafjeld, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 140, L.-No. 258, af nv Skyld 12 Skill., revid. 2 Ort 9 Skill. Bortbygstet. Dybdalsaas, veftre, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 141, L.-No. 259, af ny Skyld 20 Skill., revid. 2 Ort 3 Skill. Bortbygstet. Dybdalsaas, pftre, Ofotens Thinglag, nvt Matr.-No. 142, L.-No. 260, af ny Skyld 12 Skill., revid. 2 Ort. Bortbygstet. Nordre Sjaafjeld, Ofotens Thinglag, nyt Matr..No. 143, L.-No. 261, af ny Skyld 12 Still., revid. 2 Ort. Bortbygstet. Sondre Sjaafjeld, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 144, L.-No. 262, af ny Skyld 18 Skill., revid. 2 Ort 7 Skill. Bortbygstet. Haugen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 145, L.-No. 263, af ny Skyld 16 Skill., revid. 2 Ort. Bortbygstet. Raanvasbotten, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 146, L.-No. 264, af ny Skyld 12 Skill., revid. 1 Ort 18 Skill. Bortbygstet. Tangen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 147, L.-No. 265, af ny Skyld 12 Skill., revid. 1 Ort 18 Skill. Bortbygstet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- oq ToldDepartementet. VasHaugen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 148, L.-No. 266, af ny Skyld 8 Still,, revid. ! Olt. Bortbygslet. Dvre Vasdal, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 150, L.-No. 268, af ny Skyld 8 Still., revid. 1 Ort 2 Still. Vortbygstet. Andersheim, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 151, L.-No. 269, af nyStyld 16 Still., revid. 2 Ort 18 Still. Bortbygflet. Solgt i 1883. Ncrsfet, Ofotens Thinglag, yt Matr.-No. 155, L.-No. 273, af ny Skyld 8 Still., revid. 1 Ort 2 Skill. Bortbygslet. Haugen, Ofotens Thinglag, nyt Matr.-No. 156, L.-No. 274, af ny Skyld 4 Skill., revid. 12 Skill. Bortbygslet. Solgt i 1883. De for Ofotens Thinglag opfprte Eiendomme, der ikke ftndes i Fortegnelfen af 1862, ere senere tilkomne, styldsatte Rydningspladse i Statens Skove i Ofoten. Strommen, Hceggestad og Tjceldesunds Thinglag, gl. Matr.-No. 105, nyt 109, L.-No. 186, af gl\ Skyld 21 Mrk., ny 4 Ort 11 Still, revid. 3 Ort 3 Skill, Bortbygflet. Melkedal, Hceggestad og Tjceldesunds Thinglag, nyt Matr.-No. 162, L.-No. 266. af revid. Skyld 1 Ort 16 Skill. Bortbygslet. En siden forrige Fortegnelse tilkommen Rydningsplads. Mellem Karl sobott en, Hammerp Thinglag, gl. Matr.-No. 89, nyt 96, L.-No. 161a, af gl. Skyld 15 Mrk., ny 1 Ort 12 Skill, revid. I Ort 5 Skill. Bortbygslet. I Fortegnelfen af 1862 urigtig opfm med gammel Skyld l Bpd. 6 Mrk., ny 3 Ort, idet Staten kun eiede Eiendo mmens halve Skyld. Kirkefjeld, Hammero Thinglag, nyt Matr.-No. 111, L,-No. 193, af ny Skyld 4 Ort., revid. 3 Ort 15 Skill. Bortbygslet. Strindnces, Hammero Thinglag,nyt Matr.Ro. 114, L.-No. 196, af ny Skyld 16 Skill., revid. 1 Ort 13 Skill. Bortbygslet. Hofmandselv, Hammers Thinglag, nyt Matr.-No. 115, L.-No. 197, as ny Skyld 12 Skill., revid. 16 Skill. Bortbygslet. Kvandal, Engelo og Ledingen Thinglag, gl. Matr.-No. 4, nyt 32, L.-No. 81, as gl. Skyld 2 Bpd. 6 Mrk, ny 1 Ort 14 Skill., revid. 1 Ort 7 Skill, Bortbygslet. Vvre Bo, Engelo og Ledingen Thinglag, gl. Matr.-No. 10, nyt 87, L.-No. 203, af gl. Skyld 1 Vog 6 Mrk, ny 3 Ort 5 Still., revid. 2 Ort 20 Skill. Bortbygslet. Staten mangler Landskyldsretten til 1 Bpd. 6 Mrk. Solgt i 1883. A anderbakke, Folden Thinglag, gl. Matr.-No. 100, nyt 22, L.-No. 40 og 41, af gl. Skyld 21 Mrk., ny 1 Daler 2 Or t 8 Skill., revid. 1 Daler. Bortbygslet. Bon a a en, Folden Thinglag, gl. Matr.-No. 69, nyt 53, L.-No. 91, af gl Skyld 12 Mrk., ny 3 Ort 23 Skill., revid. 4 Ort. Bortbygflet. Horn dal, Folden Thinglag, gl. Matr.-No. 54, nyt 113, L.-No. 94, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 4 Ort 5 Skill., revid. 4 Ort. Bortbygslet. Horndal, Folden Thinglag, gl. Matr,-No. 54, nyt 113, L.-No. 95, af gl Skyld 6 Mrk., ny 4 Ort 5 Skill., revid. 4 Ort. Bortforpagtet. Er under Forberedelfe til Salg. Kobbeveide, Folden Thinglag, gl. Matr.-No. 104, nyt 57, L.-No. 107, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 4 Ort 5 Skill., revid. 4 Ort 9 Still. Bortbygslet. Ramsvik, Bodø Thinglag, gl. Matr.-No. 39, nyt 107, L.-No. 275, af gl. Skyld 1 Vog, ny 2 Ort 12 Still., revid. 1 Ort 21 Skill. Bortbygslet. Fences, Bodø Thinglag, gl. Matr.-No. 42, nyt 113. L.-No. 283, af gl. Skyld 2 Voger, ny 3 Ort 18 Skill., revid. 3 Ort. Bortbygslet. Midtodegaard, Skjerstad og Saltdalens Thinglag. gl. Matr.-No. 50, nyt 15, L.-No. 41, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 3 Ort 7 Skill., revid. 3 Ort 8 Skill. Bortbygflet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Finants- og TaldDepartementet. Vure Vesterlid, Skjerstad og Saltdalens THinglaa, gl. 130, nyt 19, L.-No. 46, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 2 Ort 5 Skill., revid. 4 Ort 5 Skill. Bortbygstet. Skar, Skjerstad og Saltdalens Thinglag, gl. Matr.-No. 44, nyt 25, L.-No. 53, af gl. Skyld 1 Vog 8 Mrk., ny 1 Daler 1 Ort 7 Still,, revid, 2 Ort 21 Skill. Bortbygstet. Nedre Misvær, Skjerstad og Saltdalens Thinglag, gl. Matr.-No. 26, nyt 42, L.-No. 64, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 1 Ort 10 Skill., revid. I Ort 8 Skill. Ledig. Er under Forbercdelse til Salg. Skjonftudal, Skjerstad og Saltdalens Thinglag. nyt Matr.-No. 50, L.-No. 131. af ny Skyld 2 Ort 19 Still., revid. 3 Ort 10 Still. Bortbygstet. I den forrige Fortegnclse er den nye Skyld feilaglig angivet til 2 Ort 12 Ckill. S kai d id a len, Skjerstad og Saltdalens Thinglag, nyt Matr.-No. 164, L.-No 430, af ny Skyld 6 Skill., revid. 1 Ort. Bortbyflet. Vashongmo, Gildeskaal og Veiercns Thinglag, gl, Matr.-No. 42, nvt 107, L.-No. 55, af gl. Skvld 1 Vpd. 12 Mrk., ny 2 Ort, revid. 10 Skill. Bygselledig. Er under Forbercdelse til Salg. Vaag, Gildcstaal og Veierens Thinglag, gl. Matr.-No. 43, nyt 74, L-No. 127, af gl. Skyld 1 Vog 9 Mrk. ny 1 Ort 14 Skill., revid. 2 Ort 16 Skill. Bortbygstet. Tveraancrs, Gildeskaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 136, L.-No. 295, af ny Skyld 20 Skill., revid. 12 Skill. Bortbygstet. Blaamcrli, Gildeftaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 137, L.-No. 296, af ny Skyld 3 Ort, revid. 2 Ort. Bortbygstet. Blaamancrs, Gildeftaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 138, L.-No. 297, af ny Skyld 1 Ort, revid. 8 Skill. Bortbygsla. Lille Lokslet, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 139, L.-No. 298, af ny Skyld 1 Ort 12 Still., revid. 10 Skill. Bortbygstet. Leraamo, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 140, L.-No. 299, af ny Skyld 4 Ort. revid. 4 Ort 8'/2 Skill. Bortbygstet. Store Lokslet, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 141, L.-No. 300, af ny Skyld 3 Ort, revid. 4 Ort 2'/ 2 Skill. Bortbygstet. Laxasnces, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 142, L.-No. 301, af ny Skyld 3 Ort, revid. 3 Ort 10'/2 Skill. Bortbygstet. Hpiforflet, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 143, L-No. 302, af ny Skyld 4 Ort 12 Skill., revid. 4 Ort 14', Skill. Bortbygstet. Nam f kjel, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 144, L.-No. 303, af ny Skyld 2 Ort 12 Skill., revid. 2 Ort 17 7» Skill. Bortbygstet. Kyskmo, Gildestaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 145, L.-No. 304, af ny Skyld 1 Ort, revid. 10 Skill. Bortbygstet. Lille Hammerncrs, Gildeskaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 146, L.-No. 305, af ny Skyld 2 Ort 12 Skill., revid. 2 Ort 197a Skill. Bortbygstet. aam o, Gildeskaal og Beierens Thinglag, nyt Matr.-No. 147, L.-No. 306, af ny Skyld 1 Ort, revid. 1 Ort 2 Skill. Bortbygstet. L.-No. 295—306 ere Nydningspladfe i Statens Ålmenning i Beieren. Ved Kongelig Nefolution af 14de September 1877 er et Andragende fra Rydningsmcendene om at tilstaaes Adgang til at erhverve Pladsene til Eiendom afstaaet, idet Pladsene skulle nedlcegges, efterhaanden fom de blive ledige. Lofoten og Vesteraalens Fogderi. Bygd, Sortlands Thinglag, gl. Matr.-No. 13, nyt 17, L.-No. 46. af gl.Skyld 1 Vpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 6 Skill., revid. 3 Ort 6 Skill. Udlagt til Klokkergaard ist. Kongelig Nefolution af 28de Mai 1861. Sth. Prp. No. 20. Ciendomme ander Finants- og Told-Dcpartementct. Moe len, nordre, Myre og Andcncrs THinglag, gl. Matr.-No. 29, nyt 9, L-No. 29 a, af gl. Skyld l Bpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 16 Still., revid. 4 Ort 7 Skill. Bortforpagtet. Skogvold, Myre og Andences Thinglaq, gl. Matr.,No. 30, nyt 10, L.-No. 35, af gl. Skyld 2 Bpd. 6 Mrk, ny 4 Ort 19 Skill., rcuid 1 Taler 17'/« Skill. Bortforpagtet. Na alp i et, indre, Myre og Andencrs Thinglag, gl. Matr.-No. 57, nyt 19, L.No. 54, af gl. Skyld 1 Bpd. 6 Mrk., ny 3 Ort 1 Skill., revid. 1 Ort 13 Skill. M o l l a, Myre og Andencrs Thinglag, gl. Matr.-No. 56, nyt 20, L.No 55, af gl. Skyld 1 Bpd., ny 3 Ort 1 Skill., revid. 1 Ort 9 Skill. Leret, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 52, nyt 23, L.-No. 58, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 2 Ort 12 Skill, revid. 1 Ort 5'/, Skill. De 3 fidstncevnte Eiendomme ere overladte de paa Andpel». bofatte Lodfer til midlertidig Benyttelfe. Leret, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 52, nyt 23, L.-No. 59, af gl. Skyld 1 Vog 6 Mrk., ny 3 Ort 1 Sklll., revid. 2 Ort 17 Skill. Salberget, pftre, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 50, nyt 27, 63, af gl. Skyld 1 Bpd., ny 3 Ort 1 Skill., revid. 1 Ort 9 Skill. Klokkeftrengen, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 48, nyt 28, L-No. 64, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 1 Ort 3 Skill., revid. 22 Skill. Disfe 3 Eiendomme bleve i 1859, da Andences Fyr toges i Brug, overladte Fyrforvalteren til Benyttelfe. Vefterbryn, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 47, nyt 29, L.-No-65, af gl. Skyld 2 Bpd., ny 3 Ort 1 Skill., revid. 1 Ort 20 Skill V f ter bryn. Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 46, nyt 30. L.-No. 66, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 1 Ort 16 Skill., revid. 22 Skill. Bakken. Myre og Andencrs Thinglag, gl. Matr.No. 45, nyt 31, L.-No. 67, af gl. Skyld 10 Mrk., ny 1 Ort 16 Skill., revid. 1 Ort 5 Skill. De 3 sidstncrvnte Eiendomme ere overladte de paa Andpen bofatte Lodfer til mid lertidig Benyttelfe. Bredvig, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 7, nyt 38, L.-No. 81, af gl. Skyld I Vpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 23 Skill., revid. 2 Ort 14 Skill. Bortforpagtet. V red vig, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 7, nyt 38, L.-No. 82, af gl. Skyld IVpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 23 Skill., revid. 2 Ort 15 Skill. Bortforpagtet. Bred vig, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 7, nyt 38, L.-No. 83. af gl. Skyld IVpd. 12 Mrk, ny 4 Ort 23 Skill., revid. 2 Ort 12 Skill. Bortforpagtet. Bred vig, Myre og Andencrs Thinglag, gl. Matr.-No. 7, nyt 38, L.-No. 84, af gl. Skyld 1 Bpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 23 Skill., revid. 2 Ort 18 Skill. Bortforpagtet. Bred vig, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 7, nyt 38, L.-No. 86, af gl. Skyld 1 Bpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 23 Skill., revid. 2 Ort 12 Skill. Bortforpagtet. Nam sa a, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 8, nyt 39, L.-No. 87, af gl. Skyld 2 Bpd. 8 Mk., ny 1 Dal. 12 Skill., revid. I Dal. 12 Skill. Bortforpagtet. Rams a a, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 8, nyt 39, L.No. 89, af gl. Skyld 2 Bpd. 8 Mrk., ny 1 Dal. 12 Skill, revid. 1 Dal. 12 Skill. Bortforpagtet. Saura, Myre og Andences Thinglag, gl. Matr.-No. 1, nyt 41, L.-No. 94, af Skyld gl. 1 Vog 9 Mrk., ny 1 Dal. 4 Ort 14 Skill., revid. 1 Dal. 23 Skill. Bortbygflet. Myre, Myre og Andencrs Thinglag, gl. Matr.-No. 4, nyt 43, L.-No. 101, af gl. Skyld 2 Bpd. 18 Mrk., ny 1 Dal. 3 Ort 1 Skill., revid. 1 Dal. 3 Ort 20 Skill. Bortforpagtet. Afhcendelfe af Eiendomme i Myre og Andences Thinglag har siden 1867 vcrret stillet i Bero af yenfyn til de stedfundne Undersogelser af Distriktets geologiske Forholde. Sih. Prp. No. 20. Eiendomme under Fiiunits» oss Told^Departementet. Nykfund, Barkestad og Langences Thinglag, gl. Matr.-No. 5, nyt 71, L.-No. 117, af gl. Skyld 1 Vog, ny 1 Ort 2 Skill,. revid. 22 Skill, Borforpagtet. Harværet bibeholdt ufolgt af Henfyn til den fifkcnde Almues Bekvemmelighed. Gimeftad og De men, Vinje og Malnces Thinglag, gl. Matr.No. 32, nyt 18, L.-No. 38, af gl. Skyld 1 Bpd. 12 Mrk., ny 3 Ort, revid. 2 Ort 19 Skill. Bortbygstet. Smedvig, Vaagens Thinglag, nyt Matr.-No. 11, L.-No. 14a, af ny Skylo 1 Ort 5 Skill., revid. 1 Ort 9 Skill. Smedvig, VaagensThinglag, nyt Matr.-No. Il,L.-No. 15a, af ny Skylo 16 Skill., revid. 18 Skill. Kab elv a ag, Vaagens Thinglag, nyt Matr.-No. 12, L.-No. 17, af ny Skyld 16 Skill., revid. 1 Ort 8% Skill. Kabelvaag, Vaagens Thinglag, nyt Matr.-No. 12, L-No. 18, af ny Skyld 16 Skill., revid. 1 Ort 8'/» Skill. Af Henfyn til Fisterierne er Afhcendelfen af disfe 4 Eiendomme stillet i Bero. De ere dels overladte de tidligere Brngere til midlertidig Benyttelfe og dels bortfcestede fom Tomter til Rorboder, Hjelde og Vaaningshufe. Skraaven, Vaagens Thinglag, tidligere under Salten, L.-No. Ia, af gl. Skyld 2 Bpd. 10 Mrk., ny 2 Ort 18 Skill., revid. 2 Ort 18 Skill. Vortfcrstet fom Tomter til R»rboder og Hjelde m. v. Fistevcer. Vold, ovre, Buksnces og Hols Thinglag, gl. Matr.-No. 33, nyt 34, L.-No. 77, af gl. Skyld 1 Bpd. 12 Mrk., ny 4 Ort 15 Skill., revid. 4 Ort 19 Skill. Bortbygstet. A a, Flakstad, Vcero og Røst Thinglag, gl. Matr.-No. 13, nyt 25, L.-No. 97, af gl. Skyld 1 Vog, ny 1 Dal. 2 Skill., revid. 2 Ort 12 Skill. Bortbygstet. Senjen og Tromss Fogderi. Stenbcekjord, Tromspsundets THinglag, nyt Matr.-No. 37, L.-No. 77, af gl. Skyld 2 Mrk., ny 8 Skill., rcvid. 2 Ort 9 Skill. Bortbygstet. Tagholmbugt, Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 53, L.-No. 85 a2 og 85 b 2, af gl. Skyld 8% Mrk., ny 1 Ort 15 Skill., revid. 10 Skill. Tagelvdalen, sondre, Maalselvens Thinglag. nyt Matr.-No. 19,2.-No.94b 2, af gl. Skyld «/. Mrk., ny 1 Skill., revid. 3 Skill. Fosbakken, Maalselvens Thinglag, gl. Matr.-No. 15, nyt 15, L.-No. 97 dl, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 16 Skill., revid. 20 Skill. Udlagt til Klokkergaard ifølge Kongelig Refolntion af 6te Mai 1876. Mageskiftet med endel af Eiendommen Rusten i forrige Fortegnelfe. B l o ml i d, Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 84, L.-No. 225 a, af gl. Skyld 7'/, Mrk., ny 13 Skill., revid. 23 Skill. Ledig. Malangens Ålmenning, Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 61, L.-No. 187 a. 1. a, af ny Skyld 6 Dal. 2 Ort 16 Skill, revid. 4 Dal.2Ort ISkill. Malangens Ålmenning staar Ugefom Størstedelen af de pvrige Statens Eiendomme i Maalselven under Forstvoefenels Bestyrelfe. De ere omhandlede i foranstaaende Opgaver Litr. N, Side 144—45 og Sitr. 0 Side 160—61, hvor, fom det fees, Almenningen er betegnet efter de forstjellige Skovpartier, fom sindes deri. Flere af de opfprte Eiendomme ere Rydningspladfe, der ere flyldfatte efter Afgivelfen af Fortegnelfen af 1862. Nilasheim, Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 61, L.-No. 187 a. 1. c, af ny Skyld 8 Skill., revid. 5 Skill. Pladfen er nedlagt i 1882. Kaldb.oekken, Maalselvens .Thinglag, nyt Matr.-No. 61, L.-No.«187 a. 2, afny Skyld 11 Skill., revid. 7 Skill. Solgt i 1883. Holmefletten, Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 61, L.-No. 187. b, afny Skyld 18 Skill., revid. 12 Skill. Bortbygstet. Solgt i 1883. Kirkemoen, Maalselvens THinglag, nytMatr.-No. 40, L.-No. 206 al, af gl. Skyld 972 Mrk., ny 15 Skill., revid. 1 Dal. 11 Skill. Ifelvmo, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 43, L.-No. 209 a 2 — 209 b 2 med Rydningen — — 174, — 240b og Lpvberg — 175, - 241b af tils. gl. Skyld 4 3 /, 0 Mrk., ny 7 Skill., revid. 2 Ort 5 Skill. Rpsten (Rusten), Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 48, L.-No. 213 a, af gl. Skyld 3'/« Mrk., ny 6 Skill., revid. 17 Skill. Rognmoen, føn bre, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 179, L.-No.245 b, af gl. Skyld »/■ Mrk., ny 1 Skill., revid. 21 Skill. Mefeltmo, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 180, L.-No. 246 b med Divimoen, — — 181, — 247 a Sletten, — — 182, — 248 a Stenvold, — — 198, — 264 a ogSvestad, — — 199, — 265 a af tilf. gl. Skyld 15 67 / 9 o Mrk, ny 1 Ort 1 Skill,, revid. 1 Dal. 1 Ort 23 Skill. Div id al med Sp r lid, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 183, L.-No. 249 a. 2 og 249 b. 2, af gl. Skyld 1'/, Mrk., ny 3 Skill., revid. 1 Ort 6 Skill. Ulleberg, Viaalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 184, L.-No. 250 b, af gl. Skyld 27a Mrk., ny 5 Skill., revid. 2 Ort 1 Skill. Maukftad, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 186, L.-No. 252 a. 2 og 252 b. 2, af gl. Skyld 2 Mrk., ny 4 Skill., revid. 10 Skill. Iutulstad, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 187, L.-No. 253 b, af gl. Skyld 2'/z Mrk., ny 4 Skill., revid. 7 Skill. Chriftianemo, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 188,L.-No. 254 b, af gl. Skyld 3'/ 5 Mrk., ny 5 Skill., revid- 12 Skill. Tjosnces, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 201, L.-No. 267 a, af gl. Skyld 5'/? Mrk., ny 8 Skill., revid. 1 Ort 6 Skill. Aa fen, Maalselvens THinglag, nyt Matr. 33, L.-No. 404 b, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 10 Skill., revid. 1 Ort 11 Skill. Eggen med Blaabjerget, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 38, L.No. 130 a. 2 og 180 b. 2, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 1 Ort 14 Skill., revid. 16 Skill. Karlstad, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 49, L.-No. 416 a, af gl. Skyld 9 Mrk., ny 15 Skill.. revid. 20 Skill. Kirkemoen, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 54, L.-N. 420 b, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 10 Skill., revid. 14 Skill. Langfosmo eller Va lpr, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 194, L.-No. 437 a, af gl. Skyld 4 Mrk., ny 7 Skill., revid. 20 Skill. Sprskogen (den ufolgte Del af Brandvold famtMidtlid), Maalselvens Thinglag, nyt Matr.-No. 195 og 205, L.-No. 438 b og 448 b, af gl. Skyld 4»/« Mrk., ny 7 Skill., revid. 1 Ort 3 Skill. Sletten, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-No. 203,L.-No. 446, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 10 Skill., revid. 17 Skill. Bortbygflet. Indscet, nedre, Maalselvens THinglag, nyt Matr.-Nr. 214, L.-No. 457, af gl. Skyld 3 Mrk., ny 6 Skill., revid. 14 Skill. Ledig. Bibeholdes ufolgt af Henfyn til Lappeflytningerne. Grpnlid, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 123, L.-No. 180 0, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 1 Ort 7 Skill., revid. 2 Ort 2 Skill. Bortbygflet. Krebslid, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 124, L.-No. 181 d, af gl. Skyld 5 Mrk., ny 1 Ort 7 Skill., revid. 1 Ort 17 SM. Bortbygflet. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Fincntts- og Told^Departementct. Krebslid, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 124, L.-No. 181c, af gl. Skyld 5 Mrk., ny 1 Ort 7 Skill., revid. 1 Ort 4 Skill. Solgt 1881. Verselmoen, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 193, L.-No. 259, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 20 Skill., revid. 1 Ort 14 Skill. Bortbygflet. Sandbakken, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 208, L.-No. 274, af ny Skyld 8 Skill., revid. 8 Skill. Bortbygstet. Lerbcrkmo, nedre, Lenviks THinglag, nyt Matr.-No. 209, L.-No. 275, af ny Skyld 9 Skill., revid. 9 Skill. Bortbygflet. Lerbcekmo, pvre, Lenviks THinglag, Matr.-No. nyt 210, L.-No. 276, af ny Skyld 16 Skill, revid. 16 Skill. Solgt i 1883. De 3 sidstncrvnte Eiendomme ere styldfatte efter Afgivelsen af forrige Fortegnelfe og ere frastilte Staten tilhprende Strcekninger, som bencevnes Tagmark eller Ålmenning. Frimobakken, Tranp THinglag, nyt Matr,-No. 47, L.-No. 69, af gl. Skyld 1 Bpd., ny 2 Ort 17 Skill., revid. 19 Skill. Bortbygstet. V v er lid, Trane» THinglag, nyt Matr.-No. 94, L.-No. 162, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 3 Ort 3 Skill., revid. 1 Ort 9 Skill. Solgt 1881. Sprlid eller Svanlid, Tranp THinglag, nyt Matr.-No. 105, L.-No. 185a, af gl. Skyld 6; Mrk., ny 10 Skill., revid. 19 Skill. Er under Forberedelfe til Salg. Fjeld dal, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 119, L.-No. 332 d, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 10 Skill., revid. i Ort 16 Skill. Bortbygstet. I Fortegnelsen af 1862 bencevnt Fjeldet. Lad berg, søndre, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 138, L.-Nr. 374, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 2 Ort, revid. 1 Ort 17 Skill. Bortbygstet'. ' Snaglid, spndre, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 191, L.-No. 434, af gl. Skyld 8 Mrk., ny 14 Skill., revid. 1 Ort 6 Skill. Bortbygstet. Skydsmo eller K.istefosmo, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 193, L.-No. 436, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 10 Skill., revid. 2 Ort 8 Skill. Bortbygstet. Fosbakken, sondre, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 224, L.-No. 467, af ny Skyld 13 Skill., revid. 13 Skill. Bortbygstet. Fosbakken, sondre, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 224, L.-No. 468, af ny Skyld 12 Skill., revid. 12 Skill. Bortbygstet. Gronlid, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 218, L.-No. 461, af ny Skyld 16 Skill., revid. 16 Skill. Bortbygstet. Natmaalfkaret, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 219, L.-No. 462, af ny Skyld 15 Skill., revid. 15 Skill. Bortbygstet. Natmaalshaugen, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 220, L.-No. 463, af ny Skyld 15 Skill,, revid. 15 Skill. Bortbygstet. Tuvnces, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 221, L.-No. 464, af ny Skyld 12 Skill., revid. 12 Skill. Bortbygstet. Katrinehoug, Ibestad THinglag, nyt Matr.-No. 222, L.-No. 465, af ny Skyld 1 Ort 6 Skill., revid. 1 Ort 6 Skill. Bortbygstet. De 7 sidstncevnte Eiendomme ere styldfatte efter Afgivelsen af forrige Fortegnelfe og ere frastilte Staten tilhprende Strcekninger, dér bencrvnes Tagmark eller Ålmenning. Sandmarken, Trondences THinglag, nyt Matr.-No. 60, L.-No. 166a, af ny Skyld 19 Skill., revid. 10 Skill. Bortbygstet. Fjeldkrog, Trondences THinglag, nyt Matr.-No.55, L.-No. 181a, af ny Skyld 8 Skill., revid. 7 Skill. Bortbygstet. Nipen, Trondences THinglag, nyt Matr.-No. 54, L.-No. 182a, af ny Skyld 16 Skill., revid. 8 Skill. Solgt 1881. Nipen, Trondences THinglag, nyt Matr.-No. 54 og 55, L.-No. 182 b og 181 af ny Skyld 8 Skill., revid. 6 Skill. Bortbygstet. Nordre Kvitfors, Trondences THinglag, nyt Matr-No. 67, L.-No, 229, af ny Skyld 6 Skill., revid. 6 Skill. Bortbygstet. Grceshullet, Kvcrdfjord Thinglag, nyt Matr.-No. 70, L.-No. 110, af ny Skyld 1 Ort, revid. 1 Ort. Bortbygflet. Olderskougen, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 76, L.-No. 160, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 2 Ort 20 Skill., revid. 2 Ort 17 Skill. Bortbygstet. Roi els el v, Thinglag, nyt Matr.-No. 83, L-No. 170, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 2 Ort 8 Skill., revid. 2 Ort 19 Skill. Bortbygflet. Npielselv, Skjcerbp Thinglag, nyt Matr.-No. 83, L.-No. 171 a, af gl. Skyld 9 Mrk., ny 1 Ort 4 Skill,, revid. 3 Ort 2» Skill. Ledig. Rsielselv, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 83, L.-No. 171 d, af gl. Skyld 9 Mrk., ny 1 Ort 4 Skill., revid. 3 Ort 1 Skill. Bortbygflet. Baskabnt, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 84, L.-No. 172, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 2 Ort 16 Skill., revid. 3 Ort 6 Skill. Ledig. Mofkodalen, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 85, L.-No. 173 a, af gl. Skyld 3 Mrk., ny 1 Ort, revid. 1 Ort 3 Skill. Bortbygstet. Mofkodalen, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 85, L,-No. 173 b, af gl. Skyld 3 Mrk., ny 1 Ort, revid. 1 Ort 2 Skill. Bortbygstet. Kjeld er en, Skjcrrvo Thinglag, nyt Matr.-No. 86, L.-No. 174 a, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 1 Ort 16 Skill., revid. 3 Ort 19 Skill. Bortbygstet. Kjelderen, Skjcrrvo Thinglag, nyt Matr.-No. 86, L.-No. 174 b, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 1 Ort 16 Skill., revid. 3 Ort 19 Skill. Bortbygstet. Potka, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 87, L.-No. 175 og 176, af gl. Skyld 2 Bpd., ny 3 Ort 16 Skill., revid. 1 Dal. 9 Still. Ledig. Vinnelys. Skjcrrvp Thinglag, nyt Matr.-No. 88, L.-No. 177, af gl. Skyld 2 Bpd, ny 3 Ort 8 Skill, revid. 1 Dal. 6 Skill. Bortbygstet. Elv ev old, Skjcrrvo Thinglag, nyt Matr.-No. 95, L.-No. 184, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 3 Ort 8 Skill., revid. 3 Ort 16 Skill. Bruges af Forstvcrfenets Sagmester. Holmboe, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 101, L.-No. 301 cl, af gl. Skyld 9 Mrk, ny 1 Ort 12 Skill., revid. 2 Ort 12 Skill. Ledig. Hallen, Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 101, L.-No. 301 v, af gl. Skyld 9 Mrk., ny 1 Ort 12 Skill., revid. 2 Ort. Bortbygstet. S ap pen, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 156, L.-No. 303, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 1 Ort 16 Skill., revid. 4 Ort 17 Skill. Bortbygflet. Tprfosnces, Skjcervj? Thinglag, nyt Matr.-No. 157, L.-No. 304, af gl. Skyld 9 Mrk., ny 1 Ort 6 Skill., revid. 2 Ort 16 Skill. Bortbygstet. Ny Elholmen. Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 158, L.-No. 305», af gl. Skyld 18 Mrk., ny 2 Ort 8 Skill., revid. 3 Ort 4 Skill. Bortbygstet. Ny Elholmen. Skjcerw Thinglag, nyt Matr.-No. 158, L.-No. 305b, af gl. Skyld 18 Mrk., ny 2 Ort 8 Skill., revid. 2 Ort 16 Skill. Bortbygstet. Nordbotten, Skjcervp Thinglag, yyt Matr.-No. 31, L.-No. 79 a, af gl. Skyld 4'/2Mrk., ny 20 Skill, revid. 1 Ort 3 Skill. Bruges af Skovfoged Ole Hoel. Nordbotten, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 31, L.-No. 79 b, af gl. Skyld 4'/» Mrk., ny 20 Skill., revid. 1 Ort 15 Skill. Bortbygstet. Nordbotten, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 31, L.-No. 80 a, af gl. Skyld 472 Mrk., ny 20 Skill., revid. 1 Ort 11 Skill. Bruges af Statens Skovfoged. Nordbotten, Skjcrrvp Thinglag, nyt Matr.-No. 31, L.-No. 80 b, af gl. Skyld 4'/, Mrk., ny 20 Skill., revid. 1 Ort 2 Skill. Bortbygstet. Kvcenangsbotten, Skjcerw Thinglag, nyt Matr.-No. 32, L.-No. 81 a, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 2 Ort, revid. 1 Ort 22 Skill. Bortbygstet. Kvcenangsbotten, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 32, L.-No. 81b, af gl. Skyld 6 Mrk., ny 2 Ort, revid. 2 Ort. Bortbygflet. Strpmmen, indre, Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 34, L.-No. 82, af gl. Skyld 12 Mrk., ny 2 Ort 2 Skill., revid. 2 Ort 20 Still. Bortbygflet. S tr p mm en, (Lo kvik), Skjcervp Thinglag, nyt Matr.-No. 34, L.-No. 83, af gl. Skyld 12 Mrk, ny 2 Ort 2 Skill., revid. 1 Ort 11 Skill. Bortbygflet. Strømmen, (Toppelbngt), Skjcervo Thinglag, nyt Matr.-No. 34, L.-No. 84, af gl. Skyld 1 Bpd., ny 4 Ort 4 Skill., revid. 2 Ort 9 Skill. Bruges af Skovfoged Ole Hoel. De i Skjcervo Thinglag opforte Eiendomme ere endel af det for Statens Regning indkjobte faakaldte Skjcrrvpgods. (Se St. Rev. I). 1,1878, Pag. 71-72 og foraustaaende Fortegnelfe Side 161—62). Altens Fogderi. Kongshofmark, Altens Thinglag, gl. Matr.-No. 59, nyt 7, gl. L.-No. 209, nyt 2, af gl. Skyld 2 Faar, ny 2 Kjor. Beboes og bruges af Fogden og Sorenstriveren fom Embedsgaard. Hammerfest Fogderi. Tam so, Kistrands Thinglag, nyt Matr.-No. 236, af ny Skyld 10 Kjor. Tilligger Finmarkens Amtmandsembede og bortforpagtes af Amtmanden. Tanens Fogderi. Kongsoerne, Tanens Thinglag, L.-No. 147, af ny Skyld 6 Kjor 4 Faar. Ved Kongelig Resolntion af 9de December 1869 tillagt Finmarkens Amtmandsembede og bortforpagtes af Amtmanden. V. Under Armedepartementet henhgrende Eiendomme. a, Krigsflolen. I Kristiania. 1. Hovedbygningen. En grundmnret Vaaningsbygning paa Hjørnet af Toldbodgaden og Dronningens Gade, har 2de Etager samt Mansard-Etage, Lofter og Kjoelder. I Iste Etage ere 7 betrukne og malede Vcerelser; heraf benyttes 3 Vcerelser til Klassevcrrelser, 3 til Kontorer og 1 til den fysiske Instrumentsamling og Trappegang til 2den Etage, der indeholder 8 betrukne og malede Vcerelser, hvoras 2de Klassevcerelser og 6 til Bolig for Chefen samt 1 Forstue med Trappe til Loftet. I Mansard-Etagen ere 4 betrukne og malede Vcerelser med 4 Aflukker. Vcrrelfente benyttes til BibliotHeket samt til Opbevaren af Krigsskolens Arkiv. 2. Mellembygning. En Vinkelbygning i 2 Etager, grundmuret. Bestaar foruden Loftrum af: I Iste Etage 1 Vcerelse, der benyttes til Kontor for Instruktionsflolen, 1 Kjpkken, 1 Portrum, 1 Aflukke famt 3 Trapper til 2den Etage, hvori 5 Vcerelser, Kjokken og Spisekammer samt 2de Trappegange med Trapper til Loftet, hvori 2de Vcerelser og 3 Num. Af de ncevnte Vcerelser benyttes 1 til Undervisningen i Kemi, 2 til Arrestvcerelser og de pvrige til Brug for Chefen. 3. En Bygning, hvori Gymnastiklokale mod Dronningens Gade. Bygningen ombygget i Aaret 1862 efterat vcere pdelagt ved Nabogaardens Brand. 4. En enetages Bygning ved Sidcn af Gymnastikfalen, der benyttes til Opbevarelfesrum af Vaaben m. m. 5. Et Vognskur, opfprt af Bindingsvcerk, beliggende paa Skolens Exercerplads. 6. Et Tag, hvilende paa Stolper, stpttende fig til Naboens Vceg modExercerpladsen, til Beskyttelse af de til Bygningerne herende Brandstiger. 7. Et Pissoir af Stolper og Vord, tcekket med Bord og Zink, stuttet til Hovedbygningen. 8. En Udhusbygning, indeholdende foruden Loft, Trappegange og Trapper, Priveter i 2 Etager. Bygningen er beliggende mellom No. 2 og den fplgende Bygning No. 9. 9. En toetages Vaanings- og Udhusbygning, der er beliggende ligeoverfor Hovedbygningen paa den vestre Side af Gaardspladfen. Bygningen indeholder: I Iste Etage Stald til 5 Heste, 5 Vcerelser, 1 Kjøkken samt 1 Rum med Trappe til Loftet. Vcerelserne benyttes: 2 Vcerelser og Kjøkken af Portneren, 1 af Staldkarlen, 1 af Skolens Tamburer og 1 til Depot. I 2den Etage: 1 støne Num til Holoft famt 2de Vcerelser, hvoraf 1 til Depot og 1 til Mineral- og Konkyliesamling. Bygningerne No. 8 og 9 bevilgede ved Storthingsbestutning af 1875, efter at den gamle vestre Sidebygning i 1874 maatte nedrives. 10. En Murindhegning mod Toldbodgaden, beliggende mellem sidstncevnte Bygning og Hovedbygningen med 1 Dobbeltport. Til Eiendommen hører en Exercerplads midt i Kvartalet mellem Toldbodgaden, Naadstu<>gaden. Kirkegaden og Dronningens Gade, endvidere en stprre og en mindre Gaardsplads samt en Have mod Dronningens Gade. Ved den under Iste April 1879 afholdte Besigtelfes- og Brandtaxtforretning ere Bygningerne m. m. taxerede for Kr. 124 640,00 og for dette Belpb indlemmede i den almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger. Gaarden er bygget af Geheimeraad Storm i Aaret 1760 og fplgende Aar og er af Kammerherre B. Anker stjcenket til Krigsskolen i 1803. Samtlige Bygninger ere for Tiden i god Stand. Udenfor Kristiania. 1. Exercerpladsen Sandvigstangen. Exercerpladsen er beliggende i Åster Prcestegjeld og blev indkjobt af Krigsstolen i Aaret 1869 for en Kjpbefum af 657 Spd. 60 h, der er udredet af de til praktiste bevilgede Midler. Paa Pladsen er opfort 2de Priveter, 1 Kjpkkenskur og 1 Badehus. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departementet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Deftartementet. c en Fjøsbygning af Grundmur, 6,13 m. i Firkant og 2,72 m. t)øi; indeholder 2 Rum foruden Loftet. Til denne Bolig blev af Storthinget i 1872 bevilget Kr. 6 600,00. b. Kongsbergs Baabenfabrit. 1. Ga ard Br.-No. 406, beliggende paa Nymoen, benyttes fom Bolig for Fabrik. tens Direktpr. Den bestaar af: a. et toetages Vaaningshus af Tømmer, bordklcrdt under bord- og tegltcrkket Tag og indeholder 10 Vcerelfer, Kjpkken, Kjcrlderrum m. V. Bygningen er 18,2 rn. lang, hvoraf 6,3 m. har en Dybde af 24,5 m, 2,35 m. af 10 m., 7,4 m. af 12,2 m. og Resten af 6 m" 5,2 m. høi og er taxeret for Kr. 8 600,00; b. Udhusbygning umiddelbart paa Nordfiden af Vaaningshufet af Tpmmer og Bindingsvcerk under bord- og tegltoekket Tag, beftaaende af fammenhcengende 2 Pakhufe og Udhufe, hvori er anbragt Stald, Fcrhus, Bryggerhus, Bedbod m. m. Bygningen er 22,3 rn. lang, hvoraf 6,9 m. har en Dybde af 23,4 m., Resten af 6,3 m., 3,1 w. høi og er taxeret for Kr. 3 250,00. Til denne Eiendom hører foruden Gaardsrum en Have, hvis Areal er omtrent 1 960 rn. 2 . Eiendommen er hjemlet Staten ved Skjode af 30te Juni, thinglcest 2den Juli 1814. (Fortegnelfen af 1862, Pag. 51, No. 1). 2. Gaard Br.-No. 4 7 (attført fammesteds under No. 2), beliggende ved felve Vaabenfabriken, benyttes fom Bolig for Fabrikkens Rustmefter. Den bestaar af: a. et enetages Vaaningshus af Tømmer, bordklcrdt og under bord- og tegltoekket Tag og indeholder 7 Vcerelfer, hvoraf 2 Kvistvcerelfer, Kjøkken, Kjcelderrum m, m. Bygningen er 14,4 ra. lang' 9,6 m. dyb og 2,8 m. høi og er taxeret for Kr. 3 600,00: b. et Vedstur af Bindingsvcerk, stødende umiddelbart til Bygningen paa Vestsiden, har bord- og tegltoekket Tag og er 7,2 rn langt, 4,7 m. dybt og 2,2 m. høit, taxeret for Kr. 40,00; c. et Bryggerhus, hvori er Drengestue, liggende fydvest for Vaaningshufet, af Tømmer under bord- og tegltcekket Tag; opført i 1852. Bygningen er 7,8 m. lang, 4,9 m. dyb, 2,35 m. høi, taxeret for Kr. 800,00; d. et Udhus i Vest for a, af Tømmer og Bindingsvcerk under bord- og tegltcekket Tag, indeholder Stald og Fcehus m. m. Bygningen er 11 m. lang, 8 m. dyh i en Lcengde af 3,8 m., Resten 5,8 m. dyb famt 2,2 m. høi og er taxeret for Kr. 600,00; e. Stolpebod nord for Litr. a af Tømmer, under bord- og tegltcekket Tag, ca. 5 m. i n og 3,1 m. høi. Den er taxeret for Kr. 380,00. 3. En Vcerkftedsbygning (Fortegnelfen af 1862, Pag. 51, No. 3), opført af Grundmur, har 2 Etager og indeholder et Filevcerksted, et Riflevcerksted, et Slibevcrrksted og et Borvcerksted, en Smedie med 3 Esfer og 10 Ildfteder, 2 Kontorvcrrelfer og 2 Befigtningsvcerelfer. Den er 38,9 m. lang, 15 m. dyb og 7,5 rn. høi og er taxeret for Kr. ,36 000,00. 4. Tre Hjulftuer (fammesteds No. 4) ved Siden af førncevnte Vcerkstedsbygning og i Nord for denne. De ere opførte i 1850 af Graastensmur |og ere taxerede for Kr. 2 200,00. 5. Et Kulhus og Materialbod (fammesteds No. 5) Nordost for Vcerkstedsbygningen, opført i Aarene 1853 og 1854 af Bindingsvcerk, under bord- og tegltcekket Tag, 50,2 m. langt, 12,5 rn. dybt og 8,5 m. høit. Det er taxeret for Kr. 5 400,00. 6. Gt grundmuret Hus (fammesteds No. 6) 1854 og tilbygget den pverste Etage i 1862 og 1863, indeholder Heiersmedie med 3 Esser og 3 Ildsteder samt 1 Hwrdeovn, (i 1869 og 1870 fandt Omredning af Smedien Sted paa Grund af Overgangen til Remingtongevcerfabrikationen), Voerksted for Tpmmermcend, Filere og Skjceftere samt et Skydehus. Bygningen er 18,8 m. lang, 7,5 m. dyb og 8,2 m. hj?i; ved Siden heraf er en grundmuret Hjulftue, opfprt i 1851, 9,1 rn. lang, 3,6 rn. dyb og 3,1 rn. høi. Den hele Bygning er assureret for Kr. 8 240,00. 7. En Magasinbygning (sammesteds. Pag. 52, No. 7), 3 Etager hoi, underste Etage af Grundmur, 2den og 3die Etage er af Bindingsvcerk under bord- og tegltcrkket Tag. Foruden Trappeopgang — en i hver Ende af Bygningen — er underste Etage inddelt i 3 Rum til Opbevaring af Korn, Jern m. m. De to ovre Etager have hver 1 Rum til Opbevaring af forskjellige Materialier, Bygningen, der er 48,6 m. lang, 9,7 m. dyb og 8,8 rn. høi, er taxeret for Kr. 15 000,00. Denne Bygning tilhørte forhen Uld- og Linned-Manufaktoriet, men er overladt Fabrikken ifølge Kongelig Resolution af 14de December 1840. 8. Et Maskinhus (sammesteds No. 8) 2 Etager hoit, af Grundmur under bord- og tegltcekket Tag, opfprt i 1844 og tilbygget den overste Etage i 1861. Det indeholder Hjulftue for en Turbine, 2 Mastinvcrrksteder og 3 Kontorvcrrelfer. Bygningen er 18,8 m. lang, 8,8 m. dyb og 8,2 m. høi. Den er taxeret for Kr. 12 000,00. 9. En enetages Bvgning af Tømmer under bord- og tegltcekket Tag, opført i 1855 og inddelt i 2 Rum, der benyttes til Bronceringsvcrrksted m. m. I Forbindelse hermed er et Dampkogeapparat. Bygningen er 9,4 m. lang, 3,9 m. dyb og 3,3 m. høi og er taxeret for Kr. 800,00. 10. En Filevcerkstedsbygning, opført for de Vaabenfabrikken bevilgede Midler i l869 og 1870, bestaar af Mur under bord- og tegltcekket Tag, indeholder en Trappeopgang, 2 større Arbeidssale og 2 mindre Vcerelser, er 18,8 m. lang, 8,8 m. dyb og 6,9 m. høi i 2 Etager. Den er taxeret for Kr. 8 400,00. 11. Et Gasvcerk, opført i 1872 af Mur med Gasometer for dertil bevilgede Midler og koster med Indretninger Kr. 5 040,0 0; i 1880 er tilbygget et lidet Skur for Kr. 36,00. Gasvcerksbygningen er 5 rn. lang, 2,5 rn. dyb og 2,5 m. høi og er taxeret for Kr. 480,00. 12. Tre gamle Bindingsvcerkfkure (tidligere ikke optagne i Fortegnelfen): a. Skur for Opbevaring af Slibestene, taxeret for Kr. 40,00. b. Skur for Opbevaring af Brandredstaber, taxeret for Kr. 40,00. c. Skytterbod, taxeret for Kr. 40,00. 13. En Oliebod af Bindingsvcerk under bord- og tegltcekket Tag, 3,1 m. lang, 3,1 m. dyb og 2,4 m. høi, opført samtidig med Gasvcerket. Den er taxeret for Kr. 40,00. 14. En Dambygning af laftet Tømmer og Sten med Tophus. 15. Vandledninger, beftaaende af: a. en muret Grav. ca. 100 m. lang og d. Plankerender, tilfammen 127 m. A nm. Samtlige Vaabenfabrikkens Bygninger treenger større eller mindre Reparationer og Oppudsninger, saaledes som bragt i Forslag i Vaabenfabrikkens Budgetforstag for 18 81 /82. De under No. 12 a, b og c vetegnede Skure ere derhos i en meget mislig Forfatning, faa de om nogen Tid maa nedtages. Eiendommen har tilhørt Staten, først Kongsberg Sølvvcerk og derpaa Kongsbergs Iernvcerk daade som Stangjernshammer, Spiger- og Knibhammer m. rn. og senere i Forbindelse med Iernvcerket som Vaabenfabrik, i hvilken Anledning der henvises til Kongelige Refolutioner af 8de August 1808 og af 20de Marts 1814, thinglcrste 17de April 1820. de for denne bestemte Bygninger oy Tomter m. m. og stilledes under Arme- Departementet, som igjennem den dertil udncevnte Direktpr overtog Fabrikkens Beftyrelse fra l ste November 1824. I HenHold til Armedepartementets Bestemmelfe af 12te September 1836 erhvervedes til Vaabenfabrikken en til Fabrikken imod Nord stødende Tomt og ifølge Kongelig Refolution af ;4be December 1840 ligeledes Fabrikkens nuvcerende Magasinbygning med Tomt, det tidligere under det militære Uld. og Linnedmanufaktur hørende Appreterhus. Af de tilkjøbte Eiendomme svares en Grundleie til Sølvvcerket af tilsammen Kr. 1,40. Vaabenfabrikken har fenere vceret afgjwrdet og Grcendferne faaledes bestemte imod de tilstødende Løkkeeiendomme samt imod den tidligere Kongsberg Iernvcerk tilhørende Staalovnstomt; imod Sølvvcerkets Grundeiendom, som fra den saakaldte Skydebane strcrkker sig ned til Langen Elv, beliggende i Sydvest for Vaabenfabrikken, hvilken her ikke har vceret afgjcerdet. er Grcrndsen ncrrmere bleven bestemt ved en Grcendseopgangsforretning den 14de Oktober 1881 imellem Vaabenfabrikkens og Sølvvcerkets Direktioner. Den Vaabenfabrikken derefter tilhørende Eiendom, hvorpaa besindes de foran bestrevne Bygninger, Vandledninger, Nustmesterbolig med Udhus samt Have m. m., indeholder 2,72 ha. c Stars Krudtvoert. 1. Krudtvcrrkets Grund med Vandfald til Vcerdi Kr. 3 760,00 (Jfr. Supplementet af 1867, Pag. 113, No. 1.) 2. Endel Grundstykker indkjøbte i 1864 til Bebyggelfe, til Vcerdi Kr. 3 400,00. (Ift. Do. No. 2.) 3. Bo lia. for Fyrvcerkerne, — før Kontorbygning - en 15,4 m. lang og 7,7 ra. bred oplaftet Tømmerbygning, udvendig panelet, tegltcekket, indeholder 5 Vcerelser med Kjøkken og Kjcelder. De 2 tidligere til Kontor og Laboratorium benyttede Vcerelser disponeres nu af den i Driftstiden tilkommanderede Underofftcer; det ovrige disponeres som før af den fast ansatte Fyrvcerker. Bygningens Vcerdi andrager til Kr. 3 040,00. (Supplementet af 1867 No. 3.> 4. Udhusbygning, opført i 1869, er 24,3 ra. lang og 6,6 ra. bred, dels tømret Laftevcrrk, dels Stcendervcerk med Paneling, tegltcekket, indeholder Stald, Fjøs, Pakboder, Vedstur og Høloft; andrager med 2 Priveter, Gjcrrdet om disse og Gjødfelplads, famt iberegnet udvendig Paneling af Laftevoerket, der udførtes i 1877, til en Vcerdi af Kr. 2 900,00. 5. Raffinaderibygning (Supplementet af 1867 No. 5), 12,7 ra. lang og 7 ra. bred, Stcendervcerk med Paneling, tegltcekket, opført i 1866, andrager til Kr. 2 600,00. 6. Magasin (sammesteds No. 6.), 12,2 ra. langt og 6,6 ra. bredt, opført i 1866 af Stcendervcerk med Paneling, letbygget, oprindelig tcekket med Asfaltsilt og anstaaet til Kr. 1 440,00. Asfalttcekningen blev i 1874 ombyttet med Zinktcrkning, der har kostet Kr. 543,20, hvorefter Bygningens Vcerdi nu andrager til Kr. 1 800,00. 7. Bygning f,or hydraulisk Presse (sammesteds No, 7), opført i 1861, 9,4 ra. lang og 6,3 ra. bred, Stcendervcerk med Paneling, solid Fundamentering, Kjcelder, oprindelig tcekket med Asfaltsilt og anstaaet til Kr. 2 000,00. Asfalttcekningen blev i 1876 ombyttet med Zinktcekning, der har kostet Kr. 463,47, hvorefter Bygningens Vcerdi nu andrager til Kr. 2 300,00. 8. Tø r r eh us (sammesteds No 8), opført i 1864, er en 22,3 ra lang og 6,4 ra. Sth. Prp. No. 20. (Sieiiboutine mtber Armee-Departementet. til Hver Side, tegltcekket, har 2 grundmurede Tprreovne med Wrledning for cirkulerende tør Suft, oprindelig anslaaet til Kr. 5 400,00. Bygningen blev i 1877 (jfr. Sth. Prp, No. 1 E 1877, Hovedindst. Pag. 61) udvendig panelet, hvorefter den nu andrager til Kr. 5 650,00. 9. Korne- og Polerhus, opfart i 1868 for de til Krudtvcerket bevilgede Midler, 26 w. langt og 7 m. bredt, Stcendervoerk med Paneling, indeholder 2 Arbeidsrum, det ene for Krudtets Korning, det andet for dets Polering og Sigtning, med mel- Hjulgrav, hvori 2 Vandhjul, oprindelig toekket med Asfaltfilt og anstaaet til Kr. 3 400,00. Asfalttcekningen blev i 1875 ombyttet med Zinktcekning, der har kostet Kr. 1 101,03, hvorefter Bygningen nu andrager til Kr. 4 200,00. 10. Nielerhus, opfprt i 1874 efter den gamle Bygnings Explosion i September 1873, '7,6 rn. i Firkant, Stcendervcerk med Panelinq, tcrkket med Zink, andrager med Vandhjul til Kr. 1 500,00. 11. Melerhus (Supplementet af 1867 No. 11), opMt i 1864, 8,3 rn. langt og 7,6 m. bredt, Stcendervcerk med Paneling, oprindelig tcekket med Asfaltfilt og anslaaet til Kr. 1060,00. Asfalttcekningen blev i 1877 tjfr. Sth. Prp. No. IL 1877, Hovedindst. Pag. 61) ombyttet med Zinktcekning, der har kostet Kr. 462,60, hvorefter Bygningen med Vandhjul nu andrager til Kr. 1 300,00. 12. Melerhus (fammesteds No. 12), opfort i 1865, 8,3 rn. langt og 7m. bredt, Stcen dervcerk med Paneling, oprindelig tcekket med Asfaltfilt og anflaaet til Kr 920,00. Asfalttcekningen blev i 1877 ombyttet med Zinktcekning, der har kostet Kr. 424,03, hvorefter Bygningens Vcerdi nu andrager til Kr. 1 200,00. 13. Svovl- og Kulpulveriseringshus, 10 rn. langt og 5,8 rn. bredt, Stcendervcerk med tegltcekket, indeholder 2 Arbeidsrum, det ene for Svovlets, det andet for Kullets Pulverifering, med mellemliggende Hjulgrav med Vandhjul, opfprt i 1878 istedetfor den gamle Svovlnwlle og det gamle Kulhus, hvilke begge ere nedrevne, (jfr. Sth. Prp. No. 1 E 1877, Hovedindst. Pag. 61). Bygningen, hvis har kostet Kr. 1 200,00, har med Vandhjul og iberegnet de fra de 2 nedrevne Hufe benyttede Materialier en Vcerdi af Kr. 1400,00. 14. To Vandrender (Supplementet No. 15), en paa hver Side af Elven, byggede i 1864 og 1865, med en Lcengde af 200 m., der af de til Krudtvcerket bevilgede Midler i 1868, 1871 og 1877 ere forlceugede, faaledes at den famlede Lcengde nu udgjør 360 rn., Vcerdi Kr. 2 320,00. 15. Hasfelfkur, (fammesteds No. 16), opfort i 1866, Stcrndere i Grundfviller, tegltcekket, oprindelig anflaaet til Kr. 600,00. En i 1870 udfort Forlcengelfe anflaaes til Kr. 200,00: Bygningen, der nu er 21,3 rn. lang og 8,2 rn. bred, andrager følgelig til en Vcerdi af Kr. 800,00. 16. Fouftage- og Mate ria lb od, før: Fouftage- og Veierbod (Supplementet No. 17), 12,5 m. lang og 6,3 m. bred, Stcendervcerk med Paneling, tegltcekket, afdelt i 2 Rum, opfprt i 1866, andrager til Kr. 1 040,00. 17. Bryggerhus (Supplementet Pag. 114, No. 18), 6,3 rn. langt og 3 m. bredt, opfart i 1867, Stcendervcerk med Paneling, Skorsten med indmuret Pande, tegltcekket, har en Vcerdi af Kr. 280,00. 18. Arbeiderbolig med Bpd.kervcerksted og Smedie, opfort i 1869, 16 rn. lang og 5 rn. bred, grundmuret Murstensbyaning i Midten, hvori Smedie, — tømrede Laftevcerksbvgninger paa Flpiene, hvori Arbeiderstue og Bpdkervcerksted,. Kjcelder under Be>dkervcerkstedet, Brandgavl mod Nabobygningen, tegltcekket, andrager med udvendig Paneling af Laftevcerksbygningen, der er udfart i 1877 (jfr. det ovenfor ncevnte Citat af Sth. Prp. No. 1 E for 1877) til Kr. 3 200,00. 19. Badehus (Suppl. No. 20) 3,5m. langt og 2,2m. bredt, Stcrndervcrrk med Paneling, tcekket med Bord, andrager til Kr. 60,00. 2U. Beftyrerbolig (sammefteds Nr. 21), en 13,8 m. lang og 10 m. bred 2etages op laftet Tømmerbygning med 3 Vcereljer i hver Etage, Kjelken, Kjcelder, tegltcekket, opfprt i 1864, udvendig panelet i 1867, anflaaet til Kr. 8 720,00. Indvendig Paneling af 2den Etage, udfert i 1871, anslaaes til Kr. 200,00. Paneling og Tapetsering af Iste Etage, udfprt i 1879, anflaaes til Kr. 460,00. Bygningens Vcerdi andrager folgelig nn til Kr. 9 380,00. • 21. Kjørebro over Elven (Suppl. No. 22), bygget i 1864 og anstaaet til Kr. 360,00, andrager, efter en i 1878 udfert Reparation, til famme Betøb som før, Kr. 360,00. 22. Gjcerde, dels Stakit, dels» Stprgjcerde (Suppl. No. 23), opfprt i 1865, har en samlet Lcengde af 957 m. og er anstaaet til en Vcerdi af Kr. 2 040,00. I 1875 blev Gjcerdet forlcenget med 45 m., af Vcerdi Kr. 120,00. Siden 1875 er af Krudtvcerkets Arbeidere under tilfceldige Afbrydelser af Driften og i ledige Stunder arbeidet paa et Stengjcerde om Skydepladsen. Dette havde ved Udgangen af 1880 en Lcengde af 230 m. og kan vcerdscettes til Kr. 500,00. Det hele Gjcerde, 1 232 m. langt, andrager følgelig til Kr. 2 660,00. 23. Vandledning til Rafftnaderiet med Indtagskum og Vandpost, nedlagt i 1868 dels af borede Furustokker, dels af galvaniferede Jernror, — med Afstikker af galvaniferede Jernrør til Bestyrerboligen, Fyrvcerkernes Bolig og Stalden —, en samlet Lcengde af 230 m., andrager til Kr. 1 500,00. 24. Bygning for Knltilvirkning, 16,2 m. lang og 7 m. bred, Stcendervcerk med Paneling, tegltcekket, grundmuret Forkullingsovn, Brandgavle mod Nabohusene, opført i 1869, andrager med en i 1878 opført mindre Ovn til Forkulling med overhedet Damp, der har kostet Kr. 137,35, til Kr. 3 200,00. 25. To Ved skure, det ene 8,2 m. langt og 6,5 m. bredt, det andet 6,3 m. langt og 5 rn. bredt, Stcendervcerk i Grundsviller, tcekkede med Bord, opførte i 1870, have tilfammen en Vcerdi af Kr. 480,00. 26. Melerhus for bincer Satsblanding, opført i 1871 ifølge Approbation af 30te Marts f. A., 7 m. langt og 6,3 m. bredt Stcendervcerk med Paneling, oprindelig tcekket med Asfaltftlt. Asfalttcekningen blev i 1877 (Sth. Prp. No. 1 E 1877) ombyttet med Zinktcekning, der har kostet Kr. 299,55, hvorefter Bygningen med Vandhjul nu andrager til Kr. 1 450,00. 27. Veierb od, 6 m. lang og 4,7 m. bred, Stcendervcerk med Paneling, tegltcekket, opført i 1873; andrasser til Kr. 600,00. 28. End el Grund f tykk er, mdkjøbte i 1875 til Anlceg af Skydeplads for Krudtvcerket (Sth. Prp. No. 1 E 1874, Hovedindst. Pag. 55 og 56), af Vcerdi Kr. 8 400,00. 29. Blokhus for Krudtprøvekanonerne, 7 m. langt og 5m. bredt, dobbelt Laftevcerksbygning, dobbet Tømmertag, hvorpaa Iordfyld samt fundamenteret, stcerkt forankret Tømmerbridst for 16,7 cm. Palliserkanoner, tcekket med Bord, opført i 1875; andrager til Kr. 1 500,oo. 30. Dambygning med ;Vagtstue for Indsøen Øiwgen,| af Tømmer lånet med Sten, ca. 125 m. lang, opført i 1875; andrager til en Vcerdi af Kr. 2 200,00. 31. Vognfkur, 9,4 m. langt og 5,5 m. bredt, Stcendervcerk med Paneling, opført i i 1876, tegltcekket i 1877; andrager til Kr. 480,00. 32. Kontor-.og Laboratoriebygning, 13,2 m. lang og 8,3 m. bred, tømretLaftevcerk, tegltcekket, indeholder 4 Vcerelfer og Kjøkken, opført i 1876 og 1877; andrager til Kr. 3 500,00. 33. Arbeiderbolig, 11,3 m. lang og 7,5 m. i 1878, udvendig panelet i 1880 (jfr. Sth. Prp. No. 1 E 1877, Hovedindst. Pag. 61), andrager med tilhørende Vedfkur og Privet til Kr. 2 400,00. 34. To Gangbroer over Elven, byggede i!877 (Sth.Prp. No. l E, 1877Hovedindst. Pag 61), af Vcerdi Kr. 75,00. 35. Et Grundftykke, indkjpbt i 1876 til Opfprelfe af et Magasin for Krudt og Raamaterialier (jfr. Sth. Prp. No. 1 E 1875, Hovedindst. Pag. 52 og 53); af Vcerdi Kr. 5 008,00. 36. Magasin for Krudt og Raamaterialier, en 26,4 m. lang, 11,9 m. bred og 5,6 m. høi grundmuret Bygning i 1 Etage, tcekket med Zink og forfynet med Lynafledere og Tagrender, afdelt med en Aturvceg i 2 Rum. I det ene af disfe Rum er opført et Trcehus af Planker, hvori er opfat Stillager for Krudtfoustager; det andet Rum benyttes til Oplag af Raamaterialier. Bygningen, der er opført i 1876 (jfr. det under No. 35 anførte Citat) andrager til Kr. 31 672,00. Totalsummen af Krudtvcerkets Vcerdi udgjør Kr. 117 675,00. C. AlersHus Flrstning. tym svie Fcrftning. 1. Slotsvagten (Fortegnelfen af 1862 Pag. 52 No. 1), een enetages grundmuret Bygning, 9,41 m. lang, 9,41 rn. bred og 3,14 m. høi, indeholder 4 Rum, dersiden 1874 benvttes som Kontor og Reparationsvcrrksteder for Kristiania Bataillon. Til Bygningen hprer et Privet af bordklcedt Stcrndervcerk, opwrt i 1875. Bygningen, der er mindre god, undergik i 1874 en Reparation og Indredning for at gjøre den stikket for sin nuvcerende Benyttelfe. 2. Det ensomme Fcengfel (Pag. 53 No. 11) er en ottekantet,grundmuret Bygning, som indeholder 8 Celler. I Henhold til Storthingsbevilgning for Budgetaaret 1875—76, stor Kr. 1 920,00, erholdt Fcengslet i 1876 en Indhegning, bestaaende af 22 Iernspiler med Roekker og Stakitter af Trce. 3. Akershus Slot (Pag. 52 No. 2) bestaar af 4 grundmurede Bygninger, der danne en Fasade mod Vest med 2 Floie, der igjen ere forbundne med en creneleret Mur. Bygningerne ere: a. Kirkebygningen, 28,55 m. lang, 11,92 m. bred, 19,14 m. høi. Den udgjør 2 Etager med Loft og hvcelvede Kjceldere. Bygningen benyttes fom Garnifonskirke og Rustkammer. Loftet blev i Aaret 1867 indredet til Munderingskammer for Numedals Bataillon og i 1875 overdraget Arfenalet til Benyttelfe. Kjcelderne benyttes af Arfenalet. Over Kirkebygningen et Taarn. b. En Arfenalsbygning, 23,84 m. lang, 5,34 rn. bred, af forstjellig Heide, i 2 Etager med 2 Hvcelvinger under. Benyttes til Rustkammer. c. En Arfenalsbvgning, 29,81 rn. lang, 8,94 m. bred, af forstjellig Hside, opfort af Grundmur. Den har 4 Vcerelfer i Iste Etage og 2 Kjcrlderrum. 2den Etage bestaar af et stort Vcerelse, 24,16 m. langt, 8,47 rn. bredt. Benyttes fom af Arsenalet. å. En Arsenalsbygning, 29,81 rn. lang, 11,29 rn. bred, i 3 Etager, opført af Grundmur, bestaaende dels af Graasten, dels af Mursten, indeholdende 4 Kjceldere, den ene 1.1,92 m. lang, 7,84 m. bred, og 3 mindre, hvoriblandt den faakaldte Lcederpengekasfe. Iste Etage har 3 Rum, nemlig Slotsporten, den faakaldte Hestemplle famt det faakaldte Kvcesthus. Benyttes af Arsenalet. 2den Etage indeholder et sterre Vcerelse (Interimskirken) og et mindre, hvilke benyttes som Rustkammer. Sth. Prp. No. 20. Eiendomm? under Armee-Departementet. 3 die Et age, et stort Vcerelse, 26,67 m. langt, 8,78 m. bredt. Benyttes til Rustkammer. e. Et Skur langs den ovenanfprte crenelerede Mur, 28,84 m. langt, 5,02 m. bredt. Benyttes til Opbevaringsrum for Artilleriets Hule Projektiler. f. Et Souterain under Kongens Batteri, 8 m. langt, 5,34 m. bredt. Hen opbevares Kanonkugler. g. En overbygget Brond i Slotsgaarden. Ikke opgivet i tidligereFortegnelser. h. 2 £ a ante, nemlig foruden Kirketaarnet paa syndre Floi, det saakaldte Vaagehalstaarn paa nordre, i. En Flagstang paa Kongens Batteri og et Tag paa Stolper til Underbringelse af en Reservestang paa Dronningens Batteri, (h og i ikke optagne i tidligere Fortegnelser). 4. En Barikademur mellem Slottets nordveftre Hjorne og Revelementsmuren, af Graasten med en hvcelvet Portaabning mod Borggaarden. Muren er 1,88 m. tyk. Fra den vestlige Ende af denne Mur er paa Revelementsmuren mod Nord til Dronningens Batteri opfprt en lav creneleret Mur. Er ikke optaget i Fortegnelsen af 1862. 5. En Barikademur vestenfor Slottet, 0,95 m. tyk med en hvcelvet Portaabning, har en ud- og en indadgaaende Vinkel. Mellem denne Mur og den foregaaende (4) er den lange Apparaille, en lav zinktcekket Graastensmur. I Forbindelse med denne sidste er et Trcestakit med Port, hvorigjennem Indgang til Iomfrugaardens Batteri. Er anfprt fom No. 1 i Suppl. af 1867, Pag. 114. 6. Iomfrugaardens Krudttaarn og Ammunitionshus er en grundmuret Bygning, 7,22. m. bred, 11,61 m. lang og 4,71 rn. hoi. Bygningen indeholder el mindre Hus af Planker, delt i 2 Afdelinger, hvert med en Gana, i Midten efter Husets Bredde. Rundt om Trcehufet, mellem dette og Vturhuset, er en 1 m. bred Gang. Til denne Bygnings Opwrelfe bevilgede Storthinget i 1874 Kr. 7 400,00. 7. En lunetformig Mur ostenfor Slottet af Graasten i 2 Afsatser. Dens Fod staar i Forbindelse med en stor Forstotningsmur af Graasten. Imellem den nordre Ende af denne Mur og Slottets nordpftre Hjorne er opsat et Trcestakit, der omstutter en Have, som tidligere benyttedes til Kuglegaard. Er ikke optaget i Fortegnelfen af 1802. 8. En creneleret Mur ved Kongens Batteri, stoltet til Slottets nordostre Hjorne, er opfort af Graasten og danner 2 Vinkler. Den har i sin ovre Ende en Port» aabning, til hvilken en udvendig Granittrappe paa 102 Trin med Haandgelcender af Trce forer op. Muren er 0,95 m. tyk og er ikke optaget i Fortegnelsen af 1862. 9. Et firkantet Taarn i Almegaarden (Fortegn. af 1862 Pag. 53 No. 9), opfort af 1,88 m. tyk Graastensmur, over hvilken er opfort et Skur af bordklcedt Stcendervcerk, udmuret, 7,85 m. i Firkant. 2 Kjcelderrum benyttes af Norste Icegertorps til Opbevaring af Ammumtion oa. Trce skuret som Bvelseslokale for Artilleribrigadens Musikkorps. 10. En creneleret Mur fra fydvestre Hjome af Kirkebygningen til det ftrkantede Taarn, har en ud- og en indadgaaende Vinkel, er opfort af Graasten med en hvcelvet Portaabning, hvori en Stakitport. Er ikke optaget i Fortegnelfen af 1862. 11. En Mur mellem det firkantede Taarn og Slottets fydostre Hjorne, opfort af Graasten. Er opfort som No. 3 i Suppl. af 1867. 12. En Mur for Almegaarden mellem det ftrkantede og det runde Taarn, opfort af Graasten og forsynet med créneaux. Er opfort som No. 2 i Suppl. af 1867. 13. Det runde Taarn i Almegaarden (Fortegn. af 1862 Pag 53 No. 8), opfort af Graasten i 2 Etager. Benyttes til Opbevaring af Kroningsregalierne. i Bastionen vcerende Have. Paa Vestsiden af det runde Taarn er en fritstaaende Mur af Graasten med Port, der fører ned til det forscenkte Batteri. 14. En Bre»nd i Almegaarden (Pag. 53 No. 10), omgivet med et Trcestakit. Det forrige Overdcek borttaget og Stakit opfort istedet. Nordenfor Brpnden en liden lav Indhegning for en Have. 15. Courtinen mellem Kronprindfens og Prinds Carls Baftioner med Hovedport og Bro over Fceftningsgraven (Fortegn. af 1862 Pag. 54 No. 20 og 21 samt Supplementet af 1867 No. 5). Paa fendre Side af Hovedporten blev i 1869 for Finants- og Tolddepartemcntets Regning opfort et brandfrit Rum til Opbevaring af Vcerdipapirer istedetfor den i Fortegnelfen af 1862 Pag. 54 under No. 17 anfsrte Kjcelder, der er nedrevet, og i 1877 er opfprt et lignende Rum paa nordre Side af Porten for Post- og Marinedepartementets Regning til Opbevaring af Frimcerker m. m. Hvert af disse Rum er 9,73 m. langt og 5,34 m. bredt samt overhvcelvet. 16. En Barakkebygning (Fortegnelfen af 1862 Pag. 53 No. 12 og 13), opfprt af Grundmur med en Midtbygning og 2 Floie, hvoraf den nordre 32,94 rn. lang, 9,41 rn. bred og 3,76 rn. hoi; den sondre Floi har samme Storrelse, og Midtbvgningen er 13,18 rn. lang, 9,41 rn. bred og 3,76 rn. hoi, alle i een Etage. Bygningen benyttes dels af Militcrretaten som Hovedvagt, Arrester, Marketenteri, Bolig for en Fyrvcerker, Kronarbeiderlokaler m. m., dels af Strafanftalten til Bolig for Gevaldigere. Marketenteriet indrettedes i 1867, efterat Strafanstaltens Kjokken var flyttet. Til Bygningen horer et grundmuret Privet, afdelt i 8 Rum, samt et Pissoir med Skjcerm paa Stolper. 17. Det militoere Brodbageri (Pag. 53 No. 3), en grundmuret Bygning, 32,62 m. lang, 15,68 m. bred og 6,60 m. hoi, i 2 Etagcr. Benyttes dels af Militceretaten som Bageri, dels af Strafanftalten, fom disponerer Lofterne i den nordre Ende til Opbevaring af oparbeidede Sager. Bygningen mdeholder: 1 ste Etage: Bageriet, Badevcerelset, Brodkammeret, 2 smaa Kontorer, 1 Afklcedningsvcerelfe, 1 Lokum, 1 hvcelvet Stenkulrum. 2den Etage: Et Melloft. Dampkogeriet er nedlagt og Strafanstaltens Funktioncerer udflyttet. 18. En Magazinbygning (Pag. 53 No. 4, 5 og 6) bestaar af 3 grundmurede Bygninger under eet Tag, 59,61 rn. lang, 9,41 m. bred og 5,02 rn. hoi, opfort i 2 Etager, mdeholder 3 Gange og 16 Rum, hvoraf 4 Rum paa Loftet. Benyttes efter Bestemmelfen fom Kornmagazin. 19. Et Sproiteh us (Pag. 54 No. 19), opfort af Grundmur, 16 m. langt, 7,84 rn bredt og 5,65 rn. hoit. Det er afdelt i 2 Rum, har 2 overhvcelvede Kjceldere og benyttes efter Bestemmelfen med Undtagelse af Kjcelderen, der disponeres af Strafanstalten. 20. En Artilleribygning ved Escarpe da Nord (Pag. 54 No. 16), 57,72 ra. lang, 9,41 rn. bred og 7,52 rn. hoi, opfort i 2 Etager af Bindingsverk med indmnrede Fag og mdeholder 2 store Rum foruden Loftet. Benyttes af Pontonvcesenet og Strafanftalten, fom er overladt Loftet og endel af 2den Etage. 21. Escarpe du Nords Krubttaarn (Pag. 53 No. 14), en irregulcer fexkantet Bygning, 32,62 m. lang, 26,35 ra. bred paa det bredeste og 10,98 ra. hoi paa det hoieste, opfort af Graasten. Den indeholder 4 store Kjceldere, 2 mindre Krudtrum samt 3 storre Loftsrum. Kjcelderne benyttes af Arfenalet til Opbevaring af Krudt og Bly, Lofterne som Kornmagazin for Militceretaten. Bygningen er i en mislig Tilstand. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departementei. 22. En dobbelt Port ved dette Krudttaarn, bvorfra fører en Rampe ned til Redanen. Det tidligere Skraatag over samme er borttaget. (Pag. 54 No. 15). 23. En Barikademur afGraasten paa sondre Side af E8cai-pe du Nords Krudttaarn, hvori en hvcelvet Portaabning. Er ikke optaget i Fortegnelfen af 1862. 24. Det dobbelte Batteri (Pag. 53 No. 7) er et stort hvcelvet Num, hvorover er et Bindingsvcerksskur. Det hvcelvede Rum benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Ammunition; Bindingsvcerkssturet (2den Etage) blev i Aaret 1874—75 indredet til Depot for Kristiania Bataillon. En yderligere Udbedring af Depotet blev foretaget i 1877 med en Bekostning af Kr. 390,03. 25 og 26. 2de Laboratoriebygninger (Pag. 55 No. 39) af udmuret Bindingsvcerk, den ene 30,12 m. lang, 7,52 m. bred, den anden 21,51 m. lang. 10,03 m. bred, begge i en Etage. Benyttes efter Bestemmelsen. Ved den sondre af disse Bygninger er opfprt et 12,55 m. langt, 4,71 m. bredt Halvtagskur til Kul og Ved samt et Privet for Arbeiderne. Ved nordre Bygning er opfprt et Tag paa Stolper over en Iernvcegt. 27. L ab or at o ri ek j pk k enet (Pag. 54 No. 18), det forrige enfomme Fcengsel, opfort af Grundmur, 10,98 m. langt, 10,04 m. bredt, 5,97 m. hoit, i 2 Etager. Benyttes efter Bestemmelsen. 28. En Bygning til Fabrikation af Knaldkviksplv, er opfprt af bordklcedt Stcendervcerk, 13,70 m. lang, 5,34 in. bred og 4,08 m. l)øi, i Hornvcerket. Den indeholder 3 Num, hvoraf der i det ene er'anbragt en Dampkjedel af Smedejern, indmuret, til Destillation af Vand og Spiritus. Bygningen er opfprt i 1878 for en Udgift af Kr. 3 810,24. 29. Knaldfatshufet er opftrt i 1867—68 og har kostet Kr. 1400,00. Det er 5,02 m. langt, 3,76 m. bredt, 2,51 m. hoit og har en Kjcelder under. Det er opftrt af Laftvcerk og benyttes efter Bestemmelsen til Opbevaring og Behandling af Knaldkviksplv. Huset er attført som No. 9 i Supplementet af 1867. 30. Et Skur til Tjcerebredning. er opfprt paa Stolper med Tag, under hvilket er indmuret en Bryggeyande og anbragt en Patentblok med Kjcetting. Skuret er opfort i 1869 for Kr. 800.00. 31. Homagazinet i Hornvcerket (Fortegnelfen af 1862 Pag. 56 No. 56), 37,64 m. langt, 15,06 m. bredt og 4,39 m. hoit, opfort af Bindingsvcerk og Fagmur. Bygningen benyttes efter Bestemmelsen, men har en svag Konstruktion og er sorøvngt i en mindre god Tilstand. Ved denne Bygning er anbragt 3 Stakitter, hvoraf de 2 begrcrndse den Del af Hornvcerket, som henhorer til Laboratoriet. Paa nedre Fcestning: 32. Artilleriets Ho vslagersmedie, oprindelig et Halvtagskur, som i 1875 blev forandret til Smedie, er 5,02 m. lang, 3,76 m. bred og opfort af bordklcedt Stcendervcerk. 33. Kavallerismedien med Skostald, opfprt i 1867 i Forbindelse med Kavalleristalden, af bordklcedt Stcendervcerk, 6,27 m. lang, 5,02 m. bred og 2,83 m. hyi. Skostalden bestaar af et Skraatag paa Stolper. Benyttes af Hovstageren ved gevorbne Estadron. Findes opfort som No. 21 i Supplementet for 1867. Imellem Smedien og Gevaldigerboligen er opfort et Plankegjoerde. Fra Smedien mod Kuglehufet gaar et lignende Gjcerde for at hindre Uvedkommende fra at ncerme sig den tcet ved vcerende Skydebane. 34. Et KugleHus i Hornvcerket af bordklcedt Stcendervoerk, 18,82 m. langt, 6,27 m. bredt og 2,83 m. hoit. Benyttes til Oplag af Projektiler. Bygningen, der er mindre god, ftndes opfort som No. 18 i Supplementet af 1867. 35. Vestre Kavalleristald, opfprt i 1867 as Grundmur, 53,30 m. lang, 10,98 m. bred, 5,97 m. Hpi over Grundmuren. Den har 62 Spiltoug. Paa Loftet er foruden Fouragerum Afdelinger for Stald- og Sadelrekvisita. Benyttes cfter Bestemmelsen for en Del af den gevorbne Eskadrons Heste samt til Remonter. Er anfprt som No. 16 i Supplementet for 1867. Ved denne Bygning er opfprt fplgende Gjcerder og Skur: 1. Et Gjoerde mellem sydvestre Hjerne og Redanen. 2. Et Do. mellem sydpstre Hjerne og østre Kavalleristald. 3. Et Do., ført i en Vinkel fra nordvestre Hjørne til Ridehuset. 4. Et Privet og 5.- Et Halvtagskur til Tørring af Strøelse. 36. Ridehuset paa Glaciet, af bordklcedt Stolpe- og Bindingsverk, 40,15 m. langt, 20,07 m. bredt, 5,65 m. høit, opført med Stolper og Tag i 1864, indklcrdt, forsynet med Vinduer og Porte i 1867. Er anført som No. 6 i Supplementet af 1867. Fra sydøstre Hjørne af denne Bygning til Artilleristalden er opført et Plankegjcerde og ved dette et Halvtagskur til Tørring af Strøelse. 37. Artilleristalden og den østre Kavalleristald 'Fortegnelsen af l862Pag. 55 No. 40) er opført af Gruudmur i en samlet Lcengde af 112,28 m., hvoraf paa hver af Staldene 37,64 m., samt paa 2 Endepartier og et Midtparti hvert 12,34 m.; Bredd en yaa Staldene udgjør 10,98 m., paa hver af de øvrigeDele 12,34 m.; Høiden paa Midtpartiet 12,56 m., Endepartierne 10,66 m. og Staldene 6,90 m. over Grundmuren. Bygningen bestaar af: a. Nordre Endeparti, opført i 1861 i 2 Etager, hvori 8 Vcerelser, 2 Kjøkkener og Gange; benyttes af Bataillonschefen, Batterichefeu og Dyrlcegen samt til Bolig for Vognmesteren og Skaffercn (Artilleriunderofftcerer). b. Artilleristalden, opført i 1861 med 42 Spiltauge, bvoraf 6 i scerstilt Afdeling som Sygestald. Høloft ovenpaa. Benyttes som Stald for Artilleriets Stam- og Remonteheste. c Midtpartiet, opført i 1861 med Opgange og Heifeapparater m. m. for Opbringelse af Fourage til begge Stalde. er indrettet forstjellige Opbevaringsrum. Benyttes fcrlles for begge Stalde. Loftet disponeres af Artilleriet. d. Kavalleristald, opført i 1867, forsynet med 44 Spiltouge. Loftet benyttes til Høloft. Bygningen benyttes som Stald for endel af gevorbne Eskadrons Heste samt Remonteheste. e. Søndre Endeparti, opført i 1867. I underste Etage Sygestald med 10 Spiltouge samt Trappegang. I 2den Etage 3 Vcerelser og Kjøkken. I Loftsetagen Munderings- og Sadelkammere. Benyttes af Kavalleriet. Her er Vcereiser for Staldvagten, for den ugehavende Underofftcer, Ordrevcerelse m. m> Bygningen er i Supplementet af 1867 anført Pag. 117 ad No.^40. Fra Indkjørselen i Nord for Bygningen gaar et Gjcerde langs nedre Slotsgade og et lignende Gjcerde først i Vest og derpaa i Nord, hvorved fremkommer et firkantet Gaardsrum, hvori findes 2 Halvtagflure til Tørring af Strøelse og 2 Priveter. 38. Den militære Kontorbygning (Fortegnelse af 1862 Pag. 56 No. 51 og Suppl. af 1867 Pag. 118) har 3 Etager og bestaar af 2 til forstjellige Tider opførte Bygninger, som ere grundmurede, under et Tag. a. Den østre (celdste) Del, opført i 1834, er 35,86 m. lang, 12,30 w. bred og 10,98 m. høi, indeholder: I iste Etage: 2 Forgange, Vagtmesterens Bekvemmelighed paa 4 Rum, et Bryggerhus og 5 Kjcelderrum. I 2den Etage: En Korridor, 2 Forvcerelser, en Entre og 11 Rum, som samtlige benyttes af Armedepartementet. I Zdie Etage: En Korridor, 2 Forvcerelser og 10 Num, Hvoraf 2 benyttes af Armedepartementet og de pvrige af Hoistolen. d. Den vestre (nyeste) Del er opfprt i Aarene 1864—1865, er 27,59 rn. lang, 12,30 m. bred og 10,98 m. t)øi og indeholder: I Iste Etage: En Vestibule, en Forganq, 2 Trappegange, Vagtmesterens Bekvemmlighed paa 5 Runt, et Kommissionsvcerelse, et Arkivvcerelfe og et Bibliothekvcerelse. De sidste benyttes af Armekommandoen. I 2den Etage: 2 Trappegange, en Korridor, et Forvcerelfe og 11 Rum, fom samtlige benyttes af Generalstaben. I 3die Etage: En Trappegang og 10 Rum, som ligeledes benyttes af Generalstaben og Armekommandoen. Loftet over begge Bygninger indeholder 5 Rum. Til Kontorbygningen hprer et Plankegjcerde, 2 Pissoirer og 2 Priveter. 39. Armeens Depot (Fortegnelseaf 1862, Pag. 56, No. 50), en grundmuret Bygning, 56,47 rn. lang, 15,05 m. bred og 10,04 m. høi i 3 Etager, har 24 Vcerelser eller Rum og 2 smaa Kjceldere. Benyttes af Depotet. 40. Armeintendanturens Kont orer og Vcerkfteder (Fortegnelse af 1862, Pag. 55, No. 42 og Suppl. af 1867, Pag. 117), undergik i 1868 en Hovedreparation og Forandring for at svare til sin nuvcerende Bestemmelse og bestaar af: a. En Kontorbygning, grundmuret i 2 Etager med Kjcelder og Loft, 35,13 rn. lang, 10,04 m. bred 'og 8,14 m. høi. I 1878 blev ny Grundmur lagt under Bygningen, da den gamle kun gik 0,32 rn. ned i Jorden. Den bestaar af: I Iste Etage: 2 Trappegange, en Leilighed for Vagtmesteren paa 4 Rum, Kommissionssalen, en Entre, 3 andre Rum, et Skomagervcerksted og en Teltfabrik. I 2den Etage: 2 Trappegange, 2 Entreer og 11 Rum, som benyttes tilKontorer for Armeintendanturen. Loftet indeholder 3 Rum. b. En Vcerkstedsbygning, grundmuret, i 2 Etager med Loft, er 17,57 rn. lang, 15,68 ra. bred og 5,05 ra. høi. Den indeholder: I, Iste Etage: 6 Rum. I 2den Etage: 4 Rum, fom alle benyttes til Vcerkfteder. Paa Loftet er indredet 3 Rum til Oplag af Klcede m. m. Til Bygningen hører et Vinkelstur, et aabent Halvtagstur, et Stakit, 2 Pisfoirer og 1 Privet. 41. Ridehuset paa Hustangen (Fortegn. af 1862, Pag. 56, No. 48), en grundmuret Bygning, 53,30 ra. lang, 18,82 ra. bred og 6,90 ra. hør fra Gaden til gesimsen. Benyttes fom Ridehus. I 1874 bevilgede Storthinget Kr. 2 600,0o til Husets Opvarmning. 42. Den a ab ne Ridebane med en Mur om (Sammesteds. Pag. 56, No. 49.) 43. Hømagafinet i F cestningsgraven (Fortegnelse af 1862, Pag. 54, No. 35, og Suppl. af 1867 Pag. 116), en i 1852—53 opført Bygning, 78,42 ra. lang, 15,68 ra. bred og 3,76 ra. høi i 1 Etage. Er opført af Grundmur og er med 2 Mellemvcegge delt i 3 Rum. 2 Rum benyttes fom Hømagasin og 1 af Arsenalet. I Aaret 1864 byggedes over Midtpartiet et 4,39 ra. høit Stokvcerk af bordklcedt Bindingsvcerk med murede Gavlvcegge, og i 1875 bevilgede Storthinget Kr. 4 400,00 til Zinktcekning af Tåget. 44. Et Stigehus (Fortegnelsen af 1862, Pag. 56, No. 55), bestaaende af 4 Stcendere og et Skraatag. Benyttes til Opbevaring af Stiger. 45. En Multiplikationsvcegt (Pag 55, No. 36), opført af bordklcedt Vindingsvcerk og beliggende foran Zomagasinet, 11,92 m. lang, 6,27 rn. bred og 4,55 m. Høi, har en Vcegt til Fouragens Beining. Benyltes efter Bestemmelfen. 46. Prydz's Minde, et Monument af Sandsten. Er anfort i Suvplementet af 1867 Pag. 115 under No. 15. 47. 3 avskilte Barakkestokke (Fortegnelfen as 1862, Pag. 54. No. 31 og Suppl. af 1867 Pag. 116), hoer 36,39 m, lang, 8,15 m. bred og 3,14 m. l)øi i en Etage, opfprt af Grundmur. De indeholder: a. Søndre Barakkesjtok: 4 Rum, der benyttes af Centralstolen, 6 Rum af Overkonstabelflolen og 6 Rum foruden Kjcelder og Loft af en Tilstjcerer ved de militære Vcerksteder. b. Midltre Barakke stok: 4 Rum, der benyttes af Kavalleriets Underofsicersstole og 1 Rum af Icrgerkorpset. Til denne Bygning hprer'et grundmuret Skur, 12,55 m. langt, 5,97 m. bredt og 3,14 m. høit, indeh old ende en Forgang, 2 Broenderum og 2 Latriner. a Nordrle Barakkestok: med 5 Boliger for Detachementets Underordnede, indeholdende 24 Rum foruden Loft og Kjceldere, hvortil Bygningen indrededes i 1864 og 1865. Til denne Bygning hprer 2 Udhufe og et Honsehus. I 1872 blev af Storthinget bevilget Kr. 2 812,00 til Opforelse af nye Priveter og Gasledning i Barakkerne, der forpvrigt ere mindre gode. 48. Materialgaarden (Fortegn. af 1862, Pag. 54, No. 33, og Suppl. af 1867, Pag. 33), beliggende ved Paradepladfen, 29,49 m. lang, 8,78 m. bred og 4,39 m. høi i en Etage, indeholder 2 Entreer, 1 Gang og 10 Rum foruden Kjcelder og Lofter. Bygningen, der benyttes som Bolig for Detachementschefen, er tilligemed 2 Floie og en Udhusbygning opført af Grundmur. Nordre Flpi indeholder Bolig for de faste Arbeideres Formand, Snedkervcerksted og Materialbod. Venstre Floi indeholder 4 Rum, som benyttes til Kontorer. Paa Bygningens nordre Side er i Aaret 1867 opftrt en Paradehal paa Trcefoiler med Halvtag, 30,12 m. lang, 7,52 m. bred og 4,71 m. hpi. 49. Skolebygningen (Fortegnelfe af 1862, Pag. 56, No. 60 og Suppl. af 1867 Pag. 118) er opfprt i Aarene 1858—60 af Grundmur i 3 Etager med overhvcelvede Kjceldere, 50,16 m. lang, 13,80.m. og 15,06 bred og 15,68 m. hoi. a. Søndre Fløi indeholder: Skolevcerelfer og Kontorer for Icegerkorpfet med 15 Rum i alle Etager. Retslokale med 3 Rum. Bolig for en Vagtmefter med 3 Rum. Lokale for Underofsicersforeningen med 1 Rum. Paa Loftet Depotlokaler for Icegerkorpfet, foruden Kjcelderne, som indeholder en Trappegang, et Vryggerhus, et Privet og 6 Rum. d. Nordre Fløi indeholder: Generalfelttøimesterens Kontorer, 5 Rum i Iste Etage. Bolig for en Vagtmefter med 4 Rum. Kommandantstabets Kontorer, 2 Rum i 2den Etage. Felttøimesterens, Hovedregnflabsførerens og Hovedarfenalsforvalterens Kontorer, 7 Rum i 2den Etage. Artilleriets Nnderofftcersstole, 7 Rum i 3die Etage. Paa Loftet Depotlokaler for Skolerne, foruden Kjcelderen, som indeholder en Trappegang, et Bryggerhus, et Privet og 3 Rum. For hver Ende af Skolebygningen er anbragt et Pissoir. I 1877 blev af Storthinget bevilget Kr. 2 688,00 t:l Indledning af Vand i Bygningens nordre og søndre Fløi. 50. Vcrrkstedbygningen med Portnerbolig og Halvtagskure (Suppl. af 1867 Pag. 115 No. 17.) a. Vcerkstedbygningen bestaar af 2 Dele under et Tag, opfprt til forfljellige Tider, nemlig: Den «eldste Del, opført i 1861—65 afGrundmur, bestaaende af et Midtparti og 2 Flpie, tilsammen 59,61 ni. lang. Af Lcengden indtager Midtpartiet 16,31 m. og Hver af Fliene 21,65 m. Bredden af Midtpartiet er 23,20 m. og af Floiene 12,54 m. Hoidene over Sokkelen respektive 13,97 m. og 9,88 m. Under nordre Floi er 2 overhvcelvede Kulkjceldere og under endel af Midtpartiet 2 smaa Kjceldere. I Bygningen findes Smedie med Esser, File- og Mastinvcerksted, Snedker- og Bossemagervcerksteder, Maskinrum med Dampkjcrlder og Dampmaskiner, Sadelmagervcerksteder og forskjellige Kontorer m. m., tillammen 22 forstjellige Rum foruden et aabent Num i Midtpartiets 3die Etage og Loftrummene. Desuden har Bygningen et Klokketaarn, hvori en brandfri Vindeltrappe og en Dampstorstenspibe. Benyttes fom Artillerivcrrksteder med tilhorende Kontorer og Tegnesal samt Vcerelser for Haandvcerksofftceren og Vcrrksmesteren. Det nordre Endeparti, tilbygget i Aarene 1874—76 ifolge Storthingsbeslutninger af 1873 og 1875, opfort af Grundmur, er 7,06 m. langt, 17,25 m. bredt og 9,88 m. hoit. Har 2 Etager og indeholder: I Iste Etage: En Trappegang og et Hjulmagervcerksted. I 2den Eage: En Trappegang, 2 Kontorer for Artillerikonstruktoren og en Kommissionstsal. d. Halv tags kurene, en sammenhcengende Bygning, der indestutter den nordre Del af Vcerkstedskvartalet i en Lcrnqde af 142,58 m. De dannes af en Indslutningsmur mod Jderjioen og dertil stoltet Halvtag i dels 6,59 m., dels 7,52 m. Bredde mod Indsiden. Benyttes til Opbevarmgssted for forstjellige Vcerkstedsbedriften vedkommende Gjenstande. Det ncermest Portnerboligen beliggende indrededes i 1876 til Malervcerkfted for Arsenalet, 17,90 m. langt, 7,84 m. bredt og 3,14 m. hoit og opført af Grundmur. c. Portnerboligen af Grundmur i Iste Etage, 9,73 m. laug, 8,31 m. bred og 5,34 m. hoi fra Sokkelen, indeholder 3 Vcerelser og Kjskken i Hovedetagen, Entre og Alkove og 1 Vcerelse og Kjokken i Loftsetagen. Benyttes fom Bolig for en Portner, der tillige er Kalefaktor i Vcertstedbygningen, samt for en Fyrboder til Mastinerne. Mellem Portnerboligen og Skolebygningen er et 6,27 m. langt Portparti, hvori en stor dobbelt og 2 mindre enkelte Ierngitterporte. Til Vcerkstedbygningen horer en Latrine af bordklcedt Stcendervcerk, 5,65 m. lang, 1,88 m. bred og hoi. 51. Kommandantgaarden (Generalinde Glads forrige Gaard No. 14a) er en grundmuret 3 Etages Bygning med 2 Flsie og 2 Taarne. Fayaden mod Paradepladsen er 25,40 m., den nordre Floi 18,81 m. og den sondre 16,31 m. Flpiene forbindes med en 5,34 rn. lang Mur. I Forbindelse med Bygningen er paa dennes sondre Side opfort et grundmuret Portparti. Bygningen er 12,54 m. hoi. Den indeholder foruden et Kjcelderrum og 1 Privet: I Kjcelderetagen: En Leilighed for Vagtmesteren paa 5 Rum. Kavalleribrigadens Kontorer paa 5 Rum. En Leilighed for Profosfen paa 4 Rum. I Iste Hovedetage: Kontorer for Ingeniprbrigaden paa 17 Rum forudm 3 Gange og 2 Trappegange. I 2den Hovedetage: Familiebolig for Kommandanten paa 17 Rum foruden 3 Gange og 2 Trappegange. Loftet indeholder 9 Num. Kommandantgaarden blev i Aaret 1874 afkjobt Generalinde Glad i Henhold til Storthingets derom fattede Beslutning. I 1875 blev foretaget betydelige Ind redningsarbeider for at gjøre Bygningen stikket til sin forandrede Bestemmelse. 52. 2denBrigades Underbefalsfkole (Generalinde Glads forrige Gaard No. 14 d er en grundmuret treetages Vinkeibygmng, hvis pstlige Side er 18,50 m. og nord> lige 15,10 m. lang. Hoiden 11,92 m. Den indeholder foruden et Portrum: I Kjcelderetagen: En Gang og 2 Trappegange, En Leilighed for Infpektionsunderofficeren med 2 Num, Et Skolevcerelfe og 3 udvendige Rum. I Ifte Etage: En Entré, 2 Trappegange, 1 Alkove og 1 Arkivrum, Kontor og Skolevcerelfer, 8 Rum. I 2den Etage: En Entré, 2 Trappegange og 1 Alkove, Kontor og Skolevcerelfer, 6 Rum. Loftet er delt i 5 Rum. I Gaardsrummet er en indeholdende 6 Latriner og 2 Ved- og Kulrum famt et Pisfoir. Bygningen blev i Aaret 1874 afkjobt Generalinde Glad i Henhold til Storthingets Beslutning. I 1875 og ftlgende Aar er der foretaget betydelige Indredningsarbeider for at gjore den stikket til sin forandrede Bestemmelse. 53. Pladsmajorboligen (Fortegn. af 1862 Pag. 54, No. 30, og Suppl. af 1867 Pag. 116), en Trcrgaard, 20,70 m. lang, 9,10 m. bred og 6,90 m. høi i 2 Etager. Den indeholder foruden Kjceldere: I Iste Etage: En Trappegang og 2 Gange, Kontorer for 2den Brigade, 2 Rum, Kontorer for Pladsmajoren, 4 Rnm. I 2den Etage: Familieleilighed for Pladsmajoren. 7 Rum foruden en Gang. Loftet har 4 Rum, hvoraf 1 Arkivrum. Til Bygningen horer endvidere: En Sidebygning med 6 Rum og Loft. En Latrine. Et Ved- og Vognfkur. En grundmuret Tilbygning til Stald og Horum. I Vst for Bygningen er opfort et Plankevcrrk, og i Vft og Syd for samme et Stakit omkring Haven. 54. Arsenalsbygningen med Forvalterbolig (Fortegn. af 1862, Pag. 55, No. 38 og Suppl. af 1867 Pag. 117) er et Komplex af grundmurede og til forstjellige Tider opforte Bygninger og bestaar af: a. Det sondre Parti, der indeholder: Sth. Prp. Mo. 20. Eiendomme under Armee-Departementet. 1. Sydveftre Hjprneparti, 18,82 m. i Firkant og 17,56 rn. hpit. Det er opfprt i 1859—60 og indeholder i 3 Etager og Loft 13 Rum. 2. Sydpftre Hjprneparti er af samme Størrelse og indeholder ligeledes i 3 Etager 13 Rum. Er opfprt i 1859—60. 3. Midtpartiet, 48 m. langt, 17,56 m. bredt og 11,30 m. høit. Det er opfprt 1859—60 og indeholder i 2 Etager og Loft 5 Rum. 4. Vestre Sidebygning, 26,35 rn. lang, 17,56 m. bred og 11,30 m. høi Opført i 1862—63 og indeholder i 2 Etager og Loft 4 Rum. 5. Dstre Sidebygning, 27,60 m. lang, 17,56 m. bred og 11,30 m. høi, er opført i 1865—66 og indeholder i 2 Etager og Loft 3 Rum. Imellem de 2 sidstncevnte Bygninger er opført et Stakit paa Stolper, hvortil Storthinget i 1876 bevilgede Kr. 800,00. Disse Bygninger benyttes af Hovedarfenalet, Medicinaldepotet og som Batterihuse for 3die og 4de Batteri, d. Forvalterboligen er en grundmuret toetages Bygning, 15,68 m. lang, 11,30 m. bred og 8,16 m. høi med tilhørende grundmuret Udhusbygning, har Kjcelder og Loft; i Kjcrlderen Bryggerhus. Iste Etage indeholder foruden Gang og Trappegang 2 Rum til Kontorer for Sanitetsintendanten og 2 Rum som Arkivrum og Inftrumentvcerelse. 2den Etage beboes af Hovedarfenalsforvalteren og har 8 Rum. c Det nordre Parti indeholder: 1. Det nordvestre Hjørneparti, 18,82 rn. i Firkant og 17,56 rn. høit, opført i 1870—71 og indeholder i 3 Etager og Loft 11 Rum. 2. Vestre Sidebygning, 26,35 m. lang, 17,56 m. bred og 11,30 m. høi, opført i Aarene 1870—71 og indeholder i 2 Etager og Loft 4 Rum. Benyttes af Hovedarfenalet og som Batterihuse for Iste og 2detBatteri. 55. En Artilleribygning paa nordre Side af Vandporten (Fortegn. af 1862, Pag. 54, No. 34), opført af Bindingsvcerk, 50,52 m. lang, 8,46 m. bred og 3,14 m. høi, indeholder 2 Rum med Loft. Bygningen benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Trcematerialier og er i mislig Stand. Ved Bygningen er2Stakitter og et Plankevcerk. 56. En Artilleribygning paa søndre Side af Vandporten (Pag. 55, No. 43), opført i en Vinkel af bordklcedt Bindingsvcerk, 18,87 m. lang, 8,14 m. bred og 5,65 m. høi. Den indeholder 5 Rum, der benyttes som Stald og Vognremisse for Kommandanten famt til Opbevaring af Ved og Kul for Garnisonen, og et Loft, der benyttes af Ingeniørdetachementet. Ved Bygningen, der er i mislig Stand, er et Halvtagstur og et Stakit. 57. En Pceleskjcerm ved Baadhavnen, 439,18 m. lang. Den omstutter Fcestningens Baadhavn og indstjcermer Stranden mod Bjørviken. Er anført under No. 14 Pag. 115 i Supplementet af 1867. 58. Npfterne paa Vippetangen beståa af 3 fcerflilte Bygninger afbordklcedt Bindingsvcerk med en liden Indhegning og et Privet. To af dem ere 16,63 m. lange, 9,41 m. brede og 3,92 m. Høie; det 3die er 7,52 m. i Firkant og 3,44 m. høit. Den vestre Bygning benyttes til Baadnsst, den ostre til Arbeidsflur og Midtbygningen til Iernbod. Alle benyttes af Ingeniordetachementet. Anfprte som No. 20 i Supplementet af 1867. 59. Et Artillerihus ved Baadhavnen (Fortegn. af 1862, Pag. 56, No. 52), opfprt af bordkllrdt Bindingsvcerk, 40,76 m. langt, 9,41 m. bredt og 6,27 m. høit i 2 Etager Benyttes af Arfenalet og er i mislig Stand. 60. Bryggen ved Vippetangen er opfort i 1867—69 af Sten i en Vinkel, Hvorved dannes en liden Baadhavn. 61. Et VoldlavetH'us paa Vippetangen (Pag. 56, No. 53), opfort af bordklcedtBindingsvcerk, 21,32 m. langt, 6,27 m. bredt og 3,70 rn. høit. Benyttes af Arsenalet, 62. Det militære Badehus (Pag. 55, No. 46) er opført af bordklcrdt Bindingsvcert paa Fastiner og Pcrle. Det er 106,62 mi langt, 6,27 m. bredt og 2,83 m. høit og har en styrre Platforin med Skjcrrm og Halvtag. Det bestaar af 3 for Offtcerer, Underofficeler og Menige, hver indrettet med de fornpdne Rum. 63. To Fortyiningsringe under Iomfrngaardens og Prinds Carls Batterier. Anførte fom No. 8 i Supplementet af 1867. 64. En lukket Reude (uuder Prinds Carls Bastion). Er anført fom No. 7 i Supplementet af 1867. 65. En Slnfeindretning for Hovedgraven i huggen Sten. Er anfort fom No. 9 i Supplementet af 1867. 66. To Sortiporte under Fcestningens Volde (Fortegn. af 1862, Pag. 54, No. 28 og Suppl. af 1867, Pag. 116) nenllig under Tridflers og Wedels Baftiuner. 67. En Mufikpa,villon paa Fcestningspladfen, opfort af aabent Stcrndervcerk paa hugne Granitstene, 7,52 ni. lang, 6,43 m. bred og 4,39 ni. høi, Blcv ombygget i 1879. Ikke opfprt i Fortegnelfen af 1862. 68. Gymnaftiklokalet (Fortegn. af 1862, Pag. 56, No. 61) er opført afGrundmur, 53,30 m. langt, 15,00 rn. bredt, 8,16 rn. høit, indeholder en stor Gymnastikfal med 2 Afklcrdningsrnm og Galleri faml 2 Bramdekiældere fornden Gang og Trappegang. Brnges efter Bestemnlelfen til Gymnastit og Fcegtning. 69. Feltartillerigaarden, hvoraf knn nn en Bygning er tilbage, benyttes til Opbevaring af Arfenalsfager og 43,89 rn, lang, 11,04 ni. bred og 2,83 rn. høi i 1 Etage. Er anfprt fom No. 11 i Supplementet af 1*67. 70. En Varikademnr i Wedels Bastion, hvortil er opført et Halvtag. Benyttes til Opbevaringssted for Ladetøi. Er anført foin No. 12 i Snpplementet af 1867. 71. En Salutvagt i Wedels Bastion af ndmnret Bindingsverk, ind- og udveudig bordklcedt, i 1 Etage, er 5,02 m. lang, 3,76 rn. bred og 3,14 rn. høi, har 2 3tum Benyttes efter Bestemmelfen. Er anført fom No. 13 i Suppleinentet af 1867. 72. Sommcrftaldene og Artilleriets Nekrutb ara kler paa Glaciet. a. Sommerftaldene bestaar af 3 Bygninger af Stolpevoerk og Bordtlcrdning, aabne bagud. Den første Bygning er 111,02 in. lang, bcliggende laugs Raadhusgaden. Den anden er 149,62 m. lang, i en Bue fra Raadhusgaden og langs Bakkekammen imod Piperviken. Den tredie, der er dobbelt, ligger foran Conrtinen i Hornvcerket og er 25,08 m. lang. Disfe Stalde ere opførte i 1864. Anførte under No. 10 i Supplementet af 1867. b. Artilleriets Rekrutbarakker beståa af: 1. 2de Barakkebygninger, opførte af bordklcedt Stcendervcerk, hver 27,00 m. lang, 10,03 ra. bred og 2/>o m. høi i 1 Etage. Hver Bygning er med Afdellngsva'gge delt i 11 Rum, hvori Rekrutterne indkoarteres. • 2. En Kjøkkenbygning, opført i 1864 med en Udgift af Kr. 3 852,00, i 1 Etage af Grundmur med Kjcelder, er 11,29 m. lang, 7,52 in. bred ,, -s, u n og 3,14 rn. høi. 3. 4 Staldrcekker, opførte foni Halvtagstur paa nedgravede Stolper, indeholder 144 Spiltouge med Hcekker og Krybber. 4. 2de Foderhufe af bordklcedt Stcendervcerk, opførte i en Sextant med ,: 5,prn. lange Sider. Rekrutbarakkerne med Stalde ere opførte efterhaanden i Aarene 1870—77. 73.,,;,Ei Tjcerekogeri paa Vippetangen, opført i 1868 af bordklcrdt Stcendervcerk, 3,76 m. langt, 3,14 rn. bredt og 2,51 m. høit med Pibe og 2 indmurede Brygge'it ipttnder. .n, •<, r.. ,v :.!,•, ■ \-Ai-... ■• ; Sth. Prp. Nd. 20. Eiendomme under Arniee-Departementet. 74. En Iernrprs Vandledning, sat i Forbindelse med Kristiania Byes Vandvoerk, anlagt 1862—63 og bestaar af: en Hovedledning med 15,7 cm. 9tør, ca. I 318 m. lang, 7 Biledninger med 10,5 cm. Ror, ca. 700 m. lang, 4 Iernvandpofter og 14 Sommerjpring, foruden Brandkummer, Stoppeventiler og 20 mm. Afftikkere i de forskjellige Bygninger. Vandledningen bar kostet Kr. 47 349,43, Hvoraf Kr. 15 733,33 er udredet af Iuftitsdepartementet for Strafanstaltens Vedkommende, Er anfort fom No. 22 i Supplementet af 1867. I Kristtama. 75. Toldbodvagten (Fortegn. af 1862 Pag. 57 No. 74) er en grundmuret enetages Bygning, 8,80 m. lang, 6,27 m. bred og 3,76 m. hoi. Den indeholder 2 Rum og er for Tiden bortleiet for Kr. 600,00 aarlig. 76. Krift Kirkegaard er ikke optaget i Fcestningens Inventariebeskrivelfe, men opfort som No. 76 i Supplementet af 1867, indeholder 1 ha. og 12 a. Jord. tyaa Kirkegaarden er opfort et Lighus, ombygget af et tidligere Materialstur, af Grundmur, 5,65 m. langt, 4,39 m. bredt og 3,46 m. hoit med et tilbygget Skurtag paa Stolper, 5,65 m. langt og 4,39 m. bredt, famt et Materialhus, opfort i 1867 af bordklcedt Stcendervcerk, 5,65 m. langt, 5,02 m. bredt og 3,14 m. hoit, D. Oscarsborgs Foestning Bygninger, Voerter o. l. Paa Ssndie Kaholmen. 1. Hovedfortet (Suppl. af 1867, Pag. 120, No. l), er bygget dels afGraasten og dels af Teglsten og bestaar af: a. Kjernen, eller Logementskasfernen, opfort i en Cirkelbue bagenfor og parallelt med Enveloppen, har 2 Etager, hvoraf den overste er overhvcelvet med Teglsten. Under Bygningens ostre Floi er 2 overhvcelvede Kjcelderrum; i hver Etage er 2de Trappegange, samt 20 Logementsrum, hvis Vinduer vende ind mod Fortets Gaardsrum, og med Dore ud til en fortlobende Gang eller Galleri, hvis Jderrum har Skydehuller, (Créneaux), for Bestrygning af Enveloppens Indre. I 2den Etage er desuden 1 Rum nden Vindu bestemt til Cachot. 16 Rum benyttes af Kommandantfkabet og Artilleri-Detachementet, 5 Rum af Ingenior- Detachementet, 4 Rum og de to Kjeldere af de extraordinoere Befoestnin^sanlcrg. Paa Tagbatteriet er Brystvoern af Jord famt bag samme Platform for 20 Kanoner, der er overdcekket med et transportabelt Tag af Lemmer paa Tommervcerk. Kjernen stoder mod Nord til Gorgen og begge Hjornekvadranterne. b. Trappetaarnet, beliggende ved Kjernens Midte; gjennem det er Indgang til Kjernens Iste Etage og Opgang til 2den Etage og Tagbatteriet. Taarnet er overhvcelvet og har Trappe af Granit, og paa Tåget en Flagstang. c. Gorg en, en 3etages overhvcelvet Bygning indredet dels til Inkasfernering og dels for Beftykning med Infanteri og Artilleri, danner i Forbindelfe med Hjornekvadranterne Fortets Afflutning mod Nord. Her sindes: 4 overhvcelvede Kjcelderrum, Hovedindgangen til Fortet, 25 Logementsrum (hvoriblandt en gjennem 2den og 3die Etage gaaende Sal) Kjpkkener; 2de Trappegange for Forbindelsen mellem Etagerne og med Kjernen; en Trappe ved Hovedindgangen, af Granit, samt 8, tildels med Skydehuller forsynede, Rum; et Skydehul i 2den Etage og alle i 3die Etage ere for Kanoner, Resten for Infanteri. Gorgens Tag er dcekket med Ioro. I Iste og 2den Etage benyttes 2de Vagtvcrrelfer, 3 til Arrester og 8 af Artilleri-Detachementet, 3bic Etage benyttes af Torpedoafdelingen til Bolig for 3 Underofficerer. 6. Øftre Hjornekvadrant forener den ostre Ende af Kjernen med Gorgen, har 2 Etager samt Kjcrlder. I denne er et stum, — hvorfra Udgangen til Diamantgraven inellem Kjernen og Enveloppen og til Kjcrlderne under denne, — samt en, tildels med créneaux forsynet, Kommunikationsgang til Forbindelse med Kjoelderne under Kjernen og Gorgen og med Reversgalleriet i Hovedgraven. I Iste Etage er en Kafemat for 1 Kanon og 2 Rum med Forgang for Ammunition; i 2den Etage 3 Kasematter for 3 Kanoner og et Rum for Ammunition. Alle Rum ere overhvcrlvede. Adkomsten til dem ster dels fra Gorgen og dels fra Kjernens Trappegange. Paa Tåget er mod Syd et Brystvcern tcekket med transportabelt Tcekning af Trcelemmer, og en Tabletmur; det har Plads for 3 Kanoner. e. Vestre Hjornekvadrant, indrettet som den ostre. s. Enveloppen, overhvoelvet og dcekket med Jord, strcekker fig mellem Hjornekvadranterne og udenom og parallelt med Kjernen, fra hvilken den adstilles ved en Diamantgrav. I Kjcelderne er 19 hvcelvede Ruin, hvoraf 3 Kommunikationsgange; af de ovrige er 12 apterede for Opbevaring af Ammunition. Batteriet har 31 Stk. Kafematter for 1 Kanon i hver; men af disse er 9 Stk. maskerede af det foranliggende nye Hovedbatteries Iordfyldning. Gjennem den ene af de faaledes maskerede Kasematter er Udgang til Hovedbatteriets Voldgang. g. Hovedgraven, med reveteret Contraescarpe, omgiver Fortet med Undtagelse af Strekningen bag Hovedbatterlet, hvor Graven er opfyldt af Henfyn til dette. Over Graven forer en Bro til Fortets Hovedindgang. For Bestrygning af Graven er der 2de Gravcapponierer og to Reversgallerier under Contraescarpen foran Hjornekvadranterne; disse 4 Vcerker, som ere af Graasten med Hvcelv af Mursten, ere forsynede med Infanteristydeskaar og staa i Forbindelse med Fortets Indre ved Kommunikationsgange, respektive under Enveloppen og under Hjornekvadranterne. Den forfcenkede Grav foran den ostlige Tambour danner Vandbasinet, som har Tag af Bord. Fra ostre Revergalleri er Passage til det aabne Vstre- Batteri (se L-No. 5). Under Graven og Glaciet forer fra Fortets Gaardsrum 2de hvcelvede Kommunikationsgange respektive til Bstre- og Vestre-Strandbatterier. Den 3die, sydligste, Gravcapponiere er paa Grund af Gravens Opfyldning paa dette Sted omdannet til et Kommunikationsgalleri i Forbindelfe med det til Hovedbatteriets Souterrains forende Hovedkommunikationsgalleri, med hvilket ogsaa den Gang er forenet, som gaar til sondre aabne Batteri, og som forhen udmundede i Hovedgraven (fe L-No. 6). <2. Vstre Strandbatteri (Suppl. Pag. 121 No. 2) af Graasten og Mursten, overhvcelvet og dcekket med Jord, har 10 Kasematter for en Kanon i hver, et overhvcelvet Retraitgalleri. famt 2 overhvcrlvede Ammunitionsrum; det staar i Forbindelse med Fortets Indre ved den ovenncevnte Gang. '3. Vestre Strandbatteri (Suppl. No. 3) er i det vcesentligste bygget som det ostre og med samme Antal Rum. Paa Grund af Hovedbatteriets Opforelfe er imidlertid de 5 Kanonftande i Strandbatteriets sydlige Halvdel sloifet som saadanne; den aabne Passage mellem Kanonkasematterne og Retraitgalleriet er nu overhvcelvet, forstjellige Forstcerkninger af Murene anbragte, samt den ene Kasematte omdannet til en Gang til det nye Reversgalleri udenfor Strandbatteriet. Sth. Prp. No. 20. Eiendomine under Armee-Deftartementet. 4. Nordre Fort (Suppl. No. 4) af Graasten og Mursten. Den sondre Del Har et overhvcelvet Kasernerum, og overhvcrlvet Kasematte for en Kanon, overhvcrloet Portrum samt et overhvcelvet Kjcelderrum. Den nordre Del, som slutter sig i en Bne til den sondre, har 5 tzalvkasematter for ligesaa mange Kanoner og et Porthvcelv. Kasernerummet i søndre Del denyttes af Torpedoafdelingen. 5. Vstre Batteri, Narbette-Batteri med grubeformede Fwnonstande for 3 Stk. 26,7 em. Kanoner i Centerpivot-Affutage, med en Afstand mellen Kanonerne af refpektive 25,1 m. og 28,2 rn. Det er opfort med Nrystmure af Graasten og med foranliggende Brystvcem af Jord. Kanonstandenes Creter dannes af Beton; Bonnetter af Jord er anbragt mellem Kanonstandene, og i Brystmuren mellem disse er 6 Stk. smaa Ammunitionsnicher. Batteriet staar ved en Pasfage i Forbindelse med ostre Reversgalleri i Hovedfortets Grav. Batteriet er bygget i Aarene 1871 og 1872, samt i 1874 og 1877—79 tilfoiet en Del Forstcerkninger og Forbedringer. Midlerne hertil og til Opforelfen af No. 6, Sondre Batteri, bleve bevilgede af Storthinget, nemlig for Terminen 1871 15 000 Spd., for Terminen 1873—74 3 000 Spd., hvorhos der af de for famme Termin "til Anskaffelse af fvcert Skyds for Befcestningsva'rkcrne ved Drobakfund og til Fuldforelfe af de nye Kanonstande fammesteds" bevilgede 70 000 Spd. blev til disse Batterier bestemt anvendt 7 500 Spd. eller Kr. 30000,00. 6. Sondre Batteri, aabent Batteri med 4 grubeformede Kanonstande, bestemte for 1 Stk. 22,6 em. Kanoner i Monerieffske Affutager, med en Afstand mellem Kanonstandenes Midte af 23,5 m. Det er opfort med Brystmure af Graaften og med Brystvcern og Bonnetter af Jord. Mellem Iste og 2den og mellem 3die og 4de Kanonstand er et overhvcelvet Ammunitionsrum, hvert bestaaende af 1 Rum for Projektiler og 1 for Karduser, med Trappegang, der udmunder i en overhvcelvet, med Skydestaar forsynet, Passage. Mellem 2den og 3die Kanonstand er 2de overhvcelvede Rekvisitrum. Terrepleinet bag Batteriet staar ved en hvcelvet Gang i Forbindelse med Hovedkommunikationsgalleriet i Hovedbatteriet. Gruberne ved de 3 ostligste Kanonstande ere midlertidig indrettede for 22,6 crn. Kanon i Barbetteaffutager med Centerpivot. Kanonplatformen i den vestligste Grube er ikke apteret. Batteriet er opfort i Aarene 1871 til 1874. Se forovrigt det Anforte ved No. 5, Wre Batteri. 7. Hovedbatteriet foran Fortet, et Barbettebatteri for Kanoner i Frontpivotaffutåger, har Brystmur af Graasten med foranliggende Iordfyld, samt Beton foran Kanonstandene; det er ved Kongelig Resolution af 18de November-1876 bestemt for 6 Kanonstande til ligefaamange 30,5 om. Kanoner. Batteriet blev paabegyndt i 1875. 3 Kanonstande ere nu opforte, hvoraf 2de ere monterede. Afstanden inellem disse Kanonstanders Ptvoter ere respektive 27,9 m. og 26,7 rn. Hver Kanonstand ligger mellem 2 Traverser a f Graastensmur, dEkkede med Iernbjelker, Beton og Jord; der er 4 Traverser, af hvilke 2 ere Underbringelsesrum og have Skydehnller for Bestrygning af Batteriets Terreplein, samt Trapper til underliggende Souterrains. Under de 2de ovrige Traverser ere Ammunitionsmagasiner, sra hvilke Ammunitionen bringes op i Traversen og derfrå til det ncermest staaende Skyts. Magasinerne ere overhvcelvede og bestaar hvert af 2de Rum for Projektiler og 2de for Karduser, forenede med en Gang, og rundt disse Rum forer en Passage. Magasinerne staa ved overhvcelvede Gange i Forbindelse med et, langs Batteriets side gaaende, overhvcelvet Hovedkommunikationsgalleri, fom har Udgang dels til Fortets Hovedgrav og dels til Fortets Indre ved en hvcelvet Gang nnder Enveloppen, Under dett vestligste Travers er et overhvcelvet Reversgalleri, som staar i Forbindelse med ncevnte Hovedkommunikationsgalleri. Sth. Prp. No. 20. ©teubomme unbev Ariuee-Departemeutet. hvcelvet Pasjage md til Fortets Enveloppedatteri. I Batteriets Nyg er en, mod ncevnte Enveloppes Frontmur fiøttet, Iurdvold. Ved vestre Strandbatteri er et tibet Hvcelvet Reversgatleri forenet med dette ved en hvcelvet Gang (se No. 3). Midlerne til Batteriets Anloeg ere dels bevilgede af Storthinget for Terminen fra og med Iste Inli 1875 til og med 30de Inni 1879, og dels bestemt anvendte i Henhold til Kongelig Resolution af 18de 1879. 8. Marketenteriet (Suppl. No. 6), dels af Tommerlaft og dd* af udmnrct Bindingsvcerk i 2 Etager, 16,9 rn. langt. 3,6 in. bredt og 4,7 m. høit. Bygningen har 7 Vcerelfer, 1 Kjøkken og Gange, idet 1 Rum i 1873 blev afdelt til 2. Den hertil horende Udhusbygning af bordklcedt Bindingsvcrrk er 10 m. lang, 3,2 m. bred og 2.5 rn. HK med Rum for Brcende og Priueter. Ved Bygningen er en liden Have, hoorom Stakit af Trce. Disponeres af de extraordincere Befcestningsanlceg i Henhold til Arme-Departe' mentets Bestemmelfe af 11te Januar 187?, og benyttes til Bolig for en Viarketenter og for en gift Haandvoerker. 1 Rum benyttes til Baadrekvisita.' 9. Snedkerboligen (Voldmesterboligen) (Suppl. No. 7), af udnmret Bindingsvcerk i 1 Etage, 11,9 m. lang, 6,3 m. bred 2,8 m. høi, indeholder 4 Vcerelfer og Kjøkken, og paa Loftet 2 Vcerelfer og et tibet Kjøkken. Til Bygningen horer et Udhus af bordklcedt Bindingsvcerk. Beboes af Voldmesteren og en gift Haandvcerker. 10. Smedien (Suppl. No. 8), af bordklcedt Bindingsvcerk i 1 Etage, 10,1 m. lang 5.6 m. bred, 2,6 rn. høi med 2 Esfer. 11. Kasernen (Suppl. No. 9), af udmuret Bindingsvcerk i 2 Etager, 52,2 rn. lang, 12,6 m. bred, 6,9 m. høi med a ab en Svalgang rundt hele Bygningen i begge Etager. Etagerne forbindes ved 3de Trapper, hvoraf 2 i Svalgangen. Bygningen har Kjcelder, 15 større og 26 mindre Rum, hvoraf 5 Rum ere Kjøkkener og 4 ere Gange Paa Loftet er Klcedeskammer og Madbod for Offtcersboligerne. Til denne Bygning hører en Udhusbygning af bordklcedt Stcendervcerk, 15,1 rn. lang, 7,5 rn. bred og 3,8 rn. høi, hvori Rum for Brcende og et Rnm for Sprøiterne etc., samt en Privetbygning af bordklcedt Bindingsvcerk. 7,9 rn. lang, 5,4 m. bred og 2,3 m. høit 2 af de større og 7 af de mindre Rum disponeres fom Bolig^for,Chefen for Torpedoafdelingen, og 6 af de mindre Rum benyttes til Kontorer og Betjentbolig af de extraordincere Befcestningsanlceg. De øvrige Rum benyttes af den garnifonerende Styrke og dennes Ehef. Bygningen indeholdt oprindelig 24 større og 8 mindre Rum, men efterfom Behovet krcevede det, bleve nogle af de større Rnm afdelt i 2 mindre; saaledes var der ved Udgangen af 1878 21 store og 14 mindre Rum, hvilket senere blev forandret for at skaffe udvidet Bolig for Torpcdoafdeliugschefen og Kon^ torer og Betjentbolig til de extraordincere Befcestningsanlceg. 12. Stakit ved Haven ved Kasernen af Trce, 81 Wen langt. Opført i 1868. 13. Ingeniørkontoret (Suppl. No. 10), af Tømmerlaft i 1 Etage, 17,3 rn. langt, : 7,2 m. bredt> med en Gjennemsnitshøide af 2,8 m., har Kjcelder, Trappegang, Kjøkken, 2 større Vcerelfer og 5 Kammere, hvoraf 3 paa Loftet. Med Gange staar "'■■ J : tøemte i Forbindelse med en Sidebygning af Tømmerlaft i 2 Etager, 5 m. lang, 4,2 m. bred og 4,9 m. høi, hvori Trappegang, Kjøkken og et Kammer. Hertil hører en Udhusbygning, hvori Rum for Brcende og et Privet. Kontorbygningen beboes af Bestyreren af de extraordincere Befcestningsanlceg. 14. Vagtlatrinet (Suppl. No. 11), af bordklcedt Bindingsvcerk, 3,1 rn. langt, 2,5 m. bredt, 2 rn. høit; med 2 Rum. 15. Officerslatrinet, af bordklcedt Bindingsvcerk, 3,1 ro. langt, 1,9 m. bredt, 2,2 m. høit; med 2 Rum. Opført i 1868. ; 16. Laboratoriet (Suppl. No. 11), af udmuret Bindingsvcerk i 1 Etage, 12,1 rn. langt, 5,3 m. bredt, 2,8 m. høit; inddelt i Forgang og 3 Rum. Sth. Prp. No. 20. Eieudmmne under Armee>DcpaUemeutet. 17. Halm magasin et (Suppl. No. 17), af bordklaedt Bindingsvcerk, 19,1 m. langt, 7,7 m. bredt, 3,8 m. hpit. Afdelt i Rum til Opbevaring af Halm og Braende for Garnisonen og af Redstaber og Materialier for Ingeniprvcefenet. 18. Proviantkjcelderen (Suppl. Pag. 122, No. 19), as Graasten med tegltcekket Tag, 8,2 m. lang. 6 m. bred. 2.8 m. l)øi. 19. Underklassernes Badehus af bordklcedt Vindingovcerk, 5,5 m. langt, 3,9 m. bredt, 2,8 m. l)øit; har et Vaderum og et Rum for en Vandftandsmaaler. Da det crldre Badehus (Ingenwrets Badehus kaldet) var nedrevet af Drivis, blev det i 1871 opsat paa Iernbanebryggen og opfprt paa den beffrevne Maade. Har hidtil ikke vceret optaget i Fortegnelserne. 20. Badehus for Menige, af bordklcedt Stoendervcrrk, 4,4 m. langt, 2,5 m. bredt, 1,9 m. HM, aabent mod ©øen. Opfprt i de fenere Aar. 21. Kaien (Suppl. Pag. 121, No. 12), af tyrGraastensmur, har 2 Landgangstrapper, Ringe for Fortpining af Baade (hvoraf 12 ved Piren) famt tildels Rcekvcerk af Iern. 22. Iernbanebryggen (Suppl. Pag. 122, No. 20) af tor Graastensmur, 94,1 m. lang. 23. Iernfkinnevei (Suppl. Pag. 121, No. 18) for Transport af Gjenstande fra Iernbanebryggen til Fortet. 24. Broen mellem begge Kaholmer (Suppl. No. 13), Sprcrngvcerksbro af Trce med Ierngelcender. 25. Fire Brpnde. 26. Sex Fceftigheoer for Skibe (Suppl. Pag. 122, No. 4). Paa Nordre Kaholmen. 1. Kommandantboligen (Suppl. Pag. 122, No. 1), bestaar af en enetages, tømmerlaftet Hovedbygning med Lofts etage, 20,1 m. lang, 10 rn. og 11,3 m. bred, 3,9 m. høi og en enetages Sidebygning af udmuret Bindingsvcerk, der foruden Svalgangen er 28,9 m. lang, 5 m. bred og i Gjennemfnit 3,8 w. høi. I Hovedbygningen er 9 Vcerelfer og Kjøkken, Entré, Trappegang og Kjælderrum, og i Sidebygningen er 4 Rum tilligemed Bryggerhus og Vedbod. Ved Sidebygningen er en Privetbygning, 2,8 m. lang, 2,3 m. bred og 2m. høi. Hovedbygningen havde oprindelig 3 Beboelfesvcerelser; men i Henhold til Ingeniørbrigadens Skrivelse af 6te Oktober 1880 er et større Loftsvcrrelse afdelt til 2. Gavlerne i samme Bygning beståa af Fagmur (i 2den Etage), og af de 4 Rum i Sidebygningen er kun et (Pigekammeret) beboeligt om Vinteren. De øvrige 3 benyttes som Ordonantsvcrrelse, Rulle- og Madbod. 2. Kommandantens Fjøs (sammesteds No. 5), af bordklcedt Bindingsvaert, 10 m. langt, 5,6 m. bredt, 2,5 m. høit, er delt i 2 Dele, hvoraf det ene er Fjøsrum, hvis Bindingsvcerk er udmuret. 3. Stakit om Kommandanthaven, af Trce, 82,2 m. langt. Opført efter 1867. 4. Havnehufet (Suppl. Pag. 122, No. 2), af Tommerlaft i 1 Etage, er 6,3 m. langt, 4,4 m. bredt, 3,1 m. høit med et tilbygget Vedrum og en Forgang af bordklcedt Stcendervcrrk; det har et Vcrrelse, et Kjøkken, Trappegang og Kjcelder. Hertil en Latrine af bordklcedt Bindingsvcerk. Bygningen beboes af en Baadmand. 5. Baadnøstet (sammesteds No. 6), af bordklcedt Bindingsvcerk, 19 m. langt, 7,7 w. bredt og 3,8 m. høit i et Rum, med Loft. Ved Bygningen er mod Vest en Mur, 11,3 m. lang, opført i 1868 som Bølgebryder for Baadhavnen. 6. Freds krudthuset (sammesteds No. 7), af Grundmur, med indvendigt Hus af Planter, 23,8 m. langt, 11,9 m. bredt, 4,7 m. høit, med Lynafleder; det er omgi, vet med et 96,3 m. langt, 3,1 m. høit Ierngitter. 7. Baadmandshufet (Suppl. Pag. 121, No. 14), af Tømmerlaft i 1 Etage, 10 m. langt. 4,7 m. bredt, 3,1 m. tilligemed et tilbygget lidet Vrcendestur af bordkloedt Vindingsvcerk. Huset stod for paa ©endre Kaholmen, men blev — ligesom det ved Siden af samme staaende Udhus for Marketenteriet — borttaget af Hensyn til Stensprarngningen til ningen og opsat paa Nordre Kaholmen. 8. Officersbadehuset, af bordklcedt Vindingsvcerk med Landgangsbroer af Trcevcerk. Det er 6,3 rn. langt, 3,1 m. bredt, 2,2 m. heit $aa Pceler, har 2 Rum. Da et gammelt Badehus ("Kommandantens Badehus") i 1868 maatte flyttes, blev det indredet til Bruq for Fcestningens samtlige Offtcerer. 9. Kalkskuret, af bordklcedt Vindingsvcerk, 8,5 rn. langt, 4,1 m. bredt, 2,7 m. høit, belt i 2 Rum, hvoraf det ene med Grube for lcedstet Kalk. Opfort i 1871 af gamle Materialier. 10. Vandbasinet (Suppl. Pag. 122, No. 3), 20,1 rn. langt, 3,1 m. bredt, 3,1 m. dybt, omgivet af Graastensmur. 11. Syv Fcestigheder for Stibe (fammesteds No. 4). 12. Tre Brpnde. Udensor Kaholmene. 1. Sundbryggen i Drpbak (Suppl. Pag. 122), opfprt tildels af Stenkar og dels af Graastensmur, 12,9 m. lang, 5 in. bred med Landgangstrappe. Bryggen er i Henhold til Kongelig Resolution af 12te Sptember 1863 indkjobt af Akershus Amt ved Overdragelfesdotument af 26de Septb. 1863 for 200 Spd. og mod, at den, som forhen, uden Godtgjorelfe kan benyttes af den ved Drobaksund anfatte Sundmand. Veien til Bryggen stal, i Henholo til Dokument af 7de Angnst 1828, thinglceft Iste September 1828, vedligeholdes af Eieren af Gr. No. 155 i Drobak. 2. St en jette en mellem Kaholmen, Smaafkjcer og Hurumlandet. Den indeholder ca. 46 630 Kubikfavne eller 311 115,830 rn. 3 Sten, (hvorved 1 Favn Fjeld er fat lig l 1 /» Favn Sten, og har en samlet Lcengde af 1518,3 m. Dens Krone er3,8 m. bred og ligger 1,9 m. under Nulpunktet paa Kaholmens Vandmcerke. Skraaningen er lidt sterre end 1:1. Den har 2 Aabninger for Seilads, nemlig en mellem Kaholmen og Smaafkjcer, der er 25,1 å 28,2 m. bred i Bunden og har en Vanddybde af 9,4 å 10 m. og en mindre ncer Hurumlandet, 12,0 å 13,8 rn. bred i Bnnden og 3,8 m. Vanddybde. Hver Aabnings begge Sider er betegnet ved et Mcerke af Jern, nedfat i et muret Fundament. Iettsen paabegyndtes Hesten 1874 og blev fuldfort i 1879. Den er bygget for Midler, bevilgede af Storthinget for Budgetterminerne fra og med Iste Juli 1874 til og med 30te Juni 1879. Grundeiendomme. 1. Spndre og Nordre Kaholmen, Matr.-No. 79, LNo. 287 i Aas Thinglag af Skyld 3 Ort 18 Still., kjobt af Enkemadame K. Halvorsen ved thinglceft Skjede af Iste November 1845, med paastaaende Hnsebygninger og tilhprende Indretninger, Herligheder og Rettigheder for Kr. 12 000,00. 2. Kinnertangen, kjebt af Enkemadame A. Robert ved thinglceft Skjede af lste December 1873 af Eiendommen Matr.-No. 61, 60, Slottet i Hurum, og ved Delings- og Skyldfcetningsforretning af 31te Juli, afhjemlet Iste August 1873, givet Matr.-No. 61, L.-No. 61, af gammel Skyld 1 Spd. 3 Ort 8 Skill., revid. 1 Spd. 1 Ort 4 Skill. Kjebesum Kr. 10 000,00. 3. Nceset, Matr.-No. 61, L.-No. 62 i Hurum, kjebt af Enken Karen Larsdatter ved thinglceft Skjede af 15de Marts 1875, gammel Skyld 9 Skill., revid. 7 Skill. Kjebefumm for Eiendommen med paastaaende Huse Kr. 5 600.00. Paa Eiendommene ere felgende Bygninger: a. Et Vaanittqsl)us af TMmerlaft i 1 Etage med on tilbygget Gang afbordklcrdt Vindingsvcerk, er 12.6 m. langt, 7,5 m. bredt, 2,5 m. hpit, inddelt i 3 Rnm Pg har'KMen. n.-Jv.,-.'-,..>. w u. d. En Fjøsbygning af bortklcedt Bindingsvcerk, 9,1 m. lang)';5,&<urø bred, 2,2 ni. inddelt i 2 Mm. Hertil er bygget et Latrin, 2,2 ra. langt, 1,9 m bredl. *■'»>' e. Et Skur ved Stranden af bordklcedt Bindingsvcerk, 6,6 m. langt, 4,1 rn. bredt, 1,2 rn. hpit i et Rum. d. Et Vaaningshus af Tpmmerlaft med tilbygget Gang af Vindingsvcerk, 7,1 m. langt og bredt, 2,2 m. hoit, delt i Stue, Kjøkken og-et Not^'!' e. En Skurbygning af bordklcedt Stcrlwervcerk, 4,4 m. lang, 3/1 m. bred, 1,9 m. l)øi, har knn et Rum. Bygningerne d og e blevc kjobte af Ole Engebretfen Ncefet ved thinglcest ©kjøde af 15de Marts 1875 for Kr. 1200,00. • Samtlige disse Bygninger ere meget gamle og i mislig Stand, Anmcerkning: Det bemcerkes, at de Nygninger og Skure, fom midlertidig ere opfatte paa Spudre Kaholmeu ogKiunertangcn afde extraordinereBefa'stningsanlceg for Arbeidernes Skyld, ikke ere optagne i ovenstaaende Fortegnelfe. E. Efercerpladsen Gardermoen, beliggende dels i Ullensakers, dels i Nannestad Prcrftegjcrld. Af Eieudommen betales i a årlig Afgift: for Pladfen . . . Kr. 120,00 for Vandingsstederne . j,\ ■ 40,00 Tilfannnen Kr. 100,00 a. C^ercerpladjeu. Til Indløsning af den 13 Sameiere i en Del af Exercerpladfen Gardermoen ved Leiekontrakt af 6te Januar 1820 hjemlede Net til, nåar Tropper dersteds er famlede, at falholde 3-Ede- og Drikkevarer, bevilgedes 1874 en Sum af Kr. 16 000,00. Af de deu celdre, af Militceretaten leiede Exercerplads Fredriksfelt, tilstodende Strcrkninger er i Aarene 1853, —1862 efterhaanden indkjpbt et Areal af 181,5 La. (1815 Maal) Jord for en Snm af tilfanunen omtrent Kr. 36 000,00. b. Stydelinien. Til Skydelime for Artilleriet er i Aarene 1860, 1864 cg 1871 efterhaanden en Strcrkning ssndenfor og nordenfor Pladfen, udgjsrende i det Hele omtrent 63,8 ba. (638 Maal) Jord for en Pris af tilfammen Kr. 10 850,00. c. Bygninger. Intendanturen. 1. Magafinbygniug (Suppl. af 1867 Pag. 125 No. 1), Laftebugning, 30,1 m. lang, 6,6 ro. bred og 6,(1 rn. hpi, opført i 2 Etager paa 27 VlUrpillarer, tcrkket med Bord og'Teglsteu, indeholdende: <h' .v.-.iuuy <■:■> /:>';■ .-; ,J, ...','■: -y/M* X ; '«ro'i*' Iste Etage: 3 Num og 2 gjennemgaaende Gange, r^i 2den Etage: 3 Rum og 2 gjennemgaaende Gange, Loftet: 3 Rum og 2 gjennemgaaende Gange forbundne med 2 Trappegange. Bygningen er forsynet med 13 Døre, Hvoraf 2 med faste Laase: 28 fmaa Vinduer med 4 Ruder og Iernfprinkler anbragte i Vcrggen samt 3 Tagvinduer i Jernindfatning: 2 Indgangstrapper, der kan lpftes af. Opfert i 1862 og har en Vcerdi af omtrent Kr. 7 200,00. Paa Bygningen er anbragt 8 Strcekftfle med Iernbolte. Dere og Vinduer malede med Svenstefarve. 2. Magasinbygning (Suppl. No 2) — 16,6 m. lang, 6,6 rn. bred og 3,8 m. høi —, 1 Etages Bindingsvcerksbygning, opført 1862, tcrkket med Bord og Teglsten. Vcerdi Kr. 800,00. Bygningen er forsynet med 3 Paneldore og 10 smaa Vcrggevinduer med Lemmer. 3. Kjcrlder med overbygget Magasin (Suppl. No. 3) 13,8 m. lang, 7,5 m. bred og 2,9 m. høi, opført 1866. Kjcrlderen er af Graastensmur, Magasinet af Bindingsvcerk med Bordpanel og tcekket med Bord og Teglsten. Kjcelderen har Trappenedgang, en Luge, hoorigjennem Proviant m. m. kan heises op, samt Hylder og 4 Jernvinduer. Magasinet har 2 Udgangsdpre og 5 Vinduer. Vcerdi Kr. 1 892,00. 4. Veierbod (Suppl. No. 4), 13,8 m. lang, 7,5 m. bred og 3 m. høi, opført 1862, ombygget 1877. 1 Etages Bindingsvcerksbygning med Bordklcedniug. tcekket med Bord og Teglsten. Den er målet med Svenstefarve og har 2 dobbelte Døre med Bestag. Vcerdi Kr. 600.00. 5. Opsynsmandsbolig (Suppl. No. 5), 15,4 m. lang, 9,1 m. bred og 3,7 m. høi, 1 Etages Laftebygning paa Grundmur, af Graalten, tcekket med Bord og Teglsten, delt i 2 Vekvemmeligheder, hver bestaaende af 2 Vcerelser med Kjøkken, hvori Skorsten og Komfur, 1 Loftrum med pløjet Gulv, 1 Forstue med panelet Trappegang til Loftet, 6 enkelte Dpre med Hcengsler og indstukne Laase, 5 Fag store dobbelte Vinduer, 2 Fag mindre do. Do. til Loftet, 1 Vturpibe, 2 Kakkelovne, 1 Kjcelder af Graastensmur med Trappenedgang. Huset er forsynet med indhegnet Gaardsplads og en liden Have. Bygningen, opført 1866, har en Vcerdi af Kr. 4 000,00, er indvendig panelet og målet 1 Gang med Oliefarve. Alle Vcerelfer er indvendig malede med Limfarve. 6. Intendanturboligen (Suppl. Pag. 126 No. 6), 15,7 m. lang, 8,1 m. bred og' 4,2 m. høi, opført 1864, bestaar af: a. en tømret Bygning i 1 Etage paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. Vindstier, Vinduer, Laftebord og de 3 nedre Omhverv malede med Svenstefarve; den indeholder 4 Vcerelser og Forstue med Trappegang til Loftet, hvor der er indredet 3 Loftskammere samt et større Loftsrum. Bygningen har 3 Kakkelovne med Lerrørspibe, 8 større dobbelte Vinduer med Lemmer, 4 mindre do. ovenpaa i Gavlerne, 1 Tagvindue af Jern, 9 enkelte Fyldingsdøre med indstukne Laase og Etabler, samt I Skyveluge i Kontorvceggen. Huset er forsynet med en Sval ved Indgangen og omgivet af en liden Have. Vcerelferne i Iste Etage med Undtagelse af Forftuen ere malede med Limfarve. b. et Bindingsvcrrks panelet Skur 2,7 m. langt, 8,2 m. bredt og 2,7 m. høit, tcekket med Bord og Teglsten; i 1866 omdannet til Kjøkken m. v. og indeholder nu Kjcelder med Trappegang og Hylder, 1 Kjøkken med Skorsten og Murpibe samt Stegeovn, 1 Serveringsrum med Bcenke, 1 Spifekammer med Hylder, 1 Entre til Kontorets Luge. Disse Rum ere forsynede med 4 Paneldøre, 2 større og 1 mindre Vindu. Bygningen har en Vcerdi af Kr. 4 000,00. 7. Hedemarkens og Gudbrandsdalens Bataljoners Mag as in (Suppl. No. 7), 22,5 m. langt, 9,7 m. bredt, 5 m. høit, opført 1864. 1 Etages tømret Bygning med indvendig høvlet og pløiet Bordpaneling, opført paa 18 Stenpillarer og tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen forsynet med ny Oftgangstrap, da den gamle var kassabel. Magasinet er inddelt i 2 Underrum, og i Hvert af disse er i 1867 afdelt et Rum for Under.Kvartermesteren, 2. Overrum (paa Loftet), 2 Gange (de nedre) med Trap, 2 do. (de plvre), og er forsynet med 6 Døre med Etabler og faste Laase, 16 smaa Vinduer med Lemmer, deraf 4 med 2 Tagvinduer af Jern. 4 dobbelte Vinduer med Lemmer i Gavlene til de øvre Num, Hylder i nedre Gang til at modtage - Mandflabernes civile Klceder, 2 Stkr. Indgangstrapper tit at løfte af. Vcerdi Kr. 4 400,00. 8. Smaalenenes Bataljons Magasin (Suppl. Nr. 8), 22,6 rn langt, 9,7 m. bredt og 5 rn. høit, opført 1864 med samme Indredning og Dimeusioner som den foregaaende; dog er der ikke anbragt Hylder i nederste Gang, til at modtage Mandskabernes civile Klceder. Udvendig blev Bygningen i 1878—79 forsynet med høvlet og pløjet Bordpaneling. Vcerdi Kr. 4 400,00. 9. Noe fiske Eskadrons Telthus (Suppl. No. 10), 7,2 ro. langt, 6,2 rn. bredt og 4,7 rn. høit. 1 Etages Laftebygning med Loftrum, 1864 opført paa Trcestolper, tcrkket med Bord og Tegsten samt panelet og målet. Bygningen er forsynet med: 1 Dør med fast Laas, 1 Glugge med Lem, 1 Indgangstrap til at løftes af og 1 Trap til Loftrummet uden Lem. Vcerdi Kr. 680,00. 10. Ullensakerfke Eskadrons Telthus (Suppl. No. 11), som den foregaaende Bygning. Vcerdi Kr. 540,00. 11. Forhenvcerende Eidsvolds Kompagnis Telthus (Suppl. No. 12), 7,2 ro. langt, 6,2 ro. bredt og 4,7 ro. høit. 1 Etages Laftebygning med Loftrum, opført paa Trcestolver, panelet og målet famt tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen har 1 Dør med fast Laas, 2 Glugger med Lemmer, 1 Trap til Loftrummet famt en Indgangstrap til at hejse op. Vcerdi Kr. 680,00. 12. Forhenvcerende Romerikes Divifions Telthus (Suppl. No. 13), 7,2 ro. langt, 5,7 ro. bredt og 5,6 ro. høit, samme Slags Bygning og Indredning som foregaaende, kun noget mindre. Vcerdi Kr. 600,00. Hele den Plads, hvorpaa de til Intendanturen hørende Bygninger ere opførte, og paa hvilken der er anbragt en tømret Brønd med Tag, er indhegnet med Plankevcerk, forsynet med 4 Porte med Stcengeapparater. Det blev 1878—79 ombygget; endel nye Stolper, Rafter og Bord anbragtes istedetfor de raadne og kasfable. 13. Restauratør Nielsens forhenvcerende Bygninger (Suppl. Pag. 127 No. 14): a. en 2 Etages Tømmerbygning, 12,6 ro. lang, 6,3 ro. bred og 5 ro. høi paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. Iste Etage indeholder 2 Vcerelser, 1 Kjøkken og en tømret Kjcelder med Skorsten og Pibe, samt en gjennemgaaende Gang. 2den Etage indeholder 3 Vcerelser og 1 liden Gang; mellem Iste og 2den Etage er en Trappegang. I Bygningen er anbragt 13 dobbelte Vinduer, 2 enkelte do. i Gavlene paa Kjøkkenet, 1 dobbelt Indgangsdør med indstukket Laas, 7 enkelte Do. med indstukne og 5 ligeledcs enkelte med simple Laase. d. Dansesalon, 15,7 ro. lang, 12,6 ro. bred og 3,8 ro. høi. BindingsvcerksHus paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. I Salonen sindes 2 enkelte Døre med indstukne Laase, 6 Fag dobbelte Vinduer, samt Senge for 120 Mand. I Gaardsrummet er anbragt en tømret Brønd med Vippe, ligesom Gaardsrummet er indhegnet med simpelt Plankevcerk med 2 Porte. Langs Plankevcerkets Nordende er anbragt en Keglebane med Tag. Vcerdi Kr. 4 800,00. Bag Keglebanen er for at beskytte Skydelinien mod Fcrrdsel anbragt et 69,3 ro. langt Plankevcerk, vcerdsat til Kr. 138,00. Dansesalen er langsefter afdelt med en 4 Alen Høi Panelocrg. Bygningen er beliggende mellem Intendanturlcjren og Kongestalden. 14. Kjpkken, 4,1 m. langt, 3,4 m. bredt og 2,2 w. Høit, Stolpevcrrks Skur ved Nielsens Gaard, indrettet til Kjokken for I Kompagni. Bygningen er indklcedt og tcekket med Bord og indeholder 1 Skorsten uden Kappe, Spisekammer, 2 Dpre og 1 Luge. Brpstfceldigt, kun til Mdhjcelp. Opfprt 1866 og 1878. '' 15. Kjøkken, 7,5 m. langt, 3,8 m. bredt og 2,2 m. høit, Stolpevcerks Skur, tcekket og indklcedt med Bord; det indeholder et afdelt Spisekammer, Skorsten med Kappe og Pibe, 2 Dpre og 1 Udleveringsluge. Brpstfceldigt, kun til Npdhjcelp. 16. Kjpkken, i alle Dele fom No. Ib. 17. Kje>kk.en, i alle Dele som No. 15. 18. Stolpevcerks Skur, 4,4 m. langt og 5 m. bredt, be nyttes under Artilleriets Skydeprpver, tcekket og indklcedt med Bord, samt forsynet med 1 Dør. Under er en tpmret Kjcelder med Trappenedgang og forsynet med Hylder. Benyttes fom Proviantkjcelder for Kristiania Bataljon. Brpstfceldigt, kun til Nodhjcelp. No. 14—18 ere opfprte i Aarene 1866—1878. Kavllllerilejren. 19. Stabens Barakkebygning (Suppl. Pag. 127 No. 15), 13,1 m. langt,' 8,1 m. bredt og 5,8 rn. hørt. 2 Etages Tømmerbygning paa Laftestene, taktet med Bord og Teglstene. Opfprt i 1864. Samtlige Vcerelser malede med Limfarve undtagen Kjøkkenet, Serveringskammeret og tvende Forstuer. Udvendig panelet og oliemalet. Iste 1 Spisesal, 1 Vcerelse for Kvartermesteren, I Do. for Lcegen, 1 Do. for Dyricegen, 1 Forstue, 1 Serveringsrum, 1 Kjøkken. 2den Etage er indredet til 2 Vcerelser for Korpschefen, 2 Do. til Majoren, 2 Do. til Adjutanten, 1 Forstue, 1 Trappegang mellem Iste og 2den Etage. I denne Bygning er anbragt 17 store Vinduer, 2 smaa Loftsvinduer i Gavlene, 1 dobbelt Indgangsdør med indstukket Laas, 14 enkelte Fyldingsdøre med do. Do., 2 Piber, 1 Skorsten i Kjøkkenet, 1 Komfur paa Majorens Vcerelfe, 4 Kakkelovne sa- t 1 Veranda foran Indgangsdøren. Veranda, Døre og Vindskier ere oliemalede. Vcerdi Kr. 3 800,00. 20. Iste Eskadrons Officersbarakke (Suppl. No. 16), 10 m. lang, 5,3 m. bred og 2,8 m. høi. 1 Etages Laftebygning med Loftrum, bygget paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. Vcerelferne ere malede med Limfarve undtagen Forstuen. Bygningen er opført 1864, panelet og målet 1874 og indeholder 1 Vcerelfe for Eskadronschefen, 1 Do. for Premierløitnanten, 1 Do. for Sekondeløilnanten. Den er forsynet med 4 dobbelte Vinduer med Beslag, 2 Kakkelovne med Lerrørspibe, 4 Stkr. Paneldøre med faste Laafe. Vcerdi Kr. 1 520,00. 21. 2den Efkadrons Officersbarakke (Suppl. No. 17), i alle Dele fom No. 20. 22. 3die Eskadrons Officersbarakke (sammesteds No. 18), i alle Dele fom No. 20. 23. 4de Eskadrons Officersbarakke (sammesteds No. 19), i alle Dele som No. 20. Panelet og målet 1875. 24. Kjøkken- og Smedjebygning for Iste og 2den Eskadron (sammesteds No. 20), opført 1866. Bindingsvcerks tzus med enkelt Paneling, bygget paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. 1879—80 målet udvendig med Svenstefarve, Vinduer og Vindstier oliemalede. Bygningen indeholder en Smedie famt 2 Kjøkkener. I hvert af de sidste, der ere 15 m. lange, 5,3 m. brede og 2,8 m. Høie, er anbragt 3 Stkr. Murftens Kogesteder, 2 Paneldpre med faste Laase, 2 Stkr. enkelte Vinduer samt en Udleveringsluge. I hvert Kjokken er afdelt til Spifekammer, og under hvert af disse er anbragt en Graastenskjcelder med Trappe og Hylder. I Smedjen, der er forsynet med rund Platform og er 7,5 m. lang, 7,5 rn. bred og 2,8 m. høi, er anbragt 2 dobbelte Porte med Hasper og 2 Stkr. enkelte Vinduer. For hele Bygnmgen er der en fcelles Vcerdi Kr. 1520,00. 25. Kjelken, 15w. langt, 5,3m. bredt og 2,8m. høit, og Smedjebygning 7,5 m. lang, 7,5 m. bred og 2,8 m. høi for 3die og 4de Estadron (Suppl. No. 21), Stolpevcerksbygning, opfprt 1865 og tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen er ombygget 1879—80, idet Stolpevcerket under samme var opraadnet og Trcrvcrrket i hele Huset daarligt. Under Huset er lagt nye Sviller paa Grundstene. Den største Del af de pvrige Trcematerialier er ny, dog er det tjenlige af de gamle Materialier benyttet. Bygningen er udvendig målet med gul Svenskefarve. Vinduer og Vindskier oliemalede; under Huset er anbragt en ny Graastenskjcelder med Trappegang og Hylder. Indredning og Form iøvrigt den samme som foregaaende No., men Udstyret i det Hele tåget simplere. Vcerdi Kr. 800,00. 26. Barakkebygning for Underklasserne af Iste Eskadron (Suppl. Pag. 128, No. 22), 35,1 m. lang, 5,9 m. bred og 2,8 m høi 1 Etages Laftebygning paa Laftestene, opfe<rt 1864 og tcekket med Bord og Teglsten. Den indeholder 1 Underofsicersrum, 8 Mandstabsrum forsynede med 10 Stkr. Paneldore med faste Laase, 10 Stkr. enkelte Vinduer med Bestag, 18 Stkr. Tagvinduer af Jern, hvoraf 9 Stkr. wdsattes i 1875. Langs hele Bygningens Langside er en Veranda med Bcrnke mellem Dørene. Den ene Tverende panelet og 1 Gang overstrøget med Oliemaling, Vindsiierne oljemalede, Platformens Forside og Vandbordet målet med Svenstefarve. Vcerdi Kr. 4000,00. 27. Barakkebygnin'g for Underklasserne af 2den Eskadron (Suppl. No. 23). I alle Dele som No. 26. 28. Barakkebygning for Underklasferne af 3die Eskadron (sammesteds No. 24). I alle Dele fom Nr. 26. 29. Barakkebygning for Underklasserne af 4de Eskadron (sammesteds No. 25). I alle Dele som No. 26. 30. Stald (sammesteds No. 26), Stolpevcrrks Skur, 63,2 m langt, 3,1 m. bred og 2,8 ru. høit, panelet paa Bagsiden og begge Ender, opført 1864, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget har Skraaning til en Side. Bygningen indeholdt Staldrum for indtil 55 Heste, ferend den i 1874—75 blev afdelt med faste Spiltouge, men har efter disses Opscetning kun Plads for 44 Heste. I vestre Ende af denne Stald er i Vinkel med samme opfort en Stolpevcrrks Stald med Sviller under bagre Stolperad, panelet paa Bagfiden og i begge Ender, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget har Skraaning til en Side. Bygningen indeholder 4 Spiltoug med faste Spiltougbolke. 31. Stald med Foderrum i Forlcrngelse af Iste Estadrons Mandstabsbarakke (Suppl. No. 27), 25,1 m. lang, 6,3 m. bred og 2,8 m. høi. Stolpevcrrks Skur paa Langsviller med Grundstene under midtre Stolperad, opfort 1864, tcekket med Bord og Teglsten, Tåget hceldende til to Sider, afpanelet Foderrum. Huset er i hele sin Lamgde ved Panelvceg delt i 2 ligestore Dele. Bygningen indeholdt tidligere Foderog Staldrum for indtil 16 Heste, men blev 1874—75 afdelt med faste Spiltougbolke og giver nu Plads til 20 Heste. I 1875 er ovført en Tilbygning til Foderrummet i Vinkel med samme og med 120 HIAlens Grundflade. er tøffet med Bord og Tagsten, har 2 dobbelte Dore med Bestag; i Vinklerne er anbragt Zinkrender. I det gamle Foderrum er anbragt nyt Gulv. 32. Stald (Suppl. No. 28), Stolpevcerks Skur med Langsviller paa Grundstene nnder midtre Stolperad, 63,2 m. langt, 6,3 m. bredt og 2,8 m. høit, opført 1864, tcekket med Bord og Teglsten, Tåget hceldende til to Sider. Huset er ved en Bordvceg efter Lcengden delt i 2 ligestore Dele. Bygningen afgav oprindelig Plads for 110 Heste; i 1874—75 afdeltes den ved faste Spiltougsbolke til 88 Spiltouger, og efterat de 44 aabne Spiltouge paa den nordre Side i 1879—80 ere forandrede til 42 Sikr. lukkede, giver den i det Hele kun Plads for indtil 86 Heste. I vestre Ende af Staldgaden og paa fammes nordre Side tilbyggedes i 1877 en ny Stald i Vinkel med ovenncevnte og af Form og Stil fom den under No. 30 bestrevne. Faste Spiltouge for 3 Heste. Paa Staldgadens syndre Side er paa famme Maade en lignende Stald for 4 Hefte. 33. Stald med Foderrum (Suppl. No. 29), i alle Dele fom den under No. 31 bestrevne. 34. Stald (sammesteds No. 30), i alle Dele fom No. 32. 35. Stald med Foderrum (fammesteds No. 31), i alle Dele fom No. 31. 36. Stald (fammesteds No. 32), i alle Dele fom No. 32. 37. Stald med Foderrum (fammesteds No. 33), i alle Dele fom No. 31. 38. Stald (fammesteds No. 34), i alle Dele fom No. 30, kun ere de 44 Stkr. aabne Spiltouge 1879—80 .omdannede til 42 Stkr. lukkede, hvorhos den i Staldgadens vestre Ende tilbyggede Stald kun giver Plads for 3 Heste. Imellem de ny opfprte Stalde og de gamle er anbragt 7 Alen hpit Plankevcerk med dobbelt ny Gitterport til hver Staldgade. I Staldgadernes østre Ender er anbragt de i de vestre fpr staaende Gittervcerk med dobbelt Gitterport til hver Gade. Samtlige Stalde ere vcerdfatte til Kr. 17 040,00. 39. Styrtebad (Suppl. No. 35), Stolpevcerks Hus, opført 1866, tcekket med Bordtag med Taarnbygning til Vandkummen. Hufet, der er 6,3 m. i Firkant og 5m. høit, indeholder: 1 Vandkumme med Ventiler, 2 Afklcedningsrum, 2 Styrtebadrum, 1 Pumperum, 7 simple Paneldøre med Hcengsler, 4 Luftluger. 40. Indhegning omgivende hele den Plads, hvorpaa ovenncevnte til Kavalerileiren hørende Bygninger ere byggede; den bestaar paa Siderne og bag af Plankevcerk med 2 dobbelte Udgangsporte med Hcengsler og Stcengeapparater famt paa Forfiden af St a kit mellem Staldenes forreste Ender, forfynet med 8 store Porte og 8 Gangporte med Bestag og Kroge. Indenfor Indhegningen ftndes 3 tømrede Brønde med Tag. Stakit og Plankevcerk vcerdfat til Kr. 1 412,00. 41. Vagthus (Suppl. No. 36), Laftevcerks Bygning paa Laftstene, 6,3 m. lang, 5 m. bred og 2,8 m. høi, opført 1866 i 1 Etage med Bordtag og Teglsten. De tre nedre Omhvcerv, Vindstier og Vandbord malede med Svenstefarve. Bygningen indeholder 1 Mandstabsrum, 1 Nnderofftcersrum, 1 Hoveddør med indstukket Laas, 1 Paneldør med fast Laas til Underofftcersru«met, 4 Fag enkelte Vinduer med Bestag, 1 Vrist til Underofftceren, 14 Stole til Mandfkaberne, 2 faste Borde, 1 løft større Bord. Hylder langs Vceggene, og en Forhal foran Hufet med Gevcerstandere o$ Bcenke. Vcerdi Kr. 780,00. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Deftartementet. 42. A r r e s t H u s No. i (Suppl. No. 37), Laftebygning i 1 Etage paa Lafteftene, 6,3 m. lang, 4,1 m. bred og 2,8 m. høi, opfprt i 1866, tcrkket og Teglsten. De 3 nedre Omhvcerv, Vindskier og Vandbord malede med Svenstefarve. Bygningen indeholder ,3 Arreftrum, afdelte med dobbelte Panelvcegge, fyldte med Hpvelflis, har 3 Dpre med faste Laafe, 3 Tagluger af Jern og 3 Briste. Vcrrdi Kr. 632,00. 43. Arresthus No. 2 som No. 1. (Suppl. No. 38). 44. Messebygning for Akershnsske ridendeIcegerkorps, 10,2 m. lang, 6,3 m. bred og 2,8 m. l)øi. (Suppl. No. 39). Bindingsvcerkshus paa Lafteftene, opfprt 1866, toekket ind- og udvendig med Bord, Flis og Teglsten samt målet med Svenstefarve. Bygningen indeholder: 1 Spisesal, 1 Kjokken, 1 Spisekammer, 1 Soverum, 1 Skorstenspibe med Ildsteder, 1 dobbelt Paneldpr med fast Laas, 4 enkelte do., hvoraf 3 med fast Laas og 1 med Klinke, 4 store enkelte Vinduer i Salen, 2 mindre i Kjpkkenafdelingen; desuden findes Bcenke og Hylder i Spifekammeret, 6 lpse Borde og 6 lpse Bcenke i Salonen santt i Kjøkkenet en gammel Komfur. Udenfor Bygningens Hovedlndgang er anbragt en Veranda. Vcerdi Kr. 1600,00. ' 45. Messebygning for Kavaleribrigaden (Suppl.Pag. 129 No. 40), 9,7 m. lang, 4,9 m. bred og 3,1 m. høi, Bindingsvcerks Hus nden Lafteftene, opfprt i 1867, toekket med Bord og Teglsten samt målet med Svenstefarve. Den indeholder: 1 Spifesal, 1 Spisekammer, 1 Soverum, 1 Kjskken med Komfur, 1 dobbelt.Paneldør med fast Laas, 4 enkelte Do. med Do., i Salen 3 store enkelte Vinduer med Lemmer, 1 Do. i Kjøkkenet. I Spisesalen findes 3 k\t Borde og 5 Bcenke. Udenfor Bygningens Hovedindgang er anbragt en Veranda. Vcerdi Kr. 800,00. 46. Staldbygning med Foderrum for Officersheste (Suppl. No. 41), 13,4 rn. lang, 7,3 m. bred og 2,5 m. høi, Stolpevcerks Bygning, opført 1862, tcekket med Bord og Teglsten, indeholder 2 Foderrum og Staldium for 8 Heste. Vcerdi Kr. 200,00 47. Kjcelder med overbygget Bygning, 6,6 m. lang, 5,5 m. bred og 2,5 m. høi, opført 1874, Kjcelderen a f Graastensmur og Bygningen af Bindingsvcerk med Bordpaneling, tcekket med Bord og Teglsten. I 1879 —80 blev den indvendig målet med Svenstefarve, Vinduer og Vindstier oliemalede. Kjcelderen er forsynet med Trappenedgang og Hylder. I Bygningen er anbragt 2 Vinduer og en Dør med fast Laas. Vcerdi Kr. 520,00. 48. Sygeftald, 17,8 m. lang, 3,1 rn. bred og 2,8 m. høi, Stolpevcerks Bygning, opført 1876; den bagre Stolperad paa Sviller og Grundstene, panelet paa Bagsiden og paa begge Ender, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget har Skraaning til en Side. I 1878—79 omdannet til lukket Stald, med 6 Døre og 6 Tagvinduer. Den har faste Spiltougbolke og rummer 12 Heste. Vcerdi Kr. 800,00. 49. Sygeftald som No. 48. 50. Vcerkstedsbygning, opført 1878-79 i den nordre Del af Leiren og indeholder 6 Vcerelfer, hvoraf de tvende midtre har Kakkelovne. Bygningen er tømret samt tcekket med Bord og Teglsten. Døre, Vinduer, Loft og Gavlerne oliemalede. 51. ,Fire Brønde, beliggende paa den Del af Pladfen, der er opført som Kavaleri- Leirplads i ret Lime nordover fra Kavaleri-IndhegniNgen; forsynede med Tage. samt Barakkerne, Sengestederne m. v., Spiltougbolkene, Krybber og Mellemvcegge, eftersom saadant forfaldt, istandsatte. Spiltougene lerfyldte og stampede. Staldgader og Veie i Leirm ere grusede, en 330 Alen lang Kloak er anlagt og fort ud i en i den spndre Ende af Leiren anbragt tomret Grube, lersat i Bunden og paa Siderne. I Staldgaderne er anbragt Drcensledninger; Hver er omtrent 63 m. (100 Alen) lang og fører ud i Kummen ved Kloakledningen. 52. Staldleir for Oplandske ridende Icegerkorps, 48,9 m. lang, 3,1 rn. bred og 2,8 rn. hpi, Stolpevcerks Skur, opftrt 1878—79 med Sviller under bagre Stolperad, paa Grundstene, panelet paa Bagsiden og i begge Ender, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget har Helding til en Side. Bygningen har faste Spiltougbolke og Plads for 32 Heste, har i den ene Ende et afpanelet Rum med ptøie! Gulv, Dor " og Bestag. Vcerdi Kr. 1 500,00. 53. Dobbelt Stald, Stolpevcerks Skur, 48,9 m. langt, 6,3 m. bredt og 2,8 m. hoit, opfort 18'8 —79 paa Sviller, Grundstene under midtre Stolperad, Tåget, der helder til to Sider, er tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen er ved en Bordvceg ester Lcengden delt i 2 ligestore Dele. I den ene Ende er anbragt et Furagerum med Gulv og 2 dobbelte Dore, i den anden Ende er udbygget en lukket Stald med 2 Dore og 2 Tagvinduer samt Num for 8 Heste. Den ovrige Stald har ligesom udbygget faste Spiltouge og rummer 48 Heste. Vcerdi Kr. 2 400,00. 54. Dobbelt Stald, 48,9 rn. lang, 8,1 m. bred og 2,8 m. hoi, opfort 1878-79. Stolpevcerks Skur paa Sviller, Grundstene under midtre Stolperad; Tåget hcelder til to Sider. Bygningen er ded en Bordvceg ester Lcengden delt i 2 ligestore Dele. I den ene Ende er afdelt tvende Rum med ploiet Gulv og 2 Dore. Stalden har faste Spiltouge og Plads for 64 Heste. Den nordre Halvdel er lukket (32 Spiltouge) og er forsynet med 6 Dore og 6 Tagvinduer af Jern. Vcerdi Kr. 3 300,00. 55. Dobbelt Stald som No. 53. 56. Enkelt Stald som No. 52, kuu noget bredere og lukket. Den har 6 Dore og 6 Tagvinduer af Jern. 57. Enkelt Stald som No. 52. 58. Dobbelt Stald som No. 53. 59. Dobbelt Stald fom No. 54. 60. Dobbelt Stald som No. 53. 61. Enkelt Stald som No. 56. 62. Messebygning for Oplandske ridende Icegerkorps, 16,9 m. lang, 8,1 rn. bred og 5,9 rn. boi. Toetages gammel Tommerbygning paa Laftestene, opfort 1878 — 79 og tcekket med Vord og Tcglsten. Iste Etage indeholder 2 Messerum og 1 Anretningsvcerelse. 2den Etage 5 Vcerelser, hvoraf 2 for Korpschefen, 2 for Majoren og 1 for Kvartermesteren. I Bygningen er anbragt 22 Stkr. dobbelte Vinduer, 1 dobbelt Dor og 10 enkelte Fyldingsdore med Laase og Beslag. Bygningen er tilbygget et Vindingsvcerks Kjokken paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten samt bordpanelet. I samme er afpanelet et Spisekammer. I Kjokkenet er anbragt en Dor med Beslag, 2 Fag dobbelte Vinduer samt Skorsten med Pibe. . Messebygningen er udvendig panelet med hovlede og ploiede Bord samt oliemalet. Vcerdi Kr. Artillerileiren. 63. Mesfebygning for Attilleribatai llonerne (Suppl. Pag. 129, No. 42), 10,2 m. lang, 6,3 rn. bred og 2,8 m. høi, opført 1866 af samme Konstruktion og Indredning fom No. 44 i Kavallerileiren, dog findes ingen Konlfur i Kjøkkenet. Vcerdi Kr. 1 200,00. 64. Stald for Iste Artilleribataillon, 66,4 m. lang, 3,1 m. bred og 2,8 m. høi, Stolpevcrrks Skur paa Langsviller, Grundstene under bagre Stolperad, opført 1873, panelet paa Bagsiden og i begge Ender, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget hcelder til en Side. I Bygningens vestre Ende er i Vinkel med samme anbragt 4 Stkr. Spiltouge for syge Heste; i Kjokkenet er afdelt et Rum til Munderingskammer med vløiet Gulv, Vinduer og Dpr med fast Laas. Stalden giver foruden de 4 forncevnte Spiltouge Rum for indtil 45 Heste. 12 Spiltougbolke anbragtes samtidigt med Bygningens Dvføwlfe; i 1875 opsattes endvidere 31 faadanne. Midt paa Staldens Bagside opfprtes i 1874 et Bindingsvcerks Furagerum paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten samt forsynet med 2 dobbelte Døre med Bestag. 65. Dobbelt Stald for Iste Artilleribataillon, 66,5 m. lang, 6,3 m. bred og 2,8 m. l)pi, Stolpevcrrks Skur paa Langsviller, Grundstene under midtre Stolperad, opfort 1873, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget hcelder til to Sider. Bygningen er ved en Bordvceg eftcr Lcengden delt i 2 ligestore Dele. I den vestre Ende er i Vinkel til begge Sider anbragt 2 Furagerum og i Midten af Stalden 2 Havrerum forsynede med ploiede Gulve med Ringer samt Dore med faste Laase. Stalden giver Rum for 84 Heste. Samtidigt med Bygningens Opforelse anbragtes 24 Stkr. faste Spiltougbolke, i 1875 endvidere 12 Stkr. og i 1876 48 Stkr. 66. Stald for Ifte Artilleribataillon som No. 65. 67. Skur, lcegtet og stentcekket; er af Afdelingen felv opfort ved Iste Artilleribataillon 1878—79. 68. Badehus med Iernkar og Dusch samt 4 Stkr. Ventiler, opforteZ 1878-79. 69. Stald for 2den Artilleribataillon, 90,9 m. lang, 3,1 m. bred og 2,8 m. hpi, opfort 1873, fom No. 64, dog noget større. Foruden til 4 syge Heste har den Plads for 63 Heste. Samtidigt mod Opforelsen anbragtes 12 Stkr. faste Spiltougbolke, i 1874 endvidere 14 Stkr. og i 1876 34 Stkr. famt i 1874 Furagehuset. 70. Dobbelt Stald for 2den Artilleribataillon, 90,9 rn. lang, 6,2rn.bred og 2,8 m. høi, fom No. 64, dog noget større og giver Plads for 120 Heste. Samtidigt med Bygningens Opførelfe i 1873 anbragtes 24 Stkr. faste Spiltougbolke, i 1875 endvidere 24 Stkr. og i 1876 50 Stkr. 71. Stald for 2den Artilleribataillon, opført 1873, fom No.69. I østreEnde af Stalden er anbragt Stakitter med dobbelte Porte til hver Staldgade, i vestre Ende en dobbelt !port til hver Gade. Portene ere forfynede med Etabler og Kroge. Ved samtlige Bygninger i Artillerileiren er i 1878—79 foretaget Tagreparationer, hvorhos Staldene bleve istandfatte, forsaavidt fornødigedes. Lere tilkjørtes og blev istampet Spiltougenes Bund, Brøndene bleve renfede og istandfatte. For ovenncevnte Stalde er ingen Vcerdi opført; men de koster indtil Udgangen af 1875 Kr. 18 096,00. 72. Iste Barakkebygning for Artilleriet, tidligere benyttet af Underklasserne ved Hedemarkens Bataillon, 53,9 rn. lang, 6,9 rn. bred og 3,1 m. høi. Laftevcerks-, enetages Bygning paa Laftestene, opfort 1868, tcekket med Vord og Teglsten. Tverenderne panelede og overstrpgne 1 Gang m e b Oliemaling. over Dprene. Foran Bygningens Langside er en Veranda med Vcenke mellem Dprene. Vcerdi Kr. 6 688,00. 73. 2 den Barakke bygning for Artilleriet, tidligere benyttet af Underklasferne ved Hedemarkens Bataillon, fom No. 72. 74. Iste Kjpkkenbygning for Artilleriet, tidligere benyttet af Underklasferne ved Hedemarkens Bataillon, 9,5 m. lang, 6,6 rn. bred og 3,1 rn. hpi. Bindingsvcerks Hus med enkelt Panelvceg, opfort i 1868 paa Laftestene, tcekket med Bord og Tagpap, målet med Svenskefarve. Den indeholder 2 Kjokkener; i hvert af disfe: 3 Stkr. Murstens Kogesteder, der i 1875 forandredes, saaledes at der nu kan placeres 3 Gryder istede!for tidligere 2 Gryder og 4 Kjedler, endvidere 4 enkelte Vinduer og 2 Paneldpre med Beslag og Laase. I hvert Kjpkkcn er afdelt et Spisekammer, hvorunder Kjcelder med Hylder og Trappegang. Skorstcnspiben er forfynet med Staaltraadnet. Vcerdi Kr. 1120,00. 75: 2den KjiZkkenbygning for Artilleriet, tidligere benyttet af Underklasferne ved Hedemarkens Bataillon. I alle Dele som No. 74. Iufauterileireu. 1876—79 blev Senge, Dpre og Platformer istandsatte, Kogestederne reparerede samt Tågene efterseede og Brpndene rensede. 76. Messebygning No. 1 (Suppl. Pag. 129 No. 43), tidligere benyttet af Iste Vrigade, 9,6 m. lang, 5 m. bred og 3,1 m. Hm, opfmt 18G7 paa vestre Side af Pladsen. I alle Dele som No.'45 i Kavallerilciren. Vcerdi Kr. 720,00. 77. Messebygning No. 2 (sammesteds No. 44), tidligere benyttet af Iden Brigade som No. 76. 78. Messebygning No. 3 (sammesteds No. 45), tidligere benyttet af Smaalenenes Bataillon, 9,5 rn. lang, 5 rn. bred og 3,1 m. Hpi. Bindingsvcerks Hus uden Laftestene, opfM 1867, tcekket med Bord og Teglsten samt målet med Svenskefarve. Den indeholder 1 Spisesal, 1 Spisekammer, 1 Soverilm, 1 Kjøkken med Komfur, 1 dobbelt Paneldm med fast Laas, 4 enkelte Do. med do. Do,, 3 store enkelte Vindner med Lemmer i Salen, 1 stort enkelt Do. med Lemmer i Kjokkenet. I Spisesalen findes 3 lpse Borde og 5 lose Vcenke. Vcerdi Kr. 540,00. 79. Mess.ebygning No. 4 (Snppl. No. 46), tidligere benyttet af Werdalens Bataillon, som No. 78. 80. Messebygning No. 5 (sammesteds No. 47), tidligere benyttet af Hedemarkens Bataillon, som No. 78. 81. Messebygning No. 6 (sammesteds No. 48), tidligere benyttet af Gudbrandsdalens Bataillon, som No. 78. - 82. Messebygning No. 7 (sammesteds No. 49), tidligere benyttet af Kristiania Vataillon, som No. 78. 83. Messebygning No. 8 (sammestedsNo. 50), tidligere benyttet afValders Bataillon, som No. 78. 84. Messebygning No. 9 (sammesteds No. 51), tidligere benyttet af Numedals Bataillon, som No. 78. 85. Messebygning No. 10 (sammesteds No. 52), tidligere benyttet af Hallingdals Bataillon, som No. 78. 86. Officerslatriner (sammesteds No. 53), 3,7 m. lange, 1,6 m. brede og 2,5 w. hpie. Vrpstfceldige Skurbygninger, 10 Stkr. til en famlet Vcerdi af Kr. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armec-Dcpartemcntet. opførte 1867 af Stolpevcerk med Bordtag, hver inddelt i to Rum med hver sin Dør med Hasp og Krampe. 87. Mandskabslatriner (fammesteds No. 54), 7,5 rn. lange, 1,9 rn. brede og 2,2 ru. hoie, opførte 186? i et Antal af 16 Stkr. Brøstfceldige Stolpevcrrks Skurbygninger til en samlet Vcerdi af Kr. 1 280,00, forsynede med Bordtag og Skjcerme foran, afdelte i to ligestore Rum med Indgang fra begge Ender. 88. Stald by gni n g No. 1 (fammesteds No. 55), tidligere benyttet af OfsicersHeste ved Iste Brigade, 15 m. lang, 6,3 m. bred og 2,8 m. høi, opført 1867. Stolpevcrrks, brøstfceldig Ekurbygning, tcekket med Bord og Teglsten. Tåget hcelder til to Sider. Bygningen har et afpanelet Foderrum i den ene Ende, hvorhos den ved en omtrent 2,5 rn. (4 Alen) l)øj Panelvceg i hele sin Lcengde er afdelt i 2 ligestore Rum. Den har Plads for indtil 10 Heste. Vcerdi Kr. 292,00. 89. S tald bygning No. 2 (fammesteds No. 56), tidligere benyttet af Offtcersheste ved 2den Brigade, som No. 84. 90. By gnin ger, ind kjpbte fra Bager Olfen. Vcerdi tilfammen Kr. 6 000,00. a. Tommerbygning paa Laftestene, 14 1 rn, lang, 9,4 w. bred og 5,3 rn. hpi, opfort 1865, tcekket med Vord og Teglsten. Den indeholder i Iste Etage 4 Vcerelser for Officeier, 1 Kjokken, 1 Gang, hvorfra Trap'til 2den Etage, hvor ligeledes er 4 Vcerelfer for Offtcerer. I Gangen er desuden afpanelet 1 Vcerelfe. Bygningen har 20 dobbelte Vinduer, 11 enkelte Dore, 2 Piber, 1 Skorsten, 4 Kakkelovne. d. Sto lp eb od, 6,3 m. lang, 5,6 m. bred og 4,1 rn. høi, Tømmerbygning paa Trcestolper, opført 1865, tcekket med Bord og Teglsten samt delt i to Rum, hvori der i 1878 anbragtes: i Iste Etage 3 Stkr. dobbelte Vinduer med Vestag, i 2den do. 3 Do. do. Do. do. Do. 1 Trap mellem Etagerne, 1 Dor mest fast Laas. c. Bageribygning med tilbygget Skur, 11,2 rn. lang, 4 rn. bred og 2,5 m. hoi. Tømmerbygning med Skur paa Grundstene, opført 1865 af Bindingsvcerk, tcekket med Bord og Teglsten. I 1878 blev Bygningerne omdannede til to Kjøkkener, idet Bagerovnen nedreves og to Skorstene med Kapper og fcrlles Pibe opførtes. I hvert Kjøkken er et dobbelt Vindu og en Dør, den ene med fast Laas, den anden med Hafp og Krampe. d. Barakke, 6,3 m. lang, 3,1 m. bred og 2 m. høi, opført 1865 af Bindingsvcerk paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen blev i 1878 omdannet til Barakke med 6 Senge, hvorhos indlagdes nyt Gulv, indfattes ny Dør og dobbelt Vindu. e. Kjcelder, 7,5 m. lang, 5 rn. bred og 1,9 m. høi, opført 1865 af Graasten, hvcelvet med Mursten og forsynet med Jerndør. Over Kjcelderen er opført et Bindingsvcerks Hus paa Grundstene, tcekket med Bord og Teglsten. Det afdeltes i 1878 i to Rum, det ene med Hylder, enkelt Vindu samt Dør med Hasp og Krampe. f. Stald, 6,6 m. lang, 4,4 w. bred og 2,5 rn. høi, opført 1865 for en Halvdel af Tømmer, forøvrigt af Bindingsvcerk paa Laftestene, blev i 1878 tcekket med Bord og Teglsten samt omdannet til Kjøkken med Gulv og Skorsten med Pibe, har 1 Dør, 1 enkelt Vindu og Udleverinqsluge med Lem. 91. Bygninger, indkjøbte fra Restauratør Gudmundsen, samlet Vcerdi Kr. 7 200,00. a. Tømmerbygning paa Grundstene, 21,9 w. lang, 9,4 m. bred og 5,6 m. høi, opført 1865, tcekket med Bord og Teglsten, indeholder i Iste Etage 4 Vcerelser, 1 gjennemgaaende Gang, 1 Kjøkken. i 2 Vcerelfer. Ofsicersrunr, i 2den Etage er indredet 4 Vcerelfer med tilfammen 74 Stkr. Senge for Underklasferne. Mellem Etagerne fører en Trappegang. Foran Mesfen er anbragt en Veranda og under Kjøkkenet en tømret Kjcelder med Trap og Hylder. I Bygningen ftndes 27 dobbelte Vinduer, 11 Fyldingsdøre med indstukne Laase og 3 Paneldøre. 11879—80 bleve samtlige Gulve i Iste Etage omlagte, 32 Sengesteder anbragte, Gulve og Loste r listede og et Par Mellemvcegge opfatte, hvilket alt var nedrevet i Anledning Husets Opskruning for at nedlcegge endel nye Omhvcerv, da de gamle vare opraadnede. Paa Vceggene er anbragt 17 Stkr. Strcekfiste med Iernbolte og Atøttrikker. Under Bygningen er lagt 17 Stkr. Grundstene, anbragt Tørmur under den østre Langvceg samt ved den vestre en aaben Indgang med ny Opgangstrap til Loftet. d. Sa lon bygning. Bindingsvcerks Hus paa Laftestene, 19,8 rn. lang, 15 m. bred og 2,8 rn. høi, opført 1865, tcekket med Bord og Teglsten; Bygningen omdannedes 1878 med 3 Panelvcrgge til 4 Barakkerum, hvori tilsammen 168Stkr. faste Sengesteder; desuden 4 dobbelte Vinduer og I Fyldingsdpr i hvert Rum. I Salen er paatvcers anbragt 3 Stkr. Dragere med Skruebolte og Stcendere. 92. Stald, Stolpevcerks Skur med Bordpanel paa Bagsiden og paa begge Ender, 5 rn. lang, 3,1 m. bred og 2,5 rn. høi, opført 1878, tcekket med Bord og Teglsten, indeholder 2 Spiltouge med faste Spiltougbolke samt 1 Foderrum med Dpr. 33. Barakkebygning i Gudmundsens Gaard, Bindingsvcrrk paa Laftestene, 20,1 m. lang, 5,6 rn. bred og 2,5 m. høi, opført 1878 med Tømmermandspanel og pløiet Gulv. Bygningen er tcekket med Bord og Teglsten samt forfynet med 40 Stkr. Senge, 2 Stkr. med Bestag og enkelte Laase, 3 Fag dobbelte Vinduer med Beslag. Vcerdi Kr. 800,00. 94. 4 Kjøkkener, Stolpevcerks Wdssure, 3,6 rn. lange og 3,7 ra. brede, tcekkede og indklcedte med Vord, opfprt 1878, hvert. forsynet med De»r og Udleveringsluge. Hovedtvurterets Leirplads. 1879—80 foretoges de under denne Afdeling fornodne Reparationer ved Bygningerne, ligefom Brmdene rensedes. 95. Kongekjokkenet (Suppl. Pag. 129 No. 57), Bindingsvcerks-Bygning paa Laftestene, 16,9 ra. lang, 7,5 m. bred og 2,8 ra. l;øi, opfort 1862, tcekket med Bord og Teglsten, målet med Svenstefarve, bygget i Firkant med et lidet Gaardsrum i Midten. Bygningen indeholder 1 Anretningsvcerelse, 5 Beboelsesvcerelser for Betjeningen, hvoraf 1 forfynet med grundmuret Kjcelder under Gnlvet, 1 Spisekammer, ligeledes med grundmuret Kjcelder under Gnlvet, 1 lidet Kjelken med Skorsten og Pibe samt Bcenke og Hylder. Ovenncevnte Rnm ere forsynede med dobbelte Panelvcegge, fyldte med Hovelflis samt panelede Bordlofter, overfyldte med Sagflis. I Bygningen ftndes derhos et stort Kjokken med Bcenke og Hylder, 1 Vasterum med Bryggepande, hvis Rsggang fører til Piben i det lille Kjøkken (Rummet er aabent mod Gaardsrummet), 1 Gang førende til Gaardspladsen og det store Kjøkken, afdelt fra Vastekammeret ved en Panelvceg med Lem; Bygningen har 2 dobbelte Paneldøre med Hafpe, 12 enkelte do. med Klinke, 12 dobbelte Vinduer, udvenoig med Lemmer, 1 dobbelt Vindu, indvendig uden Lem, 1 Luge med Lem til Vaskekammeret. Bygningen er tilbygget 1 Vedstur med Kulbinge, stødende til Vaskerummets Luge med 1 Dør med Hasp. 1 Forhal er anbragt foran Hovedindgangen. I Gaardsrummet en tømret Brønd med Tag. Vcerdi Kr. 3 600,00. 96. Latrine for Staben (Cuppl. Pag. 130 No. 58), Bindingsvcrrks Hus paa Laftestene, 5,6 m. langt, 6,3 m. bredt og 2,5 rn. heit, opfert 1866, tcekket med Bordtag og 1875 tillige med Teglsten, målet med Svenstefarve og inddelt i 3 Rum med hver sin Der. Vcerdi Kr. 160,00. 97. Latrine for Betjeningen (fammesteds No. 59), Stolpevcerks Bygning, 3,1 m. lang, 2,5 m. bred og 2,2 m. hei, opfert 1866, tcekket med Bord og 1875 tillige med Teglsten, målet med Soenskefarve og delt i to Num med hver sin Der. Bagtil er anbragt en dobbelt Port med Hafp. 98. Stakit, omgivende de under No. 95—97 ncevnte Bygninger tilligemed Hovedkvarterets Leirplads, forfynet med 5 Porte med Kroge og Hafper. 99. Kongeftalden, 40,1 m. lang, 5,9 rn. bred og 2,8 m. høi, opfert 1862 (Suppl. No. 60), bestaar af: a. Bindingsvcerks Bygning paa Laftestene, tcekket med Bord og Teglsten, indeholder 2 Rnm for Betjeningen, har 2 Paneldpre med Hafper og Klinker, 2 dobbelte Vinduer med Bestag. d. Bindingsvcerks Bygning paa Laftestene, tcekket med Vord og Teglsten, bygget i aaben Firkant, der lukkes ved det under a ncevnte Hus og 2 Porte. Bygningen indeholder 2 Rum til Vognremisfe, afpanelede helt til Tåget, 2 Foderrum, afpanelede til Bjcelketaget, har 32 Spiltouge, 11 dobbelte og 4 enkelte Dere med Hafper, famt 7 fmaa Vinduer. I Gaardspladfen er anbragt en tpmret Brend med Tag. I 1880 indrededes Bygningen midlertidigt fom Barakkerum for 1 Kompagni af Kristiania Bataljon. Lasareth-Lciren. 1879—80 blev Tagreparationer udforte, Bygningerne efterfeede og Blendene renfede. 100. Sygehus No. 1 (Suppl. Pag. 130 No. 62), Bindingsvcerks Hus paa Laftestene, 8,8 ni. langt, 6,3 rn. bredt og 4,4 rn. heit, opfert 1866, tcekket med Bord, Flis og Teglsten, målet med Svenstefarve. Vceggene ere forfynede med dobbelt Paneling, fyldt med Hevelflis, Gulvet dobbelt med Fylding af Hevelflis. Bygningen indeholder 1 Sygestue med 10 Senge, og er forfynet med 2 Paneldere med faste Laafe, 4 enkelte faste Vinduer, 2 dobbelte do. med Beslag, 1 Kakkelovn, 4 Ventilationsaabninger ved Gulvet med Lemmer paa ydre og indre Side. Hufet er tilbygget 1 Svalgang med Bcenke foran Hufet, 1 Udstud bagtil til Natstol og forfynet med 2 enkelte Dere med Kroge. Sygestuen er forfynet med Ophcengningsapparater for de Syges Klceder. Vcerdi Kr. 864,00. 101. Sygestue No. 2 (fammesteds No. 63), som No. 100 102. Sygestue No. 3 (fammesteds No. 64), som Nr. I00,meu uden Ovn. 103. Kjekkenbygning med Badehus (Suppl. Pag. 131, No. 65), Bindingsvcerks Hus med dobbelt Paneling paa Laftestene, 9,1 rn. langt, 6,6 rn. bredt og 3,1 m. heit, opfert 1866, tcekket med Bord og Teglsten, målet med Svenstefarve. Vcerdi Kr. 960,00. Bygningen indeholder: a. Kjekken med Komfur og Lerrerpibe, 1-Spisetammer, afdelt fra Kjekkenet ved Panelvceg; under Spiskammeret 1 Kjcelder, 2 Dere med faste Laase, 2 enkelte faste Vinduer, 1 dobbelt Do. med Bestag. I Kjekkenet, Spisekammeret og Kjcelderen er anbragt Hylder. d. Badehus med 3 aabne Afklcedningsrum, 1 Varmeapparat med Vandbeholder af Trce med Forbindelfesrer og Kran, 2 enkelte Vinduer, 1 Der med fast Laas. 104. Kontoret (jammesteds No. 66), noget brpstfceldig Bygning af Bindingsverk paa Laftestene, 8,1 rn. langt, 5,6 rn. bredt og 2,5 rn. Høit, opfort 1866, fammenfat af Lemmer, tcekket med Vord og Teglsten, målet med Svenstefarve. Bygningen indeholder 1 Kontorrum med 2 Borde og Hylder,' 1 Num for Underofficererne ved Lasarethet, har 8 enkelte Vinduer med Beslag, 2 enkelte Paneldpre, 1 med Laas og 1 med Klinke, samt 2 dobbelte do., hvoraf ligeledes 1 med Laas og 1 med Klinke, 1 Forgang anbragt foran Hovedindgangen. Vcrrdi Kr. 240,00. 105. Spisebod for Lasarethets Mandfkaber, (sammesteds No. 67), noget fceldig Bindingsvcerks Bygning paa Laftestene, 5,3 rn. lang, 4,4 in. bred og 2,5 m. hoi, opfort 1866, bordklcedt, tcekket med Bord og Teglsten, målet med Svenstefarve. Den er forsynet med 1 Dpr med Hasp, 4 enkelte Vinduer, 1 Bord, 1 fast Bcenk, 4 lose Bcenke. Vcerdi Kr. 100,00. 106. Klcedesbod (sammesteds No. 68), noget brostfceldig Bindingsvcerks Bygning paa Laftestene, 7,8 ro. lang, 5,3 rn bred og 2,8 rn. hpi, opfort 1866, tcekket med Bord .og Tagsten, målet med Svenstefarve. Den indeholder 4 enkelte Vindner, 1 Dør med Hasp samt Klcedeshcengere. Vcerdi Kr. 160,00. 107. Spisestue for Lcegen (sammesteds No. 69), noget bwstfceldigt Bindingsvcerks Hus paa Laftestene, 5,1 rn. langt, 4,1 rn. bredt og 2,5 rn. hoit, op ført 1866, tcekket med Bord og Teglsten, målet med Svenstefarve. Det indeholder 2 Num med 2 Dore med faste Laase, 3 Vinduer med Beslag, 1 Kakkelovn med Lerrorspibe. Vcerdi Kr. 120,00. 108. Apothek (sammesteds No. 70), Stolpevcerks Hus med dobbelt Panelvceg fyldt med Hovelstis, 7,8 m. langt, 5,3 m. bredt og 2,8 rn. hpit, opført 1862, tcekket med Bord og Teglsten. Bygningen indeholder 1 Apothek med Bcenke og Hylder, 1 Laboratorium med Kjcelder, 1 Kogeovn med Lerrorspibe, 6 enkelte Vindner med Beslag, 2 Dore, hvoraf 1 med Laas og 1 med Klinke. 1 Forhal foran Doren. Vcerdi Kr. 280,00. 109. Halm bod (sammesteds No. 71), Stolpevcerks Bod, 7,8 m. lang, 5,3 rn. bred og 2,8 m. hoi, opfort 1862, tcekket med Bord og Teglsten, brostfceldig Skurbyguing, indeholdende 1 dobbelt Dor med Hasp og 2 enkelte Vinduer. Den er delt i 2 Rum, det ene til Halm, det andet til Dampbad-Indretning, hvortil horer 2 Dampkjedler med Kraner, 2 Dampskabe, hvorhos sindes 4 Lagener og 2 Haandklceder af Strie famt et kasfabelt Termometer og Speil. Vcerdi Kr. 140,00. 110. Vognbod (fammesteds No. 72), brostfceldig, som 109, men indeholder kun 1 Rum for Sygevogne. 111. Materialbod, brostfceldig (Suppl. No. 73), som No. 110. 112. Redskabsbod, brostfceldig (fammesteds No. 74), som No. 110. 113. Latrine (Suppl. No. 75), Stolpevcerks Hus med Skjcerm foran, opfort 1862, indeholoende 1 Rum med Indgang fra begge Sider. I Lasarethleiren er anbragt en tomret Brond med Vippe. 114. Plankevcerk, omgivende Leiren, forfynet med 1 dobbelt Port med Stcengeapparåter og 1 Laage med Laas. Vcerdi Kr. 1 880,00. Plankevcerket rundt Leiren er i 1878—79 ombygget i Lighed med det rundt Intendanturleiren. Foruden foranforte Bronde ftndes langs Pladfens Vestside 7 Stkr.; paa Nordsiden af Kratfloven ved Kavallerileiren 1 og paa Sydsiden 1, altfaa i det Hele 22 Bronde med Tag. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Armee-Departementet. F. Iste Atershusste Brigades Distriltstonlmando. Fredriksstads Foestniug. 1. Det gamle Slaveri (No. 1 i Fortegnelfen af 1862 Pag. 57), en af Graasten opført 1-Etages Bygning, 33,20 m. lang, 11,45 m. bred og 3,92 rn. Hoi til Gesimset, inddelt i 4 Rum med Forstue og 2 Priveter. I Bygningen er 1 Iernkakkelovn. Paa Loftet 1 afdelt Rum. Bygningen benyttes som MaterialhuZ og Vcerksted for Ingeniordetachementet foruden et Rum, der benyttes til Kronarbeiderne. 2. Det grundmurede Provianthus (No. 2 i Fortegnelfen af 1862), opfort af Graasten, 1 Etage høit, 53,10 m. langt og 1? a 18,5 rn. bredt. I dette er 10 hvcelvede Rum; 4 af disfe benyttes af Arsenalet, 2 ere indrettede til Bageri, hvori 4 Bagerovne og 1 Bryggekjcedel, 2 benyttes til Opbeuaring af Brød og Mel, og 2 til Kulkjceldere for Fcestningen. Lofterne ere afdelte i 5 Num og benyttes til Opbeoaring af Korn og Mel. 3. Det faakaldte Blokhus (No. 3 i Fortegnelfen af 1862), en hvcelvet Kjcelder famt en derover opfort Skurbygning af Bindingsvcerk med Bordklcedning, beliggende mellem det faakaldte grundmurede Provianthus og Prins Georgs Bastion. Kjcelderen benyttes af Arsenalet, og Skurbyguingen, hvori 4 eusomme Fcengsler, dels til Opbevaring af Brcende for Bageriet, dels fom Vognremisfe for Fcestningens Branduogne og Materialier. Lynaflederen er borttagen. 4. Sproitehus (No. 4 i Fortegnelfen af 1862), 1 Etage af Grundmur, 10,35 rn. langt og 6,27 m. bredt. 5. Brandredskabshus (No. 5 i Fortegnelfen af 1862), af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord, 15,90 m. langt og 3,30 m. bredt. 6. Officersvagten (No. 6 i Fortegnelfen af 1862), 6,40 m. lang og 3,80 m. bred af Grundmur, 1 Etage, hvori kun ftndes 1 Vcerelse og 1 Forstue samt 1 Kakkelovn. 7. Krudttaarnet i Prins Georgs Bastion (No. 7 i Fortegnelfen af 1862), 10,20 m. langt og ligefaa bredt, opfort af Graasten, har 1 Etage med murede Gesimser, indeholder 1 hvcelvet Rum. Ved Bygningen er en Lynafleder paa Krydsfod. Benyttes af Arfenalet. 8. Vognremisfe (No. 9 i Fortegnelfen af 1862), 10,10 m. lang og 7,90 m. bred, af Bindingsvcerk og bordklcedt. Benyttes af Kommandanten. 9. Brcendefkur (No. 10 i Fortegnelfen af 1862), 10,30 rn. langt og 8,90 m. bredt, ovført af Bindingsvcerk nied Bordklcedning, med tilliggende Materialkammer af famme Bygningsmaade, benyttes til Opbevaring af Vagtens Brcende. 10. Bager- og Bryggerhus (No. 11 i Fortegnelfen af 1862), en grundmuret 1-Etages Bygning, 37,2 m. lang og 9 m. bred, hvori 2 Rum. Det ene Rum, der ved en Panelvceg er delt i 2 Dele og benyttes af Garnisonens Brodbager til Bageri, har 4 Bagerovne, 1 Bryggekjcedel og 1 Kakkelovn. Det andet Rum, der ved Panelvcegge er delt i 4 Dele, benyttes til Vagtstuer og Arrester. Paa Loftet over Bygningen er indrettet 4 Arrester, hvori 3 Kakkelovne. Til Bygningen horer en Bryggekjcedel af Kobber, der opfores blandt Inventarier. 11. Det nye Toihus (No. 12 i Fortegnelfen af 1862), omtrent 276,12 rn. langt, 16,30 rn. bredt og 4,39 m. under Loftet, oprindelig opfort af Bindingsvcerk, men siden opmuret af Mursten, 1 Etage hoit med dobbelte Lofter. Bygningen har 3 Floie. Under den vestre Del af Bygningen er en Bjcelkekjcelder. Bygningen er afdelt med 3 Brandmure og forsynet med Lynafledere. I Gaardsrummet, der er indhegnet, er 2 Cisterner. Bygningen benyttes af Arfenalet. 12. Laboratoriet (No. 13 i Fortegnelfen af 1862), en grundmuret, 1-Etages Bygning med 2 murede Gavler, hvori 1 Forstue og 6 Vcerelfer; Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Deftartcment?t. 1 stor indmuret Bryggekjcedel. Bygningen er forfynet med Lynafleder. Benyttes af Arsenalet. 13. a. Kommandantgaarden (No. 14 i Fortegnelsen af 1862), en gmndmuret 1-Etages Bygning, indeholdende 1 Forstue og 6 Vcerelfer, alle forsynede med Kakkelovne; under Bygningen 2 brandfrie Kjceldere og 1 Bjcelkekjcelder. Paa Loftet er indrettet 2 Kvistocerelser. h. En Sidebygning, ligeledes 1 Etage af Grundmur, hvori 4 Vcerelfer med Forstue. I alle Vcerelfer er Kakkelovne. Her er tillige Kjokken med 2 Komfurer, og 1 Pigekammer. Paa denne Bygnings Loft er indrettet 2 Kvistvcerelfer med Kakkeloune. a Ved Enden af Bygningen er et Bryggerhus af Grundmnr, hvori er Bagerovn og 1 indmuret Kjcedel. d. En Udhusbygning, der har 1 Etage af Tommerlaft med Bordklcedning, indeholder Tjenerkammer, hvori 1 Kakkelovn, Staldrum til 4 Heste, 2 Priveter og Fcehus. Ved Enden af denne Bygning er igjen Vognremisfe, Madbod, Brcendefkur, Melkebod, alt af famme Bygningsmaade. Tåget over Kornloftet blev i 1873 forandret til almindeligt Nygtag. Benyttes af Kommandanten. e. Til Gaarden horer 2 Frugt- og Urtehaver, den ene 35,8 og 37,0 rn. lang, 30,2 og 33,3 m. bred, og den anden 59,4 m. lang og 54,9 m. bred, begge forsynede med Indhegninger; i den sidste en liden Bygning af Grundmur, hvori Kamin, hvilken Bygning, der er 4,5 m. lang og 4,4 m. bred, benyttes af Kommandanten. 14. Erercerhuset (No. 15 i Fortegnelfen af 1862), 37,0 rn. langt og 12,4 m. bredt, har 1 Etage, ovfort af Bindingsvcerk med Bordklcedning. 15. Magasinet Kjprbogaarden (No. 16 i Fortegnelfen af 1862), bestaaraf2 Bygninger; deraf er: a. Den ene, opfort af Mursten, har dels 2 Etager, inddelte i 9 Rum, dels en Etage, inddelt i 1 Rum, famt 1 hucelvet Kjcelder. b. Den anden Bygning, ligeledes af Grnndmur, er 1 Etage hoi, inddelt i 3 Rum, med en hvcelvet Kjcelder. I 1869 indrettedes Bygningerne Litr. a og d til Sommerkaserne for 1 Kompagni af Smaalenenes Bataillon, idet der i Gaardspladsen opfattes en Latrine; i Vinduesaabningerne, der gjordes storre, anbragtes Vinduer istedetfor Lemmer, og i Bygning Litr. b indrededes 2 med Kogeapparater. Benyttes fom Sommerkaserne for 1 Komvagni af Smaalenenes Bataillon. Paa Tomten efter den nedrevne Bygning (Litr. a i Fortegnelfen af 1862 jfr. Suppl. af 1867 Pag. 119), er 2 Skurtage, et for Pudret og et for Garnifonens Vedbeholdning, opforte i 1865 og 1867. 16. Materialgaarden. lSamtlige de under No. 17 i Fortegnelsen af 1862, anforte Bygninger nedbrcendte i 1868). I Aarene 1868—74 blev de gjenstaaende Mure af de under Litr. b. og c ncevnte Bygninger udbedrede og vaabyggede, vcesentlig med Vturstensmaterialier fra Brandtomten, samt forfynede med Tag, Vinduer, Gulve m. v. og indredede til Kontorer for Fcestningsingenioren og Bolig for Voldmesteren. I 1879 blev anden Etages Vcegge indvendig panelede, en Trappegang til Kjokkenet anbragt i Sidebygningen og i Gangen afpanelet en Forstue samt i Kjokkenet, Pigeog Spisekammer. 2. Hovedbygningen i sin nuvcerende Form er en 2-Etages Vinkelbygning af Mursten, 26,36 m. mod Gaarden og 38,12 m. mod Volden lang, 5,65 m. og 6,59 m. bred famt 5,65 m. hoi til Gesimfen. I anden Etage er en Forstue, 5 Vcerelfer og Kjokken med slfdeling til Spifekammer og Pigekammer. Kjcelderetagen har ligeledes 5 Rum. I Bygningen ftndes 8 Kakkelovne, 2 Komfurer og 1 Skorften med Bryggepande. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme linder Armee-Departementet. 1-Etages Sidebygning af Mursten, 7,69 m. lang, 5,0,2 rn. bred og 3,45 m. Hgi, hvori Trappegang og Redstabsbod. Bygningen benyttes tll Bolig for Fcestningsingeniøren, der betaler Leie, og til Opbevaring af Materialier og Redstaber. De gjenstaaende N?ure af den saakaldte Materialstald (Litr. e) ere forhoiede 1,25 m. og bleve i 1869 forsynede med Tag, Gulve og Vinduer og bencevnes nu: b. Pcerkstedsbygningen; den er en 1-Etages Bygning af Viursten, 24,0 m. lang, 7,50 m. bred og 3,76 m. f)ø\ til Gesimsen, inddelt i Forstue og 6 Rum, hvori 1 Koznsur, 3 Kakkelovne og 1 Kogeovn. Den benyttes for noerocerende som Bolig for Voldmesteren og som Enedker- og Malervcerksted for I 1869 opfortes i Gaardsrummet: a Et Skur af Bindingsvcerk, 12,86 m. langt og 4,71 m. bredt, hoori 2 Priveter og 3 Vedrum. d. Et Skur, 10,70 rn. langt og 3,76 m. bredt, hvori 1 Privet og 2 Vedmm. e. Et Skurtag mellem Vcerkstedsbygningen og Udhuset for Opbevaring af Materialier. 17. Den nye Kaserne (No. 18 i Fortegnelsen af 1862): a. En af Mursten opfort Bygning, der har 4 Flpie og 2 Etager, forudcn Kjcelderetagen, i huilken er 29 hvoelvede Rum med 23 Skorstene; i Iste Etage 28 og i 2den Etage 28 Vcerclser, hvert forsynet med en Kakkelovn. Dobbelt Loftetage med forskjellig indrettede Opbevaringsrum i den nedre. I 1869 indrettedes i Kjcelderetagen 2 med Kogeapparater til Brng for Smaalenenes Bataillon, og i 1876 2 Kjpkkener med Kogeapparater til Artilleriet. b. Gaardsrummet er indhegnet paa den pstre og søndre Eide med en Murftensinur, i hvilken er anbragt de farnødne Latriner. I 1872 bleo paa Gaardspladsen nedrevet et gammelt Skur for Poudret og opsat et nyt, 10,7 m. og 13,1 ni. langt og 3,90 ra. bredt af Bindingsvcerk, til Oplag af Kalk og Jord for Poudretten. Benyttes af Garnisonen og under Vaabenooelserne af 3die Artilleribataillon samt af Smaalenens Bataillon. 18. Kalkhuset (No. 19 i Fortegnelsen af!862), repareret pg ombygget i 1875, af Bindingsvcerk, 1 Etage hoit, har 1 Rum, 8,9 m. langt og 5,0 m. bredt, der benyttes af Ingeniordetachenientet. 19. Ko mm iss ions bygning en (No. 20 i Fortegnelsen af 1862), opfsrt af Grnndmnr paa Kjcelderen efter den i 1830 nedbrcendte gamle Kaserne, har Forstue, Gang og 4 Vcerelser med Kakkelovne og 2 Etages Kjceldere. I 1868 opfortes en 1 Etages grnndmuret Sidebygning, 11,80 w. lang og 5,50 m. bred, indcholdende Kjokken, Pigekammer, Spifekammer, Bryggerhus og Madbod smitt Trappegang til Loftet. Den har en Komfnr, 1 Skorsten med Bryggepanne samt 2 Kakkelovne. I 1874 tilbyggedes en Udhusbygning, 12,55 m. lang, 3,50 m. bred, af Bindingsvcerk og Bord, inddelt i 2 fagmurede Rum med Kakkelovne samt Brcendesknr og Portaabning. I Gaardsrummet er et Privet. De om Gaarden anbragte Afuisere af huggen Sten med Iernkjceder ere borttagne. Tontten er brolagt. Bygningen er fortiden bortleiet til Kapteinvagtmesteren. 20. Voldportvagten (No. 21 i Fortegnelsen af 1862), 13,80 m. lang og 7,10 m. bred, en grundmuret 1-Etages Bygning, dels af Graasten, dels af Vtursten, indrettet til 3 hvori 3 Kakkelovne og Kjøkken med Komfur, afdelt ved en Bordvceg til Spifekammer; benyttes som Kontor for Fcestningsingenioren. 21. Ravelinsvagten (No. 22 i Fortegnelfen af 1862) er en 10,67 m. lang og 7,14 m. bred grundmuret 1-Etages Bygning, indrettet til 2 Vcerelser og 1 Forstue I Bygningen ere 2 Kakkelovne, Bygningen er midlertidig overdraget Fcestningens Lygtepudser til Beboelse. 22. Krudttaaruet i Prinsesse Chartottes Bastion (No. 23 i Fortegnelsen af 1862) er 10,1 m. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armec-Dcpartelukutet. murede Gefimfer og indeholder et hvcrlvet Rum. Ved Bygningen er en Lynafleder paa Krydsfod. Bygningen benyttes af Artilleriet. 23. Det gamle TøiHus <No. 24 i Fortegnelfen of 1862). Denne 59,80 m. lange og 10,90 m. brede Bygning er 2 Etager l)øi, hvoraf nederste Etage er Graasten og ooerhvcelvet med 2 Ninrstenshocelv ved Siden af hrnaiiDen; 2den Etage er af Mursten. Den indeholder 2 Forstuer, 6 store og 6 mindre Rum samt 3 store Rum i Loftetagen. I et stort Rum i Bygningens sftre Ende i 2den Etage er indrettet 4 Rum og i Iste Etage 1 mindre Ruin til .KjøHen, hvilke Rum benyttes til Garnisonssygehus. Bygningen har 8 Kakkelovne, 1 Komfur samt 1 Bryggepande; den benyttes, fornden til Garnisonssygehus, til Depot forSmaalenenes Bataillon samt af Arsenalet. a. En Skurbygning, 37,00 ni. laug mod Gaden og 36,50 m. mod Toihusets Gaardsplads, dens Bredde er 6,2 i ra. og Høide 4 in. Bygningen, der er opfprt af Tommerbindingsvcerk paa Graastens Undermur, er klcedt med Bord. Bygningen har 5 Tvcervcegge fornden Endevcrggen Af de herved opstaaede 6 Rum har det i den nordre Ende indmurede Fag. Dette Rum er ved en Bordafdeling, hvori Dor, delt i 2 Dele til et Vcerelse og Kjøkken med Kakkelovn og Komfur, Ved Indgangen hertil er fra den tilstodende Afdeling anbragt Forstue. I 1873 indrettedes desuden et lidt Vcerelse med Ovn. Venne Leilighed er anvist den inspektionshavende Nnderofftcer ued Sygehufet til Bolig, de ovrige Rum benyttes af Arsenalet. I samme Flugt og under fcrlles Tag med denne Skurbygning er: b. En grundmuret l 1 /» Sten tyk Smedje, 6,4 in. lang og 6,27 ra. bred, hvori Smedeesse. Begge disse Bygninger danner den ene Side af det indhegnede Gaardsrum Denne Bygning benyttes fom Sniedje af Ingeniordetachementet. c. En Skurbyglnng, ovført paa Tomten til den tidligere som Litra c. anforte Skurbygning, der er nedrevet. Bygningen er hidftyttet fra Kongsten (se nedenfor No. 30). I denne Bygning, der er 12,55 m. lang, 6,65 in. bred og 2,80 ra. høi, er 2 Priveter og 3 Pedrum. Benyttes af Sygehufet. 24 Marketenteribygningen (Ro 25 i Fortegnelfen af 1862, 13,70 m. lang ug 7,0 ra bred og delt ved en Gang efter Midten, er opfort af Grundmur og indeholder 3 Vcerelser samt Kjøkken med Spiskammer og Komfur. Paa Loftet er 3 Kvistvcerelser og 1 Klcedeskammer. Den har 6 Kakkelovne, I Gaardspladsens Breendestnr findes Bryggerhus med Komfur, Madbod og Privet. Bortleies for Tiden til Arsenalforvalteren. 25. Artillerismedjen (No. 26 i Fortegnelfen af 1862) en grundmuret 1-Etages Bygning med 2 Gavler, indrettet til 6 Rum, hvoraf det ene benyttes fom Smedje. Paa Loftet 2 Kvistvcerelser I Bygningen haves 7 Kakkelovne. Bygningen er 26,9 ra. lang og 9,9 ra. bred og benyttes af Artilleriet. 26. 3 Latriner (No. 27 i Fortegnelfen af 1862). I den udfpringende Vinkel af Antonettes Bastion indellfor Volden er et Privet af Bindingsvcerk med Mur, fom er afdelt i 3 Dele, og er for hvert en Dør. I Kurtinens Houedvold ued Siden af Voldporten er et hvcelyet Privet. Det er indvendig omtrent 1,88 m. langt og 1,88 ra. bredt og ligefaa høit under Hvcrlvet, hvortil fører en Trappe udover Voldens udnendige Skraaning. I Kurtinen mellem Prinferne Georgs og Kristians Bastloner er et hvcrlvet Privet uden Indredning. 27. Vandvcerket (No. 28 i Fortegnelfen af 1862). Fra et ved Foden af Kongsten af Graasten opmuret Bassin er anbragt en boret Trceledning over Kommandantløkken og gjennem Glaciet til en Kum i den bedcekte Vei, og herfrå til den tørre Grav om Voldportravelinet til den anbragte Vandpost, hvortil en Stentrappe fører fra Veien. Fcrswsngens anden Vandledning gaar fra Elven gjennem Revetementsmuren til en tømret 6,90 ra. dyb Brønd i Redanen. Pumpe er nu borttagen. Ledningen beftaar af borede Trcerpr, der fpres fra Str<?m-men i Elven. Alt vedligeholdes af Militoerfondet; men bemeldte Vandvcert har været benyttet sacwel af Garnifonen fom af Indvaanere, Fcestningen benytter nu Byens nye Vandledninc;. Fortet Kongften. 28. Kommandantbygningen (No. 29 i Fortegnelfen af 1862) en af Graasten opfm 1-Etages Bygning, hvori Forstue, 3 Voerelfer og 1 Kjpkken, Under Bygningen er 2 Bjcelkekjceldere, hvoraf den ene er indrettet til Bryggerhus. Vcrrelfernes Kakkelovne ere borttagne. 29. Corps de garde (No. 30 i Fortegnelfen af 1862) en af Graasten ovfort 1-Etages Bygning, indrettet til 2 Voerelfer, hvis Kakkelovne nu ere borttagne. Igjennem denne Bygning er Indgang til Fortet Rummene er forfynede med Krudtstilladfer og benyttes af Arfenalet. 30. 3 Kafematter (No 31 i Fortegnelfen af 1862), der staa ledige. Den over den ene Kafematte tidligere opforte Skurbygning flyttedes i 1873 til det gamle Tpibus (fe foranftaaende No 23, Litra c). 31. Det faakaldte Provianthus (No. 32 i Fortegnelfe af 1862) er en af Graasten opfort 2-Etages Bygning. I Bygningen er foruden Loftsetagen 4' hvcelvede Num Denne Bygning benyttes for Tiden fom Krudtmagafin 32. Den hvcelvede Bygning over Branden (No. 33 i Fortegnelfen af 1862) er opfert af Graasten. Ifolge Storthingsbeflutning af 6te Mai ug kongelig Refolution af 17de Iuw 1872 henstaar Fortet Kongften uden fortifikatorist Vedligeholdelfe, indtil ncrrmere Beftemmelfe afgives, Fortet Cicissnon 33. Va gtyufet (No. 34 i Fortegnelfen af 1862), i 1 Etage, 15,06 ni. langt og ru. breot, hvori 3 Voerelfer med Kakkelovne og 3 Kje»kkener med Komfurer, famt paa Loftet et Vcerelfe med Ovn.og Kjokken med Komfur. Benyttes fom Bolig for 4 af Ingeniordetachementets faste Arbeidere. 34. En livcrlvet Kjcrlder (No. 35 i Fortegnelfen af 1862), opfm af Graasten, er bortleiet til Fredriksstada Gasvcerk. 35. Latrine (No. 36 i Fortegnelfen af 1862) af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord, famt Brcendefkur ved Vagthufet, benyttes af de derboende Arbeidere. Fortet Isegran. 36. Et Krudtmagafin (No. 37 i Fortegllelfen af 1862), opfort af Graasten og hvcelvet, staar ubenyttet. Fortet Hnth ligger paa en af tvende dertil ifslge ©kjøde af 18de April 1792 kjobte Ver paa Vestfiden af Krageroen. Paa Krageroen ligger ligeoverfor Fortet et lidet Batteri, paa et Jordstykke, kjobt ifolge Skjode af 10de August 1849. 37. Et V agt hus (No. 38 i Fortegnelfen af 1862) af Tommerlaftucert med Bordkledning, lndeholder 1 Vcerelfe med Kakkelovn og 1 Kjokken med Komfur. I 1871 er opfort et lidet Skur. Benyttes af Opfynsmanden. 38. Blo'khufet (No. 39 i Fortegnelfen af 1862), en sirkantet Bygning uden Tag af fvcer Graastensmur, hvori 6 Skydehuller. 1872 Henftaar Fortet Huth uden fortisikatorist Vedligeholdelfe, mdtil ncrrmere Beftemmelfe afgwes. Slevigs Batteri. 39. (No. 40 i Fottegnelsen af 1862), anlagt paa Sleuig i Onso Sogn, uar indrettet for 13 Kanoner med reveteret Vold, men er nu for en stor Del nedfaldet. Byssninger ndenfor Fcrstningen: 40. Et bordklcedt Skur (No. 41 i Fottegnelsen af 1862) ued de saakaldte gronne Barakkers Tomt, benyttes til Opbevaring af Garnifonens Sengehalm. 41. De saakaldte gronne Barakkers (No. 42 i Fottegnelsen af 1862) Tomt benyttes fom RidebaiO for Artilleriet. En Barakke bleo i 1795 overdraget Smaalenenes Amt til Brug fom Amtsfygehns, hoortil det endnu benyttes. 42. Indheguingen om Kommandantløkken (No. 43 i Fottegnelsen af 1862) er 1396,17 m. lang og bestaar af Stolper og Ncekker. 43. Plantagehauen (No, 44 i Fotteguelfen af 1862), en indhegnet Plads udenfor Fcrstningen, indeholder 49,71 a., forhen benyttel fom Plantagehave, er af Ingeniprofficeren i hele dette Aarbnndrede dleuen brugt uden Afgift: heri sindes et Lysthus. 44. Kirkegaard for Garnisonen No. 45 i Fottegnelsen af 1862) udenfor Fortet Kongsten, indeholder 154,66 a. og er indhegnet med et Stakit. 45. Ha lm skur et i Vaterland (No. 46 i Fottegnelsen af 1862) er beliggende ved Fodeil af Glaciet, 21,06 in. langt, 7,10 rn. bredt og 3,76 rn. høit, opføtt af Bindingsucert, beklcedt med Bord. Anvendes til Opbevaring af Fcestningens Baade og Materialier. Ved den vestre Ende af famme er et gammelt Skur. der tidligere bar vceret Baadhus. 46. Artilleriets S o ni m er st al de ere beliggende paa Barakkesletten og bestaar af: a, 4 parallelle Bygninger (No. 47 i Fortegnelfen af 1862), af 36,60 ni. Lcengde, 6,27 in. Bredde og 3,30 in. Hoide, opførte af Stcendervcerk i Fodstykker. I en- Imer af Staldbngningerne haves Plads for 42 Hefte foruden Lokale for Staldvagt, der er anbragt i Midten af enhuer Bygning, har 3,60 in. Lcengde, indtager Bygningens hele Bredde og er ved Panelucegge adfkilt fra Stald en paa begge Sider. Staldbygningerne ere ved en Bindingsvcerks Bordklcedning anbragt efter Lcrngden og midt i Bygningen afdelte i 2 Staldrcekker med bordklcedte Spiltouge og ere aabne imod Gaardspladfen, men indklcedte med Bord i Gavlen. Staldbygningerne ere opforte parallelle, med 7,53 m. Mellemrum eller Gader og en lige bred Plads langs med de 2 vderfte Stalde. Det i midterfte Staldgade opføtte Plankevcerk er fenere borttaget. b. 2 Troshestestalde, opføtte i 1878. Disfe Stalde, hvoraf den ene er 19,45 in. og den anden 22,59 ni. lang og begge 3,14 in. brede, ere opførte af Stcendervcerk med Bordklcedning og uden Plankegulve, samt aabne bagtil. I hver er Rum for 10 Heste og Vagtrum, samt i den ene Stald scerskilt Rum for Dyrlcrge.n; jfr. de nedenfor under No. 48 attførte Citater af Storthingsproposition No. 1 E. for 1879 og 1880. 47. Hø- og Halmmagasinet paa Barakkesletten (No. 48 i Fottegnelsen af 1862, jfr. Supplement af 1867, Pagina 119). er kommet istedetfor et Palifadeskur og et Hømagasin i Vaterland, hvilke ere ftyttede derfrå. Magasinet er 64,00 ni. langt, 10,67 rn bredt med Undtagelse af den midtre Del, der er 31,69 in. lang og 2,20 rn. fmalere. Det er opført af Bindingsvcerk, klcedt med Bord og stod paa. murede Pillarer. 48. Sy gestald paa Barakkesletten, opført i 1330 med en Omkostning af Kr. 1410,00, (jfr. Storthingsproposition No. 1 E. Sth. Prp. No. 20. (Stcnborame under Annee<Departemeutet. Pag. 60 flg. og Pag. 83 flg. samt Militærkomiteens Innstilling 8. DL, Pag. 36 og 37) er 17,88 ra. lang, 5,96 ra bred og 2,?2 m. høi. Den er bygget af Bindingsvcerk, klcedt med Bord og har 2 Rmn med Spiltouge for tilsammen 8 Heste, samt et Rum for løse Heste. Benyttes af Artilleriet. 49. Garnisonens Badehus (ikke anført i Fortegnelfen af 1862 og Supplement af 1867). I 1864 iftandbragtes en Badeindretning med Bidrag af Byens Realstole, Sparebank, Kommunen og Fcestningen. Denne Badeindretning ombyggedes i 1871 og eies nu af Fcestningen. Badehuset, der er beliggende paa Stranden i Elven lige ndfor Gyldenløves Bastion, er en bordklcedt Bindingsucerks Bygning, anbragt paa Pcele, 10,20 ra. lang, 5,10 ra. bred, 2,82 ra. høi og har 3 Rum. I et Rum er en Pumpe og en Styrtebadindretning. 50. En Latrine paa Exercerpladsen Barattesletten, opfort i 1869 til Brug for Smaalenenes Bataillon. • 51. Et gammelt Blokhus og 2 Stur til Opbevaring af Kanonrør paa Erercerpladsen Vren, ikke anført i Fortegnelsen 1862 og Supplement 1867, opført af Artilleriet og benyttes af sanmie. Iordeiendomme. 1. Denne Fceftmngs Iordmarker (No. 1 i Fortegnelsen af 1862, Pagina 62), der indeholder 8 626,78 a. dyrkbar Mark, er mddelt i 10 forstjellige Parceller og bortforpagtede i 1871—1883 for en aarlig Afgift af Kr. 4 922,00. Endvidere er et Stykke, indeholdende 91,94 a. overladt Fredriksstads Menighed til Kirkegaard for en aarlig Afgift af Kr. 40,00. Glacierne og Udenucerkerne paa Forterne Cicignon og Ifegran ere dortforpagtede i 1871—-1883 for en aarlig Afgift af Kr. 652,00. 2. Fceftmngens Volde og Glacisty.kker (No. 2 i Fortegnelsen af 1862) ere bortforpagtede i 1876-1882 for en aarlig Afgift af Kr. 1306,00, 3. En Strand mellem Cicignon og Fcergebryggen, Tomt for en Neberbane ved Vaterland, en Molletomt samt Strand paa Isegran, en Krudtkasematte paa Cicignon samt en Tomt ued Vaterland ere bortforpagtede indtil uidere for en aarlig Afgift af Kr. 266,80. 4. (No. 3 i Fortegnelsen af.1862, kfr. Supplement 1867), Havneret paa Exercerpladsen Barakkestetten er for 1871—1881 bortleiet mod en aarlig Afgift af Kr. 80,00. 5. (No. 4 i Fortegnelfen af 1862). Ved det gamle Toihus eies af Staten en Tomt, huorpaa var bestemt at opføres bombefrie Kaferner. Den ftorste Del af Tomten beilyttes nu til Gaardsrum af Toihuset og Sygehuset. 6. (No. 5 i Fortegnelsen af 1862). Tomten, hvorpaa de i 1858 nedbrcendte Sygehusbygninger stode, samt en tilstod ende Have ere nu udlagte til Exercerplads. 7. (No. 6 i Fortegnelsen af 1862). Imellem Erercerhuset og den saakaldte Kjorbogaard er Staten ligeledes eiende en liden Tomt, der er bestemt til Magasiners Opforelse. Denne Tomt benyttes som Have af Kapteinvagtmesteren. 8. (No. 7 i Fortegnelsen af 1862). Grcesningen paa Fortet Kongsten benyttes af Arfenalforvalteren uden Afgift. 9. (No. 8 i Fortegnelsen af 1862). Om Vandbassinet ved Kongsten eier Staten en Tomt, der indeholder 105,92 a., bestemt til Bygningsplads for Vandvcerket. Denne Tomt har i over 70 Aar vceret benyttet af Ingeniorofficeren uden Afgift. 10. (No. 9 i Fortegnelsen af 1862). Udenfor Fortet Kongsten er- en Tomt, der indeholder 30,87 a. udyrket Mark og benyttes af Ingenisrofficeren. Det faakaldte Kongftensbjerg mellem Kongsten og Garnisonens Kirkegaard — vcesentlig bestaamde af udyrkbar Mark — har ogsaa i en lang Aarrcekke voeret benyttet af Ingeniprofficeren. 11. Tomt ligeoverfor Kasernen, indkjobt ifølge kongelig Resolution af 15de Juli 1868, staar ledig. 12. (No. 10 i Fortegnelsen af 1862), Saavidt som Fceftmngens Marker ftrcrkker sig. Sth. Prp. No. 20. (Stenbomme under Armee-Departementet. paaligger det Staten at vedligeholde Veiene. Lcengden af disse forsssellige Veistykker udgjør tilsammen 3 316,86 in. Fredritsstens Foestning. 1. Kapteinuagtmesterboligen (Un gamle Kommanbantbolig), No. 1 i Fortegnelsen af 1862, Pagina 62, er en grundmuret 2 Etages Bygning med Loft, afdelt i 2 Rum til Klcedeskammere, og bestaar af 2 Forstuer, Kjskken og J4 Vcerelser med 13 Kakkelovne samt Madmod og Spisekammer. Under Bygningen befindes 2 Hvceluede Kjcrldere. Bygningen, hvis underste Etage er af Graasten og 2den Etage af Mursten famt Loft af Spcerrevcerk. beboes af Kapteinirngtmesteren med Undtagelfe af 3 Rum i den ueftre Ende, hvilte ere disponible til Opbevaring af Vaaben og Artillerifager. Ndhusbygning paa Graasten* Fundament, af udmuret Bindingsvcerk og uduendig bekloedt med Bord, indrettet til Stald, Privet. Fjys og Gjodfelbinge samt Brcrndeskur. Ved Siden af denne Bygning er oyfort et Vognskur af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord, tcekket og teglhcengt, 2. Logementsbygning (No. 2 i FoUegnelfen af 1862), førft benyttet som Udhus til den gamle Kommandantbolig og senere som Vcarketenteri, er 2 Etager høi; Iste Etage af Graasten og 2den Etage af Mursten Bygningelt er mddelt i 6 Rum, hvoraf 2 Kjpkkener, 1 Udsalgsbod, 1 Bagerkammer, 1 Pigekammer og 1 Dagligstue, har 4 Kakkelovne og benyttes fortiden til Bolig for Opsynsmanden i Fcestningen, til Opbeuaringssted for Kafernens daglige Rekvifiter fanit til Bryggerhus for Kasernens Vask. 3. Det nye yvceluede Magasin (No. 3 i Fortegnelsen af 1862), opfsrt af Gråaftensmur, 2 Etager hoit ined Murstens Gefinls, afdelt ved Bindingsvcerksnmr i 2 Forstuer og 4 store Rum, famt Loftrum over Hvcelvet med Brystpaneling af Bord, og under Bygningen en stor hvcelvet Kjcelder uden ©ufo. I denne Bygning opbevares Fceftningens Kornforraad; Loftet er indredet til Munderingskammer. 4. Det gamle, hvcelvede Magasin (No. 4 i Fortegnelsen af 1862), 2Etagerhøit. Iste Etage af Graasten, 2den Etage af Mursten, bestaar af 6 Rum famt Loft, der strcekker sig over hele Hvcelvet, forsynet med Bryftbeklcedning af Bord. Bygningen benyttes til Opbevaring af Halm for Garnisonen. Bordhylderne til Opbevaring af Brød ere borttagne, 5. Den ostre Kurtine (No. 5 i Fortegnelsen af 1862), en 3-Etages Bygning, opført af Graasten, bestaar af 12 Rum, der benyttes til Kronarbeiderboliger, Soldaterarrester santt til Vaabensal for Arsenalet. I disse 12 Ruv, ere anbragte 10 Kakkelovne. 6. Hvcelving i Prins Kristians Bastion (No. 6 i Fortegnelsen af 1862), en grundmuret Graastensbygning med Skurtag, forhen benyttet til Slaveka6)otter, men ftaar nu ubenyttet, hvisaarsag Kakkelovnene og den øvrige Indredning ere borttagne. 7. Det store Krudttaarn paa Dronningens Batteri (No, 7 i Fortegnelsen af 1862), opført af Graasten med en liden hvcelvet Forbygning af Graasten og Mursten. For Enden af Taarnrummet, hvori ere anbragte Stillager til Opbevaring af Krudt, besindes en stor Hvcelving af Graasten samt over heft Bygningen et Stcendervcerksskur. Benyttes af Artilleriet. 8. Den vestre Kurtine (No. 6 i Fortegnelsen af 1862) Under denne Kurtine, der er beliggende mellem Dronningens og Prins Georgs Batterier, besindes 3 Hvcelvinger. I den første Hvcelving, hvorover er Skurtag, og fom har vceret brugt til Slaveri, men hvor nu opbevares Bomber, er Underlag til en Kamin; Indgangen og 4 Vinduer ere forsynede med Iernlemmer. til Bageri og er forsynet med Ierndor og Ienilem for Vinduet, staar nu ledig. Den tredie Hvcelving er indrettet til Kalkhus. 9 Prins Georgs Hvoeluinger (No 9 i Fortegnelsen af 1862), 3 i Tallet, ere indrettede til Bager- og Bryggerhuse, med Dore og Lenlmer for Vinduerne af Jern famt Bindingsvcerks Skurtag; anvendes ikke. 10. Det mindre Krudttaarn pa Prins Georgs Batteri (No. 10 i Fortegnelfeu af 1862) er opfort af Graasten med enkelt og dobbelt Ierndor famt Stillager til Krudtfustager. Foran felve Taarnet er opfort en hoceluet Forbygning af Gråaste»! og Murften. 11. 3de Huceluinger under Over- og Underkongen" Batterier (No. 11 i Fortegnelsen af 1862), forfynede «led Ierndore og Lufthuller uled Iernlemmer, tidligere indrettede til Kornlofter og Barakke i Beleiringstilfcelde samt til ensomt Fcengsel, benyttes ikke med Undtagelse af Hvcelvingen under Ooerkongens Vatten, der anuendes til Opbeuaring af Arfenalsager 12. tøen sondre Kurtiue (No. 12 i Fortegnelsen af 1862), hoori 5 Hvcrlvinger uden nogen Indredning. Da Rummene, fom forhen have uceret benyttede som Kachotter og ensomme Fcengsler, nu ikke lcengere bruges, ere Bilaggerovne og Indredning borttagne i 1873. (No. 13 i Fortegnelsen i 1862), oosort af udmuret Bindingsucrrt paa Graastens Fundanient, indoendig rappet og udoendig bekla'dt med Bord samt oliemålet. Over Taarnet er anbragt en 1,68 m. lang Iernstang med Floi. Taarnuhret ined Trcekasse er solgt ifølge Armedevartementets Approbation af 22de November 1879, 14. Vandindretningen (No. 14 i Fortegnelsen af 1862). No 1 er en af Graasten opfort Vandcisterne (hvcelvet) ved det gamle Magasin, forsynet med Pumpe og Tilbe, hor. No. 2 er en lignende Cisterne ved Siden af Bagerhuset under vestre Kurtine, forsynet med Pumpe og Tilbehor. 15. Den nye Corps de garde (No. 15 i Fortegnelsen af 1862). Denne Bygning er opfort paa Graastens Fundament af Vcursten, 2 Etager hoi, indrettet til Officersvagt, Soldatervagt, 2 Ofticers- og 1 Underofticersarrest santt Kommissionsvcerelfe, alle Runi forfynede med Kakkeloune, samt en Forstue, hvori Gulv af Kvaderften. 16. Flagstang paa Dronningens Batteri (No 17 i Fortegnelsen af 1862), med en 4-kantet Ramnte og 4 Strcebere af Tommer famt målet med hvid Oliefarve 17. Lynafleder paa nordre Kurtine (No 18 i Fortegnelsen af ,1862), af Trcr med Iernstift, hvis overste Ende er forgyldt. 18. Solviser (No. 19 i Fortegnelsen af 1862), af hvid Marmor paa et Postament af huggeu Sten. Den er placeret paa Fcestningens hoieste Punkt tcet ved Klokkehufet. 19. Iernankere (No. 20 i Fortegnelfe5 af 1862). Paa 11 forfljellige Steder i Fceftningen ere med Bly indstobte Iernankere eller Bolte med Ringe til Artilleriets Brug. Om Kuglegaarden ved det gamle Magasin er en Stakitindhegning. 20. Ravelinbygningen (No. 21 i Fortegnelsen af 1862) er beliggende ved Fcestningens ostre Port. Iste Etage, der er opmuret afHraasten og hvcelvet, var forhen ind' rettet til Slaveri og forfynet med Skorstene og Ovne; men fenere ere Ildstederne borttagne, og Runimene benyttes nu til Opbevaring af Kugler, Brcendelog forstjellige Materialier, tilhorende Artilleriet 2den Etage, der er opfort af Murften, er afdelt i 4 Rum med Kakkelovne famt Kjokken med 2 Skorstene. Ved Bygningen er opfort et (idet Privet og 2 fmaa Stakitter. 2 Vcerelfer benyttes til Arfenalskontorer;. Resten af Bygningen benyttes fom Bolig af Arfenalsforvalteren. 21. Ingeniør- og Artilleri-Smedie (No. 22 i Fortegnelsen af 1862), en Hvcelvet Bygning af Graastensmur i 2 Afdelinger med 2 Hcerde og 1 Blcrsebcelg. Sth. Prp. No. 20. (Sienbomme under Annee»Departementet. Bygning er opført 1 Etage af Mursten, indrettet til 4 ensomme Fcrngsler med Krydsgang og Bilceggerovne. Bagom denne Bygning er opfyrt et Privet af Tommer og Bord med Gulv og Scede. I NcrrHeden af denne Bygning er opført et Skur af Bindingsvcerk og Bord paa Graastens Fundament, 13,* 1 m. langt og 1,88 m. bredt til Opbevaring af Brandstiger. 22. Laboratoriebygning (No. 23 i Fortegnelfen af 1862), beliggende paa Huths Batteri, opfprt paa Graastens Fundament af Mursten, 1 Etage l)øi med Loftrum og 2 fmaa Bjcelkekjceldere. Bygningen har en Forstue, et lidet Kjokken og 3 Vcerelser, hvortil 2 Kakkelovne. Ved Siden af denne Bygning er opfsrt et Privet, afdelt i 2 Rum. 23. Kn ald sa ts by gni ng en (No. 24 i Fortegnelfen af 1862), en liden 1-Etages Bygning i Ncerheden af Laboratoriet, opfprt af udmltret Bindingsvcerk og inddelt i 1 Forstue samt 1 Vcerelse, forsyuet med Kakkelovn. Benyttes ikke. 24. 3 Hvcelvinger under Huths Batteri (No. 25 i Fortegnelfen af 1862), hvorover Skurtag, ere indrettede til Brllg for Artilleriet og til Krudtkjcelder. I den eve Hvcelving er en indmuret Kobberkjedel. 25. Sprsitehus (No. 26 i Fortegnelfen af 1862), 5,33 m. i Firkant, opfort af Bindingsucerk og Bord. Bed Siden af denne Bygning ftndes en Kuglegaard, indbegnet med Stakit. 26. Donjonen ('No. 27 i Fortegnelfen af 1862). Dette Fcestningsvcerk er indvendig forsynet med 2 Mnrstenshvcelvinger, afdelte i 3 Nam, som nu staa ubenyttede; den tidligere derocerende Kakkelovn er borttaget. Over hele Bygningen befindes et Stcendervcerksswr, beklcedt med Bord. Bed den nordre Ende af Laboratoriebygningen er ovfort en 2,5; m. hoi og 3,7<> m. lang Mlrstensmur paa Graastens Fundament, tcekket med 12 falfede Iernpladcr. 27. Materialgaarden (No. 28 i Fortegnelfen af 1862): a En 1 Etages Bygning af Bindingsvcerk og Mur, indhegnet nled et Plankevcerk af Stolper, Ncekker og Bord, forfynet med Port. I denne Bygning er indredet Kontor med Kakkelovn, Redstabsvcerelse med Kakkelovn og Kamin, Vcerksted samt Materialbod. I det indhegnede Gaardsrum er opfsrt: d. En Bod af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord, til Opbevaring for Jern og Spiger. c Redfkabsbod af Bindingsvcerk og Bord, inddelt i 3 Rum uden nogen Indredning. d. Privet af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord og afdelt i 2 Rum. e. Skur af Bindingsvcerk, uden Beklcedning og Indredning, til Opbevaring af Stillagespirer og lignende. f. En Materialbod af Bindingsvcerk og Bord (kfr. Suppl. af 1867 Pag. 120), 10,67 in. lang og 5,02 ui. bred. 28. Vagten i Fceftningens place d'armes (No. 29 i Fortegnelfen af 1862), en tømret Bygning, udvendig beklcedt med Bord og oliemalet samt afdelt i Forstue eller Gang og 2 Rnm med Kakkelovne. Beboes af Garnifonens Profos. Det for begge Vagter under Revetementsmuren udenfor Ravelinbygningen opforte Privet er stckfet. 29. Kafernebygningen (No. 30 i Fortegnelfen af 1862) i Borgerfkansen. a. Bygningen har Kjcelderetage af Graaften og er opført af Mursten, 2 Etager hoi; Kjcelderetagen er ved lldmuret Bindingsvcerk afdelt i 6 Rllm, hvoraf 4 ere forfynede med Skorsten. Et Rum er indredet til Kjøkken og 1 til Spifestue med Kakkelovn, 1 Rum anvendes til Tørrerum og er forsynet med Kakkelovn. Sth. Prp. No. 20. Eiendmnme under Armee-Departementet. 2den Etage beståa af 3 Forstuer og 12 Barakkestuer. hvori 12 Kakkelovne. Paa Loftet ere Munderingskamre indredede. b. Privet af Bindingsvcerk og Bord, afdelt i 4 Rum Foran Bygningen ere Stengjcerder opfatte, og mellem disse et Trcegjcerde. I Ncerheden af Bygningen er anbragt Springvand, og mellem dette og Kasernens nordre Ende er i Bakken lagt en Trappe af Tommer. Benyttes til Indkvartering for 2det Depotkompagni. 30. Exercerhuset (No. 31 i Fortegnelsen af 1862). Denne Bygning er opfort paa et 1,25 å 3,14 rn. hoit Fundament af Graasten med Bindingsvcerks Vcegge, udvendig beklcrdte med Bord og oliemalede. Bygningen er 37,02 rn. lang og 14,43 rn. bred samt rundtom forfynet med Gesims og om Vinduer og Port med Forsiringer af Trce. Den blev i 1863 —64 indrettet til Gymnastiklokale og forsynet nied 7,8 em Plankegulv, 4 Cylinderovne og 5 stobte Tagvinduer meo Varvinduer af Trce. Bygningen er indvendig klcedt med Bord, hvorefter Tåget indtil Vinduernes overste Ende er pudset med Gibs og Cement, den nederste Del panelet og oliemalet. I den ene Ende er et Galleri, og under Galleriet indklcedte Rum Bygningen er forsynet med Gasledning. 31. Ingeniorbolig (No. 32 i Fortegnelsen af 1862): a. Hovedbygning, 2 Etager boi, har 2 Forstuer, 4 Vcerelser og 1 Kvistrum med tilsammen 5 Kakkelovne. Foran Indgangen er opfort en liden Entre Under Trappen er indrettet et muret, ildfast Skab, Paa Loftet ere 2 Klcedeskamre. b. Sidebygning niod Syd, 2 Etager hoi, af udmuret Bindingsvcerk, hvori Kjotten, forsynet med Springvand, og en liden Forgang samt 4 Vcerelser, alle forsynede med Kakkelovne. Under Kiokkenet er Bjcelkekjcelder af Graasten. c. Grundmuret Tilbygning mod Nord, 2 Etager hoi, hvori 4 Vcerelser og 1 Kvistrnm med tilsammen 5 Kakkelovne. Vand er indlagt. el. Udhusbygning af Bindingsvcerk og Mur, indrettet til Drengestue nied Kakkelovn, Madbod, Stald, Privet, Fjos og Brcendestur. e. Vognskur af Bindingsvcerk, beklcedt med Bord. 32. R ets- og Par ol bygning (No. 33 i Fortegnelsen af 1862), forhenvcerende Underofficersstole, opfort paa Graastens Fundament af Viursten, 1 Etage hoi med Mezaninetage. I Bygningen er Indgang og en liden Forbindelsesgang samt Retslokale og Parolstue, hvori 2 Kakkelovne. I Hucelvingerne i Revetementsmuren ved Siden af denne Bygning ere indrettede 2 Prweter med Gulv og Ddervcegge af Bord samt Vedskur med Jderva'gge af Bord. Benyttes som Vcerksteder for Depotafdelingen. 33. Kommandantbolig (No. 34 i Fortegnelsen af 1862), beliggende paaFceftningens Glacis, er en 2 Etages Bygning paa Graastelts Fundament, Iste Etage af Vtursten, 2den Etage af udnmret Bindingsvcerk. I Houedbygningen sindes 3 Forstuer, Kjpkken. Fadebur, Melkekammer, Madbod, Spisekammer og 14 Voerelser, samt i Loftetagen 4 Kvistvcrrelser og 1 Klcedeskammer I denne Bygning sindes 21 Ovne. Til Bygningen Horer en brolagt, Hvcelvet Kjcelder, fom ued en Bordvceg er afdelt i 2 Rum. Udhusbygningen er opfort paa Graaftens Fundament af Bindingsvcerk og Mur, oeklcedt med Bord. Den stoder paa begge %løit sammen med Houedbygningen og omgiver hele Gaardsrummet. Den er indrettet til Drengestue, Ordonnantsvcerelse og Pigekammer med 2 Ovne, Bryggerhus med indmuret Bryggepande og ovrig fornonoden Indretning, Redstabskammer, Vognstur, Fjos, Stald, Brcendestur, Privet i 2 Afdelinger samt Lofter til Korn og Fourage. -I Baggaarden er opfort et Privet af Bindingsvcerk. I Gaardsrumniet er anbragt en Brond, forsynet med Pumpe. Langs Veien, der forer fra Kommandantboligen til den gamle Hovedvei, er opfort et målet Rcekvcerk af Tommer og Planter. I Terrassen foran Kommandantgaarden, der paa begge Sider er forsynet med Stakit, er opfort et Lysthus af Bindingsvcerk, ud- og indvendig beklcedt med Bord og oliemalet. er opfsrt en liden Tømmerbygning til Svinehus, afdelt i 2 Rum, og Svinegaard, indhegnet med Stolper og Bord. Kommandanthaven er indhegnet med et Plankevcerk af Stolper, Roekker og Bord, udvendig oliemalet og indvendig stroget med Kultjcere. 34. Arfenalsbygning, Toihus (No. 35 i Fortegnelsen af 1862), paaGraaftens Fundament, opfort af udmuret Bindingsvcerk, beklcedt med Bord og oliemalet. Denne Bygning er foruden Loftet inddelt i 2 store Rum til Opbevaring af Arfenalfager, Forstue og Lavetmagervcerksted og forfynet med Lynafleder. 35. Karl den 12tes Monument (No. 36 i Fortegnelsen af 1862). 36. Et Homagafin (No. 37 i Fortegnelfen af 1862), beliggende mellem Fortet Stortaarnet og Rolandsbjerget ved Exercerpladfen Braadland, opfat af Bindingsvcerk og Bord paa Graastens Fundament, 31,37 rn. langt og 11,30 rn. bredt. Hertil haves en Vcegt med Ophcengningsaxel og 2 Skaale af Trce med Touge og fornodent Bestag samt 8 Malnllodder. 37. Undervisningsanstalt for Und erofficerer (No. 38 i Fortegnelsen af 1862), forhen Arbeids anstalt for Slaverne, beliggende ved den saakaldte Gamleport: a. Hovedbygning, 2 Etager l)øi, opført af Mursten paa Graastens Fundament og inddelt i 7 Lcesevcerelser, 1 Kontor, 3 Beboelsesvcerelser, Kjpkken og Gang, med tilsammen 11 Kakkelovne og 1 Kogeoun. Loftet benyttes til Opbevaring af adfkillige Skolerekvisiter. Hovedbygningen er ifolge extraordincer Bevilgning i 1878 paabygget 1 Etage, indeholdende 5 Lcesevcerelser, hvert forsynet med 1 Oun; (jvfr. Storthings-Proposition No. 1 E 1878, Hoved-Indstilling, Pag. 67 og ftlgende, famt Mlitcerkomiteens Indstilling 8. IH, Pag. 41. Den anvendes til Skolelokale og Bolig for Infpektionsofficeren. b. En Bod, forhen Udsalgsbod, opfort paa Graastens Fundament af Bindingsvcerk og Fagmur, uden Indredning. a Vedstur, forhen Smedie, paa Graastens Fundament af murfyldt Bindingsvcerk, bordklcedt og målet. å Privet, opfort bag Vedsturet paa Graastens Fundament af Bindingsvcerk, udvendig beklcedt med Bord og målet, famt afdelt i 2 Rutu. e. Siakiwcerk fra Hovedbygningens nordre Ende til Fjeldet og fra dens fondre Ende til Veien. Stakitvcerket omkring famtlige Bygninger er efterhaanden som forraadnet borttaget, saa at nu kun sindes tilbage de foranncemite Stakitter ved Bygningens nordre og fondre Ende, 38. Voldmefterbolig (No. 39 i Fortegnelsen af 1862), forhen Vcerksmesterbolig, beligc gende lige over for Undervisningsanstalten: a. Hovedbygning, opfort af Bindingsvcerk og Fagniur paa Graastens Fundament, 1 Etage hoi, hvori 4 Vcerelfer med Kakkelovne, Kjokken, Madbod og Forstue samt 2 smaa Kvistvcerelser med Oone. Under Bygningen er en liden Bjcelkekjcelder. I 1865 er Udhusbygningen (Litra d. i Fortegnelsen af 1862) nedtaget og opfort under et Tag med Hovedbygningen saaledes, at der er indrettet et nyt Vcerelfe, hvori Kakkelovn og 2 Num til Vedstur og Privet (jvfr. Supplement af 1867 Pag. 120). I 1876 er Vedsturet indvendig bordklcedt og tapetferet samt forsynet med 1 Kakkelovn. h. Vedstur, opfort i 1876 af den ordincere Bevilgning. Skuret er af Bindingsvcerk, tcekket og teglhcengt, 7,53 rn. langt og 4,08 rn. bredt. 39. Gyldenlove (No. 40 i Fortegnelsen af 1862), et stort, hvcelvet Taarn af Gråastensmur, indrettet med dobbelte og enkelte Stillager til Krudtfoustager. I Forteresfen er opfort en liden Brond af Graasten og en Lynafleder med forgyldt Kobberspids. Anvendes fom Krudtmagasin. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departemcntet. 40. Overbjerget (No. 41 i Fortegnelsen af 1862): .,..;. iit - t ,. t : a, Logementsbygning af Graasten, hvori 7 forskjellige Lokaler med 2 Oune. .2 Runi og Kjokken benyttes af 2 Arbeiderfamilier, Resten er ubenyttet. b. stor, hvcelvet Bygning af Graasten; under tzvcelvingen befindes en Krudtkjcelder. Over hele Bygningen er opfort et Skurtag ai Bindingsvcerk og Bord. I Voldgangen af Nedouten, som stoder til den hocelvede Bygning, er indrettet en llden Krudtkjcelder, forsynet med Ierndor samt en Brond af Graastensmur, 41. Stor ta ar net (No. 42 i Fortegnelsen af 1862) er opfort af Graasten og forsynet med 2 Hvcelvinger, huori ere anbrngte dobbelte,Krudtstillager, samt en hvcelvet Krudtkjcelder. Foran Hvcelvingerne er anbragt et Privet i Wuren. Over de 2; forste ' Hvcelvinger er opfort et, Stcrndorvcerks Skur, beklcedt med Bord. Disponeres af Depotafdelwgen under Leirovelferne. , ..jr. ;.,■ -.?, :<■■.. ■".;.-. ; . ( 42. ttl 6 Pctr'. F re fdnin gsp orte (No. 45 i Fortegnelsen af 1862), hvoraf 6 Par ere beklcedte med Iernplader paa den ene Side. .>.•■?. 43. 8 Par Barrier ep orte (No. 46 i Fortegnelsen af 1862). 44. 8 Par Sortiporte (No. 47 i Fortegnelsen, af 1862), hvoraf 5 med Jern-og Trcedore og 3 med Trcedore. fortifikatorist Vedligeholdelse, indtil ncermere Bestemmelse afgives. Oougsvingers Flestuing. 1. Hovedv agten (No. 1 i Forlegnelse af .1862) er en af Graasten opfsrt 1-Etages Bygning med Tag af Bord og Tegl,, 15,06 rn. lang, 7,53 rn. bred, 2,8,2 m. Hoi. Den er indvendig afdelt ved Murvcegge, faa at den udgjm 3 Vcerelser. Denne Bygning beboes af en af Fcestningens Opfynsmcend. '■■M\i : cafy, •; 2. Vagthnfet i den bedcekte Vei (No. 2 i Fortegnelse af 1802),8,16 rn. langt, 2,82 m. he<it, er ligeledes af Graasten, Tåget tcekket med Bord og Tegl. Bygningen er ved en Vlur afdelt i 2 Vcerelfer, hvorunder Kjcelder, og er bortleiet for Kr. 24,00 aarlig. . ■:;•■■):'■ .;.. v.iu.S-' p..vj ;•>:»::■:;■.• -.y- '::■:■■■■:■■■ , 3. Kommandantdygningen (No. 3 i Forteczuelfe af 1862), oftfprt af Bindingsvcerk, udvendig beklcrdt og oliemalet> 28,24 m. lang, 8,79 rn. bred i 1 Etage, indeh old ende Forstue, KjDtken, Spisekammer og 9 Vcerelser foruden 2 Tjenerkammere og Pigekammer. I Forbindelse med denne Bygning er ovfert en Sidebygning af Bin» dingsvcerk og Mnr, som indeholder 1 Vcerelse. Under Bygningen 4 Kjceldere. 4. Den nye Barakkebygning (No. 4 i Fortegnelse af 1862), er opfprt afGrundmur, 2 Etager hoi foruden Kjcelderetagen. I Iste Etage ere 3 Indgange, hvoraf hver har 4 Kogesteder. I Bygningen ere 2 Kjokkener, 2 Spisekammere og 20 Vcereiser; paa Loftet 4 Kvistvcerelser, 4 Munderingskammero og 2 Astukker; under Bygningen 8 Kjceldere, opforte af Graasten. I Iste Etage bor en af Opsynsmcendene; 2 Vcerelser i Iste og 2den Etage ere bortleiede. 5. Den gamle Barakke (No. 5 i Fortegnelse af 1862), opfort af Graasten, 1 Etage høi, indeholder 3 Kjpkkener og 13 Vcerelser. Under Bygningen, der 'er tcekket med Bord og Tegl, ere 6 Kjceldere. Benyttes dels af Kommandanten, dels af Ingeniorvcesenet til Oplag af Trcematerialier. 6. Proviant- og Bageribygningen (No. 6 i Fortegnelse af 1862) er helt igjennem opført af Brndsten, 3 Etager hoi foruden Kjcelderen, som ga ar under hele Bygningen. Bageriet er en Tilbygning til samme, ligeledes af Brudsten. Benyttes ikke for Tiden. - > po i-nu Dm.dei . : ;.;i. 7. Sprøitehufet (No. 7 i Fortegnelse af 1862) Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under N'mee-3)epartementet. Arsenalet, er opført af Graasten. Tåget er tcettet med Bord og Tegl. Venyttes til Oplag af Trcematerialier. . ■<>■ 'i 8. Kommandantens ©tald og FceHus (No. 9 i Fortegnelse af 1862) er opfprt af Graastensmur, tcekket med Bord og Tegl, indeholder Stald, Fcehus og Spwitehus. Endvidere sindes her et Grisehus, ikke opført i Fortegnelfs af 1862 og 1867. 9. Sex Kasematter under Prins Kristians og Prins Karls Bastioner (No. 10 i Fortegnelse af 1862), af hvcrlvet Graastensmur med 5 Indgange og 10 Vinduesaabninger. 10. To Kasematter i Navelinet (No. 11 i Fottegnelse af 1862), af hvcelvet Gråastensmur med 3 Vinduesaabninger. li. Privetet (No. 12 i Fortegnelse af 1862) paa Prinsens Bastion er opfprt af Bord og Bindingsvcerk, tcekket med Bord og Tegl og afdelt i 2 RuM"/? '■'■. 12. Privetet (No. 13 i Fortegnelse af 1862) paa Prins Kristians Bastion er ligeledes af Bindingsvcerk og tcekket med Bord og Tegl. 13. Laboratoriet (No. 14 i Fortegnelse af 1862) er opført af Graasten, 1 Etage høtt, tcekket med Bord og Tegl og indvendig afdelt med 2 Skillevcrgge af Bindingsvcerk; indeholder 3 Vcerelfer, hvoraf det ene er Kjokken. Benyttes for Tiden fom Sprpitehus og til Opbevaring af Brandredstaber. A - ayrfni ,vj; 14. En Flagstang, ikke opført i Fortegnelse af 1862 eller Supplement af 1867. 15. opfort i Fortegnelse af 1862 eller Supplementet af 1867, af Reisvcerk for en stor Metalklokke. 16. 6 Fceftningsporte, ikke ovfarte i Fortegnelfe af 1862 eller Suppl. af 1867. 17. 3 Brende, ikke opfprt i Fortegnelse af 1862 eller Supplementet af 1867. 18. Lysthuset i Kommandanthaven (No. 15 i Fortegnelse af 1862) er ud- og indvendig beklcedt med Bord samt oliemalet. Det er tcekket med Bord og Tegl. 19. Et Privet i Brcendegaarden, 1678 i den bedcekte Vei fra nyt istedetfor det gamle, som var forraadnet og ikke anftrt i Fortegnelse af 1862 eller Supplement af 1867. 20. Kornladen paa Traastad (No. 16 i Fortegnelse af 1862), 13,18 m. lang, 10,04 m. bred og 4,71 m. høi under Tåget, er tcekket med Tegl, lagt paa Ler. Bygningen indeholder 4 Aflukker. 21. Arsenalet (No. 17 i Fortegnelse af 1862), opfprt af Graasten, har bombefrit Hvcelv. Tåget er tcekket med Bord og Tegl. Bygningen har 2 Etager, hvilke begge benyttes af Hovedarfenalet fom Rustkammer for celdre Gevcerer. 22. Lavethuset (No. 18 i Fortegnelse af 1862), af Graasten i Forbindelse med Arsenalet og under et Tag med samme. 2den Etage, som tidligere var indrettet som 2 Etager, blev i 1877 forandret i Forbindelse med No. 21 til Ruftkammer for Hovedarfenalet. 23. Det lille Krudttaarn (No. 19 i'Fortegnelse af 1862) er opfprt af Graasten med bombefrit Hvcelv famt tcekket med Bord og Tegl. Foran Indgangen er et Skur, tcekket med Bord og Tegl, med en Dør af Planker. 24. Krudttaarnet under Provianthuset (No. 20 i Fortegnelse af 1862) er opført af Graasten med bombefrit Hvcelv og afdelt i 3 Rum med Graastensmur. Foran Indgangen er en stor Jerndør. 3©: Krudttaarnet i Hovedporten (No. 21 i Fortegnelse af 1862), opført af Graasten med bombefrit Hvcelv. Gulvet er belagt med Ler. Foran Indgangen en Jerndør. 26. Krudttaarnet i den bedcekte Vei (No. 22 i Fortegnelse af 1862), opført af Graasten med bombefrit Hvcelv, Tåget af Bord og Tegl. Foran Indgangen et Skur af Graasten, hvorfor en Jerndør, og for Indgangen til seive Krudttaarnet en Plankedør. <' j ' r " h •■£ ■'& *sj»fpjnnfj>fj rnnjiia» /■ 27. murede og belagte med Planter. Ikle anfprte i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. 28. Fcestmngens Stakitter og IndHegninger have en Loengde af ca. 753 rn. Ikke anfprte i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. 29. Kalkkulen i den bedcekte Vei, 3,76 rn. dyb, er opført af bordklcedt Stcendervcerk og afdelt i 2 Rum. Ikke opfprt i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. 30. Iskjcelderen i Haven ved Ravelinsvagten bestaar af en lukket og muret Gang. Ikke opftrt i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. Iordeiendomme. 1. Gaarden nordre Traaftad (No. 1 i Fortegnelfe af 1862, Pag. 68), M.-No. 41, L.-No. 353 a, af Skyld urev, 3 Daler 4 Ort, rev. 3 Daler 4 Ort 20 Skill., med tilhprende Havnegang. Herunder er indbefattet Brandvagtlokken og Havelpkken (No. 2 og 3 i famme Fortegnelfe) famt det Terrcrn, hvorpaa Fcestningsvcrrkerne ere anlagte. Areal ca. 1 575 a. Benyttes af Kommandantflabet. Hanfelpkken (No. 4 i Fortegnelfe af 1862) er afgivet til Byggetomt for Kongsvinger Kjpbstad. 2. Ibfehaven (No. 5 i Fortegnelfe af 1862), et Jordstykke tcrt md ved Fcrstnmgens Glacier, indeholder et Areal af 280 m. 3 . Bortforpagtet. 3. De 3 Skandfer (No. 6 i Fortegnelfe af 1862), bortforpagtede mod en aarlig Afgift af Kr. 8,00. 4. Kirkefletten, Kolpkken og Gadelpkken (No. 7 i Fortegnelfe af 1862). Et Stykke af Kirkefletten er udleiet til Byggetomt, og et andet forpagtet af Gaarden Svendborgs Eier. Kolpkken er afgivet til Byggetomt for Kongsvinger Kjpbstad. Gadelpkken, ca. 39 a,, benyttes af Fcestningens Opfynsmcrnd. 5. En Strimmel Jord af den nedre Del af Hanfelpkken, ca. 3 m., er bortforpagtet til Enkefru Bang for Kr. 2,00 aarlig. Ikke opfprt i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. 6. Et Haveftykke i det nordveftre Hjprne af Kvartal No. 7. Forpagtet af C. Nynning. Ikke opfort i Fortegnelfe af 1862 eller Supplement af 1867. 7. Sigvart Rynnings Have (No. 8 i Fortegnelfe af 1862), bortforpagtet for Kr. 2,00 aarlig. Blaljer Slandje. 1. Kommandantbygningen (Fortegnelfe af 1862 Pag. 82, No. 1), en Laftebygning, 55,22 m. lang, 10,67 m. bred, 3,45 m. hpi under Gesimsen, panelet og målet udvendig. Bygningen, der indeholder 17 Vcrrelfer — idet nogle stprre ere afpanelede til 2 — hvoraf 3 Kjpkkener med Spiskammers, er delt i 3 Afdelinger. Enhver Afdeling er delt ved en Gang tvert igjennem Bygningen. Til hver Gang hore 2 Trapper, en fra Paradepladfen og en fta Baggaarden. 7 Vcrrelfer ere forfynede med Kakkelovne. 2. H p maga f in (Fortegnelfe af 1862 No. 2), en 2-Etages Laftebygning, 37,65 rn. lang, 10,04 rn. bred, 5,02 rn. under Gesimfen og 4,39 rn. Rpst. Bygningen er udvendig panelet, rpdmalet og tcekket med Bord og Tagsten. 3. Artillerihufet (Fortegnelfe af 1862 No. 3),en 2-Etages Bygning af Bindingsvcerk og Mursten, panelet udvendig famt rpdmalet. Paa 3 Sider er Vmrvcerk; den 4de er stpttet mod Hpmagasinet. Den er 19,45 rn. lang, 10,04 rn. bred og 5,02 rn. under Gesimfen. 4. Krudttaarnet (Fortegnelfe af 1862 No. 4), er 8,79 m. langt og 6,90 rn. bredt. Muren er 3,14 m. hpi og 1,25 m. tyk. Det er uden Indredning og uden Tag. 5. Latrinen (fammesteds No. 5), et Skur af Bindingsvcerk, 6,12 rn. langt, 2,98 rn. bredt og 3,45 rn. hpit under Rpftet; har 3 Afdelinger. 6. Ladebygningen (fammesteds No. 6), en Laftebygning 15,69 rn. lang, 7,53 rn. bred og 3,76 rn. fra Grunden til Tåget. Til Laden fører 2 Broer. tyaa den Side af Ladebygningen, fom vender mod Pladfen, er paa nordre Side af Broen tilbygget et Skur, og paa fmdre Side af Broen en tpmret Stald. 7. FceHufet (fammesteds No. 7), en Laftebygning, 8,47m. lang, 6,12 m. bred, tcekket med Bord og Baghun. 8. F aarehufet (fammesteds No. 8), en Laftebygning, 4,86 rn. lang og 4,71 m. bred, tcekket med Tagsten. 9. To Brpnde (fammesteds No. 9). Den nordre, beliggende paa Paradepladfen, er tpmret, 12,55 m. dyb. Den fpndre, beliggende ved den fpndre Port udenfor Volden, ligeledes tpmret, 10,04 m. dyb. Foruden ovenanfprte Bygninger eier Staten de demolerede Volde og Glacifer med et lidet Environ udenom, alt styldfat°for 2'/» Daler, hvilket er bortforpagtet indtil 14de April 1883 for Kr. 100,00 aarlig. Forpagteren har desnden Brugen af Ladebygningen med Stald, Fcehus og Faarehus, mod at han vedligeholder disfe Bygninger under Aabods Anfvar. Kommandantbygningen og de pvrige Hufe ere overladte Infpektionsofsiceren til Afbenyttelfe, overensstemmende med de i Kongelig Refolution af 18de Oktober 1823 fastfatte Betingelfer, mod at han fører Tilfyn med de offentlige Arbeider, nemlig med Henfyn til Bygningernes Vedligeholdelfe, og forger for Indkjsb af de fornpdne Materialier og for disses Oftbevaring samt aarligen aflcegger Regnstab for Anvendelfen af den til Bygningernes Vedligeholdelfe bevilgede Sum. Exercerpladse. 1. Braadland i Ids Prcestegjeld paa Frednksstens Fcestnings Grund. Til Kommandanten paa Fredrikssten betales aarlig Kr. 40,00 for den tilstpdende Skydebane. Ingen Afgift erlcrgges for Excrcerpladfen. Venyttcs af Iste Akershussse Infanteribrigades Depotafdeling. a. Offtcersmesfen, beliggende paa Vraadland, opfortes i 1878 for Kr. 1 500,00, paa Graastens Fundament af Bindingsvcerk med hpvlet Bordklcedning, 8,79 rn. lang, 6,28 rn. bred og 2,82 m. hpi. Bygningen er afdelt i Kontor, Spiferum, hvori aaben Peis, Kjokken med Komfur, et lidet Num for Opvartersten famt Veranda, d. Kogehuset, bestaaende af 2 Bordvcegge med Bordtag, Skorften med Plads for Kogekjcedler. a Privet i den gamle Vraadlandsstanfe, af Temmer og hovlede Bord med Bordtag. 2 Barakkefletten i pstre Fredriksstads Prcestegjeld, benyttes af3die Artilleribataljon og Smaalenenes Bataljon. a. 2 Priveter ved Artilleristalden. Kfr. Fredriksstads Fcestning No. 46, 47, 48 og 50. 3. Terningmoen i Elverums Prcestegjeld, indkjM af Staten i 1878 for Kr. 10 736,00, benyttes af Vfterdalens Bataljon. Telthufe. 1. Et Telthus ved Aas Kirke. 2. Et Do. ved Enebaks Kirke. 3. Et Do. ved Hplands Kirke. 4. Paa Gaarden Fos ved Aarncesmoen i Brandvolds Prcestegjeld er et Telthus, opfprt i 1839. 5. Paa Namsmoen i Tpnfcets Prcestegjeld er et Telthus, opfprt omkring Aar 1818. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departemeniet. 6. Paa Aamotsmoen i Aamots Prcestegjeld er et Telthus, faavidt vides, opfprt omkring 1798. 7. Ved Ga ard erm ven i Elverums Prestegjeld ligger et Telthus et lidet Stykke fra Pladfen. Benyttes til Bataljoneus Gevcrrer. 8. Paa Tofsrudmoen i Prcestegjeld er et Telthus i 2 Etager med et Kubikrum af 667,1 m 8 , opfprt af Bindingsvcerk med Bordklcedning faavel ind- som udvendig. 9. Paa Opstadmoen i Loitens Prcestegjeld er et Telthus. 10. Paa Stafsjkoven i Vangs Do. er et Do. 11. Paa Nordvifletten i Stange Do. er et Do., der stal vcere opferti 1803. 12. Paa Kncescetm o en i Hofs Do. er et Do., der stal vcere opftrt ca. 1780. 13. Paa Toftemoen i Dovres Do. er et Do. af Temmer i 2 Etager, — 8,16 m. langt, 7,53 m. bredt og 4,39 m. fcøit. 14. Omtrent 2 km. fra Vjvolden ved Vaage Kirke er et Telthus i 2 Etager af Tommer> 8,79 rn. langt, 6,90 m. bredt og 5,02 m. hoit. 15. Paa Mcelumsvolden i Vier Prcestegjeld Trottens Annex er et Telthus af Tommer i 2 Etager, hver afdelt i 2 Rum, 12,87 m. langt, 7,53 m. bredt og 5,33 m. hoit, opfort i 1841. 16. Paa Iorftadmoen i Faabergs Prcestegjeld ftndes: a. Et Telthus i 2 Etager, oftfort af Tømmer, 6,28 rn. langt, 5,65 m. bredt og 4,39 m. høit, kleedt med Vord og tcekket med Sten. Benyttes for Tiden til Opbevaring af Ammunition og Proviant under Vaabenovelferne. d. En Depotbygning, oprindelig opfort til Danfefalon, blev i 1874 indkjobt af Staten for Kr. 1 800,00 til Opbevaring af Gudbrandsdalens Bataljons Materiel. Bygningen er opfprt af Bindingsvcerk med Bordklcedning og tcekket med Spaantag. Den blev for sin nye Bestemmelfe givet en nodtorftig Indredning og omgivet med-et 2,20 rn. høit Plankegjcerde. Den bestaar af 2 fammenbundne Bygninger, den ene 1-Etages, den 2den 2-Etages. Den forste har et stort Rum, ca. 12,55 in. langt, 11,30 rn. bredt og 2,82 in. hpit. Den anden er 11,30 in. lang, 11,30 in. bred og 5,02 in. hoi; hver Etage delt i 3 tildels fmaa Rum. 17. Paa Ulvenfveen og Dehlifletten i Ringsagers Prcestegjeld sindes: a. Et Telthus i 2 Etager af bordklcedt Tommer, 8,47 in. langt, 6,75 in. bredt, stal vcere opfort i 1837 eller 1838. d. To Telthufe, af Størrelse, Bygning og Indredning som Estadronstelthuse, opforte ca. 1750. Benyttes af Ringsakerste Eskadron. Andre Bygninger, fom tilhore Staten, beliggende paa Exercerpladse. der ikke eies af denne: 1. Et faakaldet Kanonhus paa Stafsstoven i Vang, ikke bordklcedt, opfort 1778. 2. Et Torrehus paa Dehlifletten i Ringsager, opfort med Loft af Bindingsvcerk i 1866, tilhører Kavalleriet. G. 2den Alershusfle Brigades Distriltslommando. Erercerpladfen Helgelandsmoen. Paa Pladfen, der er beliggende i Hole Thinglag, Ringerikes Fogderi, er opfort følgende Bygninger: 1. Proviantbod for Valders Bataljon. Et gammelt Telthus af Tømmer, hidftyttet i 1868, 7,5 in. langt, 5,6 in. bredt, 3,7 in. høit, panelet, målet og tcekket med Tagsten. Vcerdsat til Kr. 400,00. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departement?!. 3. Proviantbod for tzallingdals Bataljon, Htdflyttet fra Tandbergmoen i 1869. Samme Størrelse og Udstyr som den foregaaende. Vcerdsat til Kr. 400,00. 3. Depotbygningen, opfprt i 1868. En LaftevcerksBygning, tidligere Bygdekornmagasin, hidflyttet fra Norderhougs Kirke. Bygningen er 18,2 m. lang, 14,9 m. bred, 4,7 m. l)øi og er opfort paa 30 Murstenspillarer. Den indeholder 2 fulde Etager og Loftetage, der atter er delt i 2 Etager. Ved en til Loftet gjennemgaaende Tr<rvceg af Temmer er Huset delt i 2 Halvdele, hvoraf den ene benyttes af Valders Bataljon og den anden af Hallingdals Bataljon, med hver fin Indgangsdor og Trappe i hver Ende. Rummet for hver Bataljon er atter afdelt i mindre Afdelinger, hvoraf en benyttes til Reparationsvcerkfted og 1 til Kontor for Kvartermesteren. Depotbygningen er i Inventariebestrivelsen vcerdsat til Kr. 7 200,09. 4. MandskabZbarakke — den vestre — benyttet af Valders Bataljon. 5. Do. — den pstre — benyttet af Hallingdals Bataljon. Mandstabsbarakkerne ere opfprte af Tommerlaft i 1868. Den ostre nedbrcendte samme 2lars Host og blev gjenopfort i 1869. Hver Bygning er 53,7 rn. lang, 6,9 m. bred og 3,1 m. høi og er $aa hver Side forsynet med en Veranda efter hele Lcengden, dcekket af det fremspringende, tegltcekte Tag. Hnset er inddelt i 14 Rum ved Tvcervcegge af Tømmer og Midtlangvceg af Bordpanel, hvoraf 12 Rum til Mandstaber og 2 og 2 Rum til Underofftcerer; hvert Rum er 7,5 rn. langt og 3,5 m. bredt og er oprindelig bestemt for 20 Mand ved Anbringelse af 20 faste Senge i 2den Etage, hvorved hver Mand erholder et Luftrum af 5,6 m. a (180 Kubikt.). Hver Barakke rummer faaledes 240 Mand med Underbefal; men der har vcerct indlogeret indtil 288 Mand ved i hvert Rum at anbringe 4 provisoriske Sengesteder. I Inventariebestrivelsen er en Mandstabsbarakke vcerdsat til Kr. 6 980,00. 6—9. Fire Kjl!kkenbygninger, opforte af Stcendervcerk med Bordpanel og tcekkede med Tagpap. Hver Bygning er 9,6 m. lang, 6,4 m. bred og 2,8 m. hoi og er ved en Midtvceg afdelt i-2 Rum, hvert Rum forsynet med Kopeapparater — 2 Gryder a 100 Potter, fastmurede, og 1 fritstaaende amerikansk Gryde a 160 Potter, anbragte ved en fcelles Pibe. Man bar altsaa 8 Kjokkener med Kogekar for 360 Potter, og i hvert Kjotken kan tilberedes Mad for et Kompagni paa indtil 200 Mand. Bygningerne ere opfarte i 1868, 69 og 70 og ere vcerdfatte til ca. Kr. 1 000,00 hver, deri ikke indbefattet Kogekarrene. 10. Messebygning for Officerer, opfort i 1868 af Tominer. Bygningen er 10,3rn. lang, 6,6 rn. bred og 3,7 m. hoi med tilbygget Kjokkenfloi, 6,4 rn. lang, 5,3 in. bred, 2,8 ni. hoi, er op fort paa Laftestene og indeholder 1 Spisesal, 10 rn. lang og 6,3 rn. bred, samt Kjokken, Spisekammer og et Rum for Kjokkenbetjeningen. I Kjokkenet er Skorsten og i Spisesalen en aaben Kamin. er en Veranda. Bygningen er i Inventariebestrivelsen vcerdsat til Kr. 1880,00. 11.. Vagt- og Arrest-Lokale, opfort i 1869 af Tommerlaft. Bygningen hviler paa ■ Laftestene, er 10,5 in. lang, 9,7 rn. bred, 2,8 rn. høi og indeholder r» 1 Rum for Vagtmandskabet, 1 Rum for vagthavende Underoffteer og 6 Arrestrum med Dore til en fcelles Gang, der forer ud til Vagtrummet. Bygningen er vcerdfat til Kr. 2 360,00. 12. Sygehusbygning af Tommerlaft, opfort i 1868 ved Paabygning paa et celdre tndkjobt og hidflyttet Hus. Bygningen er 10 m. lang, 7,4 m. bred og 4,7 m. hoi. 'r'i ; :I første Etage er 3 Rum, hvoraf 2 med Ildsteder; i Loftetagen er en ftor Sygefal. Ved begge Ender er Tåget forlcenget for Anbringelfen af en stor Veranda i begge Etager. Huset er vcerdsat i Inventariebestrivelsen til Kr. 2 000,00. 13. Sygevogter-Barakke, opfort i 1869 .af,Tommerlaft. Bygningen er 9,7 in. lang, 6,7 rn. bred, 3,1 rn. hoi og inddelt i flere mindre Rum, hvoraf 1 benyttes til Vognskur, l til Halmbod, l er afgivet til Underbefal, 1 til Sygevogtere og 1 til Opbevaring af de Syges Munderingsfager. Sth. Prp. No. 20. (Sienbomme under Anuee-Departenientet-. 14. Opfynsmandsbolig, opfprt i 1870 af Laftevcerk, 8,8 IQ. lang, 6,7 IN. bred og 3,4 rn. Høi med tilbyggede Svalgange langs begge Langvcegge af Stcrndervoerk med Bordpaneling. Huset indeholder Stue, Kammer og Kjøkken samt er forsynet med en liden Kjcelder. 15 og 16. Fjps- og Lad e-Bygnin g for Opsynsmanden. Begge disse ere gamle Huse fra den forrige Husmandsplads G'loga. 17. Halmlade af Stoendervcrrk med Teglstens Tcekning, har forhen tilhørt Gaarden Helgeland, men blev indkjBt i 1878 efter Pladfens Udvidelse. Huset er 21,3 m. langt, 11,2 m. bredt og 4,4 m. høit og er inddelt i 4 Rum. Laden er vcerdsat til Kr. 1 600,00. 18. Latrine for Sygehuset. Vcrrdsat til Kr. 28,00. 19. Do. for Off i c er er af Leiren. Vcerdsat til Kr. 60,00. 20 og 21. To Latriner for Underofficerer og Menige. Hvert Hus er vcrrdfat til Kr. 100,00. Latrinerne ere omtrent tilftrcekkelige for den ene Bataljon. 22 og 23. To Pissoirer for Mandskaber. Vcrrdfat til Kr. 20,00 pr. Stk. 24 og 25. To tomrede Bronde, den ene 6 in., den anden 10 in. dyb; Vcerdi resp. Kr. 116,00 og 144,00. 26. Staldbygning med 6 Spiltouge for Offtcersheste. Vcerdsat til Kr. 160,00. 27. Landgangstrappe med Vasteflaade ved Storelven, vcrrdfat til Kr. 28,00. 28. Et Skigjcerde mellem Exercerpladfen og Gaarden Moes Udmark, vcrrdsat lii Kr. 840,00. Den samlede Vcerdi af ovenncevnte Bygninger udgjor Kr. 38 832,00, heri indbefattet Vcerdien af endel Gymnastikapparater, Kr. 252,00. Pladsen, der benyttes til Exercerplads for Valders og Hallingdals Bataljoner, udgjør i det Hele ca. 1 100 Maal, og der betales for Tiden i Afgift af samme Kr. 2 132,00 aarlig. Pladsen er overdraget det Offentlige til Benyttelse ved Leiekontrakter af 10de December 1867 og 6te August 1876. Exercerpladsen Slidre-Brceudene. Paa Pladsen, der er beliggende i vestre Slidre Thinglag, Valders Fogderi, 1 Telthus i 2 Etager, 8,8 in. langt, 7,3 in. bredt og 7,2 w. hølt. Huset er i god Stand, tcekket med Skifer og målet (har vceret vcerdsat til Kr. 240,00). Exercerpladsen, der ikte benyttes, indeholder ca. 70 a. Jord. Den har tidligere tilhørt Prcestegaarden og er stjcrnket til davcerende øvre Valders Kompagni (jfr. Nesolution af 7de Oktober 1806). Exercerpladsen Bangsmoen. Paa Pladfen, der er beliggende i sondre Aurdals Thinglag, Valders Fogderi, er opfort 1 Telthus, der er i god Stand; det er 7,8 in. langt, 6,6 in. bredt og 5 in. hott. Pladsen indeholder ca. 4,3 ha. Jord; den benyttes ikke. Ifolqe Kontrakt af 21de Mai 1820 med Almuen kan Pladfen benyttes frit og til enhver Tid uopsigeligt fra Eierne. Exercerpladsen Kristianslundsmoen. Paa Pladfen, der er beliggende i Biri Thinglag, Totens Fogderi, er opfprt 1 Telthus i god Stand, bygget i 1865 og vcrrdfat til Kr. 1 200,00 i Salgsvcerdi. Pladfen benyttes ikke; den er ifølge Kontrakt af 19de Juli 1831 uopsigelig fra Eierens Side, men kan opfiges med % Aars Varsel fra det Offentliges Side. Afgiften er Kr. 32,00 aarlig. Exercerpladsen Faukalmoen. Paa Pladfen, der er beliggende i østre Thotens Thinglag, Thotens Fogderi, sindes et Telthus, der er 8,2 in. langt, 3,7 in. høit og 6,3 in. bredt. god Stand, panelet og stenlcekket, opfprt i 1831 og vcrrdfat til Kr. 200,00 i Salgsvcerdi. Pladfen, der indeholder ca. 2,4 ha, benyttes ikke. Ved Kontrakt af 10de August, thinglcrst 11te Oktober 1819 have Eierne Ret til at holde Marketenteri under Exercitien og ere forpligtede til at herbergere. Aarlig Afgift Kr. 40,00. Eiercerpladsen Starumsstettcn. Paa Pladfen, der er beliggende i pstre Totens Tinglag, Totens Fogderi, ftndes 1 Telthus i god Stand; det er fammenbygget af2de celdre. Pladfen, der indeholder ca. 34,4 ha., benyttes ikke. Ved Kontrakt af 26de September 1851 og Tillcegskontrakter af 12te Oktober 1867 og 30te September 1868 er Leien uopfigelig fra Eiernes Side, men opfigclig med x l* Aars Varfel fra det Offentliges Side. Aarlig Afgift Kr. 120,00. Eiercerpladsen Nlrsmoen. Paa Pladfen, der Har L.-No. 349 i 9tø THinglag, Hallingdals Fogderi, findes ingen Vygninger. Den indeholder ca. 5,0 ha. og er ved Gavebrev af 16de November 1793 stjcrnket Militceretaten. Eiendommen har en revideret Skyld af 1 Ort. Erercerpladfen Stensarmeu. Paa Pladfen, der er beliggende ved Tunsberg, findes et Telthus, der er vcerdfat til Kr. 120,00 a Kr. 160,00. Pladfen ligger paa Byens Grund og antages at vcere erhvervet ved tzcevd. Ingen Afgift. Erercerpladfen Bomoen. Paa Pladfen, der er beliggende i Sande Thinglag, Jarlsberg Fogderi, findes I Telthns i mindre god Stand. Pladfen benyttes ifrV. Ifplge Kontrakt af 12te og 31de Decbr. 1834 uopfigelig fra Eierens Side. Aarlig Afgift Kr. 40,00. Erercerpladfen Lerbernmoeu. Paa Pladfen, der er beliggende i Ekers Thinglag, Buskeruds Fogderi, sindes 1 Telthus, der er i mislig Stand. Pladfen, der indeholder ca. 4,3 ha., benyttes for Tiden ikke, men Har tidligere vceret benyttet ifplge Hcrvdsret. Der betales ingen Afgift. Erercerpladfen Skydebanen. Paa Pladsen, der er beliggende ved Kongsberg, findes 1 Telthus, opfert i 1803 og i nogenlunde god Stand; Pladfen, der for Tiden ikke benyttes, tilhører Kongsberg Splvvcerk. Der betales ingen Afgift. Erercerpladfen Tnftmoen Paa Pladsen, der er beliggende i Tuft Annex til Sandsvcer, Numedal og Sandsvoers Fogderl, ftndes 1 Telthus i god Stand, opfprt i 1836. Pladfen indeholder ca. 1,0 ha. og benyttes ikke. Ifplge Kontrakt af 2den og 25de April 1835 betales Kr. 20,00 i Afgift. Foruden de ovenfor ncevnte TeltHufe haves inden Kommandodistriktet endvidere: I fendre Lands Prcestegjeld 1 Telthus, en enetagesBygning med Loftrum. Paa Exercerpladfen Mosmoen 1 Telthus, i mindre god Stand. Antagelig Vcerdi Kr. 200,00 a 400,00. Paa Lahougmoen 1 Telthus i taalelig god Stand. Ved Grans Kirke 1 Telthus. Ved Frogner Kirke 1 Telthus i meget god Stand. H. Kristianssandste Brigades Distriktskommando. Kristiansholms Fort. 1. Fcestningstaarnet (Fortegnelsen af 1862 Pag. 69, No. 1), der er 34,5 m. i Diameter, bestaar af Graastensmur i 2 Etager. I Taarnet er 2 Hvcrlvede Krudtkjceldere og 2 fmaa Vcrrelser med Kjøkken. Omkring denne Kjcerne, hvori disse Vcerelser ere anbragte, er et brolagt Terreplein, 9,4 rn. bredt, omgivet af et Brystvcern. Bygningen, der benyttes af Arsenalet og er i nogenlunde god Stand, er tegltcekket og forsynet med 5 fmaa Kviste samt Lynafledere. 2. Kronarbeiderbarakken (Vagthuset, Fortegnelsen af 1862 No. 2) er 14",6 ni. lang og 6,9 rn. bred, opført i 2 Etager, den nederste af Grundmur, hvori 2 Vcerelser til Bolig for Kronarbeiderne og sammes Opsynsmcend. Vuerste Etage er af Bindingsvoerk og bestaar af et Rum, der benyttes af Arsenalet som Voldlavethus. Bygningen, der er i god Stand, er tegltcekket, 2den Etage er udvendig bordklcedt og oliemalet. 3. Latrinen, af Graastensmur (sammesteds No. 3) er anbragt i Brystvcernet og tegltcekket. Huset er i 1879 forandret til Opbevaringsrum for Ammumtion for Brandkanonerne, fom hidflyttedes fra s. A. 4. Kasematten (sammesteds No. 3) er 6,3 m. lang og 3,2 m. bred i 1 Etage, opført af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt og tegltcekket. Huset, der er i nogenlunde god Stand, benyttes af Artilleriet. 5. Kn gl eo v nen er opfoit af Mursten paa Graastensfundament. Huset er i mindre god Stand og benyttes ikke. 6. Latrine, en liden Bindingsvcerksbygning med pappet Bordtag, opfe»rtes i 1879 mellem Fcestningsporten og Kronarbeiderbarakken. Retrauchementet. 7. Fcestningsbryggen (Fortegnelsen af 1862 Pag. 70, No. 8), af Tommerkar fyldte med Sten, paa Sioerne bordklcedt og forsynet med Plankedcekke. Bryggen er i god Stand. 8. V a ad hav nen dannes mod Syd af Fcestningsbryggen, mod Nord og Øst af Retranchementets Stenkai, forsynet med 4 Trapper, et Slcebested, Fortoiningsringe og i Bassinet nedrammede Fortpiningspcele. 9. V agt bygning en (sammesteds No. 2) er 26,4 rn. lang, 9 m. bred, opført i 1 Etage af Mursten paa Graastensfundament. I Bygningen ere fslgende Rum: Kommandantkontoret i 2 Vcerelfer samt 1 Ordonnantsvcerelse, 1 Vagtvcerelse for Offtcerer og 1 for Mandskaber, hvori er afoelt et Rum for vagthavende Underbefal, endvidere et lidet Cachot samt et Musiklokale med Forstue. Paa Loftsrummet er 6 Arrestrum. Huset, der er oliemalet og tegltcekket, er i god Stand. 10. Arsenalsbygningen (sammesteds No. 10, Supplement af 1867 Pag. 122) er opført af Graastensmur, 33,6 m. lang, 13,2 m. bred, i 1 Etage og forfynet med Kviftetage. I nederste Etage ere følgende Rum: 2 enfomme Fcengsler med 1 Gang, et saakaldt Hjulmagervcerksted, hvori et Aflukke, 1 Iernbod, 2 Smedjevcerksteder med Skorstene, 1 Arbeidsrum samt 1 Opbevaringsrum (før Arfenalskontor) med 1 Gang, benyttes af Arsenalet. De to Rum i søndre Ende af Bygningen ere i 1880 forandrede til 1 Rum, hvortil hører en Gang. I Kvistetagen ere følgende Vcerelser: 1 Retslokale, 1 Arsenalkontor, 3 Vcerelser med Kjøkken til Bolig for Voldmesteren, og hvortil hører en Gang, 1 liden Kjcelder, 1 Klcedeskanlmer og 1 Loftsrum samt 1 Vedskur og 1 Lokum under et Tag. 2 Loftsrum benyttes af Depotafdelingen til Depoter, og et Do. benyttes af Arsenalet. Kvistetagen er bordklcedt og oljemalet. Vandfarve. Den celdre Del af Bordtaget er mindre godt. Idet Tåget paa Arsenalsbygningen underkastedes en Hovedreparation, indrededes samtidig de ovenfor ncevnte Num i Kvistetagen, alt med en samlet Omkostning af ca. Kr. 5 000,00 af den ordincere Bevilgning. 11. Voldlavethuset No. 1 (Fortegnelsen af 1862 No. 11) er 42,4 rn. langt og 9,3 ni. bredt, opført i 2 Etager. I første Etage er 2 Rum, hvoraf det ene (mindre) benyttes af Kommandantstabet til Depot. I 2den Etage er 4 Rum foruden Loftsrummene, som benvttes af Arsenalet. Bygningen er af Bindingsvcerk med Fagmur, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. En Del af Tåget er i mindre god Stand. 12 Voldlavethuset No. 2 er 12,9 m. langt og 5,3 m. bredt, opført i 1 Etage af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset bestaar af et Rum med et Loftsrum, er i god Stand og benyttes af Arsenalet. Huset indflyttedes til Retranchementet i 1872 fra Fastlandsbatteriet i Flekker^. 13. Baadhuset (Fortegnelse af 1862 No. 12, Supplement Pag. 122),der er 45,2 m. langt og 8,8 in. bredt, er opfort af Bindingsvcerk i en Etage, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset, der er i god Stand, cr afdelt i 3 Rum, hvoraf 1 benyttes af Kommandantstabet til Brcendefkur, 1 ligeledes af Arsenalet samt det tredie førre Rum, hvori et Aflukke, benyttes til Baadstur. 14. Kontorbygningen (Fortegnelse af 1862 No. 13), der er 47,6 m. lang og 8,8 rn. bred og bestaar af en Etage med Kvist, er opfort dels af Graastensmur og dels af Bindingsvcerk. I nederste Etage er folgende Rum: 1 Forstue, 3 Vcerelser og 1 saakaldt Arkiv, hvilke benyttes af Depotafdelingen til Vcerksteder, 1 Udet mørkt Aflukke, 1 Materialbod, 1 Matcrialloft, 1 Rum til Brcende samt en Kalkbod, hvilke benyttes af Ingeniør-Detachementet samt 1 Rum, der benyttes til Sprøitehus. I Kvistetagen er 3 Vcerelser med 2 Loftsrum, fom benyttes af Ingeniør-Detachementet. Huset, der er i nogenlunde god Stand, er delvis bordklcedt og oljemalet samt tegltcekket. 15. Vagtlatrinen (Fortegnelse af 1862 Pag. 71, No. 15) er 6,3 rn. lang og 2,2 rn. bred, afdelt i 5 Num, opført af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt og tegltcekket. Ved Siden af Latrinen er et lidet Pissoir, afklcedt paa den ene Side og tegltcekket. 16. Brønden (sammesteds No. 16), af Graasten, forsynet med Plankedcekke. Benyttes ikke. 17. Kn a ld sa ts bygning en (sammesteds No. 18) er 7, dm. lang og 5,7 rn. bred, opfsrt af Mursten paa Graastensfundament i en Etage. Bygningen, der er udvendig cementpudfet og tegltcekket, har en Forstue, 1 Kjøkken, 1 Arbeidsvcerelse og 1 Opbevaringsrum, fom benyttes af Arfenalet. Hufet er i nogenlunde god Stand. 18. Kuglegaarden (sammesteds No. 19) er dels omgivet af Fcestningsmuren, dels af Stakitvcerk og dels af levende Hegn. Benyttes af Arsenalet. 19. Materialskjulet (sammesteds No. 20), der er 15,7 rn. langt og 9,4 m. bredt, er opført i en Etage med et Loftsrum af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt, oliemålet og tegltcekket. Hnfet, der i nogenlunde god Stand, benyttes af Arsenalet. 20. Batt er i hus et (sammesteds No. 23), 17,6 m. langt og 9,4 m. bredt, i en Etage med 2 Loftsrum, opfsrt af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset, der er i god Stand, benyttes af Artilleriet. 21. Badehuset (Parloiret. Fortegnelse af 1862 No. 24), der er opfprt af Bindingsvcerk med Fagmur paa Tpmmerkar, er 8,9 rn. langt og 5,1 rn. bredt, bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Bryggen, hvorpaa Huset er bygget, er 19,5 rn. lang og 9,1 m. bred, forsynet med Plankedcekke og Sideklcedning. Huset er afdelt i 8 Rum, hvoraf 2 til Styrtebad, 2 med Badekumme og 4 Aftlcedningsrum. Foran Huset er et Plankevcerk bestaaende af 27 Lemme, der ere oljemalede. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Deparlementet. 22. Retrachementspladfen er indhegnet dels af Fcestningens Bygninger, dels af Graaftensmur og Plankevcerk. I Muren mod Strandgaden er en dobbelt Stakitport famt en dobbelt Port til Voldmesterens Gaardsrum. Over Pladsen fra Gadeu til Soen er bygget en lukket Vandrende af Graasten. En Del plantede Trcrer sindes paa Pladsen. Oddersen. 23. Brand postens Va gt Hus (Fortegnelse af 1862 Pag. 71, No. 25), der er 6 m. i Firkant og opftrt af Vindingsvcrrk med Fagmur i en Etage, bestaar af en Forstue, 1 Vagtvcrrelse og 1 Rum, der Har vcrret benyttet fom Kasemat. Huset, der er bordklcedt, oljemalet og tegltcekket, er midlertidig overdraget Kvarantcenevceseuet. 24. Bronden (sammesteds No. 26) er 1,6 m. i Firkant, af Graaftensmur med oliemålet Vordtag. Ligeledes overdraget Kvarantcenevcesenet. 25. Latrinen (sammesteds No. 2?) er 2,5 rn. i Firkant, af Bindingsverk, bordklcedt, oliemalet og tegltcrkket. Overdraget Kvarantcenevcesenet. 26. Krudthuset (sammesteds No. 28) er opfprt af Mursten paa Graastensfundament, 16,6 ni. langt og I I ru. bredt, i en Etage med dobbelte Vcrgge;'en 0,9 ui.s Gang mellem hver ester Lcengden og en 1,9 ni.s Gang i Enderne. Det inderste Rum er afdelt ester Lcengden med en Mellemvcrg i 2 Dele, og deri er anbragt Krudtstillager. Plankeloftet er forsynet med Stengulv, nedlagt i Ler. Bygningen, der er i god Stand, er udvendig cementpudfet, forsynet med Lynafleder og teglhcrngt Bordtag. Benyttes af Arsenalet. Huset er omgivet af 2 Indhegninger dels af Graaftensmur og dels af Plankevcerk. Den gamle 23,5 m. lange Brygge er i 1879 pdelagt af Storm, og en ny Brygge, 6,9 m. lang og 2,5 ill. bred, er i 1880 bygget lidt nordenfor den gamle. 27. Laboratoriet (Suppl. af 1867 Pag. 123), der bestaar afStcendervcrrk med Fagmur, er udvendig bordklcedt og oliemalet samt forsynet med teglhcrngt Tag; det er 21,3 ni. langt og 8,8 ill. bredt og opfprt i en Etage. I Bygningen er 1 Kjelken, 1 Forstue, 2 Arbeidsvcerelser, 2 Rum til Kontorer og Redstaber. Bygningen, der er i god Stand og omgivet af oliemalet Stakitvcrrk, benyttes af Arfenalet. 28. Udhusbygningen (Suppl. Pag. 123), af Stcendervcrrk med udvendig Bordklcedning og teglhcrngt Halvtag, er 7,6 rn. lang og 2 rn. bred. Huset, der er i mindre god Stand, er inddelt i 4 Rum, som benyttes af Arsenalet. 29. Branden (sammesteds Pag. 123), af Graasten med Bordtag. 30. Landgangsbryggen (sammesteds Pag. 123), bestaaende af og forsynet med TMmerdcekke. 31. Vagthuset (Fortegnelse af 1862, Pag. 72, No. 31) er opfort i en Etage af Bindingsvcerk med Fagmur, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcrkket. I Huset, der er 6,3 ill. langt og 4,4 ill. bredt, er 1 Vagtstue, 1 Kjpkken og 1 Forstue. Paa nordre Side af Vagthuset er et Vrcendcskur af Vindingsvcrrk, .udvendig bordklcedt og tegltcekket. Bygningen er i nogenlunde god Stand og benyttes af Opsynsmanden. 32. Latrinen (sammesteds No. 32), af Stcendervcrrk, bordklcedt og tegltcrkket. 33. Brpnden (fammesteds No. 33), af Graasten med Bordtag. 34. Ammunitionshuset (Fortegn. af 1862 No. 36), hvcrlvet og bombefast, er optørt af Mursten paa Graastensfundament, 7,9 rn. langt og 7 rn. bredt, lcegtet og tegltcrkket. Huset er brpstfceldigt og benyttes ikke. Sth. Prp. No. 20. Eiend omme under Armee-Departementet. Galgebjergtangen. 35. AmmunitionsHuset (Fortegn. af 1862 Pag. 72 No. 38), hvoelvet og bombe, fast, opfprt af Murstensmur famt Tsndehvcelv af 4 Stens Styrke. Tåget eller Hvcelven er udvendig afpudfet i Cement, belagt med Nibber og Strpbord, hvorpaa Tåget er teglhcengt og Msnnestene nedlagte i Cement. Bygningen erindvendig forfynet med formden Indredning til Opbevaring. Laugmandsholmen. 36. Vagthufet (Fortegn. af 1862 Pag. 72 No. 39, Supplem. af 1867 Pag. 123), der er 13,2 rn. langt og 5,7 rn. bredt er opfprt i en Etage, dels af Tsmmerlaft, dels af Graasten og dels af Bindingsvcerk, bordklcedt, tegltcrkket og delvis oliemalet. I Huset er en Forstue, 1 Vagtvcerelse med 1 Aflukke, 1 Ammunitionsrum og 1 Kafemat. Huset, der er i nogenlunde god Stand, benyttes af Honne»rsvagten. 37. Voldlavethufet (Fortegn. af 1862 No. 40), er 21 rn. langt og 6,3 rn. bredt, opfprt i en Etage af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset, der er i god Stand, benyttes af Arsenalet. 38. Krudthuset (Fortegn. af 1862, Pag. 73, No. 41), hvcelvet af Graastensmnr, er 17,9 m. langt og 11,6 rn. bredt, tegltcekket, forsynet med Lynafleder og Indredning? Paa hver Langside af Huset er 4 Contreforts af massiv Graasten. Huset benyttes af Arsenalet og er i nogenlunde god Stand. 39. Br en den af Graasten, tcekket med Bord. (Fortegn. af 1862 No. 43). 40. Latrinen (sammesteds No. 44), af Bindingsvcerk, 2,2 rn. lang og 1,3 m. bred, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset er i god Stand. 41. Brygge, 7,5 m. lang, er i 1870 bygget af Graasten ved Kronarbeidere. Saudvigen. 42. Vagthufet (Fortegn. af 1862, Pag. 73, No. 45, Supplem. af 1867, Pag. 123) er opfprt dels af Tommerlaft, dels af Bindingsvcerk i en Etage, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. I Huset, der er 6 m. i Firkant, er 1 Forstue, 1 Vagtvcerelse, 1 Kjokken samt 1 Latrine og 1 Vedftur under et Tag, benyttet af Opsynsmanden. Huset er meget brostfceldigt. 43. Brpnden (Fortegn. af 1862 No. 46), af Graasten med Vordtag. 44. Brygge, af Graasten, 9,4 ni. lang. Vardodden. 45. Krudthuset (Suppl. af 1867, Pag. 124), en Murstensbygning, 26,4 m. lang og 10 in. bred, i 1 Etage, udvendig cementpudfet, forsynet med Lynafledere og tegltcekket. Krudtkammeret beftaar af 2 Runi, hvori fornedne Hylder. Tprrepladsen er omgivet as Stakitvcerk. Bygningen, der er i god Stand, benyttes af Arsenalet. 46. Brygge (sammesteds Pag. 124), af Tommerkar fyldte med Sten og forsynet med Plankedcekke. I Kristianssand. 47. Ex er c er huset (Fortegn. af 1862, Pag. 75, No. 69 og Suppl. af 1867. Pag. 124). der er opfprt af Murstensmur paa Graastensfundament i 1 Etage> er 43 rn. langt og 12,2 in. bredt og beftaar af et Gymnastiklokale, 2 Skolevcerelfer med 1 Gang samt paa Loftet 1 Kvistvcerelse, 1 Vcerelse med Tagvinduer og 2 Loftsrum. Huset, der er tegltcekket, cementpudfet og paa 3 udvendige Sider målet med Kompositionsfarve, er i god Stand. 48. Skolebygningen, opfprt for Kr. 19 600,00 i 1876 ifølge Stortbingsbevilaning for 1876—77, er af Stcmdervcerk med Planke- og Tpmmerfyld, 19,9 rn. 9,4 in. bred i 2 Etager, bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Kjokken, 1 Gang og 1 Kjcelder. I 2den Etage er 2 Skolevcerelser, 1 5tontor, 1 Lcerervcerelse og 1 Gang. I Loftsrummets sondre Ende er i 1878 indredet et lidet Skolevcerelse for Tillcegskurset. Huset er i god Stand. 49. Udhusbyguingen, ligeledes opfort i 1876, er af Stcendervcerk, 21 rn. lang og 5 rn. bred, i 1 Etage, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Huset, der er afdelt i 2 Vedskur, 3 Lokumer og 1 Pissoir, er i god Stand. Det bemcerkes, at Materialierne fra den gamle Udhusbygning (Stcendervcrrksbygning), (Suppl. af 1867, Pag. 124) er benyttet under Opforelsen af denne nye. 50. Bronden (Fortegn. af 1862 No. 70), af Graasten, benyttes ikke. 51. Stakitvcerk for Gaardspladfen til Gaden med Port, oliemalet. 52. Garnisonssygehusets Bygninger (Fortegn. af 1862 No. 73) ere byggede i en lukket Firkant og bestaar af en 2-Etages Hovedbygning med Floie, hvori ialt 12 Vcerelser, 1 Kjokken, 1 Kjcelder m. fl. Aflukker og 2 Forstuer. I venstre Floibygning er Dampbadindretning, bestaaende af 4 Rum med 2 Gange. I hoire Floibygning og ftndes en Ligstue, 2 Vedstjul og 5 Latriner. Husene, der ere i god Stand, ere opforte af Bindingsvcerk, dels med Fagmur og dels med Trcefyld, bordklcedte, oliemalede samt tegltcekkede. Til Sygehuset horer en Have, omgivet dels af Stakitvcerk, dels af Plankevcerk. Hovedbygningen er 20 m. lang og 5,6 rn. bred. Dens Floie have respektive 20 og 11,6 m. Lcengde. som er en Etage hoi, er 20 rn. lang og 5,1 m. dyb. Exercerpladsen Gimlemoen. Paa denne Exerccrplads, der ikke eies af det Offentlige, sindes fplgende Militceretaten tillMende Bygninger: 1. Depotbygning No. 1 er 17,7 rn. lang og 7,5 m. bred, op fort i 2 Etager dels af Bindingsvcerk, dels af Tommerlaft paa 0,6 m. Trcestolp.r, udvendig bordklcedt, oljemalet og tegltcrkket. Saavel i Iste som 2den Etage er Huset afdelt i 2 Rum med en Gang. Huset er i god Stand. 2. Depotbygning No. 2 er 16,9 rn. lang og 7,5 m. bred, opfort i 2 Etager paa 24 Stk. 1,9 m. hoie Graastenspillarer af Bindingsvcerk, fyldt med Tommer, bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. Bygningen er omgivet af Plankevcerk. I hver Etage er 2 Rum og 1 Gang. 3. Magasinbygning af Bindingsvcerk og bordklcedt, er 15,7 m. lang og 6,3 m. bred, opfort i 1 Etage, tegltcekket og målet med Lagefarve. I Bygningen er 5 Rum, hvoraf 3 til Kontorer og 2 til Magafinrum. Huset er i nogenlunde god Stand. 4. Staldbygnin gen, 31,4 in. lang og 4,4 rn. bred, op fort i en Etage af Bindingsvcerk, udvendig, bordklcedt, målet og har tegltcekket Halvtag. I den ene Etage af Bygningen er afdelt 3 Rum til Latriner. Huset er brostfceldigt. 5. Officerssalon med Facade, 13,8 m. lang og 5 m. bred, og Floi 7,8 m. lang og 5 m. bred, opfort af Bindingsvcerk i en Etage, udvendig bordklcedt, oljemalet og tcekket med Tagpap. I den nordre Ende af Bygningen er afdelt et Spiskammer, og i Floibygningen er ligeledes afpanelet et Soverum for Rekrutstolens Officerer. Huset er i god Stand. 6. Officerskjokken, 6,3 in. langt og 4,4 rn. bredt, forsynet med Skorsten og Komfur, udvendig bordklcedt, målet og tegltcekket. I Huset, der er i nogenlunde god Stand, er afdelt 2 Spiskammers og 1 Soverum. 7. Sp ise skur No. 1, 32 m. langt og 5,0 rn. bredt, af Bindingsverk, Endeveggene bordklcedte og Vagfacaden tøffet ved en tzcek af Grantrceer. Til Skuret, der er tegltcekket og i god Stand, Hsrer 20 Borde med Bukke samt 40 løse Benke. 8. Sviseskur No. 2, 32 rn. langt og 5,6 m. bredt, afkledt paa 3 Sider med Bragbord og tegltekket. Til Skuret, der er i god Stand, hører 20 faste Borde og 40 faste Benke, der ere brøstfeldige, 9. Materialskur — et brøstfeldigt Halvtagskur — er 32 rn. langt og 5,6 rn. bredt, bestaar af Bindingsuerk, afkledt med Vragbord og tegltekket. Hufet benyttes til Opbevaringsrum for Halm og Ntaterialier. 10. Kontorbygningen, 6,3 m. lang og 5,6 m. bred, ovført i 1 Etage af Bindingsverk, ud- og indvendig bordkledt og forfynet med tegltekket Halvtag. Huset, der er afdelt i 4 Rum med 2 smaa Gange, er i nogenlunde god Stand. 11. Underbefalets Forsamlingshus er 6,3 rn. langt, 5,6 rn. bredt, ovført af Bindingsverk, bordkledt saavel ud- som indvendig og udvendig målet samt tegltekket. 12. Latriue No. 1 (vestre) af Bindingsverk er 15,7 m. lang og 2,5 m. bred, bordkledt og tegltekket. 13. Latrine No. 2 (ostre) af samme Materialier og Storrelse som No. 1. 14. Latrine No. 3 (N. V. for Leiren) er 1,9 in. lang og 1,6 m. bred, opført af Vindiugsverk, udveudig bordkledt samt tegltekket. Forauneuute Bygniuger, No. 1—14 ere anforte under de tilsvarende Nummere i Supplentent af 1867, Pag. 131 og 132. 15. Latriue No. 4 ved Oddermarken (Supplement No. 21) er 2,2 in. lang og 1,4 ni. bred, af Bindingsverk, i 2 Rum, ndvendig bordkledt olientalet og tegltekket. 16. Latrine No. 5, ved Skydebanen, er 1,9 ni. lang og 1,3 in. bred, af Bindingsverk, bordkledt og tegltekket. 17. Barakke No. 1 er 26,4 ni. lang og 8,2 in. bred, i en Etage af Bindingsverk, udvendig bordkledt, oliemalet og tegltekket. Huset, der er i nogenlunde god Stand, er afdelt i 14 Num, hvoraf 2 for Underofficerer og 12 for Mandskaber. I hvert Num er anbragt faste Sengesieder i 3 Etager. 18. Barakke No. 2 er i Størrelse og Udstyr som Barakke No. 1. 19. Barakke No. 3 er 36,1 in. lang og 8,2 in. bred, i en Etage af Bindingsverk, udvendig bordkledt, olievlalet og tegltekket. Huset, der er i nogenlunde god Stand, er afdelt i 14 Rum, hvoraf 2 for Underofficerer. I Rummene.er anbragte faste Sengesteder i 3 Etager. Endvidere er i sondre Gavl paa Loftet indredet et Verelfe med faste Sengesteder for Underofficerer. 20. Barakke No 4 er i et og alt lig No. 3. De under 17—20 nevnte Bygninger ere i Supplement af 1867, Pag. 132 og 133 attførte under No. 15—18. 21. Vagthufet er 6,6 ni. langt og 5,3 rn. bredt, af Tommeclaft, ndvendig bordkledt, oliemalet og tegltekket. Huset, der er i god Stand, er afdelt i 3 Rum, hvoraf 1 til Vagtftue og 2 til Arrestrunr. 22. Brønd No. 1 (Nord for Depotbygningerne) er af Graasten med Bordtag. 23. Brønd No. 2 (ved Mandskabskjøkkenet) er 7,2 ni. dyb, bygget af Planter med Bordtag samt forfynet med Iernpunlpe. 24. Brønd No. 3 (ved Officerskjøkkenet) af Graasten med Bordtag. 25. Brønd No. 4 (Syd for Barakke No. 4) er lig Brønd No. 3. 26. Brønd No. 5 (ved Skydepladfen) er lig Brønd No. 2. 27. Barakke No. 5, "Gammeløbarakken" (Supplemeut No. 19), er 25,1 in. lang og 9,4 w. bred, i 1 Etage, opført af Bindingsverk, udvendig bordkledt, målet og tegltekket. Sth. Prp. No. 20. Eieudomme under Annee-Departemeniet. Bøssemagervcerksted. Huset er fore»vrigt efter Lcengden afdelt i 2 Mandstabsrum med faste Sengebrifle i 3 Etager. 28. Leirpladfen er omgivet dels af levende Hegn, dels af Vragbordshegn. Til Leiren horer 2 Flagstcenger og fornøbne Gymnastikapparater. 29. Anvis er hytt er No. 1 og 2, opforte af Graasten med Tage af Tpmmer og Bord, huorpaa et Lag med Jord. 30. Mandskabskjokken er 12,5 m. langt og 10 in. bredt, opført i 1 Etage af Bindingsvcerk, udvendig bordklcedt, oliemalet og tegltcekket. I Huset er en Skorsten med Roggange for 12 større Gryder, samt 4 Spiskamre med Kjceldere. Huset er i god Stand. 31. Kjcelderen for Osticersmessen er bygget i Jorden af Graasten med Tag af Planter og Ncever, dcekket med Jord. Exercerpladseu Graatcumoen. Paa denne Erercerplads, der ikke eies af det Offentlige, findes fplgende Militæretaten tilhorende Bygninger. 1. Depotbygning No. 1, en 2-Etages Stolpebod paa 24 Stolper, 20,6 m. lang, 6,60 rn. bred, samt Høide 5,20 rn under Tåget og 7,20 in,, under Monnen, afdelt med en 2/) m. bred Gang i Midten, saaledes at Bygningen har 2de Rum i hver Etage; hvert Num er paa 2 Fag Vinduer og har 1 Vindu over Indgangsdoren, samtlige forsynede nied Lemmer. Bygningen er opfort af Bindingsvcrrk, dog er det ene Rum i nederste Etage tomret. I Gangen er Trappe til 2den Etage samt 2 smaa Aflukker, af hvilke det ene i 2den Etage har Vinduer, medens det andet er et lille Rum under Trappen. Bygningen har i Nn Tid vceret bygget antagelig af raa Materialier, saaledes at Huset er glissent; navnlig er ©utoet i 2den Etage saa aabent, at nyt Gulv tiltrcenges, ligesom ogsaa indvendig Paneling kunde vcere onskelig. 2. Depotbygning No. 2, som Depotbygning No. 1, dog at Dimensionerne her ere 21,20 in. i Lcengden, 6,80 m. i Bredden med en Hoide af 5,30 m. og 7,40 in. respektive nnder Tag og Mpnne. Indredningen er soni ved No. 1 og Bygningens Tilstand af samme Beskaffenhed, dog tiltrcenges her foruden omhandlede nye Gulv tillige for 9 Vinduer ialt 18 Lemmer, da de gamle ere kassable. 3. Stolpebod, en liden Bygning, opfprt paa 9 Stolper, 7,17 in. lang, 4,90 ni. bred, 3,76 in. hoi under Tag, 5 in. under Monne. Tiltrcenger Reparation paa ydre Panel. 4. Mandskabsb arakken, 36 in. lang,8,40 in. bred, Hoide 4,5 ni. under Tag og 7 in. nnder Monnen. Bygningen er inddelt i 14 Rum, 7 paa hver Side med 14 Døre og 14 Vinduer over Dorene. I samtlige Rum ere anbragte Sengebrister i 3 Etager. 5. Spiseskur, et Halvtagsskur, 32 ni. langt, 5,6 in. bredt, aabent fortil med 4 ni. ydre Hoide, bordklcedt bagtil og paa Siderne, med 2,25 in. indre Hoide, forsynet med 40 Bcenke og 20 Borde af simpleste Slags. Dette Halvtagstur er tilbygget en Fløi af 9,80 ni. Lcengde, hvori er indrettet 5 Rum for Intendanturen med 5 Dore og 6 Halvvinduer. Alt i mislig Tilstand. 6. Spiseskur, ligeledes et Halvtagsskur, gammelt og kassabelt. Endel af Bygningen er aldeles nedraadnet, saaledes at der nu kun gjenstaar noget af Reisvcerket, der bør borttages som vcerdiløst og kun tjenligt til Ved. I den ene Ende af Skuret er dog endnu benyttet et Rum fom Fourerbod. Dette Rum har Lcengde og Bredde af respektive 6,40 in. og 5,80 in., Høide 2,75 in. og 4 in. samt er forsynet med 3 Døre og 4 Glugger. Denne Rest af Skuret er dog ogfaa yderst raadden og kassabel. 7—8. Tv en de Skure, tidligere Mandskabsbarakker, af ens Dimenstoner, nemlig Lcengde 16,64 in., Bredde 6,78 m., Hoide under Tåget 3,16 in., uuder Monnen 5,60 in.; Tåget kun delvis tegltcekket, idet ca. 80 Stene mangle. Det ene af disse Skure er afdelt i 2 lige Rum, hvoraf det ene, der har 4 halve Vinduer, en Glugge og en Dor, benyttes til Spiserum for Underbefal; i det andet Rum, som har Dor, 2 halve Vinduer og 2 Glugger, er Musikpersonalet indkvarteret. Det andet Skur, som ogsaa er delt i 2de Rum, benyttes dels til Halmstnr og dels til Spiserum for Underbefal; det er forsynet med 2 Dore, 4 halve Vinduer og 4 Glugger. H. Leirlatrine, yderst misserabel. 10—11. Tvende Bronde paa Leirpladsen, plankeklcedte og forfynede med Vipper. 12. Brond, beliggende lcengere nede paa Exercerpladsen. De ovenfor omhandlede Bygninger ere anforte i Supplement af 1867, Pag. 133 under Litra c. Exercerpladsen Maldestctteu. Paa denne Plads, der ikte eies af det Offentlige, findes fplgende Militcrretatett tilhorende Bygninger: 1. Officersbarakke No. 1 i 2 Etagcr med 5 Vcrrelfer i hver Etage; i hvert Vcerelse laasscerdig D<?r. 4 Vcerelser med 2 Fag Vinduer, 6 Vcerelser med 1 Vindu. I 8 Vcerelser Ovn. Entre med 2 Fag Vinduer i Iste Etage og 1 Fag i 2den Etage. Dobbelt Dør for Gangen, Trappe, Loftstrappe og 2 mindre Loftsvinduer. Tcrkket ydre Trappe. Hele Bygningen er 13,9 m. lang, 8,7 m. bred. 2. Officersbarakke No. 2 i 2 Etager med 4 Vcerelser i hver Etage, hvert forsynet med Dpr, Ovn og Vindu. Entre med dobbelt Dor, Trappe og Loftstrappe. Paa Loftet 2 fmaa Vinduer. Bygningen er 12 rn. lang og 8 m. bred og er tilbygget en Sidebygning i en Etage til Messe med Kjokken og tcrkket Veranda. Messen har 3 Dore, 4 Fag Vinduer og Ovn. Kjokkenet har Komfiir, 2 Fag Vinduer og en scrrstilt Ndgangsdor samt Dor til et lidet Spisekanlmer, som har et lidet Vindu. Under Spisekammeret Kjcelder. Messebygningen er 7 m. lang. 8,4 m. bred og har scrrstilt Loftsrunt med Dor og Vindu. 3. Stald med 4 Spiltouge og 2 Siderum med laasscerdig Dor; Lcengde 9,8 m, Bredde 3,8 rn. 4. Officers la trine med 3 Aflukker og laasfcerdige Dore, 3 rn. lang, 2,4 m. bred. 5. Proviantrum med laasscerdig Dor, har et mindre Vindu, Kjcelder og Trappe. Lcengde 7,9 m., Bredde 5,4 m. 6. Mandskabsbarakke No. 1 er afdelt i 4 Num, hvert Rum med laasfcrrdig Dor og 4 Fag Vinduer, santt i huer Gavl et Spise- og Torrerum. Lcengde 28,1 m.. Bredde 9,1 m. 7. Mandskabsbarakke No. 2 af samme Konstruktion som No. 1. 8. Do. No. 3 ligesaa. 9. Do. No. 4 do. 10. Do. No. 5 do. tø. Do. No. 6 do. 12. Do. No. 7 do. 13. Do. No. 8 do. 14. Do. No. 9 do. 15. Do. No. 10 do. 16. Do. No. 11 do. 17. Do. No. 12 do. Stii. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee»Departeme«tet. 18. Underofficersbarakke No. 1, afdelt i 6 Num, hvert Rum med laasf<rrdig Dsr og 2 Fag Vinduer. Lcengde 18,4 m., Bredde 7,9 rn. 19. Underofficersbarakke No. 2. Som No. 1. 20. Kj okk en No. 1 er afoelt i 2 Rum, hvert med laasfcerdig Dpr og 3 Vinduer. Lcengde 12,4 rn., Bredde 7,8 rn. 21. Kjøkken No. 2. Som No. 1. 22. Vagt- og Arreftlokale. Vagtstuen i 2 Rum, hvert med Dpr og Vindu famt4 Arrestrunl, hvert med laasfcerdig Dør og et lidet Vindu. Lcengde 9,5 rn.. Bredde 6,3 m. 23. Mandfkabslatrine og Pisfoir No. 1 uden Dor. Lcengde 16,4 m.. Bredde 2,2 rn. -' 24. Mandfkabslatrine No. 2 fom No. 1. ; ' 25. Do. No. 3 do. 26. Do. No. 4 do. 27. Dep otbygningen er opfort paa 46 Stcendere 3m, hoie. Rummet under Bygningen er bordklcrdt og afdelt i 3 Rum med 6 Porte og 4 Dore, famtlige laafefcerdige. Hovedetagen er delt i 8 Rum og 2 Entreer med 14 Dore og 22 Fag Vinduer, Trapper og Loftstrapper. Paa Loftet er 5 Rum og 2 Gange med 5 Dore, 4 større Vinduer og 22 Loftsvinduer. Bvgningens Lcengde er 33,3 m., Bredde 12 m. Bygningen er laftebygget. 28. Fire Brønde, alle bordklcedte. . . : ;•:• . Samtlige Bygninger — Depotbygningen undtagen — er bygget af Stcendervcerk. Bygningerne ere udvendig bordklcedte og tcrkkede med Tagpap. Bygningerne have tiljammen, iberegnet Draineringsarbeider og Brønde, kostet Kr. 120 822,69. !. Bergenske Brigades Distriltslommando. BergenHus. 1. Ingenisrkontoret (Fortegn. af 1862, Pag. 76, No. 3), 7,8 rn. langt, 7,2 rn. bredt. Kjcelderetagen af Sten indeholder Kjpkken med Spifekammer, et Kjpkkenvcerelfe og en Vastebod. 2den Etage af Plankeloft indeholder 4 Vcerelfer med en Entre. Loftsetagen indeholder 2 Vcerelfer. Benyttes til Kontor for Ingeniør- Detachementet og Bolig for Detachementschefen mod aarlig Leie til Statskassen. Til Bygningen hører et lidet Vedstur. 2. Fceftningens Hovedport med Bjcelkeloft famt Tag. 3. Walkendorfs Taarn (Fortegn. No. 19), en grundmuretBygning, 20,5 m. lang og 13,6 m. bred, i 6 Etager med et hoit Tag af Trcevcerk, tcekket med gråa Tagsten, med 3 Vindfloie og Lynafledning. Nederste Etage bestaar af 3 hvcelvede Kjceldere og 1 hvcelvet Gang; 2den Etage af 2 hvcelvede Kjceldere og 2 hvcelvede Gange; 3die Etage af 1 hvcelvet Kjcelder, 1 Vcerelfe og 1 hvcelvet Gang; 4de, 5te og 6te Etage bestaar hver af 2 Vcerelfer. Vcerelferne ere forfynede med Vinduer og Kjcelderne med Lyshuller. En Stenvindeltrappe gaar fra nederst til pverst. Vcerelferne i 3die, 4de, 5te og 6te Etage famt Loftsrummet benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Vaaben, og Kjcrlderen i 3die Etage og 1 af Kjcelderne i 2den Etage til Opbevaring af Perkussionsbomber; 1 Kjcelder i 2den Etage er afgivet til Stiftamtstuen til Opbevaring af Vcrrdipapirer. De pvrige Kjceldere ere faa mørke og fugtige, at de' ikke kunne benyttes til Opbevaringsrum. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Arm e e «Departementet. Tagbjcrlker indlagte over Hele Bygningen samt et nyt l)øit og spidft Tag opfort af Trcevcerk, tcekket med gråa Hollandske Tagsten. Omkostningerne ved denne Reparation ndgjorde Kr. 9 009,03, Hvoraf Kr. 8 000,00 vare extraordincrrt bevilget og Resten, Kr. 1 009,3, bleve udredede af de ordincere Midler. 4. Kommandantboligen (Fortegn. No. 5), en 2-Etages Gråa- og Sandstens Bygning, 33,7 in. lang og 12,6 rn. bred, indeholder: a. I Kjcelderen 4 Kjcelderrum og 1 Kjceldergang. fc>. I Iste Etage 8 Vcerelser, 1 Kjskken, 1 Spisekammer og 1 Klcedekammer samt Forstue. <;. I pverste Etage 1 Entre, 7 Vcerelser, 1 Anretningsrum og 1 Kjokkengang. Denne Bygning beboes og benyttes af Kommandanten. Ved Bygningens nordre Gavl er et Privet og et lidet Vedstur. 5. Kapteinvagtmesterboligen (Fortegn. No. 6), med husstaaende saakaldte lille Taarn er en grundmuret 2-Etages Bygning, 26,7 in. lang og 10 ni. bred og mdeholder: a. I Iste Etage 2 Stuer, 4 Kamre, 1 Kjøkken med Spisekammer samt en Forstue eller Gang. b. I 2den Etage 6 Vcerelser, 1 Kjokken med Spisekammer samt en Forstue med Gang. a I det lille Taarn 2 Kjcelderrum og pverst 1 Sovevcerelse, til hvis Indredning Materialierne fra Krudtkasematten i Laxevaag (Fortegn. No. 39) ere anvendte. Fyrste Etage benyttes nu til Netslokale og Garnisonsbibliothek. 2den Etage og det lille Taarn benyttes af Kapteinvagtmesteren fom Embedsbolig. 6. Den saakaldte gamle Hovedvagtbygning (Fortegn. No. 4 og 20), en 2-Etages Graastensbygning, 33,7 in. lang og 12,6 in. bred. Denne Bygning, fom hidtil har indeholot i Iste Etage: Kapteinvagtmesterkontor, 3 Fcengster med Forgang samt et Besigtigelsesrum for Arsenalet, og i 2den Etage Garnisonsbibliothek, 1 Officers og 1 Underofftcersarrest, Musiksal, 1 Delinkoentarrest samt 3 Vcerelser til Arsenalkontorer, er nu i Anledning af Dislokalisering af flere omkring Kongehallen liggende og for fammes Restauratien hinderlige Bygninger bestemt til herester at mdrettes: Iste Etage til Stald, Fjos og Vastehus for Kommandantboligen, 2den Etage til 1 Ofsicers- og 1 Underofftcersarrest, Hploft og Mufikfal, hvilke Forandringer ved 1880 Aars Slutning vare ivcerkfatte, men endnu ikke fuldforte. 7. En Graastensbygning, 23,1 in. lang, 8,8 in. bred, (Fortegn. No. 11) mdeholder Vastehus, Stald og Fjøs samt \>aa Loftet Rullebod, Tjenerkammer og Hørum; den er nu bestemt til Nedrivelfe og vil forelobig blive overladt til Disposition for Kougeballens Restaurationsarbeide. 8. Hovedvagten (Fortegn. No. 1), en Murstensbygning i 1 Etage, 13 rn. lang og 10 in. bred, mdeholder 4 Vcerelser, hvoraf 2 til Vagtftue, 1 til Offtcers- og 1 til ,.n Varetcegtsarrest. 9. En Privetbygning (Suppl. af 1667, Pag. 124, No. 1), bag Hovedvagten af bordklcedt Stcendervcerk, 3,8 rn. lang, 1,9 in. bred, med 3 Afdelinger. 10. Smedien (Fortegn. af 1862 No. 21), af Grundmur, 12,6 rn. lang, 6,3 rn. bred, mdeholder Smedie- og Bssfemagervcerksted for Arsenalet. 11. Sprpitehuset (sammesteds No. 12), 5 in. langt, 3,8 rn. bredt, tilOpbevaring af Fcestningens Spretter. 12. Materialhus (sammesteds No. 22), af bordklcedt Stcendervcerk, 33,9 rn. langt, 10 m. bredt, benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Trcematerialier. 13. Materialhus (ligeledes anfprt fammesteds under No. 22), af bordklcedt Stcendervcerk, 20,1 rn. langt, 5,6 in. Sth. Prp. No. 20. Eicndomme under Ar>nec-Deftartement?t. Projektiler og Brcrndeved. Begge sidstnoevnte Bygninqer ere bestemte til Borttagelfe for KongeHallens Restauration. 14. Den gamle Kongehal (sammesteds No. 7), grundmuretGraastensbygning, 37m. lang, 16,3 m. bred i 3 Etager, indeholder 4 hvcelvede Kjcrldere, hvorover Kongehallen. Bygningen er siden Iste Januar 1880 overladt Selstabet for Fortidsminders Bevaring til Restauralion. 15. Slaveri bygningen (Fortegn. af 1862 II. A. 2 a. Pag. 7), bestaaende af en 2-Etages Graastensbygning, hvis ene Langside er 20,1 rn., dcn anden 13,8 in. og Bredde 11,9 m,, og en direkte i Forbindelse med samme staaende 10 rn. lang og 6,9 m. bred ligeledes 2-Etages Murstensbygning. Disse Bygninger indeholde tilsammen 7 Vcerelser og et Loftsrum og benyttes for Tiden til Opholdssted for Kronarbeidere og til Oplag for forfljellige Rekvisita. De ere bestemte til Nedrivelse for Terrcrn< aptering omkring Kongehallen. 16. Marketenteribygningen (crnført sammesteds under II. A. 2 b), en 1-Etages Bygning med 2 Flpie, opfort dels af Tømmer med Murstensbeklcrdning, dels af Mursten. Den ene Side er 24,5 rn. lang, hvoraf 8,8 in. Grundmur, den anden Side 20,1 rn. med en Bredde af 10 rn. I den østre grnndmurede Floi er iaar indrettet 4 nye militære Fcengster med en Forgang. I den vestre Del en stor Forgang med 3 Vcerelser til Kontorer og 1 Vesigtelsesrnm for Arsenalet og i den syndre Flpi 2 Vcerelser, 1 Kjøkken med Spisekammer samt 2 Loftskamre til Nolig for Arfcnalsforvalteren. 17. Depot for 11te Batteri (i Fortegnelfen af 1862, Pag. 77 under No. 23 bencevnt Lavethus), 18,8 m. langt, 10 m. bredt, benyttes efter Bencevnelfen. 18. En Stcendervcerksbygning (sammesteds No. 9), 11,3 rn. lang, 8,8 rn. bred, indeholder Vognskur for Kommandantboligen. Loftsrummet benyttes til Holoft. 19. En Tømmerbygning (fammesteds No. 10), 11,3 m. lang, 5 rn.bred. Benyttes af Ingenior-Detachementet til Oplag af Skilderhuse og forskjellige større Redstaber. 20. Et Krndthus i det forscenkte Batteri (Supplem. af 1867, Pag. 124, No. 5), af bordklcedt Stcendervcerk, 6,3 rn. langt, 5,2 rn. bredt, tcekket med Asfaltfilt, Lynafledning, indeholder 2 Rum, benyttes efter Bestemmelfen. 21. Et Lavethus (Fortegn. af 1862 No. 23), beliggende paa Voldgangen, 32,6 m. langt, 8,8 rn. bredt, i 1 Etaye. Benyttes fom Voldlavethus. 22. Bageriet (sammesteds No. 8), en Murstensbygning. 18,8 rn. lang, 9,4 rn. bred, har 2de Bagerovne; Loftet indrettet til Oplag af Mel. Benyttes for Garnifonen. Hertil horer et lidet Vedstur af bordklcedt Stcendervcerk, 7,5 rn. langt, 3,5 rn. bredt, 2,5 rn. hørt, tcekket med Stentagpap. 23. Kornmagasinet, af bordklcedt Stcendervcerk i 1 Etage, 25,1 m. langt, 10 m. bredt, tcekket med Asfaltfilt. Dette Hus blev opfort i 1869 ved at overflytte et Lavethus fra Laxevaag (Fortegn. af 1862, Pag. 78, No. 38) og forlcenge famme med 6.3 m., har kostet Kr. 3 620,57, hvoraf extraordincert bevilget Kr. 2 800,00. Nesten, Kr. 820,57, er udredet af de ordincere Midler. Benyttes efter Bestemmelfen. 24. Laboratoriet (Fortegn. af 1862 No. 25), en 1-Etages Stenbygning. 17,1 m. lang, 7,8 m. bred, indeholder 2 Vcerelfer og 2 Kammers famt 1 Kjokken. Benyttes efter Bestemmelfen. 25. Fceftningens Flagftang paa tømret Stol. 26. Slotsbryggen (Supplem. af 1867, Pag. 124, No. 2), hvoraf den halve Del af Bolvcerk med Plankedcckke og Trappe samt Baadfortøining og den anden Halvdel af huggen Kaimur med Iernrcekvcerk. 27. Sth. Prp. No. 20. Eiendvmme under Armee-Departementet. Lysthus, omkring Ingenipr-Detachementets Have, langs Grcendfen mod Skudeviken, Palifadering omkring Laboratoriet og ved Nedgangen til Bontelbobryggen m. v. 28. Fceftningens Vandledning, en 15,7 em. Iernledning fat i Forbindelse med Byens Ledning, anlagt i 1865 for tilfcrldige Indtcegter ved Auktion over gamle Materialier og ved privat Vjergfprcengning paa Fcestningms Grund. Har kostet Kr. 5 242,08. 29. Et Lavethus (Fortegn. af 1862 No. 29), af bordklcedt Stcendervcerk i 1 Etage, tcekket med Asfallftlt, 20,1 rn. langt, 11,9 rn. bredt. Benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Bogne og Sceletpi. 30. Et Brcendeskur (fammesteds No. 14), af bordklcedt Stcendervcerk, 10 rn. langt, 6.3 rn. bredt, benyttes til Opbevaring af Brcende og Kul for Vagt og Arrester. 31. Snedkervcerkftedet (fammesteds No. 13), af bordklcedt Tommerlaft i 1 Etage, 9.4 rn. langt, 8,8 rn. bredt; benyttes efter Bestemmelsen af Ingenipr-Detachementet. Hertil stoder en Toske eller lidet Stcendervcerks Skur til Opbevaring af Trille- og Bcerebaarer. 32. Materialskur (fammesteds No. 16), af bordklcedt Stcendervcerk, 18,8 rn. langt, 9,4 m. bredt; benyttes af Ingenipr-Detachementet til Oplag af Trcematerialier. 33. Vogufkur (fammesteds No. 14), af bordklcedt Stcendervcerk, 10 rn. langt, 6,6 rn. bredt. Var forhen Slaveriets Vedfkur, benyttes nu af Ingenior-Detachementet til Vogn- og Malerskur. 34. Materialskur, forhen Baadnost (jfr. Fortegn. af 1862 No. 15), af bordklcedt Stcendervcerk, 8,2 rn. langt, 7,5 rn- bredt. Benyttes af Ingenior-Detachementet til Opbevaring af forstjellige Materialier. 35. Lavethus (fammesteds No. 23), i 2Etagcr af bordklcedt Stcendervcerk, 22m. langt, 8,8 rn. bredt, tcekket med Asfaltsilt. Benyttes af Arsenalet. 36. Malerskur, af Stcendervcerk beklcedt med Traler, tcekket med Asfaltsilt, 18,8 rn. langt, 6,3 rn. bredt, 3,1 ra. hoit. Opfort i 1873 med extraordincer Bevilgning. Har kostet Kr. 1 399,05. Benyttes af Arfenalct efter Bestemmelsen. 37. Tommers ku r et, et aabcnt Stcendervcerks Sknr, tcekket med Asfaltsilt, 25,1 ra. langt, 6,3 ra. bredt. Benyltes af Ingenior-Detachementet til Opbevaring af Tommermaterialier. 38. Ba ad no f tet, af bordklcedt Stcendervcerk, tcekket med Asfaltsilt, 18,2 ra. langt, 8 ra. bredt, indeholder 2 Afdelinger, et for Arfenalets og et for Ingenior-Detachementets Baade. Dette Baadnost er fammenfat af de 2de i Fortegneljen for 1862, Pag. 77 under No. 18 og 27 anforte Baadnost for at bringe dem under fcelles Tag ncermere mod Havnen og med fcelles Slcebested. 39. Bryggen i Bontelbo med Badehus (Fortegn. af 1862 No. 17 og Supplem. af 1867, Pag. 124, No. 3). I 1879 blev den gamle faldefcerdige Bolvcerksbrygge med Badehus nedrevet og en ny Stenkai opfort, 45,6 m. lang, 7,8 m. bred, hvorpaa et Badehus af bordklcedt Stcendervcerk, tcekket med Stentagpap, 26,4 ra. langt, 4,7 ra. bredt med 3 Afdelinger, nemlig for Offtcerer, Underofsicerer og Mandstab. Hertil af Storthinget bevilget Kr. 12 000,00. 40. En G j od f e l b i n g e, af tor GraastenZmur, 12,9 ra.lang, 6,9 ra. bred, 1,9 ra. hoi, i 2 Afdelinger, tcekket med Bordtag og Asfaltsilt; hcnhorte tidligere under Slaveriet. 41. Voldmefterboligen (forhen Vagthufet paa Sverresborg, jfr. Fortegn. af No. 2), af Tommerlaft, forenet under et Tag med et Stcendervcerks Vedfkur, tilfammen 12,7 ra. langt, 7,2 ra. bredt, er opfort i 1 Etage og indeholder 4 Ovnsvcerelfer, Spifekammer og Kjokken; beboes af Ingenior-Detachementets Voldmester. 42. Et Knaldfatshus (fammesteds No. 28), i Sverresborgs Skandse, af bordklcedt Tommer, 5 rn. langt, 3,8 rn. bredt. Bniyttes af Arsenalet til Opbevaring af fcer. dig Ammumtion. Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Deftartemcntet. I Bergens By. 43. ExercerHufet (Fortegn. af 1862, Pag. 79, No. 46), beliggende paa Engen, opfprt af bordklcedt Stcrnderocerk, 31,4 m. langt, 15,7 m. bredt. Benyties af Garnisonen efter Beftemmelsen. Undergik en Hovedreparation i 1871 ved ordincere Midler. 44. Underofficersskolen (sammesteds Ro. 47), bestaar af Bygninger: a. en Tømmerbygning med Murstensbeklcrdning, 22 m. lang, 11,9 m. bred, opfprt i 2 Etager, indeholder i Iste Etage 8 Vcerelfer og 2 Gange; i 2den Etage 5 Vcerelfer og et lidet Munderingskammer, Trappe og Gang; i Lofts-Etagen 2 store Indkvarteringsvcerelser. b. en Privelbygning, stpdende umiddelbart til Bygningens søndre Gavl, opfprt i 1876 af Grundmur, 11,6 m. lang, 3,9 m. bred i 1 Etage med Ryttertag, tcekket med Stentagpap, indeholdende 8 Privetet og 1 Pissoir. a et Iernstakit langs Gaden udenfor Skolebygningen. d. et Gymnaftiklokale, opført i 1874 af Grundmur, 32,9 m. langt, 12,6 m. bredt og 5,6 m. hpit, tcekket med Stentagpap, indeholdende i Kjoelderetagen: 1 Kjokken, 1 stort Spiselokale, 1 Brcende- og Kul-Rum, 1 Baste- og Baderum samt 1 Proviantrum med Forgang, og i Iste Etage en stor Gymnastiksal med Galleri samt 2 Afklcedningsvcrrelser. Benyttes af Depotafdelingen. Opfort ved extraordincrr Bevilgning og koster Kr. 39 951,50. Fredriksberg. 45. Et Vagthus (Fortegn. af 1862, Pag. 78, No. 30), af Graastensmur i 1 Etage, 7,8 m. langt, 6,3 m. bredt, indeholder 2 Vagtstuer og 1 Kjøkken. Benyttes som militær Brandvagt. 46. Et Telthus (sammesteds No. 31), af bordklcedt Temmerlaft i 2 Etager, blev i 1864 forlcrnget til hver Ende med 4,4 rn., er nu 22 m. langt og 8,5 m. bredt. Benyttes efter Beftemmelsen af Bergens Dcpotafdeling. 47. Et grundmuret hvcelvet Krudthus (sammesteds No. 52), 25,7 m. langt, 9,4 m. bredt. Benyttes af Arsenalet. Den paa Fredriksberg i 1864 opfarte nye Depotbygning er flyttet til Ulven. (Jfr. Suppl. af 1867, Pag. 124, No. 4). Nordnoes Retranchement. 48. Corps de garde (Fortegn. af 1862 No. 33), en grundmuret 1-Etages Bygnings 10 rn. lang, 7,8 m. bred, er midlertidigt overladt Bergens Kommune til Isolerings- Lazareth. 49. Et Ved f ku r, 6,3 m. langt, 3,1 m. bredt, af bordklcedt Stcrndervcerk, (attført under No. 36 i Fortegn. af 1862 og flyttet op fom Vedstur for Corps de garde). Anm. Skuret nedbrcendte ved Vaadeild den 19de April 1881. 50. Et hvcelvet Krudttaarn (Fortegn. af 1862 No. 34), af Graastensmur, 16,9 m. langt, 11,9 ni. bredt, 3 a 4 rn. høit. Benyttes af Arsenalet til Opbevaring af Perkussionsbomber 51. 3 af Stcendervcerk byggede Lavethufe (sammesteds No. 35), respektive 19,8 rn., 18,8 og 20,1 m. lange og 10 m. brede. Benyttes af Arfenalet til Voldssytfets Affutager. Hleggernlrs. 52. Et grundmuret Krudthus (Fortegn. af 1862 No. 42), 28,2 rn. langt. 11 rn. bredt og 4,4 m. høit, omgivet med en Palifadering. Benyttes af Arfenalet til Opbevaring af Krudt. 53. Opsynsbolig for Krudthufet (fammesteds No. 43) Sth. Prp. No. 20. Eiendomme under Armee-Departement?t. 1-Etages Bygning, 7,5 m. lang, 5 m. bred, indeholder 1 Vcrrelfe og 1 Kjokken samt 2 Loftskammere. Beboes af Opsynsmanden. 54. Et Vedskur for Opsynsmanden, en bordklcedt Stcendervcerksbygning, 0,3 rn. lang, 3,1 m. bred; i 1871 overflyttet hertil fta Laxevaag (jfr. Fortegn. af 1862 No. 40). 55. Landgangsbrygge af Sten, 17,9 m. lang og 3,8 m. bred, opfprti 1875istedet< for den gamle forraadnede Bolvcerksbrygge. I Isdalen. 56. Krudthufet, Langvcegge af Stoendervcerk, beklcedt med Hellesten, Gavlvcegge af Grundmur, toekket med Hellesten, 28,2 m. langt, 10,7 m, bredt, omgivet med en Palisadering. Benyttes efter Bestemmelfen. 57. Opfynsbolig af bordklcedt Plankelaft, toekket med Stentagpap, 8,2 m. langt, 6,9 m. bredt, indeholder 2 Vcerelser og Kjokken samt 2 Loftskammere. Hertil hprer et lidet Vedskur, 5 m. langt, 3,1 m. bredt. Boligen, der med tilhsrende Grundstykke er omgivet med et beboes af Opsynsmanden. Krudthufet med Opfynsbolig opftrt i 1876 med Bevilgning af Storthinget ... Kr. 34 000,00 med Tillceg af Salgsfummen for Solheim Krudthus " 6 000,00 og indvundne Renter af Salgsfummen " 150,00 Tilsammen . Kr. 40 150,00 Omkostningerne udgjorde Kr. 38 040,02. Paa Elercerpladsen Ulven, der eies af Forstvcefenet, ligger fplgende Militceretaten tilhe>rende Bygninger: 1. En Depotbygning af bordklcedt Stcendervcrrk, 22 rn. lang, 9,4 mbred. Denne, der oprindelig blev opfort paa Fredriksberg i 1864, blev i 1876 flyttet til Ulven. Vcrrdi Kr. 6 400,00. Benyttes efter Bestemmelfen af Bergens Bataljon. 2. En Proviantbod al bordklcedt Stcrndcrvcerk, 5,2 rn. lang, 4,1 m. bred, opfort i 1878, benyttes efter Bestemmelfen af Hardangers Bataljon. 3. En Vcerkftedsbygning af bordklcedt Stcendervcrrk, 16,9 rn. lang, 6,6 m. bred, opfort i 1878. Bygningen har kostet Kr. 3 635,43 og benyttes efter Bestemmelfen af Hardanger Bataljon. I Leiren paa Ulven, der er opfort i Vinteren mellem 1879—80 med en Bekostning afKr. 104 646,82 og benyttes af Bergens Bataljon: 4. 12 Mandskab sbarakker, 23,1 rn. lange, 9,1 rn. brede og 2,5 m. hoie af bordklcedt Stoendervcerk, tcekkede med Stentagpap, hver for 72 Mand. 5. 2 Underofficersbarakker, 18,3 m. lange, 7,8 rn. brede og 2,5 rn. hoie af bordklcedt Stoendervcerk, tcekkede med Stentagpap, hver for 14 Underofficerer. 6. 1 Officersbarakke, 11,9 m. lang, 7,9 m. bred og 6,3 m. høi i 2 Etager. Til Barakken stoder en Ofsicersmesfe, 6,9 m. lang, 7,9 rn. bred, 2,5 rn. hoi i 1 Etage. Begge Bygninger ere af bordklcedt Stoendervcerk og tcekkede med Stentagpap og indeholder tilsammen 8 Offtcersvoerelser, 1 Messesal og 1 Kjpkken med Spisekammer. 7. I Stabsbarakke, 13,8 rn. lang, 8,2 m. bred og 6,3 m. hoi, opfort i 2 Etager af bordklcedt Stoendervcerk, toekket med Stentagpap. I Bygningen 10 Vcerelser. 8. 2 Kjokkenbygninger, 12,3 m. lange, 7,8 m. brede, 2,5 m. hoie, af bordklcedt Stoendervcerk, tcekkede med Stentagpap; hver Bygning indeholder 2 Kjokkener med Spisekammer for 2 Kompagnier. 9. 1 Proviantkjcelder, 6,3 m. lang, 3,8 m. bred, 2,2 m. hei af bordklcedt Stcrndervcrrk, tcekket med Stentagpap, indeholder 1 Kjcelder og derover 1 Proviantbod. 10. 1 Vagt- og Arrestbygnina, 9,4 m lang, 6,2 m. bred, 2,8 m. høi, af bordklcrdt Stcendervcerk, tcekkct med Stentagpap, indeholder 2 Vagtsrum og 4 Arrester. 11. 4Privetbygninger, 11,3 m. lange, 2,3 m. brede og 2,3 m. hoie, paa nedaravede Stolper, tcekkede med Stentagpap; hvert indeholder 1 Privet og 2 Pisfoirer. 12. 1 Officersprivet, 3,1 rn. langt, 2,5 m. bredt og 2,5 m. høit, opfort af bordklcedt Stoendervcrrk, toekket med Stentagpap, indeholder 3 Priveter. 13. 1 Staldbygning af bordklcrdt Stcendervoerk, tcekket med Stentagpap, l0m. lang, 3,8 rn. bred og 2,5 rn. høi, indeholder en Stald og i hver Ende et Aflukke for Fourage. Endvidere ftndes inden Kommandodistriktet folgende Telthufe: 1 Telthus paa Hosangers Prtrftegaards Grund. Benyttes ikke. 2 Telthufe paa Vosjevangeli, 6,3 m. i Firkant, 3,1 m. Høie. Antagelig 60 Aar gamle. 1 Telthus paa Nønnestrandsøren; repareret i 1879. 1 Do. paa forrige Chefsgaard Onereims Grund; i mindre god Stand. 1 To. paa Osøren, opfort i 1745; i god Stand. Benyttes af Bergens Depotafdeling. 1 Telthus paa Lcerdalspren; i ganfke god Stand. 1 To. i Vadheim i mindre god Stand. 1 Do. i Dale i Sandfjord i mindre god Stand. 2 Do. i Vik i god Tilstand. De 5 fidstncrvnte benyttes fom Depot for Sogns Bataljon: det ene blev i 1880 flyttet fra Fresvik, til Viksmoen. 1 Telthus paa Nordfjordeidet, opfort 1791, repareret 1876. 1 Do. - Do. opfort 1793, repareret 1875. Begge disfe Telthufe benyttes til Depot for Fjordenes Bataljon. 1 Telthus paa Velle i Volden var for 1846 et Bygdemagafin. Det blev repareret 1879 og bortleies til privat Brug for Kr. 50,00 aarlig. Af dette Telthus betales i aarlig Grundleie Kr. 2,40. Iordeiendomme. 1. I Isdalen: Gruuden, hvorpaa Krudthufet og Opfynsboligen staar famt det ved famme indhegnede Grundstykke, 2. Paa Hcrggernces: den faakalote Mgteviksmyr, hvorpaa Krudthufet er opfort, tilligemed Gruuden, hvorpaa Opfynsboliqen staar og en 3,8 m. bred Vei fra Landgangsbryggen til Krudthufet. 3. Paa Larevaag: Tomten, hvoipaa det nedrevne Lavethus stod, famt Veien mellem denne Tomt og det nu abandonnerede Batteri. 4. I Bergens By: Tomterne, hvorpaa Erercerhufet, Underofficersstolen og Gymnastiklokalet ere beliggende. 4. Et BergenHus Fcrstning ifølge Grcrndfekartet underlagt Territorium, der er overladt Kommandanten til Revenantbon, og hvoraf der ved Forpagtning aarlig indkommer omtrent Kr. 2 800,00. J. Trondhjemsle Brigades Distrittslommando. Trondhjems Foestning. 1. Kong sgaardens samtlige Bygninger bestaar af: a. Magasinet og Rustkammeret (Fortegnelse af 1862, Pag. 79, No. 1 a), er Dpført as Graasten i 3 Etager, 73 m. langt, 18 m. l)øit; Bredden er paa den pftre Side as Porten 11,92 rn., paa den vestre Side 9,41 m. Bygningen er i det Hele tåget i god Stand. Iste Etage bestaar as 4 hvoelvede Kjceldere, hvori Krudtstilladser, og benyttes af Trondhjems Arsenal. 2den Etage bestaar af 4 Rum, der benyttes til Rustkammere. 3die Etage eller Loftetagen er afdelt efter Lcengden med en Gitterpaneling i to Rum og benyttes af 4de Artilleri-Bataljon til Depotlokale. b. Grundmuret Feltartillerihus (Do. No. 1 d), er opfM af Graasten i 3 Etager, 22 m. langt paa den indre Side og 23,25 m. paa den ydre Side, 12,5 m. hpit samt 18,3 m. bredt. Iste Etage bestaar af 1 Rum, hvis Gulv er belagt med Kuppelsten og benyttes af Trondhjems Arsenal. 2den Etage bestaar ogsaa af 1 Rum med en Opgangsbro fra Iste Etage; den benyttes af Trondhjems Arsenal. 3die Etage eller Loftetagen er indredet og benyttes til Rugmagasin sor Garnisonen. c Artillerilavethns (Do. No 1 c), er opført af Graasten i 3 Etager, 70,15 m. langt, 18,7 m. bredt og 12,5 m. hpit. Iste Etage, der bestaar af 1 Rum, hvis Gulv er belagt med Kuppelsten, benyttes af Trondbjems Arfenal. 2den Etage bestaar af 2 Rum, der benyttes af Trondhjems Arfenal, 3die Etage eller Loftetagen er indrettet med Binger, og Gulvet ligger i samme Plan som Loftetagen under No. 1 d, saaledes at begge Loftetager benyttes underet til Rugmagasin for Garnisonen. d. Artillerilavethus (Do. No. 1 d), opfsrt af Bindingsvcerk paa Graastens Fundament, 73,42 m. langt, 11,92 rn. bredt og 2,54 rn. høit, i temmelig god Stand. Etagen bestaar egentlig af 3 Rum, hvoraf det ene benyttes af Trondhjems Arfenal, og de to andre af 9de Batteri for Artillerimateriellet. Loftetagen bestaar af 2 Rum, der benyttes af Trondhjems Arfenal. e. Lavethus for Feltbatteriet (Do., Pag. 80, No. le), opfprt afBindingsvcerk paa Graasteus Fundament i 2 Etager, 48,94 rn. langt, 13,30 m. bredt og 4,7 m. HM; i meget god Stand. Iste Etage bestaar af 4 Rum, der benyttes af 7de og 8de Batteri til Opbevaring af Artillerimateriel. Inde i tzufet fører en Bro op til 2den Etage, der bestaar af 2 Rum, hvilke benyttes af Trondhjems Arsenal. Loftetagen benyttes til Opbevaring for og bestaar af 1 Rum. s. Spreite hus m. m. (Do. No. 1 f), opfort 0,62 m. fra Tpihusvagten, af Bindingsvcerk, 8,78 rn. langt, 13,18 m. bredt og 2,01 rn. heit, paa Graastenspillarer; i god Stand. Bygningen, der indeholder Vedbod, Hakkelsebod, Rum for Sceletpi, Spreitehus, 6 Latriner og Heloft, er opfM af Materialerne af et Brcendestur, Sprpitehus og Latrine (Fortegnelse af 1862 Litra f og p), hvilke Bygninger nedreves i 1870. Arbeidet 'medførte en extraordincer Udgift af Kr. 232,00. g. 2 mindre Bygninger (gamle Bagerier) (Do. No. 1 g), ere opførte af Graasten; den ene 16,94 m. lang, 9,7 m. bred og 2,8 m. høi, den anden 19 rn. lang, 10,98 m. bred og 5,65 m. høi; i det Hele i god Stand. af TrondHjenis Arsenal til Opbevaring af Projektiler; paa Lofterne opbevares Pakhalm og Patronkasfer. li. gammelt Laboratorium, (Do. No. L h), grundtnuret, i 2 Etager, 6,9 rn. lang, 5,3 m. bred og 5,6 m. l)øi; i daarlig Stand. Den bestaar af 1 Kjøkken og 3 Vcerelser, benyttes fom Kjøkken under 4de Artilleribataljons Rekrutflole. i Artilleri-Arbeidshus (Do. No. 1 i), er opfprt af Laftvcerk, bestaar af 2 Bygninger, hvoraf den ene 22,59 m. lang, 7,53 m. bred og 2,19 m. hpi, og den anden i Vinkel og sammenhcengende hermed, 6,27 m. bred, 12,55 m. lang og 2,5 m. høi, begge indeholdende 7 forskjellige Rum, der benyttes som Kontorer af Trondhjems Arsenal, samt til Snedker-, Smedje-, Bøsse- og Sadelmagervcerksteder; er i meget daarlig Stand. k. Artilleri-Laboratorium (Do. No. 1 k), er opført af Mursten, 19,49 m. langt, 10,8 m. bredt og 3,76 rn. l)øit; i god Stand. Oygningen indeholder 5 Vcerelser og 2 Kjøkkener og benyttes efter Bencevnelsen. I. Barakkebygning (anfprtiFortegnelse af 1862 under No. 1.1. som Artilleri- Exercerhus), opfprt af Bindingsvcerk, 27,65 m. lang, 11,29 m. bred og 2,51 m. hpi, er i middels god Stand og benyttes efter Bencevnelsen. Det gamle Artilleriexercerhus er i Aaret 1864 forandret til Barakkebygning, til hvilken Forandring er anvendt et Belpb af Kr. 3 926,30 fom en Indkvarteringen vedkommende Udgift. Bygningen er inddelt i 6 Mandstabs- og 4 Underofftcersbarakker med faste Sengesteder. Ifølge Kongelig Refolution af 19de Juni 1878 er der med en Udgift af Kr. 960,00 i hver af Loftetagens begge Ender indredet 2 Barakkerum. m. Knaldfats-Laboratorium (Do. No. 1 m), er opført paa Grundmur af Laftvcerk, 5,65 m. langt, 3,76 m. bredt og 3,14 m. høit, er i god Stand, indeholder 2 Rum, der benyttes af Trondhjems Arsenal. n. Tpihusvagten (Do. No. 1 n), opfert af Laftvcerk og panelet ud- og indvendig med Bord, 7,53 m. lang, 6,27 m. bred og 2,5 m. høi; i god Stand. Bygningen indeholder 3 Num og benyttes efter Bencevnelsen. o. Artilleriets Sommerstald (ikke optaget i Fortegnelse af1862 eller Supplement af 1867), i mindre god Stand, opfort af aabent Stcendervcerk, 60,24 m. lang, 6,27 m. bred og 2,8 m. høi. Til Bygningens Opførelfe er anvendt ot Beløb af Kr. 2 966,00 fom en Inkvarteringen vedkommende Udgift. ningen indeholder 96 Spiltouge og har i den vestre Ende en indklcedt Sygestald med 3 Spiltouge. Sommerstald for Artilleriets Remontes kole, i meget god Stand, benyttes efter Bencevnelsen. Bygningen er en aaben Stcendervcerksbygning 32,6 m. lang, 6,27 m. bred og 2,11 m. høi, indeholdende 30 Spiltouge med et indklcedt Fouragerum i hver Ende. Bygningen er opført i 1877 i Henhold til Kongelig Refolution af 29de December 1876 med en Bekostning af Kr. 2400,00. Sommerstald for Artilleriet, i meget god Stand, benyttes efter Bencevnelfen. Bygningen er i Henhold til Kongelig Refolution af 19de Juni 1878 opført samme Aar med en Bekostning af Kr. 3200,00. Den er en aaben Stcendervcerksbygning med 38 Spiltouge, 30 m. lang, 6,2 m. bred og 2,2 m. høi og ved en overdcekket Gang fat i Forbindelse med Staldbygningen L.-No. 1 a p. Fouragefkur, i meget god Stand, benyttes efter Bencevnelsen under Artilleriets Rekrutstole. Bygningen er opført i 1880 for Kr. Bevilgnmg; den er en aaben Stcendervcrrksbygning, 10 m. lang. 3,7 m. bred og 2,5 m. H»i. 2. Artilleri-MaterialHus ved Skandsen (Fortegnelse af 1862 No. 2), i god Stand. Bygningen ligger bag Dronningens Bastion parallel med Hovedvagten, er opfort af Bindingsverk, panelet udvendig med Bord, er 58,36 m. lang, 12,5 rn. bred og 1,5 m. høi til Gesimsen. Etagen bestaar af 2 Rum, hvoraf det ene benyttes til Opbevaring af Voldaffutager med Tilbehør til Skvtfets Montering paa det forfcenkede Batteri; det andet anvendes fom Tprrerum til Trondhjems Bataljon. Loftet, der er afdelt i 2 Rum, er indredet til Depotlokale for ncevnte Bataljon. 3. Lavethus paa Kalvfkindet (Do. No. 3) er opfort af Bmdingsvcrrk, 62,7 m. langt, 12,8 m. bredt og 3,14 m. l)øit til Gesimsen, panelet udvendig med Bord og oliemalet; er i god Stand Etagen bestaar af 1 Rum og benyttes til Opbevaring af Voldaffutager med Tilbehør samt Vogne og Kjcerrer m. m. Loftetagen er ved Bordvceg afdelt i 2 Rum, hvoraf det ene benyttes af Trondhjems Arsenal og det andet som Munderingslokale af Nordmøre Bataillon. 4. 3 Ba ad nøste, i god Stand, benyttes ester Bencevnelsen. I Fortegnelsen af 1862 findes anført kun 2 Baadnøste, og maa formentlig herved menes de 2, der altid har vceret benyttet af Trondhjems Festnings Ingeniørdetachement, medens det 3die, der heller ikke ftndes optaget i Supplementet af 18»;?, maa være det Nøst, fom har vceret benyttet af Trondhjems Arsenal. Det ene Nøst er 11,92 m. langt, 6,58 m. bredt og 2,19 m høit, det andet 12,8 m. langt, 7 m. bredt og 2,19 m. høit, det tredie 10 m. langt, 5 m. bredt og 2,5 m. høit. Alle 3 Nøste ere opførte af Bindingsvcerk med Bordpanel udvendig famt Bordtag med Pap. 5. Fortifikations-Materialhufet m. V. a. Materialhuset (Do. No. 5), af Graasten i I Etage, 15,69 m. langt, 9,41 m. bredt og 3,14 m. høit til Gesimsen, i god Stand; er nu delt i 3 Rum og benyttes til Ingeniørdetachementets Inventarium, Redstaber og Materialsorters Opbevaring. b. Et aabent Skur med Bordtag, paa Stolper — Indhegningen oanner Vegge paa 3 Sider — 30 m. langt, 5,5 rn. bredt og 1,7 m. høit, benytteå af Trondhjems Festnings Ingeniørdetachement til Oplag af nye og gamle Trcematerialier. Skuret fees ikke anført i Fortegnelsen af 1862 og Supplementet af 1867. 6. Fredskrudthus paa Hladehammeren (Fortegnelfe af 1862 No. 6), opført af Graasten, 22,59 m. langt, 12,5 m. bredt og 4,39 m. høit, forsynet med Krudtstillaser, i god Stand. Benyttes til Opbevaring af Arfenalets Krudtbeholdning. Omkring Krudthufet i 2,5 m. Afstand fra famme er opført en 1,2 m. høi, 0,6 m. bred Graastensmur. 7. Vagthus i Hladehammeren, ca. 62 m. fra foranstaaende Bygning, i god Stand. Bygningen er opført af Mursten, 11,92 m. lang, 4,39 m. bred og 2,8 m. hpi, indeholder 2 Vcerelfer og 1 Kjøkken. Umiddelbart til Vagthufet stoder et 4,3 m. langt Brcendefkur med tilbygget Latrine. Skuret har famme Bredde og Høide fom Vagthufet. Det sindes ikke opført i Fortegnelsen af 1862. 8. Brovagten (Fortegnelfe af 1862 No. 8) er opført af Mursten i 1 Etage, 11,29 m. lang, 9,41 m. bred og 3,76 m. høi, indeholder 2 Vcerelfer, Kjøkken, Entre samt 1 Kvistvcerelfe, er i god Stand. Benyttes fom Fribolig for Voldmesteren ved Trondhjems Festnings Ingeniørdetachement. For at blive stikket til dette Brug undergik Vagtbygningen i 1873 endel Forandringer. Omkoftningerne herved beføb sig til Kr. 3 200,00, der afholdles af det ordinere Budget. 9. en Sum af Kr. 1230,00. Bygningen, der er opført af 1-Stens Murstensmur, indeholder Bryggerhus, Vedbod, Latrine og er 7,5 in. lang, 3.8 rn. bred og 3 m. hpi. 10. Hovedvagten ved Skandfen (No. 9 i Fortegnelfe af 1862), i god Stand, benyttes efter Bencevnelsen samt til Retslokale og Arrester. Bygningen er grundmuret og har 2 Etager. Lcengden mod Kongens Gade 17,5 m. og mod Volden 16,3 rn., Bredden respektive 11,2 m. og 9,41 m. Iste Etage bestaar af 4 Rum og 2den af 10 Rum samt 1 Cachot paa Loftet, opfsrt af Bindingsvcerk. I 1872 dleve Vagtlokalerne omforandrede for en famlet Sum af Kr. 480,00 og i 1875 de tidligere 3 Arrester forandrede til 7 saadanne samt 1 af Msrkloftets Cachotter nedrevet. Omkostningerne herved androge til Kr. 2800,00. 11. Vcerkstedslokale for Trondhjems Bataljon (Do. No. 10) — forhen ensomt Fcengsel — er i god Stand og benyttes efter Bencevnelsen Bygningen er i Henhold til Kongelig Resolution af 26de Juni 1877 samme Aar omdannet for sin ncerucerende Bestemmelse med en Bckostning af Kr. 3 360,00; den er afdelt i 3 Rum og 1 Entre. Bygningen er grundmuret, har 1 Etage famt er 9,6 rn. lang, 10,58 m. bred og 3,14 m høi. 12. Brødbageriet m. V.: a. Bageribygningen (Do. No. 12), i god Stand, benyttes efter Bencevnelsen samt derhos til Vvelseslokale for Garnisonens Musikkorps, til Lokale for Garnifonsbibliotheket samt til Depot-, og Vcerkstedslokale for Depotafdelingen. Indredning til det sidstncevnte Brug blev foretaget i 1875, og Omkostningerne androge til Kr. 5 200,00. Bygningen er opfsrt af Mursten i 1 Etage, 31,37 m. lang, 18,8 m. bred og 3,14 m. hoi til Gesimsen, er afdelt i 7 Rum og l Gang Loftet er ved Bordvcegge afdelt i 4 Rum med Hylder og Rcekker i Depotlokalet, samt lukkede Binger i det Rum, der benyttes af Brpdbagningsentreprenpren. d. Plankevcerk om Gaardspladfens nordre og fpndre Side, respektive 9,4 rn. og 12,5 m. langt og 2,5 rn. høit. c Brcendeskur af Bindingsvcerk, 19 m. langt, 6,2 m. bredt og 2,3 rn. høit. d. Latrine af Bindingsvcerk, beliggende mellem Plankevcerket eg Brcendeffuret, 2,8 m. langt, 2 m. bredt og 2 m. høit. Sitra b, c og d ere ikte optagne i Fortegnelfen af 1862 eller Supplementet af 1867. 13. Den militcere Depotbygning m V.: a. Depotbygningen (Fortegnelfe af 1862 No. 13). i middels god Stand, benyttes til Lokale for Trondhjemfle Brigades Underofftcersstole og dens Kontorer, 4de Artilleri-Bataljons Overkonstabclstole samt Ofsicers- og Underofftcersforeninger. Bygningen er opført i 2 Etager af Laftvcerk paa Graastens Fundament, 36,4 m. lang, 8,2 m. bred og 7 m. høi, indeholder 16 Vcerelfer og 1 Kjøkken famt Gang i Iste og 2den Etage. Under den nordre Ende af Bygningen er en liden Kjcelder. d. Brcendefkur, i god Stand, er opført af Bindingsvcerk og '/2-Stens Mur, 12,5 m. langt, 3,76 m. bredt og 2,2 rn. høit, indeholder 6 Latriner, 2 Vedboder og 1 Kulbod. c Udhusbygning, i god Stand (ikke anført i Fortegnelfe af 1862 og Supplement af 1867). Bygningen, der er af udmuret Bindingsvcerk, opførtes 1864: den er 7,4 m. lang, 3,7 m. bred og 3,7 m. høi og indeholder 2 Redflabsrum for Underofftcersstolen famt 1 Baderum. Indredningen foretoges 1877 med en Bekostning af Kr. 280,00. 14. Exercerhufet, i middels god Stand (Fortegnelfe af 1862 No. 14), benyttes efter Bencevnelfen samt derhos som Gymnastiklokale for Garnisonens Afdelinger. Sth. Prp. Ho. 20. Ciendomme under Armee-Departementet. Bindingsvcerk med ud- og indvendig Paneling, er den mindre tjenlig til Gymnast'koMe om Vinteren. Bygningen er 32,63 m lang, 15 ni. bred og 4,4 m. hoi. 15. Fouragema gasin (Do. No. 15), i god Stand: benyttes efter Bencevnelsen samt til Vedoplag for Garnisonen. Bygningen er opfort af Mursten, 52,7 m. lang, 10 m. bred og 3,76 m. hoi til Gesimsen. Den er afdelt paa Midten ved en Bordvceg. 16. Vcrrkstedslokale for Nordmore Bataillon (er anfortsom nytensomtFaengsel i Fortegnelsen af 1862 No. 16). Ved Forandringen, der foretoges i 18?7 i Henlwtd til Kongelig Resolution af 26de Juni samme Aar, er Bygningen, med Bibehold af de ydre Vcegge, delt i 3 Rimi og 1 Entre. Den er en Murstensbygning, 12 ni. lang, 10 m. bred og 4,14 m. hoi til Gesimsen, er i god Stand og benyttes efter Bencevnelsen. 17. Lavethus paa Kalvskindet, l meget god Stand (Fortegnelse af 1862 No. 17), benyttes efter Bencevnelfen. Loftet er overladt Nordmore Bataillon til Depotlokale. Bygningen er opfort af Mursten i en Etage, 56,5 m. lang, 12,5 m. bred og 3,76 m. hor til Gesimsen. 18. En Svommeflaade (Do No. 18), i daarlig Stand, bestaar vcesentligst af en Tommerflaade, ca. 9,5 m. lang, 4,4 m. bred med et paastaaende Hus af Bord til Brug for Garnisonens Afdelinger. 19. En Forpceling ved Nidelv en (Do. No. 19), til tlnderstottelse for Oronningens Bastion, i slet Stand. Den er 67 m. lang, 20. Det forfcenkte Batteri under Kongens Bastion: a. Batteriet (Do. No. 20), ca. 65 m. langt, 18 m. bredt, har en Mur ca. '2 >n hoi, er i middels Stand, benyttes af 4de Artilleri-Bataillon til Voldstydning. Til Batteriet horer en Palisadering af 3"s Planter, 31 m. lang, 2 m. føt. d. Ammunitionshus, i god Stand, benyttes efter Bencevnelsen af 4de Artilleri' Bataillon ved Voldfkydningen (ikke anfort i Fortegnelfen for 1862 eller Supplementet af 1867). Det er opfort af Bindingsvcerk, panelet og har Bordtag med flade Tagstene, 8,6 m. langt, 3,7 m. bredt og 2,5 m. hoit. 21. Smedjegaarden, overdraget Militceretaten ved Trondhjems Slaueries Nedlceggelse Aar 1879 (ifolge Kongelig Resolution af 9de November 1878). Til Smedjegaarden, hvis Gaardsplads er indhegnet med et 52 m. langt, 2,5 m. hoit, gammelt Plankevcerk, benyttes som Oplagssted af Trondhjems Fcestnings- Ingeniordetachement, horer folgende Bygninger: a. Smedjen af Laftvcerk, 4 rn. lang, 4 m. bred og 4,6 m. hoi i to Etager uden Inventarium; er i nogenlunde Stand, d. Materialbod af Bindingsvcerk, halvt panelet og halvt aaben, 10m. lang, 5 m. bred og 3,7 rn hoi; i meget daarlig Stand. c. Kulbod, bestaaende af lose, halvraadne Lemmer. 6. Ved skur, af Bindingsvcerk, dels panelet, dels udmuret, 10 m. langt, 6,2 m. bredt og 2 m. hoit. I dettes nordre Ende er med en Bekostning af Kr. 80,00 af ordincer Bevilgning i 1879 indredet en Latrine for Hovedvagten. Grundstykler, Tomter, Veie m. V. Bed Kongsgaarden: 22. 2. Artilleriets Rideplads med Vandledning, ikke opfort i Fortegnelsen af 1862, beliggende paa Vestsiden af de foran under No. 1 d og 1 c opforte Bygninger, og strcekker sig mod Syd til de under No. 1 o forst anforte 2de Staldbygninger. Stii. Prp. No. 20, Eiendomme under Armee-Departementet. benyttedes som Have af Chefen for 4de Artilleribataillon m. fl. bleve slaaede sammen med et Stykke, der erholdtes ved et i Henhold til Kongelig Resolution af 22de Mai 1863 afholdt Magestifte med Trondhjem — Storen — Jernbanen. I 1864 indrededes denne Ride- og Exercerplads for ncevnte Bataillon. Pladsen har en 62 m. lang, 5,2 cm. Vandledning, nedlagt Aaret 1872. Arbeidet hermed udførtes tildels ved kommanderede Mandfkaber, og bleve Omkostningerne afholdte af den ordincere Bevilgning, Ledningen staar i Forbindelse med den nedenfor under Litra 1 anforte Vandledning og gaar fra en Kum ved Barakkebygningen til en TjZmmerkum midt paa Pladsen. Den har 2 Kraner og 2 Kuplinger. 118 rn. 2 af denne Plads blev i 1865 solgt til Trondhjems Kommune til Udvidelse af Gartnergaden for et Taxtbelob af Kr. 353,00. Mod Nord er Pladsen indhegnet med et Militceretaten tilhorende Plankevcerk mellem Nordbanernes Stationstomt og nordvestre Hjorne af det ovenfor under No. 1 d anfe<rte Feltartillerihus. Plankevcerket, der ikke er optaget i Fortegnelsen af 1862 eller Supplementet af 1867, er 78 m. langt og 1,5 m. HM. Pladsen udgjør omtrent 11000 ni.*. b. Kommandantens Have i Syd for det ovenfor under No. 1 6 anfprte Artillerilavethus tilligger Kommandanten som Revenantbon. Har ikke forhen vceret medtaget i de afgivne Fortegnelser over Statens Eiendomme. c Den egentlige Kongsgaardsplads, der udajør Gaardspladsen mellem de ovenfor under No. 1 a, fc>, c, d, e, ss, 1 og n ovførte Bygninger, benyttes fom Exercerplads for 4de Artilleribataillon. Pladfen, hvis Storrelse udgjor omtrent 4 100 rn. 2 , har ikke forhen vceret opfort i de afgivne Fortegnelfer. d Tomt nordenfor det foran under No. 1 a anforte Rustkammer, er indhegnet med et 30 m. langt, 1,6 m. høit Stakitvcerk, der gaar i en Afstand fra Bygningen af 3 m. Ikke opfort i Fortegnelsen af 1862 og Supplementet af 1867. c Tomt østenfor det foran under No. 1 e anforte Lavethus for Feltbatteriet, er indhegnet med et fra No. 1 g im od Syd udgaaende 1,3 rn. hpit og 30 m. langt Gjcerde, anbragt i en Afstand af 5 m. fra Lavethuset; Tomten gaar derncest nordenfor Artilleri-Lauethufet, No. 1 d; Stakittet gaar mod $st i en Afstand fra sidstncevnte Bygning af 10,5 rn., og i en Lcengde af 22 rn. Ved dette Punkt standser Militceretatens Stakit, hvorimod Tomten atter bøter mod Syd og gaar ostenfor Artillerihufet og Kommandantens Have (No. 22 d) i en Afstand fra Bygningen af 6,8 rn., indtil den standfer ved Marineetablisfementets Tomt. (Ikke anfort i Fortegnelse af 1862 eller Supplement af 1867). s. Vor Frue Kirkegaard, ostenfor foranftaaende, under Litra e ncevnte Tomt. Terrcenet er overdraget Vor Frue Kirke ifolge Kongelig Refolution af 27de August 1820 mod en aarlig Afgift, der tilligger Trondhjems Fcestnings Komman dant som Revenantbon; Størrels
|
maalfrid_1851f65f40a48e7895446f7a41be5aaef58197db_66
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.141
|
999100*-999101 Oslo - Ski, nytt dobbeltspor 4 845 332 4 059 470 -277 304 0 8 627 499 952009* Farriseidet - Porsgrunn 5 230 740 755 527 0 5 986 267 960242* Ulriken Tunnel 851 292 284 163 0 1 135 454 957400 Sandnes - Stavanger 354 133 85 692 0 439 825 960128* Bergen - Fløen 117 986 131 288 -34 310 0 214 965 960303 Kleverud - Tangen - Sørli 81 947 119 597 -30 523 0 171 021 960301 Venjar - Eidsvoll - Langset 92 452 117 534 -40 836 0 169 150 960211* Gardermoen terminal T2 78 175 52 674 0 130 850 960156*
|
maalfrid_73b9312ec2e19a60cb68cacd1fb0e1fc2fe3351c_5
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.857
|
Side 6 forskning som naturlig eller etter arbeidsavtalene ligger innenfor institusjonens arbeidsoppgaver. Institusjonene er imidlertid ofte gitt adgang til å drive aktiviteter utover samfunnsoppdraget. Noen ganger er de pliktige til å drive slike aktiviteter; f. eks. drives en stor del av instituttforskningen som oppdragsforskning, både for offentlige og private oppdragsgivere. I slike tilfeller krever normalt både den offentlige finansieringskilde for basisaktivitetene, og statsstøttereglene at institusjonene beregner seg en brukerbetaling som tilsvarer kostnadene ved å utføre tiltaket. Eventuelt skal det av hensyn til de private konkurrenter kunne, eller måtte beregnes en risikomargin. Dersom det rent faktisk blir økonomisk overskudd på et tiltak, pløyes dette tilbake i virksomheten. Motsatt vil det ofte være slik at risikoen materialiserer seg, og man er nødt til å tære på oppspart kapital for å dekke alle kostnadene ved tiltaket. Så lenge et eventuelt overskudd blir benyttet til å dekke underskuddet på andre tiltak, mener UFD at det må være holdbart i forhold til det som er uttrykt i pkt. 42 i fortalen på direktiv 2001/29 EC. Det må understrekes at det aller meste av den undervisningen og forskningen som blir drevet i Norge, er eid og blir finansiert og drevet av det offentlige. Problemstillingen er i disse tilfellene aldri om virksomheten er kommersiell eller ikke, men om de offentlige bevilgningene er tilstrekkelige til at virksomheten kan drives med tilstrekkelig kvalitet og omfang. Tilsvarende gjelder formodentlig de overveiende antall private undervisningsinstitusjoner med eksamensrett, og/eller statsstøtte. Det er problemer med å skaffe tilstrekkelig offentlig finansiering til at undervisningen kan drives på et forsvarlig nivå, og man kan knapt tenke seg at det i Norge er mulig å drive et privat undervisningstilbud som en ordinær næringsvirksomhet. I den nåværende privatskolelov er det dessuten uttrykkelig lovfestet at alt statstilskudd og all foreldrebetaling skal komme elevene til gode. I friskoleloven, som Stortinget nettopp har vedtatt, er dette prinsippet ytterligere presisert. Ønsker man statsstøtte, må driften av skolen være klart ikkekommersiell, og eier kan verken direkte eller indirekte ta ut noe økonomisk overskudd av driften. Tilsvarende er satsene for statstilskudd til utdanning på andre nivåer såpass lave at den utdanningssøkende må finansiere en relativt stor egenandel selv. Da vil det være vanskelig for skoleier å kunne kreve så høye skolepenger av elevene/studentene at det er mulig å ta ut et økonomisk utbytte fra driften av utdanningsinstitusjonen, men det kan selvfølgelig forekomme. Når man ser bort fra en del organisert kursvirksomhet, antar UFD at det bare i forsvinnende liten grad drives kommersiell undervisningsvirksomhet i Norge. Eiers "profitt" ved tiltakene for øvrig er det immaterielle – man bidrar til økt kunnskapsoppbygging i samfunnet.
|
maalfrid_72368e6439d933b7d3c7340653b6e3a0ebbd6f55_7
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.524
|
Utfordringer Jordbruk , tilgrising, smitte fôr/beite Naturforvaltning beite, endret vegetasjon Friluftsliv tilgrising, sanitær ulempe Befolkning tilgrising, sanitær ulempe, smitte (drikkevann, fugleinfluensa)
|
maalfrid_99fca18c3e9e7a928788cc51d5163f690d8f6453_98
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.852
|
Støy virker sjenerende, kan føre til hørselsskader, påvirke søvnkvaliteten og være medvirkende årsak til forhøyet blodtrykk og stress. Støy er et av de store gjenværende miljøproblemene som rammer flest mennesker i Norge. De fem viktigste kildene er veitrafikk, fly, jernbane, industri og bygg og anlegg. Av disse er veitrafikk den klart største og står for rundt 79 prosent av støyplagene. Hvor sterkt mennesker blir plaget av et gitt støynivå, er svært individuelt. Ved et bestemt støynivå kan noen være sterkt plaget, andre er bare delvis plaget og noen opplever kanskje ikke å være plaget i det hele tatt. Imidlertid er det gjennom støymålinger, beregninger og spørreundersøkelser, etablert gjennomsnittlige sammenhenger mellom støynivå og plage for forskjellige kilder. Disse utnyttes for å beregne en støyplageindeks. Stortinget har vedtatt at støyplagen skal reduseres. De opprinnelige målene for reduksjon i støyplage er revidert, og nå skal støyplagen reduseres med 10 prosent innen 2020 i forhold til 1999 (se tabell 8.1). I Soria Moria-erklæringen sies det at Regjeringen vil: bidra til at støy- og forurensningsutsatte veistrekninger bygges inne i miljølokk. utarbeide en strategisk handlingsplan for å innfri det nasjonale støymålet om å redusere støyplagene med 25 prosent i forhold til 1999-nivået innen 2010. Selv om det nasjonale støymålet, etter en evaluering, er blitt endret, er det utarbeidet en handlingsplan mot støy for perioden 2007–2011, som blant annet omfatter: styrket FoU-satsing som grunnlag for nye virkemidler og tiltak som reduserer støyen ved kilden. økt satsing på tiltak som kan settes i verk på kort sikt. Handlingsplanen fokuserer på de viktigste støykildene: veitrafikk, fly, jernbane, industri og annen næring. Det er de ulike sektordepartementene som har hovedansvaret for å sikre reduksjon av støyplage innenfor sin samfunnssektor (http://www.regjeringen.no/Upload/MD/Vedlegg/Planer/Handlingsplan_mot_stoy_ 2007_2011.pdf).
|
maalfrid_26a936eca97f4b7d00c61ceff084f2c211a1de58_111
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
nn
|
0.667
|
5.Kommunen kan nytta dei motorkøyretøy som er naudsynte til sitt vedlikehald av vegen. 6.Vegen skal vere stengd med låst bom ved Hjelle. Dei som er nemnde i pkt. 2 og 3 skal ha nykel til bommen, saman med Årdal kommune v/ rådmannen 7.Ordføraren, eller rådmannen i hands fråver, kan for einskilde truar gje løyve til køyring i andre høve enn dei som er nemnde i pkt. 2-4 Slikt løyve skal berre gjevast i reine unnatak, og berre til nyttekøyring. I slikt høve kan nykel til bommen lånast ved rådmannen sitt kontor. 8.
|
maalfrid_0a579a3bf2422030ac3cb86ffb3808c3fbae6ce2_69
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.814
|
70 Kapittel 6 Trygge rammer for fosterhjem Samarbeidet mellom de regionale helseforetakene og Bufetat på området barnevern og psykisk helse er formalisert gjennom regionale samarbeidsavtaler. I tillegg har Bufdir og Arbeids- og velferdsdirektoratet utarbeidet retningslinjer for samarbeid mellom barnevernstjenesten og NAV- kontoret. Kommunesektorens organisasjon (KS) har publisert en veileder om samarbeidet mellom ulike kommunale enheter som yter tjenester til barn og ungdom, Bufdir har utarbeidet en veileder for samarbeid mellom skole og barnevern, og Barne- og likestillingsdepartementet og Kunnskapsdepartementet har utarbeidet en veileder for samarbeid mellom barnehagen og barnevernstjenesten. Politidirektoratet (POD) og Bufdir har også utarbeidet nasjonale retningslinjer for samarbeid mellom politiet og barnevernstjenesten ved mistanke om vold og overgrep i nære relasjoner. Retningslinjene har vært på høring med høringsfrist 1. oktober 2018. Deling av informasjon og opplysninger er ofte en forutsetning for at de ulike velferdstjenestene skal kunne samarbeide og gi barnet og familien den hjelpen de har behov for. Barnevernstjenesten er avhengig av å motta opplysninger fra andre som får kunnskap om barns situasjon som følge av sitt arbeid. Deling av informasjon mellom barnevernstjenesten og andre yrkesutøvere reguleres av regler om taushetsplikt, opplysningsrett og opplysningsplikt. Reglene finnes i forskjellige lover, der de to viktigste i denne sammenhengen er forvaltningsloven og barnevernloven. I tillegg kommer bestemmelser i ulike lover som gjelder for profesjonsutøvere, som for eksempel helsepersonelloven. Taushetsplikt innebærer en plikt til å hindre at uvedkommende får tilgang til opplysninger som er taushetsbelagte. Som uvedkommende regnes i utgangspunktet alle andre enn den opplysningene gjelder. Taushetsplikten er i hovedsak begrunnet i hensynet til personlig integritet og personvern og hensynet til tillitsforholdet mellom den enkelte og det offentlige. Samtidig kan en viss videreformidling av personopplysninger være nødvendig for at ulike hjelpetjenester skal kunne utføre sine oppgaver, og for å kunne samarbeide. Dette gjelder ikke minst for barnevernet. Det er derfor unntak i taushetsplikten, og reglene om taushetsplikt, opplysningsrett og opplysningsplikt er avstemt mot hverandre. Etter barnevernloven § 6-7 har enhver som utfører tjeneste eller arbeid for et forvaltningsorgan eller en institusjon etter barnevernsloven, taushetsplikt. Det er primært opplysninger om noens personlige forhold som er underlagt taushetsplikt, jf. barnevernloven § 6-7 første og annet ledd og forvaltningsloven § 13 første ledd nr. 1. På barnevernsområdet omfatter dette også opplysninger om fødested, fødselsdato, personnummer, statsborgerforhold, yrke, bopel og arbeidssted. Taushetsplikten er imidlertid ikke til hinder for at opplysninger gjøres kjent for sakens parter, jf. forvaltningsloven § 13 b første ledd nr. 1. Taushetsplikten er heller ikke til hinder for at opplysninger gjøres kjent for andre som de direkte gjelder, jf. forvaltningsloven § 13 a nr. 1. I saker der det skal treffes enkeltvedtak, har sakens parter videre rett til å gjøre seg kjent med sakens dokumenter, jf. forvaltningsloven § 18 første ledd. Også andre yrkesgrupper har taushetsplikt. Helsepersonell har taushetsplikt om sykdomsforhold eller andre personlige forhold som de får vite om i egenskap av å være helsepersonell, jf. helsepersonelloven § 21. Barnevernstjenesten har etter barnevernloven § 6-7 rett til å formidle opplysninger som i utgangspunktet er omfattet av taushetsplikt. Begrunnelsen for opplysningsrett er barnevernstjenestens behov for å formidle opplysninger til andre. Dette gjelder blant annet for å kunne innhente nødvendig informasjon ved undersøkelse av barns 6 Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet, Helsedirektoratet (2015): Samarbeid mellom barneverntjenester og psykisk helsetjenester til barnets beste. Rundskriv 21/2015. 7 Arbeids- og velferdsetaten og Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet (2016): Retningslinjer for samarbeid mellom barnevernstjenesten og NAV-kontoret; KS (2013): Veileder: Taushetsplikt og samhandling i kommunalt arbeid for barn – ungdom – familier; Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet (2016): Samarbeid mellom skole og barnevern. En veileder; Barne- og likestillingsdepartementet og Kunnskapsdepartementet (2009): Til barnets beste – samarbeid mellom barnehagen og barneverntjenesten. Veileder Q-1162 B. 8 Barne-, ungdoms og familiedirektoratet (2015): Nasjonale retningslinjer for samarbeid mellom politiet og barneverntjenesten ved mistanke om vold og overgrep i nære relasjoner. Høringsbrev 25.05.2018 9 Barne- og familiedepartementet (2005): Barnevernet og taushetsplikten, opplysningsretten og opplysningsplikten. Rundskriv Q-24.
|
maalfrid_77f2b32d9a8bbfa77771a95811f19fc1dc32fb28_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.759
|
# Tabellen ovenfor viser hhv. gjennomsnittlige regnskapstall for perioden 2016 - 2018, regnskap pr. 30.04.2019, samt prognose for 2019 - 2023. # er den arbeidstid en ansatt bruker på et prosjekt og som dekkes av ekstern finansiør, mens er den arbeidstid som dekkes av instituttet. # Eksterne inntekter er inkludert RITMO, både NFR-inntekten og RBO-midlene RITMO mottar fra HF (andel av de 2'') # Tabellen ovenfor viser alle prosjekter inkludert Dummy (#169999) # to prosjekter som er tildelt (men som ikke har startet opp) er med, MIRAGE (#190699) og MSCA-IF (#657999) (Har altså brukt 2 ulike Budsjetteringsprosjektkoder på disse to siste) Kostnad eksternt fin. frikjøp 70 411 387 174 568 824 750 474 1 776 883 Kostnad internt fin.
|
maalfrid_b2b4bdb986253bb68c6917f1f2e3f08883f872ec_93
|
maalfrid_kartverket
| 2,021 |
no
|
0.71
|
(sjøkart nr 30) Hovedinnseilingen til Ålesund fra sjøen er gjennom Breisunddjupet. Kommer man fra S eller W, pleier man ikke i alminnelighet å holde inn den egentlige dype renna N om Vallabåane, da dette fører unødig langt N. Man søker istedet opp under Lisjevoren og Storevoren, i medet (det N-ligste). Medet fører fri N om og de utenforliggende og . på Heissa er en lettkjennelig og meget framtredende 314 m høy fjelltopp, som sett N for Runde fortoner seg som en ganske markert kjegle mellom Godøya og Hareidlandet N. Det er da klart farvann E-over Breidsundet. Inn Breisundet, S om Golla, fører medet (se landtoning nr 11). Med går man mellom Litlevoren og Golla. Man er fri W om Golla med (Leinehornet) (362) (NE på Runde) (se landtoning nr 12). Inn Breidsundet, N er om Golla, fører medet Leisteryggen er søndre avfallet av Leisten på Godøya. Når er Golla passert. Herfra holdes mer S-lig og seiler (se landtoning nr 13). Breisunddjupet skjærer seg inn N om Vallabåane og Grunnskallen. Fartøyer som kommer fra N pleier å søke inn denne veien. Man er fri N om Vallabåane med (87) (Vigra) (se landtoning nr 14). Farvannet utenfor NW-spissen av Runde er urent og det bør ikke brukes av ukjente. 14 Fri om Vallabåane: Indre egg Synesfjellet til nordre egg Gamlemsveten Posisjon: 62˚29,8'N 05˚43,0'
|
maalfrid_456790f4ee3ff061ae7ab4421932b8f230a6e2b7_66
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.386
|
--------------------------------------------------------------------- # |SSB REISE FERIE 3 2011 | Personlig erfaring med | | | |¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ | innvandrerkontakt | | | |Hvor ofte kontakt med ----------------------------- | Tallet | |innvandrere? | Har |Hoved-| Både |Hoved-| | på | | | ikke | sak. | pos. | sak. | |personer| | |konta-|negat-| og |posit-| | som | | | kt | iv | neg. | iv |I alt | svarte | --------------------------------------------------------------------- # |Alle | 23.5| 0.7| 17.7| 58.1| 100.0| 1130| |.... | | | | | | | |Har ikke kontakt | 100.0| .| .| .| 100.0| 264| |Sjeldnere enn månedlig | .| 1.7| 25.3| 73.0| 100.0| 49| |Månedlig | .| 1.0| 14.2| 84.9| 100.0| 130| |Ukentlig | .| 0.8| 21.8| 77.4| 100.0| 332| |Daglig | .| 1.0| 27.3| 71.7| 100.0| 355| --------------------------------------------------------------------- # --------------------------------------------------------------------- # |SSB REISE FERIE 3 2011 | Arbeidsinnvandring fra | | | |¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ | utenom Norden bidrar | | Tallet | |Hvor ofte kontakt med |positivt til norsk økonomi | | på | |innvandrere? ----------------------------- |personer| | | | Både | | Vet | | som | | | Enig | og |Uenig | ikke |I alt | svarte | --------------------------------------------------------------------- # |Alle | 69.9| 9.1| 16.8| 4.2| 100.0| 1128| |.... | | | | | | | |Har ikke kontakt | 56.4| 13.0| 25.2| 5.4| 100.0| 262| |Sjeldnere enn månedlig | 56.5| 9.9| 20.3| 13.3| 100.0| 49| |Månedlig | 69.0| 10.3| 17.1| 3.6| 100.0| 130| |Ukentlig | 74.3| 9.2| 13.9| 2.5| 100.0| 331| |Daglig | 78.0| 5.7| 12.6| 3.7| 100.0| 356| --------------------------------------------------------------------- # --------------------------------------------------------------------- # |SSB REISE FERIE 3 2011 | Innvandrere flest gjør en | | | |¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ | nyttig innsats i norsk | | Tallet | | | arbeidsliv. | | på | | ----------------------------- |personer| | | | Både | | Vet | | som | | | Enig | og |Uenig | ikke |I alt | svarte | --------------------------------------------------------------------- # |Alle | 74.6| 11.3| 13.3| 0.7| 100.0| 1129| |.... | | | | | | | |Har ikke kontakt | 64.6| 15.2| 19.5| 0.7| 100.0| 263| |Hovedsak. negativ | 22.4| 14.5| 63.1| .| 100.0| 8| |Både pos. og neg. | 69.3| 14.2| 16.4| .| 100.0| 199| |Hovedsak. positiv | 81.0| 8.9| 9.2| 1.0| 100.0| 659| --------------------------------------------------------------------- # --------------------------------------------------------------------- # |SSB REISE FERIE 3 2011 |Innvandrere flest misbruker| | | |¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ | de sosiale | | Tallet | |Personlig erfaring med | velferdsordningene. | | på | |innvandrerkontakt ----------------------------- |personer| | | | Både | | Vet | | som | | | Enig | og |Uenig | ikke |I alt | svarte | --------------------------------------------------------------------- # |Alle | 35.3| 13.8| 48.8| 2.2| 100.0| 1130| |.... | | | | | | | |Har ikke kontakt | 40.9| 20.2| 35.8| 3.1| 100.0| 263| |Hovedsak. negativ | 88.8| 11.2| .| .| 100.0| 8| |Både pos. og neg. | 45.0| 13.4| 40.8| 0.9| 100.0| 199| |Hovedsak. positiv | 29.3| 11.4| 57.0| 2.2| 100.0| 660| --------------------------------------------------------------------- # --------------------------------------------------------------------- # |SSB REISE FERIE 3 2011 | Innvandrere flest beriker | | | |¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ | det kulturelle livet i | | Tallet | |Personlig erfaring med | Norge. | | på | |innvandrerkontakt ----------------------------- |personer| | | | Både | | Vet | | som | | | Enig | og |Uenig | ikke |I alt | svarte | --------------------------------------------------------------------- # |Alle | 74.1| 9.1| 15.2| 1.6| 100.0| 1131| |.... | | | | | | | |Har ikke kontakt | 61.0| 12.9| 23.5| 2.5| 100.0| 263| |Hovedsak. negativ | 35.4| 11.2| 53.4| .| 100.0| 8| |Både pos. og neg. | 68.8| 9.2| 19.9| 2.2| 100.0| 199| |Hovedsak. positiv | 81.4| 7.6| 10.0| 1.0| 100.
|
fylkestidendeforsognogfjordane_null_null_19520822_80_60_1_MODSMD_ARTICLE13
|
newspaper_ocr
| 1,952 |
da
|
0.483
|
1 Den a?nerikci7iske senator John J. Spark7?ian fra Atabama soyn det de mokratiske partiet har valgt til vi ' sepresidentkandidat.
|
friheten_null_null_19610914_21_212_1_MODSMD_ARTICLE16
|
newspaper_ocr
| 1,961 |
no
|
0.878
|
Statsminister Gerhardsen har ennå ikke villet snakke tydelig om regjerings spørsmålet etter Stortings - valget, men han er på tydelig tilbaketog fra de kategoriske uttalelsene før valget, og det har hele tida vært ventet. Den noe komiske kattepinen Arbeiderpartiet er kommet i kunne både partiet og re gjeringen spart seg om man før valget hadde nøyd seg med å si at regjeringen ville gå av hvis de borgerlige par tier kom i flertall i Stortin get. Også det ville vært en noe unødvendig erklæring, men den kunne man i alle fall stå ved. Slik situasjonen er nå fin nes det ikke engang noen borgerlig avis bortsett fra Verdens Gang som ingen bryr seg om som hevder at regjeringen bør gå av. Både når en betrakter valgresultatet stemme messig, og mandatstillingen i Stortinget er det klart at det ikke kan finnes noen grunn til å overlate noen regjer ingsmakt til de borgerlige partier som . atter kan fram vise samlet tilbakegang. Det var heller ikke før valget noen grunn til å tro at dette ville skje. Men Arbeiderpar tiet forsøkte å spille på et av sine gamle triks for å behol de velgere det hadde tapt politisk ved å true med per spektivet om en borgerlig re gjering. Denne gang holdt ikke den lite redelige meto den lengre. . Valget var ingen tillitser klæring til Arbeiderpar tiet og dets regjering, men det var enda mindre noe krav på en mer høyreorien tert politikk enn den regjer ingen har ført. Valgets tale var stikk mot satt. Det var en klar advar sel til regjeringen om at den tid er forbi da velgerne lydig følger Arbeiderpartiet videre på den veien som NATO-poli tikken fører. Vil partiet for stå denne advarselen?
|
maalfrid_b48d17f718735b5770e99a11401bccef87e66687_120
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.345
|
Cabell Varenr. Mengde 1000 kr. Varenr. Mengde 1000 kr. Varenr. Mengde 1000 kr. 42 Tsjekkoslovakia 21 41 6914 003 tonn 139 Storbritannia 17 99 44 Tyskland V 26 206 Innførsel 8 88 144 Tyskland V 7 79 51 Tyskland ø 18 46 144 Tyskland V 3 41 158 Japan 19 139 358 Japan 4 39 7005 100 tonn Utførsel1 138 6 124 Innførsel 4 611 4 653 01 Danmark 388 1 806 6914 008 tonn 106 Sverige 89 117 06 Sverige214 1 201 Innførsel 34 180 112 Belgia Lux 2 630 2 571 12 Belgia Lux 37 194 106 Sverige16 95 117 Frankrike 1 055 1 038 23 Italia 11 75 144 Tyskland V 10 32 139 Storbritannia 385 438 .27 Nederland 17 104 Utførsel 7 39 144 Tyskland V 427 458 .39 Storbritannia 151 1 027 Utførsel 233 261 [41 Sveits 89 424 6914 009 tonn 106 Sverige 14 48 [44 Tyskland V 73 305 Innførsel 14 135 490 USA 219 214 [53 Østerrike4 28 106 Sverige 3 26 n8 Liberia 8 40 127 Nederland2 33 7005 200 tonn ?,80 Sol.
|
maalfrid_e235e335e6fda32902c1679aa9f24188d269198b_319
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.805
|
Monthly earnings' of seamen in scheduled coasting trade 2 Average earnings in November Of which Total Total Total Seamen Occupation Total Pay- Wages ment Other for allowovert. ances work Kroner Adult seamen . . Of which: Ship-masters Chief mates ist mates Sole mates Chief engineers Chief engineers I . . Chief engineers II . . ist engineers Stewards Ticket clerks Boatswains Able seamen Engine mechanics . Engineer assistants Motormen Cooks Y oung seamen . Of which: Ordinary seamen Deck hands Greasers Galley boys and assistants Female servants Of which: Counter staff females . . Cabin maids . Assistants Source: NOS Wage Statistics for Seamen on Ships in Scheduled Coasting Trade.
|
maalfrid_e59b46df82db0582d72f54db80a37b0a0e821abf_1
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
en
|
0.962
|
December 2013 Excessive sickness absence may hurt productivity and put a strain on public finances. One explanation put forward for increasing absence rates is that a tougher labour market represents a health hazard. A competing hypothesis is that loss of job security works as a disciplinary device. We use a financial shock that hit the public sector in Norway in 2007 in some, but not all, municipalities to identify the effect of reduced job security on sickness absence. Public sector workers in municipalities that were not affected are used as a control group in a difference-in-differences analysis. We find that sickness absence among public employees decreased considerably in the year after the shock in the affected municipalities. The results survive a number of robustness checks. The evidence is strongest for women, and consistent with a hypothesis that reduced job security has a disciplining effect. Financial support from the Norwegian Research Council (Grant 187912) is gratefully acknowledged. We are also grateful for information from Ingvar Linde, Jan G. Myrvang, and chief executives of the eight municipalities impacted by the financial shock.
|
maalfrid_d1536195dcc765d50c4fa55e45ce302f29d5a08c_186
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.82
|
194 Kapittel 5 Samisk naturbruk og rettssituasjon fra Hedmark til Troms mener med «tidligere». Er det tiden før allmenningene i Rana og Vefsn kom over på private hender i 1750? Er det tiden før Irgens-skjøtet av 1666 da krongodset på Helgeland kom over på private hender? Er det før Harald Hårfagres tid da all ikkeokkupert jord var å betrakte som ingenmannsland? Eller er dette en prinsipiell oppfatning fra Høyesterett som egentlig ikke har noe med det aktuelle geografiske området å gjøre? Det er meget mulig at det sistnevnte er tilfellet, men hvis »tidligere» likevel betyr etter Harald Hårfagres tid, kan uttalelsen oppfattes slik at samenes utmarksområder generelt var å betrakte som herreløs grunn før norske bønder slo seg ned og dyrket opp deler av dem. Utmarksområdene i Vefsn, som rettssaken gjaldt, ble knapt tatt i bruk av »indvandrede norske Eiendomsbesiddere» før på 1600-tallet, og hvis Høyesteretts uttalelse gjelder Vefsn-allmenningen, er det ikke urimelig å tolke dette slik at Høyesterett oppfattet disse fjell- og utmarksområdene i Vefsn som «herreløs Grund» inntil 1500–1600-tallet. Det er all grunn til å tro at dette også gjaldt Rana. Høyesterett omtaler samenes manglende eiendomsrett slik: Thi uagtet Lovgivningen aldri har villet anerkjende Lappernes Folk for eiendoms-berettiget til de Strækninger, det fra Alders Tid har benyttet som Græsgange m.V., har den dog stadig forudsat, at den for Lapperne aldeles nødvendige Omvankning med Reenhjorden ogsaa i Fremtiden vilde finde Sted, jfr. Tractat af 7/18 Oktober 1751 Cod.1 § 10. Det interessante i dette sitatet fra dommen er at Høyesterett i 1862 satte ord på den tanken at man i prinsippet kunne ha anerkjent samene som eiendomsberettiget til de strekningene som de fra alders tid hadde benyttet til beite. «Lovgivningen» hadde ikke villet gjøre dette, uttaler Høyesterett. Man bør være klar over at i 1862 eksisterte det ingen annen lovgivning for samene og deres reindrift sør for Finnmark enn Lappecodisillen av 1751, som var et tillegg til grensetraktaten mellom Norge og Sverige. Ingen lovgivende myndighet hadde drøftet samenes rettigheter på de drøyt 100 årene som hadde gått siden 1751. Da felleslappeloven kom i 1883, var interessekonflikten mellom reindriftssamene og et stadig ekspanderende jordbruk kommet så langt at det knapt var noen politisk grobunn for de tankene som Høyesterett antyder. I 1880 - årene og senere var hovedpoenget med lovgivningen å lage bestemmelser som gjorde det mulig for bønder og grunneiere å få utbetalt erstatning for den skaden som reindriften kunne påføre jordbruket, særlig seterbruk og utmarksslåtter. Det var ikke lovgiverens primære intensjon å forsøke å formalisere de rettighetene som samene måtte ha ervervet på grunnlag av alders tids bruk. Disse to sitatene fra Høyesteretts dom i 1862 viser at Høyesterett hadde en oppfatning om at det fra gammelt av hadde eksistert en «herreløs Grund» som samene var alene om å benytte, og det kan se ut som Høyesterett var åpen for den tanken at samene i prinsippet kunne ha blitt tilkjent eiendomsrett til disse områdene basert på alders tids bruk. En kjøpekontrakt datert 15. februar 1950, er av interesse ettersom man her finner begrepet «umatrikulert statseiendom». Ifølge kontrakten selger Skogforvalteren på Sør-Helgeland – på statens vegne – en eiendom på 285 dekar til Lars J. Eldsmo i Hattfjelldal. Et vilkår i kontrakten er: «Parsellen gis havnerett i statens tilbakeholdte del av Atterli statsskog, gnr. 18, bnr. 1, samt i Børgefjell umatrikulerte statseiendom for et tidsrom av 25 år» (uthevet her). Det interessante ved dette er at man skiller mellom «statsskog» og «umatrikulert statseiendom», selv om begge deler formodentlig i sin tid ble betraktet som en del av Vefsn-allmenningen eller Vefsns rydninger som staten kjøpte år 1900. Disse kildene er tatt med for å vise hvordan samenes rettigheter omtales til forskjellige tider. For øvrig henvises til «Helgelandsutredninga» for ytterligere gjennomgang av samenes bruk og bosetting på Helgeland. 18 NOU 1984: 18, s. 655 19 Kopi av kontrakten.
|
maalfrid_e9de5a2157c5cb5773eda2697c5632192e1b30f9_21
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.923
|
Kontaktpersoner er på plass hos de offentlige klinikkene innen somatikk, PH og TSB, og innen de private klinikkene med avtale om døgnplasser. Dette i henhold til bestilling fra Folkehelseinstituttet (FHI). St Olavs hospital HF deltar i de nasjonale bruker / pasienterfaringsundersøkelsene Pas Opp i regi av FHI. Regionalt senter for helsetjenesteutvikling (RSHU) bistår med administrative oppgaver i forbindelse med de årlige nasjonale spørreundersøkelsene. Hemit bidrar med en liste over tilfeldig utvalgte pasienter fra pasientgruppen som skal spørres. Det er ikke gjennomført slike brukerundersøkelser i Helse Møre og Romsdal HF i 2019. FHIs løpende brukerundersøkelser implementeres fra 2020. Fagområde TSB deltar i nasjonal statusundersøkelse for LAR. Utover dette har HF-et ingen egne brukerundersøkelser i 2019. To DPS (Molde og Kristiansund) har deltatt i FHIs undersøkelse av fastlegers vurdering av DPS, publisert i november 2019. Helse Nord-Trøndelag HF deltar i relevante nasjonale brukerundersøkelser og bruker resultatene aktivt i forbedringsarbeid i klinikk og avdeling. I tillegg deltar klinikk for psykisk helsevern og rus i flere regionale og nasjonale prosjekter hvor ulike brukerundersøkelser blir prøvd ut, både innenfor psykisk helsevern for voksne og tverrfaglig spesialisert rusbehandling. Det skal innføres måltall for registrering av skadedata i Norsk pasientregister fra 2020. Helse Midt-Norge skal i 2019 påse at helseforetakene arbeider målrettet for å få opp registreringsandelen. Sykehusene i regionen rapporterer fortsatt varierende registreringsgrad når det gjelder skadedata. Det ble i 2019 arrangerte et regionalt møte om skaderegistrering med representanter fra sykehusene, RHF, Trondheim kommune og Helsedirektoratet. Som en oppfølging fra dette møtet vil det bli avholdt en regional samling ved St. Olavs hospital HF i vår med mulighet for hospitering for representanter fra øvrige helseforetak. Det vil bli arbeidet målrettet med standardisert klassifisering og økt registreringsandel. Utredningsoppdrag: Det vises til tidligere oppdrag om overgang til faglig likeverdige, men rimeligere legemidler og tilgrensende oppdrag, samt de regionale helseforetakenes redegjørelse til departementet av november 2018. Det legges til grunn at de regionale helseforetakene fortsatt følger opp anbefalinger og tiltakene i rapporten, og redegjør for denne oppfølgingen innen medio mai 2019. Det bes om at det i redegjørelsen tas inn hvordan arbeidet følges opp gjennom relevante styringsdokumenter og budsjettprosesser i de regionale helseforetakene og helseforetakene.
|
maalfrid_cfe7bc38a9c53a586d7474a18be15eea3a97d0e8_22
|
maalfrid_nhh
| 2,021 |
en
|
0.819
|
• Do not eat crispbread / strong smelling food (like mackerel in tomato and salami)
|
maalfrid_794efc3abfd21f13f22d6f24d1c1ee2d3eed26f2_16
|
maalfrid_nbim
| 2,021 |
en
|
0.954
|
Table 3-5 shows the information ratio broken down by asset class and into external and internal management during the same period. There is a significantly higher information ratio for internal than for external management. The information ratio is higher for equity management than for fixed income management. Transaction costs are incurred when new capital is phased into the fund. Norges Bank has estimated the direct and indirect transaction costs associated with phasing in new capital at NOK 425.6 million in the third quarter of 2007. This equates to 0.56 per cent of the total amount transferred, i.e. NOK 75.9 billion, and 0.02 per cent of the market value of the fund at the beginning of the quarter. The benchmark portfolio has not been adjusted for these transaction costs. This means that the excess return reported is lower than it would have been if the costs associated with phasing in new capital had been excluded. See Appendix 3 for a discussion of the methodology underlying the calculations, and the article published in April 2005 in connection with the 2004 annual report for a discussion of phasing-in costs in the fund. Since the first equity investments were made in 1998, the average quarterly return measured in terms of the benchmark portfolio's currency basket has been 1.57 per cent. There has been a positive return in 28 out of 39 quarters. Chapter 3-4 shows the quarterly returns measured in the benchmark portfolio's currency basket. Since 1997, the fund has generated an annualised annual gross return of 6.5 per cent. Once management costs and inflation are deducted, the annual net real return has been 4.6 per cent. Table 3-6 shows the annualised return up to the end of the third quarter of 2007 since 1 January in each of the years from 1997 to 2006.
|
maalfrid_fea87cb107c0a523ad7c93612804e7cc54662114_4
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.755
|
Valg av leder og nestleder Miljødirektoratet har fått delegert myndighet oppnevning av eventuelle nye styrer og reoppnevning av styremedlemmer til eksisterende styrer, samt godkjenning av forvaltningsknutepunkt. Kommunene og fylkeskommunene har etter kommune- og fylkestingsvalget høsten 2015 innstilt nye representanter til verneområdestyret. Utfra forslagene vi har mottatt utnevner vi herved følgene styre: For Nordreisa kommune: Sigrund Hestdal personlig vara: Ola Dyrstad For Nordreisa kommune: Siv Elin Hansen personlig vara: Mattis Nyheim For Troms fylkeskommune: Tor-Martin Torbergsen personlig vara: Irene Dahl For Sametinget (funksjonstid til 2017): Hilde A. Nyvoll personlig vara: Geir Tommy Pedersen For Sametinget (funksjonstid til 2017): Anne Merethe Siri Fyhn personlig vara: Mikkel Anders A. Gaup Ved oppnevningen er det tatt hensyn til bestemmelsene i Lov om likestilling mellom kjønnene. Verneområdestyret selv må selv velge sin leder og nestleder. Oppnevning av arbeidsutvalg Styret kan etter vedtektene pkt 5 selv oppnevne et arbeidsutvalg. Dette skal være bestående av personer fra styret, hvorav minst ett medlem bør være av representanter innstilt av Sametinget. Styret kan gi arbeidsutvalget myndighet til å treffe vedtak etter naturmangfoldloven/verneforskriftene i enkeltsaker som ikke er av stor betydning for verneverdiene. Arbeidsutvalgets vedtak skal treffes innenfor rammen av prinsipper fastsatt av styret for de ulike saksområdene i tråd med naturmangfoldloven/verneforskriftene. Vurdering Vi kan ikke se at det er et særlig behov for å ha et eget arbeidsutvalg. Det er trolig mest relevant i større styrer eller der saksmengden er større enn vi har hos oss. En evnt delegasjon til forvalteren (se under) vil erfaringsmessig ta opp i seg alt eller det meste av kurante saker og rutinesaker. Delegasjon av myndighet til forvalteren Styret kan gi forvalter(e) myndighet til å treffe vedtak i saker av kurant karakter. Med kurant karakter menes følgende: Saker etter verneforskriftenes spesifiserte dispensasjonsbestemmelser om ferdsel og motorferdsel. Saker etter verneforskriftenes øvrige spesifiserte dispensasjonsbestemmelser og etter naturmangfoldloven § 48 der:
|
wikipedia_download_nbo_Oswald Pohl_52192
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.894
|
'''Oswald Pohl''' (født 30. juni 1892 i Duisburg i Tyskland, død 7. juni 1951 i Landsberg fengsel) var en tysk NSDAP-funksjonær, marineoffiser og SS-general. Som leder for Wirtschafts und Verwaltungshauptamt (WVHA) var han ansvarlig for driften av konsentrasjonsleirene. Han var tilknyttet marinen under første verdenkrig og deler av mellomkrigstiden. Oswald Pohl var sønn av verktøymester Hermann Otto Emil Pohl og hans hustru Auguste Seifert i Duisburg. Pohl gikk på gymnasiet og tok abitur i 1912. Fra april samme år begynte han i forvaltningen i den tyske keiserlige marine. Under første verdenskrig ble han som skipsoffisser, i 1914 tildelt jernkorset av II klasse. Etter krigsslutt var Pohl en kort tid medlem i et frikorps. Pohl ble i marinen og tilhørte også den nye Reichsmarine. I slutten av januar 1934 gikk han ut av mareinetjenesten som'' Marine-Stabszahlmeister'' og med rang som ''Oberleutnant zur See''. Han meldte seg inn i NSDAP i 1922, og på nytt i 1926 etter at partiforbundet ble opphevet (medlemsnummer 30.842). Han ble med i Sturmabteilung (SA) i 1925. Fra 1925 til 1927 var han ''NSDAP-Ortsgruppenleiter'' og tidvis også SA-Führer i Swinemünde. Senere var han med på oppbygging og ledelse an marineavdelingene av SA i Kiel. Der hadde han også lederstillinger i Hitlerjugend (HJ). Han forlot marinen i 1934 og ble administrativ leder for Reichssicherheitshauptamt. I 1939 ble han en del av Freundeskreis Heinrich Himmler. I 1942 ble han forfremmet til Obergruppenführer i SS og til leder for det nyopprettede WVHA. Dette innebar blant annet at han førte kontroll med eiendeler som var tatt fra jøder i konsentrasjonsleirene, og at han gjennom økonomiske føringer var direkte delaktig i massedrapene i leirene. Fil:Prozess WVHA der SS (1947-1948) Pohl-Frank-Fanslau-Loerner-Eirenschmalz-Sommer-Pook.jpg|thumb|Oswald Pohl, stående til venstre, under sitt sluttinnlegg i Pohlprosessen|venstre|284x284pkEtter Tysklands kapitulasjon i 1945 gikk han i skjul. Han ble arrestert i mai 1946, og fremstilt for et amerikansk militærtribunal 8. april 1947, i den såkalte Pohlprosessen. Han ble tiltalt på fire punkter: På det første tiltalepunktet mente tribunalet at det ikke hadde nødvendig jurisdiksjon. Pohl ble kjent skyldig i punkt 2, 3 og 4 den 3. november 1947, og dømt til døden. Året etter, den 14. juli 1948, ble dommen stadfestet. Pohl ble henrettet ved hengning i Landsberg fengsel den 8. juni 1951.
|
maalfrid_cbec46d5e965b9f3964c7f86ab6bc52e491dad91_12
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
da
|
0.214
|
Tabell 7. Sykdommenes varighet ved innleggingen. Kumulativ fordeling i prosent. Duration of disease previous to admission. Percentage cumulated distribution. Diagnose Diagnosis Varighet under Duration under 1 år year 2 år years 3 år years 4 år years 5 år years 10 år years 15 år years Psykoser 01 Schizofrene psykoser 43,1 55,3 64,2 70,0 72,6 81,2 87,6 02 Reaktive psykoser 65,2 75,0 82,5 85,7 87,8 93,2 96,4 03 Manisk- depressiv psykose. 69,1 75,6 81,3 85,4 88,6 91,9 94,3 04 Involusjonsmelankoli 74,1 88,9 96,3 100,0 05 Senile og presenile psykoser 30,0 43,9 57,5 65,0 70,0 85,4 92,9 06 Psykoser v. vaskuleere lidelser 41,lj 58,11 69,81 77,51 89,11 93,8 07 Psykoser v. alkoholisme og annen eufomani 69,6 71,4 76,8 83,9 85,7 89,3 92,8 08 Psykoser v. oligofreni. • • 36,9 47,8 52,2 54,3 65,2 71,7 09 Epileptisk psykose 41,0 43,6 61,5 66,7 79,5 10 Syfilogene psykoser 100,0 11 Psykoser v. org. hjernesykdommer 45,4 56,4 65,4 69,1 78,2 87,3 90,9 12 Symtomatiske psykoser 82,3 88,2 94,1 13 Andre eller ubestemte psykoser 62,21 75,7 78,41 86,51 89,21 94,61 97,3 II. Neuroser 14 Angstneuroser 46,3 59,1 76,4 78,2 84,5 91,8 94,5 15 Hysteriske neuroser 29,3 53,6 63,4 70,7 87,8 90,2 16 Anankastiske neuroser • • • 38,5 53,8 73,1 76,9 84,6 92,3 17 Depressive neuroser 56,7 66,7 76,2 81,2 86,6 93,7 96,5 18 Psykosomatiske neuroser 59,2 74,1 79,6 85,2 88,9 96,3 19 Asteniske neuroser 36,6 53,7 63,4 73,2 75,6 87,8 97,6 20 Andre og ubestemte neuroser 45,3 65,6 70,3 81,3 84,4 87,5 93,8 Avvik i karakter og atferd 21 Psykopati 39,21 51,01 58,81 61,81 65,7 71,6j 78,4 22 Kortvarige abnorme enkeltreaksjoner 66,7 23 Eufomani 33,7 42,7 46,1 50,6 60,7 69,7 78,6 24 Atferdsavvik hos barn 100,0 IV.
|
maalfrid_a878d6c29c208a70a3f7581f18203526c88fa2a5_144
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.733
|
2010–2011 147 Tilleggsbevilgninger og omprioriteringer i statsbudsjettet 2011 3614 Boliglånsordningen i Statens pensjonskasse 1 Gebyrinntekter, lån 26 000 - 7 000 33 000 90 Tilbakebetaling av lån 4 500 000 - 1 600 000 6 100 000 3615 Yrkesskadeforsikring 1 Premieinntekter 153 000 - 6 000 159 000 3616 Gruppelivsforsikring 1 Premieinntekter 91 000 - 3 000 94 000 3635 Ventelønn 1 Refusjon statlig virksomhet mv. 40 000 - 9 000 49 000 85 Innfordring av feilutbetaling av ventelønn 1 600 - 200 1 800 3710 Nasjonalt folkehelseinstitutt 2 Diverse inntekter 167 308 20 800 - 188 108 3711 Ernæring og mattrygghet 2 Diverse inntekter - - 200 200 3715 Statens strålevern 2 Diverse inntekter 40 494 - -2 000 38 494 4 Gebyrinntekter 3 100 - 1 000 4 100 5 Oppdragsinntekter 4 221 - 1 000 5 221 3732 Regionale helseforetak 86 Driftskreditter 550 000 - 1 600 000 2 150 000 3821 Bosetting av flyktninger og tiltak for innvandrere 1 Integreringstilskudd for overføringsflyktninger, ODA-godkjente utgifter 79 887 - 20 099 99 986 2 Særskilt tilskudd ved bosetting av enslige, mindreårige flyktninger, ODA-godkjente utgifter 21 447 - 4 212 25 659 3822 Opplæring i norsk og samfunnskunnskap for voksne innvandrere 1 Norskopplæring i mottak, ODA-godkjente utgifter 94 320 - 19 275 113 595 3855 Statlig forvaltning av barnevernet 60 Kommunale egenandeler 923 648 - -52 000 871 648 3856 Barnevernets omsorgssenter for enslige, mindreårige asylsøkere 4 Refusjon av ODA-godkjente utgifter 136 900 - 69 930 206 830 1000 kroner Kap.
|
maalfrid_6eddf1f62b94a1478e751a16bac1aa2e93eb219d_152
|
maalfrid_helsedirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.885
|
Tabell 6-10 Bruttoutgifter 2015 og 2018 fordelt på tre brukergrupper for A-kommunene. Utviklingen for de tre brukergruppene blir kommentert i det følgende. Hobøl har hatt svakere vekst enn pris- og kostnadsveksten i kommunesektoren (kommunal deflator) på 8,3 prosent fra 2015 til 2018. Lillesand har hatt en noe sterkere vekst. Hobøl og Lillesand lå høyt i utgangspunktet. Veksten har vært sterk for Os og Stjørdal, som var blant kommunene som lå lavt. Altså har utviklingen gått i retning mer likhet. For denne gruppen har det fra 2015 til 2018 vært en sterk vekst for Hobøl, Lillesand og Os og reduksjon for Stjørdal. I 2015 lå utgiftene i Stjørdal betydelig høyere enn de andre tre kommunene. Også for denne gruppen har det altså skjedd en utvikling i retning større likhet. For alle de fire A-kommunene har det vært en betydelig vekst i utgiftene til institusjon. Os, som lå på et lavt nivå i 2015, har hatt den sterkeste veksten. Antall brukere på langtidsopphold sank frem til 2017, for så å øke fra 2017 til 2018 (jf. Figur 5-3). Fra 2017 til 2019 har tilskuddene til langtidsopphold økt betydelig i Os og Stjørdal (jf. Tabell 5-4). Forklaringen er økte utgifter per bruker (oppholdsdøgn) på langtidsopphold, og at korttidstilbudet har blitt styrket. Økningen i Os og Stjørdal har vært sterkere enn kostnadsveksten i kommunesektoren. Begge kommunene hadde høye utgifter til tilbudet i 2015, fordi dette har vært en tydelig prioritering i disse kommunene som alternativ til langtidsopphold på institusjon. Hobøl og Lillesand har ennå ikke etablert et slikt tilbud. Lillesand har imidlertid startet planleggingen av boliger med døgnomsorg. Byggingen av sykehjem og andre botilbud er en prosess som tar relativt lang tid. Vanligvis tar det minst fem år fra planleggingen starter til bygget står ferdig. På dette området kan man altså ikke forvente at det skjer så mye i løpet av bare to år. Alle kommunene hadde betydelig vekst fra 2015 til 2018. Utviklingen i tilskuddene fra 2017 til 2019 viser en økning for hjemmebaserte tjenester for Hobøl, Lillesand og Os, mens det har vært en reduksjon for Stjørdal (jf. Tabell 5-4). Reduksjonen i Stjørdal har sammenheng med at plasser i omsorgsboliger nå er hjemlet om til sykehjemsplasser. Jevnt over har A-kommunene hatt en betydelig økning i kostnader til de fleste brukergrupper. Samlet sett har brutto utgifter økt med ca. 15 prosent for de fire kommunene. Deler av dette skyldes den demografiske veksten blant eldre brukere. Videre er det tegn til at kommunene konvergerer med tanke på tjenester til personer med nedsatt funksjonsevne, for personer med psykiske problemer og rusproblemer og for hjemmetjenester til eldre.
|
maalfrid_c84e36a4039cc917e859d8c139ad65345dbb448c_8
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.841
|
INTRODUKSJON TIL VIRKSOMHETEN OG HOVEDTALL | 9 | KAP 2 og direktorater, regionale og kommunale aktører, frivilligheten, næringslivet, klynger og opplærings- og utdanningsinstitusjoner. Vi deltar i internasjonale samarbeid og nettverk. Kompetanse Norge har rollen som National Coordinator for the Implementation of the European Agenda for Adult Learning, hvor vi er en koordinator for voksnes læring inn mot EU. I perioden 2018–2020 er Kompetanse Norge nasjonal koordinator for Nordisk Nettverk for Voksnes Læring (NVL). NVL er et program i Nordisk Ministerråd, og skal støtte det nordiske samarbeidet for voksnes læring. Vi er National Support Service for Electronic Platform for Adult Learning in Europe (EPALE). EPALE er en flerspråklig fagportal for voksnes læring i Europa, og vi får midler fra EU-kommisjonen til å drifte denne portalen, og bidrar med faglig innhold. Ved utgangen av 2019 var det 159 ansatte i Kompetanse Norge, fordelt på fem avdelinger og 15 seksjoner, kommunikasjonsstab, ledelseskoordinator og direktør. Sveinung Skule er ansatt som ny direktør som etterfølger av Gina Lund. Han tiltrer i 2020. Kompetanse Norge er lokalisert i Oslo, og har også kontorer i Bergen og Tromsø. Alle lokasjonene ivaretar nasjonale oppgaver. Kunnskapsdepartementet besluttet i 2019 å flytte enkelte oppgaver knyttet til voksnes læring og kompetansemobilisering fra Utdanningsdirektoratet til Kompetanse Norge fra 1. januar 2020. Dette gjelder ansvar for forsøk med modulstrukturert opplæring i ulike lærefag i videregående opplæring, oppgaver knyttet til tjenestene i utdanning.no, samt enkelte oppgaver knyttet til karriereveiledning i skolen og realkompetansevurdering, i hovedsak råd, støtte- og veiledningsoppgaver. Flyttingen av oppgaver knyttet til tjenestene i utdanning.no innebar en virksomhetsoverdragelse til Kompetanse Norge. . Organisasjonskart pr. 31.12.
|
maalfrid_36e1b51cff9bde037164c9fff6c02784c1a7b617_180
|
maalfrid_nbim
| 2,021 |
en
|
0.742
|
Debenhams PLC 11-01-11 Annual 12 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Debenhams PLC 11-01-11 Annual 13 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Debenhams PLC 11-01-11 Annual 14 Routine/Business Adopt New Articles/Charter For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 2 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 3 Routine/Business Approve Dividends For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 8 Routine/Business Ratify Auditors For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 9 Routine/Business Auth Brd to Fix Remuneration of Aud For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 10 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 11 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 12 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Dechra Pharmaceuticals PLC 04-11-11 Annual 13 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 2 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 3 Routine/Business Approve Dividends For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 8 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 9 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 10 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 11 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 12 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 13 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 14 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 15 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 16 Directors Related Elect Directors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 17 Routine/Business Ratify Auditors For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 18 Routine/Business Auth Brd to Fix Remuneration of Aud For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 19 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 20 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 21 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 22 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Derwent London PLC 20-05-11 Annual 23 Routine/Business Approve Stock Dividend Program For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 2 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 3 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 8 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 9 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 10 Directors Related Elect Directors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 11 Routine/Business Approve Dividends For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 12 Routine/Business Ratify Auditors For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 13 Routine/Business Auth Brd to Fix Remuneration of Aud For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 14 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 15 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 16 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 17 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Development Securities PLC 27-05-11 Annual 18 Routine/Business Adopt New Articles/Charter For Devro PLC 28-04-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Devro PLC 28-04-11 Annual 2 Routine/Business Approve Dividends For Devro PLC 28-04-11 Annual 3 Directors Related Elect Directors For Devro PLC 28-04-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Devro PLC 28-04-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Devro PLC 28-04-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Devro PLC 28-04-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Devro PLC 28-04-11 Annual 8 Routine/Business Approve Aud and their Remuneration For Devro PLC 28-04-11 Annual 9 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Devro PLC 28-04-11 Annual 10 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Devro PLC 28-04-11 Annual 11 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Devro PLC 28-04-11 Annual 12 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Devro PLC 28-04-11 Annual 13 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Diageo PLC 19-10-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Diageo PLC 19-10-11 Annual 2 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Diageo PLC 19-10-11 Annual 3 Routine/Business Approve Dividends For Diageo PLC 19-10-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 8 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 9 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 10 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 11 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 12 Directors Related Elect Directors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 13 Routine/Business Ratify Auditors For Diageo PLC 19-10-11 Annual 14 Routine/Business Auth Brd to Fix Remuneration of Aud For Diageo PLC 19-10-11 Annual 15 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Diageo PLC 19-10-11 Annual 16 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Diageo PLC 19-10-11 Annual 17 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Diageo PLC 19-10-11 Annual 18 Routine/Business Approve Political Donations For Diageo PLC 19-10-11 Annual 19 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Dignity PLC 09-06-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Dignity PLC 09-06-11 Annual 2 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Dignity PLC 09-06-11 Annual 3 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 8 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 9 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 10 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 11 Directors Related Elect Directors For Dignity PLC 09-06-11 Annual 12 Routine/Business Approve Aud and their Remuneration For Dignity PLC 09-06-11 Annual 13 Routine/Business Approve Dividends For Dignity PLC 09-06-11 Annual 14 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Dignity PLC 09-06-11 Annual 15 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Dignity PLC 09-06-11 Annual 16 Capitalization Authorize Share Repurchase Program For Dignity PLC 09-06-11 Annual 17 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 2 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 3 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 4 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 5 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 6 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 7 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 8 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 9 Directors Related Elect Directors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 10 Routine/Business Ratify Auditors For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 11 Routine/Business Auth Brd to Fix Remuneration of Aud For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 12 Non-Salary Comp. Approve Remuneration Report For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 13 Routine/Business Approve Political Donations For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 14 Capitalization Auth Issuance with Preemptive Rgts For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 15 Capitalization Appr Issuance w/o Preemptive Rgts For Dixons Retail PLC 07-09-11 Annual 16 Antitakeover Related Authorize the Company to Call EGM with Two Weeks? Notice For Domino Printing Sciences PLC 16-03-11 Annual 1 Routine/Business Accept Fin Statmnts & Statut Rpts For Domino Printing Sciences PLC 16-03-11 Annual 2 Non-Salary Comp.
|
maalfrid_1f2882d3a43cdfbad0cef6ae6bc26f3d7811fa97_58
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.6
|
Innbetalinger innbetalinger av bevilgning -156 654 055 -144 368 311 innbetalinger av tilskudd og overføringer -2 160 136 -1 811 008 innbetalinger fra salg av varer og tjenester -10 200 -229 006 andre innbetalinger -85 438 -97 968 Sum innbetalinger -158 909 829 -146 506 292 Utbetalinger utbetalinger for kjøp av varer og tjenester 49 789 066 43 970 991 utbetalinger av lønn og sosiale kostnader 97 088 687 87 266 757 utbetalinger av skatter og offentlige avgifter -19 432 -251 908 Sum utbetalinger 146 858 320 130 985 840 Netto kontantstrøm fra driftsaktiviteter * (se avstemming) avregning bevilgningsfinansiert virksomhet -2 782 471 disponering av periodens resultat (til virksomhetskapital) -3 978 772 ordinære avskrivninger -4 316 457 -3 591 863 endring i statens finansiering av immaterielle eiendeler og varige driftsmidler -7 778 336 -3 462 946 endring i kundefordringer -10 200 -55 125 endring i leverandørgjeld 1 065 032 -3 526 068 endring i ikke inntektsført bevilgning, tilskudd og overføringer 825 853 744 574 endring i andre tidsavgrensningsposter 945 071 -1 450 253 Netto kontantstrøm fra driftsaktiviteter*
|
firdafolkeblad_null_null_19400604_35_43_1_MODSMD_ARTICLE35
|
newspaper_ocr
| 1,940 |
nn
|
0.631
|
Me har tala med folk frå Eike fjord, Øog dei er spent på om det iår kann verta noko trafikk gjen nom bygdi. Som kjent har det tidlegare dei siste sumrane vore oppsett ei rute som høvde for dei som ei helg ville ta turen over til Hyen i Nordfjord. lår har jo Fylkesbåtane lote innskrenke rutone sine. Og det er vel også mykje på det uvisse kor leis det vert med bilane. Men det vert arbeidt for at trafikken kann haldast oppe også iår, slik at det kann verte høve å ta turen. Ein har tenkt seg ei løysing t. d. så leis : Eli bilrute kvar laurdag et termiddag frå Flora Øog så langt vegen er ferdig innover, dinest motorbåtrute til Tonheim Øog så bil vidare. Løkebø eller Svarthumle, alt etter som ferdafolket ville til Hyen eller Naustdal. Ei liknande rute ordning måtte så setjast opp for tilbaketuren sundag kveld. Dette skulle kunne vera gjen nomførleg. lår vert det ikkje tale om lengre turar, Øog nettopp difor skulle ein tru mange hadde in teresse av ein slik kort tur. Var det nokon som hadde høve å ofra fleire dagar, kann det ordnast med opphald både i Hyen Øog pr andre stader der inne, etter det me skjønar. No når det heller ik kje er så mange rutor på Fyrds fjorden som før, kunne det også tenkjast at noko av trafikken til Øog frå Naustdal kunne gå den vegen.
|
maalfrid_77b213bd058da47ab666021cefd49fe1d36c4e92_204
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.278
|
Varenr. Mengde 1000 kr. 112 Belgia Lux 55 52 123Italia 251 149 135 Soviet350 95 137 Spania869 208 142 Tsjekkoslovakia 356 153 151 Tyskland Ø 866 428 152 Ungarn461 129 153 Øst-errike 125 57 490 U S A152 56 9304 309 stk. Innførsel932 140 135 Sovjet660 75 9304 900 stk. Inn fnise!1 200 36 9305 001 stk. Inn fnise! 12 146 510 101. Damn ark 1 104 29 131 Polen2 113 90 139 Storbritannia 2 869 108 144 Tyskland 831 115 152 Ungarn 4 646 170 9305 009 stk. Inn fnise!3 006 146 144 Tyskland V 751 55 490 U S A654 41 9306 201 tonn Innførsel125 10 424 106 Sverige116 10 204 117 Frankrike6 45 144 Tyskland2 45 490 U S A 1 110 Utforsel 9306 209 tonn Utførsel • • • 9306 901 tonn Inn terse! 2 101 Danmark 1 106 Sverige 0 152 Ungarn 0 Utiorsel 0 152 Ungarn 9306 909 -Lorin Inn fnise! 490 U S A 1 9307 150 tonn Inn fnise! 5 106 Sverige 4 Ulfors4 9307 251 tonn lnnforsel 112 Belgia Lux3 139 Storbritannia 12 1 291 144 Tyskland 0 34 490 U S A 8 498 (...7tforsel ... 9307 259 tonn Innforsel 19 473 112 Belgia Lux 15 354 153 Østerrike 2 28 490 U S A 1 75 Utførsel • •• 9307 311 tonn Inn farse! 46 331 131 Polen 6 31 135 SoNjet 12 42 144 Tyskland 13 132 151 Tyskland 5 28 490 U S A 3 44 Utforsel 9307 319 tonn Inn fnise! 251 2 016 103 Finland 20 287 106 Sverige 207 1 268 144 Tyskland N 18 306 490 U S 5 130 Utforsel • • •• 9307 600 tonn Inn fnise! 15 106 Sverige 2 . 13 59 • • • Loir.)11 48 48 • • • 9307 805 tonn Inn fnise! 6 153 Østerrike Varenr. Mengde 1000 kr. 9307 809 tonn Inn fnise!484 101 Danmark 178 106 Sverige 112 Belgia Lux0 11.7 Frankrike 165 123 Italia. 17 139 Storbritannia 3 144 Tyskland V 92 490 USA Utforse! 9401 110 tonn Innførsel16.3 101 Danmark29 123 Italia' 106 Sverige79 3 34 131 Polen 139 Storbritannia 7 4 144 Tyskland -V 152 Ungarn 4 Utforsel 872 65 101 Danmark 105 island 4 194 106 Sverige 1. 208 28 45 52 41 40 1 931 107 Varenr. Mengde 1000 kr. 9307 802 inn fnise! 106 Sverige 173 • 144 Tyskland V ' — 168 Utforsei 9307 804 99 Innforsel 75 144 Tyskland V Utforsel 9401 191 innførs:).
|
maalfrid_c3460ae904aa30e652f8db084cde2d28810a219c_0
|
maalfrid_miljopakken
| 2,021 |
no
|
0.403
|
Vår referanse Vår dato 7.12. Lars Aksnes, Vegdirektoratet Rita Ottervik, Trondheim kommune Tore Sandvik, Sør-Trøndelag fylkeskommune Elisabeth Enger, Jernbaneverket Einar Aassved Hansen, Trondheim kommune Berit Brendskag Lied, Statens vegvesen Anne Skolmli, Jernbaneverket Erlend Solem, Sør-Trøndelag fylkeskommune Harald Høydal, Fylkesmannen Kjetil Strand, Statens vegvesen Eva Solvi, Statens vegvesen Heidi Fossland, Trondheim kommune Kristin Gjærevoll, Statens vegvesen Henning Lervåg, Sekretariatet Forslag tidsplan 10:00 - 10:10 10:10 - 10:25 10:25 – 10:45 Pause 12:30 – 12:45 12:45 – 12:55 12:55 – 13:30 13:30 – 13:50 13:50 – 14:05 14:05 – 14:20 14:20 – 14:35 14:35 – 14:40 14:40 – 14:
|
maalfrid_5befc9c4606e0644201b7f1972b04fd14d9e4726_251
|
maalfrid_matematikksenteret
| 2,021 |
en
|
0.66
|
18.6 Key words: _________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ 19. Almost every lesson Once or twice a week 1 to 3 times a month More rarely 19. 19.2 The students work in pairs 19. 19.4 The students work together as a class with the teacher or a student at the blackboard. 20.1 What do you consider the greatest strengths and weaknesses associated with using cooperation in mathematics? Key words: _________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ 20.2 What do you consider the greatest strengths and weaknesses associated with individual work with mathematics? Key words:
|
maalfrid_679b2cfe8180bff98d764175046fd9bb4d90d637_61
|
maalfrid_helsedirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.787
|
De samfunnsmessige kostnadene knyttet til ikke-smittsomme sykdommer som er mulige å forebygge, er store. De omfatter utgifter til behandling og rehabilitering i helsesektoren, men også kostnader knyttet til sykefravær, produktivitetstap, velferdstap og trygdeut gifter. Alkohol- og narkotikabruk medfører dessuten velferdstap for tredjepart, ulykker, kriminalitet og vold. I Norge er de samfunns messige kostnadene av alkohol anslått til 18 mrd kroner årlig (2) og av røyking til hele 80 mrd kroner per år dersom velferdstapet også gis en økonomisk verdi (3). I Sverige er de samfunnsmessige kostnadene ved røyking anslått til 26 mrd kr årlig (4), og kostnadene ved overvekt og fedme til rundt 13,5 mrd. kroner i året. Den potensielle gevinsten ved forebyggingstiltak er derfor betydelig. Virkemidlene i folkehelsearbeidet kan deles inn i to hovedkategorier, pedagogiske og strukturelle. Mens pedagogiske virkemidler i hovedsak tar sikte på å sette folk i stand til å håndtere risi kofaktorer, er hensikten med de strukturelle vir kemidlene å redusere forekomsten av risikofak torer og gjøre sunne valg enklere. Strukturelle virkemidler er i sin karakter befolkningsrettede og ligger ofte utenfor helsetjenestens ansvars område. Pedagogiske virkemidler kan både være befolkningsrettede og individrettede og ligger oftere innenfor helsetjenestens ansvarsområde. Pedagogiske virkemidler omfatter et bredt register av tiltak. De mest typiske eksemplene er kanskje massemediekampanjer og infor masjonsprogrammer i skolen, men alle typer informasjonsvirksomhet kan beskrives som pedagogiske virkemidler, enten det dreier seg om informasjon om skader, befolkningsråd, merkeordninger eller individuell rådgivning i møte med helsetjenesten. Strukturelle virkemidler omfatter for eksempel avgifter og aldersgrenser som gjør helseskadelige produkter mindre tilgjengelige, eller tiltak som bygger ned barrierer for sunne valg, for eksempel ved å redusere priser på sunne matvarer, bygge sykkelveger eller sikre grøntarealer og lekeplasser for barn. I mange tilfeller er det ikke snakk om et «enten - eller». Ofte vil pedagogiske og struk turelle virkemidler utfylle hverandre i sam mensatte strategier, slik vi blant annet ser på tobakksfeltet (5). Informasjon er viktig for å forklare rasjonale bak strukturelle virkemidler og for å sikre legitimiteten til tiltak som på ulike måter griper inn i folks handlingsrom. På mange områder har myndighetene dessuten en informasjonsplikt overfor innbyggerne og et ansvar for å gi kunnskapsbasert og kva litetssikret informasjon på felter der mange aktører og interessenter har synspunkter, slik som på kostholdsområdet. Samhandlingsreformen trekker spesielt fram helsestasjons- og skolehelsetjenestens rolle i det tverrfaglige folkehelsearbeidet. En rekke studier har dessuten vist god effekt av enkle intervensjoner mot risikofylt helseatferd i primærhelsetjenesten. Slike intervensjoner omfatter alt fra enkle spørsmål om røykevaner og fysisk aktivitet til mer strukturerte samtaler om helseatferd. Med etableringen av kom munale frisklivssentraler får helsetjenesten også et oppfølgingstilbud til pasienter som trenger ytterligere støtte til atferdsendring. Slike intervensjoner vil stå sentralt i Samhand lingsreformens mål om å gripe tidligere inn i sykdomsforløpet og forhindre at en alvorlig tilstand utvikler seg. I klinisk praksis kan det imidlertid bli vanskelig å prioritere slike inter vensjoner fordi tilstanden ikke ennå er alvorlig, og fordi en ikke vet i det enkelte tilfellet hvordan forløpet vil bli. Det kan dessuten være problematisk å ta opp et tema som pasienten selv ikke opplever som et problem.
|
maalfrid_e4a05804fae7b0b26bcc96d1819e15b1355068e9_6
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.738
|
1) Develop equilibrium and kinetic parameters for PFASs present in the impacted drinking water 2)
|
lovdata_cd_45355
|
lovdata_cd_rtv_rundskriv_2005
| 2,021 |
no
|
0.821
|
[Endret 10/03, 10/04. Av forarbeidene, Ot.prp.nr.43 (2000-2001), går det fram at det skal legges til grunn det samme inntektsbegrepet som blir brukt for bidragsmottakeren når bidrag skal fastsettes, men med det unntaket at fordelen av skatteklasse 2 ikke skal regnes med i inntekten. Ved fastsettelse av inntektsgrensen for når bidragsmottakere skal ha krav på fullt forskudd, har departementet lagt vekt på at mottakere av full overgangsstønad, ekstra småbarnstillegg og utvidet barnetrygd fortsatt bør motta forskudd med full sats. Inntektsgrensen er ut fra dette satt til 128.400 kroner pr. år fra mai 2004). Forskuddsmottakere med inntekt under den gitte grensen skal ha utbetalt fullt bidragsforskudd, uavhengig av antall barn og om vedkommende bor sammen med ektefelle/samboer.
|
wikipedia_download_nbo_Sykling under Sommer-OL 2012 – Keirin kvinner_314065
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.832
|
'''Kvinnenes keirin''' under sommer-OL 2012 fant sted i London Velopark 3. august. Dette er første gang kvinner konkurrerer i keirin under et OL, for mennene ble det innført som en olympisk øvelse under sommer-OL 2000. * https://archive.is/20121208142836/www.london2012.com/cycling-track/event/women-keirin/index.html
|
maalfrid_1b3fe9f2e7cba20aa2baa93fe9fb922a40bfae2f_97
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
sv
|
0.971
|
Fagmiljöet består av två förstestillingar i latin och två i gresk; i skrivande stund även en postdoc i gresk som bidrar till undervisningen. Om några år tillkommer med all sannolikhet en professor i latin enligt avtal med Bergens forkningsstiftelse. Den varierade specialistkompetensen är väl anpassad de skilda momenten och kurserna i programmet. Fagmiljöet samarbetar aktivt med de övriga klassiskt filologiska miljöerna i Norge och har goda kontakter internationellt, bland annat med Corpus Christi college vid Oxford, där våra doktorander brukar göra studieuppehåll. En internationell konferens ordnade vi senast 2012, «Writing Europe before 1450, University of Bergen, 3-5 June 2012», tillsammans med forskare från Cambridge och University of Leicester . Pär Sandin är ledare för Nasjonal fagråd for gresk og latin och som føre detta Humboldt-stipendiat medlem av Alexander von Humboldt-Netzverk; Gjert Vestrheim sitter i redaktionsrådet för den nasjonala faglige ocg vetnskapliga tidskriften Klassisk Forum; Aidan Conti sitter i redaktionsrådet för handboken Parvum lexicon stemmatologicum, ett internationellt utgivningsprojekt. Fagmiljöet består av två förstestillingar i latin och två i gresk med undervisningsplikt på 50% av sina stillinger. En av de ansatta är i skrivande stund professor, med ytterligare en ansökan om opprykk under behandling av fakultetet (beslut väntas i oktober).
|
maalfrid_b2ebe57c40cc9c0f0a3b11387a7cc779bbf78777_0
|
maalfrid_oslomet
| 2,021 |
en
|
0.575
|
Cargas, S. (2020). Human Rights Education: Forging an Academic Discipline. Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press. 224 pp., US$ 69,95 (hardcover) ISBN-9780812251791. Reviewed by Kristina Eberbach Columbia University, USA. Kristina Eberbach:
|
maalfrid_892c5e817430d4b8b03982d86ae5684edc1bd722_36
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.9
|
38 2006–2007 Om samarbeidet i Organisasjonen for sikkerhet og samarbeid i Europa (OSSE) Ministerrådet, som stadfester energiforpliktelsene nedfelt i dokumentet om en OSSE-strategi for den økono miske og miljømessige dimensjon, som ble vedtatt på Ministerrådets møte i Maastricht i 2003, som er klar over at høy grad av energisikkerhet forutsetter at energiforsyningen er forutsigbar, pålitelig, økonomisk akseptabel, kommersielt for svarlig og miljøvennlig, noe som kan oppnås ved hjelp av langsiktige kontrakter der det er aktuelt, som erkjenner at etterspørselssikkerhet og samordnet opptreden fra energiprodusentenes og forbrukernes side også har avgjørende betydning for økt energisikkerhet, som konstaterer at det er nødvendig å innlede en samarbeidsdialog for å drøfte den økende og gjensidige energiavhengigheten som eksisterer mellom produsent-, konsument- og transittlan dene, slik at de kan utnytte denne avhengigheten best mulig og bidra ytterligere til global energisik kerhet, samtidig som det tas tilbørlig hensyn til alle de berørte partenes interesser, som er oppmerksom på at denne dialogen bør kunne styrke samarbeidet mellom produsent-, transitt- og konsumentlandene med sikte på å bedre den globale energisikkerheten gjennom en bred og samordnet tilnærming som også omfatter næringsliv og sivilsamfunn, som mener tilgang på pålitelige og stabile forsy ningskilder for hydrokarboner til og fra OSSEs del takerstater er en gunstig forutsetning for å kunne fremme et langsiktig og gjensidig fordelaktig ener gisamarbeid, som merker seg tiltak for å diversifisere energi forsyningen og -etterspørselen, energikildene og ledningsnettene samt tiltak for å gjøre energiover føringssystemene mer fleksible ved å opprette et stort antall forsyningsruter, eventuelt optimale, også direkte, overføringslinjer mellom leverandø rene og forbrukerne, og som videre merker seg til tak som tar sikte på en mer effektiv utnyttelse av energikildene av hensyn til miljøet, som er fast bestemt på å støtte tiltak for å vide reutvikle og anvende nye og fornybare energikil der, og som erkjenner at omfattende bruk av fornybar energi i vesentlig grad vil kunne bidra til en lang siktig energiforsyning uten at det får skadelige virkninger på klimaet, som tar i betraktning at et godt offentlig styre sett og god foretaksledelse, oversiktlige markeder og regionalt energisamarbeid er viktige forutset ninger for å oppnå bedre energisikkerhet, samtidig som alle de berørte partenes interesser blir ivare tatt, som merker seg OSSEs innsats for å sette økt fokus på de utfordringer vi står overfor når det gjel der energisikkerhet, og å tjene som en arena for dialog om energisikkerhet, for å gi et verdifullt til skudd og å bidra til regionalt og globalt samarbeid om energisikkerhet, som merker seg det arbeidet OSSE allerede har nedlagt på området energisikkerhet i løpet av 2006, erklærer at det slutter opp om de mål og prin sipper som ble vedtatt på G8-møtet i St. Petersburg for å styrke energisikkerheten, 2. pålegger Det faste råd og, i nært samarbeid og samråd med deltakerstatene, OSSEs sekreta riat å fremme dialog om energisikkerhet, også på ekspertnivå, der produsent-, transitt- og kon sumentlandene deltar, 3. pålegger Det faste råd og OSSE-sekretariatet å sette økt fokus på og å styrke dialogen om G8 landenes handlingsplan mot klimaendringer, for ren energi og for bærekraftig utvikling (2005) og deres handlingsplan for global ener gisikkerhet (2006). Fra Sveriges delegasjon: «I forbindelse med vedtakelsen av beslutnin gen om dialog om energisikkerheten i OSSE ønsker jeg å avgi følgende tolkningserklæring på vegne av delegasjonene fra De forente sta ter, Latvia, Litauen, Republikken Moldova, Polen, Sverige og Ukraina:
|
maalfrid_8d3f60972ab34f38ad33fae2bedfdb89eb764c73_182
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.079
|
9 10 11 11 12 13 14 15 16 Storfæ Landsdele. over 3 Aar var: Samlet Antal. under 1 Aar. 1-2 Aar. over 2 Aar. Af de over 2Aar var: Vallak- Hopper. ker. Okser. Kjør. VIII. Bygderne herredsvis. (Forts.) 296 271 3 463 622 353 2 488 23 2 465 Sands -veer. 290 • 266 3 339 599 343 2 397 22 2 375 Sandsvær Prgld. 6 5 124 23 10 91 90 Kongsberg Landdistrikt. 131 108 1 920 323 212 385 9 1 376 Flesberg. 87 54 1 148 175 135 838 831 Rollag. 137 116 2 611 326 299 1 986 10 1 976 Nore. 4 264 •3 767 50 527 8 650 5 489 36 388 668 35 720 Buskerud Amt. 56 50 557 112 70 375 4 371 Strømmen. 192 171 1 563 141 122 1 300 31 1 269 Skoger. 255 207 2 442 404 300 1 738 25 1 713 Sande. 133 140 492 316 202 974 24 950 Hof. 177 162 592 296 191 105 13 1 092 Botne. 255 219 2 653 496 277 880 20 1 860 Vaale. 175 154 1 654 265 174 1 215 21 1 194 Borre. 238 250 2 752 610 322 18O 8 1 812 Ramnes. 247 199 2 417 661 300 1 456 4 1 452 Andebu. 265 241 3 152 745 355 2O5 10 2O4 Stokke. 330 303 39i 692 350 49 24 25 Sem. 120 109 1 272 276 124 872 5 867 Nøttero. 47 47 661 158 46 457 4 453 Tjermo. 297 264 3 388 841 426 2 121 16 2 105 Sandeherred. 151 192 2 052 512 337 1 203 16 1 187 Tjølling. . 5 7 7 2 - 5 5 Fredriksværn. 262 283 27l 491 337 1 893 25 1 868 Brunlanes. 247 282 2 935 660 371 1 904 23 1 881 Hedrum. 173 172 2 006 413 216 1 377 13 1 364 Lardal. 3 625 3 452 38 607 8 091 4 520 25 996 286 25 710 Jarlsberg og Larvik Amt. 206 94 1 506 267 129 i110 15 1 095 Drangedal. 97 47 733 88 65 580 8 572 Sannikedal. 51 48 966 114 96 756 14 742 Skaato. 208 123 1 585 '248 149 1 188 16 1 172 Bamle. 158 104 1 138 141 90 907 14 893 Eidanger. 63 51 745 169 83 493 2 491 Slemdal. 366 321 3 408 396 233 2 779 28 2 751 0-jerpen.
|
maalfrid_aa64e9b7e70b589e1f4bf0185d756817df5d4fb5_35
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.8
|
35 Pensjonslovene og folketrygdreformen I Kapittel 2 Det følger av lov 19. februar 2010 nr. 5 om til skott til arbeidstakere som tar ut avtalefestet pen sjon i privat sektor (AFP-tilskottsloven) at alle som er født i 1944 og som tilstås AFP med virkningstids punkt fra og med 1. januar 2011, skal omfattes av den nye AFP-ordningen. Arbeidstakere født i november 1948 eller tidligere og som tar ut AFP med virkningstidspunkt senest 1. desember 2010 omfattes av gjeldende ordning. I AFP-tilskottsloven ligger det også en skjer mingseffekt for virkningen av innføringen av leve aldersjustering for en del årskull. For de som er født i årene 1944-1962 ytes det derfor et kompensa sjonstillegg som varierer for de ulike årskullene. Partene i privat sektor varslet i avtalen i lønns oppgjøret 2008 at de vil vurdere overgangen til ny AFP-ordning og behovet for endringer i ytelsenes størrelse senest i 2017. Som beskrivelsen ovenfor viser, vil den nye AFP-ordningen ha nær tilknytning til, og sammen heng med, folketrygden. Prinsipielt vil ordningen utgjøre et livsvarig tillegg til alderspensjonene i fol ketrygden for de arbeidstakere som er omfattet av AFP-ordningen. I realiteten vil den nye AFP-ord ningen fremstå som et tillegg til, og forbedring av, alderspensjonen fra folketrygden finansiert av arbeidsgiverne og staten for de arbeidstakergrup pene som dekkes av en slik ordning. Selv om ny AFP er et tillegg til alderspensjon i folketrygden, har ny AFP beholdt viktige elemen ter av tidligpensjon. For å kunne ta ut alderspen sjon i folketrygden før fylte 67 år krever folketryg den at opptjeningen er tilstrekkelig til at alderspen sjonen fra 67 år minst vil tilsvare minste pensjons nivå. Ved vurdering av pensjonsbeholdningens størrelse bestemmes det i folketrygdloven at det også skal tas hensyn til verdien av AFP-rettigheten. Det er derfor mange som ikke ville hatt rettslig adgang til å ta ut alderspensjon fra folketrygden fra fylte 62 år eller fra et annet tidspunkt før fylte 67 år, dersom de ikke også hadde hatt rett til AFP. Også for mange personer som har opptjening i folketryg den som alene er tilstrekkelig for å ta ut alderspen sjon i folketrygden før 67 år, vil AFP kunne repre sentere et tillegg som gjør tidligpensjonering til et økonomisk reelt alternativ. Når det gjelder hvilken påvirkning og betyd ning den nye AFP-ordningen kan ha for tjeneste pensjonsordningene, er det et spørsmål om den nye AFP-ordningen vil kunne ha annen relevans i forhold til tjenestepensjonsordningene enn hva som var tilfelle tidligere. Dette som følge av at AFP som et livsvarig påslag til folketrygden, vil komme til utbetaling samtidig med alderspensjo nen fra tjenestepensjonsordningen. Foretakspen sjonsloven bygger på prinsippet om at samlet pen sjon skal fastsettes ut fra en samordning av folke trygd og tjenestepensjon, dvs. at det ved fastset telse av ytelsene i tjenestepensjonsordningen tas hensyn til beregnet folketrygd. Det er imidlertid vesentlig å være klar over at AFP er en pensjons ordning uten opptjening i vanlig forstand. Dersom arbeidstakeren slutter i et tariffbundet foretak i privat sektor med AFP-dekning, vil han ikke få med seg noen opptjening i form av fripoliser, pen sjonskapitalbevis eller lignende. Langvarig syk dom i slutten av karrieren eller andre begivenhe ter, kan også føre til at arbeidstakeren ikke kvali fiserer for AFP. Den manglende opptjening i AFP ordningen gjør det vanskelig å ta hensyn til AFP ytelsene ved utforming av ytelsene etter tjeneste pensjonsordningene. Det er neppe mulig å legge vekt på AFP i forhold til et samordningsprinsipp ved vurdering av tjenestepensjonsordningene, dvs. et prinsipp om at de totale pensjonsutbetalin gene fra folketrygden, AFP og tjenestepensjons ordningen skal ha betydning for størrelsen på pensjonen fra tjenestepensjonsordningen. Alter nativet vil være å gå over til et system der utbeta lingen fra tjenestepensjonsordningene ses isolert uavhengig AFP eller uavhengig av alle andre pen sjonsutbetalinger. Tjenestepensjonsordningene i offentlig sektor atskiller seg på en del områder vesentlig fra de pri vate tjenestepensjonsordningene. For statlige ansatte følger det av lov 28. juli 1949 nr. 26 om Statens pensjonskasse at de ansatte har en rett og en plikt til å være medlem av Statens pen sjonskasse. For enkelte yrkesgrupper, som for eksempel apotekansatte og sykepleiere, følger denne retten og plikten av egne lover. Disse grup pene har egne pensjonsordninger som administre res av Statens pensjonskasse og Kommunal Lands pensjonskasse (KLP). For ansatte i kommunal sek tor følger retten og plikten til å være medlem av kommunal pensjonsordning av tariffavtale. Lovfes tingen og tariffestingen av retten og plikten til å være medlem av offentlig pensjonsordning, inne bærer at alle statlige og kommunalt ansatte med en stillingsprosent som betyr at de arbeider 14 timer eller mer i uken er omfattet av offentlig tjeneste pensjonsordning. (Lærere er medlem av Statens pensjonskasse når de er tilsatt i minst 35 prosents stilling).
|
maalfrid_56595520c7d6ad6b7cc2c46f018576e3778ffbb3_73
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
en
|
0.966
|
Juvenile salmon are living their first 2-8 years in freshwater in Kolarctic area and then leaving rivers as smolts. Before juveniles are reaching smolt stage they have to undergo physiological and morphological changes to adapt to the life in saltwater conditions. Salmon must also change their behaviour from territorial fish in rivers to fish which is living at least partly in shoals. Smolt ages have large variation within and between rivers, between sea-ages of salmon and between years indicating different production levels in the rivers, different temperature regimes and also different genetics of salmon which are governing the growth rate and hence the smolt age. The proportion of 4 year old smolts exceeded the proportions of all other smolt ages in all the salmon sea ages in all the areas studied (Figure 45). Smolt age distributions indicated that salmon with 2 smolt years had higher proportions in Nordland and Troms than in Finnmark. This might indicate that those fishes had origin from more southern areas outside Kolarctic area or they have been released as 2 year old smolts, which maybe was not possible to detect in the scale analysis. The proportion of 2-3 year old smolts increased towards southern latitudes and correspondingly the proportions of 5-6 year old smolts increased towards northern latitudes. This was found in 1SW salmon but especially in 2SW salmon. Smolt age distributions for 1-4SW salmon caught at sea in the three counties doesn't necessary indicate the smolt ages in the rivers within those areas because salmon might have origin outside these areas.
|
maalfrid_4ef933865e40d529b955912cb78a6a999221a8cd_100
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.4
|
Tecumseh Europe SA, La Verpilliere, FR Olav M.
|
maalfrid_2056abf1d7cb3e21cd7030c37e99ddf96ccf4ad0_55
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.946
|
In this section I shall present seven private international law cases from Norway, Sweden, Britain and France which all concern . The process of interpreting and applying a foreign legal concept is complex, and should go through several steps: First the qualification and subsequent choice of laws, then, if the foreign law is , further interpretation and, if the result of the rule is not contrary to , application of the foreign law in relation to . I shall follow this order in my analysis of the judgments of each country, and then compare the practices of the different countries in part IV. Norway does not have a long history of immigration, and I've only found two cases that seem to concern , but from description only, as the terms or are not used at all, and it is not claimed in either of the cases. Both cases are from , the Norwegian equivalent to a Court of Appeal. As we will see, both cases shed a light upon the Norwegian approach to Muslim laws and , even if no direct claims for are made. After presenting the two cases, I will look into how the courts have handled their encounter with Muslim laws, and whether and how they seek to obtain gender justice. The first judgment concerns the Muslim marriage contract; whether it implies a choice of laws regulating the matrimonial property, or a choice of matrimonial property regime.
|
maalfrid_4388bcb3fe942780e6162f25e0ac040f038cc8f1_3
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.747
|
Hovedområder der det foreligger lovhjemmel for bruk av tvang Ved ytelse av somatisk helsehjelp med tvang - Helsepersonelloven § 7 (absolutt relevant for alle leger) - Pasient- og brukerrettighetsloven kapittel 4A (relevant for fastleger) Ved ytelse av psykisk helsehjelp med tvang - Psykisk helsevernloven kapittel 3 (relevant for fastleger) Ved ytelse av tjenester til personer med psykisk utviklingshemming med tvang - Kommunehelsetjenesteloven kapittel 9 (moderat relevant for fastleger) Ved ytelse av tjenester til personer med psykisk rusmiddelavhengighet med tvang - Kommunehelsetjenesteloven kapittel 10 (lite relevant for fastleger – sjelden brukt)
|
maalfrid_4df46c5a2d54b4f45796e8f0d33135b2b98cf19e_61
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.78
|
1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 Sosiale og økonomiske studier 93 investeringene i alt og i fastlands-Norge, viser at påvirkningen på sistnevnte har vært nesten like sterk. De gjennomsnittlige konjunkturavvikene oker med 22 prosent, som folge av svingningene i petroleumsvirksomheten. At syklene i petroleumsinvesteringene kunne slå markert ut i produksjonssyklene i fastlands- Norge syntes klart, men at dette i sin tur skulle bidra såpass sterkt til endringer i investeringene i fastlands-Norge, må vurderes som mer overraskende. Konjunkturutslagene i BNP-sykelen er mye mindre i den kontrafaktiske beregningen enn i historien. De gjennomsnittlige relative avvikene oker med hele 73 prosent som folge av impulsene fra petroleumsvirksomheten. Av figur 4.11 ser vi at den kontrafaktiske banen i stor grad skjærer igjennom de historiske svingningene i BNP. I figur 4.12 vises svingningene i historien og i den glatte banen, mens bidraget fra svingningene i petroleumssektoren til bevegelesen i BNP vises i figur 4.13. Utviklingen i petroleumsvirksomheten virket alt fra begynnelsen av analyseperioden til å forsterke svingningene i BNP. Petroleumssektoren bidro svakt til konjunkturtoppen i 1979, men sterkt til lavkonjunkturene i 1982-83 og 1988-93 og høykonjunkturen 1985-87. Utviklingen i petroleumssektoren bidro klart til å forlenge den konjunkturelle nedgangen i BNP etter 1986: Hadde petroleumsinvesteringene vært glatte hadde nedgangen stoppet opp i 1989 og ikke i 1992 slik som tilfellet faktisk ble. Privat konsum utgjør en stare del av BNP enn bruttoinvesteringene. De indirekte effektene av petroleumsvirksomheten på aktivitetsnivået gjennom utviklingen i privat forbruk er markerte. Av figur 4. 10.0 7.5 5.0 2.5 0.0 -2.5 -5.0 -7.5 -10.0 - Faktisk Glatte petroleumsinvesteringer øke konjunkturutslagene ved de konjunkturelle topp- #og bunnpunktene (vendepunktene). Utviklingen i petroleumsvirksomheten har resultert i en vel 20 prosents økning i de relative konjunkturavvikene.
|
maalfrid_00aab388d537b472343d686bcc068af7d0f1eea0_0
|
maalfrid_fellesstudentsystem
| 2,021 |
no
|
0.377
|
FS-kontaktlisteforummøte v.
|
maalfrid_d8ccd0c8b56cebaaa086013d7de5215f9f3132e9_4
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.565
|
imidlertid initiativ til atplanenebleutvidetslik atGeavdnjajávri- Eartebealjávriogsåblemed i forslagettil nasjonalpark,ognåinngåri nasjonalparkensomblevedtatti Kgl. res. 25.2.2011.UnderplanarbeidetvarscootertrafikkenoverBihppasettemasomblediskutert.Folk i Barduvarskeptisktil åinnlemmeGeavdnjajávrii nasjonalparkplanenfordi manvar reddfor å mistedennemulighetenfor transporttil isfiskepåGeavdnjajávri- Eartebealjávri.I dialogenmed brukereunderplanarbeidetbledetformidletatdetteskullemanfinneenløsningpå.Detteble ogsåavklartmedDirektoratetfor naturforvaltningunderplanarbeidet,ogdetbleopprettetet egetpunkti forskriftensomgir hjemmeltil åtillate brukavbeltekjøretøy påsnødekketmarkfor nødvendigtransportfor fiskei Geavdnjajávri- Eartebealjávriettertrasei henholdtil forvaltningsplanen.Detbleogsåformidletatdetmåtteleggesopptil enrestriktiv praksisnår områdetblevernetsomnasjonalpark. Forvaltningsplanfor nasjonalparkenforeliggerennåikke menvil bli utarbeidetsåsnartsom mulig trolig medoppstartsommeren2013. I høringsdokumentetfor forslagettil nasjonalparken vardetenskissetil forvaltningsplanmedfølgendetekstfor dettetemaet:«Forslagettil forskrift for nasjonalparkenåpnerfor at detskalkunnegisdispensasjonfra verneforskriftentil brukav snøskuterpåvinterførefor nødvendigtransportavbåtogutstyri forbindelsemedfiskepå Geavdnjajávri.Antall dispensasjonerskalbegrensesogtransportenskalskjeetterbestemte traseeri henholdtil forvaltningsplanen.Arbeidetmedforvaltningsplanskalavklarenærmere hvordandenneaktivitetenskalreguleres.Detskaltasspesielthensyntil formåletmed nasjonalparkenogå reduserekonfliktmedandre brukere». Inntil forvaltningsplanenforeliggerharforvaltningsmyndigheteni samrådmedBardu kommune,kommetfremtil atfølgendekriterierkanleggestil grunnfor ågi tillatelsetil brukav snøscooterfor transportavutstyr overBihppasmedhjemmel i § 3 pkt. 6.3j. 1. Detskalværereelltransportavutstyr somerfor tungttil åbære(overnatting) 2. Detkangistillatelsei perioden15.marstil ogmed1.mai 3. Tillatelsenskalkungistil desomoppfyller vilkår etter§ 5 b i motorferdselsloven 4. Detkangistillatelsetil 1 tur pr søker 5. Snøskuterenskalkjøresetterbestemttrasesommerkesi terrengetfremtil kantenav Eartebealjávriogmarkeresmedetstoppskilt.Tillatelsengjelderikke for åkjøreut på isenfor åfiske.MedlemmeravBardujegerogfiskeforeningsomskalbopåforeningens hyttekanfå tillatelsetil åkjørefremtil hyttasomliggerca1500m fra stoppskiltet. Hovedformåletmedkjøringensomnåeromsøktframtil fiskehullerpersontransport. Søknaden oppfyller hellerikke kriterienesomer satti samrådmedkommunen.I forskriftenstårdetellers at: "Transportenskalskjeetterbestemtetraseeri henholdtil forvaltningsplanen."Denne traseenvil trolig ikke kunnegårundtpåisen. Søknadener derforvurdertetter naturmangfoldloven§ 48somgir forvaltningsmyndighetenmulighettil ågjøreunntakfra et vernevedtak.Deterto vilkår for ågi dispensasjonetterdennebestemmelsenogbeggevilkårene måværeoppfylt for atdispensasjonkangis: 1. Tiltaketkanikke påvirkeverneverdienenevneverdig 2. Tiltaketmåikke stridemotvernevedtaketsformål I følgerundskrivfra Direktoratetfor naturforvaltningavnovember2011er detteensnever dispensasjonsadgang. Hensynettil verneverdieneskalværeoverordnetfor eksempel næringsinteresser.Dersomdeter usikkerhetknyttettil virkningeneettiltak kanhafor naturmiljøet,børblantannetføre-var-prinsippettilleggesstorvekt.Et vilkår erattiltaketikke stridermot formåletmedvernetellerleggergrunnlagetfor enutvikling sompåsikt kanskade verneinteressene.
|
maalfrid_4b35a2987b1075be3ad4814dde1911e4c2b2f6fc_45
|
maalfrid_toll
| 2,021 |
no
|
0.651
|
91.11 Urkasser og deler dertil, til ur som hører under posisjon 91.01 eller 91.02 Fremstilling hvor: - alle anvendte materialer skifter posisjon, og - verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 40% av ferdigvarens pris fra fabrikk Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 30% av ferdigvarens pris fra fabrikk 91.12 Andre urkasser og liknende kasser til andre varer som hører under dette kapittel, samt deler dertil Fremstilling hvor: - alle anvendte materialer skifter posisjon, og - verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 40% av ferdigvarens pris fra fabrikk Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 30% av ferdigvarens pris fra fabrikk 91.13 Urarmbånd og deler dertil: - av uedelt metall, også belagt, eller plettert med edelt metall Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 40% av ferdigvarens pris fra fabrikk - andre Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 50% av ferdigvarens pris fra fabrikk kapittel 92 Musikkinstrumenter; deler og tilbehør til slike instrumenter Fremstilling hvor alle anvendte materialer skifter posisjon Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 50% av ferdigvarens pris fra fabrikk kapittel 93 Våpen og ammunisjon; deler og tilbehør dertil Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 50% av ferdigvarens pris fra fabrikk ex kapittel 94 Møbler; sengebunner og sengeutstyr, som f.eks. madrasser, puter og liknende stoppede varer; lamper og annet belysningsutstyr, ikke nevnt eller innbefattet annet sted; lysskilt og liknende; prefabrikkerte bygninger; unntatt: Fremstilling hvor alle anvendte materialer skifter posisjon Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 40% av ferdigvarens pris fra fabrikk ex 94.01 og ex 9403 Møbler av uedelt metall, trukket med ustoppet bomullsvevnad av vekt høyst 300 g. pr. m Fremstilling hvor alle anvendte materialer skifter posisjon ELLER Fremstilling fra tøystykke av bomull allerede tilformet ferdig til bruk fra posisjon 94.01 eller 94.03, forutsatt at: - dens verdi ikke overstiger 25% av ferdigvarens pris, og - alle andre anvendte materialer allerede er opprinnelsesprodukter og tarifferes under andre posisjoner enn 94.01 eller 94.03 Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 40% av ferdigvarens pris fra fabrikk 94.05 Lamper og annet belysningsutstyr, herunder søkelys og lyskastere samt deler dertil, ikke nevnt eller innbefattet annet sted; lysskilt og liknende som har en fast montert lyskilde, samt deler dertil ikke nevnt eller innbefattet annet sted Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 50% av ferdigvarens pris fra fabrikk 94.06 Prefabrikerte bygninger Fremstilling hvor verdien av alle anvendte materialer ikke overstiger 50% av ferdigvarens pris fra fabrikk ex kapittel 95 Leketøy, spill og sportsartikler samt deler og tilbehør dertil; unntatt: Fremstilling hvor alle anvendte materialer skifter posisjon 95.03 Annet leketøy; miniatyrmodeller og liknende modeller til hobbybruk, også mekaniske; puslespill, alle slags Fremstilling hvor:
|
maalfrid_9cf78786c25c13b877d126c7c0719ebb4a5bbafd_1
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
nn
|
0.491
|
Karen Marie Hjelmeseter vart valt til å skriva under møteprotokollen saman med styreleiar. Protokollen vert elektronisk godkjent. Stølsheimen verneområdestyre prioriterer tiltak og tiltaksmidlar for 2019 etter fylgjande tiltaksplan:
|
maalfrid_ef35439205ce3d1e2436f2cbaab035ccb06949b2_7
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.783
|
Prosjektbeskrivelse Målsetting med prosjektet er god fremkommelighet og høy trafikksikkerhet. Veien skal gi en god betjening av, og redusert miljøbelastning for, kommunesenteret ved Ålgård og bydelssenteret i Figgjo. Traséen skal så langt som mulig ivareta natur-, miljø-, kulturminne- og landbruks- og jordverninteressene i området. Utrednings- og planstatus Det er godkjent reguleringsplan for hele prosjektet. For å redusere kostnadene er det gjort forslag om å justere traséen og å redusere omfanget av tunnel. Reguleringsendringen er ikke vedtatt.
|
maalfrid_22dbae57b1ffe3ac33a308aca432014dfec3ced1_134
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
cs
|
0.169
|
dan bottu go birrasiid 16 800 ja 19 600 lei unnimusat okta váhnen dahje áddjá dahje áhkku geas lei sámegiella vuosttašgiellan. Sosiologa Vilhelm Aubert, gii árvvoštalai sámi lohkandataid SGD ovddas, deattuhii ahte daid loguid fertii várrogasat dulkot. Dain ledje namalassii, oaivvildii son, ollu boasttuvuođagáldut ja gáržžádusa. Erenoamážit ledje lohkanguovllus jáhkkimis oallugat geat eai lean háliidan dieđihit sámi dovdomearkkaid. Lohkanguovlu lei dasalassin hirbmadit ráddjejuvvon geográfalaččat – sihke davvi-lulli ja daningo stuorát gávpogiid ledje guođđán. Ii Romssa gávpot, iige Oslo lean dan lohkamis mielde. Norggas oppalaččat geažidii Aubert analysastis ahte jagi 1970:s várra sáhtte leat birrasiid 40 000 olbmo "[...] geaid eallineaktu soames ládje lea báidnašuvvan das ahte sis lea muhtin mađe sápmelaš duogážis." Maŋŋel 1970 eai leat šat ovttage olmmošlohkamis leamaš sámi jearaldagat, eai davvin, eaige lulde. Goitge atnit ain 40 000 logu go meroštit riika sámeálbmoga logu – vaikko Norgga álbmot ollislaččat lea dan rájes lassánan badjel miljovnnain. Sámi jearaldagat 1970-lohkamis ledje dan áiggis spiehkastagat. Go duođas čađahedje "sápmelašlohkama" 1970:s , de lei daningo sámi organisašuvnnat ledje jo gitta viđalot-jagi rájes jearahan ođasmahttojuvvon loguid sámeálbmoga ja sin eallinlági birra. Ovdal Nuppi máilmmisoađi ledje aŋkke olmmošlohkamiin goasii 100 jagi, iešguđet ládje, váldán mielde man gallis Norggas ledje sápmelaččat dahje hupme sámegiela. Go dat bargovuohki nogai maŋŋel 1945, de ledje SGD:s guokte ákka dasa: Okta lei ahte "čearda" doaba lei gártan hirbmat váigadis dillái soađi dilálašvuođaid dihte. Nubbi lei ahte stuora oassi sápmelaččain dalle elle juste seamma ládje go álbmot muđui. Odne gal lea maŋŋit áigi atnit olmmošlohkanskovi jearahit sámi identitehta ja sámegiela anu ruovttus ja ovddit buolvvain. 2011 rájes oainnat ii galgga olmmošlohkan Norggas doaibmat nu ahte olbmot vástidit gažaldatskoviide.
|
wikipedia_download_nbo_Vindustjener_393597
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.647
|
Fil:Schema of the layers of the graphical user interface.svg|thumb|300px|De grunnleggende komponentene i et grafisk brukergrensesnitt: Vindustjeneren implementerer vindussystemet, en enkel vindushåndterer tegner bare vindusdekorasjonene mens sammensatte vindusshåndterer gjør mer. En '''vindutjener''' er et dataprogram hvis primære oppgave er å koordinere innmatning og utmatning mellom klienter og fra resten av operativsystemet og maskinvaren. En vindutjener kommuniserer med klienten over serverprotokollen, en kommunikasjonsprotokoll som kan være nettverkstransparent eller simpelthen nettverkskapabel. Vindustjeneren er en nøkkelkompronent i et hvert grafisk brukergrensesnitt, spesielt vindussystemer.
|
wikipedia_download_nbo_Zauche_307332
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
de
|
0.463
|
Zauches plassering i BrandenburgZauche ca 1150Fil:Zauche bei Beelitz.JPG|thumb|Zauche ved Beelitz'''Zauche''' er et høyslette og et tynt befolket landskap i den tyske delstaten Brandenburg, sørvest for Berlin. Som kjerneområde for Markgrevskapet Brandenburg hadde Zauche en stor betydning på 1100- og 1200-tallet. Kjente steder på Zauche er Klosteret Lehnin og aspargesbyen Beelitz. * Werner Stackebrandt und Volker Manhenke (Utgivere): ''Atlas zur Geologie von Brandenburg''. Landesamt für Geowissenschaften und Rohstoffe Brandenburg (idag Landesamt für Bergbau, Geologie und Rohstoffe Brandenburg, LBGR) 2002, 2. oppl., 142 s. * Stephan Warnatsch: ''Geschichte des Klosters Lehnin 1180–1542.'' Studien zur Geschichte, Kunst und Kultur der Zisterzienser. Bd 12.1. Freie Universität Berlin, Diss. 1999. Lukas, Berlin 2000.
|
maalfrid_79011a870d4346e107c34c10b51e01a6ec75ac8b_0
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.499
|
Sandane, 7. november 2006 Dep. 0030 Oslo HØYRINGSFRÅSEGN FRÅ PROSTIRÅDET I NORDFJORD Prostirådet i Nordfjord har sett mykje inn på å skape engasjement og å formidle kunnskap om Stat-kyrkje-saka. Som det går fram av følgjande utskrift av møteboka til prostirådet, blei det skipa til ein konferanse om saka i samarbeid med Nordfjordrådet, som er eit samarbeidsorgan mellom kommunane i Nordfjord. Etter denne vellukka tilskipinga på Nordfjord Folkehøgskule fann prostirådet det naturleg å drøfta saka i eige møte og sende inn ei høyringsfråsegn, jamvel om prostirådet ikkje er mellom dei oppnemnde høyringsinstansane. Vi bed såleis om at vedlagde høyringsskjema med avstemmingsresultat vert teken med i vurderinga. Kort referat: Møtet på Vereide 21.oktober samla om lag 170 menneske. Fylkesmann Kåre Gjønnes gav ei omfattande utgreiing om arbeidet i utvalet på 20 medlemmer som med han som leiar har utreidd spørsmålet for Stortinget (NOU 2006:2) Stortingsrepresentantane Inger Enger (Sp)og Rolf Reikvam (SV), som representerte ulike syn på framtidig kyrkjeordning hadde eigne innlegg. Eit panel på 13 med stortingsrepresentantar, andre politikarar og representantar for kyrkje og misjon gav eit variert bilete av meiningar og spørsmål i denne viktige saka. Møterom var Ljosborgstova på Nordfjord Folkehøgskule og skulen sytte for god servering og hjelpte til med program for borna Kyrkjedagen blei avslutta med song-gudsteneste der Austrheim Mannskor, Vereide kyrkjekor og ei blåsegruppe tok del saman med kantor Anders Rinde og organist Raph Cupper. Økonomi: Deltakaravgift går direkte til Nordfjord Folkehøgskulen. Nordfjordrådet betaler for annonse i lokalavisene. Prostirådet sine kostnader: Betaling for borna, musikarar, brosjyrer. Frå samtalen i prostirådet: Svært godt frammøte. Gjønnes gav ei grundig og god framstilling av saka. Bra at folk fekk høve til å seie si meining. Kyrkja må greie å styre seg sjølv. Litt for mange i panelet. Silden var flink ordstyrar. Bra at Rolf Reikvam og Inger Enger fekk litt meir tid enn tilmålt. Folk fekk vite meir om spørsmåla og dermed betre i stand til å ta stilling. Folkehøgskulen hadde eigna lokale og greitt opplegg med servering. Godt opplegg for borna. Formannskapa hadde fleire med enn sokneråda. Det er viktig å få fram. Fint at vi fekk politikarane med på dette møte. Gjønnes som har vore på over tjue slike samlingar, sa at dette var det beste arrangementet, fordi det var godt opplegg, kristelege organisasjonar kom til orde, og det var fin avslutning i kyrkja. Det gjekk i samsvar med forventningane. Politikarar gav uttrykk for at dei var godt nøgde med møtet. Lokalpressa gav fyldige referat frå møtet. Særleg takk til Anders Rinde for arbeidet med den fine song-gudstenesta! Det skal sendast brev til Nordfjordrådet og takke for godt samarbeid om kyrkjedagen. Vi innbyr gjerne til vidare samarbeid!
|
maalfrid_d72ccdb55e32e7ffc39b6e78700ff86fac880c94_2
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.904
|
Etter endt sesong skal en kort rapport fra årets aktivitet sendes til Stabbursdalen nasjonalparkstyre. Det skal innhentes nødvendig dispensasjon til bruk av helikopter fra berørte kommuner. Stabbursdalen nasjonalparkstyre mottok søknad fra NINA den 22. april 2015. I sammenheng med søknaden om flyging og landing med helikopter i Stabbursdalen nasjonalpark søker NINA også tillatelse til fangst og merking av rovfugl. NINA har siden 2001 drevet et forskningsprosjekt som omhandler kongeørnas rolle i konflikten mellom kongeørn og reindrift i Finnmark. De ønsker å øke kunnskapen om kongeørnens rolle i denne sammenheng, og en viktig del er å registrere hekkesuksess og fødevalg hos kongeørn. NINA har registrert over 50 kongeørnlokaliteter fordelt på kommunene Porsanger, Karasjok, Kautokeino, Tana og Alta. Å besøke alle lokalitetene er en tidkrevende jobb, og NINA planlegger derfor å bruke helikopter til dette, noe de har gjort siden 2004. De undersøker fjær- og blodanalyser. Ved de 15 mest intensivt overvåkede lokaliteter er det nødvendig å lande med helikopter. De vurderer å lande ved ytterligere 10 lokaliteter hvis de får finansiering til det. De gjennomfører også vårsjekk ved hjelp av snøskuter. Det er behov for lavtflyging ved alle reir, også de som ikke de lander ved. Videre har NINA i samarbeid med Agder naturmuseum og Norsk ornitologisk forening hatt et snøugleprosjekt gående siden 2005. Arten er en sterkt truet rødlisteart. Formålet er blant annet å overvåke bestanden og å avdekke fuglens vandringsmønster mellom hekkeårene. Til overvåkningen har de benyttet satellittsendere som er påmontert 15 voksne snøugler. Det er påvist hekking i 2007 og 2011, hvor det i 2011 ble det beste hekkeåret for snøugle i Fennoskandia som er registrert siden 1978. De foreløpige resultatene fra dette har bekreftet at vi har en felles bestand med Russland. Det er også samlet inn mye annen viktig informasjon om snøuglenes hekkebiologi, og kunnskap og tidligere ukjente aspekter er avdekket. Hvis det blir hekking i år ønsker de å utstyre ytterligere 12 voksne snøugler med satellittsendere. De vil også samle inn data gjennom å ringmerke unger, innsamle fjær og blodprøver og å innsamle data om kullstørrelse, ungeoverlevelse og næringsvalg. De ønsker også å dokumentere spor etter eldre hekkinger for å se hvor lett det er å finne spor etter hekking i ettertid. Dette ble gjort for noen reir i 2012 og 2013. Dette er nyttig i forbindelse med etterkontroller av innkomne opplysninger om hekkinger. Skulle det bli hekking vil det bli behov for å frakte inn og ut personale for å drive feltarbeid. NINA har til nå ikke fått midler til å starte en genetisk overvåking av jaktfalk i Vest- Finnmark. De vil likevel fortsette å samle inn fjær og blodprøver til DNA-analyser. Dette gjør de i samarbeid med Rovfuglgruppa i Vest-Finnmark (ROV), som har et større fjærmateriale fra perioden 1992-2014. Reirene bil besøkt til fots i midten av juni 2015, og resterende blir tatt i sammenheng med allerede planlagt helekopterflygning. NINA har fått midler til et prosjekt på bestandsforhold og genetiske analyser av fiskeørn i Finnmark.
|
maalfrid_34855061b37b367ee12b5c0229b0a0e8b49a5d28_5
|
maalfrid_nasjonalmuseet
| 2,021 |
no
|
0.511
|
Margit, Glass, Gave fra Ellen Lerberg NMK.2006.0110, Irma Salo Jæger, Komposisjon, 1960, Maleri NMK.2006.0111, Andreas Schneider, Vase, Leirgods NMK.2006.0112, Roar Werner Eriksen, Uten tittel, Tegning NMK.2006.0113, Roar Werner Eriksen, Uten tittel, Tegning NMK.2006.0114, Roar Werner Eriksen, Uten tittel, Tegning NMK.2006.0115, Camilla Luihn, Yellow, Smykke, Gave fra Innkjøpsfondet for norsk kunsthåndverk NMK.2006.0116, Kristian Aadnevik, Antrekk til dame, Selskapskjole, Tekstil, Gave fra Innkjøpsfondet for norsk kunsthåndverk NMK.2006.0118, Per Kleiva, Ja, (ca. 1970), Assemblage NMK.2006.0119, Axel Revold, Akers verksted, Maleri NMK.2006.0120, Tycho Christoffer Jæger, Prestegården i Strandebarm, Maleri NMK.2006.0121, Per Kirkeby, Guldalder II, 1987, Maleri NMK.2006.0122, Terje Nicolaisen, Uten tittel, 2006, Artist's book NMK.2006.
|
maalfrid_6ae0afbe770749d33c64430c900ce154b21b8ffc_10
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.962
|
Social Impact Evaluation Study of the Rural Electrification Project in Zanzibar, Phase IV (2003-2006) large (urban included) is estimated to be 80%. With the forthcoming extension of Phase IV, the degree of rural electrification is expected to reach 82%,. In comparison, the degree of electrification in Tanzania (urban and rural) was 10% in 2001 (NVE 2006). In rural areas on the Tanzanian mainland today, the degree of electrification does not reach 5%. These figures show that the RUREL project has provided an exceptionally high proportion of people in rural Zanzibar with the option to become connected to the grid. What this means in terms of actual public and private connections will now be treated. It is probable that 66% of the villages in Zanzibar today have (or soon will have, see below) their health centres and schools connected to the grid. It is also likely that their water supply has changed, or soon will change, from wells to electrified water pumps, pipes and taps. The conditions for and consequences of these changes in the public sector will be discussed under below. Electricity is also used extensively in rural areas by private customers, such as hotels, shops and notably also households. By September 2006, a total of 11 525 electricity customers were registered in rural areas in Unguja (ref. ZECO, customer office, September 2006). The proportion of domestic customers could not be stated exactly by ZECO, but employees in the customer office presume as a thumb rule that, after 5 years with access to electricity on a village level, domestic customers would constitute around 95% of the total group of customers in rural areas. As a result, with reasonable expectation, there are today around 10 950 households connected to the grid in rural Unguja. In comparison, in Unguja at large (urban and rural), there are 39 770 domestic customers (ZECO, September 06). This means that about 25% of domestic electricity customers in Unguja are found in rural areas. Following the Tanzania Census Survey of 2002 (adjusted according to the annual population growth), the total number of households in 2006 in rural Unguja is 52 411. Thus the above mentioned number of rural household customers (10 950), implies that 20% of the total rural population have become connected to the grid. This figure is higher than what Phase IV assumed in its stated objectives (Project Document). Here, it was expected that the rural "connection rate" would reach a similar percentage (20%). However, this rate by definition compares the number of connections only with the number of households in electrified villages (EV) - and not 3 Tanzania Poverty and Human Development Report 2005. The report does not include Zanzibar. 4Before the rural electrification project started, some villages had generators running on diesel, but with documented difficulties as to maintenance, fuel supply and production capacity (Winther 2005) Such public services have been given priority throughout the implementation of Phase IV, not only in terms of the selection of low tension trasees and the erection of poles, but also through direct supply of electric meters. In July 2006, the project supplied 123 electric meters to newly connected villages (2-3 in each village) in order to provide them with electricity for communal services. At the time of this evaluation, another 173 meters were about to be installed for the same purposes in newly electrified villages. Formally, the Zanzibar Electricity Corporation (ZECO, former SFPC) has the responsibility to provide the electricity connections. However, ZECO has had difficulties supplying enough meters for more than a year (2005-06). In August 2006, the problem was reportedly resolved, but the availability of meters in Zanzibar remains a highly uncertain issue. 6 Immediately after electrification, 75% of rural customers are thought to be on domestic tariff, and their proportion gradually increases (source: customer office ZECO). 7 Corresponding figures for Pemba has not been obtainable. As a result, it is not possible to state the proportion of electrified households in rural Pemba.
|
maalfrid_4a3dcac5b4c991ebbec519bdefc42d4f62b795d3_24
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
nn
|
0.931
|
Figur: Tal på lesarar gjennom året der NVE er nemnd. Snøskredvarslarar frå Noreg, Tyskland og Sveits på observasjonstur i Hemsedal i Buskerud. Varsom.no hadde 423 000 brukarar i 2015 – ein auke på 18 prosent frå året før. Foto: Erik Johnsen/NVE NVEs facebookprofil.
|
maalfrid_f107d831fc006502db45d25708688fe97177acb9_16
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.905
|
Ved budsjettbehandlingen høsten 2001 ble det lagt opp til at 2002 skulle være et overgangsår når det gjelder styring av investeringer bl.a. ved at foretakenes investeringer skulle kontantfinansieres gjennom bevilgningene over statsbudsjettet. I budsjettet for 2002 er det gitt en samlet investeringsramme på 2 762 mill. kroner for spesialisthelsetjenesten. Den fastsatte rammen bygger på gjennomsnittlig investeringsnivå på 1990-tallet. Byggingen av nytt Rikshospital er holdt utenfor ved beregningen av gjennomsnittlig investeringsnivå, mens ny universitetsklinikk i Trondheim (RIT 2000) tilsvarende er holdt utenfor i rammen for 2002. Videreføringen av planene for RIT 2000 og igangsetting av utbyggingen er behandlet særskilt i egen proposisjon til Stortinget, St. prp. nr. 53 (2001- 2002). Av den totale investeringsrammen for 2002 på ca. 2,8 mrd. kroner er 2 396 mill. kroner lagt inn som basistilskudd til investeringer, mens 366 mill. kroner gjelder øremerkede tilskudd under særskilte bevilgninger til kreftplanen, Opptrappingsplan for psykisk helse og IT-investeringer. I St.prp. nr. 1 (2001-2002) ble det pekt på usikkerheten knyttet til om de samlede investeringsplaner sammen med pågående investeringer lot seg innpasse i budsjettrammen. Samtidig ble det varslet en gjennomgang av situasjonen for å kartlegge investeringsprosjektenes omfang og økonomi, alle typer bindinger og forpliktelser, samt at det skulle lages en samlet nasjonal prioritering og forslag til finansiering. Videre sto det i St.prp. nr. 1 (2001-2002) at «Dette vil bli lagt fram for Stortinget i forbindelse med revidert nasjonalbudsjett 2002. Investeringsrammen vil også bli vurdert i denne sammenhengen.» I St.prp. nr. 1 (2001-2002) Tillegg nr. 4 ble det vist til denne omtalen og bekreftet at regjeringen vil komme tilbake til foretakenes investeringssituasjon i tilknytning til revidert nasjonalbudsjett, inklusiv at investeringsrammen i denne sammenheng ville bli vurdert på nytt. Rammen for investeringer som ble fastsatt for 2002 ble bevisst satt stramt for å sikre at det i overgangsperioden ikke ble igangsatt investeringsprosjekter som ville legge et urimelig press på investeringsrammer og kapitalkostnader framover. Det var et sentralt hensyn at de regionale helseforetakene ble gitt anledning til å foreta vurderinger innenfor sitt helhetlige ansvar og at dette tilsa en restriktiv holdning. Det samlede basistilskuddet til investeringer er fordelt til de regionale helseforetakene sammen med basistilskuddet til finansiering av drift. Departementet har lagt til rette for at de regionale helseforetakene skal kunne ta et samlet ansvar for disponeringen av investeringsmidlene i 2002, med vekt på konsekvensene av investeringsprosjektene for foretakenes fremtidige drift.
|
maalfrid_09d9d52d38775e152e0a5dbb01194d21b044ebfd_32
|
maalfrid_nlr
| 2,021 |
no
|
0.831
|
Ved å bruke samme verdi per kg nitrogen mineralisert etter enga som for pelletert fjørfegjødsel så tilsvarer 13 kg plantetilgjengelig nitrogen en besparelse på kr 910,-. (13 kg plantetilgjengelig nitrogen x kr 70). Annet nitrogen - bidrag til jordas humusinnhold - er dynamisk bundet og vil over tid kunne frigjøres og bidra til plantens nitrogenforsyning, uten å bli tatt med i dette regnestykket. Ved å flette enga inn i et åkerpreget vekstskifte kan en også bygge opp moldinnholdet i jorda – gjøre en innsats for vedvarende jordfruktbarhet. Forut for vårsådde vekster kan en belgvekstunderkultur bidra til ytterlige nitrogenfiksering i omløpet. Så lite som 150 g hvitkløver per dekar (eventuelt i blanding med flerårig raigras) kan sås i forbindelse med siste ugrasharving i vårkorn. I høstkorn sås kløverunderkultur senere, på frossen mark tidlig på våren når snøen er i ferd med å forsvinne. Etablering av fangvekst før tresking er også mulig, f.eks. vintervikke (store frø) med 7 kg per dekar ved hjelp av sentrifugalspreder tre uker før tresking. Tiden fra tresking av dekkveksten til frosten kommer er avgjørende for størrelsen av nitrogenfiksering. Jo tidligere en får høstet, dess større vil nitrogenfikseringen være. Underkulturen/fangveksten pløyes ned på våren året etter. Nitrogenettervirkningen anslås til minimum 1,5 – 2 kg N per dekar i hvitkløverunderkultur på Sørøstlandet. Både åkerbønner og erter er selvforsynte med nitrogen og etterlater seg nitrogenrike rotsystem i jorda til etterfølgende grøde. Med tanke på nitrogenettervirk- # ning og jordstrukturforbedring er åkerbønner å fore- # trekke. Bondens valg av vekstskifte påvirker utnyttelsesgraden av oppsamlet nitrogen og akkumulert organisk materiale. Målet er å få samordnet i tid mineraliseringen av organisk bundet nitrogen med plantenes behov og evne til å ta opp nitrogenet - omvandle nitrogen til avling. Valg av arter og sorter som konkurrerer godt mot ugras ved moderat nitrogengjødsling sikrer langsiktighet i resultatet. En trygg framgangsmåte er å bygge opp vekstskifte rundt en toårig kløverrik eng. Ved å plassere vårhvete her vil en kunne oppnå proteinkravet for mathvete. Rett etter enga bør det følge kulturer som kan nyttiggjøre seg frigjort nitrogen, f. eks. høstrughvete eller havre. Kløverunderkultur brukes dersom vårsådd korn følger etter. Her kan en regne med halvert nitrogen- # ettervirkning. Mindre næringskrevende vekster passer best. Havre har størst rotsystem av de vanlige vårkorn- # slagene og er effektiv til å ta opp nitrogen langt ut i vekstsesongen. Nå er engas direkte nitrogenvirkning brukt opp. En belgvekst til modning klarer seg bra på denne plassen. Samtidig kan den samle nitrogen til etterfølgende vekst. En mindre næringskrevende vekst kan benytte seg av forutgående belgvekst og fungerer som dekkvekst for nytt gjenlegg. • Kløverrik eng, grønngjødsling/høsting • Kløverrik eng, grønngjødsling/høsting • Rughvete* + underkultur • Havre + underkultur • Åkerbønner • Vårspelt + gjenlegg • Valg av grøder *) Høsthvete fra konvensjonelt driftsopplegg byttes ut mot høstspelt, høstrug eller høstrughvete i økologisk driftsopplegg grunnet for dårlig ugraskonkurranseevne og sen start på tilveksten på våren. Dessverre «krymper» nye rughvetesorter på samme vis som det er tilfelle med høsthvetesorter. Rådgiverens anbefalinger for eventuell innsats av pelletert fjørfegjødsel felt ned med kombisåmaskin kan være: • 30 kg Grønn gjødsel 8 K om høsten i rughvete etter kløverrik eng. • 60 kg Grønn gjødsel 8 K til havre i etterfølgende år. Meravlinger på henholdsvis 19 kg per dekar rughvete og 41 kg per dekar havre vil dekke gjødselkostnadene. Fordeles summen av innkjøpt nitrogengjødselmengde på til sammen 90 kg Grønn gjødsel 8 K på fire år med treskbare grøder blir resultatet slik: Mindre enn 2 kg per dekar og år spredt total-N. Omregnet til plantetilgjengelig nitrogen blir det mindre enn 1 kg N per år. Satt opp mot et konvensjonelt vekstskifte med disse avlingsnivåer: høsthvete 700 kg per dekar, vårhvete, bygg og havre på rundt 500 kg per dekar, samt åkerbønner på ca. 400 kg per dekar, vil det samlet dekningsbidrag erfaringsmessig kunne økes med 10-25 prosent ved omlegging til økologisk drift (eng som grønngjødsling), avhengig av jord og klimaforhold. Merpris på grødene samt tilskudd kompenserer for redusert salgsavling. Arbeidsforbruket i forbindelse med våronn og innhøsting blir også redusert med en 1/3 del for engarealet.
|
maalfrid_c9b6e24037c0c4595ac167e3bc064fdb3030477c_15
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.946
|
The following condition is invoked as Postulate 3a in Koopmans's (1960) characterization of discounted utilitarianism. () For all,,,, () () if and only if () (). In words, condition requires that the evaluation of two streams which differ during only the first two periods depend on what the common continuation stream is. We suggest in this section that this condition may not be compelling, both through an intuitive argument, and through formal results. We claim that it might be consistent with ethical intuition to accept that the stream (1 4 5 5 5 ) is socially better than (2 2 5 5 5 ), while not accepting that (1 4 2 2 2 ) is socially better than (2 2 2 2 2 ). It is not obvious that we should treat the conflict between the worst-off and the second worst-off generation presented by the first comparison in the same manner as we treat the conflict between the worst-off and the best-off generation put forward by the second comparison. Turn now to the formal results. Koopmans (1960) characterizes discounted utilitarianism by means of conditions,, and. However, it turns out that conditions,, and contradict under and. Furthermore, this conclusion is tight, in the sense that an exists if any one of these conditions is dropped. We report this as our second main result. In the following proposition, we reproduce Koopmans's (1960) characterization of discounted utilitarianism within this paper's formal setting.
|
maalfrid_5753216c9f95ca1ccb49e9b96e94cf617f67b75a_64
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
en
|
0.617
|
Trumbo C, Harper R. Use and perception of electronic cigarettes among college students. J Am College Health, 2013; 61 (3): 149-155. Vansickel AR, Cobb CO,Weaver M F, Eissenberg TE. A clinical laboratory model for evaluating the acute effects of electronic 'cigarettes': nicotine delivery profile and cardiovascular and subjective effects. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 2010; 19: 1945–53. Vansickel AR, Weaver MF, Eissenberg T. Clinical laboratory assessment of the abuse liability of an electronic cigarette. Addiction. 2012; 107(8): 1493-500. doi: 10.1111/j.1360- 0443.2012.03791.x. Vansickel AR, Eissenberg T. Electronic cigarettes: effective nicotine delivery after acute administration. Nicotine Tob Res. 2013; 15(1): 267-70. doi: 10.1093/ntr/ntr316. Vardavas CI, Anagnostopoulos N, Kougias M, Evangelopoulou V, Connolly GN, Behrakis PK. Acute pulmonary effects of using an e-cigarette: impact on respiratory flow resistance, impedance and exhaled nitric oxide. Chest. 2011; 141(6):1400-6. Vickerman KA, Carpenter KM, Altman T, Nash CM, Zbikowski SM. Use of electronic cigarettes among state tobacco cessation quitline callers. Nicotine Tob Res. 2013; 15 (10): 1787-91. doi: 10.1093/ntr/ntt061. Williams M, Villarreal A, Bozhilov K, Lin S, Talbot P. Metal and silicate particles including nanoparticles are present in electronic cigarette cartomizer fluid and aerosol. PLoS One. 2013; 8(3): e57987. doi: 10.1371/journal.pone.0057987. Epub 2013 Mar 20. Williams M, Talbot P. Variability among electronic cigarettes in the pressure drop, airflow rate, and aerosol production. Nicotine Tob Res. 2011;13(12): 1276-83. doi: 10.1093/ntr/ntr164. Epub 2011 Oct 12. Wolfson M. The fight against tobacco: The movement, the state and the public's health. New York: Aldine de Gruyter, 2001. Yamin CK, Bitton A, Bates DW. E-cigarettes: a rapidly growing Internet phenomenon. Annals of Internal Medicine. 2010: 153: 607–9.
|
maalfrid_ea20f32e626537d6c543d08bcd70e752993dbc94_24
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.176
|
1.6 (54) Automobile (51) 12-08 (72) Mattia BINOTTO, c/o FERRARI S.p.A., Via Emilia Est, 1163, 41100 MODENA, Italia (IT) (30) 2019.02.13, EM, 006242509, 1, 2 (55) 2.
|
maalfrid_8981dfc03712b229088eb0bd907bf2044c4bf0d8_17
|
maalfrid_kartverket
| 2,021 |
no
|
0.638
|
Ti 0424 302 1034 101 1647 331 2306 108 On 0503 308 1112 96 1722 338 2344 99 To 0541 313 1151 93 1758 342 Månefasene er vist med følgende symboler: fullmåne , nymåne , voksende halvmåne , og avtagende halvmåne . Tidspunktene er gitt i norsk normaltid (UTC + 1 time). Sommertid fra siste søndag i mars til siste søndag i oktober. Da må tidene økes med 1 time. Høyder er gitt i cm over sjøkartnull.
|
maalfrid_d2d3b594a155c135712158416c1a8e27b31ea451_47
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.85
|
(111) (151) 2017.07.14 (180) 2027.07.14 (210) 201803589 (220) 2018.03.15 (300) 2017.03.22, DE, 30 2017 102 937 (540) (541) (730) Bayerische Motoren Werke Aktiengesellschaft, Petuelring 130, 80809 MÜNCHEN, Tyskland (511) Klasse 9 Recorded content; databases (electronic); media content; computer software; computer operating systems; information technology and audiovisual equipment; communications equipment; computer networking and data communications equipment; pointto-point communications equipment; broadcasting equipment; antennas and aerials as communications apparatus; data storage devices; replicating apparatus; data processing equipment and accessories (electrical and mechanical); audio/visual and photographic devices; apparatus, instruments and cables for electricity; electric and electronic components; optical apparatus and equipment; amplifying apparatus and correctors; safety, security, protection and signalling devices; navigation, guidance, tracking, targeting and map making devices; measuring, detecting and monitoring instruments, indicators and controllers. Klasse 37 Repair and maintenance of vehicles and their parts; tuning of vehicles and their parts. Klasse 38 Telecommunication services; telephone and mobile telephone services; computer communication and internet access; provision of access to content, websites and portals; provision and rental of telecommunications facilities and equipment. Klasse 42 Software development; programming and implementation of software; computer hardware development; rental of software; rental of computer hardware and facilities; design, maintenance and updating of computer software. 2018.11.04 (450) 2018.11.12 (111) (151) 2017.11.23 (180) 2027.11.23 (210) 201803596 (220) 2018.03.15 (300) 2017.05.26, ES, 3668091 (540) (541) (730) LUZIFERLAMPS, S.L., Avda Reino de Valencia, 14, 46370 CHIVA, Spania (511) Klasse 11 Illumination and lighting apparatus; particularly table lamps, suspended lamps, wall fixtures, chandeliers, ceiling lamps, lamps made of wood, paper lamps, lamps made of wood veneer. Klasse 35 Advertising; commercial business management; commercial administration; office functions; wholesale and retail sale services in stores and wholesale and retail sale services via global communication networks for illumination and lighting apparatus; particularly, table lamps, suspended lamps, wall fixtures, chandeliers, ceiling lamps, lamps made of wood, paper lamps, lamps made of wood veneer; import and export of illumination and lighting apparatus; particularly, table lamps, suspended lamps, wall fixtures, chandeliers, ceiling lamps, lamps made of wood, paper lamps, lamps made of wood veneer; assistance in connection with the operation of commercial companies as franchises. 2018.11.02 (450) 2018.11.12 (111) (151) 2017.09.21 (180) 2027.09.21 (210) 201803820 (220) 2018.03.22 (540) (546) (730) AYDINLAR YEDEK PARÇA SANAYI VE TICARET ANONIM SIRKETI , Konya Org. San. Böl. Ihsandede Cd. No:7, , SELÇUKLU KONYA, TR (511) Klasse 12 Motor land vehicles, motorcycles, mopeds; engines and motors for land vehicles; clutches for land vehicles; transmissions, transmission belts and transmission chains for land vehicles; gearing for land vehicles; brakes, brake discs and brake linings for land vehicles; vehicle chassis, automobile bonnets, vehicle suspension springs, shock absorbers for automobiles, gearboxes for land vehicles, steering wheels for vehicles, rims for vehicle wheels; bicycles and their bodies; handlebars and mudguards for bicycles; vehicle bodies; tipping bodies for trucks; trailers for tractors; frigorific bodies for land vehicles; trailer hitches for vehicles; vehicle seats; head-rests for vehicle seats; safety seats for children, for vehicles; seat covers for vehicles; vehicle covers (shaped); sun-blinds adapted for vehicles; direction signals and arms for direction signals for vehicles; windscreen wipers and wiper arms for vehicles; inner and outer tires for vehicle wheels; tubeless tires; tire-fixing sets comprised of tire patches and tire valves for vehicles; windows for vehicles, safety windows for vehicles, rearview mirrors and wing mirrors for vehicles; anti-skid chains for vehicles; luggage carriers for vehicles; bicycle and ski carriers for cars; saddles for bicycles or motorcycles; air pumps for vehicles, for inflating tires; anti-theft alarms for vehicles, horns for vehicles; safety belts for vehicle seats, air bags (safety devices for automobiles); baby carriages, wheelchairs, pushchairs; wheelbarrows; shopping carts; single or multi-wheeled wheelbarrows; shopping trolleys; grocery carts; handling carts; rail vehicles: locomotives; trains; trams; waggons; cable cars; chairlifts; vehicles for locomotion by water and their parts, other than their motors and engines; vehicles for locomotion by air and their parts, other than their motors and engines. Klasse 35 Advertising, marketing and public relations; organization of exhibitions and trade fairs for commercial or advertising purposes; design of advertising materials; provision of an online marketplace for buyers and sellers of goods and services; office functions; secretarial services; arranging newspaper subscriptions for others; compilation of statistics; rental of office machines;
|
maalfrid_60fd1035b01f73ec173b4814e786d3f145f8acbd_3
|
maalfrid_domstol
| 2,021 |
de
|
0.25
|
Johansen, Klara 18.06.1919 Johnsen, Svein Karsten 20.04.1939 Jonassen, Irina Gerda 25.07.1952 Karlsen, Max 10.10.1926 Karlsen, Wenche 19.04.1956 Kjelstad, Emma Olivia 02.08.1925 Kleivane, Sigmund Peder 21.06.1938 Koziel, Piotr Wojciech 10.06.1960 Krebs, Eilif 10.04.1928 Kvamme, Svein Oskar 09.04.1932 Lambach, Ragna Agathe 02.04.1931 Larsen, Egil 26.08.1929 Larsen, Jorunn 05.07.1951 Larsen, Laila Karin 18.04.1951 Larsen, Signe 08.02.1921 Larsson, Petter 12.01.1940 Lea, Turid Boge 09.04.1943 Lien, Brita 25.02.1929 Lien, Evelyn 28.05.1928 Lillelid, Reidun Elisabeth 19.03.1935 Lukic, Miladin 17.03.1955 Lund, Annelen Rebekka Ludvigsen Enger 10.07.1940 Lundekvam, Øyvind 30.10.1946 Lygre, Anna Kristina 13.09.1922 Løland, Aud Johanne 28.10.1933 Madsen, Kjell 03.01.1945 Maloney, Derek Leon 09.05.1944 Mjåtvedt, Inger Johanne 12.03.1945 Moreno, Sebastian Alonso 19.06.1991 Mæland, Jan 30.07.1930 Møgster, Gunvor 07.11.1937 Nilsen, Elna 10.03.1927 Nilsen, Irene 14.02.1946 Nilsen, Rune 02.01.1950 Nonaas, Torunn Tjelflåt 17.02.1939 Nordin, Kjell Adolf 26.06.1936 Nordstrand, Vigdis Helle 10.04.1947 Nyheim, Snefrid Ygre 16.01.1967 Nyland, Brit 16.09.1943 Næss, Eirik 03.11.1976 Oksnes, Gerda Gudny 15.04.1938 04.02.2020 Bergen Ja 29.01.2020 Bergen Ja 04.02.2020 Bergen Ja 22.01.2020 Bergen Ja 09.02.2020 Bergen Ja 08.02.2020 Bergen Ja 07.02.2020 Bergen Ja 20.02.2020 Bergen Ja 29.01.2020 Bergen Ja 16.02.2020 Bergen Ja 25.01.2020 Bergen Ja 23.01.2020 Bergen Ja 01.02.2020 Bergen Ja 17.02.2020 Bergen Ja 18.02.2020 Bergen Ja 14.02.2020 Bergen Ja 05.02.2020 Bergen Ja 02.02.2020 Bergen Ja 26.01.2020 Bergen Ja 18.02.2020 Bergen Ja 11.02.2020 Bergen Ja 25.01.2020 Bergen Ja 04.02.2020 Bergen Ja 31.01.2020 Bergen Ja 19.02.2020 Bergen Ja 05.01.2020 Bergen Ja 14.02.2020 Bergen Ja 07.02.2020 Bergen Ja 02.02.2020 Bergen Ja 17.02.2020 Bergen Ja 16.02.2020 Bergen Ja 06.02.2020 Bergen Ja 13.02.2020 Bergen Ja 12.02.2020 Bergen Ja 12.02.2020 Bergen Ja 23.02.2020 Bergen Ja 07.02.2020 Bergen Ja 19.02.2020 Bergen Ja 18.02.2020 Bergen Ja 21.02.2020 Bergen Ja 06.02.
|
maalfrid_97c415383ff20e5256569b4117b8d990fc57876c_0
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
nn
|
0.533
|
Sakshandsamar: Stig Morten Tengesdal Vår dato Vår referanse Telefon: 57643011 - # E-post: fmsfsmt@fylkesmannen. Fylkesmann Anne Karin Hamre opna med å informere om Fylkesmannen sitt arbeid med samfunnstryggleik og beredskap, alvorlege hendingar sidan sist og status for samanslåingsprosessen. Kontinuerleg fjellovervaking av Joasetbergi kom på plass hausten 2017. I april skal det gjennomførast ei diskusjonsøving med politiet, NVE, Aurland kommune og Fylkesmannen. Fleire øvingar har vist at Nødnett er eit godt samvirkeverktøy. Fylkesmannen, kriseleiinga i åtte kommunar og distriktskontoret i Røde Kors m.fl. er på Nødnett. Det har vore fleire alvorlege hendingar det siste året, mellom anna bortfall av ekom, IKT-angrep, brannen i Fjærlandstunnelen og flaumen i Nordfjord. Konklusjonen frå sistnemnde er at samvirket fungerte godt og at dei frivillige nok ein gong viste seg å vere ein viktig ressurs. Sogn og Fjordane og Hordaland vert eitt embete frå 01.01.19. Det vert delt lokalisering i Leikanger, Bergen og Førde med hovudsete og leiing på Leikanger. Talet på tilsette i Sogn og Fjordane skal vidareførast. Det vert jobba godt med beredskap i Sogn og Fjordane og fylket er eit føredøme på fleire område. Klimaendringar og helseutfordringar går ofte igjen som særlege risikoområde, men det heilskaplege utfordringsbildet er likevel i endring og endringane går stadig fortare. Noreg er eit land der innbyggjarane har høg tillit til myndigheitene, noko vi er avhengig av for å handtere det heilskaplege utfordringsbiletet. Prioriterte område for DSB i 2018 er mellom anna å skape større medvit om eigenberedskap i ulike deler av samfunnet og utarbeide nye mobilbaserte system for befolkningsvarsling. Tilrådinga i konseptutgreiinga for Sivilforsvaret har fått brei støtte. DSB arbeider med å vidareutvikle totalforsvaret. Det endra trygglikespolitisk bildet gjer at spørsmålet om korleis det sivile samfunnet kan støtte forsvaret står høgare oppe på agendaen enn tidlegare. Politiet v/Erik Hole Den nye operasjonssentralen har vore i drift i knapt tre månadar. Så langt har samarbeidet fungert godt internt i politiet og med naudetatane i Sogn og Fjordane. Det har vore omstendelege prosessar knytt til organiseringa av det nye politidistriktet, men leiarane byrjar no å kome på plass. Politimeisteren er pålagt å etablere såkalla rednings- og beredskapsråd. I den nye strukturen skal ein operativ planleggjar ha ansvar for dette, og råda vil ha øvingsplanlegging som eitt av sine område.
|
maalfrid_b757fb7fc3fd9f1f57cc471f4f3df8367717e987_5
|
maalfrid_nav
| 2,021 |
no
|
0.116
|
0301 Oslo 13 250 13 128 13 127 13 029 12 229 12 648 13 567 Kilde:
|
maalfrid_f9f24187bc1b7f072e02d6381517fcf213d4ee93_38
|
maalfrid_vetinst
| 2,021 |
en
|
0.555
|
Anon. 1995. The Welfare of Animals (Slaughter or Killing) Regulations 1995, Statutory Instrument 1995 No. 731. Anon. 1995. Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon. 3. utgave. Oslo: Kunnskapsforlaget. Anon. 2004. Djurskyddsmyndighetens föreskrifter och allmänna råd om hantering av vissa djurarter vid slakt och annan avlivning, 5 kap. §30. L22, DFS 2004: 12. Anon. 2005. Animal Welfare (Layer Hens) Code of Welfare 2005. Biosecurity New Zealand. http://www.biosecurity.govt.nz/animal-welfare/codes/layer-hens/index.htm Atkinson S & Algers B. 2006. Welfare during handling and killing of spent hens. Rapport 9, SLU, Skara, Sverige. AVMA. 1993 Report of the American Veterinarian Medical Association Panel on Euthanasia 202: 229- 249. AVMA. 2000 Report of the American Veterinarian Medical Association Panel on Euthanasia. 2000, 218: 669-696 Bilgili SF. 1999. Recent Advances in Electrical Stunning. Poultry Science 78: 282-286 Blackmore DK. 1993. Euthanasia; not always Eu. Australian Veterinary Journal 70: 409-413. Bogadanov I, Bogadanova Z & Mitkov S. 1979. Carbon dioxide stunning of broilers. Proceedings of the 25 European Meeting of Meat Research Workers, Budapest 1: 75-79. Church JC, Wilkinson C, Cook NJ, Slingerland D, Zuidhof M & Feddes J. 2002. Development of a Humane and Efficient Spent-Hen Disposal Unit. First Interim Report November 6, Alberta Egg Producers Board and Alberta Farm Animal Care. Close B, Banister K, Baumans V, Bernoth EM, Bromage N, Bunyan J, Erhart W, Flecknell P, Gregory N, Hackbarth HJ, Morton D & Warwick C. 1997. Recommendations for euthanasia of experimental animals: Part 2. Lab animals, 31: 1-32. Coenen A, Smit A, Zhonghua L & Van Luijtelaar G. 2000. Gas mixtures for anaesthesia and euthanasia in broiler chickens. World's Poultry Science Journal 56: 225-234. Duncan IJH, Slee GS, Kettlewell P, Berry P & Carlisle AJ. 1986. Comparison of the stressfulness of harvesting broiler chickens by machine and by hand. British Poultry Science 27: 109-114. EFSA (European Food Safety Authority). 2004. Welfare aspects of animal stunning and killing methods. Can be accessed at www.efsa.eu.int/science/ahaw/ahaw_opinions EFSA (European Food Safety Authority). 2005. Scientific opinion on Animal health and welfare aspects of Avian Influenza. EFSA-Q-2004-075. The EFSA Journal 266, 1-21. Gallup GG. 1977. Tonic immobility: the role of fear and predation. The Psychological Record 1: 41- 61. Galvin JW, Blokhuis H, Chimbombi MC, Jong D & Wotton S. 2005. Killing of animals for disease control purposes. Rev. Sci. Tech. OIE 24: 711-722. Gentle MJ & Tilston VL. 2002. Nociceptors in the legs of poultry: implications for potential pain in pre-slaughter shackling. Animal Welfare 9:
|
maalfrid_092bf950ca9a3afcf47a2b22c6f300237a0f4888_65
|
maalfrid_difi
| 2,021 |
da
|
0.17
|
http://beta.skatteetaten.
|
maalfrid_826a214f5c3d3c4dbc7851fb4ceead6dd63416c6_7
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.788
|
2018–2019 9 Statens pensjonsfond 2019 Departementet anser at følgende, overordnede premisser bør legges til grunn for praktiseringen av kriteriet: – Den etablerte, høye terskelen for utelukkelse. – Intensjonen om en kjede av virkemidler. – Klimakriteriet skal være dynamisk over tid. – Kriteriet som et atferdskriterium. Sistnevnte innebærer at kriteriet ikke definerer produksjon av særskilte produkter som grovt uetisk i seg selv. Enkeltselskapers utslippsintensitet anses derimot å være en konsekvens av atferd (handlinger eller unnlatelser). Faktorer som påvirker utslippsintensiteten kan for eksempel være valg av produksjonsmetode, herunder innsatsfaktorer og teknologi. Videre bør vurderinger av selskaper opp mot kriteriet bygge på en samlet tilnærming på bakgrunn av: – Utslipp, utslippsintensitet og sammenligningsgrunnlag: For å vurderes under kriteriet må et selskap ha store absolutte utslipp, både aggregert og fra den industritypen som vurderes. Selskapet må også ha vesentlig høyere utslippsintensitet enn selskaper det er naturlig å sammenligne med. – Fremoverskuende vurderinger: Et sentralt spørsmål er om det foreligger konkrete og troverdige planer for hvordan utslippsintensiteten skal reduseres til et akseptabelt nivå innen rimelig tid. Vurderingen skal være i tråd med premisset om en høy terskel for utelukkelse. I vurderingen kan det blant annet være relevant å se hen til selskapets egne planer, hvordan utviklingen ventes å bli i sammenligningsgruppen samt anslått utvikling i relevant teknologi, standarder og praksis. – Klimarammeverk: Som omtalt i fondsmeldingen våren 2015, er det naturlig at en samlet vurdering tar hensyn til om selskapers utslipp av klimagasser er pålagt avgifter, kvoteplikt eller andre reguleringer. I mangel av internasjonale retningslinjer eller standarder, er det naturlig at EUs kvotesystem, som på bakgrunn av sine regler, etterlevelsesmekanismer, nedskaleringsfaktor og kvotepriser kan sies å være et stramt klimarammeverk, legges til grunn som en norm eller et sammenligningsgrunnlag ved vurderinger av rammeverk selskaper står overfor. – Vurderingsgrunnlag og andre forhold: Selskapers utslippsintensitet og fremoverskuende planer kan være det primære vurderingsgrunnlaget. I de tilfeller selskaper opptrer i tråd med lover og regler og omfattes av en stram klimaregulering som EUs kvotesystem, kan imidlertid ikke deres utslipp i seg selv sies å innebære en uakseptabel atferd. For slike selskaper må det derfor ligge ytterligere forhold til grunn for at atferden vurderes som uakseptabel. Også for øvrige selskaper er det relevant å se hen til eventuelle andre forhold som del av en samlet vurdering, men samtidig slik at utslippsintensitet og fremoverskuende planer kan være et tilstrekkelig vurderingsgrunnlag. Andre forhold som kan være relevante for en samlet vurdering av selskaper, er flytting av produksjon med høy utslippsintensitet fra land med stramt klimarammeverk til land uten klimarammeverk, motarbeidelse eller omgåelse av klimarammeverk, positiv atferd innenfor klimarammeverk, hvordan klimahensyn integreres i selskapsstyringen eller mangelfull rapportering av eller om klimagassutslipp. Det atferdsbaserte klimakriteriet er omtalt i avsnitt 6.4. I forbindelse med behandlingen av fjorårets fondsmelding viste finanskomiteen til Stortingets anmodningsvedtak 7. mai 2018 om å utrede grunnlaget for å trekke pengespillselskaper ut fra SPU. Finansdepartementet vil peke på at terskelen for etisk motiverte utelukkelser fra fondet skal være høy. Fondet skal ikke være et virkemiddel for å nå andre, politiske målsettinger. Spillvirksomhet er, innenfor gitte rammer, lovlig i mange land, også i Norge. Det å begrunne utelukkelse av utenlandske pengespillselskaper med at selskapene undergraver norsk lov og den norske enerettsmodellen for spillpolitikk, vil bryte både med målsettingen for fondet og utgangspunktet om at utelukkelser av selskaper skal være basert på etiske kriterier utformet i tråd med et bredt nasjonalt verdigrunnlag og internasjonale normer. På denne bakgrunn etableres det ikke etiske kriterier for observasjon og utelukkelse av spillselskaper fra SPU. Arbeidet med pengespillselskaper i SPU er omtalt i avsnitt 6.6. Finanskomiteen ba i forbindelse med Stortingets behandling av fondsmeldingen våren 2018 om 2 Meld. St. 21 (2014–2015) Forvaltningen av Statens pensjonsfond i 2014.
|
maalfrid_4d20d08a092e5bad6b70049220c644a57f114f00_23
|
maalfrid_nav
| 2,021 |
fr
|
0.802
|
22.09.20 29.09.20 06.10.20 13.10.20 3,2 3,2 3,1 3,1 3425 Engerdal 1,5 1,3 1,6 1,6 3426 Tolga 2,0 2,0 2,0 2,0 3427 Tynset 1,9 2,0 1,9 1,7 3428 Alvdal 1,3 1,2 1,4 1,1 3429 Folldal 1,6 1,4 1,6 2,0 3430 Os 0,9 0,8 0,8 1,0 3431 Dovre 4,3 3,9 3,5 3,7 3432 Lesja 0,9 0,9 0,8 0,8 3433 Skjåk 1,7 1,6 1,3 1,8 3434 Lom 1,1 1,2 1,5 1,7 3435 Vågå 2,7 2,7 2,8 2,8 3436 Nord-Fron 3,2 3,2 3,1 3,1 3437 Sel 3,5 3,5 3,2 3,3 3438 Sør-Fron 3,4 3,3 3,4 3,6 3439 Ringebu 2,8 2,8 2,7 2,5 3440 Øyer 3,2 3,2 3,1 3,0 3441 Gausdal 1,9 1,8 1,6 1,7 3442 Østre Toten 3,2 3,3 3,2 3,1 Kilde:
|
maalfrid_567156997181bb0c3332c2a24b45ccf72f5747da_942
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021 |
no
|
0.723
|
Stiftelse av tidsubegrensede rettigheter (lengre enn 99 år) skal etter sktl. § 9-2 (2) likestilles med realisasjon av formuesobjektet når stiftelsen av rettigheten gjøres opp mot engangsvederlag. Betales det et årlig vederlag i tillegg til et engangsvederlag skal dette ikke likestilles med en realisasjon med mindre den årlige avgiften er satt så lavt at engangsvederlaget blir dominerende. Om skillet mellom stiftelse av en rettighet i fast eiendom og overføring av eiendomsretten til selve eiendommen eller en fysisk del av den, se stikkord «Rettigheter i fast eiendom». Overdragelse av en rettighet fra rettighetshaveren til en annen mot vederlag anses som realisasjon av rettigheten. Benyttes en rett til å kjøpe, selge eller leie, vil dette som hovedregel ikke anses som en realisasjon av rettigheten, se likevel stikkordet «Finansielle instrumenter - # finansielle opsjoner». 2.4.1 Vederlag Som vederlag regnes enhver ytelse som etter sin art faller inn under skattelovens fordelsbegrep. 2.4.2 Grense mot symbolsk vederlag Har objektet markedsverdi og det betales en underpris, kreves det at det faktisk ytede vederlag ikke kan karakteriseres som symbolsk. Dette må avgjøres konkret. Her må det både legges vekt på størrelsen av vederlaget og hvilket forhold det har til omsetningsverdien. I utgangspunktet vil vederlag som utgjør mindre enn 5 pst. av omsetningsverdi måtte anses som symbolsk. Er formuesobjektet av meget betydelig verdi, må denne prosentgrensen reduseres. Er vederlaget meget høyt, vil det normalt ikke kunne anses å være symbolsk selv om det er lite i forhold til omsetningsverdien på gjenstanden, f.eks. vil vederlag over en million kroner normalt ikke kunne anses som symbolsk. Se HRD i Utv. 2001/429. Er vederlaget høyere enn overdragers inngangsverdi på eiendelen, skal vederlaget ikke anses som symbolsk, uavhengig av vederlagets størrelse i forhold til omsetningsverdien på gaveoverdragelsestidspunktet. Dersom objektet, f.eks. en aksje, har lav eller ingen omsetningsverdi og vederlaget derfor er tilsvarende lavt, vil vederlaget ikke være symbolsk. Overdragelsen vil da være en realisasjon hvis den er reell, dvs. at eierinteressen fremdeles eksisterer og overføres til ny eier på markedsvilkår, jf. FIN i Utv. 1994/1426. 2.4.3 Overtakelse av gjeld, hovedregel Overtar mottaker av et formuesobjekt ansvar for den tidligere eiers gjeld er dette å anse som vederlag. 2.4.4 Overtakelse av gjeld, overdragelse av andel i deltakerlignet selskap Ved overdragelse av andel i deltakerlignet selskap, vil erververs overtakelse av overdragerens andel av selskapets gjeld være vederlag. Dette gjelder også i kommandittselskap selv om overdrageren har innbetalt hele ansvarskapitalen og derfor ikke har ansvar for gjelden med midler utenfor selskapet. I kommandittselskap vil også erververs eventuelle overtakelse av ansvar for ikke-innbetalt ansvarskapital være et vederlag for overdrageren. 2.4.
|
maalfrid_9b0ef7c9f70995736aa3a9c501428431bfbdf8eb_0
|
maalfrid_sdir
| 2,021 |
en
|
0.965
|
The Norwegian Maritime Authority (NMA) has laid down new Regulations on the construction, equipment and operation of passenger ships in the territorial waters surrounding Svalbard. The Regulations enter into force on 1 January 2020. Draft Regulations on the construction, equipment and operation of passenger ships in the territorial waters surrounding Svalbard were circulated for review from 3 December 2018 to 3 March 2019. 25 consultative statements were received. Renderings and comments on these are included in the enclosed hearing matrix. On the whole, the consultative bodies are positive about the proposed requirements and the fact that new Regulations are being laid down for passenger ships in the territorial waters surrounding Svalbard. The following is a quote from the Governor of Svalbard: Moreover, the Ministry of Justice and Public Security declares that Most comments are linked to the proposed section 6 on tender craft. The industry's comments to this provision apply to technical and operational factors.
|
maalfrid_d7967ac804c5225d408ad3dd3f410b57cae9b4aa_10
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.892
|
Tysk kommandittselskap der den tyske komplementar ikke hadde eierandel, men var fullt ansvarlig for selskapets gjeld, ble ikke ansett som "tilsvarende selskap" som norsk aksjeselskap og falt derfor utenfor fritaksmetoden, jf. skatteloven § 2-38 annet ledd bokstav a. Norsk aksjeselskaps salg av andel i kommandittselskapet med tap var derfor fradragsberettiget. Ved senere lovendring er salg av andel i deltakerligede selskaper omfattet av fritksmetoden, se sktl . § 2-28 annet ledd bokstav b. Aksjer i et selskap ble tvangssolgt. Etter at budet var stadfestet, kjøpesummen innbetalt, og det var avholdt ekstraordinær generalforsamling, inngikk den registrerte styrelederen i det selgende selskapet kjøpekontrakt med et annet selskap om overtakelse av aksjene. Lagmannsretten kom i likhet med tingretten til at denne avtalen var ugyldig. Styrelederen hadde overskredet sin myndighet etter aksjeloven § 6-28 og kontrahenten var klar over dette, slik at det ville stride mot redelighet å gjøre avtalen gjeldende, jf aksjeloven § 6-33. Lagmannsretten kom til at det dreide seg om et særkrav og at det faktum at boet hadde gått til sak mot de samme styremedlemmene pga drift for kreditorenes regning, ikke stengte for søksmålet. Kravene var ikke identiske. Lagmannsretten fant videre at erstatningskravet ikke skulle reduseres til det mertap kreditor hadde lidt etter at selskapet ble insolvent, i det det ikke var oppbudsplikten som var utgangspunktet for erstatningsberegningen, men hva som ville skjedd hvis kreditor hadde fått korrekt informasjon om medkontrahentens økonomiske situasjon. Lagmannsretten fant at det ikke forelå medvirkning fra kreditors side og at vilkårene for å lempe ansvaret ikke var tilstede. Daglig leder/styreleder i aksjeselskap ble ansett erstatningsansvarlig overfor aksjonær for tap som oppstod da selskapets næringsbygg brant ned. Daglig leder hadde unnlatt å betale brannforsikringspremien, og forsikringen var blitt sagt opp av forsikringsselskapet. Daglig leder hadde ikke sørget for å tegne ny forsikring. Ved fastsettelsen av tapet la lagmannsretten til grunn at bygningen var i dårlig stand slik at aksjeselskapet ikke ville ha fått fullt oppgjør etter den opprinnelige fullverdiforsikringen om denne hadde stått ved lag. Dissens. Ein 48 år gamal portefølgjeforvaltar hadde godteke å verta innsidar og fekk opplysningar om tilbod om oppkjøp av ein større aksjepost i eit aksjeselskap. Den tiltalte gav opplysningane om tilbodet vidare til leiinga i aksjeselskapet som gjekk ut med ei børsmelding om tilbodet og det prisskiktet som følgde tilbodet. Den tiltalte vart frifunnen for tiltale om brot på teieplikta, jf verdepapirlova § 3-4 første ledd. Anke frå påtalemakta leidde ikkje fram. Lagmannsretten kom til at leiinga i aksjeselskapet ut frå tilhøva i saka, ikkje var uvedkomande. Kjennelse om tvangsavvikling etter aksjeloven ble opphevet, da vilkårene ikke var tilstede. Frist for innlevering av regnskaper var overholdt, samt at tingretten avsa kjennelse før fristen løp ut.
|
maalfrid_289ea2962fa0c64a88f3d68c977f20c6688a9282_73
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.738
|
Tabellen under viser tydelig at brukere innenfor enkelte næringer benytter seg i større grad av virkemiddelapparatet. Det er store forskjeller mellom næringene med hensyn til hvilke aktører de i størst grad mottar tilskudd og andre tjenester fra. SkatteFUNNhar flest brukere i de fleste næringer. Unntakene er olje/gass og helse, hvor Forskningsrådet er viktigst, samt handel, reiseliv og finans. Enkelte næringer skiller seg vesentlig ut fra de øvrige. For reiselivsnæringen er Innovasjon Norge, SIVA og kommunene de viktigste aktørene, mens svært få er brukere av SkatteFUNN og Forskningsrådet. Helsenæringen har en tydelig FoU-profil med Forskningsrådet, SkatteFUNN og EU som viktige virkemiddelaktører. Finansnæringen har færrest brukere totalt, men med relativt mange bedrifter som medlemmer i klynger. Antall tjenesterper virkemiddelaktør og næringi 2016, sortert fra høyest til lavest. 1 En tjeneste er der en virkemiddelaktør har bistått en virksomhet enten med bevilgninger eller rådgivning. Hver observasjon i virkemiddeldatasettet er definert som en tjeneste. En virksomhet kan ha mange tjenester per år. Antallet tjenester er renset for grunnforskning. Forskningsmidlene er tatt ut basert på søknadstype. Dette skyldes at datakvaliteten på dataene om NFR har enkelte mangler. Det kan forekomme at enkelte av disse midlene er næringsrettet. 2 Merk at det forekommer noe overlapp mellom de ulike næringene, da enkelte bedrifter er kategorisert i flere næringer. Dette gjelder spesielt maritim og olje og gass. Forskningsmidlene er tatt ut basert på søknadstype. Dette skyldes at datakvaliteten på dataene om NFR har enkelte mangler. Det kan forekomme at enkelte av disse midlene er næringsrettede. 3 SkatteFUNN er ikke en aktør, men en rettighetsbasert ordning. Kilde: Virkemiddeldatabasen (tidligere samspillsdatabasen)
|
wikipedia_download_nbo_Norsk brannvernforening_31640
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.91
|
'''Norsk brannvernforening''' ''(også kjent som Brannvernforeningen)'' er en stiftelse som arbeider for å forebygge personskade og hindre tap av liv og verdier i forbindelse med branner. Norsk brannvernforening ble etablert i Oslo 7. november 1923 av forsikringsdirektør J. Ødegaard, som et samarbeid mellom forsikringsnæringen og sentrale myndigheter. Brannvernforeningen var en medlemsforening fram til 2001, da den ble omgjort til en privat, selveid stiftelse. Brannvernforeningen driver i dag med landsomfattende kurs og opplæring, sertifisering og salg av brannteknisk litteratur, lover og forskrifter. Stiftelsen utgir et eget fagtidsskrift som heter Brann & Sikkerhet. I tillegg driver Brannvernforeningen med et utstrakt informasjonsarbeid, og organiserer en rekke brannforebyggende informasjonsprosjekter og nasjonale holdningskampanjer, blant annet Brannbamsen Bjørnis. Administrerende direktør er Rolf Søtorp. Stiftelsen holder til i Fredrik Selmers vei 2 i Oslo.
|
maalfrid_b612520d752895537cd299b68795038681918462_366
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.843
|
utarbeider terminplaner etter en del motstand. Lærerne mener at graden av elevenes involvering i planlegging varierer mye ved skolen. Involveringen er særlig liten når det gjelder innholdet i undervisningen (B14.s.2:406-416). Skolen har gjennomført elevsamtaler to ganger i året som en ganske fast ordning (B14.s.2:427-433). I disse samtalene inngår også en medvirkning i vurdering. Lærerne gir uttrykk for at de prøver å ta opp kriterier for å vurdere ting i forkant av studien, men peker samtidig på at elevene viser for liten interesse (B14.s2:500-510). Elevene på sin side bekrefter i stor grad lærernes framstilling av medvirkning i planlegging og undervisning. De omtaler den i noe negative ordelag, der de føler seg tilsidesatt. Samtidig peker de på at enkeltlærere forsøker å involvere elevene i arbeidet med læringsmetoder. Elevene framhever at de får bestemme mer i produksjon som refererer til en yrkesfaglig studieretning (B14.s.1:503-566). Medvirkning i undervisningens innhold synes å være mer problematisk i den allmennfaglige studieretningen (framheves også ved de andre skolene). Både elever og lærer føler at dette er vanskelig. "Veiviseren" brukes i første klasse, men elevene har et ganske fjernt forhold til den. Noen peker på at de ikke kjenner den, andre at de ikke bruker den, men vet hva den innebærer. Ingen ser mulighetene som den forsøker å åpne opp for, når det gjelder medvirkning (B14.s.1:245-260). Rektor peker på at den brukes fast i grunnkurs, men at de også har gått over til å bruke heftet "Veiviseren i praksis", som er et mer utfyllende og veiledende hefte (B15.s.1:247-275). Elevrådet er etablert ved skolen. Skolen driver ingen virksomhet for å kurse tillitsvalgte, men den forsøker å støtte opp om elevrådsstyret. Ledelsen har etablert en kontaktperson for elevrådet som drøfter saker i et samarbeid hver annen uke (B15.s.1:460-470). Sakene preges likevel i liten grad av undervisningsspørsmål, men dreier seg i vesentlig grad om mindre konkrete saker. Lærerne oppgir at elevrådsvirksomheten fungerer veldig ujevnt i de ulike klassene. Elevene gir sjøl et ganske varierende inntrykk av elevrådsarbeidet. Elevrådsleder er rimelig selvkritisk, men peker samtidig på at de har fått til en del i år. De framhever at en må arbeide rimelig mye for å få det til å fungere. Elevene sjøl sliter med engasjementet for elevrådet og etterlyser at skolen hjelper til her (B14.s.1:327-407). Rektor viser på sin side betydelig imøtekommenhet overfor deres innspill (B15.s.1:480-502) Intervjuene ved K4-skolen etterlater et inntrykk av en godt drevet skole, også når det gjelder elevmedvirkning, som synes å være et godt sammenlikningsgrunnlag for de øvrige skolene. I dette ligger at signifikante positive forskjeller fra dette sammenlikningsgrunnlaget må springe ut av skoler som er vesentlig bedre og holder et rimelig høyt nivå på de ulike variablene for demokratisk skole. På bakgrunn av intervjuene og skoledokumentene skal jeg gjøre en foreløpig analyse av skolene basert på modellen for sosialisering i Figur 10 side. 154.
|
maalfrid_c9c31cb581a3505ce1451f21d78986cc2314a0c5_178
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.865
|
182 2020–2021 Helse- og omsorgsdepartementet målgrupper og kommunisere målrettet og effektivt med disse. Legemiddelverket skal formidle kunnskap og innsikt i relevante tema og bidra til en kunnskapsbasert offentlig debatt. Etaten skal ha en bred kontaktflate og bidra til gode helse- og omsorgstjenester. Bevilgningen dekker ordinære utgifter til lønn, godtgjørelse, varer og tjenester. Sammenliknet med saldert budsjett 2020 foreslås følgende endringer, ut over gjennomgående budsjettiltak omtalt i Del I, og generell prisjustering: – 10 mill. kroner i økt bevilgning til beredskapskostnader knyttet til koronapandemien. Det er lagt til grunn behov for beredskapskostnader første halvår 2021. – 4 mill. kroner i økt bevilgning til styrking av arbeidet som fagmyndighet på området medisinsk utstyr. – 7,2 mill. kroner i økt bevilgning til dekning av økte pensjonsutgifter. Søknader om markedsføringstillatelser for viktige/nye innovative legemidler behandles innenfor et europeisk samarbeid hvor Norge har de samme plikter og rettigheter som andre europeiske land. Aktiv og målrettet deltagelse i det europeiske samarbeidet gir arbeidsdeling, styrker kvaliteten på vedtakene som fattes og bidrar til å sikre god nasjonal forvaltning. Legemiddelverket yter særlig innsats innen biologiske og biotilsvarende legemidler, avanserte terapier (celler og vev og genterapi) og legemidler med immunologiske effekter. Kreftlegemidler, vaksiner, antibiotika og legemidler til bruk mot sykdommer i sentralnervesystemet er prioriterte terapiområder. Det europeiske samarbeidet gir Norge muligheter til å effektivisere gjennom arbeidsdeling, påvirke godkjenning og bruk av legemidler og utforming av det europeiske regelverket. Innen veterinærmedisin er legemidler til fisk et spesielt viktig område siden tilgangen på effektive vaksiner og andre legemidler har stor betydning for oppdrettsnæringen. Antall preparater med markedsføringstillatelse på det norske markedet er i løpet av de siste ti årene mer enn firedoblet. Samtidig er legemiddelmangel en økende nasjonal og internasjonal utfordring, mye på bakgrunn av globale produksjons- # og forsyningskjeder. Det skyldes derfor i stor grad forhold utenfor våre grenser og kontroll. Det kan dreie seg om stans i markedsføring eller redusert produksjon av et legemiddel pga. endringer i produksjonslinjen, redusert tilgang på råvarer, kvalitetssvikt i ferdigprodusert legemiddel, eller naturkatastrofer som kan resultere i plutselig skade på produksjonsanlegg. Legemiddelverket har opprettet samarbeid med Legemiddelindustrien (LMI), Apotekforeningen, Helsedirektoratet, Oslo universitetssykehus HF og legemiddelgrossister for å håndtere utfordringen best mulig. Legemiddelverket er også aktiv i nordisk og europeisk samarbeid på området og arbeider aktivt i EU-fora for å bekjempe rotårsakene til legemiddelmangel. I 2019 innførte Legemiddelverket en mer brukervennlig web-basert oversikt over mangelsituasjoner, med mulighet for søk, sortering og lenke til aktuelle nyhetssaker. Bivirkningsovervåking av legemidler til mennesker er viktig for å sikre trygg og riktig bruk. Bivirkningsmeldinger samles i det nasjonale Bivirkningsregisteret ved Legemiddelverket. Data i dette registeret deles internasjonalt. Dette samarbeidet gjør at nye bivirkninger kan identifiseres raskt og at harmoniserte tiltak kan settes i verk. Bivirkningsregisterforskriften ble gjort gjeldende fra 1. januar 2020 og med dette er også meldeplikt for alvorlige og uventede bivirkninger utvidet til å gjelde alle typer helsepersonell. Gjennom prosjektet melde.no («Én vei inn») har helsepersonell kunnet melde bivirkninger elektronisk siden 1. november 2018. Det skal i løpet av 2020 etableres felles portal for melding av uønskede hendelser for pasienter og pårørende som del av prosjektet «Én vei inn». Legemiddelverkets tilsynsaktivitet omfatter årlig om lag 10 pst. av virksomhetene i legemiddelforsyningskjeden. I tillegg føres det tilsyn med kliniske legemiddelutprøvinger, systemer for bivirkningsrapportering, blodbanker og virksomheter som håndterer celler og vev.
|
maalfrid_62d5732c92558c25e58ad9ff7b80616182657770_65
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021 |
fr
|
0.096
|
0‐0,5m 0‐0,6m 0‐1m 1,5‐2m 0‐1m 0‐0,5m 0,5‐1,6m 0‐0,6m 0,6‐1m Tørrstoff % 91 95 99 83 93 96 93 87 89 TOC % TS i.a. 4 i.a. 0,67 i.a. i.a. 0,92 i.a. 0,3 As (Arsen) mg/kg TS 6,2 <0,5 6,3 6,3 4,8 <0,5 <0,5 3,6 3,7 Cd (Kadmium) mg/kg TS <0,02 0,05 <0,02 0,09 <0,02 <0,02 <0,02 0,08 <0,10 Cr (Krom) mg/kg TS 57 49 66 32 34 8 8,4 49 30,9 Cu (Kopper) mg/kg TS 30 31 22 12 22 8,5 15 32 17,3 Hg (Kvikksølv) mg/kg TS 0,11 0,07 <0,01 0,01 <0,01 0,03 0,01 0,03 <0,20 Ni (Nikkel) mg/kg TS 93 65 44 23 30 8 9 85 29,3 Pb (Bly) mg/kg TS 11 10 3 8 9 4 5 17 12 Zn (Sink) mg/kg TS 61 67 44 48 66 31 83 97 55,2 Sum PCB‐7 mg/kg TS i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Naftalen mg/kg TS <0,010 <0,010 0,37 0,012 0,084 <0,010 0,052 <0,010 <0,010 Fluoren mg/kg TS <0,010 <0,010 0,13 <0.010 0,1 <0,010 0,038 <0,010 <0,010 Fluoranten mg/kg TS <0,010 0,011 0,85 <0.010 0,33 <0,010 0,45 <0,010 <0,010 Pyren mg/kg TS <0,010 0,041 0,72 0,015 0,31 <0,010 0,52 <0,010 <0,010 Benso(a)pyren mg/kg TS <0,010 0,052 0,19 <0.010 0,1 <0,010 0,3 <0,010 <0,010 Sum PAH‐16 mg/kg TS i.p. 0,48 4,8 0,072 2,0 0,014 3,7 i.p. i.p. Benzen mg/kg TS <0,010 <0,010 <0,010 <0.010 <0,010 <0,010 <0,010 <0,010 <0,0050 Sum alifater >C12‐C35 mg/kg TS <10 170 i.a. <10 i.a. 13 130 <10 i.p. Heksaklorbensen mg/kg TS i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. <0,0050 Lindan mg/kg TS i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. <0,0010 DDT mg/kg TS 0,04 i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a. i.a.
|
maalfrid_f8fd8aef9f6f736a06fae28ebfaff46ae5087d8a_8
|
maalfrid_arbeidstilsynet
| 2,021 |
no
|
0.833
|
Kapittel tre beskriver aktiviteter, resultater og måloppnåelse for de to målene fastsatt i tildelingsbrev for Arbeidstilsynet for 2019: Virksomhetene skal arbeide bedre med forebyggende arbeidsmiljø, helse og sikkerhet og sørge for forsvarlige arbeidsforhold Arbeidslivskriminalitet skal avdekkes og bekjempes Kapittelet redegjør for utvalgte innsatsområder i 2019, og hvordan disse har bidratt til måloppnåelse. Det understrekes at ikke alle aktiviteter Arbeidstilsynet har gjennomført i 2019 er omtalt. Dette gjelder blant annet aktiviteter knyttet til byggesaksbehandling, markedskontroll, sekretariater og godkjenningsordninger, selv om disse også bidrar til måloppnåelse. I et internasjonalt perspektiv er Norge helt i front når det gjelder arbeidsmiljøtilstand. I Statens arbeidsmiljøinstitutt (STAMI) sin «Faktabok om arbeidsmiljø og helse i 2018» beskrives utviklingen på arbeidsmiljøområdet på bakgrunn av tall fra Levekårsundersøkelsen som gjennomføres av Statistisk sentralbyrå (SSB) hvert tredje år. Ifølge faktaboka er utviklingen på arbeidsmiljøområdet i all hovedsak stabil. Men selv om tilstanden i norsk arbeidsliv i gjennomsnitt er stabilt god sammenlignet med andre land, anser STAMI potensialet for ytterligere forbedringer å være betydelig. Mange virksomheter er flinke til å forebygge arbeidsmiljøproblemer, likevel er det også mange som kan forebygge bedre, og deler av arbeidslivet har til dels store utfordringer knyttet til arbeidsmiljøet. Forebyggende arbeidsmiljøarbeid kan redusere risikoen for at arbeidstakerne får helseplager, skader og sykdommer, eller for at plagene blir forverret som følge av arbeidet. Det ligger derfor i samfunnsoppdraget til Arbeidstilsynet å følge opp virksomheter i det norske landbaserte arbeidslivet, slik at de kan holde et høyt nivå med hensyn til helse, arbeidsmiljø og sikkerhet. Gjennom tilsyns- og veiledningsaktivitet mot risikobaserte tema og næringer bidrar Arbeidstilsynet til at flere virksomheter jobber forebyggende med sitt arbeidsmiljø på en bedre måte. I tildelingsbrev for 2019 har Arbeids- og sosialdepartementet angitt følgende styringsparametere for mål3.1: Systematisk helse-, miljø- og sikkerhetsarbeid (HMS-arbeid) er virksomhetenes viktigste virkemiddel for å sikre et forsvarlig arbeidsmiljø. Arbeidsgiver har plikt til å sørge for at kravene som regelverket stiller til HMS, blir fulgt opp på en systematisk måte. Hensikten med dette er å sikre at risikofaktorer oppdages og håndteres før det oppstår arbeidsmiljøproblemer. Arbeidstilsynet følger opp at virksomhetene overholder HMS-bestemmelsene gjennom sine internkontrollsystemer. Ett eller flere forhold knyttet til systematisk HMS-arbeid er tema i de fleste av våre tilsyn på tvers av aktiviteter og næringer. Arbeidstilsynet veileder også om systematisk HMS-arbeid både på internettsidene våre, i samarbeid med bransjene og i veiledningsmøter med spesifikke virksomheter.
|
maalfrid_b0dfcdb0383110dc9fc7aefe9a0234289948b258_19
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.947
|
1)planlegge, gjennomføre & evaluere et designprosjekt som involverer brukere 2)planlegge og gjennomføre :lere typer undersøkelser av brukskontekst 3)formulere designkrav basert på egne bruksundersøkelser 4)samarbeide med brukere om design-forslag, prototyper og evaluering gjennom hele designprosessen 5)
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.