id
stringlengths 12
178
| doc_type
stringclasses 313
values | publish_year
int64 1.82k
2.02k
| lang_fasttext
stringclasses 112
values | lang_fasttext_conf
stringclasses 964
values | text
stringlengths 4
1M
|
|---|---|---|---|---|---|
maalfrid_6058bb1d8f83204db8d2c696bd9f481d9992ff0d_28
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
en
|
0.945
|
Industrial biotechnology is especially dependent on an interdisciplinary approach. Fermentation and other industrial processes must be developed in close cooperation with various engineering disciplines. Pilot and demonstration installations are necessary to establish new, industrial-scale processes. These entail large investment costs which can represent a major burden, especially for young biotechnology companies. Therefore, it is important to establish cooperation between various sectors and encourage investments through cooperation between public and private enterprises. Oil and gas should be viewed as a valuable, non-renewable, and steadily decreasing resource which may be difficult to fully replace in many contexts and which will continue to be of great importance in the future. Use of biotechnology also has the potential to increase the degree of recovery, to refine oil and gas in a more environmentfriendly way and to yield new products. Biotechnology in industrial processes is applied primarily in closed and controlled processes using enzymes and microorganisms, thus reducing the risk of unwanted pollution. Furthermore, the health risk can be controlled by taking necessary precautions. Industrial biotechnology thus may present fewer social and regulatory challenges than other biotechnology-based areas of application. One of the aims of using biotechnology in industrial processes is to make production more sustainable and reduce the environmental impact. There is currently a lack of recognised methods and indicators for assessing sustainability. Reliable indicators and internationally recognised standards and methods for life-cycle assessment -are needed to enable both consumers and governments to assess the degree to which biobased products and processes are sustainable.
|
wikipedia_download_nno_Ryszard Kapuściński_124925
|
wikipedia_download_nno
| 2,021 |
nn
|
0.796
|
'''Ryszard Kapuściński''' () var ein polsk journalist og forfattar. Kapuściński var i fleire tiår det polske nyheitsbyrået PAP sin korrespondent i ulike verdsdelar. Gjennom lang tid var han den einaste i Polen som rapporterte frå Afrika, der han dekte det som var av viktige hendingar på det vide kontinentet. Lange periodar var han også stasjonert i Latin-Amerika og Asia. I reportasjebøkene sine blanda Kapuściński skilsetjande hendingar med personlege refleksjonar og stor varheit for detaljar. Den omfattande rapporteringa frå Afrika stadfesta eit stendig sterkare ry, og boka ''Keiseren'' om Haile Selassie gjorde han kjend for eit større publikum. Mellom hans seinare arbeid merker ''Sjahenes sjah'' og ''Imperiet'' seg ut; den fyrste omhandlar Iran før den revolusjonen i 1978-79, den andre tek føre seg oppløysinga av Sovjetunionen. *''Denne artikkelen bygger på «Ryszard Kapuściński» frå , den 9. desember 2016.''
|
maalfrid_b2c12efb86d72d334388a0581e80b060eb63a9f2_86
|
maalfrid_nibio
| 2,021 |
no
|
0.726
|
75/57 Damveien 20 - Ett-trinns søknad med ansvarlig foretak - Tillatelse til oppføring av avløpsanlegg - Dispensasjon Avløpsløsning for hytte i Damveien 20 - gnr/bnr. JOVA - Logo - Grafisk profil JOVA-programmet 2015 - 2016 - Instinr. 2110184 - B-ref. E-postkorrespondanse - Jova - Logo - Grafisk profil JOVA-programmet 2015 - 2016 - Instinr. 2110184 - B-ref.
|
maalfrid_f1fcea445537b63b6d4f11935de2b8a13ea2093d_9
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.74
|
Infrastrukturforbedringer som dobbeltsporet jernbane, firefelts motorveg fram til Brumunddal og ny bru over Mjøsa vil føre til kortere reisetid mellom Hamarregionen og Osloområdet, men også mellom Hamarregionen og Gjøvik/Lillehammer. Disse infrastrukturelle tiltakene vil bidra til å tilrettelegge for utvikling.
|
maalfrid_2fa22e08fba75221ba368bdd8f480020c9e7fead_10
|
maalfrid_kulturped
| 2,021 |
no
|
0.857
|
til det, mens enkelte råd nødvendigvis vil trenge lengre tid for å igangsettes og gjennomføres fullt ut. Ekspertgruppa har bestrebet seg på at rådene samlet sett skal gi god kvalitet og kompetanse i barnehage og skole, og i de tilbudene og ordningene som er utviklet for å støtte opp om arbeidet med kunst og kultur i opplæringen. Ikke minst har ekspert- # gruppa vært opptatt av kvalitet og omfang på fagfeltet i høyere kunstutdanning og lærerutdanning, og hvordan hel- # heten fremstår. Dette innebærer, som rådene viser, endringer av struktur i samsvar med regjeringens politikk. Ekspertgruppa er oppmerksom på tidsknappheten i skolen, og vil at rådene skal bidra til økt måloppnåelse for elevene og kvalitet i den tiden som benyttes i samarbeid med fagmiljøer som kommer til skolen. Rådene er markert med romertall I-X. Hvert råd følges opp med et underkapittel hvor utfordringer konkretiseres og det gis noen anbefalinger for oppfølging av rådene. oppsummeres anbefalingene. redegjøres det for administrative og øko- # nomiske konsekvenser. I arbeidet med har ekspertgruppa sett på om barn og unge får et helhetlig kunst- og kulturtilbud fra barnehagen og gjennom opplæringen. Ekspertgruppa har studert fagmiljøene/hovedaktører og pengene som brukes på feltet i dag. Rådene fra ekspertgruppa gis for å gi bedre synergi på tilbudssiden og bedre samhandling og mottak i skolen.
|
maalfrid_488007ff182e0948145dc46f3fbb39e008aa0f5e_18
|
maalfrid_forsvarsbygg
| 2,021 |
no
|
0.818
|
SIDE 19/65 Kommunen skal fremme folkehelse innen de oppgaver og med de virkemidler kommunen er tillagt, herunder ved lokal utvikling og planlegging, forvaltning og tjenesteyting. Kommunen skal medvirke til at helsemessige hensyn blir ivaretatt av andre myndigheter og virksomheter. Medvirkning skal skje blant annet gjennom råd, uttalelser, samarbeid og deltagelse i planlegging. Kommunen skal legge til rette for samarbeid med frivillig sektor.» § 5 i samme lov stadfester videre at «Kommunen skal ha nødvendig oversikt over helsetilstanden i befolkningen og de positive og negative faktorer som kan virke inn på denne.» I § 6 står det videre at «Oversikten etter § 5 annet ledd skal inngå som grunnlag for arbeidet med kommunens planstrategi. En drøfting av kommunens folkehelseutfordringer bør inngå i strategien, jf. plan- # og bygningsloven § 10-1. Kommunen skal i sitt arbeid med kommuneplaner etter plan- og bygningsloven kapittel 11 fastsette overordnede mål og strategier for folkehelsearbeidet som er egnet til å møte de utfordringer kommunen står overfor med utgangspunkt i oversikten etter § 5 annet ledd.» I § 11 står det at «Kommunen kan pålegge den som planlegger eller driver virksomhet, eller den ansvarlige for forhold ved en eiendom, for egen regning å utrede mulige helsemessige konsekvenser av tiltaket eller forholdet. Slik utredning kan bare kreves dersom ulempene ved å foreta utredningen står i rimelig forhold til de helsemessige hensyn som tilsier at forholdet utredes. Kommunen har utarbeidet sin første planstrategi som ble sendt på høring våren 2013. I tråd med Folkehelselovens §5 har kommunen her redegjort for helsetilstanden i befolkningen, og pekt på spesielle utfordringer som må håndteres. I relasjon til samhandlingsreformen beskriver Ørland kommunes i sin planstrategi at «Fosen Distriktsmedisinske senter er "motoren" på Fosen når det gjelder samhandlingsreformen og utvider stadig sitt fagområde og ikke minst samarbeidet mellom helse Midt Norge og St Olav.
|
maalfrid_573c10b21cdeed6cdda7d2fd3fbe8597f864935d_7
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
da
|
0.592
|
Boligbebyggelse 30 % Fritidsbebyggelse 3 % Næringsbebyggelse 15 % Offentlig eller privat tjenesteyting 6 % Samferdselsanlegg og teknisk infrastruktur 26 % Grønnstruktur 7 % Annet landbruksformål jordloven*
|
maalfrid_f371fd083171b40c0e6f6e0838a7ebc16540c3f9_173
|
maalfrid_kulturradet
| 2,021 |
nn
|
0.626
|
Det vi kan konstatere, er i alle fall at det har vore svært lite kontakt mellom norske folkedansmiljø og dei profesjonelle scenedansmiljøa. Mest truleg finn vi ein gjensidig skepsis i begge miljøa. Uansett er det påfallande kor lukka folkedansen har vore overfor andre (danse)sjangrar når vi samanliknar med den breie kontaktflata mellom folke-musikken og andre musikkformer. I liten grad synest dansen også å ha arbeidd med nye og meir formålstenlege presentasjonsformer. Medan ei rekkje yngre, dyktige folke-musikkartistar lagar både show og spennande musikalske "happeningar" utan å gjere musikalske kompromiss, vert dansen presentert og framstår i dag som om lite har endra seg i samfunnet omkring. Og "fenomenet" Irland er, som vi kunne vente, omstridd. Nokon, kanskje særleg dei med sterk NU-tilknyting, avviser det. Andre er misunnelege, og saknar den irske "folkeligheten" i dansen (og musikken). Ein informant med betydeleg erfaring frå både dans og folkemusikk har heilt mist trua på at det er mogleg å få ungdom på 13-16 år interessert i norsk folkedans med å begynne å la dei danse i ein leikarring. Han trur at ein må gå den motsette vegen, ved at ein kan lære dei å danse ein gangar etter hip-hop musikk, eller viss du hadde hatt eit band som spelte ein heftig gangar frå Setesdal med andre musikarar, så kunne vi ha lært dei å danse gangar i ring, det kunne ha blitt festleg, på eit par timar altså. Han vil "lure det inn" på den måten (slik m.a. Noregs Ungdomslag prøvde under landsstemnet i Asker i år, halling til discorytmer. Ikkje alle likte dette). Men det krev at nokon tek opp hansken, og snur litt på flisa. Kvifor vil folk stå i kø for å lære sånne linjedansar frå Amerika og Irland spør informanten. Og gir sjølv svaret: Fordi musikken er lagt til rette på ein heilt annan måte: Han er så mykje meir folkeleg og her er mykje meir glede og "uhøgtidelegheit". "Eg misunner dei det." Underforstått seier denne (sentrale) informanten at det er lite glede og altfor mykje høgtidelegheit i den norske folkedansen. Han er heller ikkje "folkeleg". Ein kan for så vidt la vere å lytte til denne informanten, sjølv om det burde vere eit tankekors at mange informantar med god innsikt gir uttrykk for liknande vurderingar.
|
maalfrid_5308838b56ce941bb5518b1b1c081cda3cfcda8e_0
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
no
|
0.951
|
Institutt for biovitenskap ble etablert 1. januar 2018 og har siden da hatt et interim instituttråd som fungerer frem til 31.07.2019 (fakultetsstyresak 2017/113), det må nå velges et helt nytt instituttråd fra 01.08.2019 hvor: medlemmene i gruppe A og gruppe C velges for perioden 01.08.2019 - 31.07.2021. medlemmene i gruppe B og gruppe D velges for perioden 01.08.2019 - 31.07.2020. Instituttrådet skal ha følgende sammensetning: Fast vitenskapelig 3 1 Midl. Vitenskapelig 2 2 Teknisk/administrativ 2 2 Studenter 2 1 Det ble avholdt elektronisk preferansevalg for alle gruppene i perioden 20. – 24. mai 2019. Gruppe A har 3 plasser og 1 varaplass. Det ble gjennomført valg på fire foreslåtte kandidater, 2 kvinner og 2 menn. Valgresultatet ble som følger:
|
maalfrid_7eda6915456682df09ce337b8e1c7e9c773840ea_15
|
maalfrid_hi
| 2,021 |
en
|
0.9
|
The objective of the cruise is to investigate the origins of the overflow water from the Iceland Sea and the inflow of low salinity water from the Iceland Sea to the Norwegian Sea. In order to reach this goal we use acoutically tracked subsurface floats (RAFOS floats), current meter moorings and surface drifters. On this cruise we deployed 6 moored sound sources to facilitate tracking for the RAFOS floats and 26 RAFOS floats were deployed distributed over the central and southern parts of the Iceland Sea. Two current meter moorings were redeployed on the slope at the Langanes section north east off Iceland. About 30 surface drifters have been deployed in this experiment, 6 of them on this cruise. SVALEX. Seismic acquisition field course for Norwegian students. Performed in Van Mijen fjorden and Isfjorden, Spitsbergen. West Spitsbergen Student cruise for the course AGF-214 Polar Ocean Climate at the University Centre in Svalbard. To collect wide angle seismic data by Ocean Botton Seismometers (OBS) and land stations, using an airgun array towed by the ship. The data will be used to construct a velocity-depth image of the crust from onshore Troms and into the deep oceanic basin. The experiment will constrain the crustal nature on this part of the margin, and processes leading to continental breakup when Greenland rifted from Norway 55-54 million years ago.
|
wikipedia_download_nbo_Glasshåndverker_35446
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.789
|
En '''glasshåndverker''' (ofte kalt '''glassblåser''') er en håndverker som former glass for pryd- og nyttegjenstander, og linseemner til optisk industri. Faget er flere tusen år gammelt. Utdanningen i Norge er ett år på skole og tre år i lære i bedrift. Glasshåndverkerfaget er (pr. 2016) med på Utdanningsdirektoratets liste over små og verneverdige håndverksfag. Dette innebærer blant annet at bedrifter innen faget mottar utvidet støtte fra fylkeskommunen når de tar inn nye lærlinger.
|
maalfrid_38917c03e32327da443a07bd9d8ac4c9e91fe0ea_2
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
no
|
0.798
|
Kommunikasjonsformer for barn med cochleaimplantat Communication modes for children with cochlear implant Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten Magne Nylenna, direktør Ingvild Kirkehei (prosjektleder) Systematisk oversikt 39 (64 inklusiv vedlegg) Helsedirektoratet ved Avdeling for rehabilitering og sjeldne funksjonshemninger Cochlea, barn, hørsel, døve, hørselshemming, habilitering, kommunikasjon Kirkehei I, Myrhaug HT, Garm N, Simonsen E, Wie OB. Kommunikasjonsformer for barn med cochleaimplantat. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten; 2011. Rapport fra Kunnskapssenteret 15 – 2011.
|
wikipedia_download_nbo_Sørsia gerilja_257246
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.691
|
'''Sørsia Gerilja''' er en trondheimsbasert hiphop-gruppe bestående av «Kaptein på skuta», «Ben Baller», «Frank Tastisk», «Mala Fama», «RundeEN» og «Rudebwoay». Gruppa ga i 2005 ut debutalbumet ''Sørsia Mixtape'', på Prakka Records. Gruppa ble i 2005 politianmeldt av Sør-Trøndelag politidistrikt, for å ha navngitt en politikvinne og kalt henne for «makkaludder» i låta «Fuck you» . *''Sørsia Mixtape'' (2005) *Hølvant (2012)
|
maalfrid_94e742050e3efe8a854c1a28a092bde316c55f5a_55
|
maalfrid_distriktssenteret
| 2,021 |
no
|
0.595
|
Samfunns)!og!næringsutvikling!i!Mosseregionen! Vista!Analyse!! ! ! ! 57! Mens!samhandling,!nettverk,!infrastruktur!og!profilering!kan!utløse!komparative!fortrinn,!vil! samlokalisering!av!bedrifter!også!kunne!gi!regionen!fortrinn.!Begrepet!beskrives!på!forskjellige! måter.!NHD!beskriver!en!klynge!som!en!geografisk!samlokalisering/opphopning!av!økonomisk! aktivitet!der!en!samling!bedrifter/næringer!har!gevinster!av!å!lokalisere!seg!nær!hverandre.! Selve! klyngemekanismen! består! i! at! lønnsomheten! påvirkes! positivt! av! aktiviteter! i! klyngen! (St.m.!nr!39!–!2012)13).!To!ulike!tilnærminger!til!klynger!knytter! seg!til!Krugman!(1995)!og! Porter!(1990),!der!Porter!legger!vekt!på!at!klynger!er!verdifulle!fordi!de!bidrar!til!eksport!og! innovasjon,!mens!Krugmann!vektlegger!at!klynger!bidrar!til!at!samlet!verdiskapning!blir!større! enn!den!ellers!ville!vært.! Innovasjon!Norge!har!bedriftsnettverk!og!klynger!som!et!av!sine!satsingsområder,!og!det!har! vist!seg!å!være!stor!interesse!fra!næringenes!side!for!utvikling!av!klynger!og!nettverk!og!det!er! også! tilgjengelig! offentlige! virkemidler! til! klyngedannelser! og! det! har! vist! seg! å! være! stor! interesse!fra!næringer!for!utvikling!av!klynger!og!nettverk.!! Empiriske! undersøkelser! viser! at! klynger! med! en! analytisk! kunnskapsbase! ofte! lokaliseres! i! nærheten! av! kunnskapsinstitusjoner! (f.eks.! Oslo! Cancer! Cluster).! De! er! tilknyttet! globale! nettverk! med! spesialister! innenfor! sitt! kunnskapsfelt,! og! den! innovative! aktiviteten! er! forskningsdrevet.! Klynger! med! en! syntetisk! kunnskapsbase! er! ikke! like! avhengig! av! å! være! lokalisert! nær! en! større! forskningsinstitusjon.! De! vil! imidlertid! ofte! preges! av! en! viss! samlokalisering!(f.eks.!systems!engineering!i!Kongsberg)!der!bedriftene!blant!annet!kan!trekke! på!et!spesialisert!arbeidsmarked.!I!tillegg!til!lokalt!samarbeid,!skjer!innovasjoner!i!slike!klynger! ofte! innenfor! relasjonene! i! de! globale! verdikjedene! som! klyngen! er! en! del! av! (jfr.! f.eks.! Haraldsen!&!Fraas).!! Torger!Reve!m!fl!(Reve!m!fl,!2012)!har!analysert!hva!Norge!skal!leve!av!når!oljen!tar!slutt.! Hvordan!kan!norske!bedrifter!hevde!seg!på!det!internasjonale!markedet!når!vi!har!verdens! høyeste! kostnadsnivå?! Deres! konklusjon! er! at! næringslivet! krever! kompetanseutvikling! og! Norge! må! derfor! satse! sterkere! på! kompetanse! slik! at! kunnskap! og! kompetanse! kan! gi! grunnlag! for! næringsutvikling! i! fremtiden.! Den! teoretiske! koplingen! ligger! i! Michael! Porters! klyngetenkning.! Forfatterne! har! utviklet! en! modell! som! beskriver! næringslokalisering! langs! seks! attraktivitetsdimensjoner! 1)! klyngeattraktivitet,! 2)! utdanningsattraktivitet,! 3)! talentattraktivitet,! 4)! forsknings)! og! innovasjonsattraktivitet,! 5)! eierskapsattraktivitet! og! 6)! miljøattraktivitet.!I!tillegg!til!disse!må!bedriftene!utnytte!de!seks!attraktivitetsdimensjonene! gjennom! kunnskapsinteraksjon,! samarbeid! og! rivalisering.! Dette! omtales! som! kunnskapsdynamikk.! Denne! dynamikken! er! et! resultat! av! samhandling! mellom! bedrifter! i! næringsklyngen,!kunnskapsinstitusjoner!og!andre!tjenester. Selv!om!klynger/nettverk!varierer!i!geografisk!utbredelse!og!lokaliseringsmønster,!er!et!viktig! aspekt!ved!alle!klynger/nettverk!at!de!er!konstituerte!av!bedrifter!som!i!større!eller!mindre! grad! av! samarbeider* innenfor* et* eller* flere* områder,! og! at! dette! samarbeidet! bidrar! til! å! fremme! klynge)/nettverksbedriftenes! konkurranseevne.! Klynger/nettverk! vil! derfor! kunne! fremme! "external! economies! of! scale! og/eller! scope",! dvs.! stordrifts)! og/eller! samdriftsfordeler! som! er! eksterne! i! forhold! til! den! enkelte! bedrift! men! interne! i! forhold! til!
|
maalfrid_e2d713dcbde74d5789dec584ebc38472123eeb52_1
|
maalfrid_hjelpemiddeldatabasen
| 2,021 |
no
|
0.887
|
380 - 530 mm 400 - 700 mm 60 Ah 410 - 510 mm Svingradius 770 mm 560 mm 0° - 30° 1030 mm 655 mm (bredde understell) 90 - 120° 1100 mm 340 W 800 mm 8 km/h 172 kg Maks. avhenger av konfigurasjon målt i henhold til ISO 7176-4 standard rygghøyde som kan justeres. Lav setehøyde gjør at du enkelt kommer inn i bilen eller under bordet. Liten svingradius gjør det enkelt å komme frem på trange steder, og det dynamiske understellet håndterer ujevnheter i underlaget. setesystem er standard og kan enkelt tilpasses bruker. ryggsystem og et stort utvalg øvrig tilbehør er tilgjengelig. Stolen kan dermed enkelt tilpasses brukeren. Se info om foran i katalogen og tilbehørsoversikten for mer informasjon. er klargjort for Dahl Dockingstasjon. Stroppefester godkjent for transport av bruker i bil er standard. Med kun 40 cm setehøyde (u/ pute) kommer du enkelt inn i bilen, og den sentermonterte benstøtten lar føttene komme helt inntil stolen. Den smarte konstruksjonen gjør at slitasjedeler enkelt kan skiftes ut. kan bredde- og dybdejusteres uten bytte av deler, kun puter.
|
maalfrid_a362bf6d6d9f284fc9131f09909385150b096999_4
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.295
|
Statistisk sentralbyrå Flere mål på underliggende prisvekst i Norge Tabell 1. COICOP Navn 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Totalt - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum - + Sum 01 Matvarer og alkoholfrie drikkevarer 50 22 72 16 29 45 18 76 94 12 127 139 61 29 90 35 59 94 34 51 85 38 61 99 264 454 718 011 Matvarer 46 17 63 16 14 30 17 71 88 12 123 135 60 18 78 35 37 72 31 42 73 27 55 82 244 377 621 012 Alkoholfrie drikkevarer 4 5 9 0 15 15 1 5 6 0 4 4 1 11 12 0 22 22 3 9 12 11 6 17 20 77 97 02 Alkoholholdige drikkevarer og tobakk mv. 0 0 0 0 0 0 0 3 3 0 7 7 0 0 0 0 8 8 0 1 1 0 17 17 0 36 36 03 Klær og skotøy 34 4 38 45 0 45 58 1 59 37 12 49 68 6 74 31 7 38 15 17 32 48 14 62 336 61 397 031 Klær 32 0 32 45 0 45 58 1 59 37 12 49 67 6 73 27 6 33 15 13 28 48 12 60 329 50 379 032 Skotøy 2 4 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 4 1 5 0 4 4 0 2 2 7 11 18 04 Bolig, lys og brensel 0 38 38 21 21 42 2 30 32 26 24 50 1 45 46 9 32 41 22 8 30 31 23 54 112 221 333 041 Betalt husleie 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0 5 5 0 5 5 0 0 0 0 0 0 7 0 7 8 10 18 042 Beregnet husleie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6 6 0 5 5 0 0 0 0 0 0 7 0 7 7 11 18 043 Vedlikehold og reparasjon av bolig og fritidsbolig 0 1 1 0 18 18 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 10 10 0 1 1 0 0 0 0 31 31 045 Elektrisitet 0 37 37 21 3 24 1 29 30 26 13 39 1 35 36 9 22 31 22 7 29 17 23 40 97 169 266 05 Møbler og husholdningsartikler mv. 37 6 43 9 17 26 27 5 32 6 31 37 41 9 50 25 26 51 22 15 37 49 31 80 216 140 356 06 Helsepleie 9 12 21 1 2 3 0 1 1 0 0 0 4 8 12 0 11 11 0 19 19 1 8 9 15 61 76 07 Transport 11 19 30 5 26 31 13 29 42 21 26 47 9 21 30 15 24 39 13 38 51 18 23 41 105 206 311 071 Kjøp av egne transportmidler 11 0 11 1 1 2 3 0 3 5 3 8 2 3 5 4 0 4 12 0 12 12 0 12 50 7 57 072 Drift og vedlikehold av transportmidler 0 10 10 0 16 16 2 18 20 10 9 19 0 10 10 0 17 17 0 7 7 1 10 11 13 97 110 073 Transporttjenester 0 9 9 4 9 13 8 11 19 6 14 20 7 8 15 11 7 18 1 31 32 5 13 18 42 102 144 08 Post- og teletjenester 5 15 20 11 18 29 18 6 24 10 18 28 15 4 19 12 12 24 22 11 33 16 0 16 109 84 193 081 Posttjenester 0 4 4 0 9 9 0 0 0 0 12 12 0 4 4 0 12 12 0 11 11 0 0 0 0 52 52 082 Teleutstyr 0 11 11 3 9 12 6 6 12 0 6 6 12 0 12 12 0 12 12 0 12 12 0 12 57 32 89 083 Teletjenester 5 0 5 8 0 8 12 0 12 10 0 10 3 0 3 0 0 0 10 0 10 4 0 4 52 0 52 09 Kultur og fritid 33 24 57 40 36 76 55 24 79 26 56 82 46 45 91 43 37 80 33 17 50 56 20 76 332 259 591 091 Audiovisuelt utstyr 30 0 30 35 2 37 38 0 38 25 0 25 30 2 32 37 11 48 25 2 27 23 8 31 243 25 268 092 Andre varige konsumgoder knyttet til kultur og fritid 0 1 1 1 0 1 7 0 7 0 4 4 0 0 0 0 1 1 0 0 0 4 0 4 12 6 18 093 Annet utsyr, fritid og hage 3 0 3 4 2 6 6 13 19 1 16 17 12 1 13 0 1 1 3 0 3 14 0 14 43 33 76 094 Tjenester knyttet til fritid og kultur 0 23 23 0 20 20 0 9 9 0 21 21 0 30 30 3 11 14 4 4 8 5 7 12 12 125 137 095 Aviser, bøker og skrivemateriell 0 0 0 0 12 12 4 2 6 0 14 14 4 10 14 3 11 14 1 11 12 6 5 11 18 65 83 096 Feriereiser, pakketurer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 2 2 0 2 2 0 0 0 4 0 4 4 5 9 10 Utdanning 0 4 4 0 7 7 0 4 4 0 10 10 0 6 6 0 12 12 0 24 24 0 36 36 0 103 103 11 Hotell- og restauranttjenester 0 5 5 0 14 14 0 1 1 0 2 2 1 0 1 0 5 5 2 7 9 3 3 6 6 37 43 12 Andre varer og tjenester 18 7 25 1 13 14 0 9 9 0 19 19 4 28 32 0 30 30 1 37 38 22 12 34 46 155 201 Kilde: Statistisk sentralbyrå.
|
lovdata_cd_41328
|
lovdata_cd_rtv_rundskriv_2005
| 2,021 |
es
|
0.223
|
Olsen, Bente M.
|
maalfrid_f475740a19f28e9f474b0f47bba6fc2c82a61bcf_15
|
maalfrid_fellesstudentsystem
| 2,021 |
no
|
0.954
|
Art og prosjekt er utvidet FS208.
|
maalfrid_9d9ecea2342bf2fef0358d483f028762c76f3a30_26
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.702
|
Kapittel 4 27 Kjelder til kunnskap og oppleving Også 14 inngår i talet på 46 arkivinstitusjonar som har svara på spørjeskjemaet. Desse dekkjer til vanleg eit geografisk område som svarar til ein kommune. Nokre av dei oppbevarer og betener også det eldre arkivet i kommunen, men dei fleste arbeider berre med privatarkiv. I tillegg kan dei ha mykje trykt materiale og kopiar av offentleg arkivmateriale som omhandlar det aktuelle geografiske området. Gruppa på 46 arkivinstitusjonar omfattar seks avdelingar av det desentraliserte regionalhistoriske arkivet Opplandsarkivet og dessutan to avdelingar av det såkalla Norddalsarkivet, også dette i Oppland fylke. Desse arbeider med å spora opp, samla inn, registrera og ordna privatarkiv og å oppmuntra til lokalhistorisk interesse og arbeid m.a. ved kurs og seminar. Viktige arkivinstitusjonar av dei 46 registrerte er elles , i Oslo, Bergen og Stavanger og hovudarkivet i Ålesund, i Vestfold, Oppland, Hordaland, og Sogn og Fjordane, dessutan Aust-Agder-Arkivet og Arkiv i Nordland. Med unnatak av den fyrste er alle desse institusjonar som heilt eller delvis arbeider med kommunale arkiv. I tillegg kjem i Kautokeino, som vart etablert med permanent drift i 1995. Arbeidsfeltet er samiske privatarkiv og i tillegg munnleg tradisjonsmateriale og anna materiale som dokumenterer samisk språk og kultur. Utanom arkivinstitusjonar er den største institusjonsgruppa i Landslaget for lokal- og privatarkiv, og desse omfattar eit vidt spekter av museumstypar. Nokre av dei har ganske store mengder med arkivmateriale og arbeider aktivt med det, andre har etter måten lite materiale som dei berre oppbevarer. Det aller meste er privatarkiv. Blant er det særleg Nasjonalbiblioteket og universitetsbiblioteka som må nemnast. Desse har etter måten mykje arkivmateriale, og det er personarkiv som dominerer. Einskilde folkebibliotek oppbevarer eldre kommunalt arkivmateriale. Den største arkivfaglege interesseorganisasjonen i landet er , som vart stifta i 1961 og er open for alle som arbeider med arkiv både i offentleg og privat sektor. Føremålet er å arbeida for ei effektiv organisering av arkivarbeidet hos arkivskaparane og skapa forståing for den viktige funksjonen arkivarbeidet har. er ein statsinstitusjon som er oppført på arkivkapitlet i statsbudsjettet, men er ingen arkivinstitusjon. Instituttet har fyrst og fremst faglege og praktiske koordinerings- og rettleiingsfunksjonar i høve til mykje av det lokal- og regionalhistoriske arbeidet som går føre seg landet over, særleg skriving og produksjon av by- og bygdebøker o.l. Instituttet gjev ut og ajourfører relevante bibliografiar og kjeldeoversyn og driv informasjon overfor ulike lokalhistoriske miljø. Den samla nettoløyvinga til arkivformål over kulturbudsjettet utgjorde i 1999 141,7 mill kroner, og av dette gjekk 135,7 mill. til Arkivverket, 132 mill. til drift og 3,7 mill. til utstyr og vedlikehald. Resten var ei driftsløyving til Norsk lokalhistorisk institutt og driftstilskot til Arbeiderbevegelsens Arkiv og Bibliotek, Samisk Arkiv, Landslaget for lokal- og privatarkiv og stiftinga Asta. Av driftsløyvinga til Arkivverket gjekk vel 45 pst. til husleige og bygningsdrift.
|
maalfrid_31a152d742bbb63ab25ab2031c6007fd6c336b0b_60
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
no
|
0.87
|
Haugaland Kraft AS Postboks 2015 5504 HAUGESUND Vår dato: Vår ref.: NVE 200704233-7 emp/bfl Arkiv: 623 Saksbehandler: Deres dato: Bjørnar Fladen Deres ref.: Vi viser til klage på anleggsbidrag og spenningskvalitet fra Einar Sæther av 27. oktober 2008. Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE) ba Haugaland Kraft AS (HK) om å kommentere klagen. HK kommenterte klagen i e-post av 1. desember 2008. For å få saken bedre belyst stilte NVE noen spørsmål angående saksforholdet. Svar på disse kom i e-post av 16. desember 2008. Sæther klager på to forhold. Det ene er det han mener er for dårlig spenningsforhold i nettet, og at HK har bedt ham om å koble fra en varmepumpe i egen installasjon inntil nettet er forsterket. Sæther klager også på at HK krever anleggsbidrag for forsterkningen som må til for å bedre leveringskvaliteten til området. Slik NVE forstår saken, ga Sæther i 1999 melding til HK om at hans fritidsbolig ville bli tatt i bruk som helårsbolig og uttrykte ønske om at leveringskvaliteten ble bedret. Sæther sin oppfatning er at spenningen i nettet alltid har vært i nedre del av tillatt spenningsnivå. HK fant at det ville være hensiktsmessig å bygge ny høyspenningslinje til området. Anleggskostnadene ble i 1999 beregnet til kr 342 000 og Sæther ble presentert for et anleggsbidrag på kr 17 150. Sæther ga ingen tilbakemelding på tilbudet og HK tolket det som om saken var stilt i bero av Sæther.
|
maalfrid_9f01321bcf8b31693e0e142be473b8d506561d35_4
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021 |
no
|
0.662
|
Krav om ROS-analyser er et generelt utredningskrav som gjelder alle planer for utbygging, i henhold til Plan- # og bygningsloven (PBL) § 4-3. Hensikten med ROS-analyse er å sikre et tilstrekkelig kunnskapsgrunnlag for å ivareta samfunnssikkerhet i planområdet, og gi kommunen et godt beslutningsgrunnlag for å ivareta samfunnssikkerhet i arealplanleggingen. I en ROS-analyse kartlegges alle risiko- og sårbarhetsforhold i forbindelse med ønsket utbyggingstiltak i et planområde. Med risiko- og sårbarhetsforhold menes forhold som har betydning for om arealet er egnet til utbyggingsformålet, og eventuelle endringer i slike forhold som følge av planlagt utbygging. Dette kan knytte seg til arealet slik det er fra naturens side, eller som følge av arealbruken. Begrep Beskrivelse ROS-analyse Risiko- og sårbarhetsanalyse. Fare Med fare menes forhold som kan medføre konkrete stedfestede hendelser som innebærer skade eller tap. Uønsket hendelse En hendelse eller tilstand som kan medføre skade på mennesker, stabilitet eller materielle verdier. Risiko Uttrykk for den fare som uønskede hendelser/tilstander representerer for mennesker, stabilitet eller materielle verdier. Sannsynligheten for og konsekvensen av ulike hendelser gir til sammen et uttrykk for risikoen som en uønsket hendelse representerer. Sannsynlighet Et mål for hvor trolig det er at en bestemt hendelse inntreffer i planområdet innenfor et visst tidsrom. Sårbarhet Vurderer motstandsevnen til utbyggingsformålet, samfunnsfunksjonene, evt. barrierer og evnen til gjenopprettelse. Konsekvens Virkningen den uønskede hendelsen kan få i et planområde. Usikkerhet Handler om å vurdere kunnskapsgrunnlaget. Barrierer Eksisterende tiltak som f.eks. flom-/skredvoll, sikkerhetssoner rundt farlig industri eller varslingssystemer som kan redusere sannsynlighet for og konsekvens av en uønsket hendelse. Tiltak I oppfølging av funn for ROS-vurderingen kan det bli avdekket behov for tiltak for å redusere risiko og sårbarhet. Dette kan være forbedringer i barrierer eller nye tiltak.
|
maalfrid_7ffd37256a30f950ae49196af84da14841af1280_6
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
en
|
0.934
|
Introduction: The PhD programme in electric power engineering is standardized to 180 credits (3 years). The final plan for the PhD programme is designed in consultation with the candidate, the supervisor and department depending on the subject area for the thesis and the candidate's needs and preferences. Organized researcher education will ensure academic breadth in selected subject areas, along with deep knowledge in the topics selected for the doctoral thesis. Knowledge Upon the completion of the PhD education, the candidate should be at the forefront of knowledge in one or several of the Department of Electric Power Engineering's subject areas. The candidate should be able to evaluate the application of different methods in these subject areas and will contribute to the development of new knowledge, new theories and new methods in the subject area. Proficiency Upon completion of the PhD degree, the candidate should be able to formulate questions for, and plan and carry out research in one or more of the Department of Electric Power Engineering's subject areas. The candidate should be able to conduct research at a high international level, and should be able to address complex technical questions and challenge established knowledge and practices in the area. The candidate will be able to evaluate the work of others at the same level. General expertise Upon completion of the PhD degree, the candidate should be able to conduct research with professional and ethical integrity. The candidate will be able to participate in complex multidisciplinary assignments and projects, provide research and development via recognized national and international channels, participate in debates in the field in international forums and assess the need to take the initiative to drive innovation. The candidate should be able to quickly acquire new knowledge in the field. The PhD programme in electric power engineering is academically linked to the department's main platforms, which are represented by the following academic groups: Power technology Power systems See also supplemental information from the Department of Electric Power Engineering.
|
wikipedia_download_nbo_Incheon United FC_468511
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.926
|
'''Incheon United FC''' er en fotballklubb fra Incheon i Sør-Korea som spiller i toppserien K League 1. Den ble stiftet i 2003 og spiller hjemmekampene sine på Incheon Football Stadium. Klubbens trener er norske Jørn Andersen (2018)
|
maalfrid_bf0fb270e2808d883fb331594a7234540ad5b4ee_21
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
en
|
0.908
|
This presentation, including the contents and arrangement of the contents of each individual page or the collection of the pages, is owned by Equinor. Copyright to all material including, but not limited to, written material, photographs, drawings, images, tables and data remains the property of Equinor. All rights reserved. Any other use, reproduction, translation, adaption, arrangement, alteration, distribution or storage of this presentation, in whole or in part, without the prior written permission of Equinor is prohibited. The information contained in this presentation may not be accurate, up to date or applicable to the circumstances of any particular case, despite our efforts. Equinor cannot accept any liability for any inaccuracies or omissions.
|
maalfrid_083b70ba954392287e5c313ead1032858f133963_6
|
maalfrid_fylkesmannen
| 2,021 |
no
|
0.914
|
• Skape effektive møteplasser for dialog, samarbeid og kunnskapsdeling på tvers av bransjer, sektorer og fag.
|
maalfrid_ff6e3e86630dd0120c7ff452e80321950cc905f7_3
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
no
|
0.882
|
Revmatoid artritt (leddgikt) er en kronisk autoimmun sykdom som gir en betennelsestilstand i ledd og bindevev. Internasjonal forskning anslår at leddgikt rammer mellom 0,5 % og 1 % av den voksne befolkningen. Selv om det i de senere år har vært gjort store fremskritt når det gjelder farmakologisk behandling av denne pasientgruppen, har en stor andel av pasientene behov for oppfølging og rehabilitering. For å organisere rehabiliteringstilbudet for leddgiktpasienter best mulig, er det nødvendig å evaluere og sammenligne effekt av en spesialisert, tverrfaglig tilnærming med en ikke-tverrfaglig tilnærming. Denne systematiske oversikten sammenligner effekt av tverrfaglig, teambasert rehabilitering, inkludert undervisning, spesialisert for leddgiktpasienter, med behandling/opptrening uten deltagelse av et tverrfaglig team, eller med ingen spesiell oppfølging. Vi utførte et litteratursøk som sist ble oppdatert i august 2011, i følgende databaser: Cochrane Library, CRD, Medline, EMBASE, Ovid Nursing Database, British Nursing Index, PEDro og OT seeker. Inklusjonskriteriene var som følger: Studiedesign: Systematiske oversikter, randomiserte kontrollerte studier og kontrollerte studier Populasjon: Voksne pasienter med leddgikt (i henhold til ACR 1987 kriteriene, eventuelt 1958 ARA kriteriene). Tiltak: Tverrfaglig, teambasert rehabilitering spesialisert for leddgiktpasienter Sammenligning: Behandling/opptrening hvor et tverrfaglig team ikke deltar, eller med ingen spesiell oppfølging. Utfall: Pasientrapporterte og kliniske utfallsmål Språk: Ingen språkbegrensninger i søket, men kun publikasjoner på engelsk og skandinavisk ble vurdert for inklusjon.
|
maalfrid_ba413c1a17fff296c41d807bff277f924ecfe2db_16
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.904
|
Principles of International Commercial Contracts, 1994 - UNIDROIT and duties, a term which is appropriate in the circumstances shall be supplied. (2) In determining what is an appropriate term regard shall be 222 had, among other factors, to (a) the intention of the parties; 223 (b) the nature and purpose of the contract; 224 (c) good faith and fair dealing; 225 (d) reasonableness. The contractual obligations of the parties may be express or 230 implied. Implied obligations stem from 232 (a) the nature and purpose of the contract; 233 (b) practices established between the parties and us- 234 ages; (c) good faith and fair dealing; 235 (d) reasonableness. (1) To the extent that an obligation of a party involves a duty 240 to achieve a specific result, that party is bound to achieve that result. (2) To the extent that an obligation of a party involves a duty of 241 best efforts in the performance of an activity, that party is bound to make such efforts as would be made by a reasonable person of the same kind in the same circumstances. In determining the extent to which an obligation of a party in- 243 volves a duty of best efforts in the performance of an activity or a duty to achieve a specific result, regard shall be had, among other factors, to (a) the way in which the obligation is expressed in the con- 244 tract; (b) the contractual price and other terms of the contract; 245 (c) the degree of risk normally involved in achieving the ex- 246 pected result; (d) the ability of the other party to influence the performance of 247 the obligation.
|
maalfrid_08d6a3c987e8ff522de05e8b89739fceb0998ad8_13
|
maalfrid_fiskeridir
| 2,021 |
no
|
0.499
|
Ved 0.75 m/s beregnes en sikkerhetsfaktor på 2.0 på forankringslinene og bare 1.2 for hanefot (merk antagelsen om enkeltline). Alle regelverk som tar utgangspunkt i syntetiske liner forlanger at maksimum strekk aldri skal overskride 40-60% av bruddstyrken.
|
maalfrid_3661f98990f6f247bdf0185f4a39db3d0985c266_1
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
nn
|
0.44
|
b.Förslag till korrigering i ändring av emnesbeskrivelsen för SEK100 gjord vid det senaste programstyremötet. Den 27.11.2019 enades programstyret om följande formulering i emnesbeskrivelsen för SEK100: «Obligatorisk undervisningsaktivitet: "Det blir kravd at studentane deltek på minimum 75% av førelesingane for å få gå opp til vurdering i emnet.» "Det blir kravd at studentane deltek på minimum 70% av førelesingane for å få gå opp til vurdering i emnet.» Spørsmål om årsaka til kvifor studentane ikkje kjem blei reist ift. begge desse emna.Dette bør ta med i ei emneevaluering. . 4)Diskussionspunkter a.Egenevaluering av emnen och program Programstyret skall göra en kort egenvurdering av programmet med utgångspunkt i rapporter från emnesansvariga. saknar meir kommunikasjon mellom lærane, for å kunne gi ei meir samanliknande framstilling. Forslag om innføring av munnleg innlegg. forslag om innføring av obligatorisk oppmøte . Forslag om skriftleg øving. Dei fleste som tek emnet dreg til Caen i 7 veker, FRAN124 er derfor først og fremst for dei som blir igjen i Bergen. 4 Erasmus-studentar, noko som fordra at all undervising skjedde på fransk. Samarbeidsemne med NTNU. Mange lærarar, noko som kan bli risikabelt. Studentane kjende på litt oppstykka tematikk. Kunne derfor ha trengt meir rettleiing. Undervisarane håpte på ein sterk raud tråd sidan alle førelesarane brukte det same verket. Studentane frå Kamerun har ikkje forstått at det skulle vere rettleiing. Informasjonen har vore gitt, også på fransk, men kulturen for rettleiing er ikkje den same for dette. Studentane melder også om problematikk med skype-førelesing. : Første gong studentar som har mastergrad på emnet, noko som var positivt. Generelt også betre kvalitet på eksamensoppgåvene gjekk greitt. : Få studentar. Lite ressursar. Felles undervising med tysk og spansk. Derfor undervisng på engelsk og inga oppfølging på framandspråket. Myriam har derfor tilbode ekstra undervising for farnsk-studentane.. b.3-årsplan för emneevaluering.
|
maalfrid_950d8b6a85539061389b229e134907f4881ba5d1_7
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.889
|
Tabell 1.4 viser utviklingen i hovedtall på statsbudsjettet for 2019 etter at budsjettet ble vedtatt i Stortinget høsten 2018. Tabell 1.5 gir oversikt over statsbudsjettets lånetransaksjoner og finansieringsbehov. Det oljekorrigerte budsjettunderskuddet i 2019 anslås nå 3,9 mrd. kroner lavere enn i Saldert budsjett 2019. Medregnet forslag i denne proposisjonen er det foreslått eller vedtatt endringer som samlet sett øker inntektene utenom petroleumsvirksomhet og lånetransaksjoner med 2,3 mrd. kroner. Anslagene for skatter og avgifter er redusert med 1,7 mrd. kroner og renteinntektene er redusert med 1,1 mrd. kroner. Utbytteinntekter ekskl. utbytte fra Equinor er økt med 2,1 mrd. kroner. Øvrige inntekter er økt med til sammen 3 mrd. kroner. Samtidig er det etter Saldert budsjett 2019 vedtatt eller foreslått å sette ned utgiftene utenom petroleumsvirksomhet og lånetransaksjoner med til sammen 1,7 mrd. kroner. Dette skyldes blant annet lavere utgifter under folketrygden enn lagt til grunn i saldert budsjett. Samlet reduseres utgiftene under folketrygden med 2,2 mrd. kroner fra Saldert budsjett 2019, medregnet 1,2 mrd. kroner i reduserte utgifter til dagpenger og merutgifter på 0,2 mrd. kroner som følge av takstoppgjøret for 2019. Under følger en nærmere forklaring av endringene på de største utgiftsområdene under folketrygden i løpet av 2019: – Utgiftene til sykepenger mv. ble samlet sett holdt om lag uendret i forbindelse med Revidert nasjonalbudsjett 2019. Omprioriteringer som følge av IA-avtalen 2019–2022 innebar en reduksjon i bevilgningen på kapitlet på knapt 0,2 mrd. kroner i første halvår, jf. Prop. 48 S (2018–2019) og Innst. 230 S (2018–2019). Utgiftene til sykepenger mv. øker med i underkant av 0,2 mrd. kroner i forbindelse med nysalderingen, i hovedsak som følge av en økning i det trygdefinansierte sykefraværet. Samlet er utgiftene til sykepenger mv. om lag uendret fra saldert budsjett. – Utgiftene til arbeidsavklaringspenger ble redusert med 2,3 mrd. kroner i forbindelse med Kilde: Finansdepartementet. Mill. kroner Regnskap 2018 Nysaldert budsjett 2019 Statsbudsjettets utgifter 1 318 145 1 377 240 – Statlig petroleumsvirksomhet 22 555 27 000 – Dagpenger til arbeidsledige 11 040 9 125 – Renteutgifter 10 675 10 002 = Utgifter utenom petroleumsvirksomhet, dagpenger til arbeidsledige og renteutgifter 1 273 875 1 331 113 – Flyktningutgifter i Norge finansiert over bistandsrammen 827 563 + Korreksjon for pensjonspremier mv. helseforetak 2 596 1 746 + Engangsinntekter i SPK (Vygruppen AS og Mantena AS) - 1 766 – Merutgifter som motsvares av merinntekter 1 304 - = Underliggende utgifter 1 274 340 1 334 062 Verdiendring i pst. 4,7 Prisendring i pst. 2,9 Volumendring i pst.
|
maalfrid_2f62d8be6c060d5cbef36e1620f643a6b5deb919_214
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
de
|
0.204
|
2 0- 10- l. 60 - 27.01. l a- ' 3 ...,; -0 i. ·------ ,,,,..: 1200-1300 Fig. 3. 20. o.5 -- # J.o . '27.01.1976 Fig. 3. 20. 4 Fig. 3.20.
|
maalfrid_c466ba5f75e02f6855e4d4657846cec0cb5f6999_7
|
maalfrid_havarikommisjonen
| 2,021 |
no
|
0.956
|
1.3.3 Førstehjelp og skadebehandling Flere personer med medisinsk kompetanse kom raskt til den forulykkede og ga førstehjelp. En lege blant passasjerene oppnådde kontakt med den skadde passasjeren en kort tid, før passasjeren ble bevisstløs. Legen konstaterte at passasjeren hadde store hodeskader. Fartøyet opprettet raskt kontakt med Akuttmedisinsk kommunikasjonssentral (AMK). Ambulanse fra Lærdal ankom Gudvangen kl. 1605. Luftambulanse ble også rekvirert. Helikopteret ankom kl. 1620. To førstehjelpsteam arbeidet med pasienten før vedkommende ble fløyet til Haukeland universitetssykehus rett etter kl. 1700. Pasienten ble erklært død som følge av hodeskadene på sykehuset søndag 21. juli, to dager etter ulykken. Meteorologisk institutt har ikke observasjoner i nærheten av ulykkesstedet, men oppgir vind (8-10 m/s), skyet og regn ved Sogndal lufthavn og Vangsnes denne dagen. Dette er steder beliggende mer åpent og lenger nord i fylket. Kapteinen på fartøyet ulykkesdagen oppga at været hadde klarnet opp denne dagen, etter en uke med gråvær. Nærøyfjorden skal ha vært rolig da ulykken inntraff. Skagastøl er en av flere ferjer i turistrute mellom Gudvangen og Flåm i Sogn og Fjordane.
|
digibok_2020021426009
|
books
| 1,835 |
da
|
0.854
|
F. Stang, Høiesterets Advocat. Carl Fougstad, Fuldenægtig i Finants- Departementet. Trykt hos J acob C. Abelsied. Aabell, Provst og Sognepræst i Land .. Aasen, Endre Uhrmager i Christiansund. . Albrechtsen, Capitainlieutenant i Marinen Andersen I. A., Boghandler i Trondhjem . til Bang, Lieutenant. Christiansen W.; Handeløbekjent. Finne, Kjøbmand. Grindahl H., Gaardbruger. Gellins O., Kjøbmand. Hornemann E. C. Cand. jur. Hilmers, Pharmaeeut. Kintling H., Garver. Lysholm I. B., Stadshauptmand, Moe B., Kjøbmand. Nielsen, Auditeur. Roll, Chirurg. Schønheider, Præst. Soelberg, Gaardbruger. Wiingaard H., Kjøbmand. Andresen, Grosserer......... e. 1 Anker, P. Grosserer. Røed ved Frederikshald . Asch, Underfoged paa Moss ...... WUU»'··'»·'»«V - Blix, Auditeur i Fredriksværn ... e. 1 Blytt, Lector ved det kgl. Frederiks Universitet 1 Bøchmann, Caneellieraad i Fahrsund .... 1 – H. P. Consul i Fahrsund .. . 1 Bonnevie, Lieutenant i Søe-Etaten... . 1 Borchgrevingk H. P., Sognepræst i Vardal . 1 Boyesen, Consul paa Fredrikshald .. .. 1 Brastad I. C., Skolelærer i Lier... . 1 Bretteville, Bureauchef....... 1 Brynnie, Fuldenægtig ......... 1 Budde, Capitain i Søe-Etaten .... 1 C. N. Premierlieutenant i Frederiksværn 1 –C.F. T. Secondlieutenant ... Grosch, Stadsconducteuer ...... e 1 Grung, Lieutenant i Søe-Etaten. ... 1 Grønn, Capitain-Lieutenant i Søe-Etaten. Hald, E. F. Kjøbmand i Arendal .... . Hans do. I. F. Kjøbmand. Madsen, P. do. Møller, A. C. Districtslæge. Natvig, I. I. Kjøbmand. Schønberg, Edv. Fuldenægtig. Smith, H. Lodsoldermand. Speilberg, H. Kjøbmand. Steen, E do. Thommesen, T. do. Thue, I. do. Turen, O. Apotheker. Harildstad, I. Gaardbruger i Froen ... Hartmann. A. C. Kjøbmand i Christiansand . 1 Herberg, H- O. Hør ...... . Hilsen, Klokker i Lier ......... Hjort, Sorenskriver i Holmestrand .. .. 1 Holst, Høiesterets-Asesso....... . til Bonnevie, Cand. med. Kittel, A. F. Stadsphysicus. Kiær, N. Kjøbmand. Jensen, N. Nedre Helmen i Værdalen. . e 1 – kKirkesanger i Ringsager .. e. e . 1 Johannsen, Forligelsescommissair og Postaabner paa Lillehammer .,....... Iønstad, A. Gaardbruger i Faaberg . Iørstad, Lensmand i Læsfsøe ... ... 1 Jærkind, John Gjæstgiver paa Dovre .. -—N..Kjebmandics·hristiansand..,l —.S.M,SognepræststilTromsnoes(- SenjeniFinmarken.....l Knap, Capitain Lietenant i Søe-Etaten . . 1 Knudsen, Fuldenægtig i Fahrsund ... 1 Knudton S. C. Viceconsul i Christiansund . 1 – –N. H. Gonsul i Christiansand .. . 1 Konow, Capitain Lieutenant i Søe-Etaten. . 1 Krog, C. L. Capitain i Værdalen.... 1 Krogh, Lieutenant i Søe-Etaten.... Leganger, R. Kjøbmand i Fredriksværn. . 2 Lippe, von d. Provst i Christiansand 1 Lomdahl, C. Gaardbruger i Lands Præstegjeld. 1 Lund, I. M. Kjøbmand i Fahrsund .. . 1 Lundgaard, L. Gaardbruger og Forligelseskommissair i Faaberg o.. eo .. 1 Lytzow, Lieutenant i Grinder ... . 1 —.. Martens, D. Boghandler i Ber gen... sen. do.' Prahl, M. D. General-Consul. Rubach, G. Procurator. Schrøder, B. W. Foged. Mostkfeldt, Lector, constitueret Professor... L Müllert, Apotheker i Skin... .. . Mänster, Th. Pastor i Frederiksværn ... 1 Mørch, P. Consul i Christiansand .. e. Rasch, M. Stud. juee.......... Reimers, Toldoppebørseløbekjent i Fahrsund . Saxlund, Michael Gdbr. paa Stange i Hedem. Schikkelstad, H. Gaardbruger i Vardal. .. Schouboe, Stiftamtmand i Christiansand .. Selboe, Gaardbruger i Monm..... Simonsen, I. C. Kjøbmand i Laurvig. .. til Blehr, Præst. Hamer, Foged. Hyssing, Overlærer. Lund, I. H. Pharmaeeut. Olsen, Byefoged. Wilse, Capitain. Stjelderup, Professor ........ Stange Læseselskab paa Hedemarken ... Storthingets Arhiv ...... . . Synestved, Krigscommissair i Molde... Thalling, S. Kjøbmand paa Lillehammer .. 1 Thesen, Byefoged i Christiansand .... Thomle, I. Cand. jur. . .,. .... Thrane, Capitain-Lieutenant i Søe-Etaten . 1 Thrap, Byefo ge... ...... .. 1 Thygesen, Stiftamtmand . ....... . 1 Tillisch, Overførster paa Kongsberg ... . 1 Tiedemann, Lieutenant i Søe-Etaten .. . 1 Togestad, A. Gaardbruger i Froen... e. Torkildsen, K. Kjøbmand paa Lillehkammer. . 1 Tybring, Præst i Værdalen........ 1 Tønsager, L. T. Gaardbruger i Eidsvold .. Valeur, Lieutenant i Søe-Etaten..... Wilde, Landhandler i Kirkhorn i Nordfjord . Øyne, Gaardbruger i Faabeeg ..... Ved Kongeligt Commissoriam af 30te October 1833 blev en Commission, bestaaende af Stiftamtmand Sem, Høiesteretsassessor Rye, Byefoged Thrap og Kjøbmand Linaae samt daværende Bureauchef Ross, i hvis Sted Expeditionssecretair C. Arnten under 4de April 1831 blev tilforordnet, naadigst nedsat for, efterat have indhentet alle fornødne Underretninger og Oplysninger, at tage under Overveielse og derefter indkomme med Forslag til almindelige Lovbestemmelser angaaende Communalvæsenet i det Hele saavel i Kjøb- og Ladestederne som paa Landet. Bemeldte Commissions i Trykken udgivne Betænkning bestaaer af fire Poster. Under første Pojt meddeles detaillerede Underretninger angaaende Commune-Afgifterne saavel i Kjøb- og Ladestederne som paa Landet, samt Oplysning om, hvilke de Lovbestemmelser ere, hvorefter disse Udgifter nu udredes. Under anden Post undersoges, hvorvidt der blandt de Communerne nu paahvilende Udgifter ere saadænne, som kunne ansees ikke at vedkomme dem, og meddeles Forslag om hvorledes med disse fremtidig bor forholdes. Under tredie Post undersøges, hvorvidt de Bestemmelser, hvorefter Afgifterne til Bestridelse af Communernes Udgifter fortiden lignes og opkræves, samt Regnskaberne derfor aflægges og controlleres kunne ansees hensigtsmæssige, eller hvilke yderligere Bestemmelser derom tiltrænges. Under fjerde Post afgives Betænkning over de af forrige Storthing fattede Beslutninger til Love for Bestyrelsen af Communernes Anliggender. Denne fjerde Post med dertil horende tvende Lovndkast og et af Commissionens ene Medlem afgivet dissenterende Votum har man anseet at udgjøre et passende Indhold af Repertoriets første Hæfte. Den Gjenstand, hvorom disse Arbeider dreie sig, er nemlig af en saa særdeles Almeeninteresse, at Repertoriets Publicum med Grund maatte vente at see sig samme snarest muligt meddeelte, hvorfor man og har bestræbt sig for, at dette Hæfte af Repertoriet kunde udgaae saa betimeligen, og saa umiddelbart efter Trykningen af hiin fuldstændige Indstilling, som Omstændighederne tillode det. De tre første Poster af Commissionens Betænkning ere vistnok i sig selv af hvi Interesse, men Rummet tillader ikke at optage dem in extenso, hvorimod man haaber i et følgende Hæfte at skulle kunne meddele det Vigtigste, tilligemed enkelte Bemærkninger over de behandlede Gjenstande. En foreløbig Oversigt over alle vigtigere Sager, der kunne forudsees at ville blive Gjenstand for det ottende ordentlige Storthings Virksomhed, med hvilken Oversigt man havde havt isinde at begynde nærværende Hefteskrift, kunde ikke ved Siden af nedenstaaende Arbeider, som man træde at burde saa snart som muligt meddele Læserne, finde Plads i første Hæfte. En saadan Overtsigt vil derfor først i næstfølgende Hæfte blive meddeelt. Betænkning fra Commune-Commissionen over de af sidste Storthing fattede Beslutninger til Love om Formandskaber paa Landet og i Kjøbstæderne. —·——— Hvad Bestyrelsen af Communalvæsenet angaaer, da maa Commissionen i det Væsentlige være enig i de Principer for Organisationen deraf, som ere udtalte i Regjeringens Indstilling til Hans Majestæt om denne Sag af 15de Januar 1833 *) og i de Forslage til Love angaaende Formænd i Kjøbstæderne og angaaende Formænd for Præstegjeldene og Amtscommunerne paa Landet, som medfulgte denne Indstilling. Disse Forslage ere ogsaa lagte til Grund for, og med nogle, dog temmelig betydelige, Forandringer fulgte, i de Beslutninger til Love om Sagen, som af sidste Storthing fattedes. ) Denne Indstilling findes indført i Tillæg til Morgenbladet No 131, 132 og 133 for Aaret 1833. idet man paragraphviis følger Storthingsbeslutningerne; der imod har man troet først at burde særskilt omhandle 2 af de vigtigste Poster, hvori bemeldte Beslutninger have afveget fra Forslagene, nemlig: D Bestemmelsen om hvorvidt de af Communerne fattede Beslutninger behøve Øvrighedens eller i visse Tilfælde Kongelig Approbation for at erholde Gyldighed. ) See Storthingsforhandlingerne for 1833 7de Hefte Pg.350 og Tillæg til Morgenbladet for 1833 No. 219 og 220. s-PaasammeMaadeerdetidennePosttilgaaetmad Forslagene til Loven om Formænd for Præstegjeldene paa Landet, da Lovcommitteens 28deg eraf Regjeringen foreslaaet at skulle gives det ovennævnte Tillæg, hvilket i den Konge lige Propositions 21de g er optaget, og Tillægget af Stor; things-Committeen bibeholdt i 23de gaf dens Udkast, men Fens øvrige Deel derimod udgaaet. Ligesaa er i Storthings- Beslutningen den hele Bestemmelse om Approbation udeladt, men derimod i Beslutningens 22de g optaget følgende Bestemmelse:, «I Sager der angaae de i wl7 og 18 omhandlede Tilfælde (s 17 angaaer det her omhandlede) ansees ingen Beslutning fattet, hvis ikke idetmindste Dele af de Tilstedeværende ere enige i samme). Angaaende de Beslutninger, der fattes af Amtsformandskaberne indeholdt Regjeringens Forslag: -ii«ss2,atenhverßestutningskalsforsatersholdeGyh dighed approberes af Amtmanden, eller hvis han ei finder sig foranlediget til at approbere den, indsendes til Regjeringen, som da afgjør, om den skal approberes eller ikke; ) See Tillæg til Morgenbladet for 1833 No, 327 og 334. —AfdetsAnsfortesees,atder,—.saaledessomLov-Besiutningerne nu ere affattede, er væsentlig Forskjel med Hensyn til Gyldigheden af de Beslutninger, som Communerne fatte. f Kjøbstæderne er nemlig enhver Beslutning gjældende, naar den fattes med simpel Pluralitet, uden at Øvrighedens eller Regjeringens Approbation derpaa udfordres; i Præstegjeldene paa Landet behøve Beslutningerne heller ikke Approbation, hvorimod der sammesteds udfordres, at 4 Dele af de Tilstedeværende have været enige deri, da i andet Fald ingen Beslutning ansees fattet; i Amts-Communerne fattes alle Beslutninger ordentligviis ved simpel Pluralitet, men skal, for: at erholde Gyldighed, approberes af Amtmanden eller Regjeringen, dog blive de uden saadan Approbation gyldige, naar de i 3 paa hinanden følgende Amtsforsamlinger uforandret blive fattede. .· ·;.—·. Det forekommer Commissionen at en saadan Forskjel; lighed ikke er tilstrækkelig motiveret i Sagens Beskaffenhed, da denne synes at være i det Væsentlige den samme i samtlige 3 Slags Communer, hvorfor Bestemmelserne: derom for dem alle ogsaa antages at burde være i det Væsentlige de samme. righedensogßegjeringen,ellerikke,daer-afFinants-Departementet i den Forestilling), hvori det fraraader de af Stor; thinget fattede Lovbeslutningers Sanction, og hvori det blandt Grundene derfor nævner som en af de vigtigste Udeladelsen af Bestemmelsen om den her omhandlede Approbation, hvil ken den Kongelige Proposition til Thinget om Sagen inde: holdt, derom yttret følgende: «En Approbation, som den anførte af Amtmanden og Stiftsdirectionen i de mindre vig tige og af Kongen i de mere vigtige Tilfælde ansees nødvendig, deels for at conservere den politiske Eenhed i Staten og det Overtilsyn med Communal-Anliggenderne, som Regjeringen bør have, deels for at betrygge Communerne selv i de vigtigere Tilfælde for muelige Misgreb af Formændene og de i Commnnens Anliggender Stemmeberettigede. Man kan nemlig vel tænke sig, formedelst de førskjellige Interesser, som enkelte Districter eller Classer i en Commune kan have, at en maaskee ofte ringe Pluralitet kunde ville paatvinge Minoriteten Udgifter til Foranstaltninger, som for dem vare unyt: tige, og heller ikke kunde ansees nødvendige for Cummunernes Vel i det Hele, ligesom og, at en Communes Indvaanere ved Optagelsen af Laan eller paa anden saadan Maade kunde, for at faae istandbragt en eller anden Sag, der for dem ansaaes nyttig, vilde uden absolut Nødvendighed bebyrde Efterstægten med Udgifter, for at spare sig selv Byrderne deraf. Til Forebyggelse af saadanne og deslige Misgreb er den omhandlede Approbation nødvendig, og kan ikke lettelig tænkes at forvolde nogen skadelig Indskrænkning i den Raadighed over deres egne Anliggender, som Communerne bør have. sNærværendeCommissionerkjender«·vistnok,atdenys-anførte af Finants-Departementet fremstillede Grunde for Nødvendigheden af Øvrighedens og i visse Tilfælde Kongens Approbation paa Communal-Førsamlingernes Beslutninger ere af megen Vægt, og at det derfor maa ansees skadeligt, om den nye Lov skulde, saaledes som i Storthings- Beslutningen er skeet, ganske udelukke saavel Regjeringen som Øvrighederne fra al Indflydelse paa, eller Opsyn med disse Beslutninger; men man troer derhos, at det maa ansees ligesaa skadeligt, om man af Frygt. for at Communal Førsamlingerne kunne misbruge deres Myndighed, vilde indskrænke denne saaledes som i Lovcommitteens og Regjeringens Forslag er skeet. Thi da de ifølge samme saa godt som ingen selvstændig Myndighed erholde, maa det befrygtes at en skadelig Lunkenhed for Communens Anliggender derved vilde opstaae hos dem. Imidlertid formener Commissionen, at da Hensigten af Indskrænkningerne fornemmelig maa være, saaledes som i Finants-Departementets Fremstilling er anført, deels at sikkre Communerne mod muelige Misgreb af Formændene og de Stemmeberettigede, deels at sikkre Minoriteten i en Commune mod Forurettelse af en interesseret Majoritet, maatte samme ved nogen Modification i Regjeringens Forslag, kunne opnaaes uden at berøve Communal Førsamlingerne passende Selvstændighed med Hensyn til deres Beslutningers Gykdighed. Gjenstand-indeholdessomaaceedebemærkes-snufudkatk stet angaaende Formænd i Præstegjeldene paa Landet og i 25 af samme for Kjøbstæderne. Den er for begge eenslydende saaledes. ««··-·"«: .AngaaerSagenLonningerellerandreUdgifters,der-skulle udredes af Communerne i et længere Tidsrum end i de næst paafølgende 5 Aar, eller Afhændelsen eller Kjøb af Eiendom: me eller Rettigheder af høiere Værd end 500 Sp., skal Kongens Approbation stedse erhverves inden Beslutningen erhol der Gyldighed. .-HvadnudetforskePasstksangaaee,hvorvedAmtmam dens og Stiftsdirectionens Approbation er gjort til Bétingelse for Gyldigheden af enhver Beslutning, der angaaer Bevilgelse af Lønninger, nye Foretagender, Afhændelse eller Kjøb af Eiendomme eller Afstaaelse af nogen Stedet tilliggende Rettighed, da vil det indsees, at samme er saa omfattende, at hvad Communerne selvstændig kan raade over indskrænker sig til Vedligeholdelsen af det Bestaaende, eller til de Sager som Formændene i Communen ordentligviis adeninistrere uden Deeltagelse af Communens stemmeberettigede Indvaanere. Enhver Beslutning af de Sidste i alle andre Sager, hvor über? tydelige de end kunne være, er altsaa ugyldig naar den ei nyder Amtmandens eller Stiftsdirectionens Bifald. I denne Henseende maa det bemærkes, at Forslaget endog synes at udstrække disse Autoriteters Myndighed videre, end Tilfæli det er efter den nu gjældende Lovgivning angaaende Kjøb: stæd-Communernes Beslutninger. Hovedbestemmelsen derom, Rescriptet af 20de April 1791, antages nemlig ikke at hjemle Øverøvrighederne Ret til af egen Myndighed at nægte Approbation paa bemeldte Beslutninger, hvilke de derimod, naar de formene de ei bør approberes, maae foredrage for Regjeringen. Heller ikke kunne Overøvrighederne ifølge samme nu approbere saadanne Beslutninger, naar Dissents derom imellem de Vedkommende finder Sted. Hvis derimod det heromhandlede Forslag antoges i de Udtrykke, hvori det, som nysanført, er affattet, vilde de blive bemyndigede til saavel at nægte Approbation, om end alle Vedkommende vare enige i Beslutningen, som og til at approbere den, om end nok saa stor Dissents fandt Sted, naar den kun var fattet med simpel Pluralitet af de mødende Stemmeberettigede. Det Bestemmelsen givne Tillæg. at Beslutningen skal approberes. af Kongen, hvis Overøvrigheden finder Tilfældet tvivlsomt, kan ikke antages at indskrænke den i nogen af forbemeldte Henseender, da det naturligviis blot maa beroe paa dens eget Anskuelse af Sagen om Tilfældet skal ansees tvivlsomt eller ikke. Men at enkelt Øvrighedsperson saaledes, ved Nægtelse af sin Approbation, skal kunne hindre Jværksættelsen af en Foranstaltning som en Communes samtlige stemmeberettigede Indvaanere eller deres Pluralitet anseer gavnlig. for sig, og paa Communens egen Bekostning vil udføre, kan ingenlunde ansees rigtigt eller engang passende, ligesaalidt som at han ved Meddelelse af Approbationen skal kunne bevirke Foranstaltningen iværksat uagtet et meget betydeligt Antal af de Stemberettigede maatte have erklæret sig derimod, og uagtet der ingen. Nødvendighed maatte være for strax at tage en endelig Beslutning derom. Paa den anden Side anseer Commissionen det derimod ligesaa urigtigt, om man ganske. »Foratundgaaedette,troerCommissioneadulme-be-' stemmes, at Beslutningerne, inden de træde i Kraft, skulle indsendes til Overøvrighedernes Approbation, men med den Forandring i Forslaget, at Nægtelsen deraf ikke faaer nogen afgjørende, men blot en opsættende (forhalende) Indsflydelse paa dem. Øvrigheden skulde nemlig, naar den finder Noget at erindre mod Beslutningen og derfor ikke vil approbere den, tilkjendegive Formandskabet saadant, hvilket Tilkjendegivende skulde have den Virkning, at Sagen paanyt skulde foretages i Førsamlingen, som da, efter at være gjort bekjendt med Øvrighedens Anskuelse, tog endelig og strax gyldig Beslutning derom. Herved fik Øvrigheden Anledning til, naar den maatte finde det fornødent, at oplyse Communerne om det formeentlig Skadelige eller Feilagtige i den intenderede Beslutning forinden Sagen endelig afgjørdes. Istedetfor Bestemmelsen om Øvrighedens eller i visse Tilfælde Kongens Approbdation er, som ovenfor bemærket, indført i Storthings- Beslutningen angaaende Formandskaber i Præstegjeldene paa Landet den Bestemmelse at ingen Beslutning skal ansees fattet hvis ikke idetmindste 7 Dele af de Iilstedeværende ere enige i samme. I Beslutningen angaaende Formænd i Kjøbstæderne indeholdes derimod ingen saadan Bestemmelse. righeden eller Kongen, til hvis Beskyttelse Minoriteten i et saadant Tilfælde kunde tye hen. Commissionen formener ogsaa at Bestemmelsen afgiver tilstrækkelig Betryggelse i saa Henseende, da man vel maa være berettiget til at antage saame: gen Retfærds- eller Billigheds-Følelse hos de Stemmeberettigede, at en Veslutning, som forurettede eller i nogen betyde lig Grad trykkede enkelte Afdelinger eller Classer af Communen, ikke kunde faae ; Dele af Stemmerne for sig. Derimod vil den upaatvivlelig forvolde mange Besværligheder og Vanskeligheder i Communal-Bestyrelsen, hvis den ei noget: modificeres, thi man kan let tænke sig at Meningerne om mangen nyttig eller endog nødvendig Sag kan være saa deelte, at ei ; Dele af Stemmerne erholdes derfor, hvoraf da følger at Intet derved kan foretages. Naar. nu den Beslut-. ning, der intenderedes taget, virkelig var forurettende for enkelte Classer eller Individer i Communen, maatte det ogsaa: ansees rigtigt at den standsedes, hvorimod den, hvis dette ikke var Tilfældet, burde til Commnnens Tarv kunne. tages. med simpel Pluralitet. Men da det ikke altid kan afgjøres af de Stemmeberettigede selv, om det Ene eller det Andet: kan ansees at være Tilfældet, altsaa om Sagen henhører til dem for hvilke de Dele af Stemmer bør haves, elter tit dem som med simpel Pluralitet bør kunne afgjøres, er det: nødvendigt, at Lovgivningen bestemmer en Autoritet som kan decidere deri, og afgjøre om Beslutningen bør være gyldig eller ikke. og Beslutningen først indsendtes til Oversvrigheden efterat Sagen 2den Gang var foretaget i Førsamlingen, kunde dens Foretagelse der 3die Gang blive nødvendig. ' ·-Hvaddernæstsangaaerden—2denDeelafsewindeholdende Bestemmelse om at der paa Beslutningerne angaaende visse Sager skal stedse erhverves Kongens Approbation inden de erholde Gyldighed, da formener Commissionen at kun den Deel deraf, som angaaer Udgifter der skulle udredes af Com? munerne i et længere Tidsrum end 5 Aar, bør bibeholdes, men at derimod Resten uden Skade kan ndgaae. Bestem:- melsen af en vis Værdie for de Gjenstande, hvorover det ikke skulde tillades Communerne selvstændig at raade, synes nemlig at medføre flere Vanskeligheder. Saaledes kan den i Bestemmelsen antagne Sum 500 Sp. vistnok være en Sum af Betydenhed for et lidet Præstegjeld eller en liden By eller Ladested, naar den derimod for de større Byer maa ansees saa übetydelig, at det ikke synes passende at nægte deres stemmeberettigede Indvaanere selvstændig Raadighed derover Vilde man bibeholde Bestemmelsen maatte man derfor vistnok bestemme Summen førskjellig i Forhold til Communernes Størrelse. Dernæst er det ikke heller altid de Beslutninger der angaae Kjøb af Eiendomme, som enten i og for sig eller med Hensyn til de Udgifter de medføre ere af største Vigtighed for en Commune. Andre Beslutninger kunne være af langt større Vigtighed. Naar f. Ex. Communen beslutter at opføre paa en den tilhørende Tomt et Skolehuns, Fattighuus eller deslige, naar den beslutter sig til at anlægge en Brygge, Vandledning o. s. v. er dette af ligesaa stor Vigtighed som Kjøbet af en Eiendom, og Udgiften derved kan let opløbe til langt mere end 500 Daler. lig Approbation. For at være cdnseqvent. den almindelige Grund mod. Nødvendigheden af Approbation paa Communal-Førsamlingernes Beslutninger, nemlig at Com? munernes Indvaanere bør have fri Raadighed over deres egne Anliggender, ikke anvendelig med Hensyn til Udgifter der paabyrdes fremtidige Indvaanere. For disses Interesse bør den almindelige Statsstyrelse vaage. Det Tidsrum af 5 Aar, der er foreslaaet som Grændse i denne Henseende, finder Commissionen ogsaa passende, da det i sædvanlige Tilfælde ikke kan fornødiges at Udgiften til en Foranstaltning fordeles paa et større Antal Aar, hvorfor helter ikke Communerne formenes at ville i Virkeligheden blive synderlig ind? skrænkede i deres Raadighed ved saadan Bestemmelse. Forøvrigt antager Commissionen at Ordet Lønninger bør udgaae, da det ikke skjønnes at der om dette Slags Udgifter bør bestemmes andet end om Udgifter i Almindelighed, og i saa Iilfælde ere de indbefattede under Udtrykket, naar det kom: mer til at hede: »Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes c.» Heller ikke formenes det at have været Forslagets Hensigt at bestemme noget andet om Lønningerne, der altsaa ligesom enhver anden Udgift maa kunne bestemmes af Communal ; Førsamlingen uden Kongelig Approbation, naar de kun bestemmes for et Tidsrum der ei overskrider 5. Aar. —handlings-Protocollenvedsidste-ModessamtsafAmtniande-n3 Skrivelse om Sagen foranstaltes af Formandskabets Ordfø rer udlagt i 8 Dage til almindeligt Eftersyn. Ved Mødet oplæses Skrivelsen for Førsamlingen inden Votering foregaaer hvorefter endelig Beslutning i Sagen fattes. Denne Beslutning er da strax gyldig, saafremt ; Dele af de Tilstedeværende ere enige i samme. Saafremt dette derimod ikke er Tilfældet; er Minoriteten berettiget til at lade Protocollen til føre, at den paastaaer, at Pluralitetens Beslutning skal ni; derkastes Regjeringens Approbation, og dens Gyldighed beroer da paa om denne erholdes. Bliver saadan Paastand ikke efter Opfordring tilført Protocollen, er Beslutningen strax gyldig, omendskjøndt den kun er fattet med simpel Pluralitet. Angaaende Amtsformandskabernes Beslutninger, da er der i Bestemmelserne for Maaden hvorpaa disse Beslutninger fattes og for hvad der i Almindelighed udfordres til deres Gyldighed ingen egentlig Uovereensstemmelse mellem den 52de og 583de Ø i Regjeringens Forslag og de dertil svarende de og 46de Fer i Storthingets Beslutning, og Commissionen troer ogsaa at Bestemmelserne, saaledes som de ere affattede, maae ansees hensigtsmæssige, hvorfor man Intet derved finder at erindre, med Undtagelse af en Redactions-Bemærkning som senere skal blive omhandlet. foran bemærket deri, at Storthinget har udeladt den 54de s i Regjeringens Forslag hvorved Kongens Approbation er for; beholdt paa de vigtigere af Beslutningerne, og derimod op; taget udenfor Regjeringens Forslag i Beslutningens v 47 det Bestemmelse at en af Amtsformandskabet i 3 paa hinanden følgende Førsamlinger uforandret fattet Beslutning er gyldig uden Amtmandens eller Regjeringens Approbation. Hvad nu den første Deel heraf, nemlig Udeladelsen af Forslagets 54de s angaaer, da maa Commissionen henholde sig til hvad man angaaende Udeladelsen af samme Bestem melse i den 21de Caf det ved den Kongelige Proposition føl; gende Udkast til Lov angaaende Formænd i Præstegjeldent nylig har yttret; thi Bestemmelsen i begge er aldeles eens: lydende og Commissionen antager at der heller ikke er nogen Grund til at give anden Bestemmelse om denne Sag for Amts-Communerne end den der gives for Præstegjelds-Come munerne. Som Følge heraf foreslaaer Commissionen at der i Loven angaaende Anitsformandskaberne optages af den 54de Ø i Regjeringens Forslag den Bestemmelse, at »naar Sagen angaaer Udgifter, der skulle udredes af Amts-Comnmnen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar, skal Kongens Approbation erhverves inden Beslutningen erholder Gyl dighed», men at derimod Resten af gen bortfalder. ! Amtsformandskabet udgjør Minoriteten deraf; saa godt mod Forurettelse af en ofte maaskee meget ringe Pluralitet, som den for hine Communer antagne Bestemmelse om at Beslutningerne skal, for at være gyldige uden Approbation, være fattede med de 4 Dele af Stemmerne. At et saadant Stemmetal udfordres til Beslutningernes selvstændige Gyldighed ansees det saameget mere nødvendigt at bestemme for Amts-Communerne, som disse bestaae af større Districter, hvis enkelte Dele meget ofte kan have ganske forskjellige Interesser. Nogen Grund, hvorfor denne i Storthings-Beslutningens 47de g optagne Bestemmelse for Amtsformandskaberne er afvigende fra hvad der i lignende Tilfælde er bestemt for Præstegjeldene og Kjøbstæderne, er ikke anført i Beretningen om Forhandlingen desangaaende i Odelsthinget, men forsaavidt dens Hensigt tydeligen er at sikre disse Communer Uafhængighed af Øvrigheden og Regjeringen i deres egne Anliggender, opnaaes denne upaatvivlelig fuldkommen ved den af Commissionen foreslaaede Bestemmelse. Foruden at denne er, som nysnævnt, mere sikrende for Communerne har den desuden den Fordeel at Sagernes endelige Asgjørelse derved hurtigere fremmes, og at Førsamlingen naar den paa nyt foretager Sagen kan tilføie Beslutningen nyttige Modificationer, hvortil det, hvis Bestemmelsen i Stor; things Beslutningen skulde bibeholdes, maa befrygtes at dens Pluralitet vil, for at kunne drive Sagen igjennem, i Almindelighed kun være lidet tilbøielig. at ogsaa i det Tilfælde Førsamlingen beslutter ikke at be vilge Lønningen, eller ikke at bifalde Kjøbet eller Afstaaelsen o. s. v. men Beslutningen derom kun fattes med simpel Pluralitet, altsaa ikke ; Dele af Førsamlingen er deri enig, saa maatte heller ikke saadan afslaaende Beslutning tages, men Sagen skulde behandles paa den i gen faoreskrevne Maade og paa nyt foretages i næste Møde. Imidlertid synes det dog utvivlsomt at Bestemmelsen, efter dens rimelige Hensigt, kun handler om de Beslutninger hvorved noget bevilges eller bestemmes at skulle foretages. For at undgaae denne Utydelighed synes de nævnte Ord at være med Hensigt tilføiede i Regjeringens Forslag. I Stor things Committeens Indstilling vare de bibeholdte; derimod sees de at være udeladte ved Sagens Behandling i Odelsthinget, uden at Beretningen desangaaende indeholder nogen Oplysning om Grunden dertil. Da de tjene til nøiere at bestemme i hvilke Tilfælde den foreskrevne Fremgangsmaade skal bruges, formener Commissionen at de igjen bør tilføies. Overeensstemmende hermed skulde man saaledes foreslaae at Storthings;Beslutningens 45de og 46de g forandres som følger: . «C Forslage sigtende til Amtscommunens Tarv, kun; ne, saasnart Førsamlingens foranførte Forretninger er tilendebragte, fremsættes saavel..af Amtmanden og Fog derne, som af enhver af Førsamlingens øvrige edln mer. Enhver Beslutning, som derom tages, skal, foy at erholde Gyldighed, approberes af Amtmanden. Finder Amtmanden sig ikke foranlediget til at approbere Besluh ningen, skal han strax tilføre Protocollen sine Grunde derfor; torollen de Grunde, paa hvilke den formener at Beslutningen bør approberes. Udskrift af Protocollen, med de til den i Beslutningen omhandlede Sag henhørende Bilage, indsendes i dette Tilfælde af Amtmanden, med hans Betænkning, til Regjeringen, som da afgjør om Beslutningen skal approberes eller ikke. . 5 Naar Sagen angaaer Bevilgelse af Lønninger eller andre aarlige Udgiftsposter, nye Foretagender, Afhendelse eller Kjøb af Eiendomme, eller Afstaaelse af nogen Communen tilliggende Rettighed, maa endelig Beslutning til Bevilgelse eller Foretagelse deraf ikke tages ved samme Møde hvori Forslaget er fremsat, saafremt ikke 3 Dele af Forsamlingens stemmeberettigede Medlemmer ere enige i Beslutningen; men Afgjørelsen skal da udsættes til det derpaa følgende Møde. I Naar en Sag, saaledes som gog gC bestemmer er bleven udsat til Afgjørelse i det paafølgende Møde, skal enhver af Førsamlingens Medlemmer, forinden dette Mødes Afholdelse indhente det Formandskabs Formening derom, hvortil han hører. Dog er han ikke forpligtet til i Amtsmødet at rette sig efter Formandskabets Forme ning, men han har deri sit selvstændige Votum, hvorimod bemeldte Formening, i Udskrift af Formandskabets Protocol, skal i Førsamlingen fremlægges og oplæses forinden Votering i Sagen begynder. Den Beslutning, som Førsamlinlingen derefter fatter er da strax gyldig saafremt ; Dele af dens stemmeberettigede Medlemmer ere enige i samme. Saafremt dette derimod ikke er Tilfældet, er Minoriteten berettiget til at lade Protocollen tilføre, at den paastaaer at Pluralitetens Beslutning skal underkastes Regjeringens Approbation, og dens Gyldighed beroer da paa om denne erholdes. ført Protocollen, er Beslutningen strax gyldig, omendskjøndt den kun er fattet med simpel Pluralitet. ·5 Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes af Amtscommunen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar skal Kongens Approbation erhverves inden Beslut; ningen erholder Gyldighed». . 2) Bestemmelsen om hvorvidt Kjøbstæder; nes og Præstegjeldenes Commune-NRegnskaber skulle sremtidig revideres af Mænd der vælges as Communernes Formandskab og derefter decideres af dette, eller om de, som hidtil, skulle revideres ved og decideres af vedkommende Regjerings De; partemementer. · HeromindeholdtdenßteSaf Lovcommitteens Udkas for Kjøbsiæderne: «Regnskaber, som aflægges for de Kjøbstaden tilhørende offentlige Casser, eller for Bygninger ellet Indretninger, der vedligeholdes eller anvendes til Bedste for Kjøbstaden skulle, forinden de undergives Revision, tilstilles Formændene, som ere pligtige at gjennemgaae Regnskaberne, og inden 4 Uger vedlægge samme de Bemærkninger, hvortil de maatte finde Anledning.» Dette er i det Væsentligt det samme som den nu gjældende Lovgivning (Resc.2 Marts 1787 N derom bestemmer, og medfører at det med Regnska bernes Revision og Decision forbliver som hidtil – altsas at den skeer ved vedkommende Regjeringsdepartementer. æ Lov-Committeens Indledning til det Udkast som den for lagde Storthinget i 1827 nævner imidlertid bemeldte Commit tee Revisionen og Decisionen af Regnskaberne blandt. Statsborgernesmiddel-ellerumiddelbareJndsiydelsepaade indvortes Anliggender i Communerne herefter i Almindelighed skulle være de gjeldende. Af Regjeringen blev heller ingen Forandring foreslaaet i dette Punkt af Lov-Committeens Udkast og den Kongelige Propositions 36te g er ligeledes dermed aldeles overeensstemmende. Derimod foreslog Storthings-Committeeni 33teg af dens Indstilling at Bestemmelsen forandres derhen, at de onhandlede Regnskaber skulle, efterat være reviderede af 2de dertil af Formandskabet udnævnte Mænd, decideres af Formandskabet; og aldeles overeensstemmende dermed er Storthings-Beslutningens 27de C affattet. Angaaende Præstegjelds Communernes Regnskaber forudsætter Lov-Committeens Udkast i sammes 45de g ligeledes at det med disses Revision og Decision forbliver som hidtil, følgelig at Skole- og Fattig-Casse-Regnskaberne skulle revideres og decideres ved vedkommende Regjerings-Departementer. Regjeringens Indstilling og den Kongelige Propositions 37te g er ligeledes forsaavidt dermed overeensstemmende, idet der ved samme kun gjøres den Forandring i Lovcommitteens Udkast desangaaende at Formandskaberne ikke selv skulle have noget Regnskab at aflægge. Derimod foreslog Storthings-Committeen i 40de g af dens Indstilling følgende Besemmelse. «Districtets Lenstnand, eller, i Tilfælde af flere, den blandt disse, som Fogden dertil udnævner, skal for Fremtiden være Casserer og Regnskabsfører ved Skole; og Fattig- Væsenet, hvis aarlige Regnskaber, efter at. være reviderede af 2de Mænd, som Formandskabet til den Ende udvælger, blive at decidere af dette.» Ved Storthings Beslutningens 37te g gjordes heri ingen Forandring forsaavidt Regnskabernes Revision og Deeision angaaer, hvorimod der med Hensyn til Udvælgelsen af Casserer toges en anden Bestemmektse, hvorom bemeldte. g indeholder: vælger paa samme Tid, som den udvælger Formænd ogsaa Casserer og Regnskabsfører ved Skole og Fattigvæsenet, hvis NRegnskaber revideres af tvende af Formandskabet udnævnte Mænd og decideres derefter af dette. Ingen af Communens stemmeberettigede Indvaanere kan undslaae sig for at modtage saadant Valg, medenindre han i fire Aar har fungeret som saadan, da han isaafald først efter ligesaa lang Tids Forløb atter er pligtig at modtage Valget. Hvorvidt nogen aarlig Løn efter Omstændighederne bør tilstaaes ham, bestemmes af Communen». ·AngaaendeAmtseommunernes Regnskabsvæfeninde-- holdtxdenzodesaf Finantsdepartementets Forslag om Oprettelsen af Amtsformandskaber at disse af deres egen Midte udvælge 2 Mænd til Revisorer af de aarlige Beregninger. over Amts-Communens Udgifter, og at Amtsformandskabet derefter tager Beslutning om de af Revisorerne gjorte Udsættelser, samt at hvis Beslutningen bestemmer at noget bliver at godtgjøre Amts-Communen, men Amtman: den finder Beslutningen übeføsiet, afgjøres Sagen af Negjeringen. Hermed er Storthings Committeens Indstillings: de v og Storthings-Beslutningens – 43 overeensstemmende, dog med den Forandring at Sagen kun afgjøres af Regjeringen, naar begge Parter derom ere enige, men at den i modsat Fald bliver at afgjøre ved Domstolene. .. . Med Hensyn til Principet er der om denne Sag ikke. egentlig nogen Uovereensstemmelse mellem Regjeringens og; Storthingets Synsmaade, thi Regjeringen, der, som nys: bemærket, havde foreslaaet at Revisionen og Deeisionen af Regnskaberne over Amts-Communernes Udgifter skulde skee ved Amtsformandskaberne, har ved at omhandle dette i dens: Forestilling af 15de Januar 1833 yttret sig desangaaende: saaledes: «Forsaavidt det kunde synes mindre conseqvent, at: man foreslaer at overdrage Amtsformandskaberne Revisionen og Decisionen af Amtscommunernes Regnskaber, uagtet man ikke har foreslaaet at overdrage Præstegjeldenes Formandskaber Revisionen og Deecisionen af Regnskaberne for de Udgifter, der falde paa de enkelte Præstegjelde, saasom Skoleog Fattig-Væsens Negnskaberne, da er Grunden dertil, at der for disse Regnskaber nu engang haves en lovbestemt Revision, endskjøndt Forandringen vistnok vilde være rigtig og i Tiden rimeligviis vil skee, hvorimod der med Hensyn til Regnskaberne for Amtscommunernes væsentligste Udgifter ganske mangler Bestemmelse om deres Revision, og da Indførelsen af en saadan erkjendes af alle at være nødvendig, troes det rettest strax at ordne den paa den Maade, der ansees rigtig, om end nogen Uovereensstemmelse mellem Bestemmelsen desangaaende og de for Tiden gjældende Bestemmelser for andre lignende Regnskabers Revision finder Sted. Det samme bemærkes ogsaa med Hensyn til at man heller ikke foreslaaer Forandring i Revisionen for Kjøbstædernes Commune-Regnskaber, hvorom der gjælder det Samme, som nys er anført for Præstegjeldene i Landdistricterne.» Ligesom og Regjeringen har i bemeldte Forestilling, ved at afhandle Spørgsmaalet om hvorvidt det maatte ansees rigtigst at overdtage til Amtsformandskaberne eller til et Regjeringsdepartement Revisionen og Decisionen af Amtscommunernes Regnskaber, yttret, «at en Departements-Nevisor ikke kan kjende de af Øvrighederne med Hensyn til Communevæsenet trufne Foranstaltninger i deres virkelige Beskaffenhed saaledes som de Mænd der boe i Districtee. Disse Mænd have, da de og deres Committenter skulle betale Udgifterne, ogsaa en speciel Opfordring til at betragte dem ikke blot med Hensyn til deres arithmetiske Rigtighed og formelle Lovlighed, men ogsaa med Hensyn til deres virkelige Nødvendighed og. sigtsmæssighed, vg dil saaledes mere end en Departements; Revisor bidrage til at Udgifterne, om ikke for den passereda Tid, dog fremtidig formindskes for Communen, naar saadant er muligt, thi selv med lovbestemte Udgifter er der mange Omstændigheder, der kunne bidrage til deres Forsgelse eller Formindskelse. Paa Bedømmelsen heraf kan en Departe ments-Nevisor vanskelig indlade sig, hvorimod Communens Formandskab og dens Revisorer vist ikke ville mangle at gjøre opmærksom paa Sagen, naar Bestemmelsen befindes at medføre en større Udgift for Communen, end der ved et hensigtsmæssigere Arrangement vilde finde Sted» – hvilket Naisonnement ogsaa gjælder med Hensyn til samtlige øvrige Commune-Regnskaber. dernes Regnskaber. Grunden hvorfor deres Revision i den senere Tid er inddraget under Regjeringen er formeentlig heller ikke den at man har anseet dem at vedkomme den almindelige Statsbestyrelse, men maa snarere søges i den fuldkomne CommunalForfatning, formedelst hvilken der ikke paa anden Maade kunde haves nogen tilstrækkelig Control med Local-Øvrighederne i den Henseende. Men naar Communal Forfatningen nu ordnes, skjønnes det ikke hvorfor Regjeringen længere skal bebyrdes med denne Sag. Den Grund der pleier fremsættes imod at overdrage Communerne selv Revisionen og Deeisionen af deres Regnskaber er den, at der i mange Districter vil mangle Mænd med den til at udføre Revisions Arbeidet fornødne Regnskabskyndighed. Dette kan imidlertid ikke gjælde Kjøbstæderne og formeentlig heller ikke særdeles mange af Præstegjeldene i Land-Districterne, hvorimod Sagen maaskee kan have Vanskelighed i nogle af disse; men af den Grund bør den. dog ikke frafaldes, naar den i det Hele taget maa erkjendes rigtig og hensigtsmæssig, hvorimod der for det Tilfælde at Vanskelighed i Udførelsen noget Sted skulde opstaae kunde tilføies Loven den Bestemmelse, at Regjeringen bemyndiges til at føie en midlertidig Foranstaltning til Revision og Decision af Regnskaberne for de Commnner som ikke selv maatte kunne paa den lovbestemte Maade foranstalte samme udført. der ogsaa. kan være andre Communen vedkommende Negnskaber, og det kan heller ikke paatvivles at Istandbringelsen af en ordnet CommunalBestyrelse for Præstegjeldene ogsaa vil medføre at der bliver formeligt Regnskab aflagt for de Udgifter som nu uden saadant reparteres. Bestemmelsen bør derfor gives den ned Hensyn dertil fornødne Udvidelse og kan formeentlig formes omtrent paa samme Maade som for Kjøbstæderne er skeet i Storthings Beslutningens s 27. Denne tilkjendegiver iøvrigt ikke udtrykkelig at derunder ogsaa er indbefattet Skole og Fattig-Casse-Regnskaberne, men Udtrykkene ere dog saa almindelige at bemeldte Regnskaber kunne være indbefattede derunder, og da Bestemmelsen for Landet har, som nysnævnt, udtrykkelig henlagt Decisionen af Skole- og Fattig-Casse Regnskabet under Formændene, samt da Storthings-Committeen, som Grund for den Forandring der med Hensyn til Negnskabernes Revision og Decision er gjort i den Kongelige Proposition Kjøbstæderne vedkommende, har anført at saadant er skeet i Lighed med hvad der i saa Henseende er bestemt om Formandskaberne paa Landet, saa kan det ikke paatvivles, at Meningen af Bestemmelsen i s 27 er at ogsaa Kjøbstædernes Skole- og Fattig-Casse-Regnskaber skal decideres af Formændene. efter Commissionens Formening meest passende kan anføres ved s45 der omhandler Skole: og Fattige Væs ene... Der er iøvrigt en Ulighed i Bestemmelserne om denne Sag for Kjødstæderne og for Landet, thi Formandskabet i Kjøbstæderne har efter Beslutningens 40 ingen directe Forbindelse med Skole: og Fattig-Commissionen sammesteds, men vælger kun i visse Tilfælde nogle af dets Midte til Medlemmer af Commissionen. Paa Landet derimod skal efter Fs 35 og 36 Skole; og Fattig-Commissionernes Forretninger overtages af Formandskabet, som i disse Forretninger tiltrædes af vedkommende Embeds- eller Bestillingsmænd,' og hvis Formand da Sognepræsten er. Paa Landet decideres altsaa disse Regnskaber af den samme Autoritet, som har Bestyrelsen af de Anliggender Regnskaberne angaae, i Kjøbstæderne derimod af en anden Autoritet, men blandt hvis Medlemmer dog almindeligviis ere nogle som tillige henhøre til den Autoritet der har Bestyrelsen af Anliggenderne. Forsaavidt nu Negnskabernes Revision og Decision kun skal betragtes som en Control med Regnskabsføsreren, kan imod disse Bestemmelser ikke være andet at erindre, end den Uovereensstemmelse der i saa Henseende er imellem Bestemmelsen for Kjøbstæderne og den for Landet, men som dog er af mindre Vigtighed. Forsaavidt deres Nevision og Decision derimod skulde være en Control med Bestyrelsen, indsees det, at saadant paa Landet aldeles ikke opnaaes, og at der i saa Henseende ogsaa finder nogen formel Urigtighed Sted i Kjøbstæderne, hvor samme Personer kunne være Medlemmer baade af den bestyrende og af den Regnskaberne deciderende Autoritet. mandskabet, og naar nu Formandskabet deciderer Regnskabet, afgjør det altsaa selv om det i det forhaandenværende Til fælde har været berettiget til at meddele saadant Samtykke, eller om selve Communens Samtykke efter Beslutningens C 18 havde været nødvendigt. For at undgaae saadanne Collisioner kunde vel Commnnens stemmeberettigede Indvaanere særskilt udnævne saavel Revisorer som Decisorer, men Commissionen troer dog ikke at burde tilraade dette, thi naar disse skulde ikke alene con trollere Regnskabsføreren men ogsaa Bestyrelsen efter hvis Ordres han udtæller Udgifterne, befrygter man at der formedelst de fra Formændenes forskjellige Anskuelser som Revisorerne og Decisorerne kunde have, samt formedelst Nødvendigheden af at meddele Decisorerne nøiagtige Oplysninger om Grundene til enhver Udgift eller Foranstaltning vil bevirkes saa mange Fortrædeligheder og Vidtløsftigheder i Communalbestyrelsen, at Formændenes desuden noksom besværlige Forretninger derved bleve altfor byrdefulde. Heller ikke troer Commissionen at saadan Control med Formændenes Bestystyrelse kan ansees nødvendig, da man antager at Communerne have tilstrækkelig Betryggelse for disses lovmedholdige Forvaltning af deres Pengeanliggender deels i den paabudne Offentliggjørelse af fuldstændige og tydelige Negnskabs-Extracter, som sikrer for at intet Misbrug af Betydenhed ubemærket kan finde Sted, deels deri at den lovbestemte jevnlige Afgang af Formændene giver Communerne Middel ihænde til ved det nye Valg at vexle Bestyrelse, naar de med samme ere misfornøiede. Det er naturligviis en Selvfølge at de desuden have Adgang til at drage Formændene til Ansvar for Domstolene, hvis. disse maatte befindes at have ulovligen paabyrdet Communen Udgifter. hovedsagelig at sigte til Control med Regnskabsføreren, ikke med Bestyrelsen, formener Commissionen at i Kjøbstæderne hør ikke Formændene alene men ogsaa de Medlemmer af Skole: og Fattig-Commissionerne, som ikke tillige ere Medlemmer af Formandskabet, deeltage i Decisionen af Skoleog Fattig-Casse Regnskaberne, hvorved megen Vidtløftighed vil undgaaes med Hensyn til skriftlige Oplysningers Meddelelse fra Skole og Fattig-Commissionerne til Formandskabet, som rimeligviis ellers hyppig vil fornødiges, og hvorved tillige fremkommer Eensformighed i den Henseende mellem Kjobstæderne og Landet. Det bemærkes at Formandskabet i disse Sager bestaaer efter v. 36 af Formændene, Præsten, Lensmanden og Medhjelper ne. Skulde det imidlertid ansees nødvendigt at bibeholde Tvangsforpligtelsen til at modtage Valget, bør formeentlig Udnævnelsen skee af Fogden i Forening med Formændene, i Lighed med hvad der ved g. 31 i Beslutningen for Kjøbstæderne er bestemt angaaende Kæmnere og andre Ombudsmænd sammelsteds. ' Landet, har man, da den staaer i nøie Forbindelse med Regnskabsvæsenet og paalægger Formændene en særlig Pligt desangaaende, ogsaa troet rettest kunde indtages i samme g og ligeledes affattes i det Væsentlige eens for Kjøbstæderne og Landet, samt gives det Tillæg at et Exemplar eller en bekræftet Gjenpart af Extracten skal gjennem Øvrigheden indsendes til vedkommende Regjeringsdepartement, for at Negjeringen deraf kan, saaledes som af Commissionen ovenfor yttret, faae den fornødne Kundskab om Communernes Regnskabsvæsen. Bestemmelsen om Valget af Skole- og Fattig-Casserer for Landet formener man kan affattes saaledes: «»Formandskabet antager til Casserer og Regnskabsfører ved Skole: og Fattigvæsenet en dertil skikket og vederhæftig Mand, som efter Omstændighederne kan tilstaaes aarlig Løn for sit Arbeide efter Communens Bestemmelse. NRegnskaberne skulte af ham aarlig til de Tider, som nu ere eller herefter vorde fastsatte og under de for offentlige Regnskabsførere bestemte Tvangsmidler og Ansvar, aflægges og indleveres til Formandskabet samt under lige Tvangsmidler Antegnelserne til samme besvares. Med Regnskabets NRevision og Deeision m. v. forholdes efter s. Denne Bestemmelse gives rigtigst Plads umiddelbar efter den som indeholdes i Storthings-Beslts. 8 36. Naar. den sættes der, følger det af bemeldte ss No. 1 og 4, at under Formandskabet er her indbefattet Skole; og Fattig-Commissionens øvrige Medlemmer. ,.- - . Til Commune-Negnskaberne maae ogsaa Negnskaberne for Veivæsens;Udgifterne henregnes. sionen af Regnskaberne for de Communen tilhørende offentlige Indretninger som man ovenfor har foreslaaet. - Ved Beslutningen angaaende Formandskaber for Landet har Commissionen iøvrigt fundet følgende at bemærke: gjørelse af Sager der ikke kan ansees. vigtigere end denne. Nogen særegen Grund til Undtagelse er ikke i Forhandlingerne derom angiven; muligt man har tænkt sig at saadant kun skulde skee ved Formandskabernes første Organisation, hvilket imidlertid ikke ligger i Ordene, og Commissionen troer heller ikke at Bestemmelsen bør være indskrænket blot til dette Tilfælde, men ogsaa fremtidig gjælde for et saadant Annex, uagtet det allerede maatte være indlemmet i hele Præstegjeldets Formandskabs-District. a) At de meget talrige Førsamlinger ikke ere skikkede til med Rolighed og Sindighed at deliberere om en Sag, og at den Besvoærlighed det medfører at afholde flere Møder angaaende den samme Gjenstand er til Hinder for den tilbørlige Overveielse af de Forandringer eller Modificationer i det oprindelige Forslag, som under Forhandlingerne kunne blive bragte paa Bane; hvorfor disse Førsamlinger lettere ere udsatte for at misledes og overile sig, end Tilfældet vilde være med et mindre Udvalg deraf, hvis Sagernes Afgjørelse til et saadant blev overladt. e) At dette er saameget mere at befrygte i Landdistricterne, hvor Præstegjeldenes store Uostrækning og deraf følgende lange Vei til Førsamlingsstederne meget besværliggjør Møderne for mange af de Stemmeberettigede. muligen kunde vise sig, saa har Commissionen troet at burde give de Communer, hvor dette maatte blive Tilfældet, Adgang til ved Valg af Rſtepræsentanter at undgaae Besværlighederne. Til den Hensigt formener man at Loven kunde til føies en Bestemmelse af omtrent følgende Indhold: «Det staaer de i Communens Anliggender stemmeberettigede Indvaanere frit for, hvis de maatte finde at det, enten formedelst deres store Antal eller af andre Aarsager, medfører Vanskeligheder eller for megen Besværlighed for dem selv samt; lige at møde ved de i nærværende Lov omhandlede Samlinger, for at raadslaae og fatte Beslutninger paa Communens Vegne, da at udvælge af deres Midte Repræsentanter, til hvilke de overdrage den dem i saa Henseende tilkommende Myndighed. Beslutningen derom fattes aldeles efter de For, mer, som for CommuneFørsamlingernes Beslutninger i Almindelighed ere foreskrevne. Gaaer den ud paa Myndighedens Overdragelse til Repræsentanter for en længere Tid end 5 Aar, skal Kongens Approbation derpaa erhverves. For en længere Tid end 10 Aar ad Gangen kan Beslutning derom ikke gyldigen fattes. Ved Beslutningen bestemmes tillige Repræfentanternes Antal, hvilket ikke bør være mindre end det tredobbelte af det Antal Formænd, Communen efter denne Lov skal have. NRepræsentanternes Valg foretages paa samme Maade som er foreskrevet om Formænds Valg. De vælges hver Gang paa Landet for 2, i Kjøbstæderne for 1 Aar, de kunne vælges paany og Ingen kan undslaae sig for at modtage Valget. Der foretages i det Tidsrum, for hvilket de ere valgte, intet nyt Valg formedelst tilfældig Asgang (saasom Dødsfald, Bortflyttelse, Tab af Stemmeret o. s. v.) med mindre de Valgtes Antal skulde derved være nedsat til ; diges, completteres ved nyt Valg. Deres Samlinger holdes offentlig. VæleßlandtdeiCommune-FosrsamlingenStemmeberettigedenævnesidemtesdesomiLadeplads eie Gaard eller Grund uden at dertil er føiet den i den modsvarende 21 i Beslutningen for Kjobstæderne tilføiede Indskrænkning «af en Værdie af mindst 150 Sp.» Saadan Indskrænkning bør dog formeentlig tilføies ogsaa for Ladestederne, da ellers enhver Besidder af en noksaa übetydelig Hytte maatte der kunne have Stemme i Communens Anliggender, hvilket der ikke skjønnes at være mere Grund til at tilstede i Ladestederne end i Kjøbstæderne. I denne g har man i Slutningen af Iste Punctum tilføiet Ordene »i Oderværelse af de øvrige Formænd», hvilke Ord findes i den modsvarende s af Lov: committeens Udkast angaaende Formænd i Kjøbstæderne, nem; lig sammes g 25, da man troer at den Bestemmelse de in; deholde mere passende anføres her, end i Slutningen af Ø 20, hvoraf man derfor har ladet den udgaae. : Ved g 20 har man tilføiet en Bestemmelse om. hvorledes de Tvistigheder skulle afgjøres som i Førsamlingerne kunne opstaae angaaende en Mødendes Stemmeret. Saadanne Tvistigheder kunne ikke afgjøres ved Stemmegivning af den hele Førsamling, da dette vilde medføre altfor stor Vidtlsftighed. Heller ikke synes det passende at overlade Afgjørelsen deraf alene til Formandskabets Ordfører som Foredragende i Forsainlingen, hvorimod Commissionen har antaget at de bør afgjøres af Formandskabet, hvis Medlemmer ere som et Slags Medbestyrere tilstede ved Forsamingen. .—" " tages at bifalde den Mening hvoraf de fleste Mødende have været» troer Commissionen bør forandres til «ansees at være tilfredse med hvad der af de Tilstedeværende bliver besluttet», hvilket er den Maade hvorpaa den nu for Kjøbstæderne gjeldende Lovgivning, Resc. 20de April 1791, udtrykker sig om Sagen, og som, skjøndt i Resultatet det samme, dog synes i Udtrykket rigtigere. Samme Bemærkning bliver at gjøre ved gF 22 for Kjøbstæderne. vide, hvorvidt Stemmerne om en Sag ville blive lige deelte eller ikke, maatte formeentlig enhver Forhandling i disse Forsamlinger begynde med et saadant Valg. Men da dette, naar Førsamlingen er talrig, optager megen Tid, og da det i talrige Førsamlinger sjelden hender at Stemmerne ere aldeles lige, altsaa det Tilfælde for hvilket Valget er foregaaet som alleroftest ikke indtræffer, saa er den paa Valget anvendte Tid spilde. Commissionen troer, derfor at man heller bør iet saadant Tilfælde lade Formandskabets Ordførers Stemme gjøre Udslaget, da dette vil være overeensstemmende med hvad almindeligviis i deslige Tilfælde bruges, nemlig at dens Stemme der har Forsædet i en Førsamling gjør i Tilfælde af Stemmelighed Udslaget. Kuns i det Tilfælde at Formandskabets Ordforer, skjønt foredragende i Førsamlingen, ikke har Stemme i den Sag, hvorom der handles (g20 næstsidste Punctum) vil det vel være nødvendigt at man forud vælger en Anden dertil, naar man ikke maatte finde det passende i dets Sted at benytte Lodtrækning, saaledes som i Lovcommissionens Udkast g 29 for Landet og g 27 for Kjøbstæderne var foreslaaet. . Ved g 34. Bestemmelsen i det sidste Punctnm af denne Ø, at de i gen omhandlede Udgifter skal udredes efter Matriculskylden, bør formeentlig udgaae; thi skjøndt det vistnok antages at den, ligesom Land-Districternes Udgifter i Almindelighed, bør udredes efter denne Maalestok, troes det dog ikke passende at optage i Loven nogen særlig Bestemmelse derom for denne enkelte Udgift. Saadant er heller ikke bestemt i et lignende Tilfælde i g 52. Bedßß3s.Bestemmelsenidenneseraldelesaf-fatnme Slags som de Bestemmelser der indehøldes i g 36, hvorfor man troer den meest passende indtages deri. at der i Formandskabet kan være Mangel paa duelige Sub jecter viser Bestemmelsen i sammes d 1, hvorefter den der paa nyt vælges til Ordfører ei kan undslaae sig for at mod. tage Valget. Hvad Fogderne angaaer, da er det klart at det netop er hos disse Mænd at man kan vente den fuldsiændigste og nøiagtigste Kundskad om Districtets oeconomi; ske Anliggender og Forfatning, og da derhos de Beregninger og Overslag som ere en Hovedgjenstand for Amtsformandskabernes Forhandlinger for en stor Deel ere forfattede af dem, saa ere ogsaa de bedst istand at meddele Førsamlingen enhverOplysning som desangaaende under Forhandlingerne kan findes for; nøden, og hvis Mangel kunde forsinke eller have en skadelig Indflydelse paa Amtsformandskabets Beslutninger. Thi det er let at indsee at der fornemmelig med Hensyn til Regnskabsvæ: senet ofte kan blive opkastet Spørgsmaale, som Amtmanden ikke kan svare paa uden at erholde Oplysning fra Fogderne, Da nu Amtsmøderne ikke kan antages almindeligviis at vare længere end en 8 Dages Tid hvert Aar, saa kan den Tidsspilde som derved forvoldes Fogderne, ligesaalidt som den Udgift, der er forbunden med deres Møde ved Førsamlingen, komme i Betragtning mod den Nytte dette medfører for Forretningerne. Paa disse Grunde formener Commissionen at Bestemmelsen i Regjeringens Forslag bør bibeholdes. Ved g 49. enkelte Annexer eller Dele af Præstegjelde (s N, møÙdende Medlemmer af Amtsformandskabet ikke skulle erholde en med Hensyn til Størrelsen af det District hvorfra de møde ufor; holdsmæssig Indflydelse i Førsamlingen. paa den ene Side vilde være urigtigt at udelukke disse Di stricter fra at repræsenteres i Amtsformandskabet, saaledes kunde det paa den anden Side i visse Tilfælde blive til alt for megen Præjudice for de Districter, hvis Bidrag til Amtets sælleds Udgifter er mange Gange større end hines, om deres Stemmer i de fælleds Anliggender skulde regnes lige. Vel er der alligevel betydelig Ulighed i denne Henseende for medelst Præstegjeldenes ulige Størrelse og formedelst Vanskeligheden af, uden alt formeget indviklede Bestemmelser, at forskaffe dem en til ethverts Matriculskyld og Folkemængde svarende Repræsentation ved Ametsforsamlingen, men da denne Ulighed meget vilde forøges ved at tilstaae Formændene fra de Districter, der ikke udgjøre noget heelt Præstegjeld og ofte kunne være meget smaae, samme Stemmeret som de øvrige, saa formener Commissionen at man, uden Uretfærdighed og uden at det kan skjønnes at forvolde nogen Vanskelighed, kunde nogenlunde raade Bod herpaa ved at bestemme at de fra deslige Districter mødende Mænds Stemmer kun skal regnes halvt mod de øvriges, naar Districtet er saa lidet at det har under et vist Antal efter Grundloven stemmeberetti gede Indvaanere f. Ex. 50. En saadan Bestemmelse har man derfor tilført denne s. Veds4»DadeAmtmændeneog Magistraterne paaliggende Forretninger med Hensyn til Communalvæfenet ikke passende kunde forenes med Formands-Ombudet, og de nævnte Embedsmænd ei ere indbefattede under den i denne g bestemte Undtagelse, formener Commissionen at Fen bør gives følgende Tillæg: «heller ikke Overøvrigheds- eller Magistratspersoner. Ved g 31. Ifølge denne g skal Formændene i Fore; ning med Magistraten udnævne de deri omhandlede Ombudsmænd samt Mæglere, istedetfor at den modsvarende g 42 i Lovcommitteens Udkast og g 40 i den Kongelige Proposition bestemmer at de uden Stemmeret kun skulle afgive deres Formening om hvem der kunde være at udnævne. Valg af en Førsamling som Magistratens og Formændenes i Forening, end at den overlades enkelt Mand, som nu for det Meste er Tilfældet, da Magistraten i de fleste Byer kun bestaaer af een Person, saa finder man Intet mod den gjorte Forandring at erindre. .. tum bør som overflødigt udgaae, da det maa ansees ufornø: Lovbeslutninger bemærke, at det synes rettest deri udtrykkelig at angive hvilke de Gjenstande ere, angaaende hvilke Com munal Førsamlingerne kunne fatte Beslutninger med afgj rende Myndighed og med forpligtende Virkning for Commy nens Indvaanere; thi vel kan det antages, at følge saavel af Sagens Natur, som af de forskjellige Bestemmelser som indeholdes i Beslutningens s 17, 18 og 19 for Kjøbsiæderne og s 16, 17 og 18 samt § 40, 45 og 46 for Landet, o. fl., at det kun kan være saadanne, som vedkomme Communens oø conomiske Forvaltning, og at derimod Førsamlingen Intet kan bestemme, som angaaer enten Stædets Næringsveie, Po litie o. desl. eller Noget der har Indflydelse paa JIndvaa nernes almindelige Rettigheder som Statsborgere; men fot at forebygge Misforstaaelser er en udtrykkelig Bestemmelse der om dog maaskee ikke overflødig. Heller ikke ansees det over slødigt udtrykkelig at paalægge Øvrigheden at foranstalte iværk sat Førsamlingens i lovlig Form og med behørig Competenæ fattede Beslutninger, for at ikke Tvivl om hvorvidt saadant paaligger den skal opstaae, hvorom, hidtil ikke har kunnet være Spørgsmaal, da enhver Beslutning behøvede Øvrighe dens Approbation for at erholde Gyldighed, hvilket derimod ikke for Fremtiden bliver Tilfældet. Commissionen forme ner, at disse Bestemmelser kunne affattes saaledes: «De Bø slutninger, som af Førsamlingen i lovlig Form ere fattede, og som angaae Communens Eiendomme, Rettigheder, Jndtæg ter og Udgifter, samt alle de Indretninger, der for dens Res ning vedligeholdes, og med Hensyn til hvis Bestyrelse ikke anderledes ved Lov er bestemt, skal foranstaltes fuldbyrdede af vedkommende Embedsmænd, til hvilken Ende Stedets Øvrighed strax skal meddeles Udskrift af Forhandlingensprotocollen desangaaende. har-forvisseConnnune-Anliggenderbestemtensoeregen Bestyrelsesmaade blive de derom gjeldende Love fremdeles i Kraft, førsaavidt nærværende Lov ikke udtrykkelig gjør Forandring i deres Dispositioner; thi det kan naturligviis ikke være den almindelige Communal;Lovs Hensigt at ophæve alle deslige specielle Love. For imidlertid tydeligen at tilkjendegive dette er det, at Commissionen har tilføiet den nysanførte Bestemmelse det indskrænkende Tillæg «med Hensyn til hvis Bestyrelse ikke anderledes ved Lov er bestemt.» Forøvrigt antages det at blive en Følge af den Forandring i Principerne for Commune-Bestyrelsen i Almindelighed, som denne Lov etablerer, at hine specielle Love bør lempes derefter førsaavidt saadant kan bestaae med de Anliggenders Natur som de omhandle; men at fremsætte Forslage i den Henseende overskrider Grændserne for det Arbeide som nærværende Commission seer sig istand til at tilendebringe. Commissionen antager heller ikke at det skulde være aldeles fornødent at Forandringerne i disse specielle Love strax foregaaer, da det ei skjønnes at kunne forvolde nogen Forvikling med Hensyn til saadanne Anliggenders Bestyrelse at samme indtil videre forbliver paa nærværende Fod uagtet Neglerne for den almindelige Communebestyrelse forandres. De vigtigste af de Anliggender man her har for Øie ere Skole; og Fattigvæsenet samt Veivæsenet førsaavidt Hovedveiene angaaer. At Revisionen af Regnskaberne for disse Anliggender strax skal gaae over til Communebestyrelsen, saaledes som foran foreslaaet, strider ikke mod denne Synsmaade, thi Controllen med Udgifterne staaer ei i nogen saadan Forbindelse med Bestemmelsen deraf, at begge nødvendig skulde være hos samme Autoritet, hvilket desuden heller ikke nu er Tilfældet dermed. gifter der ere foreskrevne til visse almeennyttige Indretnin ger, som, skjønt nærmest oprettede til Benyttelse for JInd vaanerne i de særskilte Districter og følgelig rettelig betrag tede som Commune-Anliggender, dog ogsaa middelbar inter essere det hele Statssamfund, er formeentlig saa klart at ingen Bestemmelse behøves derom at tilføies i Loven. Til Slutning bemærkes at Commissionen har troet at nogle af gFerne i begge Beslutninger bør omflyttes, for at de i nærmest Forbindelse med hinanden staaende Materier kun ne blive samlede og for at Ordenen i begge kan blive den samnie. Ligeledes har man, hvor et forskjelligt Forhold i Kjøbsiæderne og paa Landet ikke fordrede en forskjellig Ud tryksmaade, saavidt mueligt formet Bestemmelsen eens, hvor dette ikke allerede i Beslutningen maatte være iagttaget, samt derhos paa endeel Steder gjort ubetydelige Nedactions-Foran dringer, hvortil man har anseet det overflødigt specielt al anføre Grundene. Endelig har man i deres Overskrift gjort et Tillæg for at tilkjendegive at de ikke handle blot om For mandskaberne men om Communal-Bestyrelsen i Almindelighed. I de nye Udkast angaae nu: Formandskabets Pligter og hvad der tilkommer dem at afgjøre. De Sager, som Commune Førsamlingen selv skal af gjøre og Formerne for de res Veflutninger. I ethvert Præstegjeld paa Landet skal være et Formand skab, der skal bestaae af Formænd fra ethvert af Præstegjel dets Kirkesogne, og hvis Antal tilsammen ikke maa være un; der 3 eller over ». Vedkommende Overøvrighed har nær mere at bestemme saavel dette Antal, som hvorledes det skal fordeles paa ethvert af de til Præstegjeldet henhørende Kir: kesogne med Hensyn til Matricul-Skylden, Folkemængden, de efter Grundloven Stemmeberettiges Antal og øvrige lo cale Omstændigheder. Hvor nogen Kjøbstad eller Andeel deraf udgjør med tilgrændsende Landdistrict eet Præstegjeld, agtes den Deel af Præstegjeldet, som ikke henhører til Kjøbstaden, lige med et Præstegjeld paa Landet, og skal som et saadant særskilt for sig have Formænd. Hvor et Præstegjeld er deelt mellem flere Amter, skal hver Deel deraf udgjøre et særskilt Formandskabs-District, men i Henseende til de Anliggender hvori Præstegjeldet har fælleds Commune-Væsen, udgjøre de sær skilte Afdelingers Formænd eet Formandskab. Hvor noget Annex udgjør et fra den øvrige Deel af Præstegjeldet særskilt Thinglaug, skal det være Annexet uformeent at have et eget Formandskab, saafremt saadant besluttes (cfr. g 19) af sammes efter Grundloven stemmeberettigede Indvaanere. ethvert Kirkesogu, efter sædvansmæssig Bekjendtgjørelse fra Fogden, som Bestyrer af Valgforretningen. Skulde Kirke sognet henhøre til forskjellige Thinglaug, afholdes Valgforretningen i det Thinglaug, som har de fleste Stemmeberettigede. Foruden Formændene væiges et lige Antal Suppleanter, hvilke efter det Stemmeantal, hvormed de ere valgte, midlertidigen træde i disses Sted i Tilfælde af Vacance, Forfald eller andre indtræffende Omstændigheder. Fogden samler Stemmerne ved Opraab efter Mandtallet over de Stemmeberettigede og antegner de Valgtes Navne i en af Amtmanden authoriseret Protocol. Ere Stemmerne lige deelte gjør Lodtrækning Udslaget. mænd og Suppleanter, som, for at erstatte Afgangen blandt disse, behøves. . Efter ethvert Valg træde samtlige til et Formandskab henhørende Formænd sammen, for mellem sig at vælge en Ordfører og en Viceordfører for de paafølgende 2 Aar, om hvilke Valg vedkommende Foged og Lensmænd strax blive at underrette. Vælges Ordføreren eller Viceordføreren paa ny, efterat de 2 Aar ere ndrundne, ere de forpligtede at modtage Valget, hvilket de saaledes ei kunne unddrage sig for saalænge de ere Formænd. Det paaligger Fogden ved Districtets Lensmand snaresi muligt at meddele de valgte Formænd og Suppleanter Underretning om deres Udnævnelse. ' Enhver, som er 60 Aar gammel, er berettiget til at undslaae sig for at være Formand, om han dertil udvælges, og: den, som efterat være valgt, opnaaer en saadan Alder, er ligeledes berettiget til da at fratræde Formandskabet. Det paaligger Formandskabet: 1) at bistaae Øvrigheden med de Oplysninger og Betænkninger, som maatte forlanges i Sager, der vedkomme Communen eller nogen Deel af samme; 2) paa Communens eller dens Afdelingers Vegne at modtage Andragender, Spørgsmaal og Forslag angaaende Indretninger og Foranstaltninger, i Henseende til hvilke Communens Samtykke eller Beslutning af Øvrigheden eller andre Vedkommende maatte attraaes, og at meddele Svar derpaa, efterat have i fornødent Fald overlagt Sagen med de Vedkommende og indhentet deres Bestemmelse; . Z) paa Communens eller dens Afdelingers Vegne for Øvrigheden at andrage, hvad det maatte ansees ønskeligt at faae udvirket eller foranstaltet til Communens Gavn; 4) at paasee at Regnskaberne for de Communen tilhørende Casser eller Indretninger i rette Tid aflægges, at foranstalte dem reviderede af 2de Mænd som det dertil udnævnes, samt derefter at decidere dem; enhver anden Henseende at varetage Communens Gavn og Bedsie. ' Naar Nogen i eller udenfor Communen, som privat Mand, har noget at afhandle med hele Communen eller nv gen Afdeling deraf, som vedrører sammes Oeconomie, Pen gevæsen eller Rettigheder, da skal han derom henvende sig til Formandskabet, som iagttager det Fornødne. Fremkom mer til Øvrigheden noget saadant Andragende eller noget Andragende paa Communens eller dens enkelte Afdelingers Vegne anderledes, end gjennem Formandskabet, skal det som uefterretteligt henlægges, hvorom Vedkommende blive at un; derrette; dog kan, naar Anke føres over Formandskabet selv eller nogen enkelt af dets Medlemmer, Klagen umiddelbar tilstilles Fogden. . Naar fra det Offentliges Side nogen Communes ellet nogen Afdelings Formening, Samtykke eller Beslutning at traaes angaaende nogen samme vedkommende Gjenstand, skal derom handles med Formandskabet, som enten, forsaavidt denne Lov hjemler det Ret dertil, paa Communens Vegne bestemmer og meddeler det Fornødne, eller afhandler Sagen med dem af Communen, hvis Tarv det angaaer, og derefter meddeler hvad disse selv om Sagen have formeent, samtykket eller besluttet. Samtykke dertil vorder givet af eller igjennem Formandskabet, saaledes som ved denne Lov er foreskrevet. Naar den Sag, hvori Formening, Samtykke eller Beslutning af Communen attraaes, angaaer Bevilgelse af Lønninger, nye Foretagender, Afhændelse eller Kjøb af Eiendomme, eller Afstaaelse af nogen Communen tilliggende Rettighed, skal Formandskabet lade de Paagjeldende selv afgive deres Stemme. .»— .. Ladeplads eier Gaard eller Grund af en Værdie af mindst 150 Sp., eller der med lovlig Hjemmel driver borgerlig Næ; ring, har Net til at møde i de i Fg 15 og 16 omhandlede Samlinger, og at afgive sin Stemme, dog saaledes, at den, hvis Nettighed i saa Henseende alene grunder sig i, at. han bruger matriculeret Jord, ikke kan afgive Stemme, forsaavidt det, hvorom der er Spørgsmaal, med Hensyn til den Tid, hvori Brugsretten er ham overdragen, ikke kan have Indflydelse paa ham i Egenskab af Bruger, og frem: deles, at naar Sagen udelukkeude angaaer en vis Classe, for Exempel Saugbrugere, eller en vis Deel af Districtet, saasom et Sogn eller en Ladeplads, ikkun de afgive Stemme, som til denne Classe eller til denne Deel henhøre. Mindreaarige møde med Curatorer og Bærger paa de: res Myndlingers Vegne. Enker kunne møde med deres Laugværger, og Andre, som have Forfald eller boe udenfor Præstegjeldet ved Befuldenægtigede; dog maa Ingen møde eller afgive Stemme for flere end Een. Tvistighederomen Mødendes Stemmeretafgjøres vedStemmefleerhed af de ved Førsamlingen tilstedeværende Formænd. Ak den fattede Beslutning og af det desangaaende ved Mødet Passerede skal en Asfskrift gjennem Fogden indsendes til Amtmanden, som, hvis de Dele af de Tilstedeværende have været enige i Beslutningen, og han ikke finder Noget mod samme at erindre, tilkjendegiver Formandskabet dette, hvorved Beslutningen erholder Gyldighed. derimod noget imod Beslutningen at erindre, eller hvis den er fattet med færre Stemmer end 2 Dele af de IUilstedeværende, skal Sagen, efter ny Indkaldelse, i Overeensstem; melse med § 17 atter foretages iet Møde af de Paagjeldende. Forinden dettes Afholdelse skal Afskrift af Forhandlings- Protocollen ved sidste Møde samt af Amtmandens Skrtivelse om Sagen foranstaltes af Formandskabets Ordfører udlagt i14 Dage til almindeligt Eftersypn. Ved Mødet oplæses Skrivelsen for Førsamlingen inden Votering foregaaer, hvorefter endelig Beslutning i Sagen fattes. Denne Beslutning er da strax gyldig, saafremt Dele af de Tilstedeværende ere enige i samme. Saafremt dette derimod ikke er Tilfæl; det, er Minoriteten berettiget til at lade Protocollen tilføre, at den paastaaer at Pluralitetens Beslutning skal underkastes Regjeringens Approbation, og dens Gyldighed beroer da paa om denne erholdes. Bliver saadan Paastand ikke efter Opfordring tilført Protocollen er Beslutningen strax gyldig, omendskjøndt den kun er fattet med simpel Plukalitet. Er i et saadant Tilfælde Stemmerne lige deelte, gjør Formandskabets Ordførers Stemme Udslaget. Har denne ikke Stemme i den Sag hvorom der handles (g 18 næstsidste Punctum) gjør dens Stemme Udslaget, som dertil af Forsamlingen i Forveien er valg... Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes af Communen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar eller Afhændelse af Jorder og Grunde paa saadan Maade, at den Indtægt Communen deraf hidtil har havt fremtidig ophører eller formindskes, skal Kongens Approbation erhverves inden Beslutningen erholder Gyldighed. Form ere fattede, og som angaae Communens Eiendomme, Rettigheder, Jndtægter og Udgifter, samt alle de Indretninger, der for dens Regning vedligeholdes, og med Hensyn til hvis Bestyrelse ikke anderledes ved Lov er bestemt, skal foranstaltes fuldbyrdede af vedkommende Embedsmænd, til hvilken Ende Stedets Øvrighed strax skal meddeles Udskrist af Forhandlingsprotocollen desangaaende. .*. Aar; de kunne vælges paany og ingen kan undslaae sig for at modtage Valget. Formændene kunne ikke være Nepræsentanter saalænge de ere Formænd, da de som saadanne tilkomme Stemme i Repræsentanternes Møder saaledes som s 18 bestemmer. Der foretages i Løbet af de 2 Aar intet nyt Valg af Nepræsentanter, medenindre de Valgtes Antal skulde ved tilfældig Afgang, saasom Dødsfald, Bortslyttelse, Tab af Stemmeret o. s. v. være nedsat til ; af det oprindelige, da isaafald det manglende Antal, saafremt Repræsentanternes Sammenkaldelse fornødiges, completteres ved nyt Valg for den tilbageværende Tid af de 2 Aar. Angaaende Repræsentanternes Sammenkaldelse, Forhandlingerne i deres Samlinger og Gyldigheden af deres Beslutninger, gjelder i alle Dele det samme, som er foreskrevet i de næstforegaaende ger fra 17 til 21 incl.; dog kunne Repræsentanterne ikke afgjøre det Slags i g18 nævnte Sager, som kun angaae en vis Classe eller en vis Deel af Districtet, men i saadanne Tilfælde, naar de maatte indtræffe, indkaldes de Vedkommende selv til Møde. Formændene skulle samles til visse efter indbyrdes Overeenskomst fastsatte Tider og ellers, naar Ordføreren finder det fornødent. Ingen gyldig Beslutning kan tages af Formandskabet, med mindre over det halve Antal af Formændene ere til stede og afgive Stemme i Sagen. Beslutningerne tages ved Stemmefleerhed. I Tilfælde af at Stemmerne ere lige deelte, gjør Ordførerens Stemme Udslaget. indfinde sig, erlægger han for hver Gang en Mulct af 60 f., der dieteres ham af Formandskabet. Formandskabet er pligtigt til, saa ofte det dertil kaldes; inden Districtet at sammentræde med Amtmanden eller Fogden, for med dem at overveie Anliggender, der vedkomme Commumnen. ' Naar Øvrigheden forlanger noget Formandskabs For mening eller Erklæring, er det forpligtet at asgive samme inden 6 Uger, som regnes fra den Dag, Ordføreren har modtaget Øvrighedens Forlangende. Opholdes dermed længere uden saadan Grund som Amtmanden finder antagelig, erlægger Formandskabet for hver Uge en Mulct af 1 Sp. Denne Mulct tilsvarer Ordføreren mod Regres til den eller dem, paa hvem Skylden maatte hvile. Af enhver Lov eller provisorisk Anordning, som herefter udgives, saavelsom af enhver anden herefter udkommende Kundgjørelse fra det Offentliges Side, forsaavidt denne er Communen vedkommende, skal et Exemplar tilstilles Formandskabet fra Fogden. »sDetpaaliggerenhverDistrictetsEmbeds-,Omb»ndseller Bestillingsmand, paa Forlangende, og uden Betaling, at give Formandskaberne de for dem, i Henseende til deres Forretningers Udførelse, fornødne Underretninger og Oplysninger, som han ifølge sin Stilling er istand til at meddele. Ethvert Formandskab skal have følgende af Amtmanden autoriserede og med Register forsynede Protocoller, for hvis Førelse Ordføreren har at sørge, nemlig: . 1. en Dagbog, hvori alle indkomne Sager extractviis indføres; 3. en Copiebog, hvori de Breve m. v., som afgaae fra Formandskabet, skulle indføres. ' Formandskabet skal desuden til enhver Tid være. forsynet med et nøiagtigt Mandtal over de Personer, som enten i alle eller i enkelte Commune- Anliggender have Stemmeret efter denne Lov. Alle Meddelelser og Andragender til Formandskabet skee til Ordføreren. Det paaligger Ordføreren paa Formandskabets Vegne, overeensstemmende med Forhandlings-Protocollen at udfærdige, underskrive og expedere Formandskabets Beslutninger, samt at sørge for Bevaringen af de dette vedkommende Brevskaber, hvilke til hver tiltrædende Ordfører blive at aflevere. s,—"—-:; . Det paaligger Ordføreren, paa Amtmandens Forlangende, inden Districtet at forelægge denne til Eftersyn Formandskabets i Brug værende Protocoller. ham beroende Protocoller, dets Archiv og dertil hørende Brevska ber... AlleFort·etninger«somforTidenpaaliggeSkole-,Fattig-' og Sogne- eller Bygde-Commissioner, med Undtagelse af dem, der vedkomme Cassevæsenet og Regnskabsførelsen, skulle henhøre under Formandskaberne efter følgende Regler: .1.-De·Mænd,som«paa»Embedssellerßestillingkr Vegne ere Medlemmer af fornævnte Commissioner, saavelsom Præstens Medhjelpere, skulle, førsaavidt de ikke allerede ere Formænd, i saadanne Forretninger tiltræde Formandskabet. . 3. Forsaavidt Commissionerne ere indrettede sognevils, deeltage ei andre af de efter s 2 valgte Formænd i Forretningerne, end de, som høre til Sognet. Formandskabet antager til Kasserer og Regnskabsfører ved Skole: og Fattigvæsenet en dertil skikket og vederhæftig Mand, som efter Omstændighederne kan tilstaaes aarlig Løn for sit Arbeide efter Communens Bestemmelse. Regnskaberne skulle af ham aarligen til de Tider som nu ere eller herefter vorde fastsatte, og under de for ofsentlige Negnskabsførere besiemte Tvangsmidler og Ansvar, af lægges og indleveres til Formandskabet, samt under lige Tvangsmidler Antegnelserne til samme besvares. Med Regnskabernes Revision og Deeision m. v. Ladestederne have Formænd fælleds med det Landdistriet, hvormed de udgjøre et Præstegjeld; . Engang hvert Aar i Juni eller Juli Maaneder skulle samtlige Ordførere for Formændene i ethvert til et Amt hen: hørende District samles med Amtmanden og Fogderne, for at gjennemgaae Fortegnelsen over de Summer, som i be: meldte Aar skulle udlignes paa Amtet, enten til Godtgjørel se for saadanne Udgifter som i det foregaaende Aar ere for: skudte af Foged-Cassen for Amtscommunen, eller til Udre delse af andre Udgifter, som til Amtscommunens Tarv ud; fordres. D specificerede Beregninger fra Fogderne over de af Foged;Casserne forskudte Udgifter, der forlanges refunde rede ved Nepartition paa Amtet, eller Dele deraf, (særskilte Præstegjelde eller FormandsDistricter ikke derunder indbefat tede) bilagte med. samtlige originale Regninger, Anviisnitj ger og Qvitteringer, samt andre fornødne Legitimationer for de paa Beregningerne anførte Summer; 3) Udkast til Placaten, der bestemmer, hvilken Sum, der skal reparteres. (Repartitions-Placaten.) Forsaavidt den eller de Poster i Beregningen eller Overslaget, mod hvilken saaledes er gjort Indsigelse, henhører blandt de Slags Udgifter, hvortil efter g 16 Formandskabets Samtykke udfordres og saadant Samtykke ikke forhen er meddeelt, er Sagen dermed afgjørt. defor Indsigelsen. Udskrift af Protocollen med de til den omtvistede Post hørende Bilage indsendes da til Regjeringen, som afgjør om Repartition deraf bør finde Sted eller ikke. Førsamlingen vælger af dens egen Midte 2 Mænd til Revisorer af de fremlagte Beregninger, som med samtlige tilhørende originale Bilage til dem overleveres. Disse Revisorer skulle nøiagtig gjennemgaae Beregningerne, og forsaavidt de finde noget at erindre mod nogen af de deri opførte Udgifter eller deres Repartition paa Amtet, eller ved kommende Deel deraf, gjøre derom skriftlig deres Udsættel ser eller Bemærkninger, hvilke inden 4 Maaneder fra den Dag, Nevisorerne ere valgte, skal tilstilles Amtmanden tilligemed Beregningerne og samtlige Bilage. Amtmanden og Fogderne, forsaavidt dem vedkommer, skal derpaa inden 4 Maa; neder afgive de i den Anledning fornødne Besvarelser eller Oplysninger, hvormed Sagen paany tilstilles Revisorerne, som inden de paafølgende 2 Maaneder have at gjøre deres Ved; tegninger dertil og at tilbagesende dem til Amtmanden, for at han i næste Aars Møde kan foredrage de Poster, hvorom Udsættelser ere gjorte i Førsamlingen, til Afgivelse af dens Beslutning om hvorvidt noget i den Anledning bør godtgjøres vedkommende Commune eller ikke. Falder i nogen af de ovennævnte Henseender Deecision til Godtgjørglse, kan samme endelig afgjøres af Regjeringen, naar begge Parter derom ere enige, men i modsat Fald bliver Sagen at afgjøre ved Domstolene. Ved Førsamlingen skal Amtinanden tillige fremlægge Regnskabet for Amtets Veicasse for det foregaaende Aar. Afßepartitions-Placatett,somAmtmandenndfoerdiger, naar de samme vedkommende Poster i Overeensstemmelse med de ovenanførte Forskrifter ere endeligen afgjørte, førsaavidt saadant betimeligen kan skee, skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer trykkes og sendes til samtlige Formandskaber, samt opslaaes paa Thingstederne. Et Exemplar deraf skal ligeledes indsendes til vedkommende Regjerings-Departement. tilliggende Rettighed, maa endelig Beslutning til Bevilgelse eller Foretagelse deraf, ikke tages ved samme Møde, hvori Forslaget er fremsat, saafremt ikke ; Dele af Førsamlingens stemmeberettigede Medlemmer ere enige i Beslutningen; men Afgjørelsen skal da udsættes til det derpaa følgende Møde. Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes af Amts- Communen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar skal Kongens Approbation erhverves inden Beslutningen erholder Gyldighed. Amtsformandskabets Raadighed og Iværksættelsen af deres Beslutninger gjelde de i g 21 foreskrevne Bestemmelser saavidt de derpaa ere anv endelig... Førsamlingen bør afholdes paa et for alle de Mødende saavidt mueligt beleiligt liggende Sted i AmtsDistrictet, hvilket, saavelsom Dagen, hvorpaa den skal begynde, bestemmes første Gang af Amtmanden, men derefter hver Gang for det tilkommende Aar af Førsamlingen ved Stemmefleerhed, i hvilken Stemmegivning Amtmanden og Fogderne deeltage, og hvorved, i Tilfælde af lige Stemmer, Amtmandens gjør Udslaget. I Førsamlingen er Amtmanden eller i hans lovlige Forfatd den ældste af Fogderne Ordfører,. og Protocollen derved føres af den yngste af Fogderne. Ere Stemmerne lige gjør den Formands Stemme Udslaget, som dertil i Forveien af Førsamlingen er valgt. Hvis der i Amtet er FormandskabsDistricter, som ikke udgjøre noget heelt Præstegjeld, og som have et mindre Antal end 50 efter Grundloven stemmeberetigede Indvaanere, regnes ved Stemmetællingen den fra saadanne Districter i Amtsforsamlingen mødende Formands Stemme kun for T. Ingen Beslutning kan tages med mindre 4; Førsamlingens Aarsmøde maa ikke vare i længere Tid end 6 Dage, med mindre saadant eenstemmig besluttes af samtlige stemmeberettigede Medlemmer og med Amtmandens eller den i hans lovlige Forfald som Ordfører fungerende Fogeds Samtykke. Dog, dersom Førsamlingen ikke i disse 6 Dage skulde have faaet tilendebragt dens lovbestemte For: retninger ifølge s. 41, 42, 43 og 44 (forinden hvis Tilendebringelse ingen andre Sager maa foretages) kan den, naar 2 Parter af de Stemmeberettigede ere deri enige, vedblive samlet saa lang Tid, som behøves, for at afgjøre disse, hvorefter Forhandlingen siuttes. Hvis der ei erholdes ; af de Stemmeberettigedes Stemmer for en Forlængelse i den lovbestemte Tid for Samlingen, bliver Udskrift af Protocollen med de. tilhørende Bilage at indsende til Regjeringen, som bestemmer hvorvidt Ligning eller Godtgjørelse af de uafgjørte Poster (s. 42 og 43) skal ved Aarets Amts-Repartition finde Sted eller ikke. Heller ikke maa extraordinairt Møde finde Sted, med mindre saadant ved Førsamlingens eenstemmige Beslutning vedtages ved Amtmandens Approbation, eller naar enten efter speciel erhvervet Tilladelse af Regjeringen, eller udstedt Befaling fra denne, Amtmanden dertil indkalder, paa Grund af, at en for Amtscommunen vigtig Sag, hvortil Forsamlingens Beslutning udfordres, maatte ansees at fordre en faa hastig Iværksættelse, at næste Aars-Møde ikke dertil kan oppebies. mer kunne fordre Godtgjørelse for Skydsbefordring med een Hest til Lands og to Mand til Vands, samt Diæt- og Qvarteergodtgjørelse med 60 f. for hvert Døgn. Amtmanden og Fogderne tilstaaes Skyds og Diæt som for Reiser i offentlige Anliggender. For Locale til Førsamlingens Afholdelse betales den for Locale til Maanedsthingene lovbestemte Godtgjørelse. Samtlige forommeldte Udgifter udredes af Amteet. De Modificationer, som med Hensyn til Lovens Anvendelse i Nordlands og Finmarkens Amter maatte findes nødvendige, fastsættes indtil videre af Kongen. . I enhver Kjøbstad bør idetmindste være 4 Formænd, hvortil i de Kjøbstæder, som have flere end 100 i Mand, tallet over Stemmeberettigede efter Grundlovens g 51 ind førte Indvaanere, kommer Een mere for hvert fulde Hun drede derover, dog at Antallet af Formænd paa intet Sted maa oderstige 12. Forsaavidt der for Tiden nogetsteds er færre Formænd, end efter denne Regel ndfordres, skulle de Manglende inden Udgangen af indeværende Aar udnævnes; hvorimod paa de Steder, hvor der for Tiden ere flere, Jngen paa Grund heraf bør mod sin Villie udtræde, men Antallet nedsættes naar Plads bliver ledig. Saa ofte en Formand, formedelst indtræffende Omstændigheder, hindres fra i længere Tid at fungere som saadan, udvælges paa samme Maade en Anden, for midlertidigen at træde i hans Sted. 5 ere ansatte, Een aarligen, men 2 aarligen, hvor der ere 6, 7 eller 8, og 3 aarligen, hvor der ere 9 eller flere. Uden Hensyn til den Afgang, som ved tilfældige Omstændigheder er bevirket, udtræder den eher de, som længst have været Formænd, og naar Flere i lige lang Tid have været i Omhudet, afgjøres det ved Lodtrækning, hvo der skal ndtræde. Den fratrædende Formand kan vælges paany, men han saavelsom Enhver der forhen har været Formand, kan undslaae sig, med mindre han bliver valgt efterat saa mange Aar ere forløbne, som de hvori han i denne Egenskab har sungeret. Bliver Nogen paany valgt og tiltræder Ombudet, er han i Henseende til Afgang de samme Regler under kastet som enhver Anden. De, som ere valgte til Formænd efter de hidtil gjeldende Forskrifter, ere vel berettigede men ikke forpligtede til at fratræde Formandskabet, paa Grund as de Regler om Afgang blandt Formændene, som denne indeholder, forsaavidt samme paabyder tidligere Fratrædelse, end de ældre Bestemmelser ellers vilde have medført. Magistraten paaligger det gjennem Stedets offentlige Tidende, hvor saadan i Trykken udgives, og paa anden sædvanlig Maade at bringe til almindelig Kundskab Udfaldet af de i denne Lov foreskrevne Valg, saavel af Formænd som af Formandskabets Ordfører og Vice-Ordfører. Enhver, som er 60 Aar gammel, er berettiget til at undslaae sig for at være Formand, om han dertil udvælges og den, som efterat være valgt opnaaer en saadan Alder er ligeledes berettiget til da at fratræde Formandskabet. Ligesaa have Overformyndere Ret til at undslaae sig forat være Formænd, om de dertil udvælgøs. Forøvrigt kunn ingen saadanne offentlige Ombud, Bestillinger, Udnævnelsæ eller Værdigheder, paa Grund af hvilke Vedkommende hid indtil har kunnet undskylde sig, om endog samme ere ældt end denne Lov, fritage Nogen for Deeltagelse i Formand skabet. Anmeldes Svagelighed eller anden Forhindring iat modtage eller vedblive Formandsombudet, have de øvrige Formænd ved fleste Stemmer at afgjøre Gyldigheden af det opgivne Forfald. 1. at bistaae Øvrigheden med de Oplysninger og By tænkninger, som maatte forlanges i Sager, der ere Kjøbstæ den vedkommende; Spørgsmaal og Forslag angaaende Indretninger og Foransialtninger, ihenseende til hvilke Communens Samtykke eller Beslutning af Øvrigheden eller andre Vedkommende maatte attraaes, og at meddele Svar derpaa, efterat have i fornødent Fald overlagt Sagen med de Vedkommende og indhentet deres Bestemmelse; —«3. paa Kjøbstadens Vegne for Øvrigheden at anddrage, hbad der maatte ansees ønskeligt at faae udvirket eller foranstaltet til dens Gavn; 6. at vaage over Kjøbstadens Rettigheder og paasee sammes oeconomiske Anliggenders ordentlige og sparsommelige Forvaltning saavelsom i enhver anden Henseende at varetage Kjøbstadens Gavn og Bedste. Naar Nogen i eller udenfor Kjøbstaden, som privat Mand, har Noget at afhandle med Kjøbstaden, som vedrører sammes Oeconomie, Pengevæsen eller Rettigheder, da skal han derom henvende sig til Formandskabet, som iagttager det Fornødne. anderledes end gjennem Stedets Formandskab, skal da som uefterretteligt hentægges, hvorom Vedkommende bliv at underrette; dog kan, naar Anke føres over Formandskj bet selv, eller nogen enkelt af dets Medlemmer, Klagey umiddelbar tilstilles Magistraten. Forsaavidtdetikkeerl)jentlerved-Lov,vedhidtillovil medholdigen afgivne Bestemmelser, eller ved gyldige privat Dispositioner, kan ikke nogen Udgift, enten for eengang el er til aarlig Udredelse, paabyrdes Communen, eller nogei af de samme tilhørende Casser, og ei heller Noget foretages til Forandring med Stedets offentlige Indretninger, med mindre Samtykke dertil vorder givet af eller gjennem For mandskabet saaledes, som ved denne Lov er foreskrevet. Naar den Sag hvori Formening, Samtykke eller Bt slutning af Communen attraaes, angaaer Bevilgelse af Løn ninger, nye Foretagender, Afhændelse eller Kjøb af Eiendomme, eller Afstaaelse af nogen Stedet tilliggende Retti; hed, skal Formandskabet lade de Paagjeldende selv afgive deres Stemme. Tilfælde, med Hensyn til hvis Vigtighed det maatte ansee det nødvendigt eller gavnligt, ligeledes at lade de Paagjeldende selv afgive deres Stemme. Hertil ere Formændene ogsaa ellers forpligtede, naar Øvrigheden maatte forlange det. Ordføreren skal efter den Beslutning, som derom af Formandskabet er fattet, sammenkalde Vedkommende til de i ggs 14 og 15 omhandlede Samlinger, og til Stemmegivning foredrage Sagen i Overværelse af de øvrige Formænd. æ Indkaldelsen bør de Gjenstande, der skulle behandles i Samlingen, udtrykkelig angives. Den bekjendtgjores 4 til 8 Dage forud efter Sagernes Beskaffenhed, og i samme Tid skulle Documenterne udlægges til Eftersyn paa Raadhuset. Enhver efter Grundloven stemmeberettiget Indvaaner as Kjøbstaden saavelsom Enhver, der paa Stedet driver Næring som Kjøsbstædborger, eller sammesteds eier Gaard eller Grund af en Værdie.af mindst 150 Sp., har Ret til at møde i de i v 14 og 15 omhandlede Samlinger og at afgive sin Stemme, dog med den Indskrænkning, at naar Sagen udelukkende angaaer en vis Classe, f. Ex. Huuseiere, eller en vis Deel af Kjøbstaden, ikkun de afgive Stemme, som til denne Classe eller denne Deel henhøre. -Mindreaarige—tnodemedCuratorer,ogVoergerpaa deres Myndlingers Vegne. De, som ikke efter Indkaldelse møde, anseees at være tilfredse med hvad der af de Iilstedeværende bliver besluttet. Af den fattede Beslutning og af det desangaaende ved Mødet Passerede skal en Afskrift gjennem Magistraten ind sendes til Amtmanden, som, hvis de ; Dele af de Tilstede værende have været enige i Beslutningen, og han ikke findæ noget mod samme at erindre, tilkjendegiver Formandskabet dette, hvorved Beslutningen erholder Gyldighed. Finde Amtmanden derimod noget imod Beslutningen at erindr eller hvis den er fattet med færre Stemmer end 4 Dele de Tilstedeværendes, skal Sagen, efter ny Indkaldelse, i Over eensstemmelse med g 16 atter foretages i et Møde af Paagjeldende. Forinden dettes Afholdelse skal Afskrift af Forhandlings–Protocollen ved sidste Møde samt af Amtmav dens Skrivelse om Sagen foranstaltes af Formandskabets Ordfører udlagt i 8 Dage til almindeligt Eftersyn. Ved Mødet oplæses Skrivelsen for Førsamlingen inden Votering soregaaer, hvorefter endelig Beslutning i Sagen fattes. Denne Beslutning er da strax gyldig, saafremt 4 Dele af de Tilstedeværende ere enige i samme. siutning skal underkasies Negjeringens Approbation, og dens Gyldighed beroer da paa om denne erholdes. Bliver saadan Paastand ikke efter Opfordring tilført Protocollen, er Beslutningen strax gyldig, omendskjønt den kun er fattet med simpel Pluralitet. Er i et saadant Tilfælde Stemmerne lige deelte gjør Formandskabets Ordførers Stemme Udslaget. Har denne ikke Stemme i den Sag hvorom der handles (s 17 næstsidste Punktum) gjør dens Stemme Udslaget, som dertil af Førsamlingeu i Forveien er valgt. «Deßeslutninger-,somafFørsamlingensaaledesi lovlig Form ere fattede, og som angaae Kjøbstadens Eiendomme, Rettigheder, Indtægter og Udgifter, samt alle de Indretninger, der for dens Regning vedligeholdes, og med Hensyn til hvis Bestyrelse ikke anderledes ved Lov er bestemt, skal foranstaltes fuldbyrdede af vedkommende Embedsmænd, til hvilken Ende Stedets Øvrighed strax skal meddeles Udskrift af Forhandlingsprotocollen desangaaende. ger paa Communens Vegne, da at udvælge af deres Midte Repræsentanter, til hvilke de overdrage den dem i saa Hey seende tilkommende Myndighed. Beslutningen derom fattes aldeles efter de Former, som ere foreskrevne i gs 16, 17 og 18. Gaaer den nd paa Myndighedens Overdragelse til Rø præsentanter for en længere Tid. end 5 Aar, skal Kongens Approbation derpaa erhverves. For en længere Tid end 10 Aar ad Gangen kan Beslutning derom ikke gyldigen fattes. Ved Beslutningen bestemmes tillige Repræsentan ternes Antal, hvilket ikke bør være mindre end det Tredob; belte af det Antal Formænd, Communen efter §s 1 skal have. Naar gyldig Beslutning om Sagen er fattet, foreta ge de efter s 17 stemmeberettigede Indvaanere Valget af de res Repræsentanter, under Bestyrelse af Magistraten og For mændene, paa samme Maade som i g 3 er foreskrevet om Formændenes Valg. Nepræsentanterne vælges hver Gang for 1 Aar; de kunne vælges paany. og ingen kan undslaae sig for at modtage Valget. Formændene kunne ikke være Rø præsentanter saalænge de ere Formænd, da de som saadanne tilkomme Stemme i Repræsentanternes Møder saaledes som – 18 bestemmer. Der foretages i Aarets Løb intet nyt Valg af Repræsentanter, medenindre de Valgtes Antal skulde ved tilfældig Afgang, saasom Dødsfald, Bortflyttelse, Tab af Stemmeret o. s. v. være nedsat til ; af det oprindelige, da isaafald det manglende Antal, saafremt Repræsentanternes Sammenkaldelse fornødiges, completteres ved nyt Valg for den tilbageværende Deel af Aaret. Angaaende Nepræsen tanternes Sammenkaldelse, Forhandlingerne i deres Sam linger og Gyldigheden af deres Beslutninger, gjelder i alle Dele det samme, som er foreskrevet i de næsiforegaaende sek fra 16 til 20 incl.; . Formændene skulle samles til visse efter indbyrdes Overeenskomst fastsatte Tider, og ellers, naar Ordføreren sinder det fornødent. 1 Ingen gyldig Beslutning kan tages af Formandskabet, med mindre over det halve Antal af Formændene ere kilsiæde og afgive Stemme i Sagen. Beslutningerne tages ved Stemmefleerhed. I Tilfælde af at Stemmerne ere lige drelte, gjør Ordførerens Stemme Udslagee.r. Formandskabeterpllgtigtil,saaofte-detderti«lkalde·s, inden Kjøbstaden at sammentræde med Amtmanden eller Magistraten, for med dem at overveie Anliggender, der vedkomme Communeeanm.... «-—FormandikabetharmeddetsAndragenderatckthensvende sig til Magistraten, og ikke umiddelbar til de høiere Auctoriteter, med mindre det over hiin vil fore Anke....... DetpaaliggerenhverStedetsEmbeds-Ombuds-eller Bestillingsmand, paa Forlangende, og uden Betaling, at give Formændene de for dem i Henseende til deres Forret: ningers Udførelse fornødne Underretninger og Oplysninger, som han ifølge sin Stilling er istand til at meddele. Ethvert Formandskab skal have følgende af Amtmanden auctoriserede og med Register forsynede Protocoller, for hvis Førelse Ordføreren har at sørge, nemlig: 2) en Protocol, hvori indføres Forhandlingerne ved Møder, som Formændene afholde mellem sig indbyrdes, med Communen, eller med Magistraten og øvrige Auctoriteter; Forhandktings-Protocollen underskrives ved ethvert Mødes Slutning as de tilstedeværende Formænd. Alle Meddelelser og Andragender til Formandskabet skee til Ordføreren. Det, som udfærdiges fra Formandskabet, underskrives af samtlige Formænd, eller saa mange, som i Sagens Behafdling have deeltaget. Det paaligger Ordføreren at erpedere hvad der fra Formandskabet udfærdiges, og at sørge for Bevaringen af de samme vedkommende Brevtskaber, hvilke til hver tiltrædende Ordfører blive at aflevere. Bestemmelser forinden Udførelsen kunne tages og af Formandskabet vorde Magistraten meddeelte. De Kjøbstaden paahvilende Lønninger og andre visse aarlige Udgifter anviser Magistraten til Udtælling, uden i Forveien at høre Formandskabet, men i Henseende til fore faldende uvisse eller ubestemte Udgifter, paaligger det Magi siraten, forinden de af samme til Udtælling anvises, at hen vende sig til Formandskabet, som herover skal afgive sin Er klæring, og hvis Samtykke til Udtællingen udfordres. "Forrnandskabetharherved fornemmeligen at paasee, at Udgifterne i Henseende til Beløbet ere billige, virkeligen ved komme Communen, og, saavidt de grunde sig paa Contrac ter, at disse behørigen ere opfyldte. Formandskabet skal hvert Aar inden 1ste August møde, efter Magistratens Tilsigelse, for med samme at overlægge, hvilke Arbeider, Indretninger eller deslige, der i det næste Aar for Kjøbstadens, eller de samme tilhørende Cassers Regning, bør foretages. Det har da med Mazgistraten tillige at overlægge, hvorledes de Pengesummer, overeensstemmende med Lov eller vedtagen Regel, kunne tilveiebringes, der saavel hertil, som til at bestride Stedets øvrige offentlige Udgifter, efter Overslag udfordres for det kommende Aar. De i fornævnte Henseende fornødne Bestemmelser afgiver For mandskabet i dette Møde, eller, forsaavidt enten Betænk ningstid udfordres, eller det i noget Punct er nødvendigt, at indhente Beslutning af Vedkommende selv i en Samling efter sg 14 og 15, i et paafølgende Møde med Magistraten, hvilket maa afholdes saa betimeligt, at Overslaget kan være færdigt inden Midten af September Maaned. Naar nogen i Lovene nævnt Taxt for Udsalg af Nødvendighedsvarer, Kjørseler, Arbeide eller Beværtning skal sættes, skeer det ved Magistraten og Politiemesteren, i Forening med Formændene, dog saaledes, at de af disse, hvis Næringsdrift Taxten umiddelbar angaaer, ingen Stemme ved Ansættelsen tilkomme. "-... De borgerlige Ombud, som det hidindtil har tilkommet Magistraten at besætte, saasom Kæmneres og Overformynderes, besættes i Fremtiden af Magistraten i Forening med Formændene, og skulle disse, som Følge deraf, in solidum med Magistraten deeltage i det Ansvar, som hidindtil har paaligget denne for deslige Ombudsmænd. Saa beskikkes ogsaa Mæglere i Fremtiden af Magistraten i Forening med Formændene, hvilken Udnævnelse, for at være gyldig, udfordrer Kongelig Confirmation. Forinden noget borgerligt Ombud, som det maatte paaligge Amtmanden at besætte, saasom Veiinspecteurens, af ham vordet besat, skal Erklæring indhentes fra Formandskabet angaaende hvem Ombudet rettest kunde være at paalægge. . .LigesomFormandsiabet, omendskjønt det Anliggende, hvorom det har noget at andrage, henhører under Fattig; og Skole-Commissionernes eller andre i Kløbstaden for særskilte Anliggender anordnede Auctoriteters Forvaltning, har at indgive sit Andragende til Magistraten, saaledes skulle og. saadanne Auctoriteter i Sager, der angaae forberørte Gjenstande, og som efter deres Beskaffenhed skulle forelægges Formandskabet, henvende sig til Magistraten, som det paaligger med Føormandskabet at afgjøre det Fornødne. Formændene ere fritagne for alle andre borgerlige personelle Byrder saalænge de ere i dette Ombud, saafremt der findes nogen af det øvrige Borgerskab, som af Magistraten og Formændene erkjendes duelige til at overtage slige personelle Byrder. De som ere valgte til Formænd forinden denne Lov er given skulle derhos nyde godt af den større Fritagelse for borgerlige Byrder, som ved de hidtil gjeldende Bestemmelser maatte være dem tilsagt, men hverken Ordføreren eller nogen af de øvrige Formænd maae for deres Forretninger tillægges Godtgjørelse af Communen, hvorimod Udlæg til Protocoller, Skrivematerialier, Brevporto m. v., som deres Ombud maatte forvolde, bør af Kjøbstadens Casse godtgjøres dem, ligesom Godtgjørelse for Medhjelp ved Skrivning, for Locale til Samlingerne og deslige, efter Omstændighederne af bemeldte Casse kan tilstaaes. at de ere mulcterede, forlange Sagen paakjendt ved Domsiolene, da den i saa Fald ved Politieret behandles. Inden Udløbet af førstkemmende December Maaned skulle første Gang de Formænd udvælges, som udfordres, for at intet Formandskab skal bestaae af et mindre Antal, end det ved denne Lov bestemte. Fra den paafølgende 1ste Januar træder nærværende Lov fuldkommen i Kraft, og fra den Tid ere alle hidtil givne Love om Formænd i Kjøbstæderne, med Undtagelse af dem, hvortil i g 42 er henviist, ophævede. Commissionen angaaende Communalvæsenet, Christiania den 29de Mai 1835. N. A. Sem. I. H. Rye. N. A. Thrap. ULinaae. C. Arngtzen. Det er formeentlig utilraadeligt at bibeholde den egentlige Grund i den foreslaaede Bestyrelse af Menighedernes Anliggender, nemlig den Almueforsamling, som i Følge Udkastet næsten i ethvert Tilfælde har at ndøve den endelig bestemmende Myndighed. Næst at bemærke, at efterfølgende Er indringer vel især gjælde om Menighederne paa Landet, men dog ogsaa væsentlig om enhver Kjøbstads-Menighed af nogen Betydenhed, skal jeg tillade mig i denne Anledning at pa pege : a. Det maa ansees umuligt at gjøre en saadan For samling i Forveien tilstrækkelig bekjendt med, hvad der skal forhandles og især med hvad Formænd eller Øvrighed agter at foreslaae. Indkaldelsen kan ikkun benævne Sagens Gjensiand almindeligviis, og at paalægge Formændene at udar beide Forslag, som med Bilag skulde ligge til Eftersyn et eller andet Sted, vilde, om det endog i hvert enkelt Tilfæl de var udførligt, være at bebyrde og besværliggjøre For mands-Ombudet i høieste Grad. Saadanne Forslag vilde desuden, selv om Formandskaberne stedse kunde forudsættes at være i Besiddelse af de til deres Udarbeidelse nødvendige Evner, af Mangel paa Tid blive overfladiske, og endog de med mere Omhyggelighed forfattede vilde sikkerlig medføre liden eller ingen Nytte. meen læste offentlige Tidender havdes, for den Enkelte vilde flyde af at skulle søge hen til Udlægnings-Stedet, og der gjøre sig bekjendt med Sagen; Mængden af dem, som om Udlægningen skulde have nogen Nytte, maatte indfinde sig; den overordentlig lange Tid, som, for at Hensigten nogenlunde kunde opnaaes, maatte bestemmes til saadan Udlægning, vilde stedse gjøre denne utilraadelig og hensigtsløs. -·b."Endenereumuligtblioerdetimellemensaadan Mængde, især paa Landet, at tilveiebringe nogen Eenhed i Villie og Anskuelser. Gjensidig Meddelelse vilde ikkun imellem Enkelte være mulig, og hvor lang Tid man end vilde fasisætte fra Sammenkaldelsen til Mødet, vilde dog denne være utilstrækkelig til, at nogen almindelig Forestilling om Sagen skulde kunne arbeide sig igjennem. Det Høieste vilde være, at en Mængde særskilte Kredse med de faorskjelligste Anskuelser, Forestillinger og Ønsker vilde danne sig, men paa en almeen Villie vilde aldeles ikke være at tænke. Her tales naturligviis ikke om det Tilfælde, som stundom træffer, at een Tanke, een Villie med Eet ligesom af sig selv griber en Menighed eller et heelt Folk; thi paa saadanne Særsyn kan den almindelige Forvaltningsmaade ikke være beregnet. c. Maa det saaledes i Reglen forudsættes, at Almuen ved Sammenkomsten baade er blottet for det fornødne Bekjendtskab til de Sager, der skulle forhandles, og tillige ikke i Besiddelse af nogen almeen Villie, vil man indsee Umuligheden af, at den skal kunne bøde paa disse Mangler under Samlingen, eller overhovedet at nogen almeen Villie der skulde kunne uddanne sig, især en saadan, der kunde siges at beroe paa et klart og tydeligt Begreb om Sagen, og en rolig og tilstrækkelig Overveielse af den. eller og vilde den Mængde af de forskjelligste Anskuelser og af de forskjelligste Forslag, som naar først det fornødne Liv var kommet tilstede, maatte ventes, i det mindste i enhver nogenlunde vigtig Sag, overvælde Førsamlingen, og dens paa Stedet gjorte Valg imellem disse, vilde være et tilfæl digt, især da ingen ledende Tanke kunde antages at være tilstede. ' d. Betænkeligheden herved maa desuden blive saa meget større, som den med en saa talrig Førsamling forbundne Uleilighed og Tidsspilde vilde gjøre al Udsættelse med Beslutningen umulig. Det er i Almindelighed endog for den bedste Villie og Evne vanskeligt at forudsee, hvilke Oplysninger Andre kunne tiltrænge under en Sags Behandling og Afgjørelse, Noget som klarere og bedre udvikler sig under den gjensidige Meddelelse. Imidlertid vilde man næsten stedse blive nødt til at afgjøre Sagen i dens første Stilling og saaledes som den af Formændene første Gang blev forelagt, for saavidt muligt at undgaae et nyt Møde. -DernoestgaaerdetmedensaadanFørsamlingsommed det enkelte Menneske... Jo mere dannet og vant til Tænk ning denne er, desto hurtigere og lettere vil han gjennemløbe en heel ny Tankerække, og imellem førskjellige Anskuelser vælge den, som han siden vil holde fast ved som den rette. Seer man stundom det Modsatte indtræffe, at den meeest Uvidende hurtigst bestemmer sig og hidsigst forfægter sin Mening, da kan dette ikke vække nogen gunstig Forestilling om hans Beslutnings Rigtighed eller give nogen Sikkerhed for, at han ikke efter kort Tid uden Grund skifter Mening, for ligesaa hæstigt at førsvare det Modsatte af, hvad han før har paastaaet. dannede, hvis man ellers skal have nogen Tillid til dennes Beslutninger. . e. Hertil kommer endvidere Vanskeligheden, for ikke at sge Umuligheden af at lede Forhandlingernes Gang i en saadan Førsamling. Den blotte Afgjørelse af det Spørgsmaal, hvem der først har forlangt Ordet, bliver ikke sjelden en næsten uopløselig Opgave; Opfattelsen af de forskjellige Forslag, Fremsættelsen af disse paa en saadan Maade, at de af Alle kunne fattes, og at Enhver veed, hvad Stemme givningen angaaer, vil ogsaa være en saare vanskelig maaskee umulig Sag, og i al Fald langt over de Evner, der i Almindelighed kunne forudsættes hos Formændenes Ordfører, selv om denne maatte være en studeret Mand, eller en Mand af Dannelse. Enhver veed, at det ere de færreste af Storthingets Medlemmer, som ere i Stand til der at lede Forhandlingernes Gang, uagtet man blandt dem maa søge det bedste Udvalg af Folket, og dog ville Storthingets og dets Afdelingers Præsidentposter være ulige lettere at beklæde, end Ordførerbestillingen ved en saadan talrig, udannet og uparlamentarisk Folkeforsamling. Uophørtlig Misforstaaelse, Virvar og Vilderede, deraf flydende Forknyttelse eller Hidsighed og Ubesindighed hos Ordføreren, og støiende Optrin, vilde blive, hvad man hvergang maatte vente sig; men paa en rolig og sindig Drøftelse af de forehavende Sager vilde lidet være at tænke. f. Uagtet kun liden Tid til Overveielse og Eftertanke vilde levnes, saa vilde dog Forhandlingernes Gang blive overordentlig langsom, og neppe vilde den simpleste Sag kunne afgjøres i kortere Tid end en Dag. ) Lov 12te Aprik 1821, om Oplysning af Hittegods fra Kirke bakkerne og Lov 24de Juli 1827 om Befjendtgjørelser fr Prædikestolene. : des fordre Fraværelse af Huusbonde og en Hest, samt maaskee endog af en Skydskarl i flere Dage. Besværligheden forøges jo tyndere befolket Præstegjeldet er, og vil især vise sig vesten; og nordenfjelds, hvor mange Præstegjeld bestaae af Øer, og hvor man ofte ikkun til Baads kan komme fra Sted til Sted. Hertil kommer endnu, at Menighedens Medlemmer ved den umiddelbare Deeltagelse i Forhandlingerne nødvendig med sit hele Sind hendrages fra sine egne Sysler, saaledes at disse ei alene tilsidesættes i de Dage, som den Enkelte anvender for at være tilstede ved Forsamlingerne, men og derved, at han længere Tid før og ikke sielden tillige efter disse, har sine Tanker rettede paa de omhandlede Menigheds Anliggender. Om man endog ansætter en Dags Pengeværdie for den Arbeidskraft, og den Tid, der herved maatte gaae til Spilde for hver enkelt af de Mødende nok saa lavt, saa vil man dog finde, at den til sammenlagt vil udgjøre et saadant Belsøb, at hartad aldrig det Tilfælde vilde indtræffe, at Forhandlingernes Gjenstand kunde opiøbe til en ligesaa stor Værdie, end sige at dens Værdie skulde være saa aldeles overveiende, at det skulde kunne lønne sig at gjøre en saadan Opofrelse blot for Af gjørelsen af Spørgsmaalet om dens rigtigste og hensigtsmæssigste Behandlingsmaade. Man indvende ikke, at en oprigtig Iver for den rette Behandling af Menighedens Anliggender vil bringe den Enkelte til at sætte sig ud over saadanne Beregninger. En saadan Iver findes forhaabentlig ikke her til Lands, og er i al Fald hverken ægte eller kan vare længe. Vist er det, at forsaavidt man maatte haabe ved den forandrede Menighedsbestyrelse at opnaae nogen Lettelse i Byrder, vilde denne Forhaabning paa det haardeste skuffes; som til Bedste for Menigheden maatte paalægges, vilde kosit mere, end alle nuværende Menigheds Udgifter tilsammen tagne. Det maa derfor ansees aldeles umuligt at formaae Almuen til en saadan Øden med Tid og Arbeidskraft og, naaede man mod Formodning Hensigten, vilde det blive al Statshuusholdnings Tilintetgjørelse ikke dens Opkomst. i. Det bør heller ikke oversees, at det næsten bliver uundgaaeligt ved denne Indretning, at enkelte Egne, hvis Formænd have de fleste Stemmer i Formandskabet, eller til fældigviis kan forskaffe sig Stemmefleerhed, ved Valget as Sted og Tid for Førsamlingen kan drille, ja vel endog be: snære andre Egne eller Sogne, hvis Beboere enten ved Fi: skerie, Tømmerdrift, eller endog Naturhindringer afholdes fra Mødet. Selv uden Hensyn til saadanne Planer, vilde det ofte træffe at større eller mindre Afdelinger af Menig heden ved Uføre, Stormveir og andre deslige Aarsager vilde sættes ud af Stand til at fremmøde i.rette Tid. Enten maatte man da give de Udeblivende i de Fremmødendes Magt, eller man maatte forpligte den øvrige Almue til at vente paa dem, ja vel endog til at lade Mødet gaae ind igjen, efterat allerede Mængden havde forsamlet sig. Begge Afgjørelsesmaader vilde formeentlig være lige ubillige. . Men klart er det, at man i samtlige foranførte og flett Henseender kan nedlægge en langt større Raadighed og Fri hed hos et valgt Repræsentantskab, end hos en Almuesam ling, hvor megen Tillid man end ellers vilde have til den nes Evner og Villie. foranledige idelige og kunstige Stemmegivninger, at forhale eller aldeles tilintetgjøre Fleerhedens Ønsker, vilde ved Almuesamlingernes Bibeholdelse gjøre det nundgaaeligt at indføre mange Indskrænkninger i disse Henseender. -Velerdetforestaaetattilføie-Lovudkastetensny·s, hvorveddetoperdragesdeiMenigheds-Anliggenderstemmeberettigede Indvaanere, at vælge Repræsentanter, der skulle træde istedetfor den almindeligt Menigheds- Førsamling; men et saadant Valg kan ikke af Lovgiveren passende tilstedes, da Sagen aabenbar angaaer et Lovgivnings-Spørgsmaal og ikke blot en Forholdsregel i Forvaltningen. Ligesaa lidet som man lader Almuen selv bestemme, om den ønsker Forligelsescommissioner eller foretrækker umiddelbar at paastævne sine Trætter til Retten; ligesaalidt som man lader den bestemme den Maade, hvorpaa Commissarierne skulle udvælges og deslige: ligesaalidt er der nogen Grund til at overdrage den Afgjørelsen af det her omhandlede Spørgsmaal, hvilket efter Grundlovens g49 henhører under Storthinget. Jal Fald vilde Valget blive betydningsløst, hvis man efter det Foransørte maa erkjende, at Førsamlinger af den hele Almue ikke kan medføre noget Gode. At lade Menighederne overtyde sig herom ved Erfaring, vilde formeentlig være at paaføre dem et hensigtsløst Onde. Allerede den første Førsamling for at afgjøre Spørgsmaalet om et Udvalg af Menighedens Stemmeberettigede og for at fatte de Beslutninger, som ellers i denne Henseende maatte være nødvendige, vilde i sig medføre megen Vanskelighed og Tidsspilde. Lægger man nu hertil, at disse Førsamlinger, som foranført, ere aldeles uskikkede til at tilveiebringe et fornuftigt Udfald; at Bestyrelsen af Menighedernes Anliggender vilde uden mindste Grund paa de førskjellige Steder blive indrettede paa den meest førskjellige Maade; paa de Steder, hvor man oprindelig bibeholdt Almuesamlin; gerne, disse senere maatte afskaffes, efter i Forveien at have gjort meget Ondt, om ikke paa anden Maade, saa dog ved at hindre alt Nyttigt og Godt; at Forandringen af den engang indførte Orden senere vilde møde alle de Vanskeligheder, som enhver Forandring medfører, medens Indførelsen af Menig; heds-Raad nu skeer med samme Lethed, som Indførelsen af Amuesamlinger: saa skjønnes ikke rettere, end at Grundene for, at Lovgiveren selv umiddelbar bør bestemme Menigheds- Raad, istedetfor de foreslaaede Almuesamlinger, maae findes aldeles overveiende. Neppe fordrer eller venter den almindelige Folkemening heller andet, end at erholde Menigheder nes Anliggender satte under Bestyrelse af Mænd, som af Al muerne selv ere valgte. De vigtigste Anliggender for Me nighederne paa Landet efter den nu bestaaende Indretning, nemlig Amtsrepartitioner, skulle ogsaa efter det nuværende Forslag og Storthingets Beslutning tilsees og afgjøres af et Udvalg, der ei engang umiddelbart er udnævnt af Almuen, men alene af Formændene. ingen Grund udledes. Desuden vise Promemoria af 4de Juni 1791 og selve Rescriptet af 14de Decbr.1798, hvad formeentlig al Erfaring har stadfæstet, at de omhandlede Borgersamlinger lige fra først af lidet eller intet besøgtes, og det uagtet de ikkun sjeldent fandt Sted samt ved vigtige Leiligheder. Hvad vilde da ei nu blive Tilfældet, naar enhver Ubetydelighed skulde forelægges en saadan Førsamling, og Møderne blive hyppige? At en enkelt Førsamling af de ved et Skifte skydspligtige Bønder, angaaende en af Øvrigheden forberedet og derhos simpel Gjenstand, i Landets meest befolkede Egne, er noget Andet end hyppige Samlinger af et heelt Præstegjelds Almue, ved de meest indviklede Anledninger, endog i vidt udstrakte, tyndt befolkede Districter med vanskelig Samfærdsel, behøver neppe nogen Udvikling. For Øvrigt indrømmes det, at der gives Kjøbstæder, som ere for ubetydelige til, at de omhandlede Menigheds- Raad der passende kunde indføres, saasom navnlig Kjøbsiæderne i Nordland og Finmarken. Det Samme gjelder og om de Dele af et Præstegjeld, som ligge paa Landets Grund, men i geistlig Henseende høre under Præsten i en Kjøbstad, og som derfor efter g 1 i Udkastet for Landet skulle have et eget Formandskab. Om man altsaa bestemte, at Menigheds-Raadene skulde bortfalde, hvor Menigheden ei havde 50 Stemmeberettigede, vilde formeentlig et passende Forhold kunne opnaaes. over de Sager, der kunne forventes at ville komme under Behandling paa 8de odordentlige Storthing *). ·)JdenneOversigt7eroptagetalledeSager-hvorisidsie Storthing eller Odelsthing fattede Beslutning, og som enten paa Grund af negtet Sanction– fra den executive Magts Side, eller af andre Grunde kunne ventes atter at ville forekomme til Behandling. Ligeledes er optaget de Sager, hvorom vedkommende Regjerings -]Departementer agte at bevirke' Kongl. Propositioner eller Meddelelser næste Storthing forekagte. Til de af enkekte Repræsentanter ved sidste Storthing sremsatte Forslag, der ei toges under Behandling, eller bleve henlagte, saavelsom til saadanne Sager, der ifølge Grundloven eller specielle Love af ethvert ordentligt Storthinget skulle behandles, er derimod intet Hensyn taget. Efter Forslag fra Lovcommitteen blev af Storthinget i 1821 fattet Beslutning til en Lov om Bergværkerne, der imidlertid ikke nod Kongelig Sanction. Fra Regjeringen blev Storthinget i 1830 forelagt en ny og i flere Puncter forandret Propositivn angaaende samme Gjenstand; men Storthingets i den Anledning fattede Beslutning til en Lov om Bergværkerne fremkom imidlertid saa seent til Regjeringen, at der ikke kunde blive Spørgsmaal om Sammes Sanction. Efterat derpaa Bergraad Colletts, Directeur Steenstrups, samt Bergmesterne H- og P. Strøms Betænkning over Storthingets Beslutning var indhentet, i hvilken Betænkning bemeldte Bergkyndige yttrede sig paa det. 29de Januar 1833 med Indstilling om, at det paa Grund af de om Principerne for en Bergværkslovgivning herskende forskjellige Anskuelser, samt da en ny Lov om Bergværksdriften ingenlunde kunde siges at være paatrængende nødvendig, efterdi ingen Klager vare blevne hørte over den gjældende Lovgivning angaaende denne Gjenstand, – maatte.behage Hs. Majestæt at bifalde, at der ei forelagdes det da forestaaende Storthing nogen Proposition til en Lov angaaende denne Gjenstand, hvilken Indstilling ved Kongl. Resolution af 12te Marts 1833 blev bifaldt. Paa sidfte Storthing blev Sagen optagen af Repræsentanten Hunsdahl; men sattes i 2den Classe og kom saaledes ei under Behandling. Fra Regjeringens Side vil der formodentlig heller ikke blive forelagt næste Storthing nogen Proposition om denne Gjenstand. CCfr. Storth. Forhandlingerne for 1830 September Pag. 7T371 sqv.) Den nedsatte Commune-Commssion, der bestaaer af DHrr Stiftamtmand Sem, Høiesterets- Assessor Rye, Byfoged Thrap, Expeditionssecretair C. Arntzen og Kjøbmand Linaae, har angaaende disse Gjenstande udarbeidet Udkast til Love, og i det Væsentlige dermed overeensstemmende, vil der formodentlig fra Regjeringen forelægges næste Stort. de fornødneLovforslag. forskaffe. (Cfr. Storthings Forhandlingerne for 1833, Juli Pag. 1077 og August No. 2 350, samt August No. 1 Pag. 575s). -erslgeenafStorthingetilsZofattetßesintning bleve tvende til Odelsthinget indkomne Forslag fra Repræsentanterne Aschenberg og Ringsnæs til Forandringer i Loven om Røraas Kobberværk af 12te September 1818, tilligemed Nærings-Committeens derover afgivne Indstilling, tilstillede Regjeringen med Anmodning om at foranstalte det Fornødne til Sagens Undersøgelse. Paa Grund heraf blev ved høieste Resolution af 18de Marts 1831 en Commission nedsat for at undersøge hvorvidt nogen Forandring burde gjøres i bemeldte Lov og i saa Fald indkomme med fornødent Forslag. Formedelst Stiftamtmand Trampes dødelige Afgang og Bergmester Stroms Forflyttelse bleve imidlertid Commissionens Forhandlinger afbrudte uden at være tilendebragte. Ifolge Finants-Departementets Indstilling blev derfer under 271 de Marts d. A. Stiftamtmand Riis og Bergmester Lammers tillagte Befaling at tiltræde bemeldte Commission, hvorhos denne fra Departementet blev tilkjendegivet, at det ansaaes ønskeligt, om den saa betimelig kunde tilendebringe sine Forhandlinger, at disses Resultater kunde blive næste ordentlige Storthing forelagte. Commissionen bestaaer foruden de Nævnte, af Justitiarius Roll, Assessor Schnitler og Consulerne Johansen og Ehrst. Knudtzon. CEfr. 5) Brændeviinsbrænden og HBrændeviinssalg. Ved en under 15de August 1833 af sidste Storthing fattet Beslutning blev Regjeringen anmodet om, at en Revision af Loven om Brændeviinsbrænden m. v. af 4de Angust 1821 af kyndige Mænd maatte blive foretagen, og at Resultaterne heraf, og i fornødent Fald en Kongelig Proposition maatte blive næste ordentlige Storthing forelagt. Paa Grund heraf blev ved Kongelig Resolution af 27de November 1833, en Commission, bestaaende af Høiesterets - Assessor Holst, Professor Maschman, Politiemesterne Gjerdrum og Richter samt Proprietair Muus, nedsat, og tillagt Befaling at foretage den af sidste Storthing begjærte Revision af bemeldte Lov. Comissionens Arbeide er allerede ved Trykken bekjendtgjort. CEsfr. sidste Storthings Forhandlinger August No. 2 Pag. 320). Angaaende Slotsbygnings-Arbeidets Fortsættelse vil der formodentlig blive næste Storthing forelagt en speciel Kongl. Proposiition. til en Lov om denne Gjenstand. Under 22de Mai næstefter resolverede Hs. Majestæt, at Høistsamme ikke fandt sig foranlediget til at fremlægge det da forsamlede Storthing nogen Lov om denne Gjenstand. Finants-Departementet vil formodentlig indgaae med fornyet Indstilling angaaende denne Sag (Csfr. sidste Storthings Forhandlinger, Marts Pag. 483). Under 16de April 1833 indstillede den Kongelige Norske Regjering, at en Proposition til enLov angaaende denne Gjenstand maatte blive det da forsamlede Storthing forelagt. Hs. Majestæt fandt sig midlertid ikke foranlediget til derom at forelægge det da forsamlede Storthing noget Forslag. Ogsaa denne Sag vil formodentlig atter af Finants - Departementet blive bragt paa Bane. 9) Udredelsesmaaden af Omkostningerne med de i Riget afholdte Maurbkeder. . tilsigtes, at dette Slags Udgifter for Eftertiden maatte udredes paa samme Maade over hele Riget. Ifølge sidste Storthings Anmodning er en Commission, bestaaende af Statsraad Grev Wedel-Jarlsberg, Amtmand Blom, Jernværkseier Aall, Professor Keilhau og Bergmester Lammers, bleven nedsat for at afgive Forslag angaaende Kongsbergs Sølvværks fremtidige Drift. Resultatexne af denne Commissions Arbeider ville blive uæste Storthing forelagte. (Cfr. sidste Storthings-Forhandlinger, Juli Pag. 11-72. Ved Adresse til Hs. nøiagtig Forklaring angaaende de Hindringer, der endnu staae i Veien for det Norske Coffardiflags almindelige Anerkjendelse paa alle Have, og motiveret Beregning over de Omkostninger, saadan Anerkjendelse maatte foranledige. Herom kan saaledes ventes en Kongelig Meddelelse til næste Storthing. CEfr. sidste Storthings Forhandlinger, August No. 1 Pag. 635). 13) Banklovgivning en. .Fittants-DepartewentetVilformodentlig,iLighed med hvad tilforn har fundet Sted, indhente Bankrepræsentanternes Erklæring, om hvorvidt der fra disse vil indkomme noget Forslag til Forandring i Banklovgivningen. Med Hensyn til Bankvæsenet ville folgende Gjenstande – foruden de, der nødvendig paa et-. hvert Storthing skulle afgjøres,– formeentlig navnligen komme under Overveielse: a) Yderligere Nedsættelse af Bankcoursen. til selv at benytte den samme ved Fundationens 8vj 11 og 42 Litr. f. der allerede paa sidste Storthing fremsattes (See Forhandlingerne for Feb. Pag. 15) Den nye Matrikul. Angaaende denne Gjenstand er en Commission, bestaaende af Høiesterets-Assessor Rye, Amtmand Blom og Erpeditionssecretair Hansen, bleven nedsat. Resultatet af deres Forhandlinger vil formodentlig blive næste Storthing forelagt i Forbindelse med den Kongelige Proposition til en Skattelov. (Cfr. Storthings-Forhandlingerne 1833 August, No.2 Pag. 386). erafFinats-Departementetforanledigetmeddeelt af Søeetatens Constructeur, og vil maaskee blive næste Storthing forelagt. Ved bemeldte Rescript blev paabudet en Afgift til Statscassen af 1 s. pr. Pot Brændeviin, som produceres i Drammens Bye. Afgiften blev gjennem en lang Række af Aar ikke affordret, og Vedkommende ansaae bemeldte Rescript hævet med Skatteloven af 1ste Juli 1816. Efter Finants-Departementets Foranstaltning blev imidlertid denne Mening underkastet Domstolenes Prøvelse, og fandt Medhold saavel af Under- som Overretten; deles at være gjældende, og Vedkommende paalagte at betale Afgiften ogsaa for den forbigangne Tid, hvori den ei var bleven erlagt. Paa alle efter Aaret 1824 afholdte Storthing er der bleven fremsat Forslag angaaende denne Gjenstand, uden at samme ere komne under Behandling. Efter Ansøgning fra flere af Drammens Brændeviins-Brændere vil der sandsynligviis af Finants-Departementet bevirkes næste Storthing forelagt en Kongelig Proposition om bemeldte Rescripts Ophævelse, og den ikke erlagte Afgifts Eftergivelse. Herom fremsatte Repræsentanten Thorne paa sid- Storthing et Lovforslag, der af Toldcommitteen indstilledes til Antagelse; men denne Indstilling blev i Odelsthingets Møde den 12te August 1833 forkastet, og Sagen blev med 35 Stemmer imod 29 henlagt. (See Forhandlingerne, August No. 2 Pag. 220). Da der sandsynligviis ogsaa paa næste Storthing vil blive fremsat Forslag til at faae dette Misfoster i vor Lovgivning afskaffet, er Sagen optagen i nærværende Oversigt. 19) Udvidede Handelsrettigheder for Ladestedet Aasgaardstran d. blev sanctioneret. Forslag om, at optage bemeldte Beslutning fremsattes paa Storthinget i 1830 uden at blive behandlet. Paa sidste Storthing kom Sagen atter paa Bane, Odelsthinget bifaldt den foreslaaede Udvidelse, hvorimod Lagthinget tvende Gange besluttede Sagens. Henlæggelse. Storthingets Opløsning hindrede den endelige Afgjørelse i det samlede Storthing. (See Forhandlingerne, August No. 3 Pag. 219). Vanskeligheden af disse Statseiendommes Conservation, og af at hindre Privates uberettigede Tilegnelse af samme, har allerede for længere Tid bevæget Finants-Departementet til at indhente Amternes Betænkninger om hvorvidt det ikke maatte ansees rigtigst at overdrage Almindingerne som Eiendom til de i samme Brugsberettigede mod en billig Kjøbesum, og til den Ende bevirke den 38te g i Loven om det beneficerede Gods af 20de Angust 1821 ophævet. Om der vil blive næste Storthing forelagt nogen Proposition fra Regjeringen angaaende denne Sag, er imidlertid endnu uafgjørt. Under 26de August 1833 besluttede Storthinget at anmode Regjeringen om fremdeles at gjøre alt mueligt for at erholde denne famsøse Sag tilstrækkelig oplyst. Resultatet af Regjeringens Bestræbelser vil formodentlig blive næste Storthing meddeelt. 22) Det i Aaret 1834 afsluttede Statslaan. En Kongelig Meddelelse herom vil formodentlig skee til næste Storthing. 23) Ophævelse af Commune-Fælledsskabet mellem Byerne Skien og Porsgrund og underliggende Ladesteder. Ophævelsen af dette unaturlige, og megen Tvist og Forvirring medførende Fælledsskab, har allerede i længere Tid været en Gjenstand for Regjeringens Opmærksomhed. Ved de Betingelser, hvorunder den nærværende Byfoged i bemeldte Bye er ansat, ere allerede forberedende Skridt i saa Henseende gjorte, og flere til samme Maal sigtende Foranstaltninger ere under Behandling i vedkommende Regjerings-Departementer; hvorvidt disse imidlertid saa betimelig kunnetilendebringes, at Forslag til endeligOphævelseaf bemeldte Fælledsskab kan blive næste Storthing forelagt, er endnu uafgjørt. Ønskeligt vilde det vistnok være, om Lovgivningen snarest muligt kunde tilintetgjøre det Herredømme, som en uvidende og borneret statsoeconomisk Anskuelse har tillagt Skien, og som denne Bye – hvilket gjerne er Tilfælde med Indehavere af urimelige Previlegier – just ikke altid med særdeles Humanitet benytter sig af. De Høi-Tory- Grundsætninger, der paa sidste Storthing lode sig høre af nogle Bye- Repræsentanter, da Talen var om at befrie nogle Gaarde ved Tønsberg fra at skatte til en Bye, der var vedkommende Gaardes. uvedkommende, ville vist atter fremkomme, naar den her omhandlede Gjenstand engang kommer under Storthingets Behandling; men for Udfaldet behøver man dog forhaabentlig ikke at nære nogen Frygt. og Sessionsvæsenet.. Angaaende denne næsten paa ethvert Storthing behandlede Sag, fremsattes paa sidste Odelsthing et Lovforslag, hvorover Militair-Committeen afgav en Indstilling, der findes indført i Storthings-Forhandlingerne for August No. 2 Pag 554 sqv. Efterat Sagen under 23de August 1833 var udsat, kom den ikke mere under Behandling. En fornyet Kongelig Proposition til en Lov om denne Gjenstand vil sandsynligviis atter blive næste ordentlige Storthing forelagt. . Herom blev sidste Storthing forelagt en Kongelig. Proposition, der tilligemed den af Militair-Committeen over samme afgivne Indstilling findes i Storthings-Forhandlingerne for Juni Maaned Pag. 116 squ. Sagens Behandling blev under 24de Juni udsat i Odelsthinget, og kom ikke mere under Behandling. vil formodentlig hovedsagelig beroe paa, om og hvorvidt der i det paatænkte almindelige Forslag om Commune-Udgifternes fremtidige Udredelsesmaade ogsaa vil blive optaget Forslag til Bestemmelser om Indqvarterings-Omkøstningerne, da en særskilt Proposition herom i saa Fald formeentlig er mindre nødvendig. 3) Lægdseqvipagens Anskaffelse og Vedligeholdelse. Om en Kongelig Proposition herom afgav ligeledes sidste Storthings Militair-Committee en Indstilling (See Forhandlingerne for Marts Pag. 403). Sagens Behandling blew under 27de Marts udsat i Odelsthinget, og den blev ikke senere foretagen. Om dens fornyede Fremsættelse paa næste Storthing gjælder det samme, som det der er bemærket i Anledning af den under foregaaende No. omhandlede Sag. ' D) Sager vedkommende Marinen. Foranlediget af. en fra Søe- Capitain Christie indgiven Forestilling angaaende Marinens Tilstand og Bestyrelse, besluttede sidste Storthing efter foregaaende Indstilling fra Militair-Committeen, at den Kongelige Norske Regjering skulde anmodes om at meddele næstkommende Storthing en fuldstændig Beretning om Marinens og Værfternes Tilstand, samt Forslag til en Plan for Rigets fremtidige Søestyrke m. v. nedsat for at anstille de fornødne Undersøgelser og udarbeide den af Storthinget forlangte Plan. Commissionen, hvis Arbeider, formodentlig ledsagede af en Kongelig Proposition, ville blive næste Storthing forekagte, bestaaer af Statsraad Grev Wedel - Jarløberg som Formand, samt den tjenstgjørende Generaladjntant for Armeen Spørk, Generaladjutanterne Müller og Wetlesen, Commandeurcapitaine Lous, Søeeapitainerne Frederiksen og Erichsen, Artillerie-Capitaine Foss og Høiesterets-Advocat Sørensen. CStorthings-Forhandl. August 1 Pag. 263). ' 2) Udvidede Rettigheder for Styrmænd og Matroser til at føre . Dæksfartsøsier. Herom fattede sidste Storthing Beslutning til en Lov, som ikke nød Kongelig Sanction (See Storthings-Forhandlingerne Juni Pag. 845 og Departements - Tidenden for 1833 Pag. 551). Marine-Departementet har senere indhentet vedkommende Autoriteters Erklæringer i Anledning af Sagen, og en Kongelig Proposition om denne Gjenstand kan forventes næste Storthing forelagt. afStorthingetxndfwrdigehder-imidkcrtideiblev sanctioneret.cStorthings-Forhandlingerluni4ss og Departements - Tidenden for 1833 Pag. 554). Da en Forandning i den bestaaende Lovgivning angaaende denne Gjenstand, idetmindste med Hensyn til Jordafgiftens Bestemmekse i Stavanger Amt, er paatrængende nødvendig, er Kirke-Departementet betænkt paa at bevirke næste Storthing forelagt en fornyet Kongl. Proposition herom. 2) Angaaende Geistlighedens Indtægter. Assessor Holst, Borgermester Ottesen og Biskop Sigwardt, nedsat for at gjennemgaae et af Stiftsprovst Oftedahl udarbeidet Udkast til en Lov om Fattigvæsenet i Forbindelse med de oyer samme afgivne Betænkninger. Commissionens Arbeide og det af den fremsatte Lovforslag blev i Aaret 1832 ved Trykken offentliggjort og paanye omsendt til vedkommende Authoriteters Betænkning, hvilke nu af Commissionen – hvori Stiftsprovst Munch er indtraadt istedetfor Biskop Sigvardt – atter ere tagne under Overveielse, og saaledes kan man formodentlig vente Sagen forelagt næste Storthing. Om Hensigtsmæssigheden af, og Omkostningerne ved et saadant Institut blev Regjeringen under 21de Mai 1833 af Storthinget anmodet om at lade anstille de fornødne Undersøgelser (Storthings Forhandlingerne, Mai Pag. 66). En Commission, bestaaende af Professor Keyscr, Oberstlieutenant Kjerulf, Capitain Foss, Lector Boeck og Apotheker Møoller, blev tilfølge denne Anmodning nedsat, og Resultatet af dens Undersøgelser kan forventes næste Storthing meddeelt. 5) Ulricæ Leonoræ Kirke iLondon. Ved Lov af 20de Juli 1824 blev bestemt, at den Norske Statscasse aarlig skulde udrede et Bidrag af L. St. 100 til ovenmeldte Svenske Kirke i London. den Norske Regjering skulde anmodes om at erhverve og meddele næste Storthing Oplysning, om og hvorvidt ovenmeldte Kirke, efterat den citerede Lov udkom, er benyttet af Norske, og hvorvidt der af Kirken er meddeelt Norske Understøttelse. De attraaede Oplysninger ere erhvervede, og ville saaledes blive næste Storthing meddeelte. Angaaende denne Gjenstand bleve flere Forslag paa sidste Storthing fremsatte, og Samme besluttede, at den attraaede Ophævelse af F 33 i bemeldte Reglement ved Lov skulde bestemmes. DenneStorthings Beslutning nød imidlertid ikke Sanction, (See Kirke- Departementets Indstilling herom i Departements- Tidenden for 1833 Pag. 609 sgv.), hvorimod efter Forslag fra Kirke-Departementet en Commission, bestaaende af Professorerne Thulstrup og Holst, samt constitueret Professor, Lector Motzfeldt, blev nedsat for at tage Medicinal-Lovgivningen i det Hele under Revision. Om denne Commission saa tidlig vil tilendebringe dens Forhandlinger, at nogen Proposition, grundet paa sammes Resultater, vil blive næste Storthing forelagt, er endnu uafgjørt. det dem indløse for 2030 Spd., afgives til Universitetet – forventes næste Storthing forelagt. Over dette særdeles mærkelige Fund er en af Professor C. Holmboe fokrfattet Beskrivelse ved Trykken bekjendtgjort. .·. Herom blev paa sidste Storthing tvende Lovforslag, sigtende til at ophæve Nødvendigheden af Sorenskriverens Deeltagelse i disse Forretninger, fremsatte; hvilke efterat være behandlede af Justits-Committeen (Storthings Forhandlingerne Marts Pag. 432) foranledigede en Lovbeslutning fra Storthinget (Storthings-Forhandlingerne Juni Pag. 845), der imidlertid ikke nød Kongelig Sanction (See Justits- Departementets Indstilling herom, Departementstidenden for 1833 Pag. 649 sgqv.) Justits-Departementet har senereindhentet Erklæringer og Oplysninger, om og hvorvidt nogen Nedsættelse i den for dette Slags Forretninger regulerede Betaling kunde være at bringe i Forslag. tilsigtede-atdevirkeOphævelsenafAmtmoendenesFow slagsret ved Besættelsen af Forligelsescommissair- Bestillingerne. (Storthings Forhandlingerne April 488). Den af Storthinget herom udfærdigede Lovbeslutning blev ikke sanctioneret. See Justits- Departementets Indstilling herom i Departements-Tidenden for 1833 Pag. 681). Saavel Regjeringen som enkelte Medlemmer af Odelsthinget havde paa sidste Storthing fremsat Forslag til Forandringer i bemeldte Lov. Sagen kom ikke til endelig Afgjørelse paa sidste Odelsthing. (See Storthings Forhandlingerne August 2 Pag. 652). Angaaende denne Gjenstand turde saaledes en fornyet Kongelig Proposition være at forvente. Det af Lovcommissionen udarbeidede Forslag til en almindelig Lov om Forbrydelser blev sidste Storthing fra Regjeringen meddeelt, dog ikke som nogen Kongelig Proposition. See Storthings Forhandlingerne August No.1 Pag 519). Storthingets Beslutning i Anledning af denne Sag gik ud paa, at Lovcommissionen skulde udarbeide Motiver til dens Lovarbeide, samt at begge Dele skulde besørges oversatte i det tydske eller franske Sprog, og tilstilles de meest læste udenlandske juridiske Tidsskrifter til Afbenyttelse og.Bedømmelse. ere senere opfyldte, og Sagen vil atter blive Gjenstand for det kommende Storthings Overveielser. 5) Rigets Fængsler. I Anledning af en paatænkt almindelig Lov om Rigets Straf- og Varetægtsfængsler, har Justits- Departementet indhentet Erklæringer og Oplysninger fra vedkommende Autoriteter saavelsom fra Lovceommissionen. En Kongelig Proposition om denne Gjenstand turde saaledes være af forvente. At disse Omkostningers Udredelse burde overtages af den almindelige Statscasse, er en Mening, der allerede i længere Tid har været erkjendt saavel af vedkommende Regjerings-Departement, som af Almeenheden. Allerede i Januar Maaned 1830 indgik Justits-Departementet med Indstilling om, at en Proposition til en Lov om denne Gjenstand maatte blive det da forestaaende Storthing meddeelt. Denne Indstilling, der af Regjeringen tiltraadtes, nød imidlertid ikke dengang Hs. Majestæts Bifald; idet Høistsamme vel erkjendte Rigtigheden af det Princip, hvorpaa Forslaget var bygget, men derhos ansaae det betænkeligt under daværende Omstændigheder at foranledige en Forandring, der vilde have en Forhøielse i de directe Skatter til Følge. særdeles blomstrende, er formodentlig nu enhver Betænkelighed hævet, der tilforn har lagt Hindringer i Veien for denne gavniige Forandrings Iværksættelse. Et ikke ubetydeligt Antal Forslag sigtende til at bevirke Forandringer i Loven om Veivæsenet af 28de Juli 1824, bleve paa sidste Thing fremsatte, og disse bleve, ifølge Odelsthingets Beslutning af 23de August 1833, samtlige oversendte til Regjeringen med Anmodning om at indhente alle fornødne Oplysninger, og i fornødent Fald meddele næste Storthing en Kongelig Proposition i Anledning af samme. Ligesom Justits-Departementet allerede tidligere havde paatænkt at foranledige en Revision af formeldte Lov, saaledes har det ogsaa senere indhentet Vedkommendes Erklæringer i Anledning af bemelte Forslag, og en Kongelig Proposition om denne Gjenstand er saaledes at forvente. 6) Civile og militaire Embedsgaarde. Paa det i 1830 forsamlede Storthing blev en Kongelig Proposition til en Lov angaaende. denne Gjenstand fremsat, uden at komme under Behandling. Tilfældige Omstændigheder foranledigede, at denne Proposition ikke paa sidste Storthing blev fornyet, hvorimod det er at formode, at den paa forestaaende Thing atter. vil blive fremsat. Ogsaa herom fremsattes et Kongeligt Lovforslag paa Storthinget i 1830, hvor det ikke kom under Behandling. Forslaget blev ikke gjentaget paa sidste Stdrthing, men da en Revision af de gjældende Bestemmelser om denne vigtige Gjenstand maa ansees paatrængeude nødvendig, er der al Grund til at formode, at Sagen atter vil blive fremsat til Behandling paa næste Storthing. Et af Professor Hjelm forfattet Udkast til en Lov om dennø Gjenstand er under Pressen, og kan saaledes forventes næste Storthing meddeelt. G) Sager, vedkommende Rigets unionelle eller udenrigske Forhold. Repræsentanten Hjelm har paa de tvende sidst afholdte Storthing fremsat Forslag om denne Gjenstand, hvilke imidlertid ikke bleve behandlede. Da den Kongelige Norske Regjering senere angaaende Sagen er indgaaet til Hs. vil blive et Emne for næste Storthings Overveielser. (Cfr. Departements - Tidenden for indeværende Aar No. 11)3. Det angaaende denne Sag paa sidste Storthing Passerede findes i Forhandlingerne for Marts Pag. 210, April 9, og Juli 16-718. Efter Hs. Majestæts Befaling er Grændserydningen i forrige Aar foretaget, og Beretning herom kan saaledes ventes næste Storthing meddeelt *). mede Magter indgaaede Tractater. Samtlige disse Tractater findes specificerede i sidste Constitutions - Committees Indstilling i Storthings Forhandlingerne for August 1 Pag. 113, og deres Behandling blev ved Storthings-Beslutning af 27de August 1833 overladt til næstkommende Storthing. Begge disse med Rusland afsluttede Conventioner skulle paa Grund af den citerede Grundlovs g forelægges næste Storthing. hvilke findes ommeldte under No. 12 og 21 blandt Sager, vedkommende Finants-Handels og Toldvæsenet. 2) Et fast Pensions-Regulativ. Ved at meddele Udfaldet af Pensionslisternes Revision henledede Storthinget, ifølge Beslutning, fattet den 13de Mai, den Kongelige Norske Regjerings Opmærksomhed paa det Ønskelige i, at et fast Pensions-Regulativ for afgaaede Embedsmænd, og hvis det findes fornødent og hensigtsmæssigt, ogsaa for deres Enker og Børn, havdes, samt som Følge deraf, at det maatte tages under nærmere Overveielse, hvorvidt et saadant Regulativ kunde blive at udarbeide og forelægge næste Storthing som Lovforslag eller paa anden grundlovmæssig Maade. Opfyldelsen af dette Storthingets Ønske er ved Foranstaltninger fra Finants-Departementet forberedet. Ved alle senere Storthing ere Forslag blevne fremsatte, om at bemeldte Resolutioner m. v. maatte underkastes en speciel Revision. Om hvorledes disse Forslag skulle behandles afgav sidste Storthings Constitutions-Committee en foreløbig Indstilling, der findes i de trykte Forhandlinger for Marts Pag. 181. Sagen blev forøvrigt ikke videre behandlet; men vil formodentlig paa næste Storthing atter bringes paa Bane. Betænkning fra den Commission, der ifølge Kongelig Befaling har været nedsat for at afgive dJInundgstilling angaaende Geistlighedens Indtægter. Overveielse og afgive Betænkning og Forslag angaaende hvad der i de indkomne Betænkninger fra Geistligheden er andraget, betræffende en fast Bestemmelse af det i Lovens 2-12-1 omhandlede Høitidsoffer. Efterat denne naadigste Befaling var os tilhændekommen ved det Kongelige Departements Skrivelse af 20de September næstefter, med hvilken de omhandlede Betænkninger og Forslag ligeledes bleve os tilstillede, traadte vi sammen for at paabegynde det os overdragne Hverv. Kort dergsfter indtraf imidlertid særdeles Omstændigheder døt forsinkede Arbeidet, og om hvilke det Kongelige ruts under 3die Mai sidstleden er meddeelt tjenstskyldigst Underretning, og da disse Omstændigheder, forsaavidt de bestode i, at i Særdeleshed den ene af Commissionens Medlemmer boede langt fra Commissionsstedet, fremdeles vedvare, saa har dette, i. Forbindelse med de os iøvrigt paaliggende Embedsforretninger, foranlediget, at vi senere ere komne til et endeligt Resultat, end vi havde ønsket, og end vi maaskee ellers, uagtet de os forelagte Spørgsmaals tvivlsodenme Beskaffenhed, kunde have været istand til. At Tidsomstændighederne i en Række af Aar have havt en ufordeelagtig Indflydelse paa Geistlighedens Indtægter, og at det, hvad en stor Deel af ' magtpaaliggende at komme dem til Hjælp, ved i denne Henseende gjennem Lovgivningen at sikkre dem en til deres Kalds Vigtighed svarende udvortes Stilling, kan vel ikke være Tvivl underkastet. sætte Geistligheden paa fast Gage, og det kan ikke nægtes, at de talende Grunde, hvilke man endog nyligen har seet udførligen udviklede i et i Udlandet udkommet, men tildeels til den norske Geistlighed stilet, Skrivt, ere af megen Vigtighed. Men, skjøndt Commissionen ikke har været uopmærksom herpaa, vilde den dog idet mindste for Tiden, ansee det betæukeligt at tilraade en saa indgribende Forandring. Paa de Opgaver over de forskjellige Præstekalds aarlige Indtægter, som man enten allerede maatte være eller kunde komme i Besiddelse af, kan neppe bygges nogen sikker Regning, hvorefter Størrelsen af de faste Gager kun de bestemmes; saa meget mindre, som den større eller mindre Yndest, hvori Præsten staaer hos sin Menighed, kan efter de nu gjældende Forskrifter have en betydelig Indflydelse paa det samme Kalds Indtægter til forfkjellige Tider, eller for forskjellige efter hinanden følgende Præster. Men, om man end vilde ansee denne Vanskelighed for mindre betydelig, eller maaskee endog finde ded rigtigt at fastsætte Gagerne uden afgjørende Hensyn til, hvad Indtægterne efter de nysnævnte Forskrivter for Tiden ere eller i Fremtiden kunde ventes at blive, saa vilde dog den til Gagernes Bestridelse nødvendige Sum saaledes forøge de øvrige Skatters eller Afgifters Beløb, at det, som hidtil ikke ansaaes synderligen trykkende, fordi det udrededes godvilligen og mere efter Enhvers Formue, som maatte behøve Præstens Tjeneste, vilde betragtes som en Byrde, og især naar Tvangsmidler maatte anvendes til dets Inddrivelse, vække Uvillie. bestrides af de vedkommende Communer selv, maatte de Enkelte Bidrag» vel enten bestemmes efter en Maalestok (f. Er. paa Landet: Matrikulskylden) hvorefter det ofte blev let for de mere, og trykkende for de mindre Formuende, eller ogsaa ved Ligning paa Formue og Næring, som, hvor omhyggelig den end udføres, dog ofte er Misligheder underkastet. Men, uden at see hen til disse Vanskeligheder, vilde dog fast Gagering udslette mange af de Berøringspuncter, hvorved Præst og Menighed sammenknyttes til gjensidig Kjærlighed; ligesom Menigheden derved vilde finde mindre Anledning til at paaskjønne den duelige og retskafne Lærer, og denne, som Følge deraf, savne en gavnlig Opmuntring til, og en sod Belønning for Flid og Troskab. De sidstnævnte Hensyn ere formeentligen saa meget mere vigtige, som ingen Embedsmand kan mindre controleres af sine Foresatte end Præsten, og det altsaa maa ansees gavnligt at bibeholde den Spore for ham til samvittighedsfuld Opfyldelse af sine Kaldspligter, som indeholdes i, at Menighedens rigeligere eller knappere Ydelser kunne lempes efter, hvad han efter sit Forhold maatte have fortjent. Det vilde udentvivl være urigtigt, i nærværende Betænkning, at indlade sig i en nøiere Udvikling, end skeet er, af de Grunde eller Modgrunde, man i den anførte Henseende har paaberaabt sig, da den Kongelige Befaling dog ikke give Commissionen Adgang til desangaaende at meddele noget Forslag. Spørgsmaal, førend vi til Opfyldelse af høistbemeldte Befaling gaae over til at yttre vore Tanker om, hvorvidt almindelige eller specielle Regulativer for Betalingen af Geistlighedens accidentclle Forretninger for Tiden maatte ansees tilraadelige eller ikke. Hvad nu deslige regulative Bestemmelser angaaer, da anbefale de sig vel ved første Øiekast derved, at det i Almindelighed maa betragtes som et Gode, og endog synes mest overeensstemmende med vor Statsforfatnings Charakteer, at der i alle Forhold hersker saa megen Bestemthed som muligt. Ogsaa vilde det derved for en stor Deel undgaaes, at enten den Ydende udsættes for overdrevne Fordringer af en unøisom Præst, eller at paa den anden Side den Præst, som ikke kan begqvemme sig til at underhandle om sit Tilkommende, kommer til at lide, naar hans Betaling skal bestemmes af en uskjønsom og egennyttig Yder. Men, ligesom disse Uleiligheder forhaabentligen kun ville indtræffe undtagelsesviis, og aldeles ikke vise sig der, hvor Præst og Menighed staae i det rette kjærlige Forhold til hinanden, saaledes er det i alt Fald en betydelig Indvending mod Indførelsen af de ovenmeldte Regulativer, at de Betalinger, der ved samme skulle bestemmes, maatte rette sig ikke alene efter Forretningernes Vigtighed og den dermed forbundne Uleilighed, men tillige efter de Betalendes Evne, hvis virkelige Tilstand beroer paa saamange Omstændigheder, der ikke lade sig bringe under almindelige Regler, og hvorom desuden, i Tilfælde af Tvist, de behørige Oplysninger ikke uden Vanskelighed kunne tilveibringes. idetmindste i en langt mindre Grad, om civile Embedsmænds Forretninger, og der lader sig altsaa ikke derfra, at bestemte Betalinger for disse ere fundne iværksættelige, slutte, at det Samme maa være Tilfældet med hine. Seer man hen til Norges vide Udstrækning og forskjellige naturlige Beskaffenhed, til Indvaanernes forskjellige Næringsveie, til deres Anledning til Erhverv, deres Tarvelighed eller Lurus; betragter man fremdeles den ved hine Omstændigheder foranledigede forskjellige Pengeomsætning, saavelsom den større eller mindre Formue der finder Sted i det ene District fremfor det i andet; sætter man endelig i Forbindelse hermed den Forskjellighed, hvormed ministerielle Forretninger for Tiden betales, endog i Nabokald, og fremfor Alt de større eller. mindre faste Indtægter af Tiende, Landskyld o. s. v. i det ene end i det andet Kald, saa vil det formeentligen indsees, at det ved et almindeligt Regulativ ikke vilde kunne undgaaes, at enten den Ene eller den Anden blev forurettet. lempet efter Tiderne, endnu kunne gjælde. Var det 19de Aarhundrede Geistligheden saa gunstigt som det 17de, da hiin Lov udkom, og var isærdeleshed Geistligheden endnu i fuld Besiddelse af de den da tillagte ikke ubetydelige faste Indtægter, hvorved Bestemmelserne for de accidentelle Betalinger, især paa Tider, da man desuden efter Bibelens Bogstav deelte allehaande Godt med Læreren, mere vare at ansee som en Bisag, vilde der maaskee kun være liden Grund til Klage. De i Loven bestemte Pengeydelser behøvede maaskee da blot at forhøies overeensstemmende med vore Tiders Pengeværdie, for at den hele Sag kunde til Alles Tilfredshed vorde afgjørt. passe for de førstnævnte Districter, indrettes saa lavt, at det aabenbart vikde forringe istedetfor at forbedre Præsternes Indkomster i de sidste, eller det maatte omvendt, saafremt man vilde lempe det efter de sidstnævnte Districter, bliver aldeles trykkende for Valders og Østerdalen. Skulde derfor Kaldenes Værd i Henseende til deres Indbringende ikke formeget forrykkes eller forandres, de Hensyn, som bør tages baade til de faste Indtægter, hvorefter de accidentelle saameget rette sig, og til Næringsveie, Levemaade og herskende Tone m. m., ikke tabes af Sigte, og det Passende baade for Præst og Menighed opnaaes, saa maatte der fastsattes et Regulativ for hvert Præstegjæld, og saafremt et enkelt dertil hørende Sogn er meget forskjelligt fra de øvrige, især i Henseende til Formue og Næringsvei– hvilket i udstrakte Præstegjæld let kan indtræffe–, da ogsaa særskildt for et saadant Sogn. -Jmidlertidvildeendogdesligeßegnlativerandførelse møde en stor Deel af de Betænkeligheder, som vi have tilladt os i det Foregaaende at anføre. Ogsaa kan det befrygtes, at det Hensyn, som rimeligviis maatte tages til den hidindtil sædvanlige Betaling for hver ministeriel Forretning, vilde have den Følge, at i en Menighed, hvor disse Forretninger i Almindelighed betaltes godt, uden at nogen Misfornøielse fandt Sted, saalænge Betalingen skede frivilligen, Mange vilde blive utilfredse, naar deres hidtil udviste Godhed skulde paadrage dem Lovens Tvang; ja tildeels slet, vilde, forsaavidt heraf tages Anledning til ogsaa for Fremtiden at bestemme en ringere Betaling end den, der for andre Menigheder fandtes passende, nære hos Menighederne Uskjønsomhed mod deres Præst. Endelig fortjener det vist nok ogsaa at komme i Betragtning, at, da et Regulativ vel maatte være indrettet efter, hvad der i nogenlunde gode Tider kunde ansees som billig Betaling, vilde det, om det end i saa Henseende nok saa nøie kunde lempes, ikke være passende paa Tider, i hvilke særdeles Omstændigheder have havt en skadelig Indflydelse paa de Ydendes Evne til at betale, og dog bør Præsterne, efter det Forhold, hvori de staae til deres Menigheder, ikke vente eller fordre at være aldeles fritagne for at føle de Tidernes Tryk, som ramme deres Sognemænd. Som en Omstændighed, der ved Spørgsmaalet om lovbestemte Pengebetalinger for ministerielle Forretninger ikke bør tabes af Sigte, tillader man sig ogsaa at gjøre opmærksom paa, hvad der af endeel Præster er bemærket, at Betalingen i enkelte fra Byerne afsidesliggende Egne, hvor Pengeomsætningen kun er liden, for Tiden som oftest erlægges med Naturalproducter, hvorved baade Ydere og Modtagere finde sig bedst tjente. Men, endskjønt Commissionen saaledes ligesaa lidet tør tilraade noget specielt som et almindeligt Regulativ, anseer den det dog nødvendigt, at der gjøres Noget for at sikkre Geistligheden mod Mangel paa anstændigt Udkomme og isærdeleshed at sætte Grændse for en yderligere Forringelse af dens Kaar. og det erfares ogsaa af de os tilsendte Betænkninger, ikke alene, at. endeel af de Geistlige, der have foreslaaet Regulativer for de accidentelle Forretninger, have anseet deslige Bestemmelser for Offeret endnu ønskeligere, men tillige, at disse.endog attraaes af dem, som iøvrigt have erklæret sig- mod nogetsomhelst Regulativ. Vel kunde det synes, som de Grunde, der tale imod de oven omhandlede Regulativer, ogsaa kunne anvendes med Hensyn til Offeret. Isærdeleshed maa det indrømmes, at man her ligesaalidt som iøvrigt vil see sig istand til at sætte hver Enkelts Ydelse i et nøiagtigt Forhold til hans Evn. Men, ligesom de Uforholdsmæssigheder, der saaledes in conoreto kunde opstaae, dog altid ere mindre indgribende, naar de alene angaae en enkelt Art af Ydelse; saaledes kunne de i al Fald ikke komme i nogen afgjørende Betragtning, naar Offeret bestemmes saa lavt, at ikke Nogen letteligen kan have Grund til at beklage sig over, at der efter hans Stilling affordres ham Formeget. Det er desuden en almindelig Klage, at Høitidsofferet allevegne er aftaget og paa mange Steder endog ganske ophørt, og dog er dets nøiagtige Erlæggelse saameget vigtigere, som Kirkens Betjente, der ellers i Almindelighed erholde deres Indkomster i smaae Portioner, derved have Anledning til paa een Gang at modtage en større og nogenlunde klækkelig Sum. Der er saaledes en særdeles Opfordring for Lovgivningen til i denne Henseende ikke at være aldeles uvirksom. saaledes at det overlades til Enhver at give det Mere, hvortil han maatte see sig istand – har man antaget at have truffet et nogenlunde rigtigt Forhold, idet man har fastsat en residerende Capellans eller ordineret Catechets Offer til i det mindste det Halve, og en Klokkers eller Kirkesangers, for hvilke Betjentes Vekommendeogsaa en Forskrift vil være fornøden til idetmindste en Fjerdepart af hvad der bestemmes for Sognepræsten. Med Hensyn til personelle Capellaners Offer har man derimod troet at burde lade det forblive som hidindtil. Hvad dernæst Størrelsen af Offeret til Sognepræsten angaaer, da har man anseet det nødvendigt at henføre de Ydende til forskjellige Classer efter deres forskjellige Stilling og den deraf formodede Evne til at yde Mere eller Mindre. Da man imidlertid herved alene kunde gaae ud fra, hvad der maatte ansees som Ordinarium, og derhos maatte vogte sig for at benytte saadanne Maalestokke, hvis Anvendelse i de enkelte Tilfælde kunde foranledige skadelige Tvivl og Tvistigheder, maatte der nødvendigen blive endeel Offerpligtige tilbage, der ikke saaledes lade sig classificere og følgelig blot. kunde indbefattes under en almindelig Forskrift. Ligeledes vilde man undgaae alt formange Classer, i Betragtning af, at de Misforhold, som specielle Omstændigheder kunde medføre, dog ikke aldeles kunde forebygges. Dette Sidste har ogsaa været Grunden til, at man kun har antaget tre Classer af Embedsmænd. at staae i et for lavt end i et for høit Forhold til de vedkommende Ydendes Evne, forhaabentlig erkjendes at være fulgt saaledes, at den Hensigt, ikke at udsætte sig for nogen grundet Klage fra Ydernes Side, derved virkelig kan ventes opnaaet. Hvad Commissionen i de nysanførte Henseender har fundet at være det Hensigtsmæssigste, vil erfares af det nedenstaaende Forslag til en Lov. Imidlertid har den dog troet til nærmere Oplysning, at burde anmærke Følgende: Som en af de Maalestokke, der maatte lægges til Grund for Offerets Minimum, har man troet at burde betragte Værdien af de. Eiendomme i Landdistricterne, hvoraf Nogen maatte være i Besiddelse og Brug; men, hvorledes i saa Henseende almindelig passende Forskrifter kunde gives, fandt man ikke lidet tvivlsomt. Commissionen tænkte først at benytte den bekjendte Inddeling i hele og halve Gaarde samt Ødegaarde. Imidlertid indsaae man snart, at denne Inddeling baade i sig selv er misledende, da der ikke sjelden gives Eiendomme, der, uagtet de have en af de tvende sidste Benævnelser, dog ansees ligesaa gode og fordeelagtige som adskillige saakaldte hele Gaarde, og at den derhos saa meget mindre lod sig anvende, som den ikke er brugelig i alle Egne af Landet. forholdsmæssigen fordeelt. Disse Vanskeligheder har Commissionen søgt at undgaae ved at bekjene sig af den nye Matriculskyld, og har troet, at dette saameget mindre kunde ansees upassende, som den allerede tildeels er anvendt ide senere Skattelove, ligesom derved ogsaa den Fordeel opnaages, at de Forskrifter, som i saa Maade foreslaaes, tillige kunne blive gjældende for adskillige Eiendomme i Landdistricterne, som ikke ere den ældre Matriculering undergivne. Vel indtræffer herved den Omstændighed, at de ommeldte Forskrifter, forsaavidt Finmarkens Amt angaaer, alene komme til at omfatte Senjens og Tromsøe Fogderie; men man har ogsaa, med Hensyn til Beskaffenheden af den øvrige Deel af bemeldte Amt, fundet det rigtigt, at det sammesteds indtil videre forbliver ved de hidindtil fastsatte Regler (Cfr. Frd. 20de August 1718, S 48 og 5te September 1181T, gs 10-11). Hvorvidt en lignende Undtagelse fra den tilsigtede Lovs Bestemmelser maaskee tillige maatte være tilraadelig for Nordlandene, har Commissionen været i nogen Tvivl om. Idetmindste har den Grund til at formode, at de for Øst- og Vestfinmarkens Fogderier foreskrevne Regler ogsaa have været fulgte i en Deel af Nordlandene. Da man imidlertid ingen bestemt Kundskab har herom, og Lovgivningen, saavidt Commissionen bekjendt, ingen Hjemmel indeholder for den ommeldte Praris, saa har man anseet det rettest, ikke at udstrække Undtagelsen videre end skeet er. enhver særskildt Eiendom, hvoraf de maatte være i Besiddelse, at dette Offer bør udredes til de Præster eller andre Offerberettigede, i hvis Bestillingkreds de respective Eiendomme ere beliggende, og at det i Henseende til samme ingen Indflydelse bør have, om der end tillige af andre Grunde maatte paaligge en saadan Bruger Forpligtelse til at offre. Vel maa det udentvivl gjælde som Regel, deels at Offer alene skal svares til Kirkebekjenterne i det Sogn, hvortil den Offerpligtige for sin Person henhører, og deels at den, der kan henføres til forskjellige af de antagne Classer, kun har at crlægge Offer efter en af disse, nemlig den, der er, den fordeelaftigste. for Modtageren. Men man har anseet ovennævnte- Undtagelser fra denne Regel nødvendige, naar ikke den tilfældige Omstændighed, at en Eiendom bruges af denne eller hiin, skal have en altfor betydelig Indflydelse til Forringelse af det Offer, hvortil de vedkommende Kirkebetjente ellers vilde været berettigede. Disse Undtagelser have desuden Analogie for sig, deels i den Maade, hvorpaa, saavidt Commissionen bekjendt, den i norske Lov 2-12 foreskrevne Offerskjeppe der, hvor den er i Brug, ydes, og deels i Loven af 14de Juni 1816, angaaende Geistlighedens Indkomster, F4, som i Lighed med, hvad allerede specielt var foreskrevet i aabent Brev af 22de November 1690 og i Cancelieskrivelserne af 6te August 1791 og 30te Juni 1792, tillægger Sognepræsten o. s. v. i det Præstegjeld, hvor et Jordebrug ligger, en vis Præstation af de Kjøbstedindvaanere, der maatte bruge samme. -CommissionentilladersigiForbindelsemeddet Anførte at tilføie, at det, naar Præsterne ved Lov sikkres et nogenlunde anstændigt Offer af enhver, der bruger Jord, ansees rigtigst, at den i norske Lovs 2- 12-8 foreskrevne Offerskjeppe afskaffes. Fremtiden forebygges. Dette er den eneste Maade hvorpaa Commissionen har troet at kunne afbenytte den Samme tilligemed de i den Anledning afgivne Betænkninger ved det Kongelige Departements Skrivelse af 16de Januar 1833 oversendte Forestilling fra Ringeriges og Hallingdalens Provsties Præster angaaende Forandring af gg 2 og 3 i den ovenciterede Lov af 11de Juni 1816. Naar disse Præstationer afskaffes, kan det formeentligen saa meget mindre befrygtes, at det for Landdistricrerne bestemte Minimum af Offer vil ansees for høit ansat. Da det ikke er Hensigten at gjøre nogen Forandring ide hidindtil gjældende Bestemmelser, forsaavidt det Spørgsmaal angaaer, hvilke Personer der i Almindelighed ere at ansee som offerpligtige, har man fundet det rettest, i nedenstaaende Forslags g 1 blot at henholde sig til den i 2-12 indeholdte almindelige Regel, uden at indlade sig i nogen directe Forklaring af denne Artikels Udtryk: «Alle, som med Alterens Sacramente bekjenes». Da imidlertid deslige Udtryk dog kunne give Anledning til en Tvistighed, som det vil være ønskeligt at kunne forebygge, har man fundet det passende, i s 2, hvor de Personer omtales, som ikke have kunnet henføres til de i den foregaaede s omhandlede Classer, at antyde den Forudsætning, at Forpligtelse til at offre for Tiden maa antages i Almindelighed at paaligge Enhver, som er confirmeret. Vedkommende fastsatte Offer, tillige fyldestgjøre deres Hustruers eller i Fællig med dem levende Børns Offerpligt. Imidlertid har man anseet det som en Følge af Ford. af 9de August 1154,8 3, hvorefter en Gaardmands Søn eller Datter, som, efter at have fyldt det 18de Aar, ere hjemme hos Forældrene, skulle ansees som Tjenestefolk, at de ogsaa i denne Egenskab bør give særskilt Offer. Hvad Maaden at oppebære Offeret paa angaaer, da have vel Adskillige paaberaabt sig det formentlig Stødende i, at det modtages i Kirken, og isærdeleshed, at Præsten modtager den Deel deraf, som tilkommer ham, staaende for Alteret. Commissionen har imidertid ikke i det, som desangaaende er sagt, kunnet finde tilstrækkelig Grund til at foreslaae denne ældgamle og derved idetmindste i en vis Henseende ærværdige Skik afskaffet. Den vigtigste Tvivl, som herved er opstaaet hos Commissionen, reiser sig af den Betragtning, at det, forsaavidt Offeret erlægges paa den ommeldte Maade, kan være vanskeligt for de Offrende at bevise, at de virkelig have offret, og at det dog, naar Restancerne skulle kunne inddrives ved Udpantning – hvilket, naar de iøvrigt foreslagne Bestemmelser skulle have Noget at betyde, vel vil være nødvendigt – maa være vigtigt for de Vedkommende at kunne føre saadant Beviis, da de i modsat Fald ere udsatte for vilkaarlig Behandling af de Offerberettigede. Denne Betragtning, der udentvivl indeholder Grunden til, at de angaaende residerende Capellaners Offer. tober 1800, 10de April 1801 og 15de Februar 1811 have villet, at Offeret skal oppebæres udenfor Kirken o. s. v., har man imidlertid ikke anseet afgjørende. Naar det bestemmes, at det Offer, som ikke overleveres den Offerberettigede selv i hans Hjem, skal lægges i lukkede Sedler, der angive den Offrendes Navn og Offerets Størrelse, eller at det i alt Fald, forsaavidt det fremkommer undereet for Flere– hvilket, hvad visse Classer af Offerpligtige, f. Ex. Militairet, angaaer, stundom ifølge speciel Foranstaltning finder Sted – skal ledsages af en Opgave over dets Beløb for hver. Enkelt, saa kan den Offerberettigede ikke letteligen blive uvidende om, af hvem eller hvormeget der er offret, og, naar det derhos gjøres til Pligt for Modtageren, snarest muligt at afskrive det i et til den Ende for ethvert Aar indrettet Mandtal over de Offerpligtige, vil det saa meget mindre kunne indtræffe, at nogen urigtigen bliver anført til Restance. At Kirkebekjenterne, især de af disse, som ere af Kongen beskikkede Embedsmænd, skulle imod deres bedre Vidende ansætte Nogen til Restance – en Fremgangsmaade ljvorved de i alt Fald for Fremtiden vilde skade sig selv – kan ikke formodes, og uden bedre Vidende kan det ikke ret vel finde Sted, naar de anførte Bestemmelser iagttages. Mandtallet, hvilket han da siden, saafremt Spørgsmaal derom opstaaer, maa kunne fordre fremlagt til Sagens Oplysning. Ligesom Commissionen allerede i det Foregaaende har foreslaaet til Ophævelse nogle af de ved den hidtil gjældende Lovgivning bestemte Ydelser, saaledes formener man fremdeles, at det ved denne Leilighed vil være passende ogsaa forsaavidt at afskaffe de saakaldte Tegnepenge eller Indskrivningspenge til Communion, at Klokkere eller Kirkesangere erklæres uberettigede til at kræve samme. Saa hensigtsmæssige man end har anseet de foreslagne Bestemmelser at være, vilde det dog uære urigtigt at paatvinge de allerede ansatte Præster eller Kirkebetjente samme, medens de vedblive i deres nærværende Bestilling, uagtet de maaskee maatte finde sig bedre tjente med de for Tiden gjeldende Regler. Iøvrigt har man derimod troet, at den tilsigtede Lov burde træde i Kraft fra dens Kundgjørelse, og alle ældre derfra afvigende almindelige og specielle Forskrivter angaaende Høitidsofferet være ophævede, og selv med Hensyn til de allerede ansatte Præster eller Kirkebekjente har man fundet det nødvendigt, at det dem overladte Valg indskrænkes til en vis Tid. Efter det saaledes Anførte tillader man sig, ved samtlige Documenters Tilbagesendelse, at fremsætte følgende Forslag til en Lov, angaaende det Præster og andre geistlige Betjente tilkommende Høitidsoffer. følgende, som det ringeste Beløb, som nogen af efterskreve Personer i saa Henseende har at erlægge til vedkommende Sognepræst ved enhver af bemeldte Høitider: JR En Embedsmand, hvis Embedsindkomgster, elleren Pensionist eller Vartpenge Nydende, hvis Pension eller Vartpenge udgjøre 1500 Spd. eller derover, samt Enhver, der driver . Groshandel ....... 2 Spd 2) komster, eller en Pensionist eller Vartpenge Nydende, hvis Pension eller - Vartpenge udgjøre 800 Spd., men under 1500 Spd., Enhver der driver Kjøbmandshandel saavelsom en Mægler eller en Apotheker .. 6) Enhver, der bruger en Eiendom paa . Landet, som efter den nye Matriculering er ansat til en Skyld: 9) Af Huusmandsfolk paa Landet uden Jord, Inderster eller Strandsiddere: desperson, til 4 Skilling. -·Vedatesrlæggederforenhverafdeislonk meldte Classer af Offerpligtige fastsatte Offer, fyldestgjør en gift Mand tillige sin Hustrues, og en Fader eller Moder ligeledes sine i Fællig med ham eller hende levende Børns Offerpligt. Dog skal en Gaardmands Søn eller Datter, som, efterat have fyldt deres 18de Aar, i Medhold af Ford. af 9de August 1154, § 3, ere hjemme hos Forældrene, i Lighed med andre Tjenestefolk, give særskilt Offer. . Til en residerende Capellan eller ordineret Catechet erlægges ved enhver. af ovenmeldte Høitider idetmindste det Halve, og til en Klokker eller Kirkesanger idetmindste en Fjerdepart af, hvad ovenfor med Hensyn til Sognepræsten er fastsat, dog i intet Tilfælde mindre end 2 Skilling. Betræffende Offer til personelle Capellaner, forbliver det fremdeles som hidindtil. Ligesom Offeret i Almindelighed ydes til det Sogns Præster, Klokker eller Kirkesanger, til hvilket den Offerpligtige for sin Person henhører, saaledes er denne, forsaavidt han. maatte. kunne henregnes til forskjellige af de i gs 1 omhandlede Classer, i Reglen kun pligtig at erlægge Offer efter den Classe, som er den fordeelagtigste for Modtageren. Døg bør Enhver, som: bruger Eiendom paa Landet, erlægge det i. bemeldte g under No. Bestillingskreds de vedkommende Eiendomme ere beliggende, uden Hensyn til den Forpligtelse til at offre, der af andre Grunde maatte paaligge ham. . Ved de ovennævnte Bestemmelser skal det ikke være formeent at modtage det større Offer, som Nogen godvilligen maatte byde. Offeret, forsaavidt det ikke overleveres den Offerberettigede selv i dennes Hjem, bør, hvad enten det srembæres i Kirken eller paa anden Maade kommer ham tilhænde, lægges i lukkede Sedler,der angive denOffrendes Navnog Offerets Størrelse. Dogerdet,naarFleres Offer undereet fremsendes, tilstrækkeligt, at det ledsages af en Opgave over, hvad det for enhver Enkelt beløber sig til. Det paaligger derhos Modtageren, naar det paa førstmeldte Maade leveres ham i Huset, strar eller imodsat Fald dog snarest muligt, ak afskrive det i et til den Ende for hvert Aar indrettet Mandtal over de Offerpligtige. Forsaavidt Nogen ikke inden fire Uger efter det almindekige borgerlige Aars Udløb har erlagt det skyldige Offer for det hele afvigte Aar, er vedkommende Præst eller Kirkebekjent berettiget til at udfærdige Restanceliste til Inddrivelse af det Manglende ved Udpantning; dog bør saadan Liste, naar Udpantning skal kunne finde Sted, i det seneste tre Maaneder efter Aarets Slutning være afsendt til fornøden Foranstaltning. iøvrigt efter de for andre præstelige Rettigheders Inddrivelse gjældende Regler. Det«inorskeLostkkl2—7hjemledeHøstdage3- arbeide af dem, der ikke svare Tiende, saavelsom den i bemeldte Lovs 2- 12-8 forestkrevne Offerskjeppe skal for Fremtiden ophøre, og ligesom i Følge heraf sg 2 og 3 i Loven af 14de Juni 1816 angaaende Geistlighedens og Kikkebekjentes Indkomster, bortfalde, saaledes skal og den i sidstmeldte Lovs g 4 fastsatte delse være afskaffet. Endelig skulle Klokkere eller Kirkesangere ikke være berettigede til at fordre de saakaldte Tegnepenge eller Indskrivningspenge til Communion. Nærværende Lov skal ikke gjælde i ØOst- og Vest- Finmarkens Fogderier. Iøvrigt træder den i Kraft fra dens Kundgjørelse, saaledes at alle ældre derfra afvigende almindelige eller specielle Forskrifter angaaende Høitidsofferet, derved ophæves. Dog skal det være enhver allerede ansat Præst, Klokker eller Kirkesanger overladt at vælge, om han, saalænge han vedbliver i sin nærværende Bestilling, attraaer de hidindtil gjældende Regler eller dem, som i denne Lov ere foreskrevne, for sit Vedkommende anvendte, naar han inden 6 Maaneder underretter Menigheden om saadant Valg og derhos gjennem sine nærmeste Foresatte indberetter samme til sin geistlige Overøvrighed. Christiania, den 31te Mai 1835. Lange.Schmidt. C.Sørenssen. M.Sigwardt. A. Normann. sig selv ikke mangelfulde, seilagtigt anvendt. Blandt de Gjenstande, der ikke af Mangel paa hensigtsmæssige fundamentale Bestemmelser hidindtil ere blevne behandlede paa en Maade, der hverken svarer til Nationens Ønsker eller Rigets Forhold i Unionen, er det Norske Coffardieflags Brug og Anerkjendelse. Norge har, overeensstemmende med Grundlovens g 111, sit eget Coffardieflag. For enhver selvstændig Stat, men for en handlende i Særdeleshed, maa det være af høieste Vigtighed, at see sit Flag, dette Nationalselvstændighedens udvortes Særkjende, anerkjendt og respecteret paa alle Have og i alle Havne. Det har derfor allerede tidligt været en Gjenstand for Storthingets Opmærksomhed, at de Fordringer, Grundloven hjemler. Norge med Hensyn til dets Flag, ikke kunne ansees fyldestgjorte, saalænge det Norske Coffardieflag ikke respecteres af Barbareskerne. Flere Gange har dette Nationalanliggende ved foregaaende Storthing foranlediget Overveielser og Beslutninger, hvorom de i denne Anledning forhen indgivne underdanigste Adresser ogsaa vidne, uden at dog hidindtil noget ønskeligt Resultat er opnaaet. Efterat der med Hensyn til Norges Ret som selvstændigt Rige, var indført en s (UN i Grundloven saalydende «Norge har Ret til at have sit eget Coffardieflag. Dets Orlogsflag bliver et Unionsflag» fattede det første overordentlige Storthing nnder 23de November 1814 saadan Beslutning; «Det nuværende Norske Handelsflag skal indtil næste Storthing anderledes bestemmer, benyttes paa alle de Skibe, som erpederes paa de kortere Farvande, og som ikke behøve tyrkisk Søepas.. 1) At det naadigst maatte behage Hs. maatte meddeles næste Storthing. bruges paa alle øvrige Farvande. Overeensstemmende med den Kongelige Norske Regjerings Indstilling af 16de Februar 1815,. behagede det Hs. Kongelige Majestæt under 4de Marts næstefter naadigst at resolvere, at hvad Storthinget i bemeldte Adresse under No. 3 og 4 havde ansøgt om, naadigst maatte indvilges, og at Sagen forøvrigt skulde tilstilles Statsministeren for de udenlandske Anliggender, for at det Fornødne. kunde blive taget under Overveielse og iagttaget, forsaavidt vedkom 1ste og 2det Pnnct af førnævnte Adresse.– Efterat andet ordentlige Storth. h-avzdesandragetpaa;Tardetnaadisgst·maatte··ö—ehage Hs. Kongelige Majestæt at meddele Storthinget Underretning om Udfaldet af de Underhandlinger, der maatte være indledte med Barbareskerne angaaende den Afgift, som til disse Magter maatte blive at erlægge for Anerkjendeksen af. et særskilt Norfk Coffardieflag, og efterat Sagen i et combineret Norsk og Svensk Statseaad under 2den Juni s. A. underdanigst havde været hans Kongelige Majestæt foredragen, behagede det Høistsamme at befale Storthinget tilkjendegivet, at ingen Underhandlinger angaaende det Norske Coffardieflags Anerkjendelse vare indledte med Barbareskerne, hvortil Grundene ere angivne i en Skrivelse fra Ministeren for de Udenlandske Anliggender til den Norske Statsminister, hvilken Skrivelse efter Hs. Majestæts Befaling ligeledes meddeeltes Storthinget»»y. I en Adresse af 14de September 1818, bragte samme ordentlige Storthing atter denne Gjenstand paa Bane og yttrede deri, at det tillidsfuld overlod til Hs. National - Ønske; men da det angik en Kongeriget Norge ved Grundloven forbeholden Rettighed, hvis Værd Nationens Repræsentanter i Underdanighed havde udviklet, og da Udenrigsministerens Skrivelse indeholdt, at Sager af denne Natur kun efter lang Tids Forløb kunne naae det forønskede Maal, saa vovede Storthinget at foredrage Hs. Kongelige Majestæt Ønsket om, at Høistsamme, saafremt og forsaavidt de Vanskeligheder, der hidtil havde hindret denne Sags Fremme, nogenledes tillode det, naadigst vilde lade indlede Underhandlinger med Barbareskerne, betræffende Anerkjendelsen af et særskilt Coffardieflag for Kongeriget Norge, og lade disse Underhandlinger fortsætte med den Virksomhed, Sagens Interesse fordrede, og for hvis heldige Resultat Hs. Majestæts Visdom og Varme for Norges Tarv og Selvstændighed gav et saa sikkert Haab, og yttrede Storthinget derhos, at det holdt sig forvisset om, at det Norske Folk vilde anvende Alr, hvad billigt og muligt var, for at bestride de Udgifter, som maatte blive forbundne med Erhvervelsen af den omhandlede constitutionelle Rettighed. Underhandlingerne med Barbareskerne forbundne Pengesummer, og at det imidlertid skulde være de Norske Skibsfærere, som maatte ønske det, tilladt at bruge det for de forenede Riger vedtagne Unionsflag paa alle Farvande, dog uden Split og Tunge; forøvrigt skulde de gjældende Bestemmelser angaaende Søepasse og Flagføring fremdeles af alle Vedkommende iagttages. Resolutionen blev derhos naadigst befalet communiceret Statsministeren for de udenlandske Anliggender, for at det Fornødne af ham kunde blive foranstaltet. naadigst vilde lade samme underrette om, at den Norske Statscasse havde savnet Midler til at udrede de med Underhandlingernes Aabning med Barbareskterne forbundne Udgifter. Overeensstemmende med den Kongelige Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 12te December 1820, behagede det Hs. Kongelige Majestæt under 6te Januar 1821 med sin høie Underskrift at at forsyne en naadigst Meddelelse til 3die ordentligé Storthing saalydende: . «I underdanigst Adresse til Hs. Kongelige Majestæt har Norges Riges sidst afholdte Storthing foredraget dets Ønske om, at Hs. Kongelige Majestæt, saasnart og forsaavidt de Vanskeligheder, der indtil den Tid havde hindret Indledningen af Underhandlinger med Barbareskerne, betræffende Anerkjendelsen af et særskildt Coffardieflag for Kongeriget Norge, tillode det,naadigstvilde lade disse Underhandlinger indlede og fortsætte,da Storthinget holdt sig forvisset om, at det Norske Folk vilde anvende Alt hvad billigt og muligt var for at afholde Udgifterne i denne Anledning. – Hs. Kongelige Majestæt skulde angaaende denne Sag herved naadigst tilkjendegive Norges Riges Storthing, at Hs. Majestæt ikke hidtil har kunnet indlede deslige Underhandlinger, fordi det er sædvanligt at aabne samme ved at give betydelige Foræringer, hvortil Hs. Kongelige Majestæt, uagtet Høistsamme ikke forud nøiagtigen vil kunne angive den fornødne Sums Stgørrelse, dog antager, at omtrent 100,000 Norske Spd. ville medgaae. tet til Bestridelsen af denne Udgift af forrige Storthing var anslaaet, saa befrygter Hs. Kongelige Mastæt ogsaa, at der for Tiden vil for Kongeriget Norge savnes Resourcer, saavel til at udrede denne Sum, der paa een Gang ved Underhandlingernes Aabning vilde udfordres, fom til formedelst et eget Norsk Handelsflags Anerkjendelse af Barbareskerne aarligen at udrede betydeligt mere end hvad Kongeriget Norge nu bidrager til Beskyttelsen af begge de forenede Rigers Handel. Imidlertid har Hs. Kongelige Majestæt ved Resolution af 26de Oltober 1818 indtil videre naadigst tilladt. de Førere af Norske Handelsskibe, som maatte ønske det, i alle Farvande at bruge det for de forenede Riger bestemte Unionsflag, dog uden Split og Tunge.» Efterat denne naadigste Meddelelse var behandlet af en Committee, fattede 3die ordentlige Storthing under 19de Mai 1821 følgende Beslutning til Lar!r?? Kongeriget Norges Coffardieflag skal være et høirødt, med et mørkeblaat og med en hvid Kant indfattet Kors, i fire retvinklede Firkanter afdeelt Flag, hvis Bredde skal forholde sig til dets Længde som 16 til 22. Te tvende Flagstangen eller Gaffelen, naar Flaget heises fra Mesanen, nærmeste Fiirkanter skulle være Ovadrater, og hver af dem indtage – af Flagets Bredde og æ; af dets Længde, hvorimod de tvende yderste Fiirkanter ved en lige Bredde skulle indtage de 33 af Flagets Længde. Saasnart dette Flag af Barbareskerne er anerkjendt, skal samme bruges af de Norske Coffardieskibe i alle Farvande uden Undtagelse; men indtil en saadan Anerkjendelse er bevirket, ikkun i saadan Fart, til hvilken Tyrkisk Søepas ei udfordres». Efterat denne Storthingets Beslutning af den Kongelge Norske Regjering under 18de Juni 1821 uderdanigst var indstillet til at erholde naadigst Sanction, behagede det Hs. Kongelige Majestæt ved Resolution af 13de Juli s. A. naadigst at bevilge et Coffardieflag for Kongeriget Norge, overeensstemmende med 1ste g i den anførte Storthings- Beslutning, og i Forbindelse dermed behagede det Hs. Kongelige Majestæt under 1Tde samme Maaned i et combineret Norsk og Svensk Statsraad endvidere at resolvere som følger : '''DeKongeligeKrigsfartoierskulleikketageu»n-der deres Beskyttelse de Norske og Svenske Fartøier, som i noget Farvand paa hiin Side Cap Finnisterræ, saavel i Middelhavet, som i de vestlige sydlige atlantiske Oceaner, samt i det indiske Ocean ikke udelukkende føre det for begge Riger bestemte Unionsflag, hvilket af alle Søemagter er erkjendt og antaget. «De forenede Rigers, Norges og Sverrigs fælleds Handelsflag, skal, med Jagttagelse af den sædvanlige Forskjel mellem Orlogs- og Handels -Flag, være aldeles lige med det fælleds Orlogsflag, saadan som begge Rigernes Handelsfartøier allerede ved flere Leiligheder have benyttet Samme, hvorhos Hs. skerne kunne formødes at ville lade sig finde, bør for deres egen Sikkerheds Skyld, benytte Unnions-Handelsflaget, hvilket det iøvrigt ifølge Kongelig Resolution af 17de Juli 1821 staaer dem frit for at føre ved alle Leiligheder, saafremt de maatte ønske det. . Endelig har Hs. Kongelige Majestæt, foranlediget af en Anmeldelse fra vedkommende Consul om at tvende Norske Skippere under deres Ophold i Livoruo havde. benyttet andet Flag end Unionsflaget, og overeensstemmende med den Kongelige Norske Regjerings Indstilling af 19de August 1825, under 16de September s. A. naadigst resolveret, at den naadigste Resolution af 17de Juli 1821, hvori Bestemmelser ere givne for Unionsflagets Brug paa hiin Side Cap Finnisterræ, saavel skal være gjældende naar Skibene i hine Egne ligge i Havn, som naar de holde Søen. ved Underhandlinger med Barbareskerne at bevirke det Norske Flags. saavidt vi have kunnet erfare, til Følgende: but, og de Fordringer, som de i den Anledning kunde ville fremsætte, ere ligesaa uberegnelige, som det synes farligt at fremkalde dem; og 3) «Det er vitterligt for den hele Verden, at de Franskes Occupation af Algier aldeles har forandret de europæiske Staters Forhold ikke alene til denne Røverstat, men ogsaa til Tunis og Tripolis. At navnligen Tributerne til alle disse Røverstater for Norges og Sveriges Vedkommende aldeles ere ophørte, er udtrykkelig erkjendt saavel af det svenske Convoy-Commissariat i en Skrivelse til det norske Finants-Departement, der allerede blev sidste Storthings Budget-Committee meddeelt; svenske Stænders Statsutskot i dets Indstillinz angaaende Convoy-Cassens Status. Med Hensyn til disse Røverstater maa enhver Underhandling saaledes være overflødig,og det synes for disses Vedkommende nok, at den intenderede Forandring med de norske Skibes Flagføring notificeres Middelhavets Søemagter, og at navuligen de fornødne Skridt gjøres hos det franske Ministerinm, for at det norske Flag bliver anseet som indbefattet i de mellem Frankrige paa den ene Side, og Tunis og Tripolis paa den Anden, indgaaede Conventioner, hvorved disse Røverstater have forpligtet sig til at ophøre med det af dem til liden Ære for de europæiske Regjeringer hidtil drevne Uvæsen i Middelhavet. Hvad navnligen Tripolis angaaer, da er denne Stat ifølge de sidste politiske Efterretninger atter kommen under den ottomäniske Ports umiddelbare Herredømme, og endogsaa btot af den Grund maae dens Røverier formeentlig ophøre. Ligesom der saaledes de facto ingen anden Røverstat rristerer end Marokko, saaledes maa dette ogsaa være den eneste Stat, med hvilken Vanskeligheder kunne opstaae i Anledning af det norske Coffardieslags Anerkjendelse. Her vilde man sandsynligviis støde paa de Uleiligheder, som ovenfor ere antydede; mem disse ere formeentlig ikke uovervindelige, aldenstund Nøtionen, som oven bemærket, har Evne og Villie til at bære de hermed forbundne Omkostninger, og dette have vi Grund til at forudsætte. Farvande skulde give Underhandlingerne den tilbørlige Vægt. Hvad en saadan Expedition vil koste, derom har man en temmelig ny Erfaring; thi i Aaret 1828 bleu som bekjendt foretaget et Togt til Middelhavet med 3 svenske og 2 norske Krigsfartøier. Denne Expedition kostede – Slitage ikke iberegnet – for Sverigs Vedkommende 186,000 Rd. svensk Banko, og for Norges, 31,01 norske Spd.») Herpaa maatte saaledes en approximativ Beregning over Udgifterne ved en nye Erpedition til Marocco kunne baseres. ')Daen;Expedition-ZKostendenatnrligviis for en stor Deel er ashængig af hvormegen Tid den medtager, saa leveres her følgende korte Oversigt over ovenmeldte Togt: Orlogsbriggerne Frederiksværn og Loland afgik først i April 18238 til Gothenborg, derfra tilligemed den Svenske Escadre, til Portsinouth, og igjen derfra til Gibraltar, hvor de ankom først i Mai. Videre fortsatres Touren til Algier, Tunis, Ttipolis, Alexandrien, Milo, Ægina og Malta, hvorfra Briggen Lolland begav sig paa Hjemtouren, og passerede Strædet ved Gibraltar den 30te October, efter at have ligget til Ankers ved Malaga i 5 Dage formedelst Modvind, og ankom til Frederiksværn den de Noveinber. Briggen Frederiksværn, samt de svenske Skide gik fra Malta til Livorno, og der-ſt sra hjem, hvor den først ankom den 7de December. Med Hensyn iil hvad. Norge bør. opoffre sor at see sit Flag almindelig anerkjendt, da bør det maaskee. ei blot tages..i Betragtning, hvad vor Ære som selvsiændig Stat fordrer; en reen materiel Interessé turde ogsaa dære med i Spillet. Selv førstaae vi os ikke derpaa; men af Sagkyndige have vi hørt yttre, at det er til betydeligt Afbræk for vor Fragtfart i de fjernere Farvande, at vore Skibe ikke kunne seile under særskilt norsk Handelsflag. Med Hensyn til Størrelsen af Udgifterne ved selveUnderhandlingerne med denne Røverstat, da indeholder, som vi ovenfor have seet, Hs. Kraft værende, Røverstater; til at fremkomme med større Fordringer. Som Foræring hvertandet Aar 40,000 Rd. Sv. Bo. Saaledes tilsammen til Algier aarlig. ....... . 66,500 til Marocco omtrent... . . Af det Forhold, hvori Tributen efter dette Opgivende betaltes til Marocco imod til de øvrige Røverstater, vil man formodentlig paa det Nærmeste kunne udfinde, hvormeget der af de for ommeldte 100,000 Norske Spd., der vilde udfordres til at bringe Underhandlingerne med Marocco til et ønfkeligt Retultat. Forsaavidt Tributen til Marocco er Opgivet som omtrentlig, fortjener det at erindres, at bemeldte Opgave fra den svenske Minister er fremkommet for at gjore det indlysende for Storthinget, at Norges daværende Bidrag til den svenske Convoy- Casse burde forøges, og den omtrentlige aarlige Tribut er saaledes visselig ikke opgivet efter den laveste Beregning. At denne Forudsætning er rigtig, og at Tributen til Marocco ikke heller i de senere Aar er forøget, erfarer man ogsaa af den af de sidst forsamlede Svenske Stænders Statsutskot (Budget- Committee) formeldte Indstilling angaaende Convoy- Cassens Bestyrelse og Status, hvori den aarlige Tribut til bemeldt Røverstat er angivet til 35,000 Rd. Sv. Baneo. Saaledes haabe vi at have tilstrækkelig imødegaaet den under No. 1 opstillede Indvending. Heller ikke den anden Indvending forekommer os at være afgjørende. mende om, at tvende særskilte Stater gjennem en Række af Aar have faret under samme Flag. Fra hvad Tid Forholdet mellem Norge og Sverige conftitueredes saaledes, at ethvert af Rigernc maatte fare under et særskilt Flag i Middelhavet, derom kan man gjerne lade den maroccanske Regjering forblive i den fuldkomneste Uvidenhed; Davivedatbesvarelndvendingenunder-Ros 1 have forudsat, at en Escadre under Underhandlingernes Drift er tilstede, vil det 3die Modargument formeentlig aldeles bortfalde. At holde en Escadre i Maroccos Farvande turde blive saameget mindre betænkeligt og kostbart for Norge, som man af det formeldte svenske Statsutskots Indstilling erfarer, at den for Norge og Sverige fælles Convoi-Casse eier et betydeligt særskilt Fond for Søeerpeditioner, og at der fremdeles af de Cassen saavel fra Norge som Sverige tilslydende Midler aarlig afsættes en Sum af 45,0a0 Rd. Beo. til dette Fonds Forøgelse. Autoriteter. Ved samme Leilighed blev det ogsaa af Hs. Majestæt bestemt, at ved lignende combinerede Ssøeerpeditioner i Fremtiden, skal den Norske Statscasse erstattes ; Dele af hele den Sum, som for hver saadan Expedition udredes af Convoi- Cassen for de Svenske Krigsskibe. Hvad Anvendelsen af den fælles Convoi-Casses Midler i Almindelighed angaaer, da have vi nu faaet tilstrækkelig Oplysning om, at Sverige bestrider Udgifter af denne Casse, der ere Norge aldeles uvedkommende f.Er.3000 Rd. Beo. aarlig til Ovarantaine-eIndretningen i Kænsjø, og at Sverige fremdeles af samme understøotter Indretninger, hvorfor Norge af dets Statscasse udreder et ligesaa stort særskilt Beløb f. Ex. 100 L Strl. aarlig til den svenske og norske Kirke i London, samt endelig, at man i Sverige aabenhjertig bekjender, at Hensigten er, at Convoi-Cassen skal have et aarligt Overskud af 100,000 Rd. der skal anvendes til den svenske Handels Udvidelse og Forfremmelse saavel inden- som udenfor Riget; til Ophjælpning af Fyrvæsenet; samt til Ombyggelse af Trolhätta Canal. Overhoved staaer Bestyrelsen og Convoi-Cassens Midler i den nøieste Forbindelse med den her, omhandlede Gjenstand; men da man derom i Morgenbladet for indeværende Aar No. 69, 70 og 13 vil finde en detailleret Fremstilling, skulle vi ikke derved længere opholde os; der ikke alene af enkelte Rigsdagsmænd, men af hele Afdelinger af den svenske Repræsentation, lagdes for Dagen, under Forhandlingerne angaaende Convoi- Cassen ved sidste Rigsdag. PNaarSpørgsmaalet angaaende- Coffardieflaget paa næste Storthing kommer under Behandling, var det ogsaa at ønske, at man ikke aldeles vilde oversee Unionsflaget. Det nu vedtagne Unionsflag er, saavidt vi vide, bestemt ved en Commando-Befaling, og saaledes sammensat, at den, der vil bedømme de forenede Rigers gjensidige Forhold efter; dettes Udseende, intet Øieblik kan være. i Tvivl om, at Narge er en Provinds af Sverige ). Overhoved kunne vi ikke tilbageholde det Ønske, at kommende Storthing med Alvor og Kraft ville tage sig af vore hidtil saa lidet drøftede unionelle Forhold, og at Personer, der ofte for de største Bagateller søge at sætte Himmel og Jord i Bevægelse mod Regjeringen, ville spare noget af deres Energie for disse Forhold; Bør Statsraaderne deeltage i Storthingets Debatter? -k)Fører-ParAarsidennezdskreofegdettnerfatsoglodden indføre i Morgenbladet. At den her aftrykkes, kan sormodentlig Repertoriets Abonenter Intet have at erindre imod, – da nærværende Hæfte uden den indehokder det lovede Arkean» tal, og da de faa Blade, den optager, ikke ere medregnede : ved Bestemmelsen om nærværende Heftes Priis; – imidler. tid skylder jeg dog dertil at angive Grunden: For nogle .. Dage siden sades i Morgenbladet et sra Stavanger Avis . aftrykr Stykke, hvori der ivres imod Antagelsen as de pag sitste Storthing fremsatte Conslitutionsforslag, det tilsigte at , bevirke Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Debatter, og sra flere af mine Venner, der med mig antage, at Indsørelsen af saadan Deeltagelse. tidligere eller sildigere vil være en absolut Betingelse for Fædrenelandets Frihed og Lykke; jeg bleven opfordret til at tage til Gjenmæle mod bemeldte Stykke. Ved gjentagne Gange at gjennemgaae Samme, har jeg imidlertid ikke deri kunnet finde mere end følgende tvende Grunde mod de ftemsatte Forsiags Antagelse: nemlig 1) at –«Intelligentsen», hvorved Forfatteren efter egen Forklaring forsiaaer; i Rigets Statsforfatnigg, og hvor Nationen i stigende Oplysning, den vakte constitutionelle vilde blive herskende i Storthinget og 2) at man ikke dør give Kongen eller Regjeringen en Rettighed uden at gjener»- holde en anden, hvoraf efter Forfatterens Formening følger, at hvis man vil indrømme Statsraaderne Deeltagelse i Storthingets Debatter – naturligviis uden Stemme; thi derpaa gaae alle de fremsatte Forslag ud – da bør det skee under Betingelse as, enten «at Regjeringen derefter aldrig nægter nogen Storthingsbeslutning sin Sanction»; «eller Storthingetmaatte faae Magt til at udnævne Statsraadets Medlemmer, alle, eller mindsi det halve Antal». (Ved det sidsie Alternativ haaber Forfatteren formodentlig at forebygge, at Landet for Eftertiden skulde erholde Statsraader med «Intel: ligents» I: «oplyst Forstand»). Slige Grunde kan man dog virkelig for Nationens Æres Skyld ikke befatte stg med at gjendrive, – Da imidlertid Sagen paa Grund af de fremsatte Constitutions-Forslag vil komme under næste Storkhings Overveielse, og da min lille Opsats, saavidt mig bekjendt, er det eneste, der heri Landet i de sidsie 10 Aar offentlig derom er sremkommet,– ligesom jegester anstiller Undersøgelse maa antage, at Sagen kun i Norske Tilskuer 2den Aargang Pag-369 og i tredie ordentlige Storthings Forhandlinger 1sie B. Pag. 122, hos os nogensinde har været berørt – har jeg anseet det hensigtsmæssigt, at den offentlige Opmærksomhed atter henlededes paa denne vigtige Gjenstand; ligesom den Anførsel af andre Landes Conslitutioner, som Opsatsen indeholder, turde være til Nytte og Begvemmelighed for Kyndigere, der maatte ville behandle dette Emne, og da den, uanseet dens Mangelsuldhed, i al Fald maa være tilstrækkelig til at gjendrive Stavanger Avisens Sophisterier. Forøvrigt kan jeg i Anledning af Stykketi Stavangers Avis ikke undlade at udtrykkemin dyde Bekymring over, at vi endnu definde os paa et saa lavt Trin af constitutivnel Oplysning, at man endnu kan fremstille Konge ARegjering) Sands, den almindelige Erkjendelse af Constitutionens Fortrinlighed i det Hele, og Borgernes Fædrelandskjærlighed finder bedre Garantjer for dens Opretholdelse, end i det med den yderligste Eensidighed og Affectation ofte gjentagne Argument om Faren for den hele Statsforfatning ved deri at forandre en Tøddel. Nodvendigt bliver det maaske at bemærke, at der i ovenstaaende Yttringer ingenlunde ligger nogen Misbilligelse af den Skjæbne alle hidtil fremsatte Constitutionsforslag have havt; at man ikke endnu er gjennemtrængt af den Sandhed, at al volitisk Magt og Ret har sit Fundament i Folket, og at det kun er sor dettes Held og Lykke, at visse Dele af Magten ere lagte til Kongen, og andre Dele til Stocthinget, at begge Disse ere Folkets Nepræsentanter, og at en Forsgelse eller Udvidelse af de Kongen tillagte Prærogativer ligesaavel kan være en Udvidelse af Folkets Magt, som en Forsgelse af Stcorthingets Prærogativer kan være en Indskrænkning i Folkets Magt. Om Kongen saaledes hos os som i andre constitutionele Lande, erholdt Rettighed til at opløse Storthin«et og paabyde nye Valg. -- en Retiighed, som han efter min ringe Formening burde ave – da vilde Saadant være en stor og væsentlig Udvidelse af Folkers Magt. Denne Sætning, der skal blive forsvaret, naar det gjøres nødvendigt, kan Manden i Stavanger for det førsie bløt smage paa. At Indførelsen af Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Debatter, uden Ret til at asgive Stemme, ogsaa vilde være en Udvidelse as Folkers Magt, haaber jeg min libe Opsats nisirækkelig godtgjor. Carl Foug stad. ger, uden at han antager, at dette Resultat trængte til at begrundes paa en overdreven Frygt for enhver Grundlovsforandring, eller til at forsvares med saa mislige Vaaben, som den postulerede Nodvendighed af at fremsatte Constitutionsforslag ei ved Antagelsen i Formen kunne undergives Forandringer. Forfatteren stoler saameget mere paa, at hans Yttringer om Forfatningens Mangelhaftighed iet væsentligt Punct ville, hvad Tendentsen angaaer, finde en liberal Bedømmelse, som de sidste ordentlige Storthing ei have fundet nogen Betænkelighed ved i saare væsentlige Puncter at afvige fra de af tidligere Repræsentationer vedtagne Grundlovsfortolkninger, og da der imod Fortolkninger, der medfore væsentlige Forandringer i de gjennem en Række af Aar fulgte constitutionelle Normer, uden Tvivl med Hensyn til den foregivne Fare ved paa nogen Maade at forrykke det Bestaaende, lader sig i det Væsentlige anbringe samme Grunde, som mod directe Forandringer. Forfatteren har saameget mere fundet sig foranled1get til at relevere dette, som der idetmindste kan være Spørgsmaal om ikke den af ham forsvarede Deeltagelse for Statsraaderne i Storthingets Debatter kunde harmonere med en rigtigere Fortolknjng af Grundloven, hvilken Side af Qvæstionen han derfor ogsaa forst vil tage under Overveielse. At Grnndlovens g 62, ved at udelukke Statsraadets Medlemmer fra at kunne vælges til Repræsentanter, ei afgjør Spørgsmaalet, er formentlig indlysende; deeltagende i dets Forhandlinger under Deliberatiotiterne; øm Bestemmelsen i g 62 forøvrigt. er hensigts» mæssig, vil senere vorde afhandlet. De Tilfælde, hvor Statsraaderne komme eller kunne komme i det Slags personlige Forbindelse med Storthinget, hvorom her er Tale, indeholdes i Grundlovens s 16 og æ5 Litr. h. Førstnævnte Lovsted bestemmer: «Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget enten af dets egne Medlemmer eller af Regjeringen ved en Statsraad». Med Hensyn til Forslagsretten af Love er saaledes Regjeringen gjennem en af dens Medlemmer aldeles sat ved Siden af Odelsthinget og dets Medlemmer, og da nu disse have Adgang til at deeltage i deres Lovforslags Behandling i denne Storthingets- Afdeling, saa er intet naturligere end at samme Ret maa tilkomme Regjeringen; Ordføiningen er aldelcs for denne Fortolkning og Ordet «foreslaae» tillader den meget vel; thi at man ved at fremsætte et Forslag i en debaterende Førsamling, dermed i Almindelighed tænker sig forenet Ret til at motivere og forsvare det, er formeentligt vist. Det indsees ei heller hvad en saadan Fremsættelse af en Statsraad i Person skulde tilsigte; Øiemedet kan dog ei være, hvad oftere under Erkjendelsen af Fremgangsmaadens Uhensigtsmæssighed i Spøg har været yttret, at SEtatsraaderne skulle aflægge Læseprove i Odelsthinget. aldeles-ikke·»·taler:«omandrePropositionerendkFork slag til Love, og endelig, at der ei heller er Tale om Statsraadernes Ret til Møde i Lagthinget og i det samlede Storthing under Behandling enten af Sager, som paa sidstnævnte Sted fra først af fremsættes, eller af Lovforslag, som paa Grund af, at Afdelingerne ei have kunnet blive enige, der endelig afgjøres (Grundl.gl6). Disse Ufuldstændigheder ere blevne anførte som ligesaamange Indvendinger imod Statsraadernes Adgang til at deeltage i Storthingets Deliberationer. Om, og i saa Fald hvorvidt Bestemmelsens paapegede Ufuldstændighed virkelig afgiver Grunde mod at adenittere Statsraaderne til Deeltagelse i Storthingets Debatter, vil Forfatteren nu.gjøre Forsøg paa at undersoge. Hvorvel. nu, som allerede bemærket, Regjeringen ved en Statsraad, og Odelsthinget ved dets Medlemmer ere satte ved Siden af hinanden med Hensyn til Forslagsretten, og det saaledes kunde synes som Regjeringen ved en Statsraad maatte have samme. Adgang til at decltage i Discussionen over de Lovforslag, der fremsættes af Odelsthingets Medlemmer, som disse have det med Hensyn til de af Regjeringen fremsatte, vover jeg dog ikke at statuere en saa udvidet Fortolknings Grundlovmæssighed; da Grundloven ingen almindelig Bestemmelse har angaaende den omhandlede Ret for Statsraaderne, vg da det citerede Passus i s 16 er det eneste Sted, der egentlig med Hensyn til Spørgsmaalets Afgjørelse kan komme i. Betragtning, saa synes Grundloven at have villet begrændse Retten tit Dvreltagelse.i Forhandlingerne. af. tenstiktanitiativets·-Udovel—se.·--Om-Jnd'sikaenknins gen i sig selv er hensigtsmæssig, hører under den anden Deel af denne Undersogelse, hvor det forhaabentlig vil vise sig, at den idetmindste meget vel kan statueres, uden at gjøre noget væsentligt Skaar ide fleste af de store Fordele, Statsraadernes Deliberationsret i Storthinget vilde medføre, ligesom den aldeles vilde kunne hæves ved en anden Fortolkning af Grundl. s 15: Litr. h., end den, der nu er gjældende, en forandret Fortolkning, der formodentlig ei vilde finde megen Modstand, naar man først antager, at Statsraaderne kunne deeltage i Forhandlingerne angaaende de Kongelige Propositioner. Herom mere siden. At Bestemmelsen ig 16 kun omhandler Forslag til Love, kan formeentlig intet afgjorende Modargument afgive; thi at statuere en Udvidelse af denne Bestemmelse, eller rettere Anvendelse af dens Analogie paa andre Propositioner end Forslag til Love, er i en anden Henseende absolut nødvendigt. Det maa nemlig her erindres, at Grundloven paa intet Sted omhandler andre Forslag end dem til Love; men da Storthinget efter Øls Litr. a har at paalægge Skatter, Afgifter, Told o. s. v., maae dette Slags Storthingsbeslutninger dog nødvendig have Forslag til Grundvold, og slige Forslag altsaa kunne fremsættes. Hvem er her Forslagsberettiget? efter Sagens Natur ei isinefaldende, at ingen anden end Regjeringen kan være istand til at fremsætte et ordentligt Budget - Forslag, hvorhos saadan Ret naturligviis ligeledes maa tilkomme Storthinget, der, da slige Forslag fra først af henhore under det samlede Storthings Ressort, maa kunne udøves af Enhver af dettes Medlemmer. Har Regjeringen altsaa samme Ret til at «foreslaae? andre Propositioner som til at foreslaae Love, saa maa ogsaa Rettens Omfang og den rette Betydning af Ordene: «fvreslaaes af Regjeringen ved en Statsraad», med Hensyn til begge Slags Forslag, uanseet Fremsættelsesstedet, være den samme; altsaa Regjeringen berettiget til i det samlede Storthing ved en Statsraad at deeltage i dens Propositioners Overveielse. Derimod kan en saadan Ret vistnok aldrig udstrækkes til Bemyndigelse til Sæde i Lagthinget. Dette grundlovmæssige Revisions-Tribunal for Lovforslag er ved Grundloven kjendelig sondret fra al Deeltagelse af Proponenterne, dets Medlemmer kunne ingen Lovforslag fremsætte og Odelsthingets Medlemmer ere negtede Adgang til i Lagthinget at kunne forsvare deres Propositioner; men kommer Lovforslaget under det samlede Storthings Afgjørelse, indtræder igjen Proponenternes Ret til Deeltagelse i dets endelige Skjebne, og med den er efter det Foranførte tillige Statsraadernes Ret given til i ovennævnte Tilfælde at kunne deeltage i det samlede Storthings Deliberationer over de af Regjeringen fremsatte Lovforslag. at tilstaae Statsraaderne Ret til at deeltage i dets Deliberationer under Behandlingen af alle af Regjeringen fremsatte Propositioner i Odelsthinget, saavelsom i det samlede Storthing. – Som en Indvending mod det af mig antagne Resultat maa ei forglemmes den Fortolkning af den omhandlede Bestemmelse i g 16, ifølge hvilken Samme kun har til Hensigt at bestemme Ceremoniellet ved Kongl. Lovforslags Fremsættelse, ligesom dén følgende g 1 omhandler det fra Storthingets Side foreskrevne Ceremonirclle ved Lovbeslutningers Overbringelse til Kongen eller den Norske Regjering; men ligesom sidstvævnte Paragraph tydelig indskrænker sig til at bestemme Ceremoniellet, saaledes indeholder Førstuævnte aabenbar noget Mere, og det. er derhos en saare naturlig Fortolkning, at denne baade har til Hensigt at bestemme Regjeringens Fbrslagsret, Deeltagelse i dens Forslags Behandling, og det Ceremonielle, forsaavidt dette er givet i og med Bestemmelsen om, at RegjeringensLovforslag skulle fremsættes ved en Statsraad. Det er at beklage, at der i den eidsvoldske Rigsforsamlings Forhandlinger Intet findes, der kan bestyrke enten den ene eller den anden Fortolkning. I bemeldte Førsamlings Constitutions - Committee skal Sagen, efter hvad jeg har hort, have været paa Bane;. men det. har ei været mig muligt at faae saadan Oplysning om det i Committeen desangaaende Passerede, at jeg deraf har været istand til at. afgjøre, om og hvorvidt det virkelig har ligget i Constituenternes Plan at tilstaae Regjeringens Medlemmer den her omhandlede Rettighed. §7sLitr.hkannaturligviis-ingeandflydelsehave paa Spørgsmaalets Afgjørelse; thi at Storthinget kan, med enkelte Undtagelser, fordre Enhver, altsaa ogsaa Statsraaderne, til at møde for sig i Statssager, er naturligviis noget ganske Andet, end den Bemyndigelse for Statsraaderne, som Forfatteren antager, at en rigtig Fortolkning af Grundlovens g 716 medfører. «Naar Bestemmelsen i g 15 Litr. h sættes i Udøvelse, skal desuden den for Storthinget Indkaldte efter g 40 i det nu gjældende Storthings-Reglement indskrænke sig til at besvare forelagte Spørgsmaal, og enhver Debat i hans Nærværelse er forbudt. At Bestemmelsen, endog blot med Hensyn til Storthingets Ret at kalde Statsraader for sig, ei er overflødig, om end den af Forfatteren antagne Fortolkning af 716 nogensinde vorder gjældende, er indlysende. Et andet Spørgsmaal kan det derimod være, om ei g 15 Litr. h kan fortolkes anderledes end nn finder Sted, saaledes nemlig, at den Indkaldte ei stedse behøvede at indskrænke sig til at besvare forelagte Spørgsmaal, men. kunde deeltage som Delibererende. Saadan Fortolkning kan efter Forfatterens Mening, meget vel bestaae med Ordene, og skulde den vorde gjældende, vil der naturligviis være Adgang for Storthinget og Odelsthinget til at indbyde Statsraaderne til ogsaa at deeltage i de Propositioners Behandling, som ei udgaae fra Regjeringen. PasfusisGrnndloVenssdG idet den formeentlig viser, at Deliberation kan finde Sted i Statsraadernes Nærværelse, og ved saadan Deliberativn er det vist ei Meningen, at Statksraaderne blot skulle være tause Tilhørere. Efter saaledes at have udviklet vor Grundlovs Bestemmelser i den. omhandlede Henseende, anseer Forfatteren det passende at anfore de mærkeligste fremmede monarkiske Statsforfatningers Bestemmelser om Kongens Raads Deeltagelse i de lovgivende Forsamlingers Forhandlinger. Det vil deraf erfares, at saadan Deeltagelse i større eller mindre Grad*) og under førskjellige Former er bestemt i alle vor Tidsalders mærkeligste Constitutioner, saavel de endnu Gjældende, som de af Statslivet Forsvundne, uanseet deres store indbyrdes Forskjellighed saavel med Hensyn til Indhold som historisk Oprindelse: kun den Svenske gjør herfra en Undtagelse; men med Hensyn til Repræsentationens Sammensætning og de parlamentariske Former kan vel denne Constitution kun tjene til Mønster paa, hvorledes en Grundlov ikke bør være, hvorvel den i andre Henseender har væsentlige Fortrin for vor. De paaberaabte fremmede Eonstitutioners Bestemmelser i titmeldte Henseende anfores efter Tidsfølgen saaledes: 1) Den franske Constitution af 3die September 1191, 2det Cap., 4de Afsnit g 2, indeholdt, førsaavidt nærværende Gjenstand vedkommer, følgende Bestemmelse: ) Man vil deriblant ogsaa- finde Exempel paa. at denne Deeltagelse er indskrænket til, hvad Forfatteren troer en rigtig Fortolkning af vor Grundlov medfører. res Stemme er kun da deliberativ, naar de ere Medlemmer af det Kammer, hvori de have Plads.» – 5) Den polske Constitution af 27de Novbr. 1815 101 indeholdt: «Statsraadets Medlemmer have Ret til at tage Sæde i begge Kammere og forlange Ordet, naar der delibereres over Regjeringens Propositioner. De have ingen Stemmeret, undtagen de ere Senatorer, Landbud eller Deputerede.» – G) Den bayerske Constitution af 26de Mai 1818 gF 24 i 1de Capitel bestemmer: «Statsministrene kunne bivaane begge Kammeres Møder, om de end ikke ere Medlemmer af Samme.» – 7) Den würtembergske Constitution af 25de September 1819 bestemmer i dens 169 g: «Ministrene ere berettigede til at overvære begge Kammernes Forhandlinger og tage Deel i Debatterne. De kunne ogsaa ledsages af andre Embedsmænd, som enten i Særdeleshed have behandlet Den forhaandenværende Gjenstand, eller til Samme have fortrinligt Bekjendtskab. I Tilfælde af cn udtrykkelig Indbydelse kunne de ogsaa deeltage i Commissionernes (Committeernes) Møder.» – s) Den portugisiske Constitution af 23de Septbr. 1822 g 88 indeholdt: «Naar Ministrene møde i Kongens Navn eller efter Indkaldelse af Cortes, for at foreslaae eller oplyse en Gjenstand, kunne de deeltage i For- Handlingerne og have Ordet, idet de rette sig ester Cortes's Reglement;.men de kunne ei være tilsiede ved Afstemningen. – 5 Den saehsiske Constitution af 4de September 1831 § 125 besiemmer: «Stændernes Deputationer (Committeer) meddele Deputationen sin Anskuelse af den Sag, der er Gjenstand for Behandling,» samt s134: »«Ministrene og de kongelige Commissairer have Adgang til Kamrenes Møder, kunne tage Deel i Discussionerne, cg have Ret til, efterat disse ere sluttede. endnu engang at blive hørte; men træde af ved Stemmegivningen, naar, forsaavidt Commissairerne betræffer, disse ei selv ere Medlemmer af Kammeret.» Den af daværende Keiser i Brasilien, Don Pedro, under 29de April 1826 Portugal octroyerte Constitution har Forfatteren ei havt Anledning til at gjøre sig nærmere bekjendt med; men efter hvad han med Bestemthed erindrer om det i Portugal Passerede, sørend denne Constirutions Virksomhed ved Don Miguels Usurpation i Aaret 1828 suspenderedes. vare Minister -Statssecretairerne ingenlunde udelukkede sra Deeltagelse i de daværende portugisiske Cortes's Forhandlinger. – Den nye belgiske Consiiturions Bestemmelser i den omhandlede Henseende kan Forfatteren ei heller citere, men enhver Meddelelse om de belgiske Kammeres Forhandlinger viser, at Ministrene ere berettigede til deri at deeltage. Alt i det brittiske Parlament Intet antages at kunne forhandles uden i Ministrenes Nærværelse, er Enhver bekjende. Imidlertid have de engelske Minisire ei som Saadanne Adgang til Parlamenter. En Minisier, der ei tilige er Pair af England, kan saaledes ikke tage Sæde i Lordernes Huus, og ligesaalidt kan den Minister, som er Medlem af dette, møde i Underhuset. Derimod vælges stedse de engelske Ministre blandt degge Huses Medlemmer i et omjsrentlig lige Forhold mellem Begge, og hvilket Huus en Minister tilhører, er i Regelen ligegyldigt; Premierministeren (Første Skatkammer-Lord) kan saaledes ligesaavel være Medlem af Under- som Overhusetr; dog maae Lordcantsleren, som Overhusets Præsident, vælges blandt Pairerne eller ved sin Udnævnelse ophøies til Pair, ligesom Skatkammer-Cantsleren (den egentlige Finantsminisier) altid maa tilhøre Underhuset, da dette fornemmelig udover Bevillingsretten. Flere Indskrænkninger med Hensyn til der Huus, Minisirene maa tilhøre, finde, saavidt vides, ei Sted, idetmindsie ei med Hensyn til de Minisire, som tillige ere Departementchefer, hvorimod de, der under Navn af Lordseglbevareren og Præsident sor Geheimeraadet have Sæde i Ministerraadet, nok stedse vælges blandt Pairerne. Forsaavidt det maatte paastaaes, at vvr Grundlov i den omhandlede Henseende netop havde fulgt den Svenske, maa det bemærkes, at Udtrykkene idetmindsie ere aldeles forskjellige i begge Grundlove. Ar den svenske Consiitution ei hjemler Minisirene nogen Adgang, er klart og uimodsigeligt. Den 27de s 2det Passus af Rigsdagsordningen besiemmer, at alle Kongelige Meddelelser og Propositioner skulle til stilles Stænderne gjennem Hos- Cantsleren, ('tilsisUuas genom Hof - Cantzleren hvarje Stand i dess Plenum») her er saaledes ei Tale om. at tilstille, ligesom alerede den Omstændighed, at Overbringelsen af de Kongl. Propositioner udelukkende er henlagt under et enkelt, og udtrykkelig b.sieemt, Medlem af Statsraadet, noksom beviser, at her ei kan være Tale om nogen Deeltagelse i Debatterne fra Statsraadets Side; hvorimod Norges Konge i Overeensstemmelse med Grundlovens s12 har Adgang til at bestemme hvilken Statsraad, der i hvert enkelt Tilfælde havde at møde i Stor-ſt khinget. Ved Udarbeidelsen af vor Grundlov er der unegtelig «taget meget Hensyn til den Svenske, og den Forandring i Udtrykkene og Besiemmelserne, som findes i vor Grundlov i den heromhandlede Henseende, turde saaledes frembyde et ganske godt Argument for, at det har været Grundlovs-Concipisiernes Mening, at tildele vore Statsraader en siørre Deeltagetse i Mationalforsamlingens Forhandlinger, end efter den svenske Grundkov finder Sted. Det er forøvrigt bekjendt, at de Medlemmer af det svenske Statsraad, der tilhøre Ridderskabet og Adelen, ei er udelukkede fra denne Stands Forhandlinger, fordi de ere Medlemmer af Hs. Majesiæts Kongens Raad. Ordenen fører mig nu til det andet Hovedpunct i denne Undersøgelse, nemlig Hensigtsmæssigheden af Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Deliberationer, og maa det foreløbig være mig tilladt at bemærke, at efterstaaende Linier ere nedskrevne uden fjerneste Hensyn til alle existerende Personligheder, og de Jorhold, som deraf ere afhængige: maa der end paa den ene Side erkjendes, at netop disse personlige Egenskaber ei hos os gjøre nogen Forandring i det Bestaaende nødvendig, saa maa det dog paa den anden Side ei oversees, at Nationerne ei mere i Individernes Personlighed søge Garantien for deres Lykke og Rettigheder. De Indvendinger, som man pleier antøre mod at give Statsraaderne consultativ Stemme i Storthingets Forhandlinger, ere: 1) Statsraadernes Deeltagelse i Storthiugets Debatter vilde give dem en Indflydelse paa Forhandlingerne; som lettelig kunde vorde skadelig for Folkets Frihed og grundlovmæssige Rettigheder, ligesom den vilde lægge Baand paa Uiepræsentanternes Yttringsjrihed og stille deres Uafhængighed i Fare. 2) Naar Statsraaderne skulle være nærværende under Storthings Forhandlingerne, vilde Tiden til at varetage deres Embeder tildeels berøres dem. 3) «At Statsraaderne- ved paa en vis Maade at indtage eu underordnet Plads i Storthinget, idet de ingen Stemme have, og ved den jevnlige Debatteren, kunde tabe endeel af d-n Nimbus, som Somme ville, skal omgive dem. Men hertil bemærkes: dét vit sige, tilintetgjøre dem; thi i en Stat med saa stor polirisk Frihed som Norge, kan en Statsvaad, naar han skal deeltage i Storthingets Forhandlinger, umulig beholde sin Post, naar han har forskjertset Storthingers Tillid. Dette ville vi i det Følgende faae Anledning til nærmere at udvikle. – Saaledes er den Indflydelse beskaffen, som Statsraadernes Deeltaaelse i Storthin-' gets Debatter vilde give dem: men af en heel anden Natur viser den sig, naar de derfra ere udeltkte: da ere de tvungne til at gaae en anden Vei, som hverken af Storthinget eller Nationen kan controlleres. Corfidentielle Meddeleljer til Storthingets Committeer og enkelte Medlemmøor et da Midt sor deres Indflydelse, og den Maade, hvorpaa disse Meddelelser skee, og de skjulte Drivefjædre, som derved sættes i Bevægelse, siaae hverken under Publicums eller Repræasentationens Forum. Idet man vel erkjender den offentlige Indfiydelse sor den mindsie skadelige, vii man maaskee indvende, at det dog er det bedste, hpor ingen hverken offentlig eller hemmelig Ingflydelse finder Sted, og Minisirene lade Storthinget gaae sin selvstændige Vei uden nogensomhelst Indblanding eller Indflydelse fra deres Side Men jeg spørger: er det overeensstemmende med Forholdenes Natur at forudsætte, ak Statsraaderne skulde kunne være ligegyldige og uden særdeles Interesse ved Udfaldet af Storthingets Deliberationer? Er der overeenssiemmende med Meneskenaturen at forudsætte, at den executive Magt altid skulde. asholde sig fra at erhverve nogen Indflydelse paa Repræsentationen? Kan det paasiaaes, at de fattede Beslutningers øverste Fultyrdere ikke ere interesserede i hvorledes disse Beslutninger ere, og ønske saavidt muligt, at lede dem ? Skulde disse Spørgsmaal end blive besvarede anderledes end Forfatteren antager, saa maa det endelig ei forglemmes, at Storthinget ei kan undvære Statsraadets indirecte Indblanding. Det samlede Storthing, dets Committeer og enkelte Medlemmer ere hvert Øieblik nødsagede til at sætte sig i Forbindelse med Statsraadet og dets Bureauer. Denne tidsspildende, ubehagelige og derhos ujuldstændige Communication mellem Storthing og Regjering vilde blive fast aldeles overflødig, naar Sltatsraadets Medlemmer i selve Thinget havde Adgang til at meddele de alksraaede Oplysninger. Dette udgjør iog for sig en saa vægtig Grund for den omhandlede Deeltage!se, der formeenrlig er saa klar og uimodsigelig, at jeg ei troer længere derved at burde opholde mig. Denne Grund er allerede nu i den høieste Grad forhaanden, uagtet der for Tiden, saavidt mig bekjendt, iugen Klage høres, og ingen Mistanke næres, om at Staacsraaderne søge at tilvende sig nogen Indflydelse ved den tvungne Communication, Repræsenrationen og dens enkelte Medlemmer ere nødsagede til at vedligeholde med dem og deres Emdbedscomptorer. umulig være nogen Betænkelighed ved at. tilraade deres Nærværelse under Storthingets For.andlinger. Maar en til Forfatningen svarende Communal - Benyrelse kommer istand, og dertil er nu Udsigt, vil desuden Statsraadernes Forretninger, især øm Departemertschefer, betydelig formindskes, idet en stor Deel Sager, som et unaturligt Centralivations- Princip har bragt under den almindelige Statsstyrelse, ville over-ſt gaae til udelukkende at vorde Gjensiand for de, omsider myndig-ſt gjorte, Communers Afgjøreise. Det er formodentlig begrunder ved den her omhandlede Indvending. at man i de nyesie tydske Consiitutioner har indsørt Kongelige Commissairer, sem deeltage i Repræsencativnens Forhandliuger; men en saadan Indretning kan Forfatteren aldrig tilraade, da saare væsentlige Fordele, som udelukkende ere sorbundne med selve Minisirenes (Statsraadernes) personlige Deeltagelse i Debatterne, derved aldeles vilde spildes. Dette vil i det Følgende blive godtgjort. aa No. 3. Den under dette Nummer anførte Indvending kunde maaskee i 1818 opsiilles; men kan i 1833 umulig være Gjensiand for Gjendrivelse. . Ejter, saaledes, efter Eone, at have mødt de ovsiillede Moderunde, maa det være Forfatteren tilladt videre at udhæve Fordelene af Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger, forsaavidt disse ei allerede under Indvendingernes Besvarelse ere udviklede. Her srembyder sig som den førsie og vigtigste, at Statsraadernes Ansvarlighed, der hos os nu fast kun findes paa Papiret, vilde blive til Sandhed. Det er en ligesaa skjon, som vel begrundet Idee, der i den consiitutionel-monarkiske Statsform har sremkaldt Bestemmelsen om Kongens jnribiske Hellighed. Folkets arvelige Repræsentant kan kun ville Folkets Vel, Lovens øverste Fuldbyrder kan ei ritle krænke Loven, Retfærdighedens op-ſt høiede Beskytter kan intet. Uretfærdigt ville. Ideen om Monarkens Hellighed har, som noget derfra Uadskilleligt, ogsaa frembragt Besiemmelsen om hans Raads consiitutivnele Ansvarlighed; men denne Ansvarlighed maa, hvis Begrebet om et consiitutionelt Morarkie skal kunne vedligeholdes, være en Sandhed. Betragter man vor Grnndlovs Besiemmelser om den constitutionelle Ansvarlighed, saa viser det sig strax, at den vel har ct moralsk, men intet juridisk Fundament; men dette kan umulig svare til Hensigten af at gjøre Kon.ens Raad ansvarlig for hans Regjeringshandlinger. Var den moralske Ansvarkighed.betryggende, da behøvedes ikke Statsraadernes; thi denne har man allerede i Kongens Eed ved hans Regjeringstiltrædelse (Grundlovens s 9). Vijinok er det et hensigtsmæsstigt Middel til at skjærpe Kongens moralske Ansvarlighed, at han er sorpligtet til at høre sit Raads Mening, og ester Omstændighederne dets Protesi (Grundlovens s 30), men dette forandrer dog ikke dens Næsen. en Virksomhed hos Regjeringen, som ingen Slummer kunde tillade. Af alt Foregaaende vil man lettelig kunne dømme, hvorvidt Fordelene af Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhaudlinger lide nozet Afbrek ved, at Samme indskrænkes til Behandlingen af de fra Regjeringen udgangne Propositioner, og skulde den af Forfatteren antydede Fortolkning af Grnndlovens 75 Litr. h vorde vedtagen, vil desuden saagodtsom al Indskrænkning ophore, og Hensigten fuldstændigt opnaaes. . Forsaavidt Forfatteren har erklæret at ville yttre sig over Hensigtsmæssigheden af den i Grundlovens s 62 indeholdte Bestemmelse, isølge hvilken Statsraaderts Medlemmer ere udelukte fra at kunne vælges til Repræsentanter, skal han indskrænke sig til at bemærke, at han ei indseer nogen fyldestgjørende Grund imod, at vedkommende Commune ligesaavel hos os som i andre Stater skulde kunne have samme Tillid til en Minisier, som til en anden Medborger, og Tilladelse til at vise denne Tilid ved at vælge ham til Repræsentant. Indskrænkninger af denne Art ere sjelden tilraadelige, og den Statsraad, som paa Grund at Medborgeres frie Valg fik Stemmeret i Storthinget, fortjente uden Tvivl ogsaa at have den. Noget Væsentligt veed Forfatteren nu ei mere at anføre til Fordeel for en Sag, hvorpaa ester hans inderligste Overbeviisning Fædrenelandets fremtidige Vel hovedsagelig vil beroe. Meget af det Anførte knnde visinok tiltrænge en vidtløstigere og skarpere Udvikling; maatte imidlertid det Udetyielige, som her er ansørt, vække Opmærksomheden paa denne vigtige Gjenstand og fremkalde. mere tilfredsstillende Undersøgelser, vil Forfatteren smigre sig med ei at have skrevet aldeles uden Nytte. Christiania, den 28de Mai 1833. Anm. til Pag. 73. I Lovsamlingen findes den Kongl. Resol. angaaende Unionsflager under 10de April 1815. Dette er imidlertid urigtigt. Resolutionen er afgivet i et combineret Sratsraad under 7de Marts 1815, den findes ikke at være den norske Regjering paa sædvanlig Maade communiceret, hvorimod saavel den svenske Generaladjutant for Armeen som den svenske Adeniral Puke under 10de April have meddeelt Res. til den daværende fvenske Statholder i Norge, og derfra er den videre gjennem Generaladjutanten for den norske Armee communiceret Armee- og Marine-Departementerne. I Unionsslaget udgjør de svenske Farver ; og de norske 1- ' Kort Oversigt over de Sager, der kunne forventes at ville komme under Behandling paa sde ordentlige Storthing... 1 Betænkning fra den Commission, der ifølge Kongl. Befaling har været nedsat for at afgive Indstilling angaaende Geistlighedens Indtægter........ Det Norske Coffardieflags Anerkjendelse af. alle Søemagter.......... 5«z. Christiania. Trykt hos J. C. Abelsied. Under 22de Mai 1833 befalede Hs. Majestæt naadigst den norske Regjering at tage under Overveielse og derefter at indkomme med underdanigst Betænkning og Indstilling om, hvorvidt det maatte ansees tjenligt paa det da forsamlede Storthing til Behandling overeensstemmende med Grundlovens Ø 112 at foreslaae, som Tillæg til sammes gF 62, en Bestemmelse, hvorved Statsraadets Medlemmer og i deres Forfald andre af Kongen udnævnte kyndige Mænd, som Kgl. Commissarier, skulde gives Adgang til at deeltage i Storthingets og dets Afdelingers Forhandlinger, dog uden Stemme. nens almindelige Grundsætninger lægge Hindringer iveien for Ideens Iværksættelse, eller «om ikke andre særegne Omstændigheder kunde gjøre det betænkeligt at indføre en saadan Forandring,» samt endelig, hvorvidt nogen af Grundlovens specielle Bestemmelser tillige maatte forandres, sor at bevare den nødvendige Harmonie. Hertil føiedes endvidere, at det da forsamlede Storthings Opløsning antoges at være nær forhaanden, hvorfor man ikke havde dristet sig til. at udsætte Sagens Behandling, men at man dog ikke kunde ansee sig tilstrækkelig forberedt til at fremkomme med en vel motiveret og fra alle Synspunkter tilbørlig udarbeidet Betænkning. og Proposition om Sagen og hvad dermed maatte staae i Forbindelse; man træde derfor underdanigst at maatte andrage paa – Henstand med Sagens fuldstændige Behandling fra Regjeringens Side, saa at Proposltion angaaende det tilsigtede Grundlovstillæg, i fornødent Fald, først skulde fremsættes for næstkommende eller. ottende ordentlige Storthing. Hans Majestæt fandt imidlertid ikke flere Overveielser fra Regjeringens Side fornødne og resolverede under 20de August 1833, at en Proposition skulde overleveres Storthinget til en særskilt Fundamental-Lov, saalydDende: ·. med sammes Medlemmer, dog uden at afgive Stemme, at deeltage i de der forefaldende Forhandlinger, forsaavidt disse efter Gruudlovens g 84 holdes for aabne Døre. (Repræsentanten Hjelms Forslag). «Naar Storthingets Forhandlinger efter Grundlovens g 74 ere aabnede, kunne den norske Statsminister og samtlige norske Statsraader, og bør idetmindste een Statsraad deeltage i enhver af det samlede Storthings, Lagthingets og Odelsthingets Forhandlinger, forsaavidt de foregaae for aabne Døre, ligemed Thingenes egne Medlemmer, dog uden at afgive Stemme. I de Sager, der behandles for lukte Døre, finder saadan Adgang til Forhandlingerne kun Sted, forsaavidt som den af Storthinget eller vedkommende Afdeling ved Beslutning tilstedes. Døre, ikkun forsaavidt det af vedkommende Thing maatte besluttes. Ved tre forskjellige constitutionsmæssigen fremsatte Forslag er altsaa Spørgsmaalet om det norske Statsraads Medlemmer for Eftertiden bør gives Adgang til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, samt, i bekræftende Fald, med hvilke nærmere Bestemmelser saadan Adgang bør aabnes dem, blevet Gjenstand for det forestaaende ottende ordentlige Storthings Afgjørelse.) 3) Er det nødvendigt ved Grundlovstillæg at indføre saadan Indretning hos os eller kan man opnaae det, hvortil der sigtes, ved reglementaristke Bestemmelser. 4) Bør det være blot Ret eller tillige Pligt for Statsraadets Medlemmer at overvære Storthingets Forhandlinger. 5) Bør Adgangen til at deeltage i Storthingets Forhandlinger strække sig til alle Statsraadets Medlemmer eller til hvilke blandt dem... 6) Bør nogen Deel af Storthingets Forhandlinger være undtagne fra Regelen og i saa Fald hvilke? og de Misligheder, som paa den anden Side af en saadan Indretning befrygtes eller endog blot kunne tænkes som mulige, og efter en saadan Opregning opgjøres da Ballancen, enten i Faveur af det bekræftende Resultat, idet man nemlig reducerer de nys omtalte Misligheder til et Nul i sig selv eller idetmindste i Sammenligningen, eller i Faveur af det benægtende Resultat, idet man under stiltiende eller udtrykkelig Indrømmelse af de for Indretningen anførte Grunde bemærker, at Tingen kan være god i Almindelighed, men ikke hertillands, eller at Tingen er tvivlsom, hvorfor det er bedst at blive ved det Gamle. Idet vi have liggende for os Alt, hvad vi hos os mindes at have seet paa Tryk om denne Gjenstand, herunder indbefattet saavel private Opsatser som officielle Betænkninger, skulle vi, for at orientere vore Læsere, først anføre de positive Grunde for Indretningens Indførelse, vi have seet anbringe: at deeltage i Storthingets Forhandlinger, kun- De den Statsraad, under hvis Ressort den forekommende Sag maatte henhøre, og som. batterne over samme. ninger, som af Storthingets Medlemmer maatte attraaes, uden at Thinget ordentligviis behøvede at standses for at fremskaffe samme. Man vilde derved undgaae de private eller i deres Form dog kun halv officielle Meddelelser, som nu jevnligen maae finde Sted mellem Storthingets specielle Committeer eller vel endog enkelte af Thingets Medlemmer og Regjeringens Departementer eller de samme underlagte Contoirer, ved hvilke Meddelelser deels ikke erholdes Sikkerhed for Rigtigheden af de meddeelte Oplysninger, deels Mistanke letteligen opstaaer om den executive Magts Indvirkning paa Repræsentationens enkelte Medlemmer. Paa Sagernes Udfald i Storthinget maatte Indretningen antages at virke gavnligt, fornemmeligen hvad de Gjenstande angaaer, som af Thingets Medlemmer bringes i Forslag eller som af Storthinget, uden speciel Proposition, skulle behandles, hvilke vanskeligen forud kunne være aldeles fuldstændigen oplyste og i det Hele forberedte; ja endog med Hensyn til de Anliggender, som fra Regjeringens Side bringes under Storthingets Behandling er det ikke usandsynligt, at Debatternes Gang kunde foranledige nye Oplysninger og Forklaringer, som ved Siden af de Storthinget ved Sagens Indbringelse meddeelte, burde tages i Betragtning, og som Statsraaderne, der maae forudsættes at være nøie bekjendte med Sagernes Detail, under deres Nærværelse i Thinget strax kunde afgive... Statsraaderne, som, paa Grund af deres Embedsstilling, have særdeles Kald og Anledning til at forskaffe sig nøiere Indsigt i de forskjellige Materier, Lovgivningen omfatter, og derhos ved deres Embedserfaring komme til den paalideligste Kundskab om, hvilke Lovgjenstande nærmest trænge til ny Bearbeidelse eller specielle Modificationer, vilde paa Storthinget kunne give mangt et nyttigt Vink, og en saadan Veiledning vilde kunne tjene til at forebygge overilede Beslutninger, som, uagtet den bedste Villie, og om end Thinget. i sin Midte besidder nok saa dygtige Mænd, dog stundom kunne blive fattede. For Regjeringens egen Virksomhed vilde Indretningen være gavnlig, idet de tagne Beslutningers og givne Loves Fuldbyrdelse vilde lettes, naar Statsraaderne havde havt Anledning til umiddelbart at erfare de Materier og Grundsætninger, hvorfra Storthinget ved de respective Sagers Afgjørelse var gaaet ud, og fordi Regjeringen ved den omhandlcde Indretning vilde faae Anledning til, gjennem den offentlige Menings paalideligste Organer, at erfare de enkelte Districters Trang og Øusker og det offentlige Omdømme om de rette Midler til at fyldestgjøre samme. ' gende skulle afgjøres, vilde forhaabentligen idetmindste tildeels kunne jævnes, nanr den udøvende Magt havde Anledning til, gjennem egne og grundlovhjemlede Organer i Storthinget, at motivere de Anskuelser om fornævnte vigtige Gjenstande, som af Regjeringen ansees for de rette. h) Ugrundede og ubillige Angreb paa Regjeringens Foranstaltninger vilde paa Stedet møde den fornødne Modstand og saaledes gjøres uskadelige. ' k) Der vilde erholdes en større Sikkerhed for, at de Mænd, der ere Medlemmer af Kongens Raad, ere deres vigtige Embedsposter vorne. Gyldighed benægtet, skjøndt det synes, som der, hvad enkelte af dem angaaer, ikke dertil mangler Anledning. Derimod har man anført en Deel Modgrunde, hvilke, naar vi abstrahere fra det, der er anført mod Forandringens juridiske Mulighed, det vil sige dens Forenelighed med Grls. ducere sig til Følgende: 1)-DetnorskeStorthingntaaentenforkstorsteDa len bestaae af Embedsmænd, i hvilket Tilfælde, da disses Frimodighed sandsynligviis ved Statsraadernes Nærværelse vil lide et betydeligt Skaar, hele Repræsentationens Virksomhed vil tabe sin Uafhængighed og dermed sin Betydning, eller Storthinget maa være sammensat saaledes, at Embedsmændene ikke udgjøre den væsentligste Deel deraf, i hvilket Tilfælde det vil mangle den fornødne Intelligents for at kunne maale sig i Indsigt med Statsraadets Personale. Her«af vil opstaae en Overlegenhed paa Regjeringens Side, som sandsynligviis vil forøges derved, at det lykkes denne at drage en forholdsmæssig betydelig Deel af Thingets oplyste Mænd over paa dens Partie, hvoraf Følgen atter vil blive, at Storthinget kommer til at gaae i Regjeringens Ledebaand og saaledes taber sin Betydenhed. (Stavanger Avis No. 37). de for Nationen, maa forøges. (Constitutionscommitteens Indstill. 122)30.. 3) Saafremt, ved et Tillæg til Grundloven, den omhandlede Indretning indførtes og noget nyt Elemenk saaledes kunde siges at være indlemmet i Nationalrepræsentationens Organisation, da vilde Eremplet i Fremtiden letteligen tjene til at bane Vei for Afvigelse fra det Hovedprincip, at Ingen som Repræsentant kan møde og tage Sæde paa Storthinget, medenindre han af stemmeberettigede Medborgere lovligen dertil er udkaaret. (Sammesteds). 4) «Statsraaderne kunde, ved paa en vis Maade at indrage en underordnet Plads i Storthinget, «idet de ingen Stemme have, og ved den jævnlige Debatteren, tabe en Deel af den Nimbus «(Glands), som Somme ville, skal omgive dem.» (Norske Tilskuer, 2den Aargang Pag 36862)2.. saaledes sremstillede Grunde for og mod den omhandlede Indretning, vil udentvivl Læseren føle sig meest tiltrukken af den Mening, som gaaer nd paa, at det er hensigtsmæssigt at lade Statsraadet deeltage i Storthingets Forhandlinger. og mere hemmelig Behandling, end som er forenelig med Forretningsgangen i en Folkerepræsentation, der desuden ikke uden overveiende Misligheder kan være permanent. I dek constitutionelle Monarchie, hvor Regjeringsmagten er organiseret i Form af arvelig Kongemagt, er det desuden til Opnaaelse af selve det Øiemed, som hermed tilsigtes, nødvendigt, at Kongemagtens Betydenhed i formel Henseende indtil en vis Grad overholdes. Vil man nemlig ikke, fornægtende al fordomsfri Benyttelse af Erfaringen, sætte den monarchiske Forms Grund allene deri, at den nu engang er en historisk nedarvet Indretning, som ikke, uden altfor voldsomme Rystelser, kan bortskaffes – en Grund, der i al Fald neppe kunde være den bestemmende for Constituenterne af vor Statsforfatning –; gjeringsmagten er organiseret i Form af arvelig Kongemagt. Øiemedet med at foretrække Regjeringsmagtens monarchiske Form fremfor den republikanske er saaledes at give Regjeringsmagten i Formen en saa imposant Skikkelse som muligt, endog med nogen Opoffrelse af hvad Omhue for Retfærdighedens og Almeenvilliens sikkre Realisarion ved en løselig Betragtning synes at udkræve – hvoraf tillige flyder Nødvendigheden af ikke at gaae saavidt i at binde forskjellige Regjeringsacters Gyldighed til Folkerepræsentationens Samtykke, som i en Republik er gjorligt, efterdi Kongemagtens Betydning i Opinionen derved altfor meget skulde svækkes. —. Det constitutionelle Monarchie maa, ifølge det Anførte, ikke betragtes som en Modification af Enevoldsmonarchiet, men tvertimod som en Modification af den republicanske Statsforfatning. Om dette end ikke ad den historiske Vei kan bevises, saa er det dog ligefrem stemmende med en stræng Opfattelse af Begreberne; thi Principet for det constitutionelle Monarchje er det selvsamme som for Republiken, nemlig,.at Almeenvillien skal være den bevægende Kraft; kun kan dette Princip, af de ovenfor anførte Grunde, i det conskitutionelle Monarchie ikke hævdes ved alle de directe til Maalet sigtende Garantier, som i en Republik ere anvendelige. Fra Enevoldsmonarchiet er o. og Alt grundforskjelligt, naar undtages i det ene Punkt, at. i begge findes i Spidsen for Regjeringsmagten en uansvarlig Person, der i Almindelighed bærer Navn af Konge. dør der naturligviis tillige være indrømmet Negjeringen Anledning til, fra det høiere Standpunkt, hvorpaa den befinder sig, at bearbeide Almeenopinionen og lede den til Held for Samfundets høiere Formaal. Statskunst eller Dygtighed som Statsmand, i Ordets høiere Betydning, forudsætter nemlig en saa udvidet og skjærpet Indsigt af det Almeentfornuftige og en saa klar Opfattelse af Virkeligheden, at den kun er Resultat af sjeldne, ja, man kunde vel sige, genialske Aandsevner, vedholdende Granskning og udstrakt Erfaring. Ide frie Stater, hvor alle Fremskridt af betydeligere Værd ere betingede af, at Almeenhedens Erkjendelse forst er rykket saa vidt fremad, at den indseer og vil det Nye og Bedre, forudsætter Statsmandsdygtigheden endnu det Talent at kunne rive Almeenopinionen med sig, med andre Ord, at kunne gjøre den høiere Indsigt i Samfundsforholdene, uden hvilken Ingen er Statsmand, paa en saa energisk Maade gjældende, at den idetmindste i Resultaterne gaaer over i Almeenhedens Bevidsthed. Det er i Regjeringen, at Statsmandsdygtighed i den nu udviklede Betydning fornemmeligen bør og maa findes, naar Staten ikke skal blive stationair eller dens Fremskridt idetmindste tilfældige og regelløse. Det er med Hensyn til denne præsumtive overlegne Indsigt hos Regjeringen, at i det constitutionelle Monarchie Andeel i Initiativet er betroet den, hvilket i Anvendelsen i Regelen falder og bør falde ud derhen, at det Betydeligste af det, som gjennem Follerepræsentationens Forhandlinger istandbringes, udspringer fra Regjeringens Andeel i Initiativet. Naar nu Statsraadets Medlemmer ingen Adgang have til Deeltagelse i Folkerepræsentationens Forhandlinger, saa er det klart, at de herved ikke blot ere sondrede fra al Berorelse med og berøvede al Indflydelse paa den offentlige Mening netop paa det Punkt, hvor denne fremtræder med størst Paalidelighed og i sine meest betydningsfulde Yttringer, men de stilles og udenfor al den moralske og intellectuelle Indvirkning, som de i modsat Fald kunde og, efter det constitutionelle Monarchies Princip, skulde modtage af den offentlige Menings Organer. ere Medlemmer deraf; Folket har heller ingen Anledning til at domme om de Mænds politiske Tænkemaade, som beklæde Statsraadsposterne, og til at indvirke paa denne. Resultatet er da i det Hele, at Vægten af Statsraadernes Personlighed for Almeenheden saa at sige er en ubekjendt Størrelse, og den Indflydelse, enhver Statsmand trænger til at soge i sin egen vel begrundede Autoritet, maae saaledes vore Statsraader i Regelen mangle. Vi skulle senere hen gjøre en nærmere Anvendelse af det her Anførte, og gaae nu over til at betragte Sagen fra en anden Side. nødvendigen medfører. Hvad vi før have anført, nemlig at Regjeringen savner den Indflydelse, som skulde være en Følge af dens Medlemmers i Opinionen befæstede Autoritet, maae vi her atter bringe i Erindring. Men endnu væsentligere ere de Hindringer, som den bestaaende Indretning directe lægger i Veien for en virksom og progressiv Statsstyrelse. Naar nemlig Regjeringens Medlemmer ere aldeles udelukkede fra personlig og umiddelbar Indvirkning paa Folkerepræsentationens Overbeviisning, saa er det klart, at dens Virksomhed i Henseende til alle de Anliggender, til hvis Afgjørelse udkræves Folkerepræsentationens Medvirkning (og hertil horer saa godt som den hele indvortes Statsstyrelse, forsaavidt den ei er af reen executiv Natur) i Grunden indskrænker sig til-at forfatte eller lade forfatte meer eller mindre fuldstændige skriftlige Afhandlinger over de vedkommende Gjenstande og underkaste disse en mundtlig Censur i Storthinget – dette er, hvad der hos os kaldes Regjeringens Forslagsret – eller, naar Storthinget med eller uden Foranledning fra Regjeringens Side har fattet en Beslutning, der tiltrænger Kgl. Sanction, da at forfatte eller lade forfatte en skriftlig Critik over samme i Form af en underdanigst Indstilling til Kongen. til at skaffe Regjeringen al den Indflydelse, den efter Forholdets Natur bør have. Endog ved blot at betragte Regjeringen i Egenskab af simpel Proponent, kommer man til dette Resultat; thi den bør dog vel have samme Adgang til at virke for sine Propositioner som euhver anden Proponent. Det er egentligen en Urimelighed at give Nogen Propositionsret i en lovgivende Førsamling og dog formene ham at være nærværende og virksom ved Afgjørelsen af hans Propositioner. Ingen har nemlig Formodningen for sig om at have saa levende og omfattende sat sig ind i de Forholde, en Proposition vedrører, som dennes Forfatter, eller at omfatte Sagen med saa virksom Interesse; Ingen er der folgeligen, som i den Grad har Formoduingen for sig om baade at kunne og ville bidrage til det heldigst mulige Udfald af Sagen, naar den kommer til Afgjørelse. Men til at erholde dette Bidrag fra hans Side er det ingenlunde tilstrækkeligt at give ham Adgang til skriftligen at motivere sin Proposition; thi det saaledes skriftligen Meddeelte bliver fast altid, naar Discussionen om det Proponerede antager en mere livlig Charakteer, blot den gjensidige Tankevexlings Udgangspunkt, medens Debatteringen af hvert enkelt Synspunkt igjen føder nye Synspunkter af sig og saa fremdeles i det Mangfoldige, hvdrved det viser sig, at ingen skriftlig Begrundelse af nogen Proposition om en mere indviklet eller dybere liggende Materie kan, selv med den største Vidtløftighed, være saa fuldstændig at den omfatter alle de Synspunkter; kunne blive releverede. Enhver, der f. Er. nogensinde har forsøgt skriftligen at motivere Lovbestemmelser, eller blot læst de mærkeligste Forsøg paa skriftligen at motivere Lovutkast, vil være kommen til Overbeviisning om, at den stkriftlige Form i hoi Grad er utilstrækkelig for Tankemeddelelser af en saa ubegrændset Natnre. Men endog paa de Punkter, hvor den skriftlige Begrundelse og de mundtlige Debatter med omtrentlig lige Fuldstændighed maatte komme til at berøre hinanden, er det uimodsigeligt, at al Fordelen er paa den mundtlige Udviklings Side, efterdi viva vox paa Mængden i enhver Forsamling gjør et storre Indtryk end det døde Bogstav. Det er saaledes hensigtsstridigt at udelukke Nogen, hvem man i en debatterende Førsamling giver Propositionsret, fra at virke for og opretholde sin Proposition ved det samme Middel, hvorved den i Forsamlingen enten i sin Heelhed eller i de enkelte Dele kan bestrides, og heller ikke er nogen Propositionsberettiget hos os behandlet paa en saa ubillig og hensigtsstridig Maade, med Undtagelse af Regjeringen. ham en Talsmand for Propositivnen, der saa omtrentlig kan udfylde Forfatterens egen Plads. Men Regjcringen kan ikke nogensinde uden flere Misligheder sikkre sig saadanne Organer for de af den indgivne Propositioner, og ulykkeligviis kan den netop med Hensyn paa de af dens Forslag, der nærmere eller fjernere berøre Punkter, hvorpaa Mængdens Anskuelse afviger fra Regjeringens, slet ikke soge at forskaffe sig de fornødne Talsmænd i Storthingets Midte, uden at udsætte Vedkommende og sig selv. for en Miskjendelse, der desuden skulde virke skadeligt for selve Øiemedet. Den er saaledes berøvet Middelet der, hvor det allermeest tiltrænges, og er ikke blot værre faren end enhver af Storthingets propositionsbercttigede Medlemmer men endog værre faren end enhver Privatmand udenfor Storthinget, som der faaer en Proposition fremsat. Det Urimelige i denne Tingenes Indretning bliver imid-, lertid dobbelt indlysende, naar der tages Hensyn til, at Andeel i Initiativet er betroet Regjeringen netop med Hensyn til den høiere Grad af Indsigt og almindeligt Overblik, hvoraf den formodes at være i Besiddelse, samt den større Adgang, den har til at forskaffe sig alle de forberedende Oplysninger, som ved enhver vigtigere Proposition fornødiges, – med andre Ord af Grunde, hvis Consegventse ligefrem medfører, at Initiativet i Regjeringens Haand maa betragtes som det allervigtigste Drivhjul i den hele Statsmastine. Under saa ugunstige Omstændigheder for Regjeringens Forslagsret, som dem, vi ovenfor have udviklet, er det imidlertid klart, at den. og planmæssige Bevægelse fremad, som deraf skukde resultere, paa en dobbelt Maade hemmes, først ved den Mangel paa kraftig Understøttelse, som flere af dens Propositioner maae lide under, dernæst og fornemmelig ved den Modløshed, der under en saadan Tingenes Forfatning synes at maatte gribe selv de dueligste Statsmænd i Kongens Raad. Uden paa nogen Maade at kunne beregne Forholdet mellem de stridige Kræfter i Folkerepræsentationen, af hvis Kamp de vigtigste Propøositioners Skjæbne i Regelen er afhængig, uden at kunne paa nogen Maade gribe ind i denne Kamp og der gjøre sin Indsigt og sin Detailkundskab gjældende, maa en Statsraad, under den nærværende Tingenes Indretning, indskrænke sig til gjennem skriftlige Forestillinger i et Slags Omrids at forelægge Storthinget de Ideer, gjennem hvis Udførelse han paa en møisommelig Tænknings Vei har overbeviist sig om at Fædrelandets Vel kan beredes. Naar de saaledes ere undergivne Storthingets Prøvelse, er han ude af Stand til videre at virke for dem; netop paa det Punkt, hvor det gjælder at skasfe dem Indgang i den almindelige Erkjendelse, er han udelukket fra al Indflydelse paa denne. Under en saadan Tingenes Forfatning kan den herskende Tendents i Regjeringens Statsstyrelse umuligen blive hvad den skulde og burde være, nemlig en stadig og idelig virksom Tendents til at berede Samfundet ethvert med Tidsomstændighederne foreneligt Fremstridt til det Bedre. heder snart synke ned til den jevne, routiniere Administrationsgang, og kun ved udvortes Foranledninger vil der fremkaldes Yttringer af den høiere Virksomhed, der skulde udgjøre det egentlige Liv i Statsstyrelsen; – men som Alt, hvad der ikke har sin Grund i noget indre Livsprincip, men i udvortes Foranledninger og Paavirkninger, blive da disse Yttringer tilfældige og æegelløse. Vi have hidtil fornemmeligen betragtet den bestaaerde Indretnings skadelige Følge, forsaavidt den, saa at sige, tilintetgjør Betydningen af den Regjeringen givne Andeel i Initiativet. Men ogsaa hvad de Anliggender angaaer, der ikke af Regjeringen bringes under Storthingets Afgjørelse, kan det ikke feile, at Statsraadernes Udelukkelse fra Storthingets Forhandlinger virker skadeligt baade paa disse Anliggenders Udfald og paa Regjeringens egen Virksomhed. Forsaavidt kongelig Sanction til de vedkommende Storthingsbeslutninger tiltrænges, have vi forhen udviklet, hvorlunde Indretningen, under Forudsætning om Strid mellem Storthingets og Regjeringens Anskuelser, kan føre til en skadelig Forhaling af nye og gavnlige Loves eller Foranstaltningers Istandbringelse, fordi der mangler Regjeringen al Adgang til at bestræbe sig for en fornuftig Udjævning af Stridspunkterne. Men endog uden Hensyn hertil trænger Storthinget nødvendigen til Veiledning af den høiere Indsigt og det Overblik, som allene Regjeringens Medlemmer kunne besidde; geligt; men den alsidige Udvikling, den Detailkundskab, det sikkre og øvede Blik, kort den Talentets Modenhed, til hvilken det paa en Statsraadspost, isar under Forudsætning om, at den her omhandlede Indretning forholdt sig omvendt, maatte kunne nddannes, vil idetmindste yderst sjelden findes hos Nogen af Storthingets Personale. Selv i Henseende til Valget af de Gjenstande, hvorpaa Storthinget fortrinligen vil rette sin Virksomhed, et Valg, der formedelst dets betydelige reelle Følger er af den yderste Vigtighed, kan Thinget egentligen ikke undvære Regjeringspersonalets Veiledning, naar der skal blive nogen Plan i den hele Statsstyrelse; thi Regjeringens større Overblik sætter den istand til med langt større Sikkerhed end Storthinget at dømme om, hvilke Dele af Samfundsindretningerne fornemmeligen trænge til Udbedring, og til at udfinde en fornuftig Plan, hvorefter saadan bør foregaae. raaderne burde have været hørte. Ikke blot fører nn dette til fuldkommen Usammenhængenhed eller Planløshed i de Fremskridt, Statsstyrelsen bør berede eller virkeligen bereder Samfundet, men Regjeringen, der efter alt det Foregaaende udenfor Adeninistrationsroutinens Gebeet slet ikke faaer nogen ledende Indflydelse, kommer derved i en aldeles falsk Stilling til Folkerepræsentationen, idet dens Forhold til denne i Virkeligheden bliver. altfor underordnet til, at nogen kraftig Statsstyrelse kan tænkes som mulig. Dette underordnede Forhold er for Øvrigt ikke blot en Følge af at Regjeringen, efter det Udviklede, savner det fornødne udvortes Middel for, med tilbørlig Kraft, at gribe ind i eller lede Statsmaskinens Gang, men al dadlende Opposition fra Folkerepræsentationens Side har under Tingenes nærværende Forfatning tildeels en utilbørlig og skadelig Virkning. Da nemlig Regjeringens Medlemmer savne Anledning til paa Stedet at imøodegaae den, saa er den i Formen en Bagtalelse af Personer, der ikke kunne møde og svare for sig, og medens det Sted, hvorpaa, og den Offentlighed, hvormed saadan Daddel fremfores, i høi Grad er skikket til at give den Indflydelse paa Opinionen, har den som ethvert Angreb, hvilket den Angrebne er berøvet de nødvendige Midler til at imødegaae, noget høist Forbittrende for den, mod hvem den rettes, og forfeiler derved al Oppositions Øiemed, som er Indflydelse paa Regjeringen, medens den væsentligen tjener til at drage dennes Anseelse nedad. . Saa vidt som Consegventsen af den her anstillede Udvikling medfører, maa altsaa nærværende Forfatter bifalde de her foran Side 6-9 titerede, af Andre benyttede, Argumenter for Hensigtsmæssigheden af at give Statsraaderne Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger. at det altid er bedst, naar enhver Sag i sin hele Grund og Sammenhæng sees i det rette Lys, tillade sig følgende Bemærkninger ved de tvende under a og b anførte Argumenter. Disse lobe egentligen ud paa, at der vilde spares Tid for Storthinget, naar Statsraadets Medlemmer deeltoge i dets Forhandlinger. Kan man end ikke ligefrem benægte Muligheden heraf, saa indsees det dog ikke, hvorledes det skulde kunne ventes bevirket ved de i bemeldte Argumentek antydede Omstændigheder, nemlig derved, at en Statsraad foreløbigen kunde imødegaac de tænkelige Indvendinger mod en fremsat Proposition, og derved, at han kunde meddele Oplysninger strar, uden at Thinget behovede at standses for at fremskaffe samme. Da der over enhver Proposition, som tages under Behandling i Thinget, indhentes en Committecindstilling, saa maa enten de tænkelige Indvendinger, idetmindste de væsentligste, deri være berørte eller Committeen maa have erklæret, at den ikke kan indsee nogen Betænkelighed ved eller Indvendinger mod Propositionen. I sidste Tilfælde, som er det, Argumentet a) egentligen angaaer, skulde det vel neppe tjene til Besparelse af Tid, om en Statsraad tog Ordet for foreløbigen at imødegaae endnu ikke fremsatte Indvendinger. Hvad Argumentet b) betræffer, da vil det vel endog under den nærværende Tingenes Orden være et sjeldent Tilfælde, at Thinget nødes til at afbryde en Sags Behandling for at indhente specielle Oplysninger; tersyn, saa at Enhver har kunnet overbevise sig om, hvorvidt den lider af Mangler i Henseende til de fornødne factiske Oplysninger, og, undcr, Forudsætning herom, har kunnet søge disse afhjulpne, vil det vel yderst sjelden være Tilfældet, at Sagens Be- Handling, formedelst manglende Oplysninger, maa afbrydes, og endnu sjeldnere, at Thinget desaarsag reent maa standses. Besparelse af Tid vilde den foreslaaede Indretning vel snarest bevirke derved, at de tilstedeværende Medlemmer af Statsraadet,, formedelst deres større Oversigt, kunde lede Storthinget til et rigtigt Valg af de Gjenstande, hvorpaa det retter sin Virksomhed. Paa den anden Side maa det derimod, forsaavidt Talen allene er om Besparelse af Tid, tages i Betragtning, at Debatterne sandsynligvis skulde blive noget forlængede netop ved Statsraadernes Deeltagelse i samme, især hvad angaacr Behandlingen af Regjeringens Propositioner, da det er at formode, at den eller de nærværende Statsraader Skridt for Skridt skulde forsvare hvert Punkt i disse. Vi skulle nu gaae over til at betragte de her foran S. 10-11 anførte Indvendinger mod den foreslaaede Indretnings Hensigtsmæssighed, hvorved dog foreløsbigen bemærkes, at den under No. 4 anførte saa aabenbart røber sig at være fremsat blot for at forflere Grundenes Antal, og desuden formeentligen saa tilstrækkeligen finder sin Gjendrivelse i alt det Foregaaende, at det ansees ufornødent nærmere at berøre samme. Heller ikke de under No. re Gsennemsyn. Hvad dernæst angaaer den under Argumentet No. 2 omtalte Mulighed af, at den foreslaaede Indretning kunde lede til, at Statsraadernes Antal, til Byrde. for Nationen, maatte forøges, da vil Enhver, der først for Alvor maatte være bleven overbeviist om, at saadan Indretning i det constitutionelle Monarchie er et absolut nødvendigt Leed i den hele Statsorganisme, finde det omtrent ligesaa latterligt at trøste sig over dens Savn ved den Betragtning, at derved spares een eller to Statsraadsgager, som om en Person, der manglede det ene. Been, vilde trøste sig ved Tanken om hvad han formedelst denne Mangel sparer i Skotøsi.. Men desuden indsees det ikke, efter det forhen Anførte, hvøorledes den foreslaaede Indretning skulde gjøre nogen Forøgelse i Statsraadernes Antal nødvendig. Hvad det under No. 3 citerede Argument angaaer, saa er det dog aabenbart, at man ikke til Skade for Samfundet bør lade sig afholde fra at foretage nyttige øvg nødvendige Forandringer i Grundloven ved Tanken om den fjerne Mulighed, at et kommende Storthing skulde bruge det derved givne Erempel paa en saa forkeert Maade, at det ved samme lod sig forlede til at beslutte ugrundede, ja mod Grundlovens Principer stridende Forandringer. Den eneste af de forhen citerede Modgrunde, der nu staaer tilbage at gjendrive, og hvilken tillige efter nærværende Forfatters Formening ved en løselig Betragtning kunde synes at have meest Betydning, er den under No. 1 anførte. Denne Grund er bygget paa to factiske Forudsætninger,. et Storthing hos os ikke kan indslutte tilbørlig Qvantum af selvstændig Indsigt uden at være for største Delen sammensat af Embedsmænd, dernæst, at naar det sidste er Tilfældet, vil Embedsmændenes Frimodighed som Repræsentanter lide et væsentligt Skaar ved Statsraadernes personlige Nærværelse i Storthinget og Deeltagelse i dets Forhandlinger. Af disse to Forudsætninger uddrages den Slutning, at Storthinget vil, under den foreslaaede Indretning, komme til at gaae i Regjeringens Ledebaand, enten derved, at Statsraadspersonalets overlegne Indsigt tilintetgjør al selvstændig Dom fra Storthingets Side, eller derved, at Pluraliteten af Thingets Medlemmer lade det mangle paa den fornødne Frimodighed. Af den nærmere Udvikling, Forfatteren i Stavangeravisen har givet Argumentet, seer man, han nærmest frygter for, at det første Tilfælde vil indtræde, idet han antager som det Sandsynligste, at Embedsmændene – idetmindste i den nærmeste Fremtid – ville blive endenere end hidtil fjernede fra Storthinget, og at dette vil komme til at bestaae fornemmeligen af Bønder og Haandværkere. «Naar nu – heder det videre – i et saaledes sammensat Storthing talentfulde og indsigtsfulde Statsraader faae Adgang til at deeltage i dets Forhandlinger, saa mangler det intellectuel Styrke, uagtet al moralsk, til at maale sig med disse, og Følgen bliver, at Storthinget kommer til at beslutte Alt, hvad Regjeringen vil. hos os, men som ved nogle Leiligheder er bleven – endog uartig behandlet af Regjeringens Haandlangere og mod sin Villie bragt til at hylde Regjeringens Statsstyrelse»» Dette Raisonnement viser sig upaatvivleligen ved nærmere Betragtning at være urigtigt. Lad os drive Hypothesen saa vidt som muligt, lad os tænke os et Storthing saa stærkt besat af Bønder og Haandværkere som muligt er, naar ikke al Forretningsgang i Thinget skal være udsat for at afbrydes, følgeligen af lutter Bønder og Haandværkere med Undtagelse af saa mange Individer, som udfordres til at beklæde Præsident- og Secretairposterne samt til at sætte Committeernes Betænkninger i Pennen (thi disse Functioner ville nu engang ikke kunne betrves Bønderne eller Haandværkerne saa lidt som de i Thinget mødende Statsraader). Et saadant Storthing skulde vistnok blive uheldbringende men ingenlunde derved, at det kom til at gaae i Regjeringens Ledebaand. Blottet for den nødvendige Anseelse i Opinivnen, skulde det komme til at see ud som en Parodie paa vor Statsforfatning, det skulde i høi Grad svække, om ikke ganske tilintetgjøre, den Agtelse og Kjærlighed, hvormed denne bør omfattes. Men i Resultaterne af dets Virksomhed skulde man visseligen ikke spore, at det var gaaet i Regjeringens Ledebaand. De Anliggender, der paa Storthinget skulle afgjøres, ere i Regelen ikke af den Natur, at de nedvendigen forudsætte en egentligen videnskabelig Dannelse for at man om samme kan have en selvstændig Dom. blandt Almuen besidder, derom skulde kunne have en selvstændig Dom. En anden Sag er det, at denne Dom, med al dens Selvstændighed og Bestemthed i mange Tilfælde vil være en urigtig Dom, fordi Erkjendelsen af Statens høiere Formaal og de deraf flydende Følgesætninger kun kan være Frugt af høiere Dannelse. Almuesmandens Synsmaade vil saaledes paa mange Punkter vise sig for underordnet, for materiel, for meget manglende den Elevation, der med et vist Maadehold bør vise sig i Statslivet saavelsom i det eenslige Menneskes Liv; og hvis den nogensinde skulde faae Eneraadighed i Storthinget, mod hvilket Constitutionen selv desværre ikke indeholder nogen egentlig juridisk Garantie, da har man visselig Grund til at være dybt bekymret for Fædrelandets Skjæbne; men den vil ingenlunde mangle Rolighed, Sikkerhed og Bestemthed, Egenskaber, der snarere tilhøre den Synsmaade, som udvikler sig af en gjennem videnskabelig Dannelse mere idealiseret Livsbetragtning. Vi antage ikke, at Forfatteren i Stavangeravisen har tænkt sig, at man vilde overliste Personalet i et Storthing af det oven beskrevne Slags gjennem captieus Indretning af Voteringsformerne o. s. v.; thi de i Storthinget mødende Statsraader skulle jo i al Fald ikke i formel Henseende lede Storthingets Virksomhed. Han maa altsaa sigte til, at Statsraaderne ligefrem kunde besnakke de Almuesmænd, hvoraf et saadant Storthing bestod; vakle i sine Anskuelser endog ved den heldigste Beviisførelse og det største Overtalelsestalent. Naar ved enkelte Anledninger Storthingets meest talentfulde Mænd gjennem udenærkede Foredrag have virket mægtigen til at forandre sine Medrepræsentanteris Overbeviisning om det under Behandling værende Emne, saa have netop Bønderne været de, der mindst have modtaget Indvirkningen, i hvilken Henseende jeg, foruden at paaberaabe mig mange Repræsentanters mere udstrakte Erfaring, allene skal henvise til Forhandlingerne paa Storthinget i 1830 i Henseende til Spørgsmaalet om Forandringen af Grls. 14de g. Men forudsat, at et Storthing, der, for at blive ved Hypothesen, var sammensat næsten af lutter Bønder og Haandværker, vilde blive et saa aldeles umyndigt Storthing, som Forfatteren i Stavangeravisen antager, mon det da ikke netop skulde være en Redning, at Statsraaderne havde Adgang til at komme det til Hjælp med sin Indsigt? Det er besynderligt, at det ikke er faldet bemeldte Forfatter ind at opkaste sig selv dette Spørgsmaal. Det er jo klart, at naar et Storthing forudsættes slet ingen selvstændig Dom at have, saa er det bedste, der kan skee Land og Rige, at det slet ingen Dom yttrer, men, for at bruge Forfatterens Udtryk, «beslutter Alt hvad Regjeringen vil. gen vil ophøre med Aarsagen, nemlig, naar Folket vælger et Storthing, som Landet kan have Ære og Gavn af. Hvad iøvrigt angaaer det af den svenske Borger- og Bondestand hentede Exempel, da modbeviser netop disse Stænders Færd paa sidste Rigsdag Forfatterens Paastand, at en af Bønder og Borgere sammensat Repræsentation skulde mangle fornøden Selvstændighed i dens Dom eller nødvendigen maatte gaae i Regjeringens Ledebaand. Oppositionen fandt netop Sted i disse Stænder, og, forsaavidt de ikke kunde faae Bugt med deres af Regjeringen udnævnte Talemænds Stivsindighed, var det samme netop Tilfældet med Ridderskabet og Adelen, hvilken Stand dog vel ikke mangler fornøden Oplysning. VivillemiforladeForfatterensfesrsteHypo-» thes, som Ingen skal bebreide os ikke at have taget i dens hele Udstrækning, og gaae over til den anden, nemlig at Storthinget for største Delen bliver besat af Embedsmænd eller, for at holde os nærmere til det Sandsynlige og for at bruge Forfatterens egne Ord, at «ligesaa mange og ligesaa talentfulde Embedsmænd herefter (som forhen) ville komme i Storthinget.» Naar vi henføre denne Sammenligning til sidste Storthings Personale, saa er vel den sidste Hypothes langt rimeligere end den foregaaende; thi Almuen kan ikke gaae stort videre end ved sidste Storthingsvalg i at. høiererorstand·dannedeMedlemmeriAntal,jnmt-tkigen skulde kunne holde sig i Opinionen eller endog blot med fornøden Kraft virke for Almuens egne Interesser. Forfatteren mener da, at det vil være ude med Embedsmændenes Frimodighed, eller – som han mindre passende udtrykker det – at de ikke mere ville anføre Oppositionen, saafremt Statsraaderne vise sig i Storthinget; thi den, der deeltager i Kampen mellem det ministerielle Partie og den «erklærede Opposition» (hvilken sidste Forfatteren anseer som en Nødvendighed) betragter «i mere eller mindre Grad sin Modstander som sin Fiende,. og hvis Embedsmændene føolgeligen fremdeles anførte Oppositionen, vilde det sandsynligviis hverken være mere eller mindre end en Selvopoffrelse, «hvilket er for meget at fordre eller vente.» Endog under de nærværende Forhold mener han, man har seet Exempler paa saadanne Selvopoffrelser i Krohg og Schul. Jeg skulde mene, at Opposition i Ordets ædlere Forstand, det vil sige en übetinget frimodig Bestræbelse for at gjøre det Sande og Rette gjældende, om man end derved kommer i Collision mod Regjeringsmagtens Ønsker og Planer, ikke er mere end hvad man fremdeles kan fordre og vente af de Embedsmænd, Folket viser den Tillid at udkaare til Repræsentanter, hvad enten saa Statsraaderne deeltage i Storthingets Forhandlinger eller ikke, og hvad enten saadan Opposition for vedkommende Individer vil være forbundet med Selvopoffrelse eller ikke. de, og at der blandt de Embedsmænd, Folket hidtil har lært at kjende paa det offentlige Livs Skueplads, er et stort Antal nok, af hvilket man med fuld Sikkerhed kan vente den, derom kan Enhver, der vil gjennemgaae Listen blot paa de sidste Storthings Medlemmer og upartisk bedømme de deri forekommende Embedsmænds Charakteer, tilfulde overbevise sig. Man sysselsætter sig for en stor Deel med Skygger, naar man ideligen omtaler vore Embedsmænd som altfor afhængige af Regjeringsmagten til at kunne paaregnes som paalidelige Ordførere for Folkets Interesser, og – om ikke nærværende Forfatter bedrager sig – tager man feil af den sande Grund, hvorfor Almuen for Tiden synes at nære nogen Frygt for at vælge Embedsmænd til Medlemmer af Storthinget. Da begge disse Punkter ere af en særdeles Interesse, ikke blot for nærværende Undersøgelse men tillige for den Indflydelse, Meningerne om samme i det Hele har paa Dagens politifke Opinion, skal man opholde sig noget længer derved. For det første maa det vel indrømmes, at naar Talen er om at bedømme en heel Stands eller Classes Beqvemhed for Storthingsmandens Functioner i Henseende til den større eller mindre Frimodighed og Uafhængighed, man af den kan vente sig, saa maa Betragtningen fæstes paa saadanne Individer, som fra andre Sider egne sig til at vælges til Repræsentanter; vilde være en Urimelighed, hvorimod man kun har for Øie saadanne Individer, om hvis Udvælgelse til Repræsentanter der fra andre Sider rimeligen kan blive Tale, følgeligen Mænd, der have tiltrukket sig Mængdens Opmærksomhed ved erkjendt Forstandighed, Retsindighed og ophøiet Tænkemaade. Spørgsmaalet er folgeligen ikke om en Embedsmand, blot som saadan betragtet, kan paaregnes at ville bevare en ubetinget Uafhængighed som Repræsentant paa Storthinget; thi dette Spørgsmaal maa vistnok besvares benægtende; men Ingen vil heller betænke sig paa at besvare det Spørgsmaal benægtende, om en Almuesmand eller anden Privatmand, blot som saadan, kan med Sikkerhed paaregnes at ville være en frimodig og uafhængig Repræsentant. Man maa altsaa først soge en nærmere og positiv Garantie, hvad enten saa Talen er om den ene eller den anden Classe af Statsborgere, og denne Garantie troer man at finde deri, at man overhovedet indskrænker sit Valg til de Individer, hvis aandelige Personlighed baade fra Indsigtens og Tænkemaadens Side Almeenheden har opfattet som noget Udenærket. for ikke at vælge ham til Repræsentant. For at besvare dette Spørgsmaal bekræftende maa man gaae ud fra, at Regjeringsmagtens Gunst er Noget, som Embedsmanden har saa tvingende udvortes Grunde til at eftertragte, eller hvis Tab han idetmindste har saa tvingende Grunde til ikke at udsætte sig for, at herved opstaaer en Tvivl om hans Frimodighed og Selvstændighed som Repræsentant, der hverken opveies ved hans efter Forudsætningen af Almeenheden erkjendte udenærkede Personlighed og heller ikke ved de mange udvortes Grunde, der maa bringe en Repræsentant til at slutte sig til den almene Villie eller til at virke i dens Aand. Ved nu at bedømme Rig-. tigheden af denne Forudsætning maa man jo enten gaae ud fra psychologiske Sandsynlighedsgrunde eller fra Erfaring. Spørger man da, hvorfor det er af saa høi Vigtighed for Embedsmanden at bevare Regjeringens Naade, saa maa enten Svaret blive, at han, ved at fortabe samme, udsætter sig for at see sine Udsigter til Befordring tilintetgjorte, eller at han i al Fald udsætter sig for Chikane fra Regjeringens Side i det Forhold, hvori han som Underordnet staaer til denne, eller endeligen at den blotte Unaade iog for sig og uden Hensyn til alle reelle Følger for Embedsmanden har noget Afskrækkende, da enhver Underordnet efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed stræber efter sine Overordnedes Gunst og Bevaagenhed, og fornemmeligen efter Gunst og Bevaagenhed hos dem, der befinde sig paa Magtens høieste Spidse, omgivne af den Glands, som især den monarchiske Statsform spreder over disse. kommende kunde tabe sine Udsigter til Embedsfordring, da ville vi endog forudsætte, hvad Erfaringen ingenlunde bestyrker, at Regjeringen handlede uretfærdig og upolitisk nok til ved Embeders Bortgivelse at tilsidesætte Embedsmænd, fordi de paa Storthinget, for at bruge Forfatterens Udtryk, havde hørt til Oppositivnen. Vistnok finde vi det lidet sandhedskjærligt og derhos misledende uden videre at fremstille dette som en Erfaringssætning og at fremstille Krohg og Schult; som Exempler paa, hvorlunde Embedsmænd ved frimodig Færd paa Storthinget opoffre sig. selv; thi hverken Krohg eller Schultz har – saavidt bekjendt – lidt nogen Forfølgelse eller Tilsidesættelse af Regjeringen, hvorimod det ved mange Exempler lod sig godtgjøre, at, for at bruge det gjængse Udtryk, de største Oppositionsmænd ere efter Ønske blevne befordrede og have modtaget vedvarende Beviser paa Regjeringens Tillid. Men da det dog i al Fald ikke kan vides, om Regjeringen ikke kunde begynde paa et nyt og uliberalt System i denne Henseende, saa ville vi gaae ud fra den ovenanførte Forudsætning. Hvad der da imidlertid ligger lige for Øinene er den uimodsigelige Sandhed, at der er en stor Mængde Embedsmænd, som Almeenheden med Vished kan vide aldrig attraae Befordring, og at der gr en endnu større Mængde, for hvem den efter Omstændighederne maa være af saa underordnet Interesse, at denne dog paa ingen Maade kan antages at overdøve Pligtens og Æresfølelsens Stemme. naar Talen er om en Fristelse, der skulde formodes at. drage selv udenærkede Individer fra Pligtens og Ærens Vei, saa kan det ikke være noget mindre end Faren for at see een eller anden blandt de væsentligste Betingelser for al Livslykke forspildt, der kan komme i Betragtning. Men for den Embedsmand, der allerede har et Embede, hvis Indtægter i oeconomifk Henseende stiller ham ved Siden af de Lykkeligere blandt hans Medborgere, kan dog paa ingen Maade Muligheden af i Tiden at blive tilsidesat, naar han maatte ansøge videre Befordring, fremstille sig som en Fare af saa særdeles Betydenhed. Da nu Antallet af de norske Embedsmænd, der formedelst deres Embedsindtægter maae i oeconomisk Henseende sammenlignes med de Lykkeligere af deres Medborgere, ikke er lidet men tvertimod særdeles betydeligt, saa indsees det ikke, med hvad Grund der ideligen tales om den norske Embedsclasses afhængige Forfatning i Sammenligning med de Statsborgere, der ikke ere Embedsmænd; thi ligesaalidet som man ved denne Sammenligning har for Øie de fattige og afhængige active Borgers udenfor Embedsklassen, hvoraf der jo gives en stor Mængde, ligesaalidt bør man udelukkende fæste Blikket paa de fattige og derfor afhængige Individer i Embedsklassen. pe. Jordbunden laae saa at sige brak og fri for Ukrud, da Frihedens Sæd saaedes deri; thi den Rest af det adelige Væsen, som forefandtes, var at regne for et Intet, og den democratiske Exstirpator gik desuden snart over det og tilintetgjorde aldeles dets Spirekraft. Det kunde da ikke feile, at den, i Sammenligning med Aanden i andre indskrænket-monarchiske Statsformer, paafaldende democratiske Retning i selve Statsforfatningen maatte meddele sig til det derpaa begrundede eller deraf udgaaende Statsliv, ja endog i Folkets Erkjendelse blive forherskende Grundsætning. Hertil bidrog ogsaa den Omstændighed, at Kongen og Hoffet stadigen opholde sig udenfor Riget, hvorved Naadens Sol fjernes, saa at dens Straaler kun lidet blænde Øiet, medens et ung- | dommeligen friskt democratisk Folkeliv aabner den, som folger dets Strøm, Udsigt til Hæder i den Retning, hvorpaa Tidsalderen meest lægger Vind, nemlig den politiske, og t al Fald Udsigt til det, der er ethvert Menneske dyrebart, nemlig Sympathie med dets Samtid. Det er derfor et uimodsigeligt Factum, at det democratiske Element i vor Statsforfatning er langt mere udhævet i Folkets Erkjendelse end det monarchiske, og at der gives hundrede, der krybe i Støvet for Almeenopinionen, for hver enkelt, der yttrer Uselvstændighed i en modsat Retning. Den Indflydelse, Folkelivets Beskaffenhed saaledes i Almindelighed yttrer paa Individerne, kan vel, hvad de Embedsmænd angaaer, der befinde sig i et nærmere Forhold til Magtens Centrum, derved formodes at blive neutraliseret; men dette har ingen : Anvendelse paa den store Mængde af Embedsmænd, der som andre Statsborgere slutte sig udelukkende til Folkelivet og modtager dettes sædvanlige Indvirkning. Vi have saaledes gjennemgaaet Paastanden om, at Embedsmændene ei kunne formodes at ville blive uafhængige og frimodige Folkerepræsentanter fra alle de Synspunkter, hvorfra den rimeligen kan betragtes,*) og, hvis vi ikke bedrage os, godtgjort, at denne Paastand ingenlunde i selve Forholdene finder den Hjemmel, som Mange ved en løselig Betragtning synes at antage. «)Naar··idetOvenansørte den Regjeringen tilkommende Ret til at afsætte visse Embedsmænd ei er taget i Vetragtning, er Grunden hertil den, at saadan Afsættelighed kun har Sted med Hensyn til meget faa og derhos netop saadanne Embedsmænd, hvis særdeles Forhold til Regjeringsmagten alligevel gjør det mere betænkeligt at udvælge dem til Repræsentanter, sremdeles at Regjeringen vanskeligen kan tæn- Ees at ville benytte sin Ret til at afsætte disse Embedsmænd, uden i Omstændighederne at have en idetmindste nogenlunde retfærdiggjørende Hjemmel, og endeligen, at Grls. gF 22 anviser et tilstrækkeligt Middel, hvorved den uretfærdigt behandlede Embedsmand i ethvert Fald maatte kunne holdes skadesløs. endog af den her omhandlede Forfatter indrommes, at Embedsmændene hidtil have «anført Oppositionen.» Mængden bygger netop sine Domme fornemmeligen paa Erfaring, og det kan derfor ingenlunde antages, at det er Frygt for Embedsmændenes Mangel paa Frimodighed, der har givet Storthingsvalgene den nye og paafaldende Retning, hvorved Folkets Andeel i Statsstyrelsen for en saa stor Deel er bleven lagt umiddelbart i Almuens Hænder. Al Tvivl herom synes derhos at maatte bortfalde, naar man endvidere lægger Mærke til, at de tvende Storthing, der nærmest forudgik det, paa hvilket den nye Retning af Valgene viste sig, skjøndt ligesaa stærkt besatte med Embedsmænd som alle de foregaaende, dog almindeligen erkjendtes netop at have lagt Kraft og Selvstændighed for Dagen. Almuen holder sig desuden til den ovenberørte naturlige Synsmaade, nemlig langt at foretrække den positive Garantie, man har i en Mands bekjendte Charakteer, for den løse Præsumtion, der skulde flyde af hans Stilling, og et specielt Beviis herpaa har man i den Omstændighed, at netop i det Amt, hvor Bevægelsen for at give Valgene den nye Retning har været stærkest, er til det nu forestaaende Storthing en Repræsentant udvalgt, der ikke blot er Embedsmand men Øvrighedsperson og som saadan afsættelig. Det er saaledes formeentligen uomtvisteligt, at ligesom en almindelig Præsumtion om Embedsmændenes Mangel paa Frimodighed i Egenskab af Folkerepræsentanter i sig selv er chimairisk, saaledes er den ikke den sande Forklaringsgrund til den nye Retning, * Storthingsvalgene synes at have faaet, men denne Forklaringsgrund maa væsentligst søges i Almuesmandens Frygt for, at Embedsmænd eller overhovedet alle de, der befinde sig i en høiere Sphære end han selv, ikke skulle have tilbørligt Øie for Almuens særskilte eller den nærmest vedrørende Interesser.) Dog –vi kunne ikke længer vedblive denne Digression, der maaskee er bleven altfor lang, og vi vende derfor tilbage til den omhandlede Forfatters Paastand, at den Frimodighed, Embedsmændene end for Tiden kunne haabes at ville bevare som Repræsentanter, dog i al Fald maatte ophøre, naar Statsraaderne skulle deeltage i Storthingets Forhandlinger. Det synes imidlertid klart, at naar Storthinget dog under enhver Forudsætning i Regelen skal debattere offentligen, saa maae enhver Repræsentants Yttringer nødvendigen kunne blive Regjeringens Medlemmer bekjendte, hvad enten disse i Storthinget ere nærværende eller ikke. de Repræsentanters Side, naar Statsraaderne deeltage i Thingets Forhandlinger end i det modsatte Tilfælde, maatte være den Omstændighed, at i det første Tilfælde Repræsentanterne komme til at yttre sig mod Regjeringen saa at sig Ansigt til Ansigt; men foruden at en Repræsentant i Almindelighed heller maa ønske, at hans Yttringer erfares umiddelbart af den, de nærmere eller fjernere angaae, end at de gjennem Andres Meddelelse og med den deraf flydende Fare for Forvanskning skulle komme til hans Kundskab, saa indsees det derhos ikke, hvorfor der mellem de forskjellige Hovedanskuelsers Forsvarere i en debatterende Førsamling skulde finde et saa personligen polemisk Forhold Sted, som den her omhandlede Forfatter synes at antage. At Debatterne i Storthinget kun sjelden gaae over til personlig Polemik, er dog et ubestrideligt Factum; ja Forfatteren indrømmer selv, at Storthingets Medlemmer, uagtet al Meningsstrid, bevare en indbyrdes Sympathie med hverandre. Det skjønnes saaledes ikke, hvorfor Debatter med Statsraaderne skulde lede til, at begge Parter gjensidigen skulde betragte hinanden «i mere eller mindre Grad som Fiende. helst da Statsraaderne i deres Stilling som saadanne finde en moralsk Retfærdiggjørelse for mangen Yttring, som, naar den udtaltes af Nogen blandt Thingets Personale, skulde forklares af mindre gode Motiver. personligen krænket ved at lide Nederlag ien eller flere Debatter og i Tiden ved uædle Midler soge Hævn for denne Krænkelse. Al fri Statsforfatning er bygget paa Forudsætningen om, at i Regelen de ædlere Individer komme kil at udfore Hovedrollerne i det politiske Drama; det er derfor falsk og misledende at bedømme Statsindretningerne efter en stik modsat Forudsætning. Efter saaledes at have imødegaaet de mod Hensigtsmæssigheden af at give Statsraadets Medlemmer Adgang til at deeltage i Storthingets Forhandlinger af Andre anførte Grunde, skal man endnu tillade sig at berøre to Indvendinger, der muligen kunde blive fremsatte, nemlig først, at om end doøn foreslaaede Indretning kunde formodes at ville blive tjenligere end det nu Bestaaende, saa har man dog ingen aabenbar Erfaring for at dette leder til skadelige Følger, og for det andet, at man, ved at see hen til audre constitutionelle Monarchiers Grundlove, overbeviser sig om, at det ikke er et allcvegne erkjendt Princip, at Ministrene bør have en almindelig Adgang til at deeltage i Folkerepræsentationens Forhandlinger. Hvad den første Indvending angaaer, da vedkommer den os her ikke som Indvending mod den tilsigtede Grundlovsforandrings juridiske Mulighed (Grls. g 1123, men kun som Argument mod dens Hensigtsmæssighed. Indretning, man troer at savne, som naar der spørges om positive skadelige Virkninger af en bestaaende Indretning, man troer at burde afskaffe. At paavise, hvorlunde Savnet af den nu foreslaaedé Institution i over 20 Aar har havt en lammende Indflydelse, vilde desuden ydkræve en Kritik over vor hele Statsstyrelse og vort hele Statsliv siden 1814. Saa interessant nu end en saadan Kritik kunde være, saa har dog nærværende Forfatter hverken. Tid eller Evne eller her Plads dertil. Men han troer at kunne anføre det som en Kjendsgjerning, at den almindelige Mening gaaer ud paa, at vor Regjering har været og er for meget af passiv Natur, at Statsstyrelsen ikke har været saa progressiv, som Statsforfatningen syntes at bebude, at i Særdeleshed de ved Regjeringens Propositioner foranledigede legislative Fremskridt i alt for høi Grad have Tilfældighedens Præg, at de ved den nye Statsforfatuing og ved de materielle Interesser meest nødvendiggjorte Forbedringer af Lovgivningen ere blevne upaaagtede eller idetmindste ikke fuldbyrdede, medens det ikke har manglet paa specielle og lidet vigtige Lovforandringer, at der overhovedet i det hele Statsliv savnes den kraftige ledende Indflydelse fra Regjeringens Side, der er Betingelse for en alsidig og planmæssig Fremadskriden. gjeldende i Regjeringen eller Regjeringens Anskuelser i Folkerepræsentationen, en Tilstand, der naturligviis maa lægge al progressiv Statsstyrelse de største Hindringer i Veien, og hvis Grund maa søges netop i Savnet af den Indretning, hvis Nødvendighed vi forhen af indvortes Grunde haabe at have godtgjort. Hvad angaaer den fra Hensyn til andre constitutionelle Monarchiers Grundlove hentede Indvending, da kan en Fremstilling af disses Bestemmelser i den omhandlede Materie her spares, da en saadan findes i næst foregaaende Hæfte af dette Skrift, Pag. 84-87. Det vil af den erfares, at blandt alle fra 1791 til nærværende Tid i Europa udkomne Grundlove for constitutionelle Monarchier er der, foruden den norske, kun en eneste, nemlig den svenske Regjeringsform af 6te Juni 1809, der slet ikke aabner Ministrene som saadanne Adgang til at deeltage i Folkerepræsentationens Discussioner, hvorved endda maa bemærkes, at det svenske Statsraads Medlemmer, forsaavidt de, hvilket oftest er Tilfældet, tilhøre Ridderskabet og Adelen, af denne Grund deeltage i denne Stands Forhandlinger; men det er og almindeligen erkjendt, at den svenske Statsforfatning i Henseende til Folkerepræsentationens Sammensætning og Formerne for dens Virksomhed kun lader sig bruge til Advarsel og ikke til Mønster. Alle øvrige. med Undtagelse af den franske Constitution af 3die Septbr. 1791, efter hvilken de blot skulde høres, naar Nationalforsamlingen forlangte Oplysninger af dem eller tilstod dem Ordet, og den spanske Constitution af 19de Marts 1812, efter hvilken de kun skulde overvære Discusstonerne om de i Kongens Navn fremsatte Forslag og deri deeltage saalænge og paa den Maade, Cortes bestemte, samt endeligen den portugisiske Constitution af 23de September 1822, hvor Rettigheden ogsaa er tilstaaet paa en noget indskrænket Maade. Som bekjendt have Ministrene i Frankrig, efter det nu gjeldende Charte, almindelig Ret til at deeltage i Kamrenes Discussioner, og det samme gjælder, ifølge Constitutioner af 24de August 1815, 26de Mai 1818, 25de Sept. 1819, 4de Sept. 1831 samt den nye belgiske, i Holland, Baiern, Würtemberg, Sachsen og Belgien. Hvorvidt denne Ministrenes Ret i Spanien og Portugal endnu efter de sidste Omvæltninger er underkastet de ovenberørte Indskrænkninger, skal man lade være usagt; men at de have nogen, om end betinget, Adgang til at deeltage i Cortes's Discussioner, er vist. Naar man saaledes. i al Fald seer bort fra Spanien og Portugal, kan man ikke paavise noget constitutionelt Monarchie paa det europæiske Continent, i hvilket Ministrene ikke have en almindelig og ubetinget Adgang til at deeltage i Folkerepræsentationens Forhandlinger, naar undtages Norge og Sverrig. Forfatteren af nærværende Afhandling lægger imidlertid paa denne Omstændighed mindre Vægt; thi det con-. ikke formodes i nogen af de nævnte Stater at være mere udviklet end i Norge, hvis Grundlovgivning er ældre end den for Tiden i ethvert andet constitutionelt. Monarchie paa det europæiske Continent bestaaende, allene med Undtagelse af den svenske. Hvad derimod upaatvivleligen maa have en særdeles overbevisende Kraft, er, at i England, hvis Statsliv dog egentligen har været det store Forbillede, som det øvrige Europa har stræbt at nærme sig, ansees Nødvendigheden af, at Ministrene overvære og deeltage i Parlamentets Discussioner, som saa afgjørt, at Intet antages i Parlamentet at kunne forhandles uden i deres Nærværelse, hvorfor der, da de ci umiddelbart i Egenskab af Ministre have Sæde i Over- eller Underhuset, bestandig paa anden Maade sørges for at dette bliver Tilfældet. Som forhen (S. 2) berørt, yttredes i Justitsdepartementets Foredrag af 1de Juni 1833, at det, forinden man fremsatte nogen Proposition, sigtende til ved Grundlovsforandring at aabne Statsraadets Medlemmer Adgang til Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger, var nødvendigt paa det. Nøieste at overveie, om ikke Constitutionens almindelige Grundsætninger lægge Hindringer iveien for Ideens Iværksættelse. nys berørte Henseende fremsatte Tvivl. Denne Tvivl er af bemeldte Constitutionscommittee motiveret paa følgende Maade: (See 4de ordentlige Storthings Forhandlinger for Mai Maaned Pag. 2322-2330 «Oplysningers Meddelelse og Deeltagelse i Debatterne ere, som bekjendt, ikke det samme, men derimod tildeels forskjellige Ting. Enhver, der har Ret til at deeltage i Debatterne, har ogsaa derigjennem Ret til at meddele Oplysninger; men ikke omvendt. Det er tydeligt, at Deeltagelse i Debattene er den storre Ret og Oplysningers Meddelelse den mindre. Fra Nødvendighed af at indhente Oplysninger og Retfærdigheden eller Billigheden i at indromme Adgang til disses Meddelelse, kan ei med Sikkerhed sluttes til, at lignende Adgang bor indrømmes i Henseende til Deeltagelse i Debatter. Oplysningerne meddele Materialier til Overveielse, men Debatterne udgjøre en Deel af selve Overveielsen. Adgang til Deeltagelse i TDebatterne medfører al den Indflydelse paa. Tilhørernes Mening, som Talent dog Indsigt gjør mulig, medens Adgang til Oplysningers Meddelelse begrændses ved Forlangendet om sammes Meddelelse. Overveielsen synes Grundlovens Aand i g 61 at have forbeholdt Storthingets Medlemmer. Grundlovens g 13, Litr. h har givet Storthinget Ret til i Almindelighed at fordre Enhver til at møde for sig i Statssager. Til Oplysningers Erhvervelse, forsaavidt Storthinget maatte ansee saadanne fornødne, er dette Bud fuldkommen tilstrækkeligt; af disse, til at bivaane denne eller hiin forekommende Sags Overveielse og efter given Anledning fra Storthingets Side at meddele Oplysninger. VLil man end paastaae, at Grændsen mellem Oplysningers Meddelelse og Deeltagelse i Debatter er vanskelig at sætte, og at Storthinget, for at nyde godt af hine, burde samtykke i at denne indrømmes, og at Statsraaderne følgelig, med visse Undtagelser, burde tillægges Sæde og raadgivende Stemme paa Storthinget, da staaer endnu tilbage at undersøge, om den Ret at have Sæde og debatterende Stemme i en Førsamling, er i Virkningen saa væsentlig forskjellig fra at have Ret til at «afgive Stemme ved Sagens Afgjørelse, som det ved en løselig Betragtning maatte synes. Ved en Sags mundtlige Behandling af en Samling af Personer, hvis raadgivende Stemmer og fælles Overveielser samvirke til at frembringe det Resultat, som den endelige Votering fremviser, bør dette Resultat ei betragtes blot som et Product af særskilte Meningsyttringer fra de Personers Side, der ved nysnævnte Vvtering afgave deres enkelte Stemmer, men som et Beviis paa, hvilke af de under Sagens Overveielse yttrede Meninger eller i Bevægelse satte intellectuelle Kræfter have seiret. I denne Beregning kommer dek ei an paa blotte Tal eller paa den Omstændighed, om den, der deeltog i Debatterne, ogsaa har deeltaget i den endelige Stemmegivning eller ikke. gen bekjendte sig. Forskjellen mellem Ret til at have Stemme ved Sagens Afgjørelse og Ret til kun at afgive raadgivende Stemme er af disse Aarsager og i Tilfælde, som de heromhandlede, ingenlunde saa stor, som den ved første Øiekast synes at være. Enhver, der med Sæde i Storthinget og raadgivende Stemme faaer en saa væsentlig Indflydelse paa Sagernes Resultat, kan de facto tildeels ansees som Storthingsmand, og forsaavidt at udgjøre en Deel af Storthinget. Men forholder det sig virkelig saaledes, da maa der opstaae megen Tvivl om, hvorvidt det kunde ansees overeensstemmende med Grundlovens Aand (cfr. s 6G7), at indrømme Statsraaderne den Deeltagelse i Storthingets Anliggender, som Forslaget anbefaler. Committeen drister sig ikke til at besvare Spørgsmaalet bekræftende. Den første Deel af ovenanførte Raisonnement gaaer ud paa at udvikle, hvorlunde der er stor Forskjel paa Ret til mundtligen at meddele Storthinget Oplysninger, hvilken Ret Storthinget endog, saaledes som Grundloven nu er indrettet, ifølge sammes g15 h kan give Statsraadets Medlemmer, og Ret til at deeltage i Debatterne, hvilken sidste Ret foruden at indbefatte den første endvidere giver Adgang til at yttre al den Indflydelse paa Tilyørernes Mening, som Talent og Indsigt gjør mulig. Rigtigheden af den saaledes udviklede Forskjel kan Ingen modsige; kun turde det fortjene at bemærkes, at det nok egentligen er unaturligt at tale om nogen Ret, som Statsraaderne ifølge Grls. vel snarest maatte være Tale om en Pligt, som iføtge Grls. g 15 h kan paalægges Statsraadets Medlemmer saavelsom enhver anden Borger. Forskjellen mellem det i Grls. g 15 h hjemlede Retsinstitut, forsaavidt det gives Anvendelse paa Statsraadets Medlemmer, og det, som man har tænkt sig at skulle tilveiebringes gjennem en Grundlovsforandring, hvorved Statsraaderne fik Ret til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, er saaledes ikke blot, at hiint kun giver Adgang til Oplysningers Meddelelse fra Statsraadernes Side, dette dermed skulde aabne dem Adgang til at deeltage i selve Overveielserne eller Debatterne, men Forskjellen bestaaer ogsaa deri, at hiint egentligen slet ingen Ret giver Statsraaderne enten til det ene eller det andet, men kun paalægger dem en Pligt, hvis Opfyldelse det beroer paa Storthingets Forgodtbefindende at afkræve dem, dette derimod skulde give dem en almindelig og ubetinget, om end ved visse lovbestemte Undtagelser begrændset, Adgang til at overvære og deeltage i Discussionerne. Man kan saaledes ikke engang paastaae, at der ved Grls. re Motivering og Argumentation. Naar det nu videre hedder, at Overveielserne synes Grundlovens Aand i g 61 at have forbeholdt Storthingets Medlemmer, saa er hermed egentligen sagt for lidet; thi det er ikke blot Aanden i Grls. g 61, det er derimod dens Bogstav, som, naar ingen anden hjemler Statsraaderne Deeltagelse i Overveielserne, forbeholder denne udelukkende for Storthingets Medlemmer; men hvad der netop spørges om, er, hvorvidt dette staaer i uadskillelig Forbindelse med Grls. Aand eller Principer, hvilket naturligviis ikke kan bevises derved, at det ligefrem flyder af dens Bogstav. Den følgende Deel af det ovenanførte Raisonnement gaaer ud paa at vise, at der i Grunden ikke er saa stor Forskjel mellem blot raadgivende Stemme i en delibererende Førsamling og Stemme under selve Sagens Afgjørelse (votum consultativum og votum deliberativum), som det ved første Øiekast kunde synes, og at Enhver, der har den forste Art af Stemme i Storthinget, de facto tildeels er at ansee som Storthingsmand; kunne ubetinget benægtes eller indrømmes. thinget, har Noget, nemlig denne consultative Stemme, tilfælles med Storthingets Medlemmer, og hvis intet Andet .skal betegnes med hiin Sætning, kan den folgeligen ikke modsiges; men da han ingen Stemme har under Sagens Afgjørelse, mangler han paa den anden Side Noget af det, Storthingsmanden besidder, og da det, han saaledes mangler, netop er det Væsentlige af Begrebet om en Storthingsmand, saa er hiin Sætning urigtig, hvis den skal antyde, at Besiddelse af den consultative Stemme i og fvr sig er nok for at indbefatte en Person under bemeldte Begreb. At den blotte consultative Stemme ikke er uden Indflydelse eller i al Fald ikke er beregnet paa at skulle blive uden Indflydelse paa Sagernes Udfald, er ligefrem; i modsat Fald var den baade virknings- og hensigtsløs; men da den Virkning, som den kan forskaffe sig, ikke er juridisk nodvendig, men beroer paa, hvorvidt dens Besidder formaaer at indvirke paa Storthingsmedlemmernes Overbeviisning, og da disse ligefuldt forblive i udclukkende Besiddelse af Frihed til at afgjøre Sagen efter deres eget Forgodtbefindende, saa medfører den consultative Stemme slet ingen Andeel i den Folkets Repræsentanter forbeholdne Myndighed til at afgjøre de under Storthinget henhørende Anliggender; paa Høiesterets Overbeviisning, saa meget som han formaaer, derfor kan siges de facto. at være Medlem af Høiesteret. Neppe vil saaledes Nogen ansee det ovenanførte Raisonnement skikket til at bevise, at det skulde være stridende mod noget af Grls. Principer at give Statsraadets Medlemmer consultativ Stemme i Storthinget. Man maatte i saa Fald ogsaa paastaae, at de fremmede Grundlove for constitutionelle monarchiske Stater, der have givet Ministrene Ret til at deeltage i Folkerepræsentationens Forhandlinger, og dog paa Siden deraf have fastsat, at Folkerepræsentationen i det Hele, eller idetmindste hvad dens ene Deel eller Kammer angaaer, skal bestaae blot af valgte Repræsentanter, ved den første Bestemmelse havde forsyndet sig mod et i den sidste indeholdt Princip eller i sine Grundsætninger modsagt sig selv. – Saalidt som den omhandlede Indretnings Forenelighed med Grundlovens Principer paa den ovenberørte Vei kan bestrides, saa lidt kan den, saavidt skjønnes, fra nogensomhelst anden Side endog blot med Grund drages i Tvivl. Naar Noget skal siges at stride mod Grundlovens Principer eller Aand, saa maa det vel enten være uforeneligt med Principerne for den constitutionelt monarchiske Regjeringsform i Almindelighed eller med nogen af de nærmere Bestemmelser i dette generelle Begreb, paa hvilke Grundlovens Forfattere, ved at opfatte og realisere Begrebet, sees at have lagt fortrinlig Vægt. vortes i Begrebet selv liggende Grunde: eller til den historisk givne Forestilling om Begrebets Indhold. Fra det første Synspunkt haabe vi i det Foregaaende at have udviklet, hvorlunde den foreslaaede Indretning saa langt fra er stridende mod Principerne for det constitutionelle Monarchie, at tvertimod dens Ikke-Eristence maa betragtes som en saare væsentlig Mangel i den Statsorganisme, der saaledes benævnes, og fra det andet Synspunkt maa det vel være aldeles afgjørende, at den omhandlede Indretning er optaget fast i alle eristerende constitutionelle Monarchier. Er Indretningen saaledes ikke i Strid med Principerne for det constitutionelle Monarchie i Almindelighed, men paakaldes endog med indre Nødvendighed af disse, saa maatte den Synsmaade, ifølge hvilken den dog ikke i Grundloven er bleven optaget, være i særdeles Grad udhævet i Grundloven selv eller staae i en særdeles væsentlig Sammenhæng med Planen i den hele Statsbygning, naar Indretningen skulde siges at stride mod Grundlovens Aand. Men det skjønnes ikke, hvorledes hiint med nogen skjellig Grund kan paastaaes, ja det begribes ikke engang, hyorledes man vil udtrykke den Grundsætning eller Synsmaade, med hvilket Indretningen skulde staae i Strid; Kongens Sanctionsret o. s. v. Heller ikke kan der være Tale om, at mindste Modificativn i den ved Grundloven fastsatte Magtfordeling ved den foreslaaede Indretning umiddelbart skulde opstaae, og den større gjensidige Indflydelse af Folkevillien paa Regjeringsmagten og af denne paa hiin, hvortil den væsentlig sigter, kan netop formedelst dens Gjensidighed ikke betragtes som nogen middelbar Modification end sige som nogen Forrykkelse af hiin Magtfordeling.») I selve Væsenet gaaer Forslaget heller ikke ud paa at føie til Statsmaskinen en aldeles nye. Indretning; thi Regjeringen har jo ogsaa nu Ret til at forskaffe sig al den Indflydelse paa Storthingsmedlemmernes Overbeviisning, som gjennem skriftlig. Fremstilling kan opnaaes, en Ret, som Regieringen ved Udøvelsen af dens Andeel i Initiativet ideligen benytter; der er blot Tale om at give denne Ret en større Betydenhed ved at indrømme Adgang til at udøve den under en Form, hvorved Ind-. fslydelsen bliver mere fuldstændig og derhos gjensidig.. ODenforbenberørteForfatter-iStavangeravifenbar dog opsiiler den paradore Sætning, at den foreslaaede Indretning. « maatte. ansees som en Magtudvidelse udelukkende paa Regjeringens Side, og har derfor meent, at den allene kunde antages under Forudsætning om, at Folkemagten paa een eller anden Maade fik klækkeligt Vederlag. Det allersynderligste er, at han som saadant Vederlag nævner to Grund-ſt lovsforandringer, af hvilke den ene ikke er saa tydeligen udtrykt, ar man egentligen kan see hvad der menes; den anden derimod, nemlig at det Kongelige Veto. aldeles: bortfalde, er i aabenbar Strid. med alt constitutionelt. Maø narchjes, følgeligen og med vor Statsforfatnings, Rasan. Det er paafaldende; at medens, som ovenberørt, vægtige Stemmer have udtalt sig derhen, at Adgang for Statsraaderne til at deeltage i Storthingets Discussioner ikke lader sig ene med Grls. Aand, er der Andre, som tvertimod formene, at saadan Adgang i et ikke uvæsentligt Omfang allerede er dem hjemlet ved Grundlovens Bogstav, og at det allene beroer paa Storthinget, ved en forstandig Anvendelse af Grundloven, saadan som den nu er, at gjøre bemeldte Adgang aldeles almindelig og ubetinget. Det første udledes af Grls. g 16, hvor man fortolker de Ord: «Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget enten af dets egne Medlemmer eller af Regjeringen ved en Statsraad,»– saaledes, at den her omhandlede Act, nemlig at foreslaae Love, skal indbefatte, foruden en Fremsættelse af en Lovproposition, endvidere Deeltagelse i dennes Behandling. gen fremsat Proposition, der ikke hører under Lovgivningsfaget. Dette bliver altsaa en Ret for Statsraaderne, som Storthinget ei kan betage dem; derimod beroer det paa Storthinget at udvide denne Ret, idet samme efter g 15 h kan eengang for alle indkalde Statsraaderne til at deeltage i samtlige dets Discussioner; thi – mener man – Bestemmelsen i g 15 h behøver ikke at fortolkes derhen, at den Indkaldte skal være indskrænket til at besvare forelagte Spørgsmaal, hvorimod Storthinget kan indbyde ham til at tage Deel i dets Debatter. – (See foregaaende Hæfte af dette Skrift Side 18-84). Da nye Fortolkninger af en saa indgribende Art visseligen ikke kunne formodes nogensinde at ville blive gjorte gjældende under Anvendelsen af vor constitutionelle Ret, og da Erfaring desuden har viist, at de, oftere fremsatte, ligesaa ofte ere blevne forkastede) kunde det maaskee synes overflødigt her at gjendrive dem. Imidlertid henhører Spørgsmaalet uimodsigeligen under Gjenstanden for nærværende Undersøgelse og, hvis vi ikke bedrage os, udkræves der ikke synderlig Vidtløftighed til at oplyse, hvorledes det retteligen bør besvares. DAf Storthingets TForhandlinger i Mai 1824 Pag. dette Forslag, som stridende mod Grundloven, blev forkastet. deels Regjeringen. Da man nu sandsynligviis har tænkt sig Forslags Fremsættelse som en særegen og udhævet Act, saa var det med Hensyn paa Regjeringen nødvendigt at antyde en Form for dens Udøvelse, der udvortes tilkjendegav Regjeringens Andeel i Initiativretten, og hertil sigter udentvivl Tillægget: «ved en Statsraad.» Deslige.til Bestemmelse af det Formelle ved Communicationer mellem Regjeringen og Folkerepræsentationen sigtende Bestemmelser findes i mangfoldige nye Grundlove, og i vor Grundlov foruden i gs 16 endvidere i 8 17. Derimod skulde det være aldeles uforklarligt, at vor Grundlov, naar det var dens Mening at aabne Statsraaderne Adgang til at deeltage i Discussionen over Regjeringens Propositioner, ikke paa nogen Maade tydeligen har udhævet dette, medens alle de fremmede Grundlove, der have villet indrømme Ministrene Adgang til Deeltagelse i Folkerepræsentationens Forhandlinger, derom have særskilte og klare Bestemmelser, saa at den norske og den svenske ere de eneste af alle siden 1791 for constitutionelle Monardhier forfattede Grundlove, hvor Materien er uberørt. Jøvrigt vil vel under enhver Forudsætning Ingen betænke sig paa at fotetrække den omhandlede Indretnings Indforelse ved udtrykkelig Grundlovsforandring fremfor ved saa dristige nye Fortolkninger, som de ovenanførte. Ved saadanne Fortolkninger forandres jo den grundlovbestemte Ret, det vil sige den virkeligen eller practisk bestaaende, i selve Væsenet ligcsaafuldt som ved en nye Fundamentallov; men da Intet borger for, at den nye Fortolkning stadigen vil hævde sin Anseelse, er man udsat for alle de Misligheder og Vilkaarligheder, som heraf kan blive en Følge. Sandsynligviis skulde Statsraaderne heller ikke være tilbøielige til at modtage nogen paa Grls. g 15 k støttet Indbydelse til at deeltage i Storthingets Deliberationer, efterdi de vilde være udsatte for, at en forandret Grundlovsfortolkning eller endog blot en forandret Dom om Hensigtsmæssigheden af saadan Deeltagelse naarsomhelst atter kunde lukke Storthingets Døre for dem. Som forhen (S. 3) anført, have Repræsentan«terne Hjelm og Mariboe paa sidste Storthing indleveret hver sin Proposition til Forandring i Grundloven, hvilke ligesom den af Regjeringen (see S. 2) skulle have Adgang til Storthingets Forhandlinger, men derhos medføre, at dette bliver en Pligt og ikke blot en Ret for dem. Den sidste af bemeldte Proponenter har ikke ledsaget sin Proposition med specielle Motiver i den nævnte Henseende, og den førstmeldte har væsentligst henholdt sig til det af Constitutionscommitteen i 1824 Anførte, der findes i 4de ordentlige Storthings Forhandlinger i Mai Maaned S. 225-227 og er saalydende: «for Forslagets Antagelse vil hente Grunde fra den «ved Statsraadernes Nærværelse tilveiebragte Lethed «i at erholde Oplysninger, saa bør man ei indskræn«ke sig blot til de Oplysninger, som Storthinget selv «kan falde paa at søge, og som derfor i al Fald «kunde erholdes, om end Statsraaden var udeble«ven, men tillige og i Særdeleshed have for Øie de «Bemærkninger og Oplysninger, som Statsraaden «nnder sin Nærværelse af egen Drift maatte finde sig «foranlediget til at fremsætte. Den sidste Art af Op«lysninger gaaer aldeles tabt, forsaavidt det tillades «Statsraaden at være fraværende. Endog i det Til«fælde, at det af Forslagets Forfatter under 271de «Juni 1821 fremsatte Constitutionsforslag*) vandt –Storthingets Bifald, og at de fra Statsraadernes «Side fremsatte Lovforsiag folgeligen ei kunde ansees «som komne fra Kongen, vilde det neppe være rig«tigt at give Statsraader Ret til Møde, uden at «gjøre dem det til Pligt. Da saadan Rets Meddelel«se maa grundes paa Omsorg for det almindelige «Bedste, saa er det ei allene vilkaarligt men ogsaa «modsigende, at lade Rettens Udøvelse være uvis, «eller at indrømme en Ret uden Pligt. 76, der nu lyder saaledes: «Enhver Lov skal førsi foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer eller af Regjeringen ved en Statsraad» skulde forandres derhen: «mindre«becsværede—ved—Minderne-skuldesbestemmasx «Men det er ikke værre for Statsraaderne end for «Storthingets Medlemmer, ikke værre for vore Stats«raader end for andre Staters Ministre at overvære «umodne Forslags Jordefærd. Mange af de Lovfor«slag, der komme fra Andre end Regjeringen, ere i «legislativ Henseende virkelig umodne, og dog gaae «de ofte igjennem eller medtage i al Fald megen Tid «at faae begravede. Forebyggelse af, at saadanne «umodne Forslag fik Bifald, skulde formodentli«gen være en af der ikke uvigtige Fordele af Stats«raadernes. Deeltagelse i Forhandlingerne, da derved «forhindredes Lovgivningens og de statsborgerlige «Institutioners Forvanskninger ved deslige Udverter. For Enhver, der har Kundskab om, at Ministrenes Adgang til at dekltage i Folkerepræsentationens Forhandlinger er betragtet som en Ret og som saadan udtrykt i Grundloveye for Frankrig, Holland, Baiern, Würtemberg, Sachsen og Belgien, at den tvertimod i intet constitutionelt . maaskee med Undtagelse af Portugak, er betragtet som Pligt») maa det være i høi Grad paafaldende at gjennemlæse hiint Raisonnement af fjerde ordentlige Storthings Constitutionscommittee, der gaaer ud paa intet Mindre, end at det skal være en dobbelt Vilkaarlighed» at indrømme Medlemmerne af Kongens Raad saadan Ret, uden at gjøre dens Udøvelse til ubetinget Pligt. Hvad der har givet Anledning til, at hiint Raisonnement tildeels har faaet et Slags Grundigheds Præg, er den Maade, hvorpaa man hidtil gjerne har motiveret Hensigtsmæssigheden af at. give Statsraaderne Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger, idet man har anfort som Cardinalargument, at man saaledes paa den beqvemmeste og sikkreste Maade kunde erholde de Oplysninger, Størthinget trænger til at søge hos Regjeringen. Ved nu at presse dette Argument saa meget som muligt, kunne de, der paastaae, at hiin Deeltagelse for Regjeringens Medlemmer bør være Pligt og ikke blot Ret, med noget Skin af Rimelighed paaberaabe sig, at man ellers er udsat for slet ikke at komme i Besiddelse af de nødvendige Oplysninger, da man i Tillid til Statsraadernes forventede Møde i Storthinget kunde undlade ved Sagens forberedende Behandling at indyente samme. *) I England, hvor Minisirene have Sæde i Parlamentet som Medlemmer af dette, kan der egentligen ikke være Tale om » nogen, Minisirene som saadanne enten umiddelbart tilkommende Ret eller paahvilende Pligt til at overvære Parla. mentets. Forhandlinger. ' fatter haaber i det Foregaaende at have beviist, at Nødvendigheden af Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Functisner hviler paa væsentligere Grunde end den, mod hvilken hiin Indvending er rettet; men selv som Indvending mod hiin Grund er Raisonnementet ikke med Føie anbragt. Det er nemlig indlysende, at Ingen kan have meent, at om Statsraaderne fik Ret til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, Storthinget desaarsag skulde undlade gjennem Sagernes Forberedelse i Committeer, som hidtil, foreløbigen at tilveiebringe alle Oplysninger, der skjønnes at kunne fremskaffes, forinden Sagen foretages til endelig Afgjørelse, eller at Storthingets enkelte Medlemmer skulde undlade, som hidtil, paa Siden af de saaledes tilveiebragte at forstaffe sig yderligere Kundskab om alle de Data, som formenes at burde faae Indflydelse paa Sagen. Alt dette flyder jo nemlig deraf, at Storthingets Medlemmer, om end en Statsraad kan ventes at møde ved en Sags definitive Behandling og Afgjørelse, ligefuldt maa være pligtige til efter Evne foreløbigen at skaffe sig en klar og fuldstændig Oversigt over samme, paa det at de allerede, naar Sagen foretages, kan om dens rette Afgjørelsesmaade have en begrundet Dom. Ligesom altsaa den ovenberorte Indvending er bygget paa en Forudsætning, som ikke med Nødvendighed ligger i Modpartiets Argumentation og som desuden er grundet i Antagelse om, at Storthingets Medlemmer ikke samvittighedsfuldt ville. rygte deres Hverv, saaledes kan bemeldte Indvending endog retørgveres og det med forøget Styrke; forudsat, at Storthinget ved Tilliden til Statsraadernes Deeltagelse ien Sags Forhandling nogensinde vilde kunne forledes til ikke i Forveien at see Sagen tilbørligen oplyst, er det jo klart; at dette snarere lod sig tænke, naar der havdes Vished for, at idetmindste een Statsraad vilde indfinde sig, fordi det var Pligt for Regjeringen at lade een Statsraad møde, end naar derfor ingen Vished haves, hvilket er Tilfældet, naar Statsraadernes Deeltagelse i Forhandlingerne kun er Ret men ikke Pligt... Hele Forudsætningen om, at Storthinget nogensinde skulde, i Tillid til Statsraadernes Møde, undlade foreløbigen at see en Sag paa bedste Maade oplyst, er imidlertig urimelig, og Constitutionscommitteen bemærker derfor selv med fuldkommen Føie, at naar man for Hensigtsmæssigheden af at gjøre Statsraaderne deelagtige i Storthingets Functioner argumenterer fra den derved tilvcicbragte Lethed i at erholde Oplysninger, saa maa der ikke væsentligen tænkes paa de Oplysninger, som Storthinget selv kan falde paa at søge, men man maa i Særdeleshed have for Øie de Bemærkninger og Oplysninger, som Statsraaderne. under deres Nærværelse i Thinget af egen Drift maatte finde sig foranledigede til at fremsætte. Disse sidste Oplysninger, bemærker nu Committeen, ville gaae tabt, naar det tillades samtlige Statsraadsmedlemmer at være fraværende, og at indrømme disse en til Statens Vel sigtende Ret, overladende til dem selv efter Godtbefindende at benytte eller ikke benytte den, vilde desuden i sig selv være modsigende. og vilkaarligt... narchiske Stater, i hvilke Ministrene som saadanne ere indrømmede Deelagtighed i Kammernes Forhandlinger, valgt det første, og at dette ogsaa er det med Sagens Natur meest overeensstemmende, skal forhaabentligen en nærmere Betragtning klarligen nd vise... —L" ville, saavidt muligt, søge at unddrage sig Opfyldelsen deraf. Rimeligheden af denne Forudsætning have vi saaledes først at prøve samt Størrelsen af den Fare, man derved udsætter sig for; naar dette er skeet, have vi dernæst at overveie, hvorvidt Øiemedet ved det under b eller c anførte Middel lader sig opnaae, og de Misligheder, hvortil hvert af disse rimeligen skulde føre. – Hvad nu hiint angaaer, da kan der fornuftigviis ikke være Tale om at argumentere enten for den ene eller anden Mening af de Mænds Personlighed, der for Tiden ere Medlemmer af Statsraadet, saa meget mere, som en slig, nødvendigen paa subjective Formeninger ftøttet, Argumentation ikke kunde vente at opnaae nogen Almeengyldighed. Formodentligen vil imidlertid enhver Fordomsfri indrømme, at naar der til det, som hidtil er skrevet og yttret om den paatænkte nye Institution, endvidere lægges Alt, hvad der vil blive yttret derom, forinden den i Storthinget kan blive antaget og derpaa forvandlet til Lov, saa vil det, som Nationen tilsigter med samme, blive saa udhævet, at dens sande Aand ikke kan blive fremmed for nogen dannet Statsborger end sige for en Statsraad. Hvad man havde at befrygte, maatte altsaa være en i Statsraadernes, fra Nationens Villie afvigende, Anskuelse grundet forsætlig Bestræbelse for ikke at opfylde Aanden i den nye Institution, eller en i Magelighed og Hensyn til deres eget Velbefindende grundet Attraae efter at opfylde den i saa lidet Omfang som muligt. ske Regjering, ved at tiltræde Justitsdepartementets her foran indrykkede Foredrag af 7de Juni 1833, paa det Bestemteste offentligen har erkjendt den nye Institutions Nytte og Hensigtsmæssighed, og det af Grunde, der ligefrem maatte gjøre Statsraaderne det til Pligt i størst muligt Omfang at benytte den Ret, som ved samme skulde indrømmes dem. Men endog uden Hensyn hertil vil dog vel Ingen finde det rimeligt, at Statsraaderne, naar de vare deelagtiggjorte i Storthingets Forhandlinger, skulde i at benytte denne Ret gaae frem i en Aand, der maatte formodes allermægtigst at bidrage. til at gjøre dem upopulaire i Thinget og svække den Indflydelse, de netop gjennem den nye Indretning skulde forskaffe sig. Endelig maatte vel i værste Fald den offentlige Menings lydelige Røst i vore Dage, da man dog sandeligen ganske godt forstaaer at ringe for Statsmændenes Øren, bringe dem til at opfylde deres Skyldighed. Men forudsat nu endog, at alt dette ikke forslaaer til at bortjage hiin Frygt, hvad vil man da opnaae ved at gjøre dem Nærværelse i Thinget til Pligt, som ikke ligefuldt opnaaes, om end Deelagtighed.i Discussiønerne kun tilstaaes dem som Ret? Deres Nærværelse i Thinget har man jo i Grundlovens s 15 h Middel til at sikkre sig. Skulde de altsaa virkeligen vise sig utilbøietige til samøittighedsfuldt at opfylde det dem ved den nye Institution paakagte Kald, saa kan jo Storthinget i Kraft af Grls. sig af almindelige eller specielle Paalæg, Alt eftersom man maatte finde det hensigtsmæssigt. Men til mere end at sikkre sig deres Nærværelse i Storthinget og til i al Fald at faae Svar paa de Spørgsmaal, Storthinget forelægger dem, kan jo ingen juridisk Tvang i Verden bringe det; egentlig Deeltagelse i Discussionerne kan efter sin Natur ikke fremvirkes ved Tvang. Naar det derfor i Repræsentanterne Hjelms og Mariboes Forslage hedder, at idetmjndste een af Statsraaderne bør deeltage i Storthingets, Lagthingets og Odelsthingets Forhandlinger, lige med Thingenes egne Medlemmer, dog uden at afgive Stemme, saa er den egentlige Mening af denne Sætning ikke den, der ligger i Udtrykkene; thi den en Storthingsmand som saadan paaliggende juridiske Pligt strækker sig blot til at afgive Stemme; i Forhandlingerne kan Ingen tvinge ham til at deeltage. Sætningen har altsaa egentligen kun den Betydning, at een af Statsraaderne altid bør være tilstede under Storthingets og dets Afdelingers Forhandlinger, og have Ret til at deeltage i disse lige med Repræsentanterne; men heri indeholdes jo hverken mere eller mindre end hvad der vil udkomme ved blot at tilstaae Statsraaderne Ret til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, naar den Storthinget ved L 15 h hjemlede Myndighed i fornødent Fald paa Siden deraf anvendes. Deelagtighed i Form af Ret, men man udsætter sig, som nu skal vises, for væsentlige Misligheder. Valgte man det ovenfor under b antydede Middel, da har man de særdeles Vanskeligheder at bekæmpe, der naturligen ere forbundne med at fastsætte Distinctioner der, hvor ingen almindelig Regel forslaaer til at udtrykke Distinctionen. Vistnok kunde man regne op en heel Deel Sager, ved hvis Forhandling en Statsraads Møde, idetmindste i Regelen, synes overflødigt, tildeels endog upassende. Hertil hører f. Er. Forhandlingerne om Storthingets Reglement, Afgjørelse af alle de Valgstridigheder, som paakjendes efterat Fuldenagtsrevisionen er foregaaet og Storthinget aabnet, Valg paa Storthingets Embedsmænd' og Medlemmer af Committeerne, Overveielser vedkommende Storthingets Archiv, Trykningen af dets Forhandlinger og hvad dermed staaer i Forbindelse, Valg af Bankembedsmænd og Statsrevisorer o. s. v. Men endnu flere cre de Sager, med Hensyn paa hvilke det vil beroe paa Omstændighederne, om en Statsraads Mode er hensigtsmæssigt eller ikke; thi man kan fast ikke nævne nogen Green af Storthingets Virksomhed, der ikke tildeels eller stundom sysselsætter sig med Sager, hvis Udfald er saa klart og utvivlsomt, at ingen Debatter desangaaende kan ventes at ville finde Sted. noget af de næste Storthing til Afgjørelse forelagte Forslag ud herpaa. Men at gjøre Regjeringen til Pligt stedse og ubetinget at lade møde idetmindste ved eet af dens Medlemmer i Storthingets og dets Afdelingers Førsamlinger, saa ofte disse holdes for aabne Døre; skulde upaatvivleligen være endnu misligere; thi det, man vandt i Formen, skulde man visseligen tabe i Realitetetee. Man maa betænke, at naar en Grundlovsbestemmelse blev antaget, der e 2. skulde være nærværende ved alle Forhandlinger i Storthing, Lagthing og Odelsthing, forsaavidt disse holdes for aabne Døre, saa vilde det derved blive juridisk umuligt, at Storthing, Lagthing eller Odelsthing kunde holdes, medenindre idetmindste een Statsraad var tilstede, saafremt der ei var Anledning til at holde Forhandlingerne inden lukte Døre. Ved en saadan Grundlovsbestemmelse maatte jo nemlig en Statsraads Nærværelse i Thingene ved enhver Forhandling, der skulde holdes for aabne Døre, ansees at være gjort til en integrerende Deel af den lovgivende Magts Organisation, som Storthinget ikke kunde være berettiget til at sætte sig ud over. enhver Sag efter dens Tour, eller i al Fald. udsætte de Sager, ved hvis Forhandling en Statsraads Nærværelse tykkes nødvendig, og imidlertid sysselsætte sig med andre. Statsraadernes Tid skulde ogsaa uimodsigeligen mere end nødvendigt og hensigtsmæssigt blive optaget ved Møder i Storthinget, naar ingensomhelst Forhandling der kunde finde Sted uden i en Statsraads Nærværelse, hvor indlysende det end maatte være, at saadant Møde efter Beskaffenheden af det Forhandlede var overflødigt. Men hvad der især fortjener at bemærkes, er, at Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Discussioner i Realiteten sandsynligviis skulde blive mindre væsentlig, naar den var foreskreven som ubetinget Pligt, end naar den blot indrømmes som Ret. Da man naturligviis maatte indskrænke saadan Pligt derhen, at det var nok, naar cen af Statsraaderne til enhver Tid var nærværende, saa skulde Resultatet sandsynligviis blive, at Statsraaderne fordeelte Opfyldelsen af denne Pligt saaledes mellem sig indbyrdes, at de efter Omgang skiftedes til at være nærværende, dog med Jagttagelse af den Modification, som absolut vilde fornødiges ved Hensynet til Forbindelsen mellem de forefaldende Sager og enhver Statsraads Adeninistrationsfag.. Yderligere Deeltagelse i Forhandlingerne end den, der paa denne Maade vilde blive absolut nødvendig, skulde neppe nogen af Statsraaderne indlade sig paa, og man skulde saaledes visfeligen sjelden see mere end een Statsraad nærværende i Srtorthinget. Almindelighedikkeengang-beskedent,.ogdenmere talentfulde Statsraad skulde saaledes sandsynligviis ikke finde sig foranlediget til at være nærværende ved Forhandlingen af en Sag, der vedkom en mindre talentfuld Statsraads Departement. Ganske anderledes kommer Tingen til at forholde sig, naar Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger for samtlige Statsraader blot er en Ret. Enhver af dem maa da formodes at ville udøve denne Ret i saadant Omfang, som han efter sit naturlige Kald for denne Art af Virksomhed, de forefaldende Sagers Vigtighed, og den Indsigt i samme, han tiltroer sig selv, finder at være Pligt for sig; i den Overbeviisning, at Deelagtighed i Storthingets Forhandlinger er en ham tilstaaet Ret, hvis Benyttelse er overladt til hans egen Æreog Pligtfølelse, vil han efter al Rimelighed finde en langt stærkere Opfordring til Virksomhed end i en juridisk Tvang, der sjelden udretter mere, end at den Tvungne i juridisk Forstand fyldestgjør sin Pligt. At nogen Statsraad, uden Forfald, skulde udeblive ved Forhandlingen af nogen, hans Embedsførelse eller Adeninistrationsfag vedkommende, Sag af mindste tvivlsom eller vigtig Beskaffenhed, er dog i sig selv høist uantageligt, da dette omtrent vilde være det samme som offentligen at erklære, at han ikke gad eller ikke førstod at rygte sit Hverv, og i al Fald kunde man jo ikke ved at foreskrive det, hvorpaa Repræsentanterne Hjelms og Mariboes Forslag gaae ud, sikkre sig, at netop den vedkommende Statsraad mødte i Thinget; Forslag blot være nødvendigt at een, hvilkensomhelst, Statsraad mødte. Slutteligen kan man ikke lade ubemærket, at hvis der virkeligen var saa megen Grund til at befrygte Uvillighed fra Statsraadernes Side i den omhandlede Henseende, som maatte forudsættes, naar man skulde gjøre en Statsraads Nærværelse ved enhver af Storthingets Forhandlinger til ubetinget Pligt, og hvis man virkeligen skulde kunne tænke sig Statsraaderne at raisonnere saaledes, «at den Forretning at overvære umodne Forslags Jordefærd vilde stride mod deres Embeders Vigtighed og Anseelse og spilde en Tid, som til Statens Tarv nyttigere kunde have været anvendt») saa vilde dette vistnok være en Grund mere til jo for heller at give Statsraaderne Ret til at deeltage i Storthingets Forhandlinger; thi den offentlige Mening vilde da nok gjøre Resten. Paa dennes Magt kan man her, som i saa mange andre Tilfælde, forlade sig, iaar de Garantier, der skulde vindes gjennem juridiske Tvangsregler, derimod vise sig aldeles utilstrækkelige. Forsaavidt Repræsentanten Hjelm har yttret, at nogen Grundlovsforandring ikke fornødiges, naar Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Functioner blot skal vare en Ret, da grunder dette sig i den Fortolkning af Grls. g 16 og 15 h, som, vi ovenfor forhaabentligen have gjendrevet. ) Maaskee der dog ved en saadan Yttring kan være sigtet til de Tilfælde, i hvilke et Forslags totale Forkasielse i Forveien med Vished kan forudsees. -«' præsentation hos fremmede Magter, deels Flagets Anerkjendelse paa alle Have og hvad dermed staaer i Forbindelse, endnu uopfyldte eller idetmindste ikke tilstrækkeligen opfyldte, og det maatte saaledes vistnok være af særdeles Vigtighed, at Storthinget gjennem umiddelbar Communication med den af Statsraadets Medlemmer, paa hvis Virksomhed i disse Henseender det Meste kommer an, kunde virke for hine vigtige Interesser. Efterat den norske Statsminister ved den Kongelige Resolution af 13de April 1835 har faaet en ikke uvæsentlig om end ikke aldeles tilstrækkelig Andeel i de diplomatiske Sagers Behandling for Norges Vedkommende, er desuden den Tvivl, der maatte næres om, hvorvidt saadant flød af en rigtig Grundlovsfortolkning, factisk hævet, og Grunden for at udstrække Deelagtigheden i Storthingets Forhandlinger til Statsministeren har saaledes forøget Vægt. Vel kan det nu ikke modsiges, at Grundloven tænker sig den norske Statsminister i Regelen at opholde sig hos Kongen i Sverrig, men da dens 27de g dog tillige udviser, at hans Nærværelse der ikke er absolut fornøden. for Regjeringsanliggendernes Afgjørelse, saa vil der i Grundlovens Bogstav Intet være til Hinder for, at Statsministeren i Storthingstiden, eller idetmindsle en Deel af samme, kan opholde sig i Christiania, om end Kongen til samme Tid maatte opholde sig i Sverrig. Hvorvidt Statsministeren virkeligen kom til at benytte den Ret, der indrømmedes ham til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, fik komme derpaa an; Ret, efter det Ovenanførte, kunne blive til Gavn; ubenytret, blev den i al Fald uskadelig. At det derimod skulde være uhensigtsmæssigt at udstrække Deelagtigheden i Storthingets Tiscussioner til Statholderen, er det overflødigt nærmere at oplyse, da intet af de fremsatte Forslag gaaer ud herpaa. Af samme Grund er det overflødigt at udvikte, hvor meget der for det sande Øiemed skulde tabes ved den Indretning, at foruden Statsraadets Medlemmer, eller i disses Forfald, kongelige Commissarier erholdt Adgang til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, hvilket dog den kongelige Resolution af 22de Mai 1833 viser at have været paatænkt. handling maa antages at ville vise sig fortrinligen nødvendig. Det kunde endog være et Spørgsmaal, om man ikke burde lade Undtagelsen aldeles udgaae. Hvad man imidlertid end vilde antage i Henseende til saadanne Tilfælde, i hvilke Storthinget hidtil har holdt Forhandlinger for lukte Døre, saa kan man dog ikke nægte Muligheden af, at saa critiske Omstændigheder kunde indtræde, at det maatte være høist misligt for en Folkerepræsentation slet ikke at kunne anstille nogensomhelst Overveielse uden, saa at sige, lige for den udøvende Magts Sine. Forsaavidt isærdeleshed under extraordinaire Omstandigheder den Storthinget ved Grls. g 15 h hjemlede Myndighed skulde udøves, kan man tænke sig det heclt vel som muligt, at en saadan Indskrænkning i Storthingets Frihed kunde komme i Strid med selve den specielle Hensigt af bemeldte Myndigheds Udøvelse. Ved de i Rigsacten v 3, f. g 1, 8 og 10, omtalte Forhandlinger skulde det vel ogsaa være uhensigtsmæssigt at tilstaae Regjeringens Medlemmer Ret til at være nærværende. Man kan saaledes ikke nægte Nødvendigheden af at forbeholde Storthinget Ret til at udelukke Regjeringens Medlemmer fra Deeltagelse i enkelte af dets Forhandlinger, og det skjønnes da ikke, at dette kan skee paa nogen mere passende Maade, end at det fastsættes som Regel, at Statsraaderne ei skulle have Ret til at deeltage i de inden lukte Døre stedfindende Forhandlinger, uden forsaavidt det Modsatte af vedkommende Thing besluttes. ininisteren (see her foran S. 91-93); men kun Statsraaderne som dem, der skulle have Ret til at deeltage i bemeldte Forhandlinger, og undtager paa en altfor ubetinget Maade de Forhandlinger, der holdes inden lukte Døre, fra den almindelige Regel. Repræsentanterne Hjelms og Mariboes Forslag have det tilfælles, at Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger deri ikke blot er indrømmet Statsraadets Medlemmer som Ret, men gjort samme til en ubetinget Pligt, som stedse idetmindste ved een Statsraad maatte opfyldes, og den sidstnævntes Proposition nævner derhos ligesaalidt, som den Kongelige, Statsministeren blandt dem, der skulde kunne deeltage i Storthingets Forhandlinger. Under Forudsætning af, at de nævnte Omstændigheder erkjendes for Mangler,) opstaaer der Spørgsmaal om, hvorvidt noget af Forslagene lader sig antage anderledes end i en aldeles uforandret Skikkelse. Forfatteren af nærværende Afhandling, der altid har anseet det for en ugrundet og skadelig Fortolkning af Bestemmelsen i Grls. ø 1i2, naar samme forstaaes faaledes, at ingen Proposition om Grundlovsforandringer med mindste Modification kan antages, tillader sig i denne Henseende at henvise til Bladet Vidar No. 16, 11 og 33, Artilleriecapitaine Fosss «Bemærkninger angaaende de til Afgjørelse paa Tde ordentlige Storthing fremsatte Constitutionsforslag og hvad der om samme offentligen er yttret S. 33-52 og «Systematisk Fremstiliing af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret S. 633-639. de har man formeeatlig et nyt og mærkeligt Exempel paa, hvor hensigtsløs en saadan Regel, om den virkeligen indeholdtes i Grundloven, skulde være; thi ved at antage hvilkensomhelst af de ovenfor nævnte Propositioner med saadan Forandring, som sflyder af de paapegede formeentlige Mangler ved hver især af dem, kommer man dog ingenlunde til at antage Noget, som ikke i Overeensstemmelse med Grls. g 112 har været stillet til Almeenhedens Overveielse i tre Aar. Det, der skulde sættes istedetfor det formeentligen Feilagtige, falder nemlig ikke udenfor samtlige tre Propositioners Indhold, da ingen af de nævnte Mangler vedrører alle Propositionerne, og det maa dog vel i Forhold til Øiemedet være en aldeles ligegyldig Omstændighed, enten det, der bliver til Lov, har været stillet til Almeenhedens Overveielse gjennem en eneste Propösition eller gjennem flere paa samme Tid fremsatte. Skulde man imidlertid endog i et saadant Tilfælde vedblive hiin Grundlovsfortolkning, saa opstaaer dernæst Spørgsmaal, om det ikke i al Fald skulde være hensigtsmæssigt at antage den af Propositionerne, man fandt meest stemmende med Øiemedet, og overlade til Fremtiden at rette paa de erkjendte Mangler i det, som saaledes blev til Lov. For sit Vedkommende maa Forfatteren reent ud erklare, at han ikke øiner noget andet Middel til at raade Bod paa de uendelige Vanskeligheder, hiin Fortolkning medfører, og skulde det da efter. hans Formening være hensigtsmæssigst at antage den-Kongelige Proposition, hvorved man vilde vinde Sikkerhed for, at det, som væsentligst tilsigtes, inden føie Tid blev opnaaet. Ved at tage den Kongelige Proposition betimeligen under Behandling, kunde man sandsynligviis endog opnaae, at Statsraaderne kom til at deeltage i den væsentligste Deel af ottende ordentlige Storthings Forhandlinger.
|
firdafolkeblad_null_null_19901121_85_85_1_MODSMD_ARTICLE3
|
newspaper_ocr
| 1,990 |
nn
|
0.655
|
— Syreavdampinga frå plast- det gjeld langtidsverknader, Øog produksjonen inne i verkstad- så langt har vi ikkje påvist ska hallen er farleg i større meng- der blant dei tilsette, opplyser der. Enno er det ikkje offentleg- Magne Karlsen, verneombud gjort noko forskingsresultat når ved Eikefjord Marine. duksjonshallen. Vi har høve til å skifte ut lufta fleire gonger i timen. — Dei vanlegaste ulukkene er mindre kutt Øog sårskader, Øog rusk på auga. Det er glassfi berstøv som irriterer når det kjem på auga, Øog av Øog til må arbeidarar til lege for å få ren se auga. det berre er noko lite som skal ordnast. Så det er på dei mins te Øog raskaste jobbane det sk jer Hest uhell fordi folk då slurvar med verneutstyret. Folk må passe seg sjølv. Det er vi som skal påse at regle mentet vert følgd, men vi har ikkje kapasitet til å passe på alle, sukkar verneombud Mag ne Karlsen ved Eikefjord Ma rine.
|
maalfrid_42d483020b9207d3f810c4f22b86664fd937d851_25
|
maalfrid_difi
| 2,021 |
nn
|
0.676
|
Svara var mangfaldige, og kvar leiar oppgav fleire forbetringspunkt for å utføra leiinga si. Dei forbetringspunkta som gjekk oftast att, kan ein samla i desse hovudkategoriane: Meir tid til samtalar med medarbeidarane 12 leiarar (28 %) Personalleiing, motivasjon, omsorg 11 leiarar (26 %) Verta dyktigare til å disponera tida 9 leiarar (21 %) Verta meir direkte (hardare, meir bestemt) 9 leiarar (21 %) Verta meir synleg eller tydeleg 8 leiarar (19 %) Verta flinkare til å delegera 6 leiarar (14 %) Med tanke på leiing av kvar høgskule sett under eitt (dei to øvste leiarnivåa), vart leiarane stilte dette spørsmålet: Som førre spørsmål er også dette spørsmålet ope i forma, og som forventa kom det mange ulike svar. Ved ein nærmare analyse fell dei fleste svara likevel inn under ein eller fleire av desse kategoriane: . Døme på svar som fell inn under denne kategorien er: "Vi ter oss framleis som 4 høgskular", "Leiinga tør ikkje prøva på å samla høgskulane ","Vi har for dårleg felles forståing", "Det er for mange kakelag", "Avdelingsleiarane må samkøyrast meir". 16 av svara (37 %) fell i denne kategorien. . Med sentralleiinga meiner ein rektor/ direktør, med tilhøyrande stab. Kritikken kjem stort sett frå nivået under, men også i somme tilfelle frå rektor eller direktøren sjølv. Døme på svar er: "sentralleiinga har manglande innsikt i leiing", "rektor og direktør er for lite ute og snakkar med folk", "den sentrale lina fungerer ikkje", "det vert gjort dobbeltarbeid i sentraladministrasjonen og på avdelingane". 12 av svara (28 %) fell i denne kategorien. . Døme på nokre formuleringar er: "vi har ei for detaljorientert leiing", "det vert for mykje forvaltning og for lite fag", "eg har måtta jobba meir som saksbehandlar enn som leiar". 8 av svara (19 %) kom i denne kategorien. . Dette er nokre døme på formuleringar i denne kategorien: "… ikkje tøff nok i endringssituasjonar", "redsle for å ta upopulære avgjerder", "nokre dekanar har for svak styringsevne". 7 av svara (16 %) kom i denne kategorien. 31 av dei 43 leiarane (72 %) har delteke i ei eller anna form for leiarutviklingsprogram. Leiarane vart spurde om røynslene sine i denne samanhengen, dvs kva som hadde vore vellukka og mislukka.
|
maalfrid_afebdb60154c20972bf356fc343c3ab407383dea_3
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.704
|
Are Brautaset, legal counsel, Statoil ASA James Castello, partner, King & Spalding Giuditta Cordero-Moss, Professor, University of Oslo David Echenberg, senior contract risk manager, General Electric Energy Services Luigi Fumagalli, professor, University of Milan Michele Graziadei , professor, University of Turin James Hope, partner, Advoktafirman Vinge Stephan Jervell, partner, Wiersholm Kai Uwe Karl, senior counsel litigations, General Electric Oil & Gas Cathrine Kessedjian, professor, University of Paris II Alexander Komarov, Professor, Russian Academy of Foreign Trade Christian Fredrik Michelet, partner, Arntzen de Besche Gustaf Möller, Krogerus, and former justice, Supreme Court of Finland Sophie Nappert, Avocat, Bar of Quebec, Canada;
|
maalfrid_557e92347588e92aa484d80e4a1103674f3d28e7_10
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.848
|
- Kapittel II. Tjenesteplikten. §§ 11 og 12. - Kapittel III. Utskrivning og rulleføring. §§ 20, 22, 25, 27, 33, 35, 36, 37 og 38. - Kapittel IV. Forskjellige bestemmelser. §§ 39, 40, 43, 44 og 46. - Kapittel V. Straffebestemmelser. § 48. I tillegg foreslås en overgangsbestemmelse som regulerer kvinner som frivillig forplikter seg til mobiliserings- og tjenesteplikt. Vernepliktsloven § 2 regulerer Forsvarets inndeling og oppbud. Forsvaret har to oppbud, med unntak av Marinen, som har ett. Første oppbud er linjen, som består av de vernepliktige i alderen 19 til 34 år og brukes i den egentlige felthær. Andre oppbud er landvernet, som består av de vernepliktige i alderen 35 til 44 år og brukes vesentlig til lokale feltavdelinger. Krigsforsterkingen omfatter tjenestedyktige i alderen 18 til 55 år som ikke tilhører de faste oppbud; er ikke organisert i fred og kan brukes til å utfylle de faste oppbud. I Heimevernet kan det delta personer fra fylte 17 år som ved mobilisering ikke skal tjenestegjøre i andre deler av Forsvaret. Av § 2 andre ledd siste punktum fremgår det at oppbudsinndelingen ikke gjelder for befalingsmenn. Befalingsmenn er et begrep som har stått uendret siden vernepliktsloven trådte i kraft i 1953. I dag bruker man begrepet «befal». I forbindelse med vedtakelsen av vernepliktforskriften gikk man også bort fra betegnelsen «befalingsmenn». For å gjøre begrepet kjønnsnøytralt og i tråd med dagens begrepsbruk foreslår departementet at «befalingsmenn» i § 2 andre ledd siste punktum endres til «befal». Departementet foreslår at § 2 skal lyde: Forsvaret består av 2 oppbud, linjen og landvernet, unntatt Marinen som består av 1 oppbud. Oppbudenes bestemmelse er å tjene til forsvar av landets interesser hvor som helst det kreves. Landvernet, som består av de 10 eldste årsklasser, kan brukes bare med den begrensning som Grunnlovens § 25 fastsetter. Oppbudsinndelingen gjelder ikke for befal.
|
maalfrid_3c3f67502008c978f39e5c739b4157d0b98dd25f_16
|
maalfrid_helsedirektoratet
| 2,021 |
en
|
0.929
|
For children (Public and private sector): Each county council collects patient data from public and private sector. Annually. For adults (Private and public sector): The National Board of Health and Welfare has a dental health register. This is a register with dental information (diagnosetreatments and dental health status that is remaining and intact teeth) for all adults who have visited public or private clinics. Surveys: Regularly, The National Board of health and welfare use surveys to county councils for collecting information about caries and caries free children for ages 3, 6, 12 and 19. No regular national survey for adults. Annual national surveys on health and lifestyle include questions on oral health but surveys with clinical oral examinations are more rare.
|
maalfrid_d1e969dd35cb7cf6afa857ce4525751dc9f6e3d5_3
|
maalfrid_sdir
| 2,021 |
no
|
0.877
|
2.11.5. Testene 3.1.5 og 3.1.12 i IMO resolusjon MSC.81(70) skal utføres på ny. 2.12. Akseptkriterium: 2.12.1. Det skal være mulig å slippe ut gass fra selvrettingsenheten med de hansker som følger drakten. 2.12.2. Testene skal gjennomføres med tilfredsstillende resultat, med selvrettingsenheten tappet i 10 sekunder fra fullstendig oppblåst kondisjon. 2.12.3. Testene skal gjennomføres med tilfredsstillende resultat, med selvrettingsenheten fullstendig tappet, etter å ha vært fullstendig oppblåst.
|
maalfrid_f025297fd744374a1065b545fd310547eca5e105_13
|
maalfrid_landbruksdirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.916
|
Referanse: 200401174 Veilednings- og utviklingstiltak Prosjekteier: Forsøksringene i Troms og Finnmark/Balsfjord og Storfjord forsøksring Periode: 2002-2004 Bevilgning 2004: 250 000 Øke omfanget av økologisk produksjon i Troms og Finnmark slik at man kan nå styresmaktenes mål om 10 % økologisk produksjon innen 2010 (1)Informere og motivere gårdbrukere til å starte med økologisk produksjon (2) Øke kunnskapen om og tilrettelegge for økologisk planteproduksjon i Troms og Finnmark (3) Informasjon om muligheter for omsetning av lokalt produserte økologiske matvarer Informasjon er gitt på ulike måter; fra stand på landbruksmessa i Balsfjord, faglige artikler, økoskriv, innlegg på møter, ved markdager og gårdsbesøk. Det har vært stor aktivitet angående gjennomføring av forsøks- og demonstrasjonsfelt. Kløver er sentral i en økologisk eng og forskjellige sorter av raudkløver prøves med ulik slåttetid og gjødsling. Næringsforsyning og ugraskontroll er de viktigste faktorene innen potet. På grøntsida er det utprøvd nettgjerde mot kålflue, forsøk med gulrotsorter og sprøyting med sopp mot gråskimmel i jordbær. Flere markdager er gjennomført der det i hovedsak er fokusert på ugrasregulering i radkulturer. Fagmøte er arrangert med næringsforsyning og ugrasregulering som hovedtema. Arrangementene er utført i samarbeid mellom forsøksringene og den enkelte bruker. Informasjonen i regi av prosjektet er gitt både til økobrukere, potensielle økobrukere og forbrukere. Foreløpig har ikke dette resultert i at flere har lagt om. Signaler gitt i slutten av 2003 kan imidlertid tyde på at det arbeidet som bl.a. er gjort innen økogrønt og økopotet er i ferd med å gi effekt. Blant grøntprodusenter i enkelte områder (bynære) merkes det en økende interesse for økologisk dyrking av grønnsaker og potet. Artikler: "Nettgjerde begrenser angrep av kålfluer", Norden 4/03, Våronnavisa 2003 for forsøksringene i Nord-Norge, Våronnavia 2004 for forsøksringene i Troms og Finnmark, "Forebygging mot gråskimmel på jordbær – utprøving av sopp mot sopp", Norden 5/04. Dyrkingsveileder: "Dyrking av økologisk potet i nord".
|
wikipedia_download_nbo_Dommer (sport)_101976
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.617
|
En '''dommer''' (eventuelt '''kampleder''') er en sportfunksjonær som leder konkurranser, med hovedoppgave å håndheve spillereglene. Det kan finnes en eller flere dommere i en konkurranse. *Dommer (golf)
|
maalfrid_b923f9fb8387d679847ba1765b74ae0eeb286f25_19
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.204
|
NACE rev. 2 EPE population Norwegian Environmental Agency Number of corporations Number of corporations Total of Unique corporations Emissions to air, water, other Pollution of soil 05 1 1 1 07 ....................................... 7 5 5 1 08 ....................................... 655 18 14 8 09 ....................................... 20 1 1 10 ....................................... 1 930 118 114 8 11 ....................................... 76 8 8 0 13 ....................................... 594 8 7 1 14 ....................................... 772 2 2 0 15 ....................................... 59 2 2 2 16 ....................................... 1 900 41 9 34 17 ....................................... 71 20 16 11 18 ....................................... 1 288 2 1 1 19 ....................................... 12 3 3 2 20 ....................................... 225 52 46 15 21 ....................................... 37 4 4 0 22 ....................................... 379 9 5 4 23 ....................................... 738 32 24 14 24 ....................................... 126 33 28 18 25 ....................................... 2 432 49 16 35 26 ....................................... 291 2 1 1 27 ....................................... 413 5 2 3 28 ....................................... 1 281 11 2 9 29 ....................................... 125 7 5 2 30 ....................................... 486 49 6 47 31 ....................................... 957 4 4 32 ....................................... 1 071 4 3 1 33 ....................................... 2 222 88 3 86 35 ....................................... 387 20 16 6 36 ....................................... 447 3 3 0 TOTAL ................................. 19 002 601 345 315 TOTAL NACE 05 – 96 incl.
|
maalfrid_3937418f6db3ad24735b4e7ff116c327e589fef6_18
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
no
|
0.905
|
Dette bygger på at alle vindkraftprosjekter som har konsesjon bygges innen 2023, med unntak av rundt 2 TWh. I dette scenarioet blir ikke dette bygget ut på grunn av mulige utfordringer med nettilknytning, lønnsomhet eller andre faktorer. Det vil bli foretatt reinvesteringer i nye vindturbiner etter at de eksisterende har nådd sin tekniske levealder, men uten at den totale kraftproduksjonen øker. Ett havvindprosjekt blir bygget på starten av 2020-tallet. I lavt scenario vil det være 19 TWh vindkraftproduksjon innen modellåret 2025, og ingen ytterligere økning til 2040. I dette scenariet vil alle vindkraftprosjekter som har konsesjon bli bygget – også de som ble utelatt i scenariet «Lav». I tillegg reinvesteres de fleste vindkraftverk som når sin tekniske levetid i løpet av analyseperioden. Reinvesteringene i nye vindturbiner gir økt brukstid og økt produksjon på grunn av teknologiutvikling. I dette scenariet har vi inkludert en moderat utbygging av havvind fra slutten av 2020-tallet, i tillegg til det ene prosjektet vi har inkludert i «Lav». Vi forventer at det innen 2040 vil være i underkant av 4 TWh havvind i Norge, fordelt på noen få mellomstore havvindprosjekter mot slutten av perioden. Vi forventer at det blir bygget ytterligere havvind i tiden etter 2040. I middels scenario vil det være totalt 26 TWh vindkraftproduksjon i 2040. Dette scenarioet har samme utbyggingstakt som i «Middels» de første årene, men deretter vil utbyggingen bli høyere. Dette skyldes at vi i dette scenarioet har gått ut fra at det vil bli investert i nye vindkraftprosjekter på land, utover de prosjektene som allerede har konsesjon i dag. Disse prosjektene fører til investeringer i nye vindkraftverk på land gjennom hele analyseperioden. Reinvesteringene i vindkraft som når sin tekniske levetid er lik som i «Middels». Vi har også inkludert nesten dobbelt så mye havvind som i «Middels», slik at vi får flere store havvindprosjekter i Norge etter 2030. Dette kan skje dersom det blir økonomisk attraktivt å bygge havvind tidligere i analyseperioden, enten ved en kostnadsreduksjon eller ved at det innføres støtteordninger for å stimulere til havvindutbygging. I høyt scenario vil det være totalt 38 TWh vindkraftproduksjon i 2040. Kapasiteten i transmisjonsnettet kan begrense hvor mye vindkraft som bygges ut i Norge. Stor utbygging av vindkraft i et område med kraftoverskudd og begrenset kapasitet i transmisjonsnettet vil bidra til at kraftprisen i området faller. Da kan den bedriftsøkonomiske lønnsomheten i utbyggingen blir lavere, og det kan bli mindre attraktivt å bygge ut mer ny vindkraft.
|
maalfrid_74734b64bedf1f38b21a85338c29fd65c16b1509_20
|
maalfrid_nav
| 2,021 |
no
|
0.836
|
Arbeidsmarkedsopplæring (AMO) 514 239 14 Arbeidsmarkedsopplæring (AMO) enkeltplass 35 40 2 Kvalifisering i arbeidsmarkedsbedrift 2 77 Nettbasert arbeidsmarkedsopplæring (AMO) Tidsbegrenset lønnstilskudd 133 124 10 Tidsubestemt lønnstilskudd 190 Kilde: NAV 2) NAV har endret variabelen for fordeling på fylke. Finn mer informasjon om dette i "Om tabellene". 1) Endring i betegnelse "Arbeidssøkere på tiltak". Finn mer informasjon om dette i "Om tabellene".
|
maalfrid_1a23859fcc61183dd665637bd7cfd4b06a803f6c_12
|
maalfrid_nmbu
| 2,021 |
en
|
0.968
|
xii The value declared for wealth taxation is thus highly dependent on the applied rate of capitalisation. At the moment, this capitalisation rate is politically decided to be 12.5% p.a. Transactions of forest properties are regulated by the Concession. Prices on forest land are controlled by regulating the allowed interest rate applied in valuations of forest properties. At present, this rate of capitalisation is 4% p.a. However, it has varied throughout the period of study in this report. From 1989, it was increased from 7 to 9% p.a. In 1997, it was again lowered to 7% p.a. It was in 2001 lowered further to 5%, before being lowered to 4% p.a. in 2002. The effect of lowering the capitalisation rate is that property prices increase. Whether the price control has had positive or negative aspects to it depends on whom you ask, but the price regulations have most likely been effective with regards to cementing the property structure. Most probably the price regulations have led to a much lower trade of forest land than we would otherwise have seen. Prior to 1996, means from the Forest Trust Fund could be used to lower the cost price of property at transfer (the previous Tax Act: Ministry of Finance, 18 of August 1911 no. 8). This arrangement was limited to transfer between close relatives. Maximum 10% of the cost price could be financed via the fund, and only deposits exceeding the minimum of 5% deposited within 5 years prior to and 3 years after property transfer could be used for this purpose. The arrangement was originally ended in 1992, but reintroduced for 1993. As the arrangement involved deposits from 3 years after property transfer, it was effective until 1996.
|
maalfrid_010908f53361809491ce1a8329aa97a182ea2a48_4
|
maalfrid_ngu
| 2,021 |
no
|
0.911
|
NGU er engasjert av Nye Veier for å utføre en analyse av potensialet for innlekkasje av vann i den planlagte Forbordfjelltunnelen langs nye E6 fra Kvithammer i sør til Åsen i nord. Tunnelen skal gå i fjell med krystalline bergarter uten primær porøsitet og som kan betraktes som tette masser. Vann forekommer derfor i sprekker og svakhetssoner, også kalt sekundær porøsitet. Vurderingen av innlekkasjepotensialet er basert på en nedbørsfeltanalyse i kombinasjon med lineamenter i terrenget, i hovedsak tolket fra digitale terrengmodeller (DTM 10 m). Lineamentene er antatt å representere overflatespor av sprekker, svakhetssoner og forkastninger, som ikke angir bevegelse (Pettersen, Redfield & Svendby, 2018). Lineamentene supplementerer tidligere kartlagte forkastninger og sprekkesoner i felt og delvis fra flyfoto (Roberts, 1985). Lineamentene utgjør sannsynlig svake soner i fjellet som kan være vannførende. Utgangspunkt for nedbørsfeltanalysen er en høyoppløselig terrengmodell (1x1m), som ble avledet fra lidardata (Kartverket). Lineamentene i terrenget ble tolket fra DTM (10 m), avledet av lidardata. Målestokkreferansen til lineament-dataene er 1:50.000. FKB data for veier, bekkeløp osv. er innhentet fra Geodata online. Løsmassekartet (1:50.000) er fra NGU (Vedlegg 2). Traseen går fra sørvest ved Kvithammar, til nordøst ved Vuddudalen, gjennom ulike bergarter og tidligere kartlagte (Roberts 1985) og tolkede svakhetssoner, se Figur 1. Som det fremkommer av figur 1 består bergartene langs traseen av metasedimentære bergarter og grønnstein. De metasedimentære bergartene utgjøres av vekslende lag(enheter) med leirskifer, fyllitt, og kvartsitt eller gråvakke. Dette er sedimenter som opprinnelig ble avsatt i vann eller hav og senere omdannet til lavgradsmetamorfe bergarter (metasedimentære bergarter). Metasedimentene har en tydelig lagning, er isoklinalt foldet (tette til svært tette folder). Oppå metasedimentene ligger det grønnstein. Grønnsteinen ble opprinnelig dannet som basalt og putelava ved vulkansk aktivitet i havet. De vulkanske bergartene ble omdannet til grønnstein og grønnskifer under den kaledonske fjellkjededannelsen, da de ble skjøvet inn over land som skyvedekker sammen med de sedimentære (nå metasedimentære) bergartene Både grønnstein, grønnskifer og tilgrensende, underliggende tidligere isoklinalt foldede metasedimenter, ble foldet i en stor åpen, synformet fold i forbindelse med fjellkjededannelsen; Forbordsfjellet synform. En tydelig skjærsone mellom metasedimentene og metabasalten (grønnstein og grønnskifer) går i fjellsiden ved Kvithammer. Skjærsonen avgrenser grønnsteinen og grønnskiferen i Forbordsfjellet fra metasedimentene under. Både skjærsonen og Forbordsfjellet synform danner en åpen, svakt overbikket, synformet fold, som stuper mot NØ. Akseplanet faller mot NV, og foldeaksen stuper mot NØ. Både skjærsonen og lagningen langs den nordvestlige foldeflanken faller mot sørøst, og faller mot nordvest langs den nordøstre foldeflanken, (se harmonisert kart med målepunkter). Ved påhugget i SV, ved Kvithammar går traseen fra metasedimenter (leirskifer og/eller fyllitt, med kalksteinslag) og over i grønnsteiner. Foliasjonen og skjærsonen faller her ca. 30° mot NØ, (se harmonisert kart med målepunkter). Grønnsteinen er av god kvalitet med hensyn til tunneldrift og dekker store deler av traseen, kun med innslag av metadioritt og andre metavulkanske bergarter. Ved eller nær påhugget i nordvest, ved Vuddudalen, går traseen fra grønnstein og over til metasedimenter.
|
maalfrid_9a241415bbf718401ce45e0ecb27b137fbd76376_33
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021 |
no
|
0.84
|
Kulminasjonsverdi for 200-årsflom ved Langavatnet er beregnet med NIFS for totalfelt med redusert effektiv sjøprosent for Langavatnet (Q200 =19,7 m/s). Den effektive sjøprosenten er redusert pga. at tilløpsflommen Q200 er rutet gjennom Langavatnet i den hydrauliske modellen. Q200 for Langavatnet inkludert Banntjørn ble beregnet til 15 m/s i 2006 [11]. Beregning ble da basert på flomfrekvensanalyse. Flommens varighet er vurdert ut fra kritisk varighet for Langavatnet og lokalfeltets konsentrasjonstid. Total varighet av tilløpsflommen settes til 72 timer og flomforløpet er basert på flomfrekvensanalyser for varigheter 1-3 døgn for vannmerke 55.5 Dyrdalsvatnet [1]. Forholdet mellom momentanflom og døgnflom er beregnet etter formelverket i retningslinjene for feltet til Langavatnet redusert for selve Langavatnet (Qmom/Qdøgn=2,1). Tabell 3-6 gir feltegenskapene for feltet til Langavatnet og beregnet 200-årsflom. Vannlinjeberegningen er utført ved hjelp av programmet HEC-RAS 5.0.7 fra US Corps of Engineers. Det er brukt en enn-dimensjonal hydrodynamisk simulering. I en 1D-modell er vassdraget representert med tverrsnitt. I beregningen er det antatt at terrenget ikke endrer form pga. erosjon, utglidninger eller lignende. I 1D-modellen er Langavatnet modellert med magasinkurven fra Figur 3-12 (i modellen legges denne som et «storage area») og tverrprofiler er hentet direkte fra terrengmodellen. Bunnivåene i profilene langs strekningen er endret manuelt slik at bunnkoter langs strekningen tilfredsstiller oppmålingene [11].
|
maalfrid_ab5610223793feef6d8c3df551e185df68172810_2
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.78
|
Example: a linear model = + +, : length, parameters included in all considered models. A natural choice would be = () : length, parameters on which we perform variable selection. e.g., =. Likelihood model () Focus: e.g.() = + prediction for a new observation. Many choices for estimation:(),(),(), etc.
|
maalfrid_513ef5f45c1a8856cf446c281281e5172da62cd8_0
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.811
|
Foreløpig referat fra samarbeidsorganet 14.10.04 1 _______________________________________________________________________ Tilstede: Helse Øst RHF: John-Arne Røttingen, Bente Mikkelsen, Kristin Lossius Helse Sør RHF: Erlend Smeland, Åge Danielsen UiO: Stein A. Evensen, Ole M. Sejersted, Bjørn Hol, Aslak Tonna NFR: Ragna Valen Referent: Mette Groseth Langballe Det var ingen innvendinger til innkalling eller dagsorden. Helse Øst orienterte at Kristin Lossius er 2. vararepresentant fra Helse Øst Referatet ble godkjent. John-Arne Røttingen orienterte om prosessen rundt arbeidet med forskningsstrategien for Helse Øst. Målet er å lage en konkret og handlingsrettet plan. Det ble gitt innspill til det videre arbeidet med planen. Ole M. Sejersted orienterte om rapport om IPR-politikk fra UiO. Rapporten er ennå ikke behandlet i UiOs organer. Det forutsettes at de regionale helseforetakene og universitetene i fellesskap utvikler et felles regelverk for ansatte med delte stillinger når det gjelder kommersialisering av forskningsresultater og intellektuell eiendomsrett. Helsedepartementets henvendelse om innovasjon og kommersialisering til de regionale helseforetakene vil derfor bli behandlet i Samarbeidsorganets møte i desember. Helse Sør og Helse Øst orienterte om søknadsprosessen.
|
maalfrid_98cbbfa2d5268644152023504b6529f0b0c4571e_0
|
maalfrid_vegvesen
| 2,021 |
no
|
0.387
|
Vang kommune Region øst 09.11.
|
maalfrid_1c116e9e0335918324428cfef033a57af750fb60_11
|
maalfrid_toll
| 2,021 |
no
|
0.749
|
44-12 c. Paneler av grovt, tilsagd tre som er satt sammen ved hjelp av lim for å lette transporten eller senere bearbeiding (). d. Profilert trelast som er fremstilt ved å legge en profil ovenpå et annet stykke profilert eller uprofilert treverk ( eller). e. Trelast som er overflatebehandlet utover høvling eller pussing, unntatt malt, beiset eller lakket (for eksempel finért, polert, bronsert eller belagt med metall) (vanligvis). f. Trelister som tydelig gjenkjennelige som deler til møbler, for eksempel lister med innhakk til skaphyller, bokhyller etc ().
|
maalfrid_bcc7aaf8190bf3fdacdffc357ab129dbe6ce7c6d_36
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
no
|
0.92
|
238 G ØK enhet Økonomi og ledelse, faggr ved Avd. 249 H AD enhet Produktdesign, institutt IVT fusjon fag 250 H AD enhet Design/medier, faggruppe Avd IMT ved NTNU i Gjøvik fusjon fag splitt 251 - 252 H AD enhet Byggekunst, historie og teknologi minus faggr Smart Cities, fra Inst. Byggekunst, historie og teknologi, AB fusjon fag splitt 253 H AD enhet Byggekunst, form og farge, institutt AB fusjon fag 254 H AD enhet Tradisjonelt bygghåndverk, faggr v/Inst. 256 H AD enhet Byggekunst, prosjektering og forvaltning, institutt AB fusjon fag T 257 H AD enhet Byforming og prosjektering, institutt AB fusjon fag T 258 H AD enhet Smart Cities, faggr./Byggekunst, historie og tekn inst. 263 NTNUiG IV enhet Av. 265 NTNUiG IE enhet Informasjonssikkerhet (NISLab) 268 NTNUiG IE enhet Datatekn. informatikk, faggr. 270 NTNUiG IE enhet Faggruppe fra MTL ved AIMT, NTNU i Gjøvik - fusjon fag splitt G Årsverkene gjelder både faste og midlertidige tilsettingsforhold 08.06.
|
haldenarbeiderblad_null_null_19620317_34_65_1_MODSMD_ARTICLE69
|
newspaper_ocr
| 1,962 |
no
|
0.858
|
Det er mange ned gjennom tidene som har ropt til Gud i sin nød. Mangt et SOS-sig nal er sendt ut fra menne skebarna på tidens opprørte hav. Alltid har Gud hørt sukkene, og besvart hjertets bønn på sin måte. Her i tek sten vår er det en kvinne som hadde formulert en fin bønn, men Jesus svarte hen ne ikke et ord. Så kommer hun i sin fortvilelse, kaster seg ned for Jesu føtter og bryter ut i sin hjertenød: Herre hjelp meg. Nå kom mer hjertespråket fram og Jesu stanser, taler til henne og hjelper. Det gjaldt egent lig ikke henne seiv, men datteren som var ille plaget. Kjærligheten til datteren hadde fylt også henne med nød. Datterens plage var blitt hennes plage, og hun fikk oppleve hjelp og utfrielse hos Mesteren. Datterens hel bredelse ble også mors glede og lykke. Også i vår moderne tid er det mye nød og lidelse. Vi takker for alle som er med og lindrer nøden; leger, sy kepleiersker og andre. Men det er en som kan hjelpe når alle menneskelige mid ler svikter. Jesus er fremde les den store lege, og Ordet sier at troens bønn skal hjelpe den syke. Han hører hjertets bønn for de syke og lidende, og mange kan vitne om helbredelse i Jesu blod. «Sannelig våre sykdommer har han tatt på seg og våre piner har han båret. Det største under er dog ikke sykes helbredelse, men vår udødelige sjels frelse fra synden. Her er det bare Jesus som kan hjelpe. Derfor var det at han som Gud også ble menneske, oppfylte lo vens strenge krav og døde synderens stedfortredende død. Jeg er en blant den sto re skare som ropte til Jesus i min syndenød. Som ung dom fikk jeg oppleve livets lykke på kne ved korset i bønn. Testamentet jeg fikk til konfirmasjonen fylte min sjel med livets brød. Ordet fra Gud har vært mat for min sjel. Jo, den gamle prø vede vegen er livets lykke veg også i romfartens tids alder. Gud spør ikke etter de velformede bønner. Fari seerens «bønn» nådde' ikke fram, men tolderens hjerte bønn ble besvart slik at han gikk rettferdiggjort hjem til sitt hus. Som kvinnen i vår tekst kan vi gjøre andres nød til vår egen, og være våre med mennesker til hjelp ved å be til Jesus for dem. Gjen nom våre bønner kan vi være med og forberede en lands-omfattende vekkelse over vårt kjære fedreland. Når Jesus kommer inn i landet Og fanger folket med sin makt, Og hjerter fjernt og nær har sannet Hans ord, og gjort med ham sin pakt, Da blir det lystelig å bo 1 Herrens fred og stille ro.
|
maalfrid_3f9c321c48c6d8f265c174d132d6f19eb6117d73_4
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.743
|
g)Anta i første omgang at . Bestem det kvantum som maksimerer monopolistens profitt. h)Hvordan påvirkes beslutningen i foregående punkt om ? En bedrift produserer en vare i mengde med en produktfunksjon , der er bruk av arbeidskraft og er bruk av energi. Anta at er tilstrekkelig deriverbar, med positiv grenseproduktivitet av hver produksjonsfaktor, samtidig som grenseproduktiviteten selv er avtakende i vedkommende faktor. a)Utled den marginale tekniske substitusjonsbrøk og forklar hva den uttrykker. b)Anta at faktorene er slik at ; dvs., de er teknisk alternative. Forklar hva en slik egenskap betyr. Om bedriften maksimerer overskuddet til gitt produktpris og gitte priser på de to produksjonsfaktorene; per enhet av og per enhet av , vil et indre profittmaksimum oppfylle førsteordensbetingelsene og . c)Skisser disse betingelsene i hver sin figur og bruk dem (uten regning) til å vise hva virkningen på faktorbruk av en høyere er når egenskapen fra b gjelder.
|
maalfrid_2d33c215d93c82b40d6d821087ecf4587b306de0_42
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.336
|
intrinsic duration8_5 0.575 0.226 intrinsic duration9_5 0.593 0.246 intrinsic duration10_5 0.266 0.286 intrinsic duration11_5 0.588 0.189 intrinsic duration12_5 0.337 0.202 intrinsic duration13_5 0.458 0.195 intrinsic duration14_5 0.393 0.180 intrinsic duration15_5 0.543 0.204 intrinsic duration16_5 0.494 0.246 intrinsic duration17_5 0.631 0.266 intrinsic duration18_5 0.487 0.338 intrinsic duration19_5 0.546 0.333 intrinsic duration20_5 0.321 0.460 intrinsic duration21_5 0.006 0.280 intrinsic duration22_5 0.426 0.235 intrinsic duration23_5 0.258 0.244 intrinsic duration24_5 0.480 0.194 intrinsic duration25_5 0.442 0.229 intrinsic duration26_5 0.932 0.245 intrinsic duration27_5 1.000 0.269 intrinsic duration28_5 0.545 0.399 intrinsic duration29_5 1.133 0.321 intrinsic duration30_5 0.598 0.451 intrinsic duration31_5 0.480 0.219 intrinsic duration32_5 0.442 0.216 intrinsic duration33_5 0.530 0.208 intrinsic duration34_5 0.732 0.173 intrinsic duration35_5 0.626 0.200 intrinsic duration36_5 0.706 0.231 intrinsic duration37_5 0.541 0.268 intrinsic duration38_5 0.238 0.354 intrinsic duration39_5 0.316 0.353 intrinsic duration40_5 -0.012 0.462 intrinsic duration41_5 0.539 0.286 intrinsic duration42_5 -0.128 0.347 intrinsic duration43_5 0.410 0.273 intrinsic duration44_5 0.201 0.227 intrinsic duration45_5 0.752 0.217 intrinsic duration46_5 0.452 0.280 intrinsic duration47_5 0.521 0.303 intrinsic duration48_5 0.627 0.349 intrinsic duration49_5 0.592 0.343 intrinsic duration50_5 0.838 0.
|
maalfrid_1fd0a2083093695a865c307060f842f59065b3c6_12
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.965
|
Economic Survey 3/2014 quarters. One reason for this is that the activity level in fish processing has been temporarily high. It is of even greater importance that we foresee a decline in petroleum investment through 2014 and 2015, which will curb activity in the shipbuilding industry and in repair and installation of machinery and equipment. We expect growth to pick up again from 2016, as petroleum investment rises slightly, at the same time as the market situation for exporters improves. The sharp growth in petroleum investment during the past few years has also been important to several service industries; see Box 4 in Economic Survey 1/2014. Investment growth is expected to level off, and this may then curb the level of activity in market-oriented services. One example is professional, scientific and technical services, where value added fell by 0.1 per cent in the second quarter. This is even more noticeable for services associated with production, which are classified as a non-mainland industry. Value added there fell during both of the first two quarters of the year. We expect these tendencies to continue to push down growth in several market-oriented service industries this year and next year. Our projections for the rest of the economy generally show a steadier outlook. Retail trade will continue to show relatively moderate growth, but will be stimulated by consumption growth picking up. In construction, we expect value added to increase at a fairly steady pace throughout the projection period. This is related to substantial growth in public sector investment and increased business investment in the coming years, in addition to housing investment picking up from 2015. The conflict in Ukraine has led to sanctions from both Europe and Russia. For Norway, the most visible effect has been that Russia has introduced a ban on the import of Norwegian salmon. Our projections are based on the assumption that this will have little direct effect on the Norwegian economy. This is because fish farming only represents 0.5 per cent of mainland GDP, and sales to the Russian market in 2013 only constituted about 10 per cent of total Norwegian salmon exports. The industry has also indicated that it can manage for a while, partly because the authorities are allowing slightly higher numbers of salmon in pens. The indirect effects of the sanctions in the form of lower growth in Europe are probably more important to the Norwegian economy. On balance, the second-quarter figures show that growth in the mainland economy rose clearly through the first half of 2014, but that much of this can be attributed to temporary factors. At the same time, several factors will curb growth through the rest of this year and next year. We therefore do not expect the past quarter to denote a change in the economic situation, but that a very moderate cyclical downturn will continue for a while longer. Our projection for mainland GDP growth in 2014 has been revised up to 2.2 per cent, while we expect the growth rate to be slightly lower in 2015. Lower petroleum investment in particular will push down the growth rate during these two years. Our projections show that growth will then be about 3 per cent in 2016. The output gap for mainland GDP indicates that the Norwegian economy will continue to remain in a moderate cyclical downturn for almost two more years, but that it will turn to a cyclical upturn at the end of 2015. In 2017, mainland GDP will exceed its trend level, which is the technical criterion for a boom. See Box 3 for details of how we calculate the output gap. There was stable quarterly growth in employment of about 0.3 per cent through 2013, and the tendency has continued so far this year. According to the LFS, during the second quarter, employment increased somewhat more strongly than in the QNA.
|
maalfrid_0a86992846412eaac20cf819dd7fb0f7df758fc2_25
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.66
|
lavinntekt, sammenlignet med tilsvarende gruppe av par med barn. Det er relativt mange enslige forsørgere som ikke er i lavinntektsgruppen, men som likevel mottar slike supplerende ytelser. Dette er i liten grad tilfelle blant par med barn, der det er et mye klarere skille mellom de som er og de som ikke er i lavinntektsgruppen. Barnefamilier er en gruppe med høy gjelds- og rentebelastning. Det er likevel ikke særlig store forskjeller mellom dem som befinner seg i lavinntektsgruppen og andre barnefamilier, når det gjelder hvor mye rentene tynger. Det er bare blant par med barn at lavinntektsgruppen skiller seg ut ved at rentebelastningen er høyere, sammenlignet med dem som ikke har lav inntekt. Derimot så ser det ut til at forskjellene er større når det gjelder gjeldsbelastning. Både blant enslige forsørgere og par med barn har gruppen med lavinntekt oftere en høy gjeld i forhold til inntekt, sammenlignet med de som ikke befinner seg i lavinntektsgruppen. For den siste indikatoren, det vil si store sykdomsutgifter som kvalifiserer til å motta grunnstønad, så ser ikke dette ut til å være noe som forekommer oftere blant barnefamilier med lave inntekter, enn andre barnefamilier. Det er i det hele ikke særlig flere barnefamilier som mottar grunnstønad, enn i befolkningen generelt. I tabell 4.7 ser vi nærmere på hvordan inntektssammensetningen til de ulike barnefamiliene var i 2002. Vi vil da få et bilde på hvilke typer inntekter som betyr mest for de ulike barnefamiliene, både de som tilhører lavinntektsgruppen og de som ikke har lav husholdningsinntekt. Vi har allerede sett at størrelsen på yrkesinntekten er en viktig forklaring på hvorfor noen barnefamilier havner i lavinntektsgruppen. Dette blir bekreftet også i tabell 4.7, der de som befinner seg i lavinntektsgruppen har en klart lavere andel av samlet husholdningsinntekt fra arbeid og mer i form av stønader, sammenlignet med dem som ikke har lavinntekt. Særlig enslige forsørgere i lavinntektsgruppen er kjennetegnet av at inntekter i form av overføringer betyr mye. Blant de ulike typer overføringer som enslige forsørgere i lavinntektsgruppen mottar, er det særlig tre typer som skiller seg ut. Ytelser fra folketrygden er den største enkeltposten, og utgjør en femtedel av samlet husholdningsinntekt. Dette vil i stor grad dreie seg om overgangstønad. En nesten like viktig inntektskilde er barnetrygd, som tilsvarte 16 prosent av samlet inntekt. En forklaring på hvorfor barnetrygden er så viktig for enslige forsørgere, er at de mottar barnetrygd for ett barn mer enn det de faktisk forsørger. Også underholdsbidrag fra tidligere partner eller bidragsforskudd fra det offentlige, er en viktig inntektskilde, med en andel på 10 prosent. Vi legger likevel merke til at de inntektene som betyr mye for enslige forsørgere med lavinntekt, også betyr relativt mye for andre eneforsørgerhusholdninger. Både barnetrygd og underholdsbidrag er universelle stønader som i 2002 blir gitt uavhengig av inntektsnivået til mottakerne.
|
maalfrid_c5245f0871ab01068c6fb02c0528e8ec5cb1f286_63
|
maalfrid_miljodirektoratet
| 2,021 |
eu
|
0.691
|
1990 2.06 0.01 0.21 0.18 2.24 1995 1.94 0.01 0.21 0.17 2.12 2000 1.63 0.05 0.20 0.14 1.82 2005 1.37 0.06 0.14 0.14 1.57 2006 1.39 0.06 0.08 0.14 1.59 2007 1.36 0.08 0.10 0.14 1.58 2008 1.30 0.08 0.12 0.14 1.52 2009 1.32 0.07 0.10 0.14 1.53 2010 1.17 0.07 0.09 0.14 1.38 2011 1.08 0.07 0.08 0.14 1.29 2012 2.06 0.01 0.07 0.18 2.24 2013 1.94 0.01 0.07 0.17 2.12 2014 1.63 0.05 0.06 0.14 1.82 2015 1.37 0.06 0.07 0.14 1.
|
maalfrid_f180ad7b8386c3306684f1b416525b0107b39c4b_13
|
maalfrid_nasjonalparkstyre
| 2,021 |
no
|
0.739
|
Miljødirektoratet har med hjemmel i naturmangfoldloven § 62 annet ledd og tredje punktum, jf Klima- og miljødepartementets delegering av myndighet til Miljødirektoratet i brev av 14. oktober 2014, jf. kongelig resolusjon av 4. juni 2010 fastsatt følgende vedtekter for nasjonalpark-/verneområdestyret: Formålet med disse vedtektene er å legge til rette for en helhetlig og kunnskapsbasert forvaltning av x nasjonalpark/landskapsvernområde. Vedtektene skal sørge for at nasjonalparkstyret/verneområdestyret skal kunne oppfylle formålet med vernet i tråd med nasjonale mål og internasjonale forpliktelser. Dette verneområdet skal forvaltes av et nasjonalpark-/verneområdestyre, jf. naturmangfoldloven § 62 annet ledd tredje punktum, innenfor rammen av naturmangfoldloven, herunder lovkapittel II Alminnelige bestemmelser om bærekraftig bruk, lovkapittel V Områdevern og verneforskrifter for de enkelte verneområdene. Nasjonalpark-/verneområdestyret anses som en juridisk person med myndighet til å inngå avtaler og påta seg forpliktelser innenfor de økonomiske rammene styret disponerer. Nasjonalparkstyret/verneområdestyret skal ha forvaltningsansvaret for følgende verneområde(r):
|
maalfrid_7edc26a72a5f4ebfc306eba53515aad6b81cbcbe_3
|
maalfrid_nav
| 2,021 |
no
|
0.138
|
5001 Trondheim 5 372 90 5006 Steinkjer 460 8 5007 Namsos 292 5 5014 Frøya 47 1 5020 Osen * *
|
maalfrid_a9e3cd5623035af629f5cd56d700fa34197141b8_162
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.076
|
III. 1. 2. 3. 2. 3. 4. 5. VI. 1. 2. 3. VII. 1. 2. 3. 4. 5. VIII. 1. 2. IX. 1. X. Folketelling 1930. grupper. Sum inntekt og formue. Gjennemsnittsinntekt og gj ennemsnittsf ormue. grupper av byer (forts.). Byer i Nord-Trøndelag. Byer i Nord-Norge. Derav funnet Derav funnet Antall i ligningspersoner protokollene. Sum inntekt Sum formue Gj.sntl. inntekt Gj.sntl. formue Antall personer i ligningsprotokollene. Sum inntekt Sum formue Gj.sntl.Gj.sntl. inntekt formue i alt. I alt. Pet. (1001) kr.). (1000 kr.). kr. kr. i alt. I alt. Pet. kr. kr. 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 3 1 33.3 0.8 6 800 6 000 45 17 37.8 14.8 57 871 3 353 - - - - - - - 4 2 50.0 ' 1.7 - 850 - 185 94 50.8 ]128.1 89 1 363 947 943 269 28.5 352.0 297 1.309 1 104 38 17 44.7 19.2 10 1 129 588 130 32 24.6 32.5 34 1 016 1 063 10 9 90.0 19.3 9 2 144 1 000 32 2165.6 45.8 12 2 181 571 113 50 44.2 59.4 59 1 188 1 180 725 189 26.1 214.5 71 1 135 376 21 13 61.9 14.4 9 1 108 692 21 9 42.9 7.7 - 856 - 10 48 2 13 20.0 27.1 1.3 11.1 5 35 650 854 2 2 500 692 50 256 22 63 44.0 24.6 32.8 55.7 - 27 1 491 884 -, 429' - - - - - - - 232 3012.9 23.9 28 797 933 392 256 65.3 374.4 1 199 1 463 4 684 1 990 989 49.7 1 665.3 4 327 1 684 4 375 44 30 68.2 88.3 856 2 943 28 533 245 175 71.4 466.8 2 221 2 667 12 691 4 3 75.0 6.7 - 2 233 - 119 75 63.0 163.4 11 2 179 147 159 110 69.2 143.9 24 1 308 218 677 33148.9 467.0 41 1 411 124 7 7 100.0 13.8 8 1 971 1 143 38 29 76.3 88.6 82 3 055 2 828 90 49 54.4 50.3 4 1 027 82 417 98 23.5 93.0 13 949 133 34 29 85.3 58.5 33 2 017 1 138 229 168 73.4 484.6 494 2 885 2 940 26 21 80.8 48.9 33 2 329 1 571 180 134 74.4 368.8 92 2 752 687 149 79 53.0 ]150.9 38 1910 481 600 317 52.8 758.0 229 2 391 722 33 23 69.7 37.5 2 1 630 87 116 84 72.4 181.2 34 2 157 405 22 15 68.2 53.3 12 3 553 800 98 79 80.6 279.6 122 3 539 1 544 66 26 39.4 35.5 - 1 365 - 203 65 32.0 94.8 5 1 458 77 2153 263 12.2 246.9 70 939 266 12 234 735 6.0 597.5 312 813 424 47 20 42.6 17.9 18 895 900 254 59 23.2 56.8 57 963 966 325 115 35.4 108.1 3 940 26 2 108 33916.1 258.9 4 764 12 74 18 24.3 13.0 9 722 500 381 5915.5 51.7 57 876 966 41 25 61.0 26.8 - 1 072 - 133 40 30.1 32.7 - 818 - 372 71 19.1 54.1 31 762 437 2 216 182 8.2 116.5 136 640 747 75 44 58.7 68.9 1 050 1 566 23 864 135 78 57.8 131.7 1 825 1 688 23 397 4 1 25.0 2.0 - 2 000 - 15 5 33.3 3.0 37 600 740 71 43 60.6 66.9 1 050 1 556 24 419 120 73 60.8 128.7 1 788 1 763 24 493 265 35 13.2 60.9 78 1 740 2 229 1 510 119 7.9 186.0 704 1 563 5 916 40 24 60.0 49.2 76 2 050 3 167 288 84 29.2 165.1 480 1 965 5 714 3 - - - - - - 8 2 25.0 1.6 - 800 - 3 259 801 24.6 1 089.4 2 563 1 360 3 200 17 698 2 696 15.2 4193.
|
maalfrid_731256802128aea1301375b8524bde9bdbb9c072_15
|
maalfrid_landbruksdirektoratet
| 2,021 |
no
|
0.81
|
16 av 23 " Med hjemmel i reindriftsloven § 58 siste ledd i Reindriftstyret reinbeitedistriktets vedtak om et reintall på 2500 dyr i vårflokk. Reindriftsstyret merker seg at reinbeitedistriktet har en klar målsetning knyttet til reintallstilpasning, og at det utøves et selvstyre som har fokus på reinbeitedistriktets utfordringer. Reindriftsstyret vil i 3-årsperioden følge utviklingen nøye. Dersom det innenfor 3- årsperioden avdekkes forhold som avviker fra bruksreglene og målsetningene, vil reindriftsstyret be distriktet foreta en ny vurdering av reintallsutviklingen Begrunnelse: Dersom vedtaket om høyeste reintall skal ha legitimitet i næringen, må distriktets eget prinsipp om indre selvstyre legges til grunn." Forslaget fra Berit Marie P.E.Eira ble nedstemt med 6 stemmer. Reindriftssjefens innstilling ble vedtatt med 6 stemmer mot 1 stemme. Reindriftstyret godkjenner ikke distriktets vedtak om 2 500 rein for Helligskogen reinbeitedistrikt. Kravet til minste kjøttavkastning ligger under nedre normgrense. Dette gir ikke rom for økning av reintallet. Det er også noe uklarheter med beitebruken på grunn av manglende beitebruksregler i forhold til nabodistriktet Skarfvaggi og det forhold at konvensjon med Sverige ikke er på plass. Dette tilsier en tilbakeholdenhet med å øke reintallet nå. Reindriftsstyret ber reinbeitedistriktet ta reintallet opp til ny vurdering, og redegjøre grundig for det foreslåtte reintallet i henhold til veilederens oppsett for reintallsvurdering. I et nytt forslag til reintall fra reinbeitedistriktet må dette begrunnes med utgangspunkt i veilederens reintallsskjema og ut fra samtlige underliggende punkter: - Tidligere erfaringer med historiske reintall i forhold til måloppnåelse. - En redegjørelse som underbygger forventninger til måloppnåelse i forhold til foreslått reintall fremover i tid. - Mulig gjennomførbar reduksjon innenfor en treårsperiode. Reindriftsstyret vil ta stilling til reintallet på nytt når det er mottatt et nytt forslag fra distriktet som vil utgjøre et forbedret beslutningsgrunnlag for vurdering og etterprøving. Dette begrunnes ut i fra at Reindriftsstyret plikter å gjennomføre en reell etterprøving av reintallet, jf. Ot. prp. nr. 25 (2006-07) s. 45.
|
altaposten_null_null_20170217_49_35_1_MODSMD_ARTICLE50
|
newspaper_ocr
| 2,017 |
no
|
0.841
|
Spørsmålet er om vi her i Finn mark vil miste gjester, som hel ler drar til steder som Tromsø og Levi? Alta Event AS driver med scootersafari og nordlysturis me, og eier Stig Anton Eliassen tar livet med ro i forhold til pro blemstillingen. - Det tror jeg ikke har noe å si. vil komme for å oppleve. Vi har vidda og stillheten, vi har det sa miske og reinsdyrene, vi har ma ten og den friske luften. Vi har så mye her i Finnmark, sier turope ratøren, som sier at konkurran se som følge av oppmykning neppe er noe å være redd for.
|
maalfrid_476fa40af1a38a4b848359ce128b6473ca0d9046_11
|
maalfrid_domstol
| 2,021 |
no
|
0.888
|
(75) Han oppsummerer den foreliggende litteraturen med følgende vurdering: (76) Kvikksølvforgiftning vil etter dette typisk gi reduserte prestasjoner på nevropsykologiske tester. Trøtthet/asteni, hukommelses- og konsentrasjonsproblemer samt tremor rapporteres hyppig, men utgjør ikke noen uttømmende liste av symptomer. Symptomene kan i noen grad variere, og alle symptomene trenger ikke være til stede samtidig eller hos alle. (77) As sykdomsbilde (78) For å kunne sammenholde As sykdomsbilde med det som er karakteristisk ved kvikksølvforgiftning, er det nødvendig å se nærmere på de helseplager hun har hatt. (79) Det foreligger beskjedne opplysninger om symptomer og helsemessige plager fra den tiden hun var i arbeid. Overlege Sundal har gitt en sammenfatning av disse i de legeerklæringene som jeg har nevnt innledningsvis. Den bygger i stor grad på As egen forklaring av hvordan hun har opplevd symptomene. I vedtaket fra NAV Sentralt Yrkessykdomskontor er dette gjengitt på følgende måte: (80) Denne fremstillingen er gjentatt i vedtaket fra NAV Klageinstans Oslo og Akershus, uten at det da ble reist tvil om det var en riktig beskrivelse.
|
maalfrid_9bc8ef75e3c96ed378205c684c95f3d18af77229_284
|
maalfrid_vkm
| 2,021 |
en
|
0.577
|
http://foodbase.food.gov.uk//admintools/reportdocuments/740-1- 258_C01048_phthalates.pdf Forns J, Torrent M, Garcia-Esteban R, Grellier J, Gascon M, Julvez J, Guxens M, Grimalt JO, Sunyer J. (2012). Prenatal exposure to polychlorinated biphenyls and child neuropsychological development in 4-year-olds: an analysis per congener and specific cognitive domain. Sci Total Environ, 432, 338-343. Forsythe P, Kunze WA, Bienenstock J. (2012). On communication between gut microbes and the brain. Curr Opin Gastroenterol, 28(6), 557-562. Fox PF, McSweeney PLH. (1998). Dairy Chemistry and Biochemistry. London: Blackie Academic & Professionals. Fromme H, Gruber L, Seckin E, Raab U, Zimmermann S, Kiranoglu M, Schlummer M, Schwegler U, Smolic S, Volkel W. (2011). Phthalates and their metabolites in breast milk--results from the Bavarian Monitoring of Breast Milk (BAMBI). Environ Int, 37(4), 715-722. FSA. (2006). PAHs in Baby Foods and Infant Formulae UK: Food Standard Agency. Furst P. (2006). Dioxins, polychlorinated biphenyls and other organohalogen compounds in human milk. Levels, correlations, trends and exposure through breastfeeding. Mol Nutr Food Res, 50(10), 922-933. Garofalo R. (2010). Cytokines in human milk. J Pediatr, 156(2 Suppl), S36-S40. Gartner LM, Morton J, Lawrence RA, Naylor AJ, O'Hare D, Schanler RJ, Eidelman AI. (2005). Breastfeeding and the use of human milk. Pediatrics, 115(2), 496-506. Gascon M, Verner MA, Guxens M, Grimalt JO, Forns J, Ibarluzea J, Lertxundi N, Ballester F, Llop S, Haddad S, Sunyer J, Vrijheid M. (2013). Evaluating the neurotoxic effects of lactational exposure to persistent organic pollutants (POPs) in Spanish children. Neurotoxicology, 34, 9-15. Gearry RB, Richardson AK, Frampton CM, Dodgshun AJ, Barclay ML. (2010). Populationbased cases control study of inflammatory bowel disease risk factors. J Gastroenterol Hepatol, 25(2), 325-333. German Federal Environment Agency. (2008). Announcement by the German Federal Environment Agency (Umweltbundesamt). Acrylamide and Human Biomonitoring. Opinion of the Human Biomonitoring Commission of the German Federal Environment Agency. Bundesgesundheitsblatt - Gesundheitsforschung - # Gesundheitsschutz, 51(1), 98-108. Gillman MW, Rifas-Shiman SL, Berkey CS, Frazier AL, Rockett HR, Camargo CA, Jr., Field AE, Colditz GA. (2006). Breast-feeding and overweight in adolescence: within-family analysis [corrected]. Epidemiology, 17(1), 112-114. Gjevestad OG. (2007). Næringsstoffanalyser av utvalgte barnematprodukter - 2006-2008 - del 1 Oslo: Mattilsynet. Retrieved from:
|
maalfrid_8dc881722ddf4d793970fb7aa5408a1c319f978f_2
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
no
|
0.965
|
På bakgrunn av tilbakemeldingene etter første gjennomførte workshops i faggruppene i august 2014 ønsker de kursansvarlige å sette inn et tillegg med følgende spesifikasjon av arbeidskrav i emnebeskrivelsen for JUS399: I mai leverte studentene som skal skrive masteroppgave i høst en påmelding med prosjektskisse. Skissene ble skrevet etter anbefalt mal, men det ble ikke satt faglige krav til innhold eller formelle krav til omfang for prosjektskissene. Prosjektskissene dannet grunnlaget for workshop i faggruppene som ble holdt i uke 35/36. Det viste seg at det varierte en del hvor gjennomarbeide prosjektskissene var ved påmelding. I tillegg ga flere fagansvarlige tilbakemelding om at det varierte i hvilken grad studentene hadde arbeidet videre med prosjektskissen, eller gjenoppfrisket kunnskapene siden påmeldingen ble levert i mai. Selv om workshopene ble oppfattet som vellykkede, var det på bakgrunn av det nevnte, åpenbart rom for å gi studentene enda mer læringsutbytte med små virkemidler. Et eget workshopnotat vil gi et bedre faglig utgangspunkt for planlegging og gjennomføring av workshop, samt gi studentene et bedre grunnlag for å delta i diskusjoner på workshopen. I sammenheng med innføringen av det nye arbeidskravet, justeres kravene til prosjektskissen som leveres ved påmelding ned ved at enkelte punkt fjernes fra og med våren 2015. På denne måten kan en oppnå en bedre progresjon og harmonisering av prosjektskisse og workshopnotat. Endringen av prosjektskissen vil bli fremmet som en egen sak for SU senere. For inneværende semester (høsten 2014) med tanke på påmelding til våren 2015 gjøres det ikke endringer i prosjektskissen siden den eksisterende malen for prosjektskisse allerede er lagt ut til studentene. Den gradvise endringen vil ikke innebære noe merarbeid for studentene som skriver masteroppgave våren 2015. Den største forskjellen for de som skriver oppgave høsten 2015 med en mer tilpasset prosjektskisse, er at spørsmålene som man skal besvare i prosjektskissen ved påmelding sannsynligvis er noe mer konkrete og pedagogisk gjennomarbeidede. Tilbudet om veiledning til studentene i forkant av påmeldingsfristen opprettholdes gjennom generelt orienteringsmøte om masteroppgave og fagmøte med de fagansvarlige. Deltagelse i disse møtene er frivillig. Innleveringsfristen for workshopnotatet settes til 2 uker før workshop i den aktuelle faggruppen. Dette gir følgende tidsplan for obligatoriske deltakskrav ved oppstarten av semesteret våren og høsten 2015: Semesterstart Uke 3 Uke 33 Innleveringsfrist workshopnotat Fredag uke 3 Fredag uke 33 Workshop i faggruppene Uke 7 eller uke 8 Uke 35 eller uke 36 Innlevering nytt workshopnotat (dersom 1. versjon ble underkjent)
|
maalfrid_7e98b9d3e74613396c2f8c3706548e762480959b_79
|
maalfrid_imdi
| 2,021 |
no
|
0.886
|
følgingsteam. Noen kommuner har brukt denne ordningen som første botiltak i kommunen, mens andre kommuner bruker ordningen når ungdommen flytter ut av bofellesskap, fosterhjem eller lignende. Nesten 30 prosent av kommunene sier de har hybel med vertsfamilie. Vel en fjerdedel oppgir at de benytter fosterhjem som botiltak også for dem som blir bosatt etter fylte 15 år. Slektsplassering er også relativt utbredt. Tre av ti kommuner har benyttet slektsplassering i løpet av de siste fem årene. Det er noen flere som plasserer barnet hos slekt uten at de er godkjent som fosterfamilie (18 prosent), enn som plasserer det hos slekt som blir godkjent som fosterfamilie (12 prosent). Slektsplassering kan være hos en tante/onkelfamilie eller sammen med eldre søsken. I noen tilfeller har søsken blitt bosatt samtidig, og den yngste har blitt bosatt sammen med en bror eller søster som er over 18 år. Omfanget av slektsplassering viser at slekt blir vektlagt i det bosettingsforberedende arbeidet, men det hender også at slike ordninger kommer i stand etter at barnet er bosatt, og at barnet eventuelt blir flyttet til en annen kommune der slektningen bor. Det minst brukte botiltaket for barn som er 15 år eller eldre, er bofellesskap med godkjenning som barnevernsinstitusjon (kommunal barnevernsinstitusjon).
|
maalfrid_c5ffba5615d11d96eee5b39d37763a108ddf008e_3
|
maalfrid_difi
| 2,021 |
no
|
0.823
|
Miljøpakkens samarbeidsaktører har forhandlet frem Norges første Bymiljøavtale som forplikter partene i Miljøpakken til «nullvekstmålet» Bymiljøavtalen slår fast at Trondheims kollektivløsning for å nå «nullvekstmålet» skal baseres på Superbuss (BRT)
|
maalfrid_1c934a2a5d0ea5c6e8fd1a5494135648030c9dc1_10
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.891
|
1 Jf. Helseministerens redegjørelse om folkehelsen i Stortinget 10. mai 1999. Folkehelserapporten, Sosialog helsedepartementet, 1999. hvordan sykdommer er fordelt i normalbefolkningen sammenlignet med mer avgrensete grupper. Fra politisk hold understrekes betydningen av å nå frem til allmennheten med kunnskap om helsesituasjonen og utviklingen i folkehelsen. Elektroniske data fra helseundersøkelsene er tilgjengelige for alle. Denne publikasjonens primære mål er å formidle dataene og gjøre dem tilgjengelige for allmennheten i analysert form. Helseundersøkelsene er en av flere innfallsporter til beskrivelse av helsetilstanden.
|
maalfrid_c03bba0c97d0adca01f779a9a05e5a22890d66f3_5
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.908
|
Kapittel 1 6 Beredskapslovgivningen i lys av endrede forsvars- og sikkerhetspolitiske rammebetingelser demokratisk og rettssikkerhetssynsvinkel betraktet som en fordel framfor å skulle basere seg på nødrettens ubestemte innhold. Dette må etter utvalgets oppfatning også gjelde i dag. Begrepene som brukes om vilkårene for iverksetting, avviker noe i ordlyd fra lov til lov. Basert bl a på formuleringer som ble brukt ifm lovforarbeidet, finner utvalget grunn til å mene at ulik ordlyd dekker tilnærmet samme anvendelsesvilkår. Det er i første rekke begrepene «krig truer» og «rikets selvstendighet eller sikkerhet er i fare» - som viser til krisesituasjoner som ligger nær opp til krigsfare - som er av interesse. Det var på dette punktet det ved lovbehandlingen ble uttrykt bekymring over at regjeringen ville bli gitt for vide fullmakter på et for tidlig tidspunkt, noe som kunne gi åpning for maktmisbruk. Ifm vedtakelsen av beredskapsloven ble disse begrepene knyttet til det trusselbildet som da eksisterte. Det er utvalgets vurdering at kriteriene i beredskapsloven generelt innebærer strenge rammer for i hvilke situasjoner de enkelte beredskapslover kan komme til anvendelse. Ikrafttredelsesreglene er likevel skjønnsmessige. Dessuten må ovennevnte formuleringer kunne sies å være rettslige standarder der innholdet forandrer seg over tid. Utvalget kommer i sin drøfting fram til at de politiske myndigheter i en gitt situasjon vil ha stor grad av frihet - innenfor de konstitusjonelle rammer - ved vurderingen av om vilkårene for iverksettelse av tiltak med hjemmel i beredskapslovgivningen foreligger. Sentralt i utvalgets drøftinger står også de kapitler som ble tatt ut av beredskapsloven under stortingsbehandlingen, nemlig forræderidomstoler, kontroll med trykte skrifter og forvaring. Selv om disse kapitlene ble utelatt i selve loven, så ble regjeringen ved stortingsbehandlingen pålagt å forberede tiltak innenfor disse områdene. i Den endrede sikkerhetspolitiske situasjonen og økte varslingstid endrer ikke det forhold at forsvar av norsk territorium mot angrep og invasjon fortsatt er Forsvarets viktigste oppgave. I tillegg forutsettes militære styrker brukt ved krisehåndtering. På grunn av at det blir færre stående styrker og at det ikke stilles de samme krav til beredskap i fredstid som tidligere, må beslutninger om innkalling av mannskaper og etablering av avdelinger skje på et tidlig tidspunkt. Hovedvekten vil ligge på evne til styrkeoppbygging om situasjonen skulle kreve det. I henhold til NATOs nye operative konsept og styrkestruktur, har Norge stilt styrker til disposisjon for NATOs utrykningsstyrker. Deltakelse med norske styrker i utlandet vil være gjenstand for ordinær behandling i regjering eller Storting. Eventuell støtte fra det sivile samfunn vil kunne oppnås ved inngåelse av avtaler med private og offentlige virksomheter. Eventuelt kan det også bli aktuelt å inngå avtaler med myndigheter eller bedrifter i andre NATO-land. Et unntak er når en operasjon avbrytes ved at den nasjonale styrke trekkes hjem på grunn av en oppstått krise i vårt område som truer norsk sikkerhet. En slik operasjon vil etter utvalgets oppfatning kunne gjennomføres ved bruk av beredskapslovgivningen. Forsvaret forutsettes også å kunne settes inn i forbindelse med ulike natur- og miljøkatastrofer, bistå politi og andre sivile myndigheter ved terrorisme, sabotasje eller massetilstrømninger av flyktninger innenfor Grunnlovens rammer. Med mindre slike situasjoner får direkte sikkerhetspolitiske implikasjoner for Norge, bør alminnelig fredstidslovgivning følges. i Begrunnet i endrede forsvars- og sikkerhetspolitiske rammebetingelser og utvalgets tolkninger av hovedprinsippene i beredskapslovgivningen, vurderer utvalget behovet for oppdatering av beredskapslovgivningen og kommer med anbefalinger.
|
maalfrid_5b9aa18b3441ea8e59a7f80438cdf6476ba9dc1e_5
|
maalfrid_nve
| 2,021 |
no
|
0.838
|
1. INNLEDNING Hydrologisk avdeling ble i brev av 04.03.1997 fra Sykkylven Kommunale Energiverk bedt om å utføre flomberegning for dammer tilhørende Riksheim kraftanlegg. Det gjelder Dam Storevatn og inntaksdammen til kraftverket, kalt Dammen. Dammene ligger i Riksheimselva, som renner ut i Sykkylvsfjorden, en sidefjord til Storfjorden i Møre og Romsdal. Dimensjonerende og påregnelig maksimal flom skal beregnes etter bestemmelsene i "Forskrifter for dammer". Kartet i figur 1 viser Riksheimselvas nedbørfelt. I tabell ler de viktigste feltparametrene listet. Det velges å beregne tilsigsflom for hele nedbørfeltet til inntaksdammen, og deretter fordele denne til de forskjellige delfeltene. Effektiv sjøprosent er derfor beregnet uten å ta hensyn til de tre magasinenes sjøarealer. Flomdempningen i magasinene taes hensyn til ved å rute flommene i delfeltene gjennom magasinene. Dette er også gjort for Andrevatn, et forholdsvis stort magasin som det ikke er spesielt bedt om å beregne avløpsflom og flomvannstand for. Tabell 1. Feltparametre Felt Feltareal Dammen, totalfelt Storevatn, totalfelt Andrevatn, totalfelt A (km) 15.1 6.6 1.6 2. DIMENSJONERENDE TILLØPSFLOM Normalavløp QN (l/ s*km) Eff.sjø- Relieffprosent forhold AsE HL (% ) (m/km) 0.09 61. 7 Tilløpsflom er flom til magasinet fra et felt, når det er tatt hensyn til flomdempningen i ovenforliggende magasiner og eventuelle overføringer. Dimensjonerende tilløpsflom er den tilløpsflom som har et gjentaksintervall på 1000 år, Q1000. Denne beregnes enten i hovedsak ut fra frekvensanalyser av observerte flommer, eller ut fra nedbør-snøsmeltedata ved bruk aven nedbør-avløpsmodell. Avløpsflom beregnes ved å rute tilløpsflom gjennom magasinet, for å ta hensyn til magasinets og flomavledningsorganenes flomdempende innvirkning. 2.1 Flomfrekvensanalyser Analyser av flomdata fra målestasjoner i det aktuelle området nært Mørekysten viser at store flommer kan opptre hele året.
|
maalfrid_46f701aac77a10eb56aef3bd1d6107ea31c02bbd_211
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.821
|
Gjennomsnittsinntekten for menn er høyere enn for kvinner på alle alderstrinn, uavhengig av ekteskapelig status. Gifte menn tjener mer enn de som ikke er gift. Dette gjelder alle aldersgrupper. For kvinner er det motsatte tilfelle: Gifte kvinner tjener mindre enn de som ikke er gift (figur 7.3). Inntektsforskjellene mellom gifte og ugifte menn skyldes delvis at gifte menn jevnt over har høyere utdanning enn ugifte menn. For kvinner er det slik at ugifte kvinner vanligvis har høyere utdanning enn de gifte. Dette får konsekvenser for hva slags stillinger personene har. Men det er også betydelige forskjeller i gjennomsnittlig arbeidstid. For gifte personer er inntekten høyest i aldersgruppen 50-59 år. For ugifte derimot, finner en den høyeite inntekten i yngre aldersgrupper, 30-39 år for menn og 40-49 år for kvinner. Inntekten var i 1979 for de fleste grupper bortimot 21/2 gang så stor som i 1970, regnet i løpende kroner. Når vi korrigerer for prisstigningen, som i perioden var på vel 100 prosent, får vi fram den reelle veksten, eller endringen i realinntekten. Menns reelle gjennomsnittsinntekter steg i perioden med 24 prosent eller 2,4 prosent pr. år. Tilsvarende tall for kvinner var litt høyere, nemlig 27 prosent som tilsvarer 2,7 prosent i gjennomsnitt pr. år. Ser vi på alle inntektstakerne, får vi en vekst i realinntekt på bare 16 prosent (tabell 7.3). Dette skyldes at kvinners deltakelse i inntektsgivende arbeid har økt sterkere enn menns, slik at kvinneinntektene teller mer i gjennomsnittet for Average income by sex, age and marital status. Income earners. 1979 Kilde : NOS Inntekts- og formuesundersøkelsen 1979. Source: NOS Income and Property Survey 1979.
|
hardanger_null_null_19781028_66_84_1_MODSMD_ARTICLE49
|
newspaper_ocr
| 1,978 |
nn
|
0.502
|
8 daglege bussruter til Voss? HSD får køyringa mellom Brura vik og Voss åleine. Til no er det ikkje oppnådd full semje om fordelinga av ru tene mellom selskapa, men for Bergen-Norhelmsund- Granvin-Voss har likevel ei fordeling med 1/3 på HSD og 2/3 på BHV vore nemnd. Vi dare har ein rådd til at BHV får konsesjon på strekninga Voss-Granvin-Kvanndal. Samferdslekontoret i Horda land har vidare gjort fram legg om at så lenge som det vert persontrafikk på Har dangerbana, skal det skje eit rutesamarbeid mellom bil ruteselskapa og NSB for å sikra trafikkgrunnlaget for bana.
|
maalfrid_233caff2ac186c1c14b92c6bd592279d19eba6fd_43
|
maalfrid_norad
| 2,021 |
en
|
0.965
|
agricultural products (Peach y llama meat). organization AMPAL, under associative criteria transform camelid meat into charque and commercialize the product in local and departmental markets: La Paz and Yungas (2018). Own elaboration from information provided by MAN-B technicians in annual reports from the PIDESVI Down below, the interpretation of the previous table about the Productive Sector indicators compliance, considering the three components or basic products mentioned before. About the improvement of the agricultural production through the construction of micro irrigation systems was supported, processes of added value production were supported through the construction of a fruit transformation center and a drying room for the elaboration of charque (dehydrated meat); besides the improvement of livestock production was supported with the construction of water fountains, feeders and roosts for the camelids livestock and anti-parasite baths for the sanitary handling of the camelids, sheep and goats livestock. It is important to indicate that all the facility works were developed from a "local design" which means that they are the result of the conjunction between the technical criteria handled by the technical staff from the PIDESVI and that are expressed as recommendations or orientations to the beneficiary groups for the formulation of their projects and situations of reality that the producer live day by day that allows to identify organizational processes, resources, moments (opportunities), logistics, proper places for the location of the infrastructure, etc. The construction of the eight micro irrigation systems has been proper and of entire satisfaction for the beneficiary population. Currently all of them are working and allow irrigation through different techniques: by gravity and with the use of hoses, drip tapes and sprinklers too, however these works represent only the 80% of the planned goal. It was not possible to build the total of planned systems due to three (3) main reasons: i) water fonts in the area of intervention are very scarce; thus many communities do not have the possibility access micro irrigation or if there are water fonts, they are very distant which would represent micro irrigation systems of irrational investments, ii) Municipal Governments do not count on much resources to co-finance the required work though they are a municipal jurisdiction and iii) current authorities and communal leaders are not very dynamic and/or proactive as a result they take long to react to the support offered by the PIDESVI The infrastructure work for the improvement in the livestock production totalize 25 and represent 250% of compliance from the planned goal. The goal was widely over executed due to that in its major part they are small works and investments in water fountains, feeders and roosts that help enormously to improve the handling and performance of the livestock. The Major investment works are the antiparasite bathing rooms that are used by many communities at Sub-central level (it means that not only the communities where they were built are benefited) all of these works are in use and are of total conformity in the beneficiary populations. "To know where the main pipeline should go by, we told the technician which sectors frequently fall down and how to carry materials to the workplace". "People in other communities want micro irrigation just like ours, but they would have to bring water from far areas and besides the leaders fall asleep and do not ask for support".
|
maalfrid_50680c6869884c309fc26fe8fadefb06ff38cdd8_19
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
es
|
0.432
|
00175 00132 00283 00135 00211 (00062) (00074) (00114) (00073) (00109) 00132 00182 00007 00186 00045 (00130) (00162) (00206) (00145) (00246) 00176 00281 00016 00206 00088 (00193) (00240) (00322) (00229) (00339) 00120 00149 00069 00116 00113 (00063) (00077) (00107) (00074) (00109) 00191 00204 00175 00211 00150 02099 02197 01784 01421 03045 (00084) (00094) (00183) (00101) (00139) 04442 05428 02621 05153 07545 (02367) (02986) (03744) (02424) (07543)
|
maalfrid_77be2fab71c97f0265b53a862264f3fbeef9400e_39
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.878
|
2011–2012 43 I 2011 ble Rettsmedisinsk institutt overført til Nasjonalt folkehelseinstitutt, jf. Prop. 74 S (2010– 2011) og Innst. 320 S (2010–2011). Det forventes at fusjonen, som samler størstedelen av det rettsmedisinske fagmiljøet i Norge, vil styrke det rettsmedisinske arbeidet. Lagring av personopplysninger og prøvemateriale knyttet til rettsmedisinsk arbeid byr på utfordringer med kryssende interesser mellom personvern og rettssikkerhet. Instituttet følger opp dette i nært samarbeid med berørte parter. Prosjektfasen for DNA-reformen, som ledes av Politidirektoratet, vil bli avsluttet ved utgangen av 2011. Datasystemene og rutinene, som er etablert mellom politiet, Nasjonalt folkehelseinstitutt og DNA-registeret, er satt i regulær drift. Saksbehandlingen for DNA-sporsaker, som skal være maksimalt 90 dager i ht. avtale med Kripos, er redusert til en tredjedel sammenliknet med våren 2010 og forventes å bli redusert til 30 dager i løpet av 2011. Det er utarbeidet en forebyggingsrapport for psykisk helse i 2010–2011 med forslag til 50 tiltak for å forebygge psykiske problemer. De 10 viktigste er knyttet til sysselsetting, skole, barnehage, eldresentre, hjemmebesøk hos førskolebarn, mestringsgrupper, søvnprogrammer, arbeid med bistand og evalueringsforskning. En viktig konklusjon er at mange av faktorene som påvirker den psykiske helsen er å finne utenfor helsetjenesten. Instituttet samarbeider med flere fagmiljøer i lav- og mellominntektsland om forebygging av sykdom. I Nord-vest Russland har instituttet i mange år vært involvert i arbeidet for å bekjempe tuberkulose. I India samarbeider instituttet med flere forskningsmiljøer for å bidra til effektive vaksiner mot diaré hos barn. I Etiopia, Burkina Faso og Cuba bistår instituttet i å bekjempe hjernehinnebetennelse og instituttet har inngått en intensjonsavtale om å utvide samarbeidet med Armauer Hansen Research Institute i Etiopia. Instituttet samarbeider også med Verdens helseorganisasjon om å styrke folkehelsen i de palestinske områdene. I ht. smittevernloven har Folkehelseinstituttet i oppgave å sikre Norge nødvendig vaksineforsyning og vaksineberedskap. Instituttet gir faglige retningslinjer for gjennomføring av det nasjonale vaksinasjonsprogrammet, herunder målgrupper, hyppighet og den tekniske sammensetningen av vaksinene, mens det er kommunehelsetjenesten som tilbyr og gjennomfører vaksineringen. Det anbefalte barnevaksinasjonsprogrammet inneholder i dag vaksiner mot ti forskjellige sykdommer: difteri, stivkrampe, kikhoste, infeksjon med Haemophilus influenzae type b (Hib), pneumokokksykdom, poliomyelitt, meslinger, kusma, røde hunder og humant papillomavirus. Noen barn tilbys også vaksine mot tuberkulose og hepatitt B. Videre definerer Nasjonalt folkehelseinstitutt gruppene med økt risiko for komplikasjoner i forbindelse med influensa og som skal tilbys årlig vaksine mot sesonginfluensa. Dekningsgraden i barnevaksinasjonsprogrammet ligger stabilt rundt 94 pst. for 2-åringer, og brukerundersøkelser viser at foreldre er positive til vaksinasjon. Om lag 75 pst. av andre kull jenter i syvende klasse er vaksinert mot HPV for å beskytte mot visse typer infeksjoner i underlivet og livmorhalskreft. I 2011 etablerer instituttet nettjenesten Mine vaksiner som skal gi den enkelte mulighet til å hente ut sitt eget vaksinasjonskort. Bevilgningen dekker i hovedsak spesielle driftsutgifter til kjøp av program- og salgsvaksine, mor og barn-prosjekt, medisinsk fødselsregister, ADHD- prosjekt og forsøksdyr. Helse- og omsorgsdepartementet har, med virkning fra 1. juli 2011, gjennomført endring i retningslinjene for immunisering mot hepatitt A og B som i praksis innebærer en mer restriktiv bruk av immunglobuliner. Endringen medfører en netto innsparing på 6 mill. kroner. Bevilgningen inkluderer 13,4 mill. kroner knyttet til overføringen av Rettsmedisinsk institutt til Nasjonalt folkehelseinstitutt, jf. Prop. 74 S (2010–2011) og Innst. 320 S (2010–2011).
|
maalfrid_b31b37af476b25da9326042faf88965504badb43_10
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.701
|
390 The Church of Norway 392 Other religious purposes 393 Graveyards, cemeteries and crematorium Proposition no 1, 2008-2009, to the Storting, The Ministry of Culture and Church Affairs(in Norwegian only) : The Ministry of Culture and Church Affairs: http://www.regjeringen.no/nb/dep/kkd Lottery profits: http://www.spillemidlene.no Statistics Norway: http://www.ssb.
|
maalfrid_ecfd01ae5bf7b9ea6ad770100f729e69e6e74d2e_45
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
no
|
0.716
|
63 43 28 20 48 4,8 3,2 2,0 1,4 2,9 1921-25 ... 1951-53 dødsfall pr. år Deaths, yearly average 62 49 47 46 43 353 310 293 259 266 Dødsfall pr. 100 000 av den hjemmehørende folkemengde Per 100 000 of the resident population 1921-25 .... 1926-30 .... 1931-35 .... 1936-40 .... 1951-53 .... 0,7 2,7 2,7 0,5 1,5 3,4 0,4 1,9 11,2 2,9 6,9 22,1 0,5 1,8 1,9 0,3 1,1 2,7 0,4 1,5 11,5 2,3 6,8 19,3 0,3 1,1 1,5 0,2 0,9 2,1 0,4 1,3 12,1 2,3 7,1 17,7 0,3 0,8 0,9 0,1 0,5 1,3 0,4 0,9 11,3 2,3 6,7 14,9 0,1 1,5 0,9 0,2 0,6 1,3 0,3 0,8 8,4 1,9 5,1 13,5 År Y ear Gjennomsnittlig antall 10 73 35 6 41 45 6 7 50 25 4 29 36 6 4 32 21 3 24 30 6 4 24 13 2 15 18 6 2 50 15 4 19 21 5 51 148 40 188 291 42 157 32 189 261 36 167 34 201 246 24 162 34 196 213 26 139 32 171 223 13,0 11,2 10,3 8,9 8,0 4,5 3,5 3,2 3,1 2,5 Under båtfart unnt. v. fiske og skipsfart M. K. I alt Ved fall gjennom is through ice M. K. I alt Under bading when bathing M. K. I alt På annen måte others M. K. I alt I alt Total M. K. Tabell 50. Dødsfall ved drukning unntatt under fiske og skipsfart. Drownings except in fisheries and merchant fleet. Drukning Drowning Occupants of small boats, except in fisheries and whaling. Årsaken til de aller fleste dødsulykker under fiske og skipsfart er drukning, enten ved forlis eller på annen måte. I 1951-1953 druknet således 80 pct. av dem som omkom til sjøs. Dessuten druknet det i disse årene 266 personer årlig under båtfart, bading eller på annen måte. Sammenholder en oppgavene i statistikken over slike drukningsulykker fra de siste 30 år, viser det seg at det har vært en betydelig nedgang i drukningsfrekvensen, utvilsomt fordi befolkningens svømmedyktighet har økt. Ser vi på alderen til de som omkom ved drukning, finner vi at av mennene var 25 pct. under 15 år, 55 pct. var mellom 15 og 50 år og 20 pct. over 50 år. Av drukningsulykkene blant kvinner inntraff hele 65 pct. blant piker under 15 år, 15 pct. var mellom 15 og 50 år og 20 pct. over 50 år. Om lag halvparten av alle dødsulykker blant barn under 10 år skyldtes drukning, og i alderen 10-14 år mellom 50 og 60 pct. I årene 1951-1953 ble det registrert 169 drukningsulykker blant barn under 5 år. Av disse drukne t 44 i brønn og 13 i dam eller liknende like ved hjemmet. Vel tredjeparten av alle drukningsulykker blant småbarn var av denne typen. For større barn er det drukning under bading, ved fall gjennom is eller fra båt som forekommer hyppigst. En viktig årsak til drukning blant barn under 15 år er også fall fra kai eller brygge. Om lag 20 pct. av alle drukningsulykker i denne alder skjedde på denne måten. • Den viktigste årsak til dødsfall ved ulykker, særlig blant eldre kvinner, er fall. I 1953 var dette årsaken til 514 dødsfall, hvorav 397 var 70 år og derover. Av alle dødsfall ved ulykker blant kvinner skyldtes 69 pct. skader ved fall, etter 70-års alderen hele 90 pct. Størstedelen av disse ulykker fant sted i eller ved hjemmet. Den hyppigst forekommende skade ved fall som forte til døden var brudd av lårbeinet. I 1953 døde 328 som følge av lårbeinsbrudd, dvs. 64 pct. av alle som døde etter fall.
|
maalfrid_026e0590dab61f9903972a3227dd782f1bcd123e_1
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.891
|
2 2017–2018 Endringer i universitets- og høyskoleloven (NOKUTs oppgaver, eksamen og personvern mv.)
|
maalfrid_6ed6018b8f8cfca21e989c1e951b6f16e498558f_37
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.858
|
I noen tilfeller bør statsansatte kunne gi allmennheten faktiske opplysninger om klanderverdige forhold. Denne adgangen må vurderes i lys av hensynene til lojalitet og plikten til å rapportere innad om uheldige forhold i virksomheten.
|
maalfrid_b0a505ef245882e00220b3dad0ff5c7abe75344c_34
|
maalfrid_ntnu
| 2,021 |
no
|
0.584
|
- 37 - 93. Susegg. 1722 IV UTM 30? 98? Gravfunn fra merovingertid (T 7876-7): Funnet består av et enegget sverd i fragmenter og en ks. (K.Rygh 1906). 94. RØli. 1722 IV UTM 282 976. Gravhauger: på RØlis vald ligger 8 gravhauger. En samling på 3 l gger ca. 90 m S for husene på RØli. To andre hauger ligger me lom RØli og RØli Vestre, mens tufta aven røys ligger rett Sfr tunet på RØli Vestre. To andre røyser ligger i utmark 3-40 m for RØli, langs et gammelt veifar til Strukstad. (O.Erts s 1961). 95. RØli. 1722 IV UTM 282 976. Tuft: Omtrent 80 m ØSø for tunet på RØli Vestre ligger en t ft 4 x 4 m som antas å ha hØY alder. (O.Ertsås 1961). 96. Røli. 1722 IV UTM 28? 97? LØsfunn fra jernalder (T 1512): på RØli er funnet et kvartsbryne. (K.Rygh 1875). 97. Strugstad .. 1722 IV UTM 27? 98? Gravhauger: på Strugstad er nevnt minst 4 gravhauger på åsryggen ed husene i 1877. Kort tid før (1835) skal det ha vært 13 grav auger her. Antallet eksisterende gravhauger er usikkert etter so man mangler moderne registreringer. (K.Rygh 1877). 98. Strugstad. 1722 IV UTM 27? 98? Gravfunn fra yngre jernalder (T 934-40): I en gravhaug er funnet: Fragment av enegget sverd, Økser, skjoldbule, saks, hein og atskillige båtnagler. Dess ten fantes aske og bein. Trolig begravelse i båt. (K.Rygh 1872).
|
altaposten_null_null_20080922_40_220_1_MODSMD_ARTICLE29
|
newspaper_ocr
| 2,008 |
no
|
0.651
|
LAGT PÅ IS: Formannskapet i Kautokeino blir ikke enige om Naranasveien. Nå går saken tilbake til kommunestyret. Fire stemte for Nara nas-avtalen iformann skapet, men Anders S. Buljo stemte i mot å låne penger. Dermed må saken tilbake til komniunestyret. Siden mars i år har formannskapet i Kautokeino jobbet med et opp drag som er gitt dem av kommune styret i Kautokeino. De skulle komme til enighet omkring avta len med mineralselskapene i Naranas. Kautokeino kommune har etter kommunestyrevedtak i mars tatt opp et lån for å utbygge en anleggsvei med bro. Aktørene i bruddet skulle garantere i avtale for tilbakebetaling av lånet samt lokale arbeidsplasser knyttet til utvinningen og bearbeidelsen av naranassteinen. Nå er alt på plass, men formannskapet klarer fortsatt ikke å stå sammen. Flyttsamelista nekter å signere avtalen av prinsi pielle årsaker. - Alle er enige om at avtalen vi nå har på bordet er så god som den kan være. Den er historisk, sier ord fører Klemet Erland Hætta, til Altaposten. I følge Hætta har man aldri tidli gere opplevd at bergverksindustri en har garantert for lokale arbeids plasser på denne måten. Dette gir Hætta sterk tro på at det rette er i ferd med å skje: - En milepæl er dette. Kautokeino kommune er i ferd med å bli en bergverkskommune med mange arbeidsplasser. I formannskapet fredag var alle partiene enige om at avtalen som nå foreligger er god. Likevel stemte Flyttsamelista i mot avtalen. Hætta legger ikke skjul på at han er skuffet over at Anders S. partier tapte. Da tapte Buljos parti mot flertallet som ønsket å ta opp lån for å sikre veksten i steinbrud det.
|
wikipedia_download_nno_Rollag stavkyrkje_54969
|
wikipedia_download_nno
| 2,021 |
nn
|
0.934
|
'''Rollag stavkyrkje''' er ei eittskipa stavkyrkje (''midtmastkyrkje'') som ligg i Rollag i Rollag kommune i Viken. Kyrkja er truleg bygd i siste halvdel av 1200-talet, men det er ikkje mykje att av den opphavlege kyrkja. Den eldste skrivne referansen til kyrkja er frå 1425. Kyrkja og området rundt er Rollag sin tusenårsstad. Tilkomst til staden er via fylkesveg 107 (Buskerud) og riksveg 40. Opphavleg har kyrkja vore ei enkel langkyrkje med eit rektangulært skip og med eit smalt, rett avslutta kor. Dette koret blei i 1670 erstatta med eit større kor av lafta tømmer. Seinare blei det sett på krossarmar av stavverk på kvar side av skipet. I 1760 blei eit ekstra omfar av laft lagt på toppen av stavkonstruksjonen, og skipet blei utvida mot vest. Ho blei ombygd til krosskyrkje i 1698. Rollag stavkyrkje er ei av dei rikast dekorerte stavkyrkjene, med ei blanding av kunstuttrykk frå ei rekkje periodar frå tidleg mellomalder heilt opp til dei seinare år, som speglar skiftande retningar og behov. Det er teke ned eit mellomalderkrusifiks og to minnetavler eller epitaf frå 1600-talet, som no er til konservering. Epitafet som hang i korskiljet, dekte øvre del av den mellomalderske delen av skipet mot aust. Då dette blei synleg, blei det funne dekormaling som truleg stammar frå mellomalderen. På baksida av epitafet var det også eit måleri som var ukjend. Fil:Rollag_stavkirke_TRS_1.jpg|''Rollag stavkyrkje'' Fil:Rollag stavkirke interior.jpg|''Interiør i Rollag stavkyrkje'' Fil:Rollag_stavkrk.jpg|''Dør inn til kyrkja'' * Rollag stavkyrkje i Stavkirke.
|
maalfrid_ba3d2dcf2064dcecab1d008c1efb8d3071011ad0_20
|
maalfrid_nmbu
| 2,021 |
en
|
0.87
|
Determining water quality is a key question in the EU where Water Framework Directive (WFD) aims at achieving an ecological and chemical "good status" of all water bodies. In this module, we will focus on superficial water bodies (: rivers and lakes) and the way to assess the status of their biological and physico-chemical status by means of sampling, indicators and laboratory analysis. Anthropogenic perturbations (sewage effluents, agricultural practices) and their effects on water quality will be particularly studied. Stream station(s) near Beauvais will be used to perform water and biological samples. Animal and vegetal bio-indicators Review of water biological quality indexes In-site physico-chemical measurement (multiparametric probe) Macro-invertebrates sampling in stream stations near Beauvais Recognition of the taxonomic rank of sampled macro-invertebrates Determination of biological index of the selected stream station(s) Lab measurements of physico-chemical parameters (pH, Nitrate, Chlorine, etc.)
|
maalfrid_ef8ad0826acc28ab1c3584858a095da0595f4268_0
|
maalfrid_uib
| 2,021 |
no
|
0.637
|
20.apr Kort presentasjon på nettsidene 12. til 19. mai 22.
|
maalfrid_08a6f23d01d637928d8cf842132f75be1c223eeb_521
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.714
|
NFD 2421.90 Lavrisikolån Ordinære 49 78% 14 22% 63 NFD 2421.90 Lavrisikolån Fiskeriformål 129 72% 50 28% 179 NFD 2421. NFD 2421.50 Innovasjon prosjekter Innovasjonslån 125 67% 60 32% 1 1% 186 NFD 2421.50 Innovasjon prosjekter Garanti 8 50% 8 50% 16 NFD 2421.50 Innovasjon prosjekter Tilskudd 33 47% 17 24% 20 29% 70 NFD 2421.50 Innovasjon prosjekter Landsdekkende etablerertilskudd 25 2% 1 060 98% 1 0% 1 086 NFD 2421.74 Reiseliv, profilering og kompetanse Tilskudd 31 53% 14 24% 14 24% 59 NFD 2421.76 Miljøteknologi Tilskudd - Miljøteknologi 136 73% 50 27% 1 1% 187 NFD 2421.71 Nettverk, profilering og reiseliv - programmer Tilskudd 54 40% 65 48% 16 12% 135 NFD 2421.72 Forsknings-/utviklingskontrakter OFU 25 60% 15 36% 2 5% 42 NFD 2421.72 Forsknings-/utviklingskontrakter IFU 103 58% 73 41% 1 1% 177 NFD 2421.77 Tilskudd til pre-såkornfond Lån 9 47% 10 53% 19 NFD 2421.77 Tilskudd til pre-såkornfond Tilskudd 1 100% 1 NFD 2421.78 Adm. støtte for distriktsrettede såkornfond Tilskudd 4 100% 4 NFD 2421.80 Næringstiltak på Svalbard Tilskudd 7 39% 9 50% 2 11% 18 NFD 900. KMD 551.60 Tilskudd til fylkeskommuner for regional utvikling Risikolån 75 56% 59 44% 134 KMD 551.60 Tilskudd til fylkeskommuner for regional utvikling Garanti 2 100% 2 KMD 551.60 Tilskudd til fylkeskommuner for regional utvikling Tilskudd 532 51% 432 41% 86 8% 1 050 KMD 551.60 Tilskudd til fylkeskommuner for regional utvikling Tilskudd sentralt 1 100% 1 KMD 552. LMD 1150.50 Bioenergiprogrammet Tilskudd 105 80% 16 12% 11 8% 132 LMD 1149.72 Trebasert innovasjonsprogram Tilskudd 30 63% 13 27% 5 10% 48 LMD 1149.74 Bioraffineringsprogrammet Tilskudd 1 33% 2 67% 3 LMD 1150.50 BU-midler Risikolån 20 87% 3 13% 23 LMD 1150.50 BU-midler Tilskudd fylkesvis 1 045 88% 127 11% 17 1% 1 189 LMD 1150.50 Utviklingsprogram for lokalmat og grønt reiseliv Tilskudd 46 52% 27 31% 15 17% 88 LMD 1151. KLD 1422.70 Miljøvennlig skipsfart Tilskudd 2 50% 1 25% 1 25% 4 KMD 551.61 Kompens. for økt arb.g.avg. Tilskudd 57 59% 28 29% 12 12% 97 UD 118.70 Prosjektsamarbeid med Russland Tilskudd 20 71% 5 18% 3 11% 28 UD 169.70 Visjon 2030 Tilskudd 2 100% 2 Diverse tilskudd Tilskudd 8 50% 6 38% 2 13% 16 KD 285.
|
wikipedia_download_nbo_Skotsk Premier League 1999–2000_179862
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
en
|
0.586
|
* Scottish Premier League Archive 1999/2000 hos ''Scottish Professional Football League'' (spfl.co.uk)
|
maalfrid_53c913e0488d5bb5fde61227d2ade9452d64c83f_2
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
no
|
0.679
|
(111) (151) 2011.11.24 (210) 201104062 (220) 2011.04.07 (180) 2021.04.07 (546) (730) Media-Saturn-Holding GmbH, Wankelstrasse 5, 85053 INGOLSTADT, Tyskland (DE) (740) Tandbergs Patentkontor AS, Postboks 1570 Vika, 0118 OSLO (511) Klasse:7 Strykemaskiner; damprensere; boksåpnere (elektriske); kjøttkverner; oppvaskmaskiner; drikkemaskiner; yoghurtmaskiner; kaffekverner (andre enn manuelt drevne); kjøkkenmaskiner (elektriske); kniver (elektriske); miksere (elektriske) for husholdningsformål inkludert håndmikser, stavmiksere og blandemaskiner; symaskiner; fruktpresser; instrumenter for bladsliping; støvsugere; støvsugerposer; tørkemaskiner; vaskemaskiner; knusemaskiner (elektriske) for husholdningsformål. Klasse:9 Vitenskapelige, nautiske, geodetiske, fotografiske, kinematografiske og optiske apparater og instrumenter for veiing, måling, signalering, kontroll, livredning og undervisning; apparater og instrumenter for styring, fordeling, konvertering, lagring, regulering/justering og kontroll av elektrisitet; apparater for opptak, overføring og gjengivelse av lyd og bilder; magnetiske databærere, grammofonplater; salgsautomater og mekanismer for myntstyrte apparater; kassaapparater; regnemaskiner og -materiell, databehandlingsutstyr og datamaskiner; akkumulatorer; alarmer; telefonsvarere; antenner, inkludert innendørsantenner; antennekabler; audiokabler; audio- /videomottakere; baby-overvåkere; batterier; bluerayspillere; bluerayopptakere; bluerayplater innspilte eller ikke-innspilte; CD- er og DVD-er; blits for fotografiske formål; blitspærer for fotografiske formål; bluetooth; CD-spillere; CD-opptakere; personlige datamaskiner; lysbilderammer; digitale fotorammer; taleopptakere; dimmere; skrivere inkludert fotoskrivere, sveiseapparater for plastemballering; lydkort; minnekort; minnemoduler; kamerastativer; veggkontakter; kraftstøpsler og stikk-kontakter; stereoer; digitaliseringsbord; kalkulatorer; telefonsystemer; telefoner; telefaksmaskiner; bordkalkulatorer; beskyttelsesutstyr mot spenningsimpulser; UMTS-kort og UMTS- pinner; USB-linjesammenkoplinger; USB- kabler; blekkstråleskrivere og USB-pinner; forsterkere; videobånd; videokabler; videokameraer; videoopptakere; videoredigeringskort; videospillkonsoller brukt som tilleggsutstyr for en ekstern skjerm eller monitor; vekter, inkludert kjøkkenvekter og personlige vekter; webkameraer; meteorologiske stasjoner; oppladbare batterier, laserskrivere; DVB-C mottakere; DVB-T mottakere; DVD-spillere; DVD- opptakere; DV-kassetter; enkle og multiple tilkoplinger; inngangsutstyr, inkludert spillkontroller, styrestikker, styreratt, mus og tastaturer; elektrisk kraft, forbindelse- og forlengelseskabler; elektroniske databaser; elektriske jern (electric irons); elektroniske oversettelsesmaskiner; utgangsforsterkere; utjevningsmaskiner; fjernstyringer; kikkerter; fjernsynsapparater; fjernsynskort; harddisker; harddiskopptakere; filtere for fotografiske formål; kameraer inkludert digitale kameraer og engangskameraer; elektriske krølltenger; walkie talkier; lagrede og nedlastede datamaskinprogrammer og datasoftware for personlige computere og videospillapparater; lagrede og nedlastede elektroniske bøker, audiobøker og musikk- og videofiler; grafikkkort; elektriske hårglattere; hodetelefoner med mikrofon, inkludert for bruk med mobiltelefon; hjemmekinosystemer; HI-FI-mottakere; kortlesere; hodetelefoner inkludert bilhøyttalere; ladere for akkumulatorer og batterier; bærbare datamaskiner; høyttalere, inkludert bilhøyttalere, bassrør, datamaskinhøyttalere; HI-Fl høyttalere, høyttalere for MP3-spillere of MP4-spillere, subwoofere og høyttalere for surroundlyd; skjermer for videoprosjektører, lesemaskiner for elektroniske bøker; elektriske hårkrøllere; mikrofoner; mobiltelefoner; modemer; monitorer; MP3 spillere; MP4 spillere; musikkinstrumenter; navigasjonsinstrumenter; nettbøker; kraftforsyninger; nettverkskabler; notebook-computere; ekstra deksler og beskyttende cover for mobiltelefoner; objektivlinser; lokaliseringsapparater; fremviserapparater, særskilt bakgrunnsprojeksjons TV-er og videoprosjektører/strålekastere; radioer inkludert bilradioer, internett-radioer og klokkeradioer; satellittmottakersystemer; satellittmottakere særskilt DVB-S mottakere og analoge satellittmottakere; skannere, inkludert fotoskannere; plater; koplingsbokser; sveiseutstyr; elektriske sveiseapparater for plastemballering; lydkort; minnekort; minnemoduler; kamerastativer; veggkontakter; kraftstøpsier og stikk-kontakter; stereoer; digitaliseringsbord; kalkulatorer; telefonsystemer; telefoner; telefaksmaskiner; bordkalkulatorer; beskyttelsesutstyr mot spenningsimpulser; UMTS-kort og UMTS- pinner; USB-linjesammenkoplinger; USB- kabler;USB-pinner; forsterkere; videobånd; videokabler; videokameraer; videoopptakere; videoredigeringskort; videospillkonsoller brukt som tilleggsutstyr for en ekstern skjerm eller monitor;
|
maalfrid_aa2883bd5d2f0b73c16110e6bbca2cb288515fbf_118
|
maalfrid_regjeringen
| 2,021 |
no
|
0.255
|
Aaser Svein Telenor ASA Akershus Aasheim Hilde M. Yara International ASA Oslo Aasnæs Hans Investinor AS Statskog SF Oslo Aboagye Ohene Western Norway RHA Hordaland Abrahamsen Unni Kimen Såvarelaboratoriet AS Oppland Allonen Heikki Nammo AS Finland Almlid Kolbjørn Statnett SF Nord-Trøndelag Andresen Trude Norsk Helsenett SF Buskerud Anker Helene J. Siva – The Industrial Development Corporation of Norway SF Oslo Arbo Peter Siva – The Industrial Development Corporation of Norway SF Troms Arntsen Ingelise Nammo AS Hordaland Aske Margareth Norfund Oslo Aukner Anne-Lise Kongsberg Gruppen ASA Oslo Aune Dina E. Enova SF Nord-Trøndelag Aven Terje Gassco AS Rogaland Bakke Eyolf South-Eastern Norway RHA Aust-Agder Bakke Hallvard Carte Blanche AS Oslo Bakken Hilde Yara International ASA Akershus Bakker Tone L. Eksportfinans ASA Akershus Bakkevig Martha K. Innovation Norway Rogaland Bartnes Kristen Staur gård AS Hedmark Basili Irene W. Kongsberg Gruppen ASA Hordaland Bayegan-Harlem Dag Norsk Tipping AS Oslo Berdal Mimi K. Gassco AS Oslo Berentsen Anne B. Posten Norge AS Oslo Berg Bjørn Eksportfinans ASA Oslo Berg Christian Eksportfinans ASA Akershus Berg Åse Nofima AS Sør-Trøndelag Berge Gunnar Western Norway RHA Rogaland Bergmann Burckhard Telenor ASA Tyskland Bergo Jarle DNB ASA Akershus Bergkastet Geir Norsk rikskringkasting AS Hedmark Bindslev Preben H. Nordic Institute of Dental Materials AS Danmark Birkeland Asbjørn Space Norway AS Vestfold Bjerkan Leif Trøndelag Teater AS Møre og Romsdal Bjordal Kjell Entra ASA Møre og Romsdal Bjørnstad Kristin V. Baneservice AS Hedmark Blystad Marianne H. Eksportfinans ASA Oslo Borgersen Bjarne NSB AS Oslo Borgerud Ingeborg M. Ambita AS Akershus Bramslev Katharina T. Brandtzæg Tone Rogaland Teater AS Rogaland Breiby Anne GIEK Kredittforsikring AS Møre og Romsdal Broch-Mathisen Kirsten Bjørnøen AS Kings Bay AS Oslo Brodin Pål Nordic Institute of Dental Materials AS Oslo Bye Reidar Innovation Norway Nord-Trøndelag Caneman Monica SAS AB Sverige Carlsen Sigurd Eksportfinans ASA Oslo Cederlund Anders Nordic Institute of Dental Materials AS Sverige Christiansen Michael Den Norske Opera & Ballett AS Danmark Clemet Kristin Norfund Oslo Dale Wenche M. Graminor AS Vestfold Dangeard Frank Telenor ASA Frankrike Danielsen Terje R. Trøndelag Teater AS Sør-Trøndelag Davis Sally Telenor ASA Storbritannia Devold Kristin M. Aker Kværner Holding AS Oslo Dietrichs Pål UNINETT AS Hedmark Dille Marit Veterinærmedisinsk Oppdragssenter AS Nord-Trøndelag Dilling Carsten SAS AB Danmark Dillner Hege S. Store Norske Spitsbergen Kulkompani AS Akershus Djupedal Øystein K. Nationaltheatret AS Aust-Agder Drønen Hilde Statkraft SF Hordaland Dyb Per O. Innovation Norway Oslo Dåvøy Laila Carte Blanche AS Hordaland Egidius Nanna Kommunalbanken Norway AS Oppland Eliasson Sigfus Nordic Institute of Dental Materials AS Island Ellingsen Trond GIEK Kredittforsikring AS Akershus Enger Anne Nationaltheatret AS Østfold Enger Einar Innovation Norway Oslo Eriksen Øyvind Aker Kværner Holding AS Oslo Esfandiari Ardashir Rogaland Teater AS Rogaland Espedal Rune Norsk Helsenett SF Rogaland Evensen Øystein Veterinærmedisinsk Oppdragssenter AS Oslo Falck Thomas Investinor AS Oslo Falleth Eva University Centre in Svalbard AS Oslo Fehr Nils-Henrik M.
|
maalfrid_1a711039df58fc0610551bae61b4caf1a684fd61_8
|
maalfrid_sjt
| 2,021 |
no
|
0.783
|
| Planlegging av beredskapsøvelser 9 1. Eksplosiv brann i vognhall Ryen med fullskala innsats fra industribrannvernet og OBRE 2. Etablering av Redningsstab Ryen 3.
|
maalfrid_337759d79f6195c3db800a1ab6ee49703d72caec_17
|
maalfrid_ssb
| 2,021 |
en
|
0.93
|
and reduces the employment rate by055 and039 percentage points Turning to the statistically significant interaction effects, the interaction of and is statically significant in the WG-IIS column. The averages in the first decennial of the new millennium of the two variables are close to 05 for both variables. Hence a permanent increase in by 01 implies that is reduced by 11 percentage points. An increase in the duration of benefits by 01 gets an estimated effect of the same size (because the average values of the two variables are practically equal). Since the estimated effect of a change in the benefit replacement ratio () depends on the duration of benefits (), it is interesting to note that a 0.1 change in an average duration country, like Germany, reduces the employment rate by 0.2 percentage points in the long run (coefficients in second column of Table 4). Changes in benefit duration are more severe in countries with (high initial duration level, like Portugal, where the same size of change decreases the employment rate by 2.5 percent. It is of interest to try to investigate further whether the effects of negative or positive large shocks (location shifts) depend on the institutional variables. This is similar to the question about possible institutional dependency of fiscal polity effects on GDP in the existing literature. For example, Holden and Sparrman (2018) showed empirically that the effect of government purchases are different depending on the nature of labour market institutions. In order to investigate, we constructed a summary index of the predicted effect of the labour-market institutions. The index is country-year specific, equal to the product of the estimated coefficients from Table 3, column 2 and the country-year specific values of the institutional variables. We computed the deviation of the index from its sample mean to obtain an index with a zero mean. The result in Table 3, column 3, Interaction shock and LMI (labour market institutions), show that the interaction term significant affect the employment rate. The estimated coefficient is positive, meaning that positive shocks have a larger effect on the employment rate in economies with highly regulated labour markets. While less regulated labour markets are less affected by positive shocks. Negative shocks on the other hand, have a dampening effect on the employment rate when labour market are more regulated and a larger effect when the labour markets are less regulated. Since there are multiple variables included in the model, and with some differences in the coefficient estimates depending on estimation methods, it is not easy to see from the tables with estimation results, what is the implied equilibrium (natural) employment rate. However it is easy to get an impression by using standard dynamic simulation, based on the hypothetical situation that each institutional variable is prolonged into the simulation period by their end-of-estimation sample values. In Figure 4, we show the results (for the average OECD country) of two dynamic simulations, for using the estimated coefficients WG and WG-IIS (robust standard errors). In principle the simulations (i.e., the solution of the difference equations) start in 1975, although for some countries is has to starter later due to the ragged edge of the data matrix. As noted above, the end of the sample period is 2014, but the simulations continue until 2030, based on the assumption of unchanged end-of-sample institutions as noted above. Within sample, the two simulation paths are almost identical, while there is a difference of around 2 percentage points between to two simulated employment rates in the postestimation period. From the estimation results in the previous section, the effect is larger for regulated than less regulated labour markets.
|
wikipedia_download_nbo_Billia_203568
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.855
|
* ''Billia hippocastanum'' * ''Billia rosea'' '''''Billia''''' er en planteslekt i lønnefamilien (Sapindaceae). Den står nært hestekastanjeslekta (''Aesculus''), og de to slektene ble tidligere regnet til en egen familie, hestekastanjefamilien (Hippocastanaceae). Artene er opptil 30 m høye trær, som kan være løvfellende eller eviggrønne avhengig av forholdene. Bladene er trekoblete. Småbladene er læraktige, helrandede, glatte og eggformede eller elliptiske, og de har en dryppspiss. Blomsterstanden er en iøynefallende, opptil 25 cm lang topp. De fargerike blomstene har 5 røde eller purpur begerblad, 4–5 røde eller hvite kronblad med gul eller rosa basis og 6–8 pollenbærere. Frukten er en 5–8 cm lang kapsel som inneholder 1–3 mørkebrune eller svarte frø. ''Billia'' omfatter to arter som er utbredt i tropisk Amerika. ''Billia hippocastanum'' vokser fra Oaxaca og Veracruz i Mexico sørover til Costa Rica. ''Billia rosea'' finnes fra Costa Rica sør- og østover til Ecuador og Venezuela. ''Billia rosea'' ble tidligere kalt ''Billia columbiana''. Fil:Billia sp fruit 2 Costa Rica.jpg|miniatyr|venstre|Frukt av ''Billia'' sp.
|
maalfrid_79e68a0840f9678748e51e17ae5c47fc94a0c8d8_114
|
maalfrid_nupi
| 2,021 |
en
|
0.799
|
. [Acc esed M arch 3, 2019 ]. Roth, A. and O. Vartanyan. (2013). Slow Response by Georgians to M ob Atack on Gay Raly .
|
maalfrid_3aa18423cf7c25be82f8dc355e8350ebc0a3ad28_12
|
maalfrid_fhi
| 2,021 |
en
|
0.91
|
We plan the following activities (for more information, see Table 4):
|
maalfrid_e929c20c5685e8485560765afcc49bebfb3c9902_32
|
maalfrid_patentstyret
| 2,021 |
en
|
0.274
|
(51) (21) 20051137 (22) 2005.03.03 (41) 2005.04.11 (30) 2002.09.12, US, 410171 (86) 2003.09.12 (86) PCT/US03/28703 (24) 2003.09.12 (71) BJ Services Co , 5500 Northwest Central Drive, TX77092 HOUSTON, US (74) Bryn Aarflot AS , Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO (72) Qi Qu, 6131 Merry Pine Court, SPRING, TX77379, US Christian A Lopez, 5502 Saratoga Blvd, #1A, CORPUS CHRISTI, TX78413, US Xiolan Wang, 7533 Watford Ave, BATON ROUGE, LA70808, US Paul H Javora, 20914 Tongdale, SPRING, TX77388, US (54) Blandinger for varmeisolering og fremgangsmåter for anvendelse derav (51) (21) 20051140 (22) 2005.03.03 (41) 2005.04.11 (30) 2002.09.13, US, 410394 (86) 2003.09.15 (86) PCT/US03/29013 (24) 2003.09.15 (71) Dril-Quip Inc , 13550 Hempstead Highway, TX77040 HOUSTON, US (74) Bryn Aarflot AS , Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO (72) Lionel J Milberger, 8911 Rocky Lane, HOUSTON, TX77040- 1541, US Larry E Reimert, 6 Winner's Circle, HOUSTON, TX77024, US Morris B Wade, 1006 Suwanee, HOUSTON, TX77090, US (54) Utblåsningssikring i undersjøiske bore/kompletteringssystemer (51) (21) 20044225 (22) 2004.10.05 (41) 2005.04.07 (30) 2003.10.06, US, 679908 (24) 2004.10.05 (71) National Coupling Company Inc , 1316 Staffordshire Road, TX77477 STAFFORD, US (74) Bryn Aarflot AS , Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO (72) Robert E Smith III, 3119 Cypress Point, MISSOURI CITY, TX77459, US (54) (51) (21) 20034519 (22) 2003.10.09 (41) 2005.04.11 (30) Ingen (24) 2003.10.09 (71) HPI AS , Postboks 175, 4098 TANANGER, NO (74) Håmsø Patentbyrå ANS , Postboks 171, 4302 SANDNES, NO (72) Tom Unsgaard, Solagaten 20, STAVANGER, 4009, NO (54) Matepumpe for et sandfjerningsapparat i en undergrunnsbrønn (51) (21) 20051480 (22) 2005.03.21 (41) 2005.04.14 (30) 2002.10.03, GB, 0222932 (86) 2003.10.03 (86) PCT/GB03/04301 (24) 2003.10.03 (71) Expro North Sea Ltd , Reading Bridge, RG18PL READING, BERKSHIRE, GB (74) JK Thorsens Patentbureau AS , Postboks 9276 Grønland, 0134 OSLO, NO (72) Steven Martin Hudson, Frekes Cottage, Moorside, STURMINSTER NEWTON, DORSET, DT101HQ, GB (54) Fremgangsmåte og anordning for brønntelemetri med lavt energiforbruk (51) (21) 20044226 (22) 2004.10.05 (41) 2005.04.07 (30) 2003.10.06, US, 506097 2004.10.06, US, XXX (24) 2004.10.05 (71) Schlumberger Holdings Ltd , P O Box 71, Craigmuir Chambers, ROAD TOWN, TORTOLA, VG (74) Bryn Aarflot AS , Postboks 449 Sentrum, 0104 OSLO, NO (72) Brenden M. Grove, 4932 Falls Circle, MISSOURI CITY, TX77459, US Lawrence A Behrmann, 1242 Shadycrest Drive, HOUSTON, TX77082, US Claude D Jones, 3230 East Rangecrest, SUGAR LAND, TX77479, US Mark C Duhon, 2303 Clawson Falls Lane, SUGAR LAND, TX77478, US (54) Brønnbehandingsystem og fremgangsmåte for å oppnå en transient underbalansetilstand i en brønnboring.
|
wikipedia_download_nbo_Ælfgyth_402514
|
wikipedia_download_nbo
| 2,021 |
no
|
0.635
|
'''Ælfgyth''' er et gammelengelsk kvinnenavn. ''Ælfgyth'' var et populært kvinnenavn i England fra 800-tallet til 1100-tallet.
|
maalfrid_a858b3edd7cbd6addec5e3ad82c5b86b1f82551e_233
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
en
|
0.561
|
Li X, Koike T. 2003. Frozen soil parameterization in SiB2 and its validation with GAME-Tibet observations. ,: 165–182. DOI: 10.1016/S0165-232X(03)00009-0. Ling F, Zhang T. 2004. A numerical model for surface energy balance and thermal regime of the active layer and permafrost containing unfrozen water. : 1–15. DOI:10.1016/S0165-232X(03)00057-0. Luetschg M, Haeberli W. 2005. Permafrost evolution in the Swiss Alps in a changing climate and the role of the snow cover. Vol.: 78–83. Oslo. ISSN 0029-1951 DOI: 10.1080/00291950510020583. Luetschg M, Stoeckli V, Lehning M, Haeberli W, Ammann W. 2004. Temperatures in two boreholes at Flu¨ela Pass, Eastern Swiss Alps: the effect of snow redistribution on permafrost distribution patterns in high mountain areas. ,(3): 283–297. DOI: 10.1002/ ppp.500. Lunardini VJ. 1978. Theory of N-factors and correlation of data. In Proceedings of the Third International Conference on Permafrost, Vol. 1. National Council of Canada: Ottawa; 40–46. Lunardini VJ. 1981.. Van Nostrand Reinhold: New York. Malevsky-Malevich SP, Molkentin EK, Nadyozhina ED, Shklyarevich OB. 2001. Numerical simulation of permafrost parameters distribution in Russia. ,: 1–11. DOI: 10.1016/S0165-232X(01)00018-0. Marchenko S, Gorbunov A, Romanovsky V. 2007. Permafrost warming in the Tien Shan Mountains, Central Asia.: 311–327. DOI: 10.1016/j.gloplacha.2006.07.023. Marchenko SS. 2001. A model of permafrost formation and occurrences in the intracontinental mountains. ,: 230–234. Marchenko SS, Romanovsky VE, Tipenko G. 2008. Numerical modeling of spatial permafrost dynamics in Alaska. In Proceedings of the Ninth International Conference on Permafrost, 29 June–3 July 2008, Fairbanks, Alaska. Institute of Northern Engineering, University of Alaska, Fairbanks. Mittaz C, Hoelzle M, Haeberli W. 2000. First results and interpretation of energy-flux measurements of Alpine permafrost.,: 275–280. Mo¨lders N, Romanovsky VE. 2006. Long-term evaluation of the Hydro-Thermodynamic Soil-Vegetation Scheme's frozen ground/permafrost component using observations at Barrow, Alaska. : D04105. DOI:10.1029/2005JD005957. Molkentin EK, Nadyozhina ED, Shklyarevich OB. 2001. Spatial distribution of modeled permafrost characteristics.,: 89–97 (in Russian). Nelson FE. 1986. Permafrost distribution in central Canada: applications of a climate-based predictive model. ,(4): 550–569. Nelson FE, Anisimov OA. 1993. Permafrost zonation in Russia under anthropogenic climatic change. ,(2): 137–148. Nelson FE, Outcalt SI. 1987. A computational method for prediction and regionalization of permafrost. (3): 279–288. Nelson FE, Shiklomanov NI, Mueller GR, Hinkel KM, Walker DA, Bockheim JG. 1997. Estimating activelayer thickness over a large region: Kuparuk River Basin, Alaska, USA., (4): 367–378. Nelson FE, Anisimov OA, Shiklomanov NI. 2001. Climate change and hazard potential in northern permafrost regions.,: 889–890. DOI: 10.1038/35073746. Nelson FE, Anisimov OA, Shiklomanov NI. 2002. Climate change and hazard zonation in the circum-arctic permafrost regions.(3): 203–225. Ng E, Miller PC. 1977. Validation of a model of the effect of tundra vegetation on soil temperatures. ,(2): 89–104. Nicolsky DJ, Romanovsky VE, Alexeev VA, Lawrence DM. 2007. Improved modeling of permafrost dynamics in a GCM land-surface scheme. : L08501. DOI:10.1029/2007GL029525. Noetzli J, Gruber S, Kohl T, Salzmann N, Haeberli W. 2007. Three-dimensional distribution and evolution of permafrost temperatures in idealized high-mountain topography.: F02S13. DOI: 10.1029/2006JF000545. Noetzli J, Hilbich C, Hoelzle M, Hauck C, Gruber S, Krauer M. 2008. Comparison of transient 2D temperature fields with time-lapse electrical resistivity data at the Schilthorn Crest, Switzerland. In Proceedings of the Ninth International Conference on Permafrost, Fairbanks, Alaska. Institute of Northern Engineering, University of Alaska, Fairbanks. Oelke C, Zhang T. 2004. A model study of circum-arctic soil temperatures. : 103–121. DOI: 10.1002/ppp.485. Oelke C, Zhang T, Serreze MC, Armstrong RL. 2003. Regional-scale modeling of soil freeze/thaw over the arctic drainage basin. (D10): 4314, DOI: 10.1029/2002JD002722. Oelke C, Zhang T, Serreze MC. 2004. Modeling evidence for recent warming of the Arctic soil thermal regime. : L07208. DOI:10.1029/2003GL019300. Oleson KW, Dai Y, Bonan GB, Bosilovich M, Dickinson R, Dirmeyer P, Hoffman F, Houser P, Levis S, Niu G-Y, Thornton P, Vertenstein M, Yang ZL, Zeng X. 2004. Technical description of the Community Land Model (CLM) NCAR Technical Note NCAR/TN-461STR, Boulder, Colorado. 173pp. Outcalt SI, Goodwin C, Weller G, Brown J. 1975. Computer simulation of the snowmelt and soil thermal regime at Barrow, Alaska., (5): 709–715. Copyright 2008 John Wiley & Sons, Ltd. ,: 137–156 (2008) DOI: 10.1002/ppp 154 D.
|
maalfrid_b9074f118059d464fa8ccc6cd10d8fa7b57b84cb_2
|
maalfrid_uio
| 2,021 |
no
|
0.383
|
4 Læringsmål s. 13 5 Undervisnings- og læringsformer s. 16 6 Læremidler/anbefalt litteratur s. 21 7 Evaluering/eksamen s. 21 8 Fra forskerlinjen s. 23 9 Timeplan s. 23 10 Liste over undervisere/faglige kontaktpersoner s. 38 11 Læringsmål s. 41 12 Undervisnings- og arbeidsformer s. 43 13 Læremidler/anbefalt litteratur s. 45 14 Evaluering/eksamen s. 46 15 Timeplan s. 49 16 Liste over undervisere/faglige kontaktpersoner s. 17 Lover og regler i utvalg s. 69 18 Informasjon om sykehusene s.
|
maalfrid_29760527a8a573619126d7ccadfca11612a3ef65_56
|
maalfrid_skatteetaten
| 2,021 |
no
|
0.897
|
Renter av økning ved vedtak om endring/egenretting (etterberegningsrente) etter sktbl. § 11- 2 skal beregnes av økning i avgift som fastsettes ved vedtak om endring m.v. Rentene løper fra kravene opprinnelig skulle ha vært betalt og frem til det treffes vedtak om økning. Renteberegning etter § 11-2 skjer ved korrigering av en tidligere fastsettelse, enten etter initiativ fra den toll- eller avgiftspliktige eller Tollvesenet. Det samme er tilfelle når det ikke er skjedd en tidligere fastsettelse, f.eks. i smuglingstilfeller som avdekkes ved en regnskapskontroll. Ved tilbakebetaling av for mye betalt avgift etter forfallsfristen, skal det etter sktbl. § 11-3 ytes rentegodtgjørelse fra dette forfallet og frem til tilbakebetaling skjer. Ved tilbakebetaling av for mye betalt avgift som følge av vedtak om endring mv. etter sktbl. § 11-4, skal det ytes rentegodtgjørelse fra betaling fant sted frem til forfall for tilbakebetalingen. Ordinære refusjoner etter søknad innebærer at et nytt faktum er oppstått (f.eks. at nye dokumenter legges fram for Tollvesenet), og innebærer ikke en korrigering av en tidligere uriktig fastsettelse. I slike tilfeller gis det som hovedregel ikke rentegodtgjørelse. Satsene for de ulike rentebestemmelsene reguleres av sktbl. § 11-6. Satser knyttet til forsinket betaling og tilbakebetaling følger forsinkelsesrentesatsen, som vurderes hvert halvår. Øvrige satser reguleres årlig med bakgrunn i styringsrenten. Gjeldende rentesatser finnes på Tollvesenets internettsider. Det er egne regler om rentekompensasjon knyttet til refusjon etter saf. § 4-2-1. Rentesatsen fremgår av sktbf. § 11-6-1.
|
maalfrid_82e0c084ab281f22378aee51a5d799f4a0a50e57_74
|
maalfrid_naturfagsenteret
| 2,021 |
no
|
0.984
|
Kjemi tok for seg forskjellige mer "spektatulære" reaksjoner: fargeraksjoner, jodklokke, laging "slim" osv.
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.