id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
maalfrid_7dea19539aec6dceee3f778f984043301f27647f_36
|
maalfrid_sprakradet
| 2,021 |
nn
|
0.204
|
Merk: eineform i tydinga råma inn;ramma/råma i tydinga råka/treffa. Merknad: biletråme t.d. el. Merknad:talordet 16. Merknad: òg ser i tydinga underleg; vanskeleg, furten. el. el. Merknad: i tydinga vurdering. el. el. Merknad: Jf. å skyta. Merknad: skott i tydinga skiljevegg. el. el. el. el. Merk: eineform i tydinga ansvar for feil, skade o.l; gjeld. Merknad: i tydinga avgift er skyld eineform. el. el. Merknad: i tydinga skjering. Merknad: i tydinga fremste eller attarste enden eller romet i ein båt.
|
maalfrid_2f4c7bf25a9877ecc77476fdbecd61e47190ca21_36
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.923
|
Kort beskrivelse av kommune Antall innbyggere: 78500 12 % innvandrere. Ant introdeltakere i august 16: 188 introdeltakere Arbeidsmarked: Størst sysselsetting innen industri, bygg/anlegg, varehandel og helse. Positiv nedgang på arbeidsledigheten (-12 % nedgang fra i fjor). Særlig blant unge arbeidssøkere under 30år Organisering av integrerings- og kvalifiseringsarbeidet: Alt er samordnet under NAV Resultater Jobbsjansen hittil i 2016: Kort beskrivelse av prosjektet Prosjektoppstart september 2014. Inkluderings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi) forvalter midlene. Målgruppen for prosjektet er innvandrer kvinner mellom 18-55 år gammel, som står langt fra arbeidsmarkedet og ikke omfattes av ytelser ved NAV. Måloppnåelse for prosjektet er satt til 60 % overgang til arbeid eller utdanning. I løpet av 2015 har 26 kvinner deltatt i prosjektet, hvor kun 14 av kvinnene oppfylte IMDi kriteriene. Måloppnåelse for prosjektet ble svært lav i forhold til kriteriene, noe som førte til behov for omstrukturering av prosjektet. På bakgrunn av erfaringer og resultater fra prosjektene Barnefattigdom og Jobbsjansen, ble det avdekket flere felles utfordringer. Dette førte til en større kartlegging innad NAV Fredrikstad, som har resultert i 263 brukere med språk som hovedutfordring for å komme ut i arbeidslivet. Fra høsten 2016 skal prosjektet jobbe tettere med disse brukerne og Jobbsjansekvinnene (+Barnefattigdom prosjekt) er en del av denne porteføljen. Organisering: Det nye prosjektteamet vil bestå av seks prosjektmedarbeidere, ansettelsesprosess pågår og vil anses ferdig i desember 2016. Det skal jobbes med å avklare problemområder/utfordringer og brukere vil bli inndelt gruppevis per størst utfordring. 4 problemområder; språk, helse, arbeid/ utdanning og kultur. Det blir opprettet ressursgrupper, med både interne og eksterne aktører, med målrettet segment fokus via skreddersydd tiltak og tilpasset individuell/gruppevis oppfølging. Alle deltakere skal få norskkurs tilpasset sitt språknivå og behov. Det vil også bli tilbudt språkopplæring kombinert med arbeidstrening der hvor det anses å være hensiktsmessig. Prosjektets mandat er å utvikle metoder for tett oppfølging av brukergruppe ut fra problemområdet, for så videre implementering i NAV`s ordinære drift. Prioriterte fokusområder: språkopplæring, arbeidstrening og motivasjon. Beskriv prosjektets faglige robusthet Prosjektet skal ha tettere samarbeid med Markedsteam, som jobber p.d.d. med å skreddersy arbeidspraksisplasser for brukere med språkutfordringer Tettere samarbeid med ARK (NAV arbeidsrådgivning) - utredning Samarbeid med KUM – SE metoden (oppstart 2017)
|
maalfrid_1512a0646e507fdffe457ae13e38beb81bfd65d6_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.839
|
17/12/2014 20688/04 6; 6-1; 6-2; 35; 35-1; 41 Remainder inadmissible; Violation of Article 6 - Right to a fair trial (Article 6 - Disciplinary proceedings; Article 6-1 - Public hearing); Violation of Article 6 - Right to a fair trial (Article 6 - # Disciplinary proceedings; Article 6-1 - Public hearing); Non-pecuniary damage - award The case concerned, mainly, the lack of publicity of the judicial proceedings and decisions concerning the dismissal on disciplinary grounds of a civil servant in order to preserve the confidentiality of certain documents in the file. The Court reiterated that the mere presence of classified documents did not automatically justify the exclusion of the public from the proceedings, without assessing the necessity of the exclusion by weighing up the principle of the publicity of judicial proceedings against the imperatives of protecting the public interest.
|
maalfrid_9a2deb5ed92d575143b5536980c6600c90b4548d_30
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
da
|
0.258
|
Innførsel Utførsel Varekode Vareslag Enhet BTN Mengde 1000 kr. Mengde 1000 kr. 5 302 98 28 44.03 C 273 - - 44.04 B - 29 922 3 664 44.03 D 4 064 8 307 1 828 44.03 E 99 926 •• 17 427 126 476 98 44.07 54 619 36 181 10 022 44.05 A 4 440 17 401 7 111 44.13 A 40 214 276 195 44.05 B 526 1 44.13 B 517 152 140 485 152 140 45.01 33 0 0 45.02 32 035 765 158 527 212 1 125 6 445 2 240 47.02 277 467 603 224 869 47.01 A 1 157 - - 47.01 B 5 768 106 379 128 350 47.01 C 1 776 8 581 6 251 47.01 D 972 10 256 10 228 47.01 E 15 391 8 722 6 651 47.01 F 5 569 147 683 143 653 47.01 G - 9 489 4 970 47.01 H 7 2 3 242 31 Sag- #og finértømmer, rundt, av lauvtrær m3f.m. 13 451 242 32 Sag- #og finértommer, rått tilskåret, av lauvtrær »394 242 40 Minetømmer og props »- 242 90 Annen rund last, påler, stolper o. 1. » 17 876 243 Skåret eller høvlet trelast • • • • 243 10 Jernbanesviller m3f.m. 338 243 21 Skåret last av bartrær » 175 337 243 22 Høvlet last av bartrær » 13 043 243 31 Skåret last av lauvtrær » 48 671 243 32 Høvlet last av lauvtrær . . 244 Kork, ubearbeidd og korkavfall . . tonn 438 244 01 Kork, ubearb., knust, granulert eller malt; korkavfall »434 244 02 Kork i blokker, plater, ark etc » 4 251 Papirmasse og papiravfall » 38 118 251 10 Avfall av papir og papp » 3 310 251 20 Mekanisk papirmasse »444 251 50 Papirmasse av annet enn tre » 1 125 251 60 Dissolvingmasse » 5 836 251 71 Sulfatcellulose, ubleikt » 2 402 251 72 Sulfatcellulose, bleikt, unnt. dissolvingmasse »998 251 81 Sulfittcellulose, ubleikt » 18 286 251 82 Sulfittcellulose, bleikt, unnt. dissolvingmasse » 5 718 251 90 Halvkjemisk papirmasse »- 261 Natursilke » 1 261 10 Silkekokonger, anvendelige til avhesping » _--- 50.01 261 20 Silkekokonger, ikke anvendelige til avhesping, avfall av kokonger o. a. silkeavfall » 1 723 50.03 261 30 Råsilke, ikke tvunnet »---- 50. 262 60 Shoddy »120 262 70 Ull eller andre dyrehår, kardet eller kjemt, unnt. 262 90 Avfall av ull eller andre dyrehår, i.e.n. »64 263 Bomull »7 104 263 10 Råbomull, unnt. linters » 4 821 263 20 Bomull-linters ))173 44 138 1 245 8 322 1 368 809 5 361 53.01 A 15 492 49 498 53.01 B 1 927 1 5 53.02 A 195 13 257 05.03 78 - - 53.02 B 1 055 250 972 53.04 1 231 4 40 53.05 A 22 263 60 1 058 53.05 B 528 59 132 53.03 26 218 46 112 21 176 - - 55.01 368 - - 55.
|
maalfrid_00605ac6d4ca0b3416043cb3e8057a651e2ab860_42
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
no
|
0.899
|
Kommunen har ikke direkte mandat til å kontakte vaktselskapet ved dårlig drift. Slik sett har politiet større handlingsrom, og samarbeidet med vaktene fremstår som viktigere for politiet enn for kommunen. Endringen i lov om vakthold i 2011 medførte krav til vandel og opplæring av ordensvakter. I følge loven må ordensvakter være ansatt i et vaktselskap, de kan ikke være ansatt på skjenkestedet. I følge informanter i politiet medfører dette at ordensvaktenes lojalitet i større grad er knyttet til vaktselskapet enn til skjenkestedet. De fleste politistasjonene har kontakt med utesteder og vaktselskap gjennom uformelle kanaler. Dette er kontakt som i utgangspunktet ikke blir dokumentert og skrevet ned. Flere informanter uttrykte at mange spørsmål og hendelser var slik at det ikke var nødvendig å involvere kommunen. Enkelte opplevde den direkte kontakten som personavhengig. Vår informant hos politiet i Skedsmo fortalte at han er på fornavn med dørvaktene, og kjente til barsjefer og eierne av de fleste utestedene. Dette inntrykket ble bekreftet i feltarbeid i flere av de andre byene. Selv om kommunen har ekspertisen på alkoholloven og forvaltningen av skjenkebevillinger, opplever politibetjentene vi snakket med, seg som dialogpartnere i forbindelse med operativ drift. Mye av dialogen foregår ansikt-til-ansikt på utestedene. Den uformelle kontakten åpner også for raske tilbakemeldinger. Politiet i Trondheim fortalte at de ringte utestedet hvis en patrulje meldte om problemer: Vi går gjennom politiloggen hver eneste mandag og ser om er det et utested som har pekt seg ut. Det kan være hendelser som vi ønsker å snakke om, uten å gi sanksjon. Det er en type veiledning om at nå må dere gjøre noen ting. Dette gjør vi aktivt hele tiden. Den direkte kommunikasjonen tok ofte for seg fortløpende problemer. Vår informant hos politiet i Stavanger fortalte om hyppige tilbakemeldinger til utestedene. Det gjaldt både direkte mens de var på jobb om kvelden eller natta, og via e-post og telefon. Temaene kunne være for høyt beruselsesnivå, for dårlig belysning eller problemer med vaktselskapet. Politiet i Trondheim fortalte det samme. Dersom forholdene ikke direkte berørte brudd på alkoholloven, opplevde flere det som unødvendig å involvere kommunen. Samtidig kunne det være tilfeller hvor kommunen sannsynligvis hadde hatt interesse av å få skriftlig rapport fra politiet. En politileder fortalte at de sjeldent kontaktet kommunen, selv om de observerte klare brudd på alkoholloven. De tok heller direkte kontakt med bevillingshaver. Prioriteringen var delvis begrunnet i behovet for å ha god relasjon til utelivsbransjen. Det var viktigere for politiet å få en positiv endring, enn at det ble bevillingsinndragning eller straffesak. I en by hadde det vært et problem at enkelte utesteder hadde fester etter stengetid, noe som er brudd på alkoholloven. Da dette skjedde ved en større restaurantkjede, informerte politiet driveren, noe som førte til en umiddelbar endring av rutinene og utskiftninger av ansatte. Forhold som ikke ble vurdert relevant for kommunen kunne for eksempel dreie seg om å køordninger, plukke flasker, eller ikke la taxier stoppe utenfor slik at de hindret trafikken. Ved å ordne opp i slike problemer på lavest mulig nivå, opplevde politibetjentene at de kunne opprettholde god dialog med bransjen. Flere trakk frem den vanskelige balansegangen mellom å være samarbeidspartner og sanksjonsmyndighet. Dialog ble sett på som en forutsetning for å oppnå en løsning. En politibetjent trakk frem betydningen av tett forhold mellom politiet og bransjen, og understreket at det var bedre å snakke med hverandre enn om hverandre. «Jeg er jo interessert i løsninger som er gode for alle parter».
|
maalfrid_c4dd14f65afdd48f69dfbb8914608e86d908d801_42
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.953
|
Reglene fastslår høyde som gjennomsnittlig gesimshøyde for fasaden mot tilliggende nabogrense, jf. pbl. § 29-4 og videre TEK10 § 6-2. Bestemmelsene fastsetter måleregler for begrepene gesimshøyde og mønehøyde. Gesims- og møne høyde kan måles på fasadetegningene. Hovedregelen er at gesimshøyde er høyden til skjæringen mellom ytter veggens ytre flate og takflaten. Mønehøyde er normalt høyden mellom to skrå takflater. Målet tas oppå tak flaten. Hvor taket er forsynt med parapeter, bryst ninger, arker, takopplett o.l. som stikker mer enn 0,3 m opp over takflaten, regnes gesimshøyden til toppen av disse, se figur 4-5, se forøvrig figurene 4-9 og 4-10. Gesims- og mønehøyde måles vanligvis i forhold til ferdig planert terrengs gjennomsnittsnivå rundt bygningen. For bygninger som skal oppføres i skrånende terreng bør høyden bestemmes i forhold til eksisterende eller pla nert terreng, se figur 4-6. Se også avsnittet «Tomter i skrått terreng» under. Hva som er grunn laget for måling og dokumentasjon av høyder skal fremgå av plan bestem melsene dersom høyden ikke måles fra planert terrengs gjennomsnittsnivå rundt bygningen.
|
friheten_null_null_20150811_74_15_1_MODSMD_ARTICLE62
|
newspaper_ocr
| 2,015 |
no
|
0.81
|
Arendalsuka 2015: Hvordan ser fremtiden ut for norsk olje- og gassnæring? Fremtiden for norsk olje- og gassnæring er at storkapitalens makt må reduseres til fordel for lokale interesser. Vi opplever at når oljeressurser tømmes, så kryper oljeselskapene stadig lenger nordover. NKP mener at det ikke skal utdeles nye letekonsesjoner langs kysten av Trøndelag og nordover. Det må ikke bores og produseres olje og gass utenfor Lofoten, Vesterålen og Senja som er det største matfatet for vår befolkning.
|
maalfrid_b5ad4163deafef7e0375241f072b43eb38107766_31
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.83
|
være viktige for å kunne sikre at tilbudene faktisk blir så miljøvennlige som tilbyderne hevder. For eksempel kan oppdragsgiver sikre seg rettigheter til å kunne kontrollere miljøpåvirkningen til leverandørens innsatsfaktorer, samt fastsette sanksjoner for bruk av mindre miljøvennlige energikilder enn det som er avtalt. I må oppdragsgiver vurdere i hvilken grad tilbyderne oppfyller miljøkrav og hvordan de scorer på miljøkriterier. På grunnlag av en helhetlig vurdering velges et tilbud med en gitt forventet miljø- og klimabelastning. Gjennom kontraktsoppfølgingen må oppdragsgiver sikre at leverandøren utfører oppdraget med minst like lav miljø- og klimabelastning som avtalt. I analysen av samfunnsøkonomiske virkningene har vi analysert tre typer virkninger av anskaffelsestiltak for å nå miljø- og klimamål: Virkninger på det nye samfunnsmålet (miljø- og klimavirkninger) Virkninger på det opprinnelige samfunnsmålet for offentlige anskaffelser om lavest mulig kostnader for en gitt behovsdekning (kostnadsvirkninger) Fordelingsvirkninger mellom ulike grupper I dette delkapitlet beskriver vi hvordan disse typene virkninger kan oppstå og hvilke grupper som berøres. I de neste delkapitlene (3.4 til 3.6) vil vi beskrive og tallfeste hver av virkningene. Lavere miljøbelastning fra norske offentlige anskaffelser kommer hovedsakelig norske innbyggere i nærheten av anskaffelsen til gode. For eksempel vil innbyggere i Oslo få en helsegevinst av Euro-6 krav til Ruters busser, som kan redusere NOx-utslipp med 97 prosent, sammenlignet med busser med lavere utslippsstandard (TØI, 2016). Lavere klimagassutslipp i forbindelse med norske offentlige anskaffelser, for eksempel som en følge av krav til elektriske kjøretøy, kommer alle jordens innbyggere til gode, spesielt innbyggere i områder som er spesielt utsatt for virkningene av global oppvarming. I analysen av miljø- og klimavirkningene skiller vi mellom de direkte virkningene på miljø- og klimabelastningen i selve anskaffelsen og eventuelle indirekte virkninger hensynene kan gi for miljø- og klimabelastningen i næringslivet for øvrig. Mens vi i analysen av miljø- og klimavirkninger beskriver i hvilken grad anskaffelsestiltakene bidrar til å nå de vedtatte samfunnsmålene, vil vi i kostnadsanalysen beskrive kostnaden av de relevante tiltakene. Som tidligere nevnt innebærer miljø- og klimahensyn i offentlige anskaffelser at disse hensynene tillegges større vekt enn det som gjøres gjennom allmenne avgifter og forskrifter generelt. Dersom miljø- og klimahensyn skal få effekt må det føre til at tilbydere utvikler mer miljøvennlige tilbud og/eller at oppdragsgiver velger andre tilbud enn de ville gjort dersom de kun hadde fokusert på det opprinnelige samfunnsmålet om å dekke behovet til en lavest mulig kostnad. I noen anskaffelser kan det mest miljøvennlige tilbudet og tilbudet som gir best behovsdekning/kostnad være det samme, men i de fleste anskaffelser vil høyere vekting av miljø/ klima og lavere vekting av behovsdekning/kostnad medføre mer ressurskrevende leveranser. I tillegg kan nye krav og oppfølgingen av disse medføre økte transaksjonskostnader for oppdragsgiver og tilbydere. Formålet med kostnadsanalysen er ikke å stille spørsmål ved de vedtatte samfunnsmålene, men å belyse konsekvensene av å forsøke å nå samfunnsmålene gjennom offentlige anskaffelser. Kostnadsanalysen gjør det også mulig å sammenligne kostnadseffektiviteten av anskaffelsestiltak med kostnadseffektiviteten til alternative tiltak som påvirker all næringsvirksomhet. Fordelingsvirkningene beskriver hvordan nytte- og kostnadsvirkningene fordeler seg på ulike grupper i samfunnet (Direktoratet for økonomistyring, 2014). For eksempel kan krav i offentlige anskaffelser føre til at én bedrift vinner flere oppdrag, mens annen bedrift taper og må nedbemanne. Selv om samfunnshensynet kan være fornuftig for samfunnet som helhet kan enkeltgrupper komme dårligere ut, eksempelvis ansatte og eiere i den tapende bedriften.
|
friheten_null_null_20170513_77_10_1_MODSMD_ARTICLE60
|
newspaper_ocr
| 2,017 |
da
|
0.929
|
Marcello Ferrada de Noli er ifølge eget udsagn "indædt mod krig og for fred." Han har "viet sit liv" til lægekundskaben og kæmpet for at redde liv. Dét bunder direkte i hans egne erfaringer med vold. 11970'erne blev han som ung og politisk aktiv universitetslærer arresteret af Chiles fascistiske politi og udsat for fysisk tortur, men flygtede til Sverige. - Vi læger ønsker ikke krig, men fred. Vi kender konsekvensen af krig, vi må forsøge at være med til at stoppe den - også i Syrien, siger Marcello Ferrada de Noli.
|
maalfrid_23894b398f895f06642dbcb851d2f3cc2d9ba3e0_13
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.797
|
UiO • Screening - 2 nivåes design –, formel: 2 n-k, gjelder for n>2. – Effekter beregnes vha Yates algoritme for ortogonale design (= 2 n-k) – Eksempel: Effekten av temperatur, pH og mengde antioksidant på stabiliteten av virkestoffet etter lagring i 1 måned. • Normalisert effekter: Temp = -7, pH = -3 og antioksidant = 8. – konklusjon 1: Virkestoffet er følsomt for temperatur, pH bør reduseres og høy mengde antioksidant reduserer degradering. – konklusjon 2: Hoved- og samspillseffekter er blandet sammen.
|
maalfrid_759e43276fd5824c5ec95349b131c37dcca7bfc1_4
|
maalfrid_nokut
| 2,021 |
no
|
0.915
|
Nordland kunst- og filmskole ble etablert i 1997 da Kunstskolen i Kabelvåg og Videoverkstedet slo seg sammen. I 1998 fikk Nordland kunst- og filmskole akkreditert fagskoletilbud av NOKUT, og skiftet navn til Nordland kunst- og filmfagskole (NKFS). NKSF er lokalisert i Kabelvåg, Lofoten og har ca. 15 ansatte. NKFS tilbyr to toårige fagskoletilbud i henholdsvis kunst og film med ca. 20 studieplasser i hvert av fagområdene fordelt over to årskull. Det omsøkte bachelorgradsstudium i bevegelige bilder er en videreføring av de to fagskoletilbudene, der fagområdene kunst og film inngår i et tverrfaglig samspill. NOKUT gjør en innledende vurdering for å avklare om grunnleggende forutsetninger for akkreditering er tilfredsstillende imøtekommet slik disse gjengis i NOKUTs studietilsynsforskrift. For søknader som går videre, slik som den aktuelle søknaden denne rapporten dreier seg om, oppnevner NOKUT sakkyndige til faglig vurdering av søknaden. De må erklære seg habile og utfører oppdraget i samsvar med mandat for sakkyndig vurdering vedtatt av NOKUTs styre, og krav til utdanningskvalitet slik disse er fastsatt i studietilsynsforskriften. I sin faglige vurdering, skal de sakkyndige konkludere med et tydelig ja eller nei på om utdanningskvaliteten samsvarer med kravene i studietilsynsforskriften. De sakkyndige blir også bedt om å gi råd om videre utvikling av studiet. Alle kriteriene må være tilfredsstillende imøtekommet for at NOKUT skal vedta akkreditering. Dersom ett eller flere av kriteriene underkjennes av de sakkyndige, sendes den faglige vurderingen til søkerinstitusjonen som får tre uker til å kommentere denne. NOKUT avgjør deretter om institusjonens kommentarer skal sendes de sakkyndige for tilleggsvurdering. De sakkyndige får i slike tilfeller, to uker på å avgi tilleggsvurdering.
|
maalfrid_fee6cfe3cab674b729c454ed309cf01b7792cbc5_45
|
maalfrid_nav
| 2,021 |
fr
|
0.515
|
1146 Tysvær 1,7 1,8 1149 Karmøy 2,3 2,4 1151 Utsira 0,8 0,8 1160 Vindafjord 1,8 1,5 Kilde:
|
maalfrid_c7a8fdafeafa6fbd570197137b58f56ff51dde11_0
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.778
|
www.fylkesmannen.no/oppland Facebookcom/fylkesmannen/oppland Mål for PPT's time: Bevisstgjøre egen praksis rundt elevers involvering i PPT's utrednings- og sakkyndighetsarbeid.
|
maalfrid_66f09537e766f721d81bbec6da5ff6d199d62900_33
|
maalfrid_hi
| 2,021 |
en
|
0.917
|
. Rigging of the Harstad trawl used during the survey (left panel) and detail of two 30 m security ropes attached to the net opening to protect the trawl from damage (right panel).
|
maalfrid_4e3aaedfb7ae623086e8c6fd44c57b00c07fabe0_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.666
|
Model selection and focused inference using robust estimators Sam-Erik Walker Dept. of Math., Univ.
|
maalfrid_585ccb0e75eb53a5d12c928faabe061bd88b1a71_136
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
zh
|
0.075
|
37: 38' 27' 18' 7' 21 1! 671 40! 9! 451 27' 321 19! 93!
|
maalfrid_d3a2ed5cfe6925335cee24f5ca6f52721bb39460_7
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021 |
nn
|
0.676
|
. Oversikt over kartlagt strekning i Anga og i Jølstra 7. mai 2019. Substrat eller elvebotn vart klassifisert innanfor kvart mesohabitatområde ved at dekningsgraden (%) av ulike substratkategoriar vart estimert: Mudder (organisk finsediment), sand (<1 mm), grus (1-64 mm), stein (64-384 mm), blokk (> 384 mm) og fast fjell. Klassifiseringa er basert på visuell vurdering av elvebotnen. Tal og storleik på skjul i substratet vart kvantifisert etter metode beskrive av Finstad et al. (2007), ved å måle kor mange gonger ein 13 mm tykk plastslange kan førast inn i holrom mellom steiner innanfor ei stålramme på 0,25 m. Storleik på holromma vert bestemt ut i frå kor langt inn slangen kan stikkast, og vert delt inn i tre skjulkategoriar: S1: 2-5 cm, S2: 5-10 cm og S3: >10 cm. Skjulmålingar vert tekne i transekt ved at metallrama skal kastast ut på tre eller fleire «tilfeldige» punkt fordelt i elvebreidda innanfor eit område med forholdsvis like substrattilhøve. Vekta skjul vert deretter funne ved å berekne gjennomsnittet av skjulmålingar for kvart av dei tre målingane etter fylgjande samanheng: S1 + S2X2 + S3X3 Ut i frå verdiane for vekta skjul vert skjulforholda klassifisert som svært lite (< 1), lite (1-5), middels (5- 10) og mykje (> 10). Skjulmålingane vert gjort så representative som mogleg med tanke på substratsamansetninga innan eit område.
|
maalfrid_ec9c1a54b8327c73d0663cd6e7de9f813b4ebade_10
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.917
|
Figure 1 also clearly emphasizes that the real exchange rate does not fluctuate around a fixed value in the short run, but instead wanders wildly. This picture suggests that the real exchange rate has a nonstationary stochastic trend. Hence, one cannot use the PPP measure to find a base period in which the real exchange rate is believed to be in equilibrium. Testing for non-stationary using the Augmented Dickey Fuller (ADF) unit-root test confirms our suspicion that the real exchange rate in Norway has a non-stationary stochastic trend. In particular, we cannot reject the hypothesis that the real exchange rate is non-stationary against the stationary hypothesis (see Table A-2 in Appendix A). This result holds also against each of the major trading partners. Until early 1990s, testing of PPP was conducted within a single equation framework, either by modelling a univariate process of the real exchange rate (as was done above) or by modelling a dynamic equation between the nominal exchange rate and prices. The former approach implicitly assumes that the variables have common roots, see e.g. Kremers et al. (1992). The latter approach will only yield the best unbiased estimates if the chosen endogenous variable (normally the exchange rate) is the only variable that adjusts back to the long run equilibrium exchange rate level. If, on the other hand, more than one of the variables adjusts according to the cointegration vector, one will get a more precise estimate of the coefficients in this vector by estimating the variables jointly in a system. Here we model the whole system jointly within a full information maximum likelihood (FIML) framework, see Johansen (1988). We first define the vector stochastic process as t t t t t t t oil i i p p v z , , , , , * * , where v, p,p*, i and i* are defined as above, and oil is the real oil price. Let us assume that this process can be reparameterised as a vector equilibrium correction model (VEqCM): , ... 1 1 1 2 2 1 1 t t t p t p t t t u D t z z z z z (7) where t ) ,0 ( IN . is a vector of constants, t is the trend and Dt is a vector of unrestricted deterministic variables, comprising a vector of centred seasonal dummies, S, a vector of general impulse dummies, DG, and a vector of country specific dummies, DCS, i.e. t CS t G t t D D S D , , , . The null hypothesis of r cointegrating vectors can then be formulated as: ' 0 H , (8)
|
maalfrid_f0f3738e249240e48c10f6070a9bb57d6c8c8e2a_2
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.851
|
(COM(2011) 896 final) (COM(2011) 895 final) (COM(2011) 897 final). Regelverketbasert på en bred høring lansert 27. januar 2011 (med 620 svar herav 7 fra Norge), en rekke evalueringsrapporter, samt en bred Kommisjons konferanse, 30. juni i Brussel med nærmere 500 deltakere. Resultatene fra Kommisjonens høring om e-anskaffelser høsten 2010 er innarbeidet i prosessen.Fra har en gitt sin tilslutning til prosessen, og vedtok 25. oktober en resolusjon om å forenkle EUs regler for offentlige innkjøpskontrakter. Regelverket bør være enklere, mer inkluderende og mer fleksibelt.Fra sendt FAD inn et omfattende høringssvar 15. april 2011. Innspillet har fått positive reaksjoner fra sentrale aktører i Brussel, og også blitt aktivt fulgt opp i ulike kontaktmøter i Brussel. Link . Kommisjonen definererfor arbeidet: Kommisjonen åpner for et større prosedyre og med adgang bl.a. til utvidet bruk av konkurransepreget dialog; vekt på modernisering av prosedyrene ; legge stor vekt på å fremme e-anskaffelser med bl.a. forslag om overgang til full bruk av elektronisk kommunikasjon, s'e-submission' – e-anbud, for alle anskaffelsesprosedyrer i løpet av to år; foreslår å oppheve skillet mellom prioriterte og uprioriterte tjenester, men med særlige regler for sosiale tjenester; samt et enklere regime for lokalt og regionalt nivå. deling av anbud kan skje på basis av livssykluskostnader; trekke inn aspekter knyttet til produksjonsprosessen; egen ordning for s med et tak på € 00 000 pr år; samt for innovasjon oppretter en spesiell prosedyre kalt innovasjonspartnerskap for utvikl og innkjøp av nye, innovative produkter og tjenester. Forenkling av kravene til informasjon med bruk av egenerklæringer og ; Dersom oppdragsgiver ikke finner dette hensiktsmessig, må det begrunnes. Begrensinger i kravene for deltakelse i en anbudskonkurranse blir også gjennomgått. Dette dekker risikoen for interessekonflikt, favorisering og korrupsjon i forbindelse med anbudsprosedyren. hvor Kommisjonen legger vekt på at dette styrkes med bl.a. utpeking av et asjonalt tilsynsorgan og opprettelse av nasjonale kunnskapssentre.
|
maalfrid_27dbe4acbdf89928f2698220c9cf9250330867b1_133
|
maalfrid_veiviseren
| 2,021 |
no
|
0.466
|
Lundberg, K. G. (2013). Individualiserte mål, standardiserte løsninger, lokalt skjønn og brukernes kompetanse. Spenninger på velferdsfeltet. I H. T. Hansen, K. G. Lundberg & L. J. Syltevik (red.), (pp. 111-132). Oslo: Universitetsforlaget. Malmö stad. (2011). Slutrapport, Förstudie Innovationsforum Malmö: Malmö stad, Stadskontoret. McHugh, N., Sinclair, S., Roy, M., Huckfield, L., & Donaldson, C. (2013). Social impact bonds: a wolf in sheep's clothing? (3), 247-257. Moland, L. E., Lien, L., Nygård, L., & Hofstad, T. (2013). Læringsnettverk og innovasjon i kommunene. Oslo: Fafo, rapport nr. 52 Mulgan, G., Reeder, N., Aylott, M., & Bo'sher, L. (2011). Social Impact Investment: the challenge and opportunity of Social Impact Bonds. London: the Young Foundation. Mulgan, G., Tucker, S., Ali, R., & Sanders, B. (2007). Social Innovation. What it is, why it matters and how it can be accelerated: The Young Foundation. Nordic Innovation Centre. (2011). Measuring Public Innovation in the Nordic Countries (MEPIN). Oslo: Nordic Innovation Centre. Nordvik, V. (2010). Boligpolitikk - i går, i dag og i mårra. 1. kvartal 2010. NOU 2011:7. Velferd og migrasjon. Den norske modellens framtid. . NOU 2011:11. Innovasjon i omsorg. NOU 2011:15. Rom for alle. En sosial boligpolitikk for framtiden. Olsen, J. P. (2004). Innovasjon, politikk og institusjonell dynamikk . Oslo: ARENA, rapport nr. 4 Oosterlynck, S., Kazepov, Y., Novy, A., Cools, P., Barberis, E., Wukovitsch, F.,Leubolt, B. (2013). ImPRovE Methodological Paper No. 13/02. Belgia: Antwerpen Oslo kommune. (Udatert). Gode hus for skjeve liv…. i Schandorffsgate 4. Oslo kommune, bydel St.hanshaugen. Tilgjengelig på Palmås, K. (2013). Varför vi misslyckats: Tio års diskussion om socialt entreprenörskap. In L. Trägårdh, P. Selle, L. S. Henriksen & H. Hallin (red.), . Stockholm: SNS Förlag. Paulsen, V., Berg, B., & Thorshaug, K. (2010). . Trondheim: NTNU samfunnsforskning, Avdeling for mangfold og inkludering. Pedersen, J.-T. (2010). . Tilgjengelig på http://www.husbanken.no/~/media/Boligsosialt/Arendal/Notodden%2 0-%20Notat%20Ekstrem-Bo.ashx Rambøll. (2012). Statlig dialog med kommunene på det boligsosiale området. Oslo: Rambøll Management Consulting.
|
maalfrid_b17ae968c89ec6f886a8813520615d01bfe76cb7_479
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.555
|
84716004 1999 ‐‐‐‐ Subgroup of: 847160 Input or output units for automatic data‐processing machines, whether or not containing storage units in the same housing Kg,number 752‐60 84716005 1999 2006 Subgroup of: 847160 Input or output units for digital automatic data‐processing machines, whether or not containing storage units in the same housing Kg,number 752‐60 84716008 2007 ‐‐‐‐ Subgroup of: 847160 Input or output units for automatic data‐processing machines, whether or not containing storage units in the same housing Kg,number 752‐60 84716008 1999 2006 Subgroup of: 847160 Input or output units for digital automatic data‐processing machines, whether or not containing storage units in the same housing Kg,number 752‐60 84716009 1996 1998 Subgroup of: 847160 Input or output units for digital automatic data‐processing machines, whether or not containing storage units in the same housing Kg,number 752‐60 84717000 1996 ‐‐‐‐ Storage units for automatic data‐processing machines Kg,number 752‐70 84718000 2007 ‐‐‐‐ Units for automatic data‐processing machines (excl. processing units, input or output units and storage units) Kg,number 752‐80 84718000 1996 2006 Units for digital automatic data‐processing machines (excl. processing units, input or output units and storage units) Kg,number 752‐90 84719000 1996 1998 Magnetic or optical readers, machines for transcribing data onto data media in coded form and machines for processing such data, n.e.s. Kg,number 752‐90 84719001 1999 ‐‐‐‐ Subgroup of: 847190 Magnetic or optical readers, machines for transcribing data onto data media in coded form and machines for processing such data, n.e.s. Kg,number 752‐90 84719009 1999 ‐‐‐‐ Subgroup of: 847190 Magnetic or optical readers, machines for transcribing data onto data media in coded form and machines for processing such data, n.e.s. Kg,number 752‐90 84719100 1988 1990 Data‐processing machines, automatic, digital, not combined with an input and output unit, weighing <= 10 kg (excl. for use in civil aircraft of subheading 8471. Kg,number 752‐30 84719101 1991 1995 Subgroup of: 847191 Data‐processing machines, automatic, digital, not combined with an input and output unit, weighing <= 10 kg (excl. for use in civil aircraf Kg,number 752‐30 84719109 1991 1995 Subgroup of: 847191 Data‐processing machines, automatic, digital, not combined with an input and output unit, weighing <= 10 kg (excl. for use in civil aircraf Kg,number 752‐30 84719200 1988 1988 Input or output units for digital automatic data processing machines Kg,number 752‐60 84719201 1989 1995 Subgroup of: 847192 Input or output units for digital automatic data processing machines Kg,number 752‐60 84719202 1989 1995 Subgroup of: 847192 Input or output units for digital automatic data processing machines Kg,number 752‐60 84719203 1989 1995 Subgroup of:
|
maalfrid_61be50876854f79b1f4e499ff0cef5d8c7e30827_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.866
|
Storøya consists of a sequence of dominantly submarine volcanics with a minimum thickness of 600 m, overlain by black shales and greeen volcaniclastic sediments that are in tectonic contact with either serpentinized ultra mafics or metagabbro of the Leka Ophiolite Complex (Fig. la). This volcanic sequence probably represents the highest stratigraphical unit of the Leka Ophiolite Com plex (Furnes et al. 1988). Well preserved primary fea tures in the pillow lavas, together with bedding in the intravolcanic sediments, show that the sequence defines a tight, steeply plunging fold. In the core of this fold, a strongly deformed sedimentary sequence stratigraphically overlies the volcanites (Fig. lb). The Leka Ophiolite Complex (Fig. la) consists of the following units: A strongly deformed, harzburgitic com plex representing a depleted upper mantle (Albrektsen et al. 1991), is overlain by ultramafic cumulates and layered metagabbro. Upwards layered metagabbro grades into laminated and variably textured metagabbros, being host to smaller acidic intrusions (U-Ph zircon dated to 497 2 Ma by Dunning Pedersen (1988)) and meta basaltic dykes, which grade upwards to a 100% sheeted dyke complex. In the upper part of the sheeted dyke complex on Madsøya the first presence of pillow lavas can be seen. The metabasaltic dykes and pillow lavas of the Leka Ophiolite Complex ( excluding Storøya) are tholeiites of island-are and MORB affinity (Furnes et al. 1988, 1992). The volcanic sequence at Storøya is dominated by pillow lavas, pillow breccias and massive lavas. Interbedded with the volcanics are several thin beds of sediments. Despite deformation, it has been possible to establish an almost continuous stratigraphic profile of ca. 525 (Fig. 2). A description of the main rock types in the profile is given below. The degree of alteration differs within the sequence (Fig. 2).
|
maalfrid_50eb1f7582cdf6df0e0dcf73229f2ad9d4db2794_60
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.707
|
Yrkesgruppe 1996 1997 1998 1999 Kvinner Menn Kvinner Menn Kvinner Menn Kvinner Menn Lederyrker ............................. 22,2 77,8 23,3 76,7 23,7 76,3 25,4 74,6 Akademiske yrker .................. 38,3 61,7 39,5 60,5 40,2 59,8 41,2 58,8 Høyskoleyrker ........................ 50,6 49,4 50,5 49,5 51,6 48,4 52,3 47,7 Kontoryrker ........................... 71,8 28,2 73,3 26,7 74,1 25,9 74,0 26,0 Salgs- og serviceyrker ............ 73,4 26,6 73,7 26,3 72,2 27,8 71,4 28,6 Bønder, fiskere o.l. ................ 25,0 75,0 23,2 76,8 26,0 74,0 25,0 75,0 Håndverkere .......................... 8,4 91,6 7,5 92,5 7,6 92,4 8,0 92,0 Operatører, sjåfører o.l. ......... 16,1 83,9 16,4 83,6 16,2 83,8 15,9 84,1 Andre yrker ........................... 58,8 41,2 59,0 41,0 58,3 41,7 60,6 39,4 Kilde: Arbeidskraftundersøkelsene (AKU), Statistisk sentralbyrå. Boks 6.2. Ny Standard for yrkesklassifisering I 1998 ble en ny Standard for yrkesklassifisering innført. Først på slutten av 2000 var det mulig å publisere tall fra AKU etter den nye inndelingen. Foreløpig er tall ikke regnet ut lenger tilbake enn 1996, de nye tallene er derfor ikke sammenlignbare med eldre tall. En overgangsnøkkel mellom gammel og ny inndeling skal utarbeides for å kunne beskrive bruddet i tidsserien. Vi gjengir her også gamle tall (figur 6.8) for å beskrive utviklingen før den nye standarden ble innført. Tallene i tabell 6.9 er etter den nye inndelingen, det samme gjelder tall for lederyrker i tabell 8.8.
|
maalfrid_c9f67f868cb3c5731e48fcb8b102e08c311181c7_89
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.903
|
Utvalget peker deretter på at kjennelsen i saken Weber og Saravia mot Tyskland tilsier at kontroll av kommunikasjon mellom journalister og kilder som utilsiktet konsekvens av kontroll med annen kommunikasjon utgjør et langt mindre alvorlig inngrep. Under henvisning til kjennelsen uttaler utvalget at det (side 337). Utvalget legger til grunn at mangelen på særregler i straffeprosessloven ikke i seg selv gjør det norske regelverket om kommunikasjonskontroll overfor journalister konvensjonsstridig. Utvalget uttaler (side 340): Utvalget peker videre på at straffeprosessloven i utgangspunktet setter strenge krav for bruk av skjulte tvangsmidler, men også at det Det peker på at det norske regelverket åpner for bruk av kommunikasjonskontroll ved langt flere forbrytelser enn de tyske reglene, som EMD vurderte i Weber og Saravia-saken, og dessuten for slik bruk både i etterforskende, avvergende og forebyggende øyemed. Videre konstaterer utvalget likevel at de norske reglene er mer målrettet enn de tyske, og at de også taler for at reglene samsvarer med EMKs krav. Etter utvalgets oppfatning er det (side 340). Under henvisning til EMDs praksis legger utvalget til grunn at (punkt 28.7 side 339). Utvalget peker på at problemstillingen ville ha vært særlig aktuell dersom det var adgang til å avlytte telefoner som mistenkte kunne tenkes å ringe til. Til tross for at det ikke gjelder slik adgang, peker utvalget på følgende utfordring (side 339):
|
maalfrid_c9c31cb581a3505ce1451f21d78986cc2314a0c5_333
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.88
|
338 2020–2021 Helse- og omsorgsdepartementet I tillegg pågår det planarbeid knyttet til ombygging av sentralblokken ved Haukeland universitetssjukehus i Helse Bergen og et byggetrinn til ved Helse Fonna. Helse Midt-Norge I perioden 2021–2024 planlegger Helse Midt- Norge å investere for 10,5 mrd. kroner, inklusiv investeringer i Helseplattformen. Prosjekter over 500 mill. kroner under gjennomføring: – nytt sykehus i Nordmøre og Romsdal – Helseplattformen I tillegg pågår det planarbeid knyttet til senter for psykisk helse ved St. Olavs hospital. Helse Nord I perioden 2021–2024 planlegger Helse Nord å investere for 8,4 mrd. kroner. Prosjekter over 500 mill. kroner under gjennomføring: – ferdigstilling av nybygg og renovering ved Nordlandssykehuset, Bodø – nytt sykehus i Narvik ved Universitetssykehuset Nord-Norge – nytt sykehus i Hammerfest ved Finnmarkssykehuset Prosjekter over 500 mill. kroner under planlegging: – utvikling av Helgelandssykehuset I tillegg pågår det utredningsarbeid om etablering av psykiatribygg ved Universitetssykehuset Nord- Norge.
|
maalfrid_8629bdfbc9da89269be3f732db3aa52f8db4cfc4_2
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.847
|
Formålet med rapporten har vært å se nærmere på ekteskaps- og pardanningsmønstre blant unge norskfødte med innvandrerforeldre og tidlig innvandring med bakgrunn fra Tyrkia, Pakistan og Vietnam. I rapporten ser vi mest på hva som karakteriserer unge som er gift, samboende eller forlovet sammenlignet med unge som ikke er i et etablert parforhold. Datagrunnlaget er Levekårsundersøkelsen blant unge med bakgrunn fra disse tre landene i alderen 16-25 år (Løwe 2008 og Gulløy 2008b). Vi har i rapporten sett mest på aldersgruppa 20-25 år, fordi få under 20 år levde i et parforhold (i dette datamaterialet). Analysen må sees i sammenheng med registerbaserte analyser, som Daugstad 2008a, Daugstad 2006 og Lie 2004. Hovedtrekkene i rapporten kan oppsummeres kort: Det er få i unge som lever i et etablert parforhold. I aldersgruppa 20-25 år var det 4 prosent som var gift blant alle unge (ved inngangen til 2006). Blant unge norskfødte med innvandrerforeldre og tidliginnvandrere med bakgrunn fra Tyrkia, Pakistan og Vietnam i samme alder, var andelen på 21 prosent. Imidlertid er samboerskap svært utbredt i de yngste aldersgruppene for alle unge. Samboerskap er ikke like utbredt blant unge med innvandrerbakgrunn. Det er flest som lever i et parforhold blant unge (20-25 år) med bakgrunn fra Tyrkia. Færrest som er gift/samboende eller forlovet blant unge med bakgrunn fra Vietnam. Det er imidlertid vanligst å ha kjæreste blant unge med bakgrunn fra Vietnam. Hele 42 prosent av dem i alderen 20-25 år hadde kjæreste. De unge som er i et etablert parforhold har etablert seg tidlig. De skiller seg på flere måter fra dem som ikke er i noe etablert parforhold. Gifte og samboende har lavere utdanningsnivå, er mindre deltakende i utdanning, og deres foreldre har lavere utdanning og lavere arbeidstilknytning. De aller fleste i utvalget som var i et etablert forhold (gift, samboende eller forlovet), var i et forhold med en som selv var innvandrer eller norskfødt med innvandrerforeldre. Unge med vietnamesisk bakgrunn er mest eksogame i pardannelsen, og 62 prosent var i et forhold med noen uten innvandrerbakgrunn. Henholdsvis 11 og 7 prosent blant unge med tyrkisk og pakistansk bakgrunn var i et eksogamt forhold. Eksogami kan ha en sammenheng med utdanningsnivå. Både blant voksne innvandrere og unge med innvandrerbakgrunn har de med høyere utdanning større tilbøyelighet til å være i et eksogamt forhold, enn dem med lavere utdanning. Religiøs overbevisning/religionens viktighet kan også se ut til å ha en innvirkning på valg av ektefelle, men egen tro har trolig lite å si om unge har etablert seg tidlig eller ikke. Både unge med innvandrerbakgrunn og voksne innvandrere som er i et eksogamt forhold, oppgir at religion er mindre viktig for dem, sammenlignet med både unge og voksne som er i et endogamt parforhold. Holdninger eller meninger avspeiler ikke nødvendigvis handling. Men unge som har høy grad av religiøsitet, ser i stor grad ut til å mene at ektefeller bør ha samme etniske bakgrunn. Unge i alderen 20-25 år som allerede har giftet seg, har i mindre grad nære norske venner enn dem som ikke har etablert seg. Blant unge som har nære norske venner er det også mindre skepsis til ekteskap mellom to personer med ulik etnisk bakgrunn Det er ikke mulig å kartlegge omfang av tvangsekteskap på bakgrunn av våre kilder og metoder. Bare 3 prosent av dem i alderen 20-25 år sa at de i liten eller svært liten grad var involvert i beslutningen om å gifte eller forlove seg. Like mange var lite eller svært lite involvert i å finne ektefellen/forloveden. Det er trolig i denne gruppa vi kan anta at det har vært mindre frivillighet i inngåelsen Gunnlaug Daugstad har vært ansvarlig for analysen. Lars Østby, Kristin Henriksen og Elisabeth Nørgaard har gitt tilbakemeldinger på ulike utkast av rapporten. Silje Vatne Pettersen, Svein Blom, Torkil Løwe og Elisabeth Gulløy har gitt råd om filer og tabellkjøringer. Prosjektet er gjennomført med støtte fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet.
|
maalfrid_eeb9c308c8905a4fd53e96b5e65a18432f69295f_68
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.715
|
(111) (151) 2005.12.09 (180) 2015.12.09 (210) 200603354 (220) 2006.04.06 (300) Ingen (540) (546) Merket er et kombinert merke eller et rent figurmerke (730) Daniel Azoulay, 103, rue du Faubourg Saint Honoré, 75008, PARIS, FR (740) Brækhus Dege Advokatfirma ANS, v/Didier Rigault, Postboks 1369 Vika, 0114 OSLO, NO (511) 3 Soaps; perfumes; essential oils; cosmetics; hair lotions; dentifrices; depilatories; beauty masks; shaving products; leather preservatives (polishes); creams for leather; shampoos. 44 Beauty salons; sanitary and beauty care for human beings. 2007.12.03 (450) 50/07, 2007.12. (111) (151) 2005.11.15 (180) 2015.11.15 (210) 200603399 (220) 2006.04.06 (300) 2005.07.05 DE 305 39 435.5/09 (540) (541) Merket er et ordmerke (730) Sennheiser electronic GmbH & Co KG, Am Labor 1, 30900, WEDEMARK, DE (740) Tandbergs Patentkontor AS, Postboks 7085 Majorstua, 0306 OSLO, NO (511) 9 Audio, video, measuring, scientific, signalling, controlling, teaching and optical apparatus and instruments; electronic apparatus and instruments; apparatus and instruments for recording, transmission and reproduction of sound and image; magnetic data carriers; recording discs and CDs, sound recordings; data processing instruments; instructional and teaching material, included in this class; computer, computer software; computer hardware; computer peripheral apparatus; digital communications hardware and software; apparatus and instruments, all the aforesaid goods for recording, production and transmission or for the processing of sound and/or video signals; sound processing apparatus; sound recording apparatus for use in vehicles; Hifi sound and video equipment; stereo recording apparatus; speaking apparatus and their parts; computer sound systems and computer systems; loudspeaker systems; loudspeakers; low frequency loudspeakers; lowest frequency loudspeakers; tweeter loudspeakers; range loudspeakers; loudspeakers for musical instruments; crossover nets; frequence separating nets for loudspeaker systems; loudspeaker screens, cases, stands and boxes for loudspeakers and Hifi equipment; passive antennas (loudspeakers without energy supply) for stereo cases; transformers; high frequency transformers; power plants energy supply for transformers; acoustic lenses for loudspeaker funnels; driver for loudspeakers; stereo amplifiers; radio equipment, Hifi sound apparatus and instruments for cars; signal processing equipment, digital signal processing equipment, digital speech signal processors; sound processors, amplifier modules for installation in loudspeaker cases; active frequency dividers; interfaces and analog interfaces, digital transformers for recording of digital audio signals; automatic pults; amplifiers, pre-amplifiers, power amplifiers, receivers, receiving apparatus for sound and image; tuners, home video processors, DVD and CD running players, CD and DVD running gears, running players and running gears for optical plates, transcriptions, remote control, microphones, headsets, integrated sound systems, televisions, video monitors, home video systems; audio control systems; sound mixing apparatus, audio compressors, limiters and processors; equalizers; mains connection units; cables; parts and fittings of all the aforesaid goods, included in this class, with the exception of apparatus. 2007.11.29 (450) 50/07, 2007.12.
|
maalfrid_0e1ba07f8d10f18c0dc786868f6c91a9af57f3f2_174
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.837
|
Saksfremlegg Arkivsaksnr: 2014/7033-19 Saksbehandler: Lars Børve Dato: 05.06. Dovrefjell nasjonalparkstyre 50/2015 11.06. Klagen fra Vanja Vedal og Erik Bredesen, Furugrenda, på avslaget på søknaden om oppsetting av gjeterbu i Vikebotn i Eikesdalsvatnet landskapsvernområde, som ble behandlet som sak nr. 021-2015 i Dovrefjell nasjonalparkstyre 26.03.2014, inneholder ikke nye og avgjørende opplysninger som gjør at nasjonalparkstyret finner det riktig å endre eller oppheve vedtaket i saken. Klagesaken sendes til Miljødirektoratet som klageinstans, jf. pkt. 12 i vedtektene for Dovrefjell nasjonalparkstyre. 08.04.2015: Møtebok for sak nr. 021-2015 i Dovrefjell nasjonalparkstyre 26.03.2015: Søknad fra Vanja Vedal og Erik Bredesen, Furugrenda, om oppsetting av gjeterbu i Vikebotn i Eikesdalsvatnet landskapsvernområde. 28.04.2015: Epost fra Vanja Vedal og Erik Bredesen - Klage på avslag på søknad om oppsetting av gjeterbu i Vikebotn. 04.06.2015: Notat fra nasjonalparkforvalter Carl Bjurstedt til Dovrefjell nasjonalparkstyre – Gjeterbu i Vikebotn – klage – merknad til påstand om inhabilitet hos forvalterne.
|
maalfrid_20c0ed02ce3625543359fbddc8ac0e5355331877_99
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
no
|
0.803
|
isbreen samles opp. Disse svært spesielle forholdene er også bakgrunnen for at det er anlagt et laboratorium under Engabreen. Nordfjorden er en fjordarm som før utbyggingen ikke hadde veiforbindelse. I likhet med en rekke utilgjengelige steder og områder i hele landet ble dette området også tilknyttet veinettet som følge av vannkraftutbygging. Det har også her lettet tilgangen til naturområder for fritidsbruk. : Arkivmessig bevaring : Dokumentasjon av en av landets store og viktige vannkraftverk fra 1990-tallet, med vannkrafthistorisk betydning. : : Kraftverket utgjør sammen med Glomfjord kraftverk, i Fykan, den såkalte "Stor-Glomfjord-utbyggingen". Kraftverket er et av landets største målt i installasjon, og blant de siste store som er bygget. Dette gir kraftverket en spesiell posisjon i forhold til landets øvrige vannkraftverk. I likhet med bl.a. Hylen kraftverk, Rogaland, har Svartisenanlegget høy verdi som forklarende element i norsk veihistorie. : Plasstøpt betongkonstruksjon oppført i en utsprengt fjellhall. Stor maskinsal, hvor bare aggregattoppen er synlig. Råfjellet har kledning av hvitmalte LECA-blokker med brede fuger på venstre langvegg med en nisje inn mot fjellveggen. Høyre langvegg er uten kledning, med unntak av et parti vis a vis nisjen på venstre vegg. Himling av korrugerte plater bæres av rundbuete, limtre dragere og rømningslederen er også i trevirke. Aggregatet har rød topp. : Arkivmessig bevaring Å dokumentere hovedrommet ved et stort, vassdragsteknisk og teknologisk spesielt kraftverk fra 1990-tallet, lokalisert ved en isbre og som representant for en av landets siste store vannkraftutbygginger så langt. : Maskinsalen har arkitektonisk verdi, som et godt eksempel på 1980-tallets modernisme. Videre er den interessant som et arkitektonisk sammenligningsgrunnlag som et av flere vannkraftverk tegnet av arkitekt Egil Sorteberg.
|
maalfrid_9ef37fcb4514c711a66acae61d19c531476061dd_24
|
maalfrid_kartverket
| 2,021 |
no
|
0.704
|
Heller Utoverhengende bergvegg, berghule, oppbygd steinsatt overnattingssted. 22 Terrengdetalj Alle typer små naturdetaljer, f.eks. groper, sprekker, hulveier, sand-/stein- /grusflater. Skriv forklaring i merknadsfeltet. Innsjø Stort vann. Eks. Altevatnet, Femunden, Mjøsa, Nisser, Byglandsfjord 30 Del av innsjø Mindre del av stor innsjø. Eks. Steinsfjorden i Tyrifjorden 257 Gruppe av vann To eller flere middels store vann 261 Vann Middels stort vann 31 Gruppe av tjern To eller flere små vann 262 Tjern Lite vann 32 Pytt Liten dam, myrpytt 33 Sund Innsnevret område i vann eller vassdrag 34 Vik Kil, bukt i vann eller vassdrag 35 Elv Rennende vann i naturlig vannvei, vanligvis bredere enn 3 meter 36 Bekk Rennende vann i naturlig vannvei, vanligvis smalere enn 3 meter 37 Grøft Rennende vann i oppgravd vannvei , f.eks. dreneringsgrøft i myr 38 Foss Vann i tilnærmet fritt fall 39 Stryk Del av elv, bekk der vannet går i stryk (og skiller seg tydelig fra resten av elva/bekken) Os Innløp eller utløp av elv eller bekk i innsjø/vann/tjern eller sjø (saltvann) 41 Høl Dyp elvebunn under foss eller etter et stryk 42 Lon Utbuktning i elv eller bekk med stille vann 43 Elvesving Naturlig sving (retningsskifte) i elv eller bekk 306 Kilde Oppkomme, olle, ile. Benyttes for å angi stedet hvor vannkilden/grunnvannet kommer i dagen. Øy Tørt landområde i ferskvann atskilt fra fastlandet 44 Øygruppe To eller flere øyer i ferskvann 214 Holme Liten øy i ferskvann 45 Halvøy Større nes i ferskvann med smalt eid mot fastland 46 Nes Landområde stikkende ut i ferskvann 47 Nes ved elver Landet mellom to møtende elver. Brukt (helst) i samiske områder. Stedsnavnets skrivemåte skal IKKE avgjøre om navnet skal gis denne koden, men KUN lokalitetens størrelse og/eller fasong. Eid Landstripe med vann på begge sider som binder sammen to landområder 48 Strand Sand-, grus- eller steindekket område i vannkanten (både for elv og vann) 49 Isbre Større, sammenhengende snø- og isområde som ikke smelter i løpet av sommeren. Eks. Fonn Liten snø- eller isflate, snøfonn som ikke smelter i løpet av sommeren 51 Iskuppel En symmetrisk konveks ismasse, ofte av betydelig tykkelse i senter av en større isbre eller innlandsis. Skjær Fjell eller stein i vannflaten 52 Båe Fjell eller stein under vannflaten 53 Grunne Lite område under vann 54 Banke Flatt, større undervannsområde 55 Vanndetalj Alle typer. Skriv forklaring i merknadsfeltet. Skog Alle typer fra stor barskog til og med vierkratt i Finnmark 60 Skogholt Mindre samling av trær; lund; skogkrull. Sand Sand-/grusområde over vannkontur/kystkontur; morenemateriale 66 Eng Kultivert slåtte-/gressmark 67 Jorde Kultivert dyrkamark 68 Havnehage Inngjerdet beitemark 69 Torvtak Sted for uttak av myrtorv/brenntorv/veksttorv 70 Setervoll Ryddet, gressbevokst område på seter uten hus (Se også Seter 111) 71 Park Kultivert område med eller uten trær, kolonihage (i by eller tettbygd strøk) 72 Fyllplass Plass for deponering av masse som stein/jord/søppel. 264 Grustak/steinbrudd Uttaksplass/-område for sand, grus, pukk, skifer eller stein (Se også Bergverk 218)
|
maalfrid_b254d565a9b2271de0652b956ca2894d074de69b_53
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
en
|
0.954
|
5.1.3Evaluation The statutes say that RCN should "ensure the evaluation of Norwegian research activities". RCN describes its evaluation activities as Scientific field evaluations, for which the RCN science division has a five-year plan. The cover research at universities, instotutes and university hospitals Evaluations of instruments, predominantly programme evaluations Evaluations of institutes. RCN has stopped doing these on the understanding that their direction is replaced by the new performance-based funding system Other types of evaluation where RCN acts as purchaser of large-scale policy evaluations on behalf of ministries, such as in the area of social reforms Self-evaluations, predominantly undertaken by the Innovation Division and focusing on the improvement of additionality in innovation programmes Field evaluation is an area where RCN does well – it has inherited and improved the former NAVF tradition. Evaluations are normally followed up and a number of research roadmaps for discipline development have thus been developed. These are valuable and play a role in guiding events among the research performers. Where relevant, they can have an effect on future RCN programmes. However, we can see little evidence of work that problematises new fields or that tackles the problems of interdisciplinarity. These are important complementary issues in discipline development. In the 2001 RCN Evaluation, we estimated that in the years 1995-1999, the level of spending for evaluation represented no more than a maximum of 0.33% of the RCN research budget. Data for 2003-2010 show that little has changed. RCN's expenditure and activity in evaluation is thus modest – this is an under-used tool. Evaluation is otherwise poorly institutionalised. The evaluation strategy dates from 1997 and has never been implemented. Evaluation is not embedded in the programme or policy cycle, though individual programme strategies have begun to call for evaluation, especially in bigger programmes and instruments and there is some evidence that these influence practice. There is a lack of meso-level studies. There is little apparent interest in the impacts of RCN funding (outside the company sector, where beneficiaries of user-driven R&D projects have been surveyed about impacts annually since the early 1990s). Changes in minimum grant size, the launch of the FUGE programme, creating the SAMKUL programme and adding resources to FRIPRO are examples of events at least partly triggered by evaluation. Dropping the former practice of evaluating the institutes means that there is now no institutional perspective on their performance and that their chief source of feedback is instructions from their parent ministries and signals from markets and the new performance-based research funding system. RCN plays an important role with others as a co-producer of strategic intelligence and policy advice. The annual budget proposals are argued to be a key source of advice to government. They result from 16 intimate, parallel and increasingly detailed dialogues between RCN and the ministries and are becoming longer and more detailed over time. Ministries' needs of and attitudes to RCN differ widely. For example, some say they want more advice about priorities while others prefer RCN to limit its suggestions to the level of instruments. It is very complex to handle this diversity – RCN therefore acts case by case, using dedicated 'account managers' ('DADs'). At the level of national policy, RCN is a big and active participant in a debate that involves many other actors in addition. RCN systematically inputs into the research White Paper processes. Many (but by no means all)
|
maalfrid_f0a43bf69c067a30feab958090bcbc0344b90a8f_2
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.804
|
3 2008–2009 NRK-plakaten – dekning av valg «Med reklame menes enhver form for markeds føring av en vare, tjeneste, sak eller idé mot be taling eller annen form for godtgjørelse. Med reklame menes også innslag i fjernsyn som har til formål å fremme kringkasterens egen virk somhet.» Mange andre europeiske land har forbud eller andre restriksjoner mot politisk reklame. Dette gjelder blant annet Danmark, Sveits, Tyskland, Frankrike, Storbritannia, Irland, Spania og Portu gal. Sist Stortinget behandlet spørsmålet om forbud mot politisk reklame på fjernsyn var 30. november 2006, jf. St.meld. nr. 18 (2005–2006) Om forbud mot reklame for livssyn og politisk budskap i fjernsyn. Bakgrunnen for meldingen var Ytringsfrihetskom misjonen (NOU 1999: 27 Ytringsfrihed bør finde Sted) der et flertall gikk inn for å oppheve lovforbu det mot reklame for livssyn og politisk reklame i fjernsyn. I St.meld. nr. 18 (2005–2006) ble det lagt til grunn at det ikke var ønskelig å endre kringkas tingslovens bestemmelse om forbud mot reklame for livssyn og politisk budskap i fjernsyn. Departe mentet pekte på at formålet med reklameforbudet i kringkastingsloven ikke er å begrense ytringsfrihe ten, men å sikre mer likeverdige vilkår for menings ytring. Fjernsynsreklame er kostbart og departe mentet la til grunn at politisk reklame hovedsakelig vil tjene de få og ressurssterke interessene. Stortin get sluttet seg til departementets vurderinger. Argumentene for å opprettholde forbudet mot politisk fjernsynsreklame i St.meld. nr. 18 (2005– 2006) er like relevante i dag. Fjernsynsreklame er dyrt. Små partier og organisasjoner uten sterke pengeinteresser i ryggen vil i liten grad ha økonomi til å kjøpe seg reklameplass. I praksis kan dette be ty at bare noen få og finansielt sterke partier vil ha mulighet til å kjøpe seg politisk innflytelse gjennom fjernsynsreklame. Politisk reklame kan derfor bi dra til langt større skjevheter med hensyn til hvem som når frem med sine budskap i fjernsynsmediet. For å sikre mest mulig likeverdige vilkår for me ningsytring i en valgkamp mener departementet derfor at forbudet mot reklame for livssyn og poli tiske budskap i fjernsyn bør opprettholdes. Det er også en feilslutning at politisk tv-reklame gir en ga ranti for ulike partiers ytringsfrihet. Også reklame er underlagt redaktørers styringsrett over hva som sendes på en tv-kanal. Kringkastingssjefens ansvar og frihet reguleres i utgangspunktet av kringkastingsloven § 6–3, som slår fast at kringkastingssjefen «...er administreren de direktør i Norsk rikskringkasting AS og har an svaret for den løpende programvirksomhet». Med «ansvar» må man her forstå både strafferettslig re daktøransvar og den korresponderende friheten til på fritt grunnlag å ta avgjørelser om den løpende programvirksomheten. En medieeier kan i en me dievirksomhets formål legge føringer for det re daksjonelle innholdet og hvilken funksjon og for mål mediebedriften skal fylle i samfunnet. NRK-plakaten er måten fellesskapet fastlegger NRKs sam funnsoppdrag. «Lov om redaksjonell fridom i media» ble ved tatt i Stortinget 8. april 2008 og trådte i kraft 1. janu ar 2009. Loven innebærer en lovfesting av prinsip pene i Redaktørplakaten og slår fast (på tilsvarende måte som kringkastingsloven § 6–3) at det er re daktøren som skal «leie den redaksjonelle verk semda og ta avgjerder i redaksjonelle spørsmål». Loven slår videre fast at eieren ikke kan «instruere eller overprøve redaktøren i redaksjonelle spørs mål» eller «krevje å få gjere seg kjend med skrift, tekst eller bilete eller høyre eller sjå programmate riale før det blir gjort allment tilgjengeleg». Hovedbestemmelsen i lovens § 4 slår fast at den redaksjonelle friheten gjelder «Innanfor ramma av grunnsynet og føremålet til verksemda...». I dette ligger at eieren må kunne legge overordnede førin ger på mediets redaksjonelle profil og formål. Vi vi ser i den forbindelse til høringsuttalelsen fra Mediebedriftenes landsforening og Norsk Redak tørforening i forbindelse med lovfestingen av Re daktørplakaten: «En lovfesting av prinsippet om redaksjonell uavhengighet kan ikke bety at eierne ikke kan stille krav til redaktørene, men at eierne ikke skal kunne instruere om det redaksjonelle inn holdet fra dag til dag. Utgiver må kunne be stemme hovedlinjer i utgivelsene gjennom mediets formålsparagraf og definerte grunnkon sept.» I overensstemmelse med dette prinsippet fastlegger NRK-plakaten overordnede prinsipper for NRKs programvirksomhet. Disse er forholdsvis omfattende, noe som har sammenheng med NRKs særlige funksjon og samfunnsansvar som allmenn kringkaster.
|
maalfrid_8678ee73372fdf4295f75350f053dcd5db76885f_6
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
en
|
0.916
|
Preliminary results after disclosure: 107 children, mean age: 12.3 (11 -17) years and divided into 3 groups: Disclosure by accident: 36 (34%) Disclosure by health workers & parents: 34 (32 %) Disclosure by HW & peers: 37 (34 %)
|
haldenarbeiderblad_null_null_19570406_29_82_1_MODSMD_ARTICLE10
|
newspaper_ocr
| 1,957 |
no
|
0.801
|
Enda flere bruk i Øymark i «faresonen»? Vi brakte i går en melding om at 81 bruk i øymark var nedlagt 1 løpet av 75 år. Vi har rundt regnet to hun dre bruk i bygda, sier herreds gartner Bergseth. Det er klart at en dei av dem er svært små og ikke greier å livberge dem som bor der. Men en del er nærmest støttebruk, i og med at skogbru ket betyr mye for folk. X Jordstyret må vi selvfølgelig forsøke å være på vakt når dyrket mark blir lagt brakk. Men på den annen side må vi forstå forholdet når bruka gir for spinkelt grunn lag for livberging og at folk drar sin vei. Vi har bruk av denne kategori i Øymark også, og på lang sikt kan det være en fordel at særlig avsidesliggende bruk blir nedlagt. I Idd kommunestyres møte i går spurte Reidar Golden hvorfor det ikke var kommet til noen ord ning med egen skoleinspektør i Idd. Vi har etatsjef for forsorg vesenet, men for skolestyret, som har en slik viktig oppgave, er det ingen etatsjef, sa han. Vikanik ke regne med for alltid å ha en slik dyktig mann i ledelsen som nå. Golden kunne ikke forstå at sa ka i skolestyret skulle bli sendt til en ny komite. Jarle Kvitnes sa at skole styret seiv ville ha en grundig forberedelse av saka, derfor var komiteen nedsatt. G o 1 d e n ville vite hvorf or han som formannskapsmedlem hadde foreslått det, og K v i t n e s repli serte at det ikke var som medlem av formannskapet, men som sko lestyremedlem han hadde kom met med forslaget i skolestyret.
|
maalfrid_853a1da0fe5c718667e1fe08c911fdef9b2c73ff_9
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.915
|
Before we discuss these two cases separately, we will make a slight but important change in point of view. Instead of considering given left and right states as in (), we will assume only that is given, and consider those states for which we have a rarefaction wave solution. From () and () we see that for each point in phase space there are curves emanating from on which can lie allowing a solution of the form (). Each of these curves is given as integral curves of the vector fields of eigenvectors of the Jacobian(). Thus our phase space is now the space. We may sum up the above discussion in the genuinely nonlinear case by the following theorem. +() = 0 ()() ()()() = 1 () () () () () () () ()() () (5.37) ˙() =(())(()) =(()) = (()) = The discussion preceding the theorem gives the key computation and the necessary motivation behind the following argument. Assume that we have a strictly hyperbolic, genuinely nonlinear conservation law with appropriately normalizedth eigenvector. Due to the assumptions on, the system of ordinary di↵erential equations ˙() =(()) (()) = (5.38) has a solution for all [()() +) for some 0. For this solution we have (5.39) proving the second half of (). We denote the orbit of () by(). If we define() by (), a straightforward calculation shows that indeed satisfies both the equation and the initial data. Observe that we can also solve () for less than(). However, in that case() will be decreasing. We remark that the solution in () is continuous, but not necessarily di↵erentiable, and hence is not necessarily a regular, but rather a weak, solution.
|
maalfrid_13e7779f35273f3a9eb6e8cbbec953cd73424e92_62
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.671
|
14.7 (54) Spoiler for automobiles (51) 12-16 (72) Jean-Pierre PLOUE, Route de Gisy, 78140 VELIZY VILLACOUBLAY, Frankrike (FR) (30) 2019.02.22, EM, 006264677, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28 (55) 15.1 15.2 15.3 15.4 15.5 15.6 15.7 (54) Front grille (51) 12-16 (72) Jean-Pierre PLOUE, Route de Gisy, 78140 VELIZY VILLACOUBLAY, Frankrike (FR) (30) 2019.02.22, EM, 006264677, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28 (55) 16.1 16.2 16.3 16.4 16.5 16.
|
maalfrid_454c690e5671447183526691c5b0e98c0bc89c7c_16
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
pt
|
0.136
|
F i g u r 5. Rognbudalen. U t s i k t f r a UM 852597 mot de h o g s t f l a t e n e . F o t o : O . Tomo. F i g u r 6. P a r t i f r a d e i n d r e d e l e r a v ~ e s å d a l e n (UM 965621 mot G l i s s e n f u r u s k o g o g f a t t i g m y r p r e g e r t e r r e n g e t . F o t o : K . B e v a n g e r .
|
solabladet_null_null_20141218_23_50_1_MODSMD_ARTICLE132
|
newspaper_ocr
| 2,014 |
no
|
0.812
|
På Røyneberg går også pengene de samler inn til Hei Verden. I år samlet de inn over 5 5.000 kroner under en innsamlingsaksjon i høst. Da hadde elevene og læreme laget til flere aktiviteter på skolen som lykkehjul, loddsalg, loppemarked og kafé.
|
maalfrid_d2e2e76be6e84ec6389a80cc96ee72a4cce4ce6a_0
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
no
|
0.912
|
Kap 3.7.1 Kap 1.3 Kap 1.6 Hva gjør funksjonen mystery(a, b, c) nedefor? Her skal du finne frem til svaret ved å analysere koden. Her er det derfor viktig at du ikke kjører koden før du har gjort deg opp en mening om hva funksjonen gjør. Forklar denne og resten av oppgavene nedenfor til læringsassistent på sal, du trenger ikke levere inn noen kode på denne øvingen. I denne oppgaven skal du lese kode og finne ut hva skriptene vil skrive ut på skjermen. Her er det også viktig at du ikke tester ut koden før du har gjort deg opp en mening om hva utskriften er. Denne typen kodeforståelse er viktig for å lære seg å programmere, og eksamen vil også inneholde slike oppgaver. Hvis du ikke forstår hvordan koden fungerer etter å ha kjørt den, kan du spørre en læringsassistent om hjelp til å bruke debuggeren i Matlab for å se hva koden gjør.
|
maalfrid_17dbc2318bd841d54e2bf34e0be7ab7899eabb46_50
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
no
|
0.891
|
23.04.2015 163002 Rabben kraftverk Stasjon 5: Lokalisering: Oppstrøms Merravadforsen (Figur 6 og Figur 27). Merravadforsen ligger imidlertid på ca. 175 moh. og danner et naturlig vandringshinder. Fisk som befinner seg her oppe må nødvendigvis ha blitt satt ut her, ettersom marin grense befinner seg på ca. 120 moh. Antall ørret: 3 Lengde: 74 mm (snitt) Figur 18Merravadsforsen Stasjon 6: Lokalisering: Ovenfor Majavadet (Figur 6 og Figur 25). Fisk som befinner seg her oppe må nødvendigvis ha blitt satt ut her (jfr. beskrivelse for stasjon 5). Antall ørret: 3 Lengde: 62-128 mm (snitt 104 mm)
|
maalfrid_99e231270daf10f3922e35f14cdbd1fd94b737f1_3
|
maalfrid_oslomet
| 2,021 |
en
|
0.927
|
NJCIE 2018, Vol. 3(1), 88-104 Eventually, citizenship education curricula in many societies came to include the development of students' knowledge of the political-legal process and related skills, critical appraisal of environmental situations, and commitment to act on one's values in environmental improvement (Stevenson, 2007; Bromley, Meyer & Ramirez, 2011; OECD, 2009; Schulz et al., 2016). Out of the 42 national and local education systems in Europe, environmental protection is included in citizenship education curricula in 24 education systems at the primary school level, 21 education systems at the lower secondary school level, 20 education systems at the upper secondary school level, and 19 secondary vocational education systems. Moreover, most education systems in Europe have rather similar objectives regarding citizenship education: future citizens must be able to i) interact effectively and constructively with others, ii) think critically, iii) act democratically, and iv) act in a socially and environmentally responsible manner (European Commission/EACEA/Eurydice, 2017; CoE, 2018). Meanwhile, environmental citizenship, a concept that appeared in the 2000s (Dobson, 2005), defines the cultivation of individuals who exercise civil, political, and social rights and duties in accordance with public environmental good as a path to achieving sustainable development. As a constantly contested and evolving concept in multiple disciplines and scholarships for decades (Pallett, 2016), we find most appropriate for this study a recent and comprehensive definition of environmental citizenship by the European Network for Environmental Citizenship (ENEC, 2017–2022): Environmental citizenship is the responsible pro-environmental behavior of citizens who act and participate in society as agents of change in the private and public sphere on a local, national, and global scale, through individual and collective actions, in the direction of solving contemporary environmental problems, preventing the creation of new environmental problems, and achieving sustainability and developing a healthy relationship with nature (http://enec-cost.eu/our-approach/) (ENEC, 2018). Although it is still in the process of evolving and developing, the ENEC's definition of environmental citizenship includes the essential elements of citizenship competencies for democratic culture, that is, the knowledge, skills, values, and attitudes emphasized in a common reference framework by the Council of Europe (CoE 2018). Most education systems in Europe have shared similar objectives regarding citizenship education for future citizens aiming to support the development of environmental citizenship through formal and informal education: To empower citizens to exercise their environmental rights and duties, as well as to identify the underlying structural causes of environmental degradation and environmental problems, develop the willingness and the competences for critical and active engagement and civic participation to address those structural causes, acting individually and collectively within democratic means, and taking into account inter- and intra-generational justice (ENEC 2018).
|
maalfrid_982ede770f6456ef2375f2fb24c53395500a4530_1
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.771
|
Nærings- og handelsdepartementet har etablert Referansegruppen for elektronisk offentlig innrapportering med medlemmer fra blant annet alle de store etatene med hyppig skjemabasert næringslivskontakt. Referansegruppen skal være en pådriver for elektronisk innrapportering fra næringslivet til det offentlige. Gruppen initierte prosjektet ELMER til å kartlegge rapporteringsrutiner og relevante datasystemer i noen bedrifter fra sommeren 2000 til sommeren 2001. Det var også et mål at ELMER i kartleggingsperioden skulle prøve ut enkle løsninger for elektronisk innrapportering fra de samme bedriftene. ELMER er et samarbeid mellom Nærings- og handelsdepartementet, Næringslivets Hovedorganisasjon og Handels- og servicenæringens Hovedorganisasjon.
|
maalfrid_953dba2aaaf23212bbdc52cb018733f71c39484d_9
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.772
|
tro. (kollegaveiledning) førsteprioritetssøkere. http://www.uio.no/for-‐ansatte/arbeidsstotte/sta/fs/statistikk/opptak/). kvoten. årsenheten.
|
maalfrid_28101bbaf5807e4dacf3b92c7a697cfc70bb566d_4
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
en
|
0.135
|
XXX 5 10 20 30 kN MATEKRAFT STEIPP 2. 5 10 20 30 RN MATEKRAFT STDPP 5.75 n 5 10 20 30 kN MATEKRAFT STUPP 13.
|
maalfrid_452d049ab4e38d957591615ee29b77b6a3f92b8a_22
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
no
|
0.364
|
Figur 20. i n n d e l t i fem delområder Skravur v i s e r arealene ligger over m 0 . h .
|
digistorting_1878_part3_vol-a_part2
|
parliament
| 2,021 |
da
|
0.735
|
gten, idet man derved har sammenfattet dem alle i en stje<nsmcessig beregnet Sum. For Iordbrugsbedriftens Vedkommende, sinder man saaledes dette Frådrag i Vaage i Kristians Amt ansat til % a % U, i Stangvik i Romsdals Amt til 7a< for letdrevne Brug til l / z , i Hiteren i Søndre Throndhjems Amt til 7», dog saaledes, at der fra den tilbagestaaende Halvpart ogsaa brages Udgiften til Udsced; i Frcenen i Romsdals Amt er 60 Kr. pr. Skylddaler fratrukket som Driftsomkostninger, medens Skylddaleren er antaget at give en Indtcegt af 200 Kr. For "SBrug" forekommer paa samme Maade i $re i Romsdals Amt et Frådrag af V», i Frcenen af V», i Urlandet i Søndre Throndhjems Amt af 3 U, idet der er regnet 7* for Slitage paa Redstaber m. m. I Evindvik i Nordre Bergenhus Amt og i Fredel i Romsdals Amt er Fradrag af samme Slags beregnet for al Slags Ncering med henholdsvis 7» og 1 / 3 . I en Klasse for sig staar i den heromhandlede Forbindelse hvorfor der overalt sees at vcere gjort Frådrag. Dette er dog ikke saa ofte steet i Bruttonceringen, men synes hyppigere at vcere foregaaet paa denMaade, der ovenfor omhandles som mere undtagelsesvis gjceldende Udgifter til Tjenerhold, nemlig i Lighed med Udgifter til Familieforftrgelse som Fradrag i den antagne Indtcegt, eller ogsaa med Nedstag i selve Skattebele<bet. Det varierer i disse Tilfcelde temmelig stcerkt efter de forstjellige Forholde, idet Formindstelfen i Indtcegten fees at vcere steet med 40 indtil 400 Kr. og Afstaget i Skatten med 80 Vre indtil 4 Kr. Efter saaledes at Have gjort Rede for, Hvad der kan vcere at bemcerke om Indtcegtsanscettelsen overhovedet, stal man noermere omhandle Voerdscettelsen af de enkelte Erhvervsgrenes Udbytte. WW Oth. Prp. No, 15. Om Skat paa Indtcrgt og Formue. ogsaa de fleste og bedste Oplysninger. Iberegnet de ovenncevnte Tilfcelde, hvori Udbyttet af denne Nceringsgren som af al anden Virkfomhed er beregnet efter et almindeligt Skjøn, der ikke støtter sig til visse Mcengder og Vcerdier, forefindes der om den heromhandlede Gjenstand brugbare Opgaver fra 350 Fattigdistrikter. Som udviklet i Oversigten for 1868, kan der i Henseende til Iordbrugsindtcegtens Anscettelse bestemt stjelnes mellem to Hovedfremgangsmaader: A. En, hvorved Indtcegten er søgt udfundet direkte, ved at beregne den, forsaavidt Fcedriften angaar, efter en vis gjennemfnitlig Afkastning pr. Stykke Kvceg, der vinterfødes, hvad Agerbruget betrceffer, efter Udbyttet deraf i Korn og Potetes, der avles paa Gaarden, og for Skovdriftens Vedkommende pr. Tylvt Tømmer eller Favn Ved, der hugges i dens Skov. Hertil regnes ogsaa de forøvrigt ikke mange Tilfcelde, hvori Afkastningen er beregnet pr. Maal dyrket Jord. B. En, hvorved man har tåget Iordeiendommenes Kapitalvcerdi, som den er fremgaaet af Formuesanscettelsen, til Udgangspunkt og anslaaet Indtoegten til en Procentdel deraf, enten saaledes, at man først har beregnet Procentsatsen af den heleEiendomsvcerdi og fra det derved udkomne Belyb trukket Renterne af den Eiendommen paahvilende Gjceld, eller saaledes, at man først har fratrukket selve Gjcelden fra Eiendomsvcerdien og derpaa beregnet Procentsatsen af Restbelpbet. Som en tredie Hovedfremgangsmaade kunde man maaste opstille den ofte brugte Regel at anscette Indtoegten til et vist Belpb pr. Skylddaler. Da man dog ialmindelighed direkte eller stiltiende maa antages paa Forhaand at have beregnet Skvlddalerens Vcerdi, maa den her ncevnte Methode ncermest stilles i Klasse med de Ivrige, der ere bvggede paa en foregaaende Anfcettelse af Iordeiendommenes Kapitalvcerdi. Hovedfremgangsmaader, der formentlig i det Hele maa ansees som den sikrere og nøiagtigere, kan man for Kortheds Skyld kalde den direkte Me- * thode, den anden Procentmethoden. At den sidste i Anvendelfen er lettere end den første, synes klart, da den faste Eiendoms Vcerdi i ethvert Tilfcelde maa beregnes ved Formuesanscettelsen. Forøvrigt bemcerkes, at de omhandlede Fremgangsmaader paa sine Steder bruges i Forening, idet man navnlig har beregnet Fcedriftens Udbytte efter Kreaturholdet og det øvrige med et vift Beløb pr. Skylddaler eller Skovdriftens efter det Aavirkede og Resten efter Procentmethoden. Ved begge Methoder har man oftere til Indtcegten, beregnet paa attførte Maade, gjort et Tillceg for Udbyttet eller Vcerdien af Brugerens perfonlige Arbeide paa eller Bestyrelfe af og Tilfnn med Gaarden,idet den først udkomne Sum i faa Fald ikkun representerer Vedkommendes Kapitalindtcegt. Tillcegget er snart beregnet med et lige Belpb for samtlige Brugere (f. Ex. 200, 240, 400 Kr.), samt med et ester Forholdene vexlende (som fra 40—240 Kr. fra 80—100 Kr., fra 160—1200 Kr., fra 280—320 Kr. indtil 800 Kr. uden noget Minimnm osv.), snart med et Belsb, som det har staaet Ligningskommissionen ganske frit for at fastscette. I flere Tilfcelde, hvori intet saadant Tillceg er gjort for Indtcegt af Arbeide, er det imidlertid erklceret, at man ved Opgjøret af Iordbrugets Afkastning efter Kreaturhold og Kornproduktion, ved af Procentbeløbet af Eiendomsvcerdien eller ved Bestemmelsen' af pr. Skvlddaler ogsaa har tåget Hensyn til Brugerens Virksomhed, og selv, hvor ingen udtrykkelig Oplysning derom er givet, maa det samme antages at vcere steet, nåar man har anlagt Beregningen mere end almindelig hpit, saasom nåar man har ansat Procentbelpbet til 6 pCt. eller derover. Overhovedet give de foreliggende Oplysninger i deres Helhed et Indtryk af, at man nu i noget hpiere Grad end i 1868 har tåget den perfonlige Virkfomhed med fom Faktor i Indtcegtsberegningen, ihvorvel der vistnok endnu staar adstillige Tilfcelde tilbage, hvori dette ikke gjeres. For ncermere at vise den Mbredelse, som de omhandlede Fremgangsmaader have"vnndet i de forstjellige Dele af Riget og det midlere Belob af de sammesteds benyttede Vcerdianscrttelser og Procentbelpb, meddeler man her nedenstaaende 2 amtvis affattede Tabellen I. Tabel ndvisende de anvendte Fremgangsmaader ved Ansoettclsc as Iordbrugsindtoegt. 1878 Oth. Prp. No. 15. Dm Skat paa Inbtcegt og Formue. II. Tabel udviiende de beuyttede Boerdianslettelser m. B. Om Slat paa Indtcegt og Formue. Det vil af foranstaaende Tabel sees, at den direkte Methode i det Hele er anvendt i 113 af de 350 Fattigdistrikter, hvorfor brugbare Oplysninger haves, samt at den allerstorste Del af disfe ligge inden Stavanger, Sondre og Nordre Bergenhus, Romsdals, Nordlands, Tromso og Finmarkens Amter, altfaa i de Dele af Landet, hvor Iordbrugsforholdene i det Hele ere mere ensartede og simple, medens Procentmethoden er bleven anvendt i tilsammen 184 Fattigdistrikter, af hvilke den storste Del eller i det Hele 141 ligge inden Rigets ovrige i Henseende til Iordbrug mere fremstredne Distrikter. De 53 Fattigdistrikter, hvori Anscettelsen er skeet efter Skjon, fees derimod at vcere nogenlunde ligelig fordelt over famtlige Amter. Den Eiendomsvcerdi, hvorpaa man ved Procentmethoden har bygget Indtcegtsanfcettelfen, vil naturligvis i Regelen falde fammen med den, der ligger til Grund for Formues anfcettelfen. Undtager man ved den sidste nogen Del af Eiendom fra Beregningen, eller vurderer man den for lavt, faaledes at Opgjoret af Vedkommendes Formue bliver feilagtigt, vil derfor den famme Mangel i lige Grad ramme Indtcegtskalkulen. Det er ovenfor bemcerket, at Gaardsbygninger og Befcetning famt Brugsredstaber vistnok i mange Tilfcelde ere medtagne ved Formuesanfcettelsen, men at de i andre og det ikke faa Distrikter enten aldeles ikke ere komne i Hetragtning eller kun delvis, og det er ligeledes oplyst, at Vcerdscettelfen ofte ligger adstilligt under Virkeligheden. Paa de famme Steder vil efter det Anfsrte Anvendelfen af Procentmethoden fore til en mindre Indtcegt end den, rigtig udfort, skulde gjore, fordi den Gmnd, hvorpaa den er bygget, er utilstrekkelig. Med Henfyn til Beregningen af Omkostninger maa man henvife til hvad foran er anfort om Driftsomkostninger i Almindelighed, da dette naturligvis fornemmelig gjcelder Jordbmgsnceringen. I de Distrikter, hvori man har benyttet Procentmethoden, er, hvor intet Modsat udtrykkelig er bemcerket, Udbyttet af HusmandZpladfenes Drift vistnok i Regelen bleven indbefattet under Indtcegtsberegningen for Gaardmanden, efterfom Eiendomsvcerdien fcedvanligvis er beregnet efter Brugets hele Skyld. Vcerdi fta Gaardsbrugets og anfat Husmanden til Indtcegt, beregnet efter den direkte Methode, med Frådrag af Afgift m. V., der er bleven tillagt Gaardmandens ovrige Indkomst. Paa de Steder, hvor den hele Iordbrugsncrring er beregnet efter sidstncevnte Methode er Indtcegtsanfcettelfen regelmessig foregaaet fcerfkilt for Gaarden og Pladfene. Angaaende Indtcegtsberegningen foreligger der udenfor Iordbrugsnceringens Omraade ikke ret mange Oplysninger, undtagen hvad Skibsrederi og tildels Fisteri og Industri angaar. Grunden dertil er, at Anfcettelfen i Regelen er foregaaet efter et friere Skjon i hvert enkelt Tilfcelde, hvilket man jo ogfaa maatte vente. Af Fabrikdrift og anden industriel Virkfomhed, fom ncermest maa henfores dertil, fees man fnart at have anfat Udbyttet til en vis Procent, almind eligvis 5 Pro cent, af Anlceggets Taxtfum eller af Skatteyderens deri nedlagte Kapital, fnart efter det antagne Omfang af Produktionen, beregnet til Vcerdi efter visse bestemte Taxtbelob eller paa anden mere individuel Maade.') Angaaende Beregningen af Omkostninger foreligger ingen Oplysning. Om den Maade, hvorpaa man har beregnet Ndbytte af Fisteribedrift, indeholde Meddelelferne fra de fydligere beliggende Distrikter ikkun ganste faa Oplysninger. I Tjodling i Jarlsberg og Laurvigs Amt fer man Indtcegten af Drivgarnssiste med Baad overhovedet anfat til 120 Kr. *) Af Teglvcerksdrift er Udbyttet saaledes i Glemminge ansat til 10 Kr. pr. 1000 tilvirket Sten, af Kalkvcrrker i Afier til 20 Øu pr. Favn brcrndt Sten, af Sagbrug i Sandved al til 2 Kr. pr. Tylvt flaaret TMmer og i Thingvold til 8—12 Kr. pr. Tylvt Planter og 80 Øre pr. Tylvt Naghun, af Garverier i Ncrs ved Flekkefjord til 2 Kr. 80 $re pr. barket Hud, af IZdrift i 1—2 Skill. pr. udstibet Kommercelcest efter Fremdriftens Vanflelighed, af Lcendfer i Tune til % Skill. pr. Tylvt TMmer. Indtcegten af en HMlemafiine er i Glemminge fat til 8000 Kr., af en Stavmastine til 6000 Kr. og af en Listemastine til 2000 Kr., alt med Moderation for ..mindre Drift." Af Guanofabriker er Udbyttet i Vaagen beregnet til 4 Kr. pr. Soek og af Medicintrankogning til 40 Kr. pr. T^nde. M" Oth. Prp. No. 15. Om Skat paa Indtcegt og Formue. i Sogn har bestemt Indtcegten af alt Fisteri efter hvad Vedkommende i de enkelte Tilfcelde virkelig har opsistet og efter de gjceldende Salgsprifer for Produkterne; Redstabsstid er regnet til Afdrag. Fra Romsdals Amt og nordover bliver Opgaverne fuldstcendigere, og navnlig foreligger der adflillige for Nordlands Amt, Landets største Fifledistnkt. Man har ogfaa i disfe Landsdele snart beregnet Indtcegten efter et gjennemfnitligt Forhold (en almindelig Mandslod), fnart til et Minimums- og Maximumsbeløb, der levner mere Rum for en Henfynstågen til individuelle Omstcendigheder, fnart endnu mere efter det virkelige Udbytte, fom de enkelte Fistere antages at have hjembragt; det sidste er saaledes i Nordland det scedvanlige. Som almindelig Mandslod paa Vinterftste finder man exempelvis attført i Herø i Romsdals Amt beregnet 80 Kr.; i Volden i samme Amt er Udbyttet af den famme Bedrift ansiaaet til 40—120 Kr. I Vegø paa Helgeland er Indtcegten af Vinterftste beregnet til 200 Kr. og af Sommerfiste til 80 Kr.; i Flakstad i Lofoten anfcettes Indbringendet af det daglige Hjemsiste til 200 Kr. Paa de Steder i Nordland, hvor man har beregnet Udbyttet efter den i de enkelte Tilfcelde gjorte Fangst, fynes man, hvad Lofotfisket angaar, fcedvanligvis at have brugt fom Maalestok eller Enhed for Enhvers Lod det Kvantum af Lever og Tran, fom han har indvundet, faaledes at disse tillige indbefatte Fisk og Rogn; man har da i Regelen regnet 160 Kr. pr. Tønde Tran og 80 Kr. (ogsaa 100 Kr.) pr. TMde Lever. Forøvrigt synes man overhoved et ved Kvantumets Beregning til Vcerdiudbytte mere og mindre nøie at have befulgt de paa Stedet betalte Priser. Omkostningerne ved Vinterfistet i Nordland findes undertiden opgivne med deres samlede Beløb for hver Mands Brug; faaledes ere de paa et Sted anfatte til 120 Kr., paa et andet til 80—160 Kr., paa et tredie til ikkun 40 Kr pr. Lod; for Deltagelfeu i Finmarksfistet ere de i flere Tilfcelde lavere anstaaede, ligened til 40, ja 20 Kr. For andre Steder har man kun Oplysning om, hvad der er regnet for Vedligeholdelfe af eller Slitåge paa Redstab. Oftest sinder man her angivet 60 Kr. pr. Mand, tildels 40 Kr. scerstilt for Linebrug. hver benyttet Person, fnatt "en Kvotadel af hver Mands Lod. I førfte Tilfcelde forekommer fom Beregningsfum for Tjenere dels 60, dels 80 Kr., for Leiefolk fra 80—160 Kr. I sidste Tilfcelde har man for forstncevnte Klasfe Perfoner bragt 7* til % af Vcerdiudbyttet i Anslag, for sidstncevnte Klasfe 7a til »/». Forfaavidt Fisterens egne Sanner anvendes til Hjcelp, er Fradraget endnu lavere end for Tjenere; ved den omhandlede Beregningsmaade fer manfaaled es 40 Kr., ved den fidst omhandlede X U af Lodden regnet fom Udgift. Undertiden er der ikke gjort nogen Forstjel efter Arten af den brugte Arbeidshjcelp, men derfor beregnet et lige Frådrag, faasom af en Halvdel af Lodden. De her meddelte Oplysninger fynes overhovedet at gjcelde Vinterfistet i Lofoten, om dette end ikke altid udtrykkelig er fagt. For Slitage paa Redstaber sinder man i Aafjorden og Bjørnør i Fofen regnet 40—60 Kr. pr. Mand og for Garntab 20 Kr. For Sildefiste med Not er der til Udgift for Noteieren paa fine Steder beregnet 7 5 —7 4 af Notbrugets Vcerdi for Slitage eller Vedligeh old elfe. Forovrigt fynes Driftsomkostninger ved Sildefiske og de mindre Hjemftsterier at vcere blevne anfatte mere fijMsmcessig eller med mere Hensyn til de forsijellige Omstcendigheder. Nogle herhenhørende Oplysninger ere fowvrigt tidligere meddelte, nemlig under Behandlingen af Driftsomkostninger i Almindelighed. I Forbindelfe hermed stal ncevnes Indtcegt for Vcereiere i Lofoten af Holete af Rorboder og Hjeldbrug, der i et Distrikt (Buksnces) fees at vcere anfat til 20—22 Kr. og i et andet (Borge) til 32—40 Kr. pr. Baadmandstab eller Baad. I et Par andre Diftrikter i Lofoten er Anfcettelfen af den her ncevnte Indtcegt anfat efter et friere Skjon i de enkelte Tilfcelde. haves Oplysning for 36 Diftrikter, altsaa temmelig mange af de Steder, hvor denne Nceringsvei drives i nogen sterre Udstroekning. I 6 af disfe Diftrikter var Indtcegten for alle Skibe og anfat til et lige Bele»b pr. Kommercelcest eller enkeltvis pr. 100 Tenders Drcegtighed.*) *) I Berg, Borge og Tune i Smaalenenes Amt var Satsen 16 Kr. pr. Oth. Prp. No. 15. 1878 Om Skat paa Indtcegt og Formue. anvendt fom Maalestok paa den Maade, at Indtcegten var bestemt til forstjellige Belob pr. Lcest, alt efter Fartoiernes Stprrelfe, Klasfe ofv. I Glemminge i Smaalenenes Amt var Satfen faaledes 12 Kr. pr. Lcest for Fartoier under 400 Lcester og 16 Kr. for større Skibe, i Åster i Akershus Amt 28 Kr. pr. Lcest for Skibe paa 50—100 Lcester, 32 Kr. for 100— 150 Lcester og 36 Kr. for større Skibe, alt med Tillceg af 4 Kr. pr. Lcest for Skibe i Klasferne A 1 og A 2, i Tjømø i Jarlsberg og Laurvigs Amt 12 Kr. for Fartoier under 100 Lcester, 16 Kr. for Fartoier paa 100—150 Lcester, 18 Kr. for Fartoier paa 150—200 Lcester og 20 Kr. for større Skibe med Tillceg af 4 Kr. pr. Lcest for Skibe i overfoist Fart eller i stadig Fragtfart famt af 2 Kr. pr. Lcest i Klasferne A 1 og A 2, men med Frådrag af et lige Beløb i Klasfe C. I det tilstødende Nøterø var Satferne temmelig forstjellige herfrå, idet de for Fartoier paa 50 Læster og derunder udgjorde 16 Kr., 51—100 Lcester 20 Kr., 101—150 Lcester 24 Kr., 151—200 Lcester 26 Kr., 201—250 Lcester 32 Kr., 251—300 Lcester 36 Kr. og for Skibe af større Drcegtighed 40 Kr. pr. Lcest. I Laurdal, ligeledes i Jarlsberg og Laurvigs Amt, og i Vestre Moland i Nedences Amt var Indtcegten beregnet til 32 Kr. pr. Lcest i Klasse A 1, 24 Kr. i Klasse A 2, 20 Kr. i Klasse B 1 og 16 Kr. i Klasse B 2. I Hvaløerne i Smaalenenes Amt var Beløbet ansat til 8—28 Kr. pr. Lcest, i Hurum i Budsteruds Amt efter Skjøn, dog ikke over 28 Kr. pr. Lcest, i Ramnces i Jarlsberg til 20—40 Kr., i Borre og Sem i samme Amt til henholdsois 16—40 Kr. og 12—40 Kr. pr. Lcest, i Ytterøen i Nordre Throndhjems Amt til mindst 40 Kr. under almindelige Omstcendigheder og i Sparboen i samme Amt til 24—48 Kr. pr. Lcest, uden at det for disfe Distrikter er opgivet, hvad der i de enkelte Tllfcelde stulde bevirke Anvendelfen af de større eller de mindre Taxtfummer. 10 og 7 Procent deraf. 24 Kr, i Solberg Distrikt i Nordre Throndhjems Amt 60 Kr. pr. 100 TMderZ Drcrgtighed. Skibets Vcerdi, almindeligvis ansat efter Asfurancetaxten. Procentbeløbene varierede ligefra 5 til 14. Man stal her ncevne Distnkterne efter Procentbeløbenes Størrelfe, idet man tilføier de sidste: Hedrum i Jarlsberg og Laurvigs Amt, Holt og Eide i Nedences Amt, Klep i Stavanger Amt famt Bcerum i Akershus Amt med 5 Procent, i sidstncevnte Distrikt dog med Tillceg af 4—16 Kr. pr. Kommercelcest efter Fartoiernes Størrelse; i Hisø i Nedences 6 Procent, Dybvaag, Søndeled og Viestad sammesteds 8 Procent, Sandøkedal i Bratsberg 9 Procent (dog med Nedscettelse efter uheldig Fart), Andebo og Brunlagnces i Jarlsberg og Laurvigs Amt 10 Procent, Sandeherred sammesteds og Gjerrestad i Nedences 12 Procent og Strømmen i Jarlsberg 14 Procent. Som i Oversigten for 1668 omhandlet, maa af de anførte Beregningsmaader de, hvorved Klasser eller Assurancetaxten ere lagte til Grund, antages paa en i det Hele tåget heldigere og sikrere Maade at have fyldestgjort Fordringerne til en rigtig Anscettelse end de øvrige, hvorved i det høieste Fartøiernes Størrelse er bleven tåget i Betragtning ved Beregningen. Angaaende Indtcegt af andre selvstcendige ErHvervsgrene, saasom af Handel og Haandvcerk, af Skipperncering famt af Embede og Bestilling er meget lidet ovlyst. Forfaavidt nogen Bemcerkning derom er gjort i de indkomne Opgaver, heder det i Almindelighed kun, at Anfcettelfen er steet efter hvad der er opgivet eller bekjendt, eller at den er foregaaet efter Ligningskommissionens Skjpn i de enkelte Tilfcelde. For de forstncevnte Slags Bedrifter er det sidste vistnok ogfaa i Virkeligheden den store Regel, om end Skjennet i ulige Grad er stoltet til bestemte Holdepunkter. Ikkun for de nordlandste Handelsmcends Vedkommende foreligger der endel ncermere Oplysninger, der vife, at deres Indtcegt jevnlig beregnes efter visfe faste Normer. Saaledes sinder man i Buksnces Indtcegt af Krambod- og Bryggehandel anfat til 10 Procent, og af Fifkehandel til 8 Procent af den antagne Omfcetningskapital; i Vaagen er der derimod kun regnet 8 Procent af Krambodhandel og 4 Procent af Fistehandel; i Hadfel er Handelsindtcegt i Almindelighed fat til 10 Procent af Omfcetningen. Moskences er der ligeledes for denne Bedrift beregnet visse Procenter, uvist hvilke. Om Indtcegt af udestaaende Kapitaler er det ncesten overalt angivet, at den er ansat til 5 Procent af Kapitalbelpbet, forsaavidt det ikke vides, hvad Skatteyderen virkelig har havt i Udbytte deraf. Ester saaledes at have gjort Rede for den Maade, hvorpaa man har ansat de Personers Indtcegter, der høre til Samfund ets i økonomist Henseende bedre stillede Klasser, skal man omhandle de Fremgangsmaader, der overhovedet ere blevne benyttede for de So.mfundsgrupper, som alene eller vcesentlig tøge sit Erhverv gjennem Arbeide for Andre, nemlig Husmcend, Inderster, Tjenere, Dagarbeidere ("Løsarbeidere"), hjemmevcerende voxne Bprn, der ofte ere stillede i Lime med de sidste og andre herhenhsrende Klasser. Om den heromhandlede Gjenstand har man erholdt mere eller mindre fuldstcendige Oplvsninger fra omkring 170 Fattigdistrikter, der ere fpredte over alle Strpg af Landet. Endstjj<nt der kun haves Opgave for en Trediedeltil en Fjerdedel af Rigets Fattigdistrikter, kan man dog faavel paa Grund af deres jevne Fordeling fom af visse nedenfor omhandlede indre Aarsager med temmelig megen Sikkerhed betragte dem som brugbare Exempler og derfor antage, at Forholdet overhovedet stiller sig nogenlunde lige med det, som gjcelder mellem dem indbyrdes. I et Anta! af omkring 60—70 Distrikter, eller i noget over Trediedelen af samtlige 170 synes de ovenncevnte Klasser i det Hele at ocere blevne ansatte til Indtcegt paa en saadan Maade, at der er bleven tåget Hensyn til de enkelte Individ ers personlige Forholde, altså a saaledes, at der ikke paa Grund af den lavere Samfundsstilling er gjort nogen principiel Afvigelfe i ellers brugelige Anscettelsesmaader. Disse Distrikter hpre fornemmelig til det vesten og nordenfjeldste Norge, hvori ogsaa navnlig Husmandsklassen >— som bekjendt — besidder en selvstcendigere økonomisk Existence, der stiller den Gaardmandsklassen ncermere. Endel af østlandets Skibsfarts og Skovbvgder hpre ogsaa til denne Klasse af Distnkter, men de egentlige Iordbrugsegne ere kun lidet reprcesenterede iblandt dem. I de øvrige Distrikter har man derimod dels ganste fritaget famtlige eller flere af de anførte Klasser fra Befkatning, dels kun ilignet dem en faakaldt "personlig Skat" (Kopflat og Klassestat) uden at anscette de dertil henregnede Individ er til nogen bestemt Indtcegtssum, dels endelig beregnet deres Indtcegt paa en mere summarist og ensartet Maade end de pvrige Skatteyderes, idet man har ansat den til et lige Bele>b for Alle, dog med forstjellige Satfer for Mcend og Kvinder. Den førstncevnte af de her omhandlede tre Arter af Fremgangsmaader tceller omkring 30 Distrikter, hvoraf de allersteste hore til de rene Iordbrugsdistrikter i det pstenfjeldste Norge. Skattefritagelfen, der fornemmelig gjcelder Husmcend og Inderster, synes begrundet i et principmcessigt Hensyn til Klassernes Vilkaar og er saaledes ogsaa uafhcengig deraf, om Vedkommende kunde antages at besidde det statbare Minimum af Indkomst, der ellers er forestrevet. Paa den anden Side bemcerkes dog, at de berørte Personer ofte ere inddragne under Beståtning saavel af Indtcegt fom Formue, forsaavidt som de besidde opsparede Smaakapitaler og Lignende. Den anden Gruppe af Distrikter udgjør omkring 40. Den "personlige" Skat er som oftest ganske liden, hyppig kun no gle faa Skilling (6, 8, 12); den er ligeledes jevnlig ensartet, enten for alle Klasser eller for visfe af dem; hvor der er bestemt en forstjellig Sats for de enkelte Klasfer, fynes den i Regelen at vcere lavest for Inderster, noget høiere for Husmcend, større for Tjenere og størst for Dagarbeidere og Lignende. Ofte varierer dog Skattebeløbet formentlig efter den større eller mindre Evne inden famme Klasfe, og det underliden temmelig stcerkt, saa at Satsen for nogle Individer endog kan gaa op til 4 Kr. eller mere. Endelig er der hyppig gjort Forstjel mellem Mcend og Kvinder, saaledes at de sidste i Regelen kun statte med det Halve. Ogsaa i denne Gruppe er det de østlandste Iordbrugsdistrikter, som hovedsagelig fylde Pladsen, endstjøndt ikke fuldt i famme Grad fom i den førncevnte. Af den tredie Slags Exempler foreligger der noget over 30, der ere mere fordelte over det hele Land end de to foregaaende Fremgangsmaader. For Mcend dreie de faste Indtcegtsbeløb sig.omkring 240, 280, 320 og 400 Kr., alt i de forstjellige Distrikter, for Kvinder jevnligst om 120, 160 og 240 Kr., allerhyppigst 200 Kr. Oth Prr> Tffn IR 1878 W til. .trip. 1\U. IO. Om Skat paa Indtcegt og Formue. Anvendelsen af denne fom af den "perfonlige" Skattemaade har man fowvrigt tåget et fcerligt Hensyn til Indtcegt af Kapital ved at beståtte den efter individuelle Forholde. Den vcesentligste Aarsag til ovenomhandlede Undtagelfesforholde er maaste at fe»ge deri, at Husmandsloven af 1851 i dens §§ 21 og 22 udtrykkelig fritog Husmcend, Inderster, Strandsiddere og Andre i lignende Stilling fra Afgift til Fattigvcefenet, medmindre de vare i faadanne Formuesomstcendigheder, at Fattigvcefenets Bestyrelfe alligevel fandt Grund til at beståtte dem. Vel kan denne Bestemmelfe ikke anfees gjceldende ved Siden af de i Fattigloven af 1863 indeholdte Forflrifter om Fattigstattens Udligning, hvorfor man jo ogfaa fer, at de ncevnte Klasfer i vid Udstrcekning medtages til Fattigstats Erlceggelfe, men det hiftoriste Udgangspunkt for den bedste Fremgangsmaade kan Bestemmelfen ligefuldt vcere. Bortfeet fra dens Betydning fom ligefrem Lovforskrift maa derhos dens aabenbare Grund, nemlig Skaanfomheden mod de mindre heldigst stillede Samfundsklasfer, antages at have virket i samme Retning, ogsaa efterat Paabudet ved ny Lov er bleven hcevet. Sjeldnere har man dog, fom attført, efter Fattiglovens Ikrafttrceden ladet de ncevnte Klasfer vcere ganste ubewrte af Skattepaalceg, men man har paa den ene eller den anden Maade modereret Skattebyrden. At de omhandlede Undtagelfesforholde fortrinsvis ftnde Sted i de pstlandste Iordbrugsbygder, har forovrigt neppe alene sin Grund deri, at de attførte Klasfer der mere end andetsteds anfees at kunne tiltrcenge Fritagelse eller Lempning, men ogsaa deri,- at disse Bygders Eiendomsbesiddere paa sin Side ialmindelighed have en sterre Skatteevne, end Tilfceldet er i saamange andre Dele af Landet, hvor Forstjellen mellem Samfuudsklassemes øto-- nomiste'Kraft overhovedet er mindre. Man stal i Forbindelse hermed og med fcerstilt Henfyn til den vigtige Rolle, fom Husmandsklassen spiller i dette Forhold, ogsaa minde om, at det fornemmelig er i de fk<rstncevnte Landsdele, at man har benyttet Procentmethoden ved Iordbrugs.nceringens Anscettelse med den direkte Fplge, at Gaardbrugerne komme til at betale Skat efter det hele. til Bestatning, hvilken hyppig vil vcere saa ringe, at man fremfor at statlcegge de Faa, som alligevel kuude naa op til Minimum af statbar Indtcegt, foretrcekker at lade famtlige til Klasfen horende Perfoner ubestattede eller ialfald kun at ilcegge dem en perfonlig Skat. I de ovrige Landsdele er det derimod ikke alene mere scedvanligt ved Iordbrugsudbyttets Beregning at benytte den direkte Methode, i Kraft af hvilken Sondringen mellem Gaards- og Pladsindtcegter og disses Henftrelse hver til sin Part opstaar af sig felv, men Husmcendenes svrige Indkomster ville der som oftest komme til at flyde rigeligere, fordi Avgangen til lMnende Sysselscettelse udenfor det egentlige Iordbmg er sterre end hist. De attførte Momenters Virkning i de forskjellige Strpg af Landet vil yderligere forstcerkes derved, at man ved Indtcegternes Anfcettelfe faa ofte ikke eller ialfald ikke tilborligt tåger Henfyn til, hvad der indflyder i Naturalydelser, navnlig fri Kost, efterfom den beregnede Arbeidsindkomst for flere af de heromhandlede Klasfer, navnlig Husmands- og Tjenerklasfen, derved vil blive faa reduceret, at der, ifcer nåar den virkelige Arbeidsindtcegt er liden, ikkun fjelden bliver noget fynderligt tilbage. Forinden man forlader det heromhandlede Kapitel, stal man endnu bemcerke, at Liniefoldater og Umyndige paa sine Steder fees at vcere helt eller delvis fritagne for Indtcegtsstat til Fattigvcefenet. I Henfeende til Spelrgsmaalet om, hvorvidt Indtcegter in natura ere medregnede ved Anscettelfen, hvilket Spisrgsmaals Befvarelfe er af voesentlig Betydning for en rigtig Opfattelse af den hele Sag, give de modtagne Oplysninger ikkun liden direkte Veiledning. Med Henfyn til Indtcegten af de felvstcrndige Erhvervsgrene kan dog adfkillige Refultater udbringes ved Hjcrlp af Slutninger fra det tidligere Meddelte. Anderledes stiller Forholdet sig, hvad Arbeidsindtcegt og deslige betrceffer; men herom ere Opgaverne ikke faa faa, at de jo kunne antages at give et Indblik i den hele Fremgangsmaade. "to Oth. Prp. No. 15. Om Skat paa Indtcegt og Formue. ved Procentmethoden er anlagt paa en faadan Maade, at Refultatet baade omfatter det af Skatteyderen felv Forbrugte og det af ham Solgte. At Slutfummen ifølge Mangler ved Opgjøret ofte bliver mindre, end den stulde vcere, er en anden Sag, fom ikke vedkommer dette Spørgsmaal, da Urigtigheden i faa Fald rammer begge be omhandlede Arter af Indtcegt. Det er overhovedet kun i de fjeldnere Tilfcelde, hvori Jordbrugsindtcegt ganste er ubestattet, at ogfaa de af Iordbrugeren felv eller hans Familie fortcrrede Frembringelfer af hans Ncering blive ladte aldeles ud af Betragtning. Anderledes forholder det sig med Henfyn til det Gode, fom tilflyder Eiendomsbesiddere derigjennem, at de bo i eget Hus. Nåar det ovenfor er anført, at Hufene ved Procentmethoden delvis ere komne i Betragtning ved Beregningen af Eiendomsvcrrdien og den derpaa videre byggede Indtcegtsanfcettelfe, gjcelder dette ganste vist ncermest Bygninger, fom staa i felne Gaardsdriftens Tjeneste, og alene i mindre Udstrcekning Vaaningshufene, men ialfald er Henfynet til dem ofte kun ufuldkomment og alene forholdsmessig mellem Gaardbrugerne felv kommet til sin Ret. I de Tilfcrlde, hvori den direkte Methode er befulgt, sinder man kun fjelden Spor til, at fri Bolig af denne Art har staaet for Ligningskommissionemes Tanke fom virkelig Del af Indtcegt ved Siden af Iordbrugets eget Udbytte. Enkeltvis sinder man ncevnt, at "rimelig Leie af Bekvemmelighed i eget Hus" eller "Husly" er medregnet i Indtcegten, men dette fynes efter det Anførte at høre til rene Undtagelfer*). Ved Indtcegten af Fisteribedrift er der neppe heller tcenkt synderlig paa Familiernes eget Forbrug af herhenhprende Frembringelfer, ialfald ikke paa de Steder, hvor Bedriften er af faadan Betydning, at sterre Kvanta komme til Salg. Man fynes nemlig der voesentlig eller fom oftest kun at hane havt de Produkter for Vie, fom man har indvundet under de store Fisterier. En Undtagelfe herfrå er dog ovenfor ncevnt; *) I Valle Fattigdistritt af SMdre Undals Herred (Lister og Mandals Amt) er der saaledes for "Husly og Brcende" regnet 120—400 Kr. efter Skatteyderens Forbrug, hvilket synes at gjcelde famtlige Skattepligtige. Finmarken, hvori der for Anstaffelfe af Fifl til Brug i Hufet er tillagt Indtcegten 12 Kr. for hvert Medlem af Familien. For Industriens og Skibsrederiets famt øvrige Nceringsveies Vedkommende ftaar Sagen i den omhandlede Henfeende naturligvis ganste anderledes, da der her ikke eller kun i meget ringe Grad er Spørgsmaal om Tilvirkning til egen Forfyning. At man har medregnet Vcerdien af det forstjelligartede Husflids arbeide, der yder et mere eller mindre vcefentligt Bidrag til mange Landhusholdninger, sindes kun enkeltvis ncevnt og hører vistnok ogfaa til Sjeldenheder. Med Henfyn til det Omfang, hvori man til Indtcegten har regnet Naturalydelfer, faafom Bolig, Brcende, Kost og Klceder, der udajør en Del af Arbeidsfortjeneste eller offentlige Betjentes (f. Ex. Skolelcereres) Lønning sindes Opgave meddelt for 45 Fattigdistrikter, der ere fpredte over det hele Rige. Det er kun i 2 af disfe, at man sinder faadanne Jdelfer fatte aldeles ud af Betragtning, men det er paa den anden Side ogfaa fjeldnere, at de ere medtagne for alle de Samfundsklasfer, hvorom der her er Spprgsmaal, eller at man har medregnet alle de Arter af Naturalprcestationer, fom ovenfor ere ncevnte, ligefom Vcerdianfcettelfen deraf hyppig ligger meget lavt. Med Støtte i de Oplysninger, fom angaaende denne Sag ere meddelte i Oversigten for 1868, og i hvad der paa Forhaand maatte antages at vcrre Tilfceldet, maa det anfees fom fandfynligst, at Forholdet, faaledes fom det fremtrceder inden de ovenanførte Diftrikter, nogenlunde reprcefenterer det almindeligt Gjceldende, faaledes at det idetmindste kan siges, at Fremgangsmaaden i ncevnte Henfeende er meget forstjellig. At der er tåget Henfyn til Bolig og Kost m. m" fer man hyppigst for Tyendeklasfens Vedkommende, hvilket ogfaa er naturligt, da de ncevnte Goder have en større Betydning i den faste Trenerstilling end i de øvrige Arter af Arbeidsforhold*). *) For Tjenere sinder man, exempelvis ««fart, falgende Anfoettelfer af de forstjellige Naturalydelfer: a) for Kost alene paa to Steder 120 Kr., to andre Steder 200 Kr., et Sted 288 Kr., oftere er der beregnet en forstjellig Sum for Tjenestegutter og Piger, og man sinder da henholdsvis 80—40 Kr., 100—80 Kr,, 120—80 Kr., 160-80 Kr., 240—40 Kr., 288—120 Kr., hver af disse Satser paa et enlelt Sted. b) for Kost og Logis i et Distrikt 216 Kr. Hvad Kjøbstcederne og Ladestederne er Materialist for ncervcerende Oversigt, som foran antydet, fuldstcendigere end for Landdistrikterne, idet man fra saagodtsom samtlige Byer har modtaget Udstrifter af Ligningskommissionernes Regler for 1876 angaaende Anfcettelsen af Formue og Indtcegt*). Om man end ikke i ethvert Tilfcelde har erholdt Oplysning om Alt, hvad der i faa Henfeende er vedtaget — navnlig kan dette antages at gjcelde faadanne Bestemmelfer, som ikkun mundtlig overleveres fra foregaaende til fenere Kommissioner —, saa har man dog Grund til at tro, at de ncevnte Mangler ikke er vcesentlige. Nåar man desuagtet i det Følgende kun vil finde et indstrcenket Antal af deslige Regler og vil favne faadanne for betydningsfulde Nceringsveie, er Aarsagen dertil her som i Landdistrikterne at søge i Sagen selv, idet almindelige Beregningsmaader i Virkeligheden ikkun i lidet Omfang ere fastfatte; Grunden er med andre Ord, at Formues- og Indtcrgtsanfcettelsen i stor Udstrcekning er foregaaet efter et friere Skjøn i de enkelte Tilfcelde, forfaavidt Ligningskommissionerne ikke have tunnet bygge paa fcerstilte Oplysninger, som de selv have erhvervet eller ifølge Personalkjendstab besidde eller som Skatteyderne hver for sit Vedkommende have meddelt dem. At det ncevnte Skjøn stadigt er støttet til Refultatet af foregaaende Ligningsforretninger, siger sig felv. Det behøver neppe heller at bemcerkes, at man i mange Tilfcelde har vceret nødfaget til at udføre Ligningen paa den ovenangivne Maade. I. Formuesanslrttelsen. i et andet 200 Kr. c). for Kloeder til Tienestekarle fra 46—64 Kr. og til Piger fra 32—36 Kr., i tre Distrikter. 6) for Kost og Klceder tilsammen paa et Sted 100 Kr. e) for Kost og PengelM ttlfammen er Satsen i et Distrikt 120 Kr, i et andet Distrikt 200 Kr. for Mcend og 160 Kr. for Kvinder, i et tredie Distrikt henholdsvis 400 Kr. og 200 Kr. Fer Fredrikstad gjcelde Opgaverne Aaret 1875. af By- og Fattigstat i Byerne, efter hvilken § Ligningskommisfionerne stulle anfcette enhver Formue til det Beløb, fom efter gjcengfe Priser antages at vcere den virkelige Vcerdi af den Skattepligtiges rørlige og urørlige Eiendom samt udestaaende Fordringer, med Frådrag af den ham paahvilende Gjceld. Samme Lovs § 1 fastfcetter derhos, i Lighed med, hvad der gjcelder for Landdistrikteme, at der til statbar Formue ikke stal henregnes Husgeraad og andet Løsøre, som ingen Indtcegt giver, medmindre Kommunebestyrelsen anderledes bestemmer. Det gjcelder Formuesanscettelsen endnu mere end Indtcegtsanscettelsen, at forud vedtagne Regler ikke existere. Forsaavidt denne Gjenstand er omtalt i de indkomne Udstrifter — hvilket dog sjeldnere er Tilfceldet — heder det derfor ialmindelighed kun, at Anscettelsen er foregaaet efter Ligningskommissionens Skjøn. For no gle Byer er det dog op giv et, at man har anfat Vcerdien af Skibe efter Forsikringstazterne og Vcerdien af. Bygninger efter Brandasfurancetaxterne. Hvad de sidste angaar, fees det forøvrigt, at man i andre Byer, som det synes i større Overensstemmelse med Loven, har foretaget Vcerdscettelsen efter hvad Eiendommene kunne ansees at gjcelde i Kjøb og Salg eller efter de paa Stedet forekommende Prifer. For 20 Byer har man Opgaver over, hvorvidt Løåøre, som ingen Indtcegt giver, er medregnet til Formue. For 5 af disse Steder, hvoriblandt ncevnes Christiania, Fredriksstad og Christianssand, foreligger der udtrykkelig Bestemmeise om, at den omhandlede Formuesart stal vcere undtaget fra Bestatning, med ens der for de pvrige 15 sindes lignende Vedtcegt om, at den stal medtages i Beregningen. Denne Klasse af Byer bestaar fornemmelig af de mindre, men den omfatter ogsaa en større, nemlig Bergen. Nåar der for de andre Byer mangler Oplvsning om Forholdet, tør man neppe deraf stutte, at der sammesteds ingen Bestemmelse existerer, og at Løsøre saaledes efter Lovens Forudfcetning ikke er medregnet, da det vel kan vcere Tilfcelde, at Sagen simpelt hen er bleven «omtalt. W LII» ST Ly* 1N0» IO. Dm Skat paa Indtcegt og Formue. For Byernes Vedkommende foreligger der forøvrigt ingen Oplysning om, at man har fritåget nogen enkelt Art af Formue fra Beståtning. I famtlige Byer har Kommunebestyrelfen overensstemmende med 8 1 i ovenncevnte Lov vedtaget, at Formuesstat stal bortfalde for fmaa Formuer. Størrelfen heraf er dog meget forstjellig. Den udgjorde i 4 Byer ikkun 120 Kr., i 2 Byer 200 Kr., i 1 By 240 Kr., i 5 Byer 400 Kr., i 11 Byer 800 Kr., i 5 Byer 1,200 Kr., i 21 Byer 2,000 Kr., i 1 By 2,400 og i 8 Byer 4,000 Kr., der er det høieste Beløb, fom kan nndtages fra Befkatning. De sidstncevnte Byer vare Christiania, Fredrikshald, Drammen, Christiansfand, Bergen, Florø, Throndhjem og Bodø, altfaa overhovedet de største. Omvendt forekomme de lav este Satser i det Hele tåget i de mindste Byer. 11. Indtlrgtsanscrttelsen. Lovens Forskrift herom, der i det Vcefentlige falder fammen med, hvad der er bestemt for Landdistrikterne, indeholder § 11 i ovenncevnte Lov af 22de Juni 1863, idet den fastscetter, at Ligningskommissionen stal anscette Indtcegten til det Beløb, som den Skattepligtige antages i Virkeligheden i det forløbne Aar at have fortjent i Penge eller Penges Vcerdi, eller forfaavidt angaar Nceringsveie, hvis aarlige Wastning er underkastet betydelige Afvezlinger, til, hvad fammes Udbytte i Forhold til Nceringens Bestassenhed og Omfang antages Aar om andet at kunne udgjøre. Ved Indtcegtsanfcettelsen maa — heder det i 8ens Slutning — intet Afdrag ste for, hvad Skatteyderen har forbrugt for fig og fin Familie. De Nceringsveie, for hvis Vedkommende uden Sammenligning de fleste Regler ere fastfatte, ere Skibsrederi og Trcelastudstibning. Indtcegt af Skibsrederi er anfat paa forstjellig Vis, idet man her overhovedet gjenfinder de Fremgangsmaader, der ovenfor ere omtalte fom benyttede i Landdistrikterne. Saaledes er Indtcegten paa nogle Steder fimpelthen beregnet efter Farwiernes Drcegtighed, fnart med et lige Betød pr. Kommercelcest (f. Ez. i Stathelle 16 Kr. pr. Lcest, i Holmestrand og Sarpsborg 24 Kr. pr. Lcest), fnart med et varierende Belpb (f. Ez. i Stavanger 20 Kr. pr. forstjellige Satser for Skibe op til over 400 Lcester, hvorfor Satsen er 52 Kr., i Fredrikshald 18 Kr. for Skibe under JOO Lcester, 22 Kr. for 100—150 Lcester og 26 Kr. for større Skibe). Paa andre Steder er der som Indtcegt beregnet en vis Procent af Skibenes eller Skibsparternes antagne Vcerdi (faaledes i Grimstad 8 pCt., i Horten, Arendal, Kragerø, Mandal og Aalesund 10 pCt., i Skien og Porsgrund 127 2 pCt.). Vcerdien er enten bestemt ved Assurancetazten, eller, hvor saadan har manglet, ved Ligningskommissionens Skjøn. I Kristiania har man anvendt en Kombination af de ncevnte Anscettelsesmaader, idet der som Udbytte af Skibets Fart er beregnet et vist, i Forhold til dettes Størrelfe stigende Beløb pr. K.L. (4 Kr. for Skibe under 80 Lcester og stigende for større Skibe indtil 16 Kr. for Skibe paa 250 Lcester og derover) med Tillceg af 5 pCt. af Vcerdien. Lignende er Forholdet i Soon, Egersund, Moss og Vsterrisør, i den sidste By dog paa en noget mere kompliceret Maade. I tre Byer, nemlig Sandefjord, Laurvik og Lillesand, har man paa en Maade, der i sit Vcesen salder fammen med Procentanscettelser efter Vcerdien, ansat Indtcegten til et vist efter Skibets Klasfe vexlende Belpb pr. Llest (faaled es i Lillesand 40 Kr. pr. Lcest for Klasse A l, 32 Kr. for Klasfe A 2, 24 Kr. for Klasfe B 1 og 20 Kr. for lavere Klasfer). I Kristianssan dog Tpnsberg har man forenet Hensvnene til Klasse og Størrelse, idet man har opstillet Tabeller, hvorefter Indtcegten baade stiger efter Klassens Godhed og efter Drcegtigheden (i Kristianssand er saaledes mindste Indtcegt, nemlig for Fartøier paa 30 Lcester og derunder i Klasse B 2 4 Kr. pr. Lcest; største Indtcegt, nemlig for Fartøier paa 300 Lcester og derover i Klasse A 1, er 46 Kr. pr. Lcest; i Tønsberg er mindste Sats, nemlig for Fartøier paa under 50 Lcester i B Klasserne 10 Kr. pr. Lcest, og største Sats, nemlig for Fartøier paa over 350 Lcester i A Klasserne 24 Kr.) Endelig er i Drammen, Drøbak og Brevik Fortjenesten af Fartpierne regnet efter de forstjellige Router, hvori de have vceret sysselsatte (saaledes er der i Drammen for Skibe i Hjemfarten beregnet 16 Kr., Vstersofarten 20 Kr., i Canadafarten 24 Kr. og i oversoist Fart 32 Kr. pr. Lcest.) den førncevnte Maade, at det pr. Kommercelcest beregnede Beløb er gjort stigende med Drcegtigheden. De angivne Normer for Beregningen af Skibsrederbedriften fynes forøvrigt kun at gjcelde Seilstibsfarten. Af Kristiania Ligningskommission er dette udtrykkeligt bemcerket med Tilføiende af, at Indtcegten af Dampfkibe beregnes efter Skjøn for ethvert Skibs Vedkommende. I denne Forbindelse skal man ellers ncevne, at man for Bergens Vedkommende favner enhver Regel. Ved Anscettelsen af den af Trcelastudskibning flydende Indtcegt, Hvorom der ligeledes haves Opgaver fra de fleste af vedkommende Byer, har man saagodtsom overalt befulgt den Fremgangsmaade at beregne Fortjenesten med et vist Beløb pr, Kommercelcest udstibet Last, vexlende efter dennes mere eller mindre vcerdifulde Beflaffenhed. For almindelig staaren Last er det mindste Indtcegtsbelpb pr. K.L. 8 Kr. (Grimstad og Lillesand) og hpieste 14 Kr. (Sarpsborg), medens de fleste Byer have en Sats af 10 Kr. (Drøbak, Laurvik, Brevik, Risor, Kristiansfand, Mandal og Arendal). Fredrikshald har 13 Kr., Soon 11 Kr,, Kragerø 9 Kr. 40 Bre, og Moss 8—10 Kr. efter de forskjellige Lande, hvortil Udførselen foregaar. For huggen Last varierer Beløvet mellem 3 Kr. 20 Ure (Grimstad) og 11 Kr. (Fredrikshald for hugne Bjcelker), medens Satsen almindeligvis dreier sig omkring 6-7 Kr. For Rundtast er den laveste Sats 4 Kr. (Lillesand) og den hoieste 10 Kr. (Moss og Sarpsborg); Kristianssand og Mandal har 4 Kr. 80 øre; Drøbak, Laurvik. Drammen og Arendal 6 Kr.; Skien 6 Kr. 40 øre, Fredriksstad, Soon og Kristiania 7 Kr. 60 Bre. For Svlitved og deslige rcekker Forstjellen fra 3 Kr. 20 Vre (Grimstad og Kristiansfand) til 7 Kr. 20 Øre (Skien) og for Spirer, Props og lignende fra 3 Kr. 20 Øre (Kristiansfand) til 10 Kr. (Sarpsborg). For Stav ftndes ialmindelighed beregnet Beløb af 5 Kr. 60 Øre til 7 Kr. 20 Bre, men i Mandal er Fortjenesten paa Udstibning af Birkestav anfat til 20 Krog af Furustav til 16 Kr. pr. Lcest. For den mest forcedlede Vare, den høvlede Last, er Indtcegten i Drammen fat til 13 Kr. 60 Øre, i Mofs og Fredriksstad til 14 Kr., i Kristiania til 15 Kr. og i Fredrikshald til 18 Kr. pr. Lcest. Modscetning til de øvrige trcelastudførende en fcelles Sats for al Skibning, hvilken kun udgjør 4 Kr. pr. Lcest, og i Porsgrund er det.kun bestemt, at Indtcegten bliver at anscette i Forhold til Lcestens Vcerdi, dog ikke til mere end 14 Kr. pr. Lcest. — Ved Beregningen for Kristiania er det forøvrigt udtrykkelig opgivet, at Satserne kun have Betydning som Hjcelpemiddel, saa at de paa Grund af fcerstilte Oplysninger kunne fraviges. Om den Maade, hvorpaa man har bereg> net Indtcegt af anden Slags Handel, foreligger der kun faa Oplysninger. Angaaende Fortjenesten paa Export af Fisieprodukter haves faaled es kun Op gave fra Kristiansfand, Stavanger og Hammerfest. Paa det første Sted er der for Makrelndførsel regnet 1,20 Kr. pr. Kasse, for Udstibning af Lax 80 Øre pr. Bpd. og for Hummerudsiibning 1 Skill pr. Stykke. I Stavanger er Indtcegten af Sildexport for Fedsildens Vedkommende fat til 1,60 Kr. og for de øvrige Sildesorter til 1,20 Kr. pr. Tønde. og i Hammerfest beregnes Aar om andet 1 Kr. pr. udført Tønde Tran og 29 Bre pr. udført Vog Torsist. Ogfaa herom mangler enhver Oplysning fra Bergen. Fortjenesten paa Engroshandel i Kolonialvarer sees i Laurvik og Skien at vcere regnet til henholdsvis 27 2 og 3 Procent af den antagne Omscetningssum, medens den for Detailhandelen i samme Branche paa første Sted og i Brevik er sat til 8 Procent af Omscetningsbeløbet. For Manufakturhandel forekommer følg ende efter famme Beløb beregnede Satfer: Engros 6 Procent i Skien, i Detail 12 Procent sammesteds og 15 Procent i Laurvik og Brevik. For Kortevarehandel i Detail er opgivet for Skien 12 Procent og for Brevik 15 Procent, og for Handel af famme Slags i forteret Forretning paa første Sted 9 Procent. For Brcendevinsfalg er i Horten regnet 10—13 Skill. pr. Pot med Frådrag af Skatten. Handelsfortjeneste paa Havreezport er i Mofs anfat til 40 Øre pr. Tønde, og lignende Fortjeneste paa Mølleforretning til 50 Bre pr. Tønde Korn. I Vardø synes man at have regnet 10 Procent for al Slags Handel. Til Bedømmelse af Omfcetningen i Ind- og Udførfelshcmdel sees man i flere Byer at have erholdt Meddelelfer fra Toldkamrene om Størrelsen af de af de forstjellige Skatteydere importerede og exporterede Varepartier. Om Indtcegt af Haandvcerksdrift ere Oplysningerne endnu fcerre. Paa de faa Steder, hvorfta faadanne ere meddelte, har man under Henfynstagen til Haandvcerkets Art fornemmelig støttet sig til den af Udøverne underholdte Arbeidsstyrke. I Horten har man derimod ansat Indtcegten af Bageribedrift efter Produktivnen, nemlig til 1,33 Kr. pr. Tønde baget Rug. Forsaavidt Vedkommende tillige have holdt Udfalg af kjøbte Varer, er dette naturligvis kommet i fcerstilt Betragtning. I Hamar har man lignet Frimestere i liden Virkfomhed efter en almindelig Sats af cirka 800 Kroner aarlig Indtcegt. Hvad Indtcegt af anden industriel Virkfomhed angaar, findes noget mere opgivet, men heller ikke det er meget. For Sagbrugsdriftens Vedkommende ere de fleste Oplysninger meddelte. Fortjenesten er i Regelen beregnet til en vis Sats pr. staaren Tylvt Tommer. I Frederikshald er den 1 Kr., i Skien 1,60 Kr., i Kristiania og Kristiansfand 2 Kr., i Mofs er der fkjelnet mellem Drift af Dampfag og Vandfag, hvorfor der er regnet henholdsvis 2 Kr. og 1,60 Kr pr. Tylvt Tømmer. I Laurvik er Satfen variabel efter Omstcendighederne, idet den begynder med 1,20 Kr. og ender med 3 Kr. I Frederiksstad er der for Drift af en Stavmafline anflaaet en Indtcegt af 2000 Kr., af en Sagramme 4400 Kr. og for en Høvlemastine 5000 Kr. For Bryggerier har man i Kristiania benyttet officielle Opgaver over Vedkommendes Malttilvirkning i sidste Termin før Ligningen og anfat Fortjenesten derefter med et Beløb, der stiger med Tilvirkningsmcengden, saaledes at man for et mindre Kvantum end 3000 Tønder (a 195 Pd.) har regnet 11 Kr., for 3-5000 Tønder 12 Kr., for 5-7000 Tønder 13 Kr. og for større Kvanta 14 Kr, pr.Tønde Malt. I Drammen er Fremgangsmaaden vcefentlig den famme, dog har man kun een Grcendfe for Kvantum, idet der for en Tilvirkningsmcengde af under 1000 Tønder gjcelder en Sats af 9 Kr., for en større Produktion 10 Kr. I Mofs er Bryggerieiernes Fortjeneste ansat til 10 Kr. pr. Tønde Byg a 180 Pd. uden Hensyn til Kvantum. For Teglvcerksindustrien er Indtcegten i Frederiksstad regnet til 5 Kr. for tusind Sten, og for Brcenderier i Moss til ty 4 Skill. pr. produceret Pot af 40 Graders Styrke. til 50 Vre pr. Tønde Korn. Satsen for Trantilvirkning er i Vardø 24 Kr. pr. Tønde Médicintran og 4 Kr. pr. Tønde for de andre Sorter. Som Indtcegt af Skibsbyggeri er der i Pors grund regnet 28 Kr. pr. Lcest i bilfcerdig og 40 Kr. pr. Lcest i seilfcerdig Stand. Indtcegten af Isbedrift er i Drøbak sat til 2 Kr., i Laurvik, Risør og Kragerø til 4 Kr., i Brevik til 2,80 Kr. for Vaarstibning og 6,40 Kr. for Sommerstibning, alt pr. udstibet Kommercelcest. For et Par Byer heder det om den heromhandlede Slags Virksomhed kun, at Udbyttet deraf er anstaaet til, hvad det kan antages at udgjøre Aar om andet eller har udgjort i de sidste fem Aar. Om Indtcegtsanfcettelfen er for de ovrige felvstcendige Nceringsveies Vedkommende faagodtfom intet oplyst; det famme gjcelder Indtcegten for Embeds- og Bestillingsmcend. Skibsforeres Indkomst har man i Frederiksstad ansat til 600—2400 Kr. esteren fra Fartoiernes Lcestedrcegtighed hentet Maalestok. Styrmcends Hyre er paa samme Sted beregnet til 600 Kr., i Horten til 800 Kr. for iste og 640 Kr. for 2den Styrmand, i Tunsberg for de samme til henholdsvis 720 Kr. og 640 Kr. For Matroser forekommer som lignende faste Beløo forskjellige Satfer, nemlig 560 og 520 samt 400 Kr. (det sidste for Letmatrofer), for Skibstommermcend og Baadsmcend noget høiere Summer. Videre Ovlysninger ere ikke meddelte om Sofolks Indtcegter. Ogfaa for Handelsbetjentes og Haandvcerksfvendes Vedkommende ere Oplysningerne meget fparfomme. I Hamar har man for begge vedtaget visfe Indtcegtsbelpb med en Minimums og en Maximumsgrcendse, der retter sig efter Tjeneftetid og Forretningemes Omfang og Art, nemlig 400—1200 Kr. for fprstncevnte og 400—700 Kr. for sidstncevnte Klasse. I Throndhjem har man ansat Haandvcerkssvende og Arbeid ere i mindre Fabriker til den mindfte skatbare Indtcegt, forsaavidt som de ere ugifte, idet gifte ere blevne fritagne for Bestatning. I Tonsberg ere Svends stattelagte efter en fast Indtcegt af 640 Kr., V cerfts arbeid ere efter 600 Kroner. Kr. 80 Øre, i Aalefund fra 1,60 Kr. til 2,40 Kr. pr. Dag), i Hamar er der for løfe Arbeidsfolk regnet 400 Kr. fom Normalindtcegt. Om enkelte af de ovenncevnte Klasfer eller visfe Grupper deraf gjcelder det vistnok, at de tildels ikke ere blevne inddragne under Beståtning, vcefentlig fordi KlaZfen eller Gruppen fom Helhed betragtet beftnder fig under faadanne Vilkaar, at den efter de brugte Veregningsmaader ikke nåar op til det statbare Minimum af Indtcegt. Det famme antages paa sine Steder at vcere Tilfceldet med Tjenere, hvorfor forpvrigt ingen Oplysning om Indtcegtsanfcettelfen foreligger, undtagen hvad den Del angaar, der bestaar i Naturalydelfer, hvorom nedenfor. Indtcegt af udestaaende Kapitaler er kun omtalt for no gle ganste faa Byer, hvorfra det heder, at den er beregnet til 5 Procent Nente, forfaavidt ikke fcerstilt Opgave derom i de enkelte Tilfcrlde er fremkommet. I Tromsø er Beføbet fastfat efter den der gjceldende Sparebankrente. Om Indtcegten af Naturalydelfer er der i Byerne overhovedet lidet Spe»rgsmaal undtagen for visse Klasfer, hvorfor faadanne en Del af Lønnen. I Mangel af Oplysning kan det ikke afgjøres, hvorvidtman i Almindelighed har tåget tilbørligt Henfyn dertil. For nedenstaaende Byer og Klasfer er Opgave meddelt over den Vcerdi, hvortil man har anfat deslige Ddelfer, nemlig Kost og Logis. Denne er for Tjenestefolk beregnet til 160 Kr. i Molde, indtil 200 Kr. i Hamar (inkl. Klceder), 240 Kr. i Kongsberg og 280 Kr. i Horten. kvindelige i endnu større Udstrcekning fynes at vcere bleven fritaget for Skat. For Haandvcerksfvende forekommer i Molde 200 Kr. for Kost og Logis, i Hamar indtil 200 Kr. for det famme, i Stavanger 240 Kr. for Kosthold alene. For Handelsbetjente, Kontorister og lignende trcrffer man i Molde en Sats af 200—240 Kr. for Kost og Logis, i Hamar indtil 200 Kr. for det famme, i Tønsberg og Stavanger henholdsvis 280 og 320 Kr. for Kost. I Stavanger er Kosthold for Skippere beregnet til 430 Kr., for iste Styrmand til 320 Kr., for 2den Styrmand, Tømmermand og Matrofer til 240 Kr. I Svelvik er Satfen for Skippere og Styrmcend 200 Kr., for Matrofer 100 Kr., alt for 8 Maaneders Ophold ombord. For de felvstcendige Ncrringsveies Vedkommende fynes de benyttede Fremgangsmaader overhovedet at vcere anlagte faaledes, at den Nettofortjeneste, fom man fager at trceffe, derved direkte fremkommer. Forfaavidt dette ikke er Tilfceldet, leverer ialfald det modtagne Materiale liden eller ingen Veiledning til Vefvarelfe af om, efter hvilke Regler man har reduceret Nceringen til ren Indtcegt. For to Byer er der indkommet udtrykkelig Oplysning om, at Renten af laante Midler, anbragte i Skatteyderens Bedrift, ere fratrukne det beregnede Indtcegtsbel^b. Det er heller ikke i Almindelighed angivet, for hvilke Bedrifter man ifølge Loven har anfat Indtcegten til, hvad den kan antages at udgjsre Aar om andet, fordi vedkommende Nceringsvei er underkastet betydelige Afvexlinger. Men dette folger tildels af sig felv, tildels er Vemoerkning derom udtrykkelig gjort i det Foregaaende. 1R7R r\4-T~ IK ZWVD otn, .Prp. JNO. 15. Dm Skat paa Indtcegt og Formue. Wiz No. 3. Hr. Statsraad m. m. Helliesen! Ifplge Deres Opfordring i en mundtlig Conference for nogle Dage siden har jeg gjort et paa at opstille en Beregning over Vcerdien over vor Husdyravls aarlige Brutto- Afkastning. Resultatet af mine Overveielfer foreligger for Hornkvcegets Vedkommende i hoslagte Tabel, hvis forskjellige Rubriker vise de i Regningen benyttede Faktorer. Jeg kommer herved til en samlet Vcerdi af den aarlige Produktion af Mcelk (ifølge den officielle Statistik) 90,054,000 Kroner. Slagtvcerdi 13,499,616 — Tilsammen for Hornkvceg. 103,553,616 Kroner. Faareavlens Afkastning har jeg ansiaaet til 10 Kroner pr. Dyr. Dette er vistnok ikke hølt regnet, men der er en Del Ungdyr og Bukke, som give et mindre Udbytte end de voxne Faar; det tøx derfor maaske ikke vcere sikkert at regne hpiere. Dette giver for 1,686,806 Faar en aarlig Afkastning = 16,868,060 Kroner. For Gjeter har jeg regnet det samme som for Faar. Her har man rigtignok ikke Uld en, men til Gjengjoeld har man en vcerdifuldere Mcelk, for 323,364 Gjeter faaes altfaa 3,233,640 Kroner. For Svinet har jeg regnet en Produktion af Vcerdi 40 Kroner for hvert vinterfpdt Dyr, hvilket for 101,351 Svin giver 4,054,040 Kroner. Hestene yde vistnok nogen Tjeneste udenfor Landbrugsarbeidet, men endog blot nogenlunde at kalkulere en saadan Indtcegt anser jeg som ncesten umuligt og vil derfor lade denne Post ud af Betragtning. Til Renen og det Udbytte, som kan vindes ved Renavl, har jeg et saa ringe Kjendstab, at jeg derover ikke vover at opstille nogen Beregning. I Brochs statistiske Aarbog Pag. 689 opstilles Indtcegten af Renholdet til 200,000 Spdlr., men der er maaste Grund til at anse denne, som flere af de pvrige sammesteds opstillede Talstørrelser, som mindre paalidelige. Af Ovenstaaende ftemgaar altsaa som Bruttoindtcegt af vort Lands Husdyravl: Af Hornkvceget . . 103,553,616 Kr. " Faaravlen . . 16,868,060 " " Gjeten . . . 3,233,640 " " Svinet . . . 4,054,040 " Tilsammen 127,709,356 Kr. = 31,927,334 Spdlr. Hertil kommer endnu Indtcegten for en Del Heste, som aarlig scelges til Udlandet, fornemmelig Sverige, men denne Størrelse ser jeg mig ikke istand til at opgive. Christiania den lite Oktober 1877. LErbødigst I. Smitt. Dm Skat paa Indtcegt og Formue. Aflaftning as Foedriften i Norge. Hornkvaeg. 1878 Oth. Prp. No. 15. Dm Skat poa Indtcegt og Formue. Bilaz Nu. 4 a. Det er formentlig ikke muligt af de forhaandenvcerende statististe Opgaver over Skovenes aarlige Produktion, hvilke iscer med Hensyn til alt Husbehovsvirke ere ganste ufuldstcendige, at gjøre et brugbart Sammendrag angaaende de producerende Skoves Vcerdi amtsvis. Amternes Skovstade og dennes gjennemsnitlige Produktion er aldrig udmaalt og økonomist beregnet, og der kan derfor heller ikke ved Hjcelp af disfe Faktorer bugges nogen faadan Sammenstilling med Krav paa at vcere rigtig. Men idet denne Opgave er stillet, uden at at de for en rigtig Beregning uundvcerlige Faktorer ere tilgjcengelige, vil det idetmindste for undertegnede falde lettere at drage Slutninger og at opgjøre sig en Mening om Sagen paa Grundlag af Fladens Størrelse og dennes Gjennemsnitsvcerdi, end ved at supplere de for dette Viemed ufuldstcendige og ofte ganste vildledende Opgaver over Afkastningen og Trcelastpriserne. Fladens Størrelse er i medfplgende Sammenftilling bestemt ved fra det samlede Areal at subtrahere Ager- og Engstaden, de større Vand, det nøgne Høifjeld og af det dels siovløse, dels siovbcerende Felt en saa stor unyttig Del, som man, støttet til sit lokale Kjendstab, ansaa i det specielle Tilfcelde passende. vednde Amts Skovomraade. er bragt i Sammenligning med andres Opgaver herom, forsaavidt saydanne vare tilgjcengelige og bekjendte, og disse Angivelser ville sindes opførte. For nogle Amters Vedkommende — og dette gjcelder navnlig Kyststrcekningerne vestenfor' Lindesnces, hvor Skovens spredte og regelløse Optrceden ikke engang tilncermelsesvis kan angives uden det mest gjennemgaaende Lokalkjendstab — har det ikke vceret muligt at opgjøre sig nogen selvstcendig Mening om Skovfladens Størrelse, og med Hensyn til de nordligste Amter, hvorfor der ganste savnes brugbare Angivelser herom fra lokale Autoriteter, har man, fom det vil sees, maattet bygge sit Resultat paa andre Faktorer, end de ovenncevnte. Til Bedømmelse af Skovenes gjennemsnitlige Vcerdi pr. Maal er benyttet de i Anledning af Skyld,deling mellem Amterne udførte Vcerdscettelser af et større Antal under forstjellige Forhold liggende Skove inden hvert Amt. At Gjennemsnittet heraf tilncermelsesvis kan give Vcerdien pr. Skovmaal gjennemsnitlig for Amtet efter den benvttede Maalestok, har vel Sandsynligheden for sig, men Skovtransport- og Afscetningsforhold ere ofte saa vexlende, at der let kan vcere endog større Feil tilstede. For nogle Amters Vedkommende mangler ogfaa dette Grundlag. Her er Prisen pr. Skovmaal fastsat efter umiddelbart Skjøn uden denne vigtige Veiledning, og er den forsaavidt mindre egnet til at betragtes som paalidelig. Oth. Prp. No. 15. Mff Dm Skat paa Indtcegt og Formue. ikkun inden rummelige Grcendfer kan fcestes Lid til de opførte Vcerdier. Til yderligere Orientering herom kan det med Henfyn til den benyttede Gjennemfnitspris pr. Skovmaal anfjsres, at der ved de Taxationer, hvorpaa denne er bygget, altid er gaaet ud fra ganste moderate Kjpbmandsprifer paa Tsmmeret, der ere vcefentlig under de ncervcerende. Hvad derimod Vcerdien af Vrcendefang og alt andet Husbehovsvirke angaar, er denne ikke tcenkt faa forfvindende liden, fom den endnu ofte betragtes, ifcer i de mere velforfynede Distrikter. En fandfynlig Fremtidsudvikling kan formentlig her ikke lades ud af Betragtning. medgaaende. Til Torv er berimod i Torvdistrikterne intet Henfyn tåget. Saaledes vcerdfcettes imidlertid vore Skove ikke i Almindelighed. Denne Omstcendighed forklarer imidlertid ikke helt ud det Misforhold, fom i nogle Tilfcelde vil falde stcerkt i Vinene mellem de opforte Skovvcerdier og Opgaverne over famtlige matrikulerede Eiendommes Vcerdi (Almanakken 1878). For ikke her at lede paa feilagtigt Spor, er de ved Regning udkomne Skovvcerdier, hvor disfe ere byggede paa Skovfladens Ste>rrelfe og Gjennemfnitspris, stuttelig reducerede med 25 pCt., og det anfees fikrest, idetmindste at holde sig til en faadan Reduktionsfaktor, om man ikke under Anvendelfen stal udfcette fig for at maale Skovens Vcerdi med en anden og ufordelagtigere Alen end Jordens. Christiania den 24de December 1877. Th. Mejdell. I. Forssg paa en Sammenstilling af Amternes Slovvcerdi, i Hovedsagen bygget paa den antagne Størrelse af Skovfladen og den antagne Gjennemsnitsvcerdi for i Skovmaal. Jarlsbergs Fogderi Areal 10,22 Kv.-Ml heraf antagen Skovstade a 901,889 Maal efter en fuppleret Lensmandsopgave d — 816,480 — Pris pr. Skovmaal --- 3,868 Spd. Skovvcerdi: a — 901,889 x 3,868 — 3,488,506 Spd. Do. b = 816,480 x 3,868 — 3,158,140 — Lanrvigs Fogderl = Areal 7,22 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a: 682,848 Maal efter en fuppleret Lensmandsopgave . . . . b: 523,584 — Pris pr. i Skovmaal = 2,322 Spd. Skovvcerdi a = 682,848 x 2,322 = 1,535,573 S?d, Do. b — 523,584 x 2,322 = 1,215,762 — . , H , » j aT , / a = 5,074,079 Spd. -f- 25 pCt. — 3,805,560 Spd. Ide og Markers Fogderi Areal 11,44 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade ....>.. a = 1,216,955 Maal efter en suppleret Lensmandsopgave b = 1,321,920 — Pris pr. i Skovmaal -- 1,860 Spd. Skovvcerdi a -- 1,216,955 x 1,860 = 2,263,536 Spd. Do. b = 1,321,920 X 1,860 = 2,458,771 — Rakkestad Fogderi Areal 11,81 .-Mil heraf antagen Skovflade a = 1,067,761 Maal efter suppleret Lensmandsopgave b = 1,023,840 — Pris pr. l Skovmaal = 2,10 Spd. Skovvcerdi a --- 1,067,761 x 2,10 X 2,242,298 Spd. Do. b = 1,023,840 X 2,10 — 2,150,064 — Mosse Fogderi Areal = 8,08 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a 722,946 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave b 795,744 — Pris pr. 1 Skovmaal = 2,232 Spd. Skovvcerdi a = 722,946 X 2,232 == 1,613,615 Spd. Do. b sa 795,744 x 2,232 = 1,776,100 — / a --- 6,119,449 Spd. -r 25 pCt. — 4,589,587 Spd Smaalenenes Amt . . \ d - 6,384,935 - -i- 25 p©t. = 4,788,701 - Aker og Follo Fogderi Areal -- 9,99 Kv.-Mil heraf antagen Skovareal a --- 939,555 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave b = 920,160 — Pris pr. 1 Skovmaal -- 3,630 Spd. , Skovvcerdi a — 939,555 x 3,630 = 3,410,584 Spd. Do. b = 920,160 x 3,630 = 3,340,180 — Nedre Romerikes Fogderi Areal 15,12 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a -- 1,468,395 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave b --- 1,218,240 — Pris pr. l Skovmaal = 2,902 Spd. Skovvcerdi a -- 1,468,395 x 2,902 = 4,261,282 Spd. Do. b = 1,218,240 X 2,902 = 3,535,332 — Vvre Romerikes Fogderi Areal — 15,13 Kv. Mil heraf antagen Skovflade . a = 1,517,571 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave . . . b = 1,529,280 — Pris pr. Skovmaal = 2,168 Spd. Skovvcerdi a = 1,517,571 x 2,168 = 3,290,093 Spd. Do. b = 1,529,280 X 2,168 = 3,315,479 — m / a = 10,961,959 Spd. -r 25 p(5t. = 8,221,470 Spd. Akershus Amt . . . . Bamble Fogderi Areal 18,67 Kv.-Mil Heraf antagen Skovflade . a = 2,126,258 Maal ester suppleret Lensmandsopgave d = 2,036,016 — Pris pr. l Skovmaal = 2,089 Spd. Skovvcerdi a = 2,126,258 X 2,089 = 4,441,752 Spd. Do. b = 2,036,016 x 2,089 = 4,253,237 — Nedre Telemarkens Fogderi Areal 13,93 Kv. Mil heraf antagen Skovflade a = 1,368,653 Maal efter suppleret Lensmandsopgave b = 1,210,464 — Pris pr. 1 Skovmaal =. 2,453 Spd. Skovvcerdi a = 1,368,653 x 2,453 = 3,357,305 Spd. Do. b = 1,210,464 X 2,453 = 2,969,268 — Bvre Telemarkens Fogderi Areal 83,22 Kv. Mil heraf antagen Skovflade a = 2,669,183 Maal efter suppleret Lensmandsopgave b = 4,918,320 — Pris pr. 1 Skovmaal = 1,036 Spd. Skovvcerdi a = 2,669,183 x 1,036 = 2,765,273 Spd. Do. b = 4,918,320 X 1,036 = 5,095,379 — / a = 10,564,330 Spd. -f- 25 pCt. = 7,923,248 Spd. Bratsberg Amt. . . . \ b = 12,317,884 - v- 25 p(R = 9,238,413 — Buskeruds Fogderi Areal = 23,07 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a -- 2,141,270 Maal efter fuvvleret Lensmandsopgave b = 2,248,560 — Pris pr. l Skovmaal = 2,51 Spd. Skovvcerdi a = 2,141,270 x 2,51 = 5,374,587 Spd Do. b = 2,248,560 x 2,51 = 5,643,885 — Ringerikes Fogderi Areal = 13,16 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a = 1,226,931 Maal efter suppleret Lensmandsopgave b = 1,386,720 — Pris pr. 1 Maal — 1,90 Spd. Skovvcerdi a = 1,226,931 x 1,90 = 2,331,168 Spd. Do. b = 1,386,720 X 1,90 = 2,634,768 — Hallingdals Fogderi Areal = 43,27 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a = 970,780 Maal efter suppleret Lensmandsopgave b = 920,160 — Pris pr. 1 Skovmaal = 1,072 Spd. Skovvcerdi a = 970,780 x 1,072 = 1,040,676 Spd. Do. i 878 Oth. Prp. No, IW5 Dm Skat paa Indtcrgt og Formue. Numedal og Sandsvers Fogderi Areal = 35,29 Kv-Mil heraf antagen Skovstade a = 1,196,669 Maal efter suppleret Lensmandsopgave . . b =■• 1,581,120 — Pris pr. l Skovmaal = 1,017 Spd. Skovvcerdi a ----- 1,196,669 x 1,017 ---- 1,217,012 Spd. Do. d = 1,581,120 X 1,017 ----- 1,608,000 — /a-- 9,363,443 Spd.---25 pCt. ----- 7,472,582 Spd. Budfkeruds Amt Id --10,873,064 - -f- 25 pa === 8,154,798 — Hadeland og Lands Fogderi Areal — 22,46 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a = 2,070,187 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave . d — 2,112,480 — Pris pr. l Skovmaal — 2,50 Spd. Skovvcerdi a = 2,070,187 x 2,50 = 5,175,467 Spd. Do. d = 2,112,480 X 2,50 = 5,281,200 — Thotens Fogderi Areal = 11,09 Kv.- Mil heraf antagen Skovflade a = 947,607 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave b = 868,320 — Pris pr. i Skovmaal — 2,25 Spd. Skovvcerdi a = 947,607 x 2,25 = 2,132,115 Spd. Do. b = 868,320 X 2,25 — 1,953,720 — Valders Fogderi Areal = 41,64 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade * a = 1,105,963 Maal efter korrigeret Lensmandsopgave b — 1,516,320 — Pris pr. l Skovmaal = 1,50 Spd. Skovvcerdi a = 1,105,963 x 1,50 = 1,658,944 Spd. Do. b — 1,516,320 X 1,50 s 2,274,480 — Sondre Gudbrandsdalens Fogderi Areal = 34,74 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a — 883,551 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave ., . . . b — 933,120 — Pris pr. l Skovmaal ----- 1,50 Spd. Skovvcerdi a = 883,551 x 1,50 = 1,325,326 Spd. Do. b --- 933,120 X 1,50 — 1,399,680 — Nordre Gudbrandsdalens Fogderi Areal — 86,34 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a — 660,863 Maal efter fuppleret Lensmandsopgave ........ d ----- 1,036,800 — Pris pr. i Skovmaal -- 1,00 Spd. Skovvcerdi a = 660,863 x 1,0 = 660,863 Spd. Do. b --- 1,036,800 X 1,0 = 1,036,800 — fa --10,952,715 Spd.--> 25 pCt. = 8,214,536 Spd. Kriftians Amt . . . . . . \ b --11,945,880 — 25 pCt. Pris pr. 1 Skovmaal =» 1,098 Spd. Skovvcerdi a -- 1,413,755 x 1,098 — 1,552,302 Spd. Do. d = 1,905,120 x 1,098 = 2,091,821 — /a « 6,900,207 ©»b. -f" 25 pCt. — 5,175,155 Spd. Nedences Amt , . »b = 7,609,083 — + 25 pCt. — 5,706,813 — Mandals Fogderi Areal 17,36 Kv.-Mil ' heraf antagen Skovstade a = 1,119,372 Maal efter suppleret Lensmandsopgave . . b = 1,145,664 — Pris pr. 1 Skovmaal -- 2,160 Spd. Skovvcerdi a = 1,119,372 x 2,16 — 2,417,843 Spd. Do. b — 1,145,664 X 2,16 == 2,474,634 — Listers Fogderi Areal 31,56 Kv.-Mil antagen Skovstade a kan ikke bestemmes efter suppleret Lensmandsopgave b -- 837,216 Maal. Pris pr. i Skovmaal -- 2,037 Spd. Skovvcerdi b - 837,216 x 2,037 — 1,705,408 Spd. Lister og Mandals Amt . b — 4,180,042 Spd. -i- 25 pCt. --- 3,135,032 Spd. Anm. Vedforbrug supponeret til 144,530 Favne a 0,8 Spd. = 91,624 Spd. Husvirke etc. — - 26,838 — a 1,75 — = 46,966 — Sum 138,590 Spd. 138,590 X 20 = 2,771,800 Spd. (Exvort og Byforbrug antaget likvideret mod Torv.) Ryfylke Fogderi Areal 46,61 Kv.-Mil heraf antagen Skovstade a (kan ikke bestemmes). efter en suppleret Lensmandsopgave b -- 1,006,992 Maal. Pris pr. 1 Skovmaal = 1,94 Spd. Skovvcerdi b -- 1,006,992 x 1,94 --- 1,953,564 Spd. Icederen og Dalernes Fogderi Areal 22,79 Kv.-Mil. Pris pr. l Skovmaal = 1,94 Spd. heraf antagen Skovstade a (kan ikke bestemmes). efter suppleret Lensmandsopgave b --- 186,624 Maal Skovvcerdi b = 186,624 x 1,94 = 352,050 Spd. Stavanger Amt b = 2,305,614 Spd. + 25 pCt. ----- 1,729,211 Spd. Efter Distriktets Forstmesters Opgave Skovareal (reduceret til fuld Bescetning) - 388.800 Maal. Saadan Skov formentlig --- 4 Spd. pr. Maal. 388,800 x 4 -- 1,555,200 Spd. Bos og Hardanger Fogderi Areal 63,11 Kv.-Mil heraf antagen Skovstade a (kan ikke bestemmes). efter suppleret Lensmandsopgave . b -- 1,923,264 Maal. * Pris pr. l Skovmaal ----- 2,38 Spd. Skovvcerdi b «- 1,923,264 x 2,38 --- 4,577,368 Spd. ntY* Prr» "Nn 1878 uln. rrp. no, 10. WW &m Skat paa Indtcegt og Formue. Sisnd Hord lands Fog der i Areal = 24,12 Kv.-Mil Heraf antagen Skovflade . . ... . . . .'• . . a, (kan ikke bestemmes) efter suppleret Lensmandsopgave . . . . .., , . . b = 957,744 Mnal Pris pr. i Skovmaal = 2,42 Spi>. Skovvcerdi b = 957,744 x 2,42 = 2,317,740 Spd. Nordhordlands Fogderi Areal ----- 31,59 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) , . , efter suppleret Lensmandsopgave. b = 198,288 Maal. Pris pr. 1 Skovmaal = 2,46 Spd. Skovvcerdi b — 198,288 x 2,46 = 487,788 Spd.^ Sondre Bergenhus Amt. b'= 7,382,896 Spd. 4- 25 pCt. = 5,537,172 Spd. Efter Distriktets Forstmesters Opgave: Skovareal (reduceret til fuld Bescetning). . • 777,600 Maal (Saadan Skov formentlig —4 Spd. pr. Maal.). 777,600 x 4 = 3,110,400 Spd. Sogns Fogderi Areal — 77,84 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) efter suppleret Lensmandsopgave ........ b = 2,008,800 Maal Pris pr.' 1 Skovmaal = 1,538 Spd. Skovvcerdi b — 2,008,800 x 1,538 == 3,089,534 Spd. Ssnd- og Nordfjords Fogderi Areal — 65,09 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) efter suppleret Lensmandsopgave b — 1,599,264 Maal Anm. (Her sindes ogsaa angivet et storre Tal.) Pris pr. l Skovmaal = 0,844 Spd. Skovvcerdi b = 1,599,264 x 0,844 — 1,349,778 Spd. Nordre Bergenhus Amt b — 4,439,312 Spd. --- 25 pEt. — 3,329,484 Spd- Efter Distriktets Forstmesters Opgave: Skovareal (reduceret til fuld Befcetning) 907,200 Maal. (Saadan Skov formentlig = 3,5 Spd. pr. Maal) 907,200 x 3,5 = 3,175,200 Spd. Nordmore Fogderi Areal — 47,60 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) efter suppleret Lensmandsopgave . . b — 1,170,288 Maal Pris pr. 1 Skovmaal — 1,39 Spd.' Skovvcerdi b' = 1,170,288 x 1,39 = 1,626,700 Spd. Romsdals Fogderi Areal --- 26,83 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) efter suppleret Lensmandsopgave ........ b = 1,141,776 Maal Pris pr. l Skovmaal = 1,07 Spd. Skovvcerdi b — 1,141,776 x 1,07 — 1,221.700 Spd. Sondmore Fogderi Areal — 39,97 Kv.-Mil heraf antagen Skovflade a (kan ikke bestemmes) WB Oth. Prp. No. 15. Om Skat paa Indtcegt og Formue. Pris pr. 1 Skovmaal = 1,67 Spd. Skovvcerdi b = 1,142,553 x 1,67 — 1,908,063 Spd. Romsdals Amt b = 4,756,463 Spd. -5- 25 pCt. = 3,567,347 Spd. Fosens Fogderi Areal — 41,66 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave b = 1,603,670 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 1,510,000 — Pris pr. l Skovmaal = 0,569 Spd. Skovvcerdi b -- 1,603,670 x 0,569 = 912,488 Spd. Do. C = 1,510,000 X 0,569 ----- 859,190 — Brkedalens Fogderi Areal--33,09 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave b = 754,272 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 1,360,000 — Pris pr. i Skovmaal = 0,481 Spd. Skovvcerdi b = 754,272 X 0,481 = 362,804 Spd. Do. C = 1,360,000 X 0,481 ----- 654,160 — Guldals Fogderi Areal = 41,30 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave b — 1,990,656 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 2,410,000 — Pris pr. Maal Skov -- 0,966 Spd. Skovvcerdi b = 1,990,656 X 0,968 = 1,926,955 Spd. Do. C = 2,410,000 X 0,968 — 2,332,880 — Strindens og Selbo Fogderi Areal--27,53 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave b = 1,588,896 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 1,720,000 — Pris pr. i Skovmaal - 0,41 Spd. Skovvcerdi b = 1,588,896 x 0,41 ----- 651,447 Spd. Do. C = 1,720,000 x 0,41 ----> 705,200 — - . "- ... . or lb--3,853,694 Spd. + 25 p&. = 2,890,271 Spd. S,ndreThrondh,emsAmt. | C _ 4/65M80 _ 25M.^3,413,573 1 Stpr og Vcerdalens Fogderi Areal = 35,42 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave b = 2,001,024 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 1,814,400 — Pris pr. l Skovmaal 1,134 Spd. Skovvcerdi b = 2,001,024 x 1,134 ----- 2,269,161 Spd. Do. C = 1,814,400 x 1,134 ----- 2,057,529 — Inderpens Fogderi Areal - 66,47 Kv.-Mil efter fuppleret Lensmandsopgave. b = 3,046,896 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 2,592,000 — Pris pr. Maal Skov = 2,055 Spd. Skovvcerdi b = 3,046,896 x 2,05 ---- 6,246,136 Spd. Do. Om Skat yaa Indtcegt og Formue. Namdalens Fogderi Areal — 76,52 Kv.-Mil efter suppleret Lensmandsopgave b = 3,518,640 Maal efter Distriktets Forstmesters Opgave c = 2,592,000 — Pris pr. Skovmaal 0,97 Spd. Skovvoerdi b - 3,518,640 x 0,97 = 3,413,080 Spd. Do. C — 2,592,000 X 0,97 .= 2,514,240 — f b = 11,928,377 Spd. "f- 25 pCt. = 8,946,283 Spd. Nordre THrondHjems Amt. ( c _ 9/885/869 _ 25 pa = 7,414,027 - Nordlands Amt Areal 297,59 Kv.-Mil (heraf 151 Kv.-Mil indtil 1000 Fod over Havet; angaaende Skovarealets Størrelse kan ingen Oplysning meddeles) hypothetist er regnet: Brcendselforbrug 100,662 Favne a 1 Spd — 100,662 Spd. Husvirke m. m. 19,698 Favne a 1,75 Spd = 34,471 — Summa 135,133 Spd. 135,133 x 20 — 2,702,660 Spd. (Exporten og Byforbrug antages likvideret mod Torv). Tromsø Amt Areal 197,30 Kv.-Mil heraf 98 Kv.-Mil indtil 1000 Fod over Havet. Samlet Skovareal jugeret af Hr. Kapt. Th. Bang til ca. 75 Kv. Mil, hvoraf Halvparten antages tilgjcengeligt = 4,924,800 Maal. Gjennemsnitspris af Prpvegaarde = 0,414 Spd. Regnet efter denne Pris er 4,924,600 x 0,414 = 2,038,867 Spd. 4- 25 pCt. = 1,529,150 Spd. hypothetist er regnet: Brcendeforbrug = 52,980 Favne a i Spd — 52,980 Spd. Husvirke m. m. 11,900 Favne a 1,75 Spd = 20,825 — Summa — 73,805 Spd. 73,805 X 20 = 1,476,100 Spd. "w Oth. Prp. No. 15. Dm Skat paa Indtcegt og Formue. Bilaz No. 4 b. Paa Foranledning meddeles, at der i den til Finantsdepartementet under 24de December sidstleden indleverede Fremstilling af Amternes Skovvcerdier i intet Tilfoelde er tåget Henfyn til, at nogle Skove ikke ere styldlagte. Det forne<dne Materiale for at kunne tåge Henfyn hertil, er jeg ikke i Befiddelfe af. For nordre Throndhjems Amt vil denne Omstcendighed have størst Betydning, hvormeget kan jeg ikke sige. Til mulig Veiledning hidfcettes Wlgende: ; - Ste<r- og Vcerdalens Fogderi --- 1,814,400 Maal Skov — 2,057,529 Spd heraf efter Brochs Statistik Pag. 557 Statsalminding -== 283,500 Maal 283,500 M. x 1,134 Spd. — 321,489, Spd. Antages, at kun den halve Vcerdi formedelst Brugsretten kommer Bygden tilgode, bpr.den anden Halvdel fratrcekkes = 160,744 — Rest — 1,896,775 Spd. Fratrcekkes 2/3.Parter fom unyttige for Bygden = 1,843,203 — Fogderi .-- 2,592,000 Waal — 5,313,600 Spd. heraf efter Brochs Aarbog Pag. 557 Statsalminding — 648,000 M. 648,0000 x 2,05 Spd. == 1,328,400 Spd. Antages, at kun den halve Vcerdi formedelst Brugsretten kommer Bygden til gode, bpr den anden Halvdel fratrcekkes — 664,200 — Rest — 4,649,400 Spd. Fratrcekkes '/, Parter fom unyttige for Bygden — 3,763,800 — Namdalens Fogderi . — 259,000 Maal Skov = 2,514,240 Spd. heraf efter Brochs Aarbog Pag. 557 Statsalminding 388,800 Maal. 388,800 x 0,97 = 377,136 Spd. Antages, at kun den halve Vcerdi formedelst Brugsretten kommer Bygden tilgode, bør den anden Halvdel fratrcekkes = 188,568 — Rest = 2,325,672 Spd. Fratrcekkes Vs Parter unyttige for Bygden = 2,262,816 Spd. Oth. Prp. No. 15. ?MW Om Skat paa Indtcegt og Formue. Summen for de 3 Fogderier a = 8,871,847 Spd. b = 7,869,819 — Hvilket af disse Tal er det rigtigere, kan ikke opgives. For Namdalens Vedkommende turde Brugsrettens Vetydning vcere temmelig underordnet, medens den for de lavere liggende Distrikter oftere turde omfatte den Hele Eiendom Til Orientering Hidfcettes et lpfeligt Overstag over Bmgsrettens Vcerdi for Nordre Throndhjems Amt, alle Tal byggede paa ganste perfonlige Skjk»n: Vedforbrug 216,795 Favne Ved a 0,75 Spd , — 152,596 Spd. Gjcerdefang og Husvirke 5061 Brug a 5,6 Favn, 18,341 Favne a 1,5 Spd = 27,511 — = 180,107 Spd. x 20 --- 3,602,140 Spd. Derfom man i Beregningen over de Amters Skovvcerdi, der er bygget paa Flade og Pris pr. Maal Skov, benytter den i min Fremstilling stuttelig opfyrte Reduktion med 25 pCt., turde det vcere rettest for de evrige Amters Vedkommende, hvor Skovvcerdien er støttet til det antagne Forbrugs Vcerdi, altfaa for de to nordligste Amter, at reducere den famlede Vcerdi med den famme Faktor, idet Husbehovsvirket unegtelig er fat hoiere i Pris end den almindelig antagne. Sluttelig tilfoies, at jeg har Indtrykket af, at Busteruds Amt forholdsvis til de Ivrige fondenfjeldfke Amter er kommen lavest i Vcerdi. Christiania den 29de Januar 1878. "-;Uiv^;; — <r 2Ert>Mgst Th. Mejdell. DM Oth. Prp. No. 16. Om Skat paa Indtcegt og Formue. Dpgave over Bmbibelsbet af de i Rigets Landdistritter i Tidsrummet 1856— 1875 thingloeste og aflleste Gjlrldsbreve og Slifteudllrg, hvorved Pant er givet i faste Eiendomme. Amt er. Vcerdi af thingloeste Dok. Vcerdi af aflceste Dok. Akershus Amt 1856—60 4,878,410 2,518,717 1861—65 5,955,970 3,505,581 1866—70 3,525,514 3,054,376 1871—75 5,190,600 4,661,600 SUM --- 19,550,494 Sum = 13,740,274 Smaalenenes Amt 1856-60 2,647,298 1,228,103 1861—65 2,719,866 1,625,219 1866—70 2,167,701 1,724,085 1871—75 2,292,800 2,288,200 SUM = 9,827,665 SUM — 6,865,607 Hedemarkens Amt 1856—60 3,276,773 1,719,254 1861—65 5,281,877 2,118,868 1866-70 2,372,690 3,913,521 1871—75 3,543,200 2,983,200 SUM — 14,474,540 Sum = 10,734,843 Kristians Amt 1856—60 1,235,809 719,624 1861—65 1,869,341 923,507 1866—70 1,700,299 1,273,438 1871—75 1,581,400 1,345,000 SUM — , 6,386. Amter. Vcerdi af thinglceste Dok. Voerdi af aflcrste Dok. Busteruds Amt 1856-60 2,011,542 1,228,084 1861—65 2,318,875 1,254,523 1866—70 2,034,977 1,752,825 1871—75 2,296,400 2,247,700 SUM = 8,661,794 Sum — 6,483,132 Jarlsberg og Laurviks Amt 1856—60 2,401,092 1,158,882 1861—65 2,061,203 1,336,563 1866—70 1,615,604 1,513,410 1871—75 2,554,900 1,724,500 SUM — 8,632,799 SUM = 5,733,355 Bratsbergs Amt 1856-60 2,037,213 1,107,172 1861 — 65 1,736,995 1,005,614 1866—70 1,540,476 1,559,989 1871—75 1,692,600 1,689,800 SUM = 7,007,284 SUM = 5,362,575 Nedences og Rabygdelagets Amt 1856—60 1,153,406 620,861 1861-65 787,389 623,996 1866—70 1,220,673 804,836 1871 -75 1,257,200 1,350,000 Sum = 4,418,668 SttM = 3,399,693 Lister og Mandals Amt 1856—60 947,604 452,580 1861—65 825,468 463,685 1866—70 777,541 487,069 1871—75 783,800 763,900 SUM = 3,334,413 Sum = 2,167,234 Stavanger Amt 1856—60 712,143 347,706 1861—65 839,053 390,474 1866—70 937,558 488,352 1871-75 1. isrs Oth. Prp. No. 15. ,* Dm Skat paa Indtcegt og Formue. #ét'i£ ; Vcerdi af thinglceste Dok. Vcerdi af Dok. Nordre Bergenhus . . Amt 1856—60 537,898 ' 411,997 1861—65 569,098 398,510 1860—70 562,954 326,716 1871—75 723,600 512,100 SUM = 2,393,550 SUM = 1,649,323 Romsdals Amt 1856-60 596,985 287,850 1861-65 528,574 340,368 1866—70 902,171 v 325,976 1871—75 928,100 537,700 SUM -- 2,955,830 Sum = 1,491,894 Syndre Throndhjems Amt 1856—60 923,771 427,206 1861—65 915,047 588,701 1866—70 650,821 470,442 1871—75 939,600 689,100 6uttl= 3,429,239 ©UM = 2,175,449 Nordre Throndhjems Amt 1856-60 840,890 391,177 1861—65 1,083,479 584,165 1866—70 707,753 445,651 1871—75 731,100 - 587,900 SUM = 3,363,222 Sum = 2,008,893 Nordlands Amt 1856-60 293,394 131,838 1861—65 516,128 230,254 1866—70 812,706 263,553 643,600 446,900 SUM = 2,265,828 Sum = 1,072,545 Tromss Amt 1856—60 147,367 48,401 1861—65 138,449 71,447 1866—70 265,124 90,535 ''1871—75 342,400 120,200 SUM 893,340 SUM = 330,583 Finmarkens Amt 1856-60 118,107 56,664 1861—65 110,624 45,899 1866—70 231,836 • , 36,046 J871;—75 222,800 88,600 ■..'-."■ ; SUM 683,367 <SttM = 227,209 : >ui: -..:■-;■•■■■'. Sammetldrag. Vcerdi af thmglcefte Dok. Vcerdi af aflceste Dok. Hele Rigets Landdistrikter. Aftryk af Indstilling fra den i 1861 nedsatte Kongelige Skattekommission om Indførelse af Indkomstskat til Statskassen. Til Kongen. Ved Kongelig Resolution af 16de Februar 1861 bleve Statsraad Stang, davcerende Amtmand nu Statsraad, Helliesen, Professor Aschehoug og undertegnede Harbitz, Veseth, Rygh, Ueland. Valstad og Cappelen bestikkede til Medlemmer af en Kommission for at underfoge Hensigtsmcessigheden af en Forandring i Rigets Skattevcesen og afgive Betcenkning og i Tilfcelde begrundet Forstag om den Maade, hvorpaa de til Statsudgifternes Bestridelse fornydne Indtcegter burde tilveiebringes, samt derunder at tåge under Overveielse, hvorvidt og hvorledes en Revision af Matrikulfkylden burde ivcerkscettes, med scerstilt Hensyn til, at denne derved gjordes stikket til at danne Fundament for nye Skattepaabud. Ifølge Kongelig Refolution af 26de April 1862 overfendtes endvidere til Betcenkning et af dens Medlem Helliesen udarbeidet Udkast til Lov indeholdende Bestemmelser omSkatteligningen i Byerne. Til Opfyldelsen af dette Hverv har Kommissionen udarbeidet Udkast til Lov om Revision af Matrikulen og om By- og Fattigstatten l Kjpbog Ladestederne, samt til Love og Skattebestutninger angaaende Afgift af stemplet Papir og af Arv. Statsraad Stang, Statsraad Helliesen og senest Professor Aschehoug vare efterhaanden blevne fritagne for deres Hverv fom Medlemmer af Kommissionen. Under 30te Januar forrige Aar bleve undertegnede Broch og Bachke naadigst bestikkede som Medlemmer af Kommissionen. Den har derefter tåget Spprgsmaalet om Indfyrelsen af en Indkomststat, hvortil allerede tidligere var gjort Forarbeider, under forny et Ov erv eielse, og ud arbeidet Udkast til Lov og Skattebestutning om Indtcegtsstat tilligemed tilhsrende Motiver. I Forbindelse hermed har den under Hensyn til den Meningsforfijel, som inden Kommissionen har gjort sig gjcrldende. forklaret de Synsmaader, under hvilke den har opfattet Forholdet mellem vort nuvcrrende Skattesystem og de Foranstaltninger, som have vceret Gjenstand for dens Arbeider. Idet Kommissionen saaledes troer, at dens Hverv hermed er tilendebragt, tillader den sig underdanigst at vedlcegge Udkast til Lov og Skattebestutning om Indtcrgtsfkat tilligemed Motiver. Underdanigst Harbitz. I. O. Beseth. P. Rygh. O. G. Ueland. O. Valstad. I. D. Cappelen. Dr. £). I. Broch. O. A. Bachle. Indstilling fta Skattekommissionen angaaende Indftrelstn af en Indtoegtsstat. anvendte i vor Statshuusholdning. For vort Lands Vedkommende blev der saaledes ved Forordn. O.Jtél5. Kapitaler i Hufe og andre faste Eiendomme, dog Finmarken undtaget; ifølge de ncermere Aestemmelfer fvaredes den af alle Kapitaler, fom efter Pantebøgernes Udvifende heftede eller vare udlaante paa Hufe og faste Eiendomme i Kjøbstcederne faavelfom paa Landet; Skatten skulde efter Bestatningens Øtemed ramme Kreditorerne; men for at lette Oppebørfelen blev det forefkrevet. at den Mde forflydes af Debitor, der blev berettiget til at indeholde og afkorte Beløbet i de Renter, fom han skulde betale Kreditor; forfaavidt denne hindrede Debitor i at erholde Skatten refunderet, kom den for ulovlig Rente forestrevne Straf til Anvendelse; for Bekvemmeligheds Skvld indførtes de faakaldte Omstags- eller Renteterminer, jfr. Forordn. 1781 § 2, Forordn. 13de Marts 1782 og Forordn. I2te Juni 1789. Efterat en lignende Skat for Danmarks Vedkommende ved Forordn. af 4de Septbr. 1809 var bleven ophcevet imod en Afgift af 2 pCt. en Gang for alle af faadanne udlaante Kapitaler, blev det ved Forordn. af 6te Juni 1811 forestrevet, at \ pCt.-Skatten for Norges Vedkommende skulde svares til Iste Juli 1817, da den Mde bortfalde. Den blev imidlertid ikke opkrcevetsiden Iste Januar 1813 og ophcrvedes ved Lov af Iste Juli 1816. Ved en Forordning af Ilte Marts 1789 blev der fom Krigsstat udstrevet et Paalcrg af \ pCt. af Formuen og 5 pCt. af Indkomst og Noering en Gang for alle. Ifølge de ncermere Beftemmelfer om Formuesstatten, der fvaredes med 48 h af hvert Hundrede Rigsdaler, rammede den al Formue undtagen den, fom Statens Underfaatter befad i udenrigste faste Eiendomme, Bohave og Huusgeraad til eget Brug, Bøger, Kunst- og Naturaliefamlinger og deslige, offentlige og gudelige Stiftelfers og privilegerede Kompagniers Midler og Eiendomme, den Umyndige tilh ørende Formue, forfaavidt den i samlet Sum ikke oversteg 100 Rdlr., samt endelig Formue indtil 4000 Rdlr., som nogen Ncrringsdrivende havde staaende i sin Nceringsdrift, nåar han deraf fvarede Ncrringsstat. Vcerdien af faste og løfe Eiendomme fastfattes efter Salgsvcerdien og bestemtes ved en generel Selvangivelfe, fom krnide krceves bekrceftet ved Skatteyderens Ed. Hvad angaar Indkomst-og Nceringsstatten, fondredes Skattevderne i 2 Hovedklasfer, efterfom deres Indtcrgter tilflød dem fom Betaling for Arbeide, fom Pensioner, Donationer eller Legater (Afgift af Embeds-Indkomst, Lønning, Pension og deslige), eller den tilflød dem fom Udbytte af nogen borgerlig Ncering eller Haandtering (Afgift af Ncering). en generel Selvangivelfe, fom kunde fremtvinges ved en løbende Tvangsmulkt, af alle Indkomster over 100 Rdlr. en Indkomstfkat af 5 pCt., der, forfaavidt dertil var Anledning, stulde indeholdes ved de offentlige Kasfer, hvorigjennem Lønningen blev udbetalt; dog fwlde de, fom stode i privat Tjeneste og ikke henregnedes til Daglønnere eller Tjenestetvende, efter Opgaver fta deres Huusbonde fvare 5 pCt. af deres Løn, forfaavidt den for Mandsperfoners Vedkommende gik op til 20 og for Fruentimmers til 15 Rdlr. aarlig. Nceringsstatten fvaredes med 5 pEt. af enhver Ncerings gjennemfnitlige og omtrentlige Udbytte. faaledes som dette efter Frådrag af de til Nceringens eller Haandteringens Drift fornødne Omkostninger gjennem vedkommende Kommissions Skjøn blev bestemt. Undtagelfer bleve i det Vcesentlige gjorte til Fordeel for dem, fom paa Landet erncerede sig ved Iorddyrkning og Fisteri, hvorhos de, fom erlagde Formuesstat af en Sum over 4000 Rdlr., fritoges for Nceringsflat, og fom allerede ncevnt, de, fom i deres Ncering havde staaende en Formue under 4000 Rdlr., fritoges for Formuesstat af denne Deel af Formuen. For at berolige dem, fom frygtede for, at deres Selvangivelfer kunde blive bekjendte, blev det ikke blot i felve Forordningen forefkrevet, at man kunde indfende sine Angivelfer, bekrceftede ved Lovens Ed, til Rentekammeret, men ogfaa ved en Plakat af 7de Mai f. A., at alle Angivelfer, øvrige Dokumenter og Protokoller, fom vedkom Afgiften. stulde tilintetgjøres, nåar Paabudet var betalt.. Under Krigen i 1810 blev det atter npdvendigt at gribe til en lignende Foranstalwing, idet der ved Frd. af 8de Febr. 1810 blev udstrevet en Indtcegtsstat, for hvilken Krigsflatten af 1789 i forskjellige Dele svnes at have vceret Forbilledet. Denne nve Skat, der dog var en reen Indtcegtsstat, blev for 8 Aar paalagt med 4 pCt. aarlig af Indkomst, fom havdes af Kapitaler, Iordeiendomme, Hufe, Lsnninger. Pensioner, Brugs- og Noerings-Drift, altfaa Indkomst af enhver Art — Kavitalforpgelfe og anden Gevinst, forfaavidt den ikke hidrprte fta Arv eller faste Eiendommes Salg — derunder indbefattet; dog vare afgiftsfrie de første 50 Rdlr. af Indtcegten, nåar den tilflød Perfoner, fom boede paa Landet eller i faadanne Steder, hvor der ingen direkte Afgift fvaredes af Konsumtionsvarer, men ellers de første 100 Rdlr., og hvorhos Kgl. Embedsmcend af deres faste Gager i det Hele havde afgiftsfrie de første 300 Rdlr. og afstedigede Kgl. 0 Jt£ 15 Om Snbfarelfe of Snbfornftjtot HI Statttasstn. Enker af deres Pensioner i det Hele de første 200 Rdlr.; Afgiften beregnedes af den rene aarlige Indtcegt, felvfplgelig uden Afgang for det fom medgik til Skatteyderens eller hans Families Underholdning. Ved et Rentekammercirkulcere af 30te Juni 1810 blev der endvidere givet meget Wiagrige Forklarmger om, hvad der skulde forstaaes ved reen Indtcegt. Enhver kunde ved en lobende Dagsmulkt tvinges til at meddele skriftlig eller mundtlig Opgave over sine Indtcegter; af den Forordningen vedfe»iede Formular fees, at der kun krcevedes generelle Angivelfer, der i Tvivlstilfcelde kunde forlanges bekrceftede ved Ed og forsvrigt vcere Gjenstand for ncrrmere Kontrol. Selvangivelferne modtoges og Skatten beregnedes af Skattekommissioner, der organiseredes scerstilt for hver Kjobstad og paa Landet scerstilt for hvert Prcestegjeld og for hvert Amt. I Kjøbstæderne bestod Kommisstonen af Magistraten og tvende Byens eligerede Mcend, udncevnte af Stiftamtmanden, hvorhos den ved den endelige Kontrol tiltraadtes af denne Embedsmand eller nogen paa hans Vegne. Paa Landet var Prcestegjeldskommissionen sammenfat af Fogden, Sorenflriveren, Prcesten og hans Medhjcelpere; Amtskommissionerne, der fungerede fom Kontrolkommissioner og beregnede Skatten af den striftlig opgivne Indtcegt, bestod af Amtmanden og tvende af Rentekammeret opncrvnte Mcend af Am« tet. Skatten opkrcevedes i to halvaarlige Terminer. Da det imidlertid fnart viste sig, at det for Landalmuen var forbundet med stor Befvcerlighed og Vanflelighed at opgive sine Indkomster af Jordbrug, blev Indkomststatten allerede ved Frd. af 6te Juni 1811 ophcevet, forfaavidt angik faadanne Indkomster. Hvormeget denne Skat har indbragt, vides ikke uden forfaavidt den i det Budgetoverstag, fom forelagdes det overordentlige Storthing i 1814, er anstaaet til for 8 Maaneder at indbringe 50,000 Rdlr. Det er imidlertid bleven paastaaet, at dens Udbytte i det Hele har vceret meget ringe, Noget som ogsaa er ganste rimeligt, nåar hensees til Tidsomstcrndighederne, Bestatningens Begrcendsning til Indtcegter udenfor Iordbruget og den overordentlige Slaphed, som man viste i Kontrollen ved Selvangivelferne, der uden Undersøgelse og uden edelig Bekrceftelfe bleve tagne for gode. Indkomststatten blev for vort Lands Vedkommende ophcrvet ved Skatteloven af 1816 (jfr. Cirkul. af 21de Febr. 1816). Ogfaa nogle specielle Skatter af underordnet Betydning, f. Ex. den ved Frd. af 14de Mai 1768 og 12te Juni 1770 paabudne Gagestat kunde maaste ncevnes i denne Forbindelse. Bortfeet fra de overordentlige til Pengevaesenets Ordning trufne Foranstaltninger ): det paa Formuen lignede Bankindstud og den paa Formue og Noering til Rigsbankfedlernes Indlssning lignede Skat, er ifcrr Sammenfmelwingen af en Rcekke Skatter til en eller rettere to direkte Skatter, nemlig den almindelige Kjsbstadstat og den alminbelige Landstat mcerkelig blandt de i 1816 tagne financielle Forholdsregler. Denne Skat beroede paa en gjennemfort Repartition forst mellem Land og Kjpbstad og derefter paa Landet mellem de enkelte Fogderier, og i Byerne mellem de enkelte Kjobstcrder og Ladefteder. Denne af Storthinget felv foretagne Fordeling fees allerede, hvad Hoveddelingen mellemLand ogVy angaar, at have vakt nogen Modftand. Endnu storre Tvist vakte Kjsbstadsflattens Fordeling paa de enkelte Kjpbftcrder og Ladefteder. Angaaende Fordelingen af den paa hver enkelt Kjl<bstad eller Ladested faldende Andeel i det Enkelte var der allerede paa Storthinget i 1816 reist Spj3rgsmaal, om ikke den ene Halvdeel burde paalignes Stedets faste Eiendomme og den anden Halvdeel dem, fom dreve Kjchstadsncering i eller gjennem Byen, efter deres Noeringers Bestaffenhed, men efter Forstag fta vedkommende Kommittee, der erklcerede sig for en aldeles fri og ubunden Ligning, blev der ikke indtaget nogen Bestemmelfe i Skatteloven af 1816 angaaende Skattegjenstanden eller Fordelingsprincipet. Saameget er derhos af Henviisningen til Loven om Skatten til Rigsbankfedlernes Indle>sning klart, at Kjobftadstatten maatte kunne lignes faavel paa Formue fom paa Nlering. Den Storthinget i 1818 forelagte Kongelige Propofition angaaende Rigets Indtoegter og Udgifter ftemhcrvede det Utilraadelige i at lcegge en aarlig og varig Skat paa Formuen, og anbefalede den alene lagt paa Ncrringen fremdeles efter fri Ligning; i Skatteloven af 1818 blev det' ogfaa bestemt, at Kjobstadstatten i det Enkelte skulde fordeles efter Ncering og Indkomst. < Ved denne Bestemmelfe ere de fenere Skattelove blevne staaende. I Henseende til Eftergranskningen af Størrelsen af den Enkeltes Ncering og Indkomst blev Ligningsprincipet bibeholdt, kun at man fpgte at gjøre Ligningsvcefenet, der fremkaldte mange Klager, mere betryggende og tilftedsstillende. Ifplge vedkommende Kommittees Indstilling paa Storthinget 1836—37 udgjorde Restancerne af Statens ordinære Intrader den 31te Decbr. 1835 betydelige Sum 328,636 Spd., der for den største Deel hidre»rte fta Land- og Kjsbstabstatten; 0, M 15. Om Indfsrelse af Indlomftfiat til Stat«la«ftn. Kommunerne Overgangen til uben Forfiud af Statskasfen at dcekke sine egne Udgifter, bragte Kommitteen, uagtet den erkjendte Onsteligheden af at bibeholde en, direkte Skat fom en Udjevningsstat ved Siden af den indirekte, i Forflag som en midlertidig Foranstalwing ikke at paabyde nogen Land- og Kjøbftadstat for Budgetterminen 1836—1839; dette Forslag blev af Storthinget ved Beflutning af 2lde Januar 1837 med 60 mod 32 Stemmer bifaldt. Paa Storthinget i 1848 blev der ftemfat Kongelig Proposition om atter at paabyde en almindelig Land- og Kjsbstadssat for Budgetterminen 1848-1851; ifølge dette Forflag stulde der fom Landstat opkrceves 126,500 Spd. efter 63 h pr. Skylddaler og fom Kjpbftadstat 30,000 Spd. en af Storthinget foretagen Repartition mellem de enkelte Kjøbstceder og Ladesteder undtagen Vardø og Vadsø, der vare fritagne. I Vstftnmarkens, Altens og Hammerfest Fogderi stulde istedenfor Landstat fvares af styldsatte Iordbrug en Afgift af 8 eller 1 Skilling aarlig henholdsviis af en Ko's eller et Faars Jordskyld og af Rettigbedsmcend en efter 1 Spd. 72 h som fuld Skat beregnet Afgift. Ved Budgettets Op gjør paa Storthinget fandtes imidlertid dette Skattepaalceg ufornødent. Nåar man lcegger de i den officielle Statistik indeholdte Oplysninger om de ordincere Statsindtcegter i 1862 til Grund, lader vort nuvcerende Skattesystem sig ftemstille gjennem følgende Grupper: I. Indtoegter as Statens Aktiva og Eiendomme: Indtcegtspoft 10 og 11, Landskyld og Forvagtningsafgift af det Staten tilhprende, samt vedvarende Indtcegter af Statens bortfolgte Jordegods 19,809 Svo. 66 h. — 12, Udbytte af Kongsberg Sslvverk 27,795 — 9iz - — 16 og 17, Indtcegter af Statens Bankaktier og Udbytte efter Loven af 28de Septbr. 1857 om Forandringer i Banklovgivningen 58,132 — 31 - — 18, Renter og Udbytte af Hovedjernbanen 5,340 — - - -*■»■' 19, Renter af Hypothekbankens Grundfond 31,875 — -V — 15, Renter og Afdrag af Statskasfens ubestaaende Forbringer 191,392 — 7«z - . — 22, Renter af den kontante Beholdning 29,285 — 80 - ■;■ —■ 8 og 9, de i Lov af 17de December 1836 omhandlede Jordebogsrettigheder og Kongetienden 34,715 — 38 - 398,346 Spd. 23 | n. Indtcegtspoft 13 og 14, Post- og Telegrafocefenet 433,140 Spd. 44 h. III. a. Indtcegtspoft 4 og 5, Indtcegterne af det stemplede Papir og af Spillekort ......... 77,395 Spd. 32 tz. d. — 1, Toldintrademe 3,031,001 Spd. 7z h. — 2, Brcendeviinsafgiften .... 406,479 — 35z - — 3, Maltafgiften ....'... 221,567 — 45 - 3,659,047 - 88 - C. — 7, Arveafgiften 19,549 — 95z - . ' 3,755,992 Spd. h. IV. Gebyrer og Diverse: •", Indtcegtspoft 6, Departements- og Retsfportler . . 6,891 Spd. 28 h. lu. V. — 2Z, Politipenge 7,764 — 67£ - —, 20, Aoflillige Indtcegter 16,424 — 43 - 31/080 — 18z - Tilsammen 4,618,559 Spd. 61 h. Af de ovenanfe<rte Indtcegter er det alene de under No. HI opfprte, nemlig Stempelafgiften, Toldintrademe, Brcendevims- og Maltafgiften famt Arvestatten, fom kunne henregnes til de egentlige Slatter. Af det hele gjennem Bestatningen tilveiebragte Indtcegtsbelsb, 3,75?>,992 Spd. 951 h, indbragte saaledes Stempelafgiften 2,1 pCt., Toldindtraderne 80,7 pCt., Brcendevims- og Maltafgiften 16,7 pCt. og Arveafgiften 0,5 pCt. Om Indfsrelse of Indlomftstat til Statskassen. v En Minoritet af Kommissionen, bestaaende af Cappelen, Broch og Bachke har troet hertil at kunne knytte den Udtalelse, at saavel Statens fom Skatteydernes Interesser krceve en passende Blånding af direkte og indirekte Skatter, men at vor Statshuusholdning i denne Retning har forfeilet det rette Forhold. Hvorledes man end opfatter Sondringen mellem direkte og indirekte Skatter og hvorledes man end grupperer og opløfer de enkelte oven anførte Indtcegtsposter, er nemlig vor Statshuusholdning efter sit Vcesen bygget paa det indirekte Skattesystem og forherstende paa Tolden og Bestatningen af de stcerke Drikke. Det maa vistnok erkjendes, at disse Slatter, hvortil vi nu engang ere vante, og hvorefter mange Forhold have lempet sig, ikke kunne erstattes af eller endog for nogen betydelig Deel ombyttes med direkte Slatter; det er heller ikke tvivlfomt, at de inden en passende Begrcendsning have sin fulde Berettigelse; det er nemlig baade i sig selv retfcerdigt, at Statens Underfaatter for nogen Deel betale Skat efter de Nydelfer, de under Statens Befiyttelse virkelig stasfe sig, og statsøkonomisk rigtigt i nogen Grad at beståtte Udgiften ved Siden af Indtcegten, og politist ønsteligt gjmnem de paa den almindelige Konfumtion hvilende Afgifter, som det hertil mest Mkede Middel, at inddrage Masferne under Bestatningen og lade dem tåge sin Deel af den offentlige Skattebyrde. Men disfe Betragtninger hjemle intet erklufivt System. Med de Sammenligninger forØie, fom oftere ere blevne anstillede mellem de direkte og indirekte Skatters Fordele og Mangler, stal man ikke standse ved de med Oppebprselen forbundne Omkostninger og Meiligheder, i hvilken Henseende man ikke lettelig skulde kunne tillcegge det indirekte System noget Fortrin, eller ved de mere underordnede Dele af Sammenligningen, fom ikke kunne faa nogen bemcrrkelig Indflydelse ved Valgtt mellem de tvende Systemer. Det er derimod unegteligt, at den vigtigste blandt de indirekte Afgifter, nemlig Indforfelstolden, af den, hvem den tilsidst falder til Last, kan blive udredet til de Tider og i de Summer, fom ere ham bekvemmest. Men det turde dog i denne Retning vcere adflillig Overdrivelfe. sig at vcere af underordnet Betydning, enten en Skat opkrceves i mange Terminer og i fmaa Summer eller ikke. Hvad de fattige Klasfer angaar, stulde Hovedfordelen ligge i den Omstcendighed, at Skatten afkrceves dem i det Vieblik, de modtåge sine Indtcegter; uagtet dette vistnok kan blive og oftere virkelig er Tilfceldet, er det Visfe dog, at Afgiften maa betales i det Vieblik, da Trangen til den bestattede Vare opstaar; i det Hovedfagelige bestaar Fordelen alene deri, at de, siden de for det Meste maa gjøre sine Indkjøb i det Smaa, kunne udrege Toldafgiften Uge for Uge eller Dag for Dag. De direkte Skatter ere imidlertid heller ikke uimodtagelige for en Ordning, hvorefter deres Udredelfe falder bekvem; nåar man nemlig faavidt muligt opkrcever dem paa den Tid, den bestattede Indtcegt erhverves, og fordeler Oppebørfelen i flere Terminer, maa man ved de paa Formuen eller Indtcegten hvilende Skatter, der efter sit eget Vcesen hovedsagelig trceffe de mere velhavende Klasser, kunne tilfredsstille ethvert rimeligt Krav i denne Retning. I Sammenhcrng hermed staar det, at nogle af de indirekte Slatter, og navnlig Indforfelstolden, underliden betales, uden at Skatteyderen er sig det bevidst, og at de faaledes vcekke mindre Utilftedshed. Forfaavidt det er noget Fortrin, at man ikke bliver sig bevidst et virkeligt Faktum, maa det i ethvert Fald bortfalde med den stigende Indsigt i den rette Sammenhceng, og om det end maa medgives, at der endnu bliver en Forstjel tilbage mellem det, fom man kun erkjender som sandt og det som man virkelig føter som sandt, turde denne Forstjel ikke ubetinget vcere et Argument mod den direkte Bestatning, da den fulde Følelse af det virkelige Skattetryk altid maa holde Opmcerkfomheden for Skatternes Anvendelfe mere levende, og da en fuldstcendigere og almindeligere Indsigt heri alene kan bidrage til, at man med mere Villighed og med større Bevidsthed om Nødvendigheden underkaster sig de Ofre, Staten krcever af sine Borgere. Nåar man fremdeles paastaar, at den indirekte Bestatning udmcerker sig fremfor den direkte derved, at den i den Forstand er frivillig, at Skatteyderen ved at undlade det bestattede' Forbrug eller den bestattede Handling, altid kan lmddrage sig for den paa samme hvilende Afgift, og at han saaledes altid kan afpasse sin Skattebyrde efter sin Skatteevne, kan Rigtigheden heraf ikke medgives. den hviler paa Varer af anden Art, i Forhold til Skatteyderne ikke i anden Forstand er frivillig end enhver anden Skat, aldenstund de ved at underkaste sig det samme eller et lignende Savn ligesaa let kunne tilveiebringe et tilsvarende Beføb i direkte Skatter. Skattens Art er i denne Retning ligegyldig; Att afhcenger af Beredvilligheden til at indflrcenke sine Udgifter. Den, som betaler 10 Spd. i Told til Statskassen af sin Viinkonsumtion, kan — for at bruge et oftere anvendt Exempel — indspare Belpbet ved at formindste sit Viinforbrug med en saadan Sum; men likesom han ligeledes kunde have indfparet Viintolden ved at formindste fit Forbrug af Kasse eller hvilkensomhelft anden Vare, faaledes kan han, om Belobet afkrceves ham i Form af en Indkomststat, med lige Lethed indspare Summen ved den selvsamme Fremgangsmaade, d. e. ved at fortcrre for 10 Spd. mindre i Viin, Kasse eller hvilkensomhelft anden Vare. Ligesom disse Fordele ikke kunne hjemle noget exklusivt eller i det Vcesentlige exklusivt System, faaledes tror denne Fraktion af Kommissionen endvidere, at et blandet System af direkte og indirekte Skatter, der ogfaa maa anfees for at vcere det europceiste, umiddelbart kan begrundes. De indirekte Konsumtionsskatters Overeensftemmelfe med den sverste Grundfoewing for al Vestatning, nemlig at man stal betale Skat efter de Indtcegter, man nyder under Statens Bestyttelfe, eller med andre Ord, faaledes at der af Alle krceves det samme Offer eller at Alle føle det samme Tryt, ftges i Almindelighed begrundet ved den Betragtning, at Enhvers Udgifter rette sig efter hans Indtcegter, og at hine derfor kunne betragtes fom en Maalestok for disse. Uden at man stal opholde sig ved de mindre vcesentlige Indvendinger mod denne Sluwings Gyldighed, stal man alene fremhcrve, at Erfaringen tilstrekkelig har godtgjort, at Konfumtionsstatterne have en Tendents til at gribe Massernes Forbrug, og at det faaledes altid er de Varer, fom ere Gjenstand for en almindelig Konsumtion, der til alle Tider vcesentligst maa komme i Betragtning. Nåar folgelig Toldbestatningen, forsaavidt den er en Konsumtionsafgift, mere retter sig efter Perfonernes Tal og Familiernes Storrelfe end deres Indtcegter, maa dens Retfcerdighed deduceres 'paa en anden Maade. Efter de mennefielige Forholdes Bestaffenhed er Efterforstningen af den Enkeltes virkelige Skatteevne forbundet med stor Vanstelighed, der voxer i samme eller omtrent i famme Forhold, som Efterforstningens Resultat vil komme til at influere paa Skattetrykket. vil derfor altid sindes et Punkt, hvor Skattemes Fordeling efter den virkelige Skatteevne ophsrer at vcere velgjprende. Af denne Grund er man rødt til at tåge andre Synspunkter til Hjcelp. Man kan betragte hele den nationale Virkfomhed fom et fcelles almindeligt Arbeidsfeldt, hvoraf enhver virffom Statens Borger indtager sin Deel. Io mere Virkfomhedens Felt har en naturlig Begrcendsning, desto mere berettiget er det, at Staten beståtter den Enkelte efter den Plads, han maaste til Andres Fortrcengsel indtager af det fcelles Arbeidsfeldt. Opfatter man endelig det borgerlige Samfund fom Betingelfen og Forudfcetningen for dets enkelte Medlemmers materielle Velvcere, flyder deraf Berettigelsen til at afkrceve Borgeme de nodvendige Afgifter i nogen Grad efter de materielle Nydelser og Fordele, fom den Enkelte virkelig skylder Statens Beskyttelse eller visse af dens Institutioner. Under disse 3 Synspunkter vil man, nåar man bortseer fra al Detail, komme til Indkomftstatten, de reelle Skatter af de faste Eiendomme og Konfumtionsstatterne. Den heldige Forening af disse tre Bestatningsformer betinger Skattefystemets Retfcerdighed. Det maa erkjendes, at man, om man betragter vort offentlige og kommunale Skattevcefen fom et eneste Heelt, hos os vil ftnde samtlige disse Slatter anvendte, og at det fta Skatteydernes Standpunkt maa vcere ligegyldigt, enten de Afgifter, de maa erlcegge, indflyde i Statskasfen eller i de kommunale Kasser. Men, sew om man ikke opkaster om ikke de indirekte Slatter endog under denne Forudfcetning have en for stor Overvcegt, kan ikke den anfsrte Betragtningsmaade anerkjendes gyldig; thi den kommunale Bestatning stiller sig i Forhold til Staten, nåar den anerkjender den kommunale Frihed, i visse Maader som enhver anden frivillig Udgift, fom dens Borgere underkaste sig, og hvorover den ikke raader. En lokal Bestatning, der retter sig efter de enkelte Kommuners forskjellige Behov og forstjellige Opfatning af Nødvendigheden af at tilfredsstille dem, kan ikke betragtes som nogen Udjevning af et almindeligt Misforhold. Staten maa derfor fage at tilfredsstille de Fordringer, som stilles til dens Skattesystem inden sit eget Feldt eller med andre Ord inden Statens egen Huusholdning. Om Indfsrelse as Indlomstfiat til Stattlaisen. Vegrcendsning ofte foranlediger Formklinger i den nationale Virksomhed og gjennem Overflytning af Skattebyrden fra de arbeidende Klasser ttl Arbeidsherren kan stille den i et uheldigt Forhold i den almindelige Konkurrence. Af denne Aarsag krceves, at man til alle Tider maa have Opmcerksomheden henvendt paa at holde den inden de Skranker, som Tidernes vexlende Forholde krceve. Men Evnen til at kunne gjøre dette afhcenger af, hvorvidt man gjennem andre Skatter er fat istand til i en vis Grad at vcere uafhcrngig af den finansielle Nødvendighed. Det kan endelig ikke ncegtes, at en Stat, der i en faa stor Maalestok, som hos os er steet,' bygger sit Skattesystem paa Toldintraderne, kan komme i stor Forlegenhed paa Grund af Forstyrrelse i de regelmcrssige Forholde, og at der under saadanne Omstcendigheder udenfor Laan ikke vil vcere nogen anden Udvei end reparterede direkte Skatter. Men saadanne Skatters Tillempning efter vore Forholde er i de Dele, hvor Matrikulen ikke kan benyttes fom Fordelingsregel, allerede i sig felv ikke let, og kan, navnlig nåar man uden Veiledning af tidligere Erfaringer stal anvende dem i nogen stor Maalestok, vanstelig fiee paa faadan Maade, at endog betydelige Ulemper og Uforholdsmcessigheder kunne undgaaes. Hensynet til Fremttden trcever derfor, at man i de gode Dage og uden Paatryk af sinantsielle Forlegenheder anvender et eller andet System af moderate direkte Skatter, som man efterhaanden maatte kunne gjøre saa fuldkomment, at man, nåar det gjaldt Opkrcevelsen af betydeligere Summer, kunde fpare en Slcrgt, som maaste ogsaa i andre Retuinger kunde vcere kald et til store Opofrelfer, for unødigt Tryk. For Vieblikket vilde en moderat direkte Skat gjøre det muligt i adstillige Rewinger at lette Toldbestawingen og faaledes fjerne de vcefentligste Indvendinger mod vort ncrrvcerende Skattesystem. Kommissionens Pluralitet, Harbitz, Vefeth, Rygh, Ueland og Valstad, hvoraf Rygh og Ueland i fcerstilte Vota have udviklet sine Anstuelfer, kunne ikke ganste tiltrcrde Ovenstaaende, ihvorvel Enkelte af dem erkjende, at det indirekte Skattesystem ikke dør anvendes i større Maalestok end allerede steet, og at det derfor, om sinantsielle Grunde krceve, at der aabnes Staten nye Indtoegtskilder, vil verre nødvendigt at anvende direkte Skatter. anførte Grunde en faadan Vegt, at man stulde kunne tilraade uden tvingende Nødvendighed at rokke ved et Skattesystem, som har vist sig ustadeligt og hvortil man engang har vcrnnet sig. Hensynet til Retfcerdigheden antage de fyldestgjort ved den Udjevning, som tilveiebringes ved den kommunale Bestatning, der efter vore Forholde ogfaa tjene Formaal, fom ikke ere blot kommunale, medens Hensynet til Fremtidens mulige Krav, forfaavidt det er berettiget, ikkun fordrer, at Indførelfen af direkte Skatter forberedes gjennem Foranstaltninger fra Lovgivnmgens Side, men ikke at saadanne Skatter paabydes og opkrcrves. Det har strår fremftillet sig for Kommissionen fom en gjennemgribende Betragtning, at det vilde vcere ubilligt og uretfcerdigt, om en direkte Beståtning indfkrcenkede sig til en enkelt af Nationens Nceringer. Om der end tidligere kunde have vceret tilstrcekkelig Grund til at holde sig udelukkende eller vcefentligen til de faste Eiendomme, kan det efter den forholdsviis langt betydeligere Plads, fom den faakaldte mobiliaire Rigdom nutildags indtåger, ikke vcere tvivlfomt, at den sidfte ikke kan forbigaaes. En almindelig direkte Bestatning lader sig ivcerkfcette paa en dobbelt Maade. Den simp« leste og meest ligeftemme er Indførelfen af en almindelig paa Indtcegt eller Formue hvilende direkte Skat. Men, da Bestemmelfen af Indtcegten og Formuen i en faadan Almindelighed er forbunden med store Vansteligheder og navnlig til en vis Grad forudfcetter Skatteydernes egen Beredvillighed til med deres Opgaver at understøtte Skattefordelingen, og da et System, hvorved disse Opgåver med Strenhed fremtvinges, kunde befrygtes at medføre, at Skatteyderne stulde komme i Konflikt med deres Samvittighed, har man underliden foretrukket et System af specielle direkte Skatter, i hvilket Indkomststatten tun forekommer for at udfylde enkelte Huller eller udjevne enkelte Misforhold. I dette Viemed opløser man hele den bestatbare nationale Indtcegt i dens enkelte Bestanddele, udfondrer det Uensartede og fammenstiller det Ensartede og belcegger derefter enhver enkelt Gruppe med en fcerstilt til dens eiendommelige Nawr svarende direkte Skat. 0. M 15. Om Indfsrelst af Indlomftfiat til StotslaSstn. (Nceringsflat, Patentstat), en Rentestat og endelig en Skat af Arbeidsfortjenesten i videste Forstand. Denne Fremgangsmaade har ubestridelige Fordele, idet den deels i en vis Grad udelukker al Vilkaarlighed ved at knytte Bestatningen til udvortes Kriterier, deels ikke saa umiddelbart følger den Enkeltes økonomifle Fremflridt. Nåar den paa den anden Side rammer den Enkelte efter hans Ncerings Omfang istedenfor efter dens Udbytte, er dette ingen Uretfcerdighed, da Statens Borgere i nogen Grad maa finde fig i at blive bestattede alene efter den Plads, de indtage i den nationale Virkfomhed. Den er derhos heller ikke uimodtagelig for en Lempning, hvorved Henfynet til Skatteydemes individuelle Villaar faar en større Indftydelfe. Kommissionen har troet, at denne Fremgangsmaade, nåar den holdes inden passende Grcendser, fortjener megen Opmcerksomhed; men da man udenfor Matrikulen mangler det Grundlag, hvorefter hensigtsmcessige udvortes Mcerker paa Skatteevnen stulde kunne bestemmes, er man bleven staaende ved den almindelige Indtcegtsstat. Man har dog herved forudsat, at den, efterhaanden som de fornødne Materialier tilveiebringes, for nogen Deel og navnlig forsaavidt angaar de faste Eiendomme i Almindelighed, maatte kunne blive erstattet ved specielle Slatter. I England blev Indkomstflatten under de store Krige i Begyndelsen af dette Aarhundrede med en kortvarig Afbrvdelse benyttet som Krigsstat. Ved Fredens Gjenoprettelse blev den ophcevet i 1816; men i 1842 vendte den britiste Regjering atter tilbage til denne Bestatning, idet det blev sundet baade retfcrrdigt og at udjevne det Skattetryk, som gjennem Konsumtionsstatterne hvilede paa de trcrngende Klasser, og formindste dm deelvise Skattefrihed, som Besidderne af de faste Eiendomme og de større Kapitalister nøde ligeover for Staten. Den blev forelpbig indført for 3 Aar, men har senere ftadigen holdt sig. Vistnok blev det i 1853, da Indkomstflatten udstraktes til Irland og til mindre Revenuer end tidligere, givet Haab om, at den Mde blive ophcevet i 1860, Noget, fom ikke er ganet i Fuldbyrdelse; tverimod er der i Mellemtiden ved Hjcelp af denne Skat tilveiebragt langt større Indtcegter for Statskassen end oprindelig forudsat. Forudscetning af et Paalceg af 7 d. af Pundet paa det Ncermeste udgjor 2, «,2 pCt. Skatten fordeles med en bestemt Kvotadeel af Indtcegten over det hele Land, og Indtcegten bestemmes sorherstende ved Hjcelp af Selvangivelser af de Skattepligtige. I de tydfle Stater har Sachfen-Weimar siden 1821 benyttet Indkomftstatten i en efter Landets Forhold betydelig Maalestok; Skatten er almindelig, bygget deelviis paa Selvangivelsessystemet, deelviis paa Ligning og for den ene Deel reparteret, for den anden Deel umiddelbart paalagt Indtcegten. Ifølge Lov af Iste Mai 1851 anvendes i Preussen ved Siden af en de mindre Indtcegter rammende dog ikke ganste almindelig Klassestat, endvidere for alle Indtcegter over 1000 Thaler en Indkomststat. Ogsaa ved Indkomstflatten anvendes en Klasseinddeling. Til Indtcegtens Bestemmelfe forlanges ikke Selvangivelse, hvorimod Skattekommissionen fordeler de, Skattepligtige <»fter Skjøn mellem de 30 Klasser. Da saaledes Indtcegten ikkun bestemmes approximativt, er det klart, at der, hvis den nåar op til Klassens Maximum, ikke betales mere i Skat end hvis Indtcegten netop nåar dens Minimum; to Personer, som begge ere henførte til 16de Klasfe, der indbefatter Indtcegter fra 16,000 til 20,000 Thaler, erlcegge begge, uagtet der kan vcere en Difference mellem deres Indtcegter af 4000 Thaler, ganste den famme Skat. Den østerrigste Indkomststat fta 1849— 1850 opløser sig som det synes i en Forhøielfe af Grund- og Huusstatten, og en Indkomststat af Indtcegter, hidrørende fra andre Kilder end faste Eiendomme. De andre tydste Stater, hvor en saadan Skat er indført, benytte den i det Hele kun som en Udjevningsstat, hvor de specielle direkte Skatter ikke rcekke til og navnlig ved Arbeidsindtcegten. Medens Indførelsen af en Indkomststat hidtil har stødt paa Modstand i Frankrig, blev den, begrcendset til Indtcegter as andre Kilder end faste Eiendomme, ved Lov af 26de Januar 1664 indført i Kongeriget Italien. Ogsaa i den Nordamerikanfle Union anvendes for Tiden en Indkomststat, der angives at vcere paalagt med stigende Skattesatser indtil 5 pCt. og med Fritagelse for Revenuer under 600 Dollars. I de enkelte Unionsstater bruges forherstende en Skat af Kapitalen, der dog paa forstjellig Maade er modereret. A ISfo 1P\ Om Indferelse of Snbtornftftot til ©tattfa«f«t. Beflawingens Viemed stal bcere den, at den paa Grund af sin Almindelighed rammer alle Nceringer, fantt at den i høiere Grad end nogen anden Bestatning lemper sig efter Skatteydernes virkelige Skatteevne, deels fordi den alene hviler paa Nettoindtcegten, deels fordi den faavidt muligt fyldestgjør de Hensyn, som maa vises til de Existensen nødvendige og de ved personligt Arbeide erhvervede Indtcegter. Derimod har det vceret indvendt, at den Mde vcere økonomist stadelig, fordi den umiddelbart følger de økonomiste Fremstridt, og saaledes kunde svcekke Motiverne til Arbeidsomhed og Sparsomhed; men ligesom dette kun er en nødvendig Følge af den almindelige Grundscetning, at Enhver bør betale Skat i Forhold til sine Indtcegter, saaledes har ogsaa Erfaringen tilstrcekkelig godtgjort, at en moderat Indkomststat er økonomist ufiadelig; det maa derhos bemcerkes, at Mange uagtet al anvendt Driftighed ikke fee deres Bestrcebelfer kronede med Held, medens Andre uden nogen fceregen perfonlig Fortjeneste naa deres Maal, og at det derfor er berettiget, om man betragter en Indkomststat, der er holdt inden passende Skranker, alene som det Offentliges Andeel i det heldige Udfald. Derimod er Bestemmelfen af den Enkeltes Indtcegter paa nogen tilforladelig Maade forbunden med store Vansteligheder, fom aldrig ganste kunne overvindes, men den Ufuldkommenhed, fom heraf er nødvendig Følge, er dog ikke af den Bestaffenhed, at det, nåar den famme Maalestok anvendes paa Indkomststatten fom paa andre mennestelige Foranstaltninger, kan med Grund paastaaes, at den forfeiler sit Formaal, at bevirke Skattebyrden faavidt muligt fordeelt efter Skatteevnen. De Principer, hvorpaa Kommissionens Udkast er bygget, lade sig i sine Grundtrcek refumere paa fslgende Maade: Som Skattegjenstand har man betragtet Nettoindtcegten — den rene Indtcegt, eller hvor Retfcerdigheden synes at krceve et stattefrit den saakaldte skatbare Indtcegt. I Henseende til Skattesatsen har man antaget, at den bør scettes noget høiere ved Indtcegter, fom kunne betragtes som et sikkert Udbvtte af en allerede erhvervet Formue, end ved Indtcegter, som beroe paa personligt Arbeide. Bestemmelfen af hans Skatteevne, har man søgt at betrygge deels ved en passende Sammenscetning af de Skatte- eller Overskattekommissioner, hvem Skatstrivningen er anbetroet, deels ved Forfirifter, sigtende til at foranledige Skatteyderne til ved Seiv» angivelfe at samvirke med dem. Forsaavidt Anscettelsen af Iordbrugsindtcegten angaar, har Fleertallet inden Kommissionen troet det nødvendigt at ftxere en Gjennemfnitsindtcegt efter Jordegodsvcerdien. Hvor disfe Midler stulde vise sig utilstrcekkelige, har man i det Offentliges Interesse aabnet Ad gang til at anvende Repartition. For Bekvemmeligheds Skyld har man endelig i nogen Udstrcekning søgt at beståtte Indtcrgten saa at sige ved dens Fødsel eller med andre Ord, medens den endnu er samlet paa den Haand, hvor den først er erhvervet, og før den sordeles mellem de Personer, som deeltage i den. Stoffets Fordeling mellem Skatteloven og Skattebestutningen afhcenger i det Vcefentlige af, hvorvidt den sidste stal indstrcrnke sig alene til at fastscette det Skattebelpb, fom stal tilveiebringes, eller de Skattesatfer, hvorefter Opkrcevningen stal stee, eller om den stal optage andre Bestemmelser, som umiddelbart influere paa Skattepligten, altsaa ogsaa Skattefritagelserne og den ncermere Forklaring af de beflattede Gjenstande. Uagtet det vistnok maa erkjendes, at det navnlig er Skattefatferne, som variere med Tidernes vexlende Krav, og at Bestemmelserne om Skattefritagelserne og Skattegjenstand en mere beroe paa Grunde, som have en af Omstcendighederne uafhcengig Gyldighed, og derfor mere egne sig til Optagelfe i Loven, kunne dog disse Materier ester den Maade, hvorpaa Skatten i det Hele er anordnet, have et saadant Sammenhceng, at de ikke taale nogen Splittelse. Ester det System, som er befulgt i Kommissionens Udkast, har den, uagtet den derved fjerner sig fra det Schema, som blev befulgt i 1333, af denne Grund maattet foretrcekke at give Skattebestutningen det videre Omfang. Lovudkastets §§ 1—7 omhandlede Skatteog Overstattekommissionens Forretningskreds og Sammenscewinq. I fprstncrvnte Henseende har man knyttet Skattekommissionerne til Formandstabsinddelingen og Overstattekommissionerne til Amtsinddelingen. /V -ms* -i f* 0. M 15. Om Indfsrelft of Indkomststat til Statskassen. indlysende. Dette Krav fyldeftgjsres derved, at de for en vcesentlig Deel sammenscettes af valgte Medlemmer fta vedkommende Distrikt De specielle Regler, som med Hensyn til Overstattekommissionen ere indtagne i Udkastets § 4 tiltrcenge formentlig ingen ncermere Forklaring. Hvad Skattekommissionerne angaar, ere Reglerne for en stor Deel overensstemmende med dem, som befølges ved Sammenfcetningen af de kommunale Ligningskommissioner. Dog har man ikke dristet sig til at gaa udenfor Kredsen af de til kommunale Ombud valgbare Indvaanere. Derimod har man for at bevare det Sammenhceng mellenl de enkelte Skatteog Overstattekommissioner, hvorved de engang gjorte Erfaringer og tilveiebragte Oplysninger sikrest kunne komme tilgode ved fenere Skatstrivninger, i Udkastets § 6 i en mere bindende Form optaget Bestemmelsen i Lov af 22de Juni 1863 § 10 om, at den ene Halvdeel af de valgte Medlemmer altid stal gaa over i det paafølgende Aars Kommission. Byrden ved disse nye Ombud vil i vcesentlig Grad lettes derved, at de faste eller af Kongen udncevnte Medlemmer og de Assistenter, som de kunne erholde, overlage en ikke ringe Deel af Arbeidet. Den Maade, hvorpaa Kommissionens har tcenkt sig Iordbrugsindtcegten bestemt, vil i Regelen ogsaa bidrage til at forenkle Skatstrivningen, medmindre en speciel Vcerdscettelse af de enkelte Eiendomme stulde sindes fornpden; men foruden at ogsaa en saadan lettes ved den nu stedftndende Revision af Matrikulen og de ved samme tilveiebragte Materialier, vil denne Revision, eftersom den strider frem, mere og mere gjore scerstilte Taxter overstpdige. Hvad specielt Skattekommissionen angaar, antager man, at den vil sinde en vcesentlig Hjcelp i de kommunale Ligninger; og forsaavidt det maatte findes hensigtsmcessigt at indvcelge Ligningskommissionens Medlemmer i Skattekommissionen, hvortil man i Regelen vil have frie Hcender, vil Skatstrivningen til Indtcegtsstat til Statskassen, der i det Vcesentlige krcever de samme llndersygelser som den kommunale Ligning, neppe medføre noget bemcerkeligt Tillæg i Arbeide. Den simpleste Fremgangsmaade vilde uden Tvivl have vceret den at overlade Skatskrivningen ligeftem til de kommunale Ligningskommissioner, hvorved man ganfle kunde have sparet scerskilte Skatte- og Overstattekommissioner. Men dette forudscetter, at den Sum, som Distriktet stal udrede, paa Forhaand er bestemt; saalcenge det kun gjcelder den forholdsmessige Fordeling af et allerede forud bestemt Skattebeløb mellem Distriktets enkelte Skatteydere, kunde man i intet Fald lcegge Afgjorelfen af, hvormeget der i det Hele stal indbetales i Statskassen, uden nogen Kontrol i dets egne Hcender. Da Repartition efter Kommissionens Udkast ikke anvendes, har man folgelig maattet syge en Modvegt mod en Indflydelfe, som de lokale Interesfer kunde faa, ved i Skattekommissionen at optage Fogden eller en Magistratsperson og i Overstattekommissionen wende af Kongen udncevnte Medlemmer. Kravet til Eenhed og Forholdmcessighed i Skatstrivningen mellem de enkelte Distrikter indbyrdes har man derncest troet at kunne fyldeftgjøre deels derved, at det paalcegges Fogden at fungere fom Formand i famtlige Fogderiets Skattekommissioner, deels derved, at Overstattekommissionens Forretningskreds omfatter det hele Amt, og at dens tvende af Kongen udncevnte Medlemmer forrette i 2 Amter ad Gangen og aarlig vexle mellem Landets forskjellige Amter. Der har inden Kommissionen vceret vtret Tvivl, om de Fogden ie»vrigt paahvilende Forretninger stulde kunne gjøre det muligt for ham at overlage dette Hverv, der ellers efter sin Natur henhprer til Kredsen af hans Embedsforretninger; uagtet det i Udkastets § 35 er forestaaet, at Kommissionernes Formcrnd, hvor det maatte findes fornydent, kan erholde Bistand, har man dog troet at burde give denne Betcrnkelighed saameget Rum, at man har indtaget Bestemmelser, hvorefter faavel Fogden som Magistraten i overordentlige Tilfcelde kunne fritages og andre Formcend bestikkes i deres Sted. Da Kommissionernes Sammenscetning ikke giver Borgen for, at de altid ville vcere i Besiddelse af den fornsdne Knndighed for ethvert forekommende Tilfcelde, har man anseet det npdvendigt, at saavel Skatte- som Overstattekommissionen erholdt Ret til at tilkalde overordentlige Medlemmer. Denne Fremgangsmaade vil ogsaa i det Hele vcrre lempeligere end en formelig Examination af Sagkyndige. Lovudkastets §§ 8—9, der omhandle i hvilket Distrikt Skatskrivningen stal foregaa, foranledige kun den Bemoerkning, at Valget af Skattedistrikt, nåar Repartition ikke anvendes, er uden reel Indflydelfe paa Bestatningen, og at det derfor i Tvivlstilfcrlde, og hvor det uden Ubekvemmelighed kan siee, kan overlades Skatteyderen felv at vcelge. vm Indfsrelse af Indlomftfiat til Stat«la,sn>. Lovudkaftets §§ 10—11. Optagelfen af Mandtal er ligefaa nødvendig for den kommunale Bestatning som for Skatfirivningen til Indtcegtsstat til Statskassen; man har derfor tcenkt sig, at Mandtallet vilde blive optaget samtidigt og fcelles for begge Viemed, og at det Offentlige faaledes kunde friholdes for enhver Udgift i denne Anledning. Lovudkaftets §§ 14—21. Den Sikkerhed og Lethed, hvormed Anfcettelfen af den Enkeltes Indtcegter og Formue kan foregaa, afhcenger for en stor Deel af, om der kan gjeres Regning paa nogen Medvirken fra Skatteydernes Side. Et tvungent Selvangivelfesfystem har — bortfeet fra ubetydelige Spor f. Ex. i Lov af 26de August 1833 § 6^—ikke vceret anvendt hos os, siden Forordning af 8de Februar 1810 traadte ud af Kraft, og de Forstag, fom fremkom i Forarbeiderne faavel til den nye Fattiglov fom til den sidste Lov om By- og Fattigstatten i Kje»b- og Ladestederne orn i en moderat Form at gjenoptage dette System, have ikke fundet Indgang. Foruden at Betcenkelighederne i det Hele nu turde vcere mindre, antager Kommissionen i ethvert Fald, at de ikke have den samme Gyldighed ligeoverfor en ikke reparteret Indtcegtsstat fom ligeoverfor kommunale Afgifter, hvis famlede Belpb forud er givet. Den er faaledes eenstemmig i at tilrande Selvangivelsesfyftemet, dog i en faa moderat Form, at Undladelse af at meddele Selvangivelfe alene udelukker fra Anke over Skattekommissionens Skjøn. Ligefom Staten, nåar den saavidt muligt sø* ger at lempe Skattetrykket efter Skatteevnen, med Rimelighed kan forlange en Medvirken fra Skatteydernes Side ved Skattefordelingen, saaledes synes ogfaa Erfaring at vife, at en ste»rre Beredvillighed til at yde den og en større Paalidelighed i de meddeelte Op gåver er at paaregne i et frit Samfund, hvor Folket felv paalcegger sig sine Skatter og bestemmer deres Anvendelfe. Det er i ethvert Tilfcelde under faadanne Forholde, at den Frivillighed og Loyalitet, hvorved en faadan Skats retfcerdige Fordeling lettest sikres, og hvorved Bestatningen endog i det Enkelte antager Karakteren af en Selvbestatning, snarest maalte kunne udvikle sig. Stillings virkelige Sammenhceng, kan dette efter Kommissionens Mening ikke tillcegges nogen fynderlig Betydning. Det maa nemlig for det Første bemcerkes, at Ingen ved de fummariste Forklaringer, fom her paakrceves, bliver npdt til at give Konkurrenter noget Indblik i sine Forretningers Bestaffenhed. Dernceft kan man ogfaa gjøre det muligt for den, hvis økonomiske Virkfomhed i et givet Vieblik ikke taaler nogen Aabenbarelfe af hans Status, at opgive sin Indtcegt og Formue deels derved, at der faavidt muligt bevares Taushed om, hvad Skattekommissionerne gjennem Selvangivelfe have erfaret, deels derved, at man for de Nceringers Vedkommende, hvorved Spørgsmaalet ifcer er praktist, ikke krcever Opgaver over Aarsindtcegten, men over den gjennemfnitlige Indtcegt i saamange Aar, at en Udjevning i Regelen har fundet Sted. Om det endnu Mde vise sig betcenkeligt for Skatteyderen at opgive sine Indtcegter, er det i ethvert Fald ikke nogen Uretfcerdighed, om den, som sidder i omfattende Rørelse, af Skattekommissionen anfcettes til Skat, ikke faameget efter sine Forretningers Udbytte, som efter deres Omfang. Vcesentligere vilde det vcere, om Selvangivelsessystemet saaledes fom det oftere er bleven paaftaaet, alene medførte, at den Redelige blev stoerkere bestattet end den Uredelige. Men dette beror paa en Overdrivelfe. Retfcerdighed krcever viftnok ikke blot, at Ingen bestattes over, men ogsaa at Enhver bestattes efter sin Evne. I fj»rstncevnte Rewing er det Selvangivelfesfystemet i alt Vcefentligt afvcerger enhver Uret; i sidstncevnte Henfeende er det derimod unegteligt, at den Uredelige kan føre Skattekommissionen vild og derved unddrage sig fra nogen Del af den Skat, han burde have baaret. Nåar Skatten'ikkejreparteres, vinder han dog herved ingen Fordeel paa den Redeliges Bekostning, men alene en Fordeel fremfor ham, Noget, fom efter de mennestelige Forholdes Bestaffenhed aldrig kan undgaaes. Men allerede dette er — endogJbortfest fta Statskassens Interesfe — etZOnde, fom saavidt muligtFmaa afvcerges. Saalcenge Skatten er faa moderat, som Kommissionen har tcenkt sig den, vil imidlertid den Fordeel, som kunde opnaaes ved urigtige Opgaver, vcere saa ubetydelig, at ikke Nogen for dens Skyld skulde ville underkaste sig Skattekommissionernes ncermere Examination og udscette sig for den Straf, fom vilde fvigagtige Forhold kom for Lyfet. • ."■'' ■: 0. M 15. Om Indfsrelje llf Zmdtomftstat til Statskassen. forestrive, at Undladelfe af at give fadan alene udelukker sra Anke over Skattekommissionens Skjon, saameget sandsynligere, at man vilde foretrcekke at forsoge den Chance, et saadant Skjon tilbyder, fremfor at give vitterlig urigtige Opgaver. Et andet Sporgsmaal er det, om et faa lempeligt Selvangivelsessystem fra det Offentliges Standpunkt vil vise sig tilstrcekkeligt. Man har dog antaget, at der under saa smaa og let gjennemstuelige Forholde, som vore, er Grund til i hoiere Grad at stole paa Skatte- og Overstattekommissionens Skjon, end man under storre Forholde har tunnet gjore. Foruden den yderligere Garanti, som deres Sammenfcetning og Adgangen til i overordentlige Tilfcrlde at anvende Repartition tilbyder, maa ogfaa den kommunale Ligning hos os qive et Haldepunkt, fom i nogen Grad kan vcere til Nytte. Vansteligst stiller Sagen sig, nåar det maa forudscettes, at Vedkommende, selv om han vil, ikke kan give nogen Opgave om sine Indtcegter. Uden her at standfe ved den af selve Virksomhedens Natur flydende Vanstelighed, hvormed Jordbrugsindtcegtens Anscettelfe efter Majoritetens Mening er forbunden, stal man i denne Forbindelfe alene berøre Svorgsmaalet om, hvorvidt Selvangivelfesfystemet af denne Grund ganste burde bortfalde for de fmaa Indtcegters Vedkommende. Det maa imidlertid bemcerkes, at Vansteligheden ikke hoenger sammen med Indtcegternes Størrelse, men med det Trin af Dannelse og Oplysning, hvorpaa Skatteyderne besinde sig, og at den fplgelig ncermest skulde krceve Indforelsen af en Klassestat- Men ligesom en saadan uden Tvivl i det Lcengste høv undgaaes, faaledes har Kommissionen ogsaa troet, at den maatte kunne undvcrres, deels fordi det ikke lettelig er de fmaa Indtcegter og ringe Kaar, fom man stulde gaa for ncer, deels fordi der i Udkastets § 17 er aabnet Adgang til efter mundtlige Opgaver at erholde Selvangivelferne forfattede af Skattekommissionen. De ncrrmere Forklarmger om Beregningen af Indtcegten, som dette System af Hensyn til Skatteyderne udfordrer, henhprer efter det her befulgte Schema til Skattcbestutningen, hvor ogsaa Selvangivelsernes Form omhandles. Her maa dog gjeres den Bemcerkning, at de specielle Regler om Indtoegtens Beregning alene have fuld Gyldighed i de Tilfcrlde, hvor de fornodne Materialier ved Selvangivelser eller paa anden Maade ere staffede tilstede; Betydning end at tjene til Veiledning for Skatteog Overstattekommissionernes Skjon, der ifolge Sagens Natur mere maa bygges paa en Bedommelfe af Omstcendighederne i det Hele end paa nogen Beregning af Indtcegts- eller Udgiftssidens forstjellige Poster. Efter de i § 19 indtagne Bestemmelfer ville Selvangivelseme ikke kunne fraviges, uden at der er givet vedkommende Skatteyder Anledning til at forklare sig angaaende de Punkter, fom Skattekommissionen sinder tvivlfomme. Det er dog herved forudfat, at der, siden Selvangivelsen rettest betragtes under Synspunktet af en Selvbestawing, ikke bor tages noget Hensyn til Tvivl om, at den til Bestatning opgivne Indtcegt maaste er for hoit ansat, undtagen hvor denne Betragtningsmaade mangler fuld Gyldighed eller med andre Ord, hvor Skatteyderen er umyndig eller mindreaarig. Lovudkaftets §§ 22—2 6 tilsigte at tilveiebringe en almindelig Kontrol med Skatstrivningen gjennem Overfiattekommissionens Revision. Som en Folge heraf er den berettiget til ikke blot at forheie eller i Tilfcrlde af lovlig Klage nedfcette Indtcegtsfiatten, men ogsaa til at optage som Skatteydere Personer, som af Skattekommissionen urettelig ere forbigaaede. Til dette Øiemed har man givet Overstattekommissionen frie Hcender til, hvor Omstcendighederne maatte paakrceve det, at soge Oplysninger ved Examination og Afhorelse af Vidner. Denne Myndighed, som man ikke har dristet sig til at give Skattekommissionen, maa naturligvis benyttes med stor Moderation; men Overstattekommissionens Sammenfcetning og den deraf flydende Prcefumption for Uafhcengighed af lokale Sympathier og Antipathier giver ogfaa i denne Retning al mulig Garanti. Derimod har man sundet det utilraadeligt at give den Ret til at afkrceve Skatteyderne Ed paa deres Opgavers Rigtighed. Efter den Maade, hvorpaa Selvangivelfesfystemet er anvendt i Udkastet, faar det overveiende Karakteren af et Voern, som er givet Skatteyderne mod ubillig Skatstrivning. Det er i Konseqventse hermed, at Avgangen til ved Ed at lese en Tvivl om den rigtige Anscettelse af Indtcegten fnarere fremstiller sig som en Rettighed for Skatteyderen end for Overskattekommissionen. Men, gjor man det afhcrngigt af Vedkommendes eget Valg, enten han vil tilbyde Ed eller ikke, tabe de Betcrnkeligheder, fom ellers kunne gjore sig gjceldende mod en saadan Afgjsrelfesmaade, i vcefentlig Grad sin Betydning. Om Indfsrelse of Sttbtoniftffat til Statskassen. Udkastets § 25, idet man dog har forbeholdt Overstattekommissionen Adgang til at negte Eedsaflceggelfen, nåar Omstcendighederne skulde vcekke grundet Formodning om, at der kunde blive aflagt Meneed. Denne Ret til ved Eed at stadfcrste Rigtigheden af de gjorte Opgaver har man dog kun tildeelt dem, som have gjort Selvangivelse, samt dem, som ikke af Stattekommissionen have vceret opfordrede til at meddele en faadan, men af Overstattekommissionen antages at burde opføres blandt de Skattepligtige. Lovudkaftets §§ 27-30. Spørgsmaalet om Indtcrgtsstatten umiddelbart bor paalcrgges de enkelte Skatteydere med en bestemt Qvotadeel af deres Indtcegter (irnpot de quotité) eller om den først høv reparteres paa de enkelte Distrikter og derefter den for hvert enkelt Distrikt forud bestemte Skattesum fordeles mellem dets Skatteydere (i mp ot 6e repartition) har tildels vceret besvaret forstjelligt. Den første Fremgangsmaade, der er den almindelige, blev anvendt hos os indtil 1816. Senere har derimod Repartitionen fundet en stor Anvendelfe. Den i Italien og Danmark ifølge Love af 26de Januar og 21de Marts forrige Aar indførte Indkomstflat er ligeledes bygget paa Repartitionsprincipet, Noget, som deelviis ogfaa er Tilfceldet med Indkomststatten i Sachfen-Weimar. Det i Frankrig i 1848 ftemfatte Regjeringsforflag om Indførelfe af en Indkoniststat gik ligeledes ud fra Repartition, men blev forfaavidt allerede frafaldt af den af Nationalforfamlingen nedfarte Kommission. Repartitionens Hovedfortrin er et rent sinantsielt, idet den navnlig sikrer Staten en paa Forhaand paaregnelig Indtcegt. Dette Henfyn kan under finantfielle Vansteligheder vcere faa vcrfentligt, at alle Betoenkeligheder maa fcettes tilside, og har ogsaa i de allerfleste Tilfcelde, hvor Repartition har vceret anvendt, gjort Udstaget. Nødvendig er den imidlertid af denne Grund ikke, da man altid har den Udvei først at underftge og bestemme de enkelte Skatteyderes Indtcegter og derefter udregne den Qvotadeel, fom vil falde paa den Enkelte for at udbringe den Sum, Statskassen behøver. Under vore ncervcerende Forholde vil imidlertid den omtrentlige Kalkule over Udbyttet, som ogsaa kan foretages ved en Skatteydeme umiddelbart paalagt Qvotitetsstat og fom efterhaanden kan blive mere og mere noiagtig, formentlig beftndes fuldkommen tilstrcekkelig. Betragtet fta Skatteyderens Standpunkt antåger Repartitionen et ugunftigere Udseende. den nemlig nødvendig maatte støtte sig til visse udvortes Kriterier paa de enkelte Skattedistnkters økonomiste Forfatning, vilde Fordelingen mellem Distrikterne blive bygget paa andre Faktorer end Fordelingen mellem de enkelte Skatteydere inden samme Distrikt, hvilket ncesten uundgaaeligt leder til. at Skatteyderne i det ene komme til at betale en større Qvotadel af sine Indtcegter i Skat end Skatteyderne i det andet. Et faa aabenbart Misforhold er stikket til at fremkalde Mistillid til det nye Skattesystem. Derncest gjør Repartitionen Skatteyderne inden samme Distrikt indbyrdes afhcengige af hverandre, saaledes at den ene ikke kan unddrage sig for noget Skattebeløb uden at vcelte en tilfvarende Byrde over paa de andre. Da saaledes den Uredelige aabenbart vilde kunne vinde en Fordeel paa den Redeliges Bekostning, vilde Repartitionen kunne lcrgge betcenkelige Hindringer i Veien for en almindelig Anvendelfe af Selvangivelfer og herigjennem stade den her omhandlede Bestatnings heldige Udfald, der vcesentliq beror paa Borgernes egen Medvirken. Anvendelfen af Repartitionen fom almindelig Regel ved en Skat af en faadan Natur fom Indtcrgtsstatten, møder ogfaa den principielle Innvending, at den faakaldte mobiliaire Rigdom ikke er Gjenstand for nogen regelmcessig lokal Fordeling, men i Henfeende til det Sted, hvor Bestatningen kan ramme den, er ustadig og fiiftende. En Repartition, fom i et givet Vieblik kan vcere rigtig, vil derfor uundgaaelig inden kort Tid blive inkorrekt alene paa Grund af Flytninger, Arvedelinger, forandrede Konjunkturer og deslige. Indtcegtsstatten er saaledes efter fit Boesen en Qvotitetsstat. Da imidlertid ogsaa dette System er forbundet med mange Ufuldkommenheder, maa det ved Valget altid komme meget an paa den Grad af NKagtighed, hvormed Repartitionen kan foregaa. Men de Data, hvorpaa en saadan for Tiden Mde kunne bygges, ere efter Kommissionens Mening faa ufuldkomne, at en Repartition allerede af denne Grund er utilraadelig. Endog bortfest fra de Indvendinger, fom kunne gjsres mod at optage de Forholdstal, der bruges ved Repartitionen af den almindelige Veistat, har Vansteligheden af at bestemme den Betydning, fom i Landdistrikterne kunde' tilkomme de andre Nceringer ved Siden af Jordbruget, fremstillet sig fom uovervindelig. Om Indfsrelse af IndkomMt til Statskassen. henhorende Perfoner, Tjenestefolk og Daglonnere, endviderc paa Landet fandtes 854 Handelsmcend, 203 Vcerkseiere og Fabrikanter. 13,706 Haandvcerkere, 1412 Skippers, 7889 Sofarende, 631 Lodfer og over 61,000 Perfoner, fom ikke kunde henfores til nogen af de ncevnte Klasser. I de senere Aar have de til Iordbruget ikke henhorende Nceringer erholdt en meget storre Betydning. Kommissionen har derfor antaget, at Repartitionsfystemet ikke bor opstilles som Regel, og det saameget mere som Overgangen til en Repartitionsstat altid staar aaben og endog kan blive forberedet ved en Qvotitetsstat. For Finmarkens Vedkommende maa det dog erkjendes, at Vanskelighederne ere saa store, at det uden Tvivl i finantstel Henseende skulde vcere hensigtsmcessigst at gjore en Undtagelfe fra Regelen. Men Kommissionen har troet det betcenkeligt at forflere de for Finmarken fcerstilt gjceldende Forstrifter og vilde ogfaa befinde sig i stor Forlegenhed ved at ncevne et Belob, fom kunde vcere rimeligt i Forhold baade til Finmarkens Refourcer og den Skattebyrde, fom maatte falde paa andre Distnkter. Af Henfyn til de Vansteligheder, fom kunde flyde Heras, har man i Lovndkastets § 53 indtaget en Bestemmelfe, fom giver Adgang til at lempe Lovens Anvendelse efter dette Distrikts lokale Forholde. Det Fortrin, fom en Qvotitetsstat har ftemfor en reparteret, afhcenger udelukkende af, om man kan paaregne en i det Vcesentlige rigtig Fastsoettelse af Indtcegten. Nåar derimod et Distrikts Skatteydere i Almindelighed gjore urigtige Selvangivelser, eller dets Skattekommission gjennemfnitlig anfcrtter Indtoegterne for lavt, vil det, nagtet det nominelt udreder det rette Skattebelob, dog reelt bcrre en mindre Skattebyrde end et andet Distrikt, hvor Redeligheden eller Kontrollen er større. Interesseu for Kommunestatternes ligelige Fordeling vil ikke kunne afvcrrge faadant Misbrug, da der ved deres Ligning ikke kommer an paa de enkelte Skatteyderes virkelige Indtcrgt, men alene paa det rette Forhold mellem deres Indtcegter indbyrdes. Der er faaledes Intet til Hinder for at opfore alle Skatteydere med ringere Indtcegter end de virkelig have, nåar kun Afstaget er jevnt for Enhver. Nogen Bistand i Skatteydernes indbyrdes Kontrol kan ved en Qvotitetsstat saameget mindre paaregnes, fom den Enes Fritagelfe for nogen Deel af den Skattebyrde,, som han burde have baaret, ikke medforer noget Tillceg i den Andens. Det eneste virksomme Middel er Repartition. denne Gmnd at anvende en faa ufuldkommen Fordelingsmaade ogfaa paa de Distrikter, hvor Skatstrivningen foregaar med Redelighed og Omhyggelighed, faaledes krcever heller ikke $iemedet videre end at det Distrikt, hvor faadant Misbrug har indfneget sig, beroves Anledningen til at influere paa Størrelsen af den samlede Sum, som det stal betale. I Henhold hertil har man bragt i Forslag, at Storthinget under saadanne Omstcendigheder fastscetter et bestemt Belob til Udredelse af Distriktet. Det afhcenger iovrigt af hvert enkelt Tilfceldes Bestaffenhed, om det stulde vcere fornodent ogfaa at trceffe sceregne Bestemmelfer om Fordelingsmaaden mellem de enkelte Skatteydere. Lovndkastets §§ 31—33 tilfigter deels at paastynde Skattens Indbetaling ved at gjore Opkrcrvelfestiden uafhcengig af Overfiattekommissionens Revision og ved at gjore Skattebelobet rentebcerende fra Forfaldsdag for de storre Skatteyderes Vedkommende — Bestemmelfer hvortil Analogier findes f. Ex. i Loven af 6te Juni 1863 § 61 og Loven af 5te Juni 1858 — deels at lette og sikre Oppeborfelen ved at bemyndige til at indeholde Skatten ved de offentlige Kasser, hvorigjennem Skatteyderen oppebcerer Gager, Lonninger eller Pensioner. Der kunde endog vcere Sporgsmaal om i Lighed med hvad andensteds er steet, at gaa endnu et Skridt videre og ligetil gjore Huusbonden ansvarlig for den Indtcegtsstat, hvortil hans Betjente maatte vcere statstrevne. Men allerede af den Grund, at man, hvis vedkommende Betjent ogfaa havde andre Indtcegter, maatte udsondre den Indtcegtsstat, fom ikke kunde antages at vedkomme Lonningen, har man fundet en faadan Forskrift uhensigtsmcessig. Man har faaledes indstrcenket sig til at indtage en hvorester Betjente ved private Indretninger og Selstaber ikke kunne modscette sig, at deres Bestyrelfe efter vedkommende Oppeborfelsbetjents Anmodning indeholder Indtcegtsstatten, nåar deres Lonning udbetales. Nåar man har gjort den Pantekreditor, som har faaet eller tåget en fast Eiendom til brugeligt Pant, ansvarlig for den Indtcegtsstat, fom Eieren har at svare af Eiendommens Afkastning, forklares dette ved den indirekte Maade, hvorpaa Renteindtcegten af Pantefordringer ifolge Kommissionens Udkast tcenkes bestattet. Lovndkastets §§ 34-40. Skal Overfiattekommissionms Gjennemgaaelse af Skatskrivningen i de enkelte Distrikter ikke foraarsage alt for stor Tibsspilde og Omkostning, maa Omreise til de forskjellige Distrikter saavidt muligt undgaaes. Om Indforelse of Indlomststat til Stm«ka«sen. Da der i denne Retning ikke kan opstilles nogen fast Regel, har man i § 36 overladt det til den samlede Kommissions Afgjprelfe i hvert enkelt Tilfcelde at bestemme, om dens Møder stulle holdes inden vedkommende Distrikt eller ikke. Forfaavidt Reife fkulde vcrre fornøden, har man troet, at det i mange Tilfcelde vilde vcrre tilstrcekkeligt, at en enkelt eller enkelte af Kommissionens Medlemmer indsinde sig i Distriktet. Ved Lovudkastets §§ 42—50 findes kun Anledning til den Bemcerkning, at Straffen for fvigagtige Opgaver og Selvangivelfer er fat i Forhold til det, fom er Forbrydelfens Gjenstand, altfaa til det Skattebelpb, Vedkommende har fpgt at unddrage sig, og ikke til det som han har søgt atfordplge; denne Fremgangsmaade krcever dog en Bestemmelse om det mindste Belpb, hvorunder Boden ikte kan gaa. I Tilfcelde af Tilbagefald har man troet, at stjcerpede Straffe høv komme til Anvendelse. Nogen Straf for Uagtfomhed er ikke opstillet. Skattebeslutningen §§ 1—2. I Henseende til Indtcegtsstattens Tillempning paa Jordbrugsindtcegten har der inden Kommissionen gjort sig afvigende Meninger gjcrldende. Trende af dens Medlemmer, Harbitz, Rygh og Ueland have stemt mod Skattebestutningens §§ l og 2, §6 andet Led og § 7 No. 2 sidste Led, No. 5, 6, 7, 8 og 10 samt mod Lovudkastets §§ 12 og 13, idet de ikke have sundet det npdvendigt at opstille sceregne Bestemmelser om Iordbrugsindtcegtens Anscettelfe. De Ivrige Medlemmer stulle i det Felgende udvikle sine Meninger. En Fremstilling af de Midler, som kunde benyttes ved Bestemmelsen af den rene Indtcrgt af Iordbrug, findes i den Anviisning til Beregningen af den stattepligtige Indtcrgt, fom ledsagede et celdre Udkast til en Lov om Indkomststat for Danmark. I Henseende til Iordbruget gaves der felgende Anviisninger: 1. Forfaavidt vedkommende Iordbruger havde ført npiagtigt Regnstab over alle sine Indtcegter og Udgifter, fkulde den stattepligtige Indtcrgt paa Grundlag af Regnstabet beregnes efter en temmelig detailleret Veiledning om Benvttelfen af dets enkelte Poster. 2. sig og Familie i Penge, Produkter og Gjenstande af Penges Vcerd — Beboelfesbekvemmelighed, Brcendfel, Udgifter til Heste og Bogne, forn ikke holdtes for Driftens Skyld o. f. v. derunder indbefattede — og hertil lagde, hvad han havde anvendt til at forbedre sin Eiendom og forpge sin Bescetning og sit Inventarium, samt endelig det Belpb, hvormed han ved Overstuddet af sit Iordbrug ellers havde forpget sin Formue. 3. Hvis heller ikke denne Fremgangsmaade var anvendelig, skulde man for de Landeiendommes Vedkommende, fom efter Skik og Brug vare Gjenstand for Bortforpagtning, undersoge, hvilken Forpagtningssum der kunde erholdes af Eiendommen med Befcetning og Inventarium, nåar Forpagteren stulde holde Alt vedlige og betale alle Skatter og Afgifter og til den faaledes udfundne Sum lcegge et pasfende Belob for den Indtcrgt, fom Bedkommende maatte have ved sit personlige Arbeide, og som Forpagteren maatte have havt til sit Underhold og for sit Arbeide. Herfrå stulde alene blive at drage Renterne af Heftelferne i Eiendommen og den som Driftskapital optagne lpfe Gjeld. 4. Bed de Eiendomme, fom i Almindelighed ikke vare Gjenstande for Bortforpagtning, stulde man tåge deres Salgsvcerdi til Udgangspunkt. Til Renterne af Salgsvcerdien stulde lcegges den Bcerdi, fom Anvendelfen af Eierens og hans Hustrus Arbeidskraft i Eiendommens Drift maatte antages at have. Fra denfaaledes udfundne Sum skulde igjen drages Renterne af Heftelferne og den føfe Driftsgjeld. Det er alene ved de tvende fprstncevnte Fremgangsmaader, at den virkelige aarlige Nettoindtcrgt udfindes, ved den første umiddelbart, ved den sidste middelbart ved Hjcelp af Beregninger over de personlige Udgifter og Kapitalforpgelser. Men de have begge faa ringe Tilknytningspunkter til de virkelige faktifie Forholde og ere i det Hele faa komplicerede, at de enkelte Iordbrugere — felv deres Oprigtighed forudfat — ikkun i de fcerrefte Tilfcelde Mde kunne opgive sin rene Indtcrgt med fornpden Npiagtighed, og at enhver virkfom og reel Kontrol med Indtcegtsanscettelsen stulde møde uoverstigelige Vansteligheder i det Besvcer og de Omkostninger, hvormed den vilde vcrre forbunden. 0. M 15. Cm Indf«relsc as Indlomftflat til Etattlassen. smaa Eiendomme og selv deeltage i det daglige Arbeide, hverken have stor Opfordring eller synderlig Leilighed. RegnfiabsfDrselen møde? derhos en af Iordbrugernes individuelle Vilkaar uafhcengig Vanstelighed i Iordbrugets egen Natur. Thi medens Produktion og Konsumtion ved andre Nceringer forherstende formidles ved Kjob og Salg, produceres der i Iordbruget i overveiende Grad umiddelbart til Producentens egen Konfumtion; den Uklarhed, fom dette foraarsager ved Beregningen af den rene Indtcegt, foroges endvidere ved Vansteligheden af at trcekke den rette Grcendse mellem Driftsomkostningerne, og hvad der er medgaaet til Forbedringer og altsaa alene er en Kapitalforøgelfe. Medens saaledes Regnstabsholdet ved de andre Nceringer i det Store tåget er givet ved Virksomhedens egen Natur, antager det ved Iordbruget en kunstig og indviklet Karakter. Det maa derfor erkjendes, at Beregningen af den aarlige Nettoindtcegt af denne Ncering forudfcetter en Intelligents og Nøiagtighed, som ikke kan paaregnes at vcere almindelig. Selv i Lande, hvor Iordbruget ftaar paa et høiere Standpunkt, hvor der sindes en Mcengde store Eiendomme under Forvaltning af specielt uddannede Landmcend, og hvor baade Nødvendigheden af og Vvelsen i at foretage Beregninger over det aarlige Nettoudbytte er større, har man for det Meste maattet vcelge en anden Fremgangsmaade. Vistnok blev der ved den i Danmark i 1864 paalagte Krigsstat ikke gjort nogen Forstjel mellem Indtcegter af Iordbrug og af andre Kilder; men det Exempel kan — om det har lykkes — paa Grund af Anvendelsen af Repartitionssystemet og Indkomststattens Kombination med en Skat af Hartkornet ikke tjene til nogen Veiledning ved en Bestatning, hvor faadanne Holdepunkter mangle. Idet man saaledes har troet, at Bestemme!- sen af den enkelte Iordbrugers virkelige aarlige Nettoindtcegt maa opgives, ftemstiller sig strax den Udvei at omgaa Vansteligheden ved at begrcrndse Indkomststatten til den saakaldte mobiliaire Rigdom. Men det kunde selvftlgelig ikke stee paa den Maade, at man ganste undtog en saa vigtig Indtcegtskilde fom de faste Eiendomme fta den direkte Bestatning. I de Lande, hvor en faadan Begrcendsning har sundet Sted, har den derfor altid vceret motiveret derved, at der allerede existerede andre direkte Skatter af disfe Eiendomme. Skatter, som have sin sceregne og af Indkomststatten uafhcengige Berettigelse, og indfircenkede sig til at spge et passende LEqvivalent for denne Skat paa det Punkt, hvor dens fcedvanlige System viser sig ubrugeligt. Gaaende ud fra denne Betragtningsmaade, maatte man komme til en Matrikulstat, hvorved Iordbrugsindtcegten blev bestattet omtrent i samme Forhold som de andre Indtcegter, og hvorved Skattevdernes individuelle Vilkaar blev tillagt saamegen Vcegt, at der blev givet Afkortning for Gjceld og Forforgelsespligt. Ligefom imidlertid en faadan Skat paa Grund af sin tvetydige Stilling lettelig ftemsMer sig fom udwmmende, saaledes er det ogsaa forbundet med Vanstelighed at foretage faa Beregninger af de forstjellige Nceringers Nettoudbytte, at endog betydelige Misforhold i Skattebyrdens Repartition mellem Iordbrugsindtcegten og andre Indtcegter skulde kunne undgaaes. Af disse Grunde har man — endog bortseet fra den Hindring, som den netop stedsindende Revision af Matrikulen foraarsager — troet, at man i det Mindste for Tiden ikke burde vcelge en Matrikulstat, saalcenge der kunde paavises nogen anden Udvei, hvorved man undgik at foregribe en fastere Ordning af Bestatningen af de faste Eiendomme, og hvorved man i hoiere Grad kunde bevare Indkomststattens Natur. En faadan findes, nåar man vil tåge Iordeiendommenes Salgsvcerdi til Hjcelp ved Bestemmelsen af den rene Indtcegt af Iordbrug. Iftlsse det engelste System svares Indkomststatten af Jord eiend ommenes aarlige Vcerdi efter en Skattesats, der i Tidsrummet fta 1642 til 1853 i England udgjorde paa Eierens Haand 7 d. og Tf>aa Bmgerens 3| d., eller nåar Eiendomsret og Brugsret er samlet paa samme Haand 10£ d. af Pundet. Den aarlige Vcerdi er sat lige med den aarlige Forpagwingssnm, som svares af Aendommen, forudfat at Forpagtningen er indgaaet inden 7 Aar før Skatteligningen og med fuldt Vederlag for al mulig Brug og Benyttelfe.af samme; hvis denne Fremgangsmaade er «anvendelig, føges Eiend ommens aarlige Vcerdi eller den Leiesum, hvorfor den kunde have vceret bortforpagtet, bestemt paa anden Maade og navnlig ved Hjcelp af den i Anledning af Fattigskatten stedfundne Ligning eller ved Taxt. Hvis Afgroden er bleven bestadiget ved Oversvymmelse eller andre Naturaarsager, er der vistnok under visse Betingelser Adgang til at erholde Nedscettelse; men der tages intet Henfyn til, om Eiendommen paa Grund af Vanrogt eller fpeciel Anvendelse ingen Indtcegt giver; Om 3ndf««lse of Zndlomftfiat til Statskassen. Afkortning Sted for Omkostninger ved Reparationer eller Assurance af Eiendommens Hufe. Soni det heraf sees, er altsaa den samlede rene Indtcegt af et Iordbrug anstaaet til een og en halv Gang den aarlige Leievcerdies Beløb; opløfer man den i dens tvende Bestanddele, viser det sig, at Eierens Anpart vistnok har et temmelig, adceqvat Udtryk i Forpagtningsfummen, at Brugerens derimod aldeles ikke paa selvstcendig Maade bliver bestemt, men alene ved en almindelig og omtrentlig Forhaandskalkule er sat lige med den halve Deel af hvad der tilsalder Eieren, Det maa derhos bemcerkes, at det Gruudlag, hvorpaa Brugsindtcegtens Beregning er bygget, nemlig den aarlige Leievcerdi, mere beror paa almindelige end individuelle Vilkaar. En ligefrem Overfprelse af det engelste System er ester vore Forholde umulig, da den langt overveiende Deel af al Jord bruges af Eieren selv. Men ester sin Tanke forer det til, at man maatte kunne benytte Salgsvcerdien fom Udgangspunkt for Indtcegtsanfcrttelsen. I Principet giver nemlig Salgsvcerdien et lige faa sikkert Grundlag som den saakaldte aarlige Vcerdi eller Leievcerdien. I begge Tilfcelde har Hensynet til det rene Udbytte, som kan haves af Eiendommen, den samme Indstydelse, og nåar det maa erkjendes, at det almindelige Forhold mellem Tilbud og Spgning i høiere Grad bestemmer Vilkaarene ved saadanne individuelle Forhold, som større eller mindre Duelighed o. desl. gjcelder dette ikke mindre ved Leie end ved Kjpb og Salg. Det er vistnok en nødvendig Følge Heras, at man ad begge Veie snarere sinder en Maaleftok for, hvad Eiendommen under normale Forholde og i Gjennemsnit kan kaste af sig, end for hvad Eieren eller Leieren efter sine Vilkaar virkelig har bragt ud af den; men denne Ufuldkommenhed, der heller ikke ganste kan undgaaes ved et umiddelbart Skjøn over Aarsindtcegten, er efter Indtcegtskildens Natur ingen Uretfcerdighed, og har derhos den gode Side, at Besiatningen ikke faa hurtigt følger ethvert Fremstridt i Iordbruget. Mange Omstcendigheder have hos os samvirket til, at man har faaet en stor Vvelse i at stjsnne en Iordeiendoms Salgsvcerdi, og at der er blevet opfamlet en Mcengde statististe Oplysninger om Iordegodsvcerdien i de forstjellige Distrikter. Ved at kombinere disse statististe Data med Skattekommissionernes Skjpn, maa man kunne vinde en ganste paalidelig Garanti for Salgsvcerdiens rigtige Anscettelse. Matrikulens Revision strider frem, mere og mere kan anvende Matrikulstylden som en Maaleftok for Eien* dommenes indbyrdes Vcerdiforhold, vil Systemet ogsaa erholde en stor Lethed og Bekvemhed i Anvendelsen. . Et i visse Maader analogt System har helt siden 1813 vceret brugt i Sverige og ifølge den anden Artikel i Bevillingsforordningen af 26de Oktober 1860 er den paa faste Eiendomme, Kapital og Arbeide hvilende Deel af den faakaldte "Almanna Bevillingen" endnu umiddelbart knyttet til de faste Eiendommes Vcerdi og alene for Kapitalens og Arbeidets Vedkommende lagt paa Indkomsten. Efter dette antager man, at der er faameget mindre Betcenkelighed ved at benytte Salgsvcerdien fom Grundlag ved Beregningen af den rene Indtcegt af Iordbrug. Da fem Procent er den Indtcegt, som Enhver uden Resiko og Arbeide efter den hos os gjceldende Rentefod i Regelen har af sin Kapital, maa man i Lighed med, hvad man i andre Tilfcelde har gjort, ogsaa for Iordbrugsindtcegtens Vedkommende kunne fixere fem Procent af den i Iordbruget staaende eller med andre Ord af den ved Eiendommen, dens Befcetning og Driftsmidler reprcefenterede Kapital, fom Indtcegtens mindste Beløb. Hertil er det nødvendigt endnu at lcegge Indtcegten af Eierens og hans Hustrues Arbeide. I Henfeende til de Poster, som her stulle komme til Frådrag, maa det bemcerkes, at reelle Byrder, Driftsomkostninger og Reparationer allerede influere paa Salgsvcerdien; Skatter antages i Almindelighed ikke at burde komme til Afkortning. Det staar saaledes, bortfeet fta ganste underordnede Byrder og Afgifter, alene tilbage at omhandle Renterne af den Eiendommen paahvilende Pantegjceld, Føderaads- og Fledføringsydelfer samt Renterne af den løse Gjceld. Forsaavidt den sidstncevnte Gjceld alene er et forud optaget Forstud paa Indtcegter, hvoraf Vedkommende lever, og følgelig gaar ind under de til hans perfonlige Underholdning anvendte Udgifter, kan den allerede efter de almindelige Negler for Beregningcn af den rene Indtcegt ikke bevirke Afkortning. Saaledes begrcendset kan den Iordbrugerklassen paahvilende løse Gjceld alene betragtes fom laant Driftskapital, der paa Debitors Haand er reprcefenteret gjennem Befcetning og andre Driftsmidler. Det er ogsaa Regelen, at Jordbrugerne, om den løse Gjceld skulde voxe op over denne Grcendse, forsøge at bringe den ned til en passende Størrelse ved Hjcelp af Pantelaan. Om Indfsrelse of IndlomMt til Statskassen. Enkelte kunne vistnok have og i lang Tid bcere en meget betydeligere Diskontogjceld, men i faa Fald har det sin Grund deri, at de ved Siden af Jord- m bruget drive en eller anden samme uvedkommende Syssel, under hvilken Forudscetning deres lose Gjceld vedkommer Opgjoret over deres Indtcegter udenfor Iordbruget. Hvis felve Eiendommen skulde vcere indkjobt ved Hjcelp af Diskontolaan, er det saaledes stiftede Gjceldsforhold enten ganste forbigaaende eller faa extravagant, at det er umuligt at tåge det i Betragtnmg. Nåar folgelig Afkortningen er indstrcenket til Driftsgjcelden, og denne alene kan kontrolleres ved Hjcelp af Driftsmidlerne, frcmstiller det sig som den naturligste Lysning af Vansteligheden at liqvidere den lose Gjceld med Bescetning, Arbeidsredskaber og omlobende Kapital. Ligesom det er klart, at Iordbrugerklassen som en Heelhed betragtet ikke skulde lide herunder, saaledes er det heller ikke antageligt, at man paa denne Maade skulde gaa nogen enkelt Iordbruger, hvis Forhold ikke skulde vcere aldeles anomalt, for ncer. Derimod er det klart, at de, som enten slet Intet skylde eller kun have en ubetydelig tøs Gjceld, vilde vinde Noget ved en saadan Anordning, men ligesom den ikke paaforer andre Skatteydere nogen stprre Stattebyrde, saaledes er Statens Interesse fyldestgjort ved den Lethed og Bekvemhed, som den giver Skatskrivningen. Nåar man derhos overlader det til Debitor at indeholde den Skat, som Kreditor skulde have erlagt af Renteindtcegten af sin Pantefordring, hviler Bestatningen af Iordbrugsindtcegten i sine Grund.trcek paa en efter Iordegodsvcerdien beregnet Indtcegt alene med Afkortning for Fsderaads- og Fledforingsydelser. De vcesentligste Forflrifter, som denne Beståtningsmaade krcever, referere sig til Udfondringen af Iordbrugsindtcegten fta Indtcrgter af andre Kilder, til Iordeiendommenes Vcerdfcettelfe og til Forholdet mellein Eier og Bruger. I forstncevnte Henseende gjcelder det at bestemme Iordbrugsindtoegten eller den saakaldte Indtcegt af skyldsat Jord paa saadan Maade, at man deels ikke gaar videre end Viemedet krcever, deels kan benytte Mattikulen som Maalestok for Eiendomnlenes indbnrdes Vcerdiiorhold. Som en Fjelge heraf har man i Udkastets § 1 gjort Delingen afhcengig ikke blot af Erhvervskilden men ogsaa af Erhvervsnlaaden. temmelig omfattende Opregning af Sysler, fom vedkomme Iordbruget. Man har derncest ganste undtåget Indtcegter af faadanne scerstilt styldsatte Tomter og Grunde, hvis hovedsagelige Vcerdi ligger i de paa samme opfyrte Bygninger og Anlceg; efter sin Tanke skulde vistnok Undtagelsen have omfattet Indtcegter af ethvert Huus og Anlceg, forsaavidt det var Iordbruget eller dets Drift uvedkommende, uden Hensyn til, om Toniten var scerstilt skyldsat eller ikke, men Oplosningen af de Indtcegter, som haves af en og samme Eiendom, i forstjellige Klasser har faameget mod sig, at den saavidt muligt bor undgaaes; hvad Hovedfagen angaar, nemlig de industrielle Anlceg, ville allerede de om Erhvervsmaaden indtagne Bestemmelser medføre, at deres Afkastning i Neglen vil blive henfort til Indtcegter af andre Kilder, og for Hufes Vedkommende vil den Leieindtcegt, som paa Landet kan haves af dem, sjelden vcere af den at det ikke skulde vcere hensigtmcessigere i de faa Tilfcelde, hvor den kan faa nogen Indstydelfe, ved scerstilt Taxt at bestemme den Iordeiendoms Salgsvcerdi, paa hvis Gnmd de ligge. Endelig har man for at afstjcere Tvivl om Smaating i Udkaftets § 7 No. 8 indtaget en Bestemmelfe, hvouefter der ikke tages noget Hensyn til Indtcegter af andre Kilder, nåar de ikke udgjore mindft 20 Spd. De om Vcerdscettelsen opstillede Regler findes i Lovudkastets § 12. Uagtet man vistnok font en almindelig Regel kan gaa ud fra, at de Priser, som betales for en Eiendom, rette sig efter den rene Indtcegt, som kan haves af den, kunne dog personlige Hensyn, lokale Forholde og rent forbigaaende Konjunkturer undertiden forstyrre den rette Forholdsmcessighed. Da faaledes Vcerdien ikke umiddelbart kan bestemmes efter den virkelige betingede Kjpbesum, maa den sande Salgsvcerdi foges bestemt ved SkjM, hvorved saadanne sceregne Omstcendigheder kunne scettes ud af Betragtning. Uden noget Holdepunkt at lcegge denne Vcerdfcettelse i Skattekommissionens Hcender, er efter de Erfaringer, som ere blevne gjorte i Sverige, utilraadeligt. Thi medens Taxtvcerdien af Huus, Tomter og Vyjord ifølge statistist Tidsstrift fta 1813 til 1861 steg fra 67 til 258 Millioner Rdlr. Rmt., faldt Taxtvcerdien af Iorbrugene i samme Tidsrum fra 480 til 444 Millioner Rdlr. Rmt., faaledes at Taxtvcerdien i 1857 i Gjennemfnit for hele Riget forholdt sig til de virkelige Priser som 1 til 2,85 og for de 18 Lan, for hvis Vedkommende Opgaver havdes, til Laanetaxtvcerdien, fom 1 til 3,86. Om Indfvrelse of Indtomftstat til Statskassen. at tilveiebringe et Grundlag for Skattekommissionens Skjøn ved Hjcelp af Beregninger over Iordegodspriferne i de forstjellige Skattedistrikter. Viemedet krcever imidlertid ikke, at der tillcegges disse Beregninger, hvis Udarbeidelse maatte kunne overlades Finantsdepartementet, nogen anden eller større Betydning end at vcere den Maalestok, hvorefter det afgjøres, om Vcerdfcettelsen ubetinget bør underkastes Overstattekommissionens Prøvelse. For at Vcerdfcettelsen, der paa Landet er Skatskrivningens Forudscetning, ikke stal forsinke denne alt for meget, har man antaget, at enhver Skatteog Overstattekommission, bortfest fra det første Aar, bør statstrive efter den Vcerdfcrttelse, som den ncermest forudgaaende har foretaget, men at den bør vcerdfcette med bindende Virkning for den ncermest paafølgende. Paa denne Maade vil det vcere muligt at udscette Vcerdfcettelsen, indtil den har tilendebragt sine øvrige Forretninger. Nåar herimod gjøres den Indvending, at den kan komme til at statstrive efter en Vcerdfcrttelse, som den bagefter underkjender, maa hertil svares, at Skatstrivningen overalt beror paa Indtcegterne og Forholdene, ikke paa Skatstrivningstiden, men i det eller de sidstforløbne Aar. Der er ellers Meget, som taler for, at den engang foretagne Vcerdscettelfe enten ubetinget eller med Overstattekommissionens Billigelfe blev gjort gjceldende for et lcrngere Tidsrum f. Ex. tre Aar, men da der navnlig i Begyndelsen kunde vise sig enkelte vcesentligere Uforholdsmcessigheder, og da der altid kan indtrcede Forandringer ogsaa inden et saadant Tidsrum, har man troet, at det var at foretrcekke, at der hvert Aar havdes Adgang til en Revision, der i faadanne Tilfcelde kunde yde Hjcelp. Nåar det gjcelder Forholdet mellem Eier og Bruger, maa man sondre mellem de Brugere, til hvem Eieren kan antages at have afstaaet Eiendommens Drift, og dem, fom han alene har antaget for at vinde Arbeidskraft eller anden Lettelfe ved Eiendommens Drift eller Opdyrkning. Hvad de sidste eller Hunsmcendene angaar, kunne de felvfølgeltg ikke bevirke nogen Deling af den Indtcegtsstat, fom bliver at beregne af Eiendommen. I Overeensstemmelfe hermed har man affattet Skattebestutniugens § 2 saaledes, at Eieren underet har at udrede Skatten, medrnindre Eiendommen er borthygstet, bortforpagtet eller henlagt til noget Embede eller Bestilling, det vcere til Benyttelfe for Entbeds- og Bestillingsmanden felv eller hans Enke; helt er overladt en enkelt Bruger, men ogfaa det, at den i fcerstilte Dele bruges af flere med Henfyn til Driften af hverandre uafhcengige Brugere. Blandt dem, hvis Brugsindtcegt kan komme til at bevirke en Deling af Indkomstflatten af styldfat Jord, har man ikke fpecielt ncevnt Arvefcestere, fordi Arvefceste ikke er noget selvstcendigt Begreb, men alene udtrykker en Egenstab ved Eiendomsog Leieforholdet; man har derfor gaaet ud fra, at Arvefcesteeiere, hvad enten deres Eiendom er fær» stilt styldfat eller ikke, ville blive behandlede som andre Eiere, og at Arvefcrsteleiere, forfaavidt de ikke ere Husmcend, fom andre Leilcendinge eller Forpagtere. Skjønt Husmcend efter det Anførte ikke kunne bevirke nogen Deling i den Indtcegtsstat, fom beregnes den, der har Eiendommen under sin Drift, ere de dog for sit eget Vedkommende stattepligtige for den Indtcegt, de have af deres Plads. Men man har alligevel troet, at Anfcettelfen af deres Indtcegt af Pladfen vilde volde det Offentlige mere Befvcer, end Sagen felv er vcrrd, og at man derfor gjorde rettest i at betragte denne Indtcegt fom statlagt gjennem den, til hvis Drift Husmanden er knyttet. Forfaavidt man flulde ville give den Tvivl, som herimod inden Kommissionen har gjort sig gjceldende, nogen Følge, kunde man betragte Indtcegten af Pladfen under Synspunktet af en Lønning, hvoraf Husmanden, hvis den alene eller i Forbindelfe med hans andre Indtcrgter gik op til et statbart Beløb, vilde blive stattepligtig efter de fcedvanlige Regler. Ledet af den samme Vetragtning og under den famme Tvivl har man ogsaa forestaaet, at Indtcegt ifølge Føderaads- eller Fledføringskontrakt, bestaaende i Bolig og Brug af nogen Del af Iorden, hverken bor komme til Afdrag i Eierens eller til Tillceg i Foderaadsmandens Indtcrgter, hvorved man fcettes istand til at bestemme de Føderaads og Fledføringsydelfer, hvorom der bliver Spørgsmaal, alene ved Hjcelp af det Dokument, hvori de ere betingede. Skattebeslutningens §§ 3—4, der i det Hele er overensstemmende med de fcedvanlige Regler for Beregmngen af den rene Indtcegt, foranledige den Bemcerkning, at" 0 flSI^ Dm Indfsrelse af SnMont r tfTat til Statskassen. Pantegjcelden og deslige forklares af Bestemmelferne i § 7 No 4. Nåar det endvidere er bestemt, at direkte Slatter ikke stulle komme til Afdrag, er det steet vcefentlig af den Grund, at de heller ikke ere tagne i Betragtning ved Iordbrugsindtcegtens Anfcettelfe, og at de i det Hele ikke kunne faa nogen bemcerkelig Indflydelfe paa Resultatet. Et af Kommissionens Medlemmer har dog hertil villet knytte den Bemcrrkning, at Overholdelfen af Ligheden mellem Iordbrugsindtcegten og andre Indtcegter vistnok forer til dette Refultat, forfaavidt angaar de perfonlige Skatter, der desuden kunne lade sig opfatte under Synspunktet af en personlig Omkostning; men nåar det gjcelder Skatterne af de faste Eiendomme, der vcd Iordbrugsindtcegtens Anfcettelfe gjor sig gjceldende ved Bestemmelsen af Salgsvcerdien, krcever netop dette famme Princip, at der ved Beregningen af Indtcegter af andre Kilder tillades Afkortning. Skattebeflutningens §§ 5—6. Nåar man gaar ud fra, at Ligelighed i Bestatning er eensbetydende med Ligelighed i Offer, eller at Retfcerdigheden krcever, at Alle stulle fole det samme Tryk, maa man nodvendig anvende en storre Lempe i Bestatningen af de til Existencen nodvendige og paa Arbeidet beroende Indtcegter. Man har derfor, i Analogie med hvad der befolges ved Kommunestatternes Udligning og i Overensstemmelse med vore Scedvaner, troet at burde gjore denne Betragtningsmaade i nogen Grad Fyldest ved at forestaa, dels at man i visse Tilfcelde lader en Deel af Indtcegten skattefri, deels at man anvender en hoiere Skattesats ved Indtcegter af Formue end ved andre Indtcegter. Nåar faaledes den hoiere Skattefats knyttes umiddelbart til Indtcegten, er det en ligefrem Folge, at de Dele af Formuen, fom efter sin Bestaffenhed ere uproduktive, maa udsondres; det er ftemdeles nodvendigt at gjore en Undtagelfe for Livrente og lignende Indtcegter, der ikke alene ere en Renteindtcegt, men ogfaa et Kapitalforbrug. Den Deel af Indtcegten, fom kunde anfees fom en af Arbeidet uafhcengig Rente af Kapitalen, har man troet at kunne fælte til 5 pCt. Forholdet mellem den Skattesats, hvorefter Indtcegter af Formue stulle bestattes, og den fom maatte blive at anvende paa andre Indtcegter, kan ikke paa nogen bindende Maade begrundes. De Forstag, fom i England ere blevne fremfatte om en forskjellig Skattesats for den varige og den forbigaaende Indkomst have ifcer standfet ved Forholdstallene 4 til 3 og 3 til 2. Skilling af Daleren, har ikke kunnet undgaa at vcelge oe sidste Forholdstal; men den vil herved ikke have udtrykt, at de, om Skattefatferne fcettes hoiere, vise det Maadehold i den strengere Bestatning af Formuen, som i saa hoi Grad paakrceves. Ved Bestemmelferne om det stattefri Belob har man fogt at tillempe det System, fom bruges ved Fastfcettelfen af den statbare Indtcegt i den kommunale Ligning, i faavidt muligt simple og lette Former. Man har faaledes optaget Klasfeznddelingen, men alene bibeholdt treKlasfer; ved Valget af de Perfoner, fom influere paa Klasfeinddelingen, kunde der reises Sporgsmaal, om det ikke for at lette Skatfkrivningen kunde vcere hensigtsmcessigt at opfatte Foderaads- og Fledforingsydelfer som et Slags Forsorgelse, der alene indvirkede paa Klassiftkationen; men den Lettelse, som paa denne Maade kunde ydes, vilde formeentlig ikke vcere fuldt tilstrcekkelig. Som en principiel Afvigelse maa bemcerkes, at den statbare Indtcegt efter Udkastet ikke maa sættes lavere end 5 pCt. af Formuen, hvilket vil have den Folge, at ingen Deel af den Indtcegt, fom kan betragtes fom et af Arbeidet uafhcengigt Udbytte af Kapitalen, lades fiattefri. Denne Forstjel beroer paa den Tanke, at Omkostningerne ved den personlige Underholdning udgjore en Betingelfe for Indtcegtens Erhvervelfe og faaledes i visse Maader have en stor Lighed med defaakaldte Driftsomkoftninger, men at de intet faadant Sammenhceng have med den af Arbeidet uafhcengige Kapitalgevinst; man tor derhos opstille fom en almindelig Regel, at Enhver underholder eller i alle Fald kunde underhalde fig og Sine ved sit personlige Arbeide, og at en til hans Behov svarende Indtcegt fra en faadan Kilde kan eller bor forudfcettes at vcere tilstede, om den end ikke kan paavises. Denne Betragtningsmaade vil formeentlig findes berettiget, hvor der handles om Indtcegter af fast Eiendom eller af en større Kapital, men det kan ikke negtes, at man herved kommer ned til de allermindste Indtcrgtsbelpb, og at de Grunde, hvorfra man er gaaet ud, tildels tabe sin Gyldighed, nåar vedkommende Skatteyder med Nod og neppe kan leve af Renterne af sin Kapital og formedelst Alder eller Sygdom er ude af Stand til at arbeide. Om Indfsrsel af Indtomststat til Statskassen. overhovedet blive bemcerkede, vil vcere ncesten uføleligt, deels fordi Opkrcevningen for det Meste vil kunne stee gjennem en Bank eller ved Afkortning i Renter af Panteobligationer og Udbytte af Aktier og faaledes falde meget let og lempelig. Skattebeslutningens §§ 7 — 10. Den vcesentligste Undtagelse, som er gjort fra den almindelige Regel om Beregningen af den statbare Indtcegt i § 7 No. 9, sindes i samme Paragrafs No. 5 og 6, som omhandle Indtcegt af styldsat Jord. Den Fraktion af Kommissionen, som har stemt for disfe Beftemmelfer, tror nemlig, krcever, at den statbare Indtcegt i de forstjellige Skatteklasfer sixeres til en bestemt Procent af Iordeiendommens Salgsvcerdi. Gaar man ud fra den almindelige Regel, at den statbare Indtcegt aldrig stal fcettes lavere end fem Procent af Formuen, flyder allerede heraf, at den statbare Iordbrugsindtcegts Minimum, felv i tredie Klasfe, maa bestemmes til fem Procent; nåar det endvidere er antaget, at de til Skatteyderens og Families Underholdning sixeredc Beføb ere tilveiebragte udenfor de fem Procent, er det en nødvendig Følge, at den mindste Indtcegt i de to andre Klasser, hvor Afdraget er mindre, maa fcettes noget høiere. Nåar man vil opnaa den Bekvemmelighed, fom er forbunden med en Fremgangsmaade, hvorved Klasfernes indbyrdes Forhold udtrykkes i visse Procent af Vcerdien, kan man uden synderlig Brud paa den Tanke, hvorpaa Hovedregelen beroer, anscette den.mindste Indtcegt i de tre Klasser til 5, 6 og 7 Procent af Salgsvcerdien, eller hvor Forstjellen mellem Klasferne herved bliver for stor, d. e. ved de store Eiendomme til 6 Procent i Iden Klasse og et Tillceg eller Frabrag af 100 Spd. i de andre Klasfer. Uagtet Iordbrugsindtcegten maaste tør fcettes noget høiere, maa det dog bemcerkes, at det paa Grund af den Konkurrence, fom nødvendig maa finde Sted i en Ncering, hvorfor den største Deel af Folket er opdraget, er antageligt, at man i Iordbrnget nøier sig med en noget mindre Kapitalgevinst og Arbeidsfortjeneste end i de andre Nceringer. I Betragtning heraf har man ikke troet at burde gaa udover de ncevnte Forholdstal, idet matt har forudfat, at Unøiagtigheden i ethvert Fald ikke vil vcere større, end at den erstattes ved den større Lethed og Bekvemhed, som herved opnaaes. Brugsvilkaarene, hvorunder ogsaa gaar den Tyngsel, som ved Arbeids- eller Kjørselspligt maatte vcere ham paalagt. Det maa dog bemcerkes, at en scerskilt Taxt over Eiendommen undertiden vil knnne paakrceves, nemlig nåar det gjcelder en fiattepligtig Forpagter af en fcerstilt Deel af Eiendommen. Men da baade en faadan Taxt og Vcerdfcettelfen af Brugsvilkaarene ikke vil fornødiges hvert Aar, har man forudfat, at Bestemmelfen af Brugsindtcegten i det Hele ikke vil falde synderlig vanstelig. Skulde efter denne Beregning Imet blive tilbåge fom statbar Indtcegt paa Brugerens Haand, maa hans Kaar antages at vcere faa ringe, at han heller ikke burde have vceret ilagt nogen Skat. I faadant Tilfcelde vil det naturligvis vcere Eieren, fom har Fordelen og maaste endog noget Mere end Fordelen af Eiendommen; ligefom det allerede er en Fylge af, hvad tidligere er udviklet, at han ikke kan krceve nogen stattefri Deel af den Fordeel, fom gjennem Udleien tilstyder ham, saaledes medfører ogsaa § 7 No. 7, at han bliver stattepligtig af det fulde Beføb, hvortil Fordelen er anfat, uden Henfyn til om dette maaste er større end den Indtcegt, som vilde have vceret at beregne, om han selv havde brugt Eiendommen. Der har vceret Spl<rgsmaal inden Kommissionen om ikke Tiendeafgifter, Leding og andre Iordebogsrettigheder famt løs Landskyld burde komme til Afdrag i den Indtcegt, fom bliver at beregne af styldfat Jord, men da de ikke lettelig fkulde kunne ytre nogen bemcerkelig Indstydelse paa Skatten, har man alene tilladt Afdrag for Fpderaads- og FledfMngsydelfer. Forfaavidt Lettelfe paa Gmnd af Forfsrgelfespligt efter de her forklarede Regler allerede er kommet Skatteyderen tilgode ved Beregningen af hans Indtcegt af stvldfat Jord, maa han, hvis han ogsaa har Indtcegter af andre Kilder, blive at skatstrive for deres fulde Belpb. De hertil sigtende Beftemmelfer ftndes indtagne i § 7 No. 8. Dette er maaste ikke ganste billigt mod den, som ikkun har et ganste ubetydeligt Stykke Jord, og for hvem Iordbrnget saaledes er en Bifag, men man har maattet affatte Regelen efter de alminlige Forhalde. Hvad den Indtcegt, fom af Embedsgaarde og desl. tilstyder nogen Embeds- eller Bestillingsmand eller hans Enke, angaar, paakrceves en Deel specielle Regler, fom ere indtagne i § 7 No. 10. A UT IK Om Indfsrelse af Indtomstssat til Statskassen. og at han efter sin Stilling ikke kun eller stal ofre IordZruget sin Tid og sin Arbeidskraft, og at det derfor vilde vcrre ubilligt at beregne hans Indtcegt af Embedsgaardens Drift efter de famme Procentforhold, fom bruges ved anden styldfat Jord. Flertallet svarer hertil, at den Lempe, som dette Hensyn krcever, allerede er bleven Embedsmanden til Deel, idet han efter Udkastet ikke blot faar sin Indtcegt af Embedsgaardens Drift beregnet paa en Maade, hvorved den fcrdvanlige Godtgjørelfe for Familie ydes ham, men ogfaa af sin Indtcegt af andre Kilder ikke lcegges i Skat efter sin rene, men alene efter sin statbare Indtcegt. Nåar man har antaget at kunne beståtte Eiere af faste Eiendomme fom fri for enhver Pantegjceld, hviler dette paa den Forudfcrtning, at de alene forstyde den Indtcrgtsstat, fom Pantekreditor stulde have fvaret, og fom de derfor ifplge Udkaftets § 7 No. 4 stulde kunne erholde refunderede ved Rentens Erlcrggelfe. Fordelen ved et System, fom ftitager det Offentlige for at efterforste Pantegjcrldens Størrelse, og fom medfurer, at Kreditor udreder Skatten i det Vieblik, han modtager den beskattede Indtcegt, er indlyfende. Dets praktiste Udførbarhed afh«enger alene af, hvorvidt Debitor virkelig vil kunne opnaa Refusion af Kreditor. Men herfor taler ikke blot den Omstcendighed, at dette System benyttes i England og tildeels i Vsterrig, men ogfaa at det har ucrret anvendt i en Rcrkke af Aar i vort eget Land ved Qvartprocentflatten. Bestatningens Moderation og den i Lovudkastet indtagne Straffebeftemmelfe antages derfor i de Tilfcrlde, hvor Refusionen maaste kunde fynes tvivlfom, nemlig ved de privåte Pantelaan, at ville vcrre tilstrcrkkelig til at sikre Debitors Ret. Opgjpret mellem de to Parter har man fogt at lette ved at bestemme Skattefatfen ikke til en vis Pro cent, men et vist Antal Skilling af Daleren. Hvad derncest Regelens Omfang angaar, har man troet at kunne udstrcekke den til Iordafgift, Kornrente og Arvefcesteafgift af Eiendomsjord; men den er paa den anden Side affattet faaledes, at lø8 Gjceld, hvorfor er erhvervet Exekution eller Affcewing, eller fom er sikret ved deponerede Obligationer eller Skadeslssbrev, er udclukket, Inden disse Grarndser antager man ikke, at Nogen stulde komme til at indeholde hos fine Kreditorer et større Beløb, end han felv erlcrgger i Indtcrgtsstat; for faadanne Tilfcrlde sindes dog en Bestemmelfe, hvorefter Skatten ikke maa fcettes lavere end det Belpb, fom befindes at vcrre tilbageholdt; forsaavidt stattefrie Perfoner og Indretninger angaar, er indtaget i § 10. Denne Fremgangsmaade ved Bestatningen af Renteindtcegten af Pantelaan hviler paa en Tanke, som fører videre, nemlig at man saavidt muligt bør beståtte Indtcegten paa den Haand, hvor den først erhverves, og før den fordeles mellem dem, fom til famme ere berettigede. At Skatstrivningen herved vil vinde i Lethed og Sikkerhed, er klart; Spørgsmaalet er alene, hvorvidt man bør gaa. Medens man formeentlig ikke vil sinde synderlig Betcenkelighed ved Forstriften i § 7 No. 2, hvorefter anonyme Selstaber altid blive at statstrive for deres famlede rene Indtcegt, hvad enten den udbetales fom Udbytte eller anvendes til Reservefond eller paa anden Maade, vil man maaste sinde det mere fremmed, at Sparebanker og andre Indretninger, fom drive Bankforretninger, ifølge Udkastets § 7 No. 1 ogfaa stulle opkrcrve den Indtcegtsstat, fom deres Indstydere pligte at betale af deres Renteindtcegt. Den vcefentligste Indvending herimod er den, at man paa denne Maade endog rammer den allermindste Kapital; denne Mangel er unegtelig, og Kommissionen har allerede i en anden Forbindelse forklaret de Grunde, som have vcrret bestemmende, for den; paa dette Sted stal den kun bemcerke, at Bestatningen gjennem Sparebankerne og andre private Banker dog til Gjengjcrld yder Indstyderne den Fordeel, at deres Renteindtcegt, om den ikke udgjør fulde fem Procent af Indstudet, ikke bliver bestattet udover, hvad de virkelig oppebcerer. En Deel af Kommissionens Medlemmer, nemlig Broch, Cappelen og Bachke, har ikke vovet at gaa videre og have derfor voteret mod Udkastets § 7 No. 3. Den Indtcegt, fom vilde blive at beståtte efter Udkastets § 7 No. I ~4, maatte fom allerede statlagt ikke blive at tåge i Betragtning ved Anscettelfen af vedkommende Kreditors eller Interesfents Indtcegt. Dette vil han med Sikkerhed kunne opnaa ved at benytte Selvangivelfe. Det er kun ved det i § 7 No. 4 ncevnte Tilfcrlde, at det kan anfees nødvendigt at yde stattefrie Indretninger Erstatning. Den hertil sigtende Bestemmelfe er indtaget i § 10. Til Beregningen af, hvormeget en Indtoegtsstat overeensstemmende med Kommissionens Udkast stulde udbringe, haves fslgende Data: Indtcegtsstjøn for Aaret 1659 for samtlige Kjøb- og Ladesteder, undtagen Svelvig, Langesund, Stathelle, Tvedestrand, Lillesand, Mandal, Farsund, Flekkefjord, Egersund,Skudesnceshavn,Stenkjcer, Namsos og Hammerfest. Efter den vcd disfe anvendte Klasseinddeling vilde. Byernes statbare Indtcegt, nåar de af Kommissionen forestaaede Regler lcegges til Grund, udgjøre 7,352,31? £ Spd. Råar Hensyn tages til de i Extrakterne ikke optagne Byer, til den strengere Klasseinddeling, som her er bragt i Forstag, og til Tilvcexten siden 1859, kan det ncevnte Tal formentlig forøges til 8 Millioner Spd. Om Formuen haves ikke tilforladelige Oplysninger. Ifølge de Opgauer over stattelagt Formue for Aaret 1863, som have vceret indtagne i de offentlige Blade, stulde den for Byerne Christiania, Laurvig, Skien, Haugesund, Christiansund og Throndhjem have udgjort 23,876,550 Spd. Disse Byers statbare Indtcegt i 1850 udgjorde 3,434,805 Spd. Efter det samme Forhold skulde til den samlede statbare Indtcegt af 7,352,317£ Spd. svare en Formue af 50 Millioner Spd. I denne Sum er vistnok medtaget den, som By- Indvaanerne have i skyldsat Jord i Landdistrikterne, men paa den anden Side er herved langtfra medregnet alle mindre Formuer, som efter Kommissionens Forslag ville rammes af Skatten. Vcerdien af det matrikulerede Jordegods er i Finants-Departementet efter Matrikulen og Gjennemsnittet af de i 1850—1862 stedfundne Salg beregnet til 136 Millioner Spd. Iordegodspriserne have vistnok i enkelte af disse Aar og i enkelte Amter vceret for Høie. Sikkerhed antages, at Vcerdien kan scettes til 120 Millioner Spd. Regnes 2den Klasse som Middeltal, bliver den statbare Indtcegt af Jordegods 7,200,000 Spd. Hen maa imidlertid stee Reduktion paa Grund af Pantegjceld til de stattefri Indretninger og til de stattepligtige Banker og Private i Byerne, huis Indtcegter og Formue er medregnet i Byernes statbare Indtcegt. Det er vansteligt at opgjøre noget paalideligt Skjøn over, hvormeget der af denne Grund stulde blive at frådrage; ved at anscette samme til 20 Millioner Spd. rammer man formodentlig Sandheden temmelig ncer. Drages Renter Heras efter 5 pCt. fra Indtcegten af skyldsat Jord, udkommer en statbar Indtcegt af 6,200,000 Spd. og en Formue af 100 Millioner. Hertil maa lcrgges al den øvrige Indtcegt og Formue i Landdistrikterne, forfaavidt den ikke bestaar i Pantefordringer. Man regner saaledes formeentlig ikke for høit, om man scetter den samlede statbare Indtcegt i Landdistrikterne til 8 Millioner og Formuen til 110 Millioner. Det hele Lands statbare Indtcegt stulde herefter blive 16 Mill. og Formuen 160 Mill Spd., af hvilken sidste 5 pCt. udgjør 8 Mill. Spd. Efter Kommissionens Udkast til Skattebestutning stulde heraf svares en Indtcegtsstat af 1| Skilling af Daleren af 8 Mill. og 1 Skilling af Daleren af 8 Mill. Spd. eller tilsammen 166,666 Spd. I alle Fald antages det, at man med Sikkerhed kan gaa ud fra, at den forestaaede Indtcegtsstat vil indbringe mellem 150,000 og 200,000 Spd. In fidem O. A. Bachte. Som Medlem af Skattekommissionen har jeg ikke vceret enigsi forstjellige af de Anstuelser, som ere udtalte i dens Indstilling, deels af en Pluralitet og dels af en mindre Fraktion; jeg maa derfor ved Efterfølgende^gjøre Rede for mine afvigende Meninger. Seer man hen til vort ncervcerende Skattevcesens Historie, vil man erfare, at det paa en vis Maade har flabt sig felv, da Statsstyrelsen ikke af Princip har gjort det til, hvad det er, og denne Omstcrndighed er efter mine Tanker det bedste Beviis paa, at Systemet passer for os. Da vi ad- Mt fra Danmark felv overtog Huusholdningen, var den forZ' Kj<Zbftcedsstat, men medens Indtcegten paa denne Konto fremkaldte mange Klager og Restancelisten blev Aar efter Aar større, steg Toldintraderne saa meget, at de ncesten dcekkede hele Behovet. Da Land- og Kjpbstcedsstatten paa Grund deraf blev hævet, vakte dette vel Misnsie fra visse Hold, men i Almindelighed stor Tilfredshed, og da Statsstvrelfen efterhaanden har feet sig istand til at nedsætte Udfprselstolden og Tolden paa Livets fyrste Fornpdenheder, raa Materialier og Artikler, som ere nødvendige for den indenlandfle Virkfomhed, er, saa forekommer det mig, Misnøien bleven mindre og mindre. Dm Indfsrelse af Indtomftfiat til Staistassen. gamle Gjenganger Land- og Kjøbstcedsstat, ved hvis Ophcevelfe man paastaar, at Landbonceringen er begunstiget, har fremkaldt Kritik over det Beftaaende og i2nster om Forandring, beviser ikke, at vort ncrrvcerende Skattevcesen i Almindelighed er upopulært. De, fom dadler vort Skattesystem, burde godtgjøre, at man hos os har feet Spor af de Virkninger, man i Almindelighed tillcegger et stet Skattevcesen, nemlig: at det virker hemmende paa Landets Udvikling og Nceringsveie i Almindelighed, og at det ifcer virker generende og stagnerende paa de Borgerklasser eller Nceringsveie, fom det trykker meest. At tillcegge vort Skattevcesen saadanne Virkninger, strider ganske mod soleklare Kjendsgjerninger. Byer have opvoxet fom Jonas'' Kikajon; fra omtrent T ' 2 udgjør de nu omtrent f af Rigets Folkemcengde. Landets Fremfkridt i mange Retninger har fyldestgjort enhver rimelig Forventning; Kjøbstadsncering, Handel, Søfart og Fiflerier er for Tiden de meest lønnende Bedrifter, medens Landbonceringen, som man paastaar vort Skattevcesen begunstiger, langtfta har det saa godt. Dersom de Borgerklasser, som ikke erncere sig ved Iordbrug, virkelig som paastaaet have lidt et uforholdsmcessigt Tryk, synes dette at have virket opad og ikke nedad. Nåar man af andre Landes Exempel vil hente Veiledning for os, maatte man først godtgjøre, at de kommunale, lokale, fociale og merkantile Forholde paa begge Sider ere lige, thi ellers beviser Sammenligningen Intet, da det maatte vcere en meget daarlig Statsstyrelse, som intet Hensyn tog til de sceregne Forholde. Enhver indseer ved første Viekast, at nåar man vil, at Norge af Lande som Sachsen og Bayem stal lcere at ordne sit Skattevcesen, saa er dette en Urimelighed. Er det vift, at mange tydfle Stater og Frankrig har et saa kompliceret Skattevcesen i det Hele, at neppe Nogen vil i Detaillen anbefale det, saa feer det noget besynderligt ud, at nåar disse Lande har stere direkte Skatter end vi eller har gjort et Hanefjed paa denne Bane, saa stal det strax vcere en Pegestikke for os, medens disse Lande endnu beholder saa urimelige Skatter som Accise, hvilke vi for over 40 Aar siden har hcevet. Det Land, som Norge fornuftigviis kan fammenlignes med, er England, men i dette Lands Exempel faar Jnderne af direkte Skatter ikke nogen Støtte. Renterne af Statsgjcelden, dcekkes for over £ med indirekte Skatter. Lcegger man Landets og Kjøbftcedenles direkte Skat til Statens almindelige Veifond — Hovedveiene er vist en saa kvaliftceret Statssag, som mange andre - til vore øvrige Statsindtcegter, vil man sinde, at Forholdet mellem de indirekte og direkte Skatter, er omtrent det samme hos os som i England. I det sidstncevnte Land nedsatte man vel i 1863 Tolden paa The og Sukker noget, men da man samtidig dermed nedsatte Indkomstflatten fra 9 til 6 cl. pr. £, gaar dette op i op. Nåar en FraMon i Kommissionen ikke vil lcegge videre Vcegt paa, hvorledes de kommunale Skatter ere ordnede, men antager, at Staten er sig selv ncermest, saa kan jeg heller ikke heri vcere enig. Kommunerue ere Led af en Kjede, Hjul af en Mafline, gaar et Led i Stykker, eller et Hjul af Lave, virker det forstyrrende paa det Hele. Af de Opgaver, fom Kommissionen har meddeelt, vil det sees, at til Dcekkelse af Amtsrepartitioner og Formandstabsbevilgninger er Iordeiendommene faa belastede med direkte Skatter, at Byrden er altfor følelig. Saalcenge Staten ikke har overladt det til Kommunerne felv at ordne deres Huusholdning og tilveiebringe Midlerne dertil paa den efter de stedlige Forhold meest hensigtsmcessige Maade, vil det vcere ubilligt og upolitist, om Staten ved Ordningen af dens eget Skattevcefen ikke tog det fornødne Henfyn til Kommunernes Stilling. Med det Anførte vil jeg ikke have sagt, at jeg ubetinget har svoret til det indirekte Skattesystems Fane, eller tilkastet et andet System Staalhandsten, enhver Regel krcrver sine Undtagelser. Den indirekte Bestawing, hvilken jeg som Regel giver Fortrinet, kan ordnes saa stet, at den bliver baade ubillig og uretfcerdig, og direkte Skatter kan baseres paa en saa fornuftig Grundvold, at de bliver ganste rimelige. Min Mening er den, at Kjendsgjerninger godtgjør, at vort ncrrvcerende Skattevoefen er ikke saa stet endda, og at man ikke er berettiget til at bryde Staven over det ved at see blot med et 0ie. Dersom vore Ncrringsveie gaa deres jevne Gang og ilke UHeld, som Misvoext, daarligt Fisteri eller deslige indtrceffer, har man Grund til at antage, at vore Indtcegtskilder ikke alene vil give den samme Indtcrgt som før, men at Indtcegten som hidindtil vil stige i samme Grad som Behovet bliver større. Om Indfsrelse of Indlomststat til StatSlaSseu. i økonomist Henfeende enten staar stille eller gaar tilbage. Man bør derfor under faadanne Omstcendigheder, fom man siger, scette Tcering efter Ncering, og ikke ved Forhøielse af gamle Udgiftsposter eller Bevilgning af nye gjøre Udgiftsbudgettet større end Indtcegten tillader. Kan man heller ikke paa denne Maade vedligeholde Balancen, da, men kun da, bør man efter min Formening tye til en Indtcegtsstat. At paabyde en Indtcegtsstat, felv om man ikke behøvede Pengene, — fom der er ytret i Kommisfionen, — for at faa Sagen prøvet og arrangeret paa bedste Maade, vilde vcere meget ubetimeligt, thi paa en Tid, da Kommunerne have overanstrengt sig for at forbedre deres Skolevcefen, Vei- og Fcengfelsvcefen, og Fattigvcefenet truer med at udfue Folkets Marv, at ville uden den høieste Nødvendighed lcegge en ny Steen paa Byrden, vilde vcere uklogt og rimeligviis vcrkke almindelig Misfornøielfe. At udstrive en ny Skat for dermed at, cendre eller afløfe celdre Skatter kan i politist Henfeende kun forsvares. nåar Klagerne over de gamle Skatter ere blevne almindelige; men det er som jeg før har fagt ikke Tilfceldet hos os. Mit Forsvar for det Bestaaende maa ikke fortolkes faaledes, fom om det var min Mening, at nåar Staten ved indtrceffende Uh eld behøvede flere Penge, stulde disse tilveiebringes ved forhøiede Toldpaalceg, thi jeg tror, at Storthinget har gaaet vidt nok i den Henfeende, og jeg har det Haab, at derfom Lykken fremdeles er os gunstig, faa vil Toldintraderne stige faameget, at man endog kan nedscrtte Tolden paa adstillige Artikler. Dog - da Staten i forrige Aar havde en extraordincer Udgift, og den med Frankrig afstuttede Traktat stal fordre flere Toldnedscettelser, saa turde det vcere et Svørgsmaal, om man ikke ved at forhøie Sukkertolden burde føge idetmindste for den kommende Budgettermin, til vore Sager ere blevne ordnede igjen. Som en engang indfprt Skat, eller som en Skat, der er paakaldt af en bydende Npdvendighed, foretrcekker jeg en Skat paa Formue og Ncering eller Indtcegt for de fleste af de mig bekjendte Bestatningsmaader. Virkninger, faa har jeg ikke saadan Forkjcerlighed for en Indtcegtsstat, at jeg kan anfee det for rigtigt at benytte den blot fom en Prøveklud eller som et Middel til at cendre eller nedscette vore indirekte Skatter. Hertil kommer, at en Indtcegtsstat med Hensyn til Fordelingen har en meget mørk Side. Som i Indstillingen bemcerket, kan den ikke knyttes til visse udvortes Kriterier paa Skatteevnen, men maa, nåar den konsekvent stal gjennemføres, grnndes paa et Skjøn, udført af dertil oprettede Skattekommissioner, der vil blive et faa vidtløftigt og upopulcert Apparat, at det vil blive modtaget med ligefaa stor Uvillie, som Skatten selv. Derfom man med nogen rimelig Grund kunde antage, at en Indtcegtsstat i noget klcekkeligt Mon kunde formindste de store Udgifter, fom Toldopkrcevningen foraarfager, vilde det forandre Sagen betydeligt, men dertil er ingen Udfigt. Tolden vil af Nødvendighed, idetmindste for en lcengere Fremtid, blive vor fornemste Indtcegtskilde, og vor udstrakte Kyst vil altid krceve et ualmindeligt stort Toldpersonale. Jeg antager — og Mange med mig, — at Udgifterne ved Toldopkrcevningen kan betydelig formindstes ved Indstrcenkning af Fortoldningsstederne og Formindstelfe af Personalet, ikke fordi man nedscetter Tolden eller ophcever den paa mange Artikler, fom giver liden Indtcegt, da Opfynet maatte vcere det famme; men fordi økonomiste Henfyn byder det, og bestaaende Forhold tillader en saadan Formindstelfe. Paabudet af en Indtcegtsstat vil faaledes endnu mere forøge Statens Administrationsomkostninger, der uden denne Tilvcext ere store nok. Uagtet det Anførte har jeg i Kommisfionen vceret deelagtig i Forstaget om en Indtcegtsstat paa de Betingelfer, at Statens Behov absolut krcevede det, og Skatten virkelig svarer til sit Navn, thi det gjør ikke den Skat, som Pluraliteten har bragt i Forstag, da efter dette Iordbrugerne, fom er den talrigste Borgerklasse, stal betale Skat i Forhold til deres Eiendoms Vcerdi, ikke efter den Indtcegt, samme giver. For Landbonceringen vil Paabudet blive en Grundstat, ikke Indtcegtsstat. Lighed for Loven og Lighed ved Loven er Noget, som Borgerne i et frit og velordnet Statssamfund kan gjpre Fordring paa; men enhver indseer let, at her ikke kan vcere Tale om Lighed, nåar nogle Borgere stal besiattes efter den rene Indtcegt, fom deres faste Eiendomme og Bedrifter giver, og Andre ved ganste vilkaarlig at fixere visse Procenter af deres Eiendoms Vcerdi, fom Indtcegt. 0 J\£ 15 Om Indfsrelse nf Indkomststat til Statstasseu. ulige Behandling anfort: "at da Iordbrugerne ere mange, og det er forbunden med Vanfielighed og Vidtloftighed at udsinde Jord eiend ommenes Indtoegt, har man maattet vcelge denne Fremgangsmaade, at bygge Indtcegten paa Gjenstandens Vcerdi istedetfor paa dens Udbytte". Men der behoves ingen dyb Granstning for at indfee, ert denne Grund gjendriver sig selv. Hvad er det som efter fornuftige Beregninger bestemmer en Eiendoms Vcerdi? Er det ikke de Fordele, den yder Besidderen og det Udbytte, den i Forhold til andre Gjenstande og Bedrifter giver? For nu at kunne bestemme en Eiend oms Vcerdi maa man i Detaillen udsinde Bruttoindtcrgten og Driftsomkoftningerne, og nåar disse er trukket fra him, er Overstuddet den Normal, fom bestemmer Eiendommens Vcerdi. At udsinde en Eiendoms Vcerdi og at beregne dens Indtcegt krcever saaledes det samme Arbeide, medmindre man i det forfte Tilfcelde blot overhugger Knuden »ned Alexanders Svcrrd — hvilket jeg frygter for ligger paa Bunden af Pluralitetens Tanke; — men er dette Meningen, faa indfeer jeg ikke, hvorfor man ikke lige saa godt kan bestemme Indtcegten ved et kursorist Skjon, da begge Fremgangsmaader maa vcere lige paalidelige eller upaalidelige. Nåar Pluraliteten vil, at Autoriteterne stal meddele Skattekommissionerne Opgave over Tarter i Anledning af Laan og Salgsprifer i de forlobne Aar, maa Hensigten dermed vcere, at Eiendomspriserne i Distriktet stal vcere Gnmdlaget for Iordeiendommenes Vcerdscettelfe, men paa denne Maade vil Iordbrugerne ogsaa i denne Henseende blive Stedborn. En Skatteyder, som i By eller paa Land har en fast Eiendom, der ikke henhorer til matrikuleret Jord, vil blive bestattet blot af det Udbytte Eiendommen giver, Iordbnigeren derimod efter Indkjobsprisen; er nu denne altfor hoi, som Tilfceldet er med Prisen paa Iordeiendommene ncesten overalt i Landet, faa bliver denne Omstcendighed, som for ham er et stort Uh eld, en Anledning til at paalcegge ham et uforholdsmcessigt Tryk, hvilket er meget ubilligt. Kommissionen anfeer det for pnsteligt, at Indtcegtsstatten saavidt mulig bygges paa Selvangivelfer, og da man antager, at Gaardbrugerne i Almindelighed ikke er istand til at forfatte Selvangivelse, er denne Omstcendighed benyttet som en Grund til at behandle Gaardbrugerklassen paa en scrregen Maade. At Massen af Gaardbrugerne staar langt tilbage, hvad deres Huusholdningsregnstab angaar, er sandt; overalt, og kunde man benytte Indtcegtsstatten som et Middel til at vedligeholde og udbrede Sandsen for ordentlige Gaardsregnstaber, gjorde man en god Gjerning. Som i Indstillinqen bemcerket er det de indirekte Skatters svage Side, at de er meget afhcengige af Konjunktiirerne og at derfor Staten, som har bygget sin vcesentligste Indtcegt paa dem, resiterer at komme i Forlegenhed. At Staten sik flere faste Indtcegter, end nu er Tilfcrldet, er vist onsteligt. Med dette Maal for Vie burde Statsstyrelfen faa smaat, men stadig, benytte de indtrceffende Tilfcelde, som fordrede nye Paalceg. Den faste Indtcegtsstat burde ester mine Tanker baseres deels paa Grundstat og deels paa Indtcegtsstat. Indtil Matrikulrevisionen er tilendebragt, anfeer jeg en Grundstat paa Landet for en Umulighed, og selv nåar den nye Matrikul er foerdig, vil det neppe lade sig gjore, forend alle faste Eiendomme i Kjobstoedeme og de faste Eiendomme paa Landet, som ikke henhore til matrikuleret Jord, ogsaa ere matrikulerede eller voerdsatte, thi uden en saadan Forfoining har man intet paalideligt Fundament for Bestemmelsen af Kjobftcedernes og Landets Forhold til hinanden. Indtil en saadan almindelig Matrikul er kommen istand, vil en Indtcegtsstat, udlignet overalt ester de samme Grundscetninger, bode paa denne Mangel; da man paa denne Maade vil faa et klart Begreb om de forskjellige faste Eiendommes Vcerdi og de forstjellige Nceringsveies Betydning, og saaledes blive sat istand til at fordele en til Statsbehovet nodvendig Sum, ikke alene mellem Kjobstcederne og Landet, men ogsaa mellem stotre eller mindre Landsdele. Seer jeg hen til de sandfnnlige Folger, som Pluralitetens lllige Bestatningsmaade vil have, sinder jeg ogsaa den et Motiv for min Dissents. De, som ere noget bekjendte med de Anstuelser, som have herstet blandt Folkets Reprcefentanter og saaledes rimeligvis ogsaa blandt Folket selv, vil vide, at om Land- og Kjobstcedflattens Ophcevelfe og Modstanden mod dens Indfyrelfe igjen var ikke alene Uvillie mod Skatten selv, men hos Mange ligefaameget den Betragwing, at Skatten ikke var bygget paa velbegrnndede Beregninger, men paa et ftygtigt Tankeexperiment, derved, at forste ordentlige Storthing uden nogen Begrundelse bestemte Forholdet mellem Kjobstcedeme og Landet. Om Indfsrelse af?nd?omstflat til Statskassen. paaftaaet, skulde passe for en lcengere Fremtid under saa progressive og vexlende Konjunkturer, som siden har sundet Sted. En Land- og Kjøbstcedsstat paa det gamle Fundament er en Urimelighed og paa et nyt kan den uden de fornødne Materialier ikke baferes, men vel fremkalde en Splittelse i Nationalforsamlingen, som kan blive meget uhyggelig. Hvad der er sagt om Land- og Kjøbstcedsstat i den gamle Form kan og siges om Pluralitetens Forstag, thi nåar Landbonceringen stal bestattes efter andre Regler end andre Nceringer, vil naturliguiis Interesfen dele Reprcefentanterne i stridende Partier, i hvilken Strid det enes Partis Nei maa vcere lige saa godt som det Andets Ia, faalcenge man ikke maaler alle Nceringer med een Alen. Gaar man derimod mo paa Minoritetens Forslag, undgaar man hiin ubehagelige Strid og Bevidstheden om, at Alle steer sin Ret, vil kvcele Spiren til mangen Klage, som ellers vil fremkomme. Indtcegtsstat, saa er intet Tidspunkt saa beleiligt som nu til at gaa frem paa denne Maade, som Minoriteten vil. Skyldlcegningskommissioner har i ethvert Herred indhentet detaillerede Oplysninger om enhver Iordeiendoms Befiaffenhed, og disse Oplysninger ere ligesaamange Faktorer, hvorefter man kan beregne Eiendommenes Indtcegt og Udgift. I disse i en anden Anledning tilveiebragte Materialier, vil Skattekommissionerne for Gaardbrugerklassens Vedkommende fcettes istand til at afgive et langt paalideligere Skjøn, end Tilfceldet vil vcere med andre Nceringsveie. Lcegges nu hertil, at da Landbonceringen i Regelen har en regelmcessigere Gang end hvilfenfomhelst anden Bedrift, saa følger deraf, at nåar en Mands Indtcegt er funden, har man med det Samme beregnet stere af hans Naboers Indtcegt, fordi deres Vilkaar ere lige. For mig er det faaledes klart, at det ikke er forbundet med større Vansteligheder at gaa frem efter samme Regel baade i Byerne og paa Landet, end at de godt kan overvindes. Christiania i Skattekommissionen den 7de Marts 1865. O. G. Ueland. Undertegnede Medlem af Kommissionen har heller ikke i det Hele tunnet tiltrcede de af Konlmissionens Fleertal i foranstaaende Fremstilling lwtalte Anstuelfer, ligesaalidt som jeg fuldstcendig kan understrive Hr. Uelands derfrå dissenterende Votum — dog er jeg forfaavidt enig med Hr. Ueland, at jeg ikke kan deeltage i at anbefale BeNutningen om en Indkomststat uden under Betingelse af: 1. at Statens Behov med bydende Nødvendighed krcever en ny Skatstrivning, 2. at den statbare Indtcegt udsindes efter det samme Princip for alle Nceringsveie, og 3. at alle Statens Borgere ligeledes efter samme Regel nyde Afkortning for Gjeld og andre Byrder, der antages at burde nedscette den statbare Indtcegt. Nogen ncermere Motivering af disse Afvigelser anseer jeg overflødig, som Følge af, hvad der ovenfor pra & contra er attført; Samfundsforholde i dette Tidsrum have erholdt en rimelig Udvikling, uden at Skattebyrderne i Anvendeljen have aabenbaret mcerkbare Tryt for nogen scerlig Klasse af Samfundet, jaa maa Hensynet til den hos os ved Siden af beftaaende direkte Vestatning tilraade i det Lcengste at afvcrrge en ny Statsstat. At faadan direkte Bestatning er tilstede, deels efter Statsstyrelfens Paabud — Iordebogsrettigheder og Veistat — og deels i Form af kommunale Afgifter, staar ligefaalidet til at negte, fom at disse kommunale Udredster iscer i de senere Aar have voxet i en forbausende Grad. Fra disse kommunale Byrder gaar det saameget mindre an at see bort ved ncrrvcerende Spprgsmaals Afgjprelse, som de for en større Deel ere paabudne af Statsstyrelsen selv gjennem Lovgivningen om Vei- Skole-, Fattig- og Foengselsvoesenet m. M. 0. Jte 15. Om Snbftrelft of Suufoniftffat til Stat«ta»sen. Tilbagegang er efter min Opfatrnng saa betydningsfuldt, at det ncermere turde give Anledning til i forne»- dent Fald at fee til den Side, om en Indstrcenkning i de ncervcerende Udgifter eller en Moderation i paatcenkte nye Anlceg kunde vcere rimelig og ajørlig, hvilken Fremgangsmaade i al Fald vil vcere ligesaa stikket til at tilveiebringe Balance i Statsbudgettet, fom en ny Skatfirivning. en saadan Sum af Betcenkeligheder, at jeg ikke tyr anbefale Systemet udeu fom et Nsdmiddel, der efter min Mening endog bør staa tilbage for den før i Forslag bragte Stempelafgift og en forøget Arveafgift. Disse Betcenkeligheder have endog vundet i Styrke ved den Betragtning, at vi i Fortiden have havt en Indkomststat, grundet paa Forordningen af Lde Februar 1810, men den Deel deraf, som faldt paa Iordbruget, blev allerede ftrax hcevet, og det første Skridt, som blev foretaget, da Folket gjennem sine Reprcesentanter sik Indflydelfe paa Statsstyrelsen, var Tilintetgjørelsen af den tilbagevcerende Deel af Skatten, uagtet denne og andre forceldede Afgifter ikke kunde afløses udeu af en efter ganste vilkaarlige Regler i 1816 vedtaget Grundstat. Dette Forhold viser temmelig tydeligt, hvilken liden Sympati Indkomststatten har havt for sig hos os i Fortid en, og det er som anført at antage, at Opinionen ikke vil blive den mere gunstig i Fremtiden. Christiania den 9de Marts 1865. P. Rygh. Mkast til Lov om Indtcegtsskat. § 1. Enhver Kjøbstad, ethvert Ladested, som har særskilt Formandstab, og ethvert Herred paa Landet banner et Skattedistrikt. §2. I ethvert Skattedistrikt oprettes en Skattekommission, hvis Formand i og Ladeftederne er Magistraten eller det Medlem af samme, som Kongen bestemmer, og paa Landet Fogden, eller hvor det paa Grund af Forretningernes Mcrngde ansees nødvendigt at fritage Fogden, en anden dertil stikket Mand, fom udncrvnes af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Medlemmer, som Kommunebestyrclsen bestemmer. Valget, der ligeledes foretages af Kommunebestvrelsen, bor vcere skeet inden hvert Aars September Maaneds Udgang. Derhos vcelges Suppleanter til Antal mindst lige med Halvdelen af de valgte Medlemmer. I de større Kjsbstceder kan Skattekommissionen med Kongens Samtykke dele sig f flere Afdelinger, hvis indbyrdes Forrewingsforhold bestemmes af Kongen; dog byr faavidt muligt Formanden vcere den samme i samtlige Afdelinger. Om Indferelse of Indtomftflat til Statskassen. Magiftratett eller noget enkelt Medlem af samme, bestikker Kongen en anden Formand. §4. For ethvert Amt oprettes en Overflattekommission, der bestaar af: To af Kongen udncevnte Medlemmer, som i Regelen forrette i to Amters Overstattekommisstoner og ikke i de samme Amter hvert Aar og af hvilke det ene Medlem bestikkes som Formand, og af valgte Medlemmer nemlig: a. i Christiania og Bergen tre Medlemmer, der vcelges af Kommunebestyrelfen, og d. i de svrige Amter ligeledes tre Medlemmer, der vcelges af vedkommende Amtsformandstab. Hvor der i Amtet sindes Kjøbstæder eller Ladefteder med scerstilt Formandstab, tiltrcedes Overstattekommissionen derhos af eet, eller nåar Kjobftcedernes og Ladestedernes famlede Folkemcrngde efter sidste Folketcelling overstiger en Sjettedeel af Landdistriktets, af to Medlemmer, der vcelges af vedkommende Kjpbstads eller Ladesteds Kommunebestyrelse, eller hvor der er flere, af samtlige Kjpbstceders og Ladefteders Ordfyrere, der til Foretagelse af dette Valg sammentrcrde til Tid og Sted, som af Amtmanden berammes. Hvis der blandt Amtets Kjsbstceder eller Ladesteder er nogen, hvis Folkemcrngde er større end de andre Kjobstceders eller Ladefteders tilfammen, stal i det Mindste eet af Medlemmerne vcelges blandt dens Indvaanere. Ere de modende Ordfyreres Stemmer ved dette Valg, der bestyres af Amtmanden, lige deelte, afgjores det efter forgjceves anstillet Omvalg ved Lodtrcekning, hvilken af dem, som have lige Stemmer, stal ansees som valgt. Hver Gang Valg af Overstattekommissionens Medlemmer foregaar, vcelges tillige ved scerstilt Valg paa samme Maade et med de valgte Medlemmer lige Antal Suppleanter. §5. Statsraadets og Hpiesterets Medlemmer, Overpvrigheder, Magistratsperfoner og Fogder kunne ikke vcrlges til Medlemmer af Skatte- eller Overstattekommissioner og heller ikke andre Dommere til Medlemmer af Skattekommissioner. Ipvrigt vcelges Medlemmerne blandt de til kommunale Ombud valgbare Indvaanere af det eller de Distrikter, for hvis Vedkommende Valg foregaar. De valgbare ere pligtige til at modtage Valg undtagen Prcefter og de Personer, som ere over sexti Aar eller i det Tilfcrlde, som omhandles i § 6. De valgte Medlemmer af Skatte- og Overstattekommissioueme forrette i to Aar. Dog udtræder efter det fyrste Aars Forlob efter Lodtrcekning af Skattekommissionen, Halvdelen, eller hvor Tallet er ulige, den mindre Halvdeel af dens valgte Medlemmer, og af Overstattekommissionen eet af de af Kommunebestyrelserne i Christiania og Bergen og af Amtsformandslaberne valgte Medlemmer. Det samme er Tilfældet med de for de Ivrige Kjybstcrder og Lydesteder valgte Medlemmer i de Overstattekommissioner, hvor deres Antal er to. Senere udtrcede hvert Aar de, fom have forrettet lcengst. De Udtrcedende kunne vcrlges paann, men kunne undstaa sig for at modtage Valg i faa lang Tid, som den, hvori de have forrettet. §?. Saavel Skatte- fom Overstattekommissionen er berettiget til ved Behandlingen af enkelte Tilfcelde, til hvis Afgjsrelfe den ikke tiltroer sig felv fornpden Kyndighed, at tilkalde overordentlige Medlemmer, der da have de samme Rettigheder og Pligter, som de faste Medlemmer. Enhver er forpligtet til at modtage faadan Tilkaldelse. §8. Enhver statstrives paa det Sted, hvor han har fast Bovcel ved Udgangen af September Maaned i det Aar, i hvilket Mandtallet optages. Perfoner, der have Bopcrl i Udlandet og oppebcere nogen Indtcrgt her i Riget, for hvilken de ere pligtige at betale Skat, statstrives paa det Sted, hvor den Virkfomhed foregaar, eller den Eiendom er beliggende, ved hvilken Indtcegten erhverves; bestaar den i Løn eller Pension af Statskasfen, statstrives de i Rigets Hovedstad. Aktieselstaber og andre unavngivne Indretninger, og forsaavidt der ikke gjennem Selvangivelse forlanges scerstilt Skatstrivning for de enkelte Medlemmer, tillige Handclsfirmaer og andre navngivne Selstaber statskrives der, hvor Bestyrelsen har sit Scede. §9. 0. M15. Cm Indfsrelse llf Indtomftstat til Statskassen. deels i Ny, statflrives paa sidftncevnte Sted. Forfaavidt faadant Balg ikke inden den i § 8 ncevnte Termin er anmeldt for Skattekommissionen i det Distrikt, hvor han ønfler sig statstreven, afgjøres Sagen af Overstattekommisfionen, eller hvor der er Spørgsmaal om Distrikter, der henhøre under forskjellige Overstattekommissioner, af vedkommende Regjeringsdepartement. § 10. I Begyndelsen af hvert Aars Oktober Maaned stal i Kjøbstcederne og Ladeftederne Magiftraten, og paa Landet Lensmanden optage Skattemandtal over alle til Distriktet henhørende Persaner, der antages at have saadan Indtcegt, at de deraf blive stattepligtige, samt over Eiere og skattepligtige Brugere af inden Distriktet liggende styldsat Jord. I Tvivlstilfcelde stal Mandtalsforfatteren derom gjøre Anmcerkning. Mandtallet stal iøvrigt faavidt muligt indeholde Oplysning om hver enkelt Perfons Navn, Bopcel, Stilling og alle øvrige Omstcendigheder, fom efter de til enhver Tid gjceldende Skattebestemmelfer kunne have Indstydelfe paa hans Skattepligt, samt om de enkelte styldfatte Eiendommes Navn, Matrikulstyld og Matrikulnummer og deslige og føres overeensstemmende med det Schema, vedkommende Regjeringsdepartement udfcerdiger. § li. Til Indhentelfe af de til Mandtallets Forfattelfe fornødne fpecielle Oplysninger, kan Magiftraten eller Lensmanden erholde Bistand af ulønnede Ombudsmcend, fom af Magistraten eller Lensmanden i Forming med Formcendene i faa stort Antal, fom de ftnde fornødent, opncevnes blandt de Perfoner, der ere opførte paa den i Lov om Lagrettesmcend af 28de August 1854 § 4 ncevnte Fortegnelse, og som have at rette sig efter Mandtalsforfatterens Instrux. Forfaavidt de fornødne Midler dertil bevilges af Kommunebestyrelfen, kan Magistraten eller Lensmanden istedet antage lønnede Perfoner til Bistand. § 12. Maaueds Udgang og senere indm hvert Aars Udgang tilstillet Skattekommissionens Formand. Saafnart Skattekommissionen første Gang i et Herred er valgt, fammentrceder den for at fastfcette den gjennemfnitlige Salgsvcerd: af Skylddaleren eller Skyldmarken i Skattedistriktet og overeensstemmende hermed at beregne Vcerdien af de enkelte styldfatte Eiendomme inden samme. Lader denne Fremgangsmaade sig ikke befplge, eller sinder Skattekommissionen, at Matrikulfkylden ikke egner sig til Maaleftok for Eiendommenes indbyrdes forholdsiucessige Salgsvcrrdi enten for Herredet i dets Heelhed eller for enkelte Arter af Eiendomnie inden samme, bliver Vcerdien af de styldfatte Eiendomme, hvormed dette er Tilfceldet, at bestemme scerstilt ved Skattekommissionens Skjøll. Ved de her omhandlede Vcerdfcettelfer medregnes Vcerdien af Bvgninger og Anlceg, fom sindes paa Eiendommen, kun nåar og forfaavidt deres Afkastning henføres til Indtcegt af styldfat Jord. Udstrift af den stedfundne Vcerdfcettelse med Angivelse af, hvorvidt den er steet ved scerstilt Skjøn eller ikke, bliver derefter at udlcegge paa et af Kommissionen bestemt Sted, hvorom Bekjendtgjørelsesteer paa saadan Maade, som den sinder hensigtsmcessig. Forfaavidt nogen Skattevder inden sire Uger efter Bekjendtgje<relsen har indgivet Klage over nogen scerstilt afholdt Taxt til Skattekommissionens Formand, eller forfaavidt der har vceret Uenighed inden Kommissionen enten angaaende hvorvidt fcer- Mlt Taxt burde have fundet Sted eller angaaende Vcerdianfcettelfen af Skylddaleren eller Skyldmarken, og Mindretallet forlanger Tvistepunkterne prpvede af Overstattekommisfionen, eller forfaavidt Salgsvcerdien af de i vcerende styldfatte Eiendomme efter Skattekommissionens Beregning og ©kjøn tilfammentaget er mere end en Fjerdedeel lavere eller høiere end den Sum, fom Jordegodsvcerdien efter Finansdepartementets ovenncevnte Beregning er antaget at udgjjsre, tilstiller Skattekommissionens Formand Overstattekommissionen famtlige Voerdfcettelfen vedkommende Dowmmter, Oplysninger og Klager. I dette Tilfcelde fammentrceder Overstattekommisfionen strax og afgjor Sagen ved endeligt Skjøn, hvorimod det ellers har sit Forblivende ved Skattekommissionens Bestemme Ise. Den saaledes fastfatte Vcrrdi af de fkyldfatte Eiendomme bliver derefter at tåge til Flllge ikke blot ved den første, men ogsaa ved den ncestfolgende Skatstrivning. Arbeider, gjennemgaar den paanv Vcerdfcettelfen og foretager deri de Forandringer, fom den sinder nodvendige; denne Vcerdfcettelse, der saaledes fom oven forestrevet underkastes Overstattekommissionens Provelse, bliver bindende for den ncestfolgende Skatflrivning og saa ftemdeles, idet den Skatte- eller Overstattekommission, fom foretager Skatstrivningen, altid har at befolge den af den ncermeft forudgaaende Skatte- eller Overstattekommission foretagne Vcerdfcettelse. § 13 Hvis Skatteyderen bliver at statstrive i et andet Distrikt, stal dettes Skattekommission snarest muligt underrettes om den stedfundne Vcerdscettelse. § 14. Skattemandtallet gjennemgaaes af Skattekommissionen, der udstetter dem, som den ikke antager at have Indtcegt, hvoraf efter gjceldende Skattebestemmelser Indtcegtsstat bliver at erlcegge, og derimod optager faadanne, om hvem den antager, at dette er Tilfceldet. Efter det saaledes gjennemgaaede Mandtal udarbeider den saa tidligt som muligt en Liste over de stattepligtige Personer, hvori deres Navne, borgerlige Stilling og Bopcel ere attførte. Denne Liste udlcegges paa et af Kommissionen bestemt Sted, hvorom den lader det Fornodne bekjendtgjore. I Forbindelse med denne Bekjendtgjorelse opfordres Skatteyderne til inden en af Kommissionen fastfat Tid, der ikke maa vcere kortere end 14 Dage i Byerne og 4 Uger paa Landet at indgive til Kommissionen Selvangivelse til Indtcegtsstat for det paafolgende Aar eller mundtlig at gjore faadan Angivelfe. Trykte Blanketter til Selvangivelfer, affattede overeensstemmende med den til enhver Tid gjceldende Bestutning om Erlceggelse af Indtcegtsstat til Statskassen, udlcegges vaa % et eller flere bekvemt beliggende Steder, der angives i Bekjendtgjorelfen. § 15. Selvangivelfer for offentlige og private Stiftelfer og Indrewinger og andre unavngivne Selstaber afgives af deres Forstandere eller Bestyrere, og for Handelsfirmaer og andre navngivne Selstaber af deres bestyrende Medlemmer. Vcerger gjore Selvangivelse for Umyndige. Mindreacrriges Selvangivelfer medunderstrives af Kurator, der, om han finder den urigtig og ikke kan formaa den Mindreaarige til at forandre den, herom stal tilfoie Bemcerkning. § 16. Skriftlige Selvangivelfer afgives paa Tro og Love, og maa vcere assattede paa eller neiagtigen i Overeensstemmelse med Blanketten; navnlig maa alle i denne ncevnte Rubrikker deri vcere ordlydende optagne, selv om der i een eller flere af dem ingen Indtcegt er at opfore. § 17. Den, der ikke vil eller selv kan forfatte sin Selvangivelse, kan til Tid og Sted, som af Kommissionen bekjendtgjores (§ 14) mode for denne, og da enten efter Overlceg med Kommissionen forfatte sin Selvangivelse eller efter Opgaver, som han gjor, lade den forfatte af Kommissionen; men han maa altid selv underskrive den. I saadant Tilfcelde stal Kommissionen veilede Vedkommende til den rette Forstaaelse af de om Indtcegtsstatten gjceldende Regler og gjore ham Forestillinger, hvis den sinder Rigtigheden af hans Opgaver tvivlfom. § 18. De indkomne Selvangivelfer gjennemgaaes af Skattekommissionen, der, forfaavidt den ikke sinder Grund til Tvivl om deres Rigtighed, uden Videre tåger dem til Folge, og overeensstemmende med samme i Henhold til gjceldende Skattebestemmelser beregner den Indtcegtsstat, som bliver at svare. § 19. Finder Kommissionen den til Bestatning opgivne Indtcegt for lavt anfat, underretter den herom Udstederen med Opfordring enten til at give skriftlig Erklcering eller Oplvsning angaaende visfe op givne Punkter eller til at afgiv e p ersonligt Mode for Kommissionen til berammet Tid og Sted. Vedkommende Skattevder er i ethvert Tilfcelde berettiget til at vcelge personligt Mode. Den, der ved Forfald, fom af Kommissionen kjendes gyldigt> er forhindret fra selv at mode, kan afgive Mode ved en Befuldmcegtiget, der er noie bekjendt med hans okonomiste Stilling; faadan Ret have i ethvert Tilfcelde stattepligtige Kvindesperfoner samt, forfaavidt Kurator benvttes fom Fuldmcegtig, Mindrsaarige. Ester derpaa at have indhentet de vderligere Oplysninger, fom den anseer fornpdne, fastscetter Kommissionen efter bedste Skjøn den Indtoegt, hvorefter Vedkommende ifølge gjceldende Skattebestemmelser stal befiattes. Om Indfsrelfe of Indkomftstat til Statskasse». Kommissionen, uden i det Enkelte at kunne paavife det, dog enten formedelst Vedkommendes fcedvanlige Levemaade eller af andre Grunde holder sig overbevist om, at hans Indtcegter maa vcere større end opgivet. Finder Kommissionen den til Befiatning opgivne Indtcegt for høi, kan den, hvis Selvangivelsen er afgivet af Vcerge paa den Umyndiges Vegne, efter derom pleiet Forhandling nedfcette det op givne Beløb. Hvis den er afgivet af en Mindreaarig, med hvem Kurator ikke har vceret enig, kan den henholde sig til dennes Skjøn. § 20. For deres Vedkommende, fra hvem ingen Selvangivelfe er modtagen inden Udløbet af den bestemte Frist, fastfcetter Skattekommissionen efter bedste Skjøn deres Indtcegter og beregner overeensstemmende med gjceldende Skattebeftemmelfer den Indtcegtsstat, som bliver at svare. § 21. ., Saasnart, Skattekommissionen har tilendebragt sine Arbeider, forfatter den en Skatfirivningsliste over famtlige Skatteydere. Denne Liste, som ikke stal indeholde Nogetsomhelst, der kan give Oplysning om, hvorvidt Selvangivelse er meddeelt eller ikke, og som for enhver enkelt Skatteyder stal indeholde Forklannger om den Indtcegt, hvorefter han er statlagt, og den Sum, hvortil Indtcegtsstatten er beregnet, affattes overeensstemmende med et af vedkommende Regjerings-Departement udarbeidet Schema. Skattekommissionen stal derefter uopholdelig paa den Maade, som den finder hensigtsmcessig, lade bekjendtgjøre, at Skatstrivningen er tilendebragt, hvor Skatstrivningslisten er udlagt, og hos hvilke af Kommissionens Medlemmer eller Assistenter de, som have indgivet Selvangivelse, kunne erholde ncermere Underretning, om hvorledes deres Indtcegtsstat er beregnet. Enhver Skatteyder, som har gjort Selvangivelse, men er bestattet efter en høiere Indtcegt end af ham opgivet, erholder sig derhos tilstillet en Qpgave over de Poster, hvori Selvangivelsen er fraveget. § 22. De, som ikke have gjort Selvangivelse, kunne ikke paaanke Skatstrivningen til Nedscettelse, medmindre Klagen ledsages af Selvangivelse og saadant Beviis, fom Overstattekommissionen finder antageligt for at Sygdom eller Fravcerelse har vceret til Hinder for, at Selvangivelsen i betimelig Tid blev indgivet til Skattekommissionen. Skatstrivningen, medmindre Vedkommende, stjønt dertil opfordret overeensstemmende med § 19, uden saadant Forhold som nysncevnt er ndeblevet fra Mode med Kommissionen. Klagen, ledsaget af de fornødne Oplysninger og i Tilfcelde af Selvangivelse og Beviis for Forfald, maa for at komme i Betragtning vcere indleveret til Sattekommissionens Formand i Kjøbstoeder og Ladesteder inden 14 Dage og paa Landet inden 4 Uger efter den i § 21 ncevnte Bekjendtgjørelse om at Skatstrivningen er tilendebragt. Nåar Terminen er udlpben, oversender han Overstattekommissionens Formand famtlige Klager tilligemed Skattekommissionens Forhandlingsprotokol, alle til denne indkomne Selvangwelfer og andre skriftlige Foreftillinger, Oplysninger eller Opgåver, hvoraf Skattekommissionen maatte voere kommen i Besiddelse, samt en Asskrift af Skatskrivningslisten. Paa samme Tid oversendes ligeledes til vedkommende en af Formanden bekrcrftet AMft af Skatfirivningslisten. § 23. Overstattekommissionen gjennemgaar Skattekommissionens Arbeider, og er berettiget til at statstrive Personer, som af Skattekommissionen ikke ere optagne paa Skatstrivningslisten, samt til at forl)øie Indtcegtsstatten for hvilkensomhelst Skatteyder, dog i begge Tilfcelde først, efterat der saaledes som i § 19 sorestrevet er givet Vedkommende Anledning til at erklcere sig. § 24. Nedsoettelse i den Skat, hvortil de af Skattekommissionen ere statstrevne, kan kun sinde Sted for Skatteydere, som overeensstemmende med § 22 have klaget over den foretagne Skatstrivning. Overstattekommissionen kan i saadant Tilfcelde forlange, at den, som har fremsat saadan Klage, meddeler alle de Oplysninger om sin pkonomiste Stilling, som den sinder fornoden. Vcegrer Klageren sig ved at meddele Oplysninger om Gjenstande, hvorom han maa vide Bested, anfees Klagen herved frafaldt. Overstattekommissionen kan faavel i det i denne fom i foregaaende § omhandlede Tilfcelde, om den sinder det fornodent, afhere og efter Omstcendighederne edfcefte Vidner, for hvem der i Henfeende til Varsel, Mødested og Tvangsmidler gjcelder de samme Regler som for Vidner i offentlige Sager. § 25. Om Indfsrelse af ZndtomMt til Statskassen. tåge Klagerens Selvangivelfe til Fplge, eller hvis den overeensstemmende med § 23 vil forhøie nogen Skatteyders Indtcegtsstat, ved hvis Beregning hans Selvangivelfe af Skattekommissionen er bleven befulgt, stal Overstattekommissionen, om vedkommende Skatteyder selv forlanger det og det ikke paa Grnnd af fceregne Omstcendigheder findes utilraadeligt, tilstede ham inden Kommissionen ved sin korporlige Ed at bekrcefte, at hans Selvangivelfe i det Hele eller i de omtvistede Punkter er affattet efter hans bedste Skjpn og Overbevisning. Nåar Eden er aflagt tages Selvangivelfen uden Videre til Folge. Samme Ret til at krceve sig stedet Adgang til saadan Ed paa Rigtigheden af de af dem til Overstattekommissionen meddeelte Opgaver, have ogsaa de Personer, som ikke have vceret optagne paa den i § 14 omhandlede Liste, men som af Overskattekommissionen overeensstemmende med § 23 antages at burde opfsres blandt Skatteyderne. Saadan Eed kan ikke aflcegges af Nogen paa Andres Vegne, undtagen af Vcerger for Umyndige og af. Forstandere eller Bestnrere for faadanne navngivne eller unavngivne Selstaber eller Indretninger, som i § 15 ncevnt. Nåar Overstattekommissionen har tilendebragt Gjennemgaaelsen af Skatstrivningslisten, udfcerdiger den Forklaringer over de fattedeBestutninger. Disse Forklaringer, hvorpaa opfpres enhver Skatteyder, hvis Skat er bestemt anderledes end af Skattekommissionen fastfat, eller fom først as Overfiattekommissionen er bleven opført som saadan, bekjendtgjøres ikke, men tilstilles vedkommende Oppebprselsbetjent. § 27. De tvende af Kongen udncrvnte Medlemmer af Overstattekommissionen afgive hvert Aar en Indberetning "til vedkommende Regjeringsdepartement om den gjennemfnitlige Indtoegt af de forstjellige Nceringer i ethvert Skattediftrikt, samt om dets okonomiste Stilling i det Hele tåget. § 28. Nåar Overstattekommissionen maatte finde, at der ' om for nceste Storthing at foreflaa, at et saadant Distrikt paalcegges at udrede en bestemt Sum aarlig. Bliver Bestutning overensstemmende hermed fattet, stal Overstattekommissionen hvert ttedie Aar, og ellers saa ofte det af Regjeringen forlanges, afgive Betcenkning om hvorvidt denne fceregne Beskatningsmaade fremdeles bøx vedblive. § 29. Nåar det er bestemt, et et Skattediftrikt stal beflattes paa den i § 28 ncevnte Maade, har Skattekommissionen, forfaavidt en anden Fordelingsmaade ikke er forestrevet, efterat Mandtal er optaget og Skatteydernes Indtcegter paa scedvanlig Maade bestemt, at fordele den Distriktet paalagte Skat mellem alle Skatteyderne i samme Forhold til de ansatte Indtcegter, som ved de til enhver Tid gjceldende Regler ont Indtcegtsskats Svarelse er bestemt. § 30. Den Forpgelse eller Formindstelse i Skattens samlede Belsb, som maatte sremkomme derved, at de Forhøielser og Nedscettelser, som Overflattekommissionen foretager, ikke fuldstcendig hceve hinanden, skal komme til Afdrag i eller Tillceg til nceste Aars Skat, forfaavidt Distriktet ogsaa da statlcegges paa den her omhandlede Maade; i andet Fald kommer det til Indtcegt for eller tilsvares af vedkommende Kommunekasfe. § 31. I Kjpbstcederne og Ladestedeme erlcegges Indtcegtsstatten til vedkommende Oppebprselsbetjent med Halvdelen inden Iste Juni og Halvdelen inden Iste December i det Aar, for hvilken den skyldes. Paa Landet har det sit Forblivende med de hidtil gjceldende Bestemmelser om Betalingstiden for Slatter til Statskassen. Den Skatteyder, som ikke betaler til Forfaldsdag, stal, hvis den Skat, han har at udrede, udajør 100 Spd. eller derover, erlcegge i Renter 1 — er een — Procent for hver Maaned eller Deel af Maaned, fom forlpber indtil Betalingen fieer. Skatten inddrives ved Udpantnmg. § 32. Hvis Overstattekommissionens Afgjørelse i noget Tilfcelde ikke skulde vcere afgiven, nåar nogen af de ncevnte Terminer forfalde, bliver Skatten at betale med det af Skattekommissionen fastsatte Belpb; O.Jtilb. Om Indfsrelse of Indtomststat til Statskassen. Skat af Overflattekommissionen forhpies, har inden tre Uger efterat han herom er underrettet, at betale det Manglende. § 33. Forfaavidt Indtcegtsstat er paalagt nogen Embeds eller Bestillingsmand eller Pensionist, kan den, nåar vedkommende Oppebprfelsbetjent begjcerer det, indeholdes af hans Gage eller Pension ved den offentlige Kasfe, hvorigjennem den udbetales. Det famme gjcelder Betjente ved private Indretninger og Selstaber, forfaavidt deres Bestyrelfe dertil giver sit Samtykke. Hvis fast Eiendom er i brugeligt Pant, kan den Eieren af fammes Afkastning beregnede Indtcegtsstat afkrceves Pantekreditor. § 34. Skattekommissionens Møder afholdes inden vedkommende Skattedistrikt og berammes af Formanden. Ingen gyldig Beflntning kan fattes, medmindre Formanden og mindst Halvdelen af dens ovrige Medlemmer ere tilstede. Sagerne afgjk<res ved Stemmesteerhed, faaledes at Formandens Stemme i Tilfcelde af Stemmelighed gjor Udstaget. § 35. Over Skattekommissionens Forhandlinger \p res Protokol, der autoriferes af Amtmanden; Kommissionen felv bestemmer, hvorvidt der stal fores Biprotokoller. Protokolfelrelfe, Brevvexling, Listers Forfattelfe og andet Skriveri bessrges af Formanden; hvor Fogden eller Magistraten paa Embeds Vegne forretter fom Formand, kan Kongen eller den, hvem han dertil bemyndiger, nåar det paa Grund af Forretningernes Mcengde findes fornodent, tillade, at han til Hjcelp ved disfe Forrewinger paa eget Anfvar antager een eller ftere Asfistenter, hvis Godtgjorelse ligeledes bestemmes af Kongen; de, der efter fpeciel Bestikkelfe forrette fom Formcend i Skattekommissionen, erholde en Godtgjorelfe for fit Arbeide, hvis Stprrelfe Kongen bestemmer og af hvilken de felv have at bestride Udgifterne ved den Hjcelp, de maatte tiltrcrnge. Dog maa i intetTilfcelde nogen Person antages til Hjcelp ved Forretningerne eller tilstedes Adgang til Kommissionens Protokoller eller Dokumenter, medmindre hans Balg bifaldes af Kommissionen. andre offentlige Reifer end Thingreifer, famt 1 Svo. 60 h i Dicetgodtgjørelse for hver Dag han er ftavcerende fra sit Hjem. De pvrige Medlemmer af Skattekommissionen erholde ingen Godtgjprelse. § 36. Overstattekommissionens Møder berammes af dens Formand; dog bestemmer den samlede Kommission Stedet, hvor Moderne med Undtagelfe af det første stulle holdes. Det beroer paa Kommissionens egen Afgjørelfe, hvorvidt Møderne stulle holdes inden vedkommende Skattedistrikt eller ikke. Ingen Bestutning kan fattes, medmindre mindst tre af Kommissionens ordentlige Medlemmer, deriblandt et af de af Kongen udncevnte Medlemmer, ere tilstede; dog kan Kommissionen, nåar Moderne holdes udenfor vedkommende Distrikt, bemyndige en enkelt eller enkelte af sine Medlemmer til inden Distriktet at modtage Forklaringer eller Ed overensstemmende med §§ 24 og 25. Ligeledes kan den ved et enkelt eller enkelte Medlemmer lade foretage de Undersøgelser, som kunne paakrceves i Anledning af faadan Vcerdscettelse som i § 12 ncevnt. Forfaavidt det er et enkelt Medlem, fom modtåger Ed,.stal denne Handling foregaa i Overvcer af to eedfvorne Lagrettesmcend, der paa hans Begjcer opncevnes og tilsiges af Lensmanden og medunderskrive Protokollen; disse Lagrettesmcend erholde ingen Betaling. § 37. I Overstattekommissionen afgjøres Sagerne ved Stemmesteerhed, faaledes at Formanden, nåar Stemmerne ere lige, gjør Udstaget. § 38. Saavel i Overstattekommissionens samlede Møder, som nåar enkelte af dens Medlemmer ifølge § 36 optrcede fcerstilt, føres Protokol over Forhandlingerne. Protokollerne autoriferes af vedkommende Regjeringsdepartement. Til Bistand ved Protokolførelsen og andet Skriveri kunne de af Kongen udncevnte Medlenrnier antage een eller med Kongens Sanltykke flere Asfistenter, fom erholde en Godtgjørelfe, hvis Størrelse bestemmes af Kongen. § 39. De af Kongen udncevnte Medlemmer af Overfiattekommissionen erholde paa Reiser Skydsgodtgjørelfe fom for Storthingsmcend bestemt, og i Dicetgodtgjørelfe 2 Spd. 60 h for hver Dag, de ere fravcerende fra sit Hjem; Om Indfsrelse af Indlomststat til Statskassen. indtil Storthinget derom fatter Bestutning, bestemmes af Kongen. De øvrige Medlemmer af Overstattekommissionen erholde paa Neiser Godtgjørelse for Skyds og Dicet, fom i § 35 for Skattekommissionens Formand er bestemt, men intet Honorar. § 40. Medlemmer af Skatte- og Overstattekommissioner fratrcede, nåar Bestutningen angaar dem felv eller faadanne Skatteydere, for hvem de have at angive Selvangivelse, eller med hvem de medunderskrive saadan Selvangivelse, eller som ere dem saa noer bestcegtede eller besvogrede som Sødstendebørn. § 41. Hver Gang, Nogen tåger Scede i en Skatteeller Overstattekommission som ordentligt eller overordentligt Medlem, stal Formanden indstjcerpe ham hans Forpligtelfe til efter bedste Skjøn og Overbeviisning at medvirke til en retfcerdig Bestatning og til at bevare ubrødelig Taushed, om hvad han formedelst Selvangivelse eller de derved foranledigede Forhandlinger maatte erfare angaaende Nogens Formuesanliggender. Saadan Taushedspligt paahviler ogfaa de i §§ 35 og 36 og 38 omhandlede Assistenter og Lagrettesmcend, hvem deres Forpligtelfer i saa Henseende ved deres Tilkaldelse stal blive indstjoerpet. For Brud paa samme ere de undergivne samme Strafansvar som Skatte- eller Overstattekommissionens Medlemmer. § 42. Alle Embeds- og Beftillingsnlcrnd samt kommunale Autoriteter og offentlige Indretningers Bestyrelfer ere pligtige til paa Forlangende og uden Betaling at meddele Skatte- og Overstattekommissionerne faadanne Oplysninger, som maatte staa til deres Raadighed. Ligesaa ere Skatte- og Overstattekommissionerne indbyrdes pligtige til at yde hverandre den Bistand, fom maatte fornødiges navnlig derved, at nogen Skatteyder har Indtcegter fra forstjellige Skattediftrikter. § 43. anden Gang med en Mulkt, lig det Tyvedobbelte af det Skattebelob, for hvilket han har besveget eller forspgt at besvige Statskassen, dog ikke nnder 5Spd.; gjsr han sig tredie Gang skyldig i saadan Forseelse, ansees han med Fcengsel eller Strafarbeide i 5te Grad. Derhos bliver den forlidet betalte Skat at erstatte Statskassen. § 44. Den som har gjort sig skyldig i saadan Forseelse, som omhandlet i foregaaende §, og som selv frivillig aabenbarer samme for Vvrigheden eller Skattekommissionen forinden Paatale er steet, Anklage reist eller retslig Underfogelfe begyndt, straffes med en Mulkt lig det dobbelte af det Skattebelsb, for hvilket han har forfveget eller forfpgt at forfvige Statskassen. § 45. Straffrihed for Forbrydelfe mod §8 48 og 44 formedelst manglende eller ikke fortsat Paatale eller Underspgelse ved Retten indtrceder efter Forlobet af 5 Aar fra Forbrydelfens Forovelse, eller fra den Tid, Paatalen eller Underfygelfen blev afbrudt. § 46. Forsaavidt Indtcrgtssiat af Renter, fom svares af Gjceld ifølge Panteobligation eller Skifteudlcrg eller af Afgifter, fom dermed ftaa i Klasse, ifplge gjoeldende Skattebestutning, stal tilbageholdes af Skyldneren ved Rentens Afgiftens Erlceggelfe til Fordringshaveren, er enhver Overeenskomst, sigtende til at hindre ham i at gjpre., faadant Afdrag, ugyldig. Hvis Fordringshaveren ved Rentens eller Afgiftens Modtagelfe ikke har ladet det bestemte Afdrag komme Skyldneren tilgode, bliver han at straffe som den, der har oppebaaret ulovlig Rente. § 47. Medlem af Skatte- og Overstattekommission, som uden saadant Forfald, som af Kommissionen ftndes antageligt, udebliver fta berammet Mode, straffes for hver Udeblivelfe lmed en Bod saf 1, een, Speciedaler, hvis han er Medlem af nogen Skattekommission, og af 2, to, Speciedaler, hvis han er Medlem af nogen Overstattekommission. Boden forelcegges Vedkommende af den Kommission, hvoraf han er Medlem. § 48. 0. M 15. Om Indfsrelse af Indlomftstat til Statskassen. Bodwf 2—20 Spd., hvorhos Mandtalsforfatteren er berettigetZ,til at lad<Mrbeidet udfsre ved fønnede'Folk paa den Forfommeliges Belastning; Erstatnmg for de forstudte Udgifter inddrives efter en af Amtmanden approberet Beregning paa famme Maade fom, Boden. Den, der overeensstemmende men § 7 er tilkaldt fom overordentligt Medlem af en Skattekommisfion eller Overstattekommisfion og font undlader at efteikomme faadan Tilfigelse, straffes med Bpder fta 20—100 Spd. Forseelser mod §§48 og 49 anmeldes for vedkommende Ovewvrighed, fom inden de lovbestemte Groendfer fastfcetter Nodens Stprrelfe og lader den foreloegge Vedkommende til Vedtagelfe. Paa famme Maade forholdes, nåar Nogen, fom ifolge § 24 er indstevnt fom Vidne, ikke har efterkommet de ham i den Anledning paahvilende Pligter. § 51. Nåar Boder, der ere forelagte efter denne Lov, vedtages af Vedkommende, blive de i Mangel af Betaling at inddrive ved Udpantning. Finder Vedtagelfe ikke Sted, paatales Sagen ved Politiret. Vøder efter denne Lov tilfalde Statskasfen. § 52. Med Undtagelse af Leie af Lokale og de i § 11 noevnte Udgifter, hvilke paahvile vedkommende Kommunekasse, udredes alle Udgifter, fom foranlediges ved denne Lov, af Statskasfen. § 53. De Modiftkationer, fom med Henfyn til Lovens Anvendelfe i Finmarken ftndes nodvendige, bestemmes indtil videre af Kongen. § 54. Denne Lov trceder i Kraft fra Iste Januar nceste Aar, og trceder ud af Virkfomhed, nåar og faalcenge fom Indtoegtsstat til Statskassen ikke er paabuden. Udkaft til Skattebestutning angaaende Indtoegtsstat ti! Statskassen. § 1. Til Indtoegt af fiyldsat Jord henregnes Indtcegter af her i Riget liggende styldfat Eiendom — dog faadanne fcerstilt flyldfatte Tomter og Grunde, hvis egentlige Vcerdi bestaar i de opforte Bygninger og Anlceg, undtagne —, nåar Indtcegten 1. bestaar i Bolig i de paa Eiendommen vcerende Huse, eller 2. erhverves ved nogen Iordbruget tilhorende Syssel, saasom: 0 Jfå 15 Om Indfsrelse af Indkomststllt til Statskassen. Kje<rsel, forfaavidt der til dennes Drift holdes flere Heste end fowvrigt efter Eiendommens Storrelfe og Befkaffenhed er rimeligt, eller ved anden Befordring af Perfoner eller af andre tilhorende Varer, og ved Drift af Kornmøller, Sagbrug, Teglvcerk og deslige Anlceg paa anden Maade end ncevnt, af Brcendeviinsbrcenderier, Vlbryggerier, og andre Fabrikker samt Bergvcerk. 3. Indtcegten henregnes ogsaa til Indtcegt af skyldsat Jord, nåar den haves ved Udleie af Eiendommen eller Dele deraf - Huusleie og Leieindtcegt af faadanne Anlceg, som efter det Anførte vedkomme Iordbruget eller nogen samme ttlhørende Syssel derunder indbefattet. §2. Indtcegtsstat af styldfat Jord paalcegges udeelt Eiendommens Eier, undtagen nåar Eiendommen er bortbygflet, eller bortforpagtet eller henlagt til noget Embede eller nogen Bestilling, i hvilket Tilfcelde Brugeren, eller om den ikke kan antages at vcere under famlet Drift af nogen enkelt Bruger, enhver af de med Henfyn til Driften af hverandre uafhcengige Brugere svare Indtcegtsstatten af sin Brugsindtcegt. Iøvrigt ansees ved den Eieren og i de anførte Tilfcelde tillige Brugeren ilagte Indtcegtsstat ogfaa statlagt den Indtcegt, fom tilflyder Huusmcend af deres Pladse, samt den Indtcegt, som ved Bottg i Eiendommens Huse og Benyttelse af nogen Deel af Jorden nydes i Henhold til noget samme paahvilende Føderaad, Livøre, Vilkaar eller Fledføring. 8 3. Til Indtcegt af andre Kilder end styldsat Iord henregnes Alt hvad der ellers (§ i) erhverves fom Udbytte af Arbeide, fast Eiendom eller Kapital af hvilkenfomhelst Art, som Gave, Lønning, Pension og Livrente, eller ved anden Nydelse af Føderaad, Livøre, Villaar og Fledføring end i § 2 sidste Deel ncevnt, — hvad enten det bestaar i Penge eller Gjenstande af Penges Vcerd eller i Benyttelfe af egne eller Andres rørlige eller urørlige Ting — og hvad enten det anvendes til egen eller Families Underholdning, Nytte og Behagelighed, til Udvidelse af Nceringsdrift, til Formuesforøgelfe, til Erhvervelse af Livrente, Pension og deslige, eller til Gåver. faste Eiendomnle afhcendes til større Priis end den, hvorfor de ere indkjobte. Den rene Indtcegt er Bruttoindtcegten ester Frådrag af alle Udgifter, forn ere paadragne for at erhverue samme. Saaledes komme til Afdrag i Bruttoindtcegten fplgende Udgifter, forfaavidt de ikke ere paadragne i Anledning af Erhvervelse af Indtcegt af skyldsat Jord: a) samtlige Driftsomkostninger — derunder indbefattet Leie af Driftslokale, men ikke Udgifter til Skatteyderens og Families Underholdning og Betjening eller til Bolig for ham og hans Huusstaud; l>) enduidere Udgifter til Vedligeholdelse og Forsikring af Huse samt lignende Udgifter til Skibe og andre fom Driftsmidler benyttede faste eller lø)*e Eiend ele, men ikke til Indbo og Huusgeraad og lignende, der bruges i Skatteyderens eller hans Families Bopcel eller Huusholdning. c) Udgifter ved Bestyrelse af Enckede eller Bestilling samt ved de samme paahvilende Byrder og Pensioner, dog saaledes at, hvor specie! Erstatning gives for nogen Embeds- eller Bestillingsudgift, hverken Udgiften eller Erstatningen medtages ved Beregningen af Embeds eller Bestillingsmandens Indtcegt; cl) Tab, fom ere opstaaede ved en Nceringsvei, kunne komme til Afdrag ved Indtcegt af anden Nceringsvei, derimod gjeres intet Afdrag for Udgifter, som ere foranledigede ved sceregne Omstcendigheder, der vedkomme Skatteyderens og hans Families Perfoner, faafom Sygdom, Opdragelse eller Udstyr; 6) Renter af laante Midler, som anvendes i Ncrringsdrift, men ikke Afbetalinger paa saadan Gjceld; dog gives ved Beregningen af Skyldnerens Indtcegter intet Afdrag for Renter af Gjceld ifolge Panteobligation eller Skifteudlceg med Pant i nossen her i Landet liggende fast Eiend om eller for de i Klasse med saadanne Renter staaende Afgifter af fast Eiendom, ved hvis Erlceggelse han tilbageholder den af Fordrinssshaveren for samme pligtige Indtcegtsskat (§ 7 No. 4). Direkte Skatter komme i intet Tilfcelde til Afdrag. Heller ikke afkortes ved Handelsftrmaer og andre navngivne Selstaber Noget fom Linning for dets bestyrende Medlemmer. §4. WM 15. Om Indforelse of Indtomstflat til Statskassen. Virksomhed opfsres med det Beføb, fom de have udgjort i Gjennemsnit for de tre sidstforlsbne Aar, eller forfaavidt vedkommende Skatteyder ikke i faa lang Tid har drevet samme Ncering, for en faa lang Tid, som den har sundet Sted. I saadant Tilfcelde blive ogsaa de til Indtcegtens Erhvervelfe medgaaende Udgifter, fom kunne bringes i Afdrag i Bruttoindtcegten, at beregne paa samme Maade. Alle andre Indtcrgter opfores med det Belsb, som de have udgjort i det sidstforlobne Aar. Ethvert Indtcrgtsbele<b ansees henhprende til det Aar, hvori ubetinget og ufortabelig Ret til samme er erhvervet uden Hensyn til, om der med dets Erlceggelfe er givet Henftand. 8 b.' Til Beftemmelse af den Deel af den rene Indtcegt, som i de fcerfiilt ncevnte Tilfcelde lades flattefri, deles Skatteyderne i tre Klasser efter det Antal Personer, som de foruden sig selv og 3Sgtefcelle have at forfsrge. Til saadanne Perfoner henregnes uden Henfyn til Familieforhold enhver Perfon, fom er i en Alder under 15 Aar eller over 70 Aar eller fom er blind eller vanvittig, forfaavidt hans Forforgelse udeelt og uden Godtgjprelse paahviler Skatteyderen. Iste Klasse omfatter dem, som ikke have nogen saadan Person at forsllrge, 2den Klasse dem, som have mindst een og HM tre, og ."die Klasse dem, som have fire eller flere saadanne Personer at forssrge. Nåar Handelsftrmaer og andre navngivne Selstaber lignes under Eet, lcegges Antallet af de Personer, som de bestyrende Medlemmer af Firmaet eller Selstabet have at forftrge, til Grund ved Bestemmelsen af den Klasse, hvortll de blive at henftre. Nåar det stattefrie Belsb er frådraget, er Resten den statbare Indtcegt. §6. Til Formue henregnes ikke Huusgeraad, Indbo og andet saadant Lospre, fom ingen Indtcegt giver f. Ex. Bsger, Målerier, Mvntfamlinger og deslige, hvormed ikke drives Handel eller anden Ncering. Heller ikkeZmedregnes Befcetning og Arbeidsredstaber ved faadan Drift af fkyldfat Jord, hvis Afkastning er henfe>rt under § 1. Ved enkelteZSkatteyders Formue tages intet Henfyn til Gjcrldsforpligtelser ifølge Panteobligation forsikret med Pant i nogen her i Landet liggende fast Eiendom eller de i Klasse med jaadan Gjceld staaende Afgifter af fast Eiendom (§ 7 No. 4). Livrenteindtcegt, Nydelser af Fsderaad, og lignende Indtcrgter bestattes ikke som Indtcegt af Formue. Indtcegtsstatten erlcegges fra Iste Januar 1867 efter nedenstaaende Regler: 1. Sparebanker, private Banker og andre unavngivne Selstaber og Indretninger, som modtåge Indfkud eller Indlaan, indbetale i Statskassen af alle siden iste Januar 1866 paalobne Renter, som de udbetale eller kreditere Indstyderne, en Indtcegtsstat af — een og en halv — Skilling af Daleren, hvilken de fra sidftncevnte Dag ere berettigede til at afkorte eller indeholde hos deres Indfkydere. 2. Sparebanker, private Banker, og andre unavngivne Selstaber og Indretninger, som drive nogen Virksomhed, der kaster Indtcegt af sig, erloegge, forfaavidt de ikte henhe<re til de skattefrie Indretninger, af sin rene Indtcegt, hvad enten den udbetales fom Udbytte til Interessenterne eller anvendes til Reservefond eller paa anden Maade, en Indtcegtsslat as 1 \ — een og en halv Skilling af Daleren for den Deel af Indtcegten, som udgjelr indtil 5 — fem — Procent af Selfkabets eller Indretningens Formue derunder indbegrebet indbetalt Aktiekapital ogRefervefond, og l - een — SMing af Daleren af den overflydende Deel af Indtcegten. Under ncervcerende No. er ikke indbefattet Indtcegt af fkyldfat Jord og den samme vedkommende Formue. # 3. Norges Banks Bestyrelse opkrcever og indbetaler i Statskassen af det Mbytte, som fra Iste Januar 1866 af dens Virksomhed tilflyder Eiere af Aktier eller Interimsqitteringer, forfaavidt de ikke efter §10 ere skattefrie, \\— een og en halv — Skilling af Daleren for den Deel, fom Udbyttet uoajør indtil 5 — fem — Procent af Aktiens eller Interimsbevifets Paalydende og l — een — Skilling af Daleren for den overfkydende Deel. 4. Af Renter, fom fra Iste Januar 1866 svares af Gjceld ifolge Panteobligation eller Skifteudlceg, forsikret med Pant i her i Landet liggende fast Eiendom, samt af Iordafgifter og Kornrente samt Arvefcesteafgifter af Debitor tilhsrende fast Eiendom, tilbageholder denne ved Rentens eller Afgiftens Erlceggelfe \\ — een og en halv — Skilling af Daleren. 5. Dm Indfeielse af Indtomftfiat til Statstllssen. Indtcegt, hvis Eiendommens Vcerdi er 10,000 Spd. eller derunder, i første Klasse til 7 — syv — i anden Klasse til 6 — sex — og i tredie Klasse, til 5 — fem — Procent af Eiendommens Vcerdi, og hvis den er over 10,000 Spd., i anden Klasse til 6 — sex — Procent, i første til 100 Spd. mere, og i tredie til 100 Spd. mindre. Til Frådrag i den statbare Indtcegt kommer alene den aarlige Vcerdi Jdelser i Henhold til Eiendommen paahvilende Føderaads-, Livøre-Vilkaars- eller Fledføringskontrakt udenfor Bolig i dens Hufe eller Brug af nogen Deel af Jorden. Af det faaledes fundne Belpb betaler Eieren en Indtcrgtsfkat af — een og en halv— Skilling af Daleren for den Deel, fom det udgjpr indtil 5 — fem — Procent af Eiendommens Vcerdi og 1 — een — Skilling af Daleren for den overstydende Deel. Er Skatteyderen nogen faadan Indrerning eller faadant Selfkab fom i No. 2 ncevnt, bestemmes den statbare Indtcegt efter de for Iden Klasse gjceldende Regler. 6. Bestaar Skatteyderens Indtcegt udelukkende i Brugsindtcegt af bygstet eller forpagtet skyldfat Jord (jft. § 1 og 2), ftndes hans statbare Indtcegt ved fra det Indtcegtsbelpb, fom overeensstemmende med No. 5 vilde have vceret at beregne, om han felv havde eiet Eiendommen eller den brugte Deel af famme, at drage den aarlige Afgift og pvrige Brugsbetingelfer. Af den faaledes fundne statbare Indtcegt svarer han en Indtcrgtsstat af 1 — een — Skilling af Daleren. 7. Bestaar Skatteyderens Indtcegt udelukkende i Indtcegt af bortbygstet eller bortforpagtet fkyldfat Jord, erlcegger han i Indtcrgtsstat l£ — een og en halv — Skilling af Daleren af det fulde Beføb, fom gjennem den aarlige Afgift og pvrige Brugsbetingelfer antages at tilflyde ham. Dog stal, hvis faadanne Foderaadseller Fledfpringsydelfer af Eiendommen, fom i No. 5 ncevnt, paahvile ham, deres aarlige Vcerdi ftatrcekkes i Indtcrgten. 8. Nåar Skatteyderens Indtcegt bestaar deels i Indtcegt af styldfat Iord, fom han felv bruger, dels i Indtcegt af bortbygstet eller bortforpagtet styldsat Jord, som han eier, deels i Indtcegt af andre Kilder, bliver hans Indtcrgt af styldsat Ind at beståtte overeensstemmende med No. halv — Skilling af Daleren for den Deel, fom den udgjsr indtil 5 pCt. af hans Formue ubenfor styldfatIord og I - een— Skilling af Daleren af den overstydende Deel. Bestaar hans Indtcegt deels i Indtcegt af bortbygstet eller bortforpagtet styldfat Jord, fom han eier, deels i Indtcegt af andre Kilder end styldsat Jord, bestattes den første efter No. 7 og den fidfte efter No. 9. I begge Tilfcrlde tages dog intet Henfyn til Indtcegter af andre Kilder, forsaavidt de ikke ere Renteindtcegt, og samlede ikke udgjsre mindst 20 Spd. 9. Nåar Skatteyderens Indtcegt udelukkende bestaar i Indtcegt fra andre Kilder end styldsat Jord, bliver af hans rene Indtcegt stattefrit Alt, hvad den udgjor i første Klasfe indtil 50 Spd., famt Halvdelen af hvad den udgjør over 50 Spd., men ikke over 150 Spd., i anden Klasfe hvad den udgjor indtil 100 Spd., samt Halvdelen af hvad den udgjpr over 100 Spd., men ikke over 300 Spd. og i tredie Klasfe hvad den udgjør indtil 150 Spd. samt Halvdelen af hvad den udgjor over 150 Spd., men ikke over 450 Spd. Dog bliver den statbare Indtcegt aldrig at fastfcette til mindre end 5 pCt. af Formuen. Af den faaledes fundne statbare Indtcegt erlcegges en Indtcegtsflat af 1£ — een og en halv — Skilling af Daleren for den Deel fom den udgjør indtil 5 pCt. af Formuen, og i — een — Skilling af Daleren for den overstydende Deel. 10. Den Indtcegt af skyldsat Jord, fom tilflyder nogen Embedsmand eller Bestillingsmand eller hans Enke af nogen til Embedet eller Bestillingen henlagt Eiendom, findes, hvis han fetv bruger Eiendommen, ved fta det Indtcegtsbelpb, fom overeensstemmende med No. og alle saadanne Eiendomme paahvilende sceregne Afgifter, eller, hvis Eiendommen er bortbygstet eller bortforpagtet, til den Sum, hvortil de Embeds- eller Bestillingsmanden af Leien tilstndende Indtcegter og forbeholdte Rettigheder vcerdfcettes. Forsaavidt sceregne Indstrcenkninger ere gjorte med Hensyn til den Eiendommen tilliggende Skov, tages disse i Betragwing ved Eiendommens Vcerdfcettelse. WM0.^Z15." Om Indfsrelse af Indtomstfiat til Statskassen. Sum bliver derefter at beståtte efter den under No. 9 opftillede Regel. 8 8. Den Indtcegt, fom er bestattet efter § 7 No. 2, 3 og 4, bliver ikte at medtage ved Anfcettelfen af den enkelte Interesfents eller af vedkommende Fordringshavers Indtcegt, heller ikke tages hans Andel i Interesfentstabet eller den Kapital, hvoraf Indtcegten haves, i Betragtning ved Bestemmelfen af hans Formue. Det samme gjoelder, forfaavidt angaar de af en Skatteyder gjorte og overeensstemmende med § 7 No. i bestattede Indstud eller Indlaan. Hvis den Kapital, hvoraf Renten har vceret svaret, ikke har indestaaet i vedkommende Selstad eller Indretning gjennem hele Skatteaaret, bestemmes det Belpb, fom ikke bliver at medregne til Skatteyderens Formue, til det Tyvedobbelte af Renteindtcegtens Bele«b. 8 9. Besindes det at nogen Skatteyder efter overstaaende Regler vilde fvare et mindre Belob i Indtcegtsstat end det han efter § 7 No. 4 indeholder ved Erlceggelfe af faadan Rente og Afgift, fom der er ncevnt, bliver hans Skat at bestemme til det fidstncevnte Belpb. 8 10. Fritagne for Indtcegtsstat ere: 1. Staten og alle den rUhørende Indretninger, 2. Universitetet, offentlige Skoler, Fcengfelsvcesenet, det offentlige Fattigvcesen, milde Stiftelfer og Kirker, forfaavidt de ikke ere i Privatmands Eie og kaste nogen Indtcegt af fig for ham. 3. Det offentlige Veivcefen og Jernbaner, som ere til almindelig Afbenyttelfe. 4. Norges Bank, Hypothekbanken, og de Penfions-. 5. faadanne unavngivne Selstaber, der ikke have Erhverv til Formaal, faafom Videnfkabsfelstader, Kunstforeninger og felstabelige Klubber. 7. fremmede Magters Underfaatter, fom ikke have opholdt sig her i Riget eet Aar eller derover, forfaavidt de her i Riget ikke drive Forretninger eller eie eller bruge faste Eiendomme. Indtcegtsfkat, fom er erlagt i Henhold til § 7 No. 1, 2 eller 4, godtgjk<res ikke, undtagen i det Tilfcrlde, at den overeensstemmende med § 7 No. 4 er bleven tilbageholdt ved Rentens eller Afgiftens Erloeggelfe til nogen af de ovenfor under No. 2, 3, 4 og 5 ncevnte Indretninger. Endvidere fvare de under No. 2, 3, 4, 5 og 6 ncevnte Indretninger og Person er Indtcegtsstat af andre faste Eiendomme end de til deres Virkfomhed bestemte, ligefom de i ethvert Tilfcelde indbetale i Statskasfen det Belob, fom de i Henhold til § 7 No. 4 felv have tilbageholdt. Schema til Selvangivelser affattet i Overeensstemmelse med ovenstaaende Regler for Indtcegtsstatten, udarbeides af vedkommende Regjeringsdepartement. Om Indforelse af Indkomstffat til StatStassen. Tabel sitr. A. Den engelske Indkomststat. Annals of British Legislation. Vol. XII p. 129. Series A. Englands Statsindtlkgter efter Leone Levi 1&60. 0. M 15. Om Inbfsrelse of Inbfomststot til Statskassen. Franknqs Statsindwgter i 1853. Parieu: tralte des impots 1862. I. S. 112. Om Indfsrelse of Indtomstffot til StotSlaisen. Tabel sitr. li. Bcerdien af faste Giendomme i Sverige efter Skattetaxterne. Stastistist Tidsskift utgifvm af Kongl. Statiftista Central-Byran, 8de och 9de Haftet Pag. 21. 0. M 15. Om 3nbt>relfe of Inblomftffat til Staislassen. Tabel sitra C. Taxeringsvlerdier af Huse, Tomter og Kjobstadsjord. Statistisk Tibsflrist utgifven af Kongl. Statistisia Central-Byrån, 8be og 9be Haftet Pag. 23. 0. JUS 15. Om Støbfotelft of SnMomttffat til StaMfasfm. Tabel gitra li. Taxeringsvoerdier af Landeiendomme (Privates). Statistisk Tibsstrift utgifven af Kongl Statiftista Central-Byran. 8be og 9be Haftet Pag. 24. lir Om Inbfsrelse af Indkomstfiat til Statskassen. Tabel Ma li. 1) Til Refusion for de af Statskassen til Veivcrsenets Fremme forstudte Udgifter er der udlignet: For Aaret 1861: paa Matrikulstylden efter 72 h pr. Skylddaler 144,158 Spd. 106 h Kjch- og Ladestederne 36,000 — - » tilfammen. . . 180,158 Spd. 106 tz For Aaret 1862: paa Matrikulstylden efter 72 h pr. Skylddaler 144,154 Spd. 101 h KW- og Ladestederne 36,000 — - - tilfammen. . . 180,154 Spd. 101 h 2) Til Bestridelfe af Amtskommunernes Udgifter, udlignedes paa Matrikulstylden (i det egentlige Finmarken paa Beboerne): > i Aaret 1861 337,666 Spd. - h i Aaret 1862 324,514 — - - 3) Skolekassernes Indtcegter i Landdiftnkterne have udgjort: 1861. 1862. a. Udligning paa Matrikulstylden 85,469 Spd. 107,994 Spd. d. Do. paa Vcerker, Brug og andre Indretninger . 4,270 — 9,406 — c. andre Slatter og Afgifter 68,287 — , 89,053 - d. Voder 227 — 363 — 6. Renter og Indtcegter af Eiendomme og Aktiva .... 3,812 — 4,516 — f. andre Indtcegter . . 28,923 - 34,455 - tilfammen.... 190,988 Spd. 245,787 Spd. For Aaret 1862 mangle Opgaver for Faaberg, Sigdal og Heirefos. 4) Til Formandstabsdistrikternes Kommunekasser paa Landet er udlignet: 1861. 1862. a. paa Matrikulstylden 93,125 Spd. 101,662 Spd. d. andre Slatter 2,975 - 2,301 — c. Handelsstat efter Lov af 28de September 1857 § 4 . . 3,127 — 3,283 — cl. Brcrndeviinsafgift • •_ • _ 550 — 431 — tilfammen. .. 99,777 Spd. 107,677 Spd Anmcrrkning for Aaret 1861. Nedences og. Omlid Kommuneregnflab er ikle indkommet, Aaferald ligeledes, men Udligningen for 1862 Raabygdela- [ -- 80 Spd. er benyttet i ovenstaaende Sammendrag. Hovaag mangler, men har formentgets Amt. ) lig ingen Kommunekasse. Christians Amt: mangler Vestre Toten, Lom og Dovre. Akershuus Amt: Ncesodden mangler, men har formentlig intet Kommuneregnflab. Ved Eidsvolds Regnstab er Bemoerkning udfcerdiget, der endnu henstaar ubesvaret, imidlertio er Opgaven tågen af det indsendte Regnstab. ' Anmcerkning for Aaret 1862. Akershuus Amt: Ncesodden mangler, men har formentlig intet Regnsiab. For Eidsvold er benyttet Udligningen for 1861 = 521 Spd. I Urstoug er efter Eztratazten ingen Udligning, dog er paa Matrilulstylden, 675 Spd. 62 tz, udlignet l\ Spd. pr. Skylddaler til Kongsvingerbanen. Dette Belsb er ikke indtaget i Extrakten. Ullensakers Eztralt oplyfer, at Udligningen for 1862 forst vil komme til Indtcegt i Regnfiabet for 1833. Christians Amt: mangler samme Opgaver som for 1861, ligeledes Ievnager. I Ievnager udlignedes 1861 — 221 Spd. paa Matrikulstylden og erlagdes 40 Spd. i Handelsstat, hvilte Opgaver er benyttet i Sammendraget for 1862. Bustemds Amt: mangler Nore. For 1861 er der udlignet paa Matrikulstylden 781 Spd., erlagt i Hand'elssiat 12 Spd., hvilke Summer ere medtagne i Sammendraget for 1862. Om Indfmelse af Indkmnftflat til Stat«kll«sen. Nedences og Raabygdelagets Amt: mangler Hovaag og Omlid, fee Bemcerkningen for 1861. Birken«es's Cztralt mangler ligeledes, men Udligningen for 1661 — 76 Spd. er medtaget i 1862. Nordlands Amt: mangler Alstahaug og Mo for 1861. Udligningen for 1862 -- 80 Spd. og Handelsfiat 4 Spd. er medtaget for 1862. 5) Bykasfernes Indtcegter have udgjort: 1861. 1862. Slatter og Afgifter paa Ncering og Indkomst 227,587 Spd. 237,768 Spd. paa faste Eiendomme 173,469 — 181,844 — Andeel i Brcendeviinsafgift 40,834 - 38,197 — Afgift af Udstjcrnkning af $l og Viin 15,515 — 14,440 — andre Slatter 5,027 — 3,324 — Renter af udestaaende Kapitaler og andre Indtcegter af Byernes Eiendele 40,966 — 37,628 — Refusions- og Decisionsanfvar 8,615 — 2,772 — andre Indtcegter 39,512 — 65,468 — tilfttMMeN. . . 551,525 Spd. 561,441 Spd. 6) Afgifter til Havnekasferne udgjorde: 186L 1862. Procenter af fortoldede Varer 42,530 Spd. 44,873 Spd. Skibsafgifter, Brygge- og Ringepenge o. a. desl 9,458 — 6,068 — tilfammen. . . 51,988 Spd. 50,941 Spd. Det bemcerkes, at Bergens Havnekasferegnstab for 1862 formentlig udvifer en for stor Sum (8,180 Spd.) fom Procenter af Varer og en for liden (25 Spd.) fom Skibsafgifter. U« Jl£ le), Om Zndfstelse af Indkomstfiat til Statskassen. Tabel sitta F. Fattigvoeftnets Indtergter i Landdistrit. *) For Christians Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Faaberg Prcestegjeld. For Busteruds Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Svenne Fattigdistrikt. **) For Akershus Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Akers Prcestegjeld. Indtcegterne i Akers Prcestegjeld have i 1861 udgjort: Udligning i Penge 6414 Spd., Lcegdsforfsrgelfe til Vcerdi 412 Spd., Brcendeviinsafgift 231 Spd., Refustoner 1131 Spd. og andre Indtcegter 1647 Spd., tilfammen 9835 Spd. For Christians Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Faabergs Prcestegjeld. For Aaret 1863 er Forklaring over Fattigvcefenet i Faaberg indkommen. Indtcegterne udgjorde da: Udligning i Penge 1392 Spd., Naturalprcestationer til Vcerdi 533 Spd.. Lcegdsforforgelfe til Vcerdi 1918 Spd., Refustoner 136 Spd. og andre Indtcegter 73 Spd., tilfammen 4052 Spd. For Busieruds Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Svenne og Sigdals Fattigdistrikter. Indtcegterne i Aaret 1861 have i Sigdal udgjort: Udligning i Penge 718 Spd.. Naturalydelfer til Vcerdi 827 Spd., Lcegdsforforgelfe til Vcerdi 687 Spd., Refustoner 91 Spd. og andre Indtcegter 166 Spd., tilfammen 2469 Spd. For Nedences og Robygdelagets Amt mangler Forklaring over Fattigvcefenet i Laurvig, Eide og Heirefos Fattigdistrikter. Indtcegterne i Aaret 1861 have i Laurvig, Eide og Heirefos udgjort: Udligning i Penge 513 Spd., Naturalprcestationer M Vcerdi 371 Spd., Lcegdsforforgelfe til Vcerdi 564 Spd., Refustoner 76 Spd., andre Indtcegter 119 Spd., tilfammen 1643 Spd. Om Inbfsrelse af Inbkomstflat til Statskassen. terne for Aarene 1861 og 1862. 0. M 15. Om Indfsrelse af Inbtomstflat til Statskassen. *) Forllannger mangler for Busiemds Gods og Hasfels Iernvoert. **) ForNaringer mangle for Busieruds Gods og Hasfels Iernv«rt famt for FosfehoAns Brug og Balle Saltvcerk. Fattigvlrsenets Indteegter ved Blrrker og Brug for Aarene 1861 og 1862. 0. M 15. Om Indforelse af 3ndto,nstflat til Statskassen. 0. M 15. Om 3ndf»r«Ije af Indlomstfiat til «tat«a<sn«. Om Inbforelse af Inbtomststat til Statskassen. forfaautbt Nedenftaaende angaar: 0. M 15. Om Inbfsrelse af Inbkomststat til Statskassen. Tabel sitta li. llddrnff af ftwtlige Kparebankers Regnfiabs Gxtracter for Aaret 1862. ') 3 394 Inbftybere tilgobe 28.599 ©pb. ') 0. M 15. Om Inbfsnlse af Indlomftfiat til ©tottffolfen. ») 3 1861 havde 137 Inbstybere tilgode 10,530 ©pb ») - — — 160 — — 6.732 — ') - - - 192 — — 7.546 — «) Om Indfsrelse af Indtomftstat til Statskassen. T ) Vanlen fjaDbe angivelig en Underbalance af 62 Spd. *) I 1861 havde 114 Indstydere tilgode 5,256 Spd. ') Tab af 7 Spd. 0. M 15. Om Indforelse af Indkomftssat til Statskasse,,. 0. M 15. Om Indfsrelse of Inbfomstskllt til Statskasse». De i sidfte Rubrik attførte "anbre M gifter" beståa for Byernes Vebkommende antageligen voesentligst i Gåver; for Lanbdiftrikternes Vebkommenbe er Mgiftens Slags forbetmeste tvivlfom. Gavernes Beløb kan faalebes ikke meb Bestemtheb fees. Som Følge heraf ubkommer Summerne i ncrstsibste Rubrik, nåar man fra Brutto-Fortjenesten brager alle Ubgifter, altfaa ikke alene Abminiftrationsomkostninger og Tab, men ogfaa Gåver. O.Jt£15. Om Indforelse af Indkomststat til Statskassen. Oth. Prp. No. 16. (1878). Angaaende Udfærdigelse af en Lov indeholdende Tillæg til og Forandringer i Loven om stemplet Papir af 9de August 1839. Den Kongelige norfle Regjerings underdanigfte Indstilling af 29de Januar 1878, fom ved Kongelig Resolution af 2den Februar 1878 naadigst er bifaldt. lihefen for Finants- og Tolddepartementet, Statsraad Helliksen har underdanigst foredraget Fplgende: Tilfslge naadigst Resolution af 3die Febr. 1877 blev der for sidstafholdte Storthing fremsat Proposition angaaende Udfcrrdigelfe af en Lov indeholdende Tillceg til og Forandringer i Loven om stemplet Papir af 9de August 1839 sigtende til en Udvidelse af Stempelafgifts-Bestatningen og i Forbindelse hermed ved en anden Proposition angaaende Skattebestutning om Afgift af stemplet Papir for det kommende Budgetaar foreslaaet forstjellige Forandringer i Reglerne om Afgiftens Storrelfe og Beregning. Statsudgifterne, befluttedes tilveiebragte alene gjennem Forhpielse i enkelte Toldsatser samt i Brcendevinsog Maltafgiften. For Budgetaaret 1878—79 vil imidlertid Statsbudgettet efter det underdanigfte Forslag desangaaende, som Departementet forelcegger Deres Majestcet, stille sig saaledes, at den nødvendige Ligevægt i Budgettet efter Departementets Forinening ikke lader sig tilveiebringe uden ved Benyttelse af nye Skattefundamenter, og Departementet maa derfor underdanigst anbefale, at de ovenomhandlede paa forrige Storthing fremsatte Forstag om en Udvidelse af Stempelbestatningen maa blive gjentagne for det iindevcerende Aar sammentrcedende Storthing. Da det ved et Lovarbeide af Bestaffenhed som noervcerende, l) tilveiebringes, og da der desuden ved den Diskussion, hvortil Forstaget har giv et Anledning, har vceret paapeget Vnsteligheden af enkelte Forandringer i famme, har Departementet, uagtet Forstaget er bygget paa en Kgl. Kommissions Arbeide, troet at burde benytte den Udfcettelse, som har fuudet Sted med Sagens endelige Afgjørelfe paa Storthinget, til at lade Udkaftet paanyt gjennemgaa af nogle kyndige Mcend, nemlig DHerrer Konsul Tho. Joh. Heftye, Bankadministrator Joh. P. Olfen og Profesfor B. Getz, der velvilligen have imødekommet Departementets Anmodning om at yde sin Medvirkning. De Bemcerkninger, som de ncevnte Herrer have gjort ved Udkaftet og som ere fremkomne gjennem mundtlige Forhandlinger med Departementet, uden at nogen skriftlig Betcenkning om Sagen af Departementet har vceret begjcert, ville nedenfor i det Vcesentlige blive gjengivne og have foranlediget Departementet til at forestaa endel Forandringer. Af disse Forandringer ere enkelte af større Betydning, men man har troet ved famme Leilighed at burde medtage enkelte mindre vcefentlige Wndringer, hvis Dnstelighed er bleven paapeget under den fornyede Drøftelfe, fom Sagen har vceret undergiv et. Idet man forøvrigt henhold er sig til det celdre Forstag og den samme ledsagende Motivering, der findes gjengivet i vedlagte Aftryk (0td. ?rp. No. 16 for 1877), skal man ncermere omhandle de Punkter, hvori det Lovudkast, fom herved fremlcegges, adstiller sig fra det celdre, faavelfom enkelte Forandringer, fom under de ncevnte Konferancer have vceret bragte paa Bane, uden at vcere tiltraadte af Departementet, idet man dog forbigaar enkelte uvcefentlige Redaktionsforandringer. ad. § 3, d. Anvisninger ere udeladte, da disse i Henhold til, hvad nedenfor forklares, foreslaaes i Regelen fritagne for Stempelafgift. ad. § 3, Sitr. e. fom ved Rettens Meddelelfe blive anordnede, medens den ncevnte Ret efter det oprindelige Udkast ifølge selve Loven endvidere stulde tilkomme autoriserede Sparebanker, hvorhos samtlige Indretninger vare underkaftede den sammesteds forestrevne Kontrol. Det er bleven paapeget, at denne Kontrol, hvorefter Dvrigheden stulde kunne forlange sig forelagt de Indretningen tilhprende Gjceldsbreve, vilde kunne faa et odiøst Prceg og falde generende, nåar den fremtraadte, ikke fom Villaar for Indrømmelfe af en Begunstigelfe, hvorom Vedkommende felv havde anspgt, men som Tilbehør til en ved selve Loven tildelt Rettighed, hvorfra der ikke var Anledning til at unddrage sig. Ihvorvel Departementet er gaaet ud fra, at den foreslaaede Kontrol vilde blive begrcendset strcengt indenfor sit Viemed og i det Hele tåget ivceMat paa en saadan Maade, at den ikke kunde blive opfattet som nogen Indtrcengen i private Forretningsforholde eller overhovedet kunde medføre nogen vcefentlig Ulempe, saa antåger Departementet dog, at det vil vcere at foretrcekke at omforme Bestemmelfen faaledes som her forestaaet. Ligeoverfor de af offentlige Funktioncerer bestyrede Indretninger, maa enhver scerlig Kontrol ansees overflødig, og for samtlige private Indretningers Vedkommende, med hvilke Kontrol ialfald maa forbeholdes, vil Forholdet forinentlig blive heldigere ordnet, nåar det kommer til at bero paa dem selv, om de ville benytte sig af den saaledes begrcendsede Begunstigelse. Detmaaformentlig ogfaa erkjendes at vcere hensigtsmcessigst, at det overlades Kongen faavel at ordne Kontrollen som at bestemme, i hvilken Udstrcekning og ved hvilke Midler den stal udøves. Bestemmelfen er ogfaa i en anden Henfeende forstjellig fra det oprindelige Udkast, idet man har udeladt 2den Passus, hvorefter Stempelmcerker ikke kunne benvttes til Gjceldsbreve, som blot endosseres eller transporteres til vedkommende Laaneindretning, hvorved vilde udelukkes ogsaa de Dokumenter, der, stjønt i Virkeligheden udstedte til Indretningen, dog har Formen af at vcrre denne tilendosseret. Oth. Prp. No. 16. 18^8 Angaaende Udfcerdigelse af en Lov om stemplet Papir. paakommende Tilfcelde forsynes med Endosfement til den ncevnte Indretning uden Angivelfe at det fra førft havde vceret Hensigten at anbringe Papiret der. Der stjonnes imidlertid ikke at kunne vcere nogen Betcenkelighed ved at lade Bestemmelfen udgaa. Nåar det som Betingelse for Adgangen til at benytte Stempelmcerke krceves, at Dokumentet stal vcere ..udstedt til" vedkommende Laaneindretning, faa vil et saadan tilsigtet Endossement ikke kunne paaberaabes som Undstyldning for Undladelsen af at bruge stemplet Papir, saasnart Dokumentet forefindes som et fuldgyldigt Gjceldsbrev> i en privat Kreditors Haand, fom derefter vil gjøre nogen Ret gjceldende. Paa den anden Side vil, om Bestemmelsen udgaar, ingen Hindring lcegges i Veien for Benyttelse af den Form, fom for Tiden bruges for Udstedelse af Vexelobligationer, forsynede med Selvstyldnerkaution, til offentlige Laaneindretninger, hvorefter Indretningen ikke fremtrceder som oprindelig Kreditor, men som Endossatar. Nåar nemlig Dokumentet istandbringes alene som Udtryk for et af den offentlige Indretning bevilget Laan, eller for at anbringes sammefteds af Debitor, faa kan det, felv om den trykte Blanket er udfyldt med Debitors og Endosfenternes Navne, ikke anfees for "udstedt", saalcenge det endnu befinder sig i Debitors Haand, og endnu ikke er antaget af den virkelige Kreditor, Laaneindretning en. Ihvowel der nu i og for sig ikke kunde vcere synderlig Betcenkelighed ved en Lovbestemmelse, som nødvendiggjorde Opgivelsen af den nu brugelige Form for Meddelelse af Selvstyldnerkaution paa Vexelobligationer til offentlige Laaneindretninger, saa maa det dog viftnok ansees heldigst at kunne undgaa at fremkalde tto~ gen Forandring i tilvante Former formedelst Bestemmelserne om Stempelafgiften, aldenstund det Offentlige ikke har nogen Interesse i, at Formerne forandres. at miste Stempelafgiften af dem, og at de Dokumenter, med hvilke dette ikke er Tilfceldet, maa forudscettes alligevel i stor Udstrcekning at ville undgaa Afgiften, felv om det paabyves, at de stulle strives paa stemplet Papir; endvidere anfl<res der, at Fristelsen til at handle imod Loven er saameget stcerkere, jo mere' Besvcer det forvolder at holde sig Loven efterrettelig og at man saaledes fremmerLovlydigheden ved at lette og forenkle Formerne for Afgiftens Berigtigelfe. Ihvorvel Departementet erkjender, at disse Bemcerkninger har megen Berettigelse og endstjøndt det kunde vcere mskeligt at give Lettelsen ved Stempelmcerkers Benyttelse den paapegede Udvidelse, saa har Departementet dog ikke kunnet tiltrcede Forslaget, idet man tror, at der ligger en ikke ringe Modvcegt mod den Fristelse, som Gjceldsbreve, med hvilke kun tvende private Mcend som Kreditor og Debitor kunne forudscettes at ville faa Befatning, om Gjceldsbrevet gaar i Orden, frembyde til Besvigelse af Statskassen, deri at det, saafremt det bliver at producere Dokumentet for nogen Ret eller offentlig Autoritet eller det paa anden Maade kommer i Berprelse med andre end de oprindelige Parter, bliver umuligt at stjule den begaaede Overtrcedelseved Paaklcebning af et Stempelmcerke, som forsynes med urigtig Datum. Selv om det fowgede Tab for Statskassen muligens turde blive saa ringe, at det kunde scettes ud af Betragtning, faa er det dog formentlig af Vigtighed, at Afgiftsbestemmelferne affattes saaledes, at Besvigelser ikke gje»res altfor lette og farefrie og derigjennem Friftelfe til at overtrcede Loven stades, ligefom det ogfaa maatte anfees uheldigt, at der aabnedes en endnu mere ncerliggende Friftelfe til at dcekke den engang begaaede Forfeelse gjennem en ny Lovovertrcedelse. Saavidt vides ere Stempelmcerker heller ikke givne en saa udstrakt Anvendelse i fremmede Landes Stempellovgivninger. ad. § 4. Bestemmelsen i det celdre Udkasts § 4, iste Punktum, om Tidspunktet for Stempelmcerkets Anbringelse, er ndeladt paa ncervcerende Sted og optaget nedenfor i § 7 i en anden Form. 1878 Oth. Prp. No. 16. Angaaende Udfcerdigelse af en Lov om stemplet Papir. af at stemple gjennem Paaskydelse af, at den Del af Papiret, hvorvaa Mcerket var klcebet, er bleven frarevet, vil vansteliggjpres. For Vexlers Vedkommende er Regelen stemmende med den tydste Stempellovs; det tør i denne Henseende ikke vcere ganske uden Betydning, at man samtidigt med, at der strcebes for at tilveiebringe Ensartethed i de forstjellige Landes Vexellovgivninger, i et saadant Punkt følger den nyeste af de større Landes Forstrifter om Vexelstemplet, faameget mere som Regelen i og for sig formentlig er heldig. ad. § 5. Overensstemmende med hvad der gjcelder i ftere fremmede Stempellovgivninger er det forestaaet, at Navnet i Kasfationspaategningen kan udtrykkes alene ved Begyndelsesbogstaverne, hvilket er bleven paapeget som en ønskelig Forandring. I Forbindelse med de i foregaaende Paragraf givne mere detaillerede Regler om Mcerkets Plads vil en saadan Forkortelse ikke lettelig kunne give Anledning til Usikkerhed. ad. § 6. I sidste Del af denne Paragraf har man med en uvcesentlig Redaktionsforandring optaget det celdre Udkasts § 8, hvorved denne Bestemmelse faar en heldigere Plads. ad. § 7. Denne Paragraf, fom indeholder Bestemmelse om det Tidspunkt, da Stempelpligten indtrceder, forsaavidt Stemplingen foregaar ved Mcerke, modfvarer i en noget forandret Form det celdre Mkasts § 4, første Del, og en Del af § 7. Istedetfor de tidligere benyttede Udtryk, at Stemplingen stal foregaa "senest ved Dokumentets Udstedelse", som ere antagne at kunne give Anledning til Tvivl, har man bestemt Tidspunktet saaledes, at Stemplingen maa foregaa forinden Udstederen eller, forsaavidt angaar udenlandste Vexler, fyrste indenlandske Indehaver, giver Dokumentet fra sig til nogen efter famme Berettiget. Regelen er i §8 udvidet til det Tilfcelde at en Vexel, som endnu ikke er kommet ud af Trassentens Vcerge, forfnnes med Accept. Herfrå er der imidlertid i samme Paragraf gjort Undtagelfe for det Tilfcelde, at et uendosferet Exemplar. af en i flere Exemplarer udstedt Vexel benyttes til Indhentelfe af Accept, paa Villaar af at Vezelens Bagside overkrydses, saaledes at den ikke fenere gjennem Endossement kan scettes i Omlpb. af det cirkulerende Exemplar, og 'forfaavidt noget saadant ikke existerer, men den accepterede Vexel lige til Betalingstid en forbliver i Trasfentens Besiddelfe, vil ifølge § 9 Stempelafgift i ethvert Fald maatte erlcegges, forinden Betaling foregaar eller Protest optages formedelst manglende Betaling. Denne sidste Bestemmelse opfanger ogsaa det Tilfcelde, at en fra Udlandet trukket Vezel ligetil Betalingstiden uden at prcefenteres til Accept forbliver i første indenlandste Vezeleiers Besiddelfe. Efter de heromhandlede Regler vil der altfaa stedse vcere Anledning til at sende en ustemplet Vezel, forsaavidt den endnu ikke her i Riget er sat i Omløb, til Accept. Forsaavidt Accept negtes, vil i saadant Fald ingen Stempelpligt indtrcede, hvorved altsaa undgaaes, at Afgift erlcegges af et Dokument fom bliver unyttigt. Meddeles Accepten, maa Stempelafgiften samtidigt berigtiges, medmindre Vexelen forkynder sig som bestemt alene til Accepts Indhentelse og det forhindres, at den scettes scerstilt i Omløb. Man har saaledes givet den i det celdre Udkasts § 7, sidste Passus, indeholdte Regel en udvidet Anvendelse. Saaledes som Reglerne nu ere affattede, blive de i alt Vcesentligt stemmende med den tydste Vexellovs tilsvarende Forstrifter. ad. § il. I Henseende til Vezlers Stempelpligt er gjort den Forandring, at Transitvezler, d. e. Vexler trutne i et fremmed Land til Betaling i et fremmed Land, tun blive stempelpligtige, forsaavidt de Her i Niget bringes i Omløb, d. e. forfvnes med Endossement til nogen indenrigst Person, og at Vexler som Herfrå trcekkes paa Udlandet og af Trassenten direkte remitteres til Udlandet, blive stemplefrie. I begge disse Tilfcelde er det kun een Person, som Her i Riget faar Befatning med Vexelen, og der savnes saaledes enhver Kontrol med at Stempelafgift vilde blive erlagt. Allerede af denne Grund egne de ncevnte Arter -af Vezler sig ikke til at underkastes Stempelafgift. Hertil kommer endvidere, at en Stempelafgift i dette Tilfcelde vilde lcegge Hindringer i Veien for Arbitrageforretninger paa udenlandste Vexelpladse og at Afgiften desuden i mange Tilfcelde vilde kunne undgaaes ved at benytte andre Former for den tilsigtede Omscetning. Oth. Prp. No; J3P M« Angaaende Udfcerdigelse af en Lov om stemplet Papir. Person, vil den blive stempelpligtig efter Hovedregelen, idet den i saa Fald bliver betalbar her i Landet. I Medhold af den nvs ovenfor anførte Betragtning at Vexler, med hvilke kun een Person her i Landet faar Befatning, bøx vcere stempelfrie, skulde egentlig Afgift heller ikke krceves af saadanne Vexler, som fra Udlandet trcekkes til Betaling her i Landet og fra Udlandet direkte remitteres Trasfatus som Betaling. Da det imidlertid for Omscetningens Vcesen maa siges at vcere en ligegyldig Omstcendighed, enten en Mellemmand benyttes ved Inkassationen eller ikke, og da der ikke forresten foreligger nogen Grund til i dette Tilfcelde at innrømme nogen Fritagelse for Stempelafgift, har man troet ikke at burde gjøre nogen Undtagelfe fra den opstillede Hovedregel, at enhver her i Riget betalbar Vexel bliver stempelpligtig. Vexelduplikater og Vezelkopier ville efter ncervcerende Paragrafs litr, a blive stempelpligtige, forsaavidt de benyttes scerstilt, medens Regelen efter det celdre Udkasts § 13, sidste Passus, faldt sammen med de om Gjenparters Stempelpligt overhovedet givne Forstrifter. Regelen bliver altsaa den, at ethvert cirkulerende Vezelexemplar enten selv maa vcere stemplet eller vcere ledsaget af et stemplet Ezemplar. Dette er dog selvfølgelig ikke anderledes at forståa, end at nåar tvende Exemplarer tilstilles samme Person med forstjellige Poster, saa behøver kun det ene at stemples, idet en scerstilt Benyttelse af de tvende Exemplarer her ikke kan siges at finde Sted; men hvis i saadant Tilfcelde kun det ustemplede Ezemplar kommer frem og af Modtageren scettes i Omlpb, saa maa dette da stemples. Paa den anden Side indtrceder dobbelt Stempelafgift, nåar det ene Ezemplar benyttes til Indhentelse af Accept, medens det andet Ezemplar eller en Kopi cirkulerer. I Medhold af § 8 vil dog dobbelt Afgift i dette Tilfcelde kuune undgaaes, nåar det til Acceptens Indhentelse benyttede Exemplar ikke forsynes med Endossement. Stempelpligt gjennem Benyttelse af Anvisningsformen. I det celdre Udkast var Anvisningers Stempelpligt givet en meget videre Udstrcekning, idet udenbyes eller udenbygds Anvisninger i Almindelighed vare erklcerede stempelpligtige. Ihvorvel en saadan Regel ikke savner Forbillede i fremmede Stempellovgivninger, og skjønt man ved at lade Anvisninger vcere stempelfrie, giver Slip paa en ikke ganste uvcefentlig Indtcegt for Statskassen, saa har Departementet dog troet at burde frafalde sit oprindelige Forstag i dette Punkt, efterat det med Bestemthed er blevet fraraadet af de tilkaldte Sagkyndige af Hensyn til de betcenkelige Følger, en saadan Anvendelse af Stempelafgiften antages at ville medføre for Udviklingen af en Kreditform, fom hos os endnu er i sin Begyndelfe, men som det maa ansees scerdeles ønsteligt at se bragt i en videre Anvendelse, overensftemmende med hvad der sinder Sted i andre med Hensyn til Kreditens Benyttelse mere fremskredne Lande. Anvisninger trukne paa et navngivet Interessentstab af et Medlem af Firmaet, ville, forsaavidt Udstederen ved sin Understrift forbinder famme, formentlig, uden at det behøver udtrykkelig at siges, vcere at anse som Gjceldsbrev. I and et Fald er der formentlig ikke tilstrcekkelig Gruud til at underkaste dem Stempelafgift. Det har under de stedfundne Overveielser vceret fremholdt fom ønskeligt, om Stempelpligten for Gjceldsbreve kunde indstrcenkes enten alene til Vexler eller til disse og Panteobligationer. Vcesentlig af Hensyn til Statskassens Indtcegter og fordi en forskjellig Behandling af Gjceldsdokumenter, der pasfe for og regelmcessig anvendes under forskjellige Livs- og Forretningsforholde vilde forrvkke den.Ligelighed i Bestatningen, som det er af Vigtighed faavidt muligt at opretholde, har man dog sundet det npdvendigt at medtage famtlige Gjceldsbreve. For imidlertid saavidt muligt at skaane Gjceldsbreve, som angaa ganske smaa Summer, vil man foreslaa, at Afgiftens Minimum for kortsigtige Gjceldsbreve bliver 10 Vre istedetfor som tidligere forestaaet 25 Vre. Herom er Bestemmelse optaget i det Udkast til Skattebestutning om Stempelafgiften, som samtidigt hermed forelcegges Deres Majestcet. I § 13, 2den Passus er indtaget en Bestemmelfe, som i tet celdre Udkast Havde en anden Plads (i § 14, litr. d) 1878. Oth. Prp. No. 16. ad. § 15 Det har vceret under Overveielse, hvorvidt ikke de i litr. a omhandlede Kontrabøger burde udelades af de fom undtagne fra Stempelafgift betegnede Dokumenter, idet de efter den rigtigste Op fatning formenes ikke at kunne henføres under Begrebet "Gjceldsbrev", og de faaledes, om de end ikke udtrykkelig ncevntes som fritagne, dog ikke kunde ansees fom stempelpligtige. Da imidlertid den tidligere Lovgivning, tildels har behandlet Kontraboger som Gjceldsbreve (se saaledes navnlig Loven om Mortisikation af 6te Marts 1669), faa har man troet det rigtigst at bibeholde det celdre Udkasts Beftemmelse herom uforandret. Herved udelukkes imidlertid ikke, at nåar en Kontrabog indeholder den udtrykkelige Klausul, at de indstudte Penge kunne udbetales mod lpfe Kvitteringer og at altsaa Kontrabogen kun er at betragte som en Kvittering, ikke som et Gjceldsbrev, faa vil Stempelafgift i intet Tilfcrlde kunne krceves. Undtagelfen i ncervcerende litr er altfaa ikke bygget paa den Forudfcetning, at enhver Kontrabog stulde vcere at anse lige med et Gjceldsbrev, men begrundes alene derved, at Aftalen eller Forudscetningen ved Kontrabogs Meddelelse kan vcere saadan, at den af Parterne opfattes og af Lovgivningen behandles fom ligestillet med virkelige Gjceldsbreve. ad. § 16. I ncervcereno? Paragraf er i en almindeligere Form optaget den i det celdre Udkasts ,§ 7 for Vexlers og Anvisningers Vedkommende indeholdte Forstrift angaaende enhver Indehavers Forpligtelfe til at fe»rge for Stempelafgiftens Berigtigelse. ad. § 25. De i det celdre Udkast inde- Holdte Straffebestemmelser ere undergaaede nogen Modiftkation, efter Anbefaling af de Herrer, med hvilke Departementet har raadfm sig. Efter ncrrvcerende Forstag bliver der kun een ny Straffesats, fom kommer til at gjoelde Forseelfer vedkommende famtlige, den lavefte Afgiftstaxt undergivne Doknmenter og Boden er forestaaet til det 50-dobbelte af den pligtige Afgift, dog ikke under 20 Kroner, medens det celdre Udkaft havde en Straffefats af det 100- dobbelte for Vezler og Anvisninger, og af det 20-dobbelte for andre Gjcrldsbreve, ved hvilke ikke er givet Pant i fast Eiendom. svcer, og nåar denne Sats nedscettes til det halve, har man fundet det mindre fornodent at bibeholde nogen Mellemsats mellem denne og den i Lov af 9de Aug. 1839 § 24 bestemte Straf af Afgiftens 5-dobbelte Belob. Denne sidste Straffesats vil altsaa komme til Anvendelse paa Gjceldsbreve med lcengere Forfaldstid end 6 Maaneder, som ikke give Pant i fast Eiendom, og kan vistnok, nåar Stempelafgiften scettes faa lav som 2 pro mille af Dokumentets Paalydende, vcere vel lav; det bør imidlertid !bemcerkes, at Gjceldsbreve af den heromhandlede Klasfe kun sjelden forekomme. Der er endvidere paa ncervcerende Sted indtaget en udtrykkelig Beftemmelse om, at den her foreskrevne sfjcerpede Straf særskilt rammer Enhver, som ifølge § 16 er ansvarlig for Stempelafgiftens Berigtigelfe. Dette Refultat vilde for Vezlers (og Anvisningers) Vedkommende ogfaa styde af det celdre Udkasts Bestemmelfer i sammes § 7, men er antaget at burde udvides til at gjcelde for famtlige i Henseende til Strasfen dermed ligestillede Dokumenter. Ifolge Loven af 1839 § 24 ere vistnok baade Udsteder og Modtager af Dokumentet solidarist ansvarlige for den af Stempelovertrcedelser siydende Bod, men Boden ilcegges kun een Gang, for hvert Dokument, uanfeet hvormange Personer der have havt Befatning med Dokumentet. Straffebeftemmelfen for urigtig Kasfationspaategning er bleven omredigeret, vcefentlig i det Viemed at hindre, at den stulde blive anvendelig ogfaa hvor den Forfeelfe, fom tilsigtedes skjult gjennem den urigtige Kasfationspaategning, var begaaet af Uagtfomhed. Det er nemlig bleven anfe»rt, at det vilde vcere altfor haardt at karakterifere fom Bedrageri en faadan Handling, hvorunder ingen Besvigelfe har vceret tilsigtet og fom heller ikke i den almindelige Opfatning vilde blive faa strengt bedømt. Oth. Prp. Nr. 16. 1^8. Angaaende Udfcerdigelse af en Lov om stemplet Papir. faa kan man dog paa den anden Side indrømme, at det ikke er udeu Betcenkelighed at indføre Strassebestemmelser, som ikke fuldt ud sinde Medhold i den almindelige Opinion og man har derfor ligeoverfor de Indvendinger, som have vceret reiste mod den omhandlede Bestemmelfe ikke troet at burde bibeholde det celdre Ndkasts Forstrift uforandret. Det hcender ikke faa sjeldent, at Datovexler antidateres for at tilveiebringe en forlangt Forfaldstid, uden at fravige den Løbetid, fom ligger til Grund for de fcedvanlige Kursnoteringer. Nåar man f. Ez. den 21de Januar stal trcekke en Vexel, der stal forfalde iste April, trcekkes den undertiden paa 3 Maaneder fra iste Januar, istedetfor at trcekkes under den Dag, den udfcerdiges, til Forfaldelfe den iste April direkte. I saadant Fald vil der kunne opstaa Tvivl hos Udstederen om, hvorvidt han er berettiget til at give Kassationspaategningen paa Stempelmcerket samme Datum fom Vexelens fingerede Udstedelfesdag. Ihvorvel der ikke lettelig kunde blive Spørgsmaal om at ilcegge Straf, om en faadan Fremgangsmaade blev fulgt, faa følger det dog af Bestemmelfen i lldkastets § 5, at den ikke stemmer med Loven, og nåar det tages i Betragtning, at Vexelens Stempelpligt ifølge § 7 først indtrceder i det Vieblik, da Udstederen giver Dokumentet fra fig, faa vil heller ikke den Omstcendighed, at forstjellig Datum fiudes under Vezelen og i Kasfationspaategningen, i og for sig kunne vcere paafaldende eller give Grund til Mistanke om, at nogen Mislighed i Henseende til Stempling en har sundet Sted. Det vil forøvrigt lettelig fees, at en Handling fom den heromhandlede heller ikke efter det celdre Udkast rammedes af den for urigtig Kasfationspaategning forefkrevne stjcerpede Straf. Man har efter ncermere Overveielse sundet det rettest i ncervcerende Paragraf at optage en udtrykkelig Bestemmelfe om Straf for Benvttelse af brugte Stempelmcerker til Stempling, uanfeet at den forestaaede Straffebestemmelfe formentlig af Domstolens vilde vcere bleven anfeet anvendelig ogfaa ifølge den almind elige Straffelovgivning. Bestillingsmcend. Derimod har man ikke optaget den i det celdre Ndkasts § 25 indeholdte fcerfkilte Straffebestemmelfe for Funktioncerer ved Laaneindretningerne forøvrigt, fom forfømme at paafe Stempling af de af dem modtagne Gjceldsbreve, idet de ifølge Bestemmelfen i ncervcerende Ud< kasts § 16 kfr. § 24 for faadan Forfeelfe ville rammes af den fcedvanlige Straf for Overtroedelfe af Stempellovgivningen. ad. § 31. Af de ved den celdre Lovgivning hjemlede Fritagelfer for Brug af stemplet Papir, hvilke ifølge Lov af 9de August 1839 § 23 fremdeles staa ved Magt, er der enkelte fom der kan blive Spørgsmaal om at ophceve, nåar Stempelafgiften igjen udvides til Gjceldsbreve. Herhen hører den Fritagelfe for Brug af stemplet Papir, fom i fin Tid er tilstaaet Indvaanere af det nuvcerende Finmarkens Amt, samt den lignende Begunftigelse som ved Lov af 20de Juli 1824 § 1 er indrømmet autoriserede Sparebanker, forfaavidt angaar de Dokumenter, fom Bestyrerne paa disse Bankers Vegne udstede. Den førstncevnte Begunftigelse danner et Led i den fra en tidligere Tid hidrørende Rcekke af scerlige Lovbestemmelfer vedrørende Finmarken, og det maa erkjendes tvivlfomt, om der lcengere er Grund til at opretholde den, efterat man efterhaanden i større og større Udstrcekning har fundet at kunne undergive Finmarken den samme Ncerings- og Handelslovgivning og Bestatning som det øvrige Land. I ethvert Fald maatte det, hvis man undergav Finmarken den nye Stempelbesiatning, som vil blive en Følge af ncervcerende Lov, formentlig ansees rettest ved samme Anledning tillige at ophceve den Del af Privilegiet, fom for Tiden har praktist Betydning. Departementet frygter dog, at det kan blive følt fom en, felv bortfest fra felveAfgiften, stor Uleilighed at blive undergivet en Bestatning fom denne, og tror derfor ikke at burde fremfcette Forflag herom, forend Vvrigheden i det ncevnte' Distrikt har faaet Anledning til derom at udtale sig. For Sparebankernes Vedkommende har Privilegiet under almindelige Forholde vistnok kun ringe Betydning, selv om Stempelbestatningen udvides til Vexler og Gjceldsbreve, og der ligger forsaavidt liden Magt paa, om det opretholdes eller ikke. Forretninger, som i intet vcesentligt adstille sig fra almindelige Privatbankers Forretninger, i hvilket Fald det hyppigere kan indtrcesse, at Sparebankerne udstede stempelpligtige Dokumenter. Efter det Omfang og den Karakter, som Sparebankvirksomheden soerlig i de her antvdede Tilfcelde har antaget, fvnes der ikke loengere at vcere Grund til at opretholde en Begunstigelfe, fom hidwrer fra en Tid, da Sparebank-Institutionen endnu var i sin fyrste Begyndelse. En lignende Begunstigelfe med Henfyn til det stemplede Papir, fom den, der er indrpmmet Sparebankerne, er ved Lovene af 9de August 1839 og 4de August 1845 tilstaaet Assuranceforeninger, Livrenteforeninger og Forfe<rgelfesanstalt er. Privilegiet vil ogfaa med den forestaaede Udvidelfe af Stempelbestatningen blive af ringe Betvdning, og der antages ikke at vcere tilstrekkelig Grund til at ophceve samme. Det kan endvidere mcerkes, at Norges Bank ifølge Bankfundationen af 14de Juni 1816 § 69 nyder Fritagelse for Brug af stemplet Papir. Om Ophcevelfe af denne ved Fundationen hjemlede Begunstigelfe kan der ikke blive Spprgsmaal. Tidspunktet for den nye Lovs Ikrafttrceden er forestaaet forandret til iste Januar 1879. I Henfeende til det fandfynlige Udbytte af den forestaaede Udvidelfe af Stempelbestatningen henholder man sig til, hvad desangaaende blev anfsrt i det underdanigste Foredrag, som ligger til Grund for det celdre Lovudkast. Efter de Indflrcenkninger, fom ved ncervcrrende Udkast forestaaes i Henfeende til Vexlers og Anvisningers Stempelpligt, maa vistnok nogen Formindstelfe i Udbyttet paaregnes, om hvis Stprrelfe man dog ikke fer sig istand til at udtale nogen Mening. I Henhold til Foranfsrte, der af Statsraadets Mrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes. At det naadigst maa behage Deres Majestoet at bifalde og med Hpieste Underskrift at forfyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til Storthinget angaaende Udfcerdigelse af en Lov, indeholdende Tillceg til og Forandringer i Loven om stemplet Papir af 9de August 1839, overensstemmende med vedlagte Udkast. Angcmende Udfcerdig else af en Lov om stemplet Papir. Hans Kongelige Majestlets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing om fornyet Fremscettelse af Hans Majestcets naadigste Proposition til Storthinget angaaende Udfcerdigelse af en Lov indeholdende Tillceg til og Forandringer i Loven om stemplet Papir af 9de August 1839. Behandling, siulde Hans Majestcet ved hoslagt at lade Aftryk af nysncevnte Proposition og det famme ledfagende underdanigste Foredrag fra Finants-Departementet famt Gjenpart af den Norste Regjerings nu afgivne Indstilling om Sagen, naadigst paanyt indbyde Storthinget til at fatte Bestutning om denne Gjenstand overensstemmende med hoslagte Lovudkast. Hans Kongelige Majestcet forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Wdest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 2den Februar 1878. 18 * 8 Oth. Prp. No. 16. Angaaende Udfcrrdigelse af en Lov om stemplet Papir. Udkaft til Lov indeholdende Tillceg til og Forandringer i Loven om stemplet Papir af 9de August 1839. § i. Bestemmelsen i Lov om stemplet Papir af 9de August 1639 § i om at der stal paatrykkes det stemplede Papir Aarstal, faavelfom Bestemmelfen i samme Lovs § 15 om at Papiret maa vcere stemplet for samme Aar, hvori Dokumentet er udstedt, ophceves. Nåar det til det stemplede Papirs Trykning benyttede Stempel forandres, kan Kongen indkalde til Ombytning alt stemplet Papir med celdre Stempel med den Virkning, at det ved Udlpbet af den fastfatte Ombytningsfrist bliver ugyldigt. Indkaldelfen maa foruden ved Indrykning i Lovtidenden vcere kundgjort mindst 6 Maaneder for Fristens Udlob paa den for Proklamata's Bekjendtgjl<relfe fastfatte Maade. Lignende Indkaldelfe kan paabydes af de i § 2 omhandlede Stempelmcrrker. Paa alt stemplet Papir angives dets Tazt og Tarifnummer. Er Taxten, hvor den beror paa Dokumentets paalydende Sum, i den gjceldende Skattebesiutning sat forstjellig for de forstjellige Klasfer af Dokumenter, angives det paa hvert Stykke stemplet Papir tillige, for hvilken Klasse af Dokumenter det er bestemt. Ethvert Stukke stemplet Papir kan dog bruges til hvilketsomhelst Dokument, der er stempelpligtigt til Taxtens Belpb, om det end egentlig er bestemt for en anden Klasfe Dokumenter. Er stemplet Papir ikke udfcerdiget af den Taxt, fom til et Dokument er foresirevet, bruges til Dokumentet flere Nummere, hvis Taxt tilfammen fvarer til den forestrevne Taxt, i hvilket Fald hvert Nummer af Stempletpapirsforhandleren bliver at forsyne med faadan Paategning som i Lov af 9de August 1839, § 18 omhandlet. §2. I de i efterfolgende Paragraf 3 ncevnte Tilfcelde kan Stempelafgiften berigtiges ved Paaklcebning af lpfe Stempelmcerker, hvis Taxt svarer til det for Dokumentet forestrevne stemplede Papirs Taxt. Stempelmcerkernes Form og Udstyr bestemmes af Kongen. §3. Stempelmcerker kunne benyttes: a. Til ethvert stempelpligtigt Dokument nåar det understrives og stemples i Overvcer af nogen civil Vvrigheds- eller Magistratsperfon, Dommer, Retsstriver, offentlig Notar, Lensmand eller Forligelseskommission. Til at overvcere saadan Forretning er enhver Retsstriver, Notar, Foged og Lensmand, hos hvem Udstederen i faadant $iemed indsinder sig, forvligtet mod et Gebyr af 50 $re for hvert Dokument, der tilfalder vedkommende Tjenestemanb.. M. Prp. M Angaaende Udfcerdigelfe af en Lov om stemplet Papir. d. Til Stevninger, Indlceg og alle andre Dokumenter, der udgives af eller ftiles til nogen Embedsmand eller Embedsautoritet. c. Ved Efterstempling i Henhold til Lov af 9de August 1839 §§ 14, 18 og 19 famt ncervcerende Lovs §§ 17, 18 og 27. d Til Vexler. 6 Til Gjceldsbreve, fom udstedes til Norges Bank, Hypothekbanken eller de af Staten oprettede Diskonterings-Kommissioner, nåar de ikke lyde paa lcengere Tid end sex Maaneder fra Udftedelsesdagen og ikke give Underpant i fast Eiend om. Det samme gjcelder om Gjceldsbreve, som udstedes til Spareb anker samt Privatbanker eller andre Indretninger, som drive en udstrakt Udlaanseller Diskonterings-Virksomhed, forsaavidt saadan Net af Kongen ved fcerlig Bestemmelse er dem tillagt og forsaavidt de underkaste sig de Kontrolregler, som i den Anledning maatte blive anordnede. § 4. Stempelmcrrker anbringes ved Vexler paa Bagsiden, og forfaavidt denne er ubeflreven, lige ved den pverste Rand, men ellers lige under det sidste tidligere Endossement; ved andre Dokumenter anbringes.Stempelmcerket paa Forsiden e<verft tilvenstre for Tezten, Det er tilladt til Frigjprelfe af et og famme Dokument at benytte hvilketfomhelst Antal Stempelmcerker, der paa Dokumentet lader sig anbringe saaledes, at ethvert ifcer af dem kan kasseres overensstemmende med denne Lovs Forstrifter. § 5, Ethvert Stempelmcerke stal, faasnart det er paaklcebet, kasseres af Udstederen eller hvem anden det ved denne Lov er overdraget at foretåge Kasfationen, derved at han tvertover Mcerket striver sit Navn eller Firma eller sammes Begyndelsesbogstaver samt endvidere paa Mcerket antegner Aarstal og Datum, da Kassationen foregaar. Hvis Dokumentet udstedes af flere Personer som Hovedmcend, er det nok, at en enkelt af dem ndfører Kasfationen. derimod kan Bomcerke ikke anvendes istedetfor Navn. § 6. Hvis Dokumentets Frigje»relse ved Stempelmcerke sier i Henhold til § 3, Litr. a eller c, stal Mcerket kasseres enten af den Tjenestemand, i hvis Overvcer eller ved hvem Stemplingen foregaar eller af Udstederen. I sidste Fald stal Tjenestemanden paa Dokumentet afgive Bevidnelfe om, at dette er stemplet i hans Paafyn og til den i Kasfationspaategningen angivne Tid. I det i § 3, Litr. e omhandlede Tilfcelde stal Stemplingen, forsaavidt den ikke tidligere har fund et Sted, foretages af den af Indretningens Funktioncerer, fom dertil af fammes Bestyrelfe maatte vcere bemyndiget, famtidigt med at Gjceldsbrevets 39eløb udbetales. Indretningen er anfvarlig for den Skadeserftatning, fom dens Tjenestemoend ved Nndladelfe eller mislig Ubførelfe af Forstnfterne om Stemplingen maatte paadrage fig. Forfaavidt Stempelafgiften kan derigtiges ved Stempelmcerke, indtrceder udenfor de i ncervcerende Lovs'§§ 8, 9, 17 og 18 ncevnte Tilfcelde Stempelpligten ved indenlandste Dokumenter, nåar Udstederen, ved udenlandste Vezler, nåar første indenlandste Indehaver giv er Dokumentet fra sig til no gen efter famme Berettiget. § 8. Prcefenteres en Vexel til Accept, maa Stempelafgiften vcere berigtiget, forinden Acceptanten giver Vezlen tilbage. Dog kan Accept paa et ikke til Omlpb bestemt Exemplar af en i flere Exemplarer udfcerdiget Vexel meddeles, uden at det stemples, nåar det forinden Tilbageleverelfen ved Overkrydsning af Bagsiden betegnes, at det ikke maa fcettes i Drittøft. § 9. ikke tidligere er indtraadt, stemples, forinden Betaling eller Protest sinder Sted. § 10. Dersom Frigjørelse ved Stempelmcerke ikke foregaar nøiagtigt overensstemmende med de i ncervcerende Lov givne Forstrifter, betragtes Dokumentet som ustemplet, selv om det er forsynet med Stempelmcerke, af behprig Taxt. - § 11. Stempelpligtige efter sit paalydende Beløb ere, med de i §§ 7—9 omhandlede Begrcendsninger: a. Vexler, som ere betalbare eller bringes i Omlpb her i Riget, herunder indbefattet Duplikater og Kopier, nåar de benyttes scerflilt. d. andre Gjceldsbreve, hvori Renter ere betingede eller Henstand er forbeholdt ved Gjceldens Erlceggelfe. Lige med Gjceldsbreve ansees Anvisninger og Regninger forsynede med Vedtagelsespaategning, samt Anvisninger, hvori Valuta for det anviste Betøb erkjendes modtaget. § 12. Skriftligt Forløfte og Pantscettelse for Gjceld, der ei støtter sig til Gjceldsbrev, saavelsom skriftlig Overdragelse af saadan Gjceld, er underkastet samme Stempelafgift fom for Gjceldsbreve forestrevet. Skadesløsbreve blive altid at strive paa stemplet Papir, beregnet efter det høiefte Beløb, for hvilket der i Dokumentet er givet Pant. Forløfter, der udfcerdiges til Staten, Kommuner eller offentlige Stiftelfer for deres ReWabsbetjente, ere ikke stempelpligtige. § 13. Dersom nogen Anden enten gjennem Oprettelse af scerstilt Dokument eller gjennem Paategning stiller sig i den efter Gjceldsbrevet oprindelig Forpligtedes Sted, fvares heraf famme Stempelafgift, som om nyt Gjceldsbrev for den overtagne Forpligtelfe var udstedt. Stempelfri er dog Erklcering, hvorved et eller flere Medarvinger i de pvriges Sted overtåger nogen af Arveladernes Gjceldsforpligtelfer. Gives et Gjceldsbrev enten gjennem Paategmng eller ved scerstilt Dokument Tillcegsbestemmelser, erlcegges heraf Stempelafgift efter en Taxt, der svarer til Forfljellen mellem det ftemplede Papir, som er brugt til Gjceldsbrev et og det som stuld e have vceret brugt, om hine Tillcegsbestemmelser havde udgjort en Del af sammes oprindelige Indhold. § 14. Udstedes af et Gjceldsbrev en bekrceftet Gjenpart eller Afstrift, stal om end Originalen er behørig stemplet, ogsaa af denne Stempelafgift erlcegges, medmindre den enten vedheftes Originalen eller af nogen i § 3 a ncrvnt Tjenestemand er forsynet med Bevidnelse om, at Stempelafgift er erlagt af Originalen. Til at meddele saadan Bevidnelse ere de ncevnte Tjenestemcend forpligtede med det i ovenncevnte Paragraf fastsatte Gebnr. § 15. Dokumenter ere fritagne for Stempelpligt: a. Erkjendelser, der i Form af Kontrabpger for indstudte Penge, som stulle tilbagebetales paa Anfordring eller ester Opsigelse, meddeles af nogen Sparebank, hvis Plan af Kongen er bifaldt, eller af nogen anden Indretning, som ifølge sin Plan har det Formaal at modtage Penge i Indlaan, nåar den her omhandlede Fritagelse as Kongen ved scerlig Bestemmelse er den tillagt. d. de af Hypothekbanken udstedte Obligationer; c Obligationer, lydende paa Ihcendehaveren, som i Medhold af Kongelig Bemyndigelfe eller Approbation udstedes i Henhold til Lovene af 15de Septera 1851, 23de Mai 1857 og 22de Juni 1863. Ligeledes ftaa de i celdre Love hjemlebe Fritagelser fremdeles ved Magt, forsaavidt de ikke ere ophcevede ved noervcerende Lovs § 31. Otft. Pi-p, No. 16. im Angaaende Udfcrrdigelse af en Lov om stemplet Papir. § 16. For Berigtigelsen af Stempelafgift, som paahviler de i § 11 omhandlede Dokumenter, er Enhver, som inden Riget udsteder, modtager, endosserer, prcesenterer, accepterer, betaler eller paa anden lignende Maade har Befatning med Dokumentet, efter at dets Stempelpligt er indtraadt, ansvarlig hvad enten hans Navn er tegnet paa Dokumentet eller ikke. Den som berigtiger Afgiften, har Regres for famme til enhver tidligere Indehaver, der urettelig har undladt at berigtige samme. § 17, Dokumenter, hvorved Nogen forpligter sig til Overdragelse af fast Eiendom eller af Brugsret over fast Eiendom eller som indeholde Bevis for saadan Overdragelse eller Forpligtelse til Overdragelse ere, forsaavidt de begjceres thinglceste, underkastede samme Stempelafgift, som for Overdragelses-Dokumentet forestrevet, og maa ikke thinglcefes, forinden Stempelafgiften er berigtiget. Det samme gjcelder angaaende Udstrifter af Domme, hvorved Nogen er kjendt odelslpsningsberettiget eller eiendomsberettiget i Henhold til Lov angaaende visse Heftelfers Udstettelfe af Pantebogeme m. V. af I2te Marts 1869 § 12. Forsaavidt Dokumentet ikke er udfcerdiget paa behorigt stemplet Papir, beførges Stem«- plingen af Retsfiriveren enten ved Paaklcebning af Stempelmcerker eller ved Vedheftelse af stemplet Papir, der da gives en dertil fvarende Paategning. § 18. Overdragelse af Ret efter noget i § 16 ncevnt Dokument er ved Thinglcesningen underkastet samme Stempelafgift som hint Dokument selv. § 19. Ved fornyet Thinglcesning af famme Dokument eller af Gjenpart eller Afstrifter deraf i famme eller en anden Thingkreds erlcegges ingen Stempelafgift. Overdragelfe, som er omhandlet i et ved Thinglcesningen behørig stemplet Dokument, fuldbyrdes, fritagne for Stempelafgift, uanseet Reglerne i Lov af 9de August 1839. Samme Fritagelse nyder ethvert Dokument angaaende Overdragelser, hvorpaa efter Lov af 9de Aug. 1839, §§ 1J, 20 og 23 samt Lov af 14de Aug. 1851 og I2te Oktober 1857 siriftlig Hjemmel kan meddeles paa ustemplet Papir. § 20. Dokumenter angaaende Salg af Skov til Udhugft eller af Trceer paa Roden anfees i Henseende til Stempelafgiftens Beregning lige med Dokumenter angaaende Salg af faft Eiendom. Det samme gjcelder i Henseende til Dokumenter, hvorved Brugsret over fast Eiendom overdrages for en lcengereTid end 50 Aar eller en Perfons, hans ZEgtefMes og Bsrns Levetid. § 21. Lov af 9de August 1839 § 7 Lttr. a og b forandres derhen, at en ved et Afhoendelsesdokument betinget aarlig Afgift i intet Tilfcelde kommer i Betragtning ved Beregningen af det stemplede Papirs Taxt med mere end dens 20- dobbelte Bele<b. § 22. Lyder det stempelpligtige Dokument paa nogen fremmed Myntsort, stal ved Beregningen af det stemplede Papirs Taxtvcerdi den paa Stemplingstiden gjceldende Kurs paa kortsigtige Papirer i samme Myntsort loegges til Grund. Dog er det overladt vedkommende Regjerings- Departement at bestemme en faft Kurs, hvorefter Beregningen til indenlandst Myntsort stal finde Sted. § 23. Dokumentet forelybig strives paa ustemplet Papir mod tilstrcekketig Sikkerhedsstillelfe for, at Stempelafgiften inden faadan Tid, fom Departementet fastfcetter, stal blive berigtiget. § 24. Forhandling af stemplet Papir og Stempelmcerker ster alene ved dertil antagne Forhandlere. De ncermere Regler i Henfeende til Forhandlingen fastfcettes af Kongen. § 25. De i Lov af 9de August 1839 § 24 forestrevne Bestemmelfer komme ogfaa til Anveudelfe paa Overtrcedelfer af denne Lovs Forstrifter, dog faaledes, at hvis Forfeelfen er begaaet i Henfeende til Vexler og andre Gjceldsbreve, fom ikke lyde paa lcengere Tid end fex Maaneder fra Udstedelfesdagen og ved hvilke der ikke er givet Pant i fast Eiendom, faavelfom dermed ligestillede Dokumenter, fastfcettes Boden til det 50- dobbelte af den pligtige Stempelafgift, dog ikke under 20 Kroner, hvilken Bod med det fulde Beløb fcerstilt paahviler Enhver, fom ifolge § 16 er anfvarlig for Stempelafgiftens Berigtigelfe. Den, fom for at stjule en forfcetlig Forfeelfe mod ncervcerende Lovs Forstrifter, giver Stempelmcerke en urigtig Kasfationspaategning, anfees med Straf for Bedrageri efter Straffelovens Kap. 21, § 1 kfr. § 2. Samme Straf er den undergiv et, fom til Stempling benytter et brugt Mcerke. Hvad der i Lov af 9de August 1839 § 24 er forestrevet angaaende for lav Opgivelfe af den Sum, hvorefter Stempelafgiften bliver at beregne, gjcelder ogfaa om Dokumenter, fom ifølge ncervcerende Lov alene i Tilfcelde af Thinglcesning ere stempelpligtige. § 26.' Forligelfeskommisfcerer, famt de ved Norges Bank, Hypothekbanken og Statens Diskonteringskommissioner anfatte Funktioncerer under Anfvar fom i nysncevnte Lovs § 27 forestrevet. § 27. Hvis noget Dokument, der hut affattes paa stemplet Papir, og efter sit Øiemed maa lceses til Thinge, skrives paa ustemplet Papir eller paa stemplet Papir af for lav Tazt, ere Udsteder og Modtager dog straffrie, faaftemt Dokumentet inden 6 Uger efter Oprettelsen indfendes til Thinglcesning, hvorimod Dokumentet i faa Fald bliver at stemple af Retsfkriveren paa den i § 17 omhandlede Maade mod Erlceggelfe af den uberigtigede Stempelafgift med Tillceg af 10 Procent, dog ikke under 50 Vre eller over 2 Kroner, hvilket Belob tilfalder Retsstriveren. Den i noervcerende Lov omhandlede Straffrihed bortfalder, hvis nogen fvigagtig Angivelfe af Dokumentets paalydende Sum har fundet Sted. § 28. Nåar det af Omstcendighederne klart fremgaar, at en Forfeelfe mod Lovgivningen om stemplet Papir er begaaet af Misforstaaelfe eller af undstyldelig Uvidenhed, kan vedkommende Regjeringsdepartement enten forelcegge en mindre Mulkt end den lovbestemte, eller lade Straffen ganste bortfalde. § 29. Den Frist, hvorefter de i Loven af 9de August 1839 og noervcerende Lov fastfatte Straffe bortfalde paa Grund af manglende Paatale eller Forfolgelfe, fastfcettes til 5 Aar. § 30. Til Dokumenter, hvortil ved Lov af 9de August 1839 § 3 og fenere Love er foreflrevet stemplet Papir No. 3, No. 4, No. 5 og No. 6, skal for Eftertiden bruges stemplet Papir, henholdsvis No. 4, No. 6, No. 9 og No. 13. § 31. Ncervcerende Lov trceder i Kraft fra iste Januar 1879. Mi. Prp. Sparebanker, Hvis Planer ere approberede af Kongen, ved Lov af 20de Juli 1824 hjemlede Fritagelse for Brug af stemplet Papir. Beftemmelserne i ncervcerende Lovs $$ 3, Sitr. t Gjceldsbreve, gjcelde kun forsaavidt som de paa grundlovmoessig Maade er bestemt, at Stempelafgift stal erlcegges af de i z 11 omhandlede Dokumenter. Lovens pvrige Beftemmelfer gjcelde som Tillceg til Loven om stemplet Papir af 9de August 1839 og under samme Betingelse som i dens 8 29 er bestemt. Oth. Prp. No. 17. (1878). Angaaende Udfærdigelse af en Lov indeholdende Tillæg til Lov om metrisk Maal og Vægt af 22de Mai 1875. Den Kongelige Norsie Regjerings underdanigste Indstilling af 30te Januar 1878, fom ved Kongelig Refolution af 9de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Ifplge § 35 første Punktum i Lov om metrifl Maal og Vcegt af 22de Mai 1875 stal fta den Tid, fom Kongen ncermere bestemmer, dog ikke tidligere end 3 Aar, efterat Loven er udkommen metrist Maal og Vcegt udelukkende benyttes ved alle Beregninger af Told og andre offentlige Afgifter og Taxter. Samme Lovs § 38 bestemmer, at ved Afgje»- relfe af offentlige Taxter og Erlceggelfe af Naturalydelfer, fom ere fastfatte enten ved Lov eller ved privatOverenskomst, lydende paa celdreMaal og Vcegt, efter de metriste, stal Forholdet omscettes efter en i §en opstillet Tabel. Lovens § 7 indeholder bl. A. folgende Bestemmelfe: "Fra det i § 35 første Led omhandlede Tidspunkt for Indforelfe af det metriste Maal stal ved en norst Mil (ny) forstaaes en Lcengde af 10 Kilometer = 10,000 Meter." (Sth. Forh. 1877, Vind 1 Sth. Prp. No. 1 C Side 112) og i Henhold til et fra Iustervoesenets Bestyrelse under 9de Novbr. 1877 afgivet Forflag agter Departementet underdanigst at andrage paa, at den Tid fra hvilken metrist Maal og Vcegt udelukkende stal benyttes ved alle Beregninger af Told og andre offentlige Afgifter og Taxter i Medhold af den citerede § 35 i Meterloven fastfcettes til Iste Juli 1879. Da Departementet antog, at det burde komme under ncrrmere Overveielfe, hvorvidt det vilde vcere henfilltsmcesfigt, at alle offentlige Taxter og Afgifter — hvad enten de fvares med Penge eller Nawralydelfer — fom nu ere lydende paa crldre Maal og Vcegt, befprges omstrevne efter de metriste, tilstrev man under 15 Decbr. f. A. Justerbestyrelfen fom fplger: "Meterlovens § 38 bestemmer, at ved Afgjsrelfe af offentlige Tarter og Erlceggelfe af Naturalvdelfer, fom ere fastfatte enten ved Lov eller ved privat Overeenskomst lydende paa celdreMaal og Vcegt, efter de metriste, stal Forholdet omfcettes efter en i §en opstillet Tabel. (forudscetningsvis Iste Juli 1879) indtrceder, men hvad angaar Erlceggelfe af Naturalydelfer (der ikke erlcegges efter offentlig Taxt) først 3 Aar derefter. Departementet antager, at det vil blive at overveie, hvorvidt det er hensigtsmcessigst, at de i §en omhandlede offentlige Taxter og ved Lov fastsatte Naturalydelser omskrives ester metrisk Maal og Vcegt. Med Hensyn til den Fremgangsmaade, der antages at burde befplges ved faadan Omskrivning, skal Departementet hvad de offentlige Taxter angaar, bemcerke Folgende: Hvor Taxten stutter sig til en Enhed.af det nuvcrrende Maal- og Vcegtsystem, høv sormentlig benyttes den tilfvarende Enhed af det metriske System. Den i Lov af 3die Juni 1874, cfr. hoieste Resolution af 3die Octbr. 1876, fastsatte Skydsgodtgjorelse vil saaledes til Ex. blive at omskrive ester den i Meterlovens § 7 bestemte nye norske Mil. Hvor Taxten ikke slntter sig til en Enhed af vort nilgjcrldende System, men til visse givne Mcengder, blive disse at omskrive til tilfvarende Mcengder ester det metriske System, dog saaledes at de faavidt mnligt bliver at ndtrykke i runde Tal. 50 Q 311. i § 80 i den nye Bygningslov for Christiania af 5te Inni 1875 bliver saaledes t. Ex. ligesrem at omsætte ester Tabellen i § 38 til 2,000 □ Deciinetcr = 20 □ Meter. Denne Omskrivning antages for de ved Lov bestemte Tarters Vedkommende at burde foretages af Regjeringen og ellers af den offentlige Mijir dighed, som har forestaaet eller approberet samme, saaledes som Tilfcrldet vnr med Omskrivningen til" Kronemynt ester Lov om Pengevcesenet af 17de April 1875 § 24. Da det kan tcenkes ved Omskrivningen at ville fremkomme nbekvemme Broter af Ore, burde man vel i Lighed med, hvad ncrvnte § bestenlmer, have Adgang til at spge Taxten rettet, saaledes at Brok undgaaes, eller hvor dette ikke findes hensigtsincessigt, til at scette en bekvemmere istedet. Hertil vilde ildkrceves en Lovbestemmelfe, fom sormentlig i det Vcesentlige kunde blive at affatte i Overensstemmelse med den citerede § af Pengelooen. Med Hensyn til de i Meterlovens § 38 ovu handlede Naturalydelser, da maa disses Omskrivning antageliq ligesrem blive at ivcerkscrtte ester den i §en opstillede Tabel. nogen yderligere Afrunding af de ved Omskrivning fremkommende Tal her ikke finde Sted. Den her omhandlede Foranstaltning er inndlertid ikke paatrcengende, da Omskrivningen as disse Maal- og Vcegtangivelser sormentlig ikke behøver at soretages, før henimod den Tid, da det metriske System trcrder i snld Krast. Oth. Prp. No. 17 «w Ang. Udfardigelse of en Lov moeholdende TiNcrg til Lod orn metrifi Mani og SSæflt. Omreguleringen af den nuvcerende Skydsbebetaling efter den nye norste Mil (Meterlovens § 7) vil felvfølgelig nødvendiggjøre nye Milepceles Anbringelfe og formentlig — ialfald delvis — Opmaaling af Veiene. Den Omstcendighed, at deslige Foranstaltninger ikke kunne ventes fllldførte til I ste Juli 1879, kan ikke vcere nogen Hindring for, at det nye Regulativ, der fom forudsat vil blive at udfcerdige, kan praktiseres allerede fra nceunte Tid af. Med Hensyn til de i Lov angaaende Lodsucesenet af 17de Juni 1869 § 24 jvfr. Lov 6te Juni 1877 omhandlede Distancetabeller gaar Depatementet ud fra, at Meterlovens § 38 ikke paa dem har Anvendelfe, da der handles om geograsiste Mile. Betrceftende de i Ovenstaaeude berørte Spørgsmaal vil det vcere Departementet af Interesse at erholde Iusterbestyrelsens Ndtalelfe og Veiledning." Ang. denne Departementets Henvendelfe til Iusterbestyrelsen ilnderrettede man i Skrivelser af 17de Decbr. f. A. de øvrige Departementer. Iusterbestyrelsens Svarskrivelse af 19de Decbr. f. A. er af følgende Indhold: "I Anledning af det cerede Departements Skrivete af 15de dennes angaaende den Omstrivning af offentlige Taxter og ved Lov fastfatte Natnralydelser m. m. som Indforelsen af det metriste System for Maal og Vcegt vil paakrceve — skal Bestyrelsen herved tillade sig at fremftre følgende Bemcerkninger. Hvor de celdre Taxter slutte sig til celdre Enheder for Maal og Vcegt, maa de nye feføføk gelig slutte sig til de tilsvarende metriste Enheder. anvendte metriste Enhed for større Distancer — en i felve Meterfystemet begrundet Vedtcegt, som selvfølgelig ogsaa hos os bør følges, og det faameget heller som Meterlovens "ny Mil" utvivlsomt hos os vil komme til at dele Skjcebne med lignende i andre Landes metriske Lovgivninger oprindelig indførte Anomalier, fom f. Ex. den tydske "metriske Mil", der var af kort Varighed. Fremkommer ved Omstrivningen i dette Tilfcelde Brøk af Øre, antager Bestyrelsen, at Beløbet bør afrundes saaledes, at Tarten altid kommer til at lyde paa et helt Antal Øre pr. hel Kilometer, der i ethvert Fald bør vcere den mindste Veilcengde, som ved alle Beregmnger af Skyds og Skydsgodtgjørelfe stal komme i Betragtning. For at vedkonlmende Fordringshaver ved denne Afrunding ikke ved samme stal paaføres noget Tab, bør den vel altid gaa i Retning af det ncermeste høiere Antal hele Ører, da det ikke er let at indse, hvor iuan skulde sætte Grcendserne for den Formindstelse i Godtgjørelse, hvori Vedkommende maatte sinde fig. I Overensstemmelfe med det Anførte maatte da felvfølgelig ogsaa alle Afstande mellent Skydsstationerne o. f. v. blive at udtrykke alene i hele Kilometer samt de nye Veistolper (Milepcele) bliver at opstillc og betegne derefter. Anbringelsen af disse nye Stolper og den dermed i Forbindelse staaende nye Opmaaling'af Veiene behøver formentlig ikte at vcere!ndført, inden den nye Taxtberegning kommer til Anvendelse. Som Exempel tillader man sig at vedfme stigende Tabel, som indeholder de i Henhold til det nys Anforte anfatte Vcerdier af Skydsgodtgje<relsen fra Øre pr. Mil til Øre pr. Kilometer, beregnet efter Marine- og Postdepartementets i Overensstemmelfe med Kongelig Resolntion af 3die Oktober 1876 udfcerdigede Bekjendtgjorelse af Iste November samme Aar — saavel nden som med Afrunding til ncerineste he»iere Antal hele Ører, hvorunder 1 norsk Mil ifølge § 38 i Meterloven er sat lig I I Kilometer. '878 Oth. Prp. No. 17. Ang. Udfoerdigelse af en Lov indeholdende Tilleeg til Lov om inetrisl Maal og Vcegt. Forsaavibt bet veb ben omhanblebe eller andre Omscetninger stulle vise sig nobvenbigt at beholbe Bwkbele af Ører, maa Bestyrelsen i ethvert Falb tilraabe, at man alene betjener sig af Decimalbrok. Bestyrelsen maa i benne Henseenbe erklære sig enig meb bet cerebe Departement beri, at man bor soge erhvervet en Lov, som i Almindeligheb angiver be Regler, ber bliver at anvenbe de forstjellige Tilfcelbe — (i Ligheb meb ben af Departementet citerebe Lovbestemmelse vebkommende den i sin Tid foretagne Omstrivning fta det celbre Myntsystem til Kronemynt.) Frembeles maa Bestyrelsen ligesom Departementet antage, at ber veb Omskrivningen af be i Meterlovens § 38 omhanblebe Naturalybelser ikke kan blive Tale om nogen yberligere Afrunding enb ben, ber allerebe er given gjennem ben i Paragrafen opstillebe Tabel. Meb Hensyn til ben fornsbne Omskrivnin g af saabanne iforstjellige Love foreko mmenbe Maal- eller Vcegtangivelser, ber hoerken vebkomme offentlige Taxter og Afgifter — og heller ikke Naturalybelser, kan Bestyrelsen ikke anse bet tvivlsomt, at saaban Omstrivning uben vibere maatte kunne ubføres efter ben i Meterlovens § 37 opstillebe Tabel, ber angiver be korrekte Forholbstal mellem de celdre og be metriste Enheber. Forholbe, maatte ba be omstrevne Vcerbier vcere ubregnebe meb ben samme Grad af Noiagtigheb, som ben sibstncenvnte § selv antyber, nemlig meb Angivelse af 4 eller 5 Ziffre. Nåar saalebes f. Ex. Brcenbevinsloven beftnerer"Detailfalg afBrcenbevin" som "Salg unber 40 Potter" saa maatte bette uben vibere kunne foranbres til Salg "unber 38.604 Liter" krcever, at ingen Trcebygning maa have storre Hoibe enb 14 Alen, saa maa bette ligelebes uben vibere kunne foranbres til 8.734 Meter. Da ber imiblertib paa benne Maabe vilbe fremkomme en Mcengbe ubekvemme og urimelige Tal, vil bet vcere inblysenbe, at man maa soge erhvervet en Lovbestemmelse, som tillaber i saabanne Tilfcelbe at foretage en Afrunbing, saavibt muligt til hele metriste Enheber. De ovenncevnte 40 Potter (= 38.604 Liter) vebkommenbe Brcenbevinssalget bor saalebes uben Betcenkning omgjyres til 40 Liter — og Bygningslovens 14 Alen (= 8.784 Meter) til 9 Meter o. s. v. Foruben be her ncevnte af Departementet selv attførte Exempler, stal Bestyrelsen frembeles tillabe sig til ncrrmere Belysning at fremfpre et Par Tilfcrlbe, hentebe fra "Lov om Bngningsvcefenet i Christiania" af 5 Juni 1875. Lovens § 8 paa* byber saalebes, at en Bygherre i visse Tilfcelbe pligter at erstatte Bykassen bens 11b læg for Erhvervelfe af Gabe eller Plabs "faavibt ben af ham bebyggebe Grunbs Matr. No. stroekker sig — bog ikke over 12| Alen i Brebben". Oth prp M W 1878 Ang. Udfcerdigelse af en Lov indeholdende Tillceg til Lov om metrifl Maal og Vcrgt. kunne omstrives til 7.842 Meter, men bør formentlig ved ny Lov omgjøres til 8 Meter. Samme Lovs § 39 fordrer, at Gaarosvladfen stal udgjøre "mindst 60 Kvadratalen og dens Udstrcekning ikke vcere under 6 Alen paa nogen Kant", hvilke Størrelser uden Afrunding vil blive til 23.623 Kvadratmeter og 3.764 Meter, men som ved Lov antagelig bør omgjøres til 24 Kvadratmeter samt 4 eller 3.8 Meter. Fremdeles siger samme "ovs § 40, at Hovedindgangen til en Bygning ikke maa gjøres fmalere end l| Alen i Lyset (— 1.098 Meter), hvilket bør omgjøres til l.iMeter o. f. v. Det vil af de her anforte Exempler vcere indlysende, at der ikke vel kan blive Tale om at fastscette no gen bestemt Regel for Stsrrelsen af den Afrunding, som i deslige Tilfcelde bør blive at foretage, men at man tvertimod i saa Henseende maa rette sig efter de specielle Tilfceldes forstjellige Art og den større eller mindre Betydenhed som en foretagen Afrunding kan antages at have enten for det enkelte Individ eller for Sagen selv. Det stulde derfor forekomme Bestyrelsc-n som det rimeligste, at der for Omskrivningen af alle faadanne Maal- eller Vcegtangivelser, som her omhandles, blev udfcerdiget en eller stere Tillcegslove, som ligefrem bestemmer de omhandlede Stprrelsers metriste Udtryk. Sluttelig stal kun bemcerkes, at Bestvrelsen maa vcere enig med det cerede Departement bert, at be Lodsvcesenet vedkommende Distancetabeller ikke berores af Meterloven, da der i disse handles om geografiske Mile." Under 7de Januar d. A. tilstillede man de andre Departementer med Begjcer om deres Udtalelfer fslgende Udkaft til Lov indeholdende Tillceg til Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875. Alle ved Lov eller anden offentlig Foranstaltning fastfatte Afgifter, Taxter og Naturalydelser, lydende paa celdre Maal og Vægt, stulle omstrives til de metriske efter det i § 38 i Lov om metrisk Maal og Vcegt af 22de Mai 1875 fastfatte Forhold. iagttage, at hvor de celdre Afgifter, Taxter og Naturalydelfer stutte sig til celdre Enheder for Maal og Vcegt, stulle de nye stutte sig til de tilsvarende metriste Enheder. § 2. Fremkommer ved Omskrivningen af de i foranstaaende § I omhandlede Taxter og Afgifter Brøk af Øre, stal Taxten eller Afgiften, saafremt muligt, søges rettet faaledes, at Brøk undgaaes, eller, hvor dette ikke findes hensigtsmcessigt, en bekvemmere Brøk, der ifaafald bliver at udtrykke fom Decimalbrøk, scettes istedet. Tilfalder Jdelfen en af det Offentlige antagen eller autoriseret Person, er han i ethuert Fald pligtig til at finde sig heri, hvis hans Indtcegt i det Hele ikke derved formindstes. § 3. Omskrivningen og i Tilfcelde Omreguleringen besørges, hvis Taxten, Afgiften eller Naturalydelsen er lovbestentt, af Regjeringen, men ellers af den offentlige Myndighed, fom har forestaaet eller approberet samme. De faaledes omstrevne eller omregulerede Taxter og Afgifter samt omstrevne Naturalydelser stulle foranstaltes bekjendtgjorte faa betimeligt, at de trcede i Kraft fra Iste Juli 1879. § 4. Bliver der iTidsrummet mellem ncervcrrende Lovs Trceden i Kraft og Iste Juli 1879 af offentlig Myndighed givet eller approberet nogen ny Afgift eller Taxt for Jdelfe i Penge eller in natura, der stal trcede i Virksomhed i dette Tidsrum og gjcelde efter samme, stal den, forsaavidt den dertil egner sig, lyde saavel paa de celdre Maal og Vcegt som paa de tilsvarende metriste. Lovudkastet var ledsaget af en Skrivelfe fra Departementet, hvis Hovedindhold her indtages: "I Forbindelse med Skrivelfe herfrå af 17de December 1877 oversendes hoslagt Gjenparter af en Skrivelfe fra dette Departement til Iusterbestyrelsen af 15de f. M. samt af Iusterbestyrelsens Svarstrivelfe af 19de ncestefter. Oth. Prp. No. 17. Ang. Udfoerdigelse af en Lov indeholdende Tillcrg til Lov om mctrist Mnal og Veegt. stal Departementet tillade sig at bemcerke Folgende: Overensstemmende med hvad der var forudfat i det Storthinget i 1877 forelagte Forstag til Iustervcefenets Budget for indevcerende Termin (Sth. Forh. 1877 Bind I. Sth. Prop. No. 1 C. Side 112) og i Henhold til et fta Iustervcefenets Bestyrelse under 9de Novenlber 1877 afgivet Forstag agter Departementet underdanigst at andrage paa, at den Tid, fra hvilken metrisk Maal og Vcegt udelukkende skal benyttes ved alle Beregninger af Told og andre offentlige Afgifter og Taxter i Medhold af § 35 i Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875 fastsættes til Iste Juli 1879. Nåar disfe Beregninger faaledes fra noevnte Tid af stulle foregaa efter metrist Maal og Vcegt, vil det formentlig besindes hensigtsmcessigt, at alle offentlige Taxter og Afgifter, — hvad enten de svares med Penge eller fom Naturalydelser — fom nu ere lydende paa (eldre Maal og Vcegt, besorges omstreune efter de metriste, i hvilken Henfeende Meterlovens § 38 opstiller en Tabel, der i mere afrundede Tal angiver, hvorledes Forholdet bliver at omsætte. Med Henfyn til Maaden, hvorpaa saadan Omflrivning bor foregaa, vil det sees, at dette Departement har udtalt sig for og Iusterbestyrelfen erklcrret sig enig i, at hvor de celdre Tarter og Afgifter stutte sig Kl crldre Enheder for Maal og Voegt, maa de nye slutte sig til de tilfvarende metriske Enheder, fremdeles, at der bor blive Adgang til, hvor der ved Omstrivning fremkommer Brokdele af Ører at foretage en Afrunding enten ved at bortkaste Broken eller ved at scette en anden bekvemmere istedet, og endelig at der ved Omstrivning af Naturalydelser ikke kan blive Tale om nogen yderligere Afrunding end den, der allerede er given i den i Meterlovens § 38 opstillede Tabel. I Overensstemmelfe hermed har Departenientet affattet det hermed i Affkrift folgende Lovudkast, hvortil §§ 23 og 24 i Lov om Pengevesenet af 17bc April 1875 vil sees at have afgivet Forbilledet. Dette Udkast stal Departementet tillade sig at ledfage med folgende Bemcrrkninger: ad § 1. Overenskomst fastsatte Naturalydelser ncevner Meterlovens § 38 de ved "Lov" fastsatte. anser Departementet det ikke tvivlsomt, at der under de sidftncevnte maa blive at medtage samtlige Naturalydelser, der ere tilblevne ved offentlig Foranstaltning, — hvad enten det er steet ved Lov eller ved naadigst Bestemmelse. ad § 2. Justert»estyrelsen synes i dens Skrivelse af 19de December — idetmindste med Henfyn til Omstrivningen af Skydsbetalingen — at vcere af den Mening, at Afrundingen altid burde foregaa i Retning af det ncermeste hoiere Antal hele Ører, "da det" — bemcerker Iusterbestyrelfen — "ikke er let at indse, hvor man skulde scette Grcendserne for den Formindstelse i Godtgjorelfe, hvori Vedkommende maatte finde sig." — Efter den af Justerbestyrelsen opstillede Tabel for Omstrivningen af Skydsbetaliugen vilde den hoieste Forogelfe i samme, som Befolgelsen af denne Regel vilde medfore, ikke audrage til mere end 10.01 Øre pr. nuvcrreude uorst Mil, medens Forhoielfen i de fleste Tilfcelde kun vilde dreie sig om nogle faa Øre. Ihvorvel det faaledes vistnok knnde vcere nden Betcenkelighed at stutte sig til Iusterbestyrelfens heromh and lede Forslag hvad Skydsgodtgjorelsen angaar, antager Departementet dog, at det vil vcere hensigtsmcessigst, hvad Reguleringen af Broker af Øre angaar, at folge Bestemmelserne i § 24 i Pengeloven af 17de April 1875 og overlade til Administrationen inden de deri antydede Grcendser at foretåge Omreguleringen. Departementet skal i denne Henfeende bemcerke, at saavel dette Departement, som Justisdepartementet ved Omstrivningen til Kronemynt af de famme vedkommende Taxter i Regelen gik frem paa den Maade, at Brok af \ Ore bortkastedes, medens | forogedes til 1 Bre. Aug. Udfeerdigelse af eit Lov indeholdende Tillceg til Lov om metrist Maal og Voegt. fom derved stulle tilsigtes varetagne. ad § 3. Med Hensyn til af hvem Omstrivningen eller Omreguleringen skal foretages har Departementet fulgt Bestemmelfen i den ovenfor citerede § 24 i Pengeloven med Forandring af Ordet "fordret" til "foreflåa et", hvilket stdste Udtryk formentlig bedre end det første rammer, hvad her menes. ad § 4. Denne § fvarer til § 23 i Pengeloven." Kirke-Departementet og Arme-Departementet have ikke havt Noget at bemcerke ved Lovudkastet; heller ikke Iustits-Departementet ved noget Vcesentligt at erindre med Hensyu til samme. Revisions-Departementet bemcerker, at det anser Tillcegslov — som foreslaaet — for hensigtsmcessig og det i Lovudkastet omhandlede Tidspunkt, fra hvilket Loven af 22de Mai 1875 stal trcede i Virkfomhed, for pasfende. Med Hensyn til Udkastets enkelte Vestemmelser, ved hvilke Revisions-Departementet i det Vcefentlige Intet har fundet at erindre, er alene gjort den Bemcerkning, at lldtrykkene i Iste Punktum i § 3 "foreflaaet eller approberet" ikke passe paa de Tilfcrlde, der undertiden indtrceffer, at Naturalprcestationer fvares efter Vedtagelfe af Fogden, uden at have vceret Gjenstand for Approbation eller Samtykke af nogen anden offentlig Myndighed, ligefom neppe heller paa de Naturalprcestationer, fom erlcegges efter de aarlige Kapitulstaxter. Revisions-Departementet henstiller derfor, hvorvidt ikke forncevnte Udtryk burde forandres til "bestemt eller approberet." Finants-Departementet, der Intet sinder at erindre ved Udkastet, har kun med Henfyn til, at Udtrykket ,, fordrei" i 4de Pasfus af § 24 i Lov om Pengevoefenet er ombyttet med "foreflaaet" op lyst, at det fe»rstncevnte Udtryk ved en Skrivfeil, fom under Sagens fenere Behandling forblev ubemcerket, indkom i det oprindelige Lovudkast istedetfor "fastfat," hvilket Udtryk Finants-Departementet derfor formener burde optages i den paatcenkte Lov. Marine- og Post-Departementets Erklcering af 21be Januar d. A. er af folgende Indhold: "Det cerede Departement har ved Skrivelse af 7de d. M. overfendt til dette Departements Betcenkning "Udkast til Lov, indeholdende Tillceg til Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875". Til det saaledes modtagne Lovudkast tillader man sig at knytte følgende Bemcerkninger: Som det cerede Departement bekjendt, er allerede ifølge Lov af 3die Mai 1871 det metriste Vcegtfystem bragt i Anvendelfe for Postvcefenets Vedkommende. Af de Administrationsgrene, der sortere under dette Departements Afdeling for Postvcrsenet, vil det derfor alene vcere de i Lovgivningen om Skydsucefenet fastfatte Taxter, hvorpaa den fra. Iste Juli 1879 ivcerkscettendes Overgang til det metriste System vil faa Indstydelse. Forsaavidt betrceffer den fremtidige Beregning af disse Tarter, maa man med Iusterbestyrelsen anse Kilometeren, og ikke den i Meterlovens § 7 omhandlede nye norske Mil, for at vcere den hensigtsmcessigste Grnndenhed for Udmaalingen af lcengere Afstande. Foruden at Taxternes Beregning efter Kilometeren fra et theoretist Synspunkt betragtet er mest overensstemmende med det metriste System, bor det nenllig ogfaa tages i Betragtning, at andre Lande, der allerede have indført det metriste Systeni og famtidigt dermed til Udmaalingen af lcengere Afstaude en Decimalenhed, der var omtrent af famme Størrelfe fom de tidligere i vedkommende Lande gjceloende Mile, — efter hvad der er Departementet bekjendt — have efter kortere eller lcengere Tids Forlob afstaffet denne for at gaa over til vedkommende Taxters Beregning efter Kilometeren. I de fleste dette Departement bekjendte, faavel private fom offtcielle Opgaver og Boger, vedkommende Kommunikationsvcefenet i andre Lande, ftndes Talangivelfer og Beregninger udtrykte i Kilometre. En ikke ubetydelig praktist Fordel synes en Beregningsmaade efter Kilometer at frembyde derved, at man paa denne Maade vil undgaa at opgive Veilcengderne i Bre<k, idet Kilometeren ikke er større end, at en eventuel Lovbestemmelfe, hvorefter Veilcengderne kun skulde udtrykkes i hele Kilometre, formentlig vilde vcere ganste ubetcenkelig, i hvilken Henfeende bemcerkes, at under en faadan Ordning den største Unøiagtighed ved Veilcengdernes Anfcettelfe vilde blive \ Kilometer eller 1,593£ Fod, medens for Tid en ved Veilcengdernes Anfcettelfe fcettes ud af Betragtning enhver Veilcengde, der ikke udgjør norst Mil eller fulde 2,250 Fod, jfr. Lov af 21de Marts 1860 § 4. »»re Oth. Prp. No. 17. Ang. Udfoerdigelse af en Lov indeholdende Tillcrg til Lov om metrist Mnal og Voegt. Distancemaal her i Landet, er, at der blandt de gjceldende Taxter, Skydsvcesenet vedkommende, ftndes flere (nemlig Taxter for Leie af Redstaber), der ere faa smaa, at de, udregnede efter Kilometer, nødvendigvis maa udtrykkes som Brøkøre. Denne Omstcrndighed antages imidlertid ikke at vcere af den Betydning, at den kan opveie de Fordele, fom Beregning efter Kilometer i andre Henfeender vil frembyde. I det hertil oversendte Lovudkasts § 2 er det ogsaa forudsat, at Brøkdel af Øre i det Hele tåget ikke kan undgaaes. Det fremgaar imidlertid ikke med fuldstcendig Tydelighed af Meterloven, hvorvidt denne hjemler Adgang til en eventuel Beregning af Skydstaxter efter Kilometeren. Det kunde nemlig synes, fom om der ved den i Lovens § 7 indeholdte Bestemmelfe om, at der for Fremtiden ved en norst Mil (ny) forstaaes en Lcengde af 10 Kilometre, stulde vcere forudfat, at denne ogsaa stulde vcere Grundlag for Beregningen af Taxter. En saadan Rcekkevidde kan dog efter Departementets Formening den ncevnte Bestemmelse neppe antages at have. Herimod vil vistnok kunne indvendes, at Paragrafen under Departementets Forudscetning ikke vilde faa nogen synderlig Betydning, og faaledes neppe kunde forsvare sin Plads i Loven. Denne Indvending formenes dog ikke at kunne modbevife Rigtigheden af Departementets Op fatning. Paragrafens Hensigt er formentlig alene at afgive Forklaring om, hvad der er at forståa ved Begrebet "Mil," om dette Udtryk maatte forekomme i fremtidige Love, Anordninger eller private Kontrakter. Det synes rimeligt, at Loven, oni den havde villei give det nve norste Milebegreb en anden og videre Betydning og navnlig Indftydelse paa Beregningen af Taxter, maatte have givet Milen Plads blandt de i § 6 opregnede Enheder og Maal. Man tillader sig angaaende dette Punkt at henvise til Reprcesentanterne Aschehougs og Bødtkers Utringer i Lagthinget, cfr. Storthingstidenden for 1875, Forhandlinger i Lagthinget Pag. 78, 80 og 83. Ester denne Forstaaelse af Lovens § 7 vil den deri indeholdte Bestemmelse ikke vcere nogen Hindring mod at benytte Kilometeren som Grundenhed for Beregningen af de Skvdsvcesenet vedkommende Taxter. En faadan Hindring tror man imidlertid at se i det fra det cerede Departement modtagne Lovndkasts § I, 2den Passus: "Ved " "celdre Afgifter, Taxter og Naturalydelfer stutte "sig til celdre Enheder for Maal og Vcegt, stulle "de nye stutte sig til de tilfvarende metriske "Enheder." Det til den nugjceldende Mil ncermest svarende metriske Lcengdemaal maa nemlig vcere den nye norste Mil, der — foruden at bcere samme Navn — tillige kommer den ncermest i Størrelse. Følgeligt vil man med en Bestemmelse som den citerede vcere nødsaget til at lcegge den nye Mil til Grund for vedkommende Taxtberegninger. Da det imidlertid antageligt ligger udenfor det nu fremscettendes Lovudkasts Ramme at bevirke nogen Forandring i de ved Meterloven etablerede Principer, skulde man ester det Anførte anse det hensigtsmcessigst, om Paragrafens 2den Passus kunde bortfalde, og man tillader fig derfor at henstille til det cerede Departements Overveielfe, hvorvidt dette maatte kunne ste. Da det formentlig ikke i noget andet Tilfcelde ved de foretagendes Omstrivninger vil vcere tvivlsomt, hvilke metriste Enheder ville vcere de tilsvarende til vedkommende nu gjældende, vilde Bestemmelsen i ethvert Tilfcelde vcesentlig faa Betvdning ved Omstrivningen af de Taxter, der referere sig til Milebegrebet, og dens Udeladelfe vilde derfor, saavidt Departementet formaar at overstue Sagen, blive uden videre Indftydelse end den ovenfor paapegede, idet den fornødne Regel forøvrigt allerede indeholdes i den forestaaede §'s Iste Punktum. Med Hensyn til den i Udkastets § 2 omhandlede Afrundning af Brøkdel af Vre til hel Vre stal man bemcerke, at dette Departement ved Omstrivningen til Kronemynt af de Skydsvcesenet vedkommende Tarter foranledigede disse omregnlerede saaledes, at fremkommen $8rø1øre altid forhøiedes til Øre. Man antog nemlig, at Benvttelsen af den scedvanlige Fremgangsmaade i Beregninger, hvor Brok stal undgaaes, nemlig at bortkaste Broker af \ og derunder, men at forhKe til hel Øre Brpker, der ere større end \, vilde kunne foraarsage Tab for de Skvdsende, idet det ikke kunde forudsees, hvorvidt Nedfcettelserne vilde kunne udjevnes ved Forhoielserne. Oth. Prp. No. 17. i8»8 Aliss. Udfsstdigelse of en Lov indeholdende Tillceg til Lov om metrisk Mnal og Voegt. det Offentliges Udgifter antoges derved at ville forpges i nogen betragtelig Grad. Ved den foretagendes Omstrivning af de Skydsvcefenet vedkommende Taxter vil det, som ovenfor antydet, for enkelte af disse (Redstabstaxterne) ikke kunne undgaaes at benytte Brøk af Øre, faafremt Kilometeren optages som Distancemaaler. En Brøk, der isaafald meget hyppigt vilde fremkomme i ncevnte Taxter, er \. En halv Øre vilde systematisk vcere at udtrykke ved Kr. 0.005, en Betegnelsesmaade, der under det inden Landets Almue herstende Ubekjendtstab til Decimalregning vistnok vilde foraarfage vcefentlig Ulempe, hvorfor man tillader sig at henstille til det cerede Departement at tåge under Overveielse, om ikke den i Udkastets § 2 indeholdte Bestemmelse, at Brøk af Øre skal udtrykkes som Decimalbrpk, kunde modiftceres ved efter Ordene "der isaafald" at indstyde Ordene: "i Almindelighed", hvorved vilde opnaaes Frihed til at kunne udtrykke vedkommende Sats som almindelig Brøk. For de under dette Departements Marine- Afdeling forterende Administrationsgrenes Vedkommende sinder man kun Anledning til den Bemcerkning, at Departementet deler den Opfatning, fom af det cerede Departement er udtalt i den i Afstrift hertil oversendte Skrivelse til Iusterbestyrelsen af 15 December 1877, at Meterlovens § 38 ikke har Anvendelse paa Lodsvcesenets Distancetabeller, da der i disse handles om geograftste Mile." Efter Indholdet af disse Grklceringer vil Departementet underdanigft anbefale, at der naadigst befales ftemsat Proposition til en Lov af Indhold i det vcefentlige som det overfor indtagne Udkast. Departementet stal alene bemcerke Fplgende. forftaaes som indeholdende en Hindring mod Omstrivning efter Kilometer alene. Departementet er ikke utilbe<ielig til at antage, at det er mest stemmende med en loyal Opfatning af Lovbestemnielsen, at man ved Omstrivning af Skydsgodtgjørelsen ikke undlader at benytte Milebetegnelfen. Nåar Afstanden er under 10 Kilometer antages det at vcere i sin Orden, at den angives alene i Kilometer, ikke i Bre<kmil. Nåar Afstanden er over 10 Kilometer antages Omstrivningen at kunne gives baade i Mil og i Kilometer, men ikke i Brokmil. Altfaa fom Exempel paa det fyrste: en Lcengde af 9000 Meter bliver ikke at betegne som r V Miil men som 9 Kilometer, og som Exempel paa det sidste en Lcengde af 53000 Meter bliver ikke at betegne som 5 T V Miil, men som 5 Mil 3 Kilometer med vedføiet Betegnelse i Kilometer alene (53 Kilometer). Saaledes stiller dette Spe»rgsmaal sig forliden for Departementet og man antager, at det gjennem den daglige Praxis snart vil vise sig, hvilken Betegnelse der for de større Lcenqder — enten i Mil eller alene i Kilometer — for Alnienheden falder lettest og bekvemmeft. I Henhold hertil antager Departementet, at Lovudkastets § 1 sidste Punktum rettest bøt blive staaende. I § 2 har Departementet overensstemmende med Marine- og Postdepartementets Forstag efter "ifaafald" indstudt "i Almindelighed", ligefom man i § 3 har i Henhold til Finants- og Revisionsdepartementets Bemcerkninger ombyttet "foreslaaet" med "fastsat." I Henhold til Foranftrte, der af Statsraadets Wrige Medlemmer i det Vcesentligfte tiltrcedes. At det naadigst maa behage Deres Majestcet at bifalde og med hpieste Underskrift at forsyne vedlagte Ndkast til en naadigst Proposition til Storthinget angaaende Udfcerdigelse af en Lov indeholdende Tilloeg til Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875. isrs Oth. Prp. No. 17. Ang. Udfcerdigelse af en Lov indeholdende Tillcrg til Lov om metrisl Maal og Vcegt. Hans Kongelige Majestoets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing angaaende Udfcerdigelst af en Lov indeholdende Tillceg til Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875. den Norfle Regjerings underbanigste Indstilling i Sagen med Bilage indbyder Hans Majestcet Storthinget til at fatte Bestutning til Lov mdeholdende Tillcrg til Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875. Givet paa Stockholms Slot den 9de Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Ottar. (L. S.) utn. rrp. Iw. Jj^i Ung Ubfærbigelfe of en Lov mdeholdende Tilleeg til Lov om metnst Maal og V«gt. Ndkasl til Lov indeholdende Tillcrg til Lov om mettist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875. Alle ved Lov eller anden offentlig Foranstaltning fastfatte Afgifter, Taxter og Naturalydelfer, lydende paa celdre Maal og Vcegt, stulle omskrives til de metriste efter det i § 38 i Lov om metrist Maal og Vcegt af 22de Mai 1875 fastfatte Forhold. Ved Omstrivningen bliver at iagttage, at, hvor de celdre Afgifter, Taxter og Naturalydelfer stutte fig til celdre Enheder for Maal og Vcegt, stulle de nye stutte fig til de tilsvarende metriste Enheder. §2. Fremkommer ved Omstrivningen af de i foranftaaende § 1 omhandlede Taxter og Afgifter Vrpk af Vre, stal Taxten eller Afgiften, faafremt muligt spges rettet faaledes, at Bre»k undgaaes, eller, hvor dette ikke sindes henfigtsmcesfigt, en bekvemmere Brisk, der ifaafald i Almindelighed bliver at udtrykke fom Decimalbre»k, fcettes istedet. eller autoriferet Perfon, er han i ethvert Fald pligtig til at sinde sig heri, hvis hans Indtcegt i det Hele ikke derved formindfies. Omstrivningen og i Tilfcrlde Omreguleringen beftrges, hvis Taxten, Afgiften eller Naturalydelfen er lovbestemt, af Regjeringen, men ellers af den offentlige Myndighed, fom har fastfat eller approberet samme. De saaledes omstrevne eller omregulerede Taxter og Afgifter famt omstrevne Naturalydelfer stulle foranstaltes bekjendtgjorte faa betimeligt, at de træde i Kraft fra Iste Juli 1879. Bliver der i Tidsrummet mellem ncervcerende Lovs Trceden i Kraft og I ste Juli 1879 af offentlig Myndigh ed giv et eller approb eret no gen ny Afgift eller Taxt for Jdelse i Penge eller in natura, der stal træde i Virksomheo i dette Tidsrum og gjoelde efter samme, stal den, forsaavidt den dertil egner sig, lyde saavel paa de celdre Maal og Vcegt som paa de tilsvarende metriste. «« Oth. Prp. No. 17. «ng. Udfcerdigelft of en Lov indeholdende Tillcrg til Lov om metrisk Maul og Vcegi. Oth. Prp. No. 18. (1878.) Forslag til Lov angaaende Militærlovgivningens Anvendelse paa det til Armeens Forpleinigingsvæsen hørende Personale. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af 6te Februar 1878, der ved Kongelig Resolution af 16de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Arme - Departementet, Statsraad M n n t h e, har underdanigst foredraget Folgende: I Henhold til, hvad der er anfsrt af Departementet i en anden Indstilling af Dags Dato angaaende Opfsrelse paa Armebudgettet af de til en Omordning af Armeens Intendanturvcrsen fornsdne Midler, hvortil henvifes, tillader man sig underdanigst at anholde om, at der maa blive naadigst forelagt Storthinget en Proposition om Udfcerdigelfe af en Lov angaaende Militoerlovgivningens Anvendelfe paa det til Armeens Forpleiningsvcefen horende Personale. I Henhold til Foranforte, der af Statsraadets ovrige Medlemmer i det Vcrsentligste tiltrcrdes, indstilles underdanigst: "At det naadigst maa behage Deres Majestcrt at bifalde og med hoieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en Kongelig Proposition til det nu forsamlede Storthing om Udfcerdigelfe af en Lov angaaende Militcerlovgivningens Anvendelfe paa det til Armeens Forpleiningsvcesen horende Personale. Hans Kongelige Majestoets naadigfte Propofition til Norges Riges Storthing om Udfoerdigelse af en Lov angaaende Militoerlovgivningens Anvendelse paa det til Armeens Forpleiningsvcesen hsrende Personale. Militcerlovgivningens Anvendelse paa det til Armeens Forpleiningsvcesen horende Personale, stnlde ved hoslagt at lade folge Gjenpart af den Norste Regjerings underdanigste Indstilling i Sagen herved naadigst indbyde Norges Riges Storthing til at fatte Bestuwing til Lov overensstemmende med vedlagte Udkast. Givet paa Stockholms Slot 16de Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. S.) Oth. Prp. M 18. Ang. Lov om Militcerlovgivningens Anvendelse paa det ril Armeens Forpleiningsvcrfen Hsrende Personale. Udlaft til Lov angaaende Militcerlovgivningens Anvendelse paa det til Armeens Forpleiningsvcesen hsrende Personale. Personer, der ere ansatte ved Armeens Forpleiningsvcesen som Officerer, Underbefalingsmcrnd eller menige Krigsmcend, stulle med Henfyn til Militcerlovgivningens Anvendelse i enhver Henseende betragtes som egentlig militære. Straffelovs §§ 28, 115, 116 og 118 eller i andre gjceldende Forskrifter, ophceves. Hvorledes der for de ncevnte Perfoners Vedkommende bliver at forholde i Henseende til Jurisdiktionsmyndigheden, bestemmes indtil Viderc af Kongen. Oth. Pro. MM Ang. Lov 0 m Militcerlovgivningens Anvendelse paa det til Armeens Forplemingsvcrfen Hsrende Personale. Oth. Prp. No. 19. (1878.) Angaaende Udfærdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om Ægteskab gjældende Bestemmelser. Den Kongelige Nmfie RegjningS underdanigste Indstilling af 9de Februar 1878, fom ved Kongelig Refolution af 16de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Departementet for Kirke- og Undervisningsvcrfenet, Statsraad Nisfen, har underdanigft foredraget Dlgende: For det i forrige Aar afholdte Storthing blev der, overensstemmende med dette Departements underdanigste Foredrag af 2den Novbr. 1876, bifaldt ved Kongelig Refolution af f. D., ftemfat den i vedlagte Aftryk indtagne naadigste Proposition til Lov, indeholdende Forandringer i de om 3Egtefiab gjceldende Bestemmelfer. Dette Forstag blev ikke behandlet af Storthinget, hvorimod dettes Kirkekomite afgav den den i vedlagte Aftryk (Indft. 0. No. 74) indtagne Indstilling om Sagen. Som det vil sees af denne Inbstilling har Komiteen, der bestod af 9 Medlemmer, delt sig i 3 Fraktioner. Af disfe har et Flertal, beftaaende af 4 Medlemmer, foressaaet Indforelsen af valgfrit borgerligt HEgteflab (§ 1 i Komiteens nedenfor indtagne Forstag til Lovbeflutning), dog faaledes at kirkelig Vielse kan ncegtes: a) en Fraflilt, hvis 2Egtefcelle endnu er i Live og b) Grund af vedblivende aabenbar Forargelse i Levnet eller vitterlig Forncegtelfe af den kristne Tro paa lovlig Maade er udelukket fra Adgang til Nadveren, eller af vedkommende Myndighed erklceres at ville, i Tilfcelde, blive den ncegtet (§ 3 i Forstaget). En Fraktion, bestaaende af 3 Medlemmer, finde paa den ene Side, at de for en videregaaende Reform i LEgtestabslovgivningen n?d-vendige Forudfcetninger mangle og paa den anden, at en faadan Reform vilde have hoist betcenkelige Fplger, og i Henhold hertil erklcere de sig ude af Stand til at gaa videre end til et Forstag om Indfprelfe af det faakaldte Npdcivilcegteflab. 2 af disfe Medlemmer, der endog ncere Tvivl om, hvorvidt der for Tiden — navnlig efter Loven af 10de Juni 1876 om udvidet Adgang til Udforelfe af kirkelige Forretninger — overhovedet er Føie til at foretage nogetfomhelst i denne Henfeende, finde under alle Omftcendigheder at maatte indflrcenke sig til at optage Propositionens §§ 1 og 2. Medlemmers Mening paa en Maade stilles ved Siden af Nadveren, og fom derhos aabner Vilkaarligheden Raaderum, kunne de ikke anbefale til Bifald. Det 3die Medlem derimod af denne Fraktion har udtalt sig ogfaa for Bestemmelfen i § 3 og forestaar faaledes denne § optaget, dog i en cendret Form. Endelig har den tredie Fraktion — 2 Medlemmer — anbefalet almindeligt (tvungent) borgerligt ZEgtefiab fom den eneste fuldt tilfredsstillende Losning af de Forviklinger mellem Kirke og Stat, der fremftille sig i Anledning af AEgtestabsstiftelfen, og de have derfor med en noget forandret Redaktion optaget det i fin Tid af Sogneprcest O. Berg ftemfatte og paa denne Sags tidligere Trin oftere omhandlede Forstag til Lov om borgerligt IEgtestab. Idet Departementet med Henfyn til de forstjellige Fraktioners, og da navnlig Flertallets, Begrundelse tillader sig at henvise til Komiteindstillingen, stal man her alene fremhceve, at den hele Komite fees at vcere enig i, at Indforelfen af borgerlig IEgtestabsstiftelfe er det eneste praktiste Middel til Lysning af den Strid, fom er op kommen mellem Kirken og Staten i om 2Egtevielfe for Frafkilte, og fom hos os har vceret den ncermeste Anledning til Ønsket [om en Forandring i Mgtestabslovgivningen. Komiteen fremhcever imidlertid, at det ikke alene er i Anledning af Frasiiltes Vielfe, at Statens Krav paa Adgang til lovligt 2Egtestab for sine Borgere kommer i Strid med de Grundfcetninger, fom Kirken maa gjore gjcrldende, nåar der er Spprgsmaal om Meddelelfen af den kirkelige Velfignelfe, og den Lpsning af de forhaandenvcerende Vanfieligheder, fom vindes ved Indferelfen af borgerlig 2Egtestabsftiftelfe kun for Fraflilte maa faaledes erkjendes at vcere meget ufuldkommen. Flertallet sinder det derfor vel begrunbet, at den foreliggende Kongelige Proposition har optaget Bestemmelfen i § 3, idet det billiger den Tanke, der ligger til Grund for Bestemmelfen. Men paa samme Tid er det af den Anfluelfe, at den foreliggende Sag i sin Helhed krcever en mere principiel Lysning end den, som Propositionen byder. til det andet at folge sine egne Grundscetninger og varetage sine egne Interesser paa samme Tid, som den individuelle Frihed hcevdes. Og dette vil efter Flertallets Mening bedft opnaaes ved Indforelfen af det valgfrie borgerlige 3Egtestab, hvorved det i Almindelighed overlades til ZEgtefolkene felv at bestemme, enten deres 2Egtestab stal stiftes ved kirkelig eller borgerlig Akt. Et Medlem af Flertallet (Biflop Smitt) anfer det ikke heldigt, at om Adgang til kirkelig Vielfe er fat i Forbindelse med Vedkommendes Stilling til Nadveren, idet ethvert af disfe Sporgsmaal efter hans Skjøn bpr finde sin Afgjorelse for sig, eftersom Om» ftcendighederne krceve, og han forestaar derfor § 3 givet en hertil sigtende Affattelse. Fremdeles er der efter dette Medlems Opfatning en anden Side af Sagen, fom ved denne Leilighed bor komme under Overveielfe, nemlig Spørgsmaalet om, hvorledes Kirken — i det Tilfcelde at Flertallets bliver vedtaget — stal stille sig til dem, som indgaa ZEgtestab ved borgerlig Akt uden derefter at soge den kirkelige Velsignelse. Den Betragtning, som man i dette Stykke har villet gjore gjcrldende, nemlig, at da 3Egtestabet er et borgerligt Anliggende, maa den Enkelte kunne forholde sig, som han selv vil med Hensyn til Velsignelsen, uden at dette bor have nogen Indflydelse paa hans kirkelige Stilling kan dette Medlem ikke dele. Dersom nemlig den kirkelige Velsignelseshandling stal henstilles til Afbenyttelfe efter Forgodtbefindende, faaledes at ogfaa de, fom ikke bryde sig om den, alligevel fluide betragtes fom lige gode Kirkelemmer, da forlanger man i Virkeligheden, at Kirken selv stal betegne sin Velsignelse og Forbon som noget Ligegyldigt, hvilket den efter hans Mening ikte kan gjore uden at komme i Strid med sig selv. Han anser det derfor nodvendigt. at ber i Loven indtages en Bestemmelfe. fom i denne Henfeenbe hcrvder Kirkens Frihed og Ret. Overensstemmende hermed forestaar han, at Komiteforflagets § 4 faar folgende Tillceg: "Vitterlig Ringeagt for den kirkelige Velstgnelse behandles fra de kirkelige Myndigheders Side paa» samme Maade som misligt kirkeligt Forhold i Almindelighed." Ang. Udfcerdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om VEgtefiab gjcrldende Vestemmelser. indgaaes af Mcend før det fyldte 20de og af Kvinde før det fyldte 16de Aar, idet Komiteen — under Erkjendelfen iøvrigt af at en saadan Bestemmelfe kunde have adskilligt for sig — frygter for, at den lettelig kunde lede til scedelige Misligheder. § 7 forestaar Komiteen giv et et saadant Tillcrg: "forsaavidt Vedkommende er konfirmeret i Statskirken," — hertil foranlediget ved en gjennem dette Departement modtaget Skrivelfe fra Medicinaldirektpren, hvori han gjør opmcerksom paa, at Vakcinationens Gang vanstelig kan gjennemfpres med den tilbørlige Npiagtighed, faafremt man ikke ved IEgtefkabsindgaaelse vil fordre Vakcinationsbevis af dem, fom ikke tidligere have behovet at tilveiebringe saadant. Endelig har Komiteen, hvad Bestemmelsen i Propositionens § 9 angaar, anseet det mindre nodvendigt, at der stjelnes mellem 2Egteflaber efter deres forstjellige Stiftelsesmaader og antager, at den fornodne Protokolindforelfe kan henlcegges til Sogneprceften. Komiteen har i Henhold hertil indstillet til Odelsthinget at fatte fslgende Bestutning til Lov i denne Materie: § 1. HEgtestab mellem Statskirkens Medlemmer eller mellem Medlem af Statskirken og Dissenter stiftes enten ved Statskirkens Vielfe eller ved borgerlig Akt. §2. Den i § 1 ncrvnte borgerlige Akt fuldbyrdes derved, at Notarius publicus paa det Sted, hvor Brud eller Brudgom opholder sig, i Ncervoer af Forloverne eller to andre gode Mcend modtager deres Erkloering om at ville indtrcede i Wgtestab med hinanden. Ved denne Handling gaaes frem efter en af Kongen faftfat Formular. En Forklaring om, hvad der er foregaaet, indføres paa Stedet i Notarialprotokollen og understrives af 2Egtefolkene. Wrend 3Egtestabet paa denne Maade kan stiftes, har Notarius publicus at paafe tilveiebragt de samme Legitimationer, som Prcesten har at krceve ved ZEgtevielse i Statskirken; dog udfordres ingen Lysning. Om det indgangne 3Egtestab har Notarius publicus inden 8 Dage at gjore Anmeldelfe til Sogneproesten paa det Sted, hvor ZEgtefolkene tåge Bopcel. § 3. Kirkelig Vielfe kan noegtes: a. Nåar Nogen, hvis tidligere ZEgtestab er ophcrvet, har erholdt Bevilling til at indtrcede i nyt 2Egtestab, og den fraMlte 2Egtefcelle endnu er i Live. b. Nåar nogen af Brudefolkene paa Grund af vedblivende aabenbar Forargelfe i Levnet eller vitterlig Forncegtelse af den kristne Tro paa lovlig Maade er udelukket fra Adgang til Nadverden, eller, — faafremt faadan Adgang ikke er begjceret— af vedkommende Myndighed erklceres at ville i Tilfoelde blive den noegtet. § 4. De, hvis ZSgtestab er indgaaet for Notarius publicus, have, faafremt de begge eller en af dem tilhøre Statskirken og ikke ere i noget af de i § 3 a og b noevnte Tilfoelde, Ret til at faa sit 2Egtestab velsignet ved en kirkelig Handling, hvis Rituel bestemmes af Kongen. For den heromhandlede kirkelige Handling erlægges kun, hvad Enhver frivillig maatte ville yde. § 5. Forlovere indestaa for, at ikke bestaaende 2Egtestabsforhold eller for noert Sloegtstab eller Svogerstab er til Hinder for 2Egtestabets Indgaaelfe. Herpaa og paa det dermed forbundne Ansvar har vedkommende Embedsmand at gjøre Forloverne opmcerksomme. § 6. Ingen, som har vceret gift, maa stedes til nyt ZEgteskab uden at fremflaffe vedkommende Skifterets Attest om, at der af Henfyn til Boets Deling Intet er til Hinder for ZLgtestabets Indgaaelfe. Saadan Attest meddeles uden Betaling. Attest for at have gjennemgaaet Vakciner eller havt Børnekopper krceves ikke ved Indgaaelfe af 2Egtestab, forfaavidt Vedkommende er konftrmeret i Statskirken. 8 8. Oth. Prp. No. 19. Ang. Udfcerdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om 2Egtefiab gjceldende Beftemmelfer. paa den ene og Stedbarn eller Afkom af Stedbarn paa den anden Side, og endelig imellem Svigerbarn paa den ene og Svigerfader eller Svigermoder eller nogen af dem fra hvem Svigerfader eller Svigermoder nedstammer paa den anden Side. Ingen maa uden kongelig Bevilling tilstedes IEgtestab med Søster af nogen af hans Foraldre, Bedsteforceldre eller pvrige Afcendenter. Med Hensyn til Slcegtstab eller Svogerstab som Hindring, for LEgtestab gjcelder det, at ucegte Fødsel har samme Virkning som cegte Fødsel, og legemlig Omgjcengelse udenfor AEgtefiab famme Virkning fom HEgtefkab. Intet andet Slcegts- eller Svogerstabsforhold end de her anførte er til Hinder for 2Egtesiab. §9. Ville de, hvis LEgtestab er ophcevet, fornye det, kan dette ved kongelig Bevilling indrømmes, nåar ingen af dem i Mellemtiden har vceret gift med nogen Anden. De have da at henvende sig til Sogneprcesten, hvor de tåge Ophold, for at han i Vidners Ncervcerelfe kan indføre det Fornødne i Ministerialbogen. § 10. Indgaaelfe af LEgteflab kan ikke ved Dom paalcegges. Departementet stal ikke gjentage, hvad der under Forhandlingerne om den heromhandlede Sag allerede ofte er udtalt om de forskjellige Former for borgerlig 3Egtestabsstiftelse og navnlig om den valgfrie Form, for hvilken Flertallet i sidste Stvrthings Kirkekomite har erklceret sig. om, at denne paany maa blive fremsat for det nu forfamlede Storthing, alene med de nedenattførte, mindre vcefentlige Forandringer. af § 2: "Attraar den, der er i dette Tilfcrlde, at 2Egteflabet stal stiftes ved kirkelig Vielfe, kan Vielfen uden fcerfiilt Bevilling forreltes ved den af Statskirkens Geistlige, fom dertil er villig" maa faaledes formentlig udgaa i fin ncervcerende Form, da den Adgang til at faa Vielfen udfprt ved en fremmed Prcest, fom ved denne Passus var tilsiglet aabnet for det der omhandlede Tilfcrlde, ved Loven af 10de Juni 1876 er givet fom en almindelig Regel. Men det vil formentlig da blive nodvendigt at indtage en Bestemmelfe, der fritager Vedkommendes Sogneprceft for at forrette Vielfen, om den forlanges, og fom overhovedet bestemmer, i hvilke Tilfcrlde kirkelig Vielfe kan meddeles. Overensstemmende hermed er §en formet. Mod at § 7 gives — faaledes fom ogfaa af Komiteen forestaaet — det af Medicinaldirektoren fom hensigtsmcessigt anfeede Tillcrg: "forfaavidt Vedkommende er konsirmeret i Statskirken" har Departementet Intet at erindre. Endelig vil, efter den Kongelige Refolution af 13de Juli f. A. om Indfprelfe af nyt Schema for Kirkeboger, Bencevnelfen "Ministerialbogen" i § 9 blive at forandre til "Kirkebogen." Derimod sinder ikke Departementet tilstrcekkelig Grund til iovrigt at forestaa nogen Forandring i denne §'s tidligere Lydelfe. I Henhold til Foranfprte, der af Statsraadets pvrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes, indftilles underdanigft: At det naadigst maa behageMeres Majestcet at bifalde og med hyieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en fornvet naadigst Proposition til Storthinget an« gaaende Udfoerdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om LEgtestab gjceldende Bestemmelfer. nth Ppd No 19 w» Aeg. Udfoerdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om JGgtfiab gjceldenbe Bestemmelfer. Hans Kongelige Majeftoets naadigste Proposition til NorgeS RigeS Storthing om fornyet Fremfattelst af Hans MajestcrtS naadigste Proposition til Storthinget i 1877 angaaende Mfoerdigelse af en Lov, indeholdende Forandringer i de om Wgtefiab gjceldende Bestemmelser. «Oi Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjpre vitterligt: Ved at lade fplge Gjenpart af den Norfle Regjerings i Sagen afgivne underdanigste Indstilling siulde Hans Majestcet naadigst indbyde Norges Storthing til overensstemmende med vedlagte Udkast at fatte Bestutning til en Lov, indeholdende Forandringer i de om LEgteflab gjceldende Bestemmelser. Hans Kongelige Majestcet forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Dndeft velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 16de Februar 1878. .;$ Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. 8.) 1878 Oth. Prp. No. 19. Ang. Ubfcerdigelse af en Lov, indeholdende Foranbringer i de om 2Ggtestab gjceldende Nestemmelser. Udkast til Lov, indeholdende Forandringer i de om Wgtestab gjceldende Bestemmelser. 3 1. 3Egtestab mellem Medlem af Statskirken og Dissenter kan efter vedkommende Mands og Kvindes Balg stiftes enten ved Statskirkens Vielje eller paa den Maade, at de for Notarius publicus paa det Sted, hvor Nogen af dem opholder sig, udtale sin Bestutning at ville indtroede i LEgtestab med hinanden og derefter af ham erkloeres for AGgtefolk. Ved denne Handling gaaes frem efter en af Kongen bestemt Formular, og en Forklaring om, hvad der er foregaaet, indfores paa Stedet i Notarialprotokollen samt understrives af LEgtefolkene. Forend ZEgteflabet paa den anforte Maade kan stiftes, har Notarius publicus at paase tilveiebragt de samme Legitimationer, som Prcrsten har at krceve ved 2Egtestabets Indgaaelse i Statskirken; dog udfordres ingen Lysning. Om det indgangne 2Egtestab har Notarius publicus inden 8 Dage at gjore Anmeldelfe til Sogneprcesten paa det Sted, hvor 3Egtefolkene tåge Bopcel. § 2. Nåar Nogen, hvis tidligere LEgtestab er ophcevet, har erholdt Bevilling til at indtrcede i nyt 2Egtestab, og den frastilte 2Egtefcelle endnu er i Live, kan ZEgtestabet stiftes enten ved borgerlig Akt paa samme Maade som i § 1 bestemt, eller, forsaavidt Vedkommende attraar det, og nogen Geistlig sindes villig til at forrette Handlingen, ved Statskirkens Vielfe. § 3. i § I bestemt, nåar nogen af Parterne paa Grund af vedblivende aabenbar Forargelfe i Levnet eller vitterlig Fornoegtelfe af den kristne Tro paa lovlig Maade er udelukket fra Adgang til Nadverden eller — saafremt saadan Adgang ikke er begjcert — af vedkommende Myndighed erkloeres at ville i Tilfcelde blive den ncegtet. Nåar faadant Forhold er ophort, stulle 2Sgtefollene have Ret til at faa sit HEgteflab velsignet i Statskirken ved en Handling, hvis Rituel bestemmes af Kongen. ZSgtestab maa ikke indgaaes af Mandfolk for det fyldte 20de og af Fruentimmer for det fyldte 16de Aar. Dog kan der af Kongen dispenferes fra denne Aldersgrcendfe. Forlovere indestaa for, at ikke bestaaende AEgtestabsforhold eller for ncert Slcegtflab eller Svogerstab er til Hinder for LEgtestabets Indgaaelfe. Herpaa og paa det dermed forbundne Anfvar har vedkommende Embedsmand at gjore Forloverne opmcerkfomme. Ingen, som har voeret gift, maa stedes til nyt 2Egtestab nden at ftemstasse vedkommende Skifterets Attest om, at der af Hensyn til Noets Deling Intet er til Hinder for 2Egtestabets Indgaaelse. Saadan Attest meddeles uden Betaling. lttl,. Prp. No. 19. im Ang. Udfcerdigelse of en Lov, indeholdende Forandringer i de om AGgtestab gjceldende Bestemmelser. s 7. Attest for at have gjennemgaaet Vakciner eller havt BDrnekopper krceves ikke ved Indgaaelfe af 2Egtestab, forfaavidt Vedkommende er konfirmeret i Statskirken. §8. forbliver fom hidtil aldeles forbndt mellem Perfoner, af hvilke den ene nedstammer fra den anden, imellem Fuld- eller Halvspdstende, imellem Stedfader eller Stedmoder paa den ene og Stedbarn eller Afkom af Stedbarn paa den anden Side, og endelig imellem Svigerbarn paa den ene og Svigerfader eller Svigermoder eller nogen af dem, fra hvem Svigerfader eller Svigermoder nedstammer paa den anden Side. Ingen maa uden kongelig Bevilling tilstedes 2Egtestab med Søster af nogen af hans Forceldre, Bedsteforceldre eller ovrige Afcendenter. legemlig Omgjcengelfe udenfor LEgtestab famme Virkning fom ZEgtestab. Intet andet Sloegts- eller Svogerstabsforhold end de her anftrte er til Hinder for 2Egteflab. § 9. Ville de, hvis LEgtestab er ophcevet, fornye det, kan dette ved kongelig Bevilling indrammes, nåar ingen af dem i Mellemtiden har vceret gift med nogen Anden. De have da, faafremt de ikke ere i det Tilfcelde, at A3gtestab mellem dem vilde blive at indgaa for Notarius publicus, at henvende sig til Sogneprcesten, hvor de tåge Ophold, for at han i Vidners Ncervcerelfe kan indfpre det Fornpdne i Kirkebogen. Ere de i det foran ncevnte Tilfcelde, ster Anmeldelfen for Notarius publicus, der paa samme Maade protokollerer det Fornydne og herom meddeler vedkommende Sogneprcest Underretning. § 10. Indgaaelse af 3Egtestab kan ikke ved Dom paalcegges. 18W Oth. Prp. No. 19. Ang. Udfcerdigelse af en Lov, indeholvende Forandringer i de om Wgtestab gjceldende Bestemmelser. Oth. Prp. No. 20. (1878). Angaaende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde samt angaaende forøget Lønning af Statskassen til endel Amtmands-, Sorenskriverog Foged-Embeder. Den Kongelige Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 12te Februar 1878, som ved Kongelig Resolution af 16de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Finants- og Told-Departementet, Statsraad Helliesen, harunderdanigft foredraget Fplgende: Ved Lov af 14de Mai 1872 indeholdende Forandringer i Lovgivnmgen om civile Embedsgaarde, er det bestemt, at af Renterne af Kjobesummerne for solgte Amtmands-, Sorenfiriver- og Fogedgaarde, maa ikle over to Trediedele udbetales til Embedsmoend efter Lov af 25de August 1848 § 3 og Lov angaaende Anvendelse af de ved Salg af civile Embedsgaarde indkomne Midler af 14de Juni 1851. Lovens § 2 bestemmer derhos, at den Del af de efter Lovens Emanation indvindendes Renter af de i § I ncrvnte Kjobeftimmer, som ikke anvendes paa den der ncevnte Maade, stulle oplcegges fcerstilt for hver af de ncrvnte Embedsklasfer til et Fond, der tilligemed de af samme indvundne Renter, af Kongen kan anvendes enten til Indkjyb af Embedsgaarde eller fom Bidrag til Udredelfe af Fcheraad, der paahvile saadanne, eller deres Bebyggelse eller til Afbeta- Ung paa og Forrentning af Laan som ere paaheftede Gmbeder til saadan Bebyggelse. I Medhold af ftrftncevnte Lovbeftemmelse blev der ved den i 1872 foretagne Gageregulering for forstjellige civile Embeder, afEmbedsgaardsfondenes Renter tillagt efterncevnte Embedsklasfer fplgende Lpnningsbidrag, hvorved Lenningen af Statskassen blev tilsvarende formindsket: Amtmandsembederne 5,800 Kr. Sorenstriv eremb ed erne 8,800 - Fogedembedeme 9,600 - Kun det Tiloversblivende af bemeldte Renter kan derfor paaregnes til de andre ovenfor ncrvnte EHemed. Som en Fplge af de i de senere Aar indtraadte forandrede Prisforholde faavel for faste Eiendomme som for ArbeidslM og Bygningsmaterialier kunne de Forudscetninger, hvorfra man i sin Tid gik ud med Hensyn til det Omfang, hvori Renteoverskudet kan fyldestgjzlre de ncevnte Behov, ikke lcengere paa meget ncer holde Stik, og man har derfor anseet det onsteligt, at Rentefondet kunde erholde nogen Forpgelse ved Indstrcenkning i de samme paahvilende Lpnningsbidrag. Departementet og Iuftits-Departementet, forsaavidt angaar de Amtmandsembederne og Sorenftrwerembederne vedkommende Embedsgaardsfonds, om HensigtmcessigHeden af en Forandring i Loven af 14de Mai 1872, gaaende ud paa, at det i Loven opftillede Maximum for det Rentebeløp, som kan anvendes til Lsnningsbidrag, nedsoettes til en Trediedel af Rente-Indtcrgterne. Man bemcerkede, at det til Opnaaelfen af det omhandlede Diemed viftnok ikke strcengt tåget var npdvendigt at forandre Loven, men at Departementet antog, at det, for at give Sagen en størn Fasthed og navnlig de til Afbetaling og Forrentning af Laan disponible BelB en sikrere Paaregnelighed, vilde vcere heldigt at istandbringe en faadan Forandring i Loven, at det i dens § 1 opftillede Maximum blev indfkroenket. Man henstillede tillige til de ncevnte Departementet, hvorvidt de havde Noget at beincrrke med Henfyn til hvilke Embeder der burde fpges tillagt forhoiet Lonning af Statskasfen, iftedetfor Bidrag. I Anledning heraf har Indre-Departementet i Skrivelfe af Ilte Januar sidstleden forfaavidt angaar Amtmandsembedsgaardsfondet afgivet folgende Erklcering: "Det famlede Belob af Kjsbefmnmer for folgte Amtmandsembedsgaarde (det ncevnte Fonds Kapitalfond) udgjpr ltgefom ved den oven citerede Lovs Emanation 47,712 Spdl. 85 tz, eller 190,850 Kr. 83 Bre (fe Storthforh. for 1872> 6te Del Indft. O. No. 64 S. 165—166). Af Fondets Renter, aarligen omtrent Kr. 9,300 udbetales i Henhold til Lovens § I henimod det der faftfatte Maximum, to Trediedele, eller........ - 5,800 fom Bidrag til forstjellige Amtmcends Gagering faaledes fom bestemt ved det af Storthinget i 1872 vedtagne og ved Kongelig Refolntion af 8de Juni famme Aar bifaldte Gageregulativ. Der bliver altfaa tzlbage til Anvendelfe efter Lovens § 2 en aarlig Renteindtcegt af omtrent Kr. 3,500 I Medhold af den sidstncevnte § har der hidtil vcrret truffet fe»lgende Dispositioner til Fordel for forstjellige Amtnlandsembeder: 1. Ifølge Kongelig Refotution af 21 de Januar 1873 overtog Rentefondet fra Iste Juli 1872 a. Udredelfen af et Stavanger Amtmandsembede paahvilende Foderaad stort 30 Spd. aarlig. med vedkommende Foderaadstagers Ded den 3die Januar 1876. b. Udredelfen af 4% Renter og 2°/ 0 Afdrag (med Frådrag af 100 Spd. aarlig) af et famme Embede ved Kongelige Refolutioner af 'iste Juni 1867 og 9de Juli 1869 paahcrftet Laan, stort oprindelig 5,400 Spd., til Opftrelfe af Embedsbolig. Denne Udredfel beløber sig for Tiden til noget over 800 Kr. aarlig, aftagende for hvert Aar. 2. Efter Kongelig Refolntion af 3die Januar 1874 har af famme Fond vceret overlaget fta.lste Ianua»1674 Indfrielfen af et Nordre Trondhjems Amtmandsembede ved Kongelig Refolntion af 22de December 1847 paahcrftet Laan, stort oprindelig 2000 Spd., til Embedsgaarden Sunds Bebyggelfe. Den refterende Kapital var ved Overtagelfen 334 Spd. 23 fe, hvilket Belet» med Renter er bleven indfriet af Rentefondet ved Erlceggelfe af 120 Spd. i hvert af Aarene 1874, 1875 og 1876. 3. Ifslge Kongelig Refolntion af Iden August 1877 har Fondet overlaget indtil Videre at udrede Afdrag (4%) og Renter (4%) af et Bcløv af 8000 Kr. af et sidstncevnte Embede ved famme Refolntion paahcrftet Laan stort 12,000 Kr. til Byggearbeider paa famme Embedsgaard. Laanet afdrages i 25 paa hinanden folgende Aar fra Obligationens Udstedelfe. Rentefondets Udredfel herved vil altfaa blive i det første Aar 640 Kr., i de følgende Aar faldende. 4. Endelig har Fondet overlaget Erlceggelfen, fra Iste Juli 1872, af et Jarlsberg og Laurvigs Amtmandsembede paahvilende Kornbidrag, stort 8 å 10 Spd. aarlig (pervetuel Udgift).^ Ifølge det af Kirke-Departementet hertil fenest afgivne Regnstab vedkommende Amtmandsembedsgaardsfondet var der for Rentefondet indtil Udgangen af 1876 indfparet et Beløb af 8,386 Kr. 52 Vre fomden et mindre Beløb udestaaende Restancer, hvilken Beholdning i Aaret 1877 antageligen er forøget til omkring 11,000 Kroner. Gjennemfnitlig har der faaledes i de 5£ Aar, der ere forløbne siden Rentefondets Oprettelfe, vceret indfparet for famme omtrent 2000 Kroner aarlig. Oth Pro Nn 20. li78 ulli. rip. nu. l.\j. Ang. cioile Embedsgaarde samt aug. forsget L«»>li»g til endel Anltliiandi», Sorenstriver. og Koged-Embeder. vceret gjort Brug af den ved Loven hjemlede Adgang til paa forskjellig Maade at bistaa Embeder, til hvilke der allerede hører Embedsgaard eller Embedsbolig, har Rentefondet endnu kun naaet en forholdsvis ringe Størrelfe, Med den Tilvcext, fom Fondet efter de nu gjceldende Bestemmelfer kan vente, vil det derfor vare lcrngere end ønsteligt, inden Fondet kan fcrttes iftand til, ialfald paa uogen virkfovmrere Maade, at fremme, hvad der formentlig maa anfees for det vcrfentlige Maal med famme, nemlig Erhuervelfe efterhaanden af Embedsgaarde eller Enlbedsboliger for Anumandsembeder, der endnu ikke have faadanne, men hvor Forholdene gjør faadant i fceregen Grad ønsteligt eller nødvendigt. Departementet maa faaledes erklcrre sig enigt med det crrede Departement i Vllsteligheden af en Nedfcettelfe i den Del af Fondets Renteindtcegter, der ifølge Gageregulativet anvendes til Lønningsbidrag, og tror man, at i faa Henfeende en Forandring af Lovens Maximum fra to Trediedele til en Trediedel ogfaa for Amtmandsembedsgaardsfondets Vedkommende kan vcrre pasfende. Nåar i Henhold dertil det før ncrvnte Beløb af tilfammen 5,800 Kroner, der efter Gageregulativet aarlig udredes fom Lønsbidrag til efterncevnte Amtmoend, nedfaettes til det Halve, eller 2,900 Kroner, og Formindstelfen fordeles forholdsvis paa deiu alle, hvilket Departementet anfer for det retteste, vil de samme Embedsmcrnds Gage af Statkasfcn til Gjengjceld nmatte forøges med: for Amtmandeu i Akershus Amt Kr. 200 - — - Smaalenenee - - 300 - — - Hedemarkens - - 400 - Christians - - 200 — - Busteruds - - 300 — - Jarlsberg og Laurvigs - - 200 — - Bratsbergs - - 300 - — - Stavanger - - 800 - — - Søndre Bergenhus - - 200 Kr. 2900" Iuftits-Departementet har i Skrivelfe af 15de Januar d. A., forfaavidt angaaer Sorenstriverembedsgaardsfondet bemcerket Følgende: " Forandring fom den onihandlede for fcrrdeles ønstelig, idet man ikke kan bewivle, at det Fond (vedkommende Sorenstriverembedsgaarde), fom i Henhold til den ovenncrvnte Lovs § 2 oplcrgges af de overfkydende Renter, under den nuvcrrende Ordning i Lcrngden vil vcrre utilstrcekkeligt til fuldt ud at fyldestgjøre de i ncrvnte Lovparagraf omhandlede Viemed, nemlig at afgive Midler til Indkjøb af Embedsgaarde, til Bidrag til Bebyggelfe af faadanne eller til Afbetaling paa eller Forrentning af Laan, fom ere paaheftede Embeder til faadan Bebyggelfe. Man stal i faa Henfeende meddele følgende ncermere Oplysninger: Det ncrvnte Fonds aarlige Indtcegt vestaar i Kapitalfondets Renter, efterat fra famme er fradraget — foruden Inkasfationsfalcrr til Fogderne, Kornbidrag og jorddrotlige Rettigheder vedkommende folgte Embedsgaarde m. V. — de endel Sorenstrivere tilkommende Lønsbidrag. Disfe Bidrag ere for Tiden dels faadanne, fom ere tilstaaede ved Bestemmelfer, celdre end Gageregulativet af 1872 eller uafhcrngige af famme (cfr. den oven citerede Lov af 1872 § 1), og fom ville bortfalde, nåar Vedkommende overgaa til Astønning efter Gageregulativet, dels faadanne, fom i Medfør af Gageregulativet, cfr. Kongelig Refolution 21de December 1872 (Departements-Tidenden 1873 p. 13—14), ere tillagte Sorenstrivere, der astønnes efter nysncrvnte Regulativ. Til Oplysning om Fondets Indtcegt for 1876 meddeles følgende Data. Sorenstriverembedsgaardsfondets Kapitalfond udgjorde ifølge fra vedkommende Kontor under Kirke-Departernentet under 2den Juli sidftleden modtagen Opgave ved Udgangen af 1876 Kr. 380,619—90 $re. Heri er imidlertid medregnet den af vedkoulnlende Ienbaneanloeg for exproprierede Husebygninger med tilhsrende Iordftykker af den til Embedsbolig for Sorenstriveren i Nordre Vfterdalens Sorenstriveri udlagte Eiendom Mestre Nysted til Fondet indbetalte Sum Kr. 24,992. Med Fradrag af denne Sum, der atter vil blive at difponere til Fordel for den ncrvnte Embedsgaard, udgjorde Fondets Midler Kr. 355,627—90 Bu. Ang. civile Embedsgaarde samt nng, forvget 9»nning til endel AmtmaniX-, SotenjFrtøer- og Foged-Embeder. Embedsgaard, stor 400 Kr. . Kr. 20,243. 89 Øre. Herr fragaar folgende Nd gifter: 1. Det Fogderne for Renternes Indfordring til* kommende Inkassationsfalcrr . Kr. 323. 12 tør. 2. Kornbidrag og jorddrotlige Rettigheder - 664. 63 - 3. Afgift til Brugeren af Embedsgaarden den Ambjsrnrpd - 8. 40 - 4. Udlceg til Protokollerm.V. - 61. 74 - 5. De endel Sorenstrivere tilkommende Renter af Kapitaler for folgte Embedsgaarde. - 672. 7 - 6. Bidrag ifslgeGageregularivet rivet til endel Sorenstriveres Aflpnning - 2 400. 00 - — - 4,129. 96 - Igjen Kr. 16,113. 93 Øre der kommer til Indtcegt for det her omhandlede Fond. Fondets Indtcrgter have fra medio 1872, da dets Dannelse paabegyndtes, udgjort: i sibste Halvdel af 1872 . . . . . Kr. 5,765. i 1873 ,. - 10,699. i 1874 - 13,178. i 1875 . . . - 13,657. Restbelpbet af et en folgt Embedsgaard (Stover i Salten) paahvilende Laan og dels i aarlige Bidrag til Afbetaling og Forrentning af Laan, paahvilende Embeder, der aflMnes efter det nye Gageregulativ. Bidrag af sidstncevnte Slags ere ved Kongelig Refolution 17de Januar 1874 (fe Departements-Tidenden f. A. pag. 49 og pag. 65 fgg.) tilstaaede 7 Embeder og ved Kongelig Resolutian 7de August 1876 (Departements-Tidenden 1877 pag. 33 fgg) 3 Embeder. Udgifterne have siden Fondets Oprettelfe udgjort: «Ng. tivile «mbed«g°°rde fornt ang. foreget Lsnnlng iil endel «mtmand,.. Sorenstriver. Fondets Beholdning udgjorde ved Udgangen af Aar 1872 ' Kr. 4,565 - 1873 - 13,334 - 1874 - 23,351 - 1875 - 30,160 - 1876 - 42,902 Af Foranførte fees, at Fondets Indtcegt hidtil betydelig har oversteget Udgiften, faa at Fondets Beholdning hurtigt har tiltaget. Dette Forhold vil imidlertid ikke kunne vedvare. Det maa nemlig bemcerkes: 1. at Fondets Indtcegt i Fremtiden vil blive betydeligt formindstet; 2. at Fondets Udgifter af den Slags, fom det hidtil har havt (nemlig Bidrag til Byggearbeider og til Afbetaling og Forrentning af Laan) maa paaregnes i Fremtiden at ville stige betydeligt; 3. at der hidtil endnu Intet er anvendt i, det Viemed, der i Tilfcelde vil paakrceve de betydeligste Udredfler af Fondets Midler, nemlig Indkjsb af nye Embedsgaarde. Med Henfyn hertil bemcerkes Fplgende: adl. Da Fondets Indtcegt, fom ovenfor bemcerket, bestaar i Kapitalfondets Renter, med Frådrag af de ovenfor ncevnte mindre Udgifter (Inkasfationsfalcer etc.) samt af Sorenstrivernes Lk<nsbidrag, afhcenger Indtcegtens Stsrrelfe paa den ene Side af Kapitalfondets Størrelse og paa den anden Side vcesentlig af Størrelsen af nysncevnte Lmsbidrag. At Indtcegten hidtil (stjMt ikke i betydelig Grav) er steget, hidrører fra, at Kapitalfondet siden medio 1872 — endog bortseet fra den ovenncevnte Expropriationssum for Hufene paa Nysted — har vundet en ikke uvcefentlig Forøgelse (i 1872 ved Salg af Embedsgaarden for Mellem Jarlsbergs Sorenfkriverembede. Forum, og en Parcel af Embedsgaarden for Dalernes Sorenstriverembede, Øgrnd, i 1873 og 1874 ved Iordafstaaelser af Embedsgaarden Nysted og i sidstncevnte Aar tillige ved Salg af Embedsgaarden for Saltens Sorenstriverembede, Støver med Sandjord) til famlet Beløb ca. 9140 Spd. eller 36560 Kroner. Hvoruidt der for Kupitalfondet i en ncermere Fremtid kan paaregnes nogen betydeligere Tilvcext, maa ansees uvist. noget betydeligt Udbytte. I Anledning af den nu forestaaende Ledighed i Ringerikes Sorenstriverembedc er der movsret om Bortsalg af Embedsgaarden Kncestang, ligesom der muligens ved indtrcedende Ledighed i vedkommende Embeder vil kunne opstaa Spørgsmaal om Salg af Embedsgaardene for Nordre Hedemarkens og Stør- og Vcerdals Sorenfkriverembeder, Stenberg og Vatn. Departenrentet ser sig ikke for Tid en istand til at udtale nogen Mening om, hvorvidt det vil vise sig tilraadeligt at bortscelge disse Embedsgaarde, — hvad man dog paaHorhaand er lidet tilbøielig til at tro ialfald for de to sidstncevntes Vedkommende — men stal kun bemcerke, at selv om saadant Salg maatte blive bestuttet og Kapitalfondet saaledes vinde en ikke ubetydelig Tilvcext, vilde denne dog neppe bevirke nogen tilfvarende Forøgelse i det heromhandlede Rentefonds Indtcegt. For samtlige de 3 sidstncevnte Embeder er nemlig ved Gageregulatioet af 1872 steet, tildels betytydelig, Afkortning i Gagen for Brugen af den vedkommende Embede ttllagte Emdedsgaard, og det vilde derfor vistnok sindes billigt, nåar Embedsgaarden bortfolgtes, at Renterne — ialfald for den vcefentligfte Del — tillagdes Embedet. Medens man saaledes ikke tør gaa ud fra, at det omhandlede Rentefonds Indtcegt vil kunne vinde nogen større Tilvcext gjennem en mulig Forøgelfe af Kapitalfondet, er det paa den anden Side vist, at den successive i den ncermeste Fremtid vil betydelig formindstes derved, at de Lønsbidrag, fom forlods skulle udredes af Kapitalfondets Renter, forøges, efterfom flere og flere Sorenstrivere overgaa til Aflønning efter det nye Gageregulativ. Af de ovenfor meddelte Oplysninger angaaende det omhandlede Rentefonds Indtcegter i 1876 vil fees, at der i ncevnte Aar udbetaltes fom Lønsbidrag til Sorenstrivere ifølge Bestemmelser udenfor Gageregulativ et 672 Kroner og i Henhold til Regulativet 2400 Kr., tilsammen 3072 Kr. Nåar samtlige de Sorenstrivere, der ifølge Gageregulativet ere ttllagte Lønsbidrag af Renterne, ere overgaaede til fast Aflønning, vil istedetfor sidstncevnte Beløb blive at udrede 2200 Spd. eller 8600 Kroner (cft. Gageregulativet og den oven citerede Kongelige Resolution 21de December 1872) og det heromhandlede Fonds aarlige Indtcegt altfaa formindstes med ca. 5730 Kroner. 1878 M. No. II Ang. civile Embedsgaarde samt ang. foregct Lenning til endcl Amtmande-, Sorenstrihtr. og Foged>Embeder. faaledes, at en ikke ubetydelig Del af Kapitalfondets Midler maa udscettes mod en lavere Rente end 5 % (cfr. for Exempel de i Departements- Tidenden 1873 pag. 8 meddelte Oplysninger). ad 2. I det til Grund for den ovenfor citerede Refolution af 17de Januar 1874 liggende Foredrag (Departements-Tidenden 1874 pag. 65 fgg.) antog Departementet, at der til Bidrag til Byggearbeider paa Embedsgaarde burde haves disponibelt et Beføb af 1000 Svo. eller 4000 Kroner aarlig. Ved dette Anflag er der tåget vcrfentlig Hensyn til, at saadanne Bidrag i det ncermeft forud for Loven af 1372 liggende Tiaar, Aarene 1862—1871 havde udgjort tilsammen 14850 Spd. eller gjennemsnitlig aarlig 1485 Spd. (5940 Kr). I Aarene 1872—1876 er der, som det fremgaar af vedkommende ovenfor meddelte Opgave, kun i eet Aar anvendt til Bidrag af den omhandlede Art faameget fom ca. 4,000 Kr., medens der i de ovrige Aar er anvendt betydelig mindre. At Forholdet saa voesentlig er forandret, hidhprer dels derfta, at i de feneste Aar det Offentliges Bistand i den heromhandlede Retning i uforholdsmessig ringe Udstrirkning har veerel paataldt, og dels derfta, at Departementet i flere Tilfcrlde, nåar Andragender om Bidrag ere indkomne, har feet sig nodt til af Henfyn til det omhandlede Fonds ringe Evne at ncrgte sin Medvirkning til deres Indvilgelfe, omend Billighed erkjendes at tale derfor. Departementet kan ikke betvivle, at det gjennemfnitlige aarlige Behov i Lcrngden betydelig vil overskride, hvad der i de sidfte Aar har vceret anvendt, og antager derfor fremdeles, at der fom Bidrag til Byggearbeider maa paaregnes en gjennemfnitlig aarlig Udgift af mindst 4,000 Kroner. Bidrag til Afbetaling og Forrentning af Laan Har Hidtil tilstaaet Embeder, hvis Indehavere aflsnnes efter det nye Gageregulativ. Nåar samtlige Embeder, der ere beheftede med størn Laan, overgaa til saadan Aflonning og paa lige Maade stulle understøttes, vil felvfslgelig denne Udgift betydelig foroges. Hvis for Exempel i Aaret 1876 fe<lgende embeder: Noes, Ssndre Østerdalen, Mellem Gudbrandsdalen, Spndhordland og Sondre Helgeland, havde vceret aflMnede efter Gageregulativet og været tilstaaede Bidrag til Laanelles Afdragning og Forrentning efter samme Regel son: de i 9tcsolution af 17de Januar 1874 litr. ncevnte Aar vcere bleven forsget med ca. 1,900 Kroner og altsaa iftedetfor 2,070 Kr. have udgjort ca. 4,000 Kr. hvis Hjcelpen stal blive af incrrkbar Betydning. Gageregulativet ere tillagte Lynsbidrag af Sorenskriverembedsgaardsfondets Renter, saavelfomfamtlige de, der ere beheftede med betydeligere Laan, ere overgaaede til faft Aftønmncj, skulde altsaa — efter hvad der er anfprt i ovenstaaende Bemcerkninger ad l og 2 — det heromhandlede Rentefonds Indtcrgt'og Udgift (forudsat, at Kapitalfondets Renter og de vedkommende Embeder paahvilende Laanebyrder udgjsre omtrent de samme Betøb som i 1876) stille sig omtrent saaledes: Indtcrgt(16,114Kr. -f 5,730 Ær.) ca. Kr. 10,400 Udgift: a. Bidrag til Byggearbeider Kr. 4,000 d. do. til Afbetaling og Forrentning af Laan. . - 4,000 - 8,000 Der ftulde altfaa fremkomme et Overflud af Kr. 2,400 hvilket endog vil kunne bortfalde og ombyttes med Underballance, hvis Kapitalfondet skulde give en noget mindre Renteafkaftning, eller hvis Bidragene til Laanenes Indfrielse skulde ydes efter en noget rundeligere Maalestok. Det er altsaa at forudfe, at det heromhandlede Fond, nåar de ovennoevnte Forudfoetninger ere indtraadte — hvad der vel maa ventes at ville ske inden ret mange Aar — ikke lcrngere vil virre i synderlig Tilvcert, men maaste endog aftage. ad 3. Om Ansiaffelse af nye Sorenskriverevlbedsgaarde vil der felvfolgellg ogsaa i Fremtiden opstaa Spsrgsmaal. Saadan Erhvervelfe vil formentlig fremMe fig fom en Nsdvendighed, nåar de lcrnge paatcenkte Delinger af Nedre Romerikes og af Saltens Sorenftriverembeder maatte befluttes ivcerkfatte. Hvad den fsrftncevnte Deling angaar, da kan den neppe ansees paatrcengende nodvendig i den ncermefte Fremtid (cfr. Kongelig Nefolution 24de August 1875, Departements-Tidenden f. A. Pag. 677 fgg.) uth. Prp. NO. 20. Ang civile Gmbedsgaarde samt ang. forsget Lsnnmg til endel Amtmand»., Sarenfilivel» og Foged«Embed«. snarlige Gjennemfjsrelfe Nordlands Amtsformandfiab i 1872 faavelfom de fleste lokale Auktoriteter have udtalt sig, neppe udfoettes lcengere, end Omstarndighederne gjyre det nodvendigt. Efter hvad der ovenfor er oplyft om Rentefondets Staws og fremtidige Udsigter, er det en Selvfolge, at der under den nugjcrldende Ordning ikke hidtil har tunnet verre og neppe, faafremt denne Ordning vedbliver, i en ncermere Fremtid vil tunne blive Splirgsniaal om af dette Fonds Midler at anvende, hvad der inaatte udfordres til Erhvervelfe endog kun af een Embedsgaard. Vistnok maa der fremdeles vcere legal Adgang til at bevilge af Kapitalfond ets Midler til Indkjob af Embedsgaarde, nåar det paafees, at ncrvnte Fond ikke derved formindstes i den Grad, at de Sorenfkriverne af Renterne tilstaaede Lonsbidrag kommer til at overstige to Tredeiedele af det hele Rentebelpb (Lov 14de Mai 1872 § 1). Men noget betydeligere Belob kan der dog neppe heller paa denne Maade vcere Tale om at disponere, da en mcrrkbar af Rentefondets Indtcegt under den nugjcrldende Ordning maa nndgaaes. Sluttelig stal Departementet bemcerke, at nlan intet ved at erindre med Henfyn til, at det crrede Departement har tcenkt sig det i Lov 14de Mai 1872 § 1 bestemte Marimum af to Trediedele nedfat til en Trediedel. Idet Departementet gaar ud fra, at en faadan Lovforandring vil have til Fslge, at det famlede Befød af Lousbidrag, der i Henhold til Gageregulativet ubredes eller vil blive at udrede af Sorenstriverembedsgaardsfondet, bevirkes nedfat sta 8,800 Kr. til 4,400 Kr., stal nlan i Henhold til det cerede Departenlents Opfordring tillade fig at forestaa, at fylgende Sorenstriverernbeder istedetfor Bidrag af Embedsgaardsfondet foges tillagt forhoiet Lou af Statskasftn: Aker 1,200 Kr. Nedre Romerike 200 - Ide og Marker 400 - Sondre Hedemarken 800 - Sondre Gudbrandsdalen 600 - Laurvig 400 - Holt 200 - Romsdal 400 - Inderpen . . . 200 -" Dette Departement stal for Fogedembedernes Vedkommende underdanigst anfpre Fslgende: Fogedembedsgaardsfondet ubgjorde ved Udgangen af 1876 Spd. 95,884. 63 Skill. eller Kroner 383,538.12 Rente-Indtcrgten (Herunder indbefattet Restancer) udgjorde i 1876 .......... Kr. 20,384.05 Herfrå er gaaet: Fogdernes Inkasfationsfalcer, forskjellige Ddelfer, Restancer og andre Udgifter Kr. 1,829.9? Renter udbetalte til Fogder: a. Fogder, fom astpnnes ester celdre Beftemmelfer. . Kr. 8,646.»« d. Fogder, fom astpnnes efter Gageregulativet af 1879 - 4,300.00 « 12,946.18 - 14.769.i5 Igjen Overstud, der overføres til det i Medhold af Lov 14de Mai 1873, § 2 dannede Rentefond Kr. 5,6i4.&o Det nusnawnte Rentefond havde ved Udgangen af 1875 en Beholdning af . . . / . Kr. 8,119.88 I 1876 tilfaldt der Fondet ovenanfsrte Rente-Indtcegt....... Kr. 5,614.9» Udgifterne have i 1376 udgjort: Bidrag til Fogder til Forrentning og Afdragning af Byggelaan i Medhold af de Kongelige Refolutioner af 6te December 1873 og 39de Juli 1874 ..................... - 1,890.?, Overstud... - 3,724.i? Fondets Beholdning ved Udgangen af 1876 . Kr. 11,843. 1878 Oth. Prp. No. 20. Ang. civile Embedsgaarde samt ang. fnrsget Banning til endel «intnumofr, Sorenstriver» og Foged.Embeder. De Lønningsbidrag, fom stulle udredes af Fogedembedsgaardsfondets Renter, udgjør efter Gageregulativet af 1872 tilfammen . 9,600 Kr. hertil kommer Bidrag til 3 Fogedembeder, hvis Embedsgaarde fenere ere folgte, nemlig Strinde og Selbo, Inderøen og Salten 800 - tilfammen 10,400 Kr. medens disse Bidrag i 1876 have udgjort hemmod 13,000 Kr. Rentefondets Stilling vil altfaa blive noget forbedret, nåar samtlige Fogedembeder ere overgaaede til Aflønning efter Gageregulativet af 1872. Paa den anden Side vil, nåar dette Tidspunkt er indtraadt, tillige en Forøgelfe blive nødvendig i de Bidrag, som for Tiden udredes af Fondet til Afbetaling og Forrentning af Byggelaan, idet der tilligger stere af de Fogedembeder, som hidtil have vceret aftønnede, efter de celdre Beftemmelser, Embedsgaarde, fom tildels ere beheftede med betydelige Laan. Fogedembedsgaardsfondets Renter, med Fradrag af Udgifter, kan for Tiden anstaaes til omtrent 18,000 Kr. Heraf stal udredes de faftfatte Lønningsbidrag til Fogder, der efterhaanden ville reduceres til ... . 10,400 - Forskjellen 7,600 Kr. skulde altfaa kunne paaregnes som aarlig Indtcegt for det i Medhold af Lov 14de Mai 1872 § 2 dannede Fond, nåar Gageregulativet af 1872 er kommen til Anvendelse paa samtlige Fogedembeder. Det aarlige Beløb af de Bidrag, fom hidtil af Fondet ere bevilgede Fogder til Lettelfe i den dem paahvilende Laanebyrde ved de Kongelige Refolutioner af 6te December 1873, 29de Juli 1874 og 11te August 1875 udgjorde, efter Fradrag af et Par Bidrag, som fenere ere bortfaldne ved Laanenes Indftielfe, i 1876 omtrent 1,091 Kr. Hertil kommer et Bidrag, fom først har tåget sin Begyndelfe i 1877 . . 300 - samt Renter og Afdrag af Laan, fom paahvilede den nu folgte Embedsgaard for Inderøens Fogderi, i 1876 . . . 479 - tilfammen 1,870 Kr. til vedkommende Embeders Aflønning og de med Embedsboligen for Indehaveren forbundne Udgifter kan anfees rimeligt og ønsteligt. Nåar samtlige Fogedembeder komme paa fast Gage, antages derfor til de her omhandlede Bidrag mindst at ville paakrceves en Sum af 3,000 k 3,500 Kr. Det aarlige Beløb, som skulde kunne anvendes til Fondets øvrige Memed, vilde altfaa blive omtrent 4,000 Kr. Med en faa ringe vil Fondet efter Departementets Formening blive utilstrcekkeligt til at imødtfomme berettigede Krav paa Understøttelfer til Byggearbeider, og endmere til at affee noget Vcesentligt til Anflaffelse af nve Embedsgaarde for de Fogedembeder, fom endnu mangle saadanne, men hvor Embedsgaard tiltrcenges. Af Bidrag til Byggearbeider har man hidtil, i Betragtning af Fondets Stilling ikke feet sig istand til at bevilge noget, skjønt de Andragender, som derom ere fremkomne, nåar hensees til Fogedembedernes vderst knappe Aflpnning, maa erkjendes at have vceret vel begrundede, og skjønt Bekostningerne ved faadanne Arbeider i de fenere Aar ere stegne betydeligt paa Grund af de forhøiede Prifer paa Materia lier og Arbeide. Blandt de Fogder, som nu mangle Embedsgaard, er der for Tiden mindst 3 å 4 som ikke kunne henvises til at tåge Bolig i nogen for Distriktet bekvemt beliggende By, og for hvem det tildels allerede har vift sig forbunden med Vanflelighed at faa leiet Bolig paa Landet. Nogen Forøgelfe af Kapitalfondet gjennem Salg af overflødige Embedsgaarde kan neppe paaregnes, og, faalcenge Fondet ikke er større end det for Tiden er, bør formentlig dets Formindstelfe gjennem Anvendelse til nye Embedsgaardes Anstaffelfe faavidt muligt føges undgaaet. Efter den Tilstutning, som Departementets Forstag om en Forandring i de nugjoeldende Forskrifter om Anvendelsen af Embedsgaardsfondenes Renter Har fundet Hos Indre-Departementet og Iuftits-Departementet, sinder Departementet derfor at burde anbefale, at naadigft Forslag fremscrttes for det nu forsamlede StortHing om Forandring i Loven af 14de Mai 1872 overensstemmende med den ovenfor udtalte Antydning og i Forbindelse hermed oni Bevilgning af foroget Gage af Statskassen for at tilveiebringe en Nedscettelse til det Halve i de Bidrag, som for Tiden ydes af Embedsgaardsfondenes Renter til endeel Amtmcends, Sorenstriveres og!Fogders Aftsnning. Oth. Prn. No. 20. ]878 Ang. civile Embedsgaarde samt ang. forsget Lsn"i"g til endel Aintinaods-, Sorenstriver- og Foged>Embeder. Vedkommende henholder man sig til af Indre-Departementet og Iustits-Departementet afgivne Forslag, i Henseende til hvilke Embeder den forpgede LMning af Statskasfen bor tillcegges. For Fogdernes Vedkommende vil man forestaa, at folgende Embeder tillcegges foroget Aflonning af Statskasfen med nedenncevnte Belob: Aker 1,200 Kr. Ide og Marker .' 400 - Moss . . . 600 - Rakkestad 200 - Hedemarken 400 - Hallingdal 800 - Buskerud 1,000 .- Nordmore 400 - S enj en og Tromso 200 - tilsammen 5,200 Kr. Renter. Disse sidste Bidrag ere fastsatte ved naadigst Resolution overeensstemmende med de Forudscetninger desangaaende, som ligge til Grund for Regulering en nfden Statskassen tillagte LM. Kirke-Departementet, under hvis Bestyrelse Embedsgaardene ere henlagte, har paa Foranledning erkloeret, at det Intet har at erindre mod den af Departementet foreflaaede Lovforandring. I Henhold til Foranforte, der af Statsraadeto pvrige Medlemmer i det Vcefentligste tiltroedes. At det naadigst mua behage Deres Majestcet at bifalde og med Høiefte Underskrift at forsyne vedlagte tvende Udkast til naadigste Propositioner til Storhinget angaaende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde samt angaaende foroget Lmning af Statskassen til endel Amtmands-, Sorenstriver og Foged-Embeder. 1878 Oth. Prp. No. 20. Ang. civile Embedsgaarde samt ang. farsget Lsnning til endel Amtmandtz>, Sorenffriuer. og Foged-Embeder. Hans Kongelige Majestcets naadigste Propositton til Norges Riges Storthing til Lov indeholdende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde. om Sagen stulde Hs. Majeftcet naadigst indbyde Storthinget til at fatte Beflutning til Lov indeholdende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde overensstemmende med hoslagte Udkast. Hans Kongelige Majeftcet forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Undest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 16de Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. S.) Ang. civile Embedsgaarde samt ang. foroget Sanning til endel Amtinands», Sorenstriver- og Foged>Embeder. «dkast til Lov indeholdende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde. Sorenstriver- Embedsgaarde maa udbetales som Lonningsbidrag til Embedsmcend. Hans Kongelige Majestcets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing angaaende foroget Lonning af Statskassen til endel Amtmands-, Sorenfkriverog Fogedembeder. Vi Oscar, af Guds Naade, Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjsre vitterligt:- Under Henoisning til den Storthinget forelagte naadigste Proposition til Lov indeholdende Forandring i Lov af 14de Mai 1872 om civile Embedsgaarde, fkulde Hans Majeftcet naadigft indbyde Storthinget til at fatte fslgende Bestutning: Embedsgaardsfondenes Renter for Tiden tillagte Lsnningsbidrag. a. Amtmcend. Amtmanden i Akershus Amt 200 Kr. do. i Smaalenenes — 300 - Stiftamtmanden i Hamar og Amtmanden i Hedemarkens — 400 - Amtmanden i Christians — 200 - do. i Bnfleruds — 300 - do. i Jarlsberg og Laurvigs — 200 - do. i Bratsbergs — 300 - do. i Stavangers — 800 - do. 1878 Oth. Prp. No. 20. Ang. civile Embedsgaarde samt ang. foreget Lenning til endel Amtmands», Sorenfiriver- og tzoged-Embeder. d. «Sorenfkrivere. Sorenstriveren i Aker 1200 Kr. do. i Nedre Romerike 200 - do. i Ide og Marker 400 - do. i Sjrndre Hedemarken .... 800 - do. i Søndre Gudbrandsdalen . . 600 - do. i Laurvig .... 400 - do. i Holt 200 - do. i Romsdal ... 400 - do. i Inderyen ... c. Fog der. Fogden i Aker 1200 Kr. do. i Ide og Marker ... 400 - do. i Moss . 600 - do. i Rakkestad ...... 200 - do. i Hedemarken 400 - do. i Hallingdal 800 - do. i Busterud 1000 - do. i Nordmsre 400 - do. i Senjen og Tromse» . . Hans Kongelige Majeftcrt forblwer Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Undest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 16de Febnlar 1878. Under Vor H«and og Rigets Segl. Oscar. (L. S.) 3t. Kierulf. Oth. Prp. No. 21. (1878). Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Ophævelse af nogle Særafgifter, der paahvile Forretningsmænd og Arbeidere ved Kongsbergs Solvværk og Myntindretning. Den Kongelige Norsie Regjerings underdanigste Indstilling af 12te Februar 1878, som ved Kongelig Resolution af 16de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Finants- og Told-Departementet, Statsraad Hellrefen, har underdanigst foredraget Fslgende: Idet Departementet tillader sig at indkomme med underdanigst Foredrag om Fremfcettelfe for Storthinget af en Proposition angaaende Udfcerdigesse af en Lov om Ophcrvelse af tvende Scerafgifter, der under Navn af Kirkestyr og Feiervenge svares af Opsynsmcrnd og Arbeidere ved Kongsbergs Sslvvcerk og Myntindretning og for Feierpengenes Vedkommende tillige af de ved disfeIndrewinger anfatte Embedsmoend og Forretningsmcend ved Zndkortning i Vedkommendes Lelnninger, stal man angaaende disse Scerafgifter op lyse Fplgende: 1. Betrcessende Kirkeftyret. I Slutningen af det 17de eller Begyndelsen af det 18de Aarhundrede blev der paalagt Funktioncerer og Arbeidere ved en Procentstat, der under Navn af Kirkeschr ("Kirchen-Steuer") indkortedes i deres Lmninger, og som indbetaltes i den for Kirken under scerstilt Infpektion ftillede Kasse. Angaaende med hvilken Hjemmel denne Asgift. Bestemt, men man har antaget, at den tilligemed en anden fenere ophoevet Scerafgift til Skolevcefenet paa Kongsberg er traadt istedet for den Femprocent-Afgift eller halv Tiende til gudeligt Brug, der paabydes i den almindelige Berganordning af 23de Juni 1683 Artikel 16, idet nemlig dette Paabud paa Kongsberg er blevet tilsidefat, uden at det vides nogensinde formelig at vcere ophoevet. I et Reskript af 2lde December 1722 omtales det som Noget, der allerede en Tid iforveien var indfort, at det paalaa Sslvvcerkets Arbeidere at fvare Kirkestyr, og man har troet, at denne Afgift fra forft af anvendtes til at danne et Fond til Opf<3- relfe af en ny Kirke. I tidligere Tider stal nemlig Jdeme af Kirkestyr til Gjengjceld have havt ftit Seede i Kirken (paa sammes 2det Pulpitur;) fenere var Bergalmuen fritaget for at svare Brpd- og Vinpenge til Kirken, ligesom den heller ikke betalte Noget til samme for Begravelfer, fk<rend der ved Reskript af 10de Juli 1807 blev faftsat en nedsat Betaling derfor (nemlig 16 Skill. for et voxent Lig og 8 Skill. for et Barn). med Bergalmuens Erlceggelse af Kirkeftyr, at Bergarbeidere der fonllykkedes i Splvvcerkets Tjenefte, ifølge Fundats for den latinste og danste Skole paa Kongsberg af 9de April 1790 Post II § 7. skulde ved sin Begravelse erholde fri Sang og Klokkeringning. Ved en af Overbergamtet under 22de Februar 1804 udfcerdiget Tabel reguleredes Afgiften, der stulde indkortes i Vedkommendes Lønning ved Udlsbet af den 6te og den l 3de Bergmaaned, faaledes at der af Opsynsmcend og Arbeidere ved Splvvcerket (og Myntindretningen) fiulde indkortes hver Gang fra 4 til 24 Skill. i Forhold til Vedkommendes maanedlige Lm; i Overensstemmelse med denne Tabel har Afgiften senere vceret erlagt. Efterat Arbeiderne ved Vaabenfabriken vaa Kongsberg i 1835 Havde andraget om at erholde den samme Nedsoettelse i Betaling for Gravsted, som efter Reskriptet af 1807 gjcelder for Solvvcerks og Myntarbeiderne, mod i Lighed med disse at svare Kirkeftyr, blev det ved Kongelig Resolntion af 10de Inni 1837 bestemt, at ogsaa Vaabenfabrikarbeiderne skulde betale Kirkeftyr 9de Gange om Aaret, hver Gang med 1.1 Still, af hver Spds. maanedlig Fortjenefte, hvorhos den for Vergalmuen nedfatte Betaling for Gravsteder blev gjort gjceldende for dem. Resolutionen bestemte imidlertid endvidere, at den samme nedsatte Betaling ogsaa fiulde gjcelde for fattige Haandvcerkere, Dagleiere, Kjsrselsmcend, Tjenestefolk og andre i lignende Stilling, hvem der ikke vaalaa nogen Forpligtelfe til at svare Kirkeftyr, og den ved Reskriptets § 4 for famtlige Indvaanere udenfor Bergalmnen fastfatte Betaling for Iordfcrstelfe kom saaledes herefter kun til at gjcrlde Indvaanere i en bedre Stilling. Derhos er den Fritagelfe, som ifølge Reskriptets § 6 skulde tilkomme Dderne as Kirkeftyr for at betale Brod- og Vinpenge, fenerch fstktist bortfalden, idet disse Penge, der dog tun udgjpre et ringe aarligt Belob (omtrent 48 Kroner aarlig), udliqnes med Byskatten paa Bygningernes Assurancefum samt paa Formue og Ncering, hvorved de efter de gjceldende Skatteregler falde paa Berg- og Vaabenfabrikarbeiderne ligesaavel som paa de svrige Skatteydere. Af Opsynsmcend og Arbeidere ved Solvvoertet og Mynten Har der i Aarene 1873—1875 incl. gjennemfnitlig vceret svaret ved Indkorwing i Kirkeftyr 76 Spd. 15 H (304 Kr. 50 $re) aarlig. Svrige Funktioncrrer svares ikke Kirkeftyr, hvilket derimod er Tilfceldet med den anden heromhandlede Scerafgift nemlig: 2. Feierpenge. Ved den ovenfor ncevnte af Overbergamtet under 22de Februar 1804 udfcerdigede Tabel (jfr. derhos Canc. Prom. af 14de April f. A.) reguleredes tillige den Afgift, der af Bergarbeiderne svares for Ildstedernes Feining, og som fastsattes i Forhold til Vedkommendes Linning fra 4 til 26 Skill. aarlig. Heller ikke for denne Afgifts Oprindelse kjendes nogen bestemt Lovhjemmel, men Afgiften, der antages at vcere opstaaet omtrent ved famme Tid som Kirkestyret, ncevnes i forstjellige Restripter, Refolutioner m. V. fta forrige Aarhundrede. Afgiften indkortes ved 9de Bergmaaneds Udlob og dens Belpb varierer for Embedsmcends og Forretningsmcends Vedkommende fta 36 fe til 1 Spd. aarlig i Forhold til Lsnningen; Canc. Prom. af 14de April 1804 § 1 bestemte, at de Udgifter ved Feiningen, som ikke bestredes ved Indkortningen i Lpnninger hos Splvvcerkets Betjente og Vergalmuen, flulde tilveiebringes ved Ligning blandt Byens Ivrige Indvaanere saavel Hilseiere som dem, der ikke eiede Hils. Der er imidlertid Grund til at antage, at der ikke er forholdt ganste i Overensstemmelse hermed, idet ialfald i den fenere Tid, de Udgifter som udenfor Kortningerne udfordredes til Udfprelsen af Feiningen, ere blevne udredede efter Ligning paa Bygningernes Asfurancefummer sammen med den Del af Byskatten, som tilveiebringes paa samme Maade. Forsaavidt nu Udrederne af Feierpenge ere Huseiere, hvilket formentlig er Tilfceldet med et stort Antal af og Myntens Folk, erholde disse de erlagte Feierpenge godtgjort i Bygningsstatten, og Scerpaalcegget kommer altfaa for dem ikke til at medfare nogen forøget Udgift, men bevirker alene en Del forsget Bryderi ved Indkrcevningen. De Sylvvcerksarbeidere og Dmktioncerer, der ikke eie Hus, eller fom bo udenfor Byen, maa derimod erlcegge Feierpenge fom en sceregen personel Skat. I Medhold af Canc. Prom. af 1804 udfprtes den heromhandlede Ligning scerskilt ved dertil udvalgte Mcend (de saakaldte Taxerborgere) indtil 1854, da det bestemtes, at Udligningen skulde foregaa paa almindelig Maade og underet med den almindelige Bystat. nth DM M 'Ml is?» Ulli. I I p. HUt Cml, Angaaende Kongsbergs Selvvlert og Myntmdretniogeii paahvilende ©amf gifter. Myntens Bygninger — hvori Feiningen udføres af Sølvvcerket, fom har sin egen Feier — og ikke blot paa de disfe Indretningers Personale tilhørende Bygninger, hvori Feiningen udføres af Kommunen, og hvortil Kortningerne anvendes. Det samlede Vele»b af de i Vedkommendes Lonninger indkortede Feierpenge har i Aarene 1873—1875 inklusive gjennemsnitlig udgjort 55 Spd. 14 tz (220 Kroner 47 Vre) aarlig. Da Kirkeftyret er en forholdsvis temmelig betydelig Soerfiat til Kirken, for hvis Erlceggelfe Iderne efter Emanationen af Refolutionen af 10de Juni 1837 ingen scerstilt Fordel nyde, medens de tvertimod, faaledes fom Forholdet nu er ordnet, derved koinme til at erloegge Brod- og Vinpenge 2 Gange, nemlig først indbefattet i Kirkestyret og derncrst j Bystattcn, og da derhos Feierpengenes Erlceggelfe falder nbillig for Ikke-Huseiere og Udenbysboende, har Svjsrgsmaalet om at faa disfe Scerafgifter ophcevedc ved Lov gjentagende vceret bragt paa Bane. Fra Sl<lvvcerksdirektionen modtog Departementet i Aaret 1850 en Forestilling, hvori forestoges at føge Indkorwingerne afflaffede og istedet derfor Bestemmelfe udvirket for, at Afgifterne skulde udredes af Solvvcerksog Myntarbeiderne ifølge famme Regel fom af andre Indvaanere i Nyen nemlig efter Ligning. Efterat Departementet havde udbedet fig Kirke- Departementets Vetcenkning, forsaavidt Kirkestyret angik, meddelte sidstncevnte Departement, at det ialfald for Tiden ikke fandt at kunne anbefale nogen Forandring i det bestaaende Forhold for ncevnte Afgifts Vedkommende, hvorimod det antog, at Sagen kunde undergives Overveielfe og Afgjorelfe i Forbindelse med flere andre Anliggender, der dengang vare under Behandling af en paa Kongsberg nedfat Komite med det Hverv at underfoge Forholdene mellem Kongsberg Bykommune og de offentlige Indretninger jammefteds. Med Henfyn til den Indflydelse, fom den foreslaaeoe Foranstaltning vilde medfare paa Kongsberg Kirkes-Indtcegter og paa Udligningen af Feierpenge, udbad derncest dette Departement sig Erklcering fra Stedets Kommunebestyrelfe. Denne, der ikke fandt det nydvendigt eller hensigtsmcessigt med Henfyn til Spsrgsmaalets Afgjorelfe at oppebie lldfaldet af den ovenmeldte Komites Underfsgelfer, fattede under 27de August 1852 følgende Bestutning: "1. offentlige Indretninger paa Kongsberg foreflaaes ophcevet ved Lov. 2. At derimod vedkommende Perfoner, forfaavidt de overhovedet kunne ilignes Skat efter de oedtagne Regler, lignes paa famme Maade, som andre Indvaanere i Byen, og at de nyde den samme Moderation i Betaling for Iordfceftelfer, fom ved Kongelig Refolution af 10de Juni 1837 er hjemlet visse Arbeidsklasser paa Kongsberg. 3. At Sylvvcerkets Ret til at erholde fri Klokkeringning og fti Skole ved Begravelfer af de Arbeidere, der i dets Tjeneste omkomme ved ulykkelig Hcendelfe, faaledes fom det forestrives i § 7, 2den Afdeling, i Fundats for den latinske og danske Skole paa Kongsberg af 9 de April 1790, — famtidigen ophceves." I Henhold til denne Bestutning henstillede dette Departement Sagen paanu til Overveielfe af Kirke-Departementet, forfaavidt Kirkestyret fra Solvvcerks- og Myntarbeiderne angik. Man fremhcevede, at Kongsberg Kirke ved en foroget Ligning vilde erholde Erstatning for det Tab i Indtcegter, der vilde flyde af Afkortningens Ophcevelfe, og gjorde opmcerkfom paa, at Beftemmelfeme angaaende Kirkestyret for disse Arbeideres Vedkommende vcere af saadan Bestaffenhed, at en Lov ansaaes nødvendig for deri at bevirke Forandring, medens det Kirkestyr, der paalaa Vaabenfabrikarbeideme, og fom var udført i Henhold til den kongelige Refolution af 10de Juni 1837, maatte kunne ophceves ved administrativ Forfoining uden Lovs Mellemkomst. I denne Opfatning havde Arme-Departementet allerede erklceret sig enigt, idet sidstncevnte Departement ved Skrivelfe af 14de November 1853 derhos havde meddelt, at forfaavidt og nåar der maatte udkomme en Lov om denne Gjenstand for Sylvvcerks og Myntarbeidernes Vedkommende, vilde Arme-Departelnentet indgaa med underdanigft Indstilling om Ophcevelfe af Afkortning til Kirkestyr i Vaabenfabrikarbeidernes Lonninger, mod at disse for Eftertiden paalignedes Bidrag til Kirkens Udgifter paa famme Maade, fom andre Indvaanere paa Kongsberg. ]87S Oth. Prp. No. 21. Angaaende Kongsberg Solvvcrrk og My»iindret,n»ge« paahoilenoe ©«raf gifter. de dervcerende offentlige Indretninger navnlig Solvvcerket fremkalde. Specielt med Henfyn til den af Kongsberg Kommunebeftyrelfe fattede Bestutning bemcerkede derhos Kirke-Departementet, at det vistnok anfaa det onsteligt, at Kortningen i Arbeidernes Lonninger kunde bortfalde, men man faNdt det paa den anden Side betcenkeligt at overfare det Tab i den til Kirkens Vedligeholdelfe m. V. udforderlige Indtcegt, fom herved vilde opstaa, paa Kommunen eller — hvad der formentlig for den vcefentligste Del vilde blive Tilfceldet — paa den til Bergalmuen ikke henhorende Befolkning, idet vedkommende Arbeidere i Almindelighed ikke antoges at vcere i den Stilling, at deres Bidrag ved en almindelige Ligning vilde blive af Betydenhed. Departementet udtalte Frygt for, at Kirkens Stilling ved en faadan Ordning kunde blive uheldigere, faameget mere fom Kommunens Bidrag til Kirken under den stedfindende Ordning ikke var ubetydeligt, medens det ncevnte Tab antoges heller at burde bceres af Staten for vedkommende offentlige Indretningers og navnlig Solvvcerkets Vedkommende. Den ovenforncrvnte af Kongsberg Kommune til Underfogelfe og Afgivelfe af Forstag med Henfyn til Forholdet mellem Byen og de offentlige Indretninger fammesteds udvalgte Komite erklcerede sig for Ophcevelfe af de heromhandlede Kortninger, men de Forhandlinger, fom paa Grundlag af Komiteens Forslag til Ordning as disse Forholde, bleve farte gjennem et lcengere Tidsrum mellem Departementet og Kongsbergs Kommunebestyrelfe ledede den Gang ikke til noget Resultat, og om Kortningernes Ophcevelfe har ogsaa senere vceret stillet i Bero vcesentligst paa Grund af de kirkelige Autoriteters Betcenkeligheder ved, at Kirkestyret under Videre blev afstasset. Ved Storthingsbestutning af 11te Matts 1876 og Kongelig Refolution af 24de Juli noeftefter (jfr. Storth. Forh. for 1876, B. ll b. Sth. Prp. No. 15 og VI B. Indstill. 8. No. 44) er der nu som bekjendt truffet en forelobig Ordning af Forholdet mellem Kongsberg Kommune og Kongsberg Sslovcerk, hvorefter Splvvcerket for Aarene 1876 til 1885 begge inkl. har at udrede udenfor hvad det erlcegger fom Bygningsstat og fom kontraktmcessigt Bidrag: et Bele»b, der i Forening med hvad Se>lvvcerket, Mynten og Vaabenfabriken har at erlcegge fom Bygningsstat, ubgfar 2? Bidrag vilde vcere Gjenstand for Udligning til Aarets Vy- og Fattigstat dels paa Bygningernes Asfuranfefum og dels paa Formue og Ncering. Under Forberedelsen af denne Sag har det saavel fra Departementets fom fra vedkommende Storthingskomites Side vceret forudfat, at nåar Bidraget blev tilstaaet Kommunen, skulde Indkortuingerne til Kirkestyr og Feierpenge soges ophcevede, og efter Foranledning fra Solvvcerksdirektionen har Kongsbergs Kommunebeftyrelfe under 21 de December 1876 fattet falgendc Bestutning: "Magistraten anmodes om at henstille til Solvvcerkets og Vaabenfabrikens Beftyrelfer at foranledige ophcevet de for disfe Indretninger gjceldende Beftemmelfer om Kirkestyr og Feierpenge, som svares ved Kortning." Paa given Foranledning herfta har Kirke- Departementet nu erklceret, at der ikke lcengere antages at vcere nogen Betcenkelighed ved Ophcevelfen af Kirkestyret, efterat den Ordning af Forholdet mellem Kongsberg Kommune og de dervcerende offentlige Indretninger, fom man under de tidligere Forhandlinger om denne Sag fandt at burde fastholde fom Betingelfe herfor, nu ere indtraadte ved Storthingets Bestutning af 11te Marts l876 om Bidrag til Kommunens Udredsler. Samtidig er det blevet henstillet til Arme«Departementet at fremme Ordningen af Sagen, forfaavidt Vaabenfabrikarbeidernes Kirkestyr angaar, overensstemmende med Arme-Departementets tidligere Udtalelser i saa Henseende. Departementet stal underdanigst bemcrrke, at man i Henbold til, hvad ovenfor er (Utfart, maa finde Opbcevelfen af de heromhandlede Scerafgifter billig og snfielig. Med Henfyn til, at der angaaende Afgifternes Oprindelfe ikke herster fuld Klarhed, medens de dog i crldre Bestemmelfer med Lovskraft omtales fom existerende, antages det retteft, at deres Ophcevelfe sinder Sted ved Lov og ikke ved administrativ Forfatning. Loven antages kun at burde indeholde den fornodne Bestemmelfe om, at Scerafgifterne bortfalde, da det formentlig heraf uden at nogen Forskrift i saa Henseende indtages i Loven, vil blive en Fplge, at Sslvvcerkets og Myntens Personale i Lighed med Stedets ovrige Indvaanere ville have at svare Udredsler til Kirken og til Ildstedemes Feining, forfaavidt disse Udgifter forovrigt paahvile dem. Angaaende Kongsberg Sslvvcerl og Myntindretningcn paahoilende Scerafgifter. behpves at indtages nogen Bestemmelfe i Loven, flyder derhos formentlig af Bestemmelfen i Refkriptet af 10de Juli 1807 § 4 (jfr. Refol. af 10de Juni 1837), faaledes fom fprstnoevnte Bestemmelfe er assattet. Med Henfyn til den ved Skolefundatfen for Kongsbergs Skole af 9de April 1790 Post fl§ 7 tilfagte frie Sang og Klokkeringning for de i Solvvcrrkets Tjeneste ved ulykkelig Hcrndelfe omkomne Bergarbeidere, stal man bemcrrke, at Lov om offentl. Skoler for den hoiere Almendannelfe af I7de Juni 1869 i § 67 har ophcevet alle om de lærde Skoler tidligere gjceldende Lovbestemmelfer. Som ovenfor bemcrrket, vil det Arbeiderne ved Vaabenfabriken paa Kongsberg paahvilende Kirkestyr knnne ophceves ved Kgl. hvis Erhvervelfe Arme«Departementet har erklceret at ville trceffe Forfoining, nåar denne Scrrafgift for Sylvvcerkets og Myntens Vedkommende er ophoevet. I Henhold til Foranferte, der af Statsraadets ovrige Medlemmer i det Voefentligste tiltrcrdes, indstilles underdanigft: At det naadigst maa behage Deres Majestcet at bifalde og med høiefte Underskrift at forsyne vedlagte Udkaft til en naadigst Proposition angaaende Udfcrrdigelfe af en Lov angaaende Ophoevelfe af nogle Forretningsmcend og Arbeidere ved Kongsbergs Sslvvcerk og Myntindretning paahvilende Scrrafgifter. Angaaende Kongsberg Selvo«rk og Myntindretniugen paahvilende Gcerafgifter. Hans Kongelige Majestaets naadigste Propofition til Norges Riges Storthing om Udfcrrdigelst af en Lov, angaaende Ophcrvelfe af nogle Funktioncerer og Arbeiderc ved Kongsberg Solvvcerk og Myntindretning paahvilende Scrrafgifter. Vi Oscar, af Guds Naade, Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjore vitterligt: Hans Majeftcrt fklllde, ved at ooerfende Gjenpart af den Norste Regjerings underd. om Sagen, herved naadigst indbyde Storthinget til at fatte Bestutning til en Lov om Ophcrvelfe af nogle Funktioncerer og Arbeidere ved Kongsberg Sylvvoerk. og Myntindretning paahvilende Soerafgifter overensftemnlende med vedlagte Ud> kast. Hans Kongelige Majejwt forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Dndest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den Ittde Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. S.) Oth. Prp. N0.2K W Angaaende Kongsberg Selvvoerl og Mylitindretllingeu paahvilende S«rafgift«. «dkast til Lov om Ophcevelse af nogle Soerafgifter, der paahvile Forretningsmcrnd og Arbeidere ved Kongsbergs Solvvcerk og Myntmdretning. Kongsberg Splvvcerk og Myntindretmng, skulle for Eftertiden bortfalde. I8re Oth. Prp. No. 21. Anganende Kongsbergs Sslvvait og Myntindrewmqen paahdilende Seerafgiftev. Oth. Prp. No. 22. (1878). Om Udfærdigelse af en Lov angaaende Rettighed for visse Laaneindretninger til at tage en forhøiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af l2te Februar 1878, som ved Kongelig Refolution af 16de Februar naadigst er bifaldt. Ved Lov indeholdende ncermere Bestemmelser om Rentefoden af 15de September 1851 blev Renten for kortsigtige Gjoeldsforstrivelser, der ved Loven af 8de September 1842 var givet aldeles fri, indstrcrnket til 6 pCt. Samtidig med Behandlingen af denne Lov, der fremkom efter privat Initiativ, fattede Storthinget en Bestutning, der under 15de September 1851 blev fanktioneret som Lov om Rettighed for visfe Laaneindretninger til at tåge en forhoiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant, hvilken Lovs Formaal var at aabne de til enkelte Sparebanker annekterede Laaneindretninger Adgang til fremdeles at fortscette deres Virkfomhed uden Hinder af den ved Renteloven af samme Dato foretagneIndstrcenkning i Rentefoden. mod haandfaaet Pant, og hvis Planer af Kongen ere approberede, ere berettigede til at beregne sig faa hoie Renter af deres Udlaan, som ere nodvendige for Indretningernes Bestaaen, og fom, efterat det Fornodne i faa Henseende er undersøgt, blive af Kongen tilladte, dog ikke over 1 pCt. maanedlig. Af saadanne Laaneindretninger bestod der der dengang 2de, der vare annekterede Sparebankerne i Christiania og Throndhjem, og i Henhold til den ved Loven meddelte Bemyndigelse bleve Planerne for disse Laaneindretninger approberede ved hsieste Resolutioner af henholdsvis 24de September 1851 og 27de December f. A. Senere blev der til Holmestrands Sparebank knyttet en lignende Laaneindretning, hvis Plan bifaldtes ved hoieste Refolution af 7de Februar 1852. Medens Rentefoden for sidstncevnte Indretnings Udlaan fastfattes til 10 pCt. aarlig, blev den for de 2de pvrige Laaneindretninger bestemt til 1 pCt. maanedlig eller 12 pCt. aarlig. Sparebanks Laaneindretning bifaldte Plan blev fenere aflpst af nye Bestemmelfer, paa hvilke Approbation blev meddelt under 5te Mai 1870, og som med Hensyn til Renten for Udlaan indeholder, at Rentefoden bestemmes af Direktionen. Efterat Departementet havde bragt i Erfaring, at Udlaansrenten ved denne Laaneindretning var bleven forhoiet udover den i Loven af 1851 fastsatte Grcendse af 12 pCt. aarlig og efterat man underhaanden havde ladet Sparebankens Direktion tilkjendegive, at der formentlig hertil ikke var lovlig Adgang efter den Form, hvori Udlaanene foregaa, nemlig uden Gjoeldsbeviser fra Laantagerne, har man nu modtaget en Forestilling fra Direktionen, hvori det henstiller til Departementet enten at godkjende de i Forestillingen ncermere udviklede Grunde for Lovmcrssigheden af at beregne en høiere Udlaansrente, eller ad Lovgivningsvei at foranstalte enhver Tvivl herom hcevet. Direktionen anfsrer, at da Laaneindretningen oprettedes, blev det ved dens oprindelige Plan af 14de Oktober 1846 fastfat, at Renten stulde vcere 1 pCt. maanedlig og Betalingsfristen 6 Maaneder, idet man antog i den dagjceldende Rentelov af 8de September 1842, der frigav Renten for Gjcrldsbreve med ikke fjernere Betalingsfrist end 6 Maaneder, at have Hjemmel hertil, uanfeet at det paa Grund af deslige Laaneindretningers fceregne Natur og Befkaffenhed ikke lod sig gjore at tåge Beviser fra Laantagerne, der for en stor Del ønske at forblive ukjendte, hvorimod Indretningen felv, der havde tilstrcekkelig Sikkerhed for sig i Pantets Iharndehavelfe, udstedte Bevis til "Ihcendehaveren", hvorved denne tilpligtedes at betale Belobet med Renter inden 6 Maaneder under Tvang af, at Pantet i manglende Fald realiferedes. Da nu i 1851 den ved Loven af 1842 gjorte Frigivelfe af Renten for kortsigtige Papirer igjen blev ophcevet, erholdt Indretningen i Henhold til Laaneindretningsloven af 15de September 1851 Approbation paa sin Plan og derved tillige Adgang til fremdeles at beregne Udlaansrenten til 12 pCt.; men efterat Renteloven af 12te Oktober 1857 paany havde givet Rentefoden fri, og den celdre Plan for Laaneindretningen i 1870 var bleven ombyttet med en ny, der ikke udtrykkelig indflrcenker Renten til 12 pCt., har Sparebankens Direktion ikke lcengere anseet sig bunden ved denne Rentefod. Da Laaneindretningens Virkfomhed i Aarene 1963-1866 med en Rentefod af 12 pCt. vift sig at medføre Tab, blev Renten efter Indforelfen af den nye Plan først forhoiet til 13 pCt., hvilket imidlertid bevirkede et temmelig betydeligt Overflud — i 1871 var det 7937 Kr. og i 1872 4770 Kr. —, og nedfattes derfor Rentefoden i sidstncevnte Aar til 15 pCt. aarlig. Efter denne Forandring gik Overstuddet for 1873 ned til 1928 Kr., og bevirkedes i 1874, 1875 og 1876 herved et aarligt Tab for Sparebanken, hvilket Tab for famtlige disse Aar belpber sig til omtrent 2800 Kr. Man har udregnet, at hvis Laaneindretningen i Aarene fra 1870—76 havde holdt sig til 12 pCt. Renten, vilde dens Virkfomhed i disse Aar have medført et Tab af ialt omtrent 20000 Kr., medens Virksomheden nu har bragt et Overflud af omtrent 13000 Kr. Herved er imidlertid yderligere at bemcerke, at Laaneindretningen, der har sine Kontorer i Sparebankens Gaard, for fammes Afbenyttelfe er- Icegger en uforholdsmessig lav Leie. Det oplyses, at Renten nu foreløbig er nedfat til 12 pCt., men Direktionen erkloerer, at med denne Rente vil Laaneindretningen ikke kunne fortfcette sin Virkfomhed. Nåar det nu mod Laaneindretningen gjøres gjceldende, at der ikke er lovlig Adgang til at tåge mere end de almindelige Renter af Gjceld, der ei grunder sig paa striftligt Gjcrldsdokument, idet Rentelovene stedse knytte Tilladelsen til Gjceldsbrev, samt at Tilsted ev cerelsen af den i Rentelovene fastsatte korte Betalingsfrist ikke kan kontrolleres, nåar der ikke af Debitor er udstedt Bevis, — gjør Direktionen herved for det Første opmcerkfom paa den store, af Domstolene godkjendte, Modiftkation i denne Lcere, nemlig at der beregnes 6 pCt. Renter af Kontokuranter og Kontrabøger, fom alene ere udfcerdigede af Kreditor. den Art af Beviser, der var den eneste praktist mulige for Laaneindretninger mod haandfaaet Pant, som ei vilde bekvemme sig til saadanne Omgaaelser som Salg mod Gjenkjpbsret, idet man maatte antage, at Hovedsagen var, at der udstedtes et striftligt Dokument, hvori Betalingsfristen udtrykkelig var bestemt, saa at ingen Elusion i saa Henseende var mulig. Efterat Forholdet ved Renteloven af 12te Oktober 1857 forfaavidt var bragt i Overensstemmelse med. Udfcrrdigelse af Lov ang. Rettighed for visse Laanemdretnmger til Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. hvab det var mellem Aarene 1842 og 1851, antog Sparebanken, at den havde Valget mellem at benytte Laaneindretningsloven af 1851, der indrømmede uindstrcenket Betalingsfrist med indtil 12 pCt. Renter, og den nye Rentelov, der medfører Indstrcenkning af Fristen, men Frigjørelfe af Renten. Direktionen tilføier, at den Tvivl, der kunde opkastes om, hvorvidt de i Laaneindretningen benyttede sceregne Beviser kunde stilles lige med de i Renteloven af 1842 (og nu fenere i Loven af 1857) omhandlede Gjceldsdokumenter, betydelig maatte formindstes, efterat Laaneindretningsloven af 1851 var udkommen, idet denne Lov i Modscetning til tidligere Rentelove og til Renteloven af famme Dag ikke havde betjent sig af Bencevnelfen "Gjceldsbreve og Forstrivelfer", men af Udtrykket "Udlaan", ved hvilket almindelige Udtryk man formentlig netop havde havt de faktiste Forhold for Øie, og nåar disse "Udlaan" paa de i Laaneindretningen brugelige Beviser eller Sedler — samtidig med at Renten af almindelige korte Gjceldsforstrivelser indstrcrnkes til 6 pCt. — havde erholdt den Forret uden Indstrcenkning af Betalingstid at kunne forrentes med indtil 12 pCt., synes det ikke at vcere nogen dristig Fortolkning af Loven af 12te Oktober 1857, at den ogfaa maatte komme de ncevnte Beviser tilgode. Departementet kan ikke tiltrcede Sparebankdirektionens Begrundelfe for dens Adgang til at beregne Renter for Udlaan af Laaneindretningen udover den i Loven af 15de September 1851 fastfatte Grcendfe af 1 pCt. maanedlig, i hvilken Henfeende det felvftlgelig ikke har nogen Betydning, at Laaneindretningens nugjceldende Plan ingen ncermere Beftemmelfe indeholder om Rentens Ma^imum. Med Hensyn til vor nuvcerende Rentelovgivnings Historie stal Departementet i Korthed attføre, at ved Lov om Pengevcesenet af 14de Juni 1816 § 34 blev den ordinoere Rentefod bestemt som tidligere til 4 pCt. aarlig, undtagen for en egen Art kortsigtige (3 Maaneders) Gjceldsbreve, Vexelobligationer, i hvilke det blev tilladt at betinge sig 5 pCt., ligefom Diskontoprcemien vedblev at vcere og fremdeles er fri. fjernere end 3 Maaneder fra Udstedelfesdagen. Ved Loven af 8de September 1842 blev Undtagelfen udvidet derhen, at Rentefoden af famtlige Gjceldsbreve, der ikke vare forbundne med Sikkerhed i * fast Eiendom, og hvori Betalingstiden ei var fat fjernere end 6 Maaneder fra Udstedelfesdagen, blev aldeles fri. Ved Loven af 15de September 1851 blev Rentefoden for kortsigtige (6 Maaneders) Gjceldsbreve, uden Henfyn til om de vare forbundne med Sikkerhed i fast Eiendom, igjen begrcendfet til et Maximum af 6 pCt., men ved Lov af 12te Oktober 1857 paany frigivet. Den ordincere Rentefod blev samtidig forhoiet til 5 pCt., der altfaa er den gjceldende Rente for alle Gjceldsforpligtelser, der ikke kunne henfores under kortsigtige Gjceldsbreve, undtagen forsaavidt der ved specielle Love herfrå er gjort Undtagelser, hvilket bl. A. gjcrlder om de Sparebankerne annekterede Laaneindretninger, forsaavidt disse kunne beregne sig 12 pCt. af sine Udlaan. Ester den historisie Sammenhceng er altsaa den frie Rente hos os grundet paa Undtagelseslove, der ikke gjennem Analogi kunne udvides til at gjcelde andre Forholde, end de i vedkommende Lovbestemmelser udtrykkelig ncrvnte; det maa altsaa vcere med en Gjceldsforstrivelse som Fundament, at man kan bane sig Adgang til at beregne en extraordincer Rente. De Laanesedler, der anvendes ved Christiania Sparebanks Laaneindretning (samt ved de til Throndhjems og Holmestrands Sparebank knvttede Laaneindretninger), udfcerdiges af. Funktioncerer ved Laaneindretningen, og indeholde, at Laanefeddelens Ihcendehaver pligter at betale til vedkommende Indretning inden en bestemt Tid den laante Kapital med Renter o. s. v. Foruden at Laaneseddelen saaledes mangler et Gjceldsbrevs vcesentlige Kjendemcerke, idet den ikke indeholder Debitors Erkjendelfe af den styldige Gjceld, fyldestgjores heller ikke forøvrigt de Betingelser, som Rentelovene opstille, forsaavidt disse foreskrive, at Fordringen stal vcere paatalt inden en Maaned efter Forfaldsdagen. Oth. Prp. No. 22. Udfcerdigelse af Lov ang. RettigHed for visse Laaneindretninger til Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. til de ordincere 5 pCt. fra Kontokurantens Afflutning eller fra dens Paaklage. Medens Departementet i Henhold til hvad ovenfor' er anført ikke har kunnet komme til andet Refultat, end at de Sparebankerne annekterede Laaneindretninger fremdeles ere bundne til den i Loven om disse Indretninger af 1851 fastsatte Rentefod af 1 pCt. maanedlig, har man anstillet ncermere Nndersøgelser, om med hvilket Resultat de øvrige Laaneindretninger have vceret drevne i de sidste 10 Aar, for gjennem de faaledes erhvervede Materialier med større Sikkerhed at kunne bedømme, hvorvidt en Forandring af ncevnte Lov er nødvendig for Laanemdretningernes Trivfel. .... Af de fra Throndhjems Sparebanks Laaneindretning modtagne Oplysninger fremgaar det, at denne Laaneindretning, der stadig har beregnet 12 pCt. Renter af sine Udlaan, erholder et aarligt Tilstud fra Sparebanken, der i Løbet af Tiaaret er steget fra cirka 500 Kr. til omtrent 1700 Kr. aarlig. Det forklares derhos, at dette Tilstud i Virkeligheden burde anfcettes til omtrent 800 Kroner aarlig mere end opført, fordi Husleie n for de Laaneindretningen indrømmede Kontorer m. V. er anfat for lavt. Laaneindretningens Omfcetning, der nu udgjør omtrent 20000 Kr. aarlig, er aftaget i de senere Aar, hvilket tilstrives Oprettelsen af 2de private Laanekontorer mod haandfaaet Pant. Af de Midler, som afgives til Disposition af Laaneindretningen, beregner Sparebanken sig 5 pCt. Renter. Den til Holmestrands Sparebank knyttede Laaneindretning, for hvis Udlaan der er bestemt en Rente af 10 pCt., modtager intet aarligt Pengetilstud fra Sparebanken, der imidlertid udreder Kasfererens Linning og afgiver Lokale til Indretningen m. V. Af et i sin Tid af Sparebanken modtaget Laan, stort 1400 Kroner, fvarer Indretningen kun 4 pCt. aarlig Rente. Af en modtagen Oversigt over Virkfomheden erfares det, at denne, der fowvrigt er hpist ubetydelig, alligevel medfører Tab, idet et tidligere optjent Overstud i Tiaaret paa det Ncermeste er forbrugt. Man stal endvidere oplyfe, at Departementet i indevcerende Aar har modtaget til naadigst Approbations Erhvervelfe en Plan for en Fredrikshalds Sparebank annekteret Laaneindretning. mod af Beløbet at erholde 5 pCt. aarlig Rente, 20000 Kroner. Laaneindretningens aarlige Udlaansbeløb anstaaes til 15000 Kroner, og Mlaansrenten er i Planen sat til 12 pCt. aarlig, men efter hvad Sparebankens Direktion oplyser vil der for at Laaneindretningen stal kunne bestaa med denne Rentefod tiltrcenges et aarligt Tilflud fra Sparebanken, fom antages at ville udgjøre mindst 1500 Kroner. Nåar Bankens Forstanderstab desuagtet har fattet Bestutning om, at Laaneindretningen flal drives, er dette, hedder det, steet i Haab om, at der i en ncer Fremtid maa blive Adgang for Pantelaansindretninger, som ere tilknyttede Sparebanker, til at beregne sig saa Høie Renter, som udfordres for at undgaa Tab, og Forstanderflabet anfer det derfor ønfleligt, at der maatte blive forelagt Storthinget Proposition til en Lov, i Medhold af hvilken Udlaansrenten kunde beregnes tilstrcekkelig hyi. Det fremgaar formentlig af Ovenstaaende, at Laaneindretningerne ikke kunne beståa med den i Loven af 15de September 1851 bestemte hpieste Rente, og den Omstcendighed, at Adgangen efter denne Lov til at oprette faadanne Indretninger ikke er bleven benyttet i større Udstrcekning, indeholder formentlig ogfaa et Tegn paa, at Rentefoden ikke har vceret fastfat tilstrcekkelig hoi. Christiania Sparebanks Direktion antyder i sin Forestilling, at faafremt Rentefoden ikke forhøies, maa Laaneindretningen indstille sin Virkfomhed, og det samme er at forudfe for de øvrige Indretningers Vedkommende, idet det ikke kan paaregnes, at vedkommende Sparebanker i Lcengden ville yde den Understøttelfe, der sees at vcere nødvendig for Laanemdretningernes Bestaaen. Man vil faaledes efter Departementets Opfatning ikke kunne gjøre Regning paa at opnaa den med Loven af 1851 forbundne Hensigt at flasse Trcrngende Laan mod haandfaaet Pant, uden at de tvinges til at ty til de private Pantelaaneres Mellemkomft, medmindre der gives Laaneindretningerne Adgang til at beregne en høiere Rente, og til at søge en saadan Forandring udvirket, sinder Departementet i Betragtning af disfe Indretningers gavnlige Øiemeo fuld Føie. Udfcerdigelse of Lov ang. Rettighed for visse Laaneindretnmger til forhoiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Omstcendigheder, hvilken Rentefod der udfordres for, at Indretningerne kunne beståa ved sin egen Virksomhed, høv Rentens Fastfcettelfe formentlig fremdeles fom hidtil for hvert enkelt Tilfcelde overlades til Kongen, hvorimod man efter den fra Loven af 1851 hentede Erfaring ikke sinder Grund til at forestaa nogen Maximumsgrcendfe for Renten. Med Henfyn hertil stal man oplyse, at det oprindelige Udkast til Loven af 1851 heller ikke indeholdt nogen faadan Grsendse, hvilken fyrst kom ind i Loven ved Sagens Behandling i Lagthinget. At det naadigst maa behage DereZ Majestcet at bifalde og med hyieste Understrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til Storthinget om Udfcerdigelse af en Lov angaaende Rettighed for visse Laaneindretninger til at tåge en Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Oth. Prp. No. 22. Udfcerdigelse af 2ov ang. RettigHed for visse Laaneindretninger til forhlliet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. HanS Kongelige Majeftcets naadigste Proposition til Norges RtgeS Storthing om Udfcerdigelst af en Lov angaaende Rettighed for visst Laaneindretninger til at tåge en forhpiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Ved hoslagt at lade folge Gjenpart af den Norste Regjerings underdanigste Indstilling i Sagen, stulde Hans Majestcrt naadigst indbyde Storthinget til at fatte Bestutning til Lov angaaende Rettighed for visfe Laaneindretninger til at tåge en forhpiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant, overensstemmende med hoslagte Udkast. Hans Kongelige Majestcrt forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Dndest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 16de Februar 1378. Under Vor Haand og Rigets Segl Oscar. (L. 8.) "■•■■■ uin. rpp. no. x*;» af Lov ang. Rettighed for risse Laaneindretninger til forhsiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Udkast til Lov angaaende RettigHed for visse Laaneindretninger til at tåge en forhpiet Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Pant, og hvis Planer af Kongen ere approberede, at beregne sig faa Høie Renter af deres Udlaan, fom ere ne»ovendige for Indretningernes Bestaaen, og fom, efterat det Fornpdne i faa Henfeende er undersøgt, blive af Kongen tilladte. Oth. Prp. No. 22. Udfcerdigelse of Lov ang. RettigHed for visse Laaneindretmnger til Rente for Udlaan mod haandfaaet Pant. Oth. Prp. No. 23. (1878). Ang. Tillæg til Lov om offentlige Skoler for den høiere Almendannelse. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indftilling af 14de Februar 1878, som ved Kongelig Resolution af 21de Febrnar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Departementet for Kirke- og Undervisningsvcesenet, Statsraad Nissen, har undcrdanigst foredraget Folgende: Fra Bestvrerne af Nissens Pigestole i Knstiania, C. Keyser, E. Lyche, B. Paus er til Departementet indsendt et 12te December f. A. dateret "Forslag til Lov om Middelstole-Examen for Piger som Tillcegs-Bestemmelse til Lov af 17de Juni 1865 om offentlige Skoler for den hmere Almendannelse tilligemed Motivering af ncevnte Lovforslag." Fcerdigheder. For at opnaa et faadant Vidnesbyrd har i de senere Aar flere Kvinder underkastet sig Middelflolens Examen, og der er efterhaanden blevet tillagt denne en saadan Betydning, at det nu for mangen Kvinde, der agter at indtrcrde i en praktisk Livsstilling, staar som en nodvendig Betingelse at kunne fremlcegge Middelskolens Examensvidnesbyrd. — Forberedelfen til denne Exanien er imidlertid forbunden med foeregne Vansteligheder for Kvinden. Istedenfor som Middelskolens Elever gjennem Skolens Undervisning at forberedes til den, maa hun — ofte mange Aar efter affluttet Skolegang — foge Privatundervisning i et eller ftere af Middelskolens Fag for derpaa ved en eller anden af Landets Guttestoler at underkaste sig Viiddelstolens Examen. sin Grund i den fremtrcedende Plads, fom Undervisningen i Haandarbeide indtager i Pigestolen, og hvortil Loven for Middelskolen intet Hensyn tåger. — Den nuvcerende Ordning af denne Examen for Kvinder tør vistnok betegnes fom uheldig; thi en Examensforberedelfe, der bestaar i, at man i forholdsvis kort Tid indøver et eller flere af Middelflolens Fag, løsrevet fta dens øvrige Fagkreds, svarer formentlig lidet til Middelflolens Opgave igjennem sine Fag at virke aandsudviklende og aandsdannende. Ikke mindre uheldigt vilde det ganfle vist vcere, om Pigestolen uden videre vilde optage Middelstolens samtlige Fag, da det kun kunde ste derved, at den gav Haandarbeidet, der nu er et af Pigestolens Hovedsag, en mere underordnet Plads. Det er vel nemlig ingen Tvivl om, at nåar Kvinden faa heldig udfylder sin Plads i saamangen praktist Stilling, der før udelukkende var, Manden anvist, faa flyider huu dette, ikke blot sit Naturel, men ogsaa den Udvikling deraf, som hun har faaet gjennem Pigestolens speciel kvindelige Fag. Nåar man f. Ex. ftemhcever Kvindens Ordens- og Skjønhedsfands, hendes Blik for Smaatingenes Betydning og hendes Evne til at hjcelpe sig med lidet, saa tør det ikke glemmes, at Undervisningen i Haandarbeide i høi Grad virker udviklende og fremmende netop i denne Henfeende. Det forekommer os derfor, at en Middelstole for Kvinder bør optage Undervisningen i Haandarbeide i sin Fagkreds, give den en Plads, der svarer til den sceregne Betydning, som dette Fag har for Kvinden, og at derfor den unge Piges Dygtighed i Haandarbeide bør medtages ved Bedømmelsen af de Kundflaber og Fcerdigheder, fom Middelflolen krcever. — Skulde imidlertid Pigestolen med Bibeholdelse af den nuvcerende Undervisning i Haandarbeide optage Middelstolens hele Fagkreds, vilde den derved ligefrem paalcegge de unge Piger et betydeligt større Arbeide, end Middelstolen krcever af sine Elever, medens det hidtil har gjceldt som almindelig Regel i vort Land, at den daglige Undervisning i Pigeskolen har omfattet et mindre Timeantal end i Guttefiolerne, men vceret beregnet paa ti Skoleaar, altsaa et Aar mer, end Loven for Middelstolen stiller som Norm. at der ster en Forandring. — Ved at sammenligne Middelskolens Fagkreds med den Fagfordeling, der er gjceldende i en Flerhed af vore Pigestoler, vil man fe, at Forskjellen mellem begge, (uanseet Pigestolens Undervisning i Haandarbeide) ifcer gjcelder Mathematik. Dette Fag, der ved Middelskolen indtager en saa fremtrcedende Plads, er kun fom praktist Regning optagen i Pigestolens» Fagkreds. Der kunde synes at vcere aabnet Pigeskolen en let Udvei til at staffe den nødvendige Plads for Mathematik, idet den nemlig kunde benytte Adgangen til at lade Franst, der ved Middelstolen er valgftit Fag, udgaa af sin Fagrcekke for isteden derfor at optage, hvad der til Middelstolens Examen krceves af Mathematik. En faadan Ordning vilde vistnok vcere meget uheldig. Vi vil ei her fremhcrve, hvilken hoi Plads det franske Sprog og den franste Literatur indtager i vor Tids Dannelfe, og hvor saare nødig Pigestolen af den Grund kunde opgive dette Fag. Vi behøve kun at minde om, at Staten krcever Kundstab i Franst af dem, der vil uddanne sig til Telegrafsiftinder, en Livsstil-., ling, der netop staar som Maal for mange af de Kvinder, der underkaste sig Middelstolens Examen, ligefom dette ingenlunde er den eneste praktiste Stilling, hvorfra Kvinden uden Kundstab i Franst vilde vcere udestcengt, men som hun nu med dette Fag har Adgang til. — Vi tro altsaa, at Pigeskolen hverken tør opgive Franst eller Haandarbeide som Undervisningsfag, og nåar den, for at skaffe Plads for dette sidste, stal opgive et af Middelstolens Fag, mene vi, at blandt disse Mathematik er det, som Pigestolen lettest kan undvcere, ja som den maa opgive, hvis den ikke — ved foruden alle Guttestolens Fag tillige at have Haandarbeide — vil paalcegge sine Elever et Arbeide, som et Barns Krcefter ikke magter. Hvad man end vil dømme om Mathematikkens Betydning som Undervisningsfag for Kvinden, tro vi, at det vil indrsmmes os, at hvad der i Middelskolen lceres af Mathematik udenfor praktist Regning, ialfald for de praktiste Stillinger, hvori Kvind en kan tcenkes at stulle indtræde, ikke har det Vcerd, som dette Fag har for de fleste af de Stillinger, en Mand kan voelge, og at en Pigestole, ogsaa uden dette Fag, med en tiaarig Skolegang og en Fagrcekke som den, vi nedenfor tillader os at forestaa, fuldkommen kan lsse den Opgave, der er udtalt som Maal for Middelstolens Undervisning, " llth Prn IV n 2H ' 1878 V/lill, 1 *P* *■»"'•* ,*V* Ang. Tillcrg til Lov om offentlige Skoler for den Almendannelse. i Livet, en afsluttet og ester deres Behov afpasfet Almendannelse." I Henhold hertil tro vi, at der som Maal for Undervisning en i de forstjellig? Fag i en Middelskole for Piger bør fastscettes: Religion, . Modersmaal, j Tydst, i Engelst, I Franst, \ som i Middelskolen Historie, [ f" Gutter. Geografi, 1 Naturkundstab, l Skrivning, / Regning. Eleven bør have grundigt Kjendstab til Regningsarterne, saavel med hele Tal som med Brøk og Decimalbrøk, have Fcerdighed i praktist Regning og dens Anvendelfe paa Opgåver fra det daglige Liv, — derunder indbefattet enkelt og sammensat Reguladetri, Proccnt- og Renteregning, (Diskonto og Rabat.) Delings- Blandingsregning og Kjederegelen — samt kuune foretage almindeligere Beregninger af Flader og simplere Legemer. Derhos bør Eleven besidde Indsigt og Fcerdighed i Bog holderi. Haandarbeide: At hun uden Hjcelp kan strikke et Par Strømper, tilklippe, sammenføie og sy et Linned, ordentlig udføre sintplere og finere Hvidsøms-Broderi samt stoppe og lappe. Tegning: At hun besidder Vvelse i at aftegne simple Figurer ester Fortegninger; Fcerdighed i at udfore de almindelige og praktisk anvendelige geometriske Konstruktioner, samt at hun besidder Fcerdighed i ester Maal med Passer og Lineal at aftegne Legemer af simple Former. I Henhold til ovenstaaende Motiver tillade vi os at fremsende fplgende Forslag til Lov om offentlige Skoler for den ljøiere Almendannelse: "Piger, der underkaste sig Middelskolens Afgangsexamen, kan opnaa dennes "Modenheds- Bevis," Skrivning, samt at de i Tegning, Regning, Bogholderi og Haandarbeide besidde Indsigt og Fcerdighed saaledes, som ved ncermere Bestemmelse af Kongen bliver at fastscette." Departementet tillade sig at forudstikke følgende almindelige Bemcerkninger: Den ved Lov af 17de Juni 1809 ordnede Middelstole er hverken beregnet paa eller stikket til at vccre nogen højere Dannelsesanstalt for Pigebørn; en saadan burde selvfølgelig vcere ordnet med sit sceregne Formaal for Øje og med en Undervisningsplan, fom var afpasfet derefter. Nåar undtages enkelte kommunale Pigestoler eller med de lavere Gutteklasser af kommunale høiere Alnme-, Borger- og Middelstoler kombinerede Pigeklasser har den høiere Pigestole hidtil vceret overladt udelukkende til det private Initiatit); det Offentlige, fra hvem disse Skoler intet Bidrag have havt, har saaledes heller ikke havt nogen Anledning til at gribe ind i deres Plan eller Organisation. Folgen af, at de høiere Pigestoler faaledes have vceret overladte til sig felv, er ogfaa bleven den, at det med Henfyn til Undervisningens Stof, Omfang og Methode fremvise en stor Mangfoldighed, idet vedkommende Bestyrelscs subjektive Skjøn samt Forceldrenes tildels fra alt andet end pcedagogiste Hensyn fremgaaede Krav have vceret de bestemmende. Resultaterne af den betydningsfulde historiske Udvikling paa Gutteskolens Felt er derfor kun i en mindre Grad komne Pigestolerne tilgode. Hvorvel det maa indrsmmes, at der hos os ikke mangler private Pigestoler, der med Held strcebe at anvende sunde pcedagogiske Grundscetninger paa den kvindelige Ungdoms Skoledannelse, og der saaledes kunne afgive efterfplgelsesvcerdige Mønstre, staar det dog paa den anden Side ikke til at ncegte, at seiv disse Skoler, fordi de maa savne den Stolte i en af Statsmagterne godkjendt Organisation og Plan, som holder f. Ex de kommunale og private Middelskoler oppe, have vanskeligt for at voerge sig mod saadanne Fordringer fra Hjemmene, der bero paa Uforstand og manglende Skjon paa, hvori den rette kvindelige Dannelse bestaar, Fordringer, der fornemmelig karakteriseres derved, at de sætte et indbyrdes losrevet Aggregat af Knndflaber og'Fcerdigheder over Dannelse eller Dannelsens Skin over Dannelfen selv. 1876 Oth. Prp. No. 23. Ang. Tillcrg til Lov om offentlige Skoler for den Hfliere Almendannelse. Indseende, som alene Statsmyndighederne gjennem sine Opgaver raade over. Hvad der, nåar Talen er om en Modenhedsprøve for Piger, er Trang til, er faaledes ikke ncermest Middelstolens eller en med denne i alt Vcefentligt overensstemmende Prøve. Ved at gjøre Middelstolernes Ordning og Plan — om end med Modiftkationer — bindende for de hpiere Pigestolcr, eller, hvad der vilde komme ud paa det samme, ved at krceve en med Middelskolens i alt Vcesentligt overensstemnlende Examen som Betingelse for Pi'ers Anvendelfe i offentlig og privat Tjeneste, vil det nemlig voere at befrygte, at de hoicre Pigestoler ville komme ind paa Spor, der fjerne dem fra, hvad der maa ansees for dcres egentlige Bestemmelfe. Hvad der efter Departementets Formening derimod vcefentlig er Trang til, er en Modcnhedspwve, der kunde danne Afstutningen paa og vcere en Garanti'for en, scerlig paa Kvindens Tarv beregnet, hoiere Almendannelse, en Prøve, som det, i Lighed med den for Middelstolerne fastsatte, kun tilstodes saadanne Pigestoler at afholde, der tilfrcdsstillede Fordringerne til en for hensigtsmcrssig Organisation og Undervisning?- plan. Wer dette stulde Departementet vcere mest tilbøieligt til at fraraade, at der trceffes nogen Foranstaltning i den Retning, som i Andragendet forestaaet. Der er imidlertid flere Omstcendigheder, der bevirke, at Departementet ikke desto mindre sinder at burde anbefale Forstaget til — med nogen LEndring — indtil Videre at tages tilfølge. For det Første vilde der selvfølgelig hengaa lcengere Tid, inden Pigestoler af ovenfor antydede Art kunne bringes istand; en saa betydningsfuld og hidtil hos os saa lidet forberedt Sag maatte nemlig først undergiveZ en omfattende og grundig Drøftelse. Imidlertid stilles der, fom ogsaa Andragendet oplyser, til de Kvinder, der ønske at komme ind i forstjellige praktiske Livsstillinger og derved staffe sig Erhverv, mere og mere Krav paa, at de fremlcegge Vidnesbvrd om at vcere i Besiddelfe af de fornødne Kundstaber og Fcerdigheder; navnlig bliver det mere og mere almindeligt, at der krceves Vidnesbvrd for aflagt Middelstole-Ei'amen. Kundstaber og Fcerdigheder, ncermest ere henviste til ncevnte Examen, der baade er den eneste af denne Art hos os, hvorom der her kan blive Tale, og fom derhos virkelig i mange Henseender er egnet til at yde den attraaede Garanti. Endelig maa det anfees billigt, at der gives de mange Kvinder, fom uden faadant Vidnesbyrd ville have vansteligt for at opnaa en Livsstilling, hvor de felv kunne erhverve sit Ophold, Adgang til at erholde et faadant, udeu at der lceggcs dem unødige Hindringer iveien ved at krcroe Fag, fom de lidet eller intct Brug ville faa for. Me ens Middelstole-Examen for Piger derfor antages ik»vrigt at burde stutte sig saa ncer som muligt til de i Lov og Reglement derom indeholdte Bestemmelser, sinder Departementet med Ansk»gerne, at Haandgjerning høv optages fom obligatorisk Examensgjenstand, og at der bør indrømmes Afslag i Lovens Fordringer til Mathematik. Hvad dette Fag angaar, forlanges der i Andragendet eftcrgivet: Geometri, Bogstavregning, Ligninaer af fsrste og anden Grad, Lceren om Potentfer og 3tsdder, Logarithmer, Proportioner samt Logarithmers Anvendelfe paa Rentesregning og geometriske Beregninger, hvorimod Andragendet toenker sig mere Tid end i Middelskolen anvendt til praktist Regning og maaste til Bogholderi. Departementet vil dog af folgende Grunde ikke kunne anbefale et saa betydeligt Afslag i Fordringerne til de mathematiste Fag: I de for Telegraf-Elevers Antagelfe fastfatte Regler ■ xa 1872 forlangcs af de besidde en Fordannelfe, der mindst svarer til Fordringerne ved den ved Lov 17de Juni 1869 bestemte Afgangs-Examen fra Middelskolen paa Engelst-Linien indbefattet Franst. Dog ville, ifølge Reglerne, kuindelige Ansøgere kunne komme i Betragtuing uden at besidde tilstrcekkelig Kundstab i den i Lovens § 14, 10 b, ncevnte Geometri samt geometriske Konstruktiouer og Beregninger. Paa derom fra Departementet steet spsrgfel har Telegraf-Direktpren udtalt, at kvindelige Anssgere endvidere ville kunne ventes antagne, felv om de ikke besidde Kundstab i Lcrren om Potentfer og Rk>dder, Logarithmer samt Ligninger af 2den Grad; derimod anser han det af Vigtighed at de besidde Indsigt og Vvelse i de 4 Regningsarter med Polynomer samt i at behandle Ligninger af iste Grad. Oth. Prp. No. 23. 1878 Ang. Tillceg til Lov om offentlige Stoler for den Almendannelse. Da Anscettelse ved Telegrafvcesenet hittil er den eneste offentlige Tjeneste, hvortil Middelskole- Examen giver Kvinder Adgang, antager Departcment eftcr det Anforte, at de ncevnte Dele af Arithmetikken bor fastholdes fom Examensfordringer, hvorimod de ovrige Dele antages at kunne eftergives. Departementet sinder faa meget mere Grund til at fastholde dette, som de forstncevnte Partier, hvis Gjennemgaaelse og Tilegnclse ikke ville medtage nogen betragtelig Tid, maa ansoes baade for at hore hjemme i enhver hoiere Undervisning som fornodne til en grundigere Forstaaelse af Theorierne for de i den dagligdagse Regning forekommende Operationer, og for at vcere af praktisk Betvdning ved den hyppigt forekommende Anvendelse af mathematiske Formler. Hertil kommer endelig, at den her omh and lede Examen, nåar det midlertidigt ansees rettest at ordne den overensstemmende med Middelskole Examen, saa lidet som muligt bor afvige fra dens ved Loven fastflaaede Begreb. Med Hensyn til det her i underdanigst Forstag bragte Afslag i Mathematik ved Middelskole- Examen for Piger bemcerkes, at det vil reprcesentere 2 a 3 Timer ugentlig i de 3 sidfte Aar af Normalkurfet og omfatte Middelstolens mathemathiste Undervisning fra 4de Klasses 2det Halvaar af. Nåar den til Hjcmmearbeide besparede Tid ogsaa medregnes, antages faaledes ved denne Eftergivelse i de mathemathiste Fag det tilHaandarbeide fornodne Timetal at ville indvindcs. Departementet sinder ingen Grund til, imod Bestemmelserne i Loven, at gjore Fransk til en obligatorisk Examensgjenstand for Piger, ligesom man heller ikke anser det hensigtsmcessigt, at Bogholdcri optages fom obligatorisk. Medens Examensfordringerne i famtlige pvrige Fag bleve de f amme, som ved Lov af 17de Juni 1869 § 14 ere fastsatte som Maal for Undervisningen i de forstjellige Fag i Middelskolen, og som i Undervisningsplanen for Middelssolerne af 29de Juni 1870 ftndes ncermere detaljerede, bliver faaledes i Henhold til det ovenfor Fremstillede i Lovens § 14, 10, a og b bestemte Fordringer i Mathematik ved Middelstole-Examen for Piger at formulere faaledes: At Vedkommende besidder: a. Indsigt og Foerdighed i praktist Regning, anvendt vaa Opgaver fra det daglige Liv, i de 4 Regningsarter med Bogstavstsrr<lser samt i at behandle Ligninger af Iste Grad. d. Konstruktioner med derttl knyttede Udmaalinger og Beregninger. Hertil kommer Foerdighed i kvindeligt Haandarbeide. Fordringerne til praktist Regning antages at burde voere de samme som for Middelfiole-Examen anordnct, dog faaledes, at der ikke bor forelcegges Opgaver, hvis Losning kroever Kjendstab til Brugen af Logarithmer; Fordringen ved Proven i Haandgjerning antages at burde noermere fastsoettes af dette Departement, hvorhos de for Afholdelfen af Middelstolens Afgangs-Examcn for Piger fornodne fceregne Bestemmelfer, deriblandt om den Maade, paa hvilken Vedkommende, eftersom Examen absolveres ved Middelstole eller ved en til at afholde den her omhandlede Examen berettiget Pigestole, ville have at godtgjore sin Foerdighed i Haandgjerning, antages at burde fastscettes i et Tillceg til "Middeltidigt Reglement for Middelfkolernes Afgangs- Examen, approberet ved Kgl. Refolution af 20de April 1872." De offentlige Middelskoler og de kommunale samt private Skoler, der af Kongen ifolge titncevnte Lovs § 22 ere tilstaaede Ret til at afholde Middelstolens Afgangs-Examen med famme Virkning fom offentlige Middelstoler, formenes, uden fcerstilt Andragende, at burde have Ret til at afholde ogfaa den her omhandlede Examen for Piger. Kongen bor derhos gives Ret til at tilstaa kommunale og private Pigestoler, forsaavidt og saaloenge deres Virksomhed sindes tilfredsstillende. Ret til at afholde denne her omhandlede, foerlig for Piger bestemte Middelstole-Examen mod at udrede de til Censorer fornodne Udgifter og iovrigt at underkaste sig de for kommunale og private Middelstoler, hvem ovenncevnte Retter tilstaaet, gjceldende Bestemmelser. Sluttelig bemcerkes, at deu Adgang, Kvinder for Tiden have til at underkaste sig den ved Loven af 17de Juni 1869 anordnede Afgangs-Examen ved Middelstolerne, ikke er tcenkt ophoevet ved den her underdanigst foreflaaede Modenhedsprove. I Henhold tilForanfprte, der af Statsraadets Ivrige Medlemmer i det Vcesentlige tiltrædes, indstilles underdanigst: At det naadigst maa behage Deres Majestcet at bifalde og med HKeste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til 1878 Aars Storthing om Udfcerdigelfe af en Lov, indeholdende Tillcrg til Lov om offentlige Skoler for den hoiere Almendannelfe af 17de Juni 1869. 1878 Oth. Prp. No. 23. Ang. Tillag til Lov om offentlige Skoler for den ljøiere Almendannelse. Hans Kongelige Majestoets naadigste Propofition til Norges Riges Storthing betroeffende Udfoerdigelse af en Lov, indeholdende Tillceg til Lov om offentlige Skoler for den hsiere Almendannelfe af 17de Juni 1869. 58 i Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjore vitterligt: Da Hans Majestcet sinder det hensigtsmoessigt, at der udfcrrdiges en Lov, indeholdende Tillcrg til Lov om offentlige Skoler for den hoiere Almendannelfe af 17de Juni 1869. Nettighed for Kvinder til at erholde et Moden- Heds-Vidnesbyrd, fvarende til det for aflagt Afgangs-Examen ved Middelstolen bestemte, stulde Hans Majestlrt ved at lade folge Gjenpart af den norste Regjerings underdanigste Indstilling i denne Anledning, naadigst indbyde Storthinget til at fatte Bestutning til en Lov om denne Gjenstand overcnsstemmende med hosfslgende Udkast. Givet paa Stockholms Slot den 21de Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. 8.) Oth. Prp. No. 23. M Ang. Tillceg til Sou om offentlige Stoler for den Almendannelle. Udlast til Lov indeholdende Tillceg til Lov om offentlige Skoler for den hoiere Almendannelse af 17de Juni 1869. § 1. Kvinder kunne erholde et Modenheds-Vidnesbyrd, svarende til det for astagt Afgangs-Examen ved Middelskolen bestemte, ved at underkaste sig Pwve: 1. I samtlige for sidstncrvnte Examen bestemte Kundskaber og Fcerdigheder, dog saaledes, at Fordringerne i Mat hem a tik blive at indskrcenke til folgende: a. Indsigt og Fcerdighed i praktisk Regning, anvendt paa Opgaver fra det daglige Liv; i de 4 Regningsarter med Bogstavstorrelser samt i at behandle Ligninger af Iste Grad. d. Fcerdighed i at udfpre lette geometriske Konstruktioner med dertil knyttede Udmaalinger og Beregninger. 2. Kvindelig Haandgjerning efter noermere Pestemmelse af Overbestyrelsen. §2. Den i § 1 omhandlede Modenhedspwve kan afholdes: 1. Ved offentlige Middelskoler samt ved kommunale og private Skoler, hvem Ret til at afholde Afgangs-Examen med samme Virkning som offentlige Middelskoler er tilstaaet ifølge Lov as 17de Juni 1869 § 22. 2. Ved kommunale og private Pigeskoler, hvem Retten dertil as Kongen tilstaaes, forsaavidt og saalcenge som deres Virkfomhed ftndes tilfredsstillende. 1878 Oth. Prp. No. 23. Ang. Tillceg til Lov om offentlige Skoler for den Almendannelse. Oth. Prp. No. 24. (1878). Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Udvidelse af Kjøbstaden Sarpsborgs Grændser. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af 19de Februar 1878, fom ved Kongelig Refolution af 23de Februar 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Indre-Departementet, Statsraad Vogt, har underdanigst foredraget Fplgende: Med Skrivelse af 8de Februar 1876 indsendte Amtmanden i Smaalenenes Amt en underdanigst Anspgning, dateret 18de Decbr. 1875, fta Sarpsborgs Magistrat og Kommunebestyrelfe om, at der for det da forfamlede Storthing maatte blive fremfat naadigst Proposition til Lov om Udvidelse af Sarpsborgs Grcendfer overensstemmende med et af Kommunebestyrelsen under iste Decbr. 1875 vedtåget Udkast. Det nuvcerende Sarpsborgs Territorium, hvis Grcendfer i Medhold af Loven om Kjsbftadens Gjenoprettelse af 9de August 1839 ere fastsatte ved de Kongelige Resolutioner af 6te Mai og 4de August 1840, bestaar af a) det gamle Sarpsborg, almindeligvis kaldet Gamlebyen og Gleng, d) en Strcekning fra Gamlebyen til Boderne, c) en Strekning fra Gleng til Sannefund og d) Stranden mellem Boderne og Sannefund; jfr. den i den almindelige Lovsamling indtagne Anmcerkning ved Refol. af 6te Mai 1840. Den Udvidelse af Byterritoriet, hvorom der androges ved ovenncevnte Anse>gning, omfatter de paa vedlagte Kart med røde Streger betegnede Strcekninger, nemlig: a. den Sarpsborgs Kommune tilhorende Eiendom fydostre Alvim tilligemed en Strcekning af de andre Alvimgaarde omkring Spikerbugten og den vordende Iernbanestation; b. BorregaardsHovedgaard med tilliggendeIordeiendom, Bruget ved Sarpsfosfen samt Bytangen; c. en Strcekning vaa vestre Side af Glengshølen, omfattende blandt Andet Lande Byggeri. Foranlediget ved den fra dette Departement i forskjellige Cirkulcerer udgaaede Opfordring til Bykommunerne om at varetage. sine Interesser i Anledning af den da paatcenkte, fenere ved Lov af 25de April 1874 ivcerkfatte, Frigivelfe af Handel og Haandvcerksdrift i Byomgivelferne nedfatte Sarpsborgs Formandstab i 1873 en Komite til Behandling af Spørgsmaalet om en Omregulering eller Udvidelse af Bygrcrndserne. Efterat Komiteen under ilte Oktober 1873 havde forestaaet en mindre Udvidelse mod Syd, vcesentlig omfattende Stroget om Spikerbugten og Alvimgaardene, fattede Kommunebestyrehen under 27de Novbr. 1873 Bestutning om en meget videregaaende Udvidelse, saaledes at Byens Grcendfer fkulde komme til at falde fammen med Havnedistriktets, omfattende ogfaa en Strcekning paa sftre Side af Glommen. Magistraten, der fandt en saa stor Udvidelse betcrnkelig, foranledigede Sagen paanyt tåget under Behandling af Kommunebestyrelsen, og Refultatet heraf var da den ovenfor ncevnte Bestutning af Iste December 1875. Det indfendte Lovudkaft var af folgende Indhold: Den ifølge Lov af 9de August 1839 oprettede Kjsbftad Sarpsborg fial tillige omfatte af Tune Herred: a. Den Sarpsborgs Kommune tilhprende Eiendom Alvim fydpftre, Matr.-No. 91, L.-No. b. Strcekningen mellem førstncevnte Eiendom i Vest og Torsbcek i W, begrcendfet mod Syd af Glommen og mod Nord af en Linie nordenfor Iernbanelinien, felgende denne i 250 Alens Afftand, nordenom Iernbanestationen og derfrå i famme rette Linie til Torsbcek. c. Alt af Borregaards Gods, fom ligger indenfor de nuvcrrende Nygrcendfer med alle industrielle Anlceg samt den Borregaards Gods og til de nuvcrrende Bygrcendser ftødende Halvs Bytangen, hvorved Glommen bliver Byens Grcendfe ogfaa fra Torsbcektens Udlsb i famme til Bytangens nordre Pynt. d. Den Strcrkning, der ligger indenfor Limen trukken fta Byens nuvcrrende Grcendfe ved Kurlandskjcrrnet i ret Lime mod fvbøftre Hjerne af Pladsen Kjelshaugen; derfrå ret til Flagstangen paa Landeaajen og videre ret over denne Aas til Broen over Tyveklobcekken paa Veien til Gaarden Maugesten, derfra fslgende Tyveklodalfsret til Glengshslen og videre i ret Linie over Glengshslen til Bytangens nordre Pynt. § 2. Foran beskrevne Grcendselinier bliver paa Statskassens Bekoftning at opgaa og normere at bestemme samt ved lovlige Skifte- og Skjelftene at udvise under en Forretning afholdt af de Mcrnd, som Kongen dertil udncevner, saa betimelig, at den senest inden Udgangen af Aaret 1876 af Kongen kan voere stadfceftet. § 3. fta Iste Januar 1877 udgaa af Landets Matrikul og i enhver Henfeende under Kjobstaden Sarpsborg; dog stal dette ikke have nogen Indftydelfe paa den Odel, fom for Tiden maatte hvile paa nogen Jord, der i Fslge heraf overgaar fta Landet til Kjsbstaden. § 4. De Perfoner, fom den 31te Decbr. 1875 opholdt sig inden de Strcekninger af Tune Herred, som omhandles i § 1, og ikke derfta er udflyttede til noget andet Sted end Sarpsborg Kjsbftad inden Iste Januar 1877, stal fra fidftncevnte Tid med Henfyn til Fattigforfjsrgelfe, forsaavidt denne ikke paaligger noget andet Fattigdistrikt end Tune Landsogn, ansees hjemstavnsberettigede i Sarpsborg Kjpbstad, hvad enten de i Mellemtiden har nydt Understyttelfe af Fattigvcesenet eller ikke. Forsaavidt Borregaards Brug med Ivrige industrielle Anlceg, der fremdeles fom hidtil beholder sit eget Fattig- og Skolevcefen, maatte blive nedlagt eller ikke blive drevet i 5 paa hinanden fslgende Aar (Lov af 14de Juli 1842 § 65), stal de Perfoner, fom ved Hdløbet af dette Tidsrum fremdeles ere hjemstavnsberettigede til de underlagte Dele af Borregaards Gods, anfees hjemmehprende i Sarpsborgs By, forfaavidt de paa den Dag, Virkfomheden ophører, eller om de da maatte vcere fravcerende, umiddelbart før sin Afreife, havde fast Bopcel i den til Byen overførte Del af de til Borregaards Gods hørende Eiendomme. Ved Siden af ncervcerende §'s Forfkrifter stal dog de Lovbud, der tillcegger Huftruen Mandens og Børnene Forceldrenes Hjemstavnsret-, bringes til Anvendelfe, saafremt Manden eller Forceldrene er ilive, nåar de omhandlede Strcekninger indgaa under Kjøbftaden. § 5. De Perfoner, som den 30te September 1876 har Bopcel inden de Strcekninger, som ifølge ncervcerende Lov stal overgaa til Sarpsborgs Kjøbstad, ansees fra Iste Januar 1877 med Henfyn til Skattepligt, dog med de Modifikationer, som flyder af, at Borregaards Gods beholder sit eget Fattig- og Skolevcefen, som henhørende til Sarpsborgs By og bliver at iligne henholdsvis Nceringsog Fattigstat eller Nceringsstat alene i Lighed med Kjøbftadens øvrige Indvaanere. Oth Pro No 24 WW Udvidelse af Kj«bftal»en Sarp«bolg« Gl«ndser. at fuare Slatter til vedkommende Landdistrikt og ikke til Sarpsborgs By. § 6. De Erstatningsbeløb i Anledning heromhandlede Iurisdiktionsforandring, som i Tilfcelde udkrcrves til offentlige Tjenestemcend, udredes af Statskassen. § 7. Denne Lov træder i Kraft Iste Januar 1877. I Ansøgningen anførtes, at man ved Udvibeisen tilsigtede dels at imødegaa de skadelige Virkninger paa Byens Næringsforhold, som kunde befrygtes af den ovenfor ncevnte Lov af 25de April 1874, dels at erholde nogen Erstatning for det Tab i Indtcegter, der for Byen vilde opstaa ved en eventuel Forandring i Lovgivningen om det kommunale Skattevcefen, navnlig da ved Ophcevelsen af den i den nugjceldende Lov af 28de August 1851 § 3 indeholdte Bestemmelse, hvorester Udjrtbning gjennem vedkommende Toldsted bettnger Slattepligt til Byen, uafhcrngig af Udstibernes Bopcrl. En saadan Lovforankring vil — anførtes der — for de Byer, hvor dertil var Anledning, nødvendiggjøre Foranstaltninger til at komme i Besiddelse af de Lokaliteter, som i scrr Grad betinge deres økonomiste Kraft. Dette var fornemmelig Tilfceldet med Sarpsborg, hvis ftemtidige Existence alvorlig truedes ved en faadan Skattelov. Ihvorve! Byen var i jcevn Fremgang, fandtes der dog kun faa og lidet betragtelige Formuer, og Skatteevnen stod ikke i Forhold til de Krav, fom Tiden og den nyere Lovgivning stillede til Bykommunerne. I faa Henfeende paapegedes, at Byen fom ny By har maattet staffe sig saagodtsom alle de Instiwtioner, hvoraf oeldre Byer forlcengft ere i Besiddelse, saasom Kirke, Skoler, Raadhus, Sproitehus, Vandbeholdere, Gader, Brygger m. m. m. og at navnlig Nutidens Krav paa bedre og hpiere Undervisningsanstalter har lagt Bestag paa betydelige Udtcellinger af Kommunen, ikke alene for at tilfredsstille dens egen Trang til Undervisningsvcrsenets Forbedring, men ogsaa til stort Gavn for de omkringliggende Landdistrikter, for hvilke Byen har en central og bekvem Beliggenhed. Oplysningsvcesenets Fond til Opsørelfe af en ny tidsmcessig Middelstolebygning, og at mere vilde paakrcrves, da den ncevnte Bygnings Fuldførelfe var beregnet til over 68,000 Kroner, at Byens Gjcrld, fom aarlig skulde forrentes og afdrages, ved Udgangen af 1874 udgjorde 74,676 Kroner, hvortil altfaa kom det nysncevnte Laan, samt at Byens Budget fra 35,000 Kroner i 1860 var steget til 44,000 Kroner i 1865 og til 50,000 Kroner for 1876, medens Antallet af de siatte«bende Indvaanere ikke forholdsvis var forøget, og Indstytning af nye Skatteborgere for den v«- fentligste Del kun fandt Sted af Arbeidsklasfen, hvis ilignede Skattebeløbs Totalsum kun var ringe. Af en i Ansøgningen indtagen Tabel fremgik, at Nceringsstatten var steget fra 29,640 Kroner i 1870 til 40,908 Kroner i 1875 samtidig med, at den skatbare Ncering var gaaet ned fra 583,092 Kroner til 562,768 Kroner. Til Oplysning om, hvor stor Del den Export, fom ikke faldt paa Byens egne Indvaanere, har af det hele udlignede Beløb, anførtes, at denne Exportfkat for 1875 androg til 25,872 Kroner. Om hver enkelt af de ovenncevnte Strcekninger, der attraaedes indlemmede i Byen, forklaredes i Anføgningen Følgende: Strcrkningen om Spikerbugten — det saakaldte Spikeren — er allerede meget bebygget og vil paa Grund af Iernbaneftationens Ncerhed antagelig blive optaget af Detailhandlere, ligefom Indstytning ister hertil befrygtedes at ville foregaa, hvilket tillige vilde gjøre det snsteligt at medtage en Strcrkning nordenfor Iernbanelinien. Om Bytangen anførtes, at dens bekvemme Beliggenhed for industrielle Anlcrg talte for dens Indlemmelfe; om Lande Bryggeri, at dets Eristence vcesentligft var knyttet til Sarpsborg, hvor dets Produkter assattes, og at Landes Grund formedelst sin Ncerhed ved Iernbanestation og Glengshylen egnede sig ogfaa for andre industrielle Anlæg, samt at den Udvikling, som Jernbanen med Station ved Glengshylen antoges at ville medføre, gjorde det Msteligt, at begge Sider af Glengshølen indlemmedes i Byen. Angaaende Ubbtbelfe af Kj«bstad«n Sarpsborg» Or«ndser. hvilket ofte ledede til Tvivl, Tidsspilde og unødige Omkostninger; ogsaa andre offentlige og privåte Spgsmaal vilde blive simplificerede og lettede, nåar de nuvcrrende Uregelmcessigheder ophcevedes og alt underlagdes en og samme Jurisdiktion. Lignende Befvcerligheder og Forviklinger i geistlig Henseende vilde derved ligeledes undgaaes, hvorfor ogsaa Borregaards Indlemmelse i Sarpsborgs Sognekald har vceret paatcenkt, og det aarlige Bidrag, sidstncevnte oppebcerer af Oplysningsvcefenets Fond, derfor kun er midlertidigt. dens faagodtfom isfrie Havn vel egnede sig. meddeltes folgende statististe Oplysninger: a. Spikeren og Alvim havde 395 Mennester, hvoraf 77 stolepligtige Born og 11 Perfoner med ialt 1,052 Kroner aarlig FattigunderstMelse. Ncrringsstatten for dette Strog antoges for 1875 at ville belobe til 1,000 Kr., Formuesstatten til 96 Kroner, og Husstatten til 100 Kroner, tilsammen circa 1,200 Kroner, hvortil kom den Sarpsborgs Kommune ilignede Skat af dens Eiendom Alvim til Tune samt Veihold, omtrent 480 Kroner. Som modsvarende Udgifter vilde Sarpsborgs Kommune antagelig komme til at udrede: ovenncevnte Fattigunderstottelfe 1,052 Kroner, til Veivcefen 200 Kroner, til Skolevcesen 960 Kroner og fowget Politi 800 Kroner, hvorved Udgifterne vilde overstige Indtcegterne med noget over 1,200 Kr., hvilken Forskjel Fremtidens Udvikling formentes at ville udjcevne. d. Lande. Udgifter: Fattigvcefen 120 Kroner, Skolevcesen 280 Kroner, Veivoesen 120 Kr., Politi 400 Kroner, ialt 920 Kroner. Indtcegt antagelig: Nceringsflat 1/400 Kroner, Formuesstat 8 Kroner, Husstat 100 Kroner, ialt 1,508 Kroner. c. Borregaard: Indvaaner-Vntal 494 Indivivider. Udgifter: Veivcefen 400 Kroner, Politi 1,600 Kroner, ialt 2,000 Kroner. Som Indtcrgt paaregnedes alene den Exportflat, som Byen nu har af Borregaard, men som den ,," vilde tabe ved en forandret Beflatningslov. Anfogningen var bilagt med en Erklcering fra Borregaards Eiere af 5te Januar 1875 om, at de ikke snstede optaget under Sarpsborgs Jurisdiktion, hvad der af Borregaards Territoriunl henhorer til Landdistriktet, famt at "Bykonventionen" bestemmer, hvad der skal vcere By og hvad der stal tilhøre Landdistriktet. Efter Eiernes Formening kunde denne Kontrakt ikke ophceves uden med begge Parters Samtykke. I Anledning heraf var i Ansogningen bemcerket, at Bykonventionen, som tilbleven alene for at opnaa tvungen Udvisning og anden Indstrcenkning af Borregaards fulde Eiendomsret, frem* deles forblev i Kraft og afficeredes ikke af Jurisdiktionsspprgsmaalet, hvorfor Borregaards Eieres Erklcering formentes ikke at kunne tillcegges sterre Betydning, end Moss Iernvcerkseieres lignende Erklcering, da der var Sporgsmaal om Moss Byes Udvidelse (Lov 26de April 1875). I Skrivelse til Sarpsborgs Magistrat af 29de December 1875, hvormed Amtmanden tilbagefendte Anføgmngen, bemcerkede han blandt Andet, at overalt, hvor der har vceret Spprgsmaal om Udvidelse af en Byes Grcendfer, begrundedes dette hovedfagelig paa, enten at vedkommende By manglede Territorium for Bebyggelse eller derpaa, at enkelte udenfor samme liggende Stwg vare saaledes bebyggede, at det fandtes henfigtsmcessigt, at de indlemmedes i Byen, for at deres videre Udvikling og Forholde kunde ordnes bymcessigt. Ingen af disfe Forholde vare paaviste i eller under de forelobige Forhandlinger, hvorimod Anfisgningen vcefentlig var støttet paa Frygten for, at Sarpsborg ved en forventet ny Skattelov vilde tabe den Ret, fom Loven af 28de August 1851 hjemlede til at beståtte al Trcelast, der exporteres gjennem Sarpsborgs Toldsted. Hvorledes dette ved den forestaaede Udvidelse stulde hindres, eller hvorledes Sarpsborg ved Udvidelfen vilde faa Ekvivalent for faadant Tab, var — ytrede Amtmanden — ikke udviklet, og under Savnet af faadan Udvikling kunde han ikke erklcere fig for Udvidelfen, selv om denne ikke af andre Grunde maatte anfees utilraadelig. t\±U Då* hi OA V •''■''■• ■ 55? 1878 - WWW «» JW. Skolevcesen. Angaaende denne Betingelfe havde Borregaards Eiere ikke udtalt sig, ligesom en ncermere Uduikling manglede for Begrundelsen af saadant extraordincert Forhold, at en Del af en By udstilles fra denne i Fattig- og Skole-Anliggender og for hvorledes de Formklinger, fom øienfynlig deraf maatte fremkomme, skulde kunne fjernes. Heller ikke var der udviklet, hvad Sarpsborgs By, der nu ikke har nogen direkte Fattigstat, ved en saadan Betingelfe vilde vinde. Borregaards Eieres Paastand om, at den Kontrakt, som med disse ved Byens Oprettelse blev afsluttet, ikke ensidig kunde hceves, kunde vel ikke tillcegges synderlig Betydning; men nåar Sarpsborgs Kommunebestyrelse anførte, at Forholdet her var det samme, som da Moss Vcerk mod Eiernes Ønjre indlemmedes i Moss By, da var dette ugrundet; thi Moss Vcerk var en bymcessig bebygget lige ved.Mofs liggende Strcekning, der med Byen havde fcelles Interesser, medens Borregaard, udenfor de dertil hørende Brug, bestaar af større ubebyggede, for Iordbrug bestemte Marker, der ikke har fcelles Interesse med Byen. Endelig paapegede Amtmanden, at Kommunebestyrelsen i Tnne, inden hvilket Herred de omhandlede Eiendomme vare beliggende, ikke havde afgivet Erklcering. Disse Amtmandens Bemoerkninger foranledigede Magistraten til i Skrivelfe til Formandstabet af 8de Januar 1876 ncermere at reoeajøre for sin Opfawing af Sagen. Magistraten bemcerkede, at Ansøgningen vistnok var saaledes affattet, at man sik det Indtryk, at Frygten for Tabet af Exportstatten ved den paatalnkte nye Skattelov var — ialfald — et Hovedargument. Det var ogfaa et scerdeles vigtigt Argument og havde vistnok vceret den ncermefte Anledning til, at Kommunebestyrelfens Vnste om en Byudvidelse var kommen til Udtalelse, men det eneste Argument af nogen storre Betydning var det ikke og muligens ikke engang det vigtigste. Af Sarpsborgs Tilblivelseshistorie — fortfatte Magistraten — saaes, at den for Byens Anlceg nedætte Kommission var i stor Uvished om, hvor Byen rettest burde anlcegges inden det i Lov af 9de August 1839 bestemte Territorium. maatte gaa ud fra dette Anlceg som et Slags Basis. At koncentrere Byen omkring dette Punkt fandt Kommissionen umuligt, da Byen i faa Fald ingen Forbindelse havde fånet med den nedre, for større Skibe^seilbare,'Del af Glommen. Man greb da til det Middel at strcekke Byterritoriet med Glengs Marker fom Basis i tvende Grene eller Arme,, omfattende Borregaard Houedgaard med ncermest lliggende Jorder ned til de Steder ved Glommen, hvor Trasikken fra Søen ender: den ene Arm fra Gleng til Boderne, den anden fra Gleng til Sannefund. Saaledes gik det til, at Sarpsborg har faaet det besynderlige Territorium, det nu har, og at Borregaard Hovedgaard med ncermest liggende Jorder er bleven liggende som en Enklave inden Byterritoriet. Kommissionen var ogfaa opmcerksom paa det besynderlige heri og gik kun modstrcebende ind paa at lade Borregaards Hovedgaard og Bruget ligge udenfor Byens Iurisdiktion, men der maatte bringes en Endstab paa de langvarige og vidtløftige Forhand- Unger, og ncerede derfor Kommissionen det Haab, at forandrede Forhold vilde bringe de ncevnte Dele af Borregaard ind under Byen. Magistraten attførte videre, at der af Borregaards omhandlede Beliggenhed var tilflydt denne Eiendom vcefentlige Fordele. Hermed sigtedes ikke til saadanne Fordele, der altid tilfalde en Landeiendom, der ligger i Noerheden af en By, saasom en lettere Adgang til Affcetning af dens Produkter, men Fordele, der i Regelen ikke kunne opnaaes uden betydelige Udgifter. I saa Henseende paapegede Magistraten, at Borregaard paa alle Kanter var omringet af gode, veloparbeidede Veie (Gader), der selvfolgelig i utrolig Grad bidrog til at lette Trasikken for Bruget og Gaarden, uden at Borregaard heraf havde nogenfomhelst Udgift. Ved Borregaards Brug fysfelsattes flere hundrede til den lareste Folkeklasfe henhorende Arbeidere, uden at der for disses Skyld holdtes noget Politiopfyn, hvilket utvivlfomt vilde have voeret nødvendigt, hvis ikke Bruget var saaledes beliggende, at Arbeiderne vare under et stadigt virksomt Tilsyn af Byens Politi. At der heri laa en stor Betryggelse for Borregaards Eiere og hoiere Betjente og at det var et Gode, der ikke burde haves uden Udgift, troede Magistraten billigvis maatte indrømmes. MMWUW Angaaende Udvidelse of Kjsbstaden Sarpsborg» Grwndser. Interesfer, traf man ikke det Rette. Fra Borregaards Side gjordes der Intetfomhelst for Byens Opkomst; der gjordes ikke engang Noget for at stemme Byens Betryggelfe, et Forhold fra vedkommende Eieres Side, som var saameget ubegribeligere, som de allerede nu oppebåre henved 8000 Kroner i Grundafgift af Sarpsborg og lettelig maatte kunne faa betydeligt mere, nåar de vilde vise nogen Imodekommenhed mod Byens Interesser, saasom ved at give Byen Adgang til Vandledning fra Sarpsfossen, udlcegge og oparbeide uden Udgift for Byen Gader paa Steder, hvor der viser sig Teudents til Bebyggelse. Det omhandlede Forhold fta Borregaards Eieres Side maatte forekomme Udenforstaaende utroligt og kunde ikke forklares paa anden Maade, end at Borregaards Eieres Tanke med Byanlcegget har vceret at faa en By, der var tilstrcrkkelig stor til at konfumere Gaardens Produkter, og fom kunde afgive et passende Opholdsfted for Brugets talrige Arbeidere, der stadig have vceret henviste til at tåge Bopcel i Byen. Til ncermere Forklaring heraf bemcerkede Magistraten, at Eierne af Borregaard i den Tid, Sarpsborg har existeret, have vceret Udlcendinge — Englcendere — og Trcelasthandlere. I den sidste Egenstab har det ligefrem ligget i deres Interesse at gjore Stedet saa lidet tiltrcekkende som muligt og derved at hindre den Konkurrence, der vilde opftaa ved Hidflytten af andre Trcelasthandtere eller altsaa af den Slags stprre Nceringsdrivende, hvorom der efter Stedets Beliggenhed og ovrige Forhold hidtil ncermest havde kunnet vcere Sporgsmaal. I Egenstab af Englcendere og Eiere af Hovedgaarden med Parkanlceg har det ligget i deres Interesse at have et stille, fredeligt Sted, hvor de for en Tid kunde trcekke sig hen. Magistraten bemcerkede videre, at det omhandlede Forhold mellem Sarpsborg og Borregaard var i hoi Grad unaturligt, og at det burde og maatte rettes, hvis Sarpsborg stal have den Fremgang, som dens Beliggenhed berettigede til at vente. Byens Udvikling, der var udgaaet fra Bortegaards Aere. Magistraten indrommede vistnok, at ikke Alt strax ved Borregaards Indlemmelse i Byen vilde blive, som det burde vcere; men den følte sig dog sorvisset w, at Borregaard paa denne Maade i Tidens Lsb vilde knyttes til Byen, idet det med Nydvendighed vilde paatrcenge sig Eierne, at den betydelige Grundafgift, de under mere udviklede Forholde vilde faa af sin Eiendom, vilde vcere en ganste anderledes solid og let erhvervet Indtcegt, end den, der opnaaedes ved at drive Iordbrug. De Argumenter, som ligger i ovenstaaende Udvikling, hvoraf ialfald den paapegede Ubillighed i, at Borregaard har en direkte Fordel af Byens Inftitutioner uden at yde noget Vederlag, ikke kunde modsiges, havde for Magistraten vceret de vcefentligste til at stemme for Borregaards Indlemmelse i Byen. Nåar de desuagtet ikke havde faaet Plads i den indgivne underdanigfte Anspgning, var Grunden, ialfald for Magistratens Vedkommende, den, at den havde havt det Haab, at de i Ansogningen anfyrte Grunde i Forbindelse med det Indtryk, Kartet syntes med Bestemthed at maatte give, vilde vcere tilstrcekkelige, og at man faaledes kunde undgaa at berore de ovenomhandlede kildne Punkter, der indeholde ikke ubetydelige Elementer til Strid, som mest muligt burde undgaaes, saameget mere som Sagens inderste Kjerne efter Magistratens Mening var at tilveiebringe Enighed og fcelles Interesse. Hvad Magistraten her havde attført, angik, bemcerkede den, kun Borregaards Bmg samt Hovedgaarden med ncermest liggende Marker. Med Hensyn til Alvim, Bytangen og Lande Bryggeri, hvilke Indlemmelser efter Magistratens Tanke vare mindre vigtige, henholdt den sig til, hvad derom var ytret i Anfogningen. Med Hensyn til hvad Amtmanden havde anfsrt om, at de almindelige Grunde for Byudviddelser, for snever Byggeplads og bybebyggede lige ind paa Byen, ikke vare paaberaabte, saa kunde hertil kun svares, at saadanne Gmnde vistnok ikke vare tilstede uden muligens forfaavidt Sannefund og Spikeren angaar, men at det vel ikke wnde vcere npdvendigt at have netop disse Grunde at paaberaabe sig, og at man ansaa de for Sarpsborgs Byes Udvidelse attførte, om man saa vil, mere uscedvanlige Gmnde for ligesaa vcegtige, som de ncevnte scedvanlige. Angaaende Udvidelse of Kj»bftaden Sarp»borg« Green dser. faa Ekvivalent for Tabet af Exportstatten, bemcerkede Magistraten, at man vistnok ikke sik fuld Erstatning for Exportstatten ved Borregaards Indlemmelfe i Byen, men at man dog beholdt % af den, og at Noget var bedre end Intet. De industrielle Anlceg og Indretninger under Borregaard reprcesenterede derhos Kapituler, der vilde afgive et ikke «betydeligt og stabilt Skattefundament. Nåar Amtmanden bemcerkede, at han savnede Begrundelse af det paatcenkte extraordincere Forhold, at Borregaard efter at vcere gaaet over til Bygrund, skulde beholde sit eget Skole- og Fattigvcesen, anførte Magistraten, at den ikke skjønnede Andet, end at det ved Høiefteretsdom as 17de Novemder 1874 (Retstidenden for 1875 No. 3) var staaet fast, at Borregaard havde sit eget Bmgsfattigvcesen, som det kommer til at beholde, selv om Eiendommen kommer til at henhøre under Byens Iurisdiktion, medmindre noget Modsat ved Lov bliver bestemt, og til at foranledige en saadan Lovbestemmelfe indtaget i Lovforstaget om Byudvidelfen fandt Magistraten ikke tilftrcekkelig Grund, idet den ansaa det hensigtsmcrssigt, at Overgangen til en fuldstcrndig Forening af Borregaard og Byen stede faa lempeligt fom muligt. I Erkloering af 18de Januar 1876 anforte Politimefteren, at han var Medlem af den Kommite, som under Ilte Oktober 1873 afgav sin Indstilling angaaende en Byudvidelfe, og at han under mange Tvivl om Hensigtsmcessigheden gav sin Stemme til denne Indstilling. Da den Strcrkning af Gaarden Alvim, man nu forestog indlemmet i Byen, var endnu større end i Indstillingen af ilte Oktober 1873 foreslaaet, havde han viftnok frencheles sine Tvivl om Hensigtsmcrssigheden af Alvims Indlemmelfe af Henfyn til de store Kommunalbyrder, som et stort Byterritorium altid medførte, men paa den anden Side vovede han ikke at bestride, at det havde sin store Interesse for Kommunen at faa sin egen Gaard Alvim med dens lige ved en Jernbaneftation og lige til Havnen ftødende, for al Slags Bedrift saare bekvemme Marker og fortrinlige, i Vandkanten liggende, til stor Udvidelse stikkede Laftepladse med deraf følgende Skatteevne indlemmet i Byen og fnldt ud nyttiggjort for denne faaledes fom Tanken vel oprindelig havde vceret med Gaardens Erhvervelfe. vel ikke for den fornødne Sammenhcengs Skyld nødvendigt at medtage faa stor Srrcekning af de andre Alvimsgaarde, som paa Kartet antydet, men det syntes dog at maatte indrømmes, at der i Tiden sandsynlig vil om Iernbanestationen udvikle sig en Samling af Huse eller et Slags Forstad, som det sent eller tidligt vilde blive nødvendigt at faa indlemmet i Byen, og da turde det vcere hensigtsmcrssigt at gjøre dette, medens det endnu var Tid og Anledning til at faa en ordentlig Regulering istand. Angaaende Borregaards Indlemmelfe i Byen bemcerkede Politimefteren, at han ikke lcengere ncrrede de Betcenkeligheder, fom vare udtalte i Indstillingen af 11te Oktober 1873, siden Høiesteretsdommen af 17de November 1874 blev afsagt i et Fattiganliggende mellem Sarpsborg og Borregaard, og at han i alt Vcesentligt tiltraadte, hvad Sarpsborgs Magistrat i dens ovenfor gjengivne Skrivelse af 8de Januar 1876 havde udtalt om Sarpsborgs Tilblivelfeshiftorie og om Forholdet mellem Byen og Borregaard samt om denne Eiendoms Underlceggen under Byens Iurisdiktion, hvilket sidfte ogsaa syntes at vcere forudfat i sin Tid at stulle sinde Sted i geftlig Henfeende i den Kongelige Resolution af 9de Marts 1859 angaaende Sarpsborgs Frastillen fta Tune Prcrstegjeld og Overgang til eget Sognekald, i hvilken Resolutions 4de Post det hedder, at der, indtil Borregaard forenes med Sarpsborg, skal udredes et Lønningsbidrag af 100 Spd. aarlig af Oplysningsvcefenets Understøttelfesfond til Sogneprcesten i Sarpsborg. Hvad angik Lande Bryggeribedrift, da var denne hovedfagelig beregnet paa Byen, hvis Fordele den nød, og i hvis Byrder den derfor vel ogsaa burde deltage. I "Protest" dateret 20de Januar 1876 fta 30 "Matrikulbrugere og Husfcedre af Gaarden Alvim" bemoerkedes, at det Territorium, som var henlagt til Byen, var faa betydeligt, at det ikke paa meget lang Tid kunde blive bebygget, felv om Byen gik en rastere Udvikling imøde end hidtil have vceret Tilfceldet, og da Byen havde betydelig Gjcrld og led under Trykket af de komunale Udgifter, maatte de udtale sig mod at indlemmes i Byen. Eieme af Borregaard og Lande Bryggeries Interressentstab udtalte i Erkloermger af 24de og 26de Januar 1876, at de ikke pnstede de vedkommende Eiendomme henlagte nnder Sarpsborg. 1878 Otn. Prp. No. 24. Angaaende Udvidelse as Kjsbftaden Sarpiborgs Groendfer. I Indstilling til Reprcefentantflabet af 29de Januar 1876 anfprte Tune Formandstab, at efter Lovudkastet tilsigtedes ftlgende Dele af Tune Herred indlemmede i Sarpsborg: a. Byens Eiendom sydøstre Alvim, Matr.-No. 91, Løbe-No. 4, af Skyld reviderer 8. 3. 23. b. andre Dele af Alvim, antagelig af Skyld omtrent . 25. " " c. Borregaard af Skyld .... 79. 2. 7. d. en Del af Lande, af Skyld antagelig omtrent ....... 2. " " Tilsammen omtrent. . 115. 1. 5. Tune Herred vilde herved tabe omtrent \ af dets Matrikulstyld. Til en faa voldsom Indgriben forelaa der ikke gyldige Grunde; navnlig havde Byen tilstrcekkelig Byggegrund, ligesom den udenfor Aygrcendfen boende Arbeiderbefolkning havde sit Arbeidsfelt og sin deraf betingede Ncering, ikke i Byen, men i Landdistriktet. Hensigten med Udvidelsen maatte da efter Formandstabets Mening ncermest alene vcere den at erhverve endel gode Skatteydere paa Tunes Bekostning, og herfta strev sig da vel ogsaa den Modstand, som Udvidelsen havde mødt fra deres Side, som stulde overgaa til Byen. At Borregaard efter Indlemmelsen stulde have eget Skole- og Fattigvcesen fandtes derhos ubilligt og at ville lede til Forviklinger. Tabet af de 115 Skylddaler vilde blive føleligt for det hele Amt, men navnlig for Tune, fom maaste er det med Skatter mest betyngede Herred i Amtet. Formandstabet maatte faaledes nedlcegge den kraftigste Indsigelfe mod den tilsigtede Udvidelse. Denne Indstilling blev under samme Dato enstemmig bifaldt af Tune Reprcesentantstab. I Møde den 31te Januar 1876 befluttede Sarpsborgs Formandflab paanyt at indsende Anspgningen med de afgivne Erklcrrmger til Amtmanden. I Anledning af dennes Bemcrrknmger ytrede Formandflabet, ncrft at henholde Ng til Magistratens og Politimesterens Erklcrrmger bl. A., at hvad det allerede nu stcerkt bebyggede Spikeren og den ivrige Strcekning af Alvimsgaardene angik, da var der paa forstncevnte Sted, som et Blik paa Kartet viste, allerede et Slags Forstad, og det samme vilde sandsynligvis ogsaa inden en ganste kort Tid blive Tilfceldet omkring Jernbanestationen, hvorsor en ordentlig Regulering snarest muligt og i Tide burde syges tilveiebragt. der paa Byens Territorium paa den Kant og i Elvens Ncerhed ikke fandtes uoptagen bekvem Plads for videre Bebyggelse. Med Hensyn til Borregaard bemcerkede Formandstabet, at de indenfor Bygrcendfen liggende ubebyggede til Iordbrug cmvendte Marker egnede sig ogsaa meget vel for al Slags Byncering. Med Hensyn til Amtmandens Bemcerkning om de store ubebyggede for Jordbrug bestemte Marker anførte Formandstabet endvidere, at allerede en vcefentlig Del af Borregaards Iordvei ligger inden Byens Grcendser, og at de lige ved Byen liggende Strcekninger af Borregaard, som agtedes indlemmede, for en ikke ringe Del bestaar af stovbevoxede Fjeldstrcekninger og mindre dyrkbart Jordsmon, ligesom der endelig fta andre Byer ikke savnedes Exempler paa, at dyrkede Marker i endnu større Udstrcekning er Byterritorium. Amtmanden bemcerkede i Skrivelfe af 8de Februar 1876, hvormed han indsendte Sagen til Departementet, at den Enighed, hvormed Sarpsborgs Kommunebestyrelse havde fattet sin Bestutning, og de Udtalelser, som indeholdtes i Magistratens og Politimesterens Erklceringer vistnok gav et stcerkt Argument for Udvidelsens Berettigelse, men at Kommunebestyrelsen under 27de November 1673 havde fattet en lige enstemmig Beslutning om Udvidelse i en end større Maalestok, som ubetinget maatte verre forkastelig, og at dette overbeviste ham om, at man ikke var paa det Rene med, hvad der i Almindelighed betinger Berettigelsen til saadanne Udvidelsen af Bygrcendser. Motivet til den forestaaede Udvidelse laa ester Amtmandens Mening vcefentligst i den Betragtning, at man ved at faa indlemmet i Byen alle de Eiendomme, der laa Byen nogenlunde ncer og hvis Eiere faaledes blive stattepligtige til denne, vil for nogen Del faa Erstatning for det Tab, som Byen vilde lide ved en eventuel Ophcevelse af Bestemmelsen i Bystatloven af 28de August 1851 § 3. Amtmanden kunde ikke erkjende, at saadant Motiv berettigede en Udvidelse, som forpvrigt ikke var begrundet i Forholdenes Natur. Dette kunde Amtmanden specielt ikke erkjende var Tilfceldet med den Del af Borregaards Eiendom, fom nu agtedes indlemmet i Byen. Angaanide Udvldche of Kisbstnden Sarpsborgs Gr«ndser. Amtmanden ubekjendt. Sluttelig ytrede Amtmanden, at det maaste vilde vcere rigtigft ogfaa at medtåge under Byen den faakaldte Bytange, men at det, forinden Bestemmelfe om Udvidelfen toges, kunde vcere ønfleligt at kjende Virkningen af Iernbane-Anlcegget i det Hele paa Byens Forholde. Departementet begjcerede i Skrivelfe af 22de Juli 1876 Kirkedepartementets Betcenkning med Henfyn til de i det indfendte Lovudkasts §§ 4 og 5 indeholdte Bestemmelfer vedkommende Fattigog Skolevcefenet famt de i de indlemmendes Strcekninger boende Perfoners Skattepligt. Kirkedepartementets Svar i Skrivelfe af 31te August 1876 gik ud paa, at det paa Grund af den raadende Uklarhed med Hensyn til Fattigvcefens-Forholdene ved det nu dels til Tune, dels til Sarpsborg hprende Borregaards Gods (jfr. i denne Henfeende Hpiesteretsdom af 17de November 1874, indtaget i Retstidenden for 1875 Side 33—41) og de deraf hyppig opstaaende Tvistigheder angaaende dette Fattigvcefens Forfprgelfespligt antog. at det under enyver Omstcendighed burde opstilles fom en Betingelfe for Anfsgningens Indvilgelfe, at dette Fattigvcefen fkulde fra den Tid, den paatcenkte Indlemmelfe lommer istand, ophpre at vedblive i dets fceregne Stilling fom blandet Territorial- og Brugs-Fattigdistrikt, men derimod gaa over til at danne et almindeligt Brugsdistrikt, der blev undergivet Lovgivningens almindelige Bestemmelfer om Ordningen af Fattigvcefenets Forhold ved Vcerker og Brug. Kirkedepartementet, der allerede i lcengere Tid fcerlig havde rettet sine Bestrcebelfer paa efterhaanden at faa faadanne, fra celdre Tider hidryrende uregelmcessige Fattigvcefensforhold ordnede i Overensstemmelfe med den nu gjceldende Lovgivnings Fordringer, ncerede ingen Tvivl om, at en Omordning af Borregaards Fattigvcefen fom den her paapegede, vilde i Lcengden vift sig bedft at tilfredsstille alle Vedkommendes billige Krav, og at den viftnok fent eller tidlig af sig felv vilde paatrcenge sig fom en Npdvendighed, nåar — hvad der paa Forhaand maatte kunne forudfees — Uholdbarheden af den nu bestaaende Ordning, efterhvert fom Forholdene udvikles, kommer mere og mere tilfyne. bringe dette i en heldigere Stilling, fom det maatte ventes, at Forholdene efter den yderligere Indlemmelfe af Borregaards Gods i Sarpsborg vilde blive end mere forviklede, og fom Erfaring fra lignende Tilfcelde vifte, hvor vansteligt det i faadanne Anliggender var at opnaa en tilfredsstillende Ordning ved Imødekommen fra vedkommende Interesferedes Side og uden at ty til extraordincere Forføininger. I Henhold til disse Udtalelser foreflog Kirkedepartementet, at andet Led af Lovudkastets § 4 affattedes faaledes: "Borregaards Gods og Brug beholder indtil videre sit fcerfkilte Fattig- og Skolevcefen. Fra den Tid, da ncervcerende Lov trceder i Kraft, stal dette Fattigvcefen gaa ind under Bestemmelferne i Lov om Fattigvcesenel i Kjobstcederne af 6te Juni 1863 § 30 (jfr. § 29), og faaledes overgaa til et almindeligt Brugs-Fattigdistrikt. Skulde de til Borregaard hørende Brug og industrielle Anlceg i det Hele eller for den overveiende Del blive nedlagte eller ikke blive drevne i 5 paa hverandre følgende Aar, faa stulle de Personer, fom da fremdeles ere hjemstavnsberettigede til dette Fattigvcefen, anfees hjemmehørende i Sarpsborgs By, forfaavidt de paa den Dag, den ncevnte Virkfomhed faaledes fom her angwet ophprer eller, om de da maatte vcere fravcerende, umiddelbart før sin Afreise havde fast Bopcel i Byen." Som Fplge heraf antog Kirkedepartementet derhos, at Slutningen af famme Paragrafs første Led fra Ordene: "forfaavidt denne ikke paahviler noget andet Fattigdiftrikt end Tune Landfogn" burde lyde faaledes: "forfaavidt denne ikke maatte paahvile noget andet Fattigvcefen end Tune Landfogns (eller Borregaards Gods's), anfees hjemstavnsberettigede i Sarpsborgs Kjpbstad, medmindre de efter den nedenfor omhandlede Omordning af Borregaards Fattigvcefen kunne anfees berettigede til Forfsrgelfe af dette. Denne Regel gjcelder uden Hensyn til, om Vedkommende i Mellemtiden har nydt Understottelfe af Fattigvoesenet eller ikke." Nogen fceregen Regel for Skolevcefenets Vedkommende anfaa Kirkedepartementet ikke fomeden i denne Paragraf. Endvidere antog Kirkedepartementet, at Ordet "beholder" i den Scewing i Udkastets § 5 ;■£#' Angaaende Udvidelse af Kjebstaden Saipsborgs Omndfer. Skolevcesen," for at hindre Misforstaaelser, burde ombyttes med Ordet "har." Iovrigt fandt Kirkedepartementet med Hensyn til de wende nysncevnte Paragrafer kun at bemcerke, at det i Overensstemmelfe med sine Udtalelfer i Skrivelfer til dette Departement af Iste December 1873 og 22de December 1874 angaaende Udvidelfe af Grcendserne for Kjobftcederne Aalesund og Moss — vilde anse det onsteligt, at den i § 4 bestemte Termin for Opholdet inden de Strcekninger, som tcenkes indlemmede i Sarpsborg, af hvis Varighed Hjemstavnsretten vil blive afhcengig, kunde blive 2aarig istedetfor laarig. Departementet, der ansaa det hensigtsnurssigt, at Sagen med de af Amtmanden i hans ovenncevnte Skrivelse af 8de Februar 1876 gjorte Bemcerkinnger samt Kirkedepartementets Forslag til forandret Redaktion af Lovudkastets §§ 4 og 5 paanyt forelagdes Sarpsborgs og Tune Kommunebestyrelser samt Borregaards Eiere, tilbagesendte i faadan Hensigt Sagen med Skrivelse af 14de Juni 1877 til Amtmanden, idet man derhos bad indhentet nogle manglende Oplysninger. Sagen er derefter med de begjcerte Erklceringer og Oplysninger paanyt indkommet til Departementet med Amtmannens Skrivelse af 13de Oktober 1877. Tune Kommunebestyrelfe har i Mpde den 18de Juli 1878 henholdt sig til sin tidligere Erklcering ak 19de Januar 1376. Den af Borregaards Eiere under 7de August 1877 afgivne yderligere Erklcering er af fjslgende Indhold: "Det forekommer os, at den forandrede Handelslovgivning, der stuldc vcrre den egentlige Grund til Sarpsborgs Udvidelfe, spiller en paafaldende underordnet Rolle i Formandstabets Arguntentation. Derimod viser Formandstabets Indstilling, at den overveiende Grund for den foreslaaede Ndvidelse er Ønsket om paa Forhaand at afkrcefte Virkningen af den f orm o d ed e nye Skattelov, der vilde vcere stadelig for Byen. Dette " Hensyn er naturligvis aldeles uberettiget. skulde paa Forhaand ville eludere Loven ved at give Byen en alene dertil sigtende Udvidelfe. Som det af Kaartet sees, er kuns en mindre Del af det nuvcerende Byterritorium bebygget, fpecielt stal vi gjore opmcerkfom paa, at siden Byens Oprettelfe er ikke en eneste Tomt bleven udvist til Bebyggelse i det Strog, som ligger ost for Hovedgaarden. Hvis Byens Grcendfer onstes mere enkle, vilde det ester vor Formening vcere simpleft, at denne Del af Byterritoriet gaar tilbåge til Landet. Hvis Borregaards Brug og Landeiendom bliver indlemmet i Sarpsborg, bpr Byen samtidig overtuge Fattig- og Skolevcesenet. Det vilde vcere en altfor ubillig Deling, at Byen flulde nyde famtlige med Borregaards Indlemmelfe forbundne Fordele, og Bruget beholde alle Ulemper og Byrder. Det er Fattigvcesenet, som har givet Anledning til den meste Tvist mellem Sarpsborg og Borregaard; ved at lade Borregaards Fattigvcefen gaa ind under Byens vilde det hidtil ugreie Forhold blive ordnet. For Skolestattens Vedkommende stal vi gjore opmcerkfom paa, at denne Skat er en Del af Byskatten, saa at vi kom til at betale Skoleskat to Gange, nåar vi skulde have vort eget Skolevcesen. Vi har vceret i Tvivl, om vi ikke burde overse og altsaa undlade at tåge Hensyn til Byfogdens Indstilling til Formandfiabet. Da dette imidlertid muligens kunde opfattes feilagtigt, stal vi befvare enkelte Punkter. Som vcesentlige Grunde til Indlemmelse af Borregaard i Sarpsborg anforer Byfogden: # 1. Borregaards Hovedgaard og Brug har af Sarpsborg store Fordele, fom ellers ialmindelighed ikke opnaaes uden betydelige Udgifter; faaledes a, Borregaard er paa alle Sider omgivet af gode veloparbeidede Veie (Gader). Vi stal dertil bemcerke, at i den store Strcekning af Byterritorium, fom ligger pst for Hovedgaarden, har Byen ingensinde ydet en Skilling til Veiarbeide, Belysning etc.; kuns forsaavidt angaar Bestatning m. M. af de derboende Brugsfunktioncerer og Arbeidere, bliver denne Del af Byen ikke forfomt. b. Borregaards Brug fysfelfcetter siere Hundrede Arbeidere, uden at der for disses Skyld holdes fcerstilt Politi. utn. rrp. NO. WH " existerede loenge for Anlaegget af Sarpsborg, uden at det nogensinde har havt eget Politi. Saavidt os bekjendt sindes der intet Brug i Smaalenene, som har eget Politi, ligegyldigt enten Bruget ligger langt fra en By eller ikke. 2. Fra Borregaards Side gjøres Intetfomhelst for Byens Opkomst, og ikke engang Noget for at fremme Byens Bebyggelfe; saaledes a. Man har ikke givet Byen Adgang til Bandledning fra Sarpsfossen. Det er os uforftaaeligt, hvad Byfogden sigter til med dette. Saavidt vi erindrer det, har hverken Byfogden eller nogen anden af Sarpsborgs Indvaanere i den Anledning henvendt sig til os. d. Man udlcrgger og oparbeider ikte nye Gader. Hertil bemcerkes, at Tomterne ved de allerede udlagte Gader paa langt ncer ikke er bebygget; i ethvert Fald er der ifølge Bykonventionen Anledning til at faa ud* lagt nye Gader, nåar det maatte ansees ønsteligt. 3. Eierne af Borregaard er Englcendere og Trcelasthandlere; i den sidfte Egenstab har det ligefrem lagt i deres Interesse at gjøre Stedet saa lidet tiltrcekkende som muligt og derved at hindre den Konkurrance, der vilde opstaa ved Hidftytten af andre Trcelafthandlere. Denne Paastand afvise vi som et Produkt af en syg Fantasi. Bi stal bemcerke, at vi som Trcelafthandlere kun bestjceftiger ca. en Trediedel af Borregaards Sagbrug, - at vi altsaa er afhcengig af andre Trcelafthandlere for Bestjceftigelse af de to Trediedele. 4. Nceften lige siden Byens Anlceg har der været Stridigheder og ubehagelige Misforstaaelfer mellem Borregaards Eiere og Byens Autoriteter. Hertil bemoerkes, at disse Stridigheder ucesentligst har dreiet sig om Spørgsmaal fom vedkom Fattigvcesenet og Byfogden forfømmer at oplyfe, hvorvidt disse Spørgsmaal blive mere enkle ved Borregaards ' Indlemmelse i Sarpsborg. Til Slutning stal vi tillade os at bemcerfe, at siden OpHcevelsen af Sagbrugsprivilegierne har de gamle Sagbrug ikte danset paa Roser. Nabobruget Hafslund er at anse som nedlagt; Borregaard Brug magter at beståa i Konkurrancen. Saa meget kan vi imidlertid sige, at enhver Byrde, som bliver det paalagt, og for hvilken andre konkurrerende Brug er ftitaget, vil paastynde dets Fald." I Møde den 13de September 187? besluttede Sarpsborgs Formcend og Reprcrfentanter "vcesentlig overensstemmende med Kirke-Departementets Bemcerkninger", at Lov-Udkaftets § 4, dens to forste Passus, bliver faalydende: De Personer, som den 31te December 1876 opholdt sig inden de Strcrkninger af Tune Herred, som omhandles i § 1 og ikke derfrå er udstyttede til noget andet Sted end Sarpsborgs Kjsbstad inden Iste Januar 1879, stal fra sidstnoevnte Tid ined Henfyn til Fattigforftrgelfe, forsaavidt denne ikke maatte paahvile noget andet Fattigvcesen end Tllne Landsogns eller Borregaards Gods's, ansees hjemstavnsberettigede i Sarpsborgs Kjøbstad, medmindre de efter den nedenfor omhandlede Omordning af Borregaards Fattigvcesen kan ansees berettigede til Forftrgelse af dette. Denne Regel gjcelder uden Hensyn til, om Vedkommende i Mellemtiden har nydt Underftøttelse af Fattigvcesenet eller ikke. Borregaards Gods og Brug beholder indtil videre sit scerstilte Fattig- og Skolevoesen. Fra den Tid, da noervcerende Lov trceder i Kraft, stal dette Fattigvcesen gaa ind under Bestemmelserne i Lov om Fattigvesenet i Kjøbstcederne af 6te Juni 1863 § 30 (kfr. §29) og saalebes overgaa til et almindeligt Brugs-Fattigdistrikt. Skulde de til Borregaard horende Brug og industrielle Anlceg i det Hele eller for den overveiende Del blive nedlagte eller ikke blive drevne i 5 paa hverandre fplgende Aar, saa stal de Personer, som da ftemdeles er hjemstavnsberettigede til dette Fattigvcesen, ansees i Sarpsborgs By, forsaavidt de paa den Dag, da noevnte Virksomhed, saaledes som her angivet, ophsrer, eller, om de da maatte voere fravoerende, umiddelbart før sin Afreise havde fast Bopoel i de til Byen overførte Dele af Borregaards Gods. Med Henfyn til Lovndkastets §5 besiuttedes, at Ordet "beholder" overensstemmende med Kirke- Departementets Forstag ombyttes med "har"; endvidere besluttedes, at § 7 bliver faalydende: "Denne Lov trceder i Kraft Iste Januar 1879", samt at Tidsbeftemmelserne i de Ivrige §§ blive at forandre i Overensstemmelse hermed. 1878 Oth. Prp. No. 24. Angaaende Itbiribelfe af Kjsbftaben Sarpsborgi Graendftr. 24de September f. A, ytrer Sarpsborgs Formandstab, at det i alt Bcefentligt sinder at maatte henholde sig til den i den underdanigfte Anfogning af December 1875 givne Fremstilling af Sagen. I Anledning af de sidste Erklceringer fta Amtmanden af bde Februar 1876, Tune Kommunebestyrelse af 18de Juli og Borregaards Eiere af 7de August 1877, bemcerker Formandstabet Folgende: Nåar Amtmanden i Sarpsborgs Kommunebestyrelses Enighed i sin Tid i en videregaaende Udvidelse af Bygrcendfen, end Kommunebestyrelfen for Tiden andrager om, sinder et Motiv til ikke at anbefale det foreliggende Andragende om en mindre Udvidelfe, stal Formandstabet dertil attføre, at den da paatcenkte større Udvidelse neppe under davcerende Omstcendigheder ubetinget kan betegnes "at vcere forkastelig", men at Grunden til, at denne Bestutning ikke fastholdtes var dels Fryqten for de betydelige Udgifter, fom under forandrede merkantile Forhold, ialfald i ncermeste Fremtid, derved vilde paafsres Bybudgettet, dels ogsaa, at Fredriksstads Kommunebestyrelse frafaldt sin Tanke om at mode Sarpsborgs Byterritorium ved Toldgrcendfen. I Anledning af Amtmandens Bemcerkning om, at Sarpsborg tiltrcrnger Udvidelfe fydover mod Greager, altfaa over en Del af Alvim, men at han er uvis, om der paa denne Eiendom vil blive anlagt Iernbaneftation, oplyser Formandstabet, at Iernbaneftation paa Gaarden Alvim er bestuttet og Fundamentering allerede paabegyndt. Med Hensyn til Amtmandens 2)tring, om, at det maaste vil vcere rigtigt at medtage under Byen den saakaldte "Bytange", men at det, forinden Bestemmelse om Udvidelse tages, kunde vcere ønskeligt at kjende Virkningen af Iernbane-Anlcegget i det Hele paa Byens Forhold, attfører Formandstadet, at det anfer Bytangens Indlemmelse alene at vcere af ingen Interesse, hverken for Grcendfernes Regulering eller for Sandfynligheden af vordende industrielle Anlceg, saalcenge den øvnge forestaaede Del af Borregaard forbliver udenfor Byen, og at det ikke sinder nogen Grund til at afvente Iernbane-Anlceggets Virkninger. Hovedgaard med Brag indlemmes i Byen. Denne Del af Borregaard er nemlig, fom Kartet udvifer, faagodtfom omringet af Byterritorinm og, fom vel bekjendt, ligefom fremhcevet i stere af Sagens Dokumenter, afstedkommes derved mange Forviklinger i saavel offentlige som private Anliggender og det synes paatageligt, at under disse Forhold maa det vcere ynsteligt, at Byen og Borregaard underlcegges en og famme Iurisdiktion. Hvad specielt den foreliggende sidste Erklcering fra Borregaards Eiere angaar, henholder Formandstabet sig til sine tidligere Udtalelfer med Tilføiende, at det visselig forholder sig saa, at en vcesentlig Grund til, at Sarpsborg ønster sine Grcendfer udvidede, hidrorer fra Frygt for Virkningen af den formodede nye Skattelov, og da en faadan Lov, om den maatte emanere, hvilket vel tøv vcere at befrygte efter Lovens Vedtagelfe allerede paa sidste Storthing, vilde bersve den allerede for ved Skatter stcerkt bebyrdede Byes Indvaanere henved § af Bykassens ncervcerende Indtcegter, eller med andre Ord synes at maatte gjore Byens fremtidige Eristence tvivlsom, bør det saa langt fta at klandres, vel ansees for Kommunebestyrelsens ubetingede Pligt, at den, medens det enbnu er Tid, føcjer ved Udvidelse af Bygrcendfen ialfald at bevare en Del af de Indtcegter, hvorpaa dens Ekonomi er og ncermeft i Fremtiden maa blive at basere. Nåar det i de famme Eieres Erklæring er anført, at Tomter ikke ere blevne udvifte til Bebyggelfe i det Stwg, fom ligger i $3st for Hovedgaarden, vil — bemcerker Fermandstabet — enhver Med Forholdene bekjendt felvfylgelig finde, at Ingen under nuvcerende Forhold kan snste Tomt paa et faa ifoleret Sted af Byen. Hvad videre anfores, at Byen samtidig med Indlemmelsen af Borregaards Eiendom ogsaa skulde overtage sammes Fattig- og Skolevcrfen, da kan — ytrer Formandstabet — hertil i Almindelighed bemoerkes, at det for Borregaard felvfplgelig er uvcefentligt, om famme beholder sit fcerstilte Fattigvcefen fom Del af Byen eller fom Del af Landdistriktet, famt at de hidtil existerende Forviklinger i Skolevcefenet vil ordnes ved den nye Skolelov. Forpvrigt sinder Formandstabet denne Side af Sagen tilstrcrkkelig belyst i Kirke-Departementets Skrivelfe til dette Departement af 3.te August 1876, hvorhos det henvifer til Sarpsborgs Reprcesentant-Bestuwing af 13de September 1877. «nøaoenbe Udvidelse of «jsbftaden Sarpsborgs Grcendftr. bemcerker Formandstabet — alene til sin tidligere Erklcrring. Formandstabet tilføier til sit derom før Anbragte Følgende: a. Tune Herred fees af Folketcellingen fo« 1875 at have et Indvaaner-Antal af 7028 og at vcere Amtets folkerigeste Herred. Med Fradrag af de omtrent 900 Individer, fom bebor de Dele, fom agtes indlagte under Byen, vil Tune Folkemcengde blive omtrent 6100 og saaledes noest efter Glemminge (6519 Individer) Smaalenenes talrigste Herred. b. Af Amtets sidste Femaarsberetning fees det Kvantum Tømmer, som aarlig i Femaaret gjennemfnitlig er flødet til Sanne og Soli at udgjøre 31,729 Tylvter. Borregaard ....... 16,578 — Hafslund 35,412 — tilfammen 83,719 Tylvter. Exportstatten af det Kvantum heraf, fom gjennem Sarpsborgs Toldsted er udstibet til Udlandet, har efter den gjceldende Lovgivning tilfaldt Sarpsborgs Kommune. Ophører ved en ny Skattelov denne Exportstat at tilfalde Kommunen, vil Sarpsborg, som før og nedenfor yderligere er paapeget, tabe uerstattelige Subsistentsmidler, medens Tune Herred erholder fom nye Bestatningsmidler den hele Export af Flødningen til Sanne og Soli (omtrent 38 pCt.) og Skeberg Herred af Flødningen til Hafslund (omtrent 42z pCt.), hvorimod Sarpsborg ved Indlemmelfen af den foreflaaede Del af Borregaard kun bibeholder omtrent \ (19| pCt.) af den hidtil havte Bestatning af Exporten. c. Tune bliver fri for nogen Forpligtelfe til at overtage Borregaards Fattigvcefen i Tilfcelde Virkfomheden nedlcegges, idet Sarpsborg da paatager sig den efter Lovudkastets § 4. nødvendigt nderligere at udtale sig om de Modforestillinger, fom de forstjellige Interesser, der berpres ved den anftgte Byudvidelfe, har afstedkommet, da disfe i vcefentlige Punkter falder fammen med hvad ellers ved Byndvidelfer er fcrdvanligt. sin nawrlige Havn, Borregaards stere Fordele af Byen, Mangel af hensigtsmcrssige Byggetomter, navnlig i Sannefund, eller man tåger i Betragtning de allerede bestuttede eller endnu rimeligvis forestaaende Forandringer i Handels- og Skatte, lovgivningen, der, helt gjennemførte, vil saa vcesentlig berøre Byens bestaaende Forhold, at det, om ikke ialfald nogen Del af dens Indtcegter, fom derved vil bortfalde, bevares, ikke godt kan sees, hvorledes Byens uformuende Borgere stal kunne overlage at udrede de aarlig paakrcevendes Udgifter til Kirke-, Skole-, Fattig-, Brand-, Vand-, Politivcefen m. m. og de paadragne ikke ubetydelige Gjceldsforpligtelser, der alle ere af den Bestaffenhed, at de ikke kan formindstes. I Skrivelfe af 27de September 1877 ytrer Magistraten, at den ftemdeles er af den Anstuelfe, at den anføgte Udvidelfe i høi Grad er af Interesfe for Sarpsborg og tillige, i ethvert Fald med Tiden, vil vife sig at voere til Held for Borregaards Brug. Noest at henholde sig i alt Vcefentligt til Sarpsborgs Formandstabs ovenfor gjengivne fornyede Udtalelfe, indstrcenker Magistraten sig til nogle Bemlrrkninger med Henfyn til den Del af Borregaards Eieres Erkllrring, der fpecielt angaar hans Forestilling af 8de Januar 1876. Magistraten maa fremdeles holde paa, at Borregaard har de af den paapegede Fordele af Byanlcegget, og at det er ubilligt, at Bruget stal have disfe Fordele uden nogenfomhelft Udgift. Det flygtigste Blik paa Kartet maa — attfører den — vife, at faavel Bruget fom Hoved - gaarden har og maa have en vcrfentlig Del af sin Trasik gjennem Byens Gader, og at Bruget, om ikke Byen med sine Gadeanloeg var der, var nødt til felu at holde forstjellige Veie. I den af Borregaards Eiere paapegede østre Strcrkning findes en god Vei og mere behøves der ikke i dette Strøg, der for en stor Del er ustikket til Regulering og bymcessig Bebyggelfe. Med Hensyn til den Nytte, Borregaard antage3 at have af Sarpsborgs Politi, oplyser Magistraten, at det for en 8 a 10 Aar siden, altfaa forinden Sarpsborg endnu havde faaet noget ordentlig organiferet Politi, var stcrrkt paa Bane mellem Eierne af de hervcerende stsrre Brng at faa oprettet paa egen Belastning et Politiopsyn. MWM Oth. Prp. MWNH Udvidelse af Kjobftaden Sarpeborgs ©tænbfet. anden Maade, end at Trangen til en saadan Forføining ikke lcrngere er saa ftcerk, efterat Sarpsborg har faaet et ordentlig organiseret Politi. At Borregaards Eiere ikke ucegte — hvad de ligefrenl ere nødte til — mod Godtgjørelfe at give Byen Adgang til Vand og at faa Gader udviste, kan efter Magiftratens Formening ikke med nogenfomhelft Rimelighed anføres mod dens Udtalelfe om, at der fra deres Side Intet gjøres for at fremme Byens Bebyggelfe. Vistnok er det saa, at Borregaards Eiere kun beskjceftiger en Trediepart af Bruget; men de øvrige to Tredieparter bestjcrftiges af en tidligere Bestyrer af Bruget, der fremdeles, efter hvad der er noksom bekjendt, er den, hvem Eierne henvende sig til i alle vigtigere Spørgsmaal, Bruget vedkommende. Nåar Borregaards Skole- og Fattigvcefen bliver ordnet overensstemmende med Kirke-Devartementets Forslag og Bruget indlemmet i Byen, hvorved det bliver umuligt for Eierne ganste at styde Byen og dens Interesser fra sig, har Magistraten det bedste Haab om, at de Forviklinger, der hidtil har været mellem Byen og Bruget, vil ophøre. Amtmanden bemcerker i Skrivelse til Departementet af 13de Oktober 1877, at de fenere afgivne Erklcrringer ikke kunne hceve den af ham udtalte Tvivl om Berettigelsen af den ved Lovudkastet tilsigtede Udvidelfe, forfaavidt angaar Borregaards Indlemmelfe under Byens Jurisdiktion. De anforte Grunde for Indlemmelfen ere — anforer Amtmanden — fremdeles, at den Del af Borregaards Gods, som ikke tidligere er indlemmet under Byen, ligger omringet af dennes Grcendser, og at det vil vcrre af Vigtighed for Byens fremtidige Bestaaen at faa undergivet Borregaards Eiere Skattepligt til Byen. Hertil bemcerker Amtmanden, at det ved et Blik paa Kartet vistnok ser imderligt ud, at Borregaards Hovedgaard med underliggende Marker og tilliggende Skov Kulaas er omringet af Byen og ikke tilhorer denne, men at man vistnok alle» rede ved Byens Anloeg har feet dette, uden at man dengang fandt inod Borregaards Eieres Vnste og mod den Overenskomft, som med disse maatte trceffes, at burde forsoge den hele Landeiendom med tilhe<rende Bygninger indlemmet under Byen. Bebyggelse, som da allerede fandtes ved Gleng og ved Sannesimd, og efter den Udsigt, fom kunde haves til videre Bebyggelfe og Anlceg langs Glommen. Hvad *>er af Borregaard laa indenfor betragtedes som et, Landdistnktets Bedrift og Forhold vedkommende Terrcen, som det ikke var rimeligt at udtage af Landets Matrikul. Det er ikke godtgjort, at det til Byens Bedrift behøves, og Amtmanden kan derfor ikke finde, at Landdistriktet bør fratages den betydelige Matriwlskyld, som dette Terrcen har, iscer nåar Borregaards Eiere og Tune Kommune bestemt ndtale sig derimod. At der ved Indlemmelfe og ved den af Hensyn hertil forestaaede Bestemmelse angaaende Fattigog Skolevcesenet skulde kunne opnaaes en hensigtsmcrssig Ordning, som ikke paa anden Maade kan opnaaes, kan Amtmanden ikke erkjende. Amtmanden bemcerker videre, at han tidligere har udtalt sig for Udvidelsen af det med rød Farve betegnede Strøg af Alvim, der nu gjennemstjceres af Jernbaneanlegget, ligefom han har udtalt sig for Udvidelsen paa begge Sider af Glengshølen — Lande og Bytangen —; men ester hvad herom er ytret, at denne Udvidelse ikke vil gavne Byen, nåar ikke hele Borregaard indlemmes, sinder Amtmanden ogfaa at maatte udtale sig derimod. Imidlertid sinder Amtmanden, at der kunde vcere Grund til at indlemme den med rød Farve betegnede Del af Borregaard, der strcekker sig fra St. Marice Gade til Sarpfos, fom gjennemstjceres af Jernbanen og hvorpaa Borregaards Brug er beliggende, under Byen, faaftemt nogen Udvidelse kommer til at foregaa. Sluttelig tilseier Amtmanden, at saafrenlt Departementet maatte finde overveiende Grund til at Grcrndserne for Sarpsborg bør udvides, fom i Udkaftet forestaaet, bør hans Udtalelfer derimod ikke gives nogen afgjørende Indstydelse paa Sagens Udfald; Amtmandens Stilling byder ikke at modscette sig det af Sarpsborgs Vedkommende saa bestemt udtalte §2nste, medens den dog tillige byder ham at fremføre, hvad der af Henfyn til Landdistriktet og Forholdenes Natur synes at tale derimod. Det statistiske Centralbureau har paa Opsordring meddelt i Skrivelse as 12te Januar 1878 stigende Oplysninger angaaende Skattebyrden m. v. i Tune Herred og Sarpsborg By: "Herredet havde ester sidste FolketMing 7,028 Indbyggere. utn. rrp. No. py Angaaende Udvidelse nf Kjevftaden Garp«borg«. Greendser. Skatter for 1875, der er det sidste Aar, Hvorfor Opgave kan benyttes, udgjorde 35616 Kr. eller 5,07 Kr. pr. Individ, hvortil svarede for Smaalenenes Amts Bygder overhovedet 5,Ze Kr. pr. Individ. Herredets statbare Formue for famme Aar androg til 1764000 Kr., og der kom faaledes i Skat 2,02 Kr. paa hvert 100 Kr. Formue. I Smaalenenes Amts Bygder overhovedet var Forholdet 0,8o Kr. i Skat pr. 100 Kr. Formue. For Aaret 1874 var Forholdet i Tune 1,?i Kr. i Skat pr. 100 Kr. Formue og i Amtets Bygder overhovedet 0,8» Kr. i Skat pr. 100 Kr. Formue. Forovrigt bemcrrkes, at der i Herredet sindes flere Brug, der danne fcerstilte Fattig- og Skoledistrikter, hvortil der af Brugenes Vedkommende erlcrgges Bidrag, der ikke ere indtagne blandt ovenncevnte Skatter, paa famme Tid fom de i Brugenc liggende Formuer, hvis Etprrelfc forøvrigt ikke kjendes, heller ikke ere medregnede i ovennoevnte Formuesfummer. Den famlede Stprrelfe af anfyrte Bidrag var for Aaret 1874 18188 Kr., hvoraf der kom 13196 Kr. paa Borregaards Brug. Den antagne Ncering kjender man kun for 1876, for hvilket Aar den ved Optcrlling af Ligningsforretningen for Herredets Fattigdistrikt er befunden at udgjpre 1023184 Kr. Sammenholder man denne Sum med oveuucevnte Skattebelød, kommer der 3,48 Kr. i Skat paa hvert 100 Kr. i Ncering. I Sarpsborg udgjorde den famlede kommunale Skat for 1875 44876 Kr. Da Stedet efter sidste Folketcelling havde 3330 Indbyggere, og ved Skatteligningen for nysncevnte Aar den antagne Formue androg til 970000 Kr. og den antagne Ncering til 894000 Kr., konl der i Skat paa hver Indbygger 13,48 Kr., paa hvert 100 Kr. i Formue 4,63 Kr. og paa hvert 100 Kr. i Ncering 5,02 Kr. Den Tune Herreds forstjellige kommunale Kasser paahvilende Laanegjcrld udgjorde ved Udgangen af 1875, saavidt man af de forhaandenvcerende Opgaver kan erfare, 39700 Kr. eller henved 6 Kr. pr. Individ, hvilket svarer til, hvad Landkommunerne antages for Tiden gjennemfnitlig at skylde i Forhold til Folkemcengden. Desuden stod til Rest paa vedtagne Iernbanebidrag 18500 Kr. Kommunens Aktiva ved Udgangen af 1875 ere angivne som fplger: Kommunelokale 2200 Kr. Kirken . . . ..... . . . . ... 56000 - Andel i Prcestegaardsbygningen ...... Skolehufe . . 27280 Kr. Lcrrerjord 6760 - En Fattigvcefenet tilhorende Eiendom 1200 - Tilfammen 100040 Kr." Departementet stal tillade sig at forudstikke følgende Bemcerkninger: Den ved naadigst Kommisforium af 29de August 1837 nedsatte Kommission angaaende Anlcegget af en By ved Glommen foreslog, at Byen stulde anlcrgges paa Glommens vestre Side omfattende blandt Andet ogfaa Borregaards Brug ved Sarpsfosfen. Hertil stuttede sig den Storthinget i 1839 forelagte Kongelige Proposition, medens Loven af 9 August 1839 ncevner "en Strcekning ved Glommen, i Nærheden af Sarpsfosfen, paa Borregaards, Sannefunds, Hafslunds og ftere Eiendommes Grunde", altfaa ikke alene paa vestre men ogsaa paa østre Side af Glommen. Efter vidtløftige Undersøgelfer blev den til Grcendsernes Op gang nedsatte Kommission staaende ved at forestaa Grcrndferne faftsatte saaledes fom af den første Kommission forestaaet, dog med Udelukkelfe af Bruget (Departements-Tidenden for 1840 Side 331—343). Efter den Sagen nu vedlagte Protokol over Kommissionernes Forhandlinger ytrer Grcendfe-Kommisstonen sig i dens under Ilte til 18de Februar 1840 afgivue Indftilling til endelig Fastscettelse af Grcrndferne saaledes (Protokollen Side 34): "Formedelst Fattig- og Stolevcrfenet vilde det vistnok vcere af Vigtighed, at Borregaards Brug blev inddraget i Byens Territorium, saaledes fom af forrige Kommission forestaaet, ligefom og Borregaard og den dertil ncermest beliggende Mark, men da Grundeieren har modsat sig saadant, tror man ikke videre at burde inhcerere dette" jfr. ovenncrvnte Departements - Tidende Pag 342. Efter derncest at have omh andlet et andet, mindre vcesentligt Grcendsespørgsmaal, med Henfyn til hvilket Kommissionen heller ikke fandt at burde modfcette sig Borregaards Eieres £rnste, stutter Kommissionen saaledes: "Disfe (Grcrndferne) blive saaledes de af den celdre Kommission forestaaede, med Undtagelfe af Bruget, efter Borregaards Eieres Paastand. r Oth. Prp. No.M , A»gaae«de Udvidelse af Kjsbstaden Sarpsborgs Grcendfer. Borregaard med tilliggendeMark underlagdes Byens Iurisdiktion, hvorved Byen vilde erholde naturligere Grcendser." Forfaavidt Borregaards Eiere have paaberaabt sig "Bykonventionen", stal Departementet bemcerke, at der ikke af ncevnte Forhandlingsprotokol eller af de underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for de ovenfor citerede Resolutioner af 6te Mai og 4de August 1840, kan erfares at vcere afstuttet anden Overenskomst med Borregaards Eiere, end den, fom ved nye Byanlceg pleier at afstuttes med vedkommende Gnmdeiere, hvori fastscettes, hvad der stal gjcelde for Afstadelse af Grund til Gader og Udvisning af Tomter til Bebyggelse m. v. Med Hensyn til Bestemmelserne i dm Kongelige Resolution af 9 Marts 1859 Post 3 om, at der ved Befcettelfen af Sarpsborgs Sognekald staltages Forbehold om, at den vordende Sogneprcrft ftal sinde sig i, at Borregaard i geistlig Henseende henlcegges til Sarpsborg og i Post 4 om, at der, indtil Borregaard forenes med Sarpsborg, stal midlertidig udredes et Lonningsbidrag til Sarpsborgs Sogneprcrft af Oplysningsvcefenets Fond, stort 100 Spd., hvilket Belyb befaledes opført paa det Budget, der skulde forelcegges nceste Storthing, erfares af Kirkedepartementets underdanigste Foredrag, der ligger til Gmnd for Refolutionen, at Borregaards Indlemmelfe i Sarpsborg i geistlig Henfeende var anbefalet af Stedets Magistrat og Kommunebestnrelfe samt af vedkommende Provst og Stiftsdirektionen. Med fpecielt Henfyn til de Betcrnkeligheder, som i Almindelighed ere forbundne med en Forrykning af Overensstemmelsen mellem den geistlige og verdslige Inddeling og de Bansteligheder, fom for Tilfceldet fandsynligvis vilde opstaa med Henfyn til Kommunalvcesenet og det konftiwtionelle Valgvcrsen samt navnlig i Betragtning af den Tid, som Forhandlingerne om disse Punkter vilde krcrve, fandt ncevnte Departement at burde udtale sig for — som dm for Tiden hmsigtsmcessigste Ordning — at Sarpsborg alene overgik til et eget Sognekald, dog faaledes at der gjmnem et Forbehold ved Embedets Bescettelse aabnedes Adgang til ester ncermere Forhandlinger desangaaende at forene Borregaard med samme. Af Departements-Tidenden for 1876 Side 72? sees, at samme Forbehold er indtaget i dm sidfte Bekjendtgje<relse om Ledighed i Sarpsborgs Sognekald. ovenfor er gjengivet — har bemcerket, at Sarpsborg fortiden ikke har nogen direkte Fattigstat, har Departementet ved Bmyttelfe af Extrakt af Bykasferegnstabet for Sarpsborg 1876 (hvilken man har erholdt udlaant sta det ftatististe Centralbureau) erfaret, at Brcendevinsafgiften ncevnte Aar har udgjort et større Betøb eud Fattigskatten. Byens Indtcegter i det ncevnte Aar have udgjort omtrent 28,670 Spd., hvoraf Bygningsstat omtr 780 Spd. Grundstat 0 — Formuestat 230 — Nceringsstat 6670 — Brcendevinsstat . 4000 — Bl- og Vinafgift 525 — Afdrag paa og Betaling af udeftaaende Fordringer 1509 — Renter 222 -^ Leie og Brugsafgifter af faste Gendomme 1148 — Skolepenge 1943 — Laanefummer oppebaarne i Aarets 8øb.*) 10000 — tilf. omtr. 27,000 Spd. De vcesentligsteUdgifter var: Fattigvcesenet omtr. 3100 Spd. Iustitsvcesenet . 1991 — Offentlige Arbeider - 1334 — Bidrag til Statens Beivcesen . - 230 — Gadebelysning - 273 — - 1172 — Andre Skoler - 2666 — Kirkelige Anliggmder . . . . - 518 — Sundhedsvcesen . - 365 — Kommunebestyrelsen ..... - 184 — Byens Eiendomme - 656 — Bygningsvcrfen - 445 — Skydsvcesen . . - 100 — Renter og Afdrag paa LaaN . - 2456 — Iernbanebidrag - 500 -^ Indsat i Sparebank - 10855 — 26700 Spd. Efter hvad Departementet underhaanden har erfaret udredes Bygningsstatten med Vre (20 Skill.) pr. 400 Kroner (100 Spd.), medens der ikke er nogen Grundstat. *) KaSse-Veholdning ved AaretS Udgang omtr. 11300 ©pd., ved Aarete Vegyndelse omtr, 600 Spd. Angaaende Udvidelse af Kjsbstaden SarpsborgS Gr«ndstr. angives at have sin Hjemmel i en i sin Tid afgiven Kommunebestutning, idet der ikke for Sarpsborg existerer nogen fcerfkilt Lov om Bystatten. Det forekommer Departementet, at der i den af Sarpsborgs Magistrat og Kommunebestvrelfe indgivne Anfpgning og de vderligere Udtalelser, hvormed de have ledfaget den, er leveret en fyldestgjærende Begrundelfe for af en Udvidelfe af Sarpsborgs Territorium. Dette gjcelder fortrinsvis den Udvidelfe, fom vedkommer Borregaards Hovedgaard med tilliggende Jordeiendom. Det stjonnes ikke at kunne bestrides, at det faavel i geistlig fom i verdslig Henfeende maa voere uheldigt, at Borregaard, skjønt beliggende midt i Sarpsborg, hører til Tune Prceftegjceld, Herred og Thinglag. Allerede i den ovenncevnte Indftilling af 1859 fees det af Magistraten i Sarpsborg at vcere fremhcrvet, at Borregaards Beboere maa gaa gjennem Byen og for det meste forbi Byens Kirke for at komme til Tune, faaledes at det formentlig med Vished kan forudfees, at de ville foge til Sarpsborgs Kirke, hvad enten de høre did eller ei. Man maa gaa ud fra, at Sogneprcesten i Sarpsborg bedre kan varetage, hvad der paahviler Prcesten med Henfvn til Skole- og Fattigvcrfen paa Borregaard end den fjernere boende Sogneprcest til Tune. Det samme gjcelder Sarpsborgs Politi, Dommer og Magistrat i hvad dem vedkommer i Modfcewing til Fofled og Sorenstriver i tilftødende Landdistrikt. Departementet antager, at Spørgsmaalet forfaavidt kun er et Tidsfpørgsmaal. Den Uregelmcessighed, hvorom her handles, foreftndes, faavidt vides, ikke i nogen anden By her i Landet. Det omvendte Tilfcelde, — at nogen Del af Bv ligger adstilt fta denne ude i Landdistriktet — fandt Sted i Arendal og er nvlig retter (Lov af 28de Marts 1874). Det er vift ikke mindre uheldigt, at Del af Landdistrikt ligger inde i By og omgivet af denne. Betragter man den nu gjceldende Ordning ligeoverfor Nceringsforholdene og Departementets Cirkulcerer af 23de Mai 1871 og 12te August 1872, er det klart, at der kan vcere end større Opfordring for en By til at indlemme i sig deslige inde i Byen liggende Landstrcekninger end til at udvide de ydre Grcendser. Indlemmelse i Byen bliver en Udvidelse af dens Grcendfer udåd. Forfaavidt beror Spørgsmaalet altid i nogen Grad paa et Skjøn og de Grunde, der hentes fta Loven om Frigivelfe af Handel og Haandvcerk i Byomgioelferne af 25de April 1874 og fta en eventuel Forandring i Bystatlovens § 3, forfaavidt angaar Bestatningen paa Udstibning, ville fcerligen ved en By med Sarpsborgs eiendommelige Beliggenhed nødvendigen ftemkalde Strid i Interesfer og Meningsforstjel. I det Oplyste om de til Indlemmelfe forestaaede Strcekningers tiltagende Bebyggelse (Strøget om Spikerbugten og en Del af Alvimgaardene), deres Bekvemhed for Lastepladse (Kommunens Eiendom fydøstre Alvim) og for industrielle Anlceg (Lande, Bytangen og den Del af Borregaard, der ligger ncer Sarpsfossen), sinder Departementet Grund til at antage, at det er for det Almene tjenligst, at ogfaa disse Strcekninger optages i Byterritoriet og derved komme til at indlemmes i Bykommunen og til at have geistlig og verdslig Embedsmyndighed stelles med Byen. Med Henfvn til de af Borregaards Eiere gjorte Indvendinger mod Udvidelfen fkal Departementet nedenfor omhandle famme i dets Bemcerkninger til Lovudkastets §§ 4 og 5. Hvad Tune Herred angaar, sinder Departementet under Henvisning til de ovenfor indtagne Oplvsninger fra det statiftlsie Central-Bureau, at den Formmdstelfe i Matrikulstylden, fom Frasiillelsen af Borregaard og de andre Eiendomme vil medfare, ligefaalidt her som ved tidligere lignende bor tillcrgges afgjprende Betydning. I denne Forbindelfe stal Departementet bemcerke, at der blandt Sagens Dokumenter foreligger en Erklæring fra Tune Formandstab af 6te September 1875, hvori Formandstabet fom Svar paa et fta Sarpsborgs Magistrat ftemfat Spsrgsmaal af I5de Juni f. A. om, hvilke Skattebelob Borregaards Brug i de sidste 3 Aar aarlig har erlagt til Tune Kommune, har meddelt, at faavidt Formandstabet bekjendt har der ikke nogensinde af Borregaards Brug været erlagt Skat til Tune Kommune. Dette maa formentlig forstaaes om Borregaards Br ug alene i Modfcrtning til den hele Borregaards Eiendom, af hvis Matriwlstyld der — efter anstillet Underfsgelfe i det statististe Centralbureau — erfares at vcere i 1875 erlagt blandt Andet faavel Kirkestat fom Herredsstat. 1878 n+h Pi*n M» ' '«M Uln. rrp. NO. Z4. f; ' Angaaende Udvidelse of Kjsbstaden Sarpsborgs Gr«ndser. stat Departementet bemcrrke Folgende: ad § 1. en Redaktionsforandring. citerede Hpiesteretsdom af 17de November 1874 (indtaget i Retstidenden for 1875 No. 3 Side 33—41) fammenholdt med en tidligere Hsiefteretsdom af 21de November 1856 (indtaget i Retstidenden for 1857 No. 1, Side 7—12) fees, at Borregaards Fattigvcefen er blevet til fom fcerstilt ifølge en Overenskomst af 21de November 1864 mellem Tune Fattigvcefen paa den ene Side og Eierne af de tvende i Prcestegjeldet beliggende Herregaarde, Holleby, Sanne & Soli og Borregaard paa den anden Side, gaaende ud paa at Eierne "herefter skulde fade sine egne Fattige, hvorimod hverken Proprietcrrerne eller deres Bender og Husmcend paa deres Gods og Grund svarer Noget til Sognets Fattigkasse fra den Tid. ." Til Fordel for de ved Borregaard vcerende Brugsarbeidere og deres Enker m. V. findes tvende Stiftelfer. "Det Hotterste" Legat med Kapital 4,000 Kr. og den "Wesfelste Hjcrlpeog Enkekasfe" med Kapital 5,000 Kr., hvilke Summer indeftaa i Borregaard og forrentes med 5 «V, (Se Norste Stiftelfer, 2den Del Side 159 ffg., og 3die Del Side 258—59). Ifolge meddelte Oplysninger af Kirkedepartementet udgjorde Udgifteme til Fattigvcefenet i Borregaards Fattigdiftrikt i 1874 3,031 Spd. " h - 1875 3,059 — 76 - - 1876 3,028 — 68 - Udgifterne i 1875 ere dcrkkede faaledes: Borregaards Tilstud .... 2,920 Spd. 19 h "Balance af Enkekasfen" . . 117 — 36 - Mulkter, Afgifter m. m. . . 20 — 21 - Erftatninger 2 — " - 3,059 Spd. 76 h og i 1876 faaledes: Borregaards Tilstud . . . 2,829 Spd. 110 h "Balance fra Enkekasfen" . 152 — 48 - Mulkter m. m 46 — 30 - 3,028 Spd. i 1874 389 Spd., hvoraf Arbeiderne udredede 55 Spd. - 1875 410 — — — " - - 1876 427 — ■— — 76 - Hvad Borregaards fcerflilte Fattigvcefen aNgaar, have — fom ovenfor anfart — Borregaards Eiere udtalt fig for, at det byr nedlcegges eller gaa ind i Sarpsborgs Fattigvcefen. Departementet er ikke utilbsieligt til at antage, at dette i fig felv vilde vcere det hensigtsmcessigste, og det synes at vcere et billigt Krav fra Borregaards Eieres Side, at disfe, nåar Hovedgaarden og Brugene mod deres Villie drages ind under Kjpbstaden, ikke i Fattigvcefenets Anliggender stulle vcere anderledes eller uheldigere stillede end Kjpbstadens pvrige Indbyggere. Men i Sagens nuvcerende Stilling haves formentlig ikke faadant Overfyn over de hermed fammenhcengende Forhold, fom maa agtes npdvendigt, derfom man ikke stal udfcette fig for, at en Lovbestemmelfe fom den antydede kunde faa andre Fplger end de tilsigtede. Som oven forklaret er Borregaards Fattigvcefen af en eiendommelig, fta Lovgivningens Forudfcetninger afvigende. Art, idet det baade er et Brugs- Fattigvcefen, til hvilket Hjemftavn vindes, faaledes fom ellers ved Vcerker og Brug, ved Arbeide i Brugets Tjenefte, og et territorialt Fattigvcefen med visfe faste Grcendfer, til hvilket Hjemstavnsret kan vindes fom til Fattigdistnkter i Almindelighed, ved stadigt Ophold inden dets Grcendfer. Nåar Departementet nu sinder Betcenkelighed ved uden ncermere Granskning af Forholdene at indtage en Bestemmelse om, at Borregaards Fattigvcesen skal overtages af Sarpsborg, har man navnlig for Vie Muligheden af, at ikke alle de til Borregaards Fattigvcefen hjemstavnsberettigedePerfoner ere bofatte inden de forestaaede nye Grcendfer for Kjsbstaden. Det er faaledes ikke oplyst, om det er hele Borregamds Gods, fom nu forestaaes indlemmet i Sarpsborg; fom Sagen foreligger, ledes man fnarest til at tro, at der under Borregaards Gods og dermed under dets Fattigdiftrikt endnu kan hore andet, i dm tilbageblivende Del af Tune beliggende Jordegods. Dette kunde det da umulig vcere Meningen at indlemme i Sarpsborgs Fattigdiftrikt. Men det er ogfaa en noerliggende Mulighed, at Perfoner, fom have vundet Hjemstavnsret til Bruget ved Arbeide i dettes Tjeneste, kunne vcere bofatte (hvad enten paa det tilliggende Jordegods eller andetsteds) i Fattigdistrikter udenfor.Sarpsborgs nye Grcendfer. Angaaende Ndvidelse af Kjebftaden Sarpsborgs Grcendser. vcere høtft ubilligt og stride mod den Fremgangsmaade, som er fulgt i alle lignende Tilfcelde, at flytte Forfprgelsespligten af disse ikke til Kjobstaden hørende Personer over paa Sarpsborg. Paa den anden Side maatte det kaldes ubilligt ligeoverfor vedkommende Landdistrikter uden Varsel og uden at fylge Anvisningen i Bergverkslovens § 65 at overføre Forførgelfespligten af Fattige, fom have Hjemstavnsret til Borregaard, paa dem. Det antages derfor at vcere det Rimeligste at udfcette Afgjørelfen af Spørgsmaalet om Nedlceggelfe af Borregaards Fattigvcesen, indtil de herhenhørende Forholde ere granstede i ønstelig Udstrcekning, og de Vansteligheder, som derunder mulig reise sig, kunne finde sin Løsning paa en lempelig Maade. Departementet antager, at der vil ske alle berettigede Interesser Fyldest, nåar der i Loven optages en Beftemmelse om, at Borregaards Gods og Brug stal beholde sit scerstilte Fattigvcesen, indtil det, paa Ansk<gning fra Eierne, efterat vedkouinlende Kommunebestyrelser ere he<rte, af Kongen fastfcettes, at de skulle indlemmes i Sarpsborg, og saaledes, at det tillige overlades Kongen at fastfcette fra hvilken Tid, med hvilke ncermere Befteinmelfer eller i hvilken Udstrcekning Indlemnlelsen stal foregaa. Departementet skal kun tilfeie, at det her foreliggende Sporgsmaal antagelig vil frembyde endel Detailler, fom formentlig hensigtsmcessig egne fig til Afgjorelfe paa denne Maade. I den af Kirke-Departementet foreslaaede og af Sarpsborgs Kommunebestyrelse vedtagne Redaktion af § 4 er Mgangspunktet lagt 2 Aar tilbåge fra Lovens Ikrafttrceden istedetfor som almindelig 1 Aar. Den 2aarige Termin forekouimer kim i en eneste af de mange i senere Tid udkomne Byudvidelseslove, nemlig i Loven om Aalesunds Udvidelse af 3die Juni 1874 § 5, medens samtlige de svrige Love have den laarige Termin. Den 2aarige Termin var overensstemmende med Kirke-Departementets Forslag optagen i den Kongelige Proposition til Lov om Moss Byes Udvidelse, men blev ester Forstag af vedkommende Storthings-Komite forandret til laarig (Sth. Forh. for 1875, 6 Del, Indst. og Best. O. No. 16, Side 17). med Forudscetningen om, at Nedlceggelsen af Borregaards Fattigvcesen betinges af Kongelig Afgjørelfe formentlig vil vcere overstødigt i §en at indtåge den deri foreslaaede Beftemmelse om, hvorledes der stal forholdes i Tilfcelde af, at Bruget nedlcegges eller dets Drift standser. Hvad Borregaards scerstilte Skolevcesen angaar, indsees der ikte i og for sig at kunne vcere synderlig Betcenkelighed ved uden Videre at imskomme Borregaards Eieres Ønske om at indlemme samme i Byen. Foruden at der imidlertid ogsaa er nogen Mulighed for, at der i den tilbagevcerende Del af Landdistriktet kan vcere Børn, for hvilke det paaligger Brugseierne at holde Skole, stal det bemcerkes, at nåar Dele af et Landdistrikt indlemmes i en By, anfees det ellers scedvanligt som en Selvfolge, at Skolehuse og lignende offentlige Bygninger ogsaa gaa over til Bykommunen. Efter hvad man tror at vide, har Borregaards Bmg sit scerstilte Skolehus; men da dette egentlig maa siges at tilhøre Borregaards private Eiere, maatte der formentlig scerlig Bestemmelse (om hvilken Departementet ikke uden udtrykkeligt Samtykke fra Eierne vilde fremscette Forslag) til, for at vedkommende Hus eller Eiendom skulde tilfalde Sarpsborgs Kommune, hvad denne formenes at maatte have billigt Krav paa til Gjengjeld for, at den overtager Bruqets Skolevcefen. Man antager det derfor retteft i Loven at optage en Beftemmelse, hvorefter Borregaard stal have sit scerstilte Skolevcesen, indtil det paa samme Maade forn ovenfor for Fattigvcesenet foreslaaet, af Kongen bestemmes at skulle forenes med Byen. då § 5. Der er af Borregaards Eiere gjort den Bemcerkning, at da «Skoleskatten er en Del af Byskatten, vilde de, nåar Borregaard skal Have eget Skolevcesen, komme til at betale Skolestat tvende Gange. Departementet stal Hertil bemcerke, at man ved at give Beftemmelse om, at de paa de indlemmendes Strcekninger boende Perfoner med Hensyn til Skattepligt stulle ansees henhsrende til Sarpsborg By det Tilloeg "dog med de Modiftkationer, som styde af, at Borregaard har sit eget Fattig- og Skolevcesen", er gaaet ud fra, at der ved Ligning af Nceringsstatten maa blive tilstaaet en saadan Lettelse, som svarer til den Udgift, som for Vedkommende flyder af, at Borregaard har sit eget Skolevcesen. 1878 Oth. Prp. No. 24. Angaaende Udvidelse af Kjsbftaden SarpSborgs Grcendser. ad § 6. Af offentlige Tjenestemcend er det alene Politimesteren i Sarpsborg, der, som ansat ftr den Kongelige Resolution af 31te Inni 1869, kan gjore Krav paa Erstatning. Politimesteren har begjcert en foroget Lonning af 1200 Kroner, i hvilken Anledning Sarpsborgs Kommunebestyrelfe i Mpde den 13de September 1877 har vedtaget, i Tilfcelde at ndrede en Andel af Forh^ielfen. I Henhold til der af Statsraadets Ivrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes. indstilles underdaningft: At det naadigst maa behage Deres Majestcet at bifalde og med Hsieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til det nu forsamlede Storthing angaaende Udfcerdigelse af en Lov om Udvidelse af Kjsbstaden Sarpsborgs Grcendser. Angaaende Udvidelse af Kjsbstaden Saipsborgi Grcendser. Hans Kongelige Majestoets naadigste Proposttion til Norges Riges Storthing angaaende Ubfaerdigelst af en Lov om Udvidelse af Kjobstaden Sarpsborgs Grcendstr. Vi Oscar, af Guds Naade Konge tilNorge og Sverige, de Gothers og Venders, Gjsre vitterligt: Bilage indbyder Hans Majeftcet Storthinget til at fatte Bestutning til Lov om Udvidelse af Kjsbstaden Sarpsborgs Groendfer, overensstemmende med vedlagte Udkast. Hans Kongelige Majeftcet forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Jnbeft velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 23de Februar 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. 8.) 1878 Oth. Prp. No. 24. • Angaaende Udvidelse of Kjebstaden Sarpsborgs Grcendser. til Lov om Udvidelse af Kjobstaden Sarpsborgs Grcendfer. 8 i. Følgende Strcekninger af Tune Herred mdlemmes i den ved Lov af 9de August 1839 oprettede Kjpbftad Sarpsborg: a. den Sarpsborgs Kommune tilhsrende Eiendom Alvim fydoftre, Matr.-No. 91, L.-No. 4; b. Strcrkningen mellem fprstncevnte Giendom i Veft og Torsbcek i Øft, begrcendfet mod Syd af Glommen og mod Nord af en Linie nordenfor Iernbanelinien, folgende denne i 250 Alens Afftand, nordenom Iembanestationen og derfta i samme rette Linie til Torsbcek; c. alt af Borregaards Gods, fom ligger indenfor be nuvcerende Bvgrcendfer, med alle industrielle Anlceg, famt den Borregaards Gods titøørende og til de nuvceredne Bygrcendfer ftødende Halvø Bytangen, hvorved Glommen bliver Nyens Grcendfe ogsaa fra Torsbceklens ttdføo i famme til Bytangens nordre Pynt; 6. den Strcekning, der ligger indenfor Limen tmkken fta Byens nuvcerende Grcendfe ved Kurlandskjcernet i ret Linie mod fydøftre Hjørne af Pladfen Kjelshaugen, derfrå ret til Flagstangen paa Landeaasen og videre ret over denne Aas til Brom over Tyveklobcekken paa Veien til Gaarden Maugesten, derfta ftlgende Tyveklodalfsret til Glengshl»len og videre i ret Linie over Glengshe<len til Bytangens nordre Pynt. §2. bestemme samt ved lovlige Skifte- og Skjelftene at udvise under en Forretning, afholdt af de Mcrnd, som Kongen dertil udncevner, saa betimeligt, at den senest inden Udgangen af Aaret 1878 af Kongen kan vcere ftadfcestet. §3. De Dele af Tune Herred, som komme til at ligge indenfor de i § 1 omhandlede Grcendfer, stal fra Iste Januar 1879 udgaa af Landets Matrikul og i enhver Henfeende henh5<re under Kjsbstaden Sarpsborg; dog stal dette ikke have nogen Indstydelfe paa den Odel, fom for Tiden maatte hvile paa nogen Jord, der i Fplge heraf overgaar fta Landet til Kjøbstaden. §4. "■■ De Perfoner, som den 31te December 1877 opholdt sig inden de Strcekninger af Tune Herred (med Undtagelse af de under Borregaard hsrende), som omhandles i § 1, og ikke derfta ere udflyttede til noget andet Sted end Sarpsborg Kjøbstad inden Iste Januar 1879, skulle fra sidstncevnte Tid med Hensyn til forsaavidt denne ikke maatte paahvile noget andet Fattigvcesen end Tunes, anfees hjemstavnsberettigede i Sarpsborg Kjøbstad, og det uden Hensyn til, hvorvidt Vedkommende i Mellemtiden har nydt Fattigunderftøttelse eller ikke. Ved Siden heraf stulle dog de Lovbestemmelser, som tillcegge Hustruen Mandens og Børnene Forceldrenes Hjemftavnsret, bringes til Anvendelfe, faaftemt Manden eller Forceldrene ere i Live, nåar de i ncrrvcerende § omhandlede Strcekninger gaa md under Kjøbstaden. MWU Prp. «n. Borregaards Gods og Brug beholder sit soerstilte Fattig- og Skolevcesen, indtil det paa Anftgning fra Eierne og efterat vedkommende Kommunebestyrelser ere he>rte, af Kongen fastscrttes at samt fra hvilken Tid, med hvilke ncermere Bestemmelser eller i hvilken Udstrcekning de stulle indlemmes i Sarpsborg. § 5. Sarpsborgs By og blive at iligne henholdsvis Nceringsog Fattigfiat eller Noeringsstat alene i Lighed med Kjsbstadens pvrige Indvaanere. Dog stulle de Perfoner af Tune Herred, fom inden 15de Oktober 1878 flytte udenfor den nye Bygrcrndfe, vedblive at fvare Skatter til vedkommende Landdistrikt og ikke til Sarpsborgs By. §6. De Erftatningsbelob i Anledning af heromhandlede Iurisdiktionsforandring, fom i Tilfcelde udkrceves til offentlige Tjenestemcenb, udredes af Statskassen. § 7. Denne Lov trceder i Kraft Iste Januar 1879. m- Oth. Prp. No. 24. p| Angaaende Udvidelse af Kjsbstaden Sarpsborg? Greendser. Oth. Prp. No. 25. (1878). Om Udfærdigelse af en Lov angaaende Brugs Sammenføining m. V. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af l9de Februar 1878, som ved Kongelig Resolution af 23de Februar 1878 naadigst er bisaldt. Ved Paragraf 37 i Lov af 6te Juni 1863 om Matrikulens Revision er Lov af 17de December 1636 om Indfprelfe af den nye Matrikul § 1 første og andet Punktum faavelfom §§ 2 og 3 ophcrvet fra den Tid at regne, da den ved fprstnoevnte Lov anordnede reviderede Matrikul trceder i Kraft, idet Indholdet af disfe Bestemmelfer er gjort overflsdigt ved de Bestemmelser om den reviderede Matrikul, fom ere indtagne \ Loven af 6te Juni 1863. De Dele af Loven af 1836, fom ftemdeles staa uophcevede, indeholde Regler for Sammenfoining af Brug (§ 4) og for Forandring af Eiendommes Navne (§ 5) famt et Forbehold om at Indfprelfen af den nye Matrikul ikke medfurer Forandring i før gjceldende Love med Henfvn til Jords og Skovs Udsttftning af Fcelledsstab og med Henfyn til jorddrotlige Rettigheders Beregning. Hensyn til Revisionen kunne ftemkalde Urede i Matrikulen. Men idet man paa Grund heraf tillader sig at indgaa med underdanigst Foredrag om at naadigst Proposition angaaende et hertil sigtende Lovforstag maa forelcegges nu foriamlede Storthing, troer man det hensigtsmcrssigt tillige at inddrage under Behandlingen de ovrige gjenstaaende Bestemmelser af Loven af 17de December 1836 og hvad enten disse ftemdeles høv bibeholdes eller gjengives i en forandret Form, optage de tilsvarende Forskrifter i Lov-Udkastet, saaledes at Loven af 1836 fnldstcendig kan ophceves. Ved de specielle Bestemmelser man i denne Anledning tillader sig at forestaa, over hvilke Iustits-Departementet har vceret givet Anledning til at udtale sig, og med Henfyn til hvis Indhold man henvifer til underdanigst vedlagte Lov- Udkast, stal Departementet gjote folgende Bemcrrkninger. ad §§ 1-3. Paragraf 4 i Lov af 17de December 1836 om Indforelse af den ifølge Lov af 17de August 1818 istandbragte Matrikul er saalydende: "Det paaligger den Eier, som ønster flere Brug sammenføiede til eet, at gjøre Mftlig Anmeldelfe derom til vedkommende Foged, som imod lovbestemt IndMvningsgebyr beførger Forandringen indført i Oppebørfels-Registeret og Kassebogen. Alene Eiendomme, der med Attest fta Stedets Lensmand eller ved lovligt Thingsvidne bevifes at ligge i famme Thinglag, grcendfe umiddelbart til hinanden og bruges af en og famme Bruger, kunne vcere Gjenstand for faadan Sammenføining. For Meddelelsen af faadan Attest tilkommer Lensmanden 32 Skilling." Som det naadigst vil fees, er den Betingelse, for at Sammenfoining kan foregaa, som knytter sig til vedkommende Brugs Beliggenhed i famme Thinglag, ikke i Overensstemmelfe med Forstriften i Lov af 6te Juni 1863 om at den reviderede Matrikul stal inddeles efter Herrederne. Som paapeget er der imidlertid ogfaa andre Grunde tilstede for en Forandring i Reglerne for Brugs Sammenfoining og en videre gaaende Omarbeidelfe af disfe Regler end Rettelfe af den paapegede Uoverensstemmelfe medforer. I den kongelige Proposition til Lov af 17de December 1836 var Lovens § 4 fonnet faaledes, at Eieren, fom jrnstede Sammenføining af flere Brug, fkulde lade thinglcefe en Deklaration derom, hvilken fkulde forevifes Fogden. Fordringen om Legitimation for at vedkommende Eiendomme bmges af en og famme Person, fandtes ikke i Propofitionen; derimod havde denne en Slutnings- Bestemmelfe, at forfaavidt der af de Brug, fom fammenfpies, maatte svares Byrder, der reparteres efter andre Maalestokke end Matrikulstylden, fkulde Sammenftielfen ingen Forandring gjøre i de Forpligtelfer, hvilke de fom fcerstilte Brug forhen havde. Vedkommende Storthings-Komite, der havde Sagen til forberedende Behandling under vet ordentlige Storthing i 1836, forestog Paragrafen affattet faaledes, fom den nu lyder i Loven. Odelsthinget bifaldt Komiteens IndMing med den Forandring, at Fordringen om en og famme Bruger stulde udgaa, og at Paragrafen stulde erholde et Tillceg om, at Sammenfpiningen altid stete med Forbeholdenhed af vedkommende Panthaveres Ret til at realisere de Dele af den famlede Eiendom, hvori der, for Sammenfpiningen fandt Sted, var givet Sikkerhed. Paa Grund af Storthingets Oplosning kom Sagen ikke dengang til Lagthingets Behandling, men blev fta Nyt behandlet paa det famme Aar fammentrcedende overordentlige Storthing. Storthings-Komite optog Komite-Indstillingen til det foregaaende Storthing og fastholdt altfaa, at Eiendomme, for at kunne fammenfoies, maatte bruges af en og famme Bruger, fom det anftrtes, for at ikke Eiere af Brug, fom vare under fcer- Mt Drift, stulde benytte sig af Adgangen til Sammenfoining i den Hensigt at unddrage endel af Brugene for pligtig Deltagelfe i offentlige Vyrder, fom udrededes efter anden Maalestok end Matrikulen, f. Ex. Veiarbeidspligt efter Lov af 24de Juli 1824 § 12. Komiteen fandt derhos det af forrige Storthings Odelsthing til Bestemmelfen foiede Tillceg overflodigt. I Odelsthinget bifaldtes Komiteens Forstag dog med den Forandring, at Bestemmelsen om Thinglcesnings Rødvendighed blev gjenovtaget. Da Sagen kom til Lagthinget, blev imidlertid denne Bestemmelfe igjen stwget, og Odelsthinget bifaldt denne Lagthingets Anmcerkning. Som Grund for sin Anmcerkning attførte Lagthinget: "Deklarationens Thinglcrsning anfees ufornøden og faaledes kun medførende Byrder, fom kunne undgaaes". Det Forstag, fom forauledigede Anmcerkningen, begrundedes ved, at Sagen kun vedkommer Oppebørfelsbetjenten, og at Sammenføiningen kun har til Følge, at Brugene befries for dobbelt Skattebog eller dobbelt Udredfel af perfonelle Byrder eller Vyrder, fom fordeles efter Antal Brug, men at den ikke medfører nogen Forandring med Henfyn til Hjemmels- og Adkomftbreve, Heftelfer eller Matrikulstyld. Den omhandlede § 4 i Lov af 17de December 1836 har voldt adstillige Vanfleligheder med Henfyn til Matrikulens Forelse, fordi den har medført Uoverensstemmelfer mellem Fogdernes Kasfebpger og Panteregistrene i Angivelfen af de fcerstilte Brug. Da Thinglcrsning af Sammenfpiningen ikke ved ncevnte Lov blcv paabudt, have nemlig fammenfpiede Brug i Panteregistret i Regelen beholdt sine fcerstilte Folier uden nogen Angivelfe af den stete Sammenfpining, og fom Fplge heraf ere ogfaa Adkomft-Dokumenter ved UdMning og Afhcendelfe af en enkelt eller enkelte af de Parceller antagne til Thinglcesning uden nogen ny Deling af Skylden for den udflilte Dels Vedkommende, idet den fremdeles er attført med fin hidtilvcerende Skyld. Med faadan Afhcendelfe havde Fogden ingen Anledning til at blive bekjendt, medmindre en UdMelfe ogfaa blev forlangt ivcerkfat for Kasfebogens Vedkommende, og de fammenftiede Brug vedbleve faaledes i Regelen at staa famlede hos Fogden. Oth. Prp. No. 25. '"' Ang. Udfcerbigelse af Lov om Brugs SammenMning m. V. Uoverensstemmelferne ere dog navnlig komne frem efter den foretagne Revision af Brugenes Matrikulstyld, idet Herredskommisfionerne have behandlet Eiendomme, fom beståa af fammenfsiede Brug, fom Enheder, og tildelt dem famlet revideret Skyld, medens de enkelte Brug, fom ere fammenføiede, fremdeles staa attførte i Panteregistrene fom fcerstilte Eiendomme. Som Fplge heraf ere oftere Skylddelingsforretninger over et enkelt faadant Brug, ifcer forinden den reviderede Skyld herredsvis var tågen i Brug ved Udligningen af Slatter, antaget til Afhjemling og thinglcest, uagtet ingen fcerstilt revideret Skyld for Bruget er bestemt. Angaaende disse Uoverensstemmelfer stal Departementet ncermere oplyfe Følgende: Nåar Brug i Medhold af den ncevnte Lovbestemmelfe ere blevne fammenfKede, ere de hos Fogden ogfaa blevne noterede fom en eneste Eiendom. Dette har, faavidt stjMnes, ogfaa Hjemmel i Lovens Udtryk og stemmer med.Udtalelfer i vedkommende Komite-Indstilling til det overordentlige Storthing i 1836, fom vedtog Lov-Bestntningen. Under Komiteens Bemcerkninger angaaende den i den kongelige Proposition til Loven indtagne Slutningsbestemmelfe af § 4, indeholdende Forbehold om, at Sammenfsielfen ingen Forandring gjø* i de Forpligtelfer, de enkelte Brug far havde til at svare Bnrder, fom reparteres efter andre Maalestokke end Matrikulstylden, hedder det nemlig blandt Andet: "Det indfees ogfaa, at det vilde vcere ubilligt, at den, der igjen famler, for at drive fom et Brug en Eiendom, fom tilfcrldigvis kan have vceret delt i stere fcerstilte Brug, stulde derfor fvare stprre Byrder, end den, fom bruger en anden lige faa stor eller maafkee større Eiendom, der ikke har vceret delt. Efter Komiteens Formening høx Skattelovgivningen lige fa alidt indeholde Noget, der vilde modarbeide, fom Noget, der vilde befordre enten flere Brugs Samlen til et eller et Brugs Adfkillelfe i flere, men overlade dette ganste til vedkommende Eiere, fom i Almindelighed tåget maa formodes felv bedst at stjmne, hvad der i det forhaandenvcerende Tilfcelde er tjenligft. En famlet Eiendom, der virkelig brages af en Mand fom et Brug, høx derfor, nåar Eieren attraaer det, ikke blot kunne blive attført i Matrikulen fom et Brug, men og i Henfeende til enhver offentlig Byrde blive betragtet fom et faadant, uden Henfyn til hvorvidt den forhen har vceret delt i flere eller ikke." 4de Juli 1862 udtalt, at et ved Sammenfpining opstaaet Brug ikke høx tillades opført i Kasfebogen i fine oprindelige Dele uden efter formelig Skylddelingsforretning, efterat dog Departementet i Skrivelfe af 20de Mai 1858 havde udtalt dey Mening, at fammenføiede Brug kunde forlanges opførte adstilte, nåar kun det celdre Forhold med Henfyn til Nummer, Navn og Skyld med Npiagtighed gjenoprettedes, — hvilken sidste Mening Departementet tilbagekaldte, idet det antog, at dens Befølgelfe kunde lede til Forvirring og Misligheder og var mindre stemmende med Lovgivningen, fom formentlig ikke kjender nogen anden Maade, hvorpaa en Eiendoms Skyld kan deles end ved Skylddelingsforretninger efter Lov af 28de Mai 1845. Paa Forefpørgfel fra en Sorenskriver om, hvorvidt et Hjemmelsdokument paa en enkelt eller enkelte Dele af en af flere, oprindelig fcerstilt styldfatte, Brug bestaaende Eiendom høx negtes Thinglcesning, indtil Skylddelingsforretning paany er afholdt, uagtet den Del, Hjemmelsdokumentet omhandler, nøiagtig stemmer i Skyld og anden Betegnelse med et eller flere af de til en Eiendom sammcnlagte Brug, — har imidlertid Iuftits-Departementet ved Skrivelfe af 15de November 1862 erklceret, at Spørgsmaalet maa befvares benegtende, da den i Lov af 17de December 1836 § 4 omhandlede Anmeldelfe til Fogden om SammenfMingen ikke er paabudt thinglcest og det af Forhandlingerne om Loven ftemgaaer, at det netop har vceret tilfigtet, at faadan Thinglcesning ikke stulle finde Sted. Sidstncrvnte Departement har derhos paa fremfat Spprgsmaal om, hvorledes Sorenstriverne have at forholde sig med Henfyn til de fra Fogderne i Henhold til Lov af 6te Juni 1863 § 36 modtagne Meddeletfer om stedfundne Sammenfpininger, i Skrivelfe af 17de Marts 1868 udtalt, at en Sorenstriver formentlig kun pligter derom at gjøre Bemcerkning paa de forskjellige Brugs Folier i Panteregisteret under gjensidig Henvisning fra det ene til det andet, medens det antages at vcere overladt til hans egen Afgjørelfe efter de forhaandenvcerende Omstcendigheder, hvorvidt den famlede Eiendom i Panteregisteret stal gives nyt Folium. I denne Henfeende er det i Skrivelfen udtalt, at det antages at burde blive Spørgsmaal om at indrette faadant nyt Fcelledsfolium, hvor enten famtlige de fammenføiede Brug ere ubeheftede, eller der kun paa det ene af dem hviler uafgjort Heftelfe. fnut) Oth. Prp. No. 25. Ang. Mfcerdigelse af So» om Brugs SammenfMing m. V. Matrikulen magtpaaliggende, at der ftgtes tilveiebragt Overensstemmelse i Opfatningen af de Virkninger, fom ved Fjsrelsen af Fogdens Kasfebog og af Panteregistrene bleve tillagte Sammenfpiningen af Brug, og navnlig med Henfyn til det oven bewrte hvorvidt de enkelte fammenfpiede Parceller igjen uden Afholdelfe af formelig Skylddelingsforretning kunne adMes og afhcendes fcerstilt, famt med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt Matrikulstylden for de Dele, fom ftasttlles det ved Sammenfpining opstaaede Brug, ved Skylddelingsforretningen stal bestemmes kun i Forhold til den famlede Eiendoms Skyld eller i Forhold til den eller de af de oprindelige Parcellers Skyld, hvorfra hine Dele udstilles, hvilke Spe<rgsmaal for Panteregisternes Vedkommende hcenge sammen med Spprgsmaalet om, hvorledes Brug deri blive at antegne, nemlig enten paa scerstilt Folium som en Eiendom, eller saaledes at de oprindelige Parcellers scerstilte Folier vedblive at benyttes. Man henledede derfor i Skrivelse af 28de Oktober 1870 Iustits-Departementets Opmcerksomhed paa, at under Matrikul-Revisionen var det befulgt som Regel, at en Eiendom, dannet af stere sammenfpiede Brug, havde faaet en samlet revideret Skyld, uden at der havdes Materialier til at udfinde, hvormeget deraf kunde komme paa hver af de oprindelige Parceller, og at der saaledes her var en N/sdvendighed forhaanden for at krceve Skylddelingsforretning afholdt som Betingelse for Thinglcesning af Skjede paa en af de oprindelige Parceller; thi uden Videre at fordele den reviderede Skyld ved en simpel Udregning efter Parcellens Andel i den hele sammenfpiede Eiendoms ureviderede Skyld vilde vcere en Udvei, fom i formel Henseende vilde vcere ulovhjemlet, og som timde lede til materielt forkastelige Resultater. Man gjorde derhos opmcerkfom paa, at der ved Loven af 6te Juni 1863 § 36 er gjort et Skridt i Retning af at ftge tilveiebragt Overensstemmelse mellem Adkomftprotokollerne og Matrikulen, forsaavidt som det er paalagt Fogden regelmcessigt at tilstille Sorenstriveren Forklaring er om de efterhaanden foretagne Sammenfpininger, for at fornpden Bemcerkning kan gjeres i Panteregistrene. men ogsaa for Eiendommes Vedkommende, fom efter Revisionens Paabegyndelfe ere fammenftiede. I en Svarstrivelse af 2den Februar 1871 Har Iustits-Departementet erklcrret, at det ftemdeles maa anse det som den rigtige Mening, der er udtalt i dets ovenncevnte Skrivelse af 15de Februar 1862 og stadfcestet ved upaaanket Overretsdom af 15de Juni 1863 (Iuridist Ugeblad, 6te Aargang, p. 65—67), efter Hvilken et af stere scerstilt styldsatte Eiendomme sammenfpiet Brug igjen kan opføses ved Udstilning og Afhcrndelfe af en eller flere af de før avskilte Eiendomme, uden at ny Skyldscetningssorretning kan fordres som Betingelse for Afhcendelses-Dokumentets Thinglcesning, saafremt den eller de afhcrndede enkelte Eiendomme ved Afhcendelsen blot igjen restitueres som scerstilt Brug uden Forandring i tidligere Skyld eller Betegnelse i Grcendser eller Rettigheder. Herved var imidlertid forudsat, at Intet var kommet imellem, som kunde vcere til Hinder for, at den afhcendede Del uden Videre igjen gik tilbage til og angaves med sin tidligere scerstilte Skyld. Da nu M saadan Hindring er indtraadt, hvor den sammenfKede Eiendom ved Matrikul-Revisionen kun har faaet en samlet revideret Skyld, og Materialier mangle til ved senere Udskilninger af det sammenfKede Brug at komme efter den udskilte Dels scerstilte reviderede Skyld, saa er her et Tilfcelde, hvor Pantebogsftreren ogfaa efter Iustits-Departementets Mening maa fordre Skyldfcewingsforretning afholdt over den afhcendede Eiendom, forinden Afhcendelses-Dokumentet thinglceses. Den paapegede Bestemmelse i Lov af 6te Juni 1863 § 36 sinder Iustits-Departementet ikke afgiver tilstrcekkelig Lovhjemmel til ved Udskilninger af sammenfe»iede Bmg at fordre Skylddelingsforretninger i videre Omfang end ovenfor ncevnt, og den synes ikke at have tilsigtet, ligefaalidt som den med nogen Npdvendighed medftrer en forandret Fremgangsmaade fta Pantebogsftrerens Side lige overfor sammenfpiede Brug. Beftemmelsen antages nemlig at sinde sin naturlige Forklaring i Hensynet til, at det under enhver Omstcendighed, navnlig for senere Transaktioners Skyld, er af Interesse, at Pantebogsftreren er vidende om og at Panteregisteret udviser den stedfundne Sammenfpining. Oth. Prp. No. 25. Ang. Udfcerdigelse af Lov om Nrugs m. V. fræve ny Skyldfcetning og paa den anden Side altid at lade sig nøte med en ny Skyldfcetning, fom fastscetter det Afhcendedes Skyld blot i Forhold til det sammenfyiede Bmgs famlede Skyld, er Henfynet til Panthavere og andre Rettighedshavere, idet den, der har faaet Pant i en scerstilt skyldsat Eiendom, har Krav paa, at hans Ret ikke forrykkes eller gjores usikker. Nu er det vistnok saa, bemcerker samme Departement, at Pantet faktist forbliver det samme, enten det har scerstilt Skyld eller ikke; men den givne Skyld og den dermed i Forbindelse staaende Nummerbetegnelse danner det sikreste Vcern mod at Forholdet forrykkes. I Almindelighed vil i Pantebrevet Eiendommen ikke vcere betegnet anderledes end med Skyld og Nummer, og paa disse Betegnelser er det Rettighedshaveren vil have sin Opmcerkfomhed henvendt, forfaavidt Tvangsfalg af andre Rettighedshavere maatte foranstaltes og bekjendtgjMes. Forsvinder Skylden — bemcerkes der videre — vil Panthaveren lettelig udfcettes for Tab, og om ikke ftrax, saa dog i Tidens £ø& kan det blive forbundet med Vanstelighed eller tildels endog blive umuligt i paakommende Tilfcelde at faa konstateret, hvad der er Gjenstand for Panteretten. Klarest træder dette frem, hvor vedkommende Eiendom ikke deles i de Parceller, hvoraf den oprindelig er sammenfpiet, men i anderledes ordnede eller i mindre Dele, idet det ifaafald allerede ftrax vil vcere umuligt at afgjpre, i hvilket Forhold de paa de forstjellige Stambrug lagte Heftelser hvile paa de ftaMte Parceller. Iustits- Departementet antager, at selv under den mest Njsiagtige og korrekte Frelse af Panteregistrene vil saadan Uvished og Forvirring kunne opstaa, men at det er at befrygte, at den i ikke ringe Grad vil fowges derigjennem, at man ved Registraturen faavelsom ved Thinglcesnings-Paategningerne vil vcere udfat for Feilgreb, nåar man favner den Veiledning, som haves i en fast Skyldog Nummerbetegnelse.- Sammenlignet med disse Uleiligheder forekommer det Iustits-Departementet, at de Ulemper, fom for Matrikulvcerket flyde af den hidtil i heromhandlede Henseende befulgte Praxis, neppe kunne vcere af afgjorende Betydning. Det er — bemcerkes der — saavidt stjønnes hovedsagelig to Hensyn, der ftemkalder Mstet om en Forandring. Det ene, af formel Bestaffenhed bestaaer deri, at sammenfpiede Brug antages i Hoved-Matrikulen at burde opfpres med famlet Skyld og under et Nummer. 6te Juni 1863 § 36, at. der med fammenfsiede Brugs Anforfel i Hoved-Matrikulen stal forholdes paa den antydede Maade, indeholder Paragrafen intet positivt Paabud desangaaende og det Rigtige forekommer det ncevnte Departement at vcere, ai de forstjellige scerstilt skyldsatte Brug, hvoraf en Eiendom er sammenfyiet, i Matrikulen holdes udsondrede fra hverandre, saalcenge der paa disse Bmg hviler scerstilteHeftelfer; thi saalcenge dette er Titfceldet, er der en ncerliggende Mulighed for, at Forbindelsen atter vil oploses. Det andet Hensyn er Frygten for at Matrikulen stal blive uredig og komme til at blive afvigende fta det virkelige Forhold, nåar det overlades til Eieren efter Forgodtbesindende uden det Offentliges Mellemkomst og Kontrol atter at adstille sammenftiede Brug, og hertil bemcerker Iustits-Departementet, at det paahviler Pantebogsfpreren at føre Kontrol med, at Delingen er som opgivet, og at han, om der er grundet Anledning til Mistanke, kan krceve ncermere Legitimation, om fornpdiges ved afholdt Delingsforretning. Og selv om Pantebogsføreren maatte undlade af egen Drift at fore det forne»dne Tilfyn, tør det paaregnes, at Rettighedshavernes Interesse vil drive dem til at paase, at ingen Forrykkelse af Grcendser og deslige sinder Sted. Desuden paapeges det, at det ganste beroer paa vedkommende Eier, hvorvidt han vil have de ham tilhørende samgrcendsende Brug sammenføiede eller ikke, og at det, nåar hczn undlader at forlange Sammenføining, staar ham frit for naarsomhelst, uden Hensyn til om han maatte have drevet Brugene under et, uden det Offentliges Mellemkomst eller Kontrol atter at ophceve Forbindelsen. Dette Departement tillcegger de af Iustits- Departementet ftemhcrvede Indvendinger mod at paalcegge Pantebogsfprerne ubetinget at henftre fammenfpiede Brug til et fcelleds Follum i Panteregistrene og i det Hele at betragte dem som en Eiendom, saamegen Vegt, at man maa antage, at Overensstemmelse mellem Panteregistrene og Fogdens Kassebog med Hensyn til Anftrselen af sammenfsiede Brug Me kan naaes paa den i Henvendelfen til Iustits-Departementet antydede Maade. Ang. Udfcerdigelse af Lov om Brugs Sammenftining m. V. hvorunder Sammenføiningen hidtil er foregaaet, hvilken, fom det forekommer Departementet, er i Overensstemmelse med vedkommende Lovsteds Udtryk, og hvad der er passeret under Forhandlingerne ved Lovens Tilblivelse. Svørgsmaalet om hvorvidt Sammenfoining af Brug er foregaaet og hvorledes denne stal opfattes er nemlig af reel Betydning i flere Henstender og ikke alene for Eieren af vedkommende Brug. Foruden at Spørgsmaalets Befvarelse har Indstydelse paa Beregning af Sportler i Anledning af Udfcerdigelse af Dokumenter vedkommende de Eiendomme, som beståa af flere Brug, stal man ncevne, at endel Tolde til offentlige Funktioncerer paa sine Steder beregnes pr. Brug, undertiden dog med forstjellige Satser, der rette sig ester Skylden; Offerfljceppe til Prcesten ydes ligeledes pr. Brug, og med Henfyn til saadanne Wdelser gaaer man i Medhold af hvad der foran er eiteret af Forhandlingerne ved Lovens Tilblivelfe ud fta, at fammenfoiede Brug blive at betragte som en enkelt Eiendom, se ogsaa Kirke- Departementets — i Lovsamlingen indtagne — Skrivelse af 9de November 1870 i Slutningen. Endelig kan her mcerkes Bestemmelsen i Lov om Odels- og Aascedesret af 26de Juni 1821 § 12, cft. Lov om Forandring i ncevnte Lov af 16de Mai 1860 med Henfyn til Aafcedesretten, hvor der er flere Aafcedesberettigede. Ved Høiefteretsdom af 9de Mai 1877 (Retstid. No. 28 for s. A. p. 442—447) er det saaledes at to Lobe- No. af en Gaard, der blev delt i 1855, faaledes at hvert Løbe-No blev brugt for sig af 2de forstjellige Personer, indtil de i 1857 igjen forenedes paa samme Eiers Haand og brugtes under et, stulle betragtes som to Aascedesgodser, da formelig Sammenfpining i Henhold til Loven af 1836 ikke var bleven essektueret (medens en Minoritet i Hsiesteret udtalte sig for, at begge Løbe-No. skulde ester de tilstedevcerende faktiste Forhold betragtes fom et Aascedegods). Departementet har i Anledning af forstjellige SpMgsmaal vedrk<rende den reviderede Matrikul, som stal istandbringes, erhvervet Erklceringer fta Mcend, som ifølge sin nuvcerende eller soregaaende Stilling kunne sorudscettes at have Kjendstab til Matrikulvcrrket og Panteregistrenes Fjsrelse, og blandt disse Spe<rgsmaal er ogsaa det her omhandlede angaaende Forandring i Bestemmelserne om Adgangen til at sammenftie forskjellige Brug. eretsassessor Ottesen samt Fogderne Swb, Michelet og Myhre desangaaende udtalt sig, og Departementet stal tillade sig nedenfor at gjengive det vcefentlige Indhold af deres Erklceringer. Amtmand Meinich har ytret, at med Henfyn til Adgangen til at sammenfoie Brug bør Reglerne stilles faa, at Uoverensstemmelser mellem Fogdernes Kassebøger og Panteregistrene undgaaes. Ikke faa af de tidligere Uoverensstemmelser mellem disse Protokoller have sikkerlig sin Grund deri, at Sorenstriverne før Loven af 6te Juni 1863 ingen Kundstab erholdt om de Sammenføininger, som Fogderne foretoge. Det sikreste Middel til at opnaa saadan Overensstemmelse vilde vcere at stille som Betingelse for enhver Sammenføining, at Panthavere og andre Rettighedshavere dertil gave Samtykke og at Erklceringen om Sammenføining blev thinglcest; men det maa indrømmes, at Adgangen til Sammenføining derved vilde blive besvcerliggjort i høi Grad. Amtmanden bemcerker derhos, at det bør fordres, ikke alene at vedkommende Brug, for at kunne sammenføies, stulle ligge" i samme Hered i Medfør af Lov af 6te Juni 1863, men endog at de ere beliggende i samme Sogn. Ikke faa Udredster udlignes nemlig sognevis, t. Ex. til Fattigvcesenet, Kirker m. m. HKesteretsassesfor Ottesen har bemcerket, at han altid har sundet afgjorende de af Iustits- Departementet anftrte Grunde mod at behandle det ved Sammenfpiningen opstaaede Brug i alle Henfeender fom en Eiendom. Da der paa Landets Eiendomme — vistnok paa faa Undtagelfer ncer — hvile Pantehceftelfer eller Brugsrettigheder, faa maa der ved enhver Angivelse af Eiendommene først og fremst spges opnaaet, at enhver Parcel fastholdes med en Betegnelse, hvorved den adMes fra enhver anden Eiendom. Den Omstcendighed, at disse Parceller, ester at vcere pantsåtte, ofte af forstjellige Eiere til forstjellige Kreditorer, senere sammenlcegges til et Brug, gjM det ester Asfesforens Erfaring endog Wdvendigere, for at hindre Sammenblanding af de forstjellige Prioritetshavere, paa en utvetydig Maade at betegne hver enkelt Del og faftholde deres Skyld og Nummer, end om ingen Sammenftining var foregaaet. De enkelte Parceller bør derfor fremdeles beholde deres fcerstilte Folium, og Sammenfoiningen bliver kun at notere i Panteregistrets Anmcerkningsrubrik til Underretning. Ulli. 'MW NO. «W Ang. Udfcerdigelse af Lov om Brugs Sammenftining m. V. ny Skylddeling — at opløse det sammenføiede Brug i dets oprindelige Bestanddele, saa sinder han dog, at overveiende praktiste Grunde tale mod denne Fremgangsmaade. I den Tid nemlig en Eiendom har vcrret sammenføiet og brugt under et, vil hyppigt Grcendserne for de enkelte Parceller ved Udflettelse af Delemcerker vcere blevne saa usikre, at det efter loengere Tids Forløb ikke lader sig gjøre at paavise de enkelte Parceller, iscer da de Delingsforretninger, fom i sin Tid have bestemt de enkelte Brug, ofte enten ikke kunne paavises eller ere utydelige i ncevnte Henfeende. Han troer derfor, at nye Delingsforretninger i alle Tilfcelde bør — om saa skulde vcere nødvendigt — ved Lov paabydes. Idet det faaledes findes nødvendigt, at samtlige Nummere bibeholdes ved Betegnelsen af sammenføiede Brug, maa det dog lade sig gjøre — efterhaanden som de celdre Heftelser aflceses — at betegne Eiendommen med de Nummere, fom fremdeles ere beheftede og tilsidst med et af de oprindelige Nummere, nåar der kun i Panteregistret gjøres den fornødne Forklaring om det sammenføiede Brugs Oprindelfe. At man under Matrikulens Revision oftere har givet det sammenføiede Brug en famlet revideret Skyld, vil, ftygter Asfessoren, medføre en ikke uvcesentlig Ulempe, som formentlig ikke kan hceves paa anden Maade, end at det ved fcerstilte Skylddelingsforretninger bestemmes, hvorledes den famlede Skyld stal fordeles paa hver enkelt Parcel. Foged Stub har udtalt, at han helder stcerkt til den Mening, at til Betryggelse af Panthaveres Ret, Adgang til Sammenfpielfe af engang adstilte Brug bor bortfalde. Skal den bibeholdes, bør det fordres, at vedkommende Brug, fom skulle sammenfpies, ligge i samme Sogn. Udligning af Kommunestatter ster fcedvanlig — ialfald i hans Distrikt — sognevis. Det har indtruffet, at Brug hørende til forskjellige Sogne ere blevne sammenføiede, og at der til Fjernelse af den derved opftaaede Urede er anordnet en Forandring i Sogneinddelingen. Foged Michelet antager, at den Maade, Hvorpaa Sammenfpining nu foregaar, kan bibeholdes, dog med Adgang for Vedkommende til igjen at faa de sammenfKede Brug adstilte uden Skyldscetning, forsaavidt hvert af de fammenfpiede Brug har faaet revideret Skyld, og der, siden Sammenfoiningen fandt Sted, ikke er foregaaet nogen Forandring med Henfyn til deres Skyldforhold. Sammenfpiningen vcere foregaaet nogen Udstillelfe ved Skyldscetning, anser Fogden det som en Selvfølge, at ny Skyldscetning maa afholdes, da det vilde vcere for vansteligt og i mange Tilfcelde umuligt at udfinde, fra hvilket eller hvilke Bmg det MMte maatte vcere tåget. Hvor Skyldscetning en maatte vcere afholdt med den Nøiagtighed, at det i samme var angivet, hvormeget der var tåget af hvert af de sammenføiede oprindelige Bmg, lod det sig vistnok gjøre; men foruden at en saadan Nøiagtighed formodentlig kun sjelden iagttages, vilde det selv i disse Tilfcelde vcere utilraadeligt igjen at adstille uden ny Skyldscetning, da Adstillelsen ellers utvivlsomt ofte vilde afstedkomme Feil. Ved under de anførte Betingelser at tilstede Adstxllelse af sammenføiede Brug uden fcerstilt Skyldscetning, vilde antagelig ingen Uoverensstemmelse mellem Kassebøgerne o$ Panteregistrene ftemkomme. I Panteregistrene, bemcerkes der videre i Erklceringen, blive sammenføiede Brug fremdeles staaende hver for sig, idet kun en Anmcerkning om den stedfundne Sammenføining noteres ved hvert Brug, og at Fogden overfører de sammenføiede Brug til et Folio i Kasfebogen har alene Henfyn til Beregningen af Skatterne og de øvrige paa Skylden hvilende Udredsler, og han kan naarfomhelft igjen adMe dem. Men det stjønnes da ikke, at det vilde forrykke Overensstemmelfen mellem Panteregistrene og Kassebøgerne, om sammenføiede Brug i det angivne Tilfcelde adsttltes igjen uden Skyldscetning. Med Henfyn til Nummer-Betegnelsen af fammenføiede Brug, antager Foged Michelet det rigtigst, at den samlede Eiendom beholder samtlige de Nummere, hvoraf den maatte beståa. Dette vil ogfaa tilsiges af Henfyn til Adsttllelfe, om saadan tilsted es som af ham antydet. Departementet stal underdanigst tillade sig at bemcerke Fslgende. At der bliver Adgang til at Brug, der ere faaledes beliggende, at de kunne udgjpre en famlet Eiendom, og fom eies og bruges af en Person og derfor maa forudfcrttes at drives underet, kunne fammenfpies i den Betydning, som er tillagt Sammenføining foretagen i Henhold til § 4 i Lov af 17de December 1836, forekommer Departementet at vcrre en rimelig Fordring og i sig selv pnsteligt, forudsat at saadan Sammenfpining ikke medfører Fare for at nogen Rettighedshaver i Forhold til vedkommende Brug derved udfcettes for Tab eller at Oppebprselen af Skatter og Afgifter derved utilbprligt besvcrres. «" Oth. Prp. No. 25. Ang. Udfceidigelse af Lov om Brugs Sammenftming m. V. tilbøieligt til at forestaa Adgangen dertil hcevet eller uden Nødvendighed vcefentlig indstrcenket. En faadan Indstrcenkning maa vistnok gjøres af de i Erklceringerne anførte Grunde, forfaavidt det bør opstilles som Betingelse for at Sammenføining kan foregaa, at vedkommende Brug ere beliggende ikke alene i et og samme Herred men ogsaa i samme Sogn. Men udenfor denne Forandring antager man, at Adgangen til Brugs Sammenføining ikke behøver at indsnevres, idet man føger Forudscetningerne for at Sammenføining kan tilsted es, nemlig at Ov erensstemmelfen mellem Matrikulen eller Fogdens Kasfebog og Panteregisteret med Henfyn til Brugenes Skyld og Betegnelfe ikke forrykkes og at mulige Rettighedshavere i de enkelte Parceller, fom ere Gjenstand for Sammenføining, ikke udfcettes for Tab, fyldestgjorte ved Bestemmelfer i" Loven om, at lovlig Sammenføining af Brug foregaar ved Notering i Fogdens Kasfebog, medens den derhos, nåar noget af de fammenføiede Brug igjen fcerstilt afhcendes, hceves paa samme Maade uden Afholdelse af Skylddelingsforretning, faalcenge ikke en fuldstceudig Forening eller Sammensmelten af de forstjellige Brug til en Helhed er begjcert udført i vedkommende Embedsprotoller og faalcenge der er Rettighedshavere i Forhold til de forstjellige Parceller, fom kunne vcere interesferede i, at de enkelte Dele scerstilt kunne angives og udsttlles til Fyldeftgjørelfe af deres Ret. Sammenføining, fom noteres i Kassebogen under Forudscetning af, at de enkelte Dele igjen kunne udstilles blot ved deres fcerfkilte Afhcendelfe, maa af denne Grund blive at notere i Kassebogen saaledes, at hver enkelt Dels fcerfkilte Skyld og Nummer i Matrikulen ftemdeles angives, og udtryttelig Bestemmelse herom er — overensstemmende med Iuftits-Departementets Betcenkning i Sagen — indtaget i Lov-Udkastet, men man gaar ud fra, at faadan Sammenføining maa tillcegges samme Betydning, som hidtil er tillagt Sammenføining i Henhold til Loven af 1836, om end denne ved Betegnelsen i Fogdens Protokoller nu faar et stcerkere Udtryk end den efter den forestaaede Bestemmelfe vil faa. Som det naadigst vil secs, stemmer Begyndelsen af Lov-Udkastets § 1 vcrsentlig med Udtrykkene i § 4 i Loven af 17de December 1836. Man Har imidlertid forudfat, at lovligt THingsvidne ikke vil blive brugt til at staffe Oplvsning om vedkommende Brugs Beliggenhed m. v. ncevnte Bestemmelse i Loven af 1836, at hint ved Fastscettelsen af Gebyret for Sammenfpining i Kassebogen henviser til Sportellovens § 99, der er den Bestemmelse, man antager maa komme til Anvendelse ifplge Bestemmelsen i Loven af 1836, der benytter Udtrvttet "lovbestemt Indstrivningsgebyr", samt endvidere aftiger derved, at Gebyret for Lensmandens Attest, hvilket ifølge sidftncevnte Lov og Plakat af 12te September 1876 udgjør 1 Kr. 7 Z2re, i Lov-Udkastet er opført med 1 Kr. 60 Vre overensstemmende med det Udkast til Lov indeholdende Forandringer i de om Lensmcendenes Lønningsforholde gjceldende Bestemmolser, som ifølge Deres Majeftcets naadigfte Proposition af 10de Februar 1877 blev forelagt 1877 Aars Storthing, men ikke af famme blev behandlet. Idet man — med en enkelt Indstrcenkning — forestaar de nugjceldende Betingelfer for at Brug kunne fammenfoies, bibeholdte, tror man dog ved den nye Lovbeftemmelfe, man bringer i Forslag, at burde aabne Adgang til Dispensation i visse Tilfcelde fta den Fordring, at Brug, for at kunne sammenfe»ies, stulle grcendfe umiddelbart til hinanden. Man sigter herved til Strcekninger, fom efter sin Bestaffenhed ikke egne sig til Drift uden i Forbindelse med et Iordbrug og som i en stor Del af Landet udgjpre et saagodtsom npdvendigt Suplement til en Landeiendom, saasom Sceter, Fjeldbeite, Nosttomt eller Lignende. Saadanne Tilliggelser fplge i Regelen stedse samme Eiendom, hvorunder de engang ere komne til at høre, og ere da ogsaa i Almindelighed fta gammel Tid af fkyldlagte under og i Forbindelse med denne. Men det har ogsaa oftere hcendt og hcender ftemdeles, at deslige Strcekninger eller Grundstytter blive scerstilt stvldlagte til Matrikulens Forpgelfe, eller at de for en Tid ere blevne stilte fta Gaarden og fcerstilt styldlagte, og isaafald vil sjelden den attførte Fordring om Tilgrcendsning kunne fyldeftgjøres. Ved Udkastets § 2 stal Departementet bemcerke, at man faavel af de fra Fogderne modtagne Indberetninger om stedfundne Sammenfpininger fom af de fra ncevnte Embedsmcrnd i Lsbet af de fenere Aar meddelte Fortegnelfer over de fcerstilt matrikulerede Eiendomme har erfaret, at Sammenfpining af Brug paa sine Steder forekommer temmelig hvppigt og derhos at enkelte Eiendomme knnne beståa af et stort Antal — fom 12 eller endog flere — fcerfkilte Lobe-Nummere. Oth. Prp. No. 25. Ang. Udfcerdigelfe af Lov om Brugs SammenfMing m. 83. Nummere for en enkelt Eiendom tildels vcere fremkommen derved, at Strcekninger eller Dele af Strcekninger, fom have ligget i Fcellesstab for flere Eiendomme og have vceret indbefattede nnder de refpektive Skyldbelob for disfe Eiendomme, ere afhcendede fom feparat Brug, og have faaet et Antal Lobe-Nummere, fvarende til det Antal Brug, i hvis Skyld der ved Afhcendelfen er gjort Afdrag. Men undertiden er det vel ogfaa faa, at hvert Lobe-Nummer flere end et reprcefenterer en Sammenftining. Ialfald i det sidste Tilfcelde, og nåar Sammenfoiningen er tcenkt at blive vedvarende, forekommer det Departementet at maatte vcere hensigtsmcessigt, at de fammenfoiede Brug ikke blot i Kassebogen, men ogsaa i Panteregistrene, hvor de ville sindes fplittede paa forstjellige Folier, kunne opftres fom en famlet enkelt Eiendom, faafnart Henfynet til mulige Rettighedshavere i de enkelte Parceller tillader det. Man har troet, at der vil ligge en Opfordring til at faa ster, nåar man i Loven indtager en Bestemmelse om, at saadan Sammensmelten under den ncevnte Forudscetning kan forlanges. Da saadan Forening til et Brug af flere Parceller antages at vcere til Lettelfe ligefaavel for vedkommende Embedsmcend, fom for Eieren, sinder man at den bor kunne udftres uden noget Gebyr. Overensstemmende med den af Iustits-Departementet afgivne Betcenkning har man i Lov-Udkastet indtåget Bestemmelfe om, at Eierens og i Tilfcelde Rettighedshavernes Erklcering bor thinglcefes og at Thinglcesningen stal ste uden Gebyr. Med Hensyn til det Forbehold, der til Betryggelse for mulige Rettighedshavere i enkelte Brug høt tages ved Bestemmelferne om Adgang til at faa flere faadanne fuldstcendig forenede til en famlet Eiendom efter Udkastets § 2, bemcerkes, at det formentlig navnlig er Panthavere, hvis Ret kan udfcettes for at lide ved en uindstrcrnket Adgang til fuldstcendig Sammenftining af flere Brug, medens Heftelfer, fom f. Ex. beståa i bestemte Brugsrettigheder over forstjellige af vedkommende Brug, antages at vcere faa begrcendfede eller faaledes bestemte, at Sammenfoiningen for dem i Regelen tør blive uden Betydning. Imidlertid er det vistnok muligt, at en Sammenftining kunde vcere til Skade ogfaa for de fidstncevnte Rettigheder, og man antager derfor, at Forbeholdet høv gjcelde alle Heftelfer paa vedkommende Brug. ogfaa Kasfebogen kan vise, at en fuldstcendig Forening er steet, og en hertil sigtende Bestemmelfe er optaget i Lov-Udkastet. § 3 inoeholoer Regler for fammenftiede Brugs Adstillelfe, og forfaavidt Brugene ere fammenftiede alene i Kassebogen og Adstillelsen altsaa foregaar ved selve Afhcendelfen, svare disse Regler til hvad der iagttages, nåar der til Adstillelfen fordres Afholdelfe af formelig Skylddelingsforretning. § 5 i Lov af 17de December 1836 bestemmer, at nåar Nogen onster Navnet paa sin Eiendom forandret, udsteder han derom et striftligt Dokument, som thinglceses og forevises Fogden, som mod lovbestemt Indstrivnings-Gebyr besprger Eiendommens nve Navn indstrevet i Oppeborsels- Registret og Kassebogen samt Skattebogen. Fogden stal derom gjore Indberetning gjennem Amtet til vedkommende Departement. I Anledning heraf stal man oplnfe, at hvert Matrikul-Nummer vistnok i offentlige Protokoller sindes opftrt med fcerfkilt Navn, der officielt benyttes fom Fcelledsnavn for de Brug, hvoraf Matrikul-Nummeret maatte beståa, men at kun fjelden — man kan vistnok sige — kun undtagelfesvis de for de enkelte Brug i Bygden gjcengfe Navne ere optagne i Matrikulen, medens de hyppigere tor findes i Panteregistrene, da de formentlig dog i Almindelighed ere indtagne i Adkomst-Dokumenter og deslige. Der er nemlig tillagt Navne-Betegnelsen mindre Vegt fom Hjcelpemiddel til at individualisere de enkelte Brug, idet Nummer er bedre stikket for dette Memed. Paa Grund af denne Mangel paa scerstilte Navne for de enkelte Brug, eller rettere til Afhjcelpelfe af den Uoverensstemmelse, som sinder Sted med Henfyn til Brugenes Betegnelfe i offentlige Protokoller, Fortegnelfer eller Dokumenter og i Tale eller Skrift til daglig Brug, blev der for Storthinget i 1869 fremfat et privat Lov-Forstag, indeholdende Forstrifter figtende til ved de til Matrikulens Revision oprettede Herredskommissioner at faa de offentlige Brugs- eller Gaards-Navne forogede. Vedkommende Storthings-Komite fandt imidlertid ikke at kunne anbefale, at Matrikulerings-Arbeidet stulde forlcenges ved Foranstaltninger fom de forestaaede, og idet den paaviste, at der ved Skylddelinger. 1878 Oth. Prp. «n.M' Ang. Udfcerdigelse af Lov om Brugs Sammenftining m. V. Forandring af en Eiendoms Navn ikke medfører fcerdeles store Udgifter, indstillede Komiteen Forflaget til ikke at bifaldes, hvilken Indftilling bifaldtes af Odelsthinget. I Forbindelse hermed bemcrrkes, at en af de foran ncevnte Herrer, hvis Erklceringer med Henfyn til Indretningen af den reviderede Matrikul Departementet har indhentet, nemlig Hoiesteretsassessor Ottesen i Slutningen af sin Betcenkning har fremsat endel Bemcerkninger om, hvad der bør iagttages for i Fremtiden at sikre den Individualisering af Eiendommene, hvorpaa Ordningen af Matrikulerings-Vcesenet og dets Sikkerhed for en stor Del beror, og herunder ogsaa omhandlet Brugenes Navn-Betegnelfe. Han har derom ytret sig i det Vcesentlige som følger: Hvor meget et fcerMt Navn paa udM Parcel bidrager til at individualifere, vil enhver Pantebogsftrer (og formentlig ogfaa Foged) have havt at erfare. Mcendene bøt derfor under Afhjemling af Skylddelingsforretninger opgive det Navn, fom man under Forretningen er bleven enig om at tillcegge Parcellen. I Regelen vil dette ikke vcere forbundet med Vanstelighed. Meget ofte sindes der allerede et Navn, hvormed den Del, fom ud- Mes, i daglig Tale betegnes, og ialfald vil det ikke falde vansteligt under Forretningen, f. Ex. efter Kjpberens Opgivende at finde et pasfende og tilstrcekkeligt betegnende Navn. Selv under Afhjemlingen kan dette efter Asfesforens Erfaring ste, og nåar Sagen er kommen i Gang, vil enhver Vanstelighed bortfalde, nåar det kun gjpres til Pligt, ikke at afhjemle nogen Forretning uden at Navn opgives, og dette maa da af Sorenstriveren i Skvlddelings-Fortegnelfen meddeles Fogden. Departementet er enigt i, at det vil vcere Msteligt, at de fpecielle Brugs Navne i større Udstrcekning end nu ster, optages i Matrikulen, idet uden Tvivl disse Navne, hvorunder Brugene i daglig Tale ere kjendte og betegnes, mere ville bidrage til at holde Rede paa de forstjellige Parceller, hvori en Gaard eller et Matrikul-Nummer udstykkes end Lybe-Nummeret. Departementet tror dog ikke, at man bør gaa faavidt fom i ovenncrvnte Erklcering forestaaet, eller forestrive, at ingen Skylddelingsforretning maa afhjemles, medmindre den udstilte Parcels Navn opgives. faadanne Tilfcelde vilde det ftemstille sig som en Urimelighed at fordre et scerstilt Navn opgivet. Det samme gjcelder i Skovdistnkterne i Henseende til Skovteige. Departementet antager, at Hensigten vil opnaaes, nåar det i Loven bestemmes, at Sorenstriveren ved Skylddelingsforretningers Afhjemling stal paase, at de ved Delingen fremkomne Brug saavidt muligt betegnes med storstilte Navne, der anføres i Retsprotokollen, og at det samme bliver at iagttage, nåar tidligere ustyldsåtte-Brug styldlcegges til Matrikulens Forøgelse. Hertil figtende Beftemmelfe har Departementet indtaget i Lov-Udkastets § 4. I Forbin5elfe hermed og i samme § er optaget Beftemmelfe om, hvorledes en Eier kan faa Navnet paa sin Eiendom forandret, vcefentlig i Overensstemmelfe med Forstriften i § 5 i Lov af 17de December 1836. Med Henfrrn til at man her ved Bestemmelfen af Fogdens Tilkommende har ombyttet Udtrykket "lovbestemt Indstrivningsgebyr" med "Gebyr overensftemmende med Sportellovens § 98", medens det fyrstncevnte Udtryk i de Bestemmelfer, fom fra § 4 i Loven af 1836 ere overførte til vedlagte Lov-Udkasts § 1, er ombyttet med "Gebyr overensftemmende med Sportellovens § 99", stal man bemcerke, at der har vceret opkastet Tvivl om til hvilke Bestemmelfer i Sportelloven der ved de i Loven af 1836 benyttede Udtryk har vceret sigtet, og at man derfor har troet det rigtigt ved ncervcerende Anledning at fpge Betegnelsen tydeliggjort overensstemmende med den Fortolkning, som i Praxis har vceret befulgt, overensstemmende med dette Departementets Udtalelser. Man har nemlig deraf, at Loven af 1836 i begge de ncevnte paa hinanden ftlgende Paragrafer har benyttet samme Udtryk om Gebyret, ikke troet at kunne udlede, at Loven for de paa begge Steder ncevnte forstjellige Embedshandlinger har villet fastscette samme Betaling, medens derimod det Nawrligste synes at vcere, for enhver ifcer af disfe Handlinger at ftge det lovbestemte Indstrivningsgebyr paa det Sted i Sportelloven, hvor samme Slags eller saavidt muligt lignende Embedshandlinger omtales. 9.6 § 5. Bifaldes de forestaaede §§ 1 —4, maa følgelig de tilsvarende §§ i Lov af 17de December 1836 ophceves fta den Tid, den nye Lov troeder i Kraft, og dette antages at kunne ste strax, idet Terminen for Indfe<relfen af den reviderede Matrikul ikke er af nogen Betvdning med Henfyn- til de~ her forestaaede Bestemmelfer. Oth. Prp. No.I$ Ang. Udfcerdigelse af Lov om Brugs m. V. Af Lov af 17de December 1836 staar da endnu tilbage Bestemmelsen i § 1, ,3die Punktum, der er saalydende: "Med Jords og Skovs UdMning af Fcelledsstab og med de jorddrotlige Rettigheders Beregning forholdes efter de hidtil gjceldende Love." I den kongelige Proposition til Loven af 1836 var faadant Forbehold kun.forestaaet med Henfyn til UdMning af Fcelledsstab, og denne Bestemmelse blev af en Minoritet i den Komite, fom paa det ordentlige Storthing i 1836 behandlede Sagen, forestaaet udstettet fom ikke egentlig vedkommende den Sag, som Loven omhandler. Pluraliteten vilde dog have Bestemmelsen bibeholdt og forestog den udvidet til ogsaa at angaa de jorddrotlige Rettigheder og overensstemmende med dette Forstag blev Loven forfaavidt fonnet. Departementet antager ikke, at der er nogen Betcenkelighed ved ogfaa at ophceve denne Bestemmelse, saa at Loven af 17de December 1836 i det Hele bliver hcevet. Skovs Udfkiftning af Fcelledsstab og forendel ogfaa for jorddrotlige Rettigheders Beregning findes nu indtagne i Love, fom ere nyere end Loven af 1836, og under alle Omstcendigheder stjpnnes ikke den anfprte Bestemmelse i sidstncevnte Lov at have nogen Betydning £med Henfyn til Beregningen af de jorddrotlige Rettigheder. Ved § 5 forestaaes faaledes famtlige gjenstaaende Bestemmelfer i Lov af 17de December 1836 ophcevede. I Henhold til Foranfe»rte, der af Statsraadets ovrige Medlemmer i det Vcefentlige tiltrcedes. At det naadigst maa behage Deres Majestoet at bifalde og med hzsiefte Understrift at forsyne vedlagte Udkast til naadigst Proposition til fk<rstkommende Storthing angaaende Lov om Brugs Sammenfpining m. V. Oth. Prp. No. 25. Ang. Udfcerdigelse af Lov om Brugs Sammenftining m. V. Hans Kongelige MajeftoetS naadigste Proposition til Norges RigeS Storthing om Udfcerdigelse af en Lov om Brugs Sammenftining m. V. Ved hoslagt at lade folge Gjenpart af den norste Regjerings underdanigste Indstilling. stulde Hans Majestcet naadigst indbyde Norges Riges Storthing til at fatte Bestutning til Lov om Brugs Sammenfeining m. V. overensstemmende med vedlagte Udkast. Givet paa Stockholms Slot den 23de Februar 1878. Nåar en Eier onster flere scerstilt styldsatte Brug sammenfpiede til eet, har han derom at gjøre skriftlig Anmeldelfe til Fogden, som bessrger Sammenfpiningen noteret i Kasfebogen mod Gebyr efter Sportellovens § 99. Alene Eiendomme, fom ved Attest fra Stedets Lensmand godtgjores at ligge inden samme Herred og Sogn, grcendse umiddelbart til hinanden og bruges af den samme Bruger, kunne vcere Gjenstand for faadan SammenfMing. Dog kan med Samtykke af vedkommende Regjerings-Departement Eiendom, fom efter sin Bestassenhed alene er at anfe fom Tilliggelfe til et andet Brug, faafom Sceter, Nosttomt eller Lignende, fammenfoies med Hovedbruget, uanfeet at den ikke grcendfer til dette, nåar kun begge ere beliggende i samme Sogn og Herred. En Sammenfpining af Brug, der alene har fundet Sted i Fogdens Kasfebog, uden at Brugene tillige i Panteregistret ere forenede (§ 2), stal noteres paa en faadan Maade, at Kasfebogen udvifer de enkelte Brugs foerfkilte Skyld og Nummer. For Meddelelfen af den ovenncevnte Attest tilkommer Lensmanden 1 Krone 60 Dre. Brug, fom paa oven bestrevne Maade ere fammenfpiede, kunne forlanges forenede til en famlet Eiendom ogfaa i Panteregistret, faafremt enten famtlige Bmg ere ubeheftede, eller famtlige Rettighedshavere dertil give sit Samtykke. Brugerens og i Tilfcelde tillige Rettighedshavernes Erkloering bliver at thinglcrfe uden Gebyr og stal Sorenstriveren meddele Fogden Underretning om den i Panteregistret stedfundne Forening af fammenfpiede Brug. Udkaft til Lov om Brugs Sammenftining m. V. Skylddelingsforretning behøver at afholdes, forfaavidt hvert Brugs Skyld tidligere paa lovlig Maade er fuldstcendig bestemt. Nåar Hjemmelsbrevet er thinglcest, hvorom Underretning paa samme Maade som ved afholdte Skylddelinger af Sorenstriveren bliver at meddele vedkommende Negjerings-Departement og Fogden, befprger denne det udstilte Brug igjen opført som scerstilt matrikuleret Eiendom mod Gebyr som oven ncevnt, eller efter Omstcendighederne ifolge Lov af 8de Januar 1866 indeholdende Tillceg til Loven af 28de Mai 1845, hvilket Gebyr opkrceves af Sorenstriveren og tilstilles Fogden paa samme Maade som Fogdens Tilkommende efter Sportellovens § 99. Brug, fom tillige ere fammenfk»iede i Panteregistret, kunne ikke igjen adMes uden efter lovlig Skylddelingsforretning. Ved Afhjemling af Skylddelingsforretninger har Sorenstriveren at paafe, at de ved Delingen fremkomne Brug faavidt muligt betegnes med foerfkilte Navne, der anfpres i Retsprotokollen. Det famme gjcelder, nåar tidligere ustyldfatte Brug styldlcegges til Matrikulens Forpgelfe. Nåar Nogen pnster Navnet paa sin Eiendom forandret, udsteder han derom et fkriftligt Dokument, fom han lader thinglcefe og forevife Fogden, der mod Gebyr efter Sportellovens § 98 beftrger det nye Navn indstrevet i Kasfebogen og i Skattebogen. Om Navne-Forandringen gjøres Indberetning til vedkommende Regjerings- Departement. De Beftemmelser i Lov om Indfprelse af den nye Matrikul af 17de December 1836, fom ikke allerede ved § 37 i Lov af 6te Juni 1863 om Matrikulens Revision ere bestemte at stulle trcede ud af Kraft, ophceves. Oth. Prp. No. 26. (1878.) Ang. Udfærdigelse af en Lov om Adgang til at beskikke Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendelse. Den Kongelige Norste Regjerings underdanigste Indstilling af 8de Mai 1878, som ved Kongelig Resolution af 11te Mai 1878 naadigst er bifaldt. Chefen for Iustits- og Politidepartementet, Statsraad Selmer, har underdanigst foredraget Folgende: I Anledning af Storthingets under 12te Marts fidstleden fattede Beflutning til Grundlovsbestemmelfe angaaende Forandring i Grundlovens § 92 er Departementet indgaaet med underdanigst Indstilling om, at Bestutningen naadigst fanktioneres, hvilken Indstilling under 2den April ncrstefter er tiltraadt af den hervcrrende Regjering. Det var Departementets og den Norste Regjerings Tanke, at man, faafremt Storthingets Beflutning af Deres Majestcet maatte blive naadigst fanktioneret, vilde foranledige for nceste Aars Storthing fremfat en Kongelig Propofition til Lov om, hvilke af Statens Embeder stulde kunne beklcedes af Mcrnd, der ikke bekjende sig til Statens offentlige Religion. ncevnte Storthingsbestutning, om den ophpiedes til Grundlovsbestemmelfe, efter Ordene vilde medfore, at til Lcerere ved Universitetet og de lcerde Skoler, Lceger og Konfuler kunde for Fremtiden, indtil den antydede Civillov deri maatte gjore en Forandring, kun de bestikkes, der vare Bekjendere af Statsreligionen. Departementet fandt imidlertid af Hensyn hertil ingen Betcenkelighed ved at tilraade Beslutningens Sanktion. Spsrgsmaalet om, hvorvidt den af Storthinget vedtagne Grundlovsforandring medførte nogen Indstrcenkning i den de ovenncevnte Embedsmcend nu tilkommende Religionsfrihed, havde nemlig alene praktist Betydning, forsaavidt Konsulerne angik, og af de om Sagen inden Storthinget fyrte Forhandlinger (jfr. blandt Andet Storth. Forh 1872 6te Del Pag. 165), fremgik det, at Storthinget i ethvert Fald med Henfyn' var gjceldende, og at en Bestemmelse om, at disse fremdeles stulde kunne vcere en anden Religions Bekjendere, var antaget uforne<den. Departementet fandt derfor, at det ikke vilde forvolde nogen Ulempe, om en udtrykkelig Bestemmelfe om Konfulernes Troesfrihed — forudfat, at en saadan Bestemmelse antoges at burde emanere — først ovtoges i den ncevnte Lov. Under 4de Matts sidstleden har Deres Majestcet i Anledning af Regjeringens ovenncevnte underdanigste Indstilling af 2den April ncestfpr naadigst behaget at resolvere: Denne Sag udfcettes. Det naadigst den Norste Regjering at indkomme med Betcrnkning angaaende det Omfang, hvori det i Anledning af Storthingets Beflutning af 12te Marts dette Aar til Grundlovsbestemmelse angaaende Forandring i Grundlovens § 92 maa ansees fornødent for indevcrrende Storthing at fremfcette naadigst Forstag til Lov angaaende Bestikkelfe til Embedsmcend af Andre end dem, der bekjende sig til Statens offentlige Religion samt at ledsage denne Betcenkning med Udkast til Lov i omhandlede Anledning." Departementet sig under Henvisning til, hvad man ovenfor har attført, underdanigst at anbefale, at der for indevcrrende Aars Storthing fremfcettes naadigst Proposition til Lov om Troesfrihed for Konsuler. Departementet maa nemlig anse det rigtigst, at den naadigste Proposition ikkun kommer til at omfatte den Embedsklasse, for hvis Vedkommende Spsrgsmaalet for Tiden har praktist Betydning, og om hvem der hverken med Hensyn til Bestemmelsens Indhold eller Omfang er Rum for Tvivl og at Afgjllrelfen af, hvilke andre Embedsmcend ogfaa bør tilstaaes Religionsfrihed, udfcettes, indtil Behandlingen af den foran antydede almindelige Civillov kan finde Sted. I Henhold til Foranfprte, der af Statsraadets pvtige Medlemmer i det Vcrsentligste tiltroedes. til Troesbekjendelse. Oth. Prp» No. 26. r 1878 Ang. Udfcerdigelse of en Lov om Adgang til at bestille Konsuler uden Hensyn til TroesbeljendW." Hans Kongelige Majestoets naadigste Proposition til Norges Riges Storthing om Udfoerdigelse af en Lov om Adgang til at bestilte Konsuler uden Hensyn til Troesbeljendelse. Bilage' stulde Hans Majestcet naadigst indbyde Norges Storthing til at fatte Bestutning til Lov om Troesfrihed for Konsuler overensftemmende med vedlagteMdkast. Givet paa Stockholms Slot den 11te Mai 1878. Under Vor Haand og Rigets Segl. Oscar. (L. 8.) "w Oth. Prp. No. 26. Ang. Udfcerdigelse af en Lov om Adgang til at bestille Konsuler uden Hensyn til Troesbeljendelse. Udlast til Lov om Adgang til at bestille Konsuler uden Hensyn til Troesbeljendelse. Til Konsuler kunne bestikkes ogfaa andre end de, der bekjende sig til Statens offentlige Religion. Oth. Prp. No. 26. Ms Ang. Udfcerbigelfe «f en Lov om Adgang til at bestilte Konsuler uden Hensyn til Xroesbekjendelse. Den Kongelige Norsie Regjerings underdanigstc Indstilling af 2dcn April 1878. Chefen for Iustits- og Politi-Departementet, Statsraad Selmer, har underdanigft foredraget Følgende: Overensstemmende med et paa 23de ordentlige Storthing paa grundlovmcessig Maade fremfat Konstitutionsforstag har 27de ordentlige Storthing under 12de Marts sidstleden fattet følgende Vestutning til Grundlovsbestemmelfe angaaende Forandring i Gmndlovens § 92: "Grundlovens § 92 stal herefter lyde fom Nger: a. enten ere fødte i Riget af Forceldre der da vare Statens Underfaatter; b. eller ere fødte i fremmede Lande af norste Forceldre, fom paa den Tid ikke vare en anden Stats Underfaatter; c eller fom herefter opholde sig i Riget i ti Aar; 6. eller fom af Storthinget vorde naturaliferede.. Dog kunne Andre bestikkes til Lcerere ved Universitetet og de lcerde Skoler, til Læger og til Confuler paa fremmede Steder. Ingen til Overovrighedsverfon, forend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperfon, Foged, forend han er 25 Aar gammel. Kun den, der bekjender sig til Statens offentlige Religion, kan vcrre Medlem af Kongens Raad eller beklcede Dommerembede. Det Samme gjcelder ogfaa, indtil anderledes ved Lov bestemmes, med Henfvn til Statens øvrige Embeder." Ved underdanigft at forelcegge Deres Majestcet denne Vestutning, der paa fcrdvanlig Maade er Regjeringen overbragt og afgivet til dette Departements Behandling, stal Departementet tillade sig at meddele en Oversigt over det Vcefentligste af hvad der tidligere er pasferet betrceffende Spørgsmaalet om Forandring i Grundlovens § 92. Forstag til Forandring i den ncevnte Grnndlovsbestemmelfe blev første Gang bragt paa Bane under Storthinget i 1857, idet der under famme fremfattes 2 private herhen sigtende Forslag. I begge forestoges Ordene i den nugjceldende § 92: "bekjende sig til den evangelist-lutherste Religion" udeladte af Paragrafen. Forøvrigt vare begge Forstag ligelvdende med den nuvcerende § 92, kun at §en i det ene Forstag var forestaaet at stulle have følgende Slutningstillcrg: "Hvorvidt Nogen kan bestikkes til Embedsmand, fom ikke bekjender sig til den evangelist-lutherste Religion, bestemmes ved den private Lovgivning." Af Storthinget i 1859—60 blev vedkommende Komites Indstilling, der gik ud paa begge Forslags Forkastelse, bifaldt med 44 mod 67 Stemmer. Til Behandling af Storthinget i 1862-63 forelaa et Forstag i sire Alternativer, famtlige gaaende ud paa at udelade af § 92 Ordene: "bekjende sig til den evangelist-lutherfle Religion." Som Slutningstilloeg til §en var derhos forestaaet i Alternativ A: im Oth. Prp. No. 26. Ang. Udfcrrdigelse as en Lov onl Adgang til at bestille Konsuler uden Hensyn til Troesbeljendelse. "Indtil ncermere Bestemmelser derom blive givne ved Lov, kan heller ingen beklcede Embede i Staten, medmindre han bekjender sig til den evangelisk-lutherste Religion." Og i Alternativ B: "Ingen som ikke bekjender sig til den evangelist-lutherste Religion, kan vcere Medlem af Kongens Raad eller beklcede geistligt Embede eller Dommerembede. Det samme gjcrlder ogsaa, indtil anderledes ved Lov bestemmes, med Hensyn til Statens øvrige Embeder." Alternativerne C 09 D vare deri forskjellige respektive fra Alternativerne A og B, at endvidere Ordene: "have svoret Konstitutionen og Kongen Troflab og" forestoges udeladte. Vedkommende Storthingskomite indstillede Alternativerne Å, B 09 C til Forkastelfe, men Alternativ D (d: Alternativ B med Udeladelse af Ordene: "have svoret Konstitutionen og Kongen Trostab og") til at bifaldes. For Komiteens Indstilling stemte kun 66 af 108, ligesom heller ikke de ivrige Alternativer opnaaede tilstrcrkkelig Pluralitet. Det af Storthinget i 1865—66 behandlede, i tvende Alternativer (A og B) fremfatte Forstag til Forandring i den ncevnte Grundlovsparagraf stuttede sig ncermest til Alternativerne C og D af det af Storthinget i 1862-63 forkastede Forstag. Alternativ A var nemlig ligelydende med Alternativ C og Alternativ B var kun deri forfijelligt fra det ovenncevnte Forstag, Alternativ D, at Ordene: "geistligt Embede eller" vare udeladte af Slutningstillcegget. Af vedkommende Komite var det sidstncevnte Alternativ (B) indstillet til Bifald, men Forstagets begge Alternativer forkastedes mod respektive 43 og 63 Stemmer. Dette Forslag forelaa atter til Behandling af Storthinget i 1868—69. Ved Siden deraf var fremsat et andet Forstag, som alene deri var forstjelligt fra det fprstncrvnte Forstags Alternativ B, at istedetfor dettes ncestsidste Passus (Ingen som. ikke bekjender sig osv.) i det andet Forstag var indtaget Fplgende: "Til Medlem af Kongens Raad, til at beklcede civil OverjZvrigHeds- eller, Dommer-Embede samt til Anscettelse som Embedsmand ved det offentlige Skolevcesen kan kun den bestikkes, der bekjender sig til den evangelifl-lutherfle Religion." . Konstitutionskomiteen indstillede det fe<rstncevnte Forstags Alternativ A til Forkastelfe og Alternativ B til at bifaldes. Subsidicert indstilledes ligeledes det sidstncevnte Forstag til Bifald. I Storthinget forkastedes begge Forstag, Alternativerne A og B af det ftrstncevnte Forstag mod respektive 50 og 56 Stemmer og det andet Forstag mod 51 Stemmer. Det forstncevnte Forstag kom, efter paany at vcere ftemsat, til Behandling af Storthinget i 1872. Dettes Konstitutionskomite indstillede dennegang Forstagets begge Alternativer til at bifaldes og principalt dets Alternativ B, der imidlertid faavelfom Forstagets Alternativ A forkastedes i Storthinget mod henholdsvis 59 og 53 Stemmer. Storthinget i 1876 behandlede et i 1871 fremsat Forslag i 2 Alternativer, der var ligelydende med det af Storthingene i 1865—66, 1868—69 og 1872 forkastede Forstag, nåar undtages at Ordet "Ovewvrighedsperson", antageligvis ved en Incurie fra Forstagsstillerens Side, i det sidst fremfatte Forstag var ombyttet med Ordet "z2vrighedsperson", saa at den omhandlede Passus efter dette Forstag stulde lyde: "Ingen maa bestikkes til z2vrighedsperson, forinden han er 30 Aar gammel" osv. Da vedkommende Komite antog, at denne Forandring vilde medfare reel Betydning, indstilledes Forstaget af Komiteen til Forkastelfe, hvilken Indstilling af Storthinget enstemmig bifaldtes. Det Forstag, som ligger til Grund for den af Storthinget nu vedtagne Bestutning, er fremsat vaa Storthinget i 1874 i 2 Alternativer, af hvilke det ene (Alternativ A) er det, der nu af Storthinget er bifaldt, medens Alternativ B stiller sig fra det fyrste Alternativ derved, at istedetfor sidste Passus af Alternativ A er indtaget fplgende Bestemmelfe: "Indtil ncermere Bestemmelser derom blive givne, kan heller Ingen beklcede Embede i Staten, medmindre han bekjender sig til dennes offentlige Religion." Departementet stal stuttelig oplyse, at for det Tilfcelde det nu vedtagne Forsiag ikke maatte lede til Forandring i Grundlovens § 92, er til Behandling i nceste Valgperiode fremsat foruden det ncevnte Forstags begge Alternativer endvidere et andet Forstag, der fra det fyrste Forstags Alternativ A deri er forskjellig!, at ncrstsidste Punktum er saalydende: Oth. Prp. No. 26. "78 Ang. Udfcerdigelse af en. So» om Adgang til at beflitte Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendelse. "Til Medlem af Kongens Raad samt til at beklcede civil Overøvrigheds- eller Dommerembede eller Embede ved det offentlige Skolevcesen kan kun den bestikkes, der bekjender sig til den evangelist-lutherste Religion." Den nu foreliggende Storthingsbestutning er fattet med 88 mod 22 Stemmer overensstemmende med den af Konstitutionskomiteen afgivne Indstilling, efterat Forslagets Alternativ B var bleven forkastet med 77 mod 33 Stemmer. I sin Indstilling paapeger Konstitutionskomiteen, at Forstagets Alternativ A stjelner sig fra Grundlovens § 92, faaledes som den nu lyder, i følgende Punkter: 1. At Ordene: "som bekjende sig til den evangelist-lutherste Religion," ere udeladte af Paragrafens første Led, og at Alternativet istedetfor dem, tilføier en Slutningsbestemmelse, hvorefter kun den, der bekjender sig til "Statens offentlige Religion," kan vcere Medlem af Kongens Raad, eller beklcede Dommerembede, og at det Samme, indtil anderledes ved Lov bestemmes, stal gjcelde med Hensvn til Statens øvrige Embeder. Ombytningen af Udtrykket "den evangelist-lutherste Religion" med Ordene: "Statens offentlige Religion" hvilke sidste ere hentede fra Grundlovens § 2, er — avlyser Komiteen — steet for at forebygge den Misforstaaelse, at de Embedsmcend, for hvis Vedkommende Vaandet beholdes, ikke behøve at vcere Medlemmer af Statskirken, kun af en lutherst Frikirke. 2. At Ordene: "have svoret Kongen og Konstitutionen Trostab," ere udeladte af Paragrafens Iste Led. Det har — bemcerker Komiteen — altid vceret anfeet som en Feil, at disse Ord have faaet Plads her. Eden afkrceves ikke Embedsmanden før, men efter at han er udncevnt; fe Grundlovens § 21. 3. At Bogstav c, faalydende: "eller som den 17de Mai 1814 havde stadigt Ophold i Riget og ikke havde vcegret sig for at aflcegge den Ed at hcevde Norges Selvstcendighed," er udeladt. Bestemmelsen er naturligvis nu betydningsløs. 4* At Ordet: "Fremmede" i Paragrafens ncestsidste Punktum er ombyttet med Ordet "Andre." Overensstemmelse med den i Praxis fulgte Fortolkning. Vedkommende vistnok en Nødvendighed. stjelner sig fta Alternativ A alene dert, at hint i den tilføiede Slutningsbestemmelse indrømmer den lovgivende Maqt ubegrcendset Adgang til at eftergive den Fordring, at Statens Embedsmcend stulle bekjende sig til dennes offentlige Religion. Efter en Bemcerkning om at Hensigten med Forstaget er at aabne de Statsborgere, der ere af anden Troesbekjendelse, Adgang til Statens Embeder, og efter at have berørt at der i dette Memed gjentagne Gange har vceret fremfat Forslag paa Storthinget udeu at dog disse have vundet grundlovmcessig Pluralitet, anfører Komiteen Følgende: "Ncervoerende KomiteeZ Flertal antager, at Tiden nu maa vcere fuldt inde til at løsne det Baand, som Grundlovens § 92 i den Heromhandlede Henseende paalcegger Statens Borgere. Efter Flertallets Mening er den forestaaede Forandring intet Andet, end en fplgerigtig Gjennemførelfe af Religionsfrihedens Princip. Efterat det første er blevet anerkjendt, at Enhver maa have Ret til at bekjende sin Tro, kan man hverken ligefrem eller ad Omveie gjøre vilkaarlige Undtagelser fra Principet. Det negtes vel undertiden, at Grundlovens § 92 gjor en Indstrcenkning i Religionsfriheden. Man siger, at Ingen behøver at vcere Embedsmand. Kan han ei med frelst Samvittighed bekjende sig til den evangelist-lutherste Religion, saa staar det ham frit for at vcelge en anden Virksomhed end Embedsbanen, og er han Embedsmand, men sinder sig tvungen til at udtrcede af Statskirken, faa kan han tåge Afsted. Dette Forsog paa at bortforklare GrundlovsbestemmelsenZ Egenstab af Indstrcenkning i Religionsfriheden er imidlertid pienfynlig forfeilet. Religionsfrihed har kun den, hvis Bekjendelfe ikke er ham til Hinder for at nyde fulde borgerlige Rettigheder, og Adgangen til at komme i Besiddelse af Statens Embeder er en borgerlig Rettighed endog af hør Vetydning, idet de Personer, hvem den negtes, derved, kunne hindres fra at folge det Kald, deres Evner og Tilbpielighed anvise dem. 1878 Oth. Prp. No. 26. Ang. Udfcerdigelse of en Lov om Adgang til at bestille Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendelse. Lutheraner, kan, hvor stor Tillokkelfe den militcere Løbebane maatte have for ham, nu ikke tceuke paa at blive Officier i sit eget Fcrdreland. Det kan endog vcrre forbundet med Betcenkelighed for ham at offre sin Tid paa at erhverve videnstabelig Uddannelfe; thi for den, der er udelukket fra Statens Embeder, frembyder en faadan Uddannelfe kun et usikkert Levebrød. Allerede at negte Nogen Adgang til disfe er derfor i Virkeligheden en Indfircenkning i Friheden. At berøve en Mand hans Embede, fordi han udtrceder af Statskirken, er desuden umiddelbar Tvang. Den, fom bestrider dette, maatte ogfaa negte, at det var Religionstvang at landsforvise en Apostat. Forstjellen mellem at berøve ham Embedet og Friheden til at opholde sig her i Landet, er blot graduel, idet den kun bestaar deri, at den sidste Rettighed er ulige vigtigere end den første. Det kan altfaa efter Flertallets Mening ikke negtes, at Grundlovens § 92 er en'virkelig og i de Tilfcelde, hvor den rammer, en betydelig Indstrcenkning i Religionsfriheden. Nåar Forstaget om at forandre den desuagtet er stpdt paa en hidtil uovervindelig Modstand, hidrprer dette hovedfagelig fra den Forestilling, at Staten, faalarnge den har en offentlig Religion, fplgerigtigen maa fordre, at de, der fremtræde paa dens Vegne, og altfaa ere at betragte fom dens Organer eller Reprcefentanter, skulle bekjende sig til denne Religion. Opgivelsen af denne Fordring, har man sagt, maatte konsekvent lede til Ophcevelse af den Bestemmelse i Grundlovens §4, at Kongen stal bekjende sig til den evangelist-lutherste Religion, haandhceve og bestytte denne, og derncest til Adflillelse af Stat og Kirke, altfaa til Udstettelse af det Princip, at Staten stal have en offentlig Religion. Var der af Forstaget nogen Fare at befrygte i faa Henfeende, vilde ncervcerende Komitees Flertal tilraade at forkaste det. Men nogen faadan Frygt ncerer Komiteen ikke. Her maa for det Fe»rste mcerkes, at hvis den ovenanfj<rte Betragtning var rigtig, saa maatte den føre til, at alle Personer, gjennem hvilke offentlig Myndighed i alt Fald forfaavidt denne er af lignende eller sterre Betydning end Embedsmcendenes, stulde bekjende sig til Statsreligionen. Men dette er ikke vor Grundlovs Standpunkt, den krcever nemlig ikke faadan Bekjendelfe hos Storthingets Medlemmer, og det. uagtet denne Forsamling har lovgivende Myndighed ogsaa over Kirkens Anliggender, forfaavidt den ikke ved Grundlovens § 16 er tillagt Kongen. Den ovenfor gjengivne Opfatning af den hos os stedfindende Forbindelse mellem Stat og Kirke, og denne Forbindelses Konsekventfer stemmer altfaa ikke med Grundlovens. Den er heller ikke i sig felv rigtig. Det er en stjcrv Forestilling, at enhver Embedsmand reprcesenterer Staten i dens Helhed. Denne Egenstab tilkommer kun Kongen. Vil man sige, at Embedsmcendene ere Statens Reprcefentanter, hvilket overhovedet neppe er et trceffende Udtrnk, faa kunne de dog alene reprcefentere den, forfaavidt angaar den Art af Myndighed, Staten har overdraget dem. At tillcrgge Officerer, Toldembedsmcrnd, Postmestere og andre Embedsmcend i lignende Stilling Egenstab af Reprcefentanter for Staten fom Kirkefamfund er aabenbar urimeligt. Forfaavidt derimod Omsorg for Kirkens An- eller Undervisningen i den offentlige Religion er hcnlagt til et Embede, forstaar det sig selv, at dets Indehaver maa bekjende sig til denne Tro. At ikke alene Statskirkens Prcester, men ogsaa offentlig ansatte Lcerere i Religion maa tilhøre Statskirken, ligger i den Grad i Sagens Natur, at ingen Lov uden Selvmodsigelse kunde bestemme det Modsatte. Derfor har vor Lovgivning anfeet det at forestrive, at Almuestolelcerere stulle tilhøre Statskirken, og om nogen Mdem nu meldte sig ud af Statskirken, vilde vist Ingen drage i Tvivl, at han i og med det Samme var fratraadt fin Vestilling. Derfor er det ogfaa, at det foreliggende Grundlovsforstag, ligefom de fleste tidligere, have undladt at tåge udtrykkeligt Forbehold herom for Prcesters og Religionslcrreres Vedkommende. Men dette viser klart, man har havt, nåar man har sammenstillet denne i Sagens Natur liggende Nødvendighed med det positive Tvangsbud, at ogfaa Embedsmcend, fom kun have verdslige Forretninger, stulle.bekjende sig til den lutherfie Religion, og paastaaet, at enten ingen af Delene kunde i Religionsfriheden, eller at dog begge Indflrcenkninger maatte vcrre lige berettigede. Heri ligger Gjendrivelfen af den Paastand, at Ophcevelse af Bekjendelsestvangen for de rent verdslige Embedsmcend konsekvent skulde medføre Ophcrvelse'af Kongens Forpligtelfe til at bekjende sig til den lutherste Religion... Ang. Udfoerdigelse nf en Lov om Adgang til at besiikke Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendelse. faalcenge han stal vedblive at have høieste Afgjørelfe af Kirkens Anliggender. Kongens Stilling fom Kirkens Overhoved og den dermed fglgende Forbindelse mellem Stat og Kirke rokkes aldeles ikke ved Ophcevelsen af en Bekjendelsestvang, hvorunder de rent verdslige Embedsmcend nu staar. Staten stal og kan vedblive at drage ganste den samme Omsorg for Kirken og Religionsundervisningen fom før, — give de famme Love, — bevilge den samme Understøttelse, — trceffe de famme administrative Foranstaltninger som nu. Og, hvorfor Statsmagterne stulde blive mindre villige dertil, eller overhovedet lade sig Kirkens Tarv vcere mindre magtpaaliggende end før, indfees aldeles ikke. Varigheden af den stedfindende Forbindelse mellem Kirke og Stat hviler paa et ganste andet Grundlag, end Bekjendelsestvangen for rent verdslige Embedsmcend. Saalcenge et Flertal af Folket bekjender sig til den evangelist-lutherfle Tro og ønster, at den stal forblive Statsreligion, vil Statskirken vcere urokkelig, hvad enten Grundlovens § 92 undergaar den forestaaede Forangring eller ikke. Skulde det derimod nogensinde blive Tilfceldet, at dette Flertal tilhørte andre Kirkefamfund eller ansaa den lutherske Kirke bedst tjent med at løses fra Staten, saa vilde det sikkerlig vcere en betydningsløs Sag, onl Grundlovens § 92 stod uforandret. Det turde meget vel hcende, at en Flerhed ogsaa af disse Embedsmcend, hvem Paragrafen holdt inden Statskirken, delte den Mening, at denne burde ophceves. For at opretholde Forbindelsen mellem Stat og Kirke altsaa ingen Bekjendelsestvang for rent verdslige Embedsmcend. Sine Embedsforretninger kunne de udføre lige godt, om de hore til et andet Troessamfund. Hvilken fornuftig Bevceggrund skulde der da vcere til at opretholde den Indstrcrnkning i deres Frihed, Grundlovens § 92 nu medforer? Det lader til, at man har frygtet for, at disse Embedsmcend, uagtet de ikke have Forretninger, fom vedkomme Kirken eller Religionsundervisningen, om de Horte til andre Troessamfund, paa Grund af sin Embedsstilling stulde besidde størn Evne til at lokke Statskirkens Medlemmer til Frafald, eller svcekke disses Tro paa dens Lcerdomme. Man behøver ncesten kun at udtale en saadan Frygt for at indfe, at den maa vcere grundløs. Indehaveren nogen af hans Perfonlighed uafhcengig Indflydelse af faadan Art, at den stulde kunne anvendes til at paavirke Andres religiøfe Overbevisning. Der findes adstillige rent verdslige Bestilling smcend f. Ex. Bestyrere af offentlige tekniste Skoler, Formcend i offentlige Vcerksteder, Lensmcend, Underofsicerer og flere, fom upaatvivlelig have ligesaa stor, tildels endog meget større Anledning end de fleste Embedsmcend til, om de saa vilde, at udbrede sine religiøse Meninger, men for hvis Vedkommcnde Lovgivningen desuagtet ikke forestriver, at de skulle bekjende sig til Statsreligionen. Saavidt vides, har Ingen tcenkt paa at forestaa, at de stulle underkastes saadan Bekjendelsestvang, og Grunden dertil kan kun vcere, at Enhver indfer, at et faadant Bud er ufornødent. Der gives endvidere visse private Stillinger, navnlig de større Driftsherrers, fom snarest stulde kunne tcenkes misbrugte til at øve uberettiget Inoflydelfe eller Tryk paa Underordnede i religiøs Retning. Men der foreligger neppe Erfaring for, at engang dette Slags Stillinger i vore Tider med synderlig Virkning bliver saalcdes misbrugt. Skal et Kirkefamfund vinde nogen betydelig Tilvext ved Overgang af Medlemmer fra andre Bekjendelser, saa maa det anvende ganste andre ydre Midler: offentlige Forsamlinger, religiøse Blade og Traktater, Skoler for Børn, Husbesøg af Prcester og Indremissioncerer hos Syge, Trcengende og aandeligt Bekymrede. Og det maa bruge disse Midler med Energi og starpt Syn for den eiendommelige Form, Mennefiets Trang til religiøs Trøst for Tiden har antaget. Herpaa er det, Alt kommer an, ikke paa saa smaa og uvcesentlige Ting, som at et Kirkefamfund har Eneret til at forsyne Staten med verdslige Embedsmcend. Hvor langt det er fra, at Ophcrvelsen af en saadan Eneret kan blive til nogen Skade for Statskirken, viser Erfaring fra Danmark. Allerede dette Rig es fyrste Grundlov af1849 bestemte, at Ingen paa Grund af sin Troesbekjendelse maatte bersves Adgang til den fulde Nydelfe af borgerlige og politifle Rettigheder. Statens Embeder have altfaa der i snart en Mennestealder staaet Enhver aabne uden Hensyn til hans Troesbekjendelfe. At denne Frihed stulde have berpvet den lutherske Kirke Medlemmer, eller overhoved svcekket dens Stilling, har, saavidt vides, aldrig vceret paastaaet. in» Oth. Prp. No. 26. Ang. Udfcerdigelse af en Lov om Adgang til at bestitke Konsuler uden Hensyn til Troesbckjendels?. Den Del af Danmarks Befolkning, fom ikke tilhørte den lutherste Kirke var i 1850 . . . 0.48 pCt. — - 1860 . . . 0.81 — — - 1870 . . . 0.85 — Det hele Antal Individcr, fom ikke tilhørte den lutherste Kirke, var 15,158. Hos os haves ikke celdre Opgaver herover end fra 1865. Det udgjorde dengang 5,105. I 1875 udgjorde det efter en foreløbig Gjennemgaaelfe af Opgaverne 6,959. Antallet er altfaa voxet med 36 pCt. og Forøgelfen har følgelig vceret større her i Norge, hvor der er Bekjendelfestvang for Embedsmcendene, end i Danmark, hvor den er ophcevet. Er denne Tvang faaledes overflødig for de Embedsmcend, der ikke have Forretninger vedkommende Kirken eller Undervisningen i Statens offentlige Religion, faa bliver den baade uretfcerdig og stadelig. Uretfcerdighrden mod Individer, hvem Loven unødigen udelukker eller fordriver fra Livsstillinger, de høiligen attråa, er iøinewldende. Skadeligheden for Samfundet paaagtes mindre, saalcenge Antallet af de Personer, der tilhøre andre Troessamfund end Statskirken, er faa lidet som hos os; men at Skade flyder af denne som af enhver anden Uretfcerdighed, kan ei bestrides. Navnligen fortjener det at udhceves, at Grundlovsbestemmelsen lokker aabenbart Vantroende, der selv ønster at udtræde af Statskirken, til at forblive i denne. Inden Storthinget tør alle disse Grunde til at hceve Bekjendelsestvangen allerede i nogen Tid have vceret medens dog ikke faa, som have delt denne Erkjendelse, have stemt mod de dertil sigtende Forstag, idet de have frygtet, at Folket endnu ikke havde tilegnet sig samme Overbevisning og derfor vilde have betragtet Grundlovsforandringen fom et Vidnesbyrd om, at den lovgivende Magt var ligegyldig for Kirken. Saavidt Komiteen har havt Anledning til at erfare, tor ogsaa denne Grund til at udscette Reformen nu vare bortfalden. Man antager, at det nu staar klart for de Fleste, at Forandringen hverken har den Hensigt at rokke Statskirken, eller kan forudfcettes at faa saadan Virkning. Hensynet hertil bør imidlertid tillcegges Bety dning ved Valget mellem de foreliggende Alternativ er. Statsraader og Dommere at tilhøre andre Troessamfund end Statskirken; thi denne Adgang vilde sikkerlig ikke blive benyttet. Statsraadets Medlemmer ere nemlig Kongens konstitutionnlle Raadgivere i alle kirkelige Anliggender. I saadanne Sager har Høiesteret efter Grundloven den dømmende Myndighed i sidste Instants, og at de kirkelige Domstols i nederste Instants stulde kunne organiferes faaledes, at den civile Underdommer ei sik sit Scede i dem, er utcenkeligt. Efter Komiteens Anstuelfe er der følgelig og vil der altid stille sig afgjørende Hindringer imod at eftergive den Fordring, at Statsraadets Med'- lemmer og Indehaverne af Dommerembeder stulde bekjende sig til Statskirken, og der er da ingen Grund til at indrømme Lovgivningen Frihed dertil. Komiteens Flertal vil faaledes indstrcenke sig til at stemme for Alternativet A, der vedligeholder den grundlovmcrssige Nødvendighed af, at Statsraadets Medlemmer og Dommere bekjende sig til Statens offentlige Religion. Inden Komiteen har der vceret paapeget som en Feil ved Forslaget, at dette ikke udstrakte denne Nødvendighed ogsaa til Stiftamtmcendene, da disse have Scede i Siiftsdirektionerne, der udøveOverøvrighcdsmyndighed i Kirkens økonomiste Anliggender samt i Almuestolens Sager. Flertallet kan ikke vcere enigt heri. Saalcenge Overøvrighedsmyndigheden er organiseret fom nu, vil den almindelige Lovgivning visselig ikke tillade, at andre end Statskirkens Medlemmer blive Stiftamtmcend. Men en saadan Organisation af Overøvrighedsmyndigheden i de ncevnte Anliggender er, fom andre Landes Exempel viser, ingen Nødvendighed. Den kan meget godt tcenkes forandret." Komiteens Minoritet, bestaaende af 2 Medlemmer, har anfsrt, at den ikke principielt er mod enhver Forandring i Grundloven i dette Punkt, men tror, at man høv vise den størst mulige Forsigtighed, og at derfor alle Embedsklasser, hvortil man ikke vil, at Dissentere, stulle aabnes Adgang, udtrykkelig bør ncevnes i selve Grundloven, idet man da har størn Garanti mod en Forandring udover, hvad der er msteligt, end om man overlader det Hele til den almindelige Lovgivning. Minoriteten er af den bestemte Formening, at, foruden de i Bestutningen ncrvnte Nndtagelser "Statsraader og Dommere" Oth. Prp. No. 26. 1878 Ang. Udfcerdigelse af en Lov om Adgang til at bestikke Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendclse. anfees at kunne ove Indflydelfe paa Statskirken og det paa dens mest ubefcestede Medlemmer. Ved underdanigft at foredrage Sagen stal Departementet tillade sig at bemcerke, at samme i alt Vcesentligt deler de af Konstitutionskomiteens Pluralitet i den oven refererede Instilling udtalte Anstuelser angaaende Tidsmcessigheden og Berettigelsen af den omhandlede Grundlovsforandring. Departementet antager ogfaa, at den Indvending mod Reformens Gjennemforelfe, at den maa befrygtes at ville vcekke Misnoie og Bekymring hos en større Del af Almenheden, nu efter den Droftelfe, fom Sagen gjentagende har vceret undergivet faavel i fom udenfor Storthinget neppe lcrngere kan anfees haldbar, og man sinder denne Opfatning bestyrket derved, at det nu vedtagne Forstag har formaaet inden Storthinget at samle om sig en meget betydelig Overvcegt af Stemmer. Forfaavidt Konstitutionskomiteens Minoritet har fremhcevet, at flere Klasser af Embedsmcrnd end de i Bestutningen ncevnte burde ved felve Grundloven vcere udelukkende fra Adgang til at bekjende sig til en anden Religion end Statens offentlige, stal man kun bemcerke, at der efter Departementets Mening neppe er tilstrcekkelig Grund til at befrygte, at den private Lovgivning angaaende denne Gjenstand stulde tilsidescette noget berettiget Hensyn. "At Stortbingets Bestutning af 12te Marts 1878 til Grundlovsbestemmelfe angaaende Forandring i Grundlovens § 92 naadigst fanktioneres, og at det naadigst maa behage Deres Maiestcet med he»ieste Underskrift at forsyne hosfplgende i Overensstemmelfe med den ncevnte Bestutning affattede Udkast til Grundlovsbestemmelfe angaaende Forandring i Grundlovens § 92." Ved Sagens Forlceggelse for Hans Majestcet Kongen i Statsraad paa Stockholms Slot den 4de Mai ncestefter anftrte Stadsraads-Afdelingens Medlemmer i Underdanighed: Medens vi ere enige med den Norske Regjering angaaende Tidsmcessigheden og Berettigeisen af den omhandlede Grundlovsforandring og derfor forfaavidt ingen Vetcenkelighed have ved at tilraade dens Sanktion, maa vi dog gjore opmcerkfom paa, at faaledes som denne er affattet vil den, om den fanktioneres, ester sin Ordlyd medføre, at den Adgang, Grundlovens nugjceldende § 92, saaledes som denne 8 hidtil har vceret sorstaaet og anvendt, giver til at bestikke andre end dem, der bekjende sig til den evangelistlutherste (Statens offentlige) Religion,""til Lcrrere ved Universitetet og de lcerde Skoler, til Lceger og til Konsuler paa sremmede Steder," — vil bortfalde, og at der vil udfordres en i Henhold til Grundlovsbestutningens sidste Punktum derom given Lov for at faadan Adgang, igjen erholdes. En faadan Forandring af de nugjceldende Bestemmelfer i Grundlovens § 92 antage vi vistnok at ligge udenfor hvad der er tilfigtet ved den af Storthinget vedtagne Bestutning faavelfom ved gen Norste Regjerings Indstilling, og vi formene, at dette fremgaar ikke alene deraf, at Henfigten har været ikke at indstrcenke men at udvide den nu bestaaende Ret for Kongen til at bestikke andre end dem, der bekjende fig til Statens offentlige Religion til Embedsmcrnd, men ogfaa af vedkommende Storhingskomites Indstillinger i Sagen faavel til 1872 Aars fom til indevcrrende Storthing, bvilken fidste Indstilling i den Del, hvortil vi sigte, ogfaa er gjengiven i Iustitsdepartementets foreliggende Foredrag. Uagtet dette formene vi, at der ikke kan bortfees fta Betcenkeligheden ved i Anvendelfen at underlcegge Bestutningen en faadan Fortolk ning, og da det idetmindste for en enkelt af de ovenncevnte Embedsklasfers Vedkommende maa anfees fom uomgjcengeligt fontødent, at der uden Afbrydelfe haves Adgang til i de derhen hjsrende Embeder at bestikke Andre end dem, der bekjende fig til Statens offentlige Religion, faa stulde denne vor Vetcenkelighed vcere os en stcerk Grund til i Underdanighed at tilraade Deres Majestcet ikke at fanktionere den foreliggende Bestutning. «w Oth. Prp. No. 26. Ang. Udfcerdigelse af en Lov om Adgang til at bestitte Konsuler uven Hensyn til Troesbekjendelse. § 92 ikke stal forsviloes ved en tilfceldig eller ikke tilstrcrkkelig paaagtet Mangel i Formen for den derom fattede Bestutning, saa stulle vi i Underdanighed tilraade: at det naadigst paalcegges den Norste Regjering at fremkomme med Betcenkning angaaende det Omfang, Hvori det med Henhold til ovenstaaende underdanigste Tilførsel maatte ansees fornk>- dent for indevcerende Storthing at fremfcette naadigst Forstag til Lov angaaende Bestikkelfe til Embedsmcend af Andre end dem, der bekjende sig til Statens offentlige Religion, og at ledfage denne Betcenkning med Udkaft til Lov i omhandlede Anledning. Herpaa behagede Hans Majestcet naadigst at resolvere: * Denne Sag udscettes. Det paalcegges naadigst den Norste Regje< ring at indkomme med Betcenkning angaaende det Omfang, hvori det i Anledning as Storthingets Beflntning af 12te Marts d. A. til Grundlovsbestemmelse angaaende Forandring i Grundlovens § 92 maa ansees fornodent for indevcerende Storthing at fremscette naadigst Forstag til Lov angaaende Bestikkelse til Embedsmcend af Andre end dem, der bekjende sig til Statens offentlige Religion, samt at ledfage denne Betcenkning med Udkaft til Lov i omhandlede Anledning. r Oth. Prp, No. 26. 1878 Ang. Udfcerdigelse of en Lov om Adgong til ot bestitte Konsuler uden Hensyn til Troesbekjendelse.
|
maalfrid_3fb3320f09357f4792df1033f0ac1bfe2ac4f25d_255
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.682
|
Vindu mot Universitetshagen Dør mot rom 350 korridor Eldre dørvrider Eldre dråpehengsler Eldre overlys med ruglet glass og improvisert vrider Rommet sees først på tegninger fra hovedombyggingen av 1914, da er arealet som i dag utgjør rommene 306 og 307, ett større rom; "Respirationsrum for mennesker", med tre vinduer på rekke. Rommet har på tegningen en dør mot naborom (dagens rom 308), som ikke sees i dag. På tegninger fra 1986 er rommet delt opp, som i dag, i to rom, betegnet "Dyrestall". Hvert av rommene har ett vindu, det tredje er murt igjen. Dette sees også i bygningens fasade i dag, se rom 306. I dette rommet har særlig dør, vindu og overlys høy verneverdi.
|
lovdata_cd_9519
|
lovdata_cd_lokaleforskrifter_2005
| 2,021 |
no
|
0.782
|
1. Alle inngrep som vesentlig endrer eller innvirker på landskapets art eller karakter, herunder drenering, uttak eller utfylling av masse, framføring av luftledninger, jordkabler eller kloakkledninger, bygging av veier, oppføring av bygninger, anlegg m.v. og henleggelse av avfall er forbudt. Oversikten er ikke uttømmende. 2. All vegetasjon i vann og på land er fredet mot enhver form for skade og ødeleggelse utover det som følger av vanlig ferdsel eller tiltak under punkt V. 3. Alle fugler og pattedyr, herunder deres boplass, hi, reir og egg, er fredet mot enhver form for skade, ødeleggelse og unødvendig forstyrrelse. Jakt, fangst og bruk av skytevåpen er forbudt. Hunder må ikke slippes innen landskapsvernområdet.
|
firdafolkeblad_null_null_19660425_61_32_1_MODSMD_ARTICLE17
|
newspaper_ocr
| 1,966 |
nn
|
0.565
|
i Floro 13. april, drøfte dei spørs målet om større løyving til Sta ! tens Fiskarbank. Styret vedtok å sende ein re solusjon til styresmaktene med oppmoding om at utlånsråma for Fiskarbanken må verte utvida alt frå komande år. I resolusjonen , vert m. a. nemnt den store pris auken dei siste åra, Øog at det , trengst større Øog meir moderne ', batar om ein skal kunne fylgje med i fisket på fjerne farvatn Øog | elles vere tevlingsføre samanlik na med andre fiskerinasjonar. Frå fylkeslaget er det ogso tid | legare sendt resolusjonar om denne saka, Øog det vert no ogso I vist til desse. Styret meinte at det vil føre til stagnasjon i utbygginga av fiske- I flåten om ikkje utlånsråma vert auka munaleg. Ein har mange dome på dette berre her i fylket.
|
maalfrid_866f7fc547317f9a5d5d5852b7f62d650de45681_2
|
maalfrid_nmbu
| 2,021 |
en
|
0.875
|
Stochastic emissions agents must have some safety intervall increased process control reduces size of "needed" safety intervall, and allows agents to increase mean emissions Emissions are generally not fixed, but stochasic Sources of stochasticity measurement errors natural processes are random (wheather!) insufficient process control Emission Prob. From welfare perspective large violations of allowed emissions worse than small violations increase penalty in size of violation violation fine/penalty Penalty grows at an increasing rate in terms of the size of the violation Extra cost of (admini- # strating) a violation justifies a fixed term in the penalty function 6:18 E. Romstad: ECN 371 Lecture 8:
|
maalfrid_fd4712908ef8b2e47549187c5088263be028826b_104
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.829
|
omsettelige egenkapitalbevis, se finansieringsvirksomhetsloven § 2b-2. Egenkapitalbevis kan også utstedes ved konvertering av grunnfondskapital, samt utstedes etter tegning mot innskudd i annet enn penger og til bruk som vederlag for helt eller delvis erverv av foretak som skal inngå i finanskonsern eller av virksomhet i slikt foretak. Det vises til avsnitt 2.7.1 punkt 1) foran. De nærmere regler om slik utstedelse og andre regler tilknyttet slike egenkapitalbevis er gitt i finansieringsvirksomhetsloven §§ 2b-9 følgende. Etter finansieringsvirksomhetsloven § 2b-9 første ledd skal beslutning om utstedelse av egenkapitalbevis treffes av generalforsamlingen med flertall som for vedtektsendring. Allmennaksjeloven §§ 10-1 til 10-3 og 10-6 som gir nærmere regler om kapitalforhøyelse ved nytegning av aksjer gjelder tilsvarende. Av dette følger at egenkapitalbevis kan utstedes ved innbetaling i annet enn penger, jf. allmennaksjeloven § 10-2. I tilfelle hvor utstedelsen innebærer utvidelse av eierandelskapital, vil reglene i finansieringsvirksomhetsloven § 2b-23 annet ledd også komme til anvendelse. De særlige spørsmål som vil oppstå ved forhøyelse av eierandelskapitalen i et foretak er nærmere regulert i loven §§ 2b-23 til 2b-25, se også nedenfor avsnitt 2.7.2.9. Finansieringsvirksomhetsloven § 2b-9 annet ledd første punktum fastslår at generalforsamlingen med flertall som for vedtektsendring kan gi styret fullmakt til å utstede egenkapitalbevis. Vedtaket skal angi størrelsen av den eierandelskapital fullmakten gjelder, og fastsette en periode på inntil to år som fullmakten skal gjelde for, jf. annet punktum. Allmennaksjeloven §§ 10-14 annet og tredje ledd til 10-17 gjelder tilsvarende, jf. tredje punktum. Dette vedrører blant annet hva fullmakten skal inneholde og styrets forslag til generalforsamlingen. For øvrig er det bestemt at reglene i finansieringsvirksomhetsloven § 2b-26 om generalforsamlingen gjelder tilsvarende, jf. loven § 2b-9 tredje ledd første punktum. Denne bestemmelsen presiserer at utstedelse som nevnt i første og annet ledd dessuten må følge beslutningsprosedyrer for generalforsamlingen som er fastlagt i loven § 2b-26, se også foran avsnitt 2.6.3 punkt 6). Vedtak om utstedelse av egenkapitalbevis kan ikke settes i verk før det er godkjent av Finanstilsynet, jf. annet punktum. 2) De nærmere regler om tegning, registrering, samt overdragelse og pantsettelse av egenkapitalbevis er gitt i finansieringsvirksomhetsloven §§ 2b-13 og 2b-15. Etter finansieringsvirksomhetsloven § 2b-13 første ledd er reglene i allmennaksjeloven §§ 10-7 til 10-13 og 10-18 til 10-19 om tegning, tildeling og melding til Foretaksregisteret gitt tilsvarende anvendelse ved utstedelsen av egenkapitalbevis. Henvisningen til allmennaksjeloven §§ 10-18 til 10- 19 gjelder utstedelse av egenkapitalbevis i henhold til styrefullmakt, og må sees i sammenheng med loven § 2b-9 annet ledd. Egenkapitalbeviseierne skal registreres i et verdipapirregister, jf. loven § 2b-13 annet ledd første punktum. Allmennaksjeloven §§ 4-1 til 4-11 gjelder tilsvarende etter annet punktum. Dette er regler om rettigheter i institusjonen, registrering av eierne og regler om tegningsrettsregister (se finansieringsvirksomhetsloven § 2b-24 og nedenfor avsnitt 2.7.2.10). Finansieringsvirksomhetsloven § 2b-15 inneholder regler om omsettelighet og pantsettelse av egenkapitalbevis. Etter første ledd første punktum kan egenkapitalbevis skifte eier ved overdragelse eller på annen måte om ikke annet følger av bestemmelse gitt i medhold av lov, eller er fastsatt i vedtektene til institusjonen. Det samme gjelder etter annet punktum også for tegningsrett til egenkapitalbevis. Allmennaksjeloven §§ 4-12 til 4-14 gjelder tilsvarende, jf. tredje punktum. Dette vedrører blant annet særlig meldeplikt for styret, ledende ansatte mv., samt legitimasjons- og rettsvernsregler ved eierskifte. I loven § 2b-15 annet ledd første punktum er det fastslått at vedtektene ikke kan inneholde andre innskrenkninger i forhold til retten til å overdra eller erverve egenkapitalbevis eller tegningsrett enn det som følger av allmennaksjeloven § 4-15 annet ledd. Dette gjelder samtykke til erverv, krav til erverver eller eier og regler om forkjøpsrett. I tilfelle det gjøres slike innskrenkninger i vedtektene, følger det av allmennaksjeloven § 4-15 annet ledd at reglene i loven §§ 4-16 til 4-23 gjelder. I forhold til omsetning av egenkapitalbevis, vil vedtektsfastsatt samtykkekrav kunne være aktuelt. Etter finansieringsvirksomhetsloven § 2b-15 annet ledd annet punktum er derfor bestemmelsene i allmennaksjeloven §§ 4-15 tredje og fjerde ledd og 4-16 til 4-18 gitt tilsvarende anvendelse. Regler om pantsettelse av egenkapitalbevis følger av finansieringsvirksomhetsloven § 2b-15 tredje ledd, hvor allmennaksjeloven § 4-15a er gitt tilsvarende anvendelse. Til egenkapitalbevis skal det knyttes visse eierbeføyelser, jf. finansieringsvirksomhetsloven § 2b- 10. Eierbeføyelsene gir eierne av egenkapitalbevis, enten direkte (loven § 2b-12)
|
nordlandsavis_null_null_19771208_84_98_1_MODSMD_ARTICLE9
|
newspaper_ocr
| 1,977 |
no
|
0.744
|
Paul Opstad, Finneidfjord: (NA/PM) — Jeg vil gjøre det helt klart at jeg ikke har underskrevet noen protest mot at nedre trase blir valgt når krysset i Finneidfjord skall leg ges om. Jeg har selv.følgelig heller ikke deltatt i møtet mel lom Helgeland Vegkontor, ord føreren i Hemnes Øog, som Nordlands Avis skriver, tre grunmeiere. Etter min oppfat ning er det høyst bekalgelig at omileggingen, som av trafikk sikkerhetsmessige årsaker, er så nødvendig, skal utsettes nok en gang. Utbedring av Kleive ne Øog omlegging av krysset i Finneidfjord burde vært gjort for lengst. Og dette tror jeg at jeg har de fleste som trafike rer veistrekningen med meg i. Personlig har jeg arbeidet for at Sørlandsveien burde set tes i skikkelig Øog forsvarlig stand, Øog jeg har for lengst sagt fra til Helgeland Vegkon tor at jeg ikke har noen ting i mot å avstå grunn til trassen, sier Paud Opstad, som ellers mener det burde være på sin plass at de som deltok i motet sto frem i Nordlands Avis, un der fullt navn, Øog gjorde rede for sine beveggrunner.
|
maalfrid_4fa7b2a0300b22553a0b3e48009015da1538d90a_45
|
maalfrid_husbanken
| 2,021 |
no
|
0.76
|
Vi ser her de forskjellige postene for varmetap. Her ser vi at det er mye å hente inn på å redusere varmetapet til vinduer og dører samt tetting og ventilasjon. Siden denne seksjonen ligger mellom to andre så har den mye mindre areal på ytterveggene. Til sammenligning er krav for totalt varmetapstall i et passivhus (i en boligbygning mindre enn 250 kvadratmeter)
|
maalfrid_de7ef51995d2cc56fb7d2650182be6c4188d9da9_40
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
no
|
0.192
|
(51) F 27 B 015/02 (21) 2003 3794 (22) 2003.08.26 (41) 2003.08.26 (30) 2001.03.09, FI, 010474 (86) 2002.03.08 (86) PCT/FI02/00180 (85) 2003.08.26 (24) 2002.03.08 (71) Outokumpu OYJ, Riihitontuntie 7, SF- 02200 Esbo, FI (72) Jens Nyberg, SF-67100 Kokkola, FI Heikki Siirilä, SF-67300 Kokkola, FI Juha Järvi, SF-28450 Vanha-Ulvila, FI (74) Zacco Norway AS, Postboks 765 Sentrum, 0106 Oslo (54) Arrangement og fremgangsmåte for å redusere oppbygning på en røsteovnrist (51) B 01 J 08/02 (21) 2003 3867 (51) B 05 B 007/08 (21) 2003 3780 (51) B 23 K 009/16 (21) 2002 1557 (22) 2002.04.02 (41) 2003.10.03 (30) Ingen (24) 2002.04.02 (71) WelTec AS, Bruhagen, 6530 Averøy, NO (72) Arild Halvorsen, 6530 Averøy, NO (74) Zacco Norway AS, Postboks 765 Sentrum, 0106 Oslo (54) Anordning ved sveisemaskin (51) B 23 K 009/16 (21) 2002 1557 (51) B 26 D 001/26 (21) 2002 1561 (51) B 26 D 001/26 (21) 2002 1561 (22) 2002.04.03 (41) 2003.10.06 (30) Ingen (24) 2002.04.03 (71) Kåre Domsten, Skappelsgate 15, 2317 Hamar, NO (72) Kåre Domsten, 2317 Hamar, NO (74) Ingen (54) Osteskjærer (51) B 28 B 003/22 (21) 2003 1430 (22) 2003.03.28 (41) 2003.10.03 (30) 2002.04.02, FI, 020630 (24) 2003.03.28 (71) Consolis Technology OY AB, Äyritie 12 B, SF-01510 Vanda, FI (72) Tarmo Sahala, SF-37630 Valkeakoski, FI Aimo Tapio Seppänen, SF-37700 Sääksmäki, FI Lassi Järvinen, SF-37600 Valkeakoski, FI (74) Zacco Norway AS, Postboks 765 Sentrum, 0106 Oslo (54) Fremgangsmåte og anordning for støping av betongprodukt (51) B 28 B 003/22 (21) 2003 1430 (51) (21) 2003 3861 (22) 2003.09.01 (41) 2003.09.01 (30) 2001.03.07, DE, 10110873 (86) 2002.01.09 (86) PCT/EP02/00139 (85) 2003.09.01 (24) 2002.01.09 (71) Metsä Tissue OYJ, Revontulentie 8 C, SF-02100 Esbo, FI (72) Ralf Klappert, D-56487 Oberhonnenfeld, DE (74) Zacco Norway AS, Postboks 765 Sentrum, 0106 Oslo (54) Anordning for fremstilling av i det minste tolags produkter av tissue- eller tissuelignende materialer (51) B 32 B 001/08 (21)
|
maalfrid_e3a6c0156f9c0c4286145dc6bd1a32081dba673d_5
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
no
|
0.227
|
5.1 Innledning.........................................................................................97 5.2 Andre kostnadsberegninger............................................................98 5.3 Ujusterte utgifter fra årsregnskapene..........................................102 5.4 Justering av kostnadene ................................................................103 5.5 Finner vi det vi ønsker å måle i årsregnskapene?......................105 5.6 Behandlingskostnaden per klient.................................................111 5.7 Usikkerhet i beregningene ............................................................114 5.8 Oppsummering ..............................................................................117 6.1 Innledning.......................................................................................119 6.2 Hovedresultatene...........................................................................119 6.3 Kostnad i forhold til effekt for ulike grupper............................122 6.4 Kostnad og nytte i ulike døgntiltak .............................................125 6.5 Kostnad og nytte i et livsløp-perspektiv.....................................127 6.6 Usikkerhet.......................................................................................
|
wikipedia_download_nbo_Barbara Joyce West Dainton_55405
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.779
|
'''Barbara Joyce West Dainton''' (født 24. mai 1911 i Bournemouth, Dorset, død 16. oktober 2007 i Cornwall) var den nest siste gjenlevende av de overlevende fra «Titanic»-forliset. (Den siste var Millvina Dean fra Southampton, som døde 31. mai 2009). Hun var det ene av tre barn av Edwy Arthur West og Ada Mary West. Sammen med sine foreldre og sin eldre søster Constance Mirium West reiste hun som passasjer på 2. klasse med «Titanic». Hun, hennes søster og hennes gravide mor overlevde forliset med redningsbåt 10, mens faren omkom. Familien reiste etter katastrofen tilbake til Dorset. West ble i 1952 gift med William Ernest B. Dainton og bodde i Truro, England. Ettersom hun bare var 10 måneder gammel da «Titanic» forliste hadde hun ingen erindringer fra katastrofen. Hun avskydde publisitet, og ønsket at opplysningene om hennes død skulle holdes tilbake til etter begravelsen, som fant sted i november 2007. * Nekrolog i ''Daily Telegraph''
|
maalfrid_5cbabd9b7632b4380957b52a92fc73ffd0d91781_23
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
no
|
0.759
|
I denne gjennomgangen av teori har jeg tatt for meg hvordan endringsprosesser foregår i organisasjoner, hvordan ledere best kan starte og tilrettelegge for endringsprosesser, samt hvordan motstand og barrierer kan snus til positive elementer. Jeg har forsøkt å skape en teoretisk ramme rundt lederens rolle i organisasjonsendringer. Tema for denne studien er et IKT-relatert prosjekt. Jeg har derfor knyttet endringsledelse til innføringen av IKT i skolen, og belyst kritikk av skolens nåværende bruk av digitale ressurser. Denne problembeskrivelsen leder fram til hvorfor Sør-Trøndelag fylkeskommune har startet prosjektet «Framtidens klasserom»; Ved å endre klasseromsarkitektur, inventar og teknologi kan skolen lykkes bedre med å tilby ny pedagogikk. Slik kan problembeskrivelsen lede fram til en innovasjonsprosess, noe Skogen (2004) beskriver som en gunstig start på kompetanseheving og kvalitetsutvikling. I det følgende vil jeg vise hvordan jeg studerte disse prosessene i prosjektet «Framtidens klasserom». Jeg vil bruke aktivitetsteorien som et grunnleggende rammeverk i analysedelen og drøftingen. Spesielt vil jeg fokusere på spenningene mellom leddene i et aktivitetsteoretisk rammeverk, slik Virkkunen og Kuutti (2000) fremstiller disse. Jeg vil også bruke den ekspansive læringssyklusen for å følge de ulike fasene av «Framtidens klasserom» som utviklingsprosjekt. I analysen og drøftingen av problemstillinger knyttet til ledelse generelt og endringsledelse spesielt vil jeg bruke Fullan (2001) sitt rammeverk for å strukturere funnene. Begrepsapparatet og statusoversikten jeg har gitt i forhold til bruk av IKT i norske klasserom, danner et fundament for analysen og drøftingen videre i oppgaven. For å skaffe meg data som belyser ulike deler av prosjektet, og for å gi et bredt analysegrunnlag, har jeg gjennomført både kvalitative og kvantitative undersøkelser i denne studien. Jeg vil i det neste avsnittet forklare og begrunne mine metodevalg, og gjøre rede for datamaterialet studiet baserer seg på.
|
maalfrid_56995f562a82d06230bbdab76d8cd8fefe4b2786_5
|
maalfrid_oslomet
| 2,021 |
en
|
0.964
|
the designs (Kehrer & Hauser, 2012; Schreck & Keirn, 2013). The aim was to recognise and understand the visual choices the students made in designing their products. Although there were six product ideas that came out of the study, only three are discussed in this study because the authors felt that the other three product concepts could be used to generate another paper exploring a different perspective. The following section discusses the narratives of the selected ethnic cultural elements, the creative processes, and the innovative product development methods used by the students through research, annotations, sketches, and their futuristic cultural products. The cultural elements explored in this paper were based on Botswana's ethnic groups and included the major and minor groups. All participants produced sketches with a high degree of influence of their cultural heritage. Sitting is a diverse word; it could assume the context of maintaining an order of arrangement in occasions like kgotla (public) meetings, spiritual meetings, wedding ceremonies, and other formal arrangements, however, most importantly, the common use of the word assumes the position of seating, which should be in the form of some solid structure, such as stools, benches, and chairs. Sitting in a group has always been a common feature of most Batswana (the people of Botswana), especially during social and leisure activities. Seating is a common way of refreshing, reflecting, and discussing life issues. According to Botswana's ethnic cultures, sitting is an everyday practice; people sit when they are eating, conversing, and resting. Therefore, the Batswana have had seating structures like stools, benches, and the respectable kgotla chair, which is made from local materials (timber and leather). The Batswana have come into contact with modern activities like partying, clubbing, and spending time in parks; therefore, the use of sitting structures arose from these activities, and the group started developing benches, couches, and other sitting structures influenced by day-to-day activities and exposure to other cultures from around the world. After thorough research and market evaluation, the group finally agreed to create a chair inspired by a maize cob, and it was given a very unique name, "Amaizy". For example, the design of Amaizy was inspired by a maize cob (Figure 2). Maize is one of crops that the Batswana grow in their fields. Usually, when families are in the fields, maize is harvested and roasted around the camp fire as elders narrate folk tales to the young ones. The inspiration of the maize cob has become noteworthy in the sense that people sit together around the fire as a family like the maize grains that form the cob. The design of Team 1 further expresses this as a seat that accommodates six people. Amaizy seemed to evoke a certain emotion when shown to potential customers. The students proposed that Amaizy should be installed and used at the National Museum Monuments and Art gallery (Figure 3), as the museum is an ideal place to discuss and appreciate Botswana's cultural heritage.
|
maalfrid_78f7ee66bf04a5190a7734e4685510a98fab7a80_13
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
nn
|
0.677
|
Framme ved Brevasshytta er det ein mindre parkeringsplass som ein kan byggje ut på sikt om det vert behov for det. Inn til ein ser at det er behov, vil denne parkeringsplassen bli stengt av for køyretøy og kan eventuelt bli brukt til anna næring. Grunnen til at ein ikkje ønsker å bruke det området frå starten av er at ein i utgangspunktet ønsker minst mogleg biltrafikk fram mot breen. Frå parkeringsplassen skal det gå ein ca 500 m lang sti fram til brevatnet. Då kan folk ferdast trygt fram til breen i fin natur og sleppe å gå langs vegen der bilane og bussane som skal fram til Brevasshytta køyrer. Stien kan bli lagt opp som ei rundløype slik at sjølve turen fram og tilbake frå breen i seg sjølv blir ei fin oppleving i variert terreng. Brestien skal vere tilrettelagt for både rullestolbrukarar og barnevogner. Langs brestien skal det vere informasjonsskilt med fakta og funfacts om breen, nasjonalparken og nærområdet. I tillegg skal det vere ein natursti retta mot barn langs brestien. Skiltinga skal vere naturleg plassert slik at ein ikkje mister følelsen av å gå i naturen. Ved sida av parkeringsplassen skal det vere eit toalettbygg med kapasitet til å ta i mot alle dei besøkande ved breen. Ein treng då eit bygg med minst tre dametoalett, to herretoalett, eit pissoar og eit handikaptoalett. I tillegg til toalett skal det vere eit rom i toalettbygget som ein kan leige ut. Rommet kan bli brukt som opphaldsrom/lagringsrom om nokon vil drive med guiding eller liknande. Det skal også vere mulig å bruke det til å selge enkel mat, is og/eller suvenirar eller liknande om nokon ønskjer å starte med det. Dette er for å legge til rette for at andre skal kunne starte med kommersiell drift/drive næring. Men ein ønskjer ikkje å konkurrere mot Brevasshytta, eit godt samarbeid er viktig. Servicebygget må vere enkelt å vedlikehalde, slik at ein enkelt kan halde det reint og fint. Bygget skal ha solcellepanel, slik ein har valgt å gjere det på toalettbygget som er sett opp i Supphelledalen. Trass ein bygning som skal vere enkel å vedlikehalde, er det ønske om å bygge noko med særpreg. Ein vil lage ein bygning som skil seg ut frå andre servicebygg, men som samtidig passar inn i naturen. Bygget vil bli mest brukt i sommarsesongen, men då Hurtigruta kjem til Fjærland kvar femte dag gjennom vinteren bør det leggast til rette slik at bygget kan nyttast om vinteren, dersom ein får lov til det mtp snøskred. Då vert det lettare å legge til rette for aktivitet framme ved breen om nokon ønsker å gjere det. Ein kan i dag sjå at det ligg boss rundt omkring når ein går i området ved Bøyabreen. Det er bosspann i området, men ikkje mange nok. Ved rasteplassen til Statens Vegvesen er det bossdunkar som kan nyttast. Ellers er det kun ved Brævasshytta, for dei besøkande der, ein i dag finn bossdunkar. Det må difor bli satt opp fleire bosspann i områda der turistane ferdast.
|
maalfrid_303943b467fe5ed9884e6f4f88bda4742e624888_192
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.602
|
Agenda X Skriveverksted 1 276 Bjørnsonakademiet 412 Bjørnsonfestivalen 1 793 Bokbyen i Fjærland 333 Bokbyen ved Skagerak 333 Foreningen !Les 2 861 Leser søker bok, Foreningen 5 671 Norsk Barnebokforum (IBBY Norge) VilVite – Bergen Vitensenter – skolesekkmidler 996 Emanuel Vigelands Museum 192 Falstadsenteret 500 Landslaget for lokalhistorie 434 Midtnorsk Vitensenter – skolesekkmidler 1 493 Nordnorsk Vitensenter – skolesekkmidler 996 Norges Husflidslag 12 392 Norges kulturvernforbund inkl. den norske kulturminnedagen 735 Norges museumsforbund, inkl. Museum of the Year Award 1 360 Norsk Folkeminnelag 80 (i 1 000 kr)
|
maalfrid_2d5b3a94cd278bc0e2a808548e9245543ae7a398_13
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.829
|
Fylkesmannens bilde av kommunen Det er 16,2 % av kommunens befolkning som mottar uføretrygd (pr.31.12.16) mot 12,1% i snitt for Vest-Agder (nav.no) 33% av ungdomsskoleelevene som tror de vil ta høyere utdanning mot 64% i fylket (ungdata.no) 9% av ungdomsskoleelevene opplever at familien har dårlig råd mot 5% i snitt for fylket og 4% for region Agder og Rogaland (ungdata.no) Andel mottakere med sosialhjelp som hovedinntektskilde har økt fra 29,2% i 2013 til 40,4% i 2015 (KOSTRA) (prosent av totalt antall sosialhjelpsmottakere). Gjennomsnittlig utbetaling pr. stønadsmåned er redusert fra kr. 7041 i 2013 til kr. 6218 i 2015 (KOSTRA) Tilgjengelighet i NAV – åpningstider i Marnardal er begrenset til kl.12-14 (nav.no) Kommunen mottok i perioden 2013 – 2015 tilskuddsmidler til boveileder, målsettingen var en mere helhetlig og koordinert oppfølging av barn og barnefamilier. Dialogpunkter Hvordan er kommunen rustet for å håndtere aktivitetsplikten for mottakere av økonomisk sosialhjelp under 30 år? Hvordan er behovet for koordinering av tjenester ivaretatt? Er boveileder videreført? Hvordan håndterer NAV situasjoner som oppstår utenom åpningstiden (behov for midlertidig bolig/nødhjelp/matpenger)? Hvordan møter kommunen utfordringen knyttet til at en stor andel ungdomsskoleelever ikke planlegger å ta høyere utdanning (sett i sammenheng med at kommunen har mange mottakere av uføretrygd)? Fylkesmannens fokusområder Psykolog i kommunene (bruk av tilskudd for opprettelse av stillinger) Kommunes oppfølging av pålegg om øyeblikkelig hjelp – døgn innenfor rus og psykisk helse; gjeldende fra 1.1.2017 Brukermedvirkning Fylkesmannens bilde av kommunen Det foreligger ikke konkrete planer om hvordan kommunen skal løse ØHD plikten (økonomiplan 2017) Kommunen har ikke søkt om tilskudd til psykolog og er heller ikke nevnt i kommunens økonomiplan 2017 -2020 Kommunen har flyttet oppfølgingstjenester rus fra NAV til psykisk helse. Vi kjenner ikke til at det har vært gjennomført brukertilfredshetsundersøkelser vedr. tjenester rus/psykisk helse.
|
maalfrid_7bc2aef809213c275cf00dcae056d20682cb47f6_17
|
maalfrid_hjelpemiddeldatabasen
| 2,021 |
en
|
0.907
|
Wizzybug complies with international standards regarding Electromagnetic Interference (EMI). However, electromagnetic fields, such as those generated by radio and television transmitters and mobile phones can influence the function of Wizzybug. Also, the electronics used in Wizzybug can generate a low level of electromagnetic interference, which is within the tolerance permitted by law. For these reasons you are advised to observe the following precautions: • Do not switch on or operate portable transceivers or communication devices (such as radio transceivers) when the Wizzybug is switched on. • Avoid getting close to strong radio and television transmitters. • If Wizzybug should be set in motion unintentionally, switch it off immediately. • Adding electrical accessories and other components or modifying Wizzybug in any way can make it susceptible to electromagnetic interference. Keep in mind that there is no sure way to determine the effect such modifications will have on the electronic system. • Take extra care when Wizzybug is around other electricpowered wheelchairs.
|
maalfrid_751b3298a947ce769c36e133ec15469a0258375e_19
|
maalfrid_forskningsradet
| 2,021 |
no
|
0.904
|
maritim næring. Næringen er eksempelvis avhengig av et internasjonalt og nasjonalt regelverk som tilrettelegger for innovasjon og oppfyllelse av miljø- og sikkerhetskrav og samkjørte rammebetingelser på tvers av sektorer og regioner. Nærskipsfart er avhengig av rammevilkår som bidrar til at den blir mer konkurransedyktig, og av effektive virkemidler som tilrettelegger økt brukt av sjøveien. Offshore vindkraft trenger høy grad av subsidier for å utvikle og drifte prosjekter. Når det gjelder offshore olje- og gassvirksomhet, vil tildelingspolitikken på norsk sokkel ha stor betydning for maritim aktivitet. Det er et klart mål at skipsfart i fremtiden skal ha lavere utslipp av klimagasser, mindre skadelige utslipp til vann og høyere energieffektivitet. COP21 med Paris-avtalen har ført til forventninger om økte krav til utslippsreduksjoner og skapt et sterkt engasjement for å redusere miljø- og klimaeffekter av transportsektoren, og hensynet til miljøet har fått stor påvirkning på maritim transport og offshore olje- og gassvirksomhet. Ønsket om å redusere miljøavtrykket fra næringen er tydelig, og FNs sjøfartsorganisasjon, IMO, og EU er viktige aktører som stiller strenge krav. Alternative energikilder som LNG, batterier, hydrogen og kombinerte hybridløsninger for fremdrift av skip er et viktig satsingsområde, og her ligger det store muligheter for norske aktører. Grønn skipsfart vil gi et viktig bidrag til å redusere Norges klimautslipp. Klimaendringer har ført til reduksjon av isdekket i Arktis, noe som kan åpne for økt aktivitet bl.a. innenfor energisektoren og innen utvinning av mineralressurser. Norsk maritim næring har lang erfaring med offshore subsea operasjoner i krevende farvann, og vil kunne være en viktig bidragsyter for å sikre forsvarlig utvinning av ressursene i nordområdene. Kampen om den riktige kompetansen blir stadig hardere og mer internasjonalisert, og for å vinne frem i denne kampen må norske bedrifter og forskningsmiljøer oppleves som attraktive. På kompetansesiden ser man også at konkurransefortrinnet norske aktører har hatt av sjøbasert erfaring på land, kan gå tapt dersom ikke nye rekrutteringsmuligheter dukker opp. Teknologibasert innovasjon kan endre på eksisterende løsninger og introdusere helt nye maritime næringer, nye forretningsmodeller samt nye måter å foreta maritime operasjoner på. Muliggjørende teknologier står sentralt, og næringen vil i større grad preges av utvikling av teknologi innenfor dette området. Digitalisering, autonomi, sensorteknologi, The Internet of Things, big data, avanserte materialer og ny produksjonsteknologi representerer store muligheter for maritim sektor. For å ta del i mulighetene er det avgjørende at næringen klarer å tiltrekke seg og bygge opp kompetanse på disse områdene. Det krever også at man evner å gripe mulighetene teknologiutviklingen gir. Det er usikkerhet rundt den økonomiske veksten i enkeltland og i regioner, men globalt ligger den underliggende veksten stabilt rundt tre prosent. I et kortere tidsperspektiv kan veksten variere, for eksempel som følge av geopolitiske spenninger. Det er liten usikkerhet rundt den demografiske utviklingen, det vil si befolkningsvekst og alderssammensetning, men uforutsette hendelser som krig og epidemier kan endre disse trendene. Utviklingen i oljeprisen er usikker og svært vanskelig å predikere som følge av uelastisk tilbud og etterspørsel (tilbud og etterspørsel er vanskelig å endre), geopolitikk og strategisk interaksjon (aktørene i oljemarkedet agerer strategisk på basis av oljeprisprediksjonene). Disse temaene ligger stabilt høyt oppe på den globale agendaen. Eksterne effekter av skipsfart som luftforurensing i storbyer kombinert med ressursknapphet betyr at en blir tvunget til å bruke ressursene stadige mer effektivt. Klimaendringer og miljø forblir dermed en viktig drivkraft også fremover. I hvor stor grad og hvor raskt muliggjørende teknologier vil påvirke næringen, er vanskelig å si da trenden i seg selv er uforutsigbar. Man kan se for seg potensielle paradigme skifter med tanke på nye forretningsmodeller og produksjons prosesser. Næringens egen evne til omstilling og innovasjon og det offentlige virkemiddelapparatets satsing på forskning, utvikling og innovasjon (FoUI)
|
maalfrid_4fca02c4599dc28c4b3c902939b3c407656f88b7_8
|
maalfrid_fiskeridir
| 2,021 |
en
|
0.871
|
Tab. 2: Number of single fish data (length, weight, sex and maturity) and samples for ageing, Dana 3Q 2013.
|
maalfrid_1ff78a05178654beda29954f676018627a3010ae_23
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.795
|
Etter dette vil følgende kunne anses som avgiftsunntatte undervisningstjenester: Rene forelesninger Kurs/seminarer for opplæring Klasseromsundervisning" "Work shop" med lærer/foreleser. Se nærmere under pkt. 6.5 Gruppearbeid med lærer/foreleser Ekstraundervisning (i grupper eller alene med lærer) Følgende vil anses som mva-pliktige tjenester/aktiviteter: Temadebatter Evalueringer og analyser Erfaringsutveksling "Livsstilsforedrag"/"Trendforedrag" Foredrag om "livserfaringer"/opplevelser etc. Messer Personlig oppfølging/"coaching" En del institusjoner tilbyr helsetjenester til allmennheten som ledd i praktisk opplæring av helsepersonell. Omsetning av helsetjenester og alternativ behandling (helserelaterte tjenester) er unntatt fra merverdiavgiftsplikt, jf. mval. § 3-2. Unntaket for helsetjenester omfatter dessuten andre tjenester og varer som virksomheten omsetter som et naturlig ledd i ytelsen av disse tjenestene. Med helsetjenester forstås tjenester som etter sin art faller inn under kommunehelsetjenesteloven eller spesialisthelsetjenesteloven, som omfattes av tannhelsetjenesteloven, samt tanntekniske tjenester, som omfattes av og , som ytes av yrkesgrupper med autorisasjon eller lisens etter og , som er alternative behandlingsformer når de ytes av utøvere som er registrert i den frivillige registerordningen for utøvere av alternativ behandling og fra bedriftshelsetjenesten. Utleie og formidling av arbeidskraft for utøvelse av helsetjenester omfattes av merverdiavgiftsunntaket. Avgrensning: Det følger av vilkårene over at unntaket gjelder en pasients betaling som mottaker av helsetjenester. Følgelig vil eksempelvis ikke helserelatert forskning være omfattet av unntaket, selv om denne utføres av personer som ellers svarer for vilkårene i loven. Prøvetaking og analyse som foretas av lege som ledd i behandling anses som helsetjeneste. Det samme gjelder prøver og undersøkelser ved private laboratorier. Det forutsettes at tjenestene har en direkte sammenheng med behandling eller undersøkelse av personers helse. Slik sammenheng foreligger ikke ved kvalitetssikring av selve laboratoriet. Utleie av fast eiendom/lokaler er unntatt fra avgiftsplikt i medhold av mval. § 3-11 (1). Det gjelder f.eks. utleie av møterom, auditorier, lager etc. Det må imidlertid foretas en avgrensning av utleie av lokaler mot avgiftspliktige ytelser som tilgang til datanettverk, PC, bibliotek o.l.
|
maalfrid_b35250a7ea24bbee8376183741494d35edac8426_51
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.42
|
Tabell VII (forts.). Fag- #og yrkesskoler. SOkere, nye elever, elever i alt og uteksaminerte, etter kurser/faglinjer. 1959-60 90 36 * Andre skoler for hOyere sykepleieutd. Politiskolen: Polititj.mannskurs . . . . 109 Lensmannsbetj.kurs . ... 64._ 1 alt ............. . .. . 173 og sosialskole: 40 4 21 2 32 2 20 2 • 43 77 5 21 45 31 10 13 4 28 4 16 4 16 3 15 for pleiepersonale ved åndssvakehjem 6 20 6 20 for barnehagelærerinner ..... . . 39 6,5 N.K.Lis Sosialskole .. 18 108 Statens Bibliotekskole. Statens Kunstakademi: Malerklasser ..... Biliedhoggerklasse . 18 15 5 I alt • • • • • • • • • 23 Hotellfagskole ....... 19 17 Husmorskoler: 5 mnd. kurs ..... 4796 10 " . Barnevernsskoler Sykepleieskoler: Kommunale •.. 26 715 Diakon-(isse-) skoler ... .... .... .. 26 69 Sanitetsfor. skoler . . . 18 369 ROde Korsi skoler .... . 13 887 Andre sykepleieskoler . 4 563 1 alt ............ ..... 73-37e 71ever opptatt Kvin-Kvin- MennMenn nerner Elever uteksaminert Kvin- Menn ner Elever i alt Menn Kvinner SOkere 91 4.
|
maalfrid_5b629c40a302bd9b303667d4efda97383052f58f_12
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.747
|
Morten Vidar Aspås "Nasjonalparkstyret for Forollhogna gir dispensasjon fra verneforskriftens § 3, punkt 1 for Øyungen landskapsvernområde for riving av eksisterende seterstue på eiendommen Storvollen (GID 158/1i Holtålen kommune. Nasjonalparkstyret gir samtidig tillatelse til oppføring av ny seterstue som erstatning for den eksisterende. Hjemmel: naturmangfoldlovens § 48. Vilkår: - Ny seterstue kan oppføres med samme totale areal som eksisterende seterstue, i søknaden oppgitt til 78 m2 BYA. - Ny seterstue skal oppføres med utgangspunkt i eksisterende tomt (for den eldste delen av seterstua) med muligheter for mindre korrigeringer for tilpasning til landskap og terreng. - Nybygg skal i størst mulig grad tilpasses naturlig terreng. Nødvendig og enkel bearbeiding av terreng kan aksepteres. - Fundamentet skal gis utforming som visuelt knytter bygningsvolumet til bakken. Grunnmur kan være av naturstein eller betong. Grunnmur av betong skal forblendes med naturstein. - Størrelse på vinduer avklares gjennom Holtålen kommunes behandling av søknaden etter plan- og bygningslovens bestemmelser og med vekt på lokal byggeskikk. - Beskrivelse av materialvalg, lengde på takutstikk og overflatebehandling/ fargebruk på ytre vegger og vindusomramming skal sendes Holtålen kommune før tiltak behandles etter plan- og bygningslovens bestemmelser. Beskrivelsen sendes som melding til nasjonalparkstyret.
|
maalfrid_12a336e1d31b621328d8fd051f5475bb09480bfa_1
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.78
|
Side 2 av 2 etterlevelse av krav fastsatt i forurensningsloven og vedtak gitt i medhold av loven. Gebyr ilegges uavhengig av om avvik avdekkes, og er ikke en straffereaksjon. Ut fra forventet ressursbruk og føringer for aksjonen fra Miljødirektoratet varsles det at YIT Norge AS avd. Lødingen skal betale et kontrollgebyr på kr 17 200,-. Dette gebyret tilsvarer sats 3 for tilsyn av inntil en dags varighet, jf. forurensningsforskriften § 39-7. Faktura oversendes fra Miljødirektoratet etter at tilsynet er gjennomført. Ta kontakt hvis dere har spørsmål. Med hilsen Oddlaug Ellen Knutsen (e.f.) seksjonsleder Sten D.
|
wikipedia_download_nbo_DOS/360_439096
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.991
|
'''Disk Operating System/360''', også kjent som '''DOS/360''' og bare '''DOS''', er et operativsystem for IBMs stormaskiner System/360. Operativsystemet ble kunngjort av IBM i slutten av 1964, og ble lansert i juni 1966. DOS ble på denne tiden det mest utbredte operativsystemet i verden. DOS hadde ingen tekniske likheter med MS-DOS som fra 1981 ble konstruert for å kjøre på datamaskiner med x86-arkitekturen.
|
digibok_2009072900003
|
books
| 1,997 |
en
|
0.937
|
Abstract. Several countries have introduced taxes on fossil fuels with the aim of reducing atmospheric emissions, partly because of local environmental goals (SO2, NO X ) and partly to participate in a global effort to reduce emissions of greenhouse gases. Many macroeconomic studies, based on both global and national models, have been made of how emissions can be reduced with the help of taxes and the consequent reduction in GDP following the introduction of such taxes. Norway has had a CO2 tax for five years, thereby providing a unique opportunity to evaluate the effects of this tax on emissions. The paper provides a counterfactual analysis of energy consumption and emissions if no CO2 taxes had been introduced, compared with the actual situation in which such taxes exist. The effect of a CO2 tax on oil consumption, and thus CO2 emissions, is studied on the basis of partial economic models for various sectors of the Norwegian economy. The study indicates that the CO2 tax has had an impact on CO2 emissions in Norway. The objective of most OECD countries is to stabilize CO2 emissions at the 1989 or 1 990 level. In large developing countries, such as China and India, there are no such emission targets. The use of taxes on petroleum products is one of several possible instruments that may result in a reduced use of fossil fuels and thus reduced emissions. The tax is considered an appropriate instrument for reducing CO2 emissions, partly because there is a clear relationship between emissions and the use of fossil fuels, with a direct influence on the various emission sources. In the OECD, only Norway, Sweden, Denmark, Finland and the Netherlands have explicitly introduced CO2 taxes in the economy. CO2 taxes are highest in Norway and Sweden. Taxes on fossil fuels are common in most countries, but these taxes were introduced on fiscal grounds rather than as instruments for reducing CO2 emissions. In countries with no CO2 taxes, the climate policy includes energy regulations and regulatory measures to improve energy efficiency (for example, BAT). Because only a few countries have introduced CO2 taxes so far, counterfactual analyses of such taxes in Norway may be of interest to countries that are evaluating the possibility of introducing or increasing such taxes. Many analyses have been made of how taxes can reduce emissions of pollutants and the costs of this policy. Most of these are macroeconometric studies concerned with the reduction in GDP following the introduction of an emission tax, see e.g. Jorgenson and Wilcoxen (1993) and Manne and Richels (1991). Some studies discuss a 'climate cost function', i.e. a path showing the model correlation between different emission goals and GDP reductions, see e.g. OECD (1 992) and Johnsen et al. (1996). Norway introduced CO2 taxes five years ago, thereby providing a unique opportunity to evaluate the effects of these taxes on emissions. This paper provides a counterfactual analysis of energy consumption and emissions if no CO2 taxes had been introduced and compares the result with the actual situation in which such taxes exist. In the forward-looking macroanalyses noted above, in which the model is a tool for ex ante evaluations of economic policy measures, calculations are made of energy consumption both with and without taxes. In the counterfactual (ex post) analysis, however, the level of estimated energy consumption can be adjusted (calibrated) to the level actually observed. With a focus on a historical period, the model must be able to replicate the actual development of the economy during the period in question, given that the exogenous variables equal their historical values. A counterfactual analysis of the entire economy using a macroeconomic model would have been extremely comprehensive. Moreover, existing macroeconomic models are not suitable for shedding light on the problem for some sectors of the Norwegian economy, e.g. the petroleum sector. Partial models allow the mechanisms in the model to emerge more clearly than a macroeconomic model of the whole economy. Parts of the economy are also exempt from CO2 taxes. Furthermore, wc are not concerned with GDP effects here since the macroeconomy is assumed to remain unchanged. These factors imply that the counterfactual analysis is carried out for selected sectors, in which emphasis is placed on exposing the mechanisms on a more disaggregated level than would have been possible using large macroeconomic models. The analysis focuses on emissions from stationary sources in mainland 1 manufacturing industry and from services as well as emissions from stationary and mobile sources in households, i.e. about 40% of total taxable Norwegian CO2 emissions. The paper first discusses the methodology for analysing the effect of a CO2 tax. This is followed by a historical survey of actual developments in CO2 emissions and taxes in Norway in the period 1987-1994 to serve as a background for the analyses. The results are then presented, with a final summary. The effects of CO2 taxes are often discussed on the basis of annual variations in total emissions or emissions per unit of GDP. A comparison of changes in taxes and emissions over time is not sufficient to determine any correlation between taxes and emissions, because a number of other factors also influence emissions. in industry structure, the pattem of consumption and temperature variations. Economic models are suitable tools for isolating the effects of the CO2 tax. Various methods have been used in this analysis. The effect of a CO2 tax on oil consumption, and thus CO2 emissions, is studied using partial economic models for various sectors of the Norwegian economy. 2 In general, the models used describe the demand for energy and the distribution of electricity and fossil fuels as estimated functions of, among other things, the prices of the different forms of energy. In the analysis all observed variables are incorporated in the models as actual data for the period 1987 to 1993. This applies to sector variables like electricity consumption, the consumption of fossil fuels and total energy consumption. Observed prices of the various forms of energy are also included as exogenous variables. For each year the model is then calibrated via an additive residual for each sector. This is done in order to isolate the effect of changes in oil prices from all other effects, such as temperatures, stock purchases, random variations, etc. The calibration entails that when the model is simulated, the actual energy data for the period are replicated. The CO2 tax for each year is then removed from the oil price, and the energy equations are simulated with the oil price excluding the CO2 tax. This counterfactual path provides a basis for comparing actual consumption of fossil fuels and other energy consumption with estimated consumption without the CO2 tax. The models used are presented in some more detail below and in the Appendix. The analysis focuses on emissions from various sources. 3 Emissions from stationary sources are emissions caused by the use of oil for heating, and these emissions are studied on the basis of one model for manufacturing and services and one model for households. Emissions from mobile sources are emissions from all types of transport, and a model for transport in households is presented. Emissions from transport in sectors of industry as well as emissions from the petroleum sector are not analysed because we have no suitable models for analysing the effects of taxes in these sectors. Furthermore, emissions from processes (e.g. petrol vapours and emissions form the reduction of ores to metals) are exempt from the tax, entailing that these sources are not studied. The dispensation arrangements imply that the CO2 taxes cover about 60% of CO2 emissions in Norway. Table I presents a breakdown of CO2 emissions in Norway in 1993, and indicates which emissions that are included in the analysis and which are not. In this counterfactual analysis, a period of six years is studied. In other words, we look at the effect of the CO2 tax in the short and medium run in which dynamics are important. To study the effects on energy use when the relative prices of energy change, a model which takes account of the short-term effects is used. Estimated equations for energy demand are used to study the effects of the CO2 tax on the consumption of electricity and oil (for stationary use) in the production sectors. Table I. CO 2 emissions by sector and source in Norway, 1993. econometrically estimated energy equations are somewhat different for different sectors. The modelling are further documented in Mysen (1991) and Cappelen (1992), but the main idea is presented in the Appendix. The energy equations determine the consumption of electricity and fossil fuels as a function of prices and total energy consumption. As a simplification, the study is confined to the switch from using oil to using electricity (the substitution effect) as a result of the tax. 4 Thus, the analysis does not take into account that a change in the CO2 tax can also influence total energy consumption. Each sector is studied partially. The price of heating oil is used, and it is assumed that the price is equal for all sectors. Table II shows the substitution elasticities between electricity and oil in the model used. The elasticities reflect the specification of error correction models with adjustment lags (see Appendix). For the production of pulp and paper products as well as metal products and machinery, the short-term effect of a change in relative prices on the factor relationship between electricity and oil is of significance, i.e. there is a swift reaction to the introduction of environmental policy instruments in these sectors. The analysis of the effects of the CO2 tax on households' CO2 emissions from stationary sources is based on Nesbakken and Strøm (1993), who studied households' energy consumption for residential heating in 1990. The analysis, which is in the tradition of Dubin and McFadden (1984) and Hanemann (1984) 'Short-term' elasticity of 'Long-term' elasticity of substitution of substitution (short-term parameter) (adjustment lag parameter) determine energy consumption in two stages. First, the heating technology to be employed by the household is determined, and then the energy consumption. The results of the analysis show that energy prices, income, costs of heating equipment and characteristics of the household and dwelling are important in the choice of heating equipment and the use of this, i.e. for energy consumption. Estimated relationships between energy consumption and other variables from the analysis above were used to study the effects of the CO2 tax on energy consumption in households. In the model, households can choose between five combinations of heating equipment, e.g. equipment based on electricity and oil or equipment based on electricity and firewood. Energy consumption for the entire household sector is calculated on the basis of energy consumption for representative households within the five categories of heating technology. Energy consumption is computed with and without the CO2 tax for each year from 1987 to 1993. The CO2 tax only influences the energy price for households that have used heating equipment based on oil or kerosene, because the model does not allow us to study changes in the choice of technology or the choice of energy type as a result of (changes in) the CO2 tax. The fact that the model does not permit substitution between energy types used in the chosen equipment has two different consequences for estimated oil consumption, each håving opposite effects. One effect is an underestimation of the effect on oil consumption in that households cannot reduce oil consumption and replace this with electricity. the price of energy rises in relation to other prices, entailing that households must reduce energy consumption in order to maintain the same level of costs as previously. In the model this reduction must take place in oil consumption since other energy consumption is constant. In isolation, this entails an overestimation of the reduction in oil consumption. All in all, it is uncertain whether the reduction in oil consumption in households as a result of the CO2 tax is overestimated or underestimated. This uncertainty has, however, quite a moderate effect on the total result regarding the effect on emissions of a CO2 tax (see summary in section 5), because of the low snare of oil for heating in Norwegian households. The effects of the CO2 tax on mobile fuel consumption in households are studied by using the consumption system of the macroeconomic equilibrium model MSG-EE. 6 The model contains relatively detailed, empirically-based relationships between the demand for different transport types (measured in value terms). Figure 1 provides an overview of the utility tree for transport in the demand model, where LES denotes a branch of utility with a functional form corresponding to a linear expenditure system and CES denotes a branch of utility with a constant elasticity of substitution. Total transport is a LES aggregate of private transport (with a budge snare of 0.78) and public transport (budget snare of 0.22). Public transport is a LES aggregate of five transport types, in which the budget snare for postal and telecommunication services dominates (0.64) along with air transport services (0.24). Private transport is modelled as a CES aggregate of the user cost of car capital (distribution parameter 0.54) and operating expenses (fuel, spare parts, insurance and repairs, with a distribution parameter of 0.46) in which the relative price determines the distribution. The system måkes it possible to study the effects of a CO2 tax on households' use of transport, the composition of the various types of transport as well as fuel consumption. The analysis is partial in the sense that only the transport component of the model is studied, and total consumption and other consumer goods are not influenced. First, the price of petrol including all taxes for the period 1988 to 1993 is used in the analysis. The CO2 tax is then removed from the fuel price, and the system is simulated with the new price. The consumption component of the model is calibrated for each year in the period 1 988 to 1 99 1 , i.e. all variables included in the transport component of the consumption system are in accord with actual realised data in this period. Consumption data did not exist for the aggregation level wc required for the years 1992 and 1993, and the variables are therefore held constant at the 1991 level in 1992 and 1993. Moreover, it is assumed that the CO2 tax is only imposed on household consumption of petrol. Changes in the prices of, e.g., rdad transport services as a result of the rise in costs in the road sector (as a result of the CO2 tax on fuel in this sector) are not tåken into account. Figure 1 . Utility tree for the intermediate level LES and bottom level CES and LES for transport in MSG-EE (marginal budget snares in parentheses). In this section we present actual CO2 emissions and CO2 taxes, which were the basis for quantifying the effect of removing the tax. Norway has a target of stabilizing CO2 emissions at the 1989 level by the turn of the millennium. Total emissions of CO2 in Norway increased steadily at the end of the 1980s (see Table III). From 1990 to 1991, however, emissions were reduced by about 5%. Since the CO2 tax was introduced in 1991, one could easily be led to conclude that this could be ascribed to the CO2 tax. There are, however, many factors which influence CO2 emissions. Emissions from stationary and mobile sources depend on the level of economic activity. Moreover, many consumers can switch between using oil and electricity for heating. The extent of this flexibility will be decisive as to how households and firms adapt to a CO 2 tax. Electricity prices, oil prices and taxes will influence emissions of CO2 from stationary sources. Emissions from mobile sources also depend on oil prices and taxes, but nere there is little scope for substituting other energy goods for fossil fuel. Households account for a large snare of CO2 emissions from mobile sources. Incomes, prices and consumer habits in households are decisive for these emissions. Stationary emissions have increased in the period 1987-1994. In particular, the petroleum sector's emissions have risen sharply, while stationary emissions exclusive of the petroleum sector have been reduced. The petroleum sector in Norway has very high CO2 emissions (20% of total CO2 emissions), and with emissions rising sharply between 1987 and 1994 the sector contributed to explaining much of the increase in total emissions. The prices of oil products have risen far more sharply than the consumer price index in the period 1987-1994, although the price of crude oil (Brent Blend) was somewhat reduced. The price of heating oil rose to a peak level in 1 99 1 , the same year the CO2 tax was at its highest level (see Figures 2 and 3). Developmentsin stationary emissions (excluding the petroleum sector) Table 111. CO 2 emissions by source in Norway, 1987-1994. that non-price factors are important for changes in emissions. The petroleum sector's emissions have also risen after 1991 even though the CO 2 tax has not been reduced since its introduction in 1991. Political decisions on depletion rates have been more important than the taxes. Because the emissions in different sectors depend on various factors, it is important to study sectors on an individual basis. The study of stationary emissions is therefore focused on selected sectors. Wc have not attempted to analyse the effect of the CO 2 tax on the continental shelf, but studies (ECON 1994) indicate that there has been a shift to more energy-efficient equipment on the oil platforms as a result of the CO2 tax. Mobile emissions (i.e. emissions from road, sea, air and rail transport) are approximately constant in the period, even thought the price of petrol, and to some extent the CO2 tax as well, has risen sharply. The number of vehicles and mileage increased. Because development in emissions from mobile sources can differ for the various sectors, it is interesting to study the sectors individually. Wc have chosen to focus on household emissions from the use of passenger cars. Stationary sources accounted for about 40% of total CO 2 emissions in the period 1987 to 1993 (see Table III). CO 2 emissions from stationary sources in households as a snare of total Norwegian CO 2 emissions were about 6% in 1 987, falling to about 3% in 1993. The analysis of the production sectors covers 40% (1987) and finally 20% (1993) of emissions from stationary sources in the manufacturing industry and services sectors in total, or the equivalent of 15-7% of total Norwegian CO 2 emissions. 7 Emissions of CO 2 from mobile sources constitute about 40% of total CO 2 emissions. Household consumption of petrol generates about 12% of total Norwegian CO 2 emissions. Figure 2. Price on fuel oil and petrol (including all taxes), 1987-1994. Øre per litre. (One USD is approximately 6.5 Norwegian kroner (650 øre).) Figure 3. CO 2 taxes on mineral oil and petrol, 1987-1995. Øre per litre. The figure shows total taxes on mineral oil (i.e. basic tax and CO2 tax) and CO2 tax on petrol which is used in the analysis, assuming an exact numerical effect of the CO2 taxes on the oil price. Any possible effect of the CO2 tax on crude oil price is ignored, which seems reasonable when analysing a national CO2 tax. The CO2 taxes' share of the oil prices are approximately 15% for heating oil and 10% for petrol. The effect of a CO2 tax on oil consumption varies between sectors. Paper industry: Other private servkes: industry with and without CO2 taxes. 1000 tonnes. Figure 5. Oil and kerosene consumption in households with and without CO2 tax and basic tax. 1000 tonnes. with other sectors. Estimated oil consumption in the paper and pulp sector would have been 1 4% higher (equivalent to 7700 tonnes of oil) without taxes (basic tax and CO2 tax) compared with actual oil consumption in 1993. In 1993 the oil price would have been 1 1 % lower without taxes. In 1 99 1 the difference in price with and without taxes would have been 1 7%, and estimated oil consumption would have been 21 % (or 16700 tonnes of oil) higher without taxes. k Consumption of petrol in households with and without CO2 tax. Million tonnes. Figure 7. Total CO 2 emissions with and without CO 2 tax and basic tax, 1987-1993. Million tonnes. Mobile emissions from the production sectors, emissions from processes and about half of the emissions from stationary sources in the production sectors (including the petroleum sector) are not included. Total CO2 emissions in Norway varied between about 34 and 38 million tonnes in this period. There are also relatively good possibilities for substituting electricity for oil in the production of intermediate products and other government services, but this takes place over a longer time horizon. In these sectors, estimated oil consumption in 1993 was 1 1 % and 10%, respectively, higher without the CO 2 tax than when the tax was included. In the other sectors the effect of the CO 2 tax on oil consumption was less. platforms, industrial chemicals and other private services. In these sectors there are very limited possibilities for substitution between electricity and oil for heating. The calculations show that the CO 2 tax and the basic tax on heating oil have resulted in a switch from the use of oil to the use of electricity for heating purposes in manufacturing industry and services. In the sectors studied, the total estimated decline in oil consumption as a result of the taxes varied between 24000 tonnes in 1987 and 49000 tonnes in 1991. This corresponds to estimated reductions in CO 2 emissions of between 75000 tonnes and 157000 tonnes per year (0.2-0.5% of total emissions). Energy consumption in households is linked to the choice of heating equipment. Only a small share of the households used equipment for oil and electricity or equipment for oil, electricity and firewood (9% and 8%, respectively). The share of oil in energy consumption in these two groups was 47% and 29%, respectively. The estimated effect of the CO 2 tax on households' total energy consumption for residential heating was only between 0.1% and 0.5% in the period 1987--1993. This is primarily due to the low share of oil in total energy consumption in households. The share for oil was 30% in 1987, but was gradually reduced to 15-16% in 1992 and 1993. We are particularly interested in the extent of change in total stationary oil consumption in households, and thus in emissions, as a result of the tax. According to the calculations, households' total consumption of liquid fuel was reduced by a little more than 3% a year in 1991 and 1992 when the taxes were highest. This corresponds to reductions in CO 2 emissions of between 32000 and 35000 tonnes a year. In our model context, a change in the price of petrol influences the composition and the level of private transport. Both the consumption of fuel, and to some extent the stock of cars, in households will be lower due to the CO 2 tax. The change in the price of petrol entails that the price of total transport changes, which influences the consumption of total transport, and thus also the consumption of total public transport. When total public transport is changed, the rive different types of transport also change. The effect varies between transport types because the marginal budget share varies. According to the calculations, household transport with private cars (fixed and variable costs, cf. Figure 1 ) would have been between 2% and 3% higher per year in the period 1991 to 1993 without the CO 2 tax. Part of the reduction in household private transport was compensated by an increase in all types of public transport. In particular, the consumption of postal and telecommunication services and air transport increased as a result of the relatively high elasticities of substitution for these transport types. hand, showed little increase. Total public transport increased by about 0.5% a year. The total transport volume for households was reduced by between 1 .5% and 1 .9% a year as a result of the CO 2 tax. The effect on petrol consumption was between 2% and 3%. According to this analysis, CO 2 emissions from the use of cars by households was reduced by 94000 tonnes in 1991 as a result of the CO 2 tax, rising to 1 19000 tonnes in 1992 and 1 13000 tonnes in 1993. Figures 4-6 show CO 2 emissions with and without taxes (CO 2 tax and basic tax) for those parts of the economy that have been analysed. Figure 7 shows total emissions which have been studied, and thus comprise emissions from stationary sources in households, emissions from stationary sources in large parts of the manufacturing industry and private and public services as well as mobile sources in households (use of passenger cars). The CO 2 emissions that are analysed in this paper are reduced gradually from 31% of total Norwegian CO 2 emissions in 1987 to 21% in 1993 (mainly due to higher emissions from the petroleum sector). Since only about 60% of the CO 2 emissions were subject to tax in the period 1991 to 1993, the emissions studied accounted for between 41% and 35% of total taxable CO 2 emissions in this period. The most important sources that are not covered are emissions from processes, emissions from the petroleum sector and emissions from mobile sources outside the household sector. The petroleum sector accounts for about half of the taxable CO 2 emissions that are not included in Figure 7. The total effect of the CO 2 taxes on CO 2 emissions studied in this analysis was 3-4% for the period 1 99 1 - 1 993 . By way of comparison, the price of heating oil and petrol changed by about 15% and 10%, respectively, as a result of the taxes. The calculations thus indicate that the CO 2 taxes have had an effect on CO 2 emissions for the part of the economy studied. 1. We do not analyse the effect of the CO 2 tax on CO 2 emissions from the petroleum sector, both because we do not have economic medels describing this sector and because these emissions are mostly affected by political decisions and technical solutions. 2. The effect on CO 2 emissions in the period 1987-1993 is studied by looking at the sum of the CO 2 tax and basic tax on mineral oil (i.e. all fuel oil and transport oil except petrol). The CO 2 tax comes in addition to the existing basic tax, although it should be noted that the basic tax was removed in 1993. 3. The models provide results for oil consumption, but since there is a linear relationship between oil consumption and CO 2 emissions, this is immaterial. 4. Nearly 100% of the Norwegian electricity production is covered by hydro power. 5. The data were obtained from the Energy Survey 1990; see Ljones et al. (1992). Households that used central heating, i.e. about 7% of households, were not included in the analysis. Approximately 60% of households with central heating used oil as the form of energy. Because this oil share is higher than the oil share for households included in the analysis, the effect on oil consumption is slightly underestimated as a result of the exclusion of central heating. 6. MSG-EE is an acronym for Multi Sectoral Growth - Energy and Environment. The MSG model has been used in Norwegian long-term planning for many years. Detailed documentation of the model are provided in Holmøy (1992) and Alfsen et al. (1996). A description of the main model structure together with ex-ante CCh. analyses on MSG are given in Glomsrød et al. (1992) and Brendemoen and Vennemo (1994). The consumption system is further documented in Aasness and Holtsmark (1993). 7. in the analysis. 8. Note that government sectors are modelled slightly differently. U is total energy consumption, E is electricity consumption, F is oil consumption and \lfi is the elasticity of substitution between electricity and oil. A is a distribution parameter which, via the trend T, covers the possibility of non-neutral technical change. Differentiation of the cost function dual to (1), with respect to factor prices, give the demand for the factors (Shephard's lemma) where P E and P F is the electricity and oil prices, respectively. An adjustment of the factor ratio which entails some lags may be more realistic than the instant adjustment in (4). Such an adjustment of the factor ratio can be justified on the grounds that a swift change in the factor ratio is more costly than a slow change. From (4) it is possible to derive error correction models, with a specification of lagged endogenous variables (Harvey 1981). where {3 = 0 for the agricultural, intermediate products, ships/platforms, other private services and governmental 8 sectors. (3 is the short-run elasticity of substitution and Xl^ is the long-run elasticity of substitution. /? = 0 for the metal products and machinery sector. X is sectoral output. A allows for nonhomotheticity and non-neutral technical change in pulp and paper and non-neutral technical change in metal products/machinery. Aasness, J. and B. Holtsmark (1993), Consumer Demand in a General Equilibrium Model for Environmental Analysis. Discussion Papers No. 105, Statistics Norway. Alfsen, K. H., T. Bye, and E. Holmøy, eds. ( 1 996), MSG-EE: An Applied General Equilibrium Model for Energy and Environmental Analyses. Forthcoming, Statistics Norway. Brendemoen, A. and H. Vennemo (1994), 'A Climate treaty and the Norwegian Economy: A CGE Assessment', Energy Journal 15(1), 77-93. Cappelen, Å. (1992), 'MODAG, A Macroeconometric Model of the Norwegian Economy', in L. Bergman and 0. Olsen, eds., Economic Modeling in the Nordic Countries. economic analyses, North-Holland, 55-93. Dubin, J. A. and D. L. McFadden (1984), 'An Econometric Analysis of Residential Electrical Appliance Holdings and Consumption', Econometrica 2(52), 345-362. ECON (1994), Virkninger av COi-avgift på olje-og gassutvinning i Norge. Delrapport 4: Sammendrag og konklusjoner (Effects of a CO2 tax on petroleum extraction in Norway. Report 4: Summary and conclusions). ECON Report No. 326/94, Oslo (In Norwegian). Glomsrød, S., H. vennemo and T. Johnsen ( 1992), 'Stabilization of Emissions of CO2: A Computable General Equilibrium Assessment', Scandinavian Journal ofEconomics 94(1), 53-69. Hanemann, M. (1984), 'Discrete/Continuous Models of Consumer Demand', Econometrica 3(42) 541-561. Harvey, A. C. (1981), The Econometric Analysis of Time Series, Oxford: Philip Allan. Holmøy, E. (1992), 'The Structure and Working of MSG-5, An Applied General Equilibrium Model of the Norwegian Economy', in L. Bergman and 0. Olsen, eds., Economic Modeling in the Nordic Countries, North-Holland. Johnsen, T. A., B. M. Larsen, and H. T. Mysen (1996), 'Economic Impacts of a CO2 Tax', in Alfsen et al. (1996). Jorgenson, D. W. and P. J. Wilcoxen (1993), 'Reducing U.S. Carbon Dioxide Emissions: An Assessment of Different Instruments', Journal of Policy Modelling 15(5-6), 491-520. Ljones, A., R. Nesbakken, S. Sandbakken, and A. Aaheim (1992), Household Energy Consumption. The Energy Survey 1990. Reports 92/2, Statistics Norway. Manne, A. and R. G. Richels ( 1991 ), 'Global CO 2 Emission Reductions: The Impact of Rising Energy Costs', Energy Journal 12(1), 87-107. Mysen, H. T. ( 1 99 1 ), Substitusjon mellom olje og elektrisitet i produksjonssektorene i en makromodell (Substitution between fossil fuels and electricity in the production sectors in a macroeconomic model). Reports 91/7, Statistics Norway. (In Norwegian). 290 BODIL MERETHE LARSEN AND RUNA NESBAKKEN Nesbakken, R. and S. Strøm (1993), The Choice ofSpace Heating System and Energy Consumption in Norwegian Households. Discussion Papers No. 192, Statistics Norway. OECD (1992), Costs ofßeducing CO 2 Emissions. Evidence from Six Global Models. Economics and Statistics Working Papers, OECD. 63 T.Ø. Kobila (1993): An application of reflected diffusions to the problem of choosing between hy dro and thermal power generation. Reprint from Stochastic Processes and their Applications (1993-265), Elsevier Science Publishes B.V. (North-Holland) 65 T. 0. Kobila (1993): A Class of Solvable Stochastic Investment Problems Involving Singular Controls. Reprint from Stochastics and Stochastics Reports (1993-355), Gordon & Breach Science Publishers, SA. 66 J. Aasness, E. Eide and T. Skjerpen (1993): Criminometrics, Latent Vanables, and Panel Data. Reprints from K. Haagen, DJ. Bartholomew and M. Deistler (eds.): Statistical Mode Iling and Latent Vanables (1993-16 s), Elsevier Science Publishers B.V. (North- Holland) 68 J. Aasness, E. Biøm, and T. Skjerpen (1994): Engel Functions, Panel Data, and Latent Vanables. Reprint from Econometrica. 61 (No. 6, 1993-28 s) 72 S. Kvemdokk (1995): Coalitions and Side Payments in International CO2 Treaties. 1994--16s. Reprint from Ekko C. Van lerland (ed.): International Environmental Economics, Theories, Models and Appli-cations to CUmate Change, International Trade and Acidification, De velopments in Environmental Economics 4 (1994-16 S) Elsevier Science 8.V. 73 K. A. Mork, 0. Olsen and H. T. Mysen (1995): Macroconomic Responses to Oil Price Increases and Decreases in seven OECD Countries. Reprint from The Energy Journal 15 (No. 4, 1994-17s) 75 S.Longva (1995): Social Indicators and the Measurement of Living Conditions. Reprint from Statistical Journal of the United Nations 11 (No. 4,1995-235) 79 K. G. lindquist (1995): The Existence of Factor Substitution in the Piimary Aluminium Industry : A Multivariate Error-Correction Approach Using Norwegian Panel Data. Reprint from Empirical Economics 20, (1995-235) 82 S. Kvemdokk (1996): TradeableCCh Emissions Permits: Initial Distribution as a Justice problem. Reprint from Environmental Values 4 (1995--20s) 83 I. Aslaksen, T. Fagerii and H. A. Gravingsmyhr (1996): Measuring Household Production in an Input-output Framework: the Norwegian Experience. Reprint from Statistical Journal of the United Nations 12, (No. 2, 1995-21s) 84 I. Aslaksen og C. Koien (1996): Det übetalte husholdsarbeidet - omfang og fordeling. Særtrykk b&Tidsskrift for samfunnsforskning (ja. 1,1995--28s) 85 I. Aslaksen and C. Koren (1996): Taxation, Time Use and the Value of Unpaid Labor Policy Implications for die Redistribution of Income. Reprint from Review ofßadical Political Economics 24 (No. 2, 1992-9s), Boyd Printing Co, Inc. 92 A.L. EUingsaeter and M. Rønsen (1997): The Dual Strategy: Motherhood and the Work Contract in Scandinavia. Reprint from European Journal of Population 12 (1996-225) 99 T.A. Johnsen and RF.Unander (1997): Norwegian Residential Energy Demand: Coordinated use of a System Engineering and a Macroeconomic Model. Reprint from Modeling, Identification and Control 17, (No. 3, 1996-1 Os) 100 S. Grepperud (1997): Population Pressure and Land Degradation: The Case of Ejhiopia. Reprint from Journal of Environmental Economics and Management 30 (1996, 165), Academic Press, Inc. 102 BM. Larsen (1997): Economic Impacts of Reducing NO X Emissions in Norway. Reprint from Environmental and Resource Economics 9, (1997, 75), Kluwer Academic 8.V. 103 S. Greppenid (1997): Soil Conservation and Govemmental Policies in Tropical Areas: Does Aid Worsen the Incentives for Arresting Erosion? Reprint from Agricultural Economics 12, (1995--12s) 104 K.A. Brekke (1997): The Numéraire Matters in Cost-Benefit Analysis. Reprint from Journal of Public Economics 64, (1997-7 s), Hsevier ScienceSA. 105 B.M.Larsen and R. Nesbakken (1997): Norwegian Emissions of CO2 1987-1994. A Study of Some Effects of me CO2 Tax. Reprint from Environmental and Resource Economics 9, (1997-16 s)
|
maalfrid_c2c00c27fcae6342534753e956e2338608a1b94d_87
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
da
|
0.476
|
Skolevæsen 1905. 40 4142 Antal lærere, som hadde skolevæsenet tilhørende farniliebolig med jordvei, me(i hvorpaa uteri mindre fødes jordvei mindst jordvei, 2 kjør. Deres pengeindtægt, som kirkesangere. 46 47 De i fuldstændig post ansatte læreres og lærerinders samlede indtægt for aaret, kirkesangerindtægter medregnet. Antat pengeværdi Kontant. av natural- , ydelser. Antal lærere, sons tillike var kirkesangere. 6 2 2 2 790 10 2221 400 1 3 1 3 1 583 7 6411 050 2 6 3 641 7 601740 3 1 2 2 419 6 275 430 4 1 11 2 3 819 13 980 1 846 5 3 2 ; 4 3 950 12 698 1 687 6 1 3 2 2 206 106 4 346 2 196 390 210 7 8 1 2 314 4 464 320 9 1 2 2 299 4 546 790 10 1 1 5 1 2 726 12 397 870 11 2 4 ■ 5 3 1 211 13 698 1 795 12 6 2 3 720 i3050 1 739 13 1 2 120 320 14 2 1 5 2 1 055 9 823 790 15 1 6 3 610 16 080 1 400 16 1 1 534 350 17 3 1 240 4 456 340 18 1 2 150 2 860152 19 2 2 9 6 3 1 190 2i214 2 620 20 2 4 464 850 21 1 7 38 230 1 820 22 1 6 1 6 1 1 198 14 332 1 800 23 - _ 4 2 1 175 10 553 1 050 24 2 3 1 1 2 1 1 110 9 394 1 250 25 2 2 1, 5 1i534 1 960 26 1 - 5 9 182 1 160 27 1 2 3 2 654 7 799 600 28 2 2 1 3 2 855 7 4991100 29 _ 49 52 61 1 4741 15 020 284 188 30 829 2 4 3 917 10 299 1 275 1 2 1 624 4 802 790 , 2 2 1 - 648 5 796 810 3 2 2 32 648 7 063 1 850 '
|
nordlandsavis_null_null_19600401_67_26_1_MODSMD_ARTICLE12
|
newspaper_ocr
| 1,960 |
no
|
0.465
|
I omtalen av den lykkelige fami liebegivenhet i det engelske konge hus skrev den danske «Silkeborg Avis >: Den nyfødt prins er tippolde far til kong Christian IX.
|
maalfrid_6830393fdf1736d95b80b15a6f0e622ee86cad51_26
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.81
|
Miljø: SINTEF Molabs fagtemarapport om luft (ref. /8/) sier at: Støvdannelse fra avfallet ved lossing er forventet å være liten da avfallet stort sett vil være bundet opp og lett fuktig. Ved lengre tids lagring før frakt fra Langøya til Kongkleiv, kan avfallet antas å være noe tørrere og derved støve noe mer. Losseaktivteten avgir ikke mer støv enn at nivåene kun er problematiske i umiddelbar nærhet av losseaktiviteten på kaiområdet. Hvis en ser på det totale støvnedfallet så vil størstedelen falle ned på kai og mindre enn 40 % kan forventes å inntreffe i fjellsiden. Det forventes et relativt beskjedent område hvor det vil være støvnedfall, men nøyaktig mengde er vanskelig å anslå da det ikke foreligger målinger fra lossing av denne type avfall. Det er ikke kjent hvordan nedfallet vil påvirke vegetasjon og økosystem, selv om påvirkningen antas å være liten. SINTEF Molab konkluderer med at dette er noe som bør følges opp. Når denne hendelsen ble vurdert i workshopene forelå kun begrenset informasjon om hendelsen. Den vurderingen som er beskrevet under er i tillegg basert på Brekke & Strands utendørs støyutredning (ref. /9/) og BioFokus utredning av naturmangfold (ref. /7/) som begge kom i juni 2018. Miljø: De vesentlige støykildene er antatt å være én dumper med 10 timer drift per dag, og ett skip med avfall med 30 min inn-/utseiling per dag. Beregningene viser at støynivå hos mest støyutsatte naboer (beliggende på vestsiden av Frierfjorden) er i området 30-35 dB, som er langt under gjeldende grenseverdier. Bakgrunnsstøynivået som skyldes andre støykilder i området forventes å ligge høyere enn dette. Det kan likevel ikke garanteres at ikke anlegget vil gi hørbar støy. Vandrefalk hekker i fjellveggen ved planområdet. I rapport Konsekvensutredning for naturmangfold på land for planlagt kaianlegg og adkomsttunnel ved Kongkleiv, ifm. deponi for farlig avfall i Dalen gruve, Porsgrunn kommune fra BioFokus, datert 15.06.2018 står følgende om støy: (ref. /7/). Brekke & Strand viser i sin rapport til observasjoner som indikerer at vandrefalk er i stand til å hekke i støyende omgivelser men understreker samtidig at man ikke kan garantere at vandrefalkene som i dag hekker ved Kongkleiv ikke vil la seg affisere av støy fra en eventuell deponidrift. Brekke & Strand er ikke kjent med undersøkelser av vandrefalkens eventuelle stressreaksjoner på støy og påpeker at vi vet for lite om vandrefalk til å kunne vurdere i hvilken grad deponianlegget vil forstyrre deres eksisterende hekkerutiner og –områder (ref. /9/).
|
wikipedia_download_nno_Ursy_75178
|
wikipedia_download_nno
| 2,021 |
nn
|
0.947
|
'''Ursy''' er ein kommune i distriktet Glâne i kantonen Fribourg i Sveits. Kommunen har innbyggjarar () og eit areal på . Kommunesenteret ligg 704 meter over havet. *''Denne artikkelen bygger på «Ursy» frå , den 16. mars 2012.''
|
maalfrid_fbda0bd9ecb01388a89d26a8ff108d9b4638d0db_3
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.933
|
Innocent party must take reasonable steps to mitigate their loss: (1912). Defendant has burden of proving that plaintiff failed to mitigate: (1953). There is no duty to mitigate prior to actual breach: see, e.g., (1962); cf. (1984). There is no duty to mitigate in an action by a creditor to recover the price of goods delivered. Parties may provide in contract itself that a specified sum shall be payable in event of breach. If such sum = genuine pre-estimate of loss, it is recoverable even if it does not end up representing the actual loss. This will not be so if such sum = threat or "penalty" held by one party over other party to try to force latter to hold their side of bargain. How to tell difference between liquidated damages clause and penalty? Construction of clause must be "decided upon the terms and inherent circumstances of each particular contract, judged at the time of making the contract": (1915). Language used by parties not conclusive. Guidelines by HL in (above): Sum = penalty if: (i) sum specified > greatest possible loss; (ii) a larger sum is payable after non-payment of a smaller sum; (iii) a single lump sum is payable on occurrence of one or more of several events, some of which may cause serious and some minor damage. Clause can be liquidated damages clause even if it is well-nigh impossible to precisely predetermine loss caused by breach. Burden of proof that sum = penalty lies on defendant: (1963). Cf. (2005) – Jackson J observes that striking down a clause on basis that it is a penalty clause is unusual;
|
hardanger_null_null_19631106_51_82_1_MODSMD_ARTICLE5
|
newspaper_ocr
| 1,963 |
nn
|
0.768
|
Norsk Evangelisk Arbeidar rørsle har gjort opptak til å få reist eit internat for yrkesung dom i tilknyting til den nye yr kesskulen i Etne. Dei ser det som ei viktig oppgåve, seier sekretær j Hans Lindal til «Hardanger» å gjera ein kristen innsats for den stendig aukande flokken som sø kjer yrkesskulane, og dette kan ein m. a. gjera ved å reisa inter nat (ved skular der det trengst) som blir leia i kristen ånd. Som det første steget på den vegen har ein vedteke å reisa eit internat i Etne. Etne kom mune har synt stor velvilje i tomtespørsmålet, og eit utsendt opprop om saka har fått stønad, både frå skulefolk og kristeleg interesserte. Yrkesskulen i Etne har no 40 elevar; men om eit par år reknar ein med at elevtalet vil vera fordubla. Den undom som. skal ut i arbeidslivet, kan bli gode talsmenn for den kristne bod skapen. Og ut frå ein yrkesskule med eit godt kristent skulemiljø, kan ein hjelpa dei elevane som gjennomgår ein slik skule, til å få dei beste kvalifikasjonar bå de åndeleg og praktisk for yr keslivet. Personleg ser han difor planen om å reisa ein kristen elevheim ved yrkesskulen i Etne som ei av dei verkeleg store oppgåver net topp no, og han sender difor ei oppmoding til heile kristenfolket om å gjera det til ei landssak. Bidragsytarar i Odda kan le vera sine bidrag til formannen i N. E. A.'s kvinnegruppe, fru Mar git Nilsen, Bygdarbøen 13, tele fon 2095.
|
maalfrid_bfff9aa3c8758ee835cfe83c761bc92cb57b0e22_28
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.711
|
Forskrift for vern av Ursvatnet naturreservat i Brønnøy kommune i Nordland fylke Fastsatt ved kongelig resolusjon … med hjemmel i lov 19. juni 2009 nr.100 om forvaltning av naturens mangfold (naturmangfoldloven) § 34, jf. § 37 og § 62. Fremmet av Klima- og miljødepartementet. § 1 Formål Formålet med naturreservatet er å bevare område med frodig, velutviklet kalkgranskog med kravfulle vegetasjonstyper. Området har særlig verdi for biologisk mangfold i form av naturtyper, økosystemer, plante- og dyrearter og naturlige økologiske prosesser. Naturreservatet har en rik vegetasjon, et variert artsmangfold og både innslag av varmekjære arter og arter tilknytta gammelskog. Det er en målsetting å la gammelskogen få utvikle seg fritt slik at verneverdiene knyttet til denne skogen blir større. Ivaretakelse av naturgrunnlaget innenfor naturreservatet er viktig for samisk kultur og næringsutnyttelse. Området skal kunne brukes til reindrift. Formålet omfatter også bevaring av det samiske naturgrunnlaget. § 2 Geografisk avgrensing Naturreservatet berører følgende gnr/bnr i Brønnøy kommune: 5/1 Naturreservatet dekker et totalareal på 7066 dekar. Grensene for naturreservatet går fram av kart datert Klima- og miljødepartementet… De nøyaktige grensene for naturreservatet skal avmerkes i marka. Knekkpunktene skal koordinatfestes. Verneforskriften med kart oppbevares i Vefsn kommune, hos Fylkesmannen i Nordland, i Miljødirektoratet og i Klima- og miljødepartementet. § 3 Vernebestemmelser I naturreservatet må ingen foreta noe som forringer verneverdiene angitt i verneformålet. I naturreservatet gjelder følgende vernebestemmelser: a)Vegetasjonen, herunder døde busker og trær, er vernet mot skade og ødeleggelse. Det er forbudt å fjerne planter og sopp (inkludert lav) eller deler av disse fra naturreservatet. Planting eller såing av trær og annen vegetasjon er forbudt. b)Dyrelivet, herunder reirplasser og hiområder, er vernet mot skade, ødeleggelse og unødig forstyrrelse. Utsetting av dyr er forbudt. c)Det må ikke iverksettes tiltak som kan endre naturmiljøet, som f.eks. oppføring av bygninger, anlegg, gjerder, andre varige eller midlertidige innretninger, parkering av campingvogner, brakker e.l.
|
maalfrid_a2457b99d737e7612545d811d71910fb0dc7943c_41
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.382
|
Exports of principal commodities by lorry, classified by country. Tons. Av dette 2 Of which 2 Andre mat- Maskiner og varer, drikke- Tømmer og tre- Andre råvarer Kje - transport- Diverse ferdig- Land I alti varer og last Other miske Metaller midler varer Country Total' tobakk Wood crude pro- Metals Ma- Miscel- Other food products, beverages, tobacco materials dukter Chemicals chines, transport equipment laneous manufactured articles Danmark Denmark . . 47 755 1 483 125 2 049 Finland Finland 35 649 4 306 5 16 141 Island Iceland 52 0 Sverige Sweden 258 905 26 864 23 006 5 317 40 638 23 Belgia, Luxembourg Belgium, Luxembourg 202 95 Frankrike France Hellas Greece 26 Italia Italy 168 39 Nederland Netherlands 436 43 Polen Poland 61 Sovjetunionen USSR. 326 Spania Spain 158 115 Storbritannia og Nord-Irland United Kingdom 448 20 Sveits Switzerland 1 080 22 Tsjekkoslovakia Czechoslovakia Tyrkia Turkey Tyskland, Vest- Germany, Western 922 645 23 104 Tyskland, Ost- Germany, Eastern . . Andre land i Europa Other countries in Europe Europa i alt Europe, total Vest- #og Sør-Afrika West and South Africa Middelhavslandene utenom Europa Mediterranean countries outside Europe Arabia-Iran Arabia-Iran Ost-Afrika East Africa . Asia ost for Iran Asia east of Iran Canada Canada . . Sambandsstatene United States Mellom-Amerika Central America Sør-Amerika South America Oseania Oceania I alt Total 34 884 23 159 23 811 57 016 28 101 51 342 No t er : 1 Unntatt varer i direkte transitt, skip og fly. 2 Etter varenomenklaturen Notes: Excluding goods in direct transit, ships and aircraft. According to the Commodity Classification for Transport Statistics in Europe (CT SE), condensed classification.
|
maalfrid_fc027c04154cffd58c40a0be38954458bed4ae73_56
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
ca
|
0.17
|
50 542 141 0941 111 798 303 434 2 469 6 204 4 473 13 146 9 064 18 596 18 900 46 560 1 200 2 743 27 579 6 000' c73. P. 550 3 295 1 732 26 403,958 201 17 510 100 516 37 678 418 1 321 20 310 517 25 75 1 073 - 1181 1 172 Kr.Kr. Kr.Kr. 10 341,90 63,06 4 382 --;-- 4 234 16 6 070 Kr.
|
maalfrid_ca2506b9899b709ebc3b08bd982fd3c42baf033a_9
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.849
|
I Tabell 3.3 redegjøres det for valg av de enkelte scenarioene. SCENARIO REFERANSE/BEGRUNNELSE NATURHENDELSER Storm og strømbrudd Fra NRB. Relevant også for Trøndelag. Modifisert til storm på styrke med nyttårsorkanen 1990-91 og 2 meter stormflo (mer sannsynlig, omtrent samme konsekvens) Energiknapphet og - rasjonering som følge av langvarig nedbørmangel Fra NRB. Relevant også for Trøndelag. Flom Fra NBR. Relevant også for Trøndelag. Modifisert til å gjelde regionen. Skred Fra NBR. Scenarioet er lagt til elv i Trøndelag, og tettbygd strøk. Modifisert til å gjelde hele regionen. Pandemi Videreført fra FylkesROS 2014. Skog-/lyngbrann Fra NBR. Omskrevet for å inkludere lyngbrann. Lyngbrann er mer aktuelt i Trøndelag enn skogbrann. Sammenbrudd i transportsystemer Videreført fra FylkesROS 2014 som følgehendelse fra scenarioet vulkanutbrudd. Scenario som rammer drikkevannforsyning Drikkevann er sårbar ressurs og utgangspunkt for flere kritiske samfunnssfunksjoner, både for hygiene, matsikkerhet og som slukkevann. STORULYKKER Ulykke med farlig gods Hovedtransportåren for frakt av gods nordover går gjennom sentrumsnære strøk, og farlig gods-ulykker vil kunne gi store utfordringer. Brann i tankanlegg Fra NRB. Omskrevet slik at hendelsen er lagt til et anlegg i Trøndelag. Skipskollisjon Fra NRB. Omskrevet slik at hendelsen er lagt til ytre deler av Trondheimsfjorden. Utfordrer interkommunalt samarbeid over en lengre periode.
|
maalfrid_886100776f4417466ef88f1405d09fcb3123663f_63
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
nn
|
0.545
|
Lov 11. juni 1993 nr. 65 om konkurranse i ervervsvirksomhet set i § 3–1 forbod mot samarbeid om og påverknad av prisar, avansar og rabattar, § 3–3 set forbod mot samarbeid om og påverknad til marknadsdeling, og § 3–4 forbyr samanslutningar å fastsetja eller oppmoda til reguleringar. Bransjeavtalen mellom Den norske Bokhandlerforening og Den norske Forleggerforening byggjer på dispensasjon frå desse føresegnene. Arbeids- og administrasjonsdepartementet har gjeve slik dispensasjon fram til utgangen av 2004. I lov 19. juni1969 nr. 66 om meirverdiavgift er det ein unnataksregel som er overlag viktig for bokbransjen: – Etter § 16 fyrste leden nr. 8 skal det ikkje betalast avgift for omsetjing av bøker i siste omsetjingsleden. Det same gjeld for ein del tidsskrift etter nærare spesifikasjonar i lovteksten. Av forskrift går det fram at avgiftsfritaket òg gjeld for lydbøker som er parallellutgåver til vanlege bøker. I same forskrifta vert det elles presisert at noter, notehefter og notebøker ikkje er omfatta av avgiftsfritaket. Vidare er det ei føresegn i skattelova som òg er viktig for denne bransjen: – § 14–5 andre leden bokstav d nr. 1 gjev heimel for å fastsetja i forskrift særskilde reglar for vurdering av varelager i bokbransjen, jf. § 14–5–1 i skatteforskrift 19. november 1999 nr. 1158. Plan- og bygningslova av 14. juni 1985 nr. 77 inneheld fleire føresegner som har interesse for kulturfeltet. For det fyrste vert det slege fast i føremålsparagrafen – § 2 fyrste leden – at eitt av siktemåla er å tryggja estetiske omsyn. Dette vert nærare utdjupa når det gjeld bygningar i § 74 nr. 2: «Kommunen skal se til at ethvert arbeid som omfattes av loven, blir planlagt og utført slik at det etter kommunens skjønn tilfredsstiller rimelige skjønnhetshensyn både i seg selv og i forhold til omgivelsene. Tiltak etter denne lov skal ha en god estetisk utforming i samsvar med tiltakets funksjon og med respekt for naturgitte og bygde omgivelser. Skjemmende farger er ikke tillatt og kan kreves endret. Kommunen kan utarbeide retningslinjer for estetisk utforming av tiltak etter loven.» I § 19–1 om fylkesplanlegging heiter det at dette planarbeidet skal samordna statens, fylkeskommunens og hovuddraga i kommunane si fysiske, økonomiske, sosiale og kulturelle verksemd i fylket. Etter § 20–1 skal kommunane ha eit uavbrote planarbeid med sikte på å samordna den fysiske, økonomiske, sosiale, estetiske og kulturelle utviklinga innanfor sine område. Framstillinga nedanfor avgrensar seg i hovudsak til ansvarsområdet åt Kultur- og kyrkjedepartementet med tilhøyrande underliggjande organ. Der det er naturleg vert tiltak og innsatsar under andre departement m.m. nemnde, men vi gjer til dømes ikkje detaljert greie for arbeidsfeltet åt Riksantikvaren og anna kulturminnevern under Miljøverndepartementet. Universitetsmusea, biblioteka i universitets- og høgskulesektoren og skulebibliotek i grunnskule og vidaregåande skule fell òg utanfor ramma for denne meldinga. Vi går heller ikkje nærare inn på etatsmuseum, fagbibliotek e.l. som er underlagde eller mottek tilskot frå andre departement eller underliggjande verksemder under desse. Den rolla Utanriksdepartementet spelar i formidling av norsk kultur til utlandet, lyt sjåast i samanheng med impulsstraumar i motsett lei; følgjeleg fell det naturleg å trekkja inn dette på fleire punkt. Kultur- og kyrkjedepartementet overførte frå 2002 forvaltningsansvaret for samiske kulturinstitusjonar og tiltak til Sametinget, som no forvaltar ei rammeløyving til kulturføremål, dvs. at det er opp til Sametinget å prioritera innanfor denne ramma. Dei økonomiske verkemidla på kulturområdet kan kategoriserast på fleire måtar. Fyrst og fremst dreier det seg om ordinære løyvingar over statsbudsjettet.
|
maalfrid_4db61c02449aff14cec7c669d74a75955f71b30c_3
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.887
|
- Innovasjonsprosjekter. Det prioriteres midler til nye tiltak og metoder innen: forebygging, tidlig innsats og egenmestring fritidsaktivitet med assistanse, kulturopplevelser ernæring legemiddelhåndtering rehabilitering og habilitering samspill med pårørende og frivillige i omsorgssektoren generelt og demensomsorgen spesielt andre nyskapende løsninger av stor betydning for brukerne av dekommunale helse- og omsorgstjenester, inklusive psykisk helse- og rustjenester. Måloppnåelse - Tilskuddsmottakerens vurdering av hvordan gjennomførte tiltak har ført til måloppnåelsen - Rapportering på kriteriene for måloppnåelsen som står gjengitt i tilskuddsbrevet - Rapporteringsfrist innen 1.4 året etter tilskuddsmidlene ble tildelt. Det skal rapporteres for kalenderåret, dvs. per 31.12 året tilskuddet ble tildelt Regnskap Budsjett og regnskap fra tilskuddsmottaker skal kunne sammenlignes på samme nivå. Frist for regnskap pr 31.12 innen 1.4 påfølgende år. Revisorattestasjon Frist og krav for revisorkontroll og attestasjon er spesifisert i tilskuddsbrevet. Avtalte kontrollhandlinger: Årlige rapporteringer skal synliggjøre status for måloppnåelse. Kriterier for vurdering av kompetanseheving: - Antall personer som gjennomfører opplæringstiltak og utdanning fordelt på: utdanning på videregående skolenivå/fagbrev (helsefagarbeider, herunder kvalifisering av ansatte uten formell fagutdanning). fagskoleutdanninger (påbygg videregående skole/fagbrev)
|
maalfrid_2555f83f0e0d5edc751166d94cf65086d6158e4a_28
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.514
|
FALCONIFORMES of ethmoid area semitorquatus, 237 (137 ) B A C Fig. 119. Orbital views eaehinnans, B. Mierastuy, D. FaLco mexicq,nus . of C. D A. Herpetother.es PoLyborus eheriuag, r27 Fig' r20' Median sagittal outline of interorbital septum and back of cranium of A. Herpetothez,es eachiiiir", s. ehe,iaay, C. FaLeo meaicanua. Fig' 127. Lateral (A) and rnedial (B) views of the mandible of a natal FaLeo tinnuneulue (after sushkin, 1g05, rrg. g). see fig. 50 for 1abe1s. (Iig' 194). In its structure (fig. rzr) the nandible differs from !lt" accipitrid or cathartid in'thlt the'prearticular is smal1. There is usually a large posterior fontanelle.
|
maalfrid_6e1250c6fc966be3b496151a4233c3635d8ecfdb_14
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
no
|
0.669
|
(111) (151) 2008.04.26 (210) 200705403 (220) 2007.05.11 (300) Ingen (540) (546) (730) LRG Europe Ltd, 45 Grosvenor Road, AL13AW ST ALBANS, HERTFORDSHIRE, GB (740) Zacco Norway AS, Postboks 2003 Vika, 0125 OSLO, NO (511) 9 Apparater for opptak, overføring eller gjengivelse av lyd og bilder, herunder telekommunikasjonsprodukter og tilbehør for disse, mobiltelefoner, mobiltelefondeksler, bærevesker spesialdesignet for mobiltelefoner/cellofan, belteklips for mobiltelefoner/cellofan, batteriladere og hodetelefoner/øretelefoner, mobiltelefoner integrert med en personlig digital assistent; forhåndsinnregistrerte CD og DVD'er inneholdende rock og hip-hop-musikk, elektronisk og vitenskaplig apparater og instrumenter herunder personlige digitale assistenter og bærbare datamaskiner, MP3-spillere, fotografisk utstyr, optiske apparater og instrumenter herunder fullspekter av briller, brilleglass, solbriller, brilleinnfatninger og tilbehør til disse varer. 14 Kronometriske instrumenter, herunder ur og klokker, varer av edelt metall eller belagt dermed, herunder juvelervarer, smykkeskrin. 28 Spill og leker, herunder handlings-lekefigurer, dukker, mekaniske handlings-leker, plysj-leker, lekenvåpen, lekenkjøretøyer, videospill, elektroniske og ikke elektroniskeflipperspill og spillebord, håndholdte enheter for spilling av elektroniske spill, håndholdte LCD spillemaskiner og tilhørende kassetter solgt som en enhet, videospill med myntinnkast, frittstående videospillemaskiner, elektroniske opplæringsspill for barn, puslespill, brettspill, kortspill, og hukommelsesspill, varer solgt som en enhet for brettspill, kortspill og hukommelsesspill, drager, deler til drager, bonneposer, terninger og yo-yoer; sportsartikler herunder rullebrett og tilhørende deler til disse, snøbrett og tilhørende deler til disse, surfebrett, skimboards (surfebrett), wakeboards (vannskibrett), og ikke motoriserte lekeskutere, golfkoller, baseball-balltrr, sportsballer, herunder strandballer, baseballer, softballer, basketballer, rugbyballer, fotballer (amerikansk-fotball) fotballer, bowlingkuler, tennisballer, volleyballer, golfballer, sportsproduktstilbehør herunder golfhansker, batting-handsker, golfbager og trekk til golfkøller, tennisracketer; juletrepynt. (450) 19/08, 2008.05.05 (111) (151) 2008.04.28 (210) 200801187 (220) 2008.01.29 (300) Ingen (540) (546) (730) Sterling White Halibut AS, 4130 HJELMELAND, NO (740) Protector Intellectual Property Consultants AS, Postboks 5074 Majorstua, 0301 OSLO, NO (511) 29 Fisk, fiskemat og fiskeprodukter. 31 Fisk. (450)19/08, 2008.05.05 (111) (151) 2008.04.28 (210) 200715069 (220) 2007.12.06 (300) 2007.06.06 US 77/199,552 (540) (541) (730) The Procter & Gamble Company, One Procter & Gamble Plaza, OH45202 CINCINNATI, US (740) Oslo Patentkontor AS, Postboks 7007 Majorstua, 0306 OSLO, NO (511) 1 Kjemiske preparater brukt til flekkfjerning, luktfjerning, antikrøllbehandling og reduksjon av statisk elektrisitet i klær og tekstiler, møbelstoffer og tepper. 3 Penner, spray, tørkefiller og tørkeark, alle inneholdende flekkfjerningspreparater for klær og tekstiler; penner, spray, tørkefiller og tørkeark, alle inneholdende luktfjerningspreparater for klær og tekstiler; penner, spray, tørkefiller og tørkeark, alle inneholdende anti-krøllpreparater for klær og tekstiler; penner, spray, tørkefiller og tørkeark, alle inneholdende anti-statiske preparater for klær og tekstiler. 21 Lofjerner og lofjerner som avsetter duft. (450)19/08, 2008.05.
|
maalfrid_3ba0e07880710015ef8cfcdfae7d03283980708c_12
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.949
|
in the two industries are and We assume each of the two functions to be twice continuously differentiable, increasing and strictly concave in each argument, with: without any effort nothing can be proved. Following Barros and Hoernig (2008), we focus on two distinct institutional relationships between the competition authority and the sectoral regulators, while we will allow the relationships to differ across industries. One arrangement corresponds to "collaboration", or joint decisions, between the two regulators. It implies that a violation is successfully identified and remedies imposed if and only if both the two agencies have succeeded in finding evidence of violation. Under this heading, we include situations where a mandatory opinion from the other authority is required for a final decision to be reached. Thus only when both authorities gather enough evidence to support action there is a case against the firms. Conditional on a violation taking place in industry 1, the competition authority finds enough evidence for action with probability. The sector-specific regulator correspondingly obtains sufficient information with probability. Here, is a function that maps resources of an agency into a probability of success, with , and. Our description of collaboration implies that we can write the probability of the two agencies operating in industry 1 detecting a violation as (3) Similarly, if there is collaboration in industry 2, we can write as (4) The other arrangement is called "competition"
|
maalfrid_78763217a66398e8b097ab9fc131b82ef3869f17_482
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.83
|
KOPI av vedtak Godkjenninger av forskning - Forebygging av den neste fallskaden hos eldre over 65 år. tjenesteforskning på et nytt pasientforløp i Oslo T.P. Melding om fravær fra eksamen (Ref. 10014617) ***** ***** ***** ***** Studentmappe ***** *****
|
maalfrid_563deaba74603fad498348de6e81979425ad40ec_81
|
maalfrid_vkm
| 2,021 |
en
|
0.641
|
Waran, N.K., Cuddeford, D., 1995. Effects of loading and transport on the hearth rate and behabiour of horses. Appl. Anim. Behav. Sci., 43: 71-81. Waran, N.K., Robertson, V., Cuddeford, D., 1996. Effects of transporting horses facing either forwards or backwards on their behaviour and hearth rate. Vet. Rec., 139: 7-11. Warriss, P.D., 1996. The welfare of animals during transport. Vet Annu 36, 73–85. Wascher, C.A.F., Arnold, W, Kotrschal, K., 2008. Heart Rate Modulation by Social Contexts in Greylag Geese (Anser anser)Journal of Comparative Psychology, Volume 122, Issue 1, February 2008, Pages 100-107. Waynert, D.F., Stookey, J.M., Schwartzkopf-Genswein, K.S., Watts, J.S., Waltz, C.S., 1999. The response of beef cattle to noise during handling. Appl. Anim. Behav. Sci., 62: 27-42. Webster, A.J.F., 1974. Heat Loss from Cattle with particular emphasis on the effects of cold. In Monteith, J.L., Mount, L.E., (eds.), Heat Loss from Animals and Man. Assessment and Control. Butterworths, London, UK, pp: 205-231. Veissier, I., Gesmier, V., Le Neindre, P., Gautier, J.Y., Bertrand, G., 1994. The effects of rearing in individual crates on subsequent social behaviour of veal calves. Appl. Anim. Behav. Sci., 41: 199-210. Yamauchi, T., Oikawa, M., Hiraga, A., 1993. Effects of transit stress on white blood cells count in the peripheral blood in thoroughbred racehorses. Bull Equine Inst., 30: 30.32. Zapata, B., Gimpel, J., Bonacic, C., Gonzalez, B., Riveros, J., Ramirez, A., Bas, F., MacDonald, D.W., 2004. The effect of transport on cortisol, glucose, heart rate, leukocytes and body weight in captivereared guanacos (Lama guanicoe). Anim. Welfare 13: 439-444. Zenuer, F.E., 1963. A history of domesticated animals. Harper and Row, Publishers. New York, pp. 560.
|
altaposten_null_null_20030319_35_66_1_MODSMD_ARTICLE58
|
newspaper_ocr
| 2,003 |
no
|
0.734
|
spilleren har allerede vært i Stord for å sjekke ut klubbens fasiliteter. Med seg hjem til Oslo fikk han et godt kontraktsforslag fra klubben, som ble nummer fem i årets eliteserie. - Jeg sitter med kontraktsforslaget til Stord i hånden, men jeg har bedt om noen ukers betenkningstid. Stig Penne i Stavanger Håndballklubb var også i kontakt med meg for en tid tilbake, og jeg har nylig avsnittet en samtale med lederen i klubben. Også Stord har vist interesse for Hå vard. - Spill i eliteserien frister veldig, og begge klubbene er aktuelle, bekref ter Munkvold overfor Altaposten. Vurderer kontrakt er Håvard K. Munkvold har spilt bra for 1. De var også veldig interessert, og jeg regner med at et kontraktsforslag kommer i løpet av denne eller neste uke, sier 18-åringen entusiastisk. Tålmodig Dermed er det lite trolig at han for setter karrieren i Kjelsås. plass på høgskole eller universitet. - Jeg utelukker ikke at jeg blir væ rende, men det er klart disse tilbude ne lokker veldig. For meg er det ikke noe mål å spille kamper i eliteserien umiddelbart, men å få trene daglig på et høyt nivå. Og dersom utvik lingen min fortsetter i riktig retning, bør jeg være god nok til å få tilstrek kelig med spilletid i løpet av en to årsperiode, mener Håvard K. Munk vold.
|
maalfrid_c6708f8903e72433f7c96f8acbe4d1739adc79cb_20
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.614
|
Tabell 15. Aktiva og passiva i innstilte konkursbo, etter konkurslovens § 20 og tilbakeleverte konkursbo, etter konkurslovens § 80. Fylke Assets and liabilities in bankruptcy proceedings discontinued according to §20 of the Bankruptcy Act and estates in bankruptcy returned according to §80 of the Bankruptcy Act. County Tallet Aktiva på bo Assets med in estates kjent aktivaAv og dette passivaaban- FylkeNumberdo- County of I estatesaktiva w Total with Of knownwhich assetsabanand doned liabi-assets Zities Priori- Prioriterte terte Masse-krav krav krav av av I alt Claims Salær 1. kl. 2. kl. Total first Fee Pre- Preprio-ferred ferred rityclaims, claims, 1st 2nd class class Bo med Tilukjent bakeaktiva leverte og kon- 'passiva kursbo Esta- #etter tes Kkl. with § 80 un- Estates known in assets bankand ruptcy Ziareturbill. Hele landet The whole country Østfold .. .. Akershus . .. Oslo Hedmark Oppland .. . . Buskerud .. • Vestfold Telemark .. Aust-Agder . Vest-Agder . Rogaland . . • Hordaland .. Sogn og Fjordane . . . MOre og Romsdal .. .. Sør-Trøndelag Nord-Trøndelag Nordland .. 638 - - 3208 .
|
maalfrid_b2d279b1b2a15319eb089a6c9cc94e964c8fb00e_13
|
maalfrid_moreforsk
| 2,021 |
no
|
0.923
|
To av kokkene prøvde to ulike varmebehandlinger, mens den tredje prøvde hele åtte måter. Følgende varmebehandlinger har blitt forsøkt: Damping Fritering Grilling Risting Posjering Ovnsbaking Sous-vide Steking Grateng Kokkene ble også bedt om å angi til hvilke bruksområder langefilet egner seg best. Den ene kommenterte at filet av lange er upraktisk. De to andre har nevnt til sammen ni ulike bruksområder:
|
maalfrid_b2e54c1fe5743c8fcc560a70bcd63c205f1c8580_2
|
maalfrid_nyemetoder
| 2,021 |
no
|
0.879
|
Beslutningsforum for nye metoder fastsatte veiledende kriterier for bruk av skjønn ved vurdering av absolutt prognosetap ved behandling av plager/sykdommer som følge av hovedtilstand ved hurtig metodevurderinger av legemidler. Sykehusinnkjøp erfarer at absolutt prognosetap for følgeplagene alene ikke er beregnet, men Legemiddelverket anfører at prognosetapet da er lavere.
|
maalfrid_f8d47f89927e1e62f6d41efba7c8b03dee99a5db_0
|
maalfrid_domstol
| 2,021 |
es
|
0.989
|
3 Of)
|
maalfrid_6933b59c991399e1de86753c0886f9a654494cfd_191
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.54
|
Vågan kommune har en eiendomsskattesats 5,25 promille for 2016. I tillegg har vi en konsesjonskraft inntekter på om lag kr 150 000 fra Lofotkraft. Utbytte fra Lofotkraft er ca. 4,2 mill. per år. Det arbeides for tiden med muligheter for å ta ut utbytte (næringsavfall) hos Lofoten Avfallsselskap (LAS). Kommune Grunnlag Forskjeller i kommunen Sats 2015 Vestvågøy Takst Ulike takstsoner 7 ‰ Flakstad Takst. Nei 6 ‰ Moskenes Formuesgrunnlaget bolig, takst på all annen eiendom.
|
bruvik_null_null_19561102_5_41_1_MODSMD_ARTICLE15
|
newspaper_ocr
| 1,956 |
nn
|
0.758
|
Vi har føre oss ein stor konsert sesong i vinter. Kor og orkester er i full sving med riktig storveges program. Det er ikkje så reint lite dei må yta både dei som står i song kora og dei som spelar i musikk foreninga. Denne innsatsen er sjølv sagt å sjå på son: hobby. Men kva vilkår arbeider slike foreningar un der, kva grunnlag har dei reint øko nomisk? Det er formannen i Dale Musikk forening, Arvid Kleveland vi rettar spørsmålet til. Ja, vi må nok innrdma at den økonomiske stoda for tida er svært dårleg i musikkforeninga. Vi slit med gamal gjeld og har vanskar med å skaffa pengar til den dag lege drifta. Det er nok dei ferraste som skjonar kva det kostar å halda igang ei slik forening som denne. Dette er vel ei medverkande årsak til at vi nå etter måten har liten økonomisk stonad frå dei instansar som burde vore interessert i å halda oppe musikklivet. Siktar du til kommunen? Kommunen burde nok synt større velvilje ja. Før fekk musikk foreninga god stonad frå Dale sokn. Dette fall jo bort. med soknegrense ne. Vi fekk også meir stønad frå Dale kino den gongen han var sok nekommunal. Samstundes med at vi har mist dette har vi fått .stadig større utgifter. Musikklaga får alteå ingen stonad frå kommunen? Hittil har vi nok ikkje fått no kor direkte økonomisk hjelp. korpsa. Det er ei grei ordning, men vi må sjdlve betala dirigentløna som om ho er rimeleg, likevel er dobbel så stor som den vi betalte tidlegare dirigentar. Altså var det ingen økonomisk fordel. Nei, tvert imot. Men store for deler er det likevel på andre måtar, det må vi innrøma. Har du då noko serskild ynske ovafor kommunen? Vel, eg meiner at både Vaksdal Musikklag og Dale Musikk f orening utfprer eit verdifullt kulturarbeid, og om dei kommunale styresmakte ne skulle vurdera saka ut frå dette. så måtte dei i det minste halda oss med gratis dirigent. Er det slik andre stader? Det er vanleg i mange kommu nar. Voss yter årleg 6500 kroner som stonad til musikklivet. Det er eit hornorkester, eit strykeorkester, eit gutekorps og ein orkesterskule som nyt godt av dette. Gutekorpset får dessutan 10C0 kroner til nedskriving på instrument. Eg meiner det er på tide at Bruvik kommune fylgjer det gode føredømet, seier Kleveland til slutt.
|
maalfrid_f0105e8518171205c8fba2a057f2bbfec8253ab3_16
|
maalfrid_landbruksdirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.879
|
Prisnedskriving av skolemelk 11 073 995 20 019 449 Reguleringskapasitet 39 800 000 39 500 000 Reguleringstransport 20 197 290 18 532 849 Mellomtransport og håndtering 2 729 353 2 160 254 Reguleringseksport av smør 14 971 761 6 002 829 Lagringskostnader 22 639 751 21 718 552 Salg til spesialmarkeder 5 474 811 6 390 858 Prisnedskrivning av smørolje 0 0 Geitmelk til fôr 8 140 096 1 742 581 Skummetmelkpulver til fôr 4 579 283 7 899 840 Pristap/prisgevinst -10 073 922 -2 843 683 Renteoppgjør -88 414 -68 307 Markedsregulators administrasjonskostnader 10 085 934 9 666 632 Sum avsetningstiltak melk 129 529 938 130 721 854 Geno, Norsk Sau og Geit (NSG) og KOORIMP (Husdyrnæringens koordinerings enhet for smittebeskyttelse ved import) fikk et samlet tilskudd på 8,4 mill. kro ner fra omsetningsavgiften på melk, det samme som i 2015. Av dette fikk Geno ut betalt 6,5 mill. kroner og NSG 1,45 mill. kroner til avlsarbeid, mens KOORIMP fikk 442 000 kroner til smittebeskyttelse ved import. I tillegg ble det innvilget 1,35 mill. kroner til Helsetjenesten for storfe for å arbeide med de kliniske infeksjonssykdommene BCoV og BRSV. Det ble gitt 32,1 mill. kroner i tilskudd til opplysningsvirksomhet gjennom midler fra omsetningsavgiften. Tilskuddet ble gitt til Opplysningskontoret for Meieri produkter (OFM), samt opplysningsvirksomhet i regi av Matmerk. Opplysningskontoret for Meieriprodukter 28 944 955 30 762 600 Norsk Gardsost, NM-arrangement 200 000 0 KSL Matmerk, Nyt Norge 2 000 000 2 000 000 KSL Matmerk, Økologisk mat 998 686 1 000 000 Sum 32 143 641 33 762 600 Matmerk tildeles midler fra omsetningsavgiften for å drive generisk markeds føring av økologisk mat og å gjennomføre kampanjer for den nasjonale merke ordningen Nyt Norge. I 2016 bidro fondet for omsetningsavgift på melk med knapt 1,0 mill. kroner til markedsføring av økologisk mat, som var omtrent på samme nivå som i 2015. Videre ble det anvendt 2,0 mill. kroner til markedsføring av Nyt Norge fra omsetningsavgiften på melk. OFM driver merkenøytral informasjonsvirksomhet på vegne av aktørene i meieri bransjen. Formålet er å øke kunnskapen om, og fremme forbruket av norsk melk og meieriprodukter, blant annet gjennom internettsiden . I 2016 ble det bevilget 29,1 mill. kroner fra fondet for omsetningsavgift på melk til OFM. Det ble bevilget 9,8 mill. kroner til faglige tiltak i melkesektoren.
|
maalfrid_de9f3b50ec1d163a20a2a5abb4a317f060029d76_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.904
|
Barnard Ch 6 – direct effect "Quantitative restrictions on imports and all measures having equivalent effect shall, without prejudice to the following provisions, be prohibited between Member States." (not defined) , Case 2/73, [1973] ECR 865 "Measures which amount to a total or partial restraint of, according to the circumstances, imports, exports or goods in transit" , Case 34/79, [1979] ECR 3795 (HL) – Art 234 What is the meaning of "measures"? , (1970) OJ (Sp ed), IL/13/29 p 17 (See Blackstone's Legislation 9 ed) (distinct and indistinct applicable measures) Article 2(1) only discriminatory measures Article 2(2) defines in more detail conditions which if imposed are discriminatory (eg an inspection of imported meat or a condition that butter be in square packaging) Article 2(3) non-exhaustive list of measures which are prohibited Article 3 covers measures governing the marketing of products eg shape, size, weight, composition, presentation "which are equally applicable to domestic and imported products where the restrictive effect of such measures on the free movement of goods exceeds the effects intrinsic to trade rules" (ie disproportionate) distinctly applicable rules (ie discriminate directly against imports) indistinctly applicable rules of a "dual burden" type indistinctly applicable rules of an "equal burden" type (definition of a measure having equivalent effect)
|
maalfrid_c604c59d38554504427c0406e420491109abbb9a_9
|
maalfrid_husbanken
| 2,021 |
no
|
0.873
|
som «den boligsosiale vendingen» (Sørvoll, 2011). Her ble også fire grupper vanskeligstilte identifisert: personer med svak økonomi, bostedsløse, innvandrere og flyktninger og personer med nedsatt funksjonsevne. Denne stortingsmeldingen ble også fulgt opp av den nasjonale boligstrategien «På vei til egen bolig» (2005-2007) som var et samarbeid mellom fem departementer, og med en bred tilnærming mot definerte grupper av vanskeligstilte på boligmarkedet. Samtidig som flere ansvarsområder etter hvert blir inkludert inn i dette feltet, så omfatter det også etter hvert flere virkeområder, virkemidler, tiltak og aktiviteter. I følge Stortingsmelding 17 «Byggje – bu – leve» (2012-2013) skal disse aktivitetene omfatte 1) tilfredsstillende boforhold for vanskeligstilte og barnefamilier, 2) bolig som del av hjelpen til utsatte unge, 3) botilbud til flyktninger, 4) et variert kommunalt botilbud, 5) oppfølging for å mestre boforholdene og hverdagen, 6) forebygging av boligproblem – rett hjelp til rett tid, 7) et styrket boligsosialt fagmiljø, og 8) økt frivillig innsats og brukermedvirkning (St.Meld. 17, 2012- 2013: 97). Som vi etter hvert vil komme inn på, så kan frivillig sektor tenkes å ha flere og ulike roller innen denne definisjonen av boligsosialt arbeid. Det berøres særlig av to deler av frivilligheten: først den ideelle institusjonsdriften, som er vokst frem historisk i Norge og som særlig er knyttet til den kristne-humanistiske tradisjonen i Norge og organisasjoner som Kirkens Bymisjon og Blå Kors. Den andre delen av frivilligheten, som vi her betegner som «småskalafrivilligheten», kan både foregå innenfor frivillige organisasjoner, men som i økende grad er en mer individuell form for engasjement og omfatter frivillig arbeid som utføres for eksempel innenfor rammen av lokalsamfunn og nærmiljø, og gjennom nærmiljøsentraler og i områdesatsning. Frivillig sektor kan også spille en viktig rolle i sosial innovasjon gjennom sosialt entreprenørskap. 1.2.Hvem er vanskeligstilte på boligmarkedet? Det å ha en god boligsituasjon og en egen bolig er et grunnleggende element for menneskers velferd og er en grunnleggende samfunnsstruktur. Ved å ha en egen bolig og en adresse er du formelt integrert i samfunnet, noe som er en viktig forutsetning for å kunne ta del i samfunnet og dra nytte av andre samfunnsgoder. Det å ha en egen bolig kan også ses på som en menneskerett på linje med andre goder som helse, mat, klær og sentrale sosiale ytelser. Likevel finnes det mange mennesker, også i Norge, som ikke har en egen bolig eller som trenger hjelp for kunne skaffe seg og/eller beholde egen bolig, og som derfor er vanskeligstilte på boligmarkedet.
|
maalfrid_50cf50fc039bffc56e3d7a5079efebacf3e8740e_52
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
no
|
0.846
|
Økonomiske insentiver Bonusutbetalinger til helsepersonell dersom de oppnår visse forhåndsdefinerte mål Uviss virkning (svakheter ved studiene og sprikende resultater) Kan ha utilsiktede virkninger, som å oppmuntre til uønsket atferd, vridningseffekter (f.eks. at viktige oppgaver som ikke utløser belønning blir droppet), juks (endre rapportering, men ikke praksis), og avhengighet av økonomiske insentiver. Det er begrenset kunnskap om hvordan økonomiske insentiver best bør utformes, både mtp. om de bør rettes mot den enkelte helsearbeider eller grupper av dem, valg av indikatorer og målsettinger for utløsning av bonuser, størrelsen på insentivene, fordeling mellom insentiv- og ikke-insentivbasert betaling, og ledsagende tiltak som f.eks. etterutdanning. Samarbeid på tvers av profesjonsgrupper Etablering av ttverrfaglige team Uviss virkning (få studier) Ikke rapportert (få studier). Sjekklister Sjekklister (som regel papirbaserte) utarbeidet mtp. å forbedre arbeidsprosesser og bedre pasientsikkerheten Uviss virkning (få studier) Som tiltak for implementering av kliniske retningslinjer er virkningen uviss, men sjekklister reduserer muligens både komplikasjonsrate og fare for dødsfall i forbindelse med kirurgiske inngrep. Strategier for å endre organisasjonskultur Uviss virkning (ingen studier)
|
maalfrid_8901fb663878cfee0a90385d3990048071abbd40_8
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.892
|
Jan Mayen og Kjeller har Norges to eneste feltflyplasser i Forsvaret . Rullebanen på Kjeller ble anlagt i 1949, og var ferdig anlagt og godkjent dagen før Vampire B-AT landet 22. oktober. Landingen markerte starten på jetalderen på Kjeller. Niels Mykleby flyr Cessna Birddog – et av våre populære og sjeldne veteranfly på Kjeller. Allerede som første flyelev på Kjeller var målet for Roald Amundsen klart. Han var overbevist om å utnytte flygningens muligheter for å komme først til Nordpolen . 12 år etter de første flygningene på Kjeller lyktes han med dristige planer og en stor porsjon heltemot. Polpunktet ble passet 12. mai 1926 kl 02:20 og et norsk, italiensk og amerikansk nasjonalflagg ble kastet ned mot isen. Det var første gang et luftfartøy gjennomførte en flygning mellom Europa og Amerika over Arktis . Etter 72 timers flygning under delvis dramatiske forhold krasjlandet luftskipet ved Teller i Alaska. Det var 25 år etter at Roald Amundsen og hans besetninger hadde erobret Sydpolen. Roald Amundsens personlighet og meritter inspirerte nasjonale storheter som Bernt Balchen og Thor Solberg, for å nevne et par av flypionerene som med innsatsen før og under 2. verdenskrig skrev seg inn i flyhistorien. Før, under og etter 1. verdenskrig 1914–1918 vokste aktiviteten på Kjeller betydelig, med store utvidelser i areal samt etableringen av nye hangarer og andre bygg. Store deler av datidens flyplassområde ble tatt i bruk som landings plasser, som var vanlig med flytyper på 1920- og 1930-tallet. «Flyplassen Kjeller ble utvidet og stelt; i september 1935 var den blitt 1000 m lang og 800 m bred», skriver Vera Henriksen i Luftforsvarets Historie Bind 1 «Fra opptakt til nederlag». Flybataljonen mener en bevaring av Kjeller bør innbefatte dagens lengde på rullebanen for å sikre aktiv bruk av kulturarven og samtidig gi plass til videreutvikling av området på flyplassens premisser . En forkorting av lengden Nå kan Kjeller flyplass bli en test om våre politikere har evnen til å tenke nytt, og se nye muligheter, eller fortsetter å holde fast i tidligere LSK-triangel- «drømmer» med storstilt utbygging av boligblokker midt på den nest eldste flyplassen i verden – en uerstattelig verdensarv.
|
maalfrid_2e33cb76d05664535eee113217b82d33f7de85c4_5
|
maalfrid_helsedirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.985
|
Høsten 2018 var det 989 søkere til 459 utlyste stillinger. 455 søkere (46 %) fikk tilbud om stilling. Det har aldri før vært så mange søkere til høstopptaket. Søkerne besto av 61 % kvinner og 39 % menn. Det er tilnærmet lik kjønnsfordeling blant de tilsatte. 32 % av søkerne har utdanning fra Norge. 45 % av søkerne har utdanning fra et annet EØS- land enn Norge og 23 % av søkere har utdanning fra land utenfor EØS. De fleste som er ansatt har norsk nasjonalitet (91 %). 5 % har nasjonalitet fra et annet EØS- land enn Norge og 5 % har nasjonalitet utenfor EØS området. Av de tilsatte er 54 % utdannet i Norge. 40 % er utdannet i et annet EØS-land enn Norge og 6 % har utdanning fra land utenfor EØS. Det er fortsatt mange nordmenn som tar sin utdanning i utlandet. 84 % av søkerne med utdanning fra andre EØS-land har norsk nasjonalitet. Antall søkere med utdanning fra land utenfor EØS har stabilisert seg noe, men det er fortsatt svært få i denne gruppen som blir tilsatt og mange har søkt gjentatte ganger uten å få tilbud om LIS1-stilling.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.